Udførerafdelingen Virksomhedsplan 2008

Page 1

Virksomhedsplan 2008 Udførerafdelingen


INDHOLD

1. Om Udførerafdelingen Organisationsplan for Udførerafdelingen: 2. Udfordringer og målsætninger for Udførerafdelingen i 2008 3. Udførerafdelingens indsatsområder i 2008 3.1 Ressourcer 3.2 Organisation 3.3 Ydelser 3.4. Effekt

KOLOFON

Tekst: Verner Stein Layout: Bjarne Gren

2 | Udførerafdelingen ’08

3 4 7 9 9 11 13 15


1. Om Udførerafdelingen Udførerafdelingen er etableret pr. 1. januar 2007 som resultat af den nye organisering i Beskæftigelsesforvaltningen og udgør rammen om Århus Kommunes egne beskæftigelsesrettede tilbud. Afdelingen er en samling af de tidligere kommunale beskæftigelsestilbud i Projekt og Vejledningsafdelingen, EGU (erhvervsgrunduddannelsen for unge), Sociallægeinstitutionen samt de revalideringsinstitutioner, som er overtaget fra Århus Amt. Hensigten med at samle de beskæftigelsesrettede tilbud i en Udførerafdeling er: • at styrke koordineringen af de beskæftigelsesrettede tilbud og ydelser i forhold til de behov, der udmøntes i Bestillerplanen på beskæftigelsesområdet, • at sikre øget fokus på tilpasning af de kommunale tilbud, så de matcher den enkelte borgers behov for afklaring og opkvalificering med arbejdsmarkedets krav, • at sikre effektiv drift, og • at ensrette og kvalitetssikre dokumentation af indsats og resultater i de kommunale beskæftigelsesrettede tilbud. Udførerafdelingens tilbud er samlet i tre større arbejdsmarkedscentre: AMC Nord, AMC Syd og AMC Midt, i to mindre specialcentre: Hjerneskadecentret og Rehabiliteringscenter for Flygtninge samt i Sociallægeinstitutionen.

Udførerafdelingen ’08 | 3


Organisationsplan for Udførerafdelingen

Udførerchef

UA-sekretariat (4)

AMC Nord (81) • Skejbygårds vej 13-17 • Skæring Parkvej 7 • Mosevej 20 • P.P.Ørums Gade 11, bygning 5

AMC Syd (69) • Gunnar Clausens Vej 90 • Ørnevænget 37, Beder

Sociallægeinstitutionen (35)

AMC Midt (80) • Fredens Torv 6-8 • Holmstrupgårdvej 2224 • Klokkerbakken 110 • Vestergade 58N

Hjerneskade -centret (17) • P.P.Ørums Gade 11, bygning 2

Tallene i parentes angiver antal ansatte pr. 1. januar 2008

4 | Udførerafdelingen ’08

Rehabiliterings -center for Flygtninge (15) • Skejbygårdsvej 1317


Der er samlet set ca. 300 medarbejdere i Udførerafdelingen fordelt på en lang række personalegrupper, bl.a. - - - - - - - -

socialrådgiver/socialformidler administrativt personale vejleder jobkonsulent værkstedsmedarbejder psykolog/neuropsykolog fysioterapeut læge

Der er en vis arbejdsdeling og specialisering mellem centrene i Udførerafdelingen.

Arbejdsmarkedscentrene:

På de tre arbejdsmarkedscentre udbydes forskellige arbejdsmarkedsrettede vejlednings- og opkvalificeringsforløb – herunder forrevalideringsforløb – for kontanthjælpsmodtagere og personer på sygedagpenge eller ledighedsydelse. Indsatsen omfatter endvidere straksafklaring, rådighedsvurdering samt EGU (erhvervsgrunduddannelse for unge). Den arbejdsmarkedsrettede indsats tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og foregår i et tæt samarbejde med private virksomheder.

Specialcentrene:

Hjerneskadecentrets tilbud retter sig mod personer, som i voksenalderen har pådraget sig en hjerneskade. Målet er at opnå arbejdsfastholdelse eller arbejds-integration. Centret har to tilbud. Det Fleksible Tilbud for personer med lettere følger efter hjerneskade og Det Intensive Tilbud for personer med moderate følgevirkninger efter hjerneskade. Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) udbyder individuelt tilrettelagte forløb og behandling af flygtninge med eftervirkninger af tortur, krig og flugt. Formålet er at gøre den traumatiserede flygtning i stand til at påbegynde en revalideringsproces.

Udførerafdelingen ’08 | 5


Sociallægeinstitutionen: Sociallægeinstitutionen (SI) leverer en række kerneydelser i form af socialmedicinske og psykologiske undersøgelser/ vurderinger af henviste borgere. Der ydes tillige psykolog- og lægekonsulentbistand til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens sagsbehandlere samt lægekonsulentbistand til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Sociallægeinstitutionen har endvidere lægeopgaver på området forsorg og afrusning samt på området substitutionsbehandling af misbrugere. Det samlede budget for Udførerafdelingen er i 2008 135 mio. kr. Heri er medregnet forventede indtægter for salg af revalideringspladser til øvrige kommuner på 8 mio. kr. samt 21 mio. kr. til EGU og til oprettelsen af ekstraordinære lære- og praktikpladser. Herudover har Sociallægeinstitutionen aftaler om salg af ydelser til Socialforvaltningen inden for forsorgs- og misbrugsområdet på ca. 3 mio. kr., som ligger udover det ovennævnte budget.

6 | Udførerafdelingen ’08


2. Udfordringer og målsætninger for Udførerafdelingen i 2008 Udførerafdelingens udfordringer i 2008 er at få ”organisationen endeligt på plads” efter fusionen og organisationsændringerne i 2007 og at få afdelingen til at virke som en helhed med effektive arbejdsgange og samarbejdsrelationer indadtil og udadtil. Samtidig hermed skal afdelingens tilbud tilpasses til ny lovgivning og den lokale aktiverings-strategi i Århus Kommune. Dette indebærer bl.a. øget fokus på kortere og mere effektive forløb, og på at kvalificere den enkelte til hurtigst muligt at komme i arbejde eller overgå til en direkte virksomhedsrettet indsats. Det er en særlig udfordring at udvikle vejlednings- og opkvalificeringsforløb for matchgruppe 4-5, herunder F/I’ere og unge med særlige problemer, samt vedvarende at tilpasse Udførerafdelingens tilbud til ændrede behov. Udførerafdelingen skal være kendetegnet ved et højt fagligt niveau samt effektive og klare beslutningsprocesser som grundlag for at kunne støtte borgeren til hurtigst muligt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Og Udførerafdelingen skal være kendetegnet ved at være en attraktiv arbejdsplads med gode vilkår for medarbejdernes udvikling og trivsel. Nedenstående fem målsætninger for Udførerafdelingen er udledt af de overordnede politiske og administrative målsætninger og strategier, som bl.a. fremgår af Beskæftigelsesplan 2008, af Budgetmål 2008, af Århus Kommunes Aktiveringsstrategi og af Strategi- og Udviklingsplanen for BEF 2008-2009 •

Individuelle tilbud Udvikling af individuelle tilbud til borgeren, så borgeren får de bedste muligheder for at matche arbejdsmarkedets krav.

Samarbejde med virksomheder Effektive og målrettede forløb i et styrket samarbejde med private virksomheder.

Attraktive arbejdspladser Udvikling og fastholdelse af attraktive arbejdspladser gennem gode faglige miljøer båret af vidensdeling og kompetenceudvikling.

Effektiv drift Sikring af effektiv drift med fokus på den bedst mulige ressourceanvendelse, effektive arbejdsprocesser og ledelsesinformation.

Dokumentation Standardisering og kvalitetssikring af dokumentationen af indsats og resultater.

Udførerafdelingen ’08 | 7


I Virksomhedsplanen er indsatsområderne (projekterne) systematiseret efter virksomhedsmodellens overskrifter (ROYE). I et bilag vises projekterne systematiseret efter både ROYE-modellen og de fem målsætninger. (ROYE modellen er den skabelon som virksomhedsmodellen er bygget op omkring, hvor R=Ressourcer, O=Organisation, Y=Ydelser og E=Effekt) Udførerafdelingens Virksomhedsplan 2008 er blevet til gennem en proces, hvor ledere og medarbejdere har bidraget med ideer inden for de fem målsætninger på et fælles Idé-seminar. Udførersekretariatet har efterfølgende foretaget en prioritering af de mange forslag, hvor der i prioriteringen er lagt vægt på projekter, som er tværgående for hele Udførerafdelingen, samt på at få repræsenteret projekter inden for alle fem målsætninger og overskrifter i virksomhedsmodellen. Herudover har det været væsentligt ikke at igangsætte flere projekter, end afdelingen vil være i stand til at arbejde målrettet med. De enkelte centre i Udførerafdelingen udarbejder decentrale virksomhedsplaner, som bygger videre på den fælles virksomhedsplan, men som også indeholder egne lokale prioriteringer af mål og handlingsplaner på de enkelte centre. Sammenhængen mellem målsætningerne og strategierne på de forskellige niveauer og udmøntningen i konkrete indsatsområder (projekter) i Udførerafdelingens Virksomhedsplan 2008 kan illustreres således:

Overordnede målsætninger/strategier Målsætninger for Udførerafdelingen Individuelle tilbud

Samarbejde med virksomheder

Attraktive Effektiv arbejdsdrift pladser

Konkrete projekter

8 | Udførerafdelingen ’08

Dokumentation


3. Udførerafdelingens indsatsområder i 2008 Denne virksomhedsplan beskriver de indsatsområder/projekter som Udførerafdelingen har prioriteret i 2008. Der er altså ikke tale om en beskrivelse af Udførerafdelingens samlede virksomhed men alene om de særligt prioriterede projekter, som igangsættes med det formål at sikre mere effektiv drift, fastholdelse af attraktive arbejdspladser, bedre tilbud til borgeren, samarbejde med virksomheder og øget dokumentation af afdelingens indsats og resultater. De prioriterede projekter er nedenfor samlet under overskrifterne i ROYE-modellen (ressourcer, organisation, ydelser, effekt), og for hvert projekt er der beskrevet mål, handlingsplan og succeskriterium. For nogle projekter er det muligt at være rimelig konkret i formuleringerne, men for andre projekter vil konkretiseringen af handlingsplan og succeskriterium foregå i løbet af året. Der vil også være tale om projekter, som er mere langsigtede, hvor gennemførelsen og effekten først vil vise sig i de efterfølgende år.

3.1 Ressourcer 3.1.1 Evaluering af budgetmodel Mål: Der skal i 2008 foretages en evaluering af Udførerafdelingens budgetmodel med henblik på at kunne justere modellen inden udmøntningen af budget 2009 Handlingsplan: • Kommissorium for evalueringen godkendes på ledermøde i februar 2008. • UA-sekretariatet indsamler dokumentation for anvendelsen af pladstyper (belægning), opholdstid, sammenhængende forløb mv. som input til evalueringen. • Indekseringen af pladstyper drøftes i Tilbudsgruppen. • Budgetmodelgruppen fremlægger resultatet af evalueringen i september 2008. Succeskriterium: Den evaluerede budgetmodel anvendes ved udmøntningen af det samlede budget for Udførerafdelingen i 2009

Udførerafdelingen ’08 | 9


3.1.2 Opkvalificering til nye opgaver med udplacering Mål: De medarbejdere i Udførerafdelingen, som arbejder med udplacering i virksomheder, bliver fagligt opkvalificerede, og der sikres høj kvalitet i opgaveløsningen. Handlingsplan: • Behovet for opkvalificering afdækkes i et samarbejde mellem centrene og UA-sekretariatet. • Der gennemføres nødvendig efteruddannelse i januar/februar 2008. • Der etableres et netværk for medarbejdere, som arbejder med udplacering. Netværket er et forum for faglig udvikling, vidensdeling og løbende kollegial sparring. • Samarbejdet med Virksomhedskonsulenterne i Jobcentret og de medarbejdere, som varetager udplaceringsopgaver i Udførerafdelingen, afklares mhp. snitflader/samarbejde/netværk mv. • Der gennemføres i 2. halvår 2008 et tilsyn, hvor et antal udplaceringssager udvælges til fagligt gennemsyn (kvalitetssikring). • Der gennemføres en undersøgelse i 4. kvartal 2008 blandt medarbejdere, som arbejder med udplaceringsopgaver, vedr. deres erfaringer med opgaven. • Eventuelle (nødvendige) initiativer i forlængelse af tilsynet og undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2008. Succeskriterium: Der konstateres en høj grad af kvalitet i opgaveløsningen og tilfredshed med varetagelsen af udplaceringsopgaven.

10 | Udførerafdelingen ’08


3.1.3 Trivsel på arbejdspladsen Mål: Der skal fokuseres på initiativer til at forebygge, reducere og håndtere sygefraværet samt højne trivslen blandt de ansatte i Udførerafdelingen. Handlingsplan • Synliggørelse af sygefraværet i Udførerafdelingen gennem anvendelse af sygestatistikprogrammet Essentia • UA-sekretariatet indsamler ideer og erfaringer fra centrene med initiativer til fremme af trivslen på arbejdspladsen til fremlæggelse og drøftelse i Udfører-MEDudvalget i juni 2008. • Der gennemføres i efteråret 2008 et fællesmøde under temaet: ”Hvad gør vores afdeling til et godt sted at arbejde?”, som skal bidrage med ideer til den videre udvikling af Udførerafdelingen som et attraktiv arbejdsplads. Succeskriterium: Der er ved udgangen af 2008 udarbejdet en plan for initiativer i 2009 for at fremme trivsel på arbejdspladsen i Udførerafdelingen.

Udførerafdelingen ’08 | 11


3.2 Organisation 3.2.1 Samarbejde mellem Jobcenter og Udførerafdeling. Mål: Samarbejdet mellem Udførerafdelingen og Jobcentret tilrettelægges med klare arbejdsgangsbeskrivelser og afstemning af forventninger. Handlingsplan: • Faglig Forum påbegynder primo 2008 en gennemgang af relevante instrukser og arbejdsgangsbeskrivelser vedr. samarbejdet mellem Jobcentret og Udførerafdelingen mhp. at påpege uklarheder og uhensigtsmæssigheder. Resultatet af gennemgangen drøftes med Jobcentret. • Der afholdes i januar 2008 et dialogmøde med Jobcentret om tilbuddene i 2008 og evaluering af den månedlige information om pladsåbninger. • Der aftales en model for løbende dialog mellem Jobcentret og Udførerafdelingen om samarbejdet/snitflader og behov for evt. justeringer af pladstyper. • Der afholdes i efteråret 2008 et dialogmøde mellem Jobcentret og Udførerafde-lingen som forberedelse til planlægningen af Udførerafdelingens tilbud i 2009. På dialogmødet drøftes samarbejdet og de gensidige forventninger. Succeskriterium: Samarbejdet mellem Jobcentret og Udførerafdelingen opleves effektivt mht. ressourceudnyttelse og opnåelse af resultater for borgeren.

12 | Udførerafdelingen ’08


3.2.2 Vidensdeling Mål: Der skal sikres gode vilkår for intern vidensdeling og udnyttelse af faglig ekspertise og værkstedfaciliteter på tværs af Udførerafdelingen. Handlingsplan: • Der aftales retningslinier for intern praktik for medarbejdere i Udførerafdelingen • Centrene beskriver deres (særlige) ekspertise og værkstedfaciliteter, som kan benyttes på tværs af Udførerafdelingen, og der aftales en model for samarbejde. • Der gennemføres årligt 4-6 temamøder i Udførerafdelingen for alle interesserede. • Der afholdes målrettede vidensdelings-seminarer for medarbejdere, som arbejder med samme målgruppe f.eks. stressramte, unge med særlige problemer, F/I-kvinder. • OPUS-gruppen videreføres(ØK & IT er tovholder) • Faglig Forum videreføres (UA-sekretariatet er tovholder) • Det sundhedsfaglige netværk videreføres (SI er tovholder) Succeskriterium: Der er ved udgangen af 2008 aftalt retningslinier for intern praktik samt afprøvet og tilpasset en model for udnyttelse af ekspertise og værkstedsfaciliteter på tværs af Udførerafdelingen. Der er i 2008 gennemført mindst 4 temamøder og mindst 3 vidensdelingsseminarer samt afholdt møder i de etablerede netværksgrupper.

Opus-gruppen er et netværk af økonomimedarbejdere fra centrene og medarbejdere fra Økonomisk stab Faglig Forum er en tværgående gruppe som drøfter implementering af ny lovgivning, behov for faglig efteruddannelse mv. i Udførerafdelingen Det sundhedsfaglige netværk er et netværk af sundhedsfaglige medarbejdere (læger, psykologer mv.) i Udførerafdelingen

Udførerafdelingen ’08 | 13


3.3 Ydelser 3.3.1. Udvikling af Vejlednings- og Opkvalificeringstilbuddet Mål: VOP tilbuddet i Udførerafdelingen skal udvikles til i særlig grad at imødekomme behovet hos borgere placeret i matchgruppe 4 og 5, samtidig med at forløbene effektiviseres gennem øget samarbejde med private virksomheder. Handlingsplan: • Der nedsættes primo 2008 en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til kvalitets-standarder for VOP-tilbuddene og fremme en metodeudvikling med fokus på matchgruppe 4-5 og øget samarbejde med private virksomheder. • Arbejdsgruppen indsamler erfaringer for VOP-forløb (best practice) fra centrene i Udførerafdelingen og andre aktører på landsplan. • Arbejdsgruppen afholder et arbejdsseminar, hvor resultaterne fremlægges, og forslag til kvalitets-standarder drøftes. • Arbejdsgruppen udarbejder forslag til kvalitetsstandarder, som fremlægges for ledergruppen. Succeskriterium: Der foreligger et konkret udspil fra arbejdsgruppen til kvalitetsstandarder for VOP-tilbuddene inden udgangen af 2008. Den gennemsnitlige opholdstid i de interne VOP-forløb er reduceret.

3.3.2. Tilbud til unge Mål: For at sikre en udvikling af de bedst mulige (mest effektive) tilbud til ressourcesvage unge skal der ske en systematisk opsamling af behov for tilbud og af metoder og erfaringer i ungetilbuddene. Handlingsplan: • UA-sekretariatet udarbejder i samarbejde med de relevante centre en opsamling af metoder og erfaringer i ungeindsatsen i Udførerafdelingen. • Der etableres et samarbejde med det nye Ungecenter i Jobcentret om udvikling af tilbud til målgruppen. • Eksempler på ”best practice” i ungeindsatsen præsenteres på en workshop i 2. halvår 2008 Succeskriterium: Der er ved udgangen af 2008 sikret et gensidigt kendskab til ungetilbuddene og et øget samarbejde om ungeindsatsen såvel internt i Udførerafdelingen som mellem Udførerafdelingen og Ungecentret.

14 | Udførerafdelingen ’08


3.3.3. Virksomhedsrettede tilbud til personer med væsentlig nedsat funktionsniveau Mål: Der skal udvikles tilbud - og afprøves forsøg med samarbejde med virksomheder - for personer, som kun kan klare beskæftigelse på virksomheder i 10 – 15 timer om ugen - p.g.a. nedsat funktionsevne. Handlingsplan: • I 1. halvår 2008 etableres kontakt til virksomheder, der ønsker at indgå i samarbejde om at modtage målgruppen som en del af deres fremtidige arbejdsstyrke. • Senest i 2. halvår 2008 etableres konkret samarbejde med de deltagende virksomheder med anvendelse af relevante støttefunktioner, mentorordninger, m.v. • Forsøget evalueres i 2009 Succeskriterium: Der er ved udgangen af 2008 etableret konkrete samarbejdsforsøg med virksomheder om virksomhedsrettede tilbud til personer inden for målgruppen.

3.3.4. Metoder til inddragelse af borgeren Mål: Der skal udvikles og afprøves metoder som fremmer borgerens inddragelse og engagement i sin egen sag og sikrer fremdrift i forløbet. Handlingsplan: • Der afholdes et seminar om empowerment inden for beskæftigelsesområdet og om centrenes erfaringer med anvendelse af empowerment-tilgangen • Centrene afprøver og evaluerer metoder med øget borgerindflydelse. • Inddragelse og engagement i egen sag indgår som et tema i kommende brugertilfredshedsundersøgelser i Udførerafdelingen. Succeskriterium: Der er ved udgangen af 2008 afprøvet metoder med øget borgerindflydelse, som borgerne bedømmer positivt.

Udførerafdelingen ’08 | 15


3.3.5. Tilbudsbeskrivelser Mål: Der skal ske en kvalitetssikring af tilbudsbeskrivelserne, således at det tydeligt fremgår, hvad der karakteriserer de forskellige tilbud mht. målgruppe, formål, tilrettelæggelse, varighed mv. Handlingsplan: • Den eksisterende Tilbudsgruppe i Udførerafdelingen udarbejder – med baggrund i en dialog med sagsbehandler og borger - en vejledning til udarbejdelsen af tilbudsbeskrivelserne. • Tilbudsbeskrivelserne kvalitetssikres ud fra vejledningen. • De reviderede tilbudsbeskrivelser indlægges i BEF-guiden og anvendes som input i arbejdet med evaluering af budgetmodellen. • Der gennemføres en mindre tilfredshedsmåling blandt sagsbehandlere på Jobcentret og blandt borgere. Succeskriterium: Resultaterne af tilfredshedsmålingerne viser, at samarbejdspartnerne er tilfredse med tilbudsbeskrivelserne.

3.4 Effekt 3.4.1. Projekt Korrekt registrering Mål: Dokumentation og dataregistrering sker rettidigt og ud fra klare forskrifter Handlingsplan: • Der etableres et opfølgningssystem i forhold til korrekte og rettidige registreringer i Jobsystemet og SABA • UA-sekretariatet tager initiativ til at udarbejde relevante oversigter (og præciseringer) af dokumentations- og registreringskrav i SABA, Jobsystemet og øvrige systemer • Der iværksættes i 2. halvår en faglig gennemgang af et antal sager med henblik på at præcisere dokumentationskrav og udbrede best practice Succeskriterium Der er implementeret en fælles registreringspraksis i Udførerafdelingen, og registreringer foregår rettidig.

16 | Udførerafdelingen ’08


3.4.2. Indikatorprojekt Mål: Der skal udvikles redskaber, som gør det muligt at måle og dokumentere effekten (funktionsfremgang) på ellers svært målbare områder Handlingsplan: • Der nedsættes en arbejdsgruppe til indsamling af viden om metoder til at måle ”de små forandringer” • Ud fra en drøftelse af det indsamlede materiale udvælger og tilpasser arbejdsgruppen en metode, som beskrives med henblik på pilottest i forhold til en eller flere målgrupper • Udførerafdelingen gennemfører pilottest • Arbejdsgruppen evaluerer testen og vurderer muligheder for indførelse af systematisk model i 2009 Succeskriterium: Ved udgangen af 2008 er der gjort overvejelser over, hvilke områder, der kvalitativt kan måles på, og hvordan, så der kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal indføres systematiske målinger i 2009.

3.4.3. Brugertilfredshedsundersøgelser Mål: Der skal udarbejdes et koncept for brugertilfredsundersøgelser, som skal sikre, at borgernes oplevelse af Udførerafdelingens tilbud afdækkes og synliggøres samt indgår i planlægningen af fremtidige tilbud Handlingsplan: • Der nedsættes en arbejdsgruppe, som i 1. halvår udarbejder et forslag til koncept for gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelser • Forslaget forelægges ledergruppen • Efter beslutning i ledergruppen gennemføres pilottest • Der gennemføres undersøgelse af brugernes oplevede kvalitet i Udførerafdelingens tilbud i 2. halvår 2008 efter det tilrettede og færdige koncept Succeskriterium: Der er påbegyndt en brugertilfredshedsundersøgelse af den brugeroplevede kvalitet, og aftalt hvorledes resultaterne gøres tilgængelige.

Udførerafdelingen ’08 | 17


3.4.4. Synliggørelse af UA’s indsats og resultater på Intranet Mål: Det skal sikres, at der via intranettet foregår en løbende formidling af Udførerafdelingens aktiviteter og resultater. Handlingsplan: • Der udvikles et koncept for ledelsesinformation i samarbejde med BEF, økonomi/it • Som led i konceptet udvælges de højest prioriterede resultatindikatorer til løbende præsentation på Intranettet • I starten af 2008 dagsordensættes informationsformidling på et ledermøde med henblik på at skabe fokus på relevant ”nyhedsstof” fra Udførerafdelingens centre. • Udførerafdelingens sekretariat overvåger og følger op på formidling af nyhedsstof. Succeskriterium: Der er etableret et ledelsesinformationssystem, og alle Udførerafdelingens centre har i løbet af 2008 været på intranettet med en historie om deres indsats.

Figuren på side 19 viser indsatsområderne systematiseret både efter ROYE-modellen og de fem målsætninger 18 | Udførerafdelingen ’08


Udførerafdelingen ’08 | 19


Udførerafdelingen Jægergården Værkmestergade 15 8000 Århus C Tlf.: 8940 2000


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.