Computerworld nr 5 - 2023: Image

Danmarks stærkeste it-brands i 2023 ifølge de professionelle it-kunder:

Microsoft er kongen

Microsoft lader til at være helt urørlig på førstepladsen i Computerworlds årlige image-måling. For femte år i streg sidder selskabet - nu med Mette Kaagaard i spidsen - tungt på vinderplaceringen.

side 14

2023 image

IBM med Thomas Kovsted i spidsen flytter hovedkvarteret til Københavns Nordhavn side 4

statistik så meget tjener de danske it-folk om måneden side 10

Rasmus Hald er en af kun tre danskere med titlen Microsoft Regional Director side 38

Image 2023 Se hele listen med vindere og tabere blandt 50 betydelige it-virksomheder.

hands Google Pixel 7a har alt, du behøver side 42

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på cw.dk/premium/intro

Den mest direkte vej til tech-firmaernes samvittighed er gennem deres tegnebog

har vi bedt en række it-professionelle om at vurdere, hvilke kriterier der er vigtigst for dem, når de skal vælge en it-leverandør.

NDet er hverken prisen eller innovative produkter, der scorer højest, når danske it-professionelle bliver spurgt om, hvad de lægger vægt på hos it-leverandørerne.

Heller ikke, at it-leverandøren bliver set som en attraktiv arbejdsplads. Det ligger faktisk helt i bund.

I toppen finder vi til gengæld kompetente medarbejdere og leveringsevne samt leveringssikkerhed.

Det er det, som danske it-professionelle går mest op i, når de sætter jagten ind på en ny leverandør til deres kommende it-projekter.

Det viser Computerworlds Image-undersøgelse 2023. Her

Undersøgelsen giver en unik indsigt i et ofte højspændt it-marked, hvor du som it-kunde skal kunne balancere interessen i aktuelle super-hypede teknologier som AI op imod behovet for stabile, sikre og troværdige partnere til forløb, som varer tre, fem eller ti år.

Det er ikke nemt. Og selv alverdens magiske kvadranter fra Gartner, scoreboards og Service Level Agreements kan ikke skjule, at før eller siden må du tage springet og skrive under på kontrakten.

Derfor gælder det, som det

indhold

har gjort i samtlige fem år, Computerworld har foretaget Image-undersøgelsen sammen med Institut for Opinionsanalyse, at du ikke køber digitalisering af din it-leverandør. Du køber samarbejde og ro i maven.

I det hele taget viser undersøgelsen, at troværdighed, gode medarbejdere og kvaliteten af ydelser er i højsædet, når der skal leveres til it-kunderne.

Desuden er der godt nyt til særligt de virksomheder, der ikke konkurrerer på pris alene. Prisen er nemlig ikke altafgørende for de danske it-professionelle. Det er således 37 procent, der vurderer, at det har ”meget stor betydning” – mod 65 procent, der giver samme score til beho-

vet for kompetente og problemløsende medarbejdere.

En enkelt opsang skal der dog være plads til: Blot 17 procent af deltagerne i undersøgelsen vurderer, at it-leverandørens ansvarlighed over for miljø og samfund er har ”meget stor betydning”. Det er en skam.

For vi har som samfund brug for de ansvarlige tech-virksomheder. Og mens det er ved at blive bedre, ikke mindst fordi politikerne i både EU og i Folketinget nu fokuserer på techs store indflydelse, så er den mest direkte vej til tech-firmaernes samvittighed nu engang gennem deres tegnebog. 

Lars Jacobsen, chefredaktør

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

strategi IBM flytter sit danske hovedkontor med hundredevis af medarbejdere side 4

opinion It-sikkerheden i små virksomheder bliver ikke bedre af endnu en velmenende guide side 6

cloud EU er i fuld sving med undersøgelse af Microsoft Azure side 8

løn Danske it-professionelles løn er vokset pænt i det seneste år side 10

Så meget tjener de danske it-folk om måneden side 11

udbud Comm2ig mister milliardkontrakt til kommuner efter klage fra Dustin side 12

offentlig it Nyt sygesikringsystem udskydes igen på grund af ‘alvorlige’ fejl side 32

MS Hel stribe nye funktioner i Teams side 34

side 14-31

offentlig it Rigspolitiet skrotter lang række af sine it-projekter efter store problemer side 36

karriere Rasmus er en ud af tre danskere med særlig Microsoft-titel side 38

handson Google Pixel 7a har alt, du behøver side 42

handson HP overrasker med en skærm, der giver konkurrenterne baghjul side 47

opinion Når vi mødes i metaverset, skal vi invitere Emma Gad med i selskabet side 50

IBM flytter sit danske hovedkontor med hundredevis af medarbejdere

IBM skifter industrikvarteret i Brøndby ud med havudsigt i den københavnske Nordhavn. “Vi skal have en moderne og attraktiv lokation, der kan tiltrække de rigtige talenter,” siger direktør

Thomas Kovsted til Computerworld.

AF Thomas Møgelbjerg

Efter flere år på Prøvensvej 1 skifter IBM Danmark nu hovedkontoret i Brøndbys industrikvarter ud havudsigt i det østlige København. Selskabet flytter til et nyt hovedkvarter i den københavnske nordhavn, hvor selskabet flytter ind i DFDS’s tidligere hovedkvarter på adressen Sundkrogsgade 11.

Topchef Thomas Kovsted siger til Computerworld, at årsagen til flytningen blandt andet er, IBM ønsker at bringe medarbejdere tættere sammen.

”IBM Danmark kan så meget mere, end det vi leverer i dag. Men det kræver de rigtige faciliteter og omgivelser, så vi kan bringe vores dygtige medarbej-

dere sammen og give dem de rigtige rammer for at samarbejde og tænke kreativt og innovativt,” siger han til til Computerworld.

”Og det får vi nu med den nye lokation i Nordhavn,” fortsætter han.

Kovsted siger, at man har arbejdet på at samle samtlige medarbejdere i IBM Danmark på en ny lokation siden, at IBM i efteråret 2021 frasolgte sin infrastruktur-afdeling, som i dag er det selvstændige selskab Kyndryl.

Før opsplitningen havde de to selskaber sammenlagt 1.400 ansatte. Cirka halvdelen af medarbejderne blev overflyttet til

Kyndryl ved opsplitningen.

Siden har IBM Danmark og Kyndryl delt adresse i Brøndby uden for København, hvor medarbejderne har haft forskellige adgangskort, der har givet adgang til hver deres afdeling i bygningen.

Kyndryl bliver i Brøndby, mens IBM Danmark flytter sine cirka 700 medarbejdere til det nye hovedkontor på Sundkrogsgade 11.

Forventer at flytte ved årsskiftet

IBM Danmark kommer til at råde over 4.300 kvadratmeter og overtager halvdelen af bygningen på fire etager.

Selskabet får de to øverste etager alene, hvor der er adgang til tagterrasse og havudsigt.

”Der er kamp om talenterne i it-branchen. Derfor skal vi have en moderne og attraktiv lokation, der kan tiltrække de rigtige talenter,” siger Thomas Kovsted.

“Derudover ligger Nordhavn godt både i forhold til offentlig transport, hvis du kommer fra byen. Vi ligger lige ved siden af metro-stationen, men det passer godt med indfaldsveje, hvis du bor udenfor København,” siger han til Computerworld.

Bygningen er ejet af Sampension, som IBM Danmark lejer sig ind hos.

Det er endnu uvist, hvem IBM skal dele bygningen med.

”Planen er, at vi flytter ind ved årsskiftet, men der er mange ting, der kan komme i vejen med offentlige godkendelser og lignende når man er i gang med et stort byggeprojekt. Så jeg tør ikke sætte en præcis dato på,” afslutter Thomas

Kovsted.

•

IBM Danmark kan så meget mere, end det vi leverer i dag. Men det kræver de rigtige faciliteter og omgivelser.

Thomas Kovsted Administrerende direktør, IBM Danmark

THE CLOUD THAT COMES TO YOU

I gennemsnit er størstedelen - 70% i følge flere analysevirksomheder - af virksomheders applikationer og data on premise i eget datacenter. Det er der mange årsager til. Også selvom de fleste virksomheder gerne vil have en Cloud First-strategi. For cloud giver en fantastisk skalerbarhed, fleksibilitet og enkelthed i infrastrukturen samt betaling efter forbrug.

Uanset om on premise-applikationer er i virksomhedens eget datacenter, eller hostes et helt andet sted, kan man få 100% cloudoplevelse - uden at ændre på legacy systemer, kontrol og sikkerhed. Men måske vigtigst af alt, så kan cloud være en helt anden ”operating model”.

HPE GreenLake bygger på ”the cloud that comes to you”. HPE GreenLake samler alt på én arkitektur, og alt leveres som en service – lige fra edge over datacentret til cloud. Forrester har opsummeret fordelene ved HPE GreenLake.

Download rapporten “The Total Economic Impact of HPE GreenLake” på: www.hpedecoded.dk/greenlake

Her kan du også bestille en eksklusiv, strategisk gennemgang med HPE.

Af Leif Jensen

OPINION

It-sikkerheden i små virksomheder bliver ikke bedre af endnu en velmenende guide

rhvervsstyrelsen har i en analyse påpeget, at 40 pct. af de danske små og mellemstore virksomheder har et for lavt digitalt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil – og at 24 pct. af virksomhederne end ikke anvender de mest basale sikkerhedsforanstaltninger som opdateringer og backup. Hvis du spørger, hvorfor vi skal gå op i at også de små virksomheder har ordentlig it-sikkerhed, så er svaret, at de i stigende grad indrulles i en digitalisering, hvor de er det svage led i kæden – og hvis der er nogen, de cyberkriminelle godt kan lide, så er det svage led.

Noget må gøres

Jeg er selvfølgelig helt enig i, at noget skal gøres. Alle virksomheder er udsatte, og et cyberangreb kan få store økonomiske konsekvenser, uagtet virksomhedens størrelse. Jeg er dog ikke enig i, at løsningen er endnu en guide eller rapport. Vi skylder Danmarks erhvervsmæssige rygrad noget ordentlig hjælp.

Dansk Standards Guide til risikostyring - Risikostyring i forhold til cyber- og informationssikkerhed for smv’er er ikke overraskende en ganske fin introduktion til, hvordan man kan arbejde med risikostyring. Og mens jeg på mange måder synes godt om den, er jeg bange for, at den akademiske tilgang

Eikke er særlig befordrende, hvis man står som mindre selvstændig autoværksted, webshop, behandler eller konsulent.

I Danmark har vi flest af de små virksomheder med max. 10-15 mennesker. Disse små virksomheder har et andet udgangspunkt, en anden referenceramme og ofte et helt andet sprog end de mellemstore virksomheder med 300 ansatte har. Man skal typisk op i virksomhedsstørrelser med 20 administrative ansatte, før de begynder at interessere sig for it-sikkerhed.

Skal vi have de små virksomheder i tale mht. it-sikkerhed, skal vi træde endog mange skridt tilbage og begynde ved det helt grundlæggende: Hvorfor skal de overhovedet interesse sig for it-sikkerhed?

Mere nærvær

Den bedste måde at forklare en lille virksomhed, at de har behov for at se ordentligt på deres it-sikkerhed, er at tale om, hvad det vil betyde for dem, at de online-systemer, som de er blevet afhængige af, for at kunne bestille reservedele, indberette moms, sende fakturaer osv., går ned, når de bliver ramt af et hackerangreb. Og at hackerangreb ikke er forbeholdt de store virksomheder, men altså også rammer vilkårligt – også de virksomheder, der ikke føler, de har noget, som hackerne vil have. Der skal håndgribelig information til, som giver mening for virksomhederne. Som f.eks., hvad det vil betyde, hvis den lille

Skal vi have de små virksomheder i tale mht. itsikkerhed, skal vi træde endog mange skridt tilbage og begynde ved det helt grundlæggende: Hvorfor skal de overhovedet interesse sig for it-sikkerhed?

HELT andet sted. De bruger tid på at overleve myndighedernes krav til APV, arbejdstilsynet, momsregnskab og diverse andre påkrævede indberetninger til myndighederne - og så ellers fokusere på deres forretning, så de kan overleve.

Vi mangler stadig en mulighed for at adressere dem på et sprog, de forstår – og det er simpelthen ikke det samme, når vi taler en lille håndværksvirksomhed og en produktionsvirksomhed, der arbejder internationalt. Værktøjer til store, mellemstore og små virksomheder er meget forskellige – og det bør vores rådgivning til dem derfor også være.

Regeringen må på banen

virksomhed ikke kan bruge sine computere i 10 dage, eller hvis hackerne låser virksomhedernes oplysninger, så de ikke kan få information om deres kunder. Det kan virke simpelt, men det er afgørende.

Så hvor går de 180.000 små virksomheder i Danmark så hen, hvis de enten bliver ramt af et cyberangreb eller gerne vil prøve at undgå et? Små virksomheder googler nemlig ikke en hjemmeside og tjekker, hvilken risikoprofil, de hører ind under. De er et

Jeg ville ønske, at det offentlige Danmark snart får sat initiativer i værk, så de små virksomheder kan få reel hjælp. Både før, men så sandelig også når uheldet er ude. Mens vi venter på, at regeringen for alvor tager højde for, at det meste kriminalitet efterhånden foregår online, så er HackerStop, som Dansk IT har udviklet, et godt sted at begynde. De forstår at forklare it-sikkerhed, så alle kan være med!

Men der er nok lang vej til at det sker. Og derfor vil jeg gerne opfordre til at vi, som situationen er lige nu, har mindre fokus at bruge ressourcer på at finde ud af hvem, der har hacket os, og i stedet bruge kræfterne på at beskytte os. Jo sværere vi gør det for hackerne, des mindre lukrativ en forretning er det for dem. •

CBO hos ESET Nordics

Populær dansker i toppen blandt globale mastodonter

Det dansk-grundlagte IT-sikkerheds- og infrastrukturfirma Conscia befinder sig igen i år i toppen af Computerworlds årlige imageanalyse.

Den danske IT-virksomhed Conscia ligger igen i år i top-20 af Computerworlds årlige imageanalyse.

Grunden til den vedvarende gode placering i imageanalysen finder man i virksomhedens konstante fokus på både høj medarbejderog kundetilfredshed.

”Glade og engagerede medarbejdere er en forudsætning for glade og tilfredse kunder, og derfor arbejder vi meget fokuseret på at ansætte de helt rigtige mennesker, for derefter at sætte dem fri i en flad organisation med et stærkt sammenhold,” fortæller Conscias direktør Martin Høyer.

”Vi er ambitiøse på hinandens vegne og arbejder aktivt med at facilitere faglig videndeling, og derfor har vi også ofte kolleger, der læser sammen op til eksamener.”

Faste værdier gennem 20 år

Conscia blev grundlagt i 2003 og har siden arbejdet med tre faste grundsøjler, der fungerer som leveregler for både ansatte og ledere. Martin Høyer forklarer: ”Høj faglighed er et kardinalpunkt i Conscia, og vi forsøger at kvantificere den ved at have en målsætning om altid at være den bedst certificerede partner på vores kerneteknologier. Vi er ambitiøse på hinandens vegne og arbejder aktivt med at facilitere faglig videndeling, og derfor har vi har også ofte kolleger, der læser sammen op til eksamener.

Kunder med komplekse

Om Conscia

udfordringer er af samme grund særligt populære i teknikteamet, hvor de indbyrdes sparrer om de svære udfordringer.”

Næste grundsøjle kalder Conscia for ”musketéreden”, som dækker over et fællesskab

”Vi har både kunder og medarbejdere, der har været med i snart 20 år. Det har vi fordi, vi har en gensidig tillid til hinandens kompetencer og tør at være ærlige og ambitiøse på hinandens vegne” på tværs af fagområder og afdelinger, der sikrer, at kolleger hjælper hinanden. Egoister eller ”silo’ister” som Martin kalder dem, bliver sorteret fra i ansættelsesprocessen, også selvom de er vanvittig dygtige. For fællesskabet er den grundsøjle, der sikrer, at supporten kan eskalere et kundeproblem fredag aften og være sikre på, at en kollega springer fra svigermors veldækkede middagsbord for at hjælpe. Musketéreden er både en forudsætning for glade medarbejdere og glade kunder, og den betyder også, at succeser fejres på tværs af hele virksomheden - ikke blot i en afdeling.

Den tredje grundsøjle er lange relationer, og den forklarer Martin Høyer sådan her: ”Samarbejde kræver tillid, og tillid tager tid at opbygge. Derfor arbejder vi for lange relationer både internt med medarbejdere og eksternt

Conscia leverer IT-sikkerhed, pålidelig IT-infrastruktur og 24/7-services inden for komplekse netværk, hybrid cloud og mobile enheder til private og offentlige aktører. Conscia Danmark beskæftiger cirka 200 i Brøndby, Odense og Aarhus. Conscia group er til stede i seks europæiske lande og beskæftiger ca. 1000.

med vores kunder. Vi har både kunder og medarbejdere, der har været med i snart 20 år. Det har vi fordi, vi har en gensidig tillid til hinandens kompetencer og tør at være ærlige og ambitiøse på hinandens vegne. Vi siger ofte nej, og jeg mener, at nej kan være et positivt ord. Hellere sætte de rigtige grænser og lave noget, man kan stå inde for, end at give køb på sin faglighed og overbevisning. Den præmis køber vores gode kunder ind på og kvitterer for ved at blive hos os.”

Kontinuerlig vækst

Conscias stærke værdier har vist sig også at være opskriften på en økonomisk solid forretning. Fra en lille virksomhed med fire stiftende ildsjæle, er forretningen vokset til i dag at være en europæisk spiller med ca. 1.000 medarbejdere, der arbejder ud fra kontorer i seks lande og som omsætter for 3,3 milliarder kroner og

med en årlig vækst på ca. 20%. Conscia Danmark beskæftiger i dag cirka 200 i Brøndby, Odense og Aarhus. Det danske selskab er ekspanderet kraftigt de seneste år og har på fem år øget omsætningen med 69% og driftsindtjeningen med 56%. Seneste regnskab for den danske forretning viser en omsætning på 1,2 mia. kr. og en driftsindtjening på 124 mio. kr.

Glade medarbejdere og høj kundetilfredshed går hånd i hånd Conscia måler både medarbejder- og kundetilfredshed efter Net Promoter Score-metoden, hvor måleskalaen går fra -100 til +100. I 2022/23 var medarbejdertilfredsheden 83 og kundetilfredsheden 90. Hvilket er meget langt over branchestandard.

Martin Høyer, Adm. Direktør i Conscia

EU er i fuld sving med undersøgelse af Microsoft Azure

Microsofts store cloud-platform undersøges af EU’s konkurrencemyndigheder, som lige nu udspørger tech-gigantens konkurrenter og kunder.

icrosoft har netop fået godkendelse fra EU for sit opkøb af Activision Blizzard, men nu er der igen knaster mellem de to parter.

EU’s konkurrencemyndigheder undersøger nemlig Microsofts cloud-platform Azure.

Det skriver Bloomberg.

EU undersøger om Microsoft udnytter sin markedsstyrke til at

Mpresse konkurrenterne ud

Lige nu er der tale om “en uformel undersøgelse”, hvor EU udspørger konkurrenter og kunder om, hvordan Microsoft potentielt kan misbruge sin adgang til forretningsfølsomme oplysninger, der tilhører cloud-virksomheder, som tech-giganten har kommercielle forbindelser med.

Myndighederne vil vide, om Microsoft udnytter disse fortrolige oplysninger til at konkurrere

med cloud-tjenesteudbydere på markedet.

Formel undersøgelse på trapperne

Tiltaget tyder på, at der snart kan påbegyndes en formel undersøgelse, skriver Bloomberg.

Forskellige parter havde deadline 16. maj for at svare EU, og derefter har de til udgangen af måneden til at indsende beviser.

EU’s undersøgelse kommer efter en lang periode med klager mod Microsoft fra andre cloudleverandører blandt andet igennem organisationen CISPE – Cloud Infrastructure Services Providers in Europe, som blandt andet tæller AWS som medlem.

Tidligere klager er også kommet fra franske OVH Cloud, italienske Aruba, en dansk

cloud-forening, og Nextcloud, skriver Bloomberg.

Klagerne har tidligere fået Microsoft til at foretage ændringer i sine cloud-kontrakter. •

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Myndighederne vil vide, om Microsoft udnytter disse fortrolige oplysninger til at konkurrere med cloudtjenesteudbydere på markedet.

Omtanke

Tusindvis af varer certificeret med alt fra EU-Blomsten til Svanemærket

En ansvarlig totalleverandør

Interesserer du dig for miljøet og klimaet, og for at tage ansvar for de fremtidige generationer?

For det gør vi nemlig hos Lomax!

Faktisk så meget, at vi har skabt et digitalt univers udelukkende med certificerede varer.

I vores Omtanke-univers finder du tusindvis af varer mærket med alt fra Fairtrade til FSC® (FSC N001789) og Svanemærket

Det er varer som du ikke bare kan få stor glæde af i din arbejdsdag, men som også tager hensyn til natur og mennesker.

Med hjælp fra dig som kunde kan vi løbende tilbyde flere varer der er produceret med omtanke, og på den måde skabe en bedre fremtid for os alle sammen.

lomax.dk/omtanke

Et af vores største ønsker er, at vi kan fortsætte med at gøre det nemt for dig som kunde at handle ansvarligt – samtidig med at vi bevarer respekten for verden omkring os.

Større lønforhøjelser end de fleste:

Danske it-professionelles løn er vokset pænt i det seneste år

Danske it-folk har oplevet en højere lønfremgang en resten af arbejdsmarkedet det seneste år, men det er dog stadigvæk malurt i bægeret, lyder det fra fagforbundet Prosa.

AF Jacob Ø. Wittorff

De danske it-professionelle har i løbet af det seneste år oplevet en større lønfremgang en resten af arbejdsmarkedet.

Det viser fagforbundet Prosas lønstatistik for 2023.

Ifølge lønstatistikken er de it-professionelles løn således steget med 4,5 procent i det seneste år, mens de danske lønmodtagere generelt blot har oplevet en lønstigning på 3,4 procent.

Acennitet sikrer større lønfremgang

Medregner man lønstigninger på grund af anciennitet, vil der ifølge Prosa være tale om endnu højere lønstigning på 6,8 procent.

Hos Prosa vurderer man, at den højere lønstigning hos it-professionelle skyldes, at det er en af de faggrupper, som er særligt eftertragtet på det danske arbejdsmarked.

”Løn er anerkendelse, løn er motivation, løn er fastholdelse,

og i et it-arbejdsmarked, hvor der i den grad er rift om it-professionelle og deres kompetencer er det naturligt, at arbejdsgiverne tænker løn ind som et parameter til at gøre virksomheden attraktiv for ansatte og potentielle jobsøgende,” oplyser næstformand i Prosa, Curt Kjærsgaard Raavig, i en skriftlig meddelelse til Computerworld.

Tilbagegang i reallønnen Hos Prosa understreger man dog, at inflationen på 7,7 procent betyder, at der vil være tale om en reallønstilbagegang 0,9 procent.

Her opfordrer Curt Kjærsgaard Raavig it-folkene til at forsøge at kompensere for tilbagegangen ved individuelle forhandlinger og forskellige typer medarbejdergoder.

“Det bedste redskab ved individuelle lønforhandlinger er først og fremmest at bruge argumenter for, hvorfor den enkelte skal stige i løn, men det er også vigtigt at man har gode fakta fra egen branche om lønniveauet,” oplyser han.

Mindre kønsforskel

Computerworld og it-jobbank offentliggjorde tidligere på året vores egen lønundersøgelse.

Løn er anerkendelse, løn er motivation, løn er fastholdelse.

Curt Kjærsgaard Raavig næstformand i Prosa

Den viste, at kvinder ikke alene er underrepræsenteret i den danske it-branchen, men at de også får lavere løn, har færre lønsamtaler, mindre lønforhøjelser og har lavere forventninger til deres egen lønudvikling end deres mandlige kolleger.

Ifølge Prosa er lønforskellen mellem mænd og kvinder dog mindre i it-branchen end i andre brancher.

For mens kvinder på arbejdsmarkedet generelt får en løn, der er syv procent lavere end mænd i samme type stilling, så er lønforskellen blandt it-professionelle ifølge Prosa på 1,5 procent.

Vil lukke løngabet

Det er Curt Kjærsgaard Raavigs forhåbning, at de it-professionelle vil blive blandt de første på det danske arbejdsmarked, der vil være i stand til at lukke løngabet mellem mænd og kvinder.

Samtidig pointerer han, at øget ligestilling og en øget rekruttering af kvinder til it-faget vil kunne bidrage til at mindske manglen på it-arbejdskraft.

“Et af værktøjerne til at kunne tage opgaver ind, er at få flere kvinder til at interessere sig for it-faget, og her er det klart, at det er enormt positivt, at vi faktisk har gode tal på, at kvinderne belønnes på næsten lige niveau med mændene”, oplyser han.

Computerworld har i den forbindelse tidligere beskrevet, hvordan blandt andet KMD har en politik, hvor man aktivt korrigerer i lønnen for at sikre ligeløn.

Helt konkret går selskabet ind og giver et lønløft, hvis det registreres, at der på et givent område er en lønforskel mellem mænd og kvinder på mere end fem procent.

“Vi har et team af hr-specialister, der rykker ud til de ansvarlige ledere og giver dem et budget til at rette på forskellene ved den næste lønregulering,” sagde KMD’s direktør for “people and culture” Jette Singleton tidligere på året til Computerworld. •

Så meget tjener de danske it-folk om måneden

Især de privatansatte it-folk i Danmark tjener en løn, der ligger betydeligt over danskernes gennemsnitsløn. Få indblik i de konkrete lønniveauer for en lang række jobområder her.

AF Jacob Ø. Wittorff

De danske it-folks månedsløn er betydeligt højere, end for de fleste andre på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår af helt nye tal fra fagforbundet Prosas lønstatistik, der løfter sløret for gennemsnitslønnen for privatansatte it-folk, it-folk i den offentlige sektor og desuden zoomer ind på gennemsnitslønnen for en række konkrete jobområder.

Opgørelsen fra Prosa viser således, at de privatansatte danske it-ansatte i år tjener 58.899 kroner om måneden.

Pension, bonusser og ferie udover de obligatoriske fem uger er indregnet i beløbet.

Allerbedst ser det ud for de privatansatte ledere samt de privatansatte systemudviklere og arkitekter.

De tjener henholdsvis 68.338 kroner om måneden og 64.655 kroner om måneden inklusive pension og bonusser.

I den lavere ende af lønskalaen for it-folk, finder vi dem, der beskæftiger sig med support og brugerunderstøttelse, der har en månedlig gennemsnitsløn på 45.154 kroner.

Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at den gennemsnitlige dansker tjener 45.481 kroner inklusive pension.

Høj løn til nye it-folk

Prosas tal afslører også, at it-folk i starten af deres karriere får en lavere, men dog stadigvæk en ganske fornuftige lønninger. Således er gennemsnitslønnen for privatansatte it-folk med fem års anciennitet på 51.223 kroner inklusive pension

og bonusser.

Zoomer vi ind på de forskellige forretningsområder kan vi se, at en privatansat med fem års anciennitet, der arbejder med it og forretningsprocesser tjener 57.548 kroner inklusive pension og bonusser, men it-driftsform med fem års anciennitet tjener 44.991 kroner.

Det er på baggrund af Prosas tal ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af lønningerne blandt private og offentlige it-ansatte.

Det skyldes, at Prosa opgør lønningerne for de offentligt ansatte uden pension, ligesom at den sjette ferieuge heller ikke indregnes i lønnen. Men ifølge Prosa lyder gennemsnitslønnen for en it-ansat i den offentlige sektor på 40.941 kroner. •

Privatansatte it-folk med fem års erfaring (månedsløn i kroner)

Gennemsnitsløn for privatansatte it-folk (månedsløn i kroner)

Allerbedst ser det ud for de privatansatte ledere samt de privatansatte systemudviklere og arkitekter.

Comm2ig mister milliardkontrakt til kommuner efter klage fra Dustin

Comm2ig får tvangsannulleret kontrakt til 3,2 milliarder kroner efter, at rivalen Dustin har brokket sig.

AF Dan Jensen

Comm2ig må vinke farvel til den kontrakt til godt 3,2 milliarder kroner, som selskabet i august i fjor landede aftale om levering af computere til de danske kommuner.

Det sker efter, at rivalen Dustin har klaget over, at Comm2Ig landede kontrakten på opgaven under rammeaftalen SKI 50.40.

Med den nye kontrakt vippede Comm2Ig Dustin af pinden som ene-leverandør på begge delaftaler under den store aftale, som løber under SKI.

Men tildelingen af kæmpe-opgaven var fejlagtig og forkert og hviler på et forkert grundlag, lyder konklusionen fra Klagenævnet for Udbud, som har

behandlet klagen fra Dustin.

Og derfor tvangsannulleres kontrakten nu, mens SKI skal betale 75.000 kroner til Dustin i sagsomkostninger.

Klagenævnet for Udbud konkluderer, at SKI har givet kontrakten til Comm2Ig i strid med reglerne.

Blandt andet har SKI ikke “gennemført den i udbudsbetingelserne beskrevne kontrol af Comm2Igs tilbud,” lyder det fra klagenævnet.

Nævnet konkluderer desuden, at Comm2Igs tilbud slet ikke har levet op til en række kravspecifikationer - ikke mindst når det gælder effekten på en række computeres kraft i form af CPU’er, som har indgået i tilbuddet.

Hertil kommer, at flere af de

computere, som Comm2Ig har medtaget i tilbuddet, vejer for meget og er for svage.

Det er altsammen noget, som SKI burde have tjekket. Men det skete ikke, lyder konklusionen.

Nævntet konstaterer desuden, at SKI i løbet af udbuds-processen ændrede i betingelser og vilkår for blandt andet afgivelse af tilbud på en måde, der er strid med reglerne.

Diskvalificeret

SKI modtog tilbud fra Comm2ig (begge delaftaler), Atea (begge delaftaler) og altså Dustin (begge delaftaler), der har været eneleverandør på opgaven i en årrække. Prosac Productions bød også, men blev straks diskvalificeret på grund af manglende dokumenter.

Det blev også Dustin.

Det skete, fordi SKI konkluderede, at selskabet ikke havde indsendt den såkaldte tilbudsliste til SKI som del af tilbuddet. Tilbudslisten er selve prislisten, hvor leverandøren skal opliste priser på alle produkter og ydelser, som

de byder ind med.

Den manglende liste betød, at SKI uden videre diskvalificerede Dustins tilbud, som røg i skraldespanden med det samme, da SKI klassificerede det som ‘ukonditionelt.’

Derfor kom selskabet slet ikke i betragtning som leverandør på nogen af de to delaftaler til den store rammeaftale.

Valget af Comm2Ig førte straks til, at Dustin få dage efter tildelingen klagede til Klagenævnet over Udbud. •

Den manglende liste betød, at SKI uden videre diskvalificerede Dustins tilbud, som røg i skraldespanden med det samme.

Scan QR koden og læs mere eller besøg ed.dk/om-os/

Hos ed A/S arbejder vi på kryds og tværs af virksomheden og samarbejder med de førende leverandører indenfor vores felt. Det gør vi for at kunne levere de bedste IT-løsninger og -services til vores kunder.

- For hos ed A/S arbejder vi Sammen om IT.

Tlf. 7022 0150

www.ed.dk

2023 image

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Microsoft er den suveræne vinder ... igen

Microsoft løber igen i år med sejren som den it-virksomhed i Danmark med det bedste image. Ud fra 14 forskellige succes-parametre ligger Microsoft Danmark i top fem på 12 af dem.

AF Thomas Møgelbjerg

Hvis præmien for at vinde Computerworlds årlige Image-undersøgelse var en vandrepokal, ville den stå i Lyngby og være godt støvet.

For femte år i træk kan Microsoft Danmark nemlig bryste sig af at være den virksomhed med det bedste image blandt 50 væsentlige virksomheder i den danske it-branche.

Derudover er Microsoft også den it-virksomhed med største kendskabsgrad ifølge undersøgelsen.

”Vi bliver glade hver gang, og det er ikke noget, vi tager for givet. Vi er rigtig stolte over placeringen,” siger Mette Kaagaard, administrerende direktør i Microsoft Danmark.

Hun overtog direktørposten 1. januar efter Nana Bule, og efter fire sammenhængende år som

vinder af årets image-undersøgelse, er det umiddelbart nogle store sko, Mette Kaagaard skal udfylde i Microsoft-regi.

”Jeg er gået ydmygt til det. Jeg har ønsket at drive det videre i samme ånd. De gør det jo utrolig godt i forvejen, godt image, stor vækst, så min største opgave og mål er egentligt bare at være med til at sikre, at vi kan fortsætte,” siger Mette Kaagaard.

Mette Kaagaard tilskriver en stor del af image-succesen Microsofts produkter, der hele tiden bliver videreudviklet og følger med kundernes efterspørgsel.

”Men årsagen til vores stærke image er vores dygtige medarbejdere og vores partner-økosystem. Det er samspillet mellem vores teknologi, det som kunderne har brug for at kunne drive værdi, og så den hjælp de får fra vores medarbejdere og partnere til at implementere Microsofts løsnin-

De gør det jo utrolig godt i forvejen, godt image, stor vækst, så min største opgave og mål er egentligt bare at være med til at sikre, at vi kan fortsætte.

ger,” forstætter Mette Kaagaard.

Hvad kan de gøre bedre?

Der indgår som nævnt 50

Fortsættes side 12

Mette Kaagaard, administrerende direktør i Microsoft Danmark.

2023 image

Microsoft er den suveræne vinder

it-virksomheder i Computerworlds årlige imageundersøgelse, og de adspurgte bedømmer selskaberne på 14 forskellige parametre.

Microsoft ligger i top fem på 12 af de adspurgte parametre og nummer et på syv parametre.

Det kan derfor være svært at svare på, hvad Microsoft Danmark egentligt kan gøre bedre.

”Det er svært at sige, når vi ligger så godt, som vi gør, hvert eneste år. Men vi arbejder altid på at blive bedre, og jeg har fire fokuspunkter, som vi allerede gør godt, men som jeg mener er vigtigt, vi fastholder fokus på,” siger Mette Kaagaard.

1. ”AI er lige nu et tveægget sværd”

Det første fokuspunkt handler ikke overraskende om kunstig intelligens.

”AI er lige nu et tveægget sværd, for potentialet er stort, men det bliver en udfordring at få det landet godt i markedet med de regulativer og lovgivninger, det er på vej. Og at sikre, at det bliver brugt på den rigtige måde hos kunderne, så de får den optimale værdi,” forklarer Mette Kaagaard.

2. Skal være tæt på kunderne

Det andet fokuspunkt, Mette Kaagaard nævner, handler om hele tiden at være tæt på kunderne.

”Som ny direktør har jeg priori-

teret at komme ud og tale med kunderne og få feedback, og de siger alle, at vi har nogle gode produkter. Og det er jo grundlaget, men vi skal blive ved med at forstå, hvad de efterspørger, så vi kan give dem størst værdi,” fortæller hun.

3. Microsoft skal være stedet at være

Det tredje fokuspunkt Mette Kaagaard nævner er fastholdelse af medarbejdere, som hun beskriver som ”en knap ressource.”

”Vi arbejder stort set sammen med alle Danmarks virksomheder, og vil man lave noget indenfor digitalisering, så er Microsoft stedet at være. Og så kan vi tilbyde masser af uddannelse, og det er også det, der trækker meget for især unge ansatte,” forklarer Mette Kaagaard.

4. Fokus på partnere Slutteligt nævner hun vigtigheden i at have fokus på partnerne og sikre, at de arbejder i de bedst mulige rammer. Microsoft Danmark arbejder med 3.000 partnere i Danmark.

”Vi går i markedet sammen med partnerne, det er et rigtigt tæt samspil. Der skal vi blive ved med at være stærke, så vi fortsat kan tiltrække nye partnere. Vi er jo bestemt ikke i mål,”

På globalt plan får Microsoft

7.500 nye partnere hver måned. Det er en lukrativ forretning, da 95 procent af al Microsofts kommercielle omsætning bliver genereret gennem samarbejdspartnere. •

image 2023

Top 10, placeringer på parametre

Virksomhed

Samlet placering, Image 2023

Veldrevet og økonomisk sund virksomhed

Kompetent ledelse

Kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere

Konkurrencedygtige løsninger/produkter - pris/kvalitetsforhold

Innovativ, nytænkende, produktudvikling

En troværdig virksomhed, som jeg har sympati for Produkter/ydelser/service af høj kvalitet

En virksomhed, som vil udvikle sig positivt

Ansvarlighed - overfor miljø, samfund, medarbejdere

Kommunikation/markedsføring overfor dig som kunde/bruger

Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner

Leveringsevne - leveringstid og leveringssikkerhed

Nytteværdi af ydelser/løsninger/produkter for din virksomhed/organisation

Er en attraktiv arbejdsplads

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS.

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Fortsat fra side 10

Bag om Computerworlds image-analyse 2023

Undersøgelsen er gennemført online blandt it-professionelle i danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner i perioden april 2023. Målet er at undersøge, hvilket image 50 væsentlige it-virksomheder på det danske marked har på en række parametre.

Resultatet er en unik indsigt i, hvem der i danske it-professionelles øjne leverer ydelse af høj kvalitet, hvem de har tiltro til, og hvilke virksomheder de tror vil udvikle sig positivt i fremtiden.

Deltagerne blev screenet for, om de var relevante deltagere i undersøgelsen, i den forstand at de var ansat hos en kunde til en eller flere it-virksomheder, og om de i forbindelse med deres arbejde havde kendskab til en eller flere it-virksomheder som kunder eller brugere af ydelser eller produkter. I alt har cirka 650 respondenter på denne måde kvalificeret sig til at deltage i undersøgelsen.

image 2023 Overblik

Køb rapporten

Metoden er udviklet af IFO - Instituttet for Opinionsanalyse, som også har gennemført undersøgelsen og beregningerne for Computerworld. Den samlede rapport og en præsentation kan købes ved henvendelse til Palle Klinke Hansen, IFO. Pris: 33.000 kroner eksklusive moms.

2023 image

Det offentliges it-leverandører får gedigne image-tæsk

Computerviews Tre af de helt store leverandører til den offentlige sektor har et image, der er helt i bund.

AF Jacob Ø. Wittorff

Du kender måske situationen.

Du sidder i et selskabeligt lag, og talen falder tilfældigvis på en offentlig it-løsning.

Måske er det Aula, Sundhedsplatformen eller det nye ejendomsvurderingssystem, og pludselig reagerer alle med et kollektivt dybtfølt suk, øjenrul og

hovedrysten, mens en i selskabet bedyrer, at hans fætter kunne have udviklet det for en brøkdel af prisen.

Faktum er dog, at Danmark er et af verdens mest gennemdigitaliserede lande og er adskillige gange blevet udnævnt som verdensmester i offentlig digitalisering.

Alligevel er de offentlige it-systemer - i mange tilfælde også med god grund - blevet kritiseret for at være problemfyldte samt plaget af forsinkelser og fordyrelser.

Den opfattelse smitter også af på virksomhederne bag. Det er der i hvert fald meget, der tyder på, når vi kigger på Computerworlds seneste image-undersøgelse.

Undersøgelsen viser således, at tre af de helt store leverandører til den offentlige sektor lander i den dystre ende af undersøgelsen.

Her finder vi Danmarks største it-virksomhed Netcompany på en lidet prangende 43. plads, KMD på en 45. plads, mens DXC lander på en 48. plads ud af de

i alt 50 virksomheder, der er blevet vurderet.

I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved de områder, hvor de tre offentlige leverandører får en særlig hård medfart i undersøgelsen. Her vil denne skribent vove den påstand, at der er overlap med den kritik, som også ofte bliver fremført af de offentlige it-projekter.

For selvom alle tre selskaber generelt set bliver negativt bedømt i de fleste kategorier, lader det til, at der, blandt deltagerne i undersøgelsen, er konsensus om, at imaget især halter, når det drejer sig om kvaliteten af ydelserne og evnen til at levere ydelserne inden for den aftalte tidsramme.

Ligeledes vurderer deltagerne

image 2023

Bund 10, placeringer på parametre

Virksomhed

Samlet placering, Image 2023

Veldrevet og økonomisk sund virksomhed

Kompetent ledelse

Kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere

Konkurrencedygtige løsninger/produkter - pris/kvalitetsforhold

Innovativ, nytænkende, produktudvikling

En troværdig virksomhed, som jeg har sympati for Produkter/ydelser/service af høj kvalitet

En virksomhed, som vil udvikle sig positivt

Ansvarlighed - overfor miljø, samfund, medarbejdere

Kommunikation/markedsføring overfor dig som kunde/bruger

Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner

Leveringsevne - leveringstid og leveringssikkerhed

Nytteværdi af ydelser/løsninger/produkter for din virksomhed/organisation

Er en attraktiv arbejdsplads

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS.

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Undersøgelsen viser således, at tre af de helt store leverandører til den offentlige sektor lander i den dystre ende af undersøgelsen.

i undersøgelsen, at de tre virksomheders løsninger er præget af et misforhold mellem pris og kvalitet.

Helt i bund

Det er også netop på de tre områder, at den gamle store danske it-kæmpe KMD, der i dag er ejet af japanske NEC, klarer sig dårligst.

Således bliver KMD vurderet til at være i den absolutte bund, når det gælder leveringevne; løsningernes kvalitet samt forholdet mellem pris og kvalitet.

Her lander selskabet som nummer 47 i førstnævnte tilfælde og 46 i de to i sidste kategorier.

Hopper vi videre til Netcompany, der er et af de seneste års absolut mest toneangivende

offentlige leverandører, kan vi se, at selskabet især klarer sig dårligt, når det handler om de professionelle it-kunders mening om kvaliteten af selskabets ydelser, hvorvidt selskabet opfattes som en troværdig og sympatisk virksomhed samt om selskabets samfunds-ansvar.

I alle tre tilfælde lander selskabet på en 48. plads ud af de 50 vurderede selskaber.

Desuden lander Netcompany, der ellers lige er flyttet ind i et nyt prangende hovedkvarter på Christianshavn, på en 46. plads i kategorien “en attraktiv arbejdsplads.”

I denne kategori finder vi desuden DXC på pladsen umiddelbart under. DXC lander også på en tredjesidsteplads i kategorien

“kompetent ledelse,” og må også tage til takke med 46. plads, når det gælder leveringsevne.

Der går ikke røg af en brand uden ild

Ude i de virksomheder, der har fået en hård medfart i Computerworlds Image-undersøgelse, kan undersøgelse måske virke uretfærdig, men ikke desto mindre er undersøgelsen udtryk for, hvordan de pågældende virksomheder opfattes af de danske it-professionelle.

Det er dog ikke ensbetydende med, at den opfattelse nødvendigvis er en præcis og objektiv beskrivelse af den faktiske situation i virksomhederne. For undersøgelsen viser ikke, at DXC eksempelvis er dårligt ledet, eller

at Netcompany ikke kerer sig om social retfærdighed. Den viser blot, at det er den opfattelse, som folk har ude i branchen.

Men “perception is reality,” som man siger, og der går sjældent røg af en brand uden ild .

For de danske it-professionelle husker naturligvis stadigvæk KMD’s skandaleramte EFI-system.

Skats milliard-dyre såkaldte evighedskontrakter med DXC står også stadigvæk klart i erindringen, mens stressede forældre stadigvæk giver Netcompany skylden, når Aula driller. Ligesom vi også stadigvæk husker, da Netcompany i fjor slog dørene op for Mit.dk og ved et uheld blotlagde tilfældige danskeres persondata. •

2023 image

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Atea har vendt skuden - kunderne

anerkender forbedret leveringsevne

På et enkelt år har Atea formået at rykke sin leveringsevne helt i top, og det kvitterer kunderne for i årets image-undersøgelse.

Atea har på dansk jord fået sig et solidt fodfæste efter et par turbulente år.

Det viser Computerworlds image-analyse, hvor det norske selskabs danske gren nu bliver opfattet langt mere positivt af kunderne, hvilket understreges af et solidt spring op ad listen på 10 pladser.

Atea ender sammenlagt på en 20. plads blandt de 50 toneangivende it-selskaber i Danmark, der er med i undersøgelsen.

Derved ligger Atea sig i den øvre halvdelen af feltet i modsætning til året forinden, hvor det blev til en 30. plads. Tilbage i 2021 lå Atea også på en 30. plads. I 2020 lå selskabet på en 42. plads, og ser vi helt tilbage på 2019, fik selskabet en bundplacering som nummer 48.

Et af de mest kendte selskaber

Der er ingen tvivl om, at kunderne i det danske it-landskab kender selskabet, hvis danske hovedkontor ligger i Ballerup. Atea er nemlig nummer fem på listen over, hvor godt responden-

terne til selskaberne.

Dykker vi længere ned i undesøgelsen står det klart, hvorfor Ateas samlede image-score er strøget i vejret. Selskabet vinder nemlig indpas i en række af de 13 underkategorier, som kunderne har bedømt selskabet udfra.

For hvad angår kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere ligger Atea på en 15. plads ud af de 50 mulige. Det er tre placeringer bedre end året forinden.

Der, hvor Atea tager det suverænt største hop, er i kategorien leveringsevne, hvor kunderne vurderer virksomheden i forhold til overholdelse af aftaler samt tid. Her drøner Atea 27 pladser frem og ender på en 10. plads.

Leveringsevnen fra bund til top

I forbindelse med image-undersøgelsen fra 2022 fortalte Ateas danske topchef, Kathrine Forsberg, til Computerworld, at hun godt kunne genkende det billede, som kunderne tegnede af selskabets leveringsevne.

Hun argumenterede ligeledes for, at verdenssituationen havde haft stor indflydelse på Ateas leveringsevne det pågældende

år. Hele situationen med corona skabte efterfølgende voldsomme leveranceproblemer på globalt plan.

I den aktuelle undersøgelse kan det konkluderes, at Atea i den grad har fået rettet op sin leveringsevne, da kunderne sender selskabet ind i top-10 på parametret.

Ligger i bund på troværdighed

Endnu et markant spring sker inden for serviceniveau og tilgængelighed af kontaktpersoner. Her går Atea 20 pladser frem og

Kunderne har også skulle bedømme, om de mener, at Atea er innovativ og nytænkende indenfor produktudvikling, og her er begejstringen umiddelbart dalende.

Atea går 11. pladser tilbage i kategorien og ender med en 37. plads.

ender på en 12. plads.

I kategorien for nytteværdi af produkter, ydelser og service henter selskabet otte placeringer og ender på en 15. plads.

Selvom Atea ligger i den bedre halvdel ved de fleste kategorier, så er der også et par steder, hvor selskabet ligger nær bunden.

På spørgsmålet om, hvorvidt Atea er en troværdig virksomhed, kunden har sympati for, kommer selskabet ind på en 45. plads. Det er dog en enkelt placering bedre end i 2022.

Kunderne har også skulle bedømme, om de mener, at Atea er innovativ og nytænkende indenfor produktudvikling, og her er begejstringen umiddelbart dalende. Atea går 11. pladser tilbage i kategorien og ender med en 37. plads.

Indeværende undersøgelse tyder på, at Atea er kommet ud af de senere års skygge med skuffende regnskaber og den langtrukne bestikkelsessag.

Ateas 2022-regnskab bød på solid fremgang sammenlignet med året før. Omsætning satte rekord med 7,5 milliarder kroner, hvilket var en halv milliard mere end i 2021. Samtidig steg indtjeningen før skat med 30 millioner kroner og endte på 70,2 millioner kroner for 2022.

Den samlede Atea-koncern, der har mere end 7.500 ansatte, leverede en omsætning på 46,7 milliarder norske kroner og et overskud før skat på 1,2 milliarder norske kroner i 2022. •

AF Rasmus Ferdinand Ginman

Bliv en del af Visma

Champions of Business Software

Vil du være med til at hjælpe mennesker og virksomheder med at spare tid, så de kan fokusere på alt det, der gør det sjovt at gå på arbejde eller at drive en forretning?

Vi søger altid flere talentfulde kolleger, som også begejstres af den forskel, vi kan skabe med ny teknologi.

Besøg os på www.visma.dk/karriere og bliv en del af ambitionen

2023 image

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Visma brager til tops - og det handler om medarbejdernes kompetencer

Visma brager til tops i årets image-undersøgelse, hvor den danske gren af det norske selskab indtager tredjepladsen. Kunderne kvitterer især for medarbejdernes kompetencer og support.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

Den danske gren af den norske Visma-koncern bliver betragtet med langt mere positive øjne, end det bare var tilfældet sidste år.

Selskabets er en regulær højdespringer i Computerworlds Image-undersøgelse for 2023, hvor Visma buldrer frem med 10 pladser.

Derved er Visma kravlet helt op på en tredjeplads kun overgået af henholdsvis Microsoft og Apple.

Hvis vi går tilbage til 2019, hvor Computerworld for første gang foretog image-undersøgelsen, endte Visma på en 29. plads. Allerede året efter steg selskabet til en 14. plads. Den blev vekslet til en 11. plads og dernæst en 13. plads i 2022-undersøgelsen.

Visma Danmark, der samlet har over 750 ansatte, består af en 11 forskellige selskaber. Det tæller blandt andet det Martin Thorborg-ledede Visma Dinero, Visma Dataløn, Visma Proløn, Visma e-conomic, Visma Software og Visma Enterprise.

Visma indtager ikke nogle første- eller andenpladser inden for de enkelte kategorier, men det er bemærkelsesværdigt, at selskabet formår at gå frem på samtlige parametre og oftest befinder sig indenfor top5.

I kategorien indenfor ‘kompetent ledelse’ går selskabet ni pladser frem og lander ligeledes på en fjerdeplads.

Når det gælder respondenternes vurdering af medarbejdernes kompetencer og serviceniveau hopper Visma hele 13 pladser frem til en andenplads.

Hvad angår konkurrencedygtige priser og produkter er hoppet på 17 pladser til endnu en andenplads.

Det største hop sker ved respondenternes vurdering af tilgængelighed af kontaktpersoner og support, hvor Visma går hele 23 pladser frem til en samlet fjerdeplads.

Visma indtager ikke nogle første- eller andenpladser inden for de enkelte kategorier, men det er bemærkelsesværdigt, at selskabet formår at gå frem på samtlige parametre og oftest befinder sig indenfor top-5.

over 20.000 kvadratmeter.

Flytningen betød, at Visma kunne samle syv forskellige selskaber under samme tag, der før boede på forskellige adresser. Selskabet har gjort samme manøvre i det jyske, hvor en række Visma-selskaber flyttede sammen i et nyt domicil placeret på Pakhusene ved Aarhus Havn.

Købte 42 selskaber sidste år

Den norske Visma-koncern har vokset massivt den senere årrække, og i 2022 lød den samlede omsætning på 15,6 milliarder kroner.

Heraf udgjorde den danske forretning 11,3 procent af omsætningen med 1,7 milliarder kroner. Derved blev Danmark en større del af koncernen end året forinden, hvor den danske forretning stod for 10,8 procent af omsætningen.

Går frem over hele linjen Image-undersøgelsen baserer sig på en vurdering af hver af de 50 toneangivende danske it-selskaber inden for 13 parametre. Kigges der nærmere på dem, tager Visma nogle markante spring.

Nyt hovedkontor

På dansk jord har Visma sit hovedkontor i Carlsbergbyen. Her kunne selskabet rykke ind med 1.100 medarbejdere d. 3 maj 2021 i splinternye lokaler fordelt

Omsætningen løftes også løbende af de mange opkøb, som Visma er kendt for. Alene i 2022 købte koncernen 42 it-selskaber for over otte milliarder kroner.

Samlet set havde Visma 13.880 ansatte i 2022. •

2023 image

DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

De 20 virksomheder, it-professionelle synes er mest ansvarlige

Her er årets liste med de virksomheder, danske it-professionelle synes er mest ansvarlige over for miljø, samfund og medarbejdere Der er godt nyt for mange amerikanske it-firmaers danske afdelinger - men også firmaer som Canon, e-Boks og HP Enterprise springer mange placeringer frem på listen.

Mest overraskende her er nok, at HP over de seneste år er sprunget flere pladser frem på listen til en samlet andenplads.

Det samme gør også Visma, som også på andre parametre er en af de største højdespringere i år – noget, som giver dem en rigtig god samlet placering på top-50 listen.

De fleste af os vil helst handle med virksomheder, der behandler miljøet, fællesskabet og medarbejderne ordentligt.

Men alligevel lander kategorien ansvarlighed over for netop de ting oftest nederst i Computerworlds analyser.

Det samme gælder i år, hvor respondenterne placerer ansvarlighed som det 11. vigtigste ud af i alt 14 parametre, når de skal vurdere en samarbejdspartner. Det på trods af, at mange it-firmaer netop i disse år arbejder med bæredygtighed og gode forhold for de attraktive medarbejdere.

Interessant dilemma

Det er et interessant dilemma - og et, som Computerworld vil fastholde fokus på.

I skemaet kan du derfor se de 20 virksomheder, som de it-professionelle mener gør det bedst, når det handler om ansvarlighed over for miljø, samfund og medarbejdere.

Microsoft fastholder deres stærke placering som nummer

ét endnu et år. En placering, som vil lune i hovedkvarteret i Lyngby, da firmaet de seneste

mange år netop har investeret i aktiviteter og rådgivning på public affairs-området.

Tilbage på listen er også Salesforce som nummer 12. San Francisco-virksomheden har haft stor fremgang i Danmark de seneste år, men var ellers faldet helt ud af ansvarligheds-kategorien i både 2021 og 2022.

Bunden

Det er også interessant at se, hvem der ikke er på denne liste. Det gælder blandt andet Google, som har en flot samlet top-10 placering, men når det handler om samfundsmæssig ansvarlighed ikke bliver vurderet til mere end nummer 39 ud af 50.

Bundplaceringerne i kategorien indtages dog af Facebook (50 ud af 50), Huawei (49) og Netcompany (48). •

AF Lars Jacobsen

”Ansvarlighed - overfor miljø, samfund, medarbejdere”

Mest overraskende her er nok, at HP over de seneste år er sprunget flere pladser frem på listen til en samlet andenplads.

INSPIRING A WORLD OF CHANGE

Forestil dig en verden, hvor mennesker og planeten trives i balance.

Som imagingeksperter innoverer vi for at skabe denne lysere fremtid.

Vi bliver guidet af vores filosofi ’Kyosei’ – at leve og arbejde sammen til det fælles bedste, hvilket stemmer overens med vores vision for bæredygtighed.

Lad os sammen skabe en bedre fremtid.

Reducere miljøpåvirkning

Løfte social ansvarlighed Sikre etisk produktion og compliance

Læs mere om Canon og bæredygtighed

TRE KERNEOMRÅDER

2023 image

Top 20 - placeringer på de 13 parametre

”Veldrevet og økonomisk sund virksomhed”

”Kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere”

”Konkurrencedygtige

”Innovativ, nytænkende, produktudvikling”

løsninger/produkter - pris/kvalitetsforhold”

”En troværdig virksomhed, som jeg har sympati for”

2023 image

Top 20 - placeringer på de 13 parametre

”Produkter/ydelser/service af høj kvalitet”

”En virksomhed, som vil udvikle sig positivt”

”Ansvarlighed - overfor miljø, samfund, medarbejdere”

”Kommunikation/markedsføring overfor dig som kunde/bruger”

Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Nytteværdi af ydelser/løsninger/produkter for din virksomhed/organisation”

”Er en

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner”

attraktiv arbejdsplads”

”Leveringsevne - leveringstid og -sikkerhed (overholdelse af aftaler/leveringstid)”

Nyt sygesikringsystem udskydes igen på grund af ‘alvorlige’ fejl

Blot tre uger før den planlagte lancering udskød Kombit igen lanceringen af det stærkt problematiske nye sygesikrings-system på grund af en række ‘alvorlige’ fejl, som skal udbedres.

AF Dan Jensen

Problemer fik endnu engang

Kombit til at udskyde den længe ventede lancering af Danmarks nye sygesikrings-system, som har været undervejs i flere år.

Kombit meddelte ellers for nylig, at man endelig var klar med den længe ventede ibrugtagningdato, hvor der skulle være go live for alle landets kommuner for systemet, der er udviklet af Systematic. Dette skulle ske 31. maj.

Men nu trækker Kombit endnu engang stikket på det store system, som altså nu udskydes igen. Årsagen er, at de test, som er blevet foretaget af systemet i den senere tid, har åbenbaret en længere række større fejl i systemet, som det vil tage tid at få bugt med.

“Der er fortsat for mange – og alvorlige - fejl i løsningen, og de fejl skal udbedres, og derefter skal løsningen igennem flere afprøvninger, inden den kan ibrugtages i kommunerne,” lyder det i en mail fra Kombit.

Ifølge organisationen er systemet teknisk klar, når det handler om det, som Kombit kalder for ‘design og funktioner.’

“Der er nu alene tale om fejl i løsningen, som skal rettes og derefter gennemtestes,” meddeler Kombit.

Måske lancering inden efterår

Med de nye forsinkelser aner Kombit ikke reelt, hvornår systemet kan være klart til brug ude i kommunerne.

Systematic og Kombit ‘arbejder nu på en ny tidsplan,’ meddeler Kombit, som imidlertid ikke har nogen klare meldinger om, hvornår kommunerne kan forvente at kunne tage det nye system i brug.

Det tætteste, som Kombit kommer på en tidsangivelse er, at kommunernes styregruppe har anmodet Kombit om at “undersøge muligheden for en ibrugtagning i løbet af sommeren.”

Kombit ved for tiden ikke, om det vil kunne lade sig gøre.

Kombit meddeler iøvrigt, at man fortsætter med at de planlagte kurser og uddannelser

af kommunale ‘superbrugere’ af systemet.

“Løsningens design er på plads, og derfor vil vi anbefale alle kommuner at holde fast i uddannelses- og implementeringsplanerne, da arbejdet skal gøres uanset, at der kommer en tidsforskydning af ibrugtagningen,” lyder det fra Kombit.

Stærkt forsinket

Det var oprindeligt planen, at systemet skulle have været klar til test i tre pilotkommuner for et år siden - nemlig i maj 2022 - og dernæst klar til brug i hele landet i september i fjor.

Go-live planen blev dog dernæst skubbet frem til januar og dernæst til 21. februar i år på grund af store problemer med systemet, som på dette tidspunkt slet ikke var klar til brug.

Det viste sig dog, at også go live 21. februar var ‘voldsomt udfordret,’ da Kombit ikke var tilfreds med kvaliteten.

Til Computerworld erkendte vicedirektør Mikkel Tang Hedegaard dengang, at Kombit havde ‘undervurderet kompleksiteten i data’ og at Kombit og Systematic havde kastet alle de ressourcer, som de havde til rådighed, ind på at få systemet klart.

Afløser Notus

Det nye sygesikringssystem

skal afløse det nuværende og forældede sygesikringssystem Notus, som både kommuner og regioner benytter. Det leveres af DXC Technology Scandihealth.

Implementeringen bliver afslutningen på et meget langt forløb, hvor kommunerne har forsøgt

at få indført et nyt sygesikringssystem.

Det gik i første omgang helt galt med projektet Praksys, der var udviklet af det daværende CSC - i dag DXC Technology - der skulle have leveret det nye system helt tilbage i 2016, som altså skulle afløse Notus, som DXC også stod bag.

Notus er i dag ejet af det italienske softwareselskab Dedalus, som DXC Technology i april 2021 solgt DXC Healthcare til.

Notus-systemet regnes for at være en af de lukrative, gamle og tidsubegrænsede legacy-kontrakter, der løbende er blevet forlænget gennem mange år.

Efter fem års problemfyldt udviklingsarbejde - hvor parterne blandt andet var nødt til at nedsætte et såkaldt konfliktrådblev DXC Technology fyret som leverandør af det nye sygesikringssystem, hvilket betød, at kommunerne var nødt til at forlænge kontrakterne på levering af Notus-systemet.

Danmarks samlede nye sygesikrings-system består af en løsning hos kommunerne og en hos regionerne. De to dele er tæt forbundet og sættes i drift samtidig.

Den del, Systematic udvikler, understøtter de kommunale opgaver omkring lægevalg og sundhedskort. Det er meningen, at den nye løsning skal automatisere en række arbejdsprocesser i kommunerne og indeholder derudover et selvbetjeningssystem, som gør det muligt for borgerne selv at vælge læge, skifte sikringsgruppe og bestille sundhedskort. •

Der er fortsat for mange – og alvorlige - fejl i løsningen, og de fejl skal udbedres.

Kombit

Har du prøvet at ringe til din egen virksomhed?

”Du behøver ikke dyre konsulentrapporter for at finde ud af, om din virksomheds telefonisystem lever op til dine egne og kundernes krav. Ring til dit eget firma eller få en bekendt til at gøre det. Du vil måske blive overrasket.”

Charles Ginnerskov

Føler du, at din virksomhed har fået den telefoniløsning, som på optimal vis sikrer vellykkede opkald fra kunder og leverandører? Ifølge forbrugeres anmeldelser, har mange danske virksomheder mangelfulde telefoniløsninger, som giver dårlige oplevelser for de kunder, som forsøger at kontakte dem. Det kan give tab på bundlinjen. Tab, der ofte er usynlige, da mange virksomheder ikke er opmærksomme på problemet. En kunde, der har lagt røret på, grundet et ine ektivt set-up i jeres modtagelse, ringer jo ikke senere tilbage for at fortælle, at han eller hun havde en dårlig oplevelse. Kunden nder blot en anden leverandør – og fortæller måske også om oplevelsen i sit netværk, der rummer ere af dine potentielle kunder. Derfor kan det blive rigtigt dyrt, at vælge en telefoniløsning, der er for billig og ine ektiv. Måske føler du, at der bliver taget godt imod alle indgående opkald til din virksomhed,

ipnordic

men virkeligheden kan være lidt mere nuanceret. Negative kundeanmeldelser på forskellige forbrugersites nævner netop dårlig opkaldsmodtagelse som både frustrerende og utilfredsstillende.

Hvor godt modtager I jeres kunder?

Charles Ginnerskov, CEO i erhvervstelefonivirksomheden ipnordic, har sammen med sine kolleger stort fokus på at analysere hvilke grunde, der ofte fører til mislykkede opkald og dermed mistede muligheder. Han fortæller: ”Der kan være mange grunde, men en stribe scenarier går igen i en del virksomheder. Hvis du er interesseret i at vide, om netop din virksomhed har samme udfordringer, bør du stille dig selv følgende spørgsmål:

• Hvilken oplevelse får dine kunder, leverandører og samarbejdspartnere, når de ringer til din virksomhed? Hvor god service får de over telefonen? Skal de igen-

• Intelligente og eksible kommunikationsløsninger til både små og store virksomheder

• Fastnet, mobiltelefoni, omstilling, app, internet, softphone, videomødesoftware, sekretærservice og meget mere

• Egen udviklingsafdeling og skræddersyede løsninger

• Har specialiseret sig i optimering af kundeservice, kommunikation og arbejdsprocesser

• Ingen kontraktlige bindinger og altid 30 dages fuld returret

• Ingen provisionslønnede medarbejdere; fokus på de rette løsninger frem for salg

• Sund og solid virksomhed med 80+ medarbejdere

• Alle kunder har 24 timers support, året rundt, og alle opkald bliver besvaret inden 15 sekunder

nem et større omstillingsbingo, hvor de skal forklare deres problem ere gange, før de får hjælp til at løse det?

• Hvilken oplevelse får potentielle nye kunder? Hvor lang tid skal de vente, før de træ er nogen i din virksomhed? Hvad skal de høre på, mens de venter? Pausemusik og en telefonsvarerbesked, der fortæller, at de er nummer X i køen? Hvor god er lydkvaliteten? Hvor gennemtænkt er bemandingen af jeres telefoner, og kan en grundigere velkomstmenu måske hjælpe kunden lidt på vej?

• Hvor tålmodig er du selv, når du kontakter en potentiel ny leverandør? Hvordan vurderer du leverandører, hvis de ikke tager telefonen? Bliver du utålmodig? Mister du tillid? Går du blot vi-

dere til den næste leverandør på din Google-søgning?

• Ikke mindst: Er der en reel risiko for, at kunder kan ringe til din virksomhed uden at træ e nogen?”

Hurtigt kvalitetstjek: Ring til din virksomhed

Disse er blot nogle af de spørgsmål, du bør stille dig selv, hvis du vil vurdere din nuværende telefoniløsning. Alle udbydere hævder, at de sælger gode løsninger. Men løfterne indfries næppe, hvis I har fået en standardløsning, hvor jeres virksomheds kontakt ade til kunder og leverandører ikke er analyseret og vurderet rigtigt. Eller hvis jeres system er u eksibelt og ikke kan tilpasses jeres skiftende behov.

Spørgsmålene er også relevante, når du skal sammenligne den løs-

ning, du allerede har – med pris og kvalitet hos andre udbydere. Charles Ginnerskovs afsluttende opfordring er enkel:

”Kære potentielle nye telekunder, prøv øvelsen med at ringe til jeres egen virksomhed. Hvis I derefter føler behov for at ringe til os for at få et oplæg på en ny løsning til jeres virksomhed, kender I allerede selv nogle af de problemer, som vi skal hjælpe jer med at løse.”

Ste an Kjer Høi, supporter hos ipnordic Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

Hel stribe nye funktioner i Teams

I maj måned kom der meget nyt til kommunikationsplatformen Teams. Få overblikket her.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

Der kom en stribe af nye funktioner til Microsoft Teams i maj måned.

Det fremgår af Microsofts 365 roadmap.

Og mediet Mspoweruser har opsamlet de mest bemærkelsesværdige nye features – inklusive dem, der er blevet testet i preview, som er kendte.

Listen er som følger:

Intelligent mødereferat. Denne funktion vil være en del af Teams Premium, som koster ekstra, og vil bruge AI til at tilbyde optagelse og transskribering af møder, der tillader browsing af optagelsen efter talere og emner.

Brugere kan også få adgang til AI-genererede mødenoter, opgaver og @mentions ved hjælp af denne funktion.

App-forslag efter opgave i In-context Stores.

Teams vil introducere en ny

kategorisering, der vil ændre dens konventionelle kategorier. App-forslag på Teams vil blive organiseret efter de opgaver, som applikationerne understøtter.

Animerede baggrunde i Teams-møder.

Microsoft giver brugerne mulighed for en dynamisk animeret baggrund.

Opret offline-møder i Teams

Microsoft fjerner chat-tråde eller andre Teams online mødeartefakter fra offline arrangementer, når brugere slår online-kontakten fra, når de opretter kalenderarrangementer til personlige aftaler, frokostpauser og mere.

Smart kamerakontrol i Teams Rooms Pro på Android

Brugere i lokalet vil få forskellige smarte kamerakontroller, der giver dem mulighed for at justere kameraet i et møde, og vælge mellem en visning, der automatisk centrerer alle i rammen, eller en, der zoomer ind på

hver person i lokalet.

USB-kamerastøtte til Teams Rooms på Android

Microsoft Teams Rooms vil snart acceptere USB-kameraer baseret på Android.

Content-kamera til Teams Rooms på Android

Content-kameraer vil snart kunne præsentere analog whiteboard-indhold digitalt. Det vil vises i Share-menuen i mødet.

Lokale filer fra PowerPoint-appen til PowerPoint Live i Teams

Knappen “Præsenter i Teams” i PowerPoint-appene vil nu understøtte præsentation af lokale filer til PowerPoint Live i Microsoft Teams.

Kontrol af bandeordfiltrering for Live Captions

Der vil være en ny knap, som brugere kan slå til og fra for bandeordfiltrering.

Avatars til Microsoft Teams

Efter dens offentlige preview planlægger Microsoft at rulle Teams Avatars ud denne måned. Avatars kommer med flere tilpasningsmuligheder sammen

med nogle visuelle forbedringer fra Microsoft.

Spatial Audio

Microsoft bringer intelligent lydteknologi til Teams. Selskabet beskriver det som “et næste generations omsluttende lydbillede”, der vil rumliggøre deltageres stemmer.

Forbedring af brugervenlighed for Live Captions.

Microsoft laver nogle forbedringer af Teams Live Captions, inklusive en forbedret Caption Settings-panelet med bedre opdagelse og nemmere navigation. Brugere kan også rulle tilbage til underteksten for at gennemgå den og tilpasse skriftstørrelse/-farve og vinduehøjde/-position.

Betalinger

Microsoft har også lanceret en betalings-app i Teams til små forretninger i partnerskab med GoDaddy, PayPal, og Stripe. •

Microsoft bringer intelligent lydteknologi til Teams.

MULTI-TOUCH

UNIVERSAL ALL-IN-ONE-PC

TIL ALLE OMRÅDER

Shuttle's blæserløse P52-serie tilbyder den helt rigtige skærmstørrelse med en ideel opløsning til POS-miljøet, industrielle operatørkonsoller, smart home-styring og mange andre touchscreen-anvendelser 15,6" all-in-onepc´erne er lige under 4 cm tykke, men har overraskende meget at byde på. Den har støv- og stænkvandsbeskyttelse i henhold til Ip54-standarden, hvilket gør den modstandsdygtig over for ydre påvirkninger og er derfor meget holdbar.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

XPC ALL-IN-ONE P52U

„ Multi-touch-skærm i 15,6"-format (39,6 cm)

„ Intel Celeron 5205U

„ Op til 64 GB DDR4 SO-DIMM

„ 1× HDMI, 1× VGA

„ Intel UHD Graphics 610

„ 1× M.2-2280 til NVMe- SSD

„ 1× M.2-2230 til WLAN og andet

„ 1× SATA til 2.5"-HDD/SSD, SD-kortlæser

„ 2× RS-232, kan udvides til fire tilslutninger

„ 6× USB Type-A ekstern, 1× USB Type-A intern

„ RJ45-netværkstilslutning (1 Gbit), WLAN-forberedelse

„ Integreret højttaler, kamera og mikrofon

„ Fleksibel standerfod og

VESA-monteringsmulighed

„ Altid-tændt-jumper

P52U3

Som P52U, bare med:

„ Intel Core i3-10110U processor

„ Intel UHD Graphics 620

fra dkk 3.548,–*

FANLESS IP54 12V + 19V DC IN TRIPLE DISPLAY

OPERATION

MULTITOUCH

VESA MOUNT 2× SERIAL PORT

Rigspolitiet skrotter lang række af sine it-projekter efter store problemer

Efter store problemer lægger Rigspolitiet en lang række af sine it-projekter i graven for at fokusere på udvikling af de vigtigste systemer. Andre store projekter udskydes med flere år.

AF Dan Jensen

Rigspolitiet udskyder og skrotter en lang række af sine it-udviklingsprojekter og stopper i det

store og hele med at igangsætte nye projekter.

Sådan lyder meldingen fra CIO i Rigspolitiet Stig Lundbech efter, at han for et par måneder siden fortalte Computerworld om sine

planer med at sløjfte projekter og optimere politiets it-indsats.

Rigspolitiet har indtil for ganske nylig haft hele 83 enten igangværende eller planlagte it-projekter.

Det antal skæres nu markant ned til fremover at være blot 45 it-projekter.

Rigspolitiet meddeler, at antallet af it-projekter er vokset politiet over hovedet i løbet af de seneste år til et omfang, som man slet ikke har kapacitet til at få i mål.

“For at kunne nå i mål med de mest kritiske projekter, er det nødvendigt at prioritere i den samlede portefølje af it-udviklingsprojekter, så vi ikke sætter mere i gang, end vi har kapacitet til at levere på. Det betyder samtidig, at en række projekter må sættes på pause, mens andre ikke vil blive påbegyndt,” siger Stig Lundbech.

13 projekter skrottes

Rigspolitiet skrotter helt 13 it-projekter, som lægges endegyldigt i graven, mens 20 projekter bliver udskudt med flere år.

Det erforventningen, at de første af it-projekterne vil kunne blive genoptaget engang til næste år, og at de 20 udskudte projekter nu vil være færdige engang frem mod 2030.

Skrotter helt disse 13 projekter

Der er ifølge politiet tale om projekter med “et meget lille eller intet ressourceforbrug og som ikke anses som kritiske for forretningen.”

Disse projekter lægges i graven:

• Infrastruktur til WiFi-opdatering af Bifrost-software.

• Understøttelse af mulighed for at søge fingeraftryk i SIS (Schengen Information System) til at forstærke udlændingekontrollen internt i Danmark.

• CBE (Cross Border Exchange).

• Etablering af automatisk dataoverførsel fra Interpol om stjålne biler.

• Etablering af automatisk søgning hos Interpol om stjålne biler.

• Exitdatabasen.

• It-understøttelse af zoneforbud.

• Nye legitimationsog adgangskort til politiets medarbejdere.

• Opkobling til Interpols våbendatabase over eftersøgte våben.

• It-løsning om ‘informationsudveksling’ med unavngiven myndighed.

• Etablering af nyt register over stjålne genstande.

• It-understøttelse af overdragelse af opgave fra politi til udlændingemyndigheder.

• It-projekt til hjælp til borgere om fornyelse af pas.

Udskyder 20 projekter med flere år

Udskydes til der igen er kapacitet til at tage fat på dem.

De tæller:

• Projekt om stræknings-ATK, støjstærkasser og forsøg med rødlyskontrol.

• Udlæsning af fingeraftryk.

• Forenklet digital forkyndelse.

• Analyseplatform til screening og prioritering af hvidvaskunderretninger.

Fortsætter med kritiske projekter

De tæller:

• Fem Schengen-projekter.

• Pol-Disp.

• POLmedia.

• Nyt 112.

“Det er [dog] en forudsætning, at der løbende sker en prioritering af projekter i takt med, at tingene udvikler sig, og at eventuelle nye projekter indgår i denne løbende prioritering,” lyder det fra politiet.

• Genudbud af AFIS (system til håndtering af fingeraftryk).

• POLSAS i Grønland og Færøerne.

• IAM (Identity Access Management).

• Øget anvendelse af Automatisk Nummerpladegenkendelse (ANPG).

Politiet vil nu istedet lægge vægten på at blive færdig med de store og forretningskritiske systemer.

De tæller ikke mindst de stærkt problematisk og forsinkede Netcompany-projekt Pol-Disp og Pol-Media, som Computerworld i den seneste tid har

fortalt om.

Computerworld kunne således i april afsløre, at disponeringsplatformen Pol-Disp står overfor væsentlige fordyrelser og forsinkelser.

Få uger efter kunne vi fortælle, at også det store PolMedia-projekt står til at blive forsinket med flere år, ligesom projektet går væsentligt over budget - blandt andet på grund af it-sikkerheds-

mæssige problemer.

Begge it-projekter er afgørende for politiets it-opbygning, og derfor bliver de nu prioriteret at få i mål.

Hertil kommer, at politiet lader de projekter leve, som er så langt fremme i udviklingen, at “en nedprioritering vil medføre store økonomiske konsekvenser, om projektet er en forudsætning for udvikling og drift af politiets øvrige it, eller om projektet sikrer opfyldelse af Danmarks EU-Schengenforpligtelser mv,” som det lyder fra politiet.

Stor omstilling

Sammen med beslutningen om at skrotte og udskyde rækken af store it-projekter, indfører Rigspolitiet nu en helt ny it-organisation.

Stig Lundbech fortalte i februar os om sine planer, som altså nu er ved at være i mål.

Den nye organisation skal ifølge politiet “blandt andet bidrage til styrket eksekvering, håndtering af legacy-udfordringer, reduktion af teknisk gæld og styrket compliance,” lyder det.

Et af problemets kerner er, at Rigspolitiet er plaget af mange gamle og utidssvarende - men vigtige - it-systemer, som er baseret på gammel arkitektur og gammel teknologi.

Det giver blandt andet problemer med at sikre en ‘moderne og sikker datahåndtering,’ da den forældede teknologi eksempelvis giver problemer med system-tilpasninger og lignende.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) meddelte i april til Computerworld, at han var klar over, at de store problemer i Rigspolitiets it-koncern med blandt andet de gamle it-systemer ville få konsekvenser i flere år ud i fremtiden.

"Jeg kan desværre konstatere, at kombinationen af mangel på it-ressourcer og forældede it-systemer har udfordret fremdriften for mange af politiets vigtige it-projekter," lød det dengang fra justitsministeren. •

For at kunne nå i mål med de mest kritiske projekter, er det nødvendigt at prioritere i den samlede portefølje af it-udviklingsprojekter.

Stig Lundbech CIO i Rigspolitiet

Han begyndte som købmand, men hans evner inden for it fik Microsoft, Mærsk og Lego til at ringe: Rasmus

Microsoft-titel

Flere kæmpemæssige virksomheder har været ude efter Rasmus Hald, som i dag er endt i Lego efter en rejse rundt i Microsoft-landskabet. Han er i dag en ud af tre danskere, der har titlen Regional Director at Microsoft.

AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen

46-årige Rasmus Hald bor til dagligt i Lyngby og arbejder i Lego, og så er han en ud af tre danskere med titlen Microsoft regional director (RD).

Lego har hovedsæde i Billund, og han bruger ofte københavnerkontoret, men ellers må han tage den lange rejse.

Men det er han vant til for hans karriere og forløb i it-branchen har i det hele taget været en lang og snoet rejse.

Rasmus Hald er selvlært og har været en del af it-verdenen i mange år, men det var ikke der, han startede.

”Jeg kommer faktisk med en

baggrund som købmand,” siger han.

Selvom det ikke var endestationen for ham, mener han, at hans tid som købmand gjorde, at han lærte god service af kunder, hvilket var en fordel for ham, da han bevægede sig ind i it-branchen i midten af 1990’erne.

”Som uddannet købmand havde jeg lært at give en god service til mine kunder, og det var en unik kompetence dengang. Så der var faktisk en plads til mig,” siger han.

Microsofts materiale

gjorde forskellen

Da Rasmus Hald begyndte at interessere sig for it, var det Microsofts uddannelsesmate-

riale, der var en af de vigtigste faktorer. For det første havde han udviklet en interesse for Microsoft, og for det andet var Microsofts uddannelsesmateriale let tilgængeligt.

”Jeg vil sige at det, der hjalp mig ind i it-branchen, var faktisk tilgængeligheden af læring,” siger han og fortsætter:

”Uddannelsesmaterialet på Microsoft var betydeligt mere tilgængelig, end det var på andre teknologi-platforme. Så jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke skulle være købmand hele mit liv.”

I dag er det meget normalt, at tech-giganter lader deres viden være let tilgængeligt, men da Rasmus Hald ville ind i bran-

chen, var det Microsoft, der var frontløber.

Så han gav den en skalle og gjorde alt, hvad han kunne for at komme ind i it-verdenen.

Det lykkedes ham, og han startede som it-supporter, og på et tidspunkt fik han landet et job, hvor arbejdsgiverne ville betale for en Microsoft-certificering

er en ud af tre danskere med særlig

som en bonus.

”De har jo mange certificeringer i dag. Dengang var det lidt dyrere at få, det kostede omkring 120.000 kroner. Så det var jo en del. Men som en fastholdelsesbonus fik jeg en Microsoft-certificering.”

Det var stort for Rasmus Hald, som pludselig fik papir på, hvad

han kunne, og det var gavnligt for karrieren, når han nu var selvlært.

Han blev Microsoft Certified System Engineer på Windows.

”Det gjorde, at jeg kunne bide mig fast i branchen inden for et område,” siger han.

Fortsættes side 40

Jeg havnede inde i deres salgsafdeling, og det var ikke lige mig, så jeg skyndte mig at få et job i engineering med rigtig meget teknologi, Rasmus Hald

Efter nogle år i branchen, hvor han blandt andet arbejdede i selskaberne ABB Electric og Commit ringede telefonen – og det var Microsoft med et jobtilbud. Her endte Rasmus Hald med at tilbringe syv år af sin karriere.

”Jeg havnede inde i deres salgsafdeling, og det var ikke lige mig, så jeg skyndte mig at få et job i engineering med rigtig meget teknologi,” siger han og fortsætter:

”Jeg har lavet det, der i dag hedder Developer Advocacy for Microsoft. Dengang kaldte vi det Developer Experience. Det var et arbejde som Principal Technical Evangelist for Microsoft.”

Rasmus havde det godt hos Microsoft og var især glad for community-delen, men alt kan ikke vare evigt, og omstændighederne ændrede sig, da hans rolle blev mere rettet mod developer advocacy i USA.

Derfor kom der et ønske fra Microsoft om, at Rasmus Hald skulle flytte til USA, men det passede ikke med en tilværelse med børn, der gik i skole, så han gik i tænkeboks og endte egentlig med at finde andet arbejde i Microsoft, hvor han kunne blive i Danmark.

Glad for Mærsk

”Men så kom Mærsk,” siger han. Kæmperederiet var nemlig interesseret i at hyre ham, ligesom Microsoft havde været tidligere i karrieren.

Rasmus Hald var i starten skeptisk, da han var nervøs for,

at det ville være en stram arbejdsplads med stram dresscode, men til jobsamtalen ændrede dette sig.

”Ham, der interviewede mig, mødte op i t-shirt og viste mig afdelingens eget bryggeri, så det var et sellingpoint,” siger han og fortsætter:

”Så det, jeg blev ansat til, var at lede deres cloud-rejser og deres DevOps-transformation.”

Rasmus Hald tog imod ansættelsen med et løfte til sig selv om kun at være der i et år. Det var dog ikke et løfte, han holdt, for det endte med fire år hos Mærsk, inden der skete noget nyt – endnu et tilbud.

Særlig glad for Lego ”Jeg ville stadig have været i Mærsk i dag, hvis ikke Lego pludselig havde ringet.”

På papiret var det lidt af et drømmejob at få lov at arbejde med de ting, som jeg er meget passioneret omkring. Og så ovenikøbet for det, jeg synes er Danmarks sejeste virksomhed.

Rasmus Hald

”Lego har altid været på min professionelle bucketlist, så det var svært ikke at tage imod,” siger han.

I 2021 hoppede Rasmus Hald så til Lego, som skulle bruge én med erfaring i cloudrejser og DevOps-omstilling.

”Det er jo sådan noget, jeg kan. På papiret var det lidt af et drømmejob at få lov at arbejde med de ting, som jeg er meget passioneret omkring. Og så ovenikøbet for det, jeg synes er Danmarks sejeste virksomhed,” siger han om sin nuværende arbejdsplads.

Han fortæller, at noget af det, der er fedt ved Lego, er, at selskabet hele vejen i forretningen – også helt op i toppen – forstår værdien af teknologi og digitalisering. Derfor er han også meget glad for sin stilling, som indtil videre er slutningen på karriererejsen.

Regional Director og miljøet

Som tidligere nævnt er Rasmus Hald en ud af tre danskere med den særlig Microsoft Award Regional Director (RD), der er en pris og titel, Microsoft giver til ganske få professionelle inden for Microsoft-verdenen.

Ofte er der tale om mennesker med en stor viden og et bredt perspektiv på den teknologiske verden – de skal vide noget om andet end blot Microsoft, hvilket eksempelvis kan være viden om AWS eller Google.

”Jeg har forsøgt, efter jeg har forladt Microsoft, at prøve at diversificere mine emner,” siger Rasmus Hald og fortsætter:

”Og jeg beskæftiger mig rigtig meget med andre cloud-platforme end Microsofts.”

Microsoft finder ofte sine RD’ere gennem MVP-programmet (Most Valuable Professional), hvilket er et program, Microsoft kører. Fælles for dem er, at titlerne uddeles til personer, der er i Microsoft-verdenen, men ikke er ansat hos Microsoft.

Fælles for dem er også, at det

er folk, der spreder viden om Microsoft og tech-gigantens teknologi. Det kan være via videoer, blogindlæg, oplæg og andet. Hvor MVP’er får titlen for kendskab til et bestemt produkt i Microsoft-porteføljen, har RD’ere i højere grad det brede perspektiv på teknologitrends og markedsudvikling.

Rasmus Hald har været MVP i fem år og RD i fire år.

Han har været en del af miljøet i noget tid, og det har han haft stor glæde af.

”Jeg bevægede mig også rigtig meget i open source-communityet dengang. Så da jeg forlod Microsoft, var jeg allerede en del af tech-community,” siger han og fortsætter:

”Jeg har altid syntes, at community er sjovt. Og har altid fundet tilfredshed i at kunne give noget til andre i form af undervisning for eksempel.”

Blandt andet har Rasmus Hald undervist flere kommende MVP’er. Han kunne se, at det gav meget værdi for dem og ham. Han har også været med til at arrangere meetups og talks samt hjulpet med at stable konferencer på benene inden for området.

En RD-titel er noget, men skal opretholde ved at blive godkendt med nogle års mellemrum gennem den slags aktiviteter, men Rasmus Hald understreger, at det ikke må være en byrde for ham.

”For mig skal det være naturligt,” siger han.

Han fortæller, at det vigtigste, han får ud af det, er det netværk, man får med titlen.

”Det primære er, at det giver mig adgang til en række mennesker med en masse perspektiver,” siger han og fortsætter:

”Det styrker mit perspektiv, og jeg mener, at jeg kan tage bedre beslutninger ud fra det”

De andre to dansk RD’er er Thomas Martinsen, der arbejder i Venzo som direktør for app innovation, og Kent Agerlund, stifter af CTGlobal. •

Han begyndte som købmand, men hans evner inden for it fik Microsoft, Mærsk og Lego til at ringe: Rasmus er en ud af tre danskere med særlig Microsoft-titel

Fortsat fra side 39

Banebrydende ny teknologi til din have

Så er den endelig kommet til Danmark, og vi har testet – den spiller!

Vi mener faktisk ikke, at du kan få mere teknologi for pengene i nogen anden maskine på markedet. Hvis dine haves omgivelser har de rette betingelser for satellitadgang til robotten, vil du opnå en frihed, som du vil have svært ved at finde andre steder. Klip nu, klip senere. Ændr. Stop. Klip noget nyt. Alt styres via en app. Du bestemmer! Den klipper bedre, hurtigere og mere effektivt.

Hurtigere og mere effektiv

Nem installation Fjernstyres med app Ingen kanttråd

Google Pixel 7a har alt, du behøver

Googles nye mellemklassetelefon er stærk på alle de væsentlige fronter.

Selvom Google sidder tungt på mobilmarkedet qua sit greb om Android-software, er selskabet ikke engang at finde på den globale top 10 blandt mobilproducenter.

Det er til trods for, at Google i årevis har været mobilproducent, først med selskabets Nexus-telefoner og siden med Pixel-kollektionen.

Men den brede mobilsatsning fra selskabet begynder nu at tage form, efter selskabet sidste år valgte at sælge sine telefoner uden for nogle få udvalgte markeder – og samtidig debuterede med sine Pixel-mobiler i Danmark.

For nylig udbyggede selskabet endda sin kollektion i den mere prisvenlige ende af mobilspektret med en ny og mere budgetvenlig Pixel-mobil med det, der ligner ambitiøs hardware og software: Pixel 7a.

Ingenlunde skrabet

Pixel 7a er nyeste skud i Googles ’a’ portefølje, hvor selskabet hidtil har disket op med stærke, men nogle gange også skrabede modeller, hvor kameraevnerne eller materialekvaliteten har været en liga under den regulære Pixel-kollektion.

Sådan forholder det sig ikke med den nye Pixel 7a, som virker lige så solid og godt skruet sammen som sine dyrere kolleger

Pixel 7 og Pixel 7 Pro.

Den er ligesom sin forgænger, Pixel 6a, IP67-certificeret,

hvilket er en teknisk betegnelse for, at den kan tåle støv samt at blive dyppet i vand i op til 30 minutter.

Den nye a’er kan i modsætning til 6a desuden bryste sig af at have trådløs opladning.

Pixel 7a er en tand mindre end Pixel 7 med sin 6,1 tommers skærm, hvor man i Pixel 7 og 7 Pro tilbydes henholdsvis 6,3 og 6,7 tommer.

Opdateringsfrekvensen er også alene på 90 Hz, hvor topmodellerne tilbyder 120 Hz.

Alt over 90 Hz er dog mere end godkendt, da det er omkring den tærskel, hvor spil og interface virker ganske flydende.

Det er igen en væsentlig opgradering i forhold til 6a’eren og dennes 60 Hz skærm.

Flot syn, høj lyd Skærmen på Pixel 7a er på

mange måder fuldt på højde med den, som man finder i Pixel 7 – med undtagelse af, at der omkring displayet er spildt lidt plads på en noget kraftig sort ramme.

Den maximale lysstyrke kan sagtens hamle op med forårssolen, mens både farver og kontrast er som på de fleste OLED-baserede skærme: Mere end rigelige.

Inde under skærmen er som i de øvrige telefoner indopereret en fingeraftrykslæser, mens der øverst på skærmen er skåret et lille hul til selfie-kameraet med en ganske effektiv ansigtsgenkendelse.

Lærredet er akkompagneret af stereo-lyd fra højttalere i både top og bund, som spiller højt men ikke speciel godt.

Pixel-performance Google har siden 2021 satset på at udvikle sine egne processorer til sine telefoner - de såkaldte ’Tensor’-chips.

I Pixel 7a diskes op med anden generation af Tensor-processoren, som er lig den, der findes i Pixel 7 og 7 Pro.

Her ledsages den, ligesom i Pixel 7, af otte gigabyte ram og enten 128 eller 256 gigabyte lagerplads.

Tensor G2 er på papiret ikke helt så lynhurtig, som det nyeste kuld af 2023-topprocessorer, man finder i de nyeste Samsungog OnePlus-telefoner, men i praksis er det marginaler, der adskiller de to, og det vil reelt

Fortsættes side 44

AF Niels de Boissezon

I Pixel 7a diskes op med anden generation af Tensorprocessoren, som er lig den, der findes i Pixel 7 og 7 Pro.

Google Pixel 7a har alt, du behøver

kun være noget, du bemærker i enkelte spil og benchmarks. Hvad der er mere udslagsgi-

vende er, hvordan telefonen håndterer at blive varm og

Pixel 7a byder på en væsentlig kameraopgradering i forhold til sin forgænger.

komme af med varmen, eksempelvis når der spilles i længere tid. Og her kan Pixel 7a døje en smule på grund af sit lidt mindre format.

Den ombordværende Android-software er samtidig leveret af Google selv, hvilket ses i den fine integration af Android 13, hvor blandt andet muligheden for at skræddersy interfacets udseende er kærkommen.

Man slipper også for uønsket bloatware-apps, hvilket altid er rart.

Til gengæld råder Pixel 7a over samme størrelse batteri som storebror Pixel 7, hvilket bidrager til en glimrende driftstid, der kan komme op på to dage ved moderat brug.

Når tanken er tom, kan der desværre ikke oplades nær så hurtigt, som man ser i telefoner fra OnePlus eller Xiaomi. Der kan maksimalt oplades en tredjedel af tanken på en halv time, hvilket er sløvt selv for en mellemklassemobil.

tivt at fjerne støj og rystelser i nattefotos og til at optimere billederne, får man glimrende fotoresultater, hvis lige er sjældene i prisklassen.

Det eneste, som man reelt savner fotomæssigt, er et dedikeret telemodul, når der skal zoomes ind. Her er Pixel 7 Pro et par ligaer over med sin indbyggede 5x-teleoptik.

Når det gælder video, er der lidt større forskelle at bemærke imellem Pixel 7a og de dyrere modeller, da evner som 4K HDR-video helt er sløjfet.

Et stærkt bud Google Pixel 7a er en glimrende telefon og en klar opgradering i forhold til sidste års 6a’er- særligt fordi der nu tilbydes fotoevner samt egenskaber såsom trådløs opladning og en 90 Hz-skærm.

Pixel 7a debuterer til en pris på knap 4.000 kroner i et prisfølsomt leje, hvor få hundrede kroner kan være udslagsgivende for forbrugerens valg.

Telefonen virker lige så solid og lækker som sine dyrere søskende.

Væsentligt kameraløft Med de nyere Pixel-telefoner har Google kælet meget for at få de bedste mulige billeder ud af de små kameramoduler, der kan klemmes ned i telefoner.

Det har selskabet haft held med ved at benytte Tensor-processorens særlige evner inden for kunstig intelligens til at forbedre resultatet.

Det eneste der reelt trækker ned i Pixel 7a er, at opladningen tager sin tid.

I Pixel 7a har Google tilmed opgraderet det primære modul fra 12 til hele 64 megapixels, hvilket gør, at den leverer resultater, som i store træk matcher de dyrere Pixel- og 7 Pro-mobiler.

Når Google samtidig benytter de snedige algoritmer til effek-

Samtidig er Pixel 7-prisen i mellemtiden dalet til under de 4.500 kroner, hvilket gør valget endnu sværere.

Google inkluderer dog i skrivende stund et sæt fuldt trådløse Pixel Buds A-høretelefoner i salgsprisen, hvilket udløser en ekstra stjerne herfra for en god, snusfornuftig mobil. •

Google Pixel 7a

Dommen:

Plus:

• Google performance og software

• Glimrende fotoevner

• Rimelig pris

Minus:

• Noget sløv opladning

Computerworld Premium

Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

• Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

• Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

• Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro

 Gratis adgang til Premium i 14 dage

 Kreditkort ikke nødvendigt

 Du er i gang på 2 minutter

Læs mere på cw.dk/premium/intro

Det er ikke så meget 4K-opløsningen fordelt på de 32”, der gør HP unik. Kombinationen af et godt panel, flot design og ikke mindst mange brugbare indstillinger gør den til et alternativ til mange konkurrenter i prisklassen.

AF Peter Hyldahl

HP overrasker med en skærm, der giver konkurrenterne baghjul

Endnu en 32” skærm med 4K-opløsning, hvor panelet sikkert kommer fra samme producent og hylde, som mange andre har.

Det er et scenarie, som jeg som anmelder ofte oplever, og det skal man bestemt ikke have ondt af.

Men der kan være langt mellem de berømte snapse, og at den skulle komme fra et så konservativt firma som HP, havde jeg ikke set komme.

Jeg mener, at HP-skærme nok er blandt de mest udbredte skærme på kontorer rundt om i Danmark – ikke mindst på grund af SKI-aftaler. Og det borger for kvalitet, men i min erfaring ikke for innovation på skærmfronten.

Men HP E32K G5 gør indtrykt jo længere tid jeg bruger den. Den er nemlig gennemtænkt, og der er brugt energi der, hvor det tæller.

Ergonomi med klasse

Skærmfoden er ret solid og i metal hele vejen igennem. Den står godt og ser også godt ud –selv bagfra.

Du kan let dreje enheden i alle

Det ekstremt enkle og overskuelige menu-system er et af de bedre på markedet og blandt de bedste at navigere i. Det hele styres af lille knap på bagsiden.

retninger og endda på højkant. Ikke noget usædvanligt i det, men det er let at håndtere.

Personligt synes jeg, at det er fedt, at skærmen kan køres helt i bund og vippes let opad, for med én hånd at blive kørt op igen, når jeg sidder mere oprejst. Og det kan jeg let her.

Som de fleste nyere skærme har denne HP også fokus på, at du ikke får for meget blåt lys. At skærmen altså er behagelig at se

på. Og det er den.

Lige så vigtigt for mig er det, at dens omgivelseslyssensor justerer lysstyrken rigtigt. Den gør det ikke for voldsomt eller på en måde, så jeg finder det generende.

Det er normalt en funktion, som jeg slår fra, da jeg selv vil kunne styre lysstyrken uanset omgivelserne. Men her fungerer det godt, og det er en funktion, der har betydning i et lokale med skiftende lys.

Menuer du kan bruge til noget

En af mine kæpheste er skærm-menuer – de er ofte tæt på ubrugelige eller i det mindste meget vanskelige at tilgå.

På HP styrer du alt med en

Fortsættes side 48

HP overrasker med en skærm, der giver konkurrenterne baghjul

lille kontrol-knap bagpå. Der kommer en stor menu frem – og endda en ekstra med forklaring på, hvordan du navigerer. Så kan alle da være med.

Menuerne er ikke voldsomme eller omfattende, men de indeholder alt det, som jeg sætter pris på.

Forskellige modes, let indstilling af lysstyrke, kontrast med mere. Der er tale om en menu, som jeg rent faktisk vil bruge –og det er sjældent.

Bred vifte af anvendelser

HP har ikke nogen traditionelle former for indstillinger – for eksempel ”Game” eller andet. I stedet kan du justere responstid, sortniveau og dynamisk kontrast.

Det er justeringer, der giver små, men afgørende forskelle – men skærmen beholder sine grundindstillinger.

Det betyder et panel, der ikke ændrer sig meget. Og det er fint. For jeg oplever, at tekst står skarpt, og at detaljeringen er god.

Tekst er let at læse trods 4K-opløsningen, og generelt står skærmen meget roligt i baggrunden.

Jeg vil dog ikke direkte anbefale den til billedbehandling, da den mangler lidt nuancer i farverne. Den har detaljerne, men til prisen omkring de 4.500 kroner kan du få bedre skærme til netop denne disciplin.

Underholdningen klarer HP også fint, men igen er det set bedre.

Den har rolige billeder men ikke den glans og let kunstige

billedeffekt, som tilføjer film og serier en ekstra – om end lidt kunstig – effekt.

Nærmest ideel allrounder

Billedbeskrivelsen kan næsten lyde negativ, men det er den slet ikke. HP har i mine øjne begået en lille genialitet i den store skærm.

For den leverer faktisk varen på et højt niveau – set i forhold til prisklassen – og over et bredt spektrum af brugs situationer.

Som sagt er den ikke bedst til det hele, men leverer en solid perfomance på det meste. Læg dertil flot design, god ergonomi og godt menustystem.

Derfor kvitterer jeg også med en høj karakter. Det er et fem-tal med lille pil nedad. Men det er alt andet lige fuld fortjent. •

HP E32K G5

Dommen:

Plus:

• Ergonomi

• Bredt brugsområde

• Godt menu system

• Fint design

• God lyssensor

Minus:

• Mangler lidt glans

• Nogle vil savne pre-indstillinger

Den enkle og stilfulde skærmfod er både praktisk og effektiv.

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

Af Claus Holm Landechef, Samsung Danmark

OPINION

Når vi mødes i metaverset, skal vi invitere Emma Gad med i selskabet

Jeg er fascineret af ideen om et liv i en virtuel verden i et metavers, hvor vi mødes med gode venner, hvor vi holder forretningsmøder med deltagere fra hele verden, hvor vi samles til fælles undervisning eller noget helt fjerde.

Endda forestiller jeg mig, at det at være til stede i en virtuel verden måske bliver lige så vigtig for os som at være det i den fysiske. Nogle mennesker vil måske kalde det urealistisk. Andre vil kalde det ønsketænkning.

Men med mere end 25 års erfaring fra tech-industrien, har jeg set igen og igen, hvordan nye teknologier på meget kort tid vender op og ned på vores hverdag.

Selv har jeg tidligere slået på tromme for, at virksomheder skal acceptere ideen om at være til stede i metaverset, hvis de skal tiltrække fremtidens talenter. Og over en tredjedel af de unge mellem 18-29 år er i nogen grad eller i høj grad interesserede i at bruge tid i en virtuel verden i fremtiden (36 procent), viser en rapport fra Samsung.

Men udviklingen af virtuelle verdner kalder også på en snak om, hvordan vi skal agere og inkludere hinanden i den.

Vi skal lære af sociale medier

På få år opstod og rullede nye sociale medier ind over hele verdens befolkning og gjorde det muligt for os at være sociale med hinanden på distancen.

Nu har langt de fleste af os flere profiler på sociale medier. Det har givet nye muligheder for vores måde at være sammen på, men der er også en bagside af medaljen.

Brugen af sociale medier påvirker både unges trivsel og deres sociale liv på godt og ondt, ifølge Vive. En undersøgelse fra sidste år om unges digitale mediebrug viser, at et højt digitalt medieforbrug kan associeres med stress og mistrivsel.

Sociale medier spredte sig på mange måder så hurtigt, at snakken om trivsel og teknologiopdragelse først opstod på bagkant. Den fejl må vi ikke gentage.

I fremtiden kommer udviklingen og spredningen af ny teknologi til at gå endnu stærkere.

Og netop derfor har de virksomheder, der udvikler teknologierne, en del af ansvaret for at danne trygge rammer for alle de mennesker, som kommer til at bruge dem.

Det er vigtigt, at vi ikke skaber

Jeg var 15 år gammel, da jeg for første gang fik Emma Gad stukket i hånden på min allerførste arbejdsplads.

universer.

Emma Gad anno 2023?

Eksempelvis arbejder vi med nogle klare principper, når vi udvikler nye AI-løsninger. Det dækker blandt andet etisk og social ansvarlighed, høj sikkerhed, transparens og tilgængelighed.

Lignende overvejelser er nødvendige at have for de virksomheder, som udvikler softwaren til metaverser.

en kløft mellem dem, der opsøger ny teknologi, og dem, som er mindre forandringsparate.

Vi skal i videst muligt udfang arbejde for, at alle føler sig inkluderede og trygge ved at bevæge sig ind i metaverset, og det vil være en fejl at antage, at overgangen vil være ligetil for alle.

Derfor skal tech-branchen skal allerede nu indlede snakken om, hvordan man kan gentænke ideen om takt og tone til et digitalt format, så alle kender spillereglerne for at være fælles i virtuelle

Hvordan kan vi f.eks. sikre, at den avatar, man møder i metaverset faktisk repræsenterer den person, som avataren udgiver sig for at være? Og hvad er god opførsel i metaverset egentlig?

Er man den samme person som i den fysiske verden eller en, to eller ti andre i metaverset? Hvilke regler og lovgivning gælder i metaverset, og kan en avatar blive stillet til ansvar ved lovbrud?

Jeg har ikke selv alle svarene klar, og det er ikke tech-industriens ansvar at finde svar på alle tvivlsspørgsmål alene. Men vi skal være initiativtagere til at starte samtalen.

Jeg var 15 år gammel, da jeg for første gang fik Emma Gad stukket i hånden på min allerførste arbejdsplads.

Meget er sket siden da. Men i en verden, hvor den fysiske og virtuelle virkelig smelter sammen, synes jeg, det er er oplagt at genfinde hendes ideer om takt og tone.

Derfor skal vi invitere hende med indenfor, så vi på bedste vis kan inddrage teknologien i vores liv, når bølgen først begynder at rulle. •

Læs mere og tilmeld dig her: