LÆGEATTESTER
Jobcentrets guide i brug af lægeattester
Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 1
KOLOFON
Idè: Hanne Marklund Layout: Bjarne Gren Fotos: Colourbox Jobcenter Århus, september 2009 2 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
Målrettet brug af lægeattester Med regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet er der lagt op til et tættere samarbejde imellem jobcentrene og de praktiserende læger. I Århus Kommune har der været iværksat flere tiltag for at udvikle og forbedre samarbejdet. I samme forbindelse har kommunen besluttet, at der skal sættes fokus på attestsamarbejdet i hele kommunen.
Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune bruger årligt ca. 20.000 attester, hvoraf ca. 60% af attesterne er til de praktiserende læger. Denne pjece er en guide i brug af lægeattester, som er udarbejdet i et samarbejde med praktiserende læger i Vest og Jobcenter Århus Vest. Pjecen er en kort sammenfatning af lovgivning og aftaler på området.
Overordnet Loven siger: Kommunen kan efter tilsagn fra borgeren forlange en lægeerklæring, når det skønnes nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger. Kommunen skal ved anmodningen give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Århus Kommune gør således: Som vejledende regel indhentes ikke lægeerklæring i forbindelse med sagsopstart/beslutning om sygedagpengeret. Der kan dog være særlige behov for lægeerklæring i sager med delvis rask- eller sygemelding og i regressager. Når der bliver behov for en erklæring, skal sagsbehandler i anmodningen forklare lægen, hvad erklæringen skal bruges til samt stille specifikke, relevante spørgsmål, som ønskes nærmere belyst i erklæringen.
Dette har altid været et grundlæggende princip, at det er for borgernes skyld, vi arbejder i forvaltningen, ikke vores egen. Det er imidlertid nu nævnt i Serviceloven, Aktivloven og Retssikkerhedsloven, at borgeren skal være i centrum. Dette betyder, at vi ikke blot skal sikre borgerens retssikkerhed processuelt, men også indholdsmæssigt, borgeren skal inddrages og have indflydelse, lave handleplan osv. Borgerens samtykke er en forudsætning for, at der kan samarbejdes med lægerne og for indhentelse af lægelige oplysninger. Det kan dog få konsekvenser for borgeren, såfremt samtykke ikke gives. Lovgrundlag: Retssikkerhedslovens § 10-12, Sygedagpengelovens § 9, § 39 og §44 og Forvaltningsloven Yderligere information kan findes på Beskæftigelsesforvaltningens intranet under håndbøger. Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 3
Samarbejde/tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Samarbejdet imellem de praktiserende læger og kommunerne er udformet i en detaljeret samarbejdsaftale imellem Kommunernes Landsforening (KL) og de praktiserende lægers organisation. Det socialt-lægelige samarbejde tager udgangspunkt i gensidig respekt og forståelse for forvaltningers og lægers arbejdsvilkår til gavn for fælles klienter/ patienter. Det er kommunens opgave at stille en række sociale ydelser til rådighed for personer, som opfylder betingelserne herfor. Da mange sociale ydelser gives som kompensation ved sygdom, svækket helbredstilstand og lignende, er det vigtigt, at forvaltningen får adgang til helbredsoplysninger om enkeltpersoner til brug for deres vurdering af, om betingelserne for at få tildelt ydelserne er opfyldt. Den lovgivning, som kommunerne administrerer, indeholder en række bestemmelser, som fastslår, at kommunerne kan forlange at få udleveret/ tilsendt oplysninger fra andre – herunder ikke mindst fra andre myndigheder og læger. Tilsvarende fastslår Autorisationsloven en direkte pligt for læger til at imødekomme kommunens anmodninger om attester vedrørende borgeres helbredstilstand. Denne udlevering skal imidlertid ske under respekt for patienternes lovmæssige krav på diskretion om, hvad de i fortrolighed har meddelt deres læge. Opmærksomheden skal dog henledes på, at lægen med udgangspunkt i lægelovens § 8 og Autorisationslovens § 20 kan afvise, at udfærdige 4 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
visse attester begrundet i manglende tid. Forvaltningens ret til indhentelse af helbredsoplysninger er kun i forhold til relevante oplysninger og omfatter således ikke alle oplysninger, en borger måtte have givet sin læge, ligesom lægen kun må oplyse de for sagen relevante oplysninger. Forvaltningen har pligt til at konkretisere, hvilke helbredsoplysninger de har brug for, og hvad oplysningerne skal bruges til. Det er samtidig kommunens opgave at dokumentere, at der er hjemmel til at indhente oplysningerne. Der er modsat intet i lovgivningen, der forhindrer, at læger selv tager initiativ til iværksættelse af socialmedicinske foranstaltninger. Blanketterne i samarbejdsaftalen kan alene anvendes til udveksling af oplysninger mellem læger og kommune. Blanketter kan ikke uden aftale anvendes af andre offentlige eller private instanser som f.eks. staten, regioner, forsikringer eller dansk flygtningehjælp. Aftalen om det socialt-lægelige samarbejde kan findes på KL’s hjemmeside www.kl.dk under fagområdet sundhed og de interne retningslinier for Jobcenter Århus kan findes på intranettet i BEF-håndbogen. Lovgrundlag: Lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (Autorisationsloven)
Lægens rolle ved indhentning af attester Lægens rolle er at afgive relevante lægelige oplysninger og vurderinger. Attesterne skal udfyldes i et klart sprog, og der skal i videst muligt omfang benyttes danske og alment forståelige betegnelser for sygdomme. Diagnoser skal anføres på både latin og dansk. Overordnet har lægen ifølge Lægelovens § 8 og Autorisationslovens § 20 pligt til at udfærdige attester. Dog skal man være opmærksom på, at lægen kan afvise at udfærdige
attester der ikke kræver konsultation, såfremt lægen ikke har set patienten inden for det sidste ½ år. Se bagerst i pjecen, hvilke attester der kræver konsultation. Lægen har dog en mulighed for at afvise, at udfærdige LÆ 145 generel helbredsattest og LÆ 135 specifik helbredsattest på grund af manglende tid. I de tilfælde samt ved lange ventetider kan det anbefales, at den enkelte sagsbehandler kontakter lægen, for aftale om f.eks. en anden attest, en rundbordssamtale eller måske kan få fremskyndet attesten.
Læger – sagsbehandler, hvordan får man kontakt til hinanden? Udgangspunktet i samarbejdet med lægerne er attestsamarbejdet, men der kan være situationer, hvor der er behov for at kontakte lægen personligt, f.eks. ved afklarende/opklarende spørgsmål til en modtaget attest eller f.eks. ved tvivl om, hvilken attest, der bør indhentes eller for aftale om en rundbordssamtale. I den forbindelse oplever både sagsbehandlere og læger, at det er svært at træffe hinanden telefonisk. Lægens telefontid er primært til patienterne. Problematikken har derfor været drøftet med lægerne og vores råd er: Det kan anbefales, at der ringes i tidsrummet kl. 9.00 - 11.00 – læg
en telefonbesked hos sekretæren med oplysning om borgerens cpr.nr. og en kort beskrivelse af henvendelsen. Oplys et telefonnummer og en træffetid, hvor sagsbehandleren kan træffes. Hvis man ønsker en hurtig tilbagemelding bør træffetiden være fleksibel. Det kan også være en god ide, at sende en telefax til lægepraksisen med relevante oplysninger, som ovenfor. Lægen kan have behov for at kontakte den enkelte sagsbehandler, hvorfor sagsbehandleren bør sikre sig, at der er tydelige kontaktoplysninger, herunder også telefaxnr. på anmodningen. Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 5
Jobcentersagsbehandlerens rolle ved indhentning af attester Før der sendes en anmodning om attest er det vigtigt, at sagsbehandleren gør sig nogle overvejelser om, hvilke
problemstillinger, der ønskes belyst og hvad sagsbehandleren forventer, at lægen kan bidrage med.
Sagsbehandleren Skal indhente fornøden lægelig dokumentation. Skal før vurderingen forespørge borgeren om, hvorvidt pågældende har været ved læge med den pågældende lidelse. Skal vurdere hvilken anmodning om attest, der skal bruges ud fra den givne sag og øvrige oplysninger.
Skal tage aktiv stilling til, hvilke lægelige oplysninger der er nødvendige for, at der kan træffes en afgørelse i borgerens sag. Målret anmodningen til lægen. Jo, mere præcis vil lægens besvarelse være. Skal træffe afgørelse om sygedagpenge og kontanthjælp på baggrund af en samlet vurdering af borgerens sygdom og dens indvirkning på arbejdsevnen.
Gode råd til indhentning af attester Skriv tydeligt, hvad formålet med at indhente oplysningerne er. Skriv hvilke lægelige oplysninger jobcentret allerede er i besiddelse af, og/eller om der evt. samtidig indhentes oplysninger fra sygehus eller speciallæge. Beskriv årsagen til indhentning af oplysninger, som eksempelvis helbredsklager. Beskriv de præcise arbejdsfunktioner og evt. skånehensyn, der tages i aktiviteten/på arbejdspladsen for lægen. Spørg direkte, ikke mellem linierne, til alt, hvad der ønskes oplysninger om. Eksempelvis misbrugsproblemer. 6 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
Formuler spørgsmål der sikre en beskrivelse af, hvad borgeren fortsat kan. Stil spørgsmål der lægger op til, at lægen vurderer diagnosens/ prognosens betydning for funktionsevnen – herunder funktionsbegrænsninger og udviklingsmuligheder. Det skal fremgå klart, hvem der rekvirerer oplysningen, kontaktperson, hjemmel til indhentning af oplysning, dato m.v. Henvis til gældende lovgivning, f.eks. hvis der er tale om forlængelser.
Få brugbare svar – her 3 gode regler: 1. Et brugbart svar forudsætter brugbare spørgsmål. 2. Et brugbart svar forudsætter, at den man spørger har kendskab til den problemstilling, der spørges til. 3. Et brugbart svar forudsætter, at man spørger på den rette attest. Husk at lægen ikke nødvendigvis ved om patienten/borgeren er på sygedagpenge eller på kontanthjælp, ligesom de ikke er inde i den konkrete lovgivning omkring tidsfrister. Det kan derfor være en stor fordel for lægen, at vide i hvilken ramme spørgsmålet indgår. Indgår der eksempelvis tidsfrister omkring raskmeldinger af hensyn til lovgivning m.v., så skriv det. Delagtiggør i det hele taget kort lægen i de overvejelser/planer man har, f.eks. arbejdsprøvning/omskoling/kurser osv. Det kan ikke afvises at læger indimellem sygemelder af manglende viden om alternative muligheder.
Undgå spildtid og indhent først som sidst den relevante attest Før du sender en anmodning om attest bør du tage stilling til om lægen har noget aktuelt kendskab til den problemstilling, der skal belyses. Hvis det ikke fremgår af sagen, så spørg borgeren, som ofte vil vide det eller grib telefonen og ring til lægen. Ellers risikerer du, at lægen måske på grund af manglende tid, i stedet for at returnere attesten med anmodning om en mere tidskrævende attest, vælger at besvare en statusattest ud fra sparsom viden om problemstillingen. Hvis du er i tvivl om, hvilken attest du skal anmode om, så drøft det med den lokale sociallæge. Alle attesterne er beskrevet bagerst i denne pjece.
Hjælp dem ved at redegøre for, hvilke muligheder I ser, gør det detaljeret og spørg til lægens vurdering af disse i relation til helbredsbegrænsninger.
Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 7
Eksempler på spørgsmål ved anmodning om attester Husk du får svar som du spørger. Vi vil nedenfor komme med eksempler på spørgsmål, som kan anvendes ved anmodning om attester. Der ønskes en vurdering af, hvilke konkrete helbredsmæssige problemstillinger de foreliggende speciallægeundersøgelser har for borgeren. Der ønskes beskrivelse af, hvilke konsekvenser de helbredsmæssige barrierer, vil have for helbredstilstanden og funktionsevnen for borgeren. Kan der ventes en spontan bedring? Hvilken behandling har tidligere været gennemført, og med hvilket resultat?
8 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
Findes der behandlings- eller genoptræningsmuligheder? Og i givet fald hvilke? Hvordan vil den/de pågældende behandling(er) forbedre funktionsevnen/tilstanden? Hvor hurtigt vil en sådan ændring kunne indtræde? Hvor sandsynlig er det, at behandlingen vil have den ønskede effekt? Kan effekten antages at være varig? Hvor stor er risikoen for bivirkninger og/eller komplikationer ved den pågældende behandling?
Hvilke attester skal jeg anmode om? Ifølge lægerne er det et problem i attestsamarbejdet, hvis sagsbehandlerne spørger ind til helbredsforhold, hvor besvarelse fordrer en dialog imellem læge og patient på attester der ikke indeholder mulighed for dialog, f.eks. statusattester. Derfor er det vigtigt, at der tages stilling til om belysningen af de problemstillinger, der er i spil forudsætter en dialog imellem læge og patient? Hvis belysningen kræver en dialog med patienten, kan der anmodes om følgende attester:
Såfremt der ikke er behov for en dialog og at patienten/borgeren har været ved læge med den aktuelle lidelse, kan der anmodes om følgende attest: LÆ 125 – Statusattest Ved attesterne LÆ 225 – kronisk sygdom og LÆ 235 sygdom ifm. graviditet kan der både anmodes om en del 1 uden konsultation og en del 2 med konsultation. Ved en del 1 kræver det, at lægen har et aktuelt kendskab til problemstillingen.
LÆ 255 – Muligheden for at varetage et arbejde LÆ 135 – Specifik helbredsattest (en lidelse) LÆ 145 – Generel helbredsattest
Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 9
Blanket nr. Beskrivelse
LÆ 121 Anmodning LÆ 125 - Statusattest Bruges, hvis der er behov for lægelige oplysninger og vurdering alene baseret på journalen. Er bagudrettet. Attesten forudsætter, at lægen har et aktuelt kendskab til borgeren eller sygdommen – dvs. har set borgeren i det aktuelle forløb. Uegnet, hvis det forudsætter en dialog med borgeren.
Attesten giver:
Et kortfattet resume af et sygdomsforløb og en lægelig vurdering af helbredsforholdene mhp. en konkret problemstilling. Er bagudrettet.
Borger til Undersøgelse NEJ Lægen skal have et aktuelt kendskab til problemstillingen (spørg borgeren)
10 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
Vejledende frister
14 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Pris uden Moms 2009 Betalingsfrist
377,14 dage
Blanket nr. Beskrivelse
LÆ 131 Anmodning LÆ 135 Specifik helbredsattest Bruges, hvis der er behov for lægelige oplysninger og vurderinger, baseres på en aktuel undersøgelse. Vær opmærksom på at det kun kan omhandle en lidelse. Den aktuelle undersøgelse kan i almen praksis kun omhandle et afgrænset helbredsmæssigt problem.
Attesten giver:
Et resume af et sygdomsforløb samt en aktuel, objektiv undersøgelse af et afgrænset helbredsproblem. Herudover giver lægen sin vurdering af helbredsforholdene i forhold til den omtalte lidelse. Husk kun en lidelse.
Borger til Undersøgelse
JA
Vejledende frister
1 måned efter at borgeren har anmodet om en konsultation.
Pris uden Moms 2009 Betalingsfrist
755,14 dage
Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 11
Blanket nr.
LÆ 141 Anmodning LÆ 145 Generel helbredsattest
Beskrivelse
Bruges, hvis der er behov for, at den praktiserende læge foretager en omfattende helbredsundersøgelse af borgeren.
Attesten giver:
En beskrivelse af de fysiske og psykiske forhold samt lægens vurdering af det aktuelle problem.
Borger til Undersøgelse
JA
Vejledende frister
1 måned efter at borgeren har anmodet om en konsultation. ** Husk at angive i anmodning, hvis der skal bruges tolk.
Pris uden moms 2009 Betalingsfrist
1495,- (uden tolk) 1905,- ( med tolk) ** 14 dage
12 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
Blanket nr.
LÆ 165 LÆ 165 Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling
Beskrivelse
Lægen kan på eget initiativ komme med forslag om socialmedicinsk samarbejde.
Attesten giver:
Mulighed for, at lægen kan starte en sag hos Jobcenteret. Fordelen er at sagen identificieres tidligere.
Borger til Undersøgelse
Nej
Vejledende frister
Ingen
Pris 2009
Intet honorar
Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 13
14 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
Blanket nr.
LÆ 221 Anmodning LÆ 225 Kronisk Sygdom
Beskrivelse
Bruges til vurdering af § 56 sager
Attesten giver:
En beskrivelse af diagnose. Lægen skal samtidig bekræfte at sygdommen forventes at medføre over 10 sygedage.
Borger til Undersøgelse
JA/NEJ
Vejledende frister
Senest 7 dage efter konsultation og senest 14 dage efter den sygemeldte har modtaget anmodningen fra kommunen
Pris uden moms 2009 Betalingsfrist
145,- uden konsultation 275,- med konsultation 14 dage
Blanket nr.
LÆ 235 LÆ 235 Sygdom ifm. graviditet
Beskrivelse
Attesten kan bruges: 1. Hvor kvinden inden fire uger før forventet fødsel må sygemeldes pga. graviditetsbetinget sygdom 2. Hvor arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, uden at kvinden selv bliver syg.
Attesten giver:
Attesten beskriver lægens vurdering af, om fraværet skyldes sygdom ifm. Graviditet eller om arbejdets karakter medfører risiko for fosterskade.
Borger til Undersøgelse
JA
Vejledende frister
Senest 7 dage efter konsultation og senest 14 dage efter den sygemeldte har modtaget anmodningen fra kommunen
Pris uden moms 2009
Del 1 uden konsultation 184,-
Betalingsfrist
Del 2 med konsultation 312,14 dage
Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 15
Blanket nr. Beskrivelse
LÆ 251 Anmodning LÆ 255 Mulighed for at varetage et arbejde Der er behov for belysning af arbejdsfunktionen. Attesten anvendes når den sygemeldtes ressourcer og mulighed for at genoptage arbejdet – helt eller delvist skal vurderes. Attestens styrke er dialogen imellem læge og patient om arbejdsevne/funktionsevne.
Attesten giver:
Attesten beskriver sygdommen, forventet varighed, tilbagevendende uarbejdsdygtighed, behandlingsmuligheder, henvisninger til suppl. undersøgelser, mulighed for genoptagelse af arbejdet, misbrugsproblemer, andre helbredsmæssige forhold, skånebehov.
Borger til Undersøgelse
JA
Vejledende frister
Senest 2 uger og 3 hverdage efter den sygemeldte har rettet henvendelse til lægen.
Pris uden moms 2009
Del 1: 262,Del 2: 943,-
Betalingsfrist
16 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester
I de tilfælde, hvor varigheden er meget usikker, og hvor der er risiko for tilbagevendende uarbejdsdygtighed, udfylder lægen også del 2. Del 2 kan både udfyldes på foranledning af lægen og af forvaltningen. 14 dage
Mulighedserklæring (kun arbejdsgiver kan anmode) Ved tidsbegrænsede helbredsbetingede problemer med at varetage arbejdet Blanket nr. Blanketten
Mulighedserklæringen erstatter attest om uarbejdsdygtighed. Mulighedserklæringen anvendes, hvor medarbejderens helbredsforhold har ført til sygefravær. Attesten giver arbejdsgiver og medarbejder mulighed for at få lægens vurdering af, hvorvidt medarbejderen fremover kan varetage relevante arbejdsfunktioner, uden at helbredet forværres. Formålet er at fastholde medarbejderen i arbejdet. En arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring af en lønmodtager ved såvel kortvarigt, gentaget som ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen består af 2 dele.
Beskrivelse
Første del udarbejdes i fællesskab mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Det er arbejdsgiveren der tager initiativet. Under samtalen skal medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og evt. skåneinitiativer drøftes. Anden del udarbejdes af lægen på baggrund af del 1 og en samtale med borgeren. Indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdets anses for påkrævet. Kommunen kan evt. ved opfølgningen anmode om at se en evt. mulighedserklæring.
Borger til undersøgelse
JA
Vejledende frister
Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen med rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.
Pris
Attesten betales af arbejdsgiveren
Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 17
EGNE NOTATER _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________ _______________________________________
18 | Jobcentrets guide i brug af lĂŚgeattester
Jobcentrets guide i brug af lĂŚgeattester | 19
Jobcenter Århus Værkmestergade 3-5 8000 Århus C Tlf.: 8940 6800 jobcenter@aarhus.dk
w w w. j o b c e n t e r - a a r h u s . d k • w w w. j o b n e t . d k • e m a i l : j o b c e n t e r @ a a r h u s . d k 20 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester