På en scene sker det faktisk, periodevis, at bandet finder taktfast sammen i rytme og melodi, men det er godt nok sjældent, faktisk så afvigende en praksis at man ligefrem tror det her er avantgarde-fis. Og det er det måske også - men fukit! Det er underholdning, og som sådan er det godt. Hvis Madness lærte sig punk ville de blive til The Mighty Mighty Bosstones, lagde Madness nu lidt tex-mex til længderne ville de lyde som Voodoo Glow Skulls (US), en solidt bundtrækkende combo, med tre spansk-amerikanske brødre i midten, fra Californien, derfor naturligt nok med mere skater end hardcore i deres punk. Men også et band, selvom de var på Epitaph Records samtidig med The Offspring, og selvom Firme ('95), bandets anden plade, faktisk er en overset perle, ikke helt kom med på den verdensomslugende punk-revival bølge i slut90'erne (inklusive Green Day og, periodevis, ska punk-kollegerne Rancid). Voodoo Glow Skulls er sat til at lukke ned for såvel Arena som Roskilde om søndagen, vil, som lige blanding af såvel The Specials og Bad Religion som spansk og engelsk, uden mindste tvivl få de sidste energier sat fri til fest. 80'er punk og 90'er hardcore kogt sammen af indie på noise rock er Pissed Jeans (US), er en slags ny grunge på statements, som Butthole Surfers remixet helt ind i bakspejlet på en monstertruck, som Sonic Youth der en dag opdager hvad bandnavnet betyder. Metoden for Pissed Jeans er den simple at sætte farten tilpas ned til at musikkens elementer står som monolitter, så punkens evigt unge kakofoni pludselig bliver reflekteret og tydeliggjort i singularitetens vold, pludselig kan samles op, dygtigt eller mindre dygtigt, til nye udbrud og udtryk på støj. En farlig og svær balancegang der kræver såvel talent som vilje som teknisk kunnen. Har vi alt sammen her. RF ’ 13 - Højt - Med mindre gang i den Kun den mand - Kris Kristofferson (US) - der kan skrive så stor en linje som "I'd trade all my tomorrows for a single yesterday" (på klassikeren ”Me and Bobby McGee" ('69)) kan tillade sig, med vægt i en stemme der stille og roligt går i støv, at formformulere sit seneste album til Feeling Mortal ('13). Den selvbetitlede debut var i 1970, siden har han, som essens af alt med rytme ud af Nashville, stået for et evigt sandt korpus af country & western, afleveret, under ord det allerede er antydet faktisk er sat med mening, med kun sang, mundharmonika og akustisk guitar. Manden er i dag 76 år gammel, var, kan selv heteroseksuelle mænd nok se, noget af et hug i sine yngre dage, datede derfor alt omkring sig der bar skørt (bl.a. Janis Joplin, Barbra Streisand og Joan Baez) og gjorde det, ved siden af
20