VISIR #91 - FRIHED by Kasernebladet VISIR

INDH OLDSFORTE GNE LS E

#91 | FRIHED

Studenterblad for Kasernen • Aarhus Universitet Nr. 91 • April • 2022 ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Cristina Bojesen CHEFREDAKTØR Amalie Bjarnø Rasmussen REDAKTIONEN Valdemar Lenschow Fabian Lenk Cecilie Thyrisen Rasmussen Cecilie Bøgh Pedersen Anders Thomsen Emma Reffeldt Lund GRAFISK DESIGN OG LAYOUT Mia Flyvholm FORSIDEILLUSTRATION Mia Flyvholm

ADRESSE VISIR Langelandsgade 139, 4. sal 8000 Aarhus C Facebook:Kasernebladet Visir Instagram: kasernebladetvisir

kasernebladetvisir@gmail.com DEADLINE Deadline for bidrag til næste nummer er d. 15.04.2022 ANMELDELSER Kontakt redaktionen for at anmode om anmeldereksemplarer/billetter m.m. inden deadline

BIDRAG VISIR modtager gerne indlæg og bidrag inden og uden for tema og kan skaffe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger. Bidrag sendes til kasernebladetvisir@gmail.com VISIR trykkes i 200 eksemplarer på Fællestrykkeriet AUtryk, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Kommunikation og Kultur for støtte til udgivelsen.

INDH OLDSFORTE GNE LS E

Leder

Selv den største kærlighed eroderer over tid

STUDIELIV 6 11

De bedste studiecaféer i Aarhus

Et udslagsgivende portræt af den polariserede amerikanske identitet

En saglig anmeldelse af Kasernerevy-

Ud i regnskoven, ind i hjertet

VISIR har brug for dig

Tema for VISIR #92

en 2022 16

VISIR anbefaler

VISIR anbefaler ikke

TEMA: FRIHED 18

Darkness

and

dawn:

Poems

Freedom and the lack of it 20

If I Met Freedom at a Flower Shop

Excerpt from Tootsie’s Tale

Freedom to the East

BIDRAG 34

Brudstykker

Fritstilling

Illustration

KULTUR OG KRITIK 38

Om nogen eller om sig selv

Roseromanen - Nu endelig på dansk

Noter til mig selv skal deles med en bedste veninde

Den moderne Lucky Luke

Caspar Eric gør meget med sin nye digtsamling

LED E R

We’re all in it together - still When I go for a run in the forest, I find

ber of refugees fleeing war, although

solace and calm in nature. And I feel

not all have gotten the warm welcome

free.

that Ukrainians have gotten - and deserve. We all remember how the Syri-

Freedom. Something that most of us

an refugees in 2015 escaping war and

take for granted every day. However,

atrocities were welcomed with mockery

even in 2022 - this 21st century, we

as they walked the Danish highways.

can find reminders everywhere that

This sort of differentiated behaviour

this is certainly not the case for every-

towards HUMAN BEINGS does not

body.

suit neither Denmark, nor the rest of Europe. Until all humans can be wel-

Freedom is many things - economic

comed on the same terms, we will not

freedom, freedom to love who you want,

be free, but encaged by our own double

freedom of speech - the list goes on.

standards, low morals and prejudice.

Right now, the fight for freedom is

Freedom should be for everybody -

going on in Ukraine - with the whole

because everybody deserves freedom.

world watching, a nation is fighting to

No matter the colour of their skin or

keep it.

their origin.

It has been wonderful to see how the

When I run, I am privileged that I can

Ukrainian refugees have been wel-

run because I want to, not because I

comed in both Denmark and other

need to run from war or persecution.

European countries, however, it also

I am free to enjoy the nature around

shines an eerie light on the double

me, listen to the birds sing and watch

standards when it comes to refugees.

the seedlings as they grow into strong

It shouldn’t be the case, but apparent-

plants.

ly there is a ‘perfect’ refugee that any

I run for many things, and one of the

country will accept - the white-skinned

things is to feel the freedom of going

‘normal’ refugee. Fact of the matter is,

where I want to go. This is one of my

that there has been a dizzying num-

freedoms, and I hope that whatever

LE DE R your freedom is, you get to do it and

In this issue you can find short stories,

live it, again and again. As much as

poems, articles and more that relate to,

you want.

and shine a light on the theme.

I wish that for every human being on

Enjoy the fact that spring is here and

this planet, that we inhabit,

take VISIR with you to the park or the

TOGETHER.

beach and dive into all the cool writing that this issue has to offer!

The theme for this issue of VISIR is FREEDOM - painfully relevant as ever,

Happy reading!

with everything that is going on in the world.

// Cristina Bojesen, editor-in-chief

Illustration: Cristina Bojesen

STU DI E LI V

De bedste studiecaféer i Aarhus Af Amalie Bjarnø Rasmussen, Dramaturgi

Er du træt af at gå forgæves på det kongelige med dets fyldte læsesale? Har du fået lange løg af Dokk1’s samtalekøkken-struktur med den næste generation af Aarhusianere, der løber skrigende rundt, mens du forsøger at skabe nye neuronforbindelser i din hjerne? Søger du hygge og ro, mens du studerer? Er du typen, der elsker at have en ordentlig kop kaffe foran dig, mens du fylder hovedet med viden? Så læs med her. VISIR giver dig her 5 bud på de bedste studiecaféer i Aarhus. Kunsthal Aarhus J.M. Mørks Gade 13 Kunsthal Aarhus er en mindre bygning, der ligger lige over for Mølleparken. Udover at være et mindre museum med innovative og spændende udstillinger, som du kan se HELT GRATIS, så har de også en smadder-hyggelig café.

Foto: Mikkel Kaldal. Kunsthal Aarhus’ hjemmeside

Caféen findes i et stort og lyst lokale med stikkontakter langs væggene, men det er nok bedst at have en fuldtA opladet PC med. Caféen tilbyder 10% rabat til studerende på espressokaffe og byder blandt andet på hjemmebagt kage, velsmurte sandwiches, tapas, snacks og lækker vin og specialøl, hvis studiedagen skal fejres.

Foto: Christoffer Åberg. Kunsthal Aarhus’ hjemmeside.

S TU DIE LIV

Mandag Lukket Tirsdag 11–17 Onsdag 11–20 Torsdag 11–17 Fredag 11–17 Lørdag 11–17 Søndag 11–17 Foto: Løve’s Bog- og Vin Café’s Facebook profil

Løve’s Bog og Vin Café Nørregade 32 Mange kender den nok allerede. Caféen hvor du både kan gemme dig i de bagerste kroge ved vinhylderne eller sidde helt fremme ved vinduet og flashe, hvor hårdtarbejdende en studerende du er. Hvis du er en person, som synes et bibliotek er for koldt og trist, men som nyder at være blandt bøger, så er Løve’s Bog og Vin Café den perfekte løsning til dig. Her har man nemlig formået at forbinde hyggelig boghandler med café.

Caféen afholder ofte kreative events såsom readings, bogklub-aftener eller poesi-aftener. Om aftenen transformerer den hyggelige café sig om til en vincafé, hvor tapas og kvali-vin flyder i lange baner. Så når opgaven er afleveret, behøver du slet ikke at løfte rumpetten for at mødes med tinder-daten eller dine venner. Kaffen koster i omegnen af 35-45 kr., og caféen serverer også lette frokostretter til priser på omkring 70 kr., hvis sulten melder sig i løbet af dagen. Mandag 09-22 Tirsdag 09-22 Onsdag 09-22 Torsdag 09-00 Fredag 09-00 Lørdag 10-00 Søndag 10-18

Foto: Løve’s Bog- og Vin Café’s Facebook profil

STU DI E LI V LYNfabrikken Vestergade 49B Er der en hipster gemt i dig? Eller på fuldt display? Eller i fuld benægtelse? Så er LYNfabrikken bestemt noget for dig. I en baggård på Vestergade i gamle fabrikslokaler ligger den sprøde hipster-venlige café.

Foto: LYNfabrikkens hjemmeside

tapas samt øl og vin på deres menu. Så lige meget hvornår du er der på dagen, og hvad du hungrer efter for at sørge for, at dine hjerneceller kan blive ved med at løbe stærkt, så har LYNfabrikken din ryg (og mave). Mandag – Søndag 08-22 Foto: LYNfabrikkens hjemmeside

Hos Sofies Forældre Wifi’en er naturligvis gratis, og kaffen er af den højeste kvalitet. Hvis du kan lide at studere i åbne lokaler med en rå, professionel og industriel indretning, så vil du elske LYNfabrikken. Får du brug for at få noget frisk luft, så har LYNfabrikken en fabelagtig tagterrasse, hvor du kan få en lille hjernepause i højderne. En filterkaffe koster 29 kr. og en latte koster 38 kr. i caféen. Du kan også finde alt fra morgenmad til frokost og

Frederiksgade 74, st. th. Savner du lidt følelsen af at studere hjemme ved de gamle i hjemlige omgivelser? Så er Hos Sofies Forældre bestemt noget for dig.. Jeg har i lang tid gået direkte forbi den lidt afskærmede café hele den tid, jeg har boet i Aarhus, men jeg synes bestemt, du skal gøre dig selv den tjeneste at gå indenfor og opleve de varme og rolige omgivelser, hvor man snildt

S TU DIE LIV Fredag 9.00 – 18.00 Lørdag 10.00 – 16.00 Søndag 10.00 – 16.00 Café Folkeven Thorvaldsensgade 17, Kælderen En spytklat fra Ceresbyen og Den Gamle By finder du i en høj kælder den utroligt hyggelige café ved navn Café Folkeven. Og venlig er den – når du kommer ind i caféen bliver du mødt Foto: Hos Sofies Forældres hjemmeside

kan bruge en eftermiddag på at få læst til ens forelæsning med en lækker kop kaffe eller the foran sig. En lille kop the koster 22 kr., en filterkaffe 25 kr. og en lille latte 38 kr. Derudover finder du også mad til alle slags

af et imødekommende personale i små, hyggelige lokaler. De er glade for træmøbler og det rustikke hos Café Folkeven, hvilket giver en afslappet stemning. Der er overraskende mange kroge, når man tænker over, at sidde-området egentlig ikke er

sult, der findes. Du kan få morgenmad til 90 kr., og er sulten lidt større, finder du også sandwiches og burgere på menuen. Du kan altså med garanti holde blodsukkeret oppe Hos Sofies Forældre. Mandag 9.00 – 18.00 Tirsdag 9.00 – 18.00 Onsdag 9.00 – 18.00 Torsdag 9.00 – 18.00

Foto: Cafe Folkevens Facebook profil

STU DI E LI V meget større end det studieværelse, du betaler alt for mange penge for hver måned.

Foto: Cafe Folkevens Facebook profil

Hos Café Folkeven finder du, udover kager og snacks, en bred vifte af frokosttilbud såsom sandwiches og dagens ”varme gryde.” En lille latte koster 35 og en americano koster 28 kr. Så ønsker du at finde en hyggelig lille krog, hvor du kan gemme dig lidt af vejen og få læst, så er Café Folkeven bestemt noget for dig. Mandag – Søndag 11-20

S TU DIE LIV

En saglig anmeldelse af Kasernerevyen 2022 Af Cecilie Rasmussen, Litteraturhistorie

Dette er en anmeldelse af Kasernerevyen 2022 ”Tab og vind med samfundssind”, der blev opført i perioden d. 31. januar 2022 - 4. februar 2022, samt min vurdering af deres show opført tirsdag d. 1. februar.

Kasernerevyen 2022, ”Tab og Vind med Samfundssind” / Foto: Marlene Haulund Wilson

Før anmeldelsen af omtalte revy kan

være med i indenfor genren, og den

begynde, vil jeg lægge ud med at præ-

sætter dermed standarden for alle an-

sentere den viden og erfaring, jeg be-

dre revyer.

sidder, som gør mig i stand til at vurde-

Hermed vil jeg nu vende mit saglige

re Kasernerevyen på professionel vis.

blik mod det anmeldelsen egentlig skal

Gennem mange år har jeg nøje fulgt

handle om, og jeg har fundet det mest

det, der nok kan betegnes som Dan-

konstruktivt at rive plasteret af med

marks største og bedste revy, nemlig

det samme:

Cirkusrevyen. Den er det ypperste en revymusiker,

Kasernerevyen faldt fuldstændig igen-

-skuespiller eller -danser kan opnå at

nem.

STU DI E LI V Fra start til slut formåede Kasernerevyen ikke at leve op til de forventninger og standarder, den blev vurderet ud fra, når den sætter sig selv i samme genre som Cirkusrevyen. Det gjaldt alt lige fra bandet og sangerne, til skuespillerne og danserne, til kostumerne og scenografien. Jeg vil dog ikke overlade jer til at tage

Kasernerevyen 2022, ”Tab og Vind med Samfundssind” / Foto: Marle-

mine ord for gode varer, bare for mine

ne Haulund Wilson

blå øjnes skyld; og derfor vil I her få nogle eksempler, der forhåbentligt sætter jer i stand til at forstå min vurdering.

mer alle skuespillerne ind - ikke iført flotte, skræddersyede kjoler og jakkesæt, men tutu-skørter (også mændene!). Alle bandmedlemmer og sangere havde en snusket, død mink slængt skulderen.

Danserne

sprang

rundt i nattøj, og deres store nummer var en ’befamlingsdans’. Scenografien havde ingen pompøs opstilling af kulisser og tæpper bagved, midt på eller rundt om scenen til at løfte fantasien og stemningen - selvom dirigenten dog ikke virkede til at være ude af stemning, da han inden 2. akt åbenbart lige var nødt til at bunde sin øl, inden han var klar!

var det tydeligt, at de ingen respekt havde for revyens grænser. De lave-

Da åbningsnummeret begynder, kom-

over

Og når det kommer til sketchene, så

de bl.a. den gamle, elskede klassiker ”Mandalay” om til ”Mandagsleg”, der handlede om at gå i swingerklub, hvilket i højere grad hører til i Ørkenens Sønner end i en revy. Og man kan ikke lave noget så urealistisk, som to talende stueplanter, der diskuterer deres verdenssituation. Derudover var der ikke en eneste person i revyen, som var over tredive, og der var heller ikke noget, der lignede skyggen af en

S TU DIE LIV og fyldt med en yderst smittende energi og humor, som ville gøre selv Covid-19 misundelig. Som det næste vil jeg dermed benytte min ekspertise til at kaste lys over de enkelte gruppers indsats i skabelsen af denne vellykkede revy - for en revy er aldrig stærkere end sin svageste perKasernerevyen 2022, ”Tab og Vind med Samfundssind” / Foto: Marle-

former.

ne Haulund Wilson

sketch med dronningen! Og på trods af alle disse punkter, hvor Kasernerevyen ikke levede op til idealet, har jeg aldrig været så underholdt og grint så meget til nogen revy. De sat-

Først vil jeg fremhæve scenografien og kostumerne, for selvom de ikke havde midlerne til at skabe samme pompøsitet som Cirkusrevyen, så nåede de langt længere end dem, med det de

te en ny standard for revygenren.

havde. Det var utroligt at opleve, hvilke

Der er sikkert mange, som tror, at revy

somheder de kunne skabe med bare ét

kun er for de gråhårede, leverplettede og rollator-støttende mennesker (hvilket måske også lidt er tilfældet med Cirkusrevyen), men der tager I ganske fejl, hvilket Kasernerevyen til fulde beviste. Revy sammenfatter det bedste fra alle verdener: musik, sang, dans, skuespil og komik - og det talentfulde hold fra Kasernen formåede med disse elementer at skabe noget, der var samfundssatirisk og dog fuldstændig skørt samt noget, der var underholdende og

forestillinger om byggepladser og virkbræt eller det udtryk, de kunne skabe med tutu-skørter og læderbukser (eller med udeladelsen af dem…). Jeg bør dog måske nævne, at jeg desværre ikke studerer kunsthistorie, men jeg tror altså virkelig, de havde gjort det godt. Det samme gælder dansernes æstetiske udtryk i deres koreografier, plus at det ikke bare var flot at se på, men satte gang i lattermusklerne og den akavede stilhed, da ’befamlingsdansen’ var slut var helt eminent.

relevant, også for folk under halvtreds,

STU DI E LI V Når revy-stemningen skal skabes, er

Disney-film værdig og overbevise én

bandet og sangerne af yderste vigtig-

om, at de havde tabt alle småkagerne.

hed - og nøj hvor kunne de skabe stem-

Publikum skal dog ikke kun takke

ning. De var virkelig talentfulde, eller

skuespillerne for de mange grin, for

det tror jeg i hvert fald, for jeg studerer

selvom leveringen betyder rigtig meget,

desværre heller ikke musikvidenskab,

så betyder selve replikken lige så me-

men hvis der var nogle taktslag eller

get. Sketchene og replikkerne var nem-

toner de missede, så maskerede de det

lig i den grad velskrevet, og forfatterne

fuldstændig med ægte musikerselvtil-

har et komisk-øje for at spotte sjove

lid og -attitude.

tendenser og adfærd fra hverdagen.

Når grin og følelser skulle kaldes frem

Og i dette tilfælde har jeg rent faktisk

i publikum, var det især de fem skue-

en del ekspertise, fordi jeg studerer Lit-

spillere som bar ansvaret, og det bar

teraturhistorie, og min vurdering er at

de lige så let, som var de professionel-

Kasernerevyen var langt mere under-

le skuespillere og komikere. Det er dog

holdende og relaterbar end Odysseen

heller ikke dramaturgi, jeg studerer,

og Dantes Guddommelige Komedie.

men jeg kunne jo med tydelighed se, at der var ikke dét, som skuespillerne

Jeg kan hermed konkludere på bag-

ikke kunne; de kunne spille uartige

grund af min saglige bedømmelse, at

børn, seriøse voksne og stueplanter.

I vil være godt og grundigt BLØDE I

De kunne fremkalde dybt sorgfulde

BOLDEN, hvis I ikke tager ind og ser

tårer, ondskabsfuld latter, der var en

Kasernerevyen 2022!

Kasernerevyen 2022, ”Tab og Vind med Samfundssind” / Foto: Marlene Haulund Wilson

S TU DIE LIV Eller... De spiller den desværre ikke mere i år, fordi den kører kun en uges tid i starten af året. Dog kan den ses på TVTONIC.dk i slutningen af marts.

Kasernerevyen 2022, ”Tab og Vind med Samfundssind” / Foto: Marlene Haulund Wilson

Men hvis ikke Kasernerevyen er nødt til at skaffe mange flere publikumspladser i 2023, så bliver jeg virkelig skuffet over VISIRs læsere. Den anbefaling vil jeg altså gerne give videre til jer - og til Kasernerevyen 2022 vil jeg gerne give fem store, funklende, Jesusbarns-værdige stjerner (ud af fem, selvfølgelig).

STU DI E LI V

VISIR ANBEFALER

At se KaserneRevyen 2022 på TVtonic.dk til slut marts At drikke for meget snaps At gemme sine æg (op til fortolkning) At læse VISIR At nyde sine sidste zoom-lektioner i sengen At anskaffe sig en forlængerledning At hoppe med på bølgen og se Euphoria At besøge Besættelsesmuseet i midtbyen At se vikingeudstillingen ”Rus - Vikinger i Øst” på Moesgaard Museum og opleve vore forfædres frie fortolkninger af frihed og ejendomsret At prøve selleri, hvis man ikke har prøvet det før At holde sig fra Randersvej At ernære sig på gratis mad så meget som muligt

S TU DIE LIV

VISIR ANBEFALER IKKE

At få corona på falderebet At drikke for meget snaps At klæde sig ud som Jesus og forsøge at komme ind på Zenza At fornærme sine bedsteforældre Kold kaffe (ice coffee er ok) At oprette en Berlingo-mur i Sønderjylland At smide sine mundbind væk endnu At lave for mange far jokes Kaffen i kantinen At opgive sit nytårsforsæt, hvis man stadig holder fast i det At selv-diagnosticere At køre to på el-løbehjul At tage vintergækker ud af deres naturlige omgivelser At vinterbade, hvis man ikke bryder sig om det

TEMA

Darkness and Dawn Poems on Freedom and the lack of it Af Anders Rod Thomsen, Litteraturhistorie

The face mask is Real Real, the face mask is Real Raging pandemic all over the world Unstoppable virus, vira, contagious death The virus is Real Real, the bats are Real Closed Chinese food markets A broken economy The defeat of capitalism Vulnerability and despair There are no limits, no borders The virus does not know borders, know states, know race Or even species All in one boat Sailing towards unknown territories Hoping not to sink This is not fiction, this is Real -|-

TE MA

I want to break Free Free, I want to break Free A spark ignites a torch Herd immunity, immune, healthy Decreasing crisis, no more restrictions Vaccination programs and slimy cotton swabs No more, no more Laughter and loud music Masses of unmasked people We are Free Free, we are Free Nothing turns to something, turns to everything The door ajar, the world ajar An awakening has occurred The overwhelming light of dawn Darkness disappears to the tunes of Free Freedom

-|-

TEMA

If I Met Freedom at a Flower Shop Af Camilla Kønig, Engelsk med tilvalg i Retorik

I wonder what Freedom would feel like if I were to meet her on a spring day at a flower shop. Down there by the bustling city square full of people hurrying all around us, stuck somewhere between noise and silence – turmoil and peace. I wonder if she would feel like a soft breeze, dancing under the sleeves of my coat, waltzing in-between and all around the little hairs on my arms, up my shoulders to my neck, where she would be met by a standing ovation and shivers sending her cascading down my back. Or would she perhaps be a scent? So fine. So delicate. So nimble. She could surely sliver through any cracks or crevices in my barricade and undo any locks she encountered on her way. I’ve seen certain smells release scenes from my past kept tucked away for rainy days; unleash recollections I’d forgotten ever existed; unchain memories I’ve spent years locking away. She would know that even the best locksmith is outdone by the faint smell of childhood. She could be a sight. I would meet her eye in the deep brown pit of a sunflower, in a polka-dotted dress, or in a thin white line drawn across a blue sky, interwoven by clouds. Pointed neither direction – simply ahead. Were she a sound, I would meet her in the gentle resonance of strangers living around me, tied together by a breeze and a bird harmonizing with a busker on his damp wooden bench. I might meet her as the taste of freshly dissipated rain in crisp spring air. She would lay tenderly on my palate and simply be, and I would inhale her again and again as were I both starving and choking in that very moment. If I met Freedom at a flower shop, I hope I would be a stranger to her. I hope she would be as newly curious about me as I am of her. Most of all, I hope that she would not take one look at me and say my name as if I were the old friend who scorned and strained and suppressed her. If I met Freedom at a flower shop, I hope she would have heard my apologies

TE MA as I have whispered them at family dinners; as I have sung them in the shower; as I have screamed them at midnight. I hope she would forgive me for still learning how to hold her. If I met Freedom at a flower shop and she met me, I don’t know what I would do. I hope I would taste her, hear her, see her, smell her, and feel her entirely. I hope I would say “thank you,” and only promise what I can keep; and tell her I love her – not because I have to, not because I get to, but because I can’t help but to. I hope I would mean every word of it. If ever I meet Freedom at a flower shop, I hope I meet myself.

TEMA

Excerpt from Tootsie’s Tale By Eve Levinson, Children’s Literature, Media and Culture

Chapter 4 As Tootie and Honey wandered through the woods, Tootie showed all the instincts she’d had to hold back in the puppy mill. Her attention constantly shifted to each new, fascinating experience. She tracked smells in wild circles around Honey and the trees. She darted away from the path with each flutter of a bird’s wing and twitch of a squirrel’s tail. She raced after every single critter, yelping as they escaped her grasp. She was finally starting to feel like herself.

You’ll tire yourself out awfully quick if you keep chasing every squirrel, pup. They’ve been out here a whole lot longer than you have. But Honey, they smell so delicious! I told you we’d find a suitable breakfast, and chasing food like you’re rabid just isn’t suitable. Maybe you should take the lead for a while, Honey. Tootie sulked back to her side. Honey put her nose to the ground and neither dog spoke for some time. They made their way through the woods and along some trails that were cleared of trees and grass. Tootie was entirely lost and glad that she could follow this new friend, especially now that breakfast wasn’t coming so readily without Mother, or even those guards, to provide it. Life outside of the mill seemed to be pretty tough. Not as painful, maybe, but there were still a whole lot more things Tootie would have to figure out about the world. Her stomach began to growl.

Alright, I know you’re restless. There are some rabbits up ahead at the edge of

TE MA the clearing and I think we both know these little legs of mine won’t be catching up with them. Rabbits!? I’ll go get ‘em, where are they? Tootie perked up, ready to tear off after their breakfast. Whoa, whoa, whoa…you’re gonna scare away the food. I’ll give you the signal when I’ve picked up the scent. Until then, keep it together, pup. Tootie had been hearing that a lot. The whole world wanted her to calm down, yet every part of her was ready to run, and to bark. She’d been stuck in that cage her whole life and wanted so badly to stretch her legs. Plus, she had so many things she wanted to tell everyone. But she was hungry and Honey seemed to know what she was doing. She had saved Tootie from the fence, after all.

Now, Tootie! Her attention snapped back to the task at hand and she sprinted in the direction Honey’s nose pointed, where the trees spread out revealing more light. Honey trotted behind the puppy, smiling as she imagined sinking her teeth into a true hunter’s breakfast that her new friend was about to catch for them. This freckled girl had lots of energy and, almost as important, legs that could keep up with the critters. She was glad to finally have a partner. Get over here! I’m gonna catch you! Tootie chased after the bunny with her cries echoing through the woods. She darted through the trees like an expert slalom skier, but always narrowly missed the white fluffy tail. Until she was surprised to find her desire allowed her to go just a little bit faster. She ignored the plants snapping against her face as she ran and the occasional mud puddle under her feet that forced her to work harder. Tootie made one last push for the rabbit, lunging with all of her speed and strength before her hunger could overwhelm her. She opened her jaw wide--SNAP! Tootie skidded along the forest floor with leaves and dirt kicking up in her

TEMA face. Breakfast had just escaped into the trees and her pride hurt as much as her face. She couldn’t bring herself to get up when Honey finally waddled over.

How will I survive on my own if I can’t even catch our breakfast? Tootie cried into the dirt. Are you okay, pup? Shame about that rabbit, can’t catch ‘em all. Honey nosed at the black and white puppy covered in speckles of mud sprawled before her. But what’ll we eat, Honey? I let our breakfast get away, Tootie whimpered. Aw, I was just hoping for some good meat, now that I have a hunting buddy. But I’ve got a back-up plan. Not my first day in the woods, you know. C’mon, pup. The dogs scampered through the woods, barking their excitement back and forth. When the trees spread out this time, a different kind of place came into view. It wasn’t rocky like the mill or grassy like the woods. This place was dark and flat and terribly hot. But there was a big, green box on the other side that was just the right kind of stinky to make Tootie’s mouth water.

Coast is clear, let’s hit the snack bar. Honey waddled onto the blacktop, but Tootie didn’t follow. Are you coming or aren’t ya’? Tootie stretched her paw onto the black surface. Her feet were still raw from the cage’s wires and the heat coming from the ground hurt her cuts, making her wince. But when she remembered just how hard it was to catch rabbits, her hunger pushed her forward. The lid of the green box looked way too high up for a puppy and a stumpy-legged dog, but Honey didn’t seem worried. She trotted around behind the box and stopped at a small square that was sticking out much closer to the ground. Honey nosed it open for Tootie.

TE MA After you, my dear. Tootie hopped inside the dumpster and Honey followed with the slam of the door propelling her into the pile of trash. What is this place? These are much better smells…well that’s new, and that’s yummy, and that’s… Tootie climbed over to a folded diaper - Eww! I don’t think that one is food. Honey laughed. She had nudged a poop bomb once or twice too. Me neither. Can we find some other stuff that is? Be my guest! The two dogs dove into the other piles, coming up with stripped bones, crusts of bread, and not-quite-empty cans of beans. They rolled on their backs to pick up the scents they couldn’t fit in their mouths. Before long, both of them were coated in food and garbage. They licked their chops and smiled.

Honey, I never dreamed I could eat so much! I’m glad you enjoyed it. The food here’s different every day. One time I even found the blanket for my bed. But enough about this place, we’ll be back for dinner. Let’s go have some fun! Could I chase the birds? Not in here, you can’t. Come on! Outside of the box, the dogs shook all the new gunk out of their fur, though Tootie wished she could have saved some for later. As promised, Honey led Tootie in the direction of a field where she could play and hunt. The puppy was so excited she started her full out sprint before Honey could howl a warning. At her call,

TEMA Tootie skidded to a stop on her tender feet. Just in time too, as a giant metal creature whooshed past her face.

Holy bones! Sure am glad you stopped, pup! Those things have a selfish way of never looking where they’re going. You can’t cross to the box or the field or most places without seeing them. Outside of the woods they’re everywhere. You’ll have to be on alert, Tootie, freedom isn’t just fun and food. Tootie was embarrassed. She had a lot to learn, and quickly. When the coast was clear, the dogs crossed the street. The soft grass felt wonderful in between Tootie’s toes, even though it tickled a lot. The dirt was the perfect kind of soft to make running easy. This time, she led Honey. They streaked across the field, bolting after birds and barking their pleasure. They tumbled and played in the grass. They rested under the shade of the trees. Tootie smiled all through her afternoon nap, a luxury almost as rare as her big breakfast had been. That evening, after another remarkable meal in the green box, Tootie and Honey got themselves settled into the den the basset had built in the woods. Tootie was exhausted after such a busy day. She stretched her legs and let out a huge yawn before stamping around in the dirt that Honey had dug out to get comfortable. The two dogs nuzzled into the fuzzy, yellow blanket, which made for a much softer bed than the cages at the mill, even though it had a few places clumped with hardened mud. Right before she closed her eyes, Tootie wished she could tell her brothers and sisters all about the day’s adventures. But they were back through the fence in the barn and so far from where she found herself now.

TE MA // This piece is an excerpt from my children’s chapter book, Tootie’s Tale: Finding a Home, a fictionalized version of my dog’s adventure escaping the puppy mill where she was born. In addition to having been Tootie’s mama, I am a former history teacher, collegiate lacrosse coach, and public relations director from Philadelphia, PA, USA, currently studying at Aarhus University as an International Master’s candidate in the Erasmus Mundus Children’s Literature, Media, and Culture (CLMC) programme. I have had articles published on sites such as HuffPost Personal, HR.com (cover story), and Study.com and have also been short-listed twice for the “I Must Be Off” travel writing contest. //

Eve Levinson

TEMA

Freedom to the East By Jules Connelly, History and Archeology, University of Glasgow

The situation in Ukraine is of deep con-

conform to the regressive standards

cern to the whole of the European con-

of the past and we must be united in

tinent. It is an issue which transcends

our instrumental attempt to dismantle

the notions of European centralism,

Putin’s war machine. The Russian pe-

and the invasion now constitutes as a

ople deserve better. We deserve better.

full-frontal assault on democracy as we

Young people must stand in solidarity

know it. Of course, putting the rhetoric

with Ukraine as this will be remembe-

to one side, we must all come to a level

red as a turning point for western ci-

of realisation that often democracy is

vilisation. We know that Putin stands

not the proportional system which we

on the wrong side of history, let it be

should expect. Russia itself considers

known far and wide that we will not to-

itself a democracy but is by no means

lerate punitive and pre-emptive acts of

representative of the Russian people.

aggression on any sovereign country.

In the space of a week President Putin

Whilst this is true, young people must

has managed to destroy Swedish neu-

ask themselves whether there is an

trality (having not sent arms to ano-

aspect of prejudice in our sheltered

ther country since the Soviet invasion

worlds when violence exists the world

of Finland in 1939) and German Paci-

over and it is not something which is

fism in our post WWII society. His dan-

unique to the situation in Ukraine. To

gerous and flagrant attempts to bully

be riling ourselves up in arms because

western nations is pathetic and has

a country in Europe has been attacked

done nothing but make the European

(as serious as that may be), certainly

continent more united than ever. We

raises questions over ideological prin-

cannot and must not let ourselves be

ciples in Europe. Where was the back-

part of an antediluvian world whereby

lash and the horror when the Yeme-

“might is right” and the idea that “the

nese were being bombed by weapons

strong do as they will and the weak

which were incidentally manufactu-

suffer what they must.” We are a gene-

red in Europe? Where is the anger at

ration of young people who will never

events happening in Western China

TE MA to the Uighur people? The situation in

a lifelong pacifist must say the urge

Palestine, Syria, the list is endless and

to take up arms and rush to the aid

whilst we may have been concerned be-

of Ukraine was manifest. When push

fore, nothing has caused such a stir as

comes to shove though I do not beli-

the anger directed at Putin and why is

eve, like many, that we could openly

that? We must ask ourselves whether

shoot individuals in the field of battle,

our concern in the west is because of

we are past that. Russian troops have

our uneasiness with having our Euro-

been duped into this war, having no

pean security and integrity threate-

choice but to follow their betters, being

ned. Is our proximity to this threat the

shot for insubordination. How can we

real danger in our minds or does this

shoot them for following orders from

rather feel like a chapter in our bygone

a deranged hierarchy in Moscow? Has

history? Young people, whilst it is true

Russia always been the big, bad wolf in

do not want to repeat the old traumas

the corner that we knew one day would

of our not-so-distant past, in essence

stoke the fires of war in order to realise

none of us remember those horrors

his ambitions of a new Soviet state? I

to be able to comprehend or concep-

think many of us did not believe Putin

tualise. Whilst we would like to feel as

to be someone who would act so irrati-

though we live in an information age

onally, so blatantly and flagrant in his

where we understand the world bet-

attempts to cajole Ukraine to submis-

ter than any generation before us, we

sion. To realign Ukraine with his Rus-

must come to the realisation that we

sophillic sphere.

do not truly understand the real horrors of war and how this continent was

Historically

speaking

Putin’s

idea

ripped apart in the last century. I cer-

of an ‘East Slavic uniton’ is a fallacy

tainly, like many, would like to believe

when we consider that the contempo-

that young people don’t want to rush

rary borders of Ukraine have existed

off to fight in a foreign war, but again

for a lot longer than being under the

that raises questions over what we con-

yolk of the moscovites. Warsaw in fact

sider to be foreign? Truly having seen

has more right over Ukrainian lands

Putin’s blatant disregard for Ukraine’s

than Moscow, but no one in this day

sovereignty was enough to send any-

in age actually seriously believes it is

one up in arms. I myself, having been

their god given right to decide what

TEMA other countries want to do with their

The real genesis of Ukraine lies with

lives. At least, any sane person. Even

the Polish-Lithuania coalition which

Lenin believed in a Ukrainian idea of

was the oldest russ lands to come out

strength through multiculturalism and

from under the influence of the Mongol

unity, not under the centralised aspi-

Empire. In more recent history many

rations of the Kremlin. Ukraine cannot

consider the Cossacks of Ukraine as

be sandwiched between two political

being instrumental to the self deter-

actors; its political and cultural iden-

mination of Ukrainian identity. It has

tity has been and is as strong as any

only been since 1709 where Russia has

sovereign European or world power.

had the massive amount of influence

Its history is rich and diverse and is

in Ukraine, using the Cossack horse-

some ways can be seen as the very li-

back soldiers in their wars, including

feblood of western civilisation when

in the Russification process of 1783.

we consider the in Eurasian steppes

Though the early modern period might

as being where white Europeans came

allude to a need for Russia to exert and

from, the caucuses, things like the do-

expedite its control over Ukraine, the

mestication of the horse all happened

more recent past alludes to why Ukra-

in the lands we now call Ukraine. The

ine has no intention of realigning it-

migration of nomads through the pon-

self with its larger neighbour. For one,

tic-caspian steppe, nomadic societies

the almost 70 years of control under

before the time of agriculture and whe-

the USSR, the wars which ensued the

re all of us can trace our prehistoric

Russian revolution, with millions dead.

past from. The alans, huns, avars, bul-

Without even mentioning the Holodo-

gars, khazars all passed through the

mor, a famine which led to up to 12

steppes. Russia, by which Putin claims

million Ukrainians to perish needles-

to be a Slavic nation has no pretence

sly under the cruel and callous Stalin.

to control the rights and domestic af-

The Ukrainians know all too well the

fairs of Ukrainians. Ukraine is one of

suffering that has been imposed on

the cradles of western civilization, its

them, they need no reminding. Is it any

strategic placement, its rich history.

wonder why since the fall of the Soviet

From the Vikings who used the river

Union that they have sought to reaf-

systems to the Kievan Russ who have

firm their strong identity and carve a

the oldest codified laws in the West.

new path for themselves? Be under no

TE MA illusion that the advance by the Rus-

the ambitions, stymies the progress,

sian federation is an existential threat,

distorts the world view, and colludes

not only to Ukrainian sovereignty, but

with all its institutions to keep its own

for the collective values of this entire

people silent. To hold on to the status

continent. A continent which Ukraine

quo at any and all cost and at everyo-

wants to be an integral player in. We

ne’s expense. We will make our stand

must remember that one day we will

any way we can because being uni-

be one world, without borders, without

ted in our stance is our best weapon

the petty territorial squabbles. Identity

against an enemy which would use any

politics will one day be a chapter of our

lever available to achieve their goal.

past and that day cannot come soon

The biggest irony might have been that

enough. Some things are worth fighting

had Putin left things to churn a little

for, even dying for, and I would certain-

longer within the continent, Europe it-

ly die in order to stop Europe becoming

self might have imploded. To think that

Putins staging area. We must though

European integrity almost looked as

remember that taking up arms is not

flimsy as ever given backdrop of Brexit

the most useful thing we can do. This

and the huge rise in populism across

is a far more complex situation of east

the continent. Who would have thought

vs west on a much larger chess game

that all it would take would be for the

that we can’t hope to fully understand.

Kremlin’s rash actions to remind us

The West is not blameless for this si-

what we are up against? A war of ideo-

tuation in Ukraine, and the Ukrainian

logies and we know we are on the side

desire to be further aligned with our

of a humanity that wants to adapt and

European partners is an existential is-

flourish and realise all our aspirations.

sue for Putin’s world view and balan-

Now, I don’t mean democracy. Yes, de-

ce of power. However, Putin’s world

mocracy to many might be the corner-

will never and can never be realised in

stone of western civilisation, but it is a

the West. A world view which sidelines

system which also has its issues. Of-

young people on the basis of traditional

ten not working quick enough, too slow

values which are backwards and inept.

to react to progressive ideologies and

A system which does not acknowledge

more often or not a fallacy based on a

and openly attacks their own LGBTQ

premise of proportional representati-

population. A world view which limits

on. Being a Scot myself within the Uni-

TEMA ted Kingdom I know all too well about democracy being nothing more than a brave sentiment which in practice leaves people outvoted by a much larger neighbour. Of course, the democratic deficit in Scotland, whilst important, pales into insignificance on the wider scale of threat that we are all under. The fabric of Europe goes beyond democracy, we are everything Putin hates and for that I am prouder than ever to call myself a European. This continent

Jules Connelly

is united in our hatred for Putin, we will NEVER let him win. Freedom is the theme of this issue, and there is

// Jules is about to go into his final

no better time for people across Europe

year of studying for a joint honours Ma-

to rally behind our progressive stand-

ster of Arts in History and Archaeology

points, to be bold, to be radical and to

at the University of Glasgow (ie. the in-

never let the talons of tyranny seep its

spiration for Hogwarts in Harry Potter)

claws into us. We stand in solidarity

His area of interest includes Scottish

with Ukrainian sovereignty and with

history and Viking age history.

President Zelenskyy. We are a legion

He attended a summer school pro-

and Putin will be made small. He will

gramme in Aarhus in 2021 doing; Hi-

be ground into the dust he no longer

story and Languages of the Viking age.

sees fit to sweep. Eat the rich, feed the

He hopes to be back in Aarhus again

poor. Viva La Revolución.

soon. //

TE MA

LØ S E E N DE R BIDRAG

Brudstykker Af Thea Vikstrøm, Dramaturgi

Varme nætter Solnedgange Sirenerne synger på bølgerne Bløde lammeskyer Digets blomster Er balsam for sjælen

Nattens ensomme kald Iklædte mig menneskets følelser Fratog mig min vilje Og efterlod mig modløst alene Fanget i mørkets mørke Og lysets lys smeltet sammen til én

Drømmer du også Om at gå på trappen Til den blå himmel Forsvinde i farven Og iklæde dig den Som var den guld

Da jeg åbnede døren Skinnede solen på ny Og med ét vidste jeg At livets forår var begyndt

LØSBIDRAG E E NDE R

Fritstilling Af Anonym

Lakeret massiv bøg Brune klinker i båsen med blomster på Kommunegardiner med en blå bølgende stribe Ilden fra fyrfadslysene svitser mine spaltede hårspidser Lyden af mørkristede hele kaffebønner mod plastik En konstant lavfrekvent støj fra kaffemaskinen Køkkenrullen kradser og sliber huden på min kind Fliserne er grønne som om mosset er trængt indenfor Et let grin og høfligt smil Det kan nok være du griner men jeg mener det sgu GLS label er kradset væk og pakker kan ikke stilles her Slyngplanterne klatrer op ad gitteret, men rødderne når ikke længere vandet i potten Udtørret lyng mener at der var håb om mål engang nu engang udtørret håb som drysser og giver nedfald Det sorte tastatur spiller en anstrengt melodi sammen med den anspændte computermus klikker som intet var hændt Lærken synger sin sang Nattergalen svarer at der er meget, man skal kæmpe for at nå Løbende plus tre måneder

LØ S E E N DE R BIDRAG

LØSBIDRAG E E NDE R

Illustrationer: Amalie Bjarnø Rasmussen

K ULTU R & KRI T I K

Om nogen eller om sig selv? Af Lærke Jennifer Christensen, Æstetik og kultur

Allerede da jeg tog bogen ned fra hylden, var jeg interesseret. Omslaget er flot illustreret og har en helt særlig tekstur. Cæcilie Højberg Poulsen er forfatteren bag digtsamlingen om nogen, der er hendes debut. Hun har læst Kunsthistorie og blev færdig på Forfatterskolen i 2015. Digtene varierer meget i længde og tema. De er inddelt i 6 dele, der eksempelvis indeholder meget detaljerede fortællinger om en arbejdsplads, barndommen som præstedatter og om at miste farmoren til demens. Digtene kan på baggrund af disse beskrivel-

men lytter til hendes historie. Cæcilies kunsthistoriske baggrund fornægter sig altså ikke i denne digtsamling, hvor formen tillægges samme tyngde som indholdet. For eksempel gennem et “du”, som aldrig afklares, men som fastholder og inddrager læseren.

ser virke ligegyldige og uvigtige, men

om nogen har potentiale, og jeg glæder mig til at se, hvad Cæcilie Højberg det består ikke kun af de store øjeblikPoulsen udgiver i fremtiden, men det er ke, men også af alt det daglige. ikke et must-read. egentlig er det jo også sådan livet er -

Ligesom livet synes digtsamlingen dra-

// Om nogen er anden udgivelse i serien Æra, en serie for debutanter på virke kedelig og uinspirerende. I bogen Forlaget Møllegades Boghandel // bliver “jeg”, “min mor” og “min søster” brugt i en sådan grad, at jeg-fortælleren paradoksalt nok skaber en distanTitel: om nogen ce mellem læseren og bogens indhold. Forfatter: Cæcilie Højbjerg Poulsen Man relaterer ikke til fortællingerne, Forlag: Møllegades forlag gende samtidig med, at den også kan

72 sider

Vejl. Pris:

200 kr.

KU LTU R & KRITIK

Roseromanen – nu endelig også på dansk Af Emma Reffeldt Lund, Litteraturhistorie

De fleste tror at drømme blot er løgn og digt og fantasi. Men man kan også tænke sig en dejlig drøm som netop er langt mere end fantasteri. Med disse ord indledes Roseromanen, som til trods for sin titel er et middelalderdigt bestående af cirka 21.000 vers. Værkets første 4.000 vers blev skrevet af forfatteren Guillaume de Lorris i 1227. Meget lidt er kendt om forfatteren andet end hans navn, hans fødested og det faktum, at han af ukendte årsager aldrig færdiggjorde sit værk. Cirka 50 år senere tog den franske digter Jean de Meun opgaven op og færdiggjorde de Lorris værk med en tilføjelse af næsten 18.000 vers. Jean de Meun færdiggjorde på den måde ikke alene værket, men gjorde sig til ligeværdig medforfatter med sin egen tone og massive mængder af tilføjelser. Den første del af Roseromanen omhandler allegorisk en ung digter, der strejfer rundt i en have. Her forelsker han sig i en rose og under indflydelse af

kærlighedsguden Amor, beslutter han sig for at gøre alt, hvad der står i hans magt for at vinde rosens gunst. I haven befinder der sig desuden alverdens allegorier for sindsstemninger og hoflige dyder, som alle bidrager i hans jagt på rosen. Guillaume de Lorris’ skrivestil er sømmelig og dydig, og som læseren får beskrevet digterens kærlighed bliver middelalderens høviske kærlighed ligeledes skildret på en lyrisk og charmerende måde. Roseromanens anden del af Jean de Meun er af en helt anden karakter. Digterens kærlighed til rosen bliver her

K ULTU R & KRI T I K beskrevet på en langt mere kynisk og

Til trods for værkets mange år på ba-

sjofel måde, og det er tydeligt, at det

gen, blev det først oversat til dansk i

er to vidt forskellige forfattere, der har

slutningen af år 2019 ved Niels Lyng-

ført pennen. Toneændringen i anden

sø. Oversættelsen er tro mod den mid-

del afspejler tydeligt det mere ratio-

delalderlige håndskrift og samtidig let

nelle og kyniske forhold til kvinder og

læselig for nutidens læsere, hvilket gør

køn som prægede anden halvdel af det

den let tilgængelig uanset ens litterære

13. århundrede. Jean de Meun flytter

ståsted. Humoren er velbevaret såvel

desuden værkets fokus til ikke kun at

som lyrikkens charme og ynde. Over-

omhandle kærlighed og lyst, men også

sættelsen er alt i alt utrolig vellykket.

diverse andre emner som f.eks. sprog,

Det eneste negative, der er at sige om

religion og menneskets frie vilje. På

oversættelsen er, at den blev lavet 800

den måde bliver værket et udtryk for

år for sent. Bogen kan bestemt anbe-

generelle tendenser og strømninger i

fales, hvad end det er for historisk in-

middelalderen, og er man interesseret

teresse eller bare et godt grin og røde

i middelalderlig kulturhistorie og kvin-

kinder.

dehistorie er værket af høj relevans. Lad det endelig ikke afskrække, at værket er skrevet i 1200-tallet. Til trods for at digtet er 800 gammelt, er det nemlig fyldt med humor og er utroligt frækt.

Titel: Forfatter:

Roseromanen

Guillaume de Lorris /

Værket er spækket med vulgære be-

Jean de Meun

skrivelser af intime forhold, som fun-

Forlag: Multivers

gerer utroligt latterfremkaldende – hvis ikke man har for travlt med at rødme vel at mærke. Hvis man ønsker at høre digtet som lydbog, vil det være min anbefaling at gøre det for lukkede vinduer eller med høretelefoner, hvis man ikke er interesseret i sigende blikke fra naboen, når man støder ind i hinanden ved postkasserne.

Oversat af: Niels

Lyngsø

616 sider Vejl. Pris:

349,95 kr.

KU LTU R & KRITIK

Noter til mig selv skal deles med en god veninde Af Lærke Jennifer Christensen, æstetik og kultur

”Læs ikke denne bog i offentligheden, da den vil få dig til at græde”, sådan står der i en anmeldelse bag på omslaget af Noter til mig selv. Og ganske rigtigt græd jeg et par gange undervejs. Bogen er Emilie Pines skønlitterære debut. Den indeholder hårde og tabubelagte emner som voldtægt, spontan abort og alkoholmisbrug. Forfatterens brutale livshistorie samlet i seks personlige essays.

den 10. juni 2014. Dette giver et spændende samspil med hendes beskrivelse

Emilie Pine er professor i drama på

og kan anbefales at læse sammen med

University College Dublin, School of

den.

English, Drama, Film and Creative Writing. Hendes far, Richard Leslie Be-

Netop at fortællingerne er fra Emilie Pi-

swetherick Pine, er ligeledes forfatter.

nes eget liv, skaber en ubekvem men

Relationen til ham og hans alkoholmis-

fascinerende beretning.

brug beskrives i bogens første essay.

emnerne i en generel kontekst. Mange

Det handler om kærligheden, frustra-

kan nok relatere til frygten for at kom-

tionerne og de skræmmende øjeblikke

me til at sige noget forkert, men også

fra hendes barndom til hendes vok-

vigtigheden i at prøve alligevel, eksem-

senliv. Det er også muligt at læse fa-

pelvis når man som studerende kan

rens synsvinkel vedrørende misbruget

være bange for at tale i plenum. Dette

i hans artikel My Health Experience: ‘I

skaber nogle opløftende øjeblikke i bo-

Hun sætter

was drinking myself to death, and I ne- gen. arly got there’ udgivet i The Irish Times

K ULTU R & KRI T I K Skrivestilen er ligetil og forståelig, selv Noter til mig selv

når fortælleren stiller retoriske spørgs-

Titel:

mål til sig selv. Denne selvrefleksion

Forfatter: Emilie

skaber en tæt relation mellem læser og fortæller, og giver ølelsen af at snakke med en god veninde. En oplevelse du utvivlsomt bør give videre og dele med din veninde.

Pine

Forlag: Vinter Oversat af: Christa

Leve Poulsen

244 sider Vejl. Pris:

249,95 kr.

KU LTU R & KRITIK

Den moderne Lucky Luke Af Valdemar Lenschow, Litteraturhistorie

Vi lever i en tid, hvor succesfulde fiktionskarakterer, særligt tegneseriekarakterer, sjældent får lov til at trække sig tilbage, så længe de stadig tjener penge. Flere af de helt store syndere er selvfølgelig de amerikanske tegneseriehelte som Batman, Spider-Man og the X-Men, men også i Europa har vi store tegneserier, hvis livstid er gået langt udover deres skaberes. Faktisk finder man tre europæiske tegneserier i toppen over de bedst sælgende tegneserier nogensinde; den bedst sælgende europæiske tegneserie nogensinde er Aste-

i hånd med, at den store Goscinny, skaberen af Asterix, sluttede sig til se-

rien som forfatter på Morris’ historier i rix med Tintin ikke langt bagefter. Den 1955. tredje europæiske, og ifølge Bestlife. com tiende bedste tegneserie nogenMorris tegnede fortsat, men det var sinde, er Lucky Luke. samarbejdet mellem de to, der for alvor gjorde Lucky Luke til en succes. Siden Den ensomme cowboy dukkede første har flere andre forfattere og tegnere gang op i 1947, et påfund af den belkastet sig over tegneserien, og der ekgiske tegner Morris, der selv stod for sisterer nu over 80 albummer i hovedbåde seriens streger og tekst i flere år. serien, foruden en række spin-offs. På Tegneserien startede som en mere eller denne tid er der blevet prøvet mange mindre almindelig cowboy stribe, men forskellige temaer, historier og vinkler fik med tiden en mere humoristisk, af på serien, og i et forsøg på at prøve ofte parodisk vinkel, der adskilte den noget nyt af, lod man i forbindelse med fra sin samtids mange andre western seriens 70års fødselsdag en række fortegneserier. Denne udvikling gik hånd fattere give sig i kast med deres egne

K ULTU R & KRI T I K versioner af karakteren. Disse blev ud-

den senere western genres dystre og

givet som eksperimenter, hvor både

brutale territorium. Lucky Luke er ikke

den visuelle stil, og indholdet kunne

nogen antihelt, men for det meste en

bevæge sig væk fra hovedserien - på

ren og godhjertet cowboyhelt med den

en måde Lucky Luke forfattere normalt

simple motivation at gøre det rigtige.

ikke får lov til.

Han er ikke ude efter penge eller hævn eller berømmelse. På den anden side er

Et af disse eksperimenter ledte til en

han dog heller ikke en perfekt papfigur

mere seriøs tone og realistisk stil, end

af en cowboy uden fejl. Vi får øjeblikke

den ensomme cowboy ellers er vant til.

af sårbarhed i begge albummer. I Man-

Albummets navn var Manden der Skød

den der skød Lucky Luke møder Luke en ældre fordrukken cowboy med lungeproblemer, der drømmer om sin storslåede ungdom; et dystert spejlbillede af, hvad Luke selv kan ende som, hvis han ikke passer på, og som får ham til at genoverveje sine rygevaner. En bekendt spurgte mig forleden, om Lucky Luke så ikke røg i denne nyfortolkning af karakteren pga. politisk korrekthed, men sagen er faktisk den, at Lucky Luke ikke har røget siden 80’erne. Dette indtil da prominente karaktertræk blev fjernet, angiveligt for bedre at sælge serien i USA, og i stedet fik han et stykke strå at bide i. Men så vidt jeg ved, er dette den første gang, at dilemmaet håndteres i en konkret tegneserie.

Lucky Luke og i 2021 kom efterfølgeren; Lucky Luke Wanted. Tegneren og forfatteren bag det var den franske Matthieu Bonhomme. Forlaget Cobolt, der udgiver Lucky Luke på dansk, har sendt mig begge albummer til denne anmeldelse. På samme tid er Matthieu Bonhommes version af Lucky Luke både mere og mindre moderne end den oprindelige tegneserie. Den parodiske, postmoderne vinkel er borte, og Lucky Luke ligner snarere de klassiske western helte, som han oprindeligt havde til formål at lave sjov med. Der er ingen ratata, ingen indblik i hesten Jolly Jumpers tanker, ingen slapstick og kun en lille smule omtale af

Rygestop er en relativt moderne tema-

Dalton. Men på den anden side bevæ-

tik; det var først i 60’erne, at man for

ger tegneserien sig heller ikke ind på

alvor begyndte at indse, hvor usundt

KU LTU R & KRITIK rygning i grunden var, og det var ikke

i ham, og han ikke ved, hvordan han

noget, de fleste folk i det vilde vesten

skal gribe det an. Konklusionen lader

nogensinde hørte om. Men det er langt

svaret op til læserens egen fortolkning

fra ualmindeligt at bearbejde anakro-

på en rimelig elegant måde.

nistiske problemstillinger gennem fiktion; det gør forfattere hele tiden, og

Man kan som læser vælge at tolke,

håndteringen i Manden der skød Lucky

at Luke måske ikke er heteroseksuel,

Luke fungerer i grunden meget godt. Særligt Lucky Luke har da aldrig været nogen historisk korrekt tegneserie, men den har snarere med vilje brugt anakronismer til at fortælle sine historier fra begyndelsen af.

men der foreslås også den mulighed, at han simpelthen bare ikke har tid til kærlighed, og at han ikke ved, hvordan han skal være andet end den ensomme cowboy. Det er et lille moderne dyk ned i karakterens indre, uden at det risikerer at forarge gamle fans af tegneseri-

I Wanted dykkes der til gengæld ned i

en.

Lukes kærlighedsliv og måske seksualitet, eller rettere sagt manglen på beg-

Tegnestilen bærer også et mere reali-

ge, da en ung kvinde bliver forelsket

stisk præg, som er meget passende for det tematiske indhold. Det er stadig en karikeret verden, men den er flot tegnet, og sammen med de klassiske western farver opløfter den visuelle stil materialet. Stilen er på samme tid let genkendelig som Lucky Lukes univers og anderledes nok til indikere, at der er tale om et helt særligt album. Ligeledes er verden omkring Luke mere kompleks og beskidt end, den typisk har været før i tiden. Begge albummer indeholder rige persongallerier og fungerer godt ved at jonglere med en god håndfuld karakterer med varierende motivationer. Man føler for det meste,

K ULTU R & KRI T I K aldrig udføre denne ikoniske handling i nogle af albummerne, men rygtet florerer blandt befolkningen i det vilde vesten og får flere skurkagtige typer til at holde tilbage fra at forsøge heldet med ham. Bonhommes kærlighed til de tidlige Lucky Luke albummer er tydelig at mærke, men det er også dejligt, at den for det meste ikke tynger albummerne ned. Den eneste arv der virkelig stikker frem og påpeger den uortodokse opskrift bag denne cocktail er, hvor ofte at . man har en forståelse for hvorfor, karakterer agerer som de gør, og de forskellige elementer når at blive introduceret og falde på plads på en naturlig måde i løbet af de ca. 60 sider, som hvert album har at lege med. Nogle af karaktererne er gengangere fra tidligere Lucky Luke album; flere af dem helt tilbage fra 50’erne, men man behøver ikke forstå denne arv, for at de fungerer i historien. De introduceres hurtigt og effektivt; enten som en gammel ven eller fjende, der er vendt tilbage for at søge hævn. De benyttes med både ærefrygt og narrativ pragmatik ligesom resten af Lucky Luke mytologien. Det mest ikoniske eksempel er nok historien om, at Lucky Luke er hurtigere end sin egen skygge. Man ser ham

revolvere, høtyve og buer bliver skudt ud af hænderne på deres ejere, uden at de selv kommer synligt til skade. Hvis blot Bonhommes fortolkning tog et skridt 10% længere ind mod den rå western, så tror jeg, at han virkelig ville ramme guld. Der er intet behov for, at Lucky Luke bander eller dræber nogen med koldt blod, men dette levn fra den mere fjollede tegneserie holder spændingen lidt tilbage, særligt i første bind. Hvis Bonhomme nogensinde laver et tredje album, er det ikke urealistisk at forestille sig, at han bliver lidt modigere endnu og hopper de sidste procent. Dette er ikke en serie, som behøver at køre i lang tid, men Wanted føles heller ikke som afslutningen på denne rejse. Han har selv udtalt, at han er i tvivl om Daltonbrødene nogensinde vil dukke

KU LTU R & KRITIK . op, men det ville alligevel være spændende at se dem i denne mere seriøse udgave. Titel:

Alt i alt er Bonhommes udgave af Lucky

Luke et anderledes skud på stammen fra en tegneserie med mange år bag sig og et spændende tankeeksperiment, der på en eller anden måde fungerer ganske godt.

Manden der skød Lucky Luke

Forfatter:

Matthieu Bonhomme Forlag: Cobolt

64 sider Vejl. Pris:

219 kr.

K ULTU R & KRI T I K

Caspar Eric gør meget med sin nyeste digtsamling Af Anders Rod Thomsen, Litteraturhistorie

”I still believe / still believe” Spor af Britney Spears’ popuniverselle stemme og lyrik er et gennemgående underliggende element i Caspar Erics nyeste digtsamling Vi kan gøre meget fra november 2021. Lige netop det stadig at tro på, at noget kan gøres, er måske det tvetydige budskab, som bogen vil frem med. En tvetydighed der bevæger sig mellem grænser og grænseovergange, mellem hverdag og verdenskrise og måske mere end noget andet mellem os selv og hinanden. Værket er opdelt i 12 digtsuiter, som hver især beskæftiger sig med et bestemt tema. Allerede fra digtsamlingens begyndelse tages der dog afsæt i pandemiens favntag, hvis rolle i verden som værende noget hverdagsagtigt og næsten normalt, fungerer som en art indikator for det første digt i samlingen:

”Det er vinter igen / her hvor jeg sidder / midt i en verden / der har mistet sin uskyld. / Undtagelsestilstanden / er blevet the new normal / kh stemmen / der blev lovet kloden.”

Her står den centrale varsling om pandemiens påvirkning af verden og os, der lever i den, som det mest fremtrædende element. Verden er ikke længere ren og uskyldig, men derimod i en krisebetonet undtagelsestilstand, som på trods af sin katastrofale uvirkelighed nu fremstår som ”the new normal”. Snerten af en dystopisk fremtidsfølelse rammer, mens verden omkring ikke ænser sig selv. Hverdagens problematikker, følelser og fiaskoer bliver et udtryk for nogle af de kriser, som vi står i. Selve undtagelsestilstanden bliver rammen for klimakriserne, finanskri-

KU LTU R & KRITIK serne, de militære og humanitære kriser samt de mere familiære krisesituationer, som præger hverdagen. Forholdet mellem den fremmede og ude-

Titel:

Vi kan gøre meget

Forfatter: Caspar

Eric

frakommende teknologiske udvikling

Forlag: Gyldendal

og det urgamle, organiske og levende

194 sider

menneske portrætteres som billedet på

Vejl. Pris:

199,95 kr.

den verden, vi er ved at skabe, som allerede er skabt, og som nu skaber os:

”(…) min krop føles som en outdated model; / ikke hightech nok / ikke bygget til at føle / alle de ting / jeg føler lige nu / som om en fremmed kraft / har hacket mine algoritmer.” På trods af alle kriserne, problemerne og vores forskellige følelser af magtesløshed plæderer Caspar Eric for, at der er noget at gøre, noget at tro på. At tro på hinanden og hvad vi kan være for andre. Det handler for ham om at give plads til kærligheden og lade den trænge ind gennem de sprækker, som verdens paradoksale katastrofer skaber rum for. Et rum for et fællesskab, ”… for en fælles poesi / for at føle noget

/ for hinanden igen”.

K ULTU R & KRI T I K

Selv den største kærlighed eroderer over tid Af Laura Priyanka H. Andersen, Litteraturhistorie

Enhver stor kærlighed, synes at være verdensomvæltende, uforglemmelig og unik. Men i virkeligheden kan selv den største kærlighed smuldre væk over tid. Tænk, at et essayistisk kærligheds- og erindringsportræt som Anne Ernaux’s Simpel Lidenskab (2021, originalt 1992) kan føre til denne erkendelse, når værket gennem sine første to dele har skildret en ulykkelig og verdensomvæltende kærlighedsrelation mellem hende selv og en gift mand. En relation, som måske per excellence var på lånt tid, inden manden forlader Frankrig og rejser tilbage til sin kone. Kærligheden er hos Ernaux først og fremmest en verdensforglemmelse. Alt centreres om den elskede: ”Jeg havde ikke nogen anden fremtid end det næste telefonopkald hvor vi skulle aftale tidspunktet for vores næste møde.” Hvor hverdagen er uendelig banal, og hvor kærligheden gennemstrømmer og overdøver alt. Den elskedes tidslighed Annie Ernaux’s lille kærlighedsportræt skiller sig ud fra mængden, fordi det på

én og samme tid formår at vise kærlighedens væsen og punktere aktualiteten af den elskede. Den elskede eroderes over tid, ligesom følelsernes intensitet og mindernes nærhed og detaljegrad gør. På et tidspunkt, rammes man ikke længere af ømhed, når man husker tilbage på måden, hun blidt insisterede på, at man skulle puste øjenvippen af hendes fingerspids, med en nærmest barnlig højtidelighed og alvor i stemmen. Kærlighedens aktualitet eroderes over tid, uden at man altid helt forstår, hvorfor og hvornår ens indre følelsesliv giver slip. Hvornår erindringen ophører med at forsøge at fastholde den elskede

KU LTU R & KRITIK og alt det mindestof, der omgiver den. vil sige, de to måneder efter hendes elErnaux formår at punktere idéen om, skedes afrejse. Minderne får altså med at kærligheden har en uendelig aktua- tiden en vis flydende og udefinerbar letlitet, der overlever tidens tand. Og dette hed. En simpel grundstruktur der gengør hun i en mesterlig metarefleksion tages over tid. Og det er denne simple over, hvordan værket pludselig er frav- grundstruktur, som kærligheds- porristet forfatteren selv. Først da bliver trætter altid falder tilbage til, når den det synligt, at man ikke kan skrive et elskende begynder at skrive et portræt kærlighedsportræt, der ikke overgår til over tiden med den elskede. Men måske kærlighedens universelle væsen.

er dette også et udtryk for en tvivl: Er det overhovedet muligt at male et unikt

Kærligheden som noget uhelbredeligt portræt af den elskede? Vil det ikke alsubjektivt

tid bare blive til en fiktiv gengivelse af

På en måde, har Simpel Lidenskab lige noget, der engang var? Dette følelsesså meget universalitet som Joe Bra- mæssige portræt af kærlighedens væinards Jeg kan huske (2020:1975). For- sen, som Ernaux fremskriver, afslører di kærligheden, ligesom erindringen, måske netop den skinbarlige sandhar nogle universelle strukturer indgra- hed: at den elskede forbliver alt andet veret i sig – de fravristes deres singula- et unikt kærlighedsobjekt, når den elritet, når de over tid slibes ned til deres skende gengiver det i skrift. Da mister mest grundlæggende bestanddele og den elskede sin singularitet og overgår grundfølelser; de bliver små tableauer til kærlighedens universelle væsen. af erindring. Og de svinder ind til de Dermed vil kærlighedsportrættet – ligesamme gentagne momenter og detal- som Brainards mindekatalog – blive en jer, dem, vi klynger os til under og efter slags grundform, der altid vil fjerne sig forelskelsen. Derfor er datidsformen, fra sit objekt og overgå til læseren. Det

l’imparfait, måske kærlighedens sande form, fordi den ”anvendes om handlinger der gentages i det uendelige og tilsammen udgør en ubrudt varighed, som jeg ikke havde lyst til skulle høre op – denne tidsbøjning var et udtryk for at ’livet var smukkere dengang.’”. Det

er altså i universaliteten, der vokser et nyt rum frem, hvor læseren møder et værk, der i sig har et mulighedsrum, der tillader læseren at udfylde, sammenligne og tilslibe de følelser, erindringer og momenter, der tegnes op. Man tillader nærmest sig selv at hengive sig fuld-

K ULTU R & KRI T I K stændigt til den gendigtede kærlighed

af Simpel Lidenskab, giver denne ud-

og tage den ind i al sin intensitet, og

talelse mig en inderlig forhåbning om,

gøre den til sin egen. Indlevelsen er

at dette universelle kærlighedsportræt

dermed det modsatte af empati. Den

også kan læses som en kritik. En kritik

bliver et udtryk for kærlighedens kort-

af de i Vesten velhavende individer, der

syn, den er egoistisk, centreret om sig

kan give efter for kærligheden, som den

selv og uhelbredelig subjektivt.

ypperste form for selvrealisering. Måske kan Ernaux’s lille kærlighedsperle

En apologi for den elskende?

læses som begge dele: som en apologi

Kærligheden kan overskygge virkelig-

for den elskende, men også en påmin-

heden og omverdenen til forsvinding.

delse om, den absurde verdensforglem-

Det er derfor med lige dele lettelse og

melse kærligheden kan forårsage.

gru, når verden endelig kommer til syne i bogens tredje del. Lettelse over, at kærligheden nu kan rumme virkelighedens realitet og samtidig en gru over, at man selv kan have været skyldig i denne form for verdensforglemmelse. Således man nu kigger på kærligheden og gruer dens iboende tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv. Hvad der er sket i verden under jeg’ets forelskelsesrus, får man pludselig at vide, men denne forsinkede gøren opmærksom på uroligheder i eksempelvis Algeriet, forekommer pludselig at være halvhjertet. Jeg forestillede mig pludselig at det vrimlede med distancerede elskende, som efter deres kærlighedsrus forsøger at bortforklare eller gøre op med deres midlertidige verdensforglemmelse. Ernaux mener, at det private er politisk, men efter min læsning

Titel:

Simpel Lidenskab

Forfatter: Annie Forlag: Gads

Ernaux

Forlag

Oversat af: Niels

Lyngsø

80 sider Vejl. Pris:

149,95 kr.

KU LTU R & KRITIK

Et udslagsgivende portræt af den polariserede amerikanske identitet Af Anders Rod Thomsen, Litteraturhistorie

Den amerikanske litterat og forfatter Ben Lerner tegner, med sit ekstremt velskrevne

eksperimenterende

værk, et aldeles reflekteret og nuanceret billede af den samfundsmæssige og sociale udvikling, hvad angår emner som moderne amerikansk identitet, intellektualitet og retorik. Fortællingen tager afsæt i den fiktive karakter Adam Gordons liv, opvækst og senere voksne tilværelse. Samtidigt beskrives også Adams forældre, deres fælles og ikke mindst individuelle historier. Indimellem denne familiekrønike følger også korte og sporadiske øjebliksskildringer af karakteren Darren, hvis skæbne og liv beskrives både direkte og indirekte

forstå, hvordan noget ender og/eller udvikler sig, som det gør, og på hvilke præmisser. Det er fortællingen om en generation af unge mænd, hvis betydning er uhyre relevant for at begri-

via divergerende perspektiver.

be den kulturelle og politiske proces,

Et af de centrale elementer i romanen

i USA.

er netop samtidigheden (eller manglen på samme). De forskellige vinkler og fortællere (Adam, Jonathan (Adams far), Jane (Adams mor) og Darren etc.), hvis stemmer både vikles ind i- samt ud af hinanden, fungerer alle som en del af en større helhed. En helhed, som bygger på et forsøg på at beskrive og

der har fundet sted de sidste 20-25 år

Ben Lerner er selv opvokset i det amerikanske Midtvesten i byen Topeka inden for selvsamme tidsramme, som fortællingen primært foregår i (1990’ernes USA). Karakteren Adam, forfatteren Lerner og deres fælles historie og identitet smelter på sin vis sammen jo

K ULTU R & KRI T I K mere romanen udfoldes, hvilket på den måde inddrager et ekstra lag i forholdet mellem karakter, fortæller og forfatter.

Topekaskolen er dog mere end blot en autobiografisk og personlig fortælling, der beskæftiger sig med en familiehistorie og dens udvikling. Det er et samfundskritisk, analytisk og sprogligt eksperimenterende værk, hvis form og indhold på sin vis danner grobund for et mere overordnet billede af, hvordan et af de mest velstående, veludviklede og demokratiske lande i verden har udviklet sig, som det har. Det er fortællingen om en kultur, der i stigende grad bygger på spredning frem for samling, og det er ikke mindst historien om et lands gradvise bevægelse mod et samfund, hvis skæbne fra den ene dag til den anden lå i hænderne på en af disse spredere.

Titel:

Topekaskolen

Forfatter: Ben

Lerner

Forlag: Gads

Forlag

Oversat af: Nete

Harsberg

328 sider Vejl. Pris:

299,95 kr.

KU LTU R & KRITIK

Ud i regnskoven, ind i hjertet Af Cristina Bojesen, Litteraturhistorie

Fortællinger fra regnskoven af Horacio Quiroga er en samling af otte små fortællinger – dyrefabler – som foregår i regnskoven i området Misiones i Argentina. Alle otte fortællinger er sprængfyldt med fantastiske dyr, der tager livet ved hornene. De otte historier kredser om temaer som liv og død, overlevelse, venskab og mange andre universelle emner, som vi alle kan genkende os i. Også os mennesker. Horacio Quiroga var en uruguayansk forfatter, født i 1878, død i 1937 ved selvmord. Hans liv var præget af død og ulykker, og han valgte i perioder af sit liv at forlade civilisationen til fordel for livet i junglen. Nogle ville nok mene at tage sine børn med ud i regnskoven, og lære dem at være alene der, grænser til børnemishandling – eller i hvert fald er en lidt anden måde at opdrage børn på, end danske curling-forældre ville acceptere. Ikke desto mindre, så var det hvad Horacio Quiroga gjorde med sine børn. Dyrefablerne er skrevet til hans egne børn, så de kunne lære om den regnskov, som deres far havde bestemt at de skulle bo i. Quiroga tabte sit hjer-

te til regnskoven, og han valgte denne frem for dekadencens Paris i 1900-tallet - og tog dermed en anden vej end så mange af sine jævnaldrende kunstner-kolleger. Hos Quiroga er naturen både dæmonen og frelseren - skildpadden der redder jægeren, og leoparden der vil spise manden - det er et grundvilkår for regnskoven, at det er to modpoler, der er i konstant organisk tovtrækning, og det er også en af de ting, der gør de små historier så interessante - vekselvirkningen mellem det gode og det onde, livet og døden - det er tæt på hele tiden ligesom i den rigtige verden. Her er det bare sat ekstra på spidsen med risiko for bid og kradsemærker, lige så snart

K ULTU R & KRI T I K man træder over regnskovens tærskel.

Quiroga var inspireret af den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe, og

Historierne er fyldt med makabre og

det er noget man tydeligt kan se i dette

gyselige hændelser, og er ikke altid for

værk. Ligesom Poe, er Quirogas fokus

sarte sjæle, men det bliver serveret på

på menneskets møde med naturen, det

en charmerende og komisk måde, så

makabre, og på ting uden for normen.

man næsten glemmer, de til tider ret

I dette univers er det ikke usandsynligt

voldsomme beskrivelser. Komikken er

at dø af leopardbid eller bistik, og det

til at tage og føle på, og dialogen er nog-

er en kamp at overleve. Naturen er det

le gange så morsom, at man tager sig

farlige sted, hvor man kan blive dræbt

selv i at grine højt, når man læser det.

og spist. Naturen er ’det andet’, som

Tag for eksempel den (virkelig fantasti-

man ikke helt ved, hvor man har, og

ske) historie om kaimanerne og deres

som kan være farligt og utilregneligt,

krig mod menneskene, som indtager

men samtidig er et sted hvor man kan

deres flod med hjuldamper og krigs-

finde venner og hjertevarme. Dette er

skib.

også en fællesnævner for alle otte hi-

Dialogen er så dejligt direkte, at man

storier – fællesskabet og kærligheden

ikke kan andet end at knuselske det.

- dyrene står gang på gang sammen i

Hér et citat fra kaimanernes og men-

deres kamp mod fjenden. De hjælper

neskenes diskussion om fjernelse af en

hinanden, elsker hinanden, og sørger

barrikade, som kaimanerne har sat op

når de mister deres venner og familie.

for at standse menneskenes indtog:

Fortællinger fra Regnskoven er en sam”Kaimaner!” ling ualmindeligt makabre historier, ”Hvad er der?” svarede kaimanerne. som indeholder både bid, stik og tor”Nægter I at fjerne den?” pedoer (!) - en af mine absolutte ynd”Ja!” lingshistorier er og bliver kaimanerne ”Så ses vi igen i morgen!” der arbejder sammen og affyrer en tor”Så siger vi det!” pedo mod de dumme mennesker, som skræmmer deres fisk væk (menneskeDer er ingen slinger i valsen hér, og ne havde selv affyret adskillige torpeQuirogas kaimaner får hurtigt en plads doer først, så de var helt selv skyld i i ens hjerte. det). I fortællingerne møder vi både standhaftige skildpadder, danseglade

KU LTU R & KRITIK flamingoer med hvide ben, snakkesalige papegøjer og dovne bier. De er korte og mundrette, og man kan sagtens nå at komme igennem alle otte på en kold vinteraften.

Titel:

Fortællinger fra regnskoven

Forfatter: Horacio Forlag: Sort Oversat af: Majka

De er noget af det mest originale og forfriskende denne anmelder længe har

Quiroga

Kat

Bjørnager

118 sider Vejl. Pris:

179,95 kr.

læst, og sådan en fantasi og fortælleglæde, som Quiroga folder ud, skal man lede længe efter. Eftersom disse små historier efterhånden har været ude i verden længe (bogen med fortællingerne udkom på spansk i 1918), så er det virkelig på tide, at de nu kan læses på dansk. Bogen er oversat af Majka Bjørnager og fint og charmerende illustreret af Cecilie Egerod. Sort Kat har endnu engang bevist deres evne til at udvælge finurlige, skæve og hjertevarme værker til dansk oversættelse. Jeg er taknemmelig, for at de gør en indsats for at udbrede litteraturen i alle dens former til den danske befolkning. Mere af dét, tak!

AFSLU TEMA TN I N G

har brug for dig! Er der en forfatter gemt i dig? Eller en spirende forsker? En journalist i skjul? Eller måske en billedkunstner? Så er VISIR det perfekte sted, hvor du kan publicere dine tekster og din kunst. VISIR er Kasernens blad, og vi er derfor altid interesserede i, hvad I har på hjerte. Derfor modtager vores redaktion alle former for bidrag: anmeldelser, artikler, billeder, tegneseriestriber, skønlitteratur, akademiske artikler, etc., hvad enten de knytter sig til temaet eller ej. Har du for eksempel lyst til at skrive en anmeldelse af en bog eller en koncert, så har vi ofte mulighed for at skaffe anmeldereksemplarer eller anmelderbilletter. Hvis du er interesseret i at bidrage eller har lyst til at blive en del af redaktionen, og få ’redaktør’ på CV’et samt lære en masse i hyggelige rammer, så skriv en mail til kasernebladet@visir.com. Vi ser frem til at høre fra dig!

TE MA FOR NÆ STE NU MME R

BARNDOM TEMA FOR VISIR #92 Barndom er noget, som vi alle har gennemgået. Men hvad er det egentlig for en størrelse? Barndom betegnes som tiden, fra man bliver født, til man bliver teenager - medmindre man kigger på det rent juridisk, for så varer din barndom 18 år. Det er en tid, som i den grad former, hvem vi er som mennesker. Kært barn(dom) har mange associationer – for nogle glæde, for andre sorg og for de fleste nok en mikstur af både godt og ondt. Er barndom noget, vi er dømt til? Bliver den frataget os? Ved vi præcist, hvornår den siger farvel? Forlader den os nogensinde helt? I hvor høj grad er den vores væsens rod? Den bankende rytme og alt, hvad vi længes mod? Spørgsmålene er mange, når det kommer til VISIR #92’s næste tema – nemlig BARNDOM. Så lige meget om du har lyst til at undersøge barndom indefra eller udefra, gennem sange, artikler, noveller, digte eller noget helt andet, så send endelig dit BIDRAG ind til VISIR på kasernebladetvisir@gmail.com

#91 Frihed - April 2022