100 mm
145 mm
28 mm
145 mm
100 mm
MARTIN SUNDSTRØM
236 mm
Den unge journalist Jens Gielstrup (1917-1943) havde to mål i sit liv – at blive forfatter og kæmpe for Danmarks ære under 2. verdenskrig. Som 21-årig udgives hans første roman, Kys til højre og venstre, der hyldes af kritikerne og gør ham til en af sin generations største talenter. Succesen fører til ansættelse på Politiken som korrespondent i London. Men da Danmark besættes, strander han i den engelske hovedstad afskåret fra familie og kæreste, og er snart fanget i tyskernes natlige bomberegn. Mødet med den norske digter Nordahl Grieg opildner for alvor Gielstrup til kamp – først i tophemmelig engelsk tjeneste – og endelig i Royal Air Force som Spitfire-pilot. Han nedskydes under en mission ved den hollandske kyst i august 1943 og dør. Kun 26 år gammel. Martin Sundstrøm (f. 1975) er journalist og tv-tilrettelægger.
MARTIN SUNDSTRØM
Her fortælles for første gang historien om den unge idealistiske forfatter Jens Gielstrup og hans dramatiske skæbne.
Historien om forfatteren og spitfire-piloten Jens Gielstrups korte og intense liv
“I skrivemaskinen sidder et papir med Royal Air Force brevhoved med en lille ørn omgivet af mottoet Per ardua ad astra, som betyder Igennem vanskeligheder når man stjernerne. Tabet af en kammerat og den efterfølgende forgæves eftersøgning på havet, har fået krigens alvor til at indfinde sig. Jens er nået til sætningen: Dette brev har jeg bedt om at lade sende til dig, hvis jeg ikke skulde vende tilbage …”
Indhold Prolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1. Det tabte land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 2. Søvnløs drømmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 3. Kærlighed på papir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 4. Smagen af succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 5. Korrespondenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 6. Strandet i London . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 7. Hemmeligt forår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 8. Vejen til himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 9. Den korte krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 Bibliografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 Kildemateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 Litteraturhenvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291 Index . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 Appendiks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299
Prolog Morgenen 23. august 1943. En ung dansk flyverløjtnant i Royal Air Force ved navn Jens Gielstrup er på vej hen over Coltishall Flyvebase i det sydøstlige England. Egentlig skulle han denne mandag have været på sin første orlov og besøgt danske venner uden for London, men han er blevet så grebet af flyvergerningen, at han har aflyst orloven for at få mere flyvetid. Og det på trods af, at han efter sine første sorties eller missioner var overbevist om, at han ikke ville overleve flere. Avancerede tyske anti-mineringsfly opererer ved den hollandske kyst, og nu skal otte piloter fra eskadrille 611 sendes af sted for at uskadeliggøre dem. De tyske fly er Ju52-mausi’ere, hvis stel bærer en kæmpe magnetring med en diameter på 15 meter, som kan fjernudløse engelske miner ved overflyvninger. Gielstrup når frem til sin Spitfire og kravler op i cockpittet på det ensædede jagerfly. Iført gul Mae West-redningsvest og faldskærm er pladsen så trang, at det næsten føles som om han er en del af flyet, da han har sat sig. Eskadrillens fly starter op med spruttende stikflammer og røg ud af udstødningsrørene, mens propellerne rykvis flår sig igang, og viril motorlyd brøler ud over startbanerne som fra sultne rovdyr. Klokken 8.55 letter otte fly fra Coltishall under ledelse af squadron leader eller eskadrilleleder Patrick ”Dizzie” Davies. I luften bliver Gielstrup mødt af en klar himmel med solskin og enkelte små skyer i godt en halv kilometers højde. Det er perfekt flyvevejr, og sigtbarheden er næsten 50 km.
MAN SKAL DØ UNG
Da han når Den Engelske Kanal, dykker flyene i to grupper ned til få meters højde over bølgerne for at komme ind under de tyske radarsystemer med omkring 360 km i timen. Gielstrup flyver i rød sektion anført af Davies, mens den anden sektion, blå, ledes af den norske kaptajn Arne Austeen. Om godt 200 kilometer vil formationen ramme den hollandske kyst. Det er kun en måneds tid og et dusin missioner siden, at Gielstrup blev færdiguddannet jagerpilot efter næsten to års træning. Han har haft to drømme i sit liv, og om en halv times tid vil drømmen om kamp mod tyskerne endelig gå i opfyldelse. Hans første drøm var at bliver forfatter. Som seksårig skrev han sin første fortælling. Som otteårig skrev han formfuldendte digte med et sjældent modent skarpsind. Som 21-årig får han udgivet sin første roman til blændende anmeldelser og bliver en af sin generations største talenter. Hans Bog er en Begivenhed. Det er den bedste, der endnu er udmærket med den fordringsfulde H.C. Andersen-Medalje. Som Debut er den kraftig som et Kanonskud og vil give et Ekko, der gentager Knaldet atter og atter – og vil blive hørt langt væk og længe efter, at Skuddet blev fyret af. Sådan skriver Frederik Schyberg, en af landets fineste litteraturkritikere om Gielstrups debutroman Kys til højre og venstre i foråret 1939. Kaj Munk kalder Gielstrup ubehagelig fuld af talent, og Julius Bomholt, senere Danmarks første kulturminister, karakteriserer romanen som følsom æstetisk og samtidigt koldt analyserende. Kritikeren Kjeld Elfelt tilslutter sig også koret: Romanen er en Debut, der ikke glemmes i en hast. Den slaar. Og den er en Veksel på Fremtiden. Jens Gielstrup vil indfri den – hvis ikke han går fallit inden, skriver han profetisk. Succesen fører til, at dagbladet Politiken hyrer Gielstrup som journalist. Men talentets forpligtigelse driver ham til at skrive 8
Prolog
endnu en utilsløret roman om unge ved udbruddet af Anden Verdenskrig. Som aner han, at krig og censur snart vil ramme Danmark. Det bliver til hans anden roman, Det gode Hjerte, der udkommer samme år som hans debut, forfattet i en 14 dages skriverus i efteråret 1939. Efter nytåret sendes Gielstrup til London som korrespondent. Da Danmark besættes 9. april 1940, befinder han sig i England som en af få frie danske. Denne morgen i august 1943 sidder han nu fastspændt som en menneskelig nerve i et virvar af instrumenter i sin Spitfire, der skærer sig igennem luften på vej mod den hollandske kyst. Klokken 10.36 kommer den lille kurby Egmond aan Zee til syne i horisonten, hvorefter formationen drejer nordpå i en afstand af otte km fra kysten. De fleste tyske skibe sejler i en kystafstand på fem-ti km, så det er her, man kan forvente at møde de tyske anti-mineringsfly, som rydder konvojruterne. Gielstrup flyver langs det europæiske fastland, hvor krigslykken for alvor er ved at vende for den tyske krigsmaskine. Nordafrika er faldet i maj, hvilket har sikret De Allierede fri adgang til Middelhavet, hvor Sicilien er faldet for en uge siden, og De Allierede forbereder nu en invasion af Italien. På Østfronten har tyskerne i juli tabt den sidste strategiske offensiv ved Kursk i historiens største kampvognsslag og har endegyldigt mistet enhver mulighed for sejr over Rusland. Men krigen er langtfra færdig. Så længe den tyske rustningsindustri i Ruhr-området tæt ved den hollandske grænse kan producere våben, kan Hitler-regimets fanatiske dødskamp fortsætte i årevis. Herredømmet over den hollandske kystlinje har derfor særlig strategisk betydning, fordi det kan påvirke forsyningslinjerne med råstoffer til rustningsindustrien. Særligt svensk jernmalm, der bruges til fremstilling af stål, er vitalt for den tyske våben industri. Derfor forsøger Royal Air Force konstant at angribe 9
MAN SKAL DØ UNG
skibskonvojerne fra Norden med tungtbevæbnede Beaufighters og at udlægge miner i konvojruterne. At tage jernmalmen fra Tyskland, er det samme som at tage insulinet fra en sukkersygepatient, sagde Winston Churchill ved krigens begyndelse. Klokken 10.40 er Spitfire-formationen i 100 meters højde, da de tre km vest for sydspidsen af øen Texel ser en stillestående tysk konvoj af minestrygere og patruljeskibe. Der er intet spor af de tyske anti-mineringsfly. Eskadrilleleder Davies beordrer rød sektion til angreb og dykker styrbord ned mod konvojen. Han angriber et af de midterste skibe, og Gielstrup følger med ham ned i angrebet, der bliver hans første ildkamp. Sværdet er nu mere meningsfuldt end pennen. Men da Gielstrup er klar til at affyre sine maskingeværer, som er placeret i Spitfire-vingerne, er han pludselig fanget i et inferno af intens og uventet præcis beskydning fra de tyske skibe. Både Davies’ og Gielstrups Spitfires bliver ramt og søger vingeskudte væk fra konvojen ud i Nordsøen. Davies når at trække sit fly op til 300 meters højde, inden skaderne tvinger ham ud nogle håndfuld kilometer væk fra Texel. Han har erfaringen med sig, da han inden krigen har arbejdet som testpilot, og han ved, at 300 meter giver ham fem sekunders frit fald, inden han rammer havet, lige tid nok til at udløse faldskærmen. Kaptajn Austeen fra blå sektion er også gået med i angrebet, men når kun at beskyde konvojen kortvarigt, inden han må trække sig på grund af voldsom antiluftskyts, der nu kommer fra tyske kystbatterier ved forsvarsstillingen Fort Erfprins på det hollandske fastland. Gielstrup er stadig på vingerne, men kun få hundrede meter over havet. Muligheden for at overleve et faldskærmsudspring er stadig til stede, da flyet pludselig vipper ned mod venstre for derefter med voldsom fart at ramme havoverfladen i et brag. Mens resterne af flyet forsvinder ned i dybet, spejder piloter fra eskadrillen forgæves efter tegn på liv i nedstyrtningsområdet. 10
Prolog
Angrebet har kostet dyrt, og kaptajn Austeen, der nu har overtaget kommandoen, afgiver ordre om retræte og sætter kursen mod England. Davies bliver efterladt på havet. Det lykkes ham såret at komme op i sin dinghy, en lille redningsflåde vedhæftet faldskærmen, som automatisk blæses op ved kontakt med vand. Tyskerne samler ham op, og han tilbringer resten af krigen i tysk krigsfangelejr. Gielstrup bliver aldrig fundet. Mere end 20 år senere konkluderer forfatteren Anders Bodelsen, at Jens Gielstrup skulle være blevet en af vores store digtere i et afsnit om Gielstrup i det litteraturbiografiske værk Danske Digtere i det 20. århundrede. Betragtningen deles næsten ordret af den senere professor i nordisk litteratur Hans Hertel i antologien Tilbageblik på 30’erne – af flere betegnet som standardværket om 1930’ernes litteratur.1 Debutromanen er stadig så kraftfuld i 1969, at den filmatiseres med blandt andre Poul Reichhardt. Forfatteren Leif Pan duro vurderer også Gielstrups forfatterskab højt og indvilliger i at skrive filmmanuskriptet sammen med instruktøren Ole Roos. Så længe rungede ekkoet fra Kys til højre og venstre. Men i stedet for at blive en af dansk litteraturs helt store forfattere, forsvinder den 26-årige Jens Gielstrup på bunden af glemslens hav ud for den hollandske kyst, mens andre unge frihedskæmpere som digteren Morten Nielsen og sømanden Kim Malthe-Bruun i stedet bliver tidløse symboler på de unge dødes offervilje og idealisme. Gielstrup fornemmede måske også selv, at et fallit ventede ham, efter at krigen truede med at gøre hans generation arveløs. Et øjeblik ønskede jeg, at jeg havde levet og skulle til at dø. Da jeg havde lagt brevet i postkassen, opdagede jeg, at de første regndråber var faldet på det blege fortov, store og mørke og tunge som blod. 11
MAN SKAL DØ UNG
Med de linjer – karakteristisk for hans knivskarpe sprog – afslutter Gielstrup sin anden og sidste roman fra 1939. Linjerne er en del af et afskedsbrev til en pige, som hovedpersonen ellers har planlagt bryllup med. Men krigen er kommet, og han er blevet indkaldt. Gielstrups forvandling fra følsom ung forfatter til kamptrænet jagerpilot er lige dele beundringsværdig og fascinerende. Han var den eneste danske kunstner, der gik i allieret krigstjeneste under Anden Verdenskrig, og én blandt kun omkring en snes danskere, som opnåede den eftertragtede status som Spitfire-pilot.2 Han havde alle muligheder for at tilbringe krigen i sikkerhed i en hemmelig engelsk organisation med forbindelser til efterretningstjenesten, men valgte alligevel at melde sig til aktiv militærtjeneste og vende sit talent ryggen. Som hovedpersonen i hans sidste roman, der fravælger kærligheden i en større sags tjeneste. I en krigstid, hvor samarbejdspolitiken skæmmede Danmarks omdømme, og 7000 danskere meldte sig frivilligt til tyske styrker, mens kun 1000 meldte sig til allieret tjeneste, heraf 110 i Royal Air Force, var Jens Gielstrup måske ikke bare et litterært forbillede, men også et menneskeligt. I det lys er Gielstrups historie en inspiration i en tid fattig på helte, men rig på gumanister – den russiske udtale af humanist, som Gielstrups ven, den norske nationaldigter Nordahl Grieg, brugte om mennesker, der nok føler uvilje mod uret, men aldrig kæmper for det, som er rigtigt. Kun få oplysninger og fotografier fra Gielstrups korte begivenhedsrige liv har hidtil været kendt, men efter års tøven har nysgerrigheden efter at vide mere om hans liv, talent og valg endelig vundet. Resultatet er denne biografi, der forsøger at kaste lys over en af dansk litteraturs mest dramatiske skæbner. Martin Sundstrøm, sommeren 2012 12
Prolog
Jens Henning Gielstrup (1917-1943).
13
100 mm
145 mm
28 mm
145 mm
100 mm
MARTIN SUNDSTRØM
236 mm
Den unge journalist Jens Gielstrup (1917-1943) havde to mål i sit liv – at blive forfatter og kæmpe for Danmarks ære under 2. verdenskrig. Som 21-årig udgives hans første roman, Kys til højre og venstre, der hyldes af kritikerne og gør ham til en af sin generations største talenter. Succesen fører til ansættelse på Politiken som korrespondent i London. Men da Danmark besættes, strander han i den engelske hovedstad afskåret fra familie og kæreste, og er snart fanget i tyskernes natlige bomberegn. Mødet med den norske digter Nordahl Grieg opildner for alvor Gielstrup til kamp – først i tophemmelig engelsk tjeneste – og endelig i Royal Air Force som Spitfire-pilot. Han nedskydes under en mission ved den hollandske kyst i august 1943 og dør. Kun 26 år gammel. Martin Sundstrøm (f. 1975) er journalist og tv-tilrettelægger.
MARTIN SUNDSTRØM
Her fortælles for første gang historien om den unge idealistiske forfatter Jens Gielstrup og hans dramatiske skæbne.
Historien om forfatteren og spitfire-piloten Jens Gielstrups korte og intense liv
“I skrivemaskinen sidder et papir med Royal Air Force brevhoved med en lille ørn omgivet af mottoet Per ardua ad astra, som betyder Igennem vanskeligheder når man stjernerne. Tabet af en kammerat og den efterfølgende forgæves eftersøgning på havet, har fået krigens alvor til at indfinde sig. Jens er nået til sætningen: Dette brev har jeg bedt om at lade sende til dig, hvis jeg ikke skulde vende tilbage …”