Visir # 83 by Kasernebladet VISIR

N r .

8 3

M a j

2 0 1 9

Redaktion Senia Kragh Hansen Nana Nikoline Boller Nanna Bach Henriksen Mikkel-Theis Paulsen Katrine Møller Jensen Caroline Borring Laursen Ida Marie Christensen For– og bagsidelayout Adresse Redigeret af Nanna Bach Henriksen Visir Langelandsgade 139, 3. sal 8000 Aarhus C Find os på Facebook: Kasernebladet Visir eller Instagram: @kasernebladet kasernebladetvisir@gmail.com Deadlines Deadline for indlæg til næste nummer er d. 25/9-2019 Anmeldelser: Kontakt redaktionen for at ansøge om anmeldereksemplarer/billetter m.m. inden deadline

Indlæg VISIR modtager gerne indlæg inden og uden for tema og kan skaffe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger. Indlæg sendes til kasernebladetvisir@gmail.com VISIR trykkes i 250 eksemplarer på Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab og Humaniora, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Kommunikation & Kultur for støtte til udgivelsen.

Indhold

4 5

Leder Myter Visir har brug for dig!

6 7

Redaktionen anbefaler Redaktionen anbefaler ikke

Oplæg til næste nummer KRISE

44 46 48 52 54 57 59 62 66 68 73 75 78 80

Anmeldelser Solar - Denni Ian Er det ikke bare en bog om rådhuse? - Niels Løkkegaard Bjerre Metafysisk gys på spansk - Mikkel-Theis Paulsen Murakami og Hullet - Rebekka Bungaard Serotonin af Michel Houllebecq - Markus Jacobsen Sorgen og det rosenisolerede drivhus - Malthe Frøslev Splint af Émil Bravo - Nana Nikoline Boller Sorgens sti er ensom, ond og ærgerlig - Senia Kragh Hansen Lukas Graham på hjemmebane - Annemette Karkov Hvorfor læser jeg Knausgård - Benjamin Rasmussen Vi ses på Mars - Denni Ian Vestjysk klimakrise i det kulturelle hedelandskab - Niels Løkkegaard Bjerre Smædeskrifter, sladder og erotiske vers - Nana Nikoline Boller Elektropop-aften med kvinderne i front - Senia Kragh Hansen

Andet Arkivguld fra Visir #28 maj 2003

Visir Visir ## 80 83

9 10 11 15 19 23 24 27 29 30 31 36 39

Tema: MYTER Mod den blå baggrund - Freja Hovgaard Knudsen O - Caroline Borring Laursen Dagdriverne om Det Runde Bord - Valdemar Lenschow Uniparkens mikrokosmos - Niels Løkkegaard Bjerre Det Kongelige Bibliotek - Rebekka Bundgaard The Kiss of Poseidon - Rasmus Gissel Beowulf og Grendel - Ursula K. Hånbæk ”Det var ham, der så Dybet” - Mikkel-Theis Paulsen Unavngivet - Rasmus Møller Hansen Altan med forårsblomster - Emil Krabbe Villadsen Red Orally - Rasmus Gissel Hverdagsscener/Halvanden uge - Emil Krabbe Villadsen Renaissance Bois - Greta

Leder

Leder: Myter Myter er kulturelt specifikke, men mange myter deler temaer og indhold. Vi bruger myter til over en bred kam at forklare det uforklarlige, til at få det uvisse på afstand. Skabelsesmyten plejede eksempelvis at være effektiv til at lukke munden på dem, der undrede sig over, hvor alle folk kommer fra. Myterne har haft en uovertruffen stor indflydelse gennem litteratur, kunst -og musikhistorien, og danner stadigvæk grobund for nye værker. Selvom vi lever i et sekulært samfund, og man skulle tro, at overtro og mytiske skabninger var blevet aflivet af oplysningstidens hvide og steriliserende lys, så lever myterne i bedste velgående, lidt som de der bakterier du altid vil bære på hænderne ligegyldigt hvor meget desinfektion, du bader dem i. Når Daenerys Targaryen og Jon Snow sadler op på dragerne i den overmåde populære serie Game of Thrones, og når Thor svinger hammeren i den knuselskede Avengersentreprise, bliver det tydeligt, at myten overhovedet ikke er død. Det er derfor Stephen Fry i 2018 igen kan genfortælle historierne om de gamle græske myter i hans bøger Mythos: The Greek Myths Retold og Heroes: Mortals and Monsters, Quests and Adventures og stadig få et par bestsellere ud af det. Der er en evig interesse for de mytiske figurer, der gang på gang dukker op i popkultur i forskellige afskygninger. Der er en evig interesse i det uvisse, som vi her i redaktionen har forsøgt at grave ned i. Visir #83 trækker på det mytiske i litteraturen, popkulturen og hverdagen. Her kan du blandt andet læse om Lukas Graham, Da Vinci, Kong Arthur, det 4000 år gamle epos Gilgamesh og sågar saftig husmorporno!

83 Visir##80 Visir

// Redaktionen

Leder

VISIR HAR BRUG FOR DIG! Hvis du går rundt med forsker- eller forfatterdrømme eller har en spirende journalist i maven, men mangler et sted at publicere dine tekster, så er VISIR stedet. Vi modtager med kyshånd både dybdegående journalistiske reportager, støvede men fortsat aktuelle eksamensopgaver, skriveøvelser, der aldrig blev udgivet, anmeldelser af koncerten med dit yndlingsband, små yndige digte, noveller, eller hvad din fantasi nu beder dig om at skrive på skærmen. Alt bydes velkommen! Vi ønsker at være et fagligt og socialt samlingspunkt for alle kasernens fag, så vi vil gerne høre fra jer alle sammen! Indslag både inden– og udenfor tema er velkomne! Og der er mere: Hvis du ønsker at anmelde f.eks. en bog eller en koncert, så har vi ofte mulighed for at skaffe anmeldereksemplarer eller anmelderbilletter. Dette skal dog foregå igennem VISIRs redaktion. Hvis du er interesseret, så skriv til: kasernebladetvisir@gmail.com Eller kontakt redaktøren: Senia Kragh Hansen seniakh@gmail.com

Visir 80 Visir # 83

MY TER

Anbefaling

Redaktionen anbefaler At følge Visirs nye Instagram @kasernebladet og, når du nu lige er i gang, smide et like på Facebook.

At følge med i sæson 8 af Game of Thrones. At finde grillen og havestolene frem. At tage på Steno Museet. At skrive et bidrag til det næste nummer af Visir og få evig hæder. At tage til Kapsejlads. At tage en pause fra eksamensstress.

83 Visir##80 Visir

At drikke mere hvidvin end rødvin i år.

Anbefaling

MY TER

Redaktionen anbefaler ikke

At stole for meget på det danske forårsvejr. At investere følelser i karakterer fra sæson 8 af Game of Thrones.

At læse Beowulf fanfiction. At se Medusa i øjnene. At spise frugt på krybdyrs opfordring. At stole på, at de dyr du møder ikke bare er Zeus, der forsøger at forføre dig.

Visir 80 Visir # 83

Oplæg til næste nummer

MY TER

KRISE Krisen rammer! Klimaet går amok! Bankerne krakker! De fremmede kommer! Kriser er der skam nok af, både virkelige og forestillede. Krisen kan være kollektiv, men også personlig, global eller lokal. Finans-, olie-, tøj- og eksistentielle kriser - de skaber alle en brat cæsur i hverdagen, og markerer et tydeligt før og efter. De kan fungere som en afsløring eller åbenbaring. Men krisen rummer også potentialer for nye idéer, kunst og samfundsordner. Fortæl om dine egne (eller andres!) kriser, eller kom med dit bud på, hvilken rolle krisen spiller i litteratur, musik, kunst eller teater. Fat mod, grib pennen og send dit bidrag til Kasernebladet VISIR, mens vi sammen venter på krisen - for den kommer før eller siden.

83 Visir##80 Visir

Send dit bidrag til: kasernebladetvisir@gmail.com Deadline er onsdag d. 25. september 2019.

Prosa

MY TER

Mod den blå baggrund Af Freja Hovgaard Knudsen, Litteraturhistorie

På en skråning, eller måske er det mere en flad bakketop, står en kvindeskikkelse. Himlen er nuancer af blå, med de mørke toner for neden. Det er himlen, modsat af, hvor solen går ned. Der er intet tilbage af det lilla og det gyldne. Kvindeskikkelsen er

mørk mod det blå. Det er som om hun er sunket sammen, bare en lille smule. Men så er der en indånding. En lang, dyb indånding. En stilhed-før-storm indånding. Men alligevel mere. Mere i kontrol. Mere fyldt med mening. Og så skriger hun. Ikke af ingenting, men af en anden skikkelse. En mand, tror jeg, men jeg ved det ikke. Noget udefinerbart. Det er ikke vigtigt. Hun skriger ikke, fordi hun er bange eller fordi hun ikke kan klare sig selv. Hun skriger fordi hun er vred, fordi der brænder en ild i hendes bryst og i hendes øjne. En harme over at blive bedt om at indeholde så mange følelser, så meget indestængthed. Hendes hår rejser sig fra hendes hovedbund, som var det elektrisk eller Medusas slanger. Det er som om håret skriger med. Hun er uhyggelig. Hun er kraftfuld.

Hun tager ikke noget pis, hun er ikke en, man vil bide skeer med. Hendes skrig renser hende, det sætter hende fri. Alt det, der har gjort ondt på hende, er kommet ud. Er blevet vendt til et våben mod dem, der har gjort det mod hende. Og hun går derfra med oprejst hjerte og en vilje, der slår lyn ud af hendes øjne. Hun har sagt, hvad hun havde at sige. Hun er min mytologiske heltinde, selvom jeg ikke ved med hvilket navn, jeg skal benævne hende. Hun er Medusa og Hel. Artemis og Freja. Hun er en banshee og en drage, og alt hvad der er kraftfuldt og klar til at kæmpe for sig selv.

Visir 80 Visir # 83

MY TER

O Af Caroline Borring Laursen, Litteraturhistorie

Jeg kan løbe Jeg kan gå Jeg kan være en myte i sig selv

Jeg kan fandme råbe højt Jeg kan fandme skrige Eller jeg kan hviske ud i hulrummet Hvis du rører mig de rigtige steder Hvis du siger de rigtige ord Hvis du så, at jeg var et menneske, der nyder Og ikke bare en beholder En beholder til din lyst En beholder til dine fantasier En beholder til dine børn

Jeg kan sige uh og ah Og opføre mig som dem, du kigger på, når du kun har dine hænder til selskab Eller jeg kunne prøve at være mig selv Så du kunne være intim med mig og mine stille stunder I stedet for din forestilling om Hvem hun er Hende kvinden i din seng

83 Visir##80 Visir

Jeg kan råbe højt Jeg kan skrige Jeg kan sige …

Digt

Essay

MY TER

Dagdriverne om Det Runde Bord Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

Som så mange andre voksede jeg op med

denne vandrede ædle riddere, unge skøn-

historien om Kong Arthur, både i form af

jomfruer og mytiske væsner ikke omkring.

Disney filmen, men også til en skamfuld

I stedet var hans Albion befolket af krigs-

grad BBCs teenageserie. Det er en fortæl-

veteraner, ludere (han ville ikke have ac-

ling, der er blevet fortalt utallige gange,

cepteret noget andet ord, den gode Stein-

Hollywood gør f.eks. mindst ét forsøg pr.

beck, så I må bære over med mit brug af

årti, men som efter min mening allerede

det her), og ikke mindst dagdrivere. Nav-

er blevet gjort perfekt af henholdsvis Mon-

net på dette Albion var naturligvis Mon-

ty Python og ikke mindst T. H. White med

terey, Californien, og i stedet for Det Run-

The Once and Future King. Jeg var derfor

de Bord, var der Dannys hus og Dagdri-

på en gang nervøs og håbefuld, da jeg så,

verbanden.

at John Steinbeck i sin tid kom med sit eget forsøg på historien: The Acts of King Arthur and His Noble Knights. Det var et fund i et antikvariat på mine vegne, som jeg ikke har fortrudt, men som jeg samtidigt er glad for, at jeg ikke betalte mere end en tyver for. Ikke at der er noget galt med bogen. Den indeholder, hvad titlen Ved første øjekast virker det måske til at

dragon-drama, men ikke meget mere end

være to helt forskellige historier. Den ene

det. Det er mest af alt en genfortælling,

handler om en konge, hans krigere og

som desværre ikke rummer det sædvan-

adelsfolk, som altid er optagede af ære,

ligvis vittige Steinbeck sprog, de livlige ka-

hæder og ærlighed, imens Dagdriverban-

rakterer eller det udpenslede miljø. Ikke i

den er bygget omkring en flok luskede,

samme grad under alle omstændigheder.

ofte fattige paisanoer, hvis største ambiti-

Men så slog det mig. Steinbeck havde jo

on i livet er at skaffe en dunk fuld af billig

allerede skrevet en noget nær perfekt ny-

vin, de kan sidde og drikke i aftensolen.

fortolkning af de arthuriske myter. Men i

Visir 80 Visir # 83

lover i form af riddere på eventyr og Pen-

83 Visir##80 Visir

MY TER

Essay

Men begynder man først at tænke nær-

de, ædle riddere være blevet til håbløse

mere over det, bliver parallellerne slåen-

vagabonder, der tilsyneladende ikke har

de.

noget ærligt formål med eksistensen?

Den måde de hjemløse dagdrivere, en ef-

Det er måske først og fremmest en god

ter en, søger tilflugt hos Kong Danny, de

idé at kigge tilbage på disse gamle ridde-

mange eventyr de kommer ud for, deres

re, før man dømmer de stakkels paisano-

hellige gral-mission i at hjælpe Piraten

er alt for hårdt. For var Ridderne om Det

med at skaffe et kors til kirken, og ikke

Runde Bord nu også lige så ædle og go-

mindst Dannys død til sidst, som marke-

de, som folk ofte har det med at mindes?

rer afslutningen på deres Camelot, er alle

”Den oprørte ikke min følsomhed som

taget direkte ud af myten.

næsten alle børnebøger gjorde” skriver

Allerede på første side finder man en re-

Steinbeck i forordet til sin mere traditio-

ference til Kong Arthur selv, der sam-

nelle Kong Arthur fortælling. ”Det fore-

menligner Dannys historie med hans.

kom mig ikke underligt at Uther Pendra-

Spørgsmålet er så bare, hvorfor Stein-

gon begærede sin vasals kone og tog hen-

beck valgte at bygge sit Camelot op om

de ved et fupnummer. Det forfærdede

disse luskede typer. Ofte søger de at be-

mig ikke at se at der var onde riddere så-

drage hinanden, størstedelen af deres

vel som ædle. I min egen by var der

mad er stjålen, og de kommer konstant i

mænd, som var dydigt klædt, men som

slagsmål. Hvordan kan Arthurs ophøje-

jeg vidste var onde […] Hvis jeg ikke kun-

Essay

MY TER

ne bestemme mig ved kærlighedens og

madkammer er blevet fyldt. Selvom de

loyalitetens korsveje, så kunne Lancelot

ofte stjæler sig til føden, og helst undgår

heller ikke. Jeg kunne forstå Mordreds

at arbejde mere end en dag eller to ad

mørke, fordi han også eksisterede i mig;

gangen, er bandens medlemmer aldrig

og der var noget af Galahad i mig, men

grådige, og Danny kan slet ikke overkom-

måske ikke nok”. De gamle myter hand-

me tanken om at arve to huse i starter af

ler ofte om forfærdelige gerninger, der bli-

historien. Han bliver næsten lettet, da

ver udført af tilsyneladende ædle mænd.

det ene af dem brænder ned, og alligevel

Riddere, der hugger hoveder af uskyldige

savner han livet i skovene, da han bor i

ved fejltagelser, eller når de gribes af ra-

det andet. Han kan ikke håndtere tanken

serianfald.

om rigdom, og er langt mere tilfreds med at leve på kanten, hvor der er langt flere

Der gemmer sig mørke i mange af dem,

eventyr.

der ellers skulle forestille sig at være

Da Pilon i første omgang tilbyder Piraten

samfundets reneste og mest retskafne. I

en plads i deres hjem, har dagdriverne

mange udgaver af fortællingen, er Lance-

planer om at stjæle hans skat, men så

lot den bedste, stærkeste ridder i hele

snart de lærer nærmere om historien, får

landet, men det er samtidigt ham, der

de ondt af ham, og i stedet kæmper de

har en affære med Dronning Guinevere

længe for at hjælpe ham med at fuldføre

bag kongens ryg.

hans mission. De forventer ingen beløn-

Mange af disse helte viser sig at være me-

ning, og er end ikke i stand til at gå med

re menneskelige, end man først skulle

ind i kirken, da korset bliver doneret, da

tro. Steinbecks dagdrivere viser sig der-

de ikke føler sig anstændige nok i deres

imod at være heroiske. Deres kodeks er

usle pjalter.

måske usagt, men det er ikke desto minSidst, men ikke mindst, understreges

mer det til syne i deres gavmildhed. De

Dannys status som folkekonge i afslut-

deler altid deres vin og mad med hinan-

ningen af bogen, da halvdelen af Tortilla

den, og da en lokal mor til ni mister sin

Flat inviteres til fest hos ham, hvorefter

livsnødvendige forsyning af bønner, star-

den anden halvdel dukker op alligevel.

ter de et togt mod resten af byen for at

Alle ønsker at vise, at de er Dannys ven

kunne brødføde familien, indtil hendes

og holder af ham. Der slagtes dusinvis af

Visir 80 Visir # 83

dre gældende. Først og fremmest kom-

Essay

MY TER

kyllinger, der købes et hav af vin, og selv

des fra almenhedens. Man havde ofte set

den lokale købmand, som banden så

dem, eller hørt om dem, men man havde

mange gange har udplyndret for at få

også et behov for at have dem menneske-

morgenmad, dukker op for at være sel-

liggjort. For at vise at der var mere til

skabelig. Selvom dagdriverne ikke bidra-

dem, end hvad man først lagde mærke til,

ger til samfundet, på traditionel vis, så er

men måske også for at få afklaret noget af

de med til at skabe liv, spænding og lyk-

deres mystik.

ke. Det bliver årtiets fest, og Dannys dra-

Steinbeck fortsætter dette arbejde i sine

matiske død, som følge af hans længsel

andre bøger, særligt Cannery Row serien,

efter det frie, vilde liv, ender med at gøre

og han lader til at have en forkærlighed,

ham til en legende, der kun vokser med

ikke blot for disse folk, men også for de-

tiden.

res liv i sig selv. Der er noget smukt i de-

Hvor de gamle Kong Arthur myter roman-

res simple tilværelse, deres almene lykke

tiserede riddere, adelen og krigsførelse, så

og deres oprigtighed over alt andet. De

gør Steinbeck det samme for de lavere

ved godt, de ikke er samfundets ædleste

stillede i samfundet, dem uden megen

borgere. F.eks. plages Pilon, Dannys høj-

materiel værdi eller nogen tilsyneladende

re hånd, ofte af dårlig samvittighed over

magt. Dagdriverbanden er en omvending

sine mangler, men de påstår heller aldrig

af de klassiske idealer og selve romantise-

at være mere, end de er, og på trods af at

ringen. De viser, at helte ikke nødvendig-

ingen forventer noget fra dem, er de i

vis er dem, der ud af til virker ædle. Hans

stand til at handle heroisk. De er ægte.

helte behøver end ikke være rene og

De har ikke noget behov for uanede rig-

ædru, men alligevel er der intet andet ord

domme og succes på verdensplan for at

for dem end det: helte.

være glade, og vigtigst af alt så er de i live. Så levende, at de i sidste ende kom-

Steinbecks fortælling indeholder nye myter til en ny tid. En tid, hvor der ikke længere var riddere og et behov for at hø-

Visir # 80

re om deres komplekse liv eller et behov for, på en gang at ophøje dem og at gøre dem menneskelige. I stedet havde man paisanoer, vagabonder, skøger og andre folk på kanten. Folk, hvis liv var fulde af eventyr, spænding og så meget anderle-

mer til at leve for evigt.

Essay

MY TER

”Det her er historien om Danny og om Dannys venner og om Dannys hus. Det er en historie om hvordan de tre dele smeltede sammen og blev til ét, så når man i Tortilla Flat taler om Dannys hus, mener man ikke en konstruktion af træ med

gammel hvidtekalk der drysser af i flager, helt overgroet af en oldgammel castiliansk rose. Nej, når man snakker om Dannys hus, er det underforstået at man hentyder til en enhed hvis dele udgøres af mænd, fra hvem sødme og glæde, filantropi og, til sidst, en mystisk sorg udsprang.” - John Steinbeck, Dagdriverbanden

Visir 80 Visir # 83

MY TER

Novelle

Uniparkens mikrokosmos Af Niels Løkkegaard Bjerre, Litteraturhistorie

Midtvejs på min rejse igennem grisens år og Aarhus Universitetparks kringlede stier befandt jeg mig ved foden af en sø. Jeg havde igennem min tid på universitetet hørt mange rygter og fortællinger om netop denne sø- søen hvor fiskehejren holdt til. Fiskehejren på Aarhus Universitet havde altid været omgivet af en vis mystik. En nat jeg gik igennem uniparken efter en lang aften på Le Coq, undrede jeg mig over, hvorfor der var så mange lys i vinduerne rundt omkring i bygningerne. Klokken var fire om morgenen, og selv nu var der liv i de mange vinduer. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke kun var forskerne, der livede op på denne tid, men også faunaen i parken herskede nu. Jeg kom slingrende ad vejen imellem de to søer ved Søauditorierne. Pludselig mærkede jeg et kraftigt væsen suse lige forbi mig! Jeg for forskrækket sammen og udstødte en ynkelig lyd som en skræmt væsel, der hviner. Fiskehejren var fløjet lige op ad mig og kredsede nu rundt oppe på den mørke himmel over mig. Dens hvide fjer stod i kon-

trast til den ellers mørke nat, og den cirkulære kredsen varslede, at jeg havde trængt mig ind på dens territorie. Mine skridt blev hurtigere, for pludselig havde jeg fået travlt med at komme hjem fra den mørke universitetspark, men det var som om, hejren ænsede min nervøsitet og udstødte et frygtindgydende skrig. Dens voldsomme, aflange næb åbnede og lukkede sig, som den skræppede op i natten. Jeg var sat i løb nu og misundte forskerne, der bevægede sig rundt inde i deres sikre laboratorier med glasbarriere imellem dem selv og fiskehejren. Jeg nåede ud af parken og nåede at kaste et sidste blik tilbage mod parken. Her så jeg, at hejren havde sat sig tilfreds på en sten ude i søen, som for at markere, at den havde vundet territoriet tilbage.

Dette var mit første møde med uniparkens fauna og var kun begyndelsen på resten af de mærkelige hændelser, som jeg skal fortælle videre om her. Det næste, der skete, var, da mine medstuderende en dag spurgte mig, om jeg havde hørt om andefarmen. ”Den er god nok, en af de gamle undervisere holder en andefarm nede i kælderen på ho-

83 Visir##80 Visir

vedbygningen” sagde hun. ”Jeg så selv ænderne komme vandrende derop i samlet flok, helt nede fra søen i parken. De gik i lige formation, og da de kom op til Kasernen, åbnede han et vindue i kælderen, og én efter én hoppede de ind. Jeg har ikke selv set far-

Novelle

MY TER

men, men jeg tror, han opdrætter dem derinde.” forklarede hun. Jeg troede hende ikke først, det lød for skørt, at en underviser på universitetet skulle opdrætte ænder i kælderen på instituttet, men hvad senere skete, kan næsten ikke forklares på anden vis. En uge senere talte jeg med en ven, der studerer medicin, og han fortalte, hvordan han havde været vidne til en gruppevoldtægt i uniparken. En dag da han havde siddet på et tæppe og læst om effektive behandlingsformer for skørbug, skimtede han ud af øjenkrogen, hvordan en gruppe ænder var begyndt at stimle sig sammen. Han undrede sig over, hvad der var på færde og løftede blikket fra bogen. Én and hold en hunand nede med sin fod hvorefter flokken af hanænder én efter én fik sig en tur med hende. Hunanden strittede ikke imod, hun kæmpede ikke fra sig, men efter at handlingen var fuldendt, og han-anden løftede sin fod fra hendes hoved, fløj hun hurtigt sin vej. Den unge medicinstuderende havde undret sig over den koordinerede voldshandling. Han-

ænderne spredte sig også efter at hele spektaklet var overstået, og ingen har nogensinde berettet om en lignende handling igen, men jeg ved, at der forgår ting i den park efter mørkets frembrud. Man har ikke lagt mærke til det før i tiden, for forskerne, som befinder sig på området om natten, er så fortabte i deres projekter, at de ikke kigger ud ad vinduerne. Jeg blev først helt overbevist, da jeg hørte om mågernes revolution: På tilvalgsdagen havde en gruppe måger stimlet sig sammen ved bredden af søen tættest på Søauditorierne. Der havde nok været over 20 måger, og alle havde de koordineret placeret sig på 3 lige rækker, som et regiment der gør klar til en invasion. Mågerne lettede alle på én gang efter at mågen, der befandt sig midterst i den forreste række,

skræppede op. De fløj målrettet imod himmelen og begyndte at cirkulere rundt om søen i et perfekt geometrisk mønster. På skift skræppede de en melodi, der mindede faretruende meget om Marseillaisen. Da fiskehejren kom flyvende op fra sit skjul i buskende ved matematisk kantine, stod det klart, hvad der var på spil: mågerne ville vælte fiskehejren af tronen, men som alle der var der den dag ved, så ladede de revolutionære måger livet på skift i deres angreb. Manglen på effektive våben blev deres undergang. Selv

Visir 80 Visir # 83

ikke 20 måger med vilde blikke kunne måle sig med fiskehejrens spidse og spydige næb.

MY TER

Novelle

Da den sidste måge var blevet spiddet af de strategisk lange næb, var universitetsparken dækket i blodet fra mågerne. Hejren cirkulerede igen over søerne med sit blodige næb, som tronede den over de besejrede måger.

Efter at have været vidne til det den drabelige mågerevolution besluttede jeg mig for at nå til bunds i uniparkens mystiske dyr og deres voldelige adfærd. Jeg søgte til det eneste sted, hvor jeg var sikker på at finde svar på gåderne: litteraturen. Det slog mig, at jeg havde læst om lignende hændelser i under studiet af renæssancelitteraturen, nemlig i Dantes Inferno. På hans færd igennem livet møder Dante nemlig tre dyr inden Virgil viser sig for ham: en los, en løve og en hunulv. På samme vis blev jeg bevidst om hvordan fiskehejren, ænderne og mågerne havde vist sig for mig, så jeg blev klar over at jeg måtte vende mig imod værket for at forstå mit næste træk:

Midtvejs på vores vandring gennem livet befandt jeg mig i mørke, dybe skove, forvildet fra den vej jeg burde følge. Og hvor det sted er tungt og hårdt at skildre: så vildt og ufremkommeligt at tanken genføder frygten som jeg dengang følte! Selv døden er vel næppe mere bitter; men for at tale om hvad godt jeg fandt der, må jeg først skildre andet som jeg mødte.

Hvordan jeg kom derind, er svært at sige, så meget tynged søvnen mig dengang jeg forlod den sande vej, og kom på vildspor. Men da jeg stod ved foden af en bakke og var begyndt at stige op fra dalen

83 Visir##80 Visir

der havde snøret hjertet stramt af rædsel, da så jeg op, og så at højens skuldre stod klædt i morgenlyset fra planeten

Novelle

MY TER

der viser vejen for enhver hernede. Da følte jeg så småt hvorledes frygten, der havde knuget hjertets kammer hele den gruelige nat, nu løsned grebet.” Hvis jeg skulle nå til bunds i uniparkens mystik, måtte jeg nå halvvejs på rejsen og dette kunne kun være halvvejs igennem året 2019. Halvvejs igennem 2019 er den første juli, og eftersom uniparken kun rigtig viser sig fra sin sande side om natten, besluttede jeg mig for at drage ind i parken den første juli ved skumringstid for at forstå, hvad forvrængninger i Uniparkens mikrokosmos kunne skyldes. Med dette vil jeg efterlade jer, for sommeren er ikke over os endnu, og Jorden skal nå at dreje længere omkring Solen, før tiden er inde til svar på det mange spørgsmål. En ting er dog sikkert; hvis jeg ikke

vender tilbage fra min færd ind i den mørke dybe park den første juli, så vil jeg bede jer om at tage undersøgelsen op efter mig. Hvis Uniparkens systemer og naturkræfter er i oprør, er der større ting på spil, end vi kan begribe. Lad dette være en advarsel: Gå kun i Uniparken om natten i søgen efter svar og vær beredt på at satse både liv og forstand.

Visir 80 Visir # 83

MY TER

Novelle

Det Kongelige Bibliotek Af Rebekka Bundgaard, Litteraturhistorie

Klokken er 07.56, da biblioteket styrter sammen. Vi er en flok på 15-20 stykker, der står og måber udenfor på parkeringspladsen. Bogtårnet, der er 17 etager højt, vælter ikke til den ene side. Det kollapser oven på sig selv, uden stort postyr. Først efter et halvt mi-

nuts stilhed lyder braget, og lidt tung røg siver ud gennem murbrokkerne. Vi står 15-20 mennesker på parkeringspladsen og overværer kollapset. Halvdelen er trætte kandidatstuderende, der allerede forestiller sig en uoverskuelig skriveproces, hvor de nu er nødt til at arbejde hjemme, på DOKK1 eller på dyre caféer. Resten af os arbejder på biblioteket. Jeg har arbejdet der i 13 år. Siden jeg kom til, har der været orden i sagerne. Der hænger laminerede huskesedler over det hele, så ungarbejderne ikke dummer sig. Dem har jeg lavet. Jeg har også sørget for, at vi har fået en ny printer. Jeg husker at gå ned i knæ, når jeg sætter bøger på plads på de nederste hylder. Jeg er den eneste, der har arbejdet her i over ti år, uden at få ondt i ryggen. Mit job har aldrig forvoldt mig smerte. Til

gengæld har jeg nærstuderet bibliotekets bøger så meget, at mit syn er blevet kraftigt forværret. Nu ligger det hele i en stor bunke foran mig. Alle systemerne, den nye printer. Der er ingen, der forstår hvad der er sket, så der går nogle minutter før min chef, Erling, ringer til alarmcentralen, og hele byens beredskab dukker op. De sender os alle sammen hjem. Erling falder på knæ, tager nogle af de gule mursten i hænderne og begynder at hulke. De må bære ham væk derfra. Han kaster sig selv i unisøen i afmagt. I tre uger er byens gader fyldt med spøgelsesbibliotekarer. Jesper har slikket på Bog og Idés vinduer under Open by Night. Lone tager stadig op til det kollapsede bibliotek for at

spise frokost. Hun observerer de byggetekniske medarbejdere, der forsøger at opklare den pludselige nedstyrtning. Hun skuler ondt mod mændene i de gule veste og hvide hjelme. Mellem murstene lægger der mange bøger, der er hårdt medtagede af styrtet.

83 Visir##80 Visir

Efter nogle uger ringer Erling rundt; de ved stadig ikke, hvad der er sket, men de vil nu påbegynde opbygning af et nyt bogtårn, som bliver hele 20 etager højt. Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at Danmarks store pornosamling, der ligger i den dybeste kælder, er blevet totalsmadret. Der er ikke en eneste pornofilm tilbage. De fleste bøger

Novelle

MY TER

har det fint. Der vil selvfølgelig gå mange måneder, før bygningen står klar, men det er kommunens førsteprioritet. Så nemt skulle det bare ikke blive. Da maskinerne kommer kørende for at fjerne de gamle murbrokker, går det op for arbejderne, at en stor del af Universitetsparkens ænder er flyttet ind i resterne af det gamle bibliotek. Faktisk er tusindvis af ænder flyttet ind, de har bygget reder af de gamle bøger, og rapper meget hånligt når en byggesagkyndig går forbi. De ænder, som førhen villigt lod sig fodre af Lone og de andre bibliotekarer, mens de svømmede dovent rundt i parkens beskidte sø, lader nu trodsigt det gamle brød ligge, mens de river siderne ud af bibliotekets bøger. De bygger enorme reder ud af de sønderrevne bøger, og især de græske tragedier står for skud.

Der går ikke lang tid, før håndværkerne indser, at andeproblemet er større end som så. De avler med imponerende hast, lægger op mod 20 æg ad gangen, og ællingerne bliver større og større for hvert kuld. De er aggressive og bider fra sig. I begyndelsen var det ikke så slemt, men nu, få måneder efter ændernes indtog, er de fuldvoksne ænder på størrelse med en almindelig labrador. Kommunen forsøger at gasse ænderne, men de putter bare næbet ind under vingerne – sådan kan de ligge i mange timer. Man forsøger også at sulte dem, ved at hegne ruinerne inde, så de ikke kan finde føde i Universitetsparken. Dette resulterer blot i, at de lægger endnu flere æg, som de efterfølgende fortærer. Deres rappen er blevet dybere i takt med deres vækst, og minder nu mere og en vok-

sen mands hæse latter. De kyler æggene, deres eget afkom, ind i næbbet, mens de griner hånligt ud til håndværkerne, der står på den anden side af pigtrådshegnet. Til sidst giver de op. Der bliver aldrig et bogtårn i Universitetsparken igen. Vi er heldige, hvis ænderne blot holder sig til bibliotekets ruiner, og ikke spreder sig til Nobelparken og Kasernen. Der er blevet pumpet millioner af kroner i den mislykkede andejagt, og der

Visir 80 Visir # 83

er kun penge tilbage til et bibliotek på fire etager. Heldigvis forbarmer Bestseller A/S sig,

MY TER

Novelle

og tilbyder at huse Det Kongelige Bibliotek i det nye Bestseller-tårn i Brande. Lone, Jesper og jeg selv flytter med. Vi flytter til Brande, huslejen er billigere, og indeklimaet er i top i det nye tårn. Langsomt flyttes afdelinger af Aarhus Universitet tættere på bibliote-

ket. Det kan ikke undre nogen – Aarhus er en dejlig by, men Det Kongelige Bibliotek er Jyllands fyrtårn. Erling tog ikke med. Han har bundet en bunke af de gule murbrokker fast til sine fødder og ladet sig trække ned på bunden af den tomme sø i Universitetspar-

83 Visir##80 Visir

ken.

Annonce

MY TER

valdemarlenschow.blogspot.com

Visir 80 Visir # 83

MY TER

The Kiss of Poseidon Af Rasmus Gissel, Litteraturhistorie

Skin-hued skies darken over marble shores Natural disaster! A brown meteorite descends

It crashes, disturbs the sea with its force An aquatic dweller stirs, Poseidon rises! Rises! Way up to skin-hued skies

83 Visir##80 Visir

Kissing them gently with wet lips

Digt

Erotik

MY TER

Beowulf og Grendel Nordens betvinger og det skinnende våben Af Ursula K. Hånbæk, Retorik

Bemærkning: Følgende indslag er meget eksplicit, og ikke for sarte sjæle.

Jeg er kendt som et altødelæggende monster. Et monster, der begår meningsløse drab. Et monster uden fornuft og uden følelser. Men det er ikke sandt. Jeg har bare en brist, der overskygger alt andet: Et umætteligt begær. Et kødeligt begær, som jeg længe har forsøgt at stille ved at æde levende mennesker. Ved at mærke deres stadigt pumpende blodårer finde vej ned gennem min hals. Det hjælper for en kort stund, men mit begær vokser stadig, for hver dag der går. Jeg ved, at det ikke kan fortsætte sådan her. Der må være noget derude, der kan tilfredsstille mine behov. Noget kød, der stiller den evige sult. Min endeløse søgen efter forløsning bringer mig til Heorot. Jeg kigger nysgerrigt, sultent, ind af et af de store vinduer, som er dækket med rimfrost udenpå, men dugget på den anden side. Der er en fest i gang. Der bliver ædt, danset og grinet. Jeg ser kun ækle mennesker foran mig. Det gængse menneske er efterhånden helt uappetitligt for mig, deres hygiejne er dårlig som dyrenes, og de mætter mindre og mindre. På en aften som denne, hvor kropsvæskerne flyder, hvor der spyttes, bøvses og svedes, ville en ædel ganger næsten være at foretrække. Jeg har næsten besluttet mig, for at gå over i stalden, da jeg får øje på noget i mængden: Det smukkeste, gyldne, bølgede hår, man overhovedet kan forestille sig. Håret sidder på en rank ridder, med en krop skåret i marmor, og med lysende, blå øjne, som udstråler en selvsikkerhed, men også en brændende uvidenhed. Ingen tvivl om, at denne kriger er stærk, men uberørt. Jeg mærker mit hjerte banke, for første gang i årevis. Mine håndflader begynder at svede. Selv på den anden side af slottets mure kan jeg dufte ham – en blanding af en høstmoden kornmark og ungt gedekød. Der er ikke et øjebliks tvivl i mit sind. Denne mand kan stille min evige sult, og forløse mit uendelige begær. Pludselig møder hans dybblå øjne mine, gennem det duggede vindue. Han ved, hvem jeg er. Måske er han endda kommet her, på grund af mig. Tanken får mig til at rødme, også selvom jeg ved, at han næppe er en beundrer. Han forsøger at fremkalde et blodtørstigt, hadefuldt blik, men han kan ikke væmmes ved synet af mig. Det er tydeligt. Han bliver lidt usikker, og pludselig er han forsvundet. Jeg er fortvivlet. Jeg må finde ham med det samme. Blodet pumper i alle mine lemmer, mens jeg med hastige skridt nærmer mig porten. Men han er kommet mig i forkøbet, og pludselig står han foran mig. ”Du må være den berygtede Grendel” siger han til mig, og kaster håret tilbage. Han prøver at undertrykke et smil. Jeg prøver at fremstamme et svar, mens jeg kæmper mod min trang til at flå hans glatte, rødmende hud i stykker. ”Du ved, at jeg skal slå dig ihjel om lidt, ikke? Måske er du stærk, men disse hænder fejler aldrig!”.

Visir 80 Visir # 83

Han viser mig sine store, smukke maskuline hænder, og jeg kan ikke styre mig længere. Men i stedet for at rive hans hænder af, og putte dem i munden, overrasker jeg mig selv, og fører blidt hans hånd ned til mit erigerede lem. Beowulf stirrer forundret på mig, og

MY TER

Erotik

pludselig får jeg modet til at svare ham. ”Beowulf. Jeg er ikke et djævelsk monster, der er opstået ud af det blå. Jeg er en dyrisk mand, med enorme kræfter og et gigantisk begær. På den måde er vi ikke så forskellige, du og jeg.” Beowulf smiler udfordrende, mens han griber hårdere fat om mit lem. Jeg må bide mig i læben for ikke at gispe højlydt. ”Det er meget muligt, men jeg skal stadig slå dig ihjel. Det er spillets regler.” Jeg presser ham ind mod muren, mens mine grove hænder begynder at undersøge hver en afkrog af hans glatte, hårde krop. Jeg begynder langsomt at tage hans rustning af. Han kunne stoppe mig, hvis han ville, men han lader mig fortsætte. ”Denne verden er ikke et sted for mig. Du er den eneste i riget, der kan mætte mig. Så lad mig dog smage dit kød, og tag livet af mig bagefter”. Nu kan Beowulf heller ikke holde sig tilbage – når alt kommer til alt, er han lige så dyrisk som jeg. Jeg presser Beowulfs vidunderlige ansigt, med de store blå øjne og det gyldne hår, ned mod mit enorme lem, som han sluger uden problemer. Jeg holder hans hoved fast, indtil han hiver efter vejret. ”Du håndterer min fallos bedre end dit eget sværd,” udbryder jeg, mens min elskovsvæske fylder hans røde mund. Da jeg er udtømt, smider Beowulf mig ned i mudderet, og stikker en pære i munden på mig, så jeg ikke kan skrige. Nu er det hans tur til at penetrere mig, og det vækker på én gang så stor smerte og så stor nydelse, at jeg med tårer trillende ned ad kinderne, fortsætter med at befri mine brændende kærlighedsvæsker, mens pærens sødmefulde saft samtidig fylder min mund.

83 Visir##80 Visir

”Beowulf, udfyld alle mine huller!” Stønner jeg i hans øre, og kommer i et øjeblik af stor ophidselse til at bide øreflippen af. Smerten ser dog ud til kun at ophidse ham yderligere, og der går ikke lang tid før Beowulf tilslutter sig, og fylder mig op med en varme, som friskt, varmt blod slet ikke kan måle sig med. Han borer sine negle ind i mine hofter. Hans greb er fast og blidt på én gang, og han pumper løs, mens hans negle borer sig dybere ind i mit brændende kød. Jeg kommer igen og igen. Tanken om, at min første og sidste orgasme begge er at finde i dette samleje, tænder mig kun endnu mere. Beowulf kommer med et højlydt brøl, der får hestene i stalden til at vrinske af angst. Jeg kan mærke hans varme, klæbrige væske sive ned mellem mine behårede lår. Han trækker sit enorme lem ud, og stikker sin hånd ned mellem mine ben, for at få fat på det dyrebare kærlighedssekret, som han derefter fodrer mig med. Da jeg har slugt hver en dråbe, stikker han sit stadigt jernhårde, blankt skinnende våben i munden på mig. Jeg tager begærligt imod hver en tomme af det hærdede våben, indtil vi begge er ved at eksplodere. Pludselig trækker han sig ud, og sender mig et kryptisk, men også sigende blik. Før jeg ved af det, tager han hårdt fat i mig, vender mig om, og kaster mig op ad slottets mur. Jeg står pludselig på hænder, og må igen tage imod hans imponerende lem, mens han

Erotik

MY TER

presser mig op ad muren. Han har også taget mit rustne kærlighedssværd i munden. Jeg tager imod bølge efter bølge af hans ramsaltede havskum, der strømmer ud af hans skonnert. Nordens betvinger, har mig i sin magt. Stønnende trækker han sig ud, kysser mig i nakken, og siger: ”Angrib slottet om fem minutter. Vi ses derinde, mit fagre, brutale monster.” Og fem minutter senere angriber jeg slottet. Jeg slår alt og alle ihjel. Det giver mig ingen anden glæde, end Beowulfs fjerne beundring. Selvfølgelig går det som det måtte gå: Beowulf slår mig ihjel, med sine bare næver, og det er svært ikke at stønne af fryd, mens jeg for en sidste stund befinder mig i hans brutale arme. Jeg kommer hårdt, mens han giver mig dødens favntag - og aldrig før har døden været så mættende og sød.

Visir 80 Visir # 83

Anmeldelse

MY TER

”Det var ham, der så Dybet” Af Mikkel-Theis Paulsen, Litteraturhistorie

83 Visir##80 Visir

Digteren Morten Søndergaard har sammen med sin søn Sophus Helle, der er assyriolog og Ph.D-studerende i Litteraturhistorie på Kasernen, foretaget Gyldendals nye oversættelse af det 4000 år gamle epos Gilgamesh - en imponerende bedrift hvis resultat tillige er et mesterværk, som mildest talt gør det svært for læseren at få armene ned igen af ren begejstring. Gilgamesh er konge i Uruk, høj som et hus, umådelig stærk, to-tredjedele Gud og en tredjedel menneske: “Hans krop var skabt af gudestof, men hans sind var fuld af sorg.” Der hersker således allerede fra værkets start en uligevægt i helten, der på én gang er overmenneskelig, men samtidig må affinde sig med det menneskelige, alt for menneskelige, vilkår, at han en dag skal dø. For at mildne stormen i Gilgamesh’ rastløse hjerte, skaber guderne vildmanden Enkidu, og der knyttes et stærkt venskab mellem de to mænd - et venskab, der har latente erotiske undertoner, hvilket Gilgamesh’ mor, gudinden Nimsumun, allerede forudser: “du vil elske ham som en kone og omfavne ham, og jeg vil gøre ham til din ligeværdige”. Sammen drager de i jagt på hæder og ære ud i verden for at myrde monsteret Humbaba, der bevogter en stor cedertræskov, men heller ikke denne bedrift kan give Gilgamesh fred. Som straf for mordet på Humbaba dræber guderne Enkidu, hvilket kaster Gilgamesh ud i en

dyb sorg. Vennens død konfronterer helten med hans egen forgængelighed, og han flakker derefter hvileløst rundt i vildmarken i jagt på det evige liv. I gudernes have lærer Gilgamesh, at han må dele menneskenes skæbne og drage hjem for at regere som en god, retfærdig konge. Hans færd er en lang dannelsesrejse, der leder ham til en erkendelse af tilværelsens vilkår. Af digtets første linjer erfarer vi da også, at “[d]et var ham, der så Dybet, jordens fundament, der kendte vejene og forstod alt”. Gennem sine bedrifter og sit eftermæle opnår helten således endelig sand udødelighed. Det viser sig tilmed, at Gilgamesh selv er værkets fortæller, og at han efter sin hjemkomst skrev sine prøvelser ned for at finde ro. Helten finder på denne måde sin uforgængelighed gennem skriften, og som Sophus Helle skriver er læseren på den måde konstant med til at gøre ham udødelig. Eposset blev skrevet på lertavler, der i dag udgør et puslespil af skår og brudstykker, der fortsat vokser efterhånden som man laver nye udgravninger. Værket lever derfor så at sige sit eget liv, og det kan ændre sig som tiden går, hvilket konkret skete under arbejdet med oversættelsen, da et hidtil ukendt tekststykke dukkede op. Undervejs i værket er manglende passager markeret med hævede punktummer som gør, at digtet til tider fremstår fragmentarisk og på forunderlig vis vækker mindelser om moderne,

Anmeldelse

eksperimenterende poesi. Samtidig tjener de blanke linjer som et gribende vidnesbyrd om litteraturens materialitet og forgængelighed. Gilgamesh har det hele og mere til: eventyr, action, sex, modernistisk poesi, økokritik, metafiktion og sørgmodige meditationer over eksistensen. Alt i alt en gribende fortælling om en mand, der forsøger at finde sin plads i verden - et tema, der har skabt resonans gennem litteratur- og kulturhistorien på tværs af årtusinder. Stephen Greenblatt skriver et sted, at hans motivation for at blive litteraturhistoriker var et ønske om at kunne tale med de døde. Det er på en måde den samme fornemmelse, man får som læser af Gilgamesh; fortællingen taler til os på tværs af årtusinder, den fremstår både velkendt og fremmed og stiller de spørgsmål, der altid har plaget mennesket. Værket er med Naja Marie Aidts ord “en litterær ildkugle”, der rammer læseren med et brag, eller som Rilke beskriver det: “det største, der kan overgå et menneske”. Jeg kan kun anbefale, at man straks smider hvad man har i hænderne og følger fortællerens opfordring: “Led efter kisten af cedertræ, åbn dens lås af bronze. Luk døren op til dens hemmeligheder, tag tavlen af lapis lazuli ud og læs højt:

MY TER

Sophus Helle & Morten Søndergaard Gilgamesh Gyldendal 160 sider Vejl. Pris: 199,95 kr.

Visir 80 Visir # 83

Læs om det, Gilgamesh gik igennem, læs om alle hans lidelser.”

Prosa

MY TER

Poetisk prosa Af Rasmus Møller Hansen, Billedkunst og Visuel Kultur

efter en rejse gennem den sene nat i klubbernes larmende blitzkrig finder vi os selv i din lejlighed med tøj usynligt i dit mørke værelse.

dit smil er di-

stanceret fra mine cigaretrøgstørre læber, mens øjne betragter din silhuet gennem tågen-

de mørke og kun gløden i min cigaret gør mig i stand til at ane dig og din uberørte krop, der fortsat danser i rutine som solens evige dans på himlen i nye horisonter.

jeg

sidder i dit åbne vindue i et kunstigt forsøg på at eksistere som at være tilskuer til mit eget liv i et bizart teater af eskapistiske forestillinger og utopiske drømme, der evigt fylder mit sind og fører mig på afveje. I det du tænder romantikkens stearinlys, lyser din krop op som ildebranden i mit hjerte, mens du afklædes foran mig og blotter dine virkeligheder, åbne for min udforskning. endnu en inhalering af min brændende cigaret kysser dig på halsen med resterne af forurenende fortryllende røg, røg som imiterer lim og forvandler du og jeg til et syntetiseret væsen i fantasifulde dimensioner.

jeg river dit hår tilbage til det glimtende lys

bag dine øjne vendes himmelvendt og ekstatisk som en græsk mytisk skulptur i museets æstetiske hvide omgivelser, udstillet for andres voyeuristiske fantasier.

vi glemmer

os selv i nattens maskine. mørket fra værelset bedøver os og kun stearinlysets dansen lever endnu.

I et øjeblik forsvinder jeg foreviget med dig i den samme drøm mens

du har min pik mellem dine læber. jeg følger efter mig selv dybere ned i drømmen og reducerer øjeblikket til mentale billeder uden betydning.

83 Visir##80 Visir

lede timeglas rinder ud.

inden det på forhånd indstil-

Prosa

MY TER

Altan med forårsblomster Af Emil Krabbe Villadsen, Dramaturgi

Vi prøver. Det sagde vi til hinanden, sidst vi sås. Siden da er det ikke blevet til meget, mest et par sølle, sporadiske forsøg. Jeg savner hende, men vil kun indrømme det i et svagt øjeblik på rødvinstimens højeste. Billig vin og pot på altanen og ordene kommer.

De drukner i aftensolen og mindet om de tusinde store digtere, der tog springet før jeg. Tiden går i stå og snart er det næste år. Vi får det aldrig sagt. Klatrer op i de højeste træer, men finder kun rummet hvor alle vægge er slået itu. Stirrer tomt ud i luften og giver mig til at løbe, men bliver straks væltet omkuld af sortklædte mænd, der skrigende holder mig fast mod jorden, der lugter som skovbunden gør i starten af oktober. Vågner gispende og gennemblødt af sved. Alle i mit tomme soveværelse kigger på mig og jeg skriger at de skal lade være. Sætter mig og brækker ord ned på et papir. De giver ingen mening og er i bedste fald bare kvalmende. Jeg kigger på nattehimlen og åbner altandøren.

Visir 80 Visir # 83

MY TER

Novelle

Red Orally

83 Visir##80 Visir

Af Rasmus Gissel, Litteraturhistorie

Christopher O’Reilly leads his date, Liz, to the front of the restaurant. They step unto the red carpet and O’Reilly leads Liz along it, up to the entrance, where a doorman blocks their path, not yet allowing them into the gastronomical cavern. “Do you have a reservation, sir?” asks the doorman. “George, old chap, you should know that I have. I’m a regular, after all,” says O’Reilly. “Correct as that may be, sir, it is proper etiquette that I make sure you have a reservation. Even though I know you as a gentleman I still have to do my job, as I’m sure you understand.” “Right as you are, George, right as you are. Yes, I do have a reservation. You ought to know what to look for, but as etiquette dictates, I’ll indulge you. I have reserved a table for two, name’s Christopher O’Reilly.” George picks a notebook out of his pocket and flips through its pages, his eyes scanning them for the right words. Once he finds the words which confirm O’Reilly’s claim, he puts the notebook back into his pocket and steps aside, bowing. “Everything seems to be in order, sir. May you have a lovely evening.” “Thank you, George,” says O’Reilly and places a note of no low value in George’s breast pocket. O’Reilly offers Liz his hand. She takes it and follows his lead into the restaurant. Once inside they are greeted by a waitress. “Good evening, sir. Good evening, miss. How may I serve you tonight?” “Get me to my usual table,” says O’Reilly. “Uhm, excuse me, sir, but I’m not familiar with you or the table you’re referring to.” “What audacity! I’ve been coming here for god knows how long and this is the service I get?” “Sir, please, I’ve only been working here for a short while and—“ “O’Reilly always sits by the table near the window on the other side of the room, Charlotte,” calls George, from outside. “It’s the table which gives you the best view of the restaurant, remember?” “...Why of course,” says Charlotte. “Right this way, sir. Miss.” O’Reilly and Liz follow Charlotte to their table. Once there, O’Reilly pulls out a chair for Liz, who sits down, excited, before taking a seat himself, across from her. Charlotte stands at the ready, prepared to take their orders. “Well, don’t just stand there,” says O’Reilly. “We’ll be ready to order food in due time. Fetch us some cocktails and appetizers. Now go. GO!” O’Reilly and Liz focus their attention on each other as Charlotte scuttles away. “What sort of place is this, Christopher? Seems very high-end.” “Think nothing of it, Liz. I don’t know if this is high-end or anything, but it’s a regular place that I go to. It’s very nice here. Good food. Good service. Usually. And when you say yes to go out with me this is the least to expect. I can’t very well take a lovely lady like you to some second-rate establishment, now can I?”

Novelle

MY TER

Visir 80 Visir # 83

“Christopher! I’ll blush if you keep flattering me like that,” says Liz, turning her head slightly to the side in shy play. “Well, what can I say? I live of my oratory skills. It’s what I do, it’s what I’ve got. Although I would like to have just a little more...” O’Reilly’s hand has been creeping steadily across the table during the conversation, almost reaching the other side, but is interrupted as Charlotte comes back with their appetizers and cocktails, forcing him to sit upright. “That took you long enough. Are you going to take our orders, then?” “Yes, sir.” “Give me a steak. Rare.” After O’Reilly and Liz have ordered their food, Charlotte starts towards the kitchen, but is stopped by an outcry from O’Reilly. “While it’s nice to see you so eager to run from us, I think you missed something important. We’re going to need something to drink. Wine. The usual. And if you’re too incompetent to know what to get us, then just ask the proper staff what my usual wine is.” Charlotte apologizes, writes down the order for wine too, and runs off to the kitchen. O’Reilly and Liz, once again, turn their attention towards one another. “So, where were we?” asks O’Reilly. “We were talking about oral skills, weren’t we?” “Loveliest Liz, although you’re obviously right, I do prefer the term oratory. The word oral could imply certain, hm, unseemly connotations.” Liz is just about to ask O’Reilly about unseemly connotations, but never gets to as he stops her and stands up, a phone in his hand. “I’m very sorry for this rudeness, Liz, but I have to take this call. Business, you see.” “It’s alright. Business is important.” “Thank you for your understanding. I’ll only spend but a moment on it. After all, I have someone much more important at hand. O’Reilly here, what’s the matter? Okay, so what’s the problem? Mmhm. I see. Well, change it then. We can’t have me implying that. Yes, that’ll be fine. Okay, thanks for calling, but if you find anything else please wait until tomorrow, I’m busy tonight. Good. Farewell.” O’Reilly puts his phone away and sits down again. Before the conversation can continue between him and Liz, Charlotte shows up with wine and dinner. “Would you like to taste the wine?” asks Charlotte as she places the plates of food in front of them “My tongue knows the taste of that wine as well as it knows how to talk. Just pour for us and begone. I can handle the rest from now on, thankfully.” Wine is poured, a crimson tongue into the glasses, and Charlotte leaves O’Reilly and Liz alone with their meal and drink. “So,” says Liz, pushing her chair a bit back and leaning slightly forward, “what was the

83 Visir##80 Visir

MY TER

Novelle

call about?” “Oh, nothing at all,” says O’Reilly, cutting into his steak, maroon liquid oozing out of it. “It was but a simple call from an employee of mine. Trivial work stuff, barely worth mentioning in this wonderful company.” Liz pushes slightly farther back in her chair while tasting the crimson drink. “I wanna know a bit about the trivial stuff, Christopher. It seems exciting.” “Well, if that’s your wish then how can I deny you? It wasn’t much of anything, but still important enough. One of my employees is proofreading a speech I’m going to give soon. He found a—what should we call it?—small mistake, or at least it could be interpreted in an unsavoury way. He just wanted to ask my opinion, since he wasn’t completely sure what to do.” “My, what a thrilling life you’re living! Speeches before a crowd and all, it must be exhilarating.” “It’s a way of living, to be sure. It affords me this excellent meal. It pays for the best wine. Still, I’ve had more thrilling experiences in my life, moments much more exhilarating.” “Really? Wanna tell me about that?” “Why, having dinner with you is by far the most thrilling experience I’ve had in a while. And the most pleasant one, too.” Liz turns her head slightly to the side, her cheeks seeking the colour of the wine and almost finding it. O’Reilly enjoys the living picture she acts before him and takes a sip, swirling it around, before emptying his glass, slowly, savouring. “And for exhilarating moments, well, I was hoping we could share some of those later on.” Liz steals a gaze at him in a mockery of subtlety. She lays her hand on the table, positioning it besides her empty glass. O’Reilly places the last morsel of meat on his tongue and devours it. “Have you finished eating?” asks O’Reilly, reaching out to refill her glass, their hands touching briefly. “Yes. Can’t eat a bite more,” says Liz and drinks deeply of the crimson fluid. “Thank you so much for this fantastic evening, Christopher. I was thinking that maybe… maybe we should get going? I’d like a few more glasses, but I thought maybe we should do it somewhere more... more pleasant. Not that there’s anything wrong with the restaurant or anything!” “I know exactly what you mean. Let’s get going.” O’Reilly calls for Charlotte who shows up pronto. He pays for the meal and throws a coin at her feet. She bows down and picks it up. “Now leave us alone already. We’re leaving, so we have no more use for you.” “Thank you very much, sir.” As O’Reilly and Liz get up, Charlotte leaves with the dishes. O’Reilly offers Liz his arm and she accepts the offer. Arm in arm they walk out of the restaurant, along the red car-

Novelle

MY TER

Visir 80 Visir # 83

pet. “Hello, George, old chap! Would you be kind enough to call a cab for us? We’ll wait in my usual spot.” “Certainly, sir.” “Never a problem with you George, never a problem! You should get a raise. Anyway, thanks for today, I look forward to seeing you next time.” “Thank you very much. We’re looking forward to seeing you again, sir.” O’Reilly and Liz leaves, heading towards O’Reilly’s usual spot. Once there they wait, aware that the taxi will show up shortly. “It’s a bit chilly, isn’t it?” asks Liz. O’Reilly takes off his scarlet-lined jacket and wraps her in it. Liz, content, leans against him and sighs. He puts his arm around her, his hand searching for liberties. “Ey, what a lovely lady ya got there, mister. Share with a brother, will ya?” O’Reilly and Liz let go of each other and turn around. Behind them are three strangers, licking their grins with coral tongues as they eye, mostly one part of, the pair. “Uhm, e-excuse me? Who are—“ “Man, don’t be rude! You can’t just take all the goods for yourself; you gotta share with your fellow men. Now, hand her over.” “N-now listen here. You c-can’t, ehm,” O’Reilly swallows, his tongue searching, “expect— “ The three strangers draw knives and begin to advance towards them. “C’mere, pretty lady. We won’t bite. Promise.” O’Reilly and Liz stare at each other for a short, long moment of wordlessness. Then Liz bolts, leaving O’Reilly behind. “Hey, she’s getting away!” “Did ya tell her to run, huh? Huh!?” O’Reilly opens his mouth to answer, but not a word is formed. “What’s wrong, fucker? Cat got yer tongue?” “Nah, it’s in there alright. Fuck, he sent that beauty away. Shit.” “Well, we ain’t kitty cats, but we know how to handle a fella like him, don’t we boys?” Two of the strangers lunge forward and grab O’Reilly’s arms. They force him to the ground, the back of his head hits the pavement, shocking, dizzying. O’Reilly, bewildered, powerless, opens his mouth to protest. Fingers fly forward before he can shape a word and jab his tongue with sharp nails, pulling it out of his mouth. “Well, mister, it wasn’t nice to send the lady away. Horrible thing to do. And ya know what? It don’t seem right to me that ya go ‘round telling the ladies such things. So, we’ll help ya out so ya don’t fuck up the next time. Capisce?” O’Reilly’s head is white, blank. He is completely drained, his clasped tongue impotent. Then he screams without voice as maroon surges from his now empty mouth.

83 Visir##80 Visir

MY TER

Annonce

Absurd Dialog

MY TER

Hverdagsscener/halvanden uge Af Emil Krabbe Villadsen, Dramaturgi

MANDAG HAN: Så, så. Nu skal du ikke blive ked af det. HUN (monotont): Du skal altid snerre af mig. HAN: Det har været sådan en dejlig dag. HUN (hulkende): Jeg forlader dig til fordel for en anden. Min morbror har en svend i sit firma, som er eminent til at samle plastic-huse der passer til modeljernbaner. Han er et godt parti. HAN: Men hvad skal I leve af? TIRSDAG HUN: Og nu sidder vi så her HAN: Ja HUN: Nej HAN: Hvorfor ikke? HUN (rejser sig, vredt): Fordi jeg nu har lagt mig ned på gulvet ONSDAG HAN: I dag har vi fået et nyt barn. HUN: Det er et rigtig godt barn HAN: Det er derfor vi er så glade TORSDAG HAN: Jeg ved det ikke HUN: Jeg ved det heller ikke, men jeg ved det godt HAN: Ja, selvfølgelig!

Visir 80 Visir # 83

MY TER

Absurd Dialog

FREDAG HUN: Jeg er ved at være en anelse ør i hovedet BRUGSUDDELEREN: Har du spist noget dårligt? HAN: No suemob. Det betyder jeg forstår ikke på volapük. Men faktisk forstår jeg godt. Har du spist noget dårligt? LØRDAG HAN: Apropos, jeg kendte engang en hest, som var dygtig til at svømme butterfly. Det blev DENS død. HUN: Voldsomt, den anekdote vil give mig mange problemer. Her tænker jeg især på søvn. SØNDAG

HAN: Lyset er bedst tændt HUN: Det gør da blot det hele lidt mere levende HAN: Vi er døde indeni, så derfor væmmes vi ved det levende HUN: Det minder mig om noget jeg engang læste HAN: Apropos, så er det jo også søndag nu. MANDAG HUN: VI har lige fået et nyt barn HAN: Ja, det er det bedste barn vi har fået indtil videre HUN: Vi er så glade. Vi har informeret alle venner og ubekendte om den glædelige nyhed. Vi har både ringet til Mathias og mor. Og til onkel og far har vi ringet. De blev så glade på vores vegne.

83 Visir##80 Visir

HAN: Og det var endda uden at nogen af dem besvarede vores opkald HUN: Ja. De har aldrig været gladere HAN: Men det ændrer ikke på, at de alle græd ved ankomsten

Absurd Dialog

MY TER

TIRSDAG HAN: Hadet vokser i mig med en uhørt fart. Jeg vil slå og jeg vil råbe og jeg vil sparke. HAN: (sparker) ONSDAG: HUN: Brugsuddeleren er her. Det er så lang tid siden vi har set ham. Hun var der, da vi handlede tidligere i dag. BRUGSUDDELEREN: Nu er jeg her. Jeg er på besøg og gæsterne er kommet. HUN: Gæsterne er kommet BRUGSUDDELEREN: Ja, nu er jeg her.

Visir 80 Visir # 83

83 Visir##80 Visir

MY TER

Te g n e s e r i e

MY TER

Visir 80 Visir # 83

83 Visir##80 Visir

MY TER

Te g n e s e r i e

MY TER

Visir 80 Visir # 83

MY TER

Annonce

HURRA og et tak fra Kaserne Caféen! Af: Mads Urenfeldt Bækgaard, Musikvidenskab og medejer Kaserne Caféen har fejret 5 års fødselsdag, og vi vil gerne i den anledning sige et tusind tak til alle der har besøgt os igennem tiden! Det har været nogle helt fantastiske år, som startede med en halvskør idé en sen aften i kasernens foyer.

Den 22. april 2014 var det således en realitet, Kaserne Caféen havde åbningsdag, og vi havde samlet al den hjælp, vi kunne finde til at stå bag disken og til at spille livemusik. Således var venner, kærester samt familie involveret, og vi var naturligt nok enormt spændte på de kommende måneder efter åbningsdagen. For hvordan driver man lige en fødevarevirksomhed? Vi har som ejere fra starten vidst, at det ville kræve en ekstraordinær indsats at drive en lille café ved siden af studiet. Det har til tider været en større udfordring, både tidsmæssigt, men også økonomisk. Vores største kundegruppe er jo de studerende på Universitetets Æstetiske Fag, og her er det således altafgørende, at prisen er studentervenlig. Et af vores helt store spørgsmål har i den forbindelse været, hvordan vi kan sælge prisvenlig kvalitetsbevidst mad, når vi er nye samt privatejede og derfor ikke nyder godt af stordriftsfordele som de andre kantiner i området. Vores fremgang har været at skille os ud fra mængden ved at slå ned på de faktorer, der gør os unikke. Vi holder jo netop til på de kreative fag på universitetet, og her er både musikere, æstetikere, litterære samt teaterinteresserede. Caféen har på denne måde succes med at have livemusik i åbningstiden, brætspilsaftener, små udstillinger samt forskellige samarbejder med nogle af de mange foreninger på stedet. Senest er yoga blevet en fast ugentlig del af vores program! Alt sammen vidner om den store opbakning, som vi nu kan dokumentere her 5 år efter, vi åbnede caféen. Vi må for alt i verden bevare vores evne til at skille os ud fra mængden på kasernen, for når kreativiteten blomstrer er alting muligt. Intet andet sted på universitetet kan man bryste sig af en café ejet og drevet af studerende, og det skal vi være stolte over! Der bliver lagt et enormt engagement i vores lille café, hvor der i det forgangne år er oparbejdet et velfungerende team af ikke mindre end 13 frivillige, som er i arbejde hver uge. De fleste har taget hygiejnekursus og alle er studerende som deler samme iver og engagement for et fælles samlingspunkt på Kasernen. Hver morgen står vi på skift klar kl. 8 med friskbagte boller og efterfølgende kage og sandwich. Alt dette gør vi med glæde, fordi vi bliver mødt med selvsamme glæde, både om morgenen når kaffetørsten er uundgåelig og ligeledes op ad dagen, når sulten melder sig.

83 Visir##80 Visir

Det er de studerendes daglige gang på kasernens smukke omgivelser, der danner eksistensgrundlag for initiativer som Kaserne Caféen. Vi vil hermed give et kæmpe tak til jer, vores skønne medstuderende for at holde fanen højt og kaffen varm! Uden jer, ingen Kaserne Café. Kaserne Caféen har åbent alle hverdage fra kl. 8.00 – 14. For yderligere information kan I finde os på Facebook.

Anmeldelse

MY TER

Solar af Theis Ørntoft Af Denni Ian, Litteraturhistorie

forfatter, tager på en vandretur ned ad

nen Solar et litterært cirkelspark, der

Hærvejen. På rejsen gennem den danske

placerer ham som en central forfatter i

vegetation indtager den stærkt biografisk

dansk samtidslitteratur.

beslægtede fortæller rollen som sortseen-

Theis Ørntoft romandebuterer med bogen

de vandringsmand, der på næsten flane-

Solar: Et moderne eventyr, der med en

rende vis analyserer velfærdsdanskerens

"hjemme-ude-hjemme-model" vendt på

forhold til den natur de gennem tiden ef-

vrangen spoler de biografiske elementer

fektivt har opdyrket og kultiveret. På gå-

frem til en opløsning af jegets kontur.

turen lægger plottet sig i baggrunden og

Langsomt og insisterende falder Solar fra

bliver underordnet for de scenarier som

en himmelflade af samtidsaktuelle tema-

fortælleren finder sig selv i, da disse fun-

tikker ned gemmen fitness-centerets luk-

gerer som springbræt til lange indre mo-

kede økosystemer og videre ud i et ophør

nologer om menneskets overvurdering af

af sammenhæng mellem årsag og virk-

sig selv om art, samfundsmekanismer og

ning.

ulvedebat.

Da Theis Ørntoft fulgte op på sin debut-

Solar fremstår nærmest som et operati-

digtsamling med bogen Digte 2014 - uden

onsbord, hvorpå Ørntoft sporadisk disse-

tvivl et hovedværk i nyere dansk litteratur

kerer den vestlige kulturs vældfærdsvæs-

- positionerende han sig som den apoka-

ner, og som et strobelys' metronomiske

lyptiske økodigter. Med debutromanen

takt zoomes der fra en kosmisk position

Solar tager Ørntoft de dystopiske tråde op

med overblik over mennesket vertikale

om samfundets afgrund en gang til, men

tidshorisont ind på alt fra hvordan Chris

gør det på mere end bare en stærkt over-

Froomes sejer I Tour de France er et

bevisende og yderst intens facon, når

symptom på den vestlige verdens afmysti-

menneskets skødesløse og destruktive

ficering af dets myter, tennisspillets fæno-

indflydelse på miljøet udpenslet som følge

menologi og hvordan debatten om ulven i

af eksistentielle tab.

Danmark er en sprogbrist i det klassiske

Theis Ørntofts debutroman starter med at

modsætningsforhold mellem natur og kul-

hovedpersonen Theis, der efter alle auto-

tur.

fiktionens regler deler navn med værkets

I en ganske nonchalant manøvre skitserer

Visir 80 Visir # 83

Theis Ørntoft leverer med debutroma-

Anmeldelse

MY TER

Ørntoft menneskets fortælling om sig selv

kærlighedens nærmest lovmæssige kurve

som et højt udviklet og overlegent kultur-

og hverdagens rastløshed. Her er fortæl-

væsen gennem udviklingen fra savannes

ling meget klar og lineær. En sommer be-

abemennesker til det senmoderne menne-

gynder og slutter uden store armbevægel-

skes tilstand i det 21. århundrede, hvor

ser. Trods det nedsatte tempo svigter Ørn-

alle tilværelsens afkroge gennemlyses af

toft ikke. Med snedighed skrives et ele-

epokens kliniske, selvretfærdige hyperfor-

ment af prosaisk pop-art ind i narrativet,

nuft. Konklusionen er klar: fortællingen er

der får fortælling til at skride fra det egent-

et stisystem af en facetteret afgrund.

lige plan af fortællingen ind i PlayStation-

Ørntofts partikulære og til tider navlepil-

spillet GTA, hvori der dannes en metafikti-

lende anekdoter om tilværelsen som lærer

on, der fabulerende hiver læseren ind i

på højskolen Testrup bruges til at tegne

spilverdenens afgrænsede efterligning af

konturen af elevernes naive og uoplagte

Los Angelos. Dette narrativs karakter ud-

livsførelse, som ender med et billede på

vikler sig langsomt tilbage til den oprinde-

den mest privilegerede generation i ver-

lige fiktion og ender med at skabe sproget

denshistorien. I disse letoptagelige tilbage-

for et kroketspil om liv og død. Solars op-

blikke leveres en yderst intelligent genera-

satte virkelighed ender med at tilpasse sig

tions- og samfundskritik, uden at Ørntoft

spillets logikker, selvom disse igen opløses

prætentiøst tvangsfodrer læseren sine po-

jo tættere mod bogens slutningen, vi be-

inter.

væger os, for til sidst at ende i et ikke-

Som tæt bevokset vegetation vokser flora-

stadie; en sammensmeltning med tid og

semantikken sig gennem teksten og gør

rum.

den både smuk og fortættet. Romanen

Til pseudonihilisterne der foregiver ikke at

står klart stærkest når der henkastet

give fuck, og til resten der gør: Læs Solar!

kommenteres på samtidsaktuelle tematikker, der får lov til at gro sammen med højtravende, dog ærlige, idéer om menne-

83 Visir##80 Visir

skevæsnet. Gennem Solars midte sløres udsynet mod det store univers' tid og rum, og vi nedstiger til en fornemmelse af tomgang med dertilhørende berusede byture i Køben-

havn, medlemskaber til Fitness World,

Theis Ørntoft Solar Gyldendal 304 sider Vejl. pris: 249,95 kr.

Anmeldelse

MY TER

Er det ikke bare en bog om rådhuse? Af Niels Lykkegaard Bjerre, Litteraturhistorie

Zombierådhus er min anmelderdebut og

cæne tidsalder. Det er en bog om Dan-

jeg havde håbet på at kunne skrive en

marks kommunale system og en gen-

kritisk og måske endda krænkende an-

nemgribende undersøgelse af bureaukra-

meldelse af Pablo Llambías, da jeg tidli-

tiets plads, funktion og en spekulation

gere havde læst prosa fra hans hånd, der

over dets fremtidige plads i samfundet.

virkede lidt for selvsmagende og over-

Vil Aarhus Kommune etablere et kom-

spændt i sit følelsessprog. Problemet er

munalt ’X-Shield’ til at beskytte kommu-

bare at Zombierådhus er et forfriskende

nen imod fare? Det bliver ikke eksplicit

pust fra Llambías’ ellers patetiske prosa

forklaret hvad faren er, men hvad, der er

og jeg er derfor blevet nødsaget til at skri-

helt sikkert er, at Gellerupparken skal

ve en positiv anmeldelse af værket.

reddes!

Pablo Llambías er tidligere rektor på for-

Skjern kommune, som frontfiguren for

fatterskolen og har et CV ud over det al-

den grønne omstilling? Eller Odense

mindelige. Han er både uddannet i film-

kommune, der er i krise efter at det bli-

videnskab, som trombone-spiller på mu-

ver opdaget at H.C. Andersen stammer

sikkonservatoriet og har gået på kunst-

fra Oslo og ikke Odense. Dette resultere i

akademiet. Han har undervist på Syd-

at Bjarke Ingels bygger et flot museum til

dansk Universitet, Musikkonservatoriet,

Oslo, hvor man ikke er bange for at frem-

Forfatterskolen og diverse højskoler – og

hæve Andersens queer-tendeser og selve-

så har han udgivet en forfærdeligt masse

ste Judith Butler medvirker til åbningen

bøger. Zombierådhus er blevet karakteri-

af museet.

seret som roman, men på Llambías’

Bogen er i og for sig et stort formeksperi-

hjemmeside beskrives den som en prosa-

ment; en beskrivelse af samtlige rådhuse

suite.

i Danmark, set fra år 2097 igennem

”Er det ikke bare en bog om rådhuse?”

Google Street View. Heldigvis er bogen

kunne man spørge (og er der blevet

også mere end dette formeksperiment –

spurgt), men nej det viser sig, at det ikke

da et sådant eksperiment falder og står

bare er en bog om rådhuse. Det er en bog

på om noget interessant bliver produce-

om fremtiden og en bog om mulige frem-

ret af benspændet. Llambías’ kortprosai-

tider, set fra de enkelte kommuners per-

ske stil passer sig godt til de små fortæl-

spektiv. Det er også en bog om genstande,

linger om rådhusene, der ofte ikke er me-

der bliver vakt til live og om den antropo-

re end 3 sider lange (eftersom der beskri-

Eller

hvad

med

Ringkøbing-

Visir 80 Visir # 83

Anmeldelse

MY TER

ves 98 af slagsen). Stilen bliver aldrig rig-

rådhuse, som planen var. For selvom

tig kejtet eller forceret, men i stedet skri-

Thisted rådhus er med, så er det ikke

ves små fremtidsscenarier frem i spænd

rigtig med, det er bare blevet beskrevet,

med hverdagslige fænomener. De små og

og det gør også at rådhusets signifikans

de store får plads i Zombierådhuse, hvor

falmer ved siden af alle de andre flotte

der er rum til at behandle klimakatastro-

fortællinger.

fen og der er rum til at behandle angst og

Det tager et par rådhuse inden læsefre-

skyld. Der er rum til at behandle intim-

kvensen har indstillet sig til Llambías’

massager og der er rum til at behandle

tempo og skrivestil. En kortprosa, der

børnepasning. Rummene er endda de

har så meget indbygget fantasi, som den-

samme: det er rådhusene, det er kom-

ne kræver at man holder tungen lige i

munerne, der kan rumme alt imellem

munden af og til. Når man først har

himmel og jord. Af og til brydes der med

knækket koden, så drikker man nær-

benspændet om rådhusene, for eksempel

mest Llambías’ fortællinger om Danmark

i fortællingen om Egedal Rådhus, hvor

og rådhusenes tackling af fremtidens

den eneste viden vi får om kommunen er,

problemer, for hvis der er noget Pablo

at der ligger flere depotbunkere rundt

kan så er det at skrive. Zombierådhus

omkring i skoven vest for Farum. En af

ender med at være en ren fornøjelse, bå-

disse bunkere bliver imidlertid brugt til

de hvad angår kreative vinkler på fremti-

at huse en familie, der søger ly for et me-

dens problemer, men også for sprogets

teornedslag og fortælling herom er stærk

egen skyld, for Pablo skriver fandeme

nok, til at gøre op for manglen på rådhu-

godt.

set. Dog er det også af og til tydeligt, hvordan nogle af rådhusene er kommet med bare for at komme med. Som med Thisted Rådhus, der blot er en beskrivel-

83 Visir##80 Visir

se af rådhusets ydre på én 5A-side. Små beskrivelser som disse giver ikke læseren noget, men er med for at fuldende værkets projekt, hvilket kan virke ærgerligt

når projektet ikke rummer alle de 98

Pablo Llambías Zombierådhus Gyldendal 363 sider Vejl. pris: 299,95 kr.

Anmeldelse

MY TER

Metafysisk gys på spansk Af Mikkel-Theis Paulsen, Bjerre, Litteraturhistorie

Den prisvindende spanske forfatter An-

Afdelingen for Sociale Anliggender at un-

drés Barba er for tiden aktuel på dansk

dersøge, hvad der skete med de enigmati-

med de to korte romaner Lysende republik

ske børn. Gennem gamle avisudklip, dag-

og Små hænder, begge udgivet på Skjødt

bogsnotater og samtaler med en overle-

Forlag. Barba, som forlaget beskriver som

vende, der boede sammen med børnene

deres ‘spanske darling’ gæstede Danmark

rekonstruerer fortælleren stykke for styk-

i marts 2019, og slog i den forbindelse

ke den tragiske sag. I sin efterforskning

også et smut forbi Aarhus til et interview

tager fortælleren ligeledes livtag med hu-

med Kasernens egen professor MSO Mads

kommelsens usikkerhed, og undersøger

Rosendahl Thomsen.

forholdet mellem erindring, virkelighed og

romaner

Lysende

republik

fiktion: “Når man spørger til de 32 børn,

manos pequeñas) udforsker på hver sin

der mistede livet i San Cristóbal,

vis menneskelig ondskab og vold - og ikke

afhænger mit svar af, hvem der

mindst de voksnes forestillinger om det

spørger. Hvis det er en på min egen

uskyldsrene barn. Lysende republik ind-

alder, svarer jeg, at det at forstå

ledes med et sigende citat af den post-

noget blot vil sige at rekonstruere

impressionistiske maler Paul Gauguin -

det, man kun har set fragmentarisk,

“Jeg er to ting, som ikke kan være latter-

og hvis det er en yngre person,

lige: en vild og et barn” - en frase, der

spørger jeg, om vedkommende tror

prægnant indkapsler en af romanens

på onde varsler eller ej. Det bliver

centrale problemstillinger. Den fiktive la-

næsten altid besvaret med et nej,

tinamerikanske by San Cristóbal plages af

som om det at tro på varsler betød,

32 vilde børn, der bor skjult i den om-

at man ikke satte pris på friheden.

kringliggende jungle, og som jævnligt

Jeg stiller ikke flere spørgsmål,

kommer frem for at tigge, stjæle og i

men giver dem min version af begi-

yderste instans begå mord. Ingen ved,

venhederne (...)”

hvor børnene kommer fra, og de har deres

Sandheden synes til tider at fortabe sig i

eget hemmelige sprog, som de voksne

glemslens tåger, og fortælleren udforsk-

(læseren indbefattet) ikke forstår. Tyve år

ning vækker dybe traumer til live igen.

efter forsøger en tidligere funktionær fra

Romanen er derudover rig på stemnings-

Visir 80 Visir # 83

( República luminosa) og Små hænder (Las

83 Visir##80 Visir

MY TER

Anmeldelse

mættede stedsbeskrivelser, som den føl-

børnehjem, hvor det hurtig bliver klart

gende: “Vi ankom til San Cristóbal den

for læseren, at Marina ikke er som andre

13. april 1993. Den fugtige varme var

piger (skulle man være i tvivl om, hvor

overvældende, og himlen var helt skyfri.

uhyggelige børnehjem og børn generelt

På vejen opad i vores gamle autocamper

kan være, henvises man til J.A Bayonas

så jeg for første gang i det fjerne floden

gyserfilm Børnehjemmet fra 2007!). De

Erés kolossale brune vandmasse og San

andre børn fascineres og frastødes af den

Cristóbals jungle, dette grønne, uigen-

tavse pige, hendes fortid, og ikke mindst

nemtrængelige uhyre”. Man fornemmer

det markante ar på skulderen, der står

en inspiration fra Joseph Conrads Heart

mejslet i hendes krop som et evigt vid-

of Darkness - en forfatter, Barba for øv-

nesbyrd om hendes tragiske fortid. Ro-

rigt selv har oversat til spansk. Jagten på

manen veksler mellem en 3. personsfor-

børnene udfordrer ligeledes de voksnes

tæller og et kollektivt “vi”, der markerer

moralske kompas og overskrider græn-

afstanden mellem Marina og de andre

sen mellem godt og ondt (kan det ek-

børn: “Hun stod for sig selv med sin

sempelvis forsvares at torturere et barn i

dukke ved siden af statuen af Sankt An-

et døgn for at få informationer?). Ligesom

na og kiggede på os. Eller var det dukken,

hos Conrad antydes det, at mørket må-

der kiggede på os? Hvem var den dukke

ske i højere grad findes hos én selv, end

egentlig? For en gang imellem kiggede

hos den Anden. Romanen leverer da hel-

dukken ligesom Marina (..)”.

ler ikke noget entydigt svar til læseren,

En dag indvier Marina de andre piger i en

der tværtimod efterlades med en følelse

foruroligende leg, hvor børnene på skift

af usikkerhed - en usikkerhed, der bedst

skal agere dukker for de andre:

kan illustreres med floden Eré der “flyder

“Det er en meget nem leg,” gentog

uanfægtet videre, som en fabel med uaf-

hun (..) “Hver aften skal en af os

klaret morale”.

være en dukke. Jeg sminker hende,

Forfatterens undersøgelse af barndom-

og så er hun en dukke. Og så kan

men fortsættes i den lille, uhyggelige ro-

vi andre se på den og lege med den.

man Små hænder. Den korte fortælling

Den er sød ved os, og vi er søde ved

handler om den spanske pige Marina,

den (..) “Dukken ligger stille og kan

der som syv-årig mister sine forældre i en

ikke tale. Den er helt hvid og meget

biluluykke. Hun anbringes derefter på et

sød og har den her kjole på. Den er

Anmeldelse

MY TER

ligesom os, men som dukke; den

eller mindre fattigt på litteratur fra den

kan ikke leve af sig selv”.

Iberiske halvø og Latinamerika. Andrés

Den omsorg, de udviser overfor hinanden

Barba, der i 2017 vandt den prestigefyldte

i legen, fungerer som en substitut for den

Premio Herralde for Lysende republik (en

kærlighed, deres manglende forældre ikke

pris, hvis tidligere modtagere tæller gi-

kan give dem. Pigerne omdannes fra et

ganter som Roberto Bolaño og Javier

kollektivt, forskelsløst ‘vi’ til individer

Marías) er i den forbindelse en sand gave

gennem legen: “Vi var ikke længere ens. Vi,

til de danske læsere. Jeg ser spændt frem

som var blevet tæmmet, som ikke skelne-

til flere udgivelser fra Skjødt Forlag i de

de vores kroppe fra hinanden og kun øn-

næste mange år. Viva la revolución!

skede det samme, var ikke længere ens.”

Andrés Barba

Fortællingen udfordrer, ligesom Lysende republik, vores forestillinger om den idylliske, uskyldige barndom, og lader vold og

ondskab, men også kærlighed, omsorg og frygt manifestere sig hos børnene.

Der

opstår som bekendt en særlig uhygge, ‘Das Unheimliche’, når det familiære og velkendte forskydes. Det er et klassisk, efterhånden lidt slidt greb i alverdens skrækfilm, men hos Andrés Barba udebliver gysets såvel som latterens forløsende effekt. I stedet konfronteres læseren med det fortrængtes tilbagevenden -

Andrés Barba Lysende republik Oversat fra spansk af Ann-Grethe Østergaard Skjødt Forlag 181 sider Vejl. pris: 249,95 kr.

og det er i sandhed uhyggeligt. Skjødt Forlag er sat i verden for at lave intet mindre end en revolution, et nyt boom af spansksproget litteratur, som de selv beskriver det - et yderst sympatisk nedprioriteres på tværs af uddannelsessystemet, og det danske marked er mere

Visir 80 Visir # 83

projekt i disse tider, hvor fremmedsprog

Andrés Barba Små hænder Oversat fra spansk af Ann-Grethe Østergaard Skjødt Forlag 97 sider Vejl. pris: 149,95 kr.

MY TER

Anmeldelse

Murakami og Hullet

83 Visir##80 Visir

Af Rebekka Bundgaard

I Murakamis nyeste roman Mordet på

igen og igen, der kredses om de samme

Kommandanten følger vi en unavngiven

tegn og temaer, en evig spænding piskes

36-årig portrætmaler, som efter sin skils-

op, men kun sjældent opstår der en flig af

misse flytter op i maleren Tomohiko

forløsning. En ensom, nyskilt mandlig

Amadas forladte hus i bjergene. Da vores

hovedperson. En mystisk nabo. En ung

hovedperson finder et af Amadas malerier

pige forsvinder sporløst. Den ensomme

på loftet, sætter det en mystisk kædere-

mand har en affære, men tænker på sin

aktion i gang, hvor malerierne bliver le-

ex-kone. Det virker snarere som en jævn

vende mens mennesker forsvinder. Tid og

krimi end som Murakami (bortset fra den

rum opløses, og i sidste ende er vores ho-

ensomme mand, som er en obligatorisk

vedperson overladt til sig selv i et grænse-

karakter hos Murakami. Ligesom kattene,

land mellem fakta og fiktion.

der mærkeligt nok heller ikke er talstærkt

Skulle jeg bedømme Mordet på Komman-

tilstede). Det går langsomt fremad, han

danten ville jeg være nødt til at give den

overlader ikke noget til fantasien, og da

hhv. én og fem stjerner.

alt endelig kulminerer og vi befinder os i

Ved den første umiddelbare læsning føles

det ulogiske, magiske parallelunivers, må

det som om Murakami har mistet sin ev-

jeg desværre sande, at sidste halvdel af

ne til helt umiddelbart at fortrylle læseren

bind 2 blot er et sammensurium af flere

med sin særegne magi og mystik. Normalt

af Murakamis store romaner, navnlig

skal jeg ikke læse mere end en side af en

1Q84 og Kafka på Stranden. Murakamis

Murakami-roman før jeg suges ind i et

hidtil svageste roman, den imponerende

univers, der altid formår at beskrive de

længde taget i betragtning. Én stjerne.

særeste hændelser med den største

Dog har romanen et aspekt, der overskyg-

umiddelbarhed. For første gang nogensin-

ger den krimilignende stemning og de

de skulle denne følelse udeblive. 279 si-

mange gentagelser. Romanen indeholder

der går der, før jeg i første bind endelig

et metaniveau, der slet ikke har været til

føler mig udfordret af Murakamis ejen-

stede i de tidligere værker. Selvom Mura-

dommelige logik. Desuden gentager han

kami i høj grad citerer sig selv, er de gam-

sig selv, som om han ikke helt stoler på

le navne byttet ud med fænomener. Ka-

læseren. De samme pointer dukker op

raktererne i romanen er ikke almindelige

Anmeldelse

MY TER

karakterer: Det er metaforer og idéer,

hele starter. Et tomt, mørkt hul. Han har,

som de kalder sig selv, og de er opstået

som han selv beskriver det, selv valgt ve-

ud fra maleriet Mordet på Kommandan-

jen dertil, kun hjulpet lidt på vej af idéer

ten. De skaber en passage mellem virke-

og metaforer. Hovedpersonen virker lige

lighed og fiktion, som kunstnerne, idéer-

så fanget i en uendelig cirkel som læse-

ne og metaforerne kan bevæge sig ind og

ren af romanen er. Den får i denne sam-

ud af under de rette omstændigheder.

menhæng fem stjerner, fordi det er den

Med tiden bliver kunstnerne selv til fikti-

vildeste metafortælling, som alle Muraka-

on, mens idéerne kan slås ihjel og bløde

mielskere bør læse. Det ændrer dog ikke

som rigtige mennesker. Grænsen mellem

på at forfatteren selv, som metaniveauet

fiktion og virkelighed opløses, og roma-

unægtelig peger tilbage på, har skabt en

nen udvikler sig til en refleksion over

fortælling, der rummer en stærk fortviv-

Murakamis arbejde som forfatter, men

lelse, men som mangler energi og origi-

også over kunsten generelt. Et af roma-

nalitet. Det er lidt som om, Murakami

nens mest centrale kapitler er en ekfrase.

selv er endt i hullet.

Der er utallige kommentarer til anden kunst, både direkte og indirekte. Dette er ikke en klassisk Murakami-roman, hvor halvdelen af hændelserne ikke skal give mening. Det er en vidunderlig metarefleksion, som er utroligt givende at læse, når man er flittig Murakami-læser. Dog er det også tydeligt, at den selvrefleksion, der er til stede i værket, ikke blot er en opgørelse over Murakamis tidligere værker og hans inspirationskilder. Værket går stadig en smule i tomgang, det gentager stadig sig selv, hvilket spejles i den

Visir 80 Visir # 83

cirkulære handling: Vores unavngivne

Haruki Murakami Mordet på Kommandanten Forlaget Klim Vejl. pris: 350 kr. per bind

hovedperson ender i det hul, hvor det

Anmeldelse

MY TER

Serotonin af Michel Houllebecq Af Markus Jacobsen, litteraturhistorie

Michel Houellebecq leverer med sin syvende roman Serotonin endnu en bid af sin velkendte, sortsynede samfundskritik. Men midt i sortsynet dukker noget uventet

83 Visir##80 Visir

op: en kærlighedshistorie.

Ved første øjekast virker alt til at være

tilværelse med Mercedes, lejlighed i det

det samme hos Michel Houellebecq. Ro-

15. arrondissement og en ung japansk

manen følger jeg-fortælleren Florent-

kæreste ved navn Yuzu. Han hader dog

Claude, der som enhver god Houellebecq

Yuzu og brygger på en plan om at slå

-hovedperson, er midaldrende, kædery-

hende ihjel, en plan han dog forlader til

gende og dybt alkoholiseret. Nikotinen

fordel for blot at forsvinde fra Yuzu og

og alkoholen, der som sagt typisk bebor

sit arbejde. Herefter begiver Florent-

Houellebecq-hovedpersoners

blodårer,

Claude sig ud på en rejse, der via en tid-

har dog fået en tredje kemisk rumbo:

ligere elsker, og et sidste rygevenligt ho-

det fiktive antidepressivum Captorix.

tel, tager ham til det landlige Norman-

Captorix virker ved at øge frigørelsen af

diet. Herude støder han, gennem studie-

den serotonin, der dannes på slimhin-

kammeraten Aymeric, på de franske

den i fordøjelseskanalen, hvilket gør at

bønder, et folk hvis situation er blevet

patienten er i stand til at leve et nogen-

komplet ødelagt af globalisering, frihan-

lunde normalt liv (stå for personlig hygi-

del og EU’s landbrugspolitik. Mens bøn-

ejne og godt naboskab) uden, som det

derne falder længere og længere ned i

var problemet med tidligere antidepres-

desperation, falder Florent-Claude læn-

siver, øgede tendenser til selvmord og

gere og længere ned i sin depression.

selvskade. De eneste mulige bivirknin-

Sideløbende med dette får vi dog også,

ger er manglende libido, impotens og

gennem forskellige flashbacks, fortalt

kvalme, og som Florent-Claude gør det

Florent-Claudes baggrundshistorie. Me-

klart: ”Jeg led aldrig af kvalme.”

Florent-Claude lever i starten af roma-

særligt den om forholdet til den unge

nen et, materielt set, ganske godt liv. Et

Camille, et forhold, der endte syv år før

job i det franske landbrugsministerium

romanens hovedplot. Det er her roma-

og en betragtelig arv har muliggjort en

nen begynder at afvige fra Houellebecqs

præcist

hans

kærlighedshistorier,

Anmeldelse

MY TER

tidligere værker. For godt nok er det en

den for en bedre verden tager brodden af

forfladigelse af dimensioner at kategori-

Houellebecqs ellers så skarpe samfunds-

sere hans forfatterskab som værende

kritik, men der tager man fejl. Houelle-

rendyrket nihilisme, men ingen tvivl er

becq formår, på mesterlig vis, at skærpe

der om at lykken og kærligheden sjæl-

sin samfundskritik, samtidig med at han

dent har gode betingelser i en Houelle-

leverer en oprigtigt gribende lille kærlig-

becq-roman. Det tætteste han indtil nu

hedshistorie. Disse to ting eksisterer ikke

er kommet det, var forholdet mellem ho-

på trods af hinanden, men på grund af

vedpersonen og Valerie i 2001s Platform,

hinanden. Houellebecqs sidestilling af de

et forhold, der (spoiler alert) kommer til

to, giver en fantastisk fortælling, hvor

en brat ende da Valerie dør i et islamisk

muligheden for lykke understreger vort

terrorangreb.

samfunds grundlæggende mangler.

Camille dør derimod ikke, men går fra Florent-Claude efter han har været hende utro, noget der i de følgende år har gjort ham meget bevidst om, at dette var her han spildte chancen for kærlighed og lykke. Om denne kærlighed skal det selvfølgelig siges, at den i høj grad er problematisk og til tider direkte chauvinistisk. Alligevel er den og parforholdet meget tydeligt det eneste værn mod ulykken i det moderne, neo-liberale Vesten og dens byers ensomhed. Houellebecq har ikke fundet troen på Vesten overhovedet, men i parforholdet får man, som læser af romanen, indtryk af at der, måske, i det mind-

Visir 80 Visir # 83

ste er et værn at skærme sig med. Man kunne fristes til at tro, at mulighe-

Anmeldelse

MY TER

I sidste ende lever kærligheden videre,

”Verden udenfor var hård og nådesløs

dog ikke for Florent-Claude, der som en

over for de svage, den holdt næsten aldrig

spejling af Vesten må forfalde. Denne

det den lovede og kærligheden var og blev

spejling står klarest i det fænomenale

det eneste man stadig, måske, kunne tro

sidste kapitels oprids af, hvad Captorix

på”

egentlig gør ved den depressive. Den æn-

Michel Houellebecq har muligvis leveret

drer ikke grundlæggende på noget, men

sin bedste roman til dato (hvilket ikke si-

leverer en nyfortolkning af virkeligheden,

ger så lidt). Og hvem skulle have troet, at

der holder hjulene kørende, men heller

den sidste ingrediens i sortsynets mesters

ikke mere end det. Ligeså er de liberale

opskrift var muligheden for kærlighed.

demokratier i romanen nået til et punkt, hvor forandring ikke reelt kommer, blot

nye fortolkninger af det eksisterende, der lige akkurat holder hjulene kørende. Men overfor dette står, måske, muligheden for kærlighed. Dette paradoks, der ligger som centrum for hele romanen, beskri-

83 Visir##80 Visir

ves nok bedst i dette citat:

Michel Houllebecq Serotonin 350 sider Rosinante forlag Vejl. pris 299,95 kr

Essay

MY TER

Sorgen og det rosenisolerede drivhus Af Malthe Frøslev, litteraturhistorie

om en række bevægelser. Som i sin tre

net og vennen, kunne i modsætning til

tidligere poetiske værker (Ud i det uløse,

omslagets håbefuldt insisterende, nær-

Blafrende rum, nænnende alt og Ideale

mest fjollede lyseblå, være en egentlig

begivenheder) er det kosmiske også i dette

trist og voldsom fortælling om sorgen. Om

værk inden for rækkevidde, eller bevægel-

den afdøde ven Florian og den mangel ved

sen op og ud mod det er utvungen, fra det

noget at fæste sig ved, den efterladte sid-

nære til noget større, som når universets

der tilbage med, når den ven man kunne

tilblivelse betragtes som årsagen for ven-

se levende, nu ikke er der længere. Men

nens død og ansvaret er himlens. Det er

den er ikke særligt sørgelig. Det er den for

et kosmisk ansvar, der skinner ind igen-

smuk til. For sorgens form minder os net-

nem fortællingen, som lys skinner ind

op om, at sorgen kun er der, fordi der og-

igennem sløret glas, og den form for gen-

så findes noget, der er vigtigt og smukt:

nemskiningen synes at være en gennem-

venskabet, kærligheden, naturen, livet og

gående logik. Som når et uddrag af en

det, at alt dette er synligt.

meget ung Florians brevkorrespondance

Sådan vejledes læseren fra bogens bag-

lyder: ”Farverige Z // Jeg har et arkitekto-

side ind i teksten: ”Synet og vennen fås

nisk spørgsmål, som også griber ind i bota-

ikke på samme tid. I fortællingens første

nikken. Er det muligt at konstruere et glas-

del har vi mistet vennen Florian, men vi

hus i træramme, hvor der imellem glaslag i

har et intakt syn, for vi kan se ham for

ruderne er, hvad skal man sige, isoleret

vores indre blik og nå til forståelse af ham

med pressede hybenroser, der ligger i et

i afklarede samtaler. I fortællingens an-

enkelt lag imellem to glasplader, men hvor

den del tilbringer vi vores dage med en

selve huset er konstrueret i ca. fem slør, så

anden ven, Svend, som vi lytter til og le-

der bliver så mange lag hybenroser, at det

ver os ind i, men vi kan ikke se hans livs-

de fleste steder dækker tilstrækkeligt af

omstændigheder klart.” I fortællingens

for lyset, og drivhuseffekten ikke gør sig

første del umiddelbart efter begravelsen

gældende? // Den gode vens gode ven

drejer sproget rundt om billedet af Florian,

Florian”

men billedet er ikke et samlet punkt fæst-

Prosaen i Synet og vennen artikulerer det

net hos den afdøde. Derimod er der tale

poetiske på samme måde, som man kun-

Visir 80 Visir # 83

Digteren Signe Gjessings prosadebut, Sy-

Anmeldelse

MY TER

ne forestille sig, de rosenisolerede glas-

Sådan må man altså forstå, at sorgen i

plader har brug for deres træramme for

denne fortælling er tung og hård og

at danne det her besynderligt slørede,

mørk, men poesien, der skyder ud fra

men billedskønne drivhus, Florian i

den, nydelsesfuld og lyseblå at læse.

mindet kan sidde inden i. Sådan er

Gjessings prosadebut blander på sin

Gjessing sorg. Og sådan er Gjessings

egen måde det triste op mod det skønne.

prosa. Den tænker ikke i almindelig for-

Men hvorfor? Fordi Gjessing ikke har i

stand prosaisk om sig selv. I det hele

sinde at rapportere inde fra sorgen, men

taget skriver Signe Gjessing prosa med

oppe fra den, over den, fra det gode min-

så råfin og lysende poetisk energi (man

de og det er bogen præmis. Synet og

fristes til igen at sige kosmisk), at det

vennen er skrevet efter sorgen, med en

ikke betyder det store, at prosaen tæn-

poesi der vil løfte den op og gøre den

ker så anderledes om sig selv. Den her

smuk igen. Vil man have et grimmere og

lille bog tænker lige netop så anderledes

måske mere realistisk billede af den sør-

om prosaen, som den tænker anderle-

gendes smerte, må man altså søge et

des om sorgen, der er smukkere end

andet sted hen. Eller også må man bare

den er sorgfuld, og netop dette er bo-

glæde sig over, at sorgen også kan lyde

gens kvalitet. At den er så poetisk billed-

så fager og klar som bogens første min-

skøn og spirende, ud over sit sørgelige

de om den afdøde gør: ”Foret var en sen-

område. Det er først til sidst i fortællin-

sation. Hans navn står forårsagtigt skre-

gen, i genbrugsbutikkens lokaler, hvor

vet i det med tusch, bogstaverne bundet

bogens efterladte hovedperson og den

sammen som Frida Kahlos øjenbryn:

anden ven, Svend, snakker om sidst-

Florian.”

nævntes problemer i ægteskabet, at Gjessings prosa lander tilbage på jorden i det mere velkendt sørgende og i en me-

83 Visir##80 Visir

re velkendt prosaform. Efter sin poetiske deroute, samler sorgen sig i en form for distræt nærvær, enhver poetisk eller upoetisk karakter kan nikke genkendende til.

Signe Gjessing Synet og vennen Gyldendals forlag 50 sider Vejl. pris: 49,95 kr.

Anmeldelse

MY TER

Splint af Émil Bravo Af Nana Nikoline Boller, litteraturhistorie

Året er 1940, og verden er i krig. Dog ikke

det er at stille sig op og sige sin mening,

Belgien – ikke endnu. Nej, her er de kriti-

selvom man kun har halvdelen af fakta,

ske overfor tyskerne og deres ’nye’ ideologi.

eller ingen fakta, eller selvom at man den

Her modtager man jødiske flygtninge fra

samme morgen syntes noget andet på et

Tyskland, og lader dem bo og arbejde – og

langt mere solidt grundlag. Folk er lige så

leve. Her kan børn fint lege krig, for den er

klar til at sige ”tyskerne er babarer”, som

ikke en virkelighed.

de er til at sige ”tyskerne kan ikke være så

Året er 1940 og Belgien bliver invaderet.

slemme, folk overdriver”. Det er nemmere

Først gør man modstand; en form for

at lukke øjnene, nemmere at blinke i for-

modstand, i hvert fald. Allierede tropper

virring og sige ”ja” og ”jo” og ”du ved nok

kommer, engelske og franske, men de er

bedst.”

lige så hurtige til at smutte igen, og efter

Året er 2019, og jeg læser i en tegneserie

ikke særlig lang tid overgiver de sidste af

om en situation i 1940, under en Ver-

de belgiske tropper sig også.

denskrig, i et fremmed land – og jeg synes

Året er 1940, og jo, synes belgierne, de

alt for meget af det, der bliver sagt, er

tyskere har vist fat i noget. Det kan godt

genkendeligt. Det dér med at tale nogen

være de er kommet og har invaderet, men

efter munden, det dér med at give sig hen

de holder nu pæn orden. De er ikke bar-

til den højst-råbendes mening, det dér

barere, de er jo civiliserede mennesker.

med at vende det blinde øje til. Nej, så slemt kan det ikke være, vær ikke fjollet.

Året er 2019, og jeg sidder og læser en

Én specifik scene bliver hængende ved

tegneserie, hvis primære formål er at vise

mig, når jeg tænker tilbage på min læs-

de forskellige holdninger, indbildninger og

ning. Den første er, da Splint og vennen

overbevisninger som fandt sted før og un-

Kvik ankommer til Frankrigs grænser

der Anden Verdenskrig. Året er 2019, og

med en besked til deres hær. De får ikke

jeg læser om folk der, ansigt til ansigt med

lov til at komme ind – alle grænserne er

Nazismen, så let som ingenting går fra

lukkede. De, der flygter fra krig, er jo ikke

”det er barbarisk” til ”jamen, jøderne skal

Frankrigs problem.

Dette er ikke direkte citater fra Splint –

Personligt er jeg ikke vokset op med Splint

Håbets Tid. Nej, her er det langt mere

tegneserier, og derved er en del af nostal-

subtilt, og aldrig sagt ligeud, hvor nemt

gien nok spildt på mig. Det betyder ikke,

Visir 80 Visir # 83

da ikke ind her.”

Anmeldelse

MY TER

at jeg ikke nyder den, og måske har jeg endda en fordel i, at jeg ikke har minder om en tegneserie for børn. Håbets Tid sætter uundgåeligt børnenes helte ind i

en meget voksen situation, og jeg kan forestille mig, at det ikke er alle der er lige tilfredse med dette. Personligt har jeg det fint med det; ikke bare fint, jeg mener endda at det er vigtigt at inkorporere disse emner i et medium og i en karakterhistorie, der normalt er til børn. For som Håbets Tid viser os, er det ikke kun de voksne der bliver påvirket af krig. Det er os alle. Vi kan ikke skjule os for den. Émil Bravo Splint – Håbets Tid er værd at læse. Om ikke andet, så fordi den minder os om en

83 Visir##80 Visir

realitet vi helst vil glemme.

Splint Håbets tid – Første del Cobolt Forlag

MY TER Annonce

Visir 80 Visir # 83

Anmeldelse

MY TER

Sorgens sti er ensom, ond og ærgerlig Af Senia Kragh Hansen, Litteraturhistorie og Retorik

Hvordan er det nu lige man tackler døden? Når man står i starten af tyverne, og skal acceptere at mor, hun er forsvundet på den der måde, hvor hun ikke kan findes mere. Kræften har taget hende. Når man skal acceptere, at døden ikke er

83 Visir##80 Visir

en myte, selvom den i sandhed er sagnomspunden. Hvordan kommer man videre når døden

Hun har dog både venner og elskede i sit

pludselig tømmer én for al livslyst og

liv. Nogle af dem mister hun, nogle af dem

fremtidshåb, og hverdagen synes at blive

har hun aldrig rigtig haft. Hun funderer

en uoverkommelig tragedie i gråtoneska-

selv over, hvordan hendes forhold ikke er

la? Amalie Langballe giver med Forsvin-

ligevægtige. Det er som om den anden

dingsnumre et muligt svar på dette

part altid skal bære hende, mens hun

spørgsmål. Langballe er freelancejourna-

bærer intet.

list og klummeskribent, uddannet ved

Agnes er nemlig fuldblodsegoist. Hun har

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i

ikke noget at give, og hun er ikke rigtigt

Aarhus, og har desuden halvandet års

interesseret i, at give nogen noget. I løbet

litteraturvidenskab på bagen. Nu er hun

af romanen fuldfører hun endda en slags

som 26-årig sprunget ud som romanfor-

hævnaktion overfor en kollega, hvis for-

fatter. Hendes klummer såvel som debut-

brydelse tilsyneladende er at stole for

værket handler om køn, sex, livet og dø-

blindt på kærligheden. Det er egentlig

den; Langballe mistede selv sin mor efter

ikke med ønsket om at såre nogen, men

et mangeårigt kræftforløb i 2016.

mere med ønsket om at udbrede den

I Forsvindingsnumre møder vi den unge

tunge og umulige livslektie, hun selv har

Agnes, ét år efter hun har mistet sin mor

lært så brat: Man kommer altid til at miste.

til kræft. Romanen starter i skiftet mellem

Ingen, af de mennesker man har tæt på,

sommer og efterår, som minder Agnes om

bliver for evigt. Som hun tørt bemærker:

hendes irritation over verden fra et år til-

”Man holder op med at kigge på

bage, og folks glæde ved den usædvanligt

billeder, når man stiller sig selv

lange sommer. Man fornemmer en di-

spørgsmålet:

stance mellem Agnes og alle de andre

egentlig godt for? Hvilken glæde

mennesker.

har man i virkeligheden af blive

Hvad

gør

det

mindet om, at mennesker, der nu er døde, var i live engang.”

Anmeldelse

MY TER

Det virker lidt til at være den forbandelse,

Manglen på et egentlig plot, klæder sorg-

Agnes hviler under. Hun har opdaget, at

processens betingelser: Uden ende, uden

alt har en ende og på den måde virker

(for)mål, uden plan.

alting i grunden lidt meningsløst. Hun

Romanen er et tiltrængt bidrag til sorglit-

befinder sig i sorgens parallelverden. Der,

teraturen, i hvis bibliotek det kan være

hvor man godt kan se de andre menne-

svært at finde historier om unge menne-

sker, og det liv der skal leves, men hvor

sker, der har mistet. Jeg er selv, som Ag-

man bare ikke selv føler for livet. Det er

nes, egoist – jeg indrømmer gerne, at jeg

lettest at give vej til de rent kropslige be-

netop greb ud efter Langballes roman i

hov og så ikke tænke mere over det. Hun

håbet om, at den kunne spejle mit eget

forsøger dog i løbet af romanen at finde

tab og min egen sorg. Det er en af de ting,

tilbage til noget, der kan give hende me-

der lindrer sorgen bedst: Visheden om, at

ning, og finder det til sidst i en af de inte-

man ikke er alene. At man ikke er den

resser, hun delte med sin mor: At kigge på

sære fugl.

fugle.

Langballe viser ærligt hvilken ærgerlig og

Romanen tegner et billede af, hvordan det

ensom sti, sorgen er. Men i selve sit forløb

føles at få skåret navlestrengen over, net-

beskriver romanen også det, der umær-

op som man i forvejen er allermest rodløs.

keligt sker, også efter døden: Tiden går.

I starten af tyverne forventes det at man

Og livet går videre. Og selvom man skulle

tager styringen i sit eget liv, og at man har

ønske at forblive den samme, bliver man

en masse planer, drømme og ambitioner.

med tiden en anden. Men lige meget hvem

Derfor bliver er man en sær fugl, hvis man

man bliver, har man altid den man elske-

ikke lige orker det liv. Hvis det man tæn-

de og mistede med sig.

ker mest på er døden. Hvis det man ønsker andre folk, er at de skal føle den samme elendighed. velser fra det første års ophold i sorgens land og mere stream-of-consciousness-

Visir 80 Visir # 83

Langballe veksler mellem at gengive ople-

Amalie Langballe (f. 1992) Forsvindingsnumre Lindhardt & Ringhof, marts 2019 216 sider Vejl. pris 250 kr.

funderende udbrud.

83 Visir##80 Visir

MY TER

Anmeldelse

MY TER Annonce

Visir 80 Visir # 83

Anmeldelse

MY TER

Lukas Graham på hjemmebane

83 Visir##80 Visir

Af Annemette Karkov, Musikvidenskab

Inden for de seneste par år har Lukas

som satte stemningen og niveauet for re-

Graham taget verden med storm, som

sten af koncerten. Lys og sceneshow var

han så fint synger i sangen af samme

der især gjort meget ud af i forhold til de

navn. I starten af februar afholdte han

hidtidige koncerter jeg har været til. Be-

fire koncerter i Danmark og fandt vejen

mærkelsesværdigt var især de tre cirkler

hjem. Jeg var så heldig, at jeg, i sidste

som var en del af baggrunden, hvorpå

øjeblik, fik billetter til denne oplevelse i

der optrådte animationer, videoer eller

Jyske Bank Boxen søndag den 3. februar.

billeder, forskelligt fra nummer til num-

Jeg har før oplevet Lukas Graham til bå-

mer, som han brugte aktivt i løbet af

de Grøn Koncert og på Train i Aarhus,

koncerten.

hvor publikumsantallet var et lidt andet

Niveauet var som man kender det fra Lu-

end til denne begivenhed.

kas Grahams koncerter helt i top og kun

Selv påpegede han også denne hjem-

meget få pitchfejl var at sanse, og af in-

komst til Danmark og Herning ved at

gen betydning. Interaktionen med publi-

nævne sin koncert på Fermaten, da han

kum fungerede også virkelig godt, og

var kommet frem med sit første album

man fik en fornemmelse af at trods sin

tilbage i 2012. Han gav udtryk for sin be-

store succes så er det ikke steget ham til

ærelse af, hvor meget han havde opnået

hovedet og han virkede så jordnær. Un-

og at han stadig elsker at komme tilbage

der ”Strip no more” opfordrede han til

til Danmark, da det er her det hele be-

sing-a-long mellem publikum og ham,

gyndte. Danmark har en særlig plads i

hvor han på bedste Freddie Mercury ma-

hans hjerte. Opvarmningsbandet ”Ocean

ner synger forskellige fraseringer, som

Park Standoff” havde han dog hentet

publikum skal eftersynge. Denne seance

hjem fra USA. Jeg havde ikke hørt om

er en han har benyttet sig af flere gange

dem før, men musikken var fantastisk og

under samme sang ved andre koncerter,

passede i sammenhæng med Lukas Gra-

men det er først med en så fyldt Boxen,

ham.

at det går op for mig, hvor meget denne

Selve koncerten startede ud med num-

seance ligger sig op af Freddie Mercurys

meret ”Not a Damn Thing Changed” fra

eftersyngning, og hvor effektiv den rent

det nyeste album ”The Purple Album”,

faktisk er.

Anmeldelse

MY TER

Sang efter sang formår han at imponere

Så alt i alt en helt igennem fantastisk op-

med hans sikre vokal og sin smittende

levelse som jeg ikke vil være foruden.

energi, og han har hele Boxen i sin hule

Personligt synes jeg stadig Lukas Gra-

hånd. Sætlisten virkede godt skruet sam-

ham passer bedre på et mindre venue.

men, og der var en fin overgang fra det

Han kan uden problemer stå alene uden

ene nummer til det andet og en god blan-

det kæmpe sceneshow og jeg synes man

ding af gammelt og nyt. Især ramte præ-

opnår en anden intimitet som mange af

sentationen af ”Stick Around” mig fuld-

hans sange også insinuerer. Men når det

stændig og under selve sangen oplevede

er sagt, så var koncerten stadig helt igen-

jeg en følelse af at publikum forsvandt og

nem fantastisk!

jeg levede mig fuldstændig ind i det. Han sang med så meget følelse, at jeg måtte

knibe en tåre eller to, hvilket ikke sker ofte og aldrig til livekoncerter. Jeg har hørt sangen adskillige gange på album-

Lukas Graham Jyske Bank Boxen 3. februar 2019

met, men der har den ikke sagt mig det store, og det er klart at det er det en liveperformance kan gøre for en oplevelse.

Visir 80 Visir # 83

Anmeldelse

MY TER

Hvorfor læser jeg Knausgård

83 Visir##80 Visir

Af Benjamin Rasmussen, Litteraturhistorie

Spørgsmålet om hvordan jeg skal anmel-

læser, kender følelsen af at sidde med en

de Knausgårds essay: Hvorfor skriver jeg

stor tung bog og være halvvejs, hvilket

(2019), forekommer simpelt, men simpel-

medfører at der er lige vægtfordeling, når

heden er et bedrag, for nu har jeg i flere

man sidder med bogen i hænderne,

timer siddet med bogen i hånden uden at

tænkte jeg forundret: men den er jo ikke

komme nogen vegne med det. Simpelt,

begyndt endnu. 250 sider inde i romanen

fordi det at anmelde burde være lige til:

føltes det stadig som om man befandt sig

beskrive værket man anmelder, vurdere

i ekspositionen, altså ikke længere end

hvorvidt det er godt, dårligt eller middel-

præsentationen i berettermodellen hvor

mådigt og begrunde sine påstande sagligt.

man får etableret miljøet, karaktererne og

Hvorfor det ikke forholder sig så simpelt,

hovedkonflikterne. Endnu mere forun-

hvilket først gik op for mig, længe efter

dret blev jeg, da det gik op for mig, at det

jeg havde bestilt et anmeldereksemplar

var på grund af bogens materialitet, det

og herved forpligtiget mig på en anmel-

harmoniske ved at være midt i en bog så

delse, er fordi at jeg stort set ikke har

der er ligevægt, der gjorde mig opmærk-

læst et essay før, og ved foruroligende lidt

som på denne særegenhed ved romanen.

om genren. Det gør selve handlingen, at

Min Kamp er ikke en stort episk fortæl-

anmelde et essay, lettere problematisk.

ling med dybdegående karakterudviklin-

Hvorfor havde jeg så bestilt et eksemplar

ger eller konstruerede plotkurver. Plottets

af essayet til anmeldelse, vil nogen nok

traditionelle spændingskurve er med den

spørge, svaret er todelt.

komplicerede og indviklede fortællepositi-

For det første er Karl Ove Knausgårds

on- og tid, asynkrone forhold mellem fa-

Min Kamp (2009-2011) noget at det bed-

bula og sjuzet, indbrydende essayistiske

ste, dybeste og mest livsbekræftende lit-

refleksion om alt fra afføring til Rem-

teratur, ja kunst, jeg nogensinde har læst.

brandt, sat ud af spil. For ikke at glemme

(Skal dog siges jeg mangler bind 6 som

den specielle situation at værket i sig selv

jeg har skemalagt til sommerferien). Jeg

skrives mens man læser det. Romanen

husker oplevelsen af det første bind, med

beror ikke på klassiske kommercielle

en opdagelse jeg gjorde halvvejs i roma-

greb til at vække følelserne hos os. Vær-

nen. For mens jeg fysisk kunne mærke,

ket er ikke eskapistisk, eller bringer in-

at jeg var nået til midten i bogen, alle der

tense følelser som andet fiktion gør. Her

Anmeldelse

MY TER

For det andet skriver jeg selv kreativt, og

ligt, halvdelen af den mest sympatiske

i et ulogisk desperat øjeblik i en samtale

familie i Game of Thrones (2011-2019)

med en gruppe fra min årgang, der alle

koldblodigt myrdes til et bryllup, hvor

havde fået bøger at anmelde fra Visir, be-

man netop føler intens chok og sorg. I

stilte jeg essayet for også at være med på

Min Kamp er det anderledes, der er ingen

vognen, og med den tanke at essayet nok

store intense følelsesmæssige reaktioner

delte en lighed med diverse forfatter-

hos læseren. Derimod vil jeg karakterise-

poetikker og herved kunne give nogle

re oplevelsen af Min Kamp som dyb og

konkrete råd til min egen kreative skrive-

livsbekræftende, på en måde som eksem-

proces. Men da så bogen var kommet, og

pelvis Game of Thrones ikke er. Netop

jeg tænkte mig om, gik det op for mig, at

fordi måden Knausgård bruger litteratu-

Knausgård ikke virker som en forfatter,

ren, med dens fordelagtige udforskning

der kunne finde på at skrive en poetik i

af sprog der kan imitere bevidsthed, no-

traditionel forstand, og at essayet nok

get vi normalt tillægger modernisterne

nærmere ville ligne en akademisk reflek-

med stream-of-consciousness grebet,

sion. Hvilket jeg fik ret i. Og hvordan sø-

kombineret med hans hudløst ærlige for-

ren anmelder man det?

tælling om sig selv, skaber et rum som

Noget af det første der slog mig, da jeg

tillader læseren at komme helt ind under

læste essayet, var dets kompleksitet. Ikke

huden på et andet menneske. Længere

på grund af dets længde på 70 sider. Hel-

ind under huden og ind i et andet men-

ler ikke grundet sproget, som i øvrigt er

neskes bevidsthed, end man kan komme,

velformuleret, varierende, der bliver ikke

selv med de personer man mener at ken-

brugt særligt komplekse ord eller begre-

de bedst, uanset hvor fortrolige man er

ber, og sætningskonstruktionen er nem

med dem, eller hvor lang tid man har

at følge. Nej, kompleksiteten kom af, der

kendt dem. Jeg vil påstå, at Min Kamp er

ikke var noget hovedargument, jeg kunne

et eksempel på det tætteste vi kommer

følge, hvilket virker paradoksalt. I kraft af

på at repræsentere et andet menneskes

den lettere akademiske tone, kompositi-

bevidsthed. Så når manden skriver et

on og refleksion han gør sig, lægges der

essay om det at skrive, er jeg naturligvis

op til, som i mange akademiske tekster,

interesseret.

at der skal være et stort hovedargument.

Visir 80 Visir # 83

tænker jeg eks. på når, helt uforudsige-

83 Visir##80 Visir

MY TER

Anmeldelse

Manglen på et eksplicit hovedargument,

vis er de også interessante og spændende.

en rød tråd, fik mig til at tro jeg ikke hav-

Spørgsmålet om hvorfor Knausgård, og

de forstået essayet rigtig første gang. Så

mennesker i det hele taget, læser og skri-

jeg læste essayet igen, lidt mere koncen-

ver, perspektiveres ud til andre fænome-

treret, men heller ikke denne gang kom

ner så som: kultur, virkelighedsparadig-

jeg nærmere et konkret svar på hvorfor

mer, sociologi, videnskabsteori, eskapis-

Knausgård skriver. Netop den kompleksi-

me, selvrealisering, identitet, tilstedevæ-

tet man kan føle ved essayet grundet den

relsen i verdenen, erkendelse samt popu-

manglende røde tråd i argumentationen

lær- og finkultur. Jeg vil ikke gå i dybden

kunne godt være et kritikpunkt, men jeg

med hvad han fortæller om dette, men

er nok tilbøjelig til at lade tvivlen komme

jeg vil mene, uden at være ekspert, at es-

mig til gode. Selv Knausgård anerkender

sayet bygger stærkt på især et fænome-

halvvejs i essayet at ”Teksten her er fuld

nologisk, men også dekonstruktivt

af undvigelser og udsættelser fordi jeg

grundlag ift. hans betragtninger om litte-

dybest set ikke ved hvad det er at skri-

raturens rolle. Knausgård kaster som så-

ve.” (Knausgård 2019, 33). Måske er

dan ikke om sig med videnskabsteoreti-

spørgsmålet bare komplekst. Måske net-

ske begreber, den eneste humanistisk

op fordi, så vidt jeg har forstået, at essay-

videnskabsteori han nævner er post-

genren ikke er forpligtet på at kommer

strukturalismen og dekonstruktionen

med konklusioner, eller have en rød tråd,

med en lille kritik (og dog) – men man

men i højere grad være en mosaik og tan-

kan stadig fornemme det akademiske

ker og refleksioner der fletter sig ind i

mind-set bag de mange betragtninger.

hinanden, og netop præsenterer emnet

Ikke mindst gennem hans mange eksem-

fra forskellige vinkler, perspektiver, rela-

pler han trækker fra kunst- og litteratur-

tioner. Derfor på klassisk humanistisk

historien (hvilket han i perioder har stu-

vis må vi hylde kompleksiteten, og man

deret på universitetet) med referencer til

bør derfor læse essayet på dets, og

værker af van Gogh, Edvard Munch, Joy-

Knausgårds, egne præmisser. De mindre

ce, Pound, Tolstoj, Hamsun, George R. R.

pointer og argumenter, der nærmer sig et

Martin, Ursula Le Guin, Lars von Trier,

svar og relaterer sig til spørgsmålet, er til

Borges og Foucault. Mange af disse nav-

gengæld relativt lette at forstå. Og heldig-

ne, og videnskabsteorier, går igen på

Anmeldelse

MY TER

pensum for litteraturhistoriestuderende

noget med æstetik at gøre. Yderligere gør

ved Aarhus Universitet, hvilket gør det

Knausgård en del interessante refleksio-

relevant, let og lige til, hvis man er stude-

ner om litteratur, skrivning, læsning og

rende ved disse fag at tilgå teksten, også

perspektiverer det ud til andre felter. Det

på trods af den manglende røde tråd i

bedste ved essayet, og jeg vil især anbefa-

argumentationen. Afslutningsvis, i hvad

le det til de af jer der har nydt Min Kamp

end man skal kalde den her tekst - jeg

lige så meget som jeg, er den beskrivelse

har på fornemmelsen at jeg for længst

af tankerne han har gjort omkring tilbli-

har bevæget mig ud over konventionerne

velsen af hans magnum opus Min Kamp.

for hvordan en anmeldelse skal sættes op

Det eneste negative der er at sige om es-

- vil jeg fremhæve højdepunktet ved es-

sayet er prisen på de 70 sider: 200 kr.

sayet. Nemlig Knausgårds egne refleksio-

Altså blot 50 kr. mindre end hvad et bind

ner om tilblivelsen af Min kamp. Disse

af Min Kamp koster der alle er på min.

dele af essayet kan ses som en form for

500 sider.

prequel, behind-the-scenes eller en oprindelsesmyte for hans magnum opus, som er startet som et formeksperiment, et ønske om nærhed til virkeligheden, en måde at bearbejde sig selv på, ved at træ-

Karl Ove Knausgård Hvorfor skriver jeg 70 sider Vejl. pris: 199,95 kr.

de ud af sig selv, hvilket lykkedes gennem den autofiktive litteratur. Det er især her, Knausgård- og Min Kamp-

interesserede kan få noget ud af essayet, der giver indblik i ideen og processen bag den gigantiske roman. Opsummering: Essayet er i sine enkeltdele let forståeligt, med den forudsætning

Visir 80 Visir # 83

at man er lettere bekendt med humanistisk videnskabsteori og den akademiske tekststil og endnu bedre hvis ens felt har

83 Visir##80 Visir

MY TER

Annonce

Anmeldelse

MY TER

Vi ses på Mars af Jacob Skyggebjerg Af Denni Ian, Litteraturhistorie

I sin nye udgivelse skyder Jacob Skyggebjerg med sløv og uskarp samfundskritik, der ikke ender ud i andet end discount-misantropi værket virker desværre ikke til at være

rede i 2013 med Vor Tids Helt ageret som

interesseret i at efterleve denne prokla-

debattør i diverse dagblade, aviser og ra-

mering. Han formulerer selv, at teksterne

dioprogrammer. Han har gjort sig mar-

repræsenterer en mulig indgangsvinkel til

kant bemærket i den offentlige debat med

at forholde sig til samfundet generelt.

sin bramfrie og polemiske retorik og sin

Men Skyggebjerg forholder sig langt fra til

til tider næppe så overvejet arrogante og

noget på et generelt plan.

fjendtlige tone overfor moddebattører og

I den første af bogens tre dele, der bærer

har glædeligt taget titlen til sig som en

titlen ”samfund”, giver Skyggebjerg, som

forfatterstemme fra Underdanmark.

selvudråbt antidemokrat, ingen svar på

Med sin nye bog Vi ses på Mars, Når Kli-

de mange diagnoser han hårdnakket stil-

maet Går Amok og Lokummet Eksploderer

ler samfundet. I udvalget af debatindlæg

har han samlet en slags ”bedste hits” fra

går han på må og få til angreb på alt fra

sit katalog af debatindlæg, kronikker og

småborgeren, som mest karikeres som en

reportager. Bogen, som har fået genre-

forbrugsfikseret tankeløs storby-hipster,

mærkatet pamflet, består primært af en

der færdes på kaffebarer med MacBooken

række tekster fra dagbladene Politikken

under armen, til lavkultursforbrugerens

og Weekendavisen, publiceret i perioden

åndsfraværende eksistens. Desværre er

mellem 2014 og 2018. I indledningen til

meget af den optrædende samfundskritik

sin nye bog Vi ses på Mars, Når Klimaet

slet og ret fritaget for substans. Skygge-

Går Amok og Lokummet Eksploderer pro-

bjerg virker ikke til at forstå, at det ikke

klamerer Skyggebjerg: ”Jeg er færdig med

er særlig kontroversielt at påpege den

demokratiet og menneskene og deres

åndsfraværende socialklasses ligegyldig-

samfund. Den eneste egentlige mærkesag,

hed. Det er simpelthen for nemt at ud-

jeg har, er miljøet. Planeten og dens na-

skamme denne åndsdovne del af befolk-

tur, dens økosystem.” Umiddelbart en

ningen, for hvem Candy Crush er mere

opløftende udmelding, at denne forfatter

væsentligt end det samfund, de lever i.

melder sig under økofanerne, men selve

Selvfølgelig består størstedelen af dan-

Visir 80 Visir # 83

Jacob Skyggebjerg har siden han debute-

Anmeldelse

MY TER

skernes kulturforbrug ikke af andet end

en subtil facon, bare højtråbende. Skyg-

salt, fedt og sukker, men Skyggebjerg får

gebjergs agenda er ikke til at tage fejl af,

fejlagtigt den binære modsætning mellem

men konstant skriver han sig på pole-

høj og lavkultur til at lyde som noget vo-

misk vis op i et retorisk ringhjørne, hvor

res samfund lider særligt under i disse

han fremstår tonedøv overfor nuancerne i

tider. At tale som en anden Platon, der

nogen former for debat, eller i det hele

skal hive de uoplyste ud af hulen, er

taget bare overfor nogen former for mod-

næppe måden at rokke ved sindelaget

satte holdninger, og kritikken bliver al-

hos de udskammede.

drig helt skarp.

Anden del hedder Menneske og udgøres

Skyggebjerg tilføjer ikke noget nyt ved at

egentligt bare af tre rapportager, der kan

genudgive sine debatindlæg som en sam-

koges ned til: Skyggebjerg på ADHD-

ling råberi med ekstramateriale. Men

medicin, Skyggebjerg på MDMA og Skyg-

hvis man ikke allerede har stiftet be-

gebjerg i Sydamerika på indianer-

kendtskab med Jacob Skyggebjergs pole-

medicin. De fremstår ganske enkelt

miske det-er-de-andre-den-er-galt-med-

uvedkommende og navlepillende. Den

retorik fra dagbladene, så er Vi Ses På

tredje og sidste del er en kort tekst, hvor

Mars, Når Klimaet Går Amok og Lokum-

Skyggebjerg trækker discount-

met Eksploderer en udmærket mulighed

misantropien frem og formulerer hele

for netop dette.

menneskeheden som en ekskrementfabrik, der ikke formår andet end at øde-

lægge verdenen. Og på uelegantvis får han sig selv til at stå udenfor denne menneskehed som en sand oplyst. På sin vis er Skyggebjergs pointer præg-

83 Visir##80 Visir

nante nok, men problemet er, at han næppe taler for andet end døve ører og meningsfælder, når han kategorisk taler ned til folk. Han formår ikke at skrive sig op til at være radikal og provokerende på

Jakob Skyggeberg Vi ses på Mars Gladiator 164 sider Vejl. pris: 199,95 kr.

Anmeldelse

MY TER

Vestjysk klimakrise i det kulturelle hedelandskab Af Niels Løkkegaard Bjerre, Litteraturhistorie

Hans Jørgen Degns værk Heden er en 272

ning ved afbrænding, fældning af træer og

siders undersøgelse af det danske hede-

udpining af jorden, for ellers forsvinder

landskabs fortid, nutid og fremtid. Degn

den. Heden er dybt afhængig af menne-

er selv tidligere biolog ved Ringkøbing Amt,

skets gøren og laden, den er et produkt af

og man kan igennem værket mærke, at

menneskelig landbrugspraksis igennem

Degn ikke blot har en akademisk interes-

flere tusinde år.

se for området, men selv er personlig in-

Igennem sin formidling af hederne og de-

vesteret i hedens bevarelse. Allerede bo-

res forandring igennem tiden, formår

gens dedikation vidner om, at heden ikke

Degn at tegne et billede af klimaforan-

kun er en videnskabelig interesse:

dringernes lokale indtog. En klimakrise, der ellers kan virke abstrakt og uover-

som vil få færre muligheder

skuelig, bliver i værket Heden gjort kon-

for herlige oplevelser på hederne,

kret (værket flyder med tal, grafer, tabeller

end jeg har haft.”.

og søjlediagrammer). Det er tydeligt, at

Det er ikke kun Degns børnebørn der

Degn har siddet med en kæmpe opgave

kommer til at mangle et stykke dansk

med formidlingen af komplekse love og

natur i fremtiden. Vi sidder alle tilbage

biologiske mekanismer, men han formår

med heder, som bliver overrendt med skov

at skabe et læseligt værk, som alle kan gå

og græs grundet manglende pleje, og det

til. Han udpeger fejlslagne bureaukratier

er allerede ved at ske. Vi må gøre op med

(særligt er han ude med riven efter EU), og

os selv, om vi vil have ’vild’ natur, der

man sidder tilbage med billedet af den lille

passer sig selv eller historiske hedeland-

mand imod systemet. For eksempel er

skaber. Her åbner Degns værk nemlig op

heden fredet, så privatejede heder må ikke

for et interessant naturperspektiv (særligt

opdyrkes, men hvis man lader være med

for en økokritiker): man kan argumentere

at passe hederne, så ender de som skov og

for, at heden både er natur og kultur. Ikke

fredningen ophører, så man kan fælde og

kun ment i den forstand, at mennesket

opdyrke terrænet. Degn tager naturens

påvirker hederne med øget næring, som

parti og kæmper en kamp imod regneark

åbner op for invasive arter, og at der falder

og paragraffer ved sagligt at formidle om

mere regn på grund af klimaændringer.

den natur, som han kender ud og ind

Heden har brug for konkret pleje og pas-

(både fra sit konkrete arbejde ude på he-

Visir 80 Visir # 83

”Til mine børnebørn,

Anmeldelse

83 Visir##80 Visir

MY TER

den og fra sin forskning på området).

Degn sig selv mange gange, da de samme

Behandlingen af heden åbner op for for-

pointer synes vigtige på forskellige steder i

tællinger om jagtpraksisser i Danmark

bogen. Forklaringen på kortlægningen af

igennem tiderne, for forståelse af økosy-

dansk natur bliver unødigt teknisk og

stemers sammensætning og for en dyb

kritikken af denne hører sig nok nærmere

indsigt i EU og Danmarks konkrete lov-

til i et værk rettet imod fagligt interesse-

mæssige fredningsarbejde (og hvordan det

rede. Dog åbner dette også op for interes-

kan gøres bedre). Degns værk er vigtigt i

sante spørgsmål om bedømmelsen af

flere henseender, det er lærerigt, det er

’rigtig natur’ og ’forkert natur’ – og er det

kritisk og det åbner op til en videre dis-

vores ansvar at afbrænde heden hver 10

kussion, der kan føres over på mange an-

år for at sikre bestanden af sjældne arter

dre felter. Degn er ikke bange for at an-

på heden? Problemet er, at hedens jord

gribe kommuner direkte; for eksempel var

både skal være næringsfattig, og vegetati-

Brande Kommunes våbenskjold indtil

onen skal være lav, men menneskets til-

2007 en urkok (en dansk fugl der uddøde i

førsel af kvælstof til atmosfæren og den

1999). Til det kommenterer Degn: ”På den

øgede nedbør gør, at græs og træer over-

baggrund kan det måske virke noget be-

tager de danske heder. For eksempel giver

synderligt, at kommunen ikke løftede en

det øgede kvælstof bedre levevilkår til

finger for at beskytte hederne og derved

lyngbillen, da lynget bliver mere nærings-

forbedre fuglens chancer for at have

rigt og derfor spreder sig ud over de dan-

overlevet. Og nu er det for sent. Den for-

ske heder og ødelægger hedelandskaberne

svandt fra Brande Kommune omkring

ved at spise lynget op. Øget nedbør og øget

1980”. Værket udmærker sig ved at sam-

kvælstof må mennesket tage på sin kappe,

menfiltre videnskabelige data med passa-

så det er egentlig et dobbeltspil: på den

ger, der ikke drypper af akademisk lingo,

ene side skal klimaforandringerne be-

så modtageren hverken keder sig eller

grænses, på den anden side skal vi prak-

bliver talt ned til.

tisk ændre ved hedelandskabet, så det

At læse hele Heden fra den ene ende til

forbliver hedelandskab.

den anden er dog måske ikke den opti-

Degn gør op med en romantisk naturfor-

male læseoplevelse. Undervejs gentager

ståelse om ’vild natur’, da han viser,

Anmeldelse

MY TER

hvordan heden igennem 4000-5000 år er

derfor må vi også handle derefter.

blevet afbrændt, for at lyngen igen skal

Læseren sidder tilbage med en lyst til både

blomstre, og heden ikke skal gå til. Han

at gøre noget for heden og til at opleve det

bruger dette argument til at gå i rette med

landskab, som har haft kulturel indvirk-

nyere naturplejningsmanualer, der advo-

ning på livet hos vores forfædre (og har

kerer for at sætte kreaturer fri på heden til

potentiale til også at have betydning for

græsning og forklarer, hvordan dette ikke

os). Hvis du ikke har i sinde at kaste dig

er nok. Natur er ikke nødvendigvis selv-

over en længere fagbog om hedens økosy-

regulerende, og præcis heden har brug for

stemer, så tag i det mindste ud på heden

mennesket til at lave voldsomme indgreb

og oplev den, for hvis Degns prognoser

som afbrænding eller til at skrælle hele

holder stik, så bliver heden nok ikke ved

jorden af. Der gives ikke meget for ideen

med at være her. Heden er måske ikke så

om søde får på blomstrende lyng, for Degn

eksotisk som regnskove eller koralrev,

er ude efter at bevare heden og om muligt

men den er truet natur lige i vores bag-

gøre det efter samme kulturhistoriske

have, og den kan sætte abstrakte globale

praksis, som er blevet brugt i årtusinder

problemstillinger i konkret lokalt per-

(dog tillader han hjælp fra maskiner). Det

spektiv.

er et spændende opgør med en naturforestilling om biodiversitet og vild natur, for heden er udpint jord med en forholdsvis lav, men vigtig biodiversitet. Ikke nok med

at føre forestillingerne om heden tilbage til romantiske tankegange, så udpeger Degn også økonomiske interesser hos særlige organisationer i græsning af heden, så heden også bliver omdrejningspunkt for både økonomisk, politisk og principiel ændret for altid. Næringsstofferne i jorden

Visir 80 Visir # 83

indgriben. Erkendelsen er, at naturen er

Hans Jørgen Degn Heden Bergiafonden 272 sider Vejl. pris: 249,95 kr.

når sandsynligvis ikke ned på de niveauer,

som de var på før industrialiseringen, og

Anmeldelse

MY TER

Smædeskrifter, sladder og erotiske vers i 1700-tallet af Christina Holst Færch

83 Visir##80 Visir

Af Nana Nikoline Boller, Litteraturhistorie

Fake News er ikke noget nyt. Smæde-

bag ved Nordrups smædekampagner, eller

kampagner og grove udtalelser om sine

om han har gjort det fordi han ikke har

modstandere er noget, vi ved, man har

kunne lade være, har bogen ikke givet mig

gjort, siden man har kunnet skrive dem

svar på; men jeg har heller ikke ledt efter

ned; og de har nok også gjort det tidligere,

dette svar.

dengang det hele bare var snak og streger

I stedet ledte jeg efter en fornøjelig og læ-

i jorden.

rerig omgang, hvilket jeg på sin vis også

Med denne bog kaster Christina Holst

fik. Selvom at Nordrups digte er svære at

Færch lys på 1700-tallets smædekam-

læse grundet de mange år, de har på ba-

pagner og erotiske digte med specielt fo-

gen, er de stadig sjove at læse, og med

kus på Hans Nordrups forfatterskab. For

dem kommer en forklaring af indholdet,

den mand har – højst sandsynligt – skre-

der kan hjælpe selv de lidt mere lang-

vet flere smædekampagner end nogen

somme, som jeg. Men til tider er bogen

Fake News journalist i moderne tid. Godt

noget træg, og jeg har vendt side efter side

for ham!

uden at føle nogen stor entusiasme for

Nu sammenligner jeg disse smædeskrifter

hverken emnet eller Nordrups evner som

med Fake News, og det er egentlig unfair –

forfatter.

smædeskrifter, cirkuleret anonymt eller i

Det blev faktisk noget andet, så snart vi

lukkede kredse – har ofte haft til opgave at

kom væk fra Nordrup. Færch skinner

kritisere datidens autoriteter og har været

brillant igennem, når hun skriver om

en afvigende stemme, der skulle kritisere

anonymitetens rolle i 1700-tallet, hvordan

dem, der ellers ikke måtte kritiseres. Den

den har påvirket os op til i dag, og hvor-

eneste grund til at jeg sammenligner Nor-

dan dens rolle er fortsat – ikke på trods af

drup med disse moderne tiders trang til at

– men i samspil med trykpressen. Her

sprede misinformation og hysteri er, at

bliver både sproget og emnet gribende, og

Nordrup også har haft trang til at bruge

selvom det ikke var lige så underholdende

sine lyriske evner til at nedsætte dem, han

som de erotiske digte og smædeversene,

af diverse grunde ikke kunne lide person-

så var det alligevel disse dele af bogen, der

ligt. Om der har ligget meget altruistisk

optog mig mest.

Anmeldelse

MY TER

I sidste ende er bogen værd at læse, hvis man i forvejen interesserer sig for litteratur i 1700-tallet, specielt de lidt mere afvigende og ikke-før repræsenterede emner som dette. Færch har gjort sit arbejde med at sætte lys på noget der har en meget lille tradition indenfor dansk litteraturhistorie, og træg eller ej, så er det kun godt.

Visir 80 Visir # 83

Christina Holst Færch Smædeskrifter, sladder og erotiske vers i 1700tallet Museum Tusculanum 416 sider Vejl. pris: 379,95 kr.

Anmeldelse

MY TER

Elektropop-aften med kvinderne i front Af Senia Kragh Hansen, Litteraturhistorie og Retorik

Jeg har været Lowly-fan i rundt regnet en uges tid, da jeg i slutningen af påskeferien opdager at de snart skal spille på Radar Perfekt! Egentlig var det bare Spotify der foreslog mig at give dem et lyt, og det viste sig at være et godt tidspunkt at vove pelsen og prøve noget nyt. Lowly imponerer mig, især med deres seneste album, og det er svært at sætte fingeren på deres musik.

83 Visir##80 Visir

Radiohead, men vildere. Stram elektro-

Lowly på Radar. Foto: Senia Kragh Hansen

nisk pop? Lowly opstod i 2014, da fem

Lowly åbner hjemmebanekoncerten med

studerende på Det Jyske Musikkonserva-

singlen Baglaens, hvor Soffies på overbe-

torium i Aarhus skulle lave et projekt.

visende vis gentager de vilde fraseringer

Bandet

Schannong

og vibrato-toner fra indspilningen. Noget

(guitar) og Soffie Viemose (laptop), Kasper

henad Blaue Blumes forsanger, men mere

Staub (synthesizere), Thomas Lund (bas),

underspillet.

og Steffen Lundtoft (trommer og percus-

Det er altid en gyser at høre et band man

sion). ¨De har to kvindelige sangere i front.

kan lide live første gang. For er de dygtige

Jeg er solgt! Og det er koncerten i øvrigt

musikere, eller er de bare gode producere?

også - altså udsolgt. Med 700 interesse-

Lowly svarer rigtigt på dette spørgsmål og

rede viser det sig at være en udfordring at

leverer en fed koncert med mange tempo-

finde billetter, og således lykkes det først

skift.

fredag eftermiddag at sikre mig adgang.

På samme dag som koncerten blev afholdt

Yes! Lige tid til vaske og sætte håret og

annoncerede Voxhall Lowlys næste kon-

drikke et glas kold rosé – og så afsted.

cert i Aarhus: den 8. november 2019. Bil-

Den danske elektropop-kvinde ZAAR åb-

letterne står i 175 kr., og der blev som

ner ballet med en gennemskærende

sagt udsolgt til koncerten på Radar – så

består

Nanna

sikker stemme der får følge af tunge beats.

lær af mine fejl; tøv ikke for længe!

Lyden er nordisk, lidt henad Björk og Fever Ray. Barren er sat, og det glæder mig

at opdage at ZAAR også skal spille til SPOT19.

Lowly (support: ZAAR) Sted: Radar 26/4-2019 Billetter: 120 kr.

Arkivguld

MY TER

Fra Visir #28 maj 2003 Fra dengang vi var teknisk udfordredeâ&#x20AC;Ś (fĂ¸lg pilen)

Visir 80 Visir # 83

Visir # 80