Statsindkøb nr1 2021

Page 1

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb

Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 1 / FEBRUAR 2021 / ÅRGANG 39

SKI-DIREKTØR HAR SKABT RO GENNEM 10 ÅR

PENGE I KONKURRENCE OM OPGAVERNE

VACCINEPAS VEJ TIL NY START FOR KONFERENCER


Magasinet

LEDER

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: saki@saki.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: dan@saki.dk Annoncer: E-mail: saki@saki.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 www.statsindkoeb.dk Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 39. årgang

Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og Sundhedssektoren. Boligselskaber. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger. 2 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

Corona-møgsager kræver et skud fuldbyrdet demokrati. Og coronapas for at give konferencer håb

L

ad det være sagt lige ud: Offentlige leverandører til konferenceaftalen og øvrige møder har været mishandlet af regeringens zig-zag kurs. Det gælder ikke blot, at alt for mange virksomheder stadig venter på deres penge fra hjælpepakkerne, og dertil har manglende afklaring (ved redaktionens slutning) om de eksisterende hjælpepakker forlænges til 15. marts, hvor en ny konferenceaftale (2 gange forsinket) træder i kraft. Det gælder også en udbredt rundforvirring forårsaget af regeringen. Hvad skulle interesserede konferencedeltagere dog tro på, når der det meste af 2020 med dommedagstrompeter blev skabt tvivl om det reelt eksisterende, fornuftige loft på 500 (!) deltagere ved konferencer hos de professionelle konferencesteder, som kunne agere ansvarligt? Vi har derfor hidtil heller ikke set tilstrækkelig opbakning fra offentlige indkøbere til møder og konferencer med alle forholdsregler i orden, vel at mærke. De offentligt ansatte og potentielle konferencedeltagere har derimod, som alle andre, været underlagt de langt mere tydelige forsamlingsforbud, advarsler, påtvunget hjemmearbejde - og dermed manglende faglig interaktion med ligesindede på møder og konferencer, som end ikke de bedste virtuelle møder helt kan erstatte. Ærindet er bestemt ikke her at underspille risikoen eller tragedierne ved corona. – Om end dødstallet ikke er i nærheden af det, som er forårsaget af eksempelvis rygning med 13.600 døsfald om året. Tværtimod er ærindet her at tale for en ansvarlig genåbning med det nye middel ”coronapas” – kombineret med hurtigtest og resistente mennesker efter sygdom. Det kan kun gå for langsomt. Også set i lyset af SKI´s debut med konferenceaftalen efter overtagelse fra staten. Det tegner godt per 15. marts for 105 konferencesteder – endda med mere bæredygtighed på kravlisten – og med den længe ventede tilføjelse om, at ikke brofaste øer nu også er med, så aftalen gælder for HELE Danmark. Det kræver bare, at Staten for alvor spiller med nu: Staten skal meget hurtigt sætte klare mål og rammer for brugen af corona- og vaccinepas. Vi har ingen tid at spilde, for psykologien er en væsentlig faktor. Det ved enhver, som er blevet noget corona-sort i hovedet det seneste rædselsår. Det er ikke nok, at regeringen har meddelt, at de arbejder på at rulle et coronapas ud digitalt i løbet af 3-4 måneder. Og at der samtidig er betænkeligheder ved, om vaccinerede fortsat kan bære virus. Vi har brug for en plan, som alle kan forstå. Nu. Netop også af psykologiske årsager, hvis håbet skal bevares for at mødes i de nødvendige, faglige fora. Konferenceindustriens milliardomsætning har vi ikke råd til at miste på sigt, men zig-zag kursen samt manglende betalinger i hjælpepakker er søm til kisten. HORESTA´s og Dansk Erhvervs forslag om bid-for-bid åbninger af blandt andet konferencestederne er helt oplagte i en strategi kombineret med vaccinationer, antistof-tests og hurtigtests i det kommende, digitale coronapas. Coronapasset haster også helt vildt, fordi det allerede er for sent for nogle, mens andre konferencesteder mangler en ny start. Gældssanering, akkord, rekonstruktion og konkurs er sørgelige instrumenter at bruge, når vejen til sunde forretninger via ikke mindst coronapas er så åbenlys. Vi har det forløbne år set en regering, som har alt for let spil – uden modspil. Det er på tide, at Folketinget tager magten tilbage i foråret og kommer ud af stemningen med nødlovgivning, uden nok omtanke - med minksagen som det mest grelle eksempel, men også en dokumenteret tromling af Sundhedsstyrelsen fra Statsministeriet. Konferenceindustrien er blandt dem, som kom i klemme. Coronaens møgsager kræver et skud fuldbyrdet demokrati. Og ja, coronapas.


21011

Få en samlet ladestanderløsning — med OK’s mobil-tankkort

Med OK som din ladepartner klarer vi alt. Også det praktiske. Har du OK’s mobil-tankkort, får du tilmed let rapportering og ubegrænset overblik på tværs af alle opladninger ved dine bygninger, tankninger og kørte kilometer. Smart, ikke? Se mere på ok.dk/offentlig og ring til os på 89 32 23 99

ok.dk/offentlig

Kommer snart i OK’s app


LÆS I DETTE NUMMER

Vaccine- og coronapas er vejen til ny start for konferencesteder Den massive, igangværende vaccinationskampagne og vaccinepas giver et nyt, velbegrundet håb for, at konferencestederne kan få gang i forretningen igen. OG at offentlige indkøbere kan handle på bl.a. den nye Konferenceaftale under SKI fra 15. marts – endda uden bekymringer.

Læs side 6

6 SKI-direktør har rundet 10 år i stolen og har skabt ro Jubilæum: Ti år i front for offentligt indkøb og styrket samarbejde har skabt ro, men baggrunden var turbulent med bl.a. tre fyringer og indkøbsskandaler. I Signe Lynggaard Madsens tid har langt færre kritiske sager været til at håndtere. De sidste ti år er der ryddet op i juraen og sat kraftigt blus under bæredygtigheden.

Læs side 11

10 Penge i konkurrence om opgaverne Det offentlige får mere for pengene, når der skabes konkurrence om opgaverne, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som konstaterer, at det offentlige udnytter forskellige styrker ved udbud, der giver indkøb for 380 milliarder. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har udgivet analysen ”Status for offentlig konkurrence”, der i år indeholder tre særkapitler om grønne udbud, konsortier og fleksible udbud.

Læs side 21

21

4 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021


BÆREDYGTIG CIRKULÆR ØKONOMI - NÅR I MØDES

Hold dit næste møde på Bornholm Når du siger cirkulær økonomi – siger du også Bornholm. Vi er langt fremme med en innovativ energistrategi og en ambitiøs affaldsstrategi. Skal din virksomhed også arbejde med cirkulær økonomi og bæredygtighed? Så hold dit næste møde midt i et af Europas mest bæredygtige mødesteder – Hotel GSH, Green Solution House. Du må godt: Konference-Aftalen sendes af historiske årsager ikke i udbud på Bornholm. Netop derfor må du gerne holde dit møde på Bornholm, og du får selvfølgelig statslige priser på jeres arrangement. Book hos vores eventchef Cathrine Ingildsen, sales@greensolutionhouse.dk – 5695 1913


SKI klar med første konferenceaftale – men forsinket i en turbulent tid SKI´s debut med konferenceaftalen efter overtagelse fra Staten er ikke blot forsinket to gange. Den er også kommet i den mest turbulente tid, som tænkes kan. Ifølge SKI er der taget højde for økonomisk trængte konferencesteder på leverandørlisten. Af andre nyheder gælder der mere bæredygtighed på kravlisten – og at ikke brofaste øer nu er med, så aftalen nu er for HELE Danmark. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

SKI forventer at tildele konferenceaftalen til op til 105 konferencesteder - og 20 passive leverandører.

D

et har været imødeset med spænding blandt leverandørerne, hvordan konferenceaftalen (16.07 Konferencer, seminarer og møder - 2021) kom til at se ud, efter den blev overtaget af SKI fra Statens Indkøb. Nu kommer den – efter den er udskudt 2 gange. Egentlig skulle den have været i gang fra 1. januar, siden med forventet ikrafttrædelse per 15. februar 2021 – og ved redaktionens slutning fra 15. marts 2021. I det herrens corona-år 2020, så skal aftalen nu ud at leve fra foråret 2021, hvor en hel konferencebranche skal begynde på en frisk – i det omfang, som de er kommet hele gennem rædselsåret. SKI forventer (ved redaktionens afslutning) at overholde ikrafttrædelsen den 15. marts. Ifølge SKI er der taget højde for, at nogen kan være bukket under i det forløbne år. Den udbudsansvarlige udbudskonsulent fra SKI, Merima Omerbegovic, påpeger, at der i udbudsmaterialet er bestemt, at leverandørerne skal dokumentere, at de ikke er truet af konkurs ved tilmelding. Men eftersom ”dansen med corona” har været ret uforudsigelig, så kan der være sket

noget i de mellemliggende måneder. Magasinet Stat & Kommune Indkøb har spurgt SKI, hvad det betyder for de offentlige indkøbere, hvis nogle leverandører mister fodfæstet undervejs og går konkurs alligevel – selv om de er med på listen. - Selv, hvis det skulle ske, så står der omkring 20 leverandører på venteliste til at komme med, forklarer Merima Omerbegovic.

105 KONFERENCESTEDER ER MED I alt forventer SKI at tildele aftalen til 105 konferencesteder - og så netop de 20 passive leverandører (standby-rammeaftale).

6 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

Konferencestederne skal som tidligere kunne levere lokaler, forplejning, overnatning, teknik, kontorartikler mv. Aftalen bliver forpligtende for staten. Andre offentlige organisationer, herunder statslig selvejende, kommuner, regioner mv. kan bruge aftalen frivilligt.

MERE BÆREDYGTIGHED Nyhederne er dermed få, men den kommende aftale vil dog have flere og opdaterede krav til bæredygtighed og miljø, ligesom sortimentet er opdateret efter input fra ekspertgruppen. Blandt andet tæller det nordiske miljømærke Svanen eller Green Key-certificering for en mere fordelagtig evaluering af leverandørerne på bekostning

af de konkurrenter, der mangler dem. Ambitiøst arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar giver også plus i karakterbogen. Herunder, at: • Konferencestedet har politik/ strategi for miljø- og klimavenlig drift, og optimerer vand– og energiforbrug samt sorterer affald. • Konferencestedet tilbyder lade standere til el-/hybridbler. • Konferencestedet arbejder mod madspild samt tilbyder mange økologiske varer. Og endelig som en god nyhed for bl.a. Bornholm: På baggrund af ønsker fra både ekspertgruppen og branchen er landets ikke-brofaste øer nu med på konferenceaftalen, så den dækker hele landet.


Coranapas er vejen

til ny start for konferencesteder Der er HÅB for landets konferencesteder med nye vaccinepas, som DI, DE og regeringen blev enige om i februar – og dermed en genåbning også af offentlige bookinger blandt andet via den nye konferenceaftale fra 15. marts. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

D

en massive, igangværende corona-vaccinationskampagne og kommende vaccinepas – samt hurtigtest og immunitet hos tidligere syge - giver et nyt, velbegrundet håb for, at konferencestederne kan få gang i forretningen igen. OG at offentlige indkøbere kan handle på bl.a. den nye Konferenceaftale under SKI fra 15. marts – endda uden bekymringer. Men, som altid er der et ”men,” når det handler om corona/ Covid19: Sundhedsstyrelsen

indskærper, at trods vaccination skal du fortsat følge Sundhedsstyrelsens råd mod smitte. Vacciner er ikke 100 % effektive, og vi ved endnu ikke, om vaccination også forebygger, at den vaccinerede stadig bærer virus til videre smitte. Uanset betænkeligheder opfordrer HORESTA til hurtigt at bruge de kommende vaccinepas, så man kan åbne igen. HORESTA mener også, at hele markedet for større møder og konferencer – samt messer, events, koncerter m.v.

hurtigere kan sikres en ordentlig forretning, hvis det bliver muligt at afvikle bl.a. konferencer, hvor der er sikkerhed for, at alle enten er vaccinerede, har antistoffer eller er testet negative. - Coronapasset skal ikke bruges til at fremskynde en genåbning, som ikke giver forretningsmæssig mening. Det er der på ingen måde økonomi til i erhvervet lige nu,” siger Jens Zimmer Christensen. Man kunne eksempelvis starte med at give virksom-

heder, som i dag allerede sælger take away, mulighed for at åbne døren for gæster med vaccinationspas, mener HORESTA. HORESTA arbejder også generelt for, at vaccinationer, antistof-tests og hurtigtests skal bruges til at komme fri af restriktioner. - Det kan have værdi her og nu, men i særdeleshed for virksomheder, som lever af større events, kongresser og lignende, hvor der er en lang planlægningshorisont, påpeger

februar 2021 / Stat & Kommune INDKØB / 7


Kirsten Munch Andersen, der er politisk direktør i HORESTA.

HJÆLPEPAKKER IKKE AFSLUTTET Rædselsåret 2020/2021 har også budt på et nyligt møde i januar mellem HORESTA og statsminister Mette Frederiksen samt fungerende finansminister Morten Bødskov. 20 repræsentanter for turismeog oplevelseserhvervet var med i et virtuelt møde med HORESTA´s formand, Jens Zimmer Christensen, de to næstformænd, Georg Sørensen fra MCH Messecenter Herning og Jan Vinther Laursen fra Bone’s Restauranter, samt politisk HORTESTA-direktør, Kirsten Munch. Blandt hovedbudskaberne fra de fire var, at det er afgørende at få hjælpepakkerne udbetalt her og nu. Mange virksomheder venter stadig på deres penge. Selv om HORESTA støtter eksisterende corona-restriktioner, så opfordrer organisationen til, at hjælpepakker bliver forlænget. På mødet opfordrede HORESTA desuden til mere klarhed over fremtiden. Der er brug for en genåbningsplan: Hvornår man igen kan byde gæster inden for og slippe for de øvrige restriktioner? Og vaccinepas var netop der, hvor der var en åbning hos statsministeren. Det blev der fulgt op på i begyndelsen af februar, hvor regeringen meddelte Dansk Industri og Dansk Erhverv, at den nu arbejder på et digitalt coronapas: Det bliver en APP på telefonen, der fungerer som bevis på, at man enten er vaccineret, har haft Covid19 og derfor er immun – eller har fået en frisk coronatest. Alt sammen er adgangskort til eksempelvis konferencer. Dansk Industri og Dansk Erhverv skal være med til at rådgive om, hvad et vaccinepas

Vi ser gerne, at et coronapas bliver digitalt evt. via mobil, så sundhedsmyndighederne også kan samle op på tests, uden at der kan laves fusk med det. Vi har jo via sygesikringskortet allerede et vaccinekort, siger Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA.

kan give adgang til. Bl.a. Messecenter Herning og BC Hospitality Group har allerede været inddraget i rundbordsmøder.

MAN BØR SAMLE AL DOKUMENTATION Magasinet Stat & Kommune Indkøb har stillet spørgsmål om vaccinepas til Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA, på et tidspunkt hvor regeringen også har sagt, at det vil tage 3-4 måneder at udvikle den tekniske løsning: Er vaccinepas noget I får igennem? - Indtil videre virker det lidt usikkert… - Vi bør samle al dokumentation for, om man som borger er coronafri. Enten vaccination eller man har negativ test eller har været syg og har antistof-

8 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

fer. Et coronapas skal selvfølgelig været sundhedsfagligt dokumenteret. Lad os bruge de værktøjer, som vi har, og kalde det et samlet coronapas. Vi skal bringe det spil i denne periode, hvor vi kan lave den fulde genåbning op til sommeren. Men kommer der så vaccineog coronapas? - Vi har ikke fået deadline. Men vi ser netop gerne, at et coronapas bliver digitalt, så myndighederne også kan samle op på tests, uden at der kan laves fusk med det. Vi har jo via sygesikringskortet også allerede et vaccinekort. Vil det få effekt for eksempelvis konferencer? - Ved messer og konferencer er der længere planlægningshorisont. Vi ser jo frem mod

en sommer forhåbentlig uden restriktioner. Lige nu navigerer vi i ekstrem tåge, men vi kan nu begynde at planlægge tre og fire måneder frem. HVIS nu forsamlingsforbuddene ikke er løftet nok, så er det gavnligt med den sikkerhedsmekanisme, at vi kan godt holde konferencer alligevel, når vi garanterer, at der er vaccination eller antistoftest. Den ekstraomkostning må arrangøren afveje med kunden. Vores ønske er, at de generelle hjælpepakker bliver strukket længst muligt ud. Det vil tage nogle måneder, inden vi har effekt hen over foråret og forsommeren. Men vi skal ruste os nu til at komme i gang. Lad os nu få den genåbningsplan. Fortsættes side 10 ...


H VA D N U HVIS ...

du altid fik kommunikeret, hvem I er som arbejdsplads? Vi ved, hvad den gode jobannonce indeholder. Og den lækre video, den sigende tekst og den vigtige tilgang til kandidaternes færden. Tag fat i os og få liv i dit employer brand.


Den handler ikke nødvendigvis om dato og klokkeslæt for det kan ingen forudse. Men vi skal have parametre at navigere efter med trin for forsamlingsforbud, servering m.m. SKI´s nye konferenceaftale får effekt fra 15. marts. Får vaccinepas effekt for offentligt ansattes møder og konferencer også? Eller vurderer du, at offentligt ansatte vil være mere tilbageholdende og fodslæbende end private pga. de mange restriktioner? - Især vil det offentlige af alle kunder følge samtlige anbefalinger. Derfor er det også så vigtigt, at der kommer en genåbningsplan. Det offentlige vil lægge sig hårdt op

ad en genåbningsrækkefølge, forudser Kirsten Munch.

PLAN ”GENÅBNING AF DANMARK” Dansk Erhverv bakkede også op om vaccinepas allerede i strategien ”Genåbning af Danmark,” der kom lige før regeringens melding i februar. Dansk Erhverv mener tilmed, at vaccinepas om muligt bør anerkendes i EU. Dertil skal der udvikles en ”sundhedsmæssig forsvarlig model for afviklingen af større arrangementer”, hvor man med negative PCR-test og antigentest skaber smittefri miljøer, der kan bremse restriktioner som forsamlingsforbuddet. Der efterlyses også en fase-model,

der genåbner bid-for-bid, mens vaccinen kommer ud til danskerne. Den model kan oplagt kombineres med et digitalt vaccine- og coronapas.

UDLANDET FØRER AN Noget tyder på, at det er realistisk, hvis også man ser på udlandet. I Israel vil sundhedsministeren eksempelvis udstede et vaccinepas til borgere, som har fået begge stik af Pfizer/BioNTechs vaccine mod covid-19, skriver The Times of Israel. Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, presser også på et vaccinepas, så vaccinerede EU-borgere kan rejse frit i EU. Det stod også højt på dagsordenen i EU,

da lederne mødtes virtuelt i januar, skrev The Guardian. Det er dog endnu uafklaret om eksempelvis resten af EU vil acceptere et dansk coronapas. Sundhedsministeriet har understreget, at danske vaccinepas blandt andet skal sikre, at borgere kan dokumentere vaccination, hvis de for eksempel skal til udlandet, og man forventer stadig til juli at have vaccineret alle danskere. Hvor hurtigt, det kan gå, diskuteres stadig ved redaktionens afslutning. Som amerikanerne siger: ”It ain’t over till the fat lady sings.”

Dansk Erhverv: Stor hjemtagning af ambulancekørsel i Region Nordjylland er ærgerlig - men vigtigt at konkurrencen fastholdes fremover

D

ansk Erhverv er tilfredse med, at Region Nordjylland fastholder de private aktører i stort ambulanceudbud. Det er med til at sikre konkurrence, innovation og mest sundhed for pengene. Et flertal i Regionsrådet i Region Nordjylland besluttede tirsdag d. 2. februar, at man efter en lang udbudsrunde hjemtager 2 delområder ud af 4, hvor flere private aktører ellers har budt på opgaven. ”Det er ærgerligt, at Region Nordjylland har valgt at gennemføre en så stor hjemtagning af ambulancedriften. I og med, at der også har været

flere tilbudsgivere, kan vi kun undre os over, at regionen går i modsatte retning med hjemtagningen af to delområder. Når det er sagt, så er det positivt, at regionen trods alt anerkender vigtigheden af konkurrence på dette område, og vægter, at der fortsat er private aktører i ambulancerne i regionen,” siger Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv og påpeger, at samarbejde og dialog nu er vigtigere end nogensinde.

ØNSKE OM EVALUERING AF DET VIDERE FORLØB ”I Dansk Erhverv er vi trods alt glade for, at dele af opga-

10 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

verne fortsat bliver på private hænder. Af samme grund er det vigtigt, at både regionen og den private leverandør nu samarbejder om innovation og udvikling af området til gavn for patienterne of samfundsøkonomien. Der er ingen tvivl om, at den bedste udvikling sker gennem offentlig-privat samarbejde, hvilket er til gavn for alle parter. Vi vil selvfølgelig følge udviklingen tæt, og i den forbindelse ønsker Dansk Erhverv en grundig evaluering af ambulancedriften, og vi bidrager selvfølgelig gerne til kommissoriet herfor,” siger Mette Feifer.

Hos Dansk Erhverv er markedsdirektør Mette Feifer ærgerlig over hjemtagningen.


Signe Lynggaard Madsen nåede lige før nytår at have siddet 10 år som administrerede direktør i SKI. I den tid er der ryddet op i juraen og sat kraftigt blus under bæredygtigheden. Fotograf Ulrik Jantzen.

SKI-direktør har rundet 10 år i stolen og har skabt ro Jubilæum: Ti år i front for offentligt indkøb og styrket samarbejde har skabt ro, men baggrunden var turbulent med tre ledelses-fyringer, indkøbsskandaler og et ry for SKI, som normalt tildeles den mere underlødige del af brugtvognsforhandlerbranchen. I Signe Lynggaard Madsens tid har langt færre kritiske sager dukket op – og de har været til at håndtere.

N

år vi løfter i flok, opnår vi bedre vilkår, kvalitet og priser, end hvis vi står alene. Det er grundtanken bag fællesoffentligt indkøb. Og et mantra, som Signe Lynggaard Madsen har arbejdet efter, siden hun i 2010 tiltrådte som administrerede direktør i SKI. De sidste

ti år er der ryddet op i juraen og sat kraftigt blus under bæredygtigheden. Det skete efter så meget turbulens i SKI op til december 2010, hvor to SKI-direktører blev fyret ovenpå en stribe kritiske artikler i dagbladet Børsen: Den øverste chef for Statens og Kommunernes

Indkøbsservice, SKI, Søren Jakobsen, fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning efter længere tids kritik af SKI´s håndtering af en række offentlige indkøbsaftaler. Med i faldet røg også SKI´s nummer to, direktør Niels Frederiksen. Aftalerne i SKI dengang om bl.a. indkøb af IT-udstyr var

kontroversielle, fordi de efter manges mening reelt udelukkede mindre forhandlere fra at handle med det offentlige, mens store forhandlere og producenter blev favoriserede. Dertil var der uregelmæssigheder i SKI´s håndtering af indkøbsaftaler. Blandt andet, da SKI opsagde en få måneder

februar 2021 / Stat & Kommune INDKØB / 11


” ›

gammel aftale om offentlige indkøb af ledelsesrådgivning. Og endelig fik SKI ændret i kontraktbetingelserne for allerede indgåede aftaler, hvilket flere juridiske betegnede som lodret ulovligt. Også SKI’s indkøbsdirektør, Jens Christian Neuschaefer, blev fyret som konsekvens af uregelmæssighederne. På den baggrund blev daværende kontorchef i Finansministeriet, Signe Lynggaard Madsen, konstitueret chef for SKI.

STOR OPGAVE Da Signe Lynggaard Madsen for ti år siden satte sig for bordenden i Staten og Kommunernes Indkøbsservice, var det derfor med en stor opgave foran sig. SKI skulle på ret kurs. En måned senere blev halvdelen af SKI’s rammeaftaler resolut opsagt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde sat spørgsmålstegn ved deres lovlighed. Det medførte en omfattende omstrukturering af arbejdsgange og nye juridiske paradigmer for SKI’s rammeaftaler. Det betød en umiddelbar økonomisk nedgang for SKI. Og den krævende opgave med at genopbygge tilliden til SKI hos de offentlige indkøbere kunne begynde. - Opgaven med at genvinde tilliden som en troværdig og relevant samarbejdspartner hos de offentlige indkøbere var stor og nødvendig. Det har krævet benarbejde. Jeg er stolt af den udvikling, vi sammen har gennemgået de sidste ti år. Samarbejdet med den offentlige sektor er stærkere end nogensinde. Nu udvikler vi i fællesskab aftaler, der matcher det offentliges indkøbs-

Når vi løfter i flok, opnår vi bedre vilkår, kvalitet og priser, end hvis vi står alene. behov og frigør ressourcer til kernevelfærd. Og vi kan se, at arbejdet har båret frugt. Tilliden til SKI og tilfredsheden med SKI har været stødt stigende og var i år den højeste i de ni år, vi har gennemført den store årlige kundetilfredshedsundersøgelse, fortæller Signe Lynggaard Madsen.

FLERE FÆLLES AFTALER For ti år siden var SKI’s fokus alene på aftaler, som den offentlige sektor frit kunne vælge at anvende. Da Signe Lynggaard Madsen havde siddet i direktørstolen knapt et halvt år, startede arbejdet med de fælleskommunale aftaler. Et samarbejde, som er blevet udbygget væsentligt og i dag omfatter 23 fælleskommunale aftaler - og flere er på vej. I dag udbyder SKI også knap 20 aftaler i Statens Indkøbsprogram, som statslige myndigheder er forpligtet til at bruge. I den senere tid er også regionerne kommet med ombord på de fællesoffentlige aftaler, og SKI’s portefølje af fællesoffentlige aftaler vokser fortsat. Stat, kommuner og regioner købte i 2019 ind for 9 mia. kr. gennem SKI. De nye aftaler i 2019 generede alene besparelser på op mod 500 mio. kr. VÆRDIER FULGT MED Når Signe Lynggaard Madsen ser tilbage, er der et grundlæggende værdisæt, som har fulgt med hele vejen: - I min tid som direktør i SKI har vi bygget vores aftaler på fem centrale kerneværdier: De skal være nemme at bruge, ramme kundernes behov, være skarpe på pris, juridisk holdbare og have kunderne i centrum. Det kan lyde

12 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

simpelt. Men det kan være udfordrende at forene udbudslovens krav med hverdagens konkrete indkøbsbehov, der skal tage højde for kvalitet, pris, bæredygtighed og meget andet. Kerneværdierne er også fremover vores vigtigste rettesnor, når vi udvikler aftaler på vegne af den offentlige sektor, fastslår hun.

RO - MEN SPORADISK KRITIK Offentligt indkøb har bevæget sig milevidt de sidste ti år, og selv om der er ro på bagsmækken i SKI, så kommer der stadig kritik fra tid til anden – omend slet ikke i det uoverskuelige omfang, der var status quo i 2010. Som eksempelvis da SKI sidste år i august måtte tage til genmæle overfor Egedal Kommune: Det var ikke SKI’s rammeaftale 02.19, der førte til, at Egedal Kommune indgik en ulovlig it-aftale med KMD, lød det fra SKI. Det var i stedet den forhandling, der fandt sted mellem kommunen og KMD om købet af KMD Opus Personal forud for, at KMD blev tildelt kontrakten. Sådan lød det i et kort, skriftligt svar fra SKI, efter Egedal Kommune rettede en skarp kritik af indkøbsorganisationens rådgivning og rammeaftale. I dette nummer af Magasinet Stat & Kommune Indkøb retter også Danish. Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi – en angreb på SKI´s nye udbud på genbrugshjælpemidler – og igen svarer SKI (se mere om det også her i dette nummer). MERE END BLOT BESPARELSER Overordnet er der på de ti år

dog også sket det, at offentlige indkøb i dag handler om langt mere end blot besparelser. De bruges i høj grad som løftestang for andre politiske dagsordner end de økonomiske. SKI spiller en vigtig rolle i den udvikling, og emner som totaløkonomi, grønne indkøb og rådgivning er centrale indsatsområder for SKI’s arbejde de kommende år. - Målsætningen i vores strategi for 2020-2023 er at skabe større effektiviseringspotentialer til kunderne og være det offentliges fortrukne samarbejdspartner. I SKI skaber vi ikke resultater på egen hånd – det, vi opnår, sker i tæt samspil med landets offentlige indkøbere. Jeg er dybt taknemmelig for, at fagpersoner og indkøbseksperter fra hele den offentlige sektor yder en kæmpe indsats i udviklingen af vores aftaler. Det er, når vi løfter i flok, vi opnår de bedste vilkår, høj kvalitet og gode priser. Og det er i samarbejdet om fælles indkøbsaftaler, vi sikrer, at de offentlige indkøberes ressourcer bliver tæt på borgerne, hvor de gør størst gavn, siger Signe Lynggaard Madsen. Jubilaren selv er cand. scient.pol og var tidligere fra 2006 til 2010 kontorchef for det nyoprettede Statens Indkøb i Finansministeriet. Signe Lynggaard Madsen er tillige medlem af Forum for Offentligt-Privat Samarbejde og IT-projektrådet i Københavns Kommune. Kommuner, stat og regioner købte i 2019 ind for 9 mia. kr. gennem SKI og opnåede besparelser på op mod 500 mio. kr.


Q8 er hovedleverandør på brændstofkort Siden juni 2020 har alle SKI medlemmer haft mulighed for at få den bedste pris på brændstofkort og en attraktiv aftale på levering af HVO til hjemmetank Fordelene med et brændstofkort fra Q8: ✔ Få den laveste pris på brændstof ✔ Tank på mere end 475 stationer ✔ Få én samlet faktura uanset om der tankes på Q8, F24 eller hos Q8 partner ✔ Tank HVO100 Biodiesel på udvalgte stationer i landet ✔ Tank og betal direkte ved standeren og få gode tilbud med Q8 app´en ✔ Få hjælp af vores Kundeservice 24/7 alle ugens dage Har I allerede et erhvervskort fra Q8 eller F24, skal I ringe til Kundeservice på 7012 8888 og oplyse om SKI aftalen.

Skift til HVO100 Biodiesel – start jeres bæredygtige omstilling i dag Q8 leverer HVO direkte til jeres hjemmetank Fordelene med HVO100 Biodiesel: ✔ Reducerer CO2 udledning med op til 90%, og NOx udledningen med op til 10% ift. almindelig diesel ✔ Giver forbedrede tekniske egenskaber ift. almindelig diesel ✔ Erstatter andre dieseltyper uden at der er behov for ændringer eller justeringer på motoren

Læs mere om de to SKI aftaler på www.Q8.dk/SKI


Fire fyrtårne viser vej for ny miljø-innovation – og får samlet 56 mio.

Det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram MUDP har bevilget 56 mio. kr. til fire særligt markante miljøteknologiske projekter inden for håndtering af spildevand, grønt byggeri og cirkulær økonomi.

V

ærdistoffer i spildevand fra produktionsvirksomheder skal kortlægges, indvindes og bruges igen. Det er visionen bag det største MUDP-projekt (miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram) nogensinde, som netop har fået bevilget godt 22 millioner kroner fra den såkaldte fyrtårnspulje. Målet er etablere tre anlæg i fuld skala, som sikrer, at ressourcer, der i dag løber ud med spildevandet og går tabt, kan blive udvundet og genanvendt i størst muligt omfang. Projektet Re-Use er et samarbejde mellem Teknologisk institut og ni virksomheder fra vidt forskellige sektorer.

FYRTÅRNE SÆTTER NYE STANDARDER - Vi er glade for, vi i år kan pege på fire store og ambitiøse projekter, som vil kunne løfte den miljøteknologiske standard på hver deres område, siger MUDP´s formand Malou Aamund: - Et fyrtårnsprojekt skal have potentialet til at kunne hæve standarden for miljøbeskyttelse ikke kun i Danmark, men også uden for landets grænser, og det mener vi, at ReUse og de tre øvrige projekter, vi har udvalgt, kan. Et fyrtårnsprojekt er et demonstrationsprojekt, som etablerer og demonstrerer nye miljøteknologiske løsninger i fuld skala. Projekterne invol-

verer typisk flere aktører, lige som Re-Use, og bidrager til at fremme samarbejde på tværs af brancher.

BYGGERI, SPILDEVAND OG CIRKULÆR ØKONOMI Ud over Re-Use har projektet Fremtidens Byggeplads opnået et fyrtårnstilskud på 11,7 millioner kroner til at reducere udledningen af CO₂ og NOₓ fra byggepladser og lægge en dæmper på støjen. Det skal ske med afset i en virkelig byggeplads, som afprøver de forskellige miljøteknologier og simuleringsværktøjer på markedet. Et andet stort projekt med ti partnere får 12 millioner kroner til arbejdet med af for-

14 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

hindre overløb af spildevand til vandmiljøet. Projektet vil identificere de steder, hvor der er størst risiko for overløb og udvikle datadrevne løsninger, som begrænser skaderne. Systemet bliver testet i den virkelige verden, og der bliver bygget tre anlæg, som skal forhindre overløb til åer på henholdsvis Fyn, Sjælland og i Østjylland. Endelig har virksomheden MipSalus, som laver produktionsudstyr til medicinalindustrien, fået 10 millioner kroner til udvikling af cirkulære produktionsprocesser i sektoren, hvor energi og værdistoffer bliver genanvendt. I alt er der fire fyrtårne: • ReUse – Genanvendelse af

ressourcer fra industrielle spildstrømme: 22,2 mio. kr. • Fremtidens Grønne Byggeplads: 11,7 mio. kr. • Datadrevne løsninger til reduktion af spildevands miljømæssige effekter fra overløbsbyg-værker: 12 mio. kr. • Introduction of Circular-bydesign concept in pharma production: 10 mio. kr. Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram støtter virksomheder i at udvikle nye teknologier, som kan gøre produktionen mere miljøvenlig og bæredygtig. MUDP ledes af en ministerudpeget bestyrelse og administreres af et sekretariat i Miljøstyrelsen.


VI ER EN DEL AF

Statens Konferenceaftale

Drøm stort Drømme bliver større af at blive delt. Når vi mødes skaber vi noget større sammen. DRØM STORT. DRØM SAMMEN.

I vores mødelokaler er der plads til både de store og de små drømme. Kontakt os for at høre, hvordan vi sammensætter en inspirerende konferencedag for jer og jeres virksomhed, uanset om I skal afholde konference nu eller senere – måske først i 2021/2022.

Munkebjergvej 125 | 7100 Vejle munkebjerg.dk

Vi viser jer gerne, helt uforpligtende, rundt på et af Munkebjerg Gruppens tre fantastiske hoteller. Lotte Michaelis-Kjær Salgschef +45 53 62 72 56 lomi@munkebjerg.dk

Willy Sørensens Plads 3 | 7100 Vejle vejlecenterhotel.dk

Thomas Hoffmann Key Account Manager

+45 21 37 68 12 th@munkebjerg.dk

Egebjergvej 1 | 8700 Horsens hotelopushorsens.dk


Dansk Erhverv er tilfreds med, at Konkurrencerådet nu er enigt i konklusionen om, at modellen med Kammeradvokaten svækker konkurrencen. Her er Kammeradvokatens Bygning i København – Shellhuset – som under 2. verdenskrig fra 1944 var hovedkvarter for Gestapo i Danmark. 21. marts 1945 gennemførte Royal Air Force et angreb mod huset. Nu er Konkurrencerådet ude med et noget mildere angreb.

Kammeradvokataftalen svækker konkurrencen - og skal opsiges Dansk Erhverv hilser Konkurrencerådets netop offentliggjorte analyse om advokatbranchen meget velkommen. Her står det klart, at den nuværende aftale mellem Kammeradvokaten og staten svækker konkurrencen. Aftalen bør opsiges, mener erhvervsorganisationen.

K

onkurrencerådets nye analyse om advokatbranchen peger bl.a. på, at Danmark er det eneste sammenlignelige land, der har en tilsvarende model for indkøb af juridisk rådgivning i staten, som man kender det med Kammeradvokaten. Dansk Erhverv er tilfreds med, at Konkurrencerådet nu har set nærmere på denne model i den nye analyse og enig i konklusionen om, at denne model svækker konkurrencen. Det er endvidere positivt, at rådet ved denne lejlighed også har set udover landets grænser. - I Danmark har man skabt en model, hvor man har

holdt fast i at give én privat advokatvirksomhed særstatus og samtidig givet virksomheden lov at være fri på det private marked. Det er stærkt skævvridende i forhold til konkurrencen, og det er dybt problematisk, siger Daniel Møller Jensen, chefkonsulent for rådgiverbranchen i Dansk Erhverv.

OPSIG AFTALEN MED KAMMERADVOKATEN Dansk Erhverv foreslår, at man dropper titlen Kammeradvokaten, og at man etablerer rammeaftaler på forskellige områder, hvor flere kvalificerede advokatvirksomheder deltager. Den model

16 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

kender man fra for eksempel Sverige. Det sikrer en fair og lige konkurrence om opgaverne, og at man får bedre uafhængig juridisk rådgivning for skattekronerne. - Med Konkurrencerådets grundige analysearbejde står det nu helt klart, at den nuværende Kammeradvokataftale svækker konkurrencen på både det offentlige og private marked. Derfor opfordrer vi til, at finansministeren meget snart indkalder til forhandlinger om en ny model, siger Daniel Møller Jensen. Konkurrencerådets analyse omfatter også øvrige forhold, hvor der anbefales at styrke konkurrencen. Det gælder

bl.a. kuratorhverv, ejerskabsforhold, advokatvirksomhedernes formål og regler om interesse­konflikter. - Det er afgørende, at der gode rammebetingelser samt fair og lige konkurrence. Vi kan se, at der på nogle områder er brug for, at vi styrker konkurrencen, som også analysen bekræfter. Derfor ser vi positivt på en række af analysens anbefalinger vedrørende kuratorhverv, ejerskabsforhold, advokatvirksomhedernes formål og interessekonfliktsregler. Vi kan godt styrke konkurrencen uden at gå på kompromis med retssikkerheden og advokaternes uafhængighed, siger Daniel Møller Jensen.


Gør noget for dig selv og din karriere CBS HD tilbyder nye kompetencer til dig, som vil mere. Uanset om du vil jagte en forfremmelse, er på udkig efter et nyt job eller blot søger mere viden, finder du dit svar på CBS HD. Uddannelsen giver dig en bred økonomisk indsigt og en organisatorisk flair, som gavner både din egen og virksomhedens fremtid.

Læs, hvad CBS HD kan gøre for dig på hd.cbs.dk


H

RKE ESPA N R Ø J

T

Sporene skræmmer fra SKI´s 1. udbudsrunde af genbrugshjælpemidler, mener Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care: Konkurrencen blev begrænset. Udvalg og innovation blev begrænset. Flere potentielle bydere valgte slet ikke at deltage i udbuddet (Læs også svaret fra SKI).

Brug for ordentlig evaluering før nyt SKI-udbud af genbrugshjælpemidler Af Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

E

t nyt SKI-udbud af genbrugshjælpemidler er på vej. Men vi mangler en ordentlig evaluering af første udbudsrunde, så vi kan drage nytte af erfaringerne og undgå at gentage fejl og uhensigtsmæssigheder. Sidste år afsluttede SKI den første udbudsrunde inden for genbrugshjælpemidler på fem produktområder – rollatorer, plejesenge, toilet-/badprodukter, madrasser og elscootere. Nu følger tre nye produktområder i SKI´s udbudsrunde 2 - kørestole, puder og vendesystemer. Udbudsmaterialet er på vej i høring og forventes færdigt senere på foråret. Men hvordan gik så runde 1? Hvilke erfaringer er gjort, og hvordan bruges disse i det videre arbejde med runde 2? Det burde være selvfølgeligt, at dette bliver grundigt belyst, da der er tale om et centralt

velfærdsområde for udsatte borgere og med pæn økonomisk betydning for kommunerne. Og fordi SKI’s udgangspunkt netop er, at runde 2 ”står på skuldrene af” runde 1. Der har været dialogmøder med branchen mellem de to udbudsrunder og en leverandørhøring på dele af det nye udbudsmateriale, som gav anledning til en lang række bemærkninger fra branchens side.

MANGLER TILBUNDSGÅENDE EVALUERING I branchen kvitterer vi gerne for, at der er blevet luget ud i nogle af de største problemområder fra runde 1, bl.a. at kaskademodellen er droppet. Men tilbage står, at der ikke er foretaget en tilbundsgående evaluering, som fx ser på: • Kortsigtede økonomiske kon-

18 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

sekvenser for kommunerne. • Langsigtede økonomiske konsekvenser for kommunerne. • Kvalitet i opgaveløsning i kommunerne. • Brugertilfredshed. • Markedsmæssige konsekvenser. • Langsigtede konkurrencemæssige konsekvenser for leverandørbranchen.

BASIS FOR GRUNDIG EVALUERING Der burde være basis for en grundig evaluering. Branchens bekymring forud for runde 1 viste sig desværre velbegrundet. Ulven kom faktisk, og sporene skræmmer. Konkurrencen blev begrænset. Udvalg og innovation blev begrænset. Flere potentielle bydere valgte slet ikke at deltage i udbuddet – de kunne ikke, de turde ikke, eller de ville ikke være med på SKI’s udbudsbetingelser. En delaftale

havde kun én byder. Flere aftaler havde kun én vinder. Den efterfølgende implementering, problematiske leveringsbetingelser og rigide systemer er fortsat en stor udfordring for både leverandører og kommuner. Der kan nævnes mange konkrete eksempler. Vi er helt med på, at SKI blot forsøger at udføre den opgave, de er blevet pålagt. Og at kommunerne forventes at bakke op. Men som branche må vi råbe vagt i gevær, når en ny udbudsrunde sættes i gang, før den første runde er tilstrækkeligt evalueret. Og når den presses igennem på et tidspunkt hvor branchen og brugere i forvejen er presset af corona-restriktioner og nedlukningen. Lad os nu få gjort tingene ordentligt. For ingen kan være tjent med centraliserede udbud, der hæmmer den innovation, bæredygtighed, kvalitet i opgaveløsning og dynamiske erhvervsstruktur, som er en klar national, politisk målsætning.


SKI svarer Danish.Care: Kommunerne godt tilfredse med SKI’s aftale om genbrugshjælpemidler Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI, svarer her Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, som efterlyser en ordentlig evaluering af første udbudsrunde for genbrugshjælpemidler for ikke at gentage fejl. SKI kan ikke genkende skræmmebilledet, påpeger Christian Lunding.

L

ad mig starte med at slå fast, at fælleskommunale indkøbsaftaler er godt købmandskab. Al erfaring viser, at når flere køber det samme, kan vi med fælles indkøb opnå høj kvalitet til bedre priser, end den enkelte kommune kan på egen hånd. Det gælder også for genbrugshjælpemidler. Grunden til at SKI udbyder fælleskommunale aftaler for genbrugshjælpemidler er enkel: Sammenligninger af kommunernes fakturaer viste, at kommunerne bl.a. betalte vidt forskellige priser for nøjagtig samme produkter fra samme leverandør! Derfor valgte kommunerne at gå sammen om at

Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI, kan ikke genkende skræmmebilledet fra Danish.Care.

udbyde genbrugshjælpemidler gennem SKI. Og hverken SKI eller kommunerne kan genkende det skræmmebillede, Morten Rasmussen forsøger at tegne. SKI’s første aftale for genbrugshjælpemidler blev til i et bredt samarbejde mellem kommunernes fagpersonale, ergoterapeuter, hjælpemiddelteknikere, udbudskonsulenter og brugere af hjælpemidler samt efter indgående dialog med branchen. 70 kommuner valgte at tilslutte sig aftalen, der blev opdelt i 15 delaftaler. Der var stor interesse og stærk konkurrence blandt leverandørerne om de

enkelte delaftaler, da udbuddet blev gennemført sidste år. Alle de tilbudte produkter blev underlagt en kvalitetstest foretaget af kommunale ergoterapeuter, visitatorer og fysioterapeuter samt brugere af hjælpemidler. Kvaliteten vægtede minimum 50 pct. og på flere delaftaler 60 pct. i evalueringen af de indkomne udbud.

GODT RESULTAT Resultatet blev godt: På tværs af delaftalerne kan kommunerne nu købe de velkendte genbrugshjælpemidler af god kvalitet med en gennemsnitlig besparelse på 21 pct. Aftalen trådte i kraft i juni

2020 og er stadig i opstartsfasen. Kommunerne har tilsluttet sig aftalen med forskellige starttidspunkter, og det betyder, at nogle kommuner endnu ikke har taget aftalen i brug. SKI understøtter implementeringen af aftalen hos såvel kommuner som leverandører, og vi samler løbende op på erfaringer og sætter initiativer i gang for, at aftalen kommer godt fra start. I en evaluering fra december har vi har spurgt kommunerne, hvordan det går med at bruge aftalen. Og der tegner sig et helt andet billede end Morten Rasmussens skræmmebillede. 65 pct. svarer nemlig, at de er tilfredse eller meget tilfredse

februar 2021 / Stat & Kommune INDKØB / 19


med aftalen, og 28 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse. Når vi er i dialog med de nye SKI-leverandører på aftalen, får vi også overordnet positive tilbagemeldinger. Når kommunerne går i fællesudbud, er hovedformålet at kunne købe de efterspurgte produkter i god kvalitet til de bedst mulige priser. Det er god forvaltning af skattekronerne. SKI fremmer konkurrencen, og det betyder, at leverandørerne skal byde ind med gode produkter til konkurrencedygtige, gennemsigtige priser.

HØJE OG LAVERE PRISER Det er helt normalt, at man som interesseorganisation

går i brechen for sin branches økonomiske interesser. Men før man tager branchens påstande for pålydende, skal man huske, at mange kommuner før SKI-aftalen betalte høje priser for præcis det samme produkt, som deres nabokommune fik billigere. Det var profitabelt for virksomhederne og efterlod kommunerne med færre penge til velfærdsopgaverne. Den fælleskommunale indkøbsaftale for genbrugshjælpemidler sikrer mere råderum til velfærd i de enkelte kommuner. Nu kommer den næste indkøbsaftale, der skaber konkurrence om en række andre genbrugshjælpemidler.

Opskriften er den samme. Vi samarbejder med brugerne og de fagprofessionelle i kommunerne, vi kvalitetstester, og vi lytter også til markedet. SKI har blandt andet holdt infomøder for interesserede leverandører flere steder i landet og tilbudt 1:1 møder, hvor leverandørerne kan komme tættere på specifikke elementer. Det er blandt andet på baggrund af dialogen med leverandørerne, vi har udvidet antallet af delaftaler, så vi også i pulje 2 ender med omkring 15 delaftaler. Det giver meget specialiserede leverandører mulighed for at byde ind på lige nøjagtig den delaftale, de kan honorere.

Med det første udbud af genbrugshjælpemidler har SKI vist, at vi kan få enderne til at mødes og opnå en høj kvalitet på velkendte produkter til bedre priser, end den enkelte kommune kan opnå på egen hånd. Det er vi sikre på, at vi også vil opnå med pulje 2. I stedet for at bruge kræfterne på læserbreve opfordrer vi Morten Rasmussen og Danish.Care til at acceptere præmissen om fælleskommunalt indkøb og kaste sig konstruktivt ind i samarbejdet om at sikre nogle gode fælles aftaler, som bidrager positivt til kommunerne råderum til velfærd.

ABC for rene danske strande på skoleskemaet Søværnets Havmiljøvogterkampagne tilbyder nu inspirations-materiale og praktiske værktøjer til alle de skoleklasser, der ønsker at lære mere om det danske havmiljø og om, hvordan vi kan holde strandene fri for plastik og andet affald.

S

øværnets Havmiljøvogterkampagne har udviklet et handlingsorienteret inspirationsmateriale, der tilbydes gratis til alle de skoleklasser, som måtte ønske at lære mere om havmiljøet og om strandrensning. Materialet er specielt mål­

rettet fjerde til sjette klasse i folkeskolen og indeholder praktiske værktøjer, der kan få indlæring, pædagogik, socialt fællesskab og aktiv handling til at gå op i en højere enhed. Rent indholdsmæssigt er det helt i tråd med folkeskolens første formålsparagraf, hvor der står,

Klassesættet indeholder bl.a. ruller med praktiske poser og sække til opsamling af havfald.

20 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

at eleverne ”skal få kundskaber og færdigheder, der bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen”. Materialet sigter både mod undervisning i klasselokalet og på en aktiv indsats på stranden. Her kommer eleverne til at finde, indsamle og analysere det forurenende plastik og affald, der ligger og flyder.

DIPLOM Klassesættet indeholder ruller med praktiske poser og sække til opsamling af havfald; quiz-bøger med spørgsmål om havdyr; powerpoint med oplæg om havfald og vores natur og kyster; en guide til afholdelse af strandrensning; forskellige numre af bladet Havmiljøvog-

teren samt en række forslag til aktiviteter og opgaver. Når klassen har gennemført en dag med strandrensning, kan læreren melde tilbage, hvor mange kilo havfald, der blev indsamlet. Herefter laver Havmiljøvogterne et diplom med klassens navn samt vægten på det indsamlede havfald. Diplomet bliver så sat i en flot ramme og sendes til klassen. Det er naturligvis helt frivilligt for lærerne, om de vil benytte materialet, der er udarbejdet med støtte fra Spar Nord Fonden. Det er kun tænkt som et tilbud og et inspirationsmateriale. Klasselæreren kan henvende sig til Havmiljøvogterne, som herefter vil levere et komplet klassesæt.


Penge i konkurrence om opgaverne Det offentlige får mere for pengene, når der skabes konkurrence om opgaverne, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som konstaterer, at det offentlige udnytter forskellige styrker ved udbud, der giver indkøb for 380 milliarder.

K

onkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet analysen ”Status for offentlig konkurrence”, der i år indeholder tre særkapitler om grønne udbud, konsortier og fleksible udbud. Med 2.800 danske EU-udbud er det indkøbsområde i kraftig stigning. Det samme er tre andre områder med forskellige styrker: Grønne udbud, konsortier i udbud samt fleksible udbud. Alle viser de, at der er penge i konkurrence om opgaverne Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, udtaler: - Vi har med tekstalgoritmer forsøgt at kortlægge hvorvidt offentlige ordregivere har inddraget klima- og miljøhensyn i deres udbud. 44 procent af alle udbud indeholder ord, som indikerer, at udbuddet lægger vægt på bæredygtighed.

Med 2.800 danske EU-udbud er det indkøbsområde i kraftig stigning. Det samme er tre andre områder med forskellige styrker: Grønne udbud, konsortier i udbud samt fleksible udbud.

Det er fx miljømærker eller levetids- og totalomkostninger. Konsortier vinder forholdsvis flere opgaver, end de gjorde i 2015. Konsortier kan gavne konkurrencen og åbne for nye løsninger, når de indebærer, at virksomheder får adgang til at byde på flere udbud, eller hvis konsortiedannelse gør det muligt at udvikle en bedre løsning. De fleksible udbud vinder også frem. Sidste år blev hvert femte danske EU-udbud gennemført med fleksible procedurer, som kan give bedre mulighed for at få mere innovation og nytænkning ind i opgaveløsningen. I alt købte det offentlige ind for godt 380 milliarder kroner i 2019. Gennem en effektiv konkurrence om opgaverne, kan de private virksomheder bidrage til at styrke kvaliteten i den offentlige service, og

skubbe Danmark i en mere nytænkende og grøn retning.

konsortier i udbud og fleksible udbud.

STIGNING I EU-UDBUD Der blev i 2019 udbudt knap 2.800 danske EU-udbud, hvilket er cirka 150 flere end året før. Mere end halvdelen af de udbudte kontrakter vedrørte tjenesteydelser såsom rengøring, rådgivning og kantinedrift, mens 10 procent omhandlede bygge- og anlægsarbejder. Små virksomheder vandt ca. 45 pct. af EU-udbuddene. De vundne kontrakter er ofte ganske store målt per ansat. Således er virksomhedernes kapacitet målt ved antallet af ansatte i mange tilfælde ikke afgørende for, om de kan byde på og endda vinde en større offentlig opgave. ”Status for offentlig konkurrence” indeholder tre særkapitler om grønne udbud,

GRØNNE UDBUD Mange af de offentlige EUudbud i perioden juni 2019 til marts 2020 havde fokus på bæredygtighed. Knap halvdelen – 44 procent – indeholder ord og begreber som for eksempel miljømærker eller total- og livscyklusomkostninger, som indikerer, at udbuddet inddrager klima- og miljøhensyn. KONSORTIER I UDBUD Konsortier har fået større betydning for danske udbud de seneste år. I 2015 vandt konsortier 2,7 procent af den samlede kontraktsum for alle gennemførte udbud, mens det foreløbige tal for 2019 er 4,2 procent. Konsortier er særlig overrepræsenteret som vindere af udbudte rammeaftaler eller kontrakter, der har med bygge- og anlægsarbejde at gøre. Det er ikke kun små og mellemstore virksomheder, der danner konsortier. De har også vist sig relevante for større virksomheder, der for eksempel ønsker at byde på opgaver, som fordeler sig over flere fagområder. FLEKSIBLE UDBUD Anvendelsen af de fleksible udbudsprocedurer er ligeledes steget. Siden muligheden for at anvende fleksible udbud inden for udbudsdirektivet blev udvidet i 2016, er andelen af udbud med fleksible procedurer gået fra stort set ingen til omkring 12,5 pct. i 2019. Særligt såkaldte offentligretlige organer, som blandt andet indkøbsfællesskaber og offentlige virksomheder, har taget de fleksible procedurer til sig.

februar 2021 / Stat & Kommune INDKØB / 21


KORT NYT

Trods corona rammer kommunernes budgetter plet

Danske hospitaler skal være grønne fyrtårne

Danmarks Statistiks endelige tal for kommunernes budgetter i 2021 bekræfter, at kommunerne med præcision overholder den samlede økonomiske ramme, som blev aftalt med regeringen i foråret. - I denne mærkelige tid, vi lever i, har det krævet enorm kreativitet og hårdt arbejde at drive vores skoler, ældrepleje, sociale tilbud og den resterende offentlige sektor på en tilfredsstillende måde. Men til trods for, at de fleste har været tvunget til at parkeret vanetænkning og vende bøtten på hovedet, er det igen i år lykkedes at lande 98 selvstændige budgetter, der holder sig inden for den aftalte ramme. Her skal der især lyde en stor tak til landets borgmestre og kommunalpolitikere, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard. Kommunerne har bl.a. igangsat og planlagt investeringer i anlæg for tæt på de 21,6 mia. kroner, der blev afsat ved forårets aftale.

Danske Regioner arbejder for at gøre hospitalerne grønnere, men for at lykkes med den store grønne omstilling kræver det et bedre og tættere samarbejde på tværs, mener Heino Knudsen, fmd. for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner: - Fra 2018 til 2030 vil vi skære hele 75 pct. af CO2-udledningen fra el, varme og transport i hospitalsdriften. Det slår vi fast i et udspil ”Grønne hospitaler og institutioner.” - Det er en enorm klimareduktion, vi lægger op til. I hele tal betyder målsætningen i udspillet, at regionernes hospitaler og institutioner skal gå fra at udlede ca. 217.000 tons CO2 fra el, varme og transport om året til at udlede ca. 55.000 tons CO2 om året inden 2030. En del af reduktionen får vi foræret fra den grønne omstilling af energisektoren i Danmark, men derudover ønsker vi at gøre en ekstra indsats inden for fire områder: Klimavenlige bygninger, Grønne brændstoffer og optimeret transport, bæredygtige indkøb og cirkulær økonomi. - I alle regioner er der eksempelvis fokus på affaldssortering og genanvendelse af bl.a. madrester og plastik. Og vi vil fremover stille flere grønne krav til vores leverandører, når vi køber ind.

Ændring af ­konkurrenceloven Folketinget vedtog for nyligt en omfattende ændring af konkurrenceloven, som træder i kraft den 4. marts 2021. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får med lovændringen mulighed for at indbringe sager mod virksomheder og virksomhedssammenslutninger for domstolene med henblik på udmåling af civile bøder. Den strafferetlige forfølgelse af konkurrencesager mod personer vil som hidtil blive varetaget af Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet. Lovændringen giver også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedre muligheder for at efterforske eventuelle overtrædelser af konkurrencesager. Blandt andet kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremover afholde interviews samt efter retskendelse og under visse betingelser gennemføre kontrolundersøgelser i private hjem. Desuden indeholder lovændringen en præcisering af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed på konkurrenceområdet samt bestemmelser om aktindsigt, gensidig bistand til konkurrencemyndigheder i andre EU-lande og justerede regler om forældelse. Og virksomheder kan fremover vælge, om de vil indbringe det materielle spørgsmål i deres sag for Konkurrenceankenævnet eller gå direkte videre til domstolene.

22 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

Grøn transport har nu pjece med gode råd og inspiration Transport indgår i alle varers værdikæder – ofte i flere led i værdikæden. I løbet af efteråret har Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) samlet mere end 60 repræsentanter fra virksomheder, organisationer og offentlige instanser til deling af viden og erfaringer i ’Temagruppen for grøn transport i værdikæden’ under Forum for Bæredygtige Indkøb. Det er diskuteret, hvordan blandt andet drivmidler, standarder og indkøberens rolle kan være med til at skabe forandring i varetransporten. Udbyttet af møderne er nu tilgængeligt for alle (indkøbere) i pjecen ”Grøn transport i værdikæden. Her finder du gode råd til indkøb og inspiration i hele 16 inspirerende cases fra både indkøbere af transport, transportleverandører og større transportprojekter.


Arrangementer Arrangementer

Dato Dato

Målgruppe Målgruppe

Priser ekskl. Priser moms ekskl.

moms (medlem/ikke(medlem/ikkemedlem) IKA GENERALFORSAMLING 2021 IKA GENERALFORSAMLING 2021 I år får alle IKAs offentlige medlemmer bedre Imulighed år får alle for IKAs offentlige medlemmer bedre at deltage i Generalforsamlingen - den mulighed for atdigitalt. deltage i Generalforsamlingen - den afvikles nemlig afvikles nemlig digitalt. IKA W EBINAR: MOTIVÉR FRA DISTANCEN IKA W EBINAR: FRA DISTANCEN Få værktøjer til, MOTIVÉR hvordan du som leder hjælpe de Få værktøjer til, hvordan du som leder hjælpe ansatte med deres motivation igennem tiden de med ansatte corona. med deres motivation igennem tiden med corona. IKA W EBINAR: MOTIVATION I EN CORONA-TID IKA W EBINAR: MOTIVATION I EN CORONA-TID Har du svært ved at bevare motivationen? Bliv Har du svært ved at bevare Bliv klogere på, hvordan du kan motivationen? tage ejerskab for dit klogere på, hvordan du kan tage ejerskab for dit arbejde i denne periode. arbejde denne periode. IKA LYNi ONLINE: EFFEKTIV VIRTUEL MØDEIKA LYN ONLINE: VIRTUEL MØDELEDELSE – HVAD EFFEKTIV HAR VI LÆRT AF CORONA? LEDELSEhøringer – HVADog HAR VI LÆRT AF CORONA? Digitale markedsdialoger - hvad har vi Digitale høringer markedsdialoger - hvad har vi lært af Corona og og hvordan ser fremtiden ud for lært af Corona og hvordan ser fremtiden ud for effektive møder? effektive møder? IKA W EBINAR: NYESTE PRAKSIS IKA W EBINAR: PRAKSIS En to-the-point NYESTE gennemgang af de centrale pointer En to-the-point gennemgang af og de de centrale pointer fra klagenævnet, EU-domstolen danske fra klagenævnet, EU-domstolen og de danske domstole. domstole. IKA CONTRACT MANAGEMENT IKA MANAGEMENT På 2CONTRACT dage kommer du rundt om alle de elementer, På 2skal dage du rundt om Lifecycle alle de elementer, der til kommer for at udføre Contract der skal til for at udføre Contract Lifecycle Management. Management. IKA W EBINAR: OPSÆTTENDE VIRKNING I IKA W EBINAR: OPSÆTTENDE VIRKNING I KLAGESAGER KLAGESAGER Er det overhovedet er muligt for en ordregivende Er det overhovedet muligt for en ordregivende myndighed at vindeeren klagesag, hvis der først har myndighed at vinde en klagesag, hvis der først har været tillagt opsættende virkning? været tillagt opsættende virkning? IKA OFFENTLIG INDKØBSCONTROLLER IKA OFFENTLIG INDKØBSCONTROLLER Hvordan skabes indkøbsværdi og hvorledes kan Hvordan skabes indkøbsværdi og hvorledes indkøbscontrolleren bidrage væsentligt til atkan skabe indkøbscontrolleren bidrage væsentligt til at skabe klarhed og enighed om gevinster og forbedringer? klarhed IKA LYNog enighed om gevinster og forbedringer? IKA LYN Emne og mere info kommer snarest Emne og mere info kommer snarest IKA INDKØBSJURA 2021 IKA INDKØBSJURA 2021 udbudskonsulenter og Nogle af landets dygtigste Nogle af landets dygtigste udbudskonsulenter og jurister fra det offentlige Danmark, mødes til faglige jurister fra det offentlige Danmark, mødes til faglige input fra allerøverste hylde input fra allerøverste hylde IKA SOMMER COLLEGE IKA SOMMER Et intensivt ogCOLLEGE certificeret uddannelsesforløb, der Et intensivt ogtil certificeret uddannelsesforløb, der klæder dig på den praktiske udførsel og juridiske klæder dig på til den praktiske udførsel og juridiske håndtering af en udbudsproces. håndtering af en udbudsproces.

03. marts 03. marts

Ordregivere Ordregivere

medlem) Gratis (kun for Gratis (kun for medlemmer) medlemmer)

09. marts 09. marts

Ordregivere og Ordregivere og tilbudsgivere tilbudsgivere

Gratis (kun for Gratis (kun for medlemmer) medlemmer)

09. marts 09. marts

Ordregivere og Ordregivere tilbudsgivereog tilbudsgivere

Gratis (kun for Gratis (kun for medlemmer) medlemmer)

11. og 16. marts 11. og 16. marts

Ordregivere og Ordregivere og tilbudsgivere tilbudsgivere

299 kr./1.299 kr. 299 kr./1.299 kr.

17. marts 17. marts

Ordregivere og Ordregivere tilbudsgivereog tilbudsgivere

Gratis (kun for Gratis (kun for medlemmer) medlemmer)

24.-25. marts 24.-25. marts

Ordregivere og Ordregivere tilbudsgivereog tilbudsgivere

2.495 kr. (kun for 2.495 kr. (kun for medlemmer) medlemmer)

08. april 08. april

Ordregivere og Ordregivere tilbudsgivereog tilbudsgivere

Gratis (kun for Gratis (kun for medlemmer) medlemmer)

21.-22. april 21.-22. april

Offentlige Offentlige indkøbsindkøbscontrollere controllere

2.495 kr. (kun for 2.495 kr. (kun for medlemmer) medlemmer)

20. maj 20. maj

Ordregivere og Ordregivere tilbudsgivereog tilbudsgivere Ordregivere Ordregivere

Kommer snarest Kommer snarest

Ordregivere Ordregivere

15.000 kr. (kun for 15.000 kr. (kun for medlemmer) medlemmer)

2.-3. juni 2.-3. juni

Modul 1: Modul 1: 18.-20. august 18.-20. Modul august 2: Modul 2: 25.-27. august 25.-27. august

3.750 kr./5.000 kr. 3.750 kr./5.000 kr.

Tilmelding via www.ika.dk Tilmelding via www.ika.dk februar 2021 / Stat & Kommune INDKØB / 23


DEN GRØNNE SEKTOR TEKNIK OG MILJØ

Forældet vejbelysning sætter tungt CO2aftryk Langt de fleste lamper på gader og veje er hængt op engang i 1970’erne og i 1980’erne. Det er rigtig mange lamper med et kæmpepotentiale for energieffektivisering og besparelser. Kommuner og vejsektoren er i fuld gang med at realisere potentialet, og VEJ-EU følger nu op med kurser med teknologitips og best practise til de kommunale vejentreprenører.

D

anmark har tradition for mindst mulig belysning i det offentlige rum. Vi holder igen med spotlights på offentlige bygninger, og vi er også tilbageholdende med gade- og vejbelysning. - I de nordiske lande har vi opbygget en tradition om ikke at belyse mere end højst nødvendigt. Men belysning af veje og gader handler faktisk om sikkerhed. I komplekse byområder er det nødvendigt med belysning for at øge sikkerhed og tryghed i trafikken, fortæller Kenneth Munck, som er lysingeniør hos firmaet Light Bureau, der har fulgt både Vejdirektoratets og kommunernes arbejde med gadebelysning tæt. - Der er gjort en stor indsats i rigtig mange kommuner for at realisere det store besparelses-

potentiale, der opnås ved at skifte gamle armaturer og lyskilder ud med moderne LED-teknik. Der er både energiforbrug, CO2-reduktion og skattekroner i at skifte gammelt ud med nyt, pointerer Kenneth Munck, som midt i vintermørket tilbyder at dele sin viden med vejsektoren på kurser hos VEJ-EU.

STALDTIPS OG BEST PRACTISE Der foregår konstant teknologiforbedringer, og halvdelen af de gamle gadebelysninger er fortsat ikke udskiftet. Derfor har kursusvirksomheden VEJ-EU valgt at samle op på de erfaringer, der er gjort og klæde de relevante faggrupper godt på, så de sidste gamle og energitunge lamper på betryggende vis kan blive skiftet ud.

24 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

- Vi har allieret os med dygtige branchefolk, som både kan give staldtips om teknologi og om best practise, når den resterende gamle gadebelysning skal pilles ned. Ikke mindst for at reducere CO2 aftrykket fra den kommunale drift. Og det tæt på halvdelen af al gadebelysning, der endnu ikke er udskiftet, siger sekretariatschef Eva Kartholm fra VEJ-EU om de kursustilbud, som nu bliver udbudt i forhold til gade- og vejbelysning. - Der er et behov for at dele viden om udbudskrav, lovkrav og jura, og at give indsigt i lystekniske forhold, armaturer og design. Og mange vil sikkert gerne have demonstreret de nyeste vejarmaturer. De kan og skal jo holde i mange år, og derfor er det godt at være på forkant med teknologien.

SPARER 60-70% Landets største kommune, København, har allerede gennemført udskiftning af langt de fleste af kommunens gadelamper. Det drejer sig om 44.000 armaturer, hvor der som minimum opnås en direkte besparelse på 60-70 % ved at skifte til LED-løsninger. - Og hvor hver lampe tidligere holdt 3-4 år før en pære skulle skiftes, så vil de nye lamper kunne holde i 25 år. Det giver åbenlyst en driftsmæssig gevinst oven i den energimæssige besparelse, siger Kenneth Munck, som skal undervise på VEJ-EU’s kurser. Han vurderer, at alt efter størrelse af kommunerne, så løber de direkte besparelser på belysning nemt op i 100 millioner kroner.


Aarhus deler erfaring om bæredygtig plast Ny vejledning fra Aarhus og plastindustrien skal hjælpe andre offentlige indkøbere med ­bæredygtige valg på plastområdet, skriver Forum for Bæredygtige Indkøb.

H

vordan sikrer vi en bedre og mere miljømæssig korrekt efterspørgsel på plast – både i egne rækker og eksternt? Det spørgsmål har nu fået Aarhus Kommune til at ”oversætte” kommunens bæredygtige plaststrategi til en vejledning, som skal inspirere til grønne og bæredygtige plastvalg i forbindelse med indkøb eller udbud. Som Anette Juhl Winther, Indkøbs- og Udbudschef i Aarhus Kommune, konstaterer: - Som indkøber er det afgørende vigtigt med faglig bistand, så vi ikke alene får stillet

bæredygtige krav til plast, men også sikrer, at den indkøbte plast i videst muligt omfang kan indgå i en cirkulær cyklus. Derfor vil vi gerne dele vores arbejde med andre offentlige – og private – indkøbere, så Aarhus Kommune også på den front kan bidrage til at accelerere den grønne omstilling. Der er tale om en gennemarbejdet vejledning, hvor repræsentanter fra relevante faggrupper har deltaget i arbejdet, så vi er overbevist om, at andre også kan få glæde af vores arbejde. Vejledningen er blevet til i et samarbejde under Plaststrategien imellem Aarhus Kommunes Indkøbsafdeling, AffaldVarme Aarhus og Plastindustrien. Internt i Aarhus Kommune har den nye vejledning allerede skabt konkrete resultater. En ny aftale mellem Aarhus Kommune og virksomheden PWS om produkter til indendørs affaldssortering er baseret på et sortiment i næsten 100% genanvendt plast. Christina Busk, miljøpolitisk

chef fra Plastindustrien glæder sig over samarbejdet og den nye vejledning: - Der er f.eks. store CO2besparelser at hente, hvis flere vælger produkter, der indeholder genanvendt plast, og som kan indgå i en cirkulær økonomi. Jeg håber, at mange finder vejledningen nyttig, så

det bliver nemmere at træffe grønne faglige valg i praksis. Blandt de gode råd til bæredygtige på plastområdet er: • Efterspørg produkter, der består helt eller delvist af genanvendt plast. • Efterspørg produkter, som er designet til genbrug og/eller genanvendelse.

Lovende resultater med grøn genbrugsasfalt

Vejdirektoratet gennemfører i disse år en række forsøg på at udvikle en ny og mere bæredygtig metode til at reparere eller udskifte de bærelag, der ligger under asfalten på vejene.

F

orsøgene, der laves i samarbejde med asfaltbranchen og kommunale samarbejdspartnere, handler om at udskifte nyproduceret asfalt med en form for grøn genbrugsasfalt, der har det tekniske navn Bitumen Stabiliseret Materiale (BSM). Det er en asfalttype, der bygger på genbrug af eksisterende materialer og også har en mere klimavenlig produktionsmetode. Hvis den grønne genbrugsasfalt bliver en succes, kan den

udgøre endnu et vigtigt skridt i den grønne omstilling af hele vejbranchen. Vejdirektoratet har netop offentliggjort en række rapporter, der dokumenterer den umiddelbart positive effekt af de forsøg med grøn genbrugsasfalt, der indtil videre er udlagt.

FUNGERER FINT ”Rapporterne viser, at den grønne genbrugsasfalt – altså det bærelag, der ligger under vejens slidlag - indtil videre fungerer rigtig fint på de teststrækninger, hvor vi har udlagt den,” siger områdechef Søren Andersen fra Vejdirektoratet. ”Vi kan se, at BSM-asfaltens egenskaber er på tilnærmelsesvis samme niveau som almindelig asfalt. Det er naturligvis meget positivt, da det er en klimavenlig måde at etablere nye bærelag i vejene. Men vi skal

naturligvis overvåge forsøget i de kommende år, før vi ved, om vi har fundet en permanent løsning.” Det er Teknologisk Institut, der har gennemført analysen og skrevet rapporterne på bestilling fra Vejdirektoratet. Siden efteråret 2019 er der i Danmark gennemført otte teststrækninger med BSM-asfalt, som er fulgt op med omfattende analyser. Vejdirektoratet har igangsat et videre testprogram og analysearbejdet gennemføres i løbet af 2021.

februar 2021 / Stat & Kommune INDKØB / 25


Nye afmærkningsvogne skal beskytte vejarbejdere og redningspersonale Vejdirektoratet og Rigspolitiet har nu afsluttet et udbud af beredskabsydelser med skærpede krav til nye afmærkningsvogne, der bedre skal beskytte vejarbejdere og redningspersonale mod at blive påkørt, når de håndterer akutte hændelser ude på vejene, fx med at lappe slaghuller i asfalten, opsamle tabt gods, deltage i uheldshåndtering eller andre trafikfarlige opgaver.

”V

i har i den seneste tid set alt for mange tilfælde, hvor vejarbejdere, redningspersonale eller deres materiel er blevet påkørt, mens de har arbejdet på vejene med at løse opgaver til gavn for trafiksikkerheden og fremkommeligheden,” siger transportminister Benny Engelbrecht. ”Det er naturligvis helt uacceptabelt. Folk, der arbejder på vejen, har ligesom alle andre krav på et trygt og sikkert arbejdsmiljø. De har også en ægtefælle og børn, som de gerne vil komme hjem til, når arbejdsdagen er slut. Derfor er jeg glad for det nye udbud fra Vejdirektoratet og Rigspolitiet med ekstra solide afmærkningsvogne, der skal øge sikkerheden for de mennesker.”

vognene – som hovedregel med den konsekvens, at hverken trafikanten eller dem, der arbejder på vejen, kommer til skade. ”Den personlige sikkerhed hos de folk, der arbejder på vejen, har naturligvis høj prioritet hos os, og der er behov for, at vi sikrer dem bedre mod det stigende antal påkørsler, vi desværre har kunnet konstatere over de senere år,” siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. ”Vi har været i drøftelser med branchen om, hvordan vi gør det bedste muligt. Og vi er blevet enige om, at løsningen er at anvende TMA-systemerne i langt højere grad til at beskytte de folk, der arbejder ude på vejene. Denne løsning tilgodeser samtidig også trafikanternes sikkerhed.”

MINIMUMSKRAV Helt konkret er der tale om, at parterne har lavet et udbud, der sætter minimumskrav til brug af de såkaldte TMAsystemer. Det er særligt solide afmærkningsvogne, der er karakteriseret ved, at de er forsynet med en tyk stødpude bagpå. Vejarbejderne og redningspersonalet skal så arbejde i læ af TMA-systemerne. Og deres puder absorberer trykket fra de køretøjer, der måtte påkøre

KRAV TIL LEVERANDØRER Implementeringen af TMAsystemer sker som en del af et udbud af ”Aftale for beredskabs- og autotransportydelser,” der netop er afsluttet. Udbuddet stillede en række krav til de entreprenører, som løser beredskabsopgaver for Vejdirektoratet og Rigspolitiet på statsvejnettet, herunder altså krav om brug af TMAsystemer ved håndtering af akutte hændelser.

26 / Stat & Kommune INDKØB / februar 2021

Udbuddet har sikret, at der over de kommende år bliver indkøbt flere solide afmærkningsvogne med stødpuder bagest og ikke som på billedet, hvor en påkørsel bagfra vil kunne sætte en vejarbejder eller redders liv på spil.

Med udbuddet forventes det, at der i alt skal investeres i op til 50-60 nye TMA-systemer. Dette skal dog ske gradvist i løbet af de første fire aftale-år i kontrakten. Falck vandt udbuddet og har besluttet at indkøbe TMA-

vognene allerede 6-8 måneder efter kontraktstart. Indtil alle TMA-systemerne er anskaffet, skal vejarbejderne bruge to mindre afmærkningsvogne som beskyttelse, når de arbejder med akutte opgaver ude på vejene.


GÆLDENDE FRA 01.02 TIL 30.05.2021

BRUG FOR NYE KRÆFTER? - KVALITETSMASKINER TIL SKARPE KAMPAGNEPRISER!

MIC 35 Redskabsbærer

Pris fra

kr. 335.000,-*

Se mere om Kärcher Multimaskiner: * Denne kampagne er gældende fra 01.02.2021 til 30.05.2021 hos lagerførende Kärcher forhandlere, så længe lager haves. Kampagnen gælder kun på de viste modeller og med de viste specifikationer. For yderligere oplysninger kontakt din lokale forhandler eller få oplyst nærmeste forhandler på 21671018. Alle priser er excl. moms.


LINOLEUM

SMP Magasinpost ID-46709

Den nye generation af linoleum -Top kvalitet produceret i Tyskland Inspireret af naturen. Gerflor DLW Linoleums kollektion er lavet af 98% naturlige råvarer, der sætter nye standarder med hensyn til design og overfladefinish. Vi har en gulvløsning til alle krav Et stort udvalg af farver og designs der giver masser af design muligheder og fleksibilitet: NATURLIGT. BÆREDYGTIG. NYT. Innovativ overfladebeskyttelse med høj ydeevne NEOCARE ™: • ekstremt holdbar og høj ridsefasthed • Modstandsdygtig over for kemikalier og desinfektionsmidler • smuds og plet afvisende • hygiejnisk renlighed, nem at rengøre • Lave emissioner og sund livsstil • hurtig og nem at reparere, også ved delvis reparation • ingen vedligeholdelse nødvendig men muligt ved behov

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Creative by Nature


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.