Pengene og livet

Pengene og livet © Forfatter Mikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Jacobsen og Informations Forlag, 2015 Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Remote Grafik Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-7514-483-9 ”Krise!” optræder i lettere modificerede varianter i hhv. 50 idéer, redigeret af Hans-Jørgen Schanz (2014), og på internettidsskriftet baggrund.com (2014). ”Din chef er din far” er en lettere revideret udgave af kronikken ”Den paternalistiske kapitalismes genkomst”, der blev bragt i Dagbladet Information den 17. februar 2012. ”Vækst, vækst og mere vækst?” optræder i en lettere omskrevet version i 50 idéer, redigeret af Hans-Jørgen Schanz (2014).

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Informations Forlag St. Kongensgade 40 C 1264 København K www.informationsforlag.dk

Pengene og livet historier om marked og moral Af Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen, Stefan Gaarsmand Jacobsen og Mikkel Thorup

Informations Forlag

INDHOLD Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 ØKONOMISK KULTUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Tid er penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Dyrt er godt: Medicin og mærker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kartoflens politiske økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kan du stole på din købmand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Hvad koster en hest? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Goldman Sachs er Gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 ØKONOMISK TÆNKNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Økonomi eller kaos? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Da økonomividenskaben ville forklare alt . . . . . . . . . . . . . 59 Renæssancens konkurrencestat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Den helt usynlige (kvinde)hånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Naturens nødvendige kartoffelkur . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Natpotter af guld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Er økonomien en lukket butik? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Cool kapitalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 ØKONOMISK MORAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Sindets bogholderi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Velgørenhedsknappen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Moral i et bistade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Laissez-faire, mon amour! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Dydens pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Babyer til salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

ØKONOMISKE BEGREBER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Krise! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Vækst, vækst og mere vækst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Det er i din egen interesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Er økonomien uligevægtig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Den store husholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Den synlige hånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 ØKONOMISK SPROG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Frihed og finansielle supermarkeder . . . . . . . . . . . . . . . 167 Ågerkarle og lånehajer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Steen Bocians krystalkugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Den gyldne spændetrøje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Jeg har en drøm … om penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Markedet har talt – men hvad sagde det? . . . . . . . . . . . . . 193 Den sorte talmagi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 ØKONOMISKE STEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Send flere penge, tak! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Jorden ligger øde hen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Markedet og bordellet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 Grænser for markedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Fabriksbyen Pullman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 Velfærdens vogtere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 Økonomernes modelverden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 ØKONOMISKE PERSONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 Da virksomhederne fik menneske­rettigheder . . . . . . . . . . . 245 Investér i dig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 Hvem er Phil Gramm? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 Frankensteins arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Din chef er din far . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 Det økonomiske menneske er økonom . . . . . . . . . . . . . . 270 Det økonomiske menneske bor alene på en ø . . . . . . . . . . . 273 De arbejdende fattige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 Vismandens ironier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284

Forord Måske sidder du som studerende og skal læse denne bog for at få den uddannelse, der skal give et job, så du kan tjene de penge. Eller du læser den for at overveje, hvad du skal studere med ét blik i bogen og det andet på statistikker over forskellige uddannelsers livsindkomst.

Måske sidder du i din ferie på en strand og slapper fortjent af. Måske beslutter du dig derfor for at økonomisere med din tid og springe indledningen over. Måske tænker du endda, ‘det er jo ferie’, putter bogen i tasken og hopper i vandet.

Måske sidder du på Starbucks og læser denne indledning samtidig med, at du undrer dig over, at din café latte og cookie kostede på den forkerte side af 50 kr. Hvad er det, som retfærdiggør, at prisen på en kop kaffe med varm mælk og en flad småkage med nødder skal koste lige så meget som et hjemmelavet måltid mad for 4 personer?

Vores liv er præget af så mange selvfølgeligheder vedrørende vores omgang med penge og økonomi, at vi sjældent stopper op og overvejer tanken bag selvfølgeligheden. Hvilke forudsætninger har vi for at sige, at én pris er retfærdig og fair, mens en anden ikke er det?

Hvorfor rynker vi på næsen og føler foragt, hvis nogen bevidst kræver overpris for en vare? Hvorfor betaler vi gerne for noget, men ikke for andet? Hvorfor er kaffen til salg, men ikke ham eller hende der bryggede den? Økonomisk tænkning trænger sig konstant på i vores hverdag og har været et omdrejningspunkt for tænkning i hele menneskehedens historie. Denne bog handler om nogle af de spørgsmål og svar, den tænkning har givet anledning til. Og så handler den om, hvordan de 7

idéer og selvfølgeligheder, der omgiver vores økonomiske liv, egentlig er opstået. For de er ikke mere automatiske og selvfølgelige, end at de tidligere har været anderledes. Også det selvfølgelige har en historie – og noget af den historie fortæller vi her. ❊ Der findes mange måder, hvorpå man kan skrive de økonomiske idéers historie. Man kunne give den nøgterne genfortælling af tidligere og nulevende tænkeres og økonomers syn på samfundet og fortidens omgang med penge, handel, prissætninger, investeringer, dvs. den økonomiske tænknings historie. Man kunne tilbyde den minutiøse gennemgang af formler, diagrammer, tabeller og grafer over inflationens, rentens, produktivitetens og andre økonomiske forholds udvikling, dvs. økonomiens historie.

Denne bog forsøger ingen af delene. I stedet har vi forsøgt at finde sjove, skæve og gode fortællinger fra økonomiens idé- og kulturhistorie fra en 2000 år lang periode, uden skelen til hverken kronologi eller indbyrdes sammenhæng. Formålet med bogen er dels at fortælle disse gode historier. Men formålet er også at bruge disse historier til at fortælle noget væsentligt om de mange forskellige måder, vi som samfund og individer har forholdt os til økonomien på. Økonomi er ikke bare tal og tabeller. Det er også levet liv. Det er kultur og institutioner. Det er praksisser og forestillinger. Det er gode idéer og det er dårlige idéer.

Vores fokus er på idéerne – hvad har folk tænkt, sagt, skrevet, kritiseret, undersøgt, legitimeret – men vi ser også på, hvordan disse idéer altid indgår i komplekse udvekslinger med praksis. Om man mener, man retmæssigt kan eje et andet menneske eller ej, har stor betydning for, hvilken slags økonomiske relationer man indgår i. Om man tror, gud velsigner eller fordømmer penge og profit, har stor betydning for, hvad man vælger at gøre og hvordan. Om man tror, økonomi er en eksakt videnskab eller ej, er afgørende for, hvor megen vægt man tillægger, hvad økonomer siger der skal gøres.

Bogen er opdelt i en række forskellige afsnit. Nogle af kapitlerne kunne måske lige så godt høre hjemme i andre afsnit, men vi har for8

søgt at skabe lidt fortællemæssig orden i den virkelighed, der jo aldrig helt passer ind i vores kasser og kategorier. Der er ingen systematisk orden eller kronologi og kapitlerne taler sammen på kryds og tværs.

Vores idé er at give dig som læser et indblik i sammenhænge og forbindelser snarere end at påstå en eller anden overgribende orden. Kapitlernes historier har meldt sig hos os i vores akademiske arbejde med ‘økonomiske rationaliteters historie’. Vi ledte ikke efter historierne.

Men de dukkede op under vores arbejde. Vi har forsøgt at bevare noget af den frisked og overraskelse, som historierne havde og har for os.

Vi har ikke forsøgt at disciplinere dem ved at tvinge dem ind i én stor fortælling, men ønsker snarere, at hver historie kan stå for sig selv, men at hver af dem også griber ind i og taler med mange af de andre.

Denne bog er derfor ikke tænkt som en, man læser fra start til slut, men måske i højere grad som en, man går til og fra alt afhængigt af tid og lyst. Mange andre historier kunne have været valgt. Vores eneste kriterium var den gode historie og dens relevans i forståelsen af, hvordan vi historisk og aktuelt har tænkt og handlet økonomisk. Vi bringer en del citater, og de er for det meste oversat af os selv, medmindre de allerede findes i en dansk oversættelse. Vi refererer ikke direkte til, hvor vi citerer fra eller bringer lange litteraturlister. I stedet bringer vi efter hvert kapitel et par titler, der enten er citeret fra eller brugt som inspiration. ❊ Bogen er ikke kronologisk opdelt, og mange kapitler dækker meget lange tidsstræk, mens andre er fokuseret på én periode. Bogen igennem arbejder vi dog med en række epoker i den vestlige historie, som det kan være nyttigt kort at opsummere. Groft sagt anvender vi fire store epokale opdelinger i Renæssance, Oplysningstid, industrielt moderne og nutiden. Hver især betegner de fire en særlig konstellation af tænkning og idéer såvel som en særlig organisering af økonomi og politik. Det er klart, at verden og historien ikke lader sig opdele så let i helt adskilte epoker. Men for overskuelighedens skyld, og fordi de adskiller sig på væsentlige måder, giver det alligevel mening at sige, at de udgør distinkt forskellige måder at forstå det økonomiske på.

9

Renæssancen – i kapitlerne også omtalt som det tidligt-moderne – er en af den vestlige histories helt store epoker. Med lidt god vilje kan vi sige, at epoken strækker sig fra 1400 til1700. Selve ordet renæssance refererer til en genopdagelse af antikkens store græske og romerske tænkere, dvs. til tankegange før kristendommen, og til en generel genopblomstring af kunst, kultur, filosofi, økonomi mm. i modsætning til det, man betragtede som en nu forgangen mørk Middelalder.

Filosoffer som Niccolò Machiavelli (1469-1527) og Thomas More (1478-1535), kunstnere som Michelangelo (1475-1564) og ­Leonardo da Vinci (1452-1519), videnskabsfolk som Nicolaus Kopernicus (1473-1543), Galileo Galilei (1564-1642) og Tycho Brahe (15461601) åbnede et handlerum for mennesket, der ikke var afmærket og begrænset af dets middelalderlige rolle som synder. Renæssancen skaber plads til mennesket som et skabende individ. Der var stort opbrud i det politiske og økonomiske liv: Territorialstaten begyndte at blive den dominerende politiske organisation, og man udviklede de første systematiske tanker om økonomisk politik kendt under navnet merkantilisme. Åbningen af handelsveje til Asien og opdagelsen af Amerika øgede viden om verden og satte mange hævdvundne forestillinger under pres. Økonomien voksede og blev stadigt mere kompleks. Bank- og kreditvæsen blev udviklet, bogholderi og manualer for handelsfolk blev skrevet og udbredt. Gamle religiøse idéer om forbud mod ågerrenter og luksusforbrug såvel som fastsættelse af retfærdig pris frem for markedspris kom under stigende praktisk og idémæssigt pres, samtidig med at profitjagt og handelsfolk begyndte at blive betragtet som ærværdige frem for som tidligere suspekte eller syndige. Hvis du er særligt interesseret i Renæssancens økonomiske tænkning og kultur, læs da kapitlerne: ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ 10

Dyrt er godt: Medicin og mærker Kan du stole på din købmand?

Hvad koster en hest?

Renæssancens konkurrencestat Natpotter af guld Sindets bogholderi

▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

Ågerkarle og lånehajer Laissez-faire, mon amour!

Vækst, vækst og mere vækst?

Send flere penge, tak!

Jorden ligger øde hen

Oplysningstiden er den næste store frigørelse og strækker sig fra cirka 1700 til 1850. Her bliver mennesket som historieskabende væsen for alvor sat på dagsordenen, og det sker gennem formuleringen af en række friheder, der nu menes at være mennesket iboende: Økonomisk frihed som frihed fra laugsvæsen og despotiske stater; Religiøs frihed som frihed fra kirkelig tvang og overtro; Ytringsfrihed som frihed fra censur; Politisk frihed som frihed fra overgreb, arbitrær fængsling, tortur etc. Den store tyske filosof Immanuel Kant (17241804) formulerede i 1783 Oplysningstidens projekt som ”menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed”. På det politiske og økonomiske område er udviklingen gennemgribende: Staten udstrækker sin dominans over hele sit territorium med et stadigt mere omfattende embedsapparat. Store handelskompagnier formes. Der opstår en egentlig økonomisk videnskab, der forsøger at opdatere den økonomiske tænkning og praksis til de nye tanker om frihed, ikke mindst idéen om naturlig frihed. Det gøres først under overskriften fysiokratisme og siden, mest berømt formuleret af Adam Smith (1723-1790), som politisk økonomi. Lige som oplysningsfilosofferne udviklede traktater om det suveræne menneske og siden det demokratiske suveræne folk, arbejdede ligeledes økonomer og handelsfolk med udviklingen af en økonomisk tænkning og et sæt af økonomiske politikker, der ville kunne frisætte det potentiale, man overalt så i frigørelse fra de gamle strukturer og begrænsninger, man nu betegnede som ‘despotiske’. Hvis du er særligt interesseret i Oplysningstidens økonomiske tænkning og kultur, læs da kapitlerne: ▶▶ Tid er penge ▶▶ Kartoflens politiske økonomi ▶▶ Den helt usynlige (kvinde)hånd 11

▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

Naturens nødvendige kartoffelkur Moral i et bistade Dydens pris Det er i din egen interesse Er økonomien uligevægtig?

Den store husholdning Den gyldne spændetrøje Velfærdens vogtere Økonomernes modelverden

Industriel modernitet er vores betegnelse for perioden omkring 1850-1970. Den er kendetegnet ved den dramatiske udbygning af statsapparatet og opkomsten af store industrivirksomheder. Det er også i denne periode, det repræsentative demokrati, den offentlige meningsdannelse og de politiske ideologier udvikles, ligesom det er her, den økonomiske tænkning for alvor bliver matematisk og formelmæssigt baseret og begynder at betragte sig selv som en (natur) videnskab. Samtidig bliver lærestole i økonomi oprettet. Det er også i starten af denne periode, fabrikken og bureaukratiet bliver de dominerende økonomiske og organisatoriske modeller, hvilket skaber behovet for en litteratur og praksis omkring management og ledelse, opsummeret mest prominent i begreberne fordisme og taylorisme, der betegner en særlig disciplinering af arbejdet i disse kæmpeenheder som staten og industrifabrikken er, og i begrebet keynesianisme, der betegner en aktivistisk indgriben i og regulering af det økonomiske liv fra statens side. Masseforbrug og turisme er nogle af de nye måder, hvorpå det økonomiske afkast anvendes. Arbejdskampe for mere i løn eller længere ferie og de store ideologiske slag mellem højre og venstre opstår også her. Tænkningen om det økonomiske videnskabeliggøres, og økonomi bliver stadigt mere til en egentlig profession samtidig med, at kampen om, hvad det økonomiske er, hvem der skal eje og kontrollere økonomien, og hvem der skal nyde frugterne af den økonomiske aktivitet, bliver til politiske slagsmål.

Velfærdsstaten bliver til det store kompromis mellem de stridende parter, der skal sikre goder til arbejderne og sikkerhed til kapitali12

sterne. Hvis du er særligt interesseret i den industrielle modernitets økonomiske tænkning og kultur, læs da kapitlerne: ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

Er økonomien en lukket butik?

Krise!

Den synlige hånd Jeg har en drøm…om penge Den sorte talmagi Markedet og bordellet Grænser for markedet Fabriksbyen Pullman Da virksomhederne fik menneskerettigheder Frankensteins arbejder Det økonomiske menneske bor alene på en ø De arbejdende fattige Vismandens ironier

Nutiden placerer vi fra 1970erne og frem til i dag. I stedet for at give perioden et navn som de øvrige håber vi med denne sidste epokeinddeling at sætte fokus på en række opbrud omkring 1970erne, der har betydet, at nutiden ikke kun føles speciel, fordi den lige præcis er nutiden, men også fordi den faktisk på afgørende vis er noget nyt.

Med valget i 1981 af Ronald Reagan (1911-2004) i USA, Margaret Thatcher (1925-2013) i England i 1979 og helt lokalt Poul Schlüter (f. 1929) i Danmark i 1982 blev et brud med den industrielle modernitets velfærdstatskompromis indvarslet. Med udgangspunkt i neoliberalistiske tanker om frie markeder og tynde stater blev en række industrier privatiseret og liberaliseret, og ikke mindst var der en forskydning fra industriproduktion til finansvirksomhed som økonomiens centrum. Globale kapitalbevægelser blev den nye stærke kraft. Med Murens fald i 1989 syntes det, som om der nu kun var kapitalisme som en mulighed. Den ideologiske kamp var slut, mente mange, og markedet blev forsøgt udstrakt til en lang række områder, der tidligere havde fungeret efter andre principper, herunder staten og de statslige institutioner. Kreativitet, innovation, global konkur13

rence og vækst blev de nye omdrejningspunkter for den økonomiske, politiske og kulturelle praksis. Finanskrisen i 2008 og klimakrisen satte spørgsmålstegn ved det naturlige og uundgåelige ved disse udviklinger og betød en opblussen af den i mange år henslumrende ideologiske debat om marked, frihed og retfærdighed. Samtidig er det en udbredt forestilling, at nutidens økonomi grundlæggende har ændret sig, og man taler i dag om f.eks. post-industrialisme, vidensamfund eller kognitiv kapitalisme. Hvis du er særligt interesseret i nutidens økonomiske tænkning og kultur, læs da kapitlerne: ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

Goldman Sachs er Gud Økonomi eller kaos?

Da økonomividenskaben ville forklare alt Cool kapitalisme Velgørenhedsknappen Babyer til salg Frihed og finansielle supermarkeder Steen Bocians krystalkugle Markedet har talt – men hvad sagde det?

Investér i dig selv Hvem er Phil Gramm?

Din chef er din far Det økonomiske menneske er økonom

❊ Denne bog er ikke skrevet af økonomer. Du skal derfor ikke læse den for at finde ud af, om skattelettelser er godt eller skidt, eller om du skal låne til et nyt hus. Vi er idéhistorikere, og bogen handler om de økonomiske idéers historie. Vi vil ikke trætte dig med en lang udredning af, hvad idéhistorie er, men for at du kan forstå bogens format og ærinde er det måske på sin plads alligevel at sige lidt om vores tilgang. Idéhistorie er studiet af idéers historiske udvikling, f.eks. af, hvordan demokrati gik fra i 2.000 år at være en universelt udskældt idé til i løbet af 14

en ganske kort periode, groft sagt fra 1800 til 1945, at blive den eneste legitime styreform i Vesten; eller hvordan idéerne om gud, videnskabelig sandhed, det gode liv, skønhed og også handel, profit, penge, renter, markedet har udviklet sig, skiftet form, værdi og udtryk; hvordan nogle idéer opstår, og andre forsvinder; hvordan gamle idéer pludselig ser nye ud, eller nye idéer kommer til at se gamle og forældede ud.

Idéhistorie er altså kort fortalt studiet af de måder, hvorpå mennesker sætter ord på deres verden, de måder de forstår, hylder, kritiserer, begrunder eller bare beskriver deres liv og samfund på. Idéhistorie fremhæver her, at disse ord og begreber altid er historiske. De ændrer sig hele tiden. Vi er alle altid allerede i gang med både at bevare og forandre vores idéer om verden.

Denne bog forsøger at anvende idéhistorie på det økonomiske liv, altså hvilke tanker vi har gjort os om økonomisk aktivitet; om hvad økonomi i det hele taget er; om hvad der er moralsk tilladeligt, og hvad der ikke er; om hvem og hvad der tæller i det økonomiske eller ikke. Vi ser ikke kun på de økonomiske teorier, på økonomernes idéer, men er også interesserede i, hvordan alle andre begriber og beskriver det økonomiske, hvordan de legitimerer deres økonomiske aktivitet, hvilke værdier og ord de bruger til at fortælle, hvad man må med penge, og hvad man ikke må. ❊ Arbejdet med denne bog, historierne og tankerne bag, stammer fra et forskningsprojekt på Aarhus Universitet; forfatterne har været aktive i siden 2012. Projektet er støttet af Velux-fonden, og vi takker dem for deres godgørende støtte til humanistisk forskning generelt og vores projekt i særdeleshed.

Vi vil også gerne takke Alex Young Pedersen for gennemlæsning af hele manuskriptet og vigtig feedback samt vores redaktør Eva ­Eistrup for sin ganske synlige og gavnlige hånd hele vejen gennem processen.

15

ØKONOMISK KULTUR

Tid er penge Tiden går uafhængigt af vores bestræbelser på at få den til at gå hurtigere eller langsommere. Men vores oplevelse af og omgang med tid er samtidig stærkt kulturelt og historisk bestemt. Tænk et øjeblik over, hvor vanvittigt det er at møde op på en skole eller arbejdsplads på det samme tidspunkt alle hverdage (også hverdage er en underlig opfindelse) dag ud og dag ind, uafhængigt af vejr, humør og alle mulige andre forhold.

Den historisk væsentligste organisering har været omkring menneskets direkte omgang med naturen i først jæger/samler-samfund og siden landbrugssamfund, som vi kan kalde årstidernes tid bestemt af vejr, årstiders vekslen, dyrenes reproduktionscyklus etc. Alle bestemmer de rammerne for det produktive arbejde. Hvis vi her kun koncentrerer os om landbrugssamfund, så er der naturligvis afgørende forskelle på, om man er selvejer, fæstebonde, slave, mand eller kvinde, voksen eller barn, men fælles er dog, at tidsorganiseringen bestemmes af de rammer, som naturen sætter. ‘At stå op med hønsene’, som man siger. Når man trods denne afhængighed af naturen ikke skal forstå tidsforståelsen som naturlig, så er det fordi denne også er historisk kontekstuel, tillært og disciplinært håndhævet, kodificeret og symboliseret i forskellige religiøse, kunstneriske og politiske systemer. Den er en rationalisering af landbrugets produktionsform og internt differentieret ved de forskellige organiseringer af landbruget og institutionaliseret i forskellige kollektivsystemer.

Et af de væsentligste kollektivsystemer for det europæiske menneske har været den kristne kirke. Kirken etablerede sig som forvalter 19

af guds tidsmonopol: Gud skabte alt og ejer alt, herunder tiden, guds tid, som kirken organiserede efter sine helligdage og daglige påmindelser gennem kirkeklokken. Kirken var også en af de få, der registrerede tidens gang: Biografisk i kirkebøgerne, der oplistede fødsler, død og andre livsbegivenheder, og historisk gennem sin kronologisering af begivenheder, herunder kirkens egne begivenheder. Denne monopolisering af tiden var ofte i konflikt med andres anvendelse af tid, herunder handelsmandens tid. Handelsmandens aktiviteter var afhængige af kredit og dermed af renter, men kirken afviste rentetagning – kaldet åger –med henvisning til, at renter (og siden forsikring) er at tjene penge på tidens gang og dermed på noget, der kun tilhører gud (se kapitlet Ågerkarle og lånehajer). Den stadige udvikling og udbygning af handelssamfundet udfordrede kirkens tidsmonopol, der var opbygget og forfinet til et landbrugssamfund. Kirkens gradvise opgivelse af modstanden mod åger er derfor en illustration af landbrugssamfundets relative retræte over for handelssamfundets stadigt vigtigere position.

Handelsmandens tidsbehov begynder i Renæssancen at blive anerkendt, institutionaliseret, kunstnerisk fremmet, og disciplinært oplært (se kapitlet Sindets bogholderi). Der er her en vigtig forbindelse mellem rationaliseringen af handelsmandens tidsbehov og opkomsten af bogholderikunsten (se kapitlet Sindets bogholderi) som en tidsteknologi. Benjamin Franklin (1706-1790) opsummerer mere offensivt end de fleste handelsmandens tidsetik: ”Husk, at tid er penge. Den, der kan tjene ti shillings om dagen ved sit arbejde, men vandrer omkring, eller sidder ørkesløs hen halvdelen af dagen, skønt han kun bruger sixpence ved sin adspredelse eller ørkesløshed, han bør ikke anse dette for den eneste udgift; i virkeligheden har han brugt eller snarere bortkastet, fem shillings tillige”. Dette viser også, at handelsmandens tid ikke nødvendigvis kun var i konflikt med kirkens.

De to tider kunne også sameksistere, og som Franklin-citatet viser, så kunne den sekulære og økonomiske tidsopfattelse måske endda radikalisere den kaldsmæssige og moralske forståelse af menneskelivet som et evigt slid. Det, der formodentlig skete, var, at kirkens tid blev forbeholdt til højtider (og disse blev stadigt færre og kortere), og handelsmandens tid blev forbeholdt resten af ugen.

20

Opprioriteringen af handelsmandens tidsbehov skabte en ny konfliktakse, nemlig mellem handelsmanden og de håndværkere, tidlige udgaver af arbejderklassen, som han engagerede. Her ser vi de første runder af den tidskamp, der har været en afgørende del af konflikten mellem ejere og arbejdere i det moderne, og som fik sit mest eksplicitte og institutionaliserede udtryk i fabrikken. Som Max Weber (1864-1920) beskriver i sin Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, så er den ”modstander, som kapitalismens ‘ånd’ i første række måtte kæmpe med […] den følelses- og adfærdsmåde, som man kan betegne som traditionalisme”. Et af kendetegnene ved traditionalisme var egenledelse, i denne sammenhæng en tidsforståelse bestemt af umiddelbare kropslige behov, sædvane, religiøst-moralske påbud og tilkæmpede frirum. Weber tilføjer: ”Mennesket vil ikke ‘af naturen’ tjene stadigt flere penge, det vil slet og ret leve; leve som det er vant til, og tjene, hvad der dertil behøves”. Det er denne modstand, som først handelsmanden og siden kapitalisten må nedkæmpe. Den tidsrationalisering, som borgerskabet havde påført sig selv, skulle nu udvikles over for socialgrupper, der havde ganske andre, veludviklede, naturliggjorte tidsforståelser og selvbevidste tidsinteresser.

I 1355 gav guvernøren af Artois tilladelse til installeringen af en klokke i byen Aire-sur-la-Lys, ”da denne bestemte by regeres af uldproduktionen”. Som guvernøren forklarede, så ”kræver klædehandlen og andre erhverv adskillelige arbejdere, der hver dag kommer og går på arbejde til bestemte tidspunkter”. Klokkens udbredelse hænger ikke kun sammen med dens tekniske raffinering, men også intimt sammen med forandrede økonomiske behov og sociale kampe.

Klokkens ringen markerede arbejdets sekulære rytme frem for kirkeklokkens religiøse tid. Disse klokker blev opført rundt omkring i Europa og gav anledning til en mængde klokkekampe, og det i et sådant omfang, at der ofte blev udarbejdet omfattende reglementer om straffene forbundet med at ødelægge klokken, forhindre dens ringen eller at bruge den til andre (særligt rebelske) formål.

Ligesom handelsmandens tid vandt over kirkens, vandt kapitalistens over arbejderens. Det er paradoksalt nok tydeligst i Karl Marx’ (1818-1883) Kapitalen, hvor han i bind 1, kap. 8 skriver om ‘kampen 21

om den normale arbejdsdag’. Konflikten er ikke længere imod arbejdstiden, men handler nu om arbejdsdagens længde. Arbejderne havde lært borgerskabets læresætning, at tid er penge. Kampen blev hovedsagelig vundet gennem opbygningen af et omfattende kontrolog strafsystem på de enkelte fabrikker, der regulerede og censurerede arbejdernes tid og indsats som f.eks. religiøse, moralske og pædagogiske traktater om arbejdsetikkens dyd og dovenskabens laster og opbygningen af et undervisningssystem, der først og fremmest skulle lære unge mennesker at møde på et særligt tidspunkt og sidde stille i lang tid ad gangen, etc. Den væsentlige pointe er her, at det krævede enorme indsatser at naturliggøre fabrikkens tid som menneskets, at gøre dens værdier og praksisser selvfølgelige og at ændre folk gamle praksisser og levemåder.

Fabrikkens tid er den mest skematiserede og derfor også mest tydelige tidsorganisering. Det tidlige 20. århundredes fordisme er i sin kerne en totalisering af fabrikkens tid. Det er en systematisering af fabrikkens tid på en måde, der afviser og afvikler alle andre tidsregimer. Det er en mekaniseret institutionalisering af fabriksproduktionens tidsetik, ligesom Henry Ford (1863-1947) og Frederick W. Taylors (1856-1915) skrifter er nogle af dette tidsregimes vigtigste legitimeringsskrifter (se kapitlet Den synlige hånd).

Hvor landbrugets årstidscyklus, kirkens religiøse kalender, handelsmandens klokketid og fabrikkens arbejdsdag indstiftede nogle rytmiske og periodiske bevægelser, så bidrager den aktuelle økonomi – samt teknologiske, mediemæssige udvikling – til en slags nutidskonstans. De globale finansstrømme holder aldrig fri, ligesom den ‘normale’ arbejdsdag synes opløst til fordel for ‘fleksible’ arbejdstider.

Mennesket synes at haste efter computerens og internettets øjeblikkelighed. 24/7 er den nye tidscyklus, dvs. alt er nu hele tiden, nuets tid. Alt er åbent og tilgængeligt hele tiden, og arbejdet kan udføres altid og alle steder fra. Vi kan nås på telefon og computer altid, og vi kan hente alt nu og her på dem; læring og arbejde, som i begrebet livslang læring, er ikke længere adskilte tider, men samtidigheder.

Som kunstteoretikeren Jonathan Cray skriver i sin bog 24/7 – den sene kapitalisme og afslutningen for søvn: ”24/7 udtrykker en tid uden 22

tid, en tid frigjort fra alle materielle eller identificerbare demarkationer, en tid uden sekvens eller gentagelse”.

Nutidens tidsforhold kan næppe tænkes løsrevet fra den globaliserede og fleksibiliserede vidensøkonomi opsummeret mest prominent i de globale finansmarkeders evige og stadigt hurtigere køb og salg af stadigt mere abstrakte produkter. Der er et konstant pres for at leve i fremtiden nu og være på forkant. Samtidig arbejdes der individuelt og kollektivt på at finde bæredygtige modeller for den vedvarende opløsning af fabrikstidens skel mellem arbejdstid og fritid. De to tider synes i stigende grad at komme til at ligne hinanden: Vi tager arbejdet med hjem, mens arbejdet kommer til at ligne noget, vi også gør derhjemme. De to før så forkellige koder, symboler, praksisser og dermed også tidsforståelser glider ind i hinanden og bliver stadigt mere indistinkte.

Den væsentlige og afsluttende pointe er den, at også denne tidsforståelse – det evige nu – skal læres, legitimeres, institutionaliseres, symboliseres, portrætteres, for så – hvis den gentager de øvrige epoker beskrevet ovenfor – at blive, som var den det eneste naturlige. Vi er nødt til igen og igen at blive fortalt, at nu’et er det vigtigste, at vi hele tiden skal være i forandring, at alt skal gå hurtigere. Det kommer ikke til os af sig selv, men vi læres, at det er sådan, det er.

Yderligere læsning: Jacques Le Goff. 1980. Time, Work and Culture in the Middle Ages, Chicago: Chicago University Press.

Max Weber.1995. Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, København: Hans Reitzels Forlag.

E.P. Thompson. 1967. “Time, Work-Discipline, and Industrial Capitalism”, Past and Present, vol. 38, s. 56-97.

Jonathan Cray. 2013. 24/7 – late capitalism and the end of sleep, London & Verso.

23