Mikkel Stavnsbo er ny topchef for SAP Danmark side 4
cloud-kunderne står foran flere hårde beslutninger side 36
fokus løn
Kvinder i it får lavere løn, mindre lønstigninger og færre lønforhandlinger end mænd. Det kalder på øget regulering og kvoter, mener Jette Singleton, direktør for people og culture hos KMD. side 18
alt om løn i it-branchen
Computerworld og it-jobbank har gennemført en stor lønundersøgelse i it-branchen. Læs om alle de interessante resultater og sammenhænge ... og tjek, om du får den rigtige løn. side 14-34
handson tre smarte bud på Wi-Fi med knald på i hele huset side 46
kæmpe opgradering på vej ... Microsoft kommer med Teams 2.0 side 10
handson HP’s alt i en-bærbar giver smæk for skillingen side 42
Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.
Tilmeld dig på cw.dk/premium/intro
Microsoft, IBM, LinkedIn, Github, eBay, Yahoo, Dell, SAP og flere andre til lagt op til at fyre over 250.000 ansatte.
Hvis der er tale om familieværdier, stammer de fra en særdeles dysfunktionel familie.
Sådan lyder blot en af de hårdhændede analyser fra især amerikanske tech-kommentatorer. For, som kommentatoren Beth Kowitt skrev i en klumme hos Bloomberg, så signalerer de seneste 8.000 fyringer hos Salesforce ikke ligefrem familiefølelse. Et særkende ved selskabet, som stifter Marc Benioff ellers har været glad for at fremhæve ved næsten enhver lejlighed.
Benioff står dog langt fra alene. Hverken med fyringerne eller de efterhånden lidt flove floskler.
Siden årsskiftet har Google,
Det gør de, selvom de stadig tjener massevis af penge. Sådan er det, for aktionærerne forlanger handling – en næsten hvilken som helst handling – når markedet står i stampe.
Det gør selvfølgelig ondt at sige farvel til så mange folk. Måske især på selvfølelsen.
Men måske er det blot tyngdekraften, som nu også ser ud til at gælde for de gigantiske tech-virksomheder? Sandsynligvis slet ikke i samme grad, som for vi andre dødelige, men nok til, at Silicon Valley har fået nogle ridser i den ellers usædvanlige blanke lak.
Det er interessant. Og samtidig også vigtigt.
Silicon Valleys arbejdsformer, organisering og ledelsesmantraer har på godt og ondt inspireret – og ofte dikteret – resten af forretningsverdenen. Især de seneste år. Vi skulle hurtigst muligt arbejde mere remote, mødes over Teams og Zoom, skifte til clouden, registrere flere oplysninger for en mere personlig service og have flere, flere, flere ansatte som brugte mere, mere, mere teknologi!
For, som Silicon Valley-folkene sagde, ”Bare se på os, vi tager vores egen medicin, og her går det fantastisk.”
Det gjorde det. Og det gør det stort set stadig. Men i kølvandet på det vilde ansættelsesboom og de efterfølgende fyringer, er der anledning til et kritisk kig på de seneste par år.
For hvilke af de hypede og polerede produkter og services kan reelt stå på egne ben, hvis ikke de finansieres af virksomhedernes gigantiske Joakim von And-pengetanke fyldt med penge fra cloud, licenser og reklamer?
De historier om dyre forfængelighedsprojekter, der nu pibler frem fra Silicon Valley, tegner i hvert fald ikke et kønt billede.
Men mindst lige så vigtigt er den konstatering, som techambassadør Anne Marie Engtoft
Larsen kom med for nylig i Computerworlds spalter: “Med recession og afmatning i markedet kommer den øgede ansvarlighed hos tech-giganterne på prøve.”
Vi andre kan kun håb, at de består den prøve.
Lars Jacobsen, chefredaktørkarriere 37-årige Mikkel Stavnsbo bliver ny topchef for SAP Danmark side 4
opinion Er CIO’en klædt på til at undgå kortsigtede grønthøstermetoder? side 6
MS Vil gøre det nemmere for it-administratorer: Microsoft indfører ny opdateringsmodel til Windows side 8
MS Kæmpe opgradering på vej ... Microsoft kommer med Teams 2.0 side 10
MS Microsoft Danmark taber klagesag om cloudordre til 350 millioner kroner side 11
eksekvering Stig Lundbech forandrer hele politiets centrale it-organisation side 12
cloud Cloud-kunderne står foran flere hårde beslutninger side 36
fokus løn side 14-35
cloud Så meget kan David Heinemeier Hansson og hans firma spare på at forlade skyen side 37
sikkerhed Alvorlige problemer i samfundskritiske it-systemer ved at blive løst i al stilhed side 38
sikkerhed Dette produkt fra Apple, Google eller Microsoft er måske erstatningen: Snart kan dit password være fortid side 40
handson HP’s alt i en-bærbar giver smæk for skillingen side 42
handson Tre smarte bud på Wi-Fi med smæk på i hele huset side 46
opinion Målrettet formålsløshed eller produktiv vidensdeling? side 50
SAP Danmark har fundet sin nye danske landechef, der er hentet internt i selskabet. Han overtager nu roret i den danske forretning, der har været under Jørn Bo Jacobsens ledelse de seneste fem år.
Efter Jørn Bo Jacobsen meldte sin afgang som dansk landechef tidligere i år, har SAP Danmark været på udkig efter hans afløser. Men det problem er nu blevet løst.
Fremover er det 37-årige Mikkel Stavnsbo, der skal lede den danske gren af den tyske it-kæmpe.
21. februar 2023 overtog han
det overordnede ansvar for SAP’s danske forretning på tværs af alle brancher, løsninger og kunder i Danmark, oplyser selskabet.
Mikkel Stavnsbo er hentet internt fra en stilling som salgsdirektør for mid-market med fokus på mellemstore virksomheder, der udgør 80 procent af SAP’s kunder på verdensplan.
“Jeg ser frem til at fortsætte og lede arbejdet med at understøtte danske virksomheders vækst og styrke deres konkurrenceev-
ne,” siger Mikkel Stavnsbo i en meddelelse.
Inden han kom til SAP i 2017 havde han været hos blandt andet IBM.
Topchef gennem fem år
Den afgåede topchef valgte at sige op for at søge nye muligheder udenfor SAP, lød det tilbage i januar.
Jørn Jacobsen har været landechef i selskabet gennem de sidste fem år. Han stoppede hos SAP sidste måned, hvor Helle Dochedahl indtrådte som midlertidig administrerende direktør, indtil en permanent afløser kom på plads.
Mikkel Stavnsbo vil indgå i det nordiske og baltiske ledelsesteam som danske Helle Dochedahl står i spidsen for, lyder det.
Jørn Bo Jacobsen har været
landechef for SAP i to omgange.
I første omgang fra 2011 til 2014, hvorefter han valgte at stoppe af private årsager, har han tidligere fortalt til Computerworld.
“Nogle gange i livet tænker man, at det er nødvendigt at sætte tingene lidt på pause og at finde ud af, om den rejse, du er på, er den rigtige, eller om kursen skal ændres lidt,” sagde han i 2018 til Computerworld.
Efterfølgende blev ham adminstrerende direktør for EMC Danmark, og i 2016 vendte han dog tilbage til SAP. Først om nordisk chef for platforme og teknologi, og efterfølgende overtog han igen stafetten som landechef, da Anders Feddersen trådte tilbage.
Jørn Bo Jacobsen har endnu ikke oplyst, hvad han nu vil give sig i kast med. •
Vi er de bedste til at udvikle dig i dit arbejdsliv. Vi tænkte nok, at du ville læse den lange forklaring. Det er nemlig et kendetegn for mange, der som dig arbejder med naturvidenskab, IT eller som ingeniør. Det med at dykke godt ned i stoffet, ligger jer ikke helt fjernt. Og heldigvis for det. Vi har masser at fortælle om.
Vi bruger i gennemsnit ca. 39 år af vores liv på at arbejde. Derfor skylder du dig selv at have et arbejdsliv, hvor du hele tiden udvikler dig. Det kan du gøre som medlem i IDA.
Har du brug for vejledning til at opnå dit fulde potentiale, står vi nemlig klar med netværk og efteruddannelse. Som medlem kan du også få gratis karriererådgivning og dermed redskaber og konkret sparring om alt fra faglig og personlig udvikling til trivsel og jobsøgning. Det gør ca. 8.000 medlemmer brug af årligt.
Det var den lange forklaring på, hvorfor 5 ud af 6 af vores medlemmer vil anbefale os til venner og kollegaer. Men der er naturligvis flere grunde til, at vi er Danmarks bedste fagforening.
Bliv medlem på ida.dk/bedst
i får måske en recession i de kommende måneder og år. Men altså kun måske, så herfra skal frygten ikke tales op.
Men det er et fact-of-life, at alene frygten for recession fører til omkostningsbevidsthed og spareøvelser, og her kan virksomheder vælge mellem to vidt forskellige tilgange.
CIO kan blive mødt med et procentuelt sparekrav, fordi ”alle må byde ind”.
Denne uintelligente grønthøstermetode har en række indbyggede problemer, og for mig at se tenderer den en ledelsesmæssig falliterklæring.
Alternativet er, hvad jeg vil kalde en værdibaseret tilgang. Her ser virksomheden ikke kun på omkostningssiden. Den inddrager aktiviteternes effekt og værdiskabelse.
Men det betyder også, at denne tilgang kræver at CIO rent faktisk kan sætte tal på værdiskabelsen, og kun en CIO klædt på med viden om den forretningsmæssige effekt kan forsvare sig effektivt mod grønthøsteren.
Problemet er, at grønthøsteren virkelig kan gøre skade, hvis den får lov til at kværne gennem it-landskabet.
Skiller fårene fra bukkene
Transparensen skal vise de ind-
Vbyrdes afhængigheder mellem omkostninger og værdiskabelse. Det er både et arkitektur-overblik og en kortlægning op mod den forretningsmæssige effekt.
Når krisen først banker på døren, er det formodentlig for sent at etablere dette overblik, og derfor vil recessionen skille fårene fra bukkene.
Problemet er, at grønthøsteren virkelig kan gøre skade, hvis den får lov til at kværne gennem it-landskabet.
I et marked, hvor it-kompetence er en mangelvare, kan man på ingen tid rive noget ned, som virksomheden var år om at bygge op. Grønthøsteren skaber naturligvis synlige effekter på omkostningsbudgettet her og nu, men virksomheden betaler prisen med renters rente et sted ude i fremtiden.
Nådesløs afsløring Om it-funktionen – og digitaliseringen i bred forstand – har foretaget transformationen fra den rene omkostningstilgang til at være både cost- og value-driver bliver ret nådesløst afsløret i nedgangstider.
Jeg plæderer selvfølgelig ikke for, at CIO skal være komplet afvisende og indifferent over for et voksende og nødvendigt omkostningsfokus. Men det skal gøres meget mere nuanceret end blot at se på udgiftssiden.
Og denne tilgang kan jo starte med at etablere en baseline. Hvor stor er den indbyggede neddrift i it-omkostningerne, når aktiviteten falder?
Software-as-a-Service-løsninger
og cloud-anvendelse har ofte en forbrugsbestemt forretningsmodel, som skaber denne effekt, og den skal vi naturligvis kende.
Langt de fleste virksomheder sætter naturligt flere projekter i gang i opgangstider end i nedgangstider. Derfor er det oplagt at kigge projektporteføljen igennem, når recessionen buldrer i horisonten.
Men her vil jeg argumentere for, at sandsynlige kort- og langsigtede forretningsmæssige effekter skal med i ligningen.
Man kan for øvrigt sagtens argumentere for øgede it-budgetter i krisetider, hvis man ser på digitaliseringens effekt på den samlede værdiskabelse.
Hvad kan automatisering gøre for den samlede effektivisering? Hvad kan teknologier som NLP, AI og analytics betyde for organisationens output? Kan vi spare i andre funktioner gennem teknologiske løsninger?
Og endelig er der jo den –ganske vist kapitalkrævende –vinder-recept, som har vist sig at gælde i mange kriser.
Det er nu, virksomheden for alvor kan investere i fremtiden på den anden side af krisen, hvor man står med en innoveret forretningsmodel og løber i cirkler rundt om konkurrenterne.
Men det hele starter altså med transparens omkring værdiskabelsen, hvis CIO skal gøre sig håb om at trænge igennem med den Churchill-inspirerede tilgang: Lad aldrig en god krise gå til spilde!
Om itfunktionen – og digitaliseringen i bred forstand – har foretaget transformationen fra den rene omkostningstilgang til at være både cost- og valuedriver bliver ret nådesløst afsløret i nedgangstider.
Microsoft ændrer i måden, som brugere kan opdatere Windows og andre apps på.
vere alle nye funktioner, der kan være forstyrrende for organisationer. Organisationer kan så vælge at slå disse funktioner til.
Den skulle derudover også dukke op i Windows 11 22H2 preview-patchen i slutningen af denne måned.
Tænk på Office og Microsoft 365, hvor Microsoft lader it-administratorer vælge en langsommere udgivelseskanal (og dermed færre ændringer) i applikationer som Word og Excel.
icrosoft er et af de selskaber i verden, hvis ikke det selskab, hvor opdateringer påvirker flest it-administratorer. Men snart kan administratorerne få lidt mere kontrol.
Microsoft kommer nemlig med såkaldte drypvise opdateringer, som egentlig var forventet i
Mnovember sidste år, men nu er det på vej.
Det er en metode for it-administratorer til at kontrollere trinvise ændringer, der er planlagt til Microsoft-software og til Windows.
Den nye funktion, der i øjeblikket er en del af Windows Insider-udgivelsessporet, forventes at ankomme med sikkerhedsopdateringerne fra marts.
Den nye tilgang vil også deakti-
Det skriver vores søstermedie Computerworld US.
Ændringen er designet til at imødekomme behovene hos it-professionelle, der er utilfredse med opdateringstempoet i Windows 11.
Forandring er ikke altid ønsket; i stedet ønsker brugere og administratorer at administrere ændringer efter deres egen tidsplan.
Med hensyn til selve Windows har Microsoft indikeret, at man planlægger at dryppe revisioner og ændringer ud i løbet af året i stedet for at vente på en stor funktionsudgivelse.
Skal aktiveres
Hvis du vil bruge disse trinvise ændringer undervejs, skal du handle for at aktivere dem således:
Group Policy: /Windows Components/ Windows Update/Manage end user experience/Enable features introduced via servicing that are off by default Configuration Service Provider (CSP) Policy: /Policy/Config/Update/AllowTemporaryEnterpriseFeatureControl
Hvis du aktiverer disse politikker, kan du teste trinvise ændringer, før de kommer i den næste funktionsudgivelse.
• Tilføj nye oplevelser eller brugergrænseflader til Windows, især til alle primære kontroloverflader (såsom proceslinjen og startmenuen).
• Er nye in-box applikationer.
• Fjern eksisterende muligheder.
• Tilsidesæt tidligere konfigurerede indstillinger (indstillet af enten IT eller slutbrugeren). •
PCIE-×16-4.0UPTO64GBHDMI2.02×M.2-SSD2.5"HDD/SSDDISPLAYPORT
Som en af de få Mini-PC'er i 3-liters formatet har XPC Barebone XH510G et fuldt udbygget PCI Express ×16 4.0 slot, der kan bruges til udvidelse med netværks-, lyd- eller capture-kort, single-slot grafikkort og SSD-kort kan anvendes. Men selv uden udvidelse ved den, hvordan den skal overbevise. Forbindelsen med Intel Core-processorer af 11. Generation, optil 64 GB RAM, et 2,5"-drev, to M.2-2280-SSDs og et M-2-2230-kort, gør den til en arbejdshest og en utrolig alsidig Min-PC til alle områder.
Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU
* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.
Til Intel Core processorer af 11. generation (LGA1200)
1× Full-size x16-4.0-PCIe-Slot
Op til 64 GB DDR4 SO-DIMM
Kompakt metalkabinet 25 × 20 × 7,9 cm (DBH)
1× HDMI 2.0a, 1× DisplayPort 1.4
2× M.2-2280 (1× NVMe, 1× SATA), 1× SATA til 2.5"-HDD/SSD
1× M.2-2230 til WLAN og andet
8× USB Type-A
RJ45-netværkstilslutning (1 Gbit)
Ekstern strømforsyning på 180 W
Altid-tændt-funktion, fjernbetjent Power-On-tilslutning
Heatpipe-kølesystem med dobbeltventilation
VESA-/Vægbeslag medleveres dkk 2.101,–*
Microsoft er på vej med en stor opgradering til Teams. Der er tale om en markant forbedring af performance med som kaldes Teams 2.0.
AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen
Microsoft er på vej med en heftig opgradering til Teams, som er blevet
genopbygget fra bunden for at få forbedret ydeevnen til
pc’er og andre enheder.
Det skriver The Verge.
Den nye version kaldes Teams 2.0, og der bør komme blive lanceret en forhåndsvisning i marts, skriver mediet.
Microsoft Teams 2.0 kom-
mer med en markant forbedring af systemressourceforbrug og en helt nye Teams-klient.
Den nye app vil bruge 50 procent mindre hu-
kommelse, være til mindre belastning for CPU’en og forbedre batterilevetiden på enheden, som benytter Teams.
Tech-giganten har arbejdet på denne nye version i flere år.
Den nye app flytter Teams væk fra Electron og til Microsofts
Edge Webview2-teknologi. Derudover er Microsoft flyttet til React, et Javascript-bibliotek, der vil tilbyde UI-forbedringer til Teams i de kommende måneder, skriver mediet.
Microsofts tidligere chef for Microsoft Teams Engineering Rish Tandon udmeldte i 2021, at Microsofts nye arkitektur vil være nøgle til nye forbedringer.
“Denne arkitektur vil hjælpe os med at tilføje support til flere konti, arbejdslivsscenarier, frigive forudsigelighed og skalere op for kunden,” skrev Tandon på Twitter og fortsatte:
“Det bliver en rejse, men med Windows 11 har vi taget de første vigtige skridt.” Forbedringerne bør både gøre Teams hurtigere og give bedre lyd under møder. •
Microsoft Danmark taber med et brag klage over at være blevet diskvalificeret i kæmpeudbud om cloudordre til 350 millioner kroner i sommer.
AF Dan JensenMicrosoft taber med et brag den klagesag, som selskabet indledte i august 2022, efter at selskabet var blevet diskvalificeret som mulig leverandør til Ørsteds kæmpe cloud-transformation.
Sådan lyder konklusionen fra Klagenævnet for Udbud, som har behandlet klagen.
Microsoft blev i august diskvalificeret af Ørsted som mulig byder på den store opgave, som dækker Ørsted cloud-transformation i 16 lande.
Istedet gik opgaven til AWS.
Microsoft klagede til Klagenævnet for Udbud umiddelbart efter, at Ørsted i august i fjor havde diskvalificeret selskabet.
Microsoft mener blandt andet, at Ørsted havde formuleret og opstillet udbuddet på en uigennemsigtig måde ved blandt andet at have anvendt forkert branchekode og ved ikke at gøre det klart, hvor stor opgaven egentlig var.
Microsoft Danmark mener, at der har været tale om “et uklart udbudsmateriale med uklar kravmetodik, som er uegnet til at danne ramme for afgivelse af tilbud og uegnet til at danne grundlag for en lovlig tilbudsevaluering og tildelingsbeslutning,” som det hedder.
Microsoft Danmark mener desuden, at Ørsted undervejs i forløbet ændrede i det, som selskabet kalder for ‘grundlæggende elementer i udbudsmaterialet.’
Tages ikke til følge
I en længere gennemgang af sagen, konkluderer Klagenævnet for Udbud imidlertid, at der ikke har været noget at komme efter.
“Klagen tages ikke til følge,” konkluderer klagenævnet, som samtidig beordrer Microsoft Danmark til at betale 35.000 kroner til Ørsted Services i sagsomkostninger.
Af sagens akter fremgår det, at Ørsted mener, at Microsoft allerede fra begyndelsen brød det, som Ørsted kalder for ‘udbuddets struktur og baggrund.’
Det skete med krav om at indføre en række
Microsoft Danmark mener, at der har været tale om “et uklart udbudsmateriale med uklar kravmetodik, som er uegnet til at danne ramme for afgivelse af tilbud og uegnet til at danne grundlag for en lovlig tilbudsevaluering og tildelingsbeslutning,” som det hedder.
forbehold i aftale-teksterne.
Med dem ville Microsoft Danmark ifølge Ørsted prioritere Microsofts egne cloud-standardbetingelser – og ikke Ørsteds krav og vilkår til cloud-transformationen – som det gældende.
Hele grundlaget på spil
Dette skete ved at tage forbehold over for den såkaldte rangorden af dokumenter.
“Med denne ændring tilsidesatte Microsoft hele det udbudte aftalegrundlag, og af den grund lod forbeholdet sig ikke prissætte på et objektivt grundlag,” lyder det fra Ørsted.
Desuden ville Microsoft ifølge Ørsted ‘tilskrive sig selv en fri adgang til at ændre sine standardbetingelser – og dermed hele aftale-relationen til Ørsted.’
Hertil kommer en række yderligere forhold, som Klagenævnet for Udbud hver især afviser til Ørsteds og AWS’ fordel.
Klagenævnet afviser her blankt Microsofts krav om, at Ørsted skal ophæve sin million-kontrakt med Amazon Web Services. •
Rigspolitiets Koncern IT fik for lidt over et halvt år siden ny direktør i skikkelse af Stig Lundbech. Han har indført en række gennemgribende forandringer og skåret drastisk ned på en stor projektportefølje.
AF Alexander Haslunded Stig Lundbechs ankomst som ny it-direktør hos Rigspolitiet er der på bare seks måneder sket
Mgennemgribende forandringer i politiets it-organisation med omkring 450 ansatte.
En række nye centre er etableret, nye chefer er kommet til, andre er stoppet, og så er en portefølje med 100 profiler skåret
drastisk ned.
Overliggeren er, at politiets it-organisation skal transformeres fra en mere klassisk linjeorganisation med store drifts-, udviklings- og servicecentre mod en specialiseret projektorienteret
organisation, der har fokus på eksekvering.
Det fortæller Stig Lundbech til Computerworld.
“Opgavemængden er vokset meget gennem årene, og jeg mener ikke, at den klassiske linjeorganisation fungerer optimalt længere. Der er nok sket det, at alle opgaver har konkurreret med hinanden. Der er opstået flaskehalse, ressourcer er ikke blevet udnyttet godt nok, og vi har været for lang tid om at levere,”
siger han og fortsætter:
“Jeg synes, at en moderne it-organisation skal være specialiseret, tage sig af forskellige typer projekter og ikke mindst levere resultater på mange parametre hurtigt. Vi skal grundlæggende blive bedre til at eksekvere på vores projekter.”
Sådan ser politiets nye it-organisation ud
Stig Lundbech overtog direktørposten hos Koncern IT under Rigspolitiet 1. august, efter at tidligere direktør gennem seks år Lars Ole Dybdal blev it-direktør hos Coop.
Stig Lundbech forlod en karriere som direktør for Københavns Kommunes Koncern IT, der begyndte i 2016, og han fortæller nu, at han er kommet med en klar ambition om, at politiets it skal drives på en anden og ifølge ham mere effektiv måde.
Det er baggrunden for den organisationsændring, som er blevet igangsat, siger han.
Planen er, at organisationen bredes mere ud, så der samlet set bliver 10 centre og en øverste ledelse med Stig Lundbech og to afdelingschefer.
To centerchefer er tilbage set i forhold til for et år siden. Så når de sidste ansættelser falder på plads, vil i alt otte ud af 10 centerchefer derfor være forholdsvis
nye, fortæller Stig Lundbech.
To ledere sagde deres job op Stig Lundbech ser det overvejende som positivt for politiets it.
“Jeg har fået to opsigelser i det første halve år. Det er, hvad der nogle gange sker, når direktøren skifter job. Men det er også en gave, at jeg har kunne være med til at sætte mit eget hold. Når situationen er sådan, har det været positivt, synes jeg,” siger han og tilføjer:
“Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ryger viden ud af organisationen, men der er mange, især sektionsledere, som er blevet.”
Ser vi på den nye organisation, er der allerede etableret en afdeling for projekter, udvikling og data. Afdelingen består af et center for data samt den tidligere udviklingsorganisation, der nu er delt i et center for projekter og et center for udvikling.
Samtidig er der etableret et center for it-sikkerhed, og der er planer om et dedikeret center for modernisering.
Blandt de nye chefer hos politiets it-organisation er to med fortid fra Koncern IT i Københavns Kommune, som Stig Lundbech har haft et tæt samarbejde med.
Det er Kim Lohse, der har fået stillingen som centerchef for it-driften og –infrastruktur, samt Jacob Honoré, der er afdelingschef for projekter, udvikling og data og dermed en del af den øverste ledelse.
Stig Lundbech gør det klart, at han er glad for de nye ændringer i organisationen.
“Jeg synes, at vi er lykkedes med at rekruttere nogle folk, som er rigtig stærke både på eksekvering og samarbejde. Det falder godt i tråd med en af mine kæpheste om, at it i politiet bliver mere forretningsvendt,” siger han.
Stig Lundbech peger samtidig på, at han synes, det er sundt med en vis udskiftning i organi-
sationen.
“Der kommer nogle nye tanker ind om, hvordan butikken skal køres. Der kommer erfaring ind om, hvordan man gør i andre offentlige organisationer. Vi får friske input til, hvordan vi kan blive bedre på en lang række områder. Det ser jeg kun som en styrkelse af organisationen.”
Med hensyn til, at ledelseslaget i it-organisationen er udvidet, er det helt naturligt, siger Stig Lundbech videre.
“Der er nødt til at være stærk ledelseskraft, hvis medarbejderne skal kunne navigere og komme i mål i en organisation med så mange interessenter. Vi søger samtidig en række nye spændende profiler på medarbejdersiden, og der får lederne en afgørende rolle med at tiltrække og fastholde de rigtige kompetencer,” siger han.
Netop en effektiv rekruttering og opkvalificering har Stig Lundbech arbejdet fokuseret med fra sin tid i Koncern IT i Københavns Kommune, blandt andet inspireret af Lego.
Aflyser stribevis af projekter
Sideløbende med, at Stig Lundbech har tegnet den nye it-organisation, er der påbegyndt en proces for at reducere antallet af projekter væsentligt.
Stig Lundbech fortæller, at der var omkring 100 store og mindre projekter, da han kom ind. Det er hans forventning, at mere end halvdelen af dem aflyses.
Den besked har selvsagt gjort ondt på forretningen, politikredsene og de folk, der har siddet i projekterne, siger han.
Men det har ifølge Stig Lundbech været helt afgørende at få kortlagt projekterne og prioriteret dem imod den kapacitet, som er i it-organisationen.
“Vi var havnet et sted, hvor vi havde for mange projekter kørende. Det er en klassiker mange steder. Lige pludselig er der for meget i gang, og det bliver ikke styret tilstrækkeligt. Det har jeg
brugt meget af min første tid på at få taget hånd om,” siger han og fortsætter:
“Vi skærer ikke ned, fordi vi ikke vil lave noget, men fordi det giver os større mulighed for at komme i mål med det, der er vigtigt. Vi kan ikke have 10 kæmpeprojekter, der alle er lige vigtige. Det går ikke. Det har været en stor og svær øvelse, som har gjort ondt ude i forretningen.”
Derfor skal projekter skæres fra Den store projektsaneringsøvelse er endnu ikke afsluttet. Den vil køre videre i februar og marts, indtil projektporteføljen ifølge Stig Lundbech er både realistisk og fleksibel nok.
“Det har været vigtigt for mig, at vi ender med en projektportefølje, der er realistisk. At vi ikke tager mere med, end vi reelt kan eksekvere, og at det samtidig ikke kun er store, højtprioriterede projekter, så vi mister muligheden for at justere undervejs,” siger han og fortsætter:
“Vi er nødt til at have forskellige typer projekter – også nogle, hvor forholdsvis grønne profiler kan blive lært op. Og vi er nødt til at kunne levere resultater parallelt både i forhold til nye apps, RPA, modernisering og it-sikkerhed.”
Med de forholdsvis store forandringer i politiets it er det Stig Lundbechs mål, at politiet vil opleve en it-organisation, der bliver stadig mere effektiv.
For resultatet af den forandrede it-organisation med færre projekter skal ifølge Stig Lundbech være, at eksekveringsevnen forbedres. Derefter kan der blive taget nye opgaver ind, lover han.
“Vi skal have bragt ventetiden ned på ordrer ved at blive bedre og mere specialiserede. Der er et enormt potentiale, og jeg glæder mig til, at vi kan nå hen et sted, hvor det er os, der kan gå ud til politikredsene og spørge, hvad det er for nogle it-løsninger, de gerne vil have.”
”Vi er der ikke endnu. Men vi skal nok komme derhen.” •
Jeg glæder mig til, at vi kan nå hen et sted, hvor det er os, der kan gå ud til politikredsene og spørge, hvad det er for nogle it-løsninger, de gerne vil have.
Stig Lundbech Direktør, Rigspolitiets Koncern IT
Det mest udbredte lønniveau i undersøgelsen finder vi dog i spændet mellem 50.000 og 59.999. Det er således 24,1 procent af de medvirkende, som ligger i det spænd.
at han i de seneste måneder har fået en ny type spørgsmål fra kandidater.
Lønnen betyder ikke alt.
Men den betyder meget. Og mange gange rigtig meget.
Det er konklusionen på den nye undersøgelse, som Computerworld har gennemført i samarbejde med It-jobbank.
Her er knap 2.500 it-professionelle blevet spurgt om deres karrieremæssige forventninger, ambitioner og ikke mindst deres lønniveau.
Ifølge undersøgelsen er det intet mindre 63,7 procent af de adspurgte, som oplyser, at en højere løn vil kunne få dem til at skifte job.
Dermed er løn uden sammenligning det parameter, som kan flytte flest dansk it-folk væk fra deres nuværende job.
Stort mindretal er utilfreds
Mange arbejdsgivere kan dog glæde sig over, at de fleste er tilfredse med deres nuværende løn.
Ikke desto mindre er det svært at ignorere det faktum, at et betydeligt mindretal mener, at de
fortjener at få mere i lønposen.
37,5 procent siger, at de ikke er tilfredse med deres aktuelle løn.
På trods af, at der altså er lønmæssig murren i krogene, er det dog nok de færreste, der vil påstå, at lønnen er lav for de danske it-professionelle.
Eksempelvis er det intet mindre end 71,5 procent af de adspurgte, som inklusiv pension tjener 50.000 kroner om måneden eller derover, mens mere end fjerde tjener 70.000 kroner om måneden inklusiv pension eller derover.
Dermed ligger de fleste danske it-professionelles indtægt et godt stykke over den gennemsnitlige danske lønmodtager, der ifølge Danmarks Statistik lyder på 45.481 kroner om måneden inklusiv pension.
Den stigende inflation har ifølge den danske it-headhunter Peter Rasmussen, der er stifter af rekrutteringsfirmaet iHeadHunt, betydet, at mange danske lønmodtagere i løbet af det seneste år har voksende fokus på størrelsen af deres løncheck og dermed har gjort kravet om lønstigninger mere aktuelt.
Computerworlds og it-jobbanks undersøgelse viser da også, at otte ud af 10 it-professionelle forventer at få en lønstigning til næste lønforhandling, og hver fjerde forventer en lønstigning på seks procent eller derover.
Peter Rasmussen påpeger dog også, at vi i øjeblikket er vidner til en modsatrettet effekt, hvor kandidaterne dels forventer at blive kompenseret for inflationen, mens den makroøkonomiske situationer betyder, at der er indtruffet en lidt større realisme i forhold til, hvilke lønstigninger der kan lade sig gøre.
Får ny type spørgsmål Det har, forklarer han, betydet,
”Jeg for nylig oplevet, at tre kandidater uafhængigt af hinanden har stillet mig et spørgsmål, som jeg ikke har hørt i mere end 11 år,” siger Peter Rasmussen og uddyber:
”De vil gerne vide, om den virksomhed, som de skifter til, også kan følge med lønmæssigt i de kommende år, nu hvor inflationen er så høj, som den er.”
Han påpeger dog, at der er en gruppe af særligt specialiserede og højt lønnede it-folk, der fortsat står i en særdeles gunstig forhandlingssituation.
”Når det gælder it-folk, som tjener mellem 75.000 og 80.000, må virksomheder ofte sande, at kandidaternes krav ligger uden for deres umiddelbare budget, men det, vi ser, er, at lønspørgsmålet i nogle tilfælde bliver diskuteret på direktionsgangen, og herefter vender virksomheden tilbage med et nyt og mere lukrativt udspil,” siger han.
Der er dog langt fra alle it-folk, som står i så stærk en forhandlingssituation, og Computerworlds og it-jobbanks undersøgelse viser således, at der er markante udsving i lønniveauet hos de danske it-professionelle.
I toppen af lønhierarkiet finder vi således it-arkitekterne og naturligvis også it-lederne.
Blandt førstnævnte er det mere
Fortsættes side 16
Der er mange ting, som tæller i forbindelse med et jobskifte, men der er en ting, der tæller mere end alt andet.
AF Jacob Ø. Wittorff
Et betydeligt mindretal mener, at de fortjener at få mere i lønposen. 37,5 procent siger, at de ikke er tilfredse med deres aktuelle løn.
Fortsat fra side 14
end tre ud af fire, der tjener 60.000 kroner eller derover om måneden inklusive pension,
mens det blandt it-lederne er hele fire ud af 10, som tjener over 80.000 kroner om måneden.
Bunden af lønhierakiet
I den ne derste del af de it-pro-
fessionelles lønhierarki dufter det dog knap så meget af champagne og kaviar.
Her finder vi blandt andet it-supporterne, og blandt dem er det 77,8 procent, der tjener under 50.000 inklusive pension om måneden, mens lidt mere end hver fjerde tjener under 40.000.
Undersøgelsen afslører dog også, at der er en markant forskel på lønniveauet blandt mandlige og kvindelige it-ansatte.
Ikke alene tjener kvinder mindre. De får også lavere lønstignin-
ger end deres mandlige kolleger, har adgang til færre lønforhandlinger og har lavere forventninger til deres egen lønudvikling.
Eksempelvis forventer 25,5 procent af mændene en lønstigning på seks eller derover til næste lønforhandling, men det blot er 13,3 procent af kvinderne.
Samtidig er det hele 28,8 procent af kvinderne, som slet ikke forventer at få nogen lønstigning ved næste lønforhandling, mens det blot gælder for 18,7 procent af mændene. •
Løn er helt afgørende, hvis du skal have danske it-folk til at skifte job
Jette Singleton, direktør for people og culture hos KMD:
Kvinder i it får lavere løn, mindre lønstigninger og færre lønforhandlinger end mandlige kolleger. Skal det problem løses, kan det blive nødvendigt med øget regulering og kvoter, mener Jette Singleton, direktør for people og culture hos KMD.
AF Jacob Ø. WittorffDet er sjældent, at virksomheder ligefrem ønsker sig mere politisk indblanding.
Men ikke desto mindre mener
Jette Singleton, der er direktør for people og culture hos KMD, at øget brug af regulering er et af de værktøjer, der kan blive nødvendige, hvis der skal rettes op på en række køns-ubalancer i den danske it-branche.
“Det kan ikke løses ad frivillighedens vej. Det vil simpelthen tage for lang tid, og jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skal regulere på det her område, når
man regulere på så mange andre områder, siger hun til Computerworld.
En række af ulighederne i den danske it-branchen er netop blevet blotlagt i en ny lønundersøgelse fra Computerworld
Undersøgelsen viser eksempelvis, at kvindelige it-profesionelle ikke alene er lavere lønnede, men også får færre lønsamtaler, mindre lønforhøjelser og har en lavere forventninger til deres lønudvikling.
Dertil kommer, at kvinder generelt er underrepræsenteret i den danske it-branche.
Kvoter kan blive nødvendige
Skal de problemer løses, peger
Jette Singleton på, at kvoter er et af de instrumenter, som kan blive nødvendige at tage i brug.
Hun understreger dog, at det er et synspunkt, hun har som privatperson, og at det ikke nødvendigvis deles af KMD.
“Men jeg går personligt ind for kvoter. Det behøver ikke være kvoter, som skal eksistere for evigt, men de kan fungere som et midlertidigt boost, når der skal skabe en forandring,” siger hun.
Ifølge Jette Singleton vil det eksempelvis gøre det legitimt
for virksomhederne at skele til den samlede kønsfordeling på arbejdspladsen og i ledeleseslaget, når der skal rekrutteres.
“Jeg synes, det er et problem, at vi i dag ikke målrettet må gå efter at rekruttere en kvinde til en afdeling, der i forvejen er fyldt med mænd, fordi det vil være diskrimination. Men havde vi et lovkrav om, at man gennem en årrække skal opnå bedre kønsfordeling, ville vi have meget bedre forudsætninger for at gøre det,” siger hun.
Ansætter den bedste til jobbet
I dag er udgangspunktet for enhver ansættelse, at man hyrer den, der er bedst til jobbet.
Men det har ifølge Jette Singleton også den konsekvens, at det bliver en meget langsommelig proces, hvis man ønsker at skabe en arbejdsplads med diversitet.
“Jeg tror desværre, at det vil tage ualmindelig lang tid, hvis vi udelukkende byder ind med gode intentioner og holdningsbearbejdelse,” siger hun og tilføjer:
“Vi er lige nu i en situation, hvor vi næsten er nødt til at bevare status quo, hvis vi ikke vil bryde loven.”
I den forbindelse påpeger hun, at ledere ofte har en ubevidst tendens til at ansætte folk, der minder om dem selv. Derfor vil
en mere ligelig kønsfordelingen i ledelseslaget kunne påvirke hele organisationen.
Eksempelvis er det ifølge Jette Singleton sådan, at når ledige stillinger skal besættes i KMD, så ansætter mandlige ledere i 72 procent af tilfældene også en anden mandlig kandidat,
mens kvindelige ledere kun i 58 procent af tilfældene ansætter en mand.
“Der er bare en stor risiko for, at man ender med en klon af den, der står for ansættelsen, hvis man ikke også kan tænke diversiteten ind i processen,” siger hun.
Forsøger at påvirke kulturen
I øjeblikket forbereder KMD en række nye tiltag på området, hvor selskabet på overordnet plan vil forsøge at påvirke kulturen på området og bryde med folks indgroede forestillinger og usynlige biases.
Men selskabet arbejder også på nogle mere konkrete tiltag, hvor man forsøger at give et rygstød til kvindelige talenter.
“Vi arbejder på en række nålestiksoperationer, hvor vi både eksternt og internt forsøger at identificere særligt talentfulde kvindelige kandidater,” siger hun.
Men hvordan gør du det uden netop at diskriminere mandlige kandidater?
“Nu vil jeg ikke afsløre for meget, før tiltagene går i luften, men nogle af de ting, vi arbejder med, er at skabe et fast track-program, hvor forskellige talenter uanset køn får karriere-rådgivning og adgang til de rigtige netværk,” siger hun.
Jette Singleton understreger dog, at der ikke findes noget quick fix på området:
“Vi er i den her suppedas på grund af tusindvis af mikro-uligheder i vores samfund. Det gælder alt lige fra forældrenes opdragelse til de reklamer, vi ser på busserne, og det kræver 1.000 mikrogreb at rette op på det. Jeg vil ønske, at der fandtes én knap at trykke på, for så vil jeg trykke på den.” •
Jette Singleton, direktør for people og culture hos KMD:
De enorme kønsforskelle i itbranchen kan kun løses med lovgivning og kvoter
Jeg synes, det er et problem, at vi i dag ikke målrettet må gå efter at rekruttere en kvinde til en afdeling, der i forvejen er fyldt med mænd, fordi det vil være diskrimination.Jette Singleton Direktør for people og culture hos KMD
Hos KMD kan man nogle gange få mere i lønposen, end man har bedt om. Det sker for at sikre ligeløn mellem mænd og kvinder, forklarer Jette Singleton. Hun afslører også, hvordan hun selv er blevet bedre til at forhandle sin egen løn.
AF Jacob Ø. WittorffDer er typisk stor forskel på, hvordan mænd og kvinder besvarer særligt ét spørgsmål til en jobsamtale.
Det har Jette Singleton erfaret. I løbet af sin karriere hos en række af landet største virksomhed har hun gennemført omkring 1.000 jobsamtaler med håbefulde kandidater.
Hun forklarer, at kønsforskellen typisk slår i gennem ved det sidste spørgsmål til samtalen, der som regel lyder:
“Nå, hvad skal du have i løn?”
“Mændene spytter et ofte helt ublu tal ud, mens kvinder har tendens til at være vævende og får svaret noget med, at lønnen ikke er det vigtigste, så længe jobbet er spændende,” siger Jette Singleton.
Den observation understøttes
af Computerworlds og it-jobbanks undersøgelse, som viser, at kvindelige it-professionelle sammenlignet med deres mandlige kolleger får adgang til færre lønforhandlingerne og får et ringere udbytte af forhandlingerne.
Samtidig har de også lavere forventninger til deres fremtidige lønudvikling.
Det er en problemstilling,
KMD arbejder målrettet på at løse. Virksomheden fra Ballerup havde i det seneste regnskabsår 1.775 ansatte i den danske afdeling, hvor af 32 procent af de ansatte var kvinder.
Holder vågent øje
Jette Singleton fortæller, at selskabet løbende holder et vågent øje med eventuelle lønforskelle på mænd og kvinder inden for de forskellige jobgrupper i koncernen.
Bliver der registreret en lønforskel på mere end fem procent mellem mænd og kvinder inden for en specifik jobtype, vælger
KMD ifølge Jette Singleton at gøre en aktiv indsats for at rette op på lønforskellen.
“Vi har et team af HR-specialister, der rykker ud til de ansvarlige ledere og giver dem et budget til at rette på forskellene ved den næste lønregulering,” siger hun.
Jette Singleton forklarer samtidig, at selskabet også har en procedure for den situation, der blev beskrevet i artiklens indledning, hvor en kandidat sætter et alt for lavt lønkrav.
“I det tilfælde vil vi helt automatisk gå ind og tilbyde en højere løn, end vedkommende har bedt om. Vi kan ikke have nogen gående rundt til en forkert løn, der er markant lavere end vedkommendes kolleger,”
siger hun.
Nogle folk vil måske tænke, at det lyder som en hver arbejdsgivers drøm med beskedne ansatte. Men det afviser Jette Singleton.
Tværtimod vurderer hun, at det vil modarbejde KMD’s bestræbelse på at rekruttere flere talentfulde kvinder, hvis man ikke aktivt sikrer sig, at de får en løn, som svarer til deres mandlige kollegers.
“Det er en meget, meget kortvarigt gevinst, man opnår, hvis man ikke forsøger at rette op på uligheder. Det vil ganske enkelt ødelægge vores evne til at tiltrække nye talentfulde kvinder, hvis vi ikke tilbyder dem ordentlige lønvilkår, men i stedet spiser dem af med det lavest mulige” siger hun og tilføjer:
“Som arbejdsgiver kan vi jo heller ikke se os selv i øjnene, hvis vi ved, at en andel af vores ansatte får en lavere løn, end deres kvalifikationer rækker til.”
Derfor arbejder KMD også med at uddanne selskabets ledere til selv at starte samtalen med medarbejdere, der ikke selv taler åbent om deres lønønsker eller ambitioner.
“Vores ledere får at vide, at de skal fortælle hver enkelt medarbejder, at de skal sige det højt, hvis der er noget, som de karrieremæssigt godt kunne tænke sig. Gør de det, vil vi også samarbejde om at finde en løsning på det. Alternativet er jo, at vi risikerer, at medarbejderne går et andet sted hen for at få indfriet nogle ambitioner, som vi måske kunne have imødekommet, hvis havde kendt til dem” siger hun.
Svedige håndflader
Det er også en af de ting, som Jette Singleton har erfaret i sin egen karriere. Før hun kom til KMD, har hun haft ansættelser i
store danske virksomheder som Mærsk, Carlsberg og Ørsted.
Dengang sad hun også selv med svedige håndflader, når løndiskussionen skulle på banen.
“Jeg har prøvet at sidde og vente pænt på at blive belønnet, og tænkt, at der kommer nok nogen og prikker mig på ryggen, når jeg har gjort mig fortjent til det. En af udfordringerne for mig var, at jeg ikke vidste, i hvilke situationer jeg kunne tage emnet løn op,” siger hun.
En af de ting, som hun hurtigt lærte var, at hun skulle sige det højt, hvis hun havde nogle ting, som hun ønskede at få ændret.
“Det gik jo op for mig, at min chef rent faktisk gerne ville vide det,” siger hun.
Bog gav en skelsættende indsigt En del af løsningen for Jette Singleton blev en bog, som hun faldt over, da hun var i slutningen af 20’erne.
Den hedder ’Lønforhandling for Kvinder’ og er skrevet af Solveig Schmidt.
“Den har hjulpet mig hele resten af min karriere,” siger hun.
På bagsiden af bogen står der: “Der er ingen retfærdighed, når det gælder løn. Dem, der stiller krav, løber med pengene – uanset om de har fortjent dem eller ej. Og oftest er det mændene, der stiller de højeste krav.”
Den indsigt, som bogen gav hende, betegner Jette Singleton i dag som skelsættende.
“Den forklarede i meget klare instrukser, hvordan man gør, når man forhandler løn. Dengang tænkte jeg på lønsamtalen som noget prekært og en potentiel konflikt, men bogen fik forklaret mig, at det var en helt almindelig professionel samtale og, at der ikke er noget farligt i det,” siger hun. •
Svaret på centralt spørgsmål afslører den store forskel på kønnenes tilgang til lønforhandlingerFortsat fra side
It-professionelle kvinder i Danmark får sjældnere adgang til lønforhandlinger, og tilmed får de lavere lønstigninger end de mandlige kolleger, viser en ny undersøgelse fra Computerworld og it-jobbank. Den danske headhunter Peter Rasmussen har et bud på en forklaring.
AF Jacob Ø. WittorffKvindelige it-folk kommer sjældnere til lønforhandlingerne end deres mandlige kolleger, og når de så endelig kommer til en lønforhandling, er udbyttet ofte ringere.
Det viser tal fra en ny stor undersøgelse, som Computerworld har foretaget i samarbejde med it-jobbank.
Rapporten blotlægger således en række markante ubalancer blandt danske it-professionelle. I rapporten bliver folk spurgt
om, hvor stor en stigning deres seneste lønforhandling resulterede i, og her svarer hele 15,6 procent af de it-professionelle kvinder, at de ikke haft adgang til en lønforhandling, mens det tilsvarende tal for mændene blot er 11,5 procent.
Ringere udbytte
Undersøgelsen peger ikke alene på, at kvinder tilbydes færre lønforhandlinger.
Den viser også, at udbyttet lader til at være mindre, når
Fortsættes side 26
Fortsat
kvinderne har været til lønforhandlinger.
Således har 17,3 procent af mændene fået en lønforhøjelse på seks procent eller derover i den seneste lønforhandling, mens det kun gælder for 12,9 procent af kvinderne.
Hver
lønløft
Tendensen slår også i gennem i forbindelse med jobskift. Her viser undersøgelsen, at 24,4 procent af kvinderne ikke fik et lønløft ved seneste jobskift, mens det samme blot var tilfældet for
15,6 procent af mændene.
Det skal dog tilføjes, at tendensen er omvendt, når det gælder lønnedgang i forbindelse med jobskift.
Her er det 14,2 procent af de adspurgte mænd, som oplevede en lønnedgang ved seneste jobskift, mens det samme gælder for blot 6,4 procent af kvinderne.
Den danske datalog-uddannede headhunter Peter Rasmussen, der er stifter af it-rekrutteringsfirmaet iHeadHunt, vurderer, at lønforskellene blandt de it-professionelle mænd og kvin-
der blandet andet kan skyldes, at kvindelige kandidater har en bredere palette af prioriteter i deres arbejdsliv, mens han oplever at mændene har større fokus på lønchecken.
Han peger i den forbindelse på en oplevelse, som han havde for nylig. Her ringede en kvindelig kandidat, som han tidligere selv havde arbejdet sammen med, og bad ham hjælpe med at finde ny arbejdsplads.
“Da jeg spurgte til lønnen, svarede hun: ‘Ved du hvad, det er ikke så afgørende. Jeg ved, at jeg under alle omstændigheder nok skal få en fin løn. Det, der betyder noget, er, at jeg får en ordentlig arbejdsplads og en ordentlig chef,’ siger han til Computerworld og tilføjer:
“Det har jeg altså ikke hørt særligt mange mænd sige. Til gengæld oplever jeg, at mange kvindelige kandidater lægger vægt på, at de kommer til at arbejde med nogle kolleger, som
de har god kemi med.”
En pointe, der bakkes op af Computerworlds og it-jobbanks undersøgelse.
Adspurgt om hvilke parameter, der kan få folk til at skifte job, svarer 64,5 procent af mændene højere løn, mens det samme tal for kvinderne er 53 procent
Peter Rasmussen understreger dog samtidig, at han møder mange kvinder, der - som han siger - ‘godt ved, hvad de er værd’ og er meget bevidste om, at det skal forhandlet en god løn på plads. •
Kvinder i it stiger mindre i løn end mænd og får færre lønforhandlinger
24,4 procent af kvinderne fik ikke et lønløft ved seneste jobskift, mens det samme blot var tilfældet for 15,6 procent af mændene.
Affaldsstationer
Fra kun 1399,-
Se hele udvalget på lomax.dk/affaldsstationer
Affaldsspande
Fås med og uden sensor
• Kapacitet 6 - 50 liter
Skilteholder købes separat
Fra kun 79,-
Se udvalget på lomax.dk/affaldsspand
Der er stor ubalance i de it-profesionelle mænd og kvinders forventninger til den næste lønforhandling. Ifølge rekrutteringsekspert peger ubalancen på et større ligestillingsproblem.
AF Jacob Ø. Wittorff og Qëndrim FazliuMere end hver fjerde af de it-professionelle kvinder forventer
ikke at få en lønstigning til næste lønforhandling, mens det ser helt
anderledes ud blandt kvindernes mandlige kolleger.
Det viser tal fra en ny stor undersøgelse som Computerworld har foretaget i samarbejde med it-jobbank, og den blotlægger en række markante uligheder blandt danske it-professionelle.
Undersøgelsen viser således, at 28,8 procent af alle de adspurgte kvinder ikke forventer at få noget ekstra i lønposen ved den næste lønforhandling, mens det blot gælder for 18,7 procent af deres mandlige kolleger.
Derudover er det hele 25,5 procent af mændene, der forventer en lønstigning på seks procent eller derover til den næste lønforhandling, mens det blot er 13,3 procent af kvinderne.
Et reelt problem
Resultaterne overrasker ikke
Nico Blier-Silvestri. Han har været med til at rekruttere hundredvis af it-folk til fremadstormende danske it-virksomheder som Unity, Trustpilot, Falcon Social og Peakon, og i dag har han titlen head of HR og culture hos venturekapitalselskabet Dreamcraft.
Han oplever ofte, at kvinder har lavere forventninger og mere beskedne krav, når der skal forhandles løn.
“Det er desværre ikke et fænomen, som hører fortiden til. Det er 100 procent et reelt problem,
“Jeg er ikke i tvivl om, at hun havde fået 100.000 om måneden, hvis hun havde krævet det”
og det er et problem, der kræver opmærksomhed fra både arbejdsgiverne og arbejdstagerne,” siger han.
Nico Blier-Silvestri giver et helt konkret eksempel fra sit eget liv.
Her anbefalede han en kvindelig bekendt til en ledende HR-stilling i en større virksomhed.
“Hun spurgte mig, hvad hun kunne forvente i løn, og jeg forklarede hende, at jeg vidste, at vedkommende, der havde jobbet før hende, havde fået 100.000 kroner om måneden, og at hun skulle kræve det samme. Men hun var tøvende over for at kræve så meget,“ fortæller han.
I stedet viste det sig, at den bekendtes krav var så beskedne,
at arbejdsgiverne endte med at tilbyde mere end hun forlangte.
“Da hun efterfølgende fik jobbet, spurgte jeg, hvad lønnen landede på. Hun fortalte, at hun kun havde bedt om 70.000, men at virksomheden mente, at det var for lavt og tilbød hende
80.000. Jeg er ikke i tvivl om, at hun havde fået 100.000 om måneden, hvis hun havde krævet det,” siger han.
Nico Blier-Silvestri er franskmand, men har boet i Danmark i de seneste 10 år. Han mener, at problemstillingen understreger, at det ikke går helt så godt med ligestillingen i Danmark, som vi går og tror.
“Mange danskere har en opfattelse af, at ligestilling er noget, som vi er kommet i mål med. Men det her er et af de områder, der understreger, at det ikke er tilfældet. Der er stadig meget arbejde, som skal gøres,“ siger Nico Blier-Silvestri.
Han peger på, at der kan være
en række kulturelle årsager til, at vi stadig mangler at få taget de sidste skridt på det danske arbejdsmarked.
Eksempelvis oplever han, at mange danskere forsøger at undgå konflikter på arbejdspladsen, og samtidig har svært ved at tale om penge.
“Jeg er franskmand og elsker konflikter,” siger han med et grin og uddyber:
“Men blandt danskerne oplever jeg, at det forholder sig omvendt. I Danmark er man meget fokuseret på at finde ting, som man er enige om fremfor ting, som kan skabe konflikter, og her er løn jo om noget en ting, som kan skabe konflikter. Dertil kommer, at det i Danmark næsten bliver opfattet som lidt beskidt at tale om ting som penge og løn.” •
Mange danskere har en opfattelse af, at ligestilling er noget, som vi er kommet i mål med.Nico Blier-Silvestri Head of HR og culture hos venturekapitalselskabet Dreamcraft
Hold ikke igen med dine lønkrav ... din chef forventer selv at få mere
ange it-ansatte holder igen med forventningerne til lønstigninger i en tid, der er præget af økonomisk usikkerhed, krig, recession og kriser.
Der er dog en gruppe, der udviser mindre tilbageholdenhed end resten.
Det er it-lederne, der ifølge spritnye tal fra Computerworld og it-jobbank er den gruppe af danske it-professionelle, hvor færrest forventer at gå tomhændet fra den næsten lønforhandling.
I den modsatte ende af skalaen er det særligt ansatte i kategorien ‘Systemdrift/Administration’, hvor andelen, der forventer, at de ikke får nogen lønstigning, næste gang de skal til lønforhandling, er den højeste på tværs af alle kategorierne.
Her er det faktisk mere end hver fjerde, der ikke forventer nogen lønstigning – 26,2 procent helt præcis.
En anden ting, der falder i øjnene, er, at der i ingen af grupperne er mere end tre procent, der forventer lønnedgang.
Her er det kategorien ‘Design/ Usability’, hvor flest – 2,56 procent – forventer at skulle gå ned i løn.
I kategorien Salg/Marketing’ er
Mder ikke én eneste af de adspurgte, der forventer at skulle gå ned i løn.
“Det spørgsmål har jeg simpelthen ikke fået i 11 år. Men nu har der været to-tre, der har spurgt mig uafhængigt af hinanden.”
Selvom de it-ansatte er opmærksomme på, at inflationen har udhulet en del af værdien af deres lønninger, er de usikre økonomiske tider også med til at få mange it-ansatte til at lægge bånd på sig selv, når de skal forhandle løn.
Peter Rasmussen forklarer samtidig, at det både er inflationen og et mere broget økonomisk billede, der påvirker it-folkenes mønstre på jobmarkedet.
kan se, at de store tech-giganter som Twitter, Meta og andre massefyrer folk lige nu.
Det er også med til at gøre dem mere villige til at vælge et job, hvor de kan føle sig sikre i en usikker tid.
Nogle kan fastholde lønkrav trods krise Mens nogle it-folk holder igen grundet usikre økonomiske tider, er der andre, der formår at fastholde deres i forvejen høje lønninger, fortæller Peter Rasmussen.
Mørke skyer
Computerworld har i forbindelse med den store lønundersøgelse talt med Peter Rasmussen, der er stifter af it-rekrutteringsfirmaet iHeadHunt, for at høre nærmere om de it-ansattes forventninger til lønsamtalerne.
Headhunteren forklarer, at det er tydeligt, at inflationen har gjort noget ved markedet.
“Der er flere, der grundet inflationen i det sidste halve års tid har stillet mig et spørgsmål, som jeg aldrig har hørt fra kandidater før. Efter de er blevet ansat et nyt sted eller er tæt på at skrive under, spørger de, om lønstigninger i det nye job matcher den inflation, vi har set igennem det seneste trekvarte år,” siger han og fortsætter:
For et år siden, forklarer han, var der enormt tryk på lønmæssigt.
“Hvilket betød, at rigtig mange kandidater fik en meget stor forventning om lønstigning i tilfælde af jobskiftet. Og de dygtigste kunne vælge og vrage mellem i hvert fald tre eller fire job i løbet af en uge eller halvanden,” lyder det.
Det billede har dog forandret sig inden for især de seneste to til tre måneder, forklarer han.
“Man kan mærke, at lidt mørkere skyer er kommet ind over it-branchen.”
Headhunteren giver et helt konkret eksempel fra en potentiel kunde, som han besøgte i oktober-november. De talte her om at finde nogle native app-udviklere til både iPhone og Android-platformen.
Virksomheden havde forsøgt at hyre disse udviklere i foråret, men det havde ikke været muligt, fordi deres lønkrav havde været for store.
“Da jeg vendte tilbage et par uger senere, sagde han til mig, at han havde ansat tre udviklere, fordi de var blevet mere medgørlige lønmæssigt.”
Han forklarer, at kandidaterne også følger med i nyhederne og
“De rigtig gode og efterspurgte kan fastholde deres lønninger, fordi det er så efterspurgte profiler,” siger han og fortsætter:
“Hvis de ikke kan få det, så fortæller de, at de går ud og er freelancere, og så tjener de 700 kroner i timen som freelancere i ProData, Zenit og 7N og alle de der bureauer. I løbet af en måned har de jo et ret godt job til over 100.000 kroner”.
De kandidater, der er mest eftertragtede og har de højeste lønninger, hvad er det for en profil, de har?
“Hvis det er Microsoft C-Sharp-udviklere, så er det typisk dem, som arbejder med de nyeste platforme, altså microservices. Eller dem der arbejder med de nye DevOps-teknologier på Microsoft samt dem, der arbejder med Microsofts nyeste Cloud Azure-platform,” lyder svaret.
Han forklarer, at de mest eftertragtede kandidater er dem, man kan kalde for “frontløbere” og “go to-guy” i virksomhederne, der har styr på de nye teknologier.
“Det er dem, som alle vores kunder ønsker at få ansat, fordi det er også dem, der kan drive
Fortsættes side 32
De danske it-ledere er den gruppe af itprofessionelle, hvor færrest forventer at gå tomhændet fra den næste lønforhandling.
AF Jacob Ø. Wittorff og Qëndrim Fazliu
I kategorien Salg/Marketing’ er der ikke én eneste af de adspurgte, der forventer at skulle gå ned i løn.
den transformation, mange af virksomhederne ønsker. De har typisk noget maintenance og gammel kode, og de prøver at komme over på nogle microservices”.
skyen tager dog tid, og derfor er disse profiler dem, der kan fastholde deres løn samt kræve lønstigninger, fordi de netop er så eftertragtede og har bevist, at de kender de nye teknologier samt er lykkes med at få indført Fortsat fra
Disse transformationer mod
den moderne måde at kode på med Microsoft-platformen.
Arkitektur og usability
henter stigninger
Ser man på tallene over, hvem der scorede højest ved deres
seneste lønsamtale, viser de, at Peter Rasmussens oplevelse stemmer overens med tallene.
Her er det især it-professionelle, som arbejder med it-arkitektur, design/ usability samt software- og webudvikling, der
scorede de højeste gevinster ved deres seneste lønforhandling.
Også ledere og konsulenter havde dog succes med at forhandle deres løn op.
Om de usikre økonomiske tider kommer til at ændre på det
fremadrettet, er svært at sige. Det er dog sikkert, at konkurrencen indtil nu har været meget hård, og at det derfor har været arbejdstagers marked. •
Magten på arbejdsmarkedet har gennem de seneste mange måneder forskubbet sig i arbejdsgiverens favør, og det får betydning for lønningerne blandt it-folk, vurderer Nico BlierSilvestri, der har været ansvarlig for at rekruttere hundredvis af it-folk til danske virksomhed.
De seneste år har der hersket et regulært våbenkapløb på it-jobmarkedet, hvor virksomhederne har kæmpet om at sikre sig de mest attraktive folk.
Det i en sådan grad, at der ifølge Nico Blier-Silvestri, rekruttør og direktør for HR og culture hos det danske venturekapitalselskab Dreamcraft, nærmest ikke har været grænser for, hvor meget de mest eftertragtede it-folk har
kunne kræve.
“Jobmarkedet de seneste år har kun handlet om, at virksomheder manglede talent, men det, vi
ser nu, er, at tingene begynder at ændre sig,” siger han til Computerworld
Gennem de eneste år har Nico Blier-Silvestri været med til at rekruttere hundredvis af it-folk til fremadstormende danske it-virksomheder som Unity, Trustpilot, Falcon Social og Peakon, og især han har oplevet et jobmarked, der er gået fra at været decideret glohedt under pandemien til nu at være tempereret.
“Det betyder, at du ikke længere kan gå ned til din chef og sige,
‘der er andre, som vil betale mig 75.000 kroner om måneden. Har du tænkt dig at matche det, eller skal jeg tage et andet sted hen’,” siger han.
En del af forklaringen på lønkrigen skal findes i det faktum, at løn uden sammenligning er den ting, som kan få flest it-folk til at skifte job.
Computerworld og it-jobbanks seneste lønundersøgelse viser således, at det er intet mindre end 63,7 procent af de adspurgte, som oplyser, at en højere løn vil kunne få dem til at skifte job.
“I løbet af det seneste halve års tid er det stadig færre, som tør spille højt spil med lønnen. Medarbejderne ved, at der er en stor risiko for, at virksomheden bare vil lade dig gå, hvis du presser for meget på. I dag er det langt mere sandsynligt end tidligere, at arbejdergiveren i stedet for at efterkomme dit ønske om 75.000 kroner måneden kan finde en erstatning for dig til 60.000 kroner,” siger han.
Magtbalancen flytter sig Ifølge Nico Blier-Silvestri viser det, at magtbalancen gennem de seneste måneder i stigende grad er begyndt at tippe til arbejdsgivernes fordel.
“Arbejdsgiverne har af omstændighederne været tvunget
“Du kan ikke længere gå til din chef og sige, der er andre som vil betale 75.000 kroner. Har du tænkt dig at matche det?”
AF Jacob Ø. Wittorff
I løbet af det seneste halve års tid er det stadig færre, som tør spille højt spil med lønnen.
Nico Blier-Silvestri Rekruttør og direktør for HR og culture hos det danske venturekapitalselskab Dreamcraft
ind i et våbenkapløb, fordi det i en længere periode har været arbejdstagerne, som har haft overhånden på jobmarkedet, Men det er ikke i samme grad tilfældet længere, siger han og uddyber:
“Det er også noget, som de ansatte har opdaget. De ved godt, at hvis de kræver for meget, så er der en risiko for, at det er dem, der ryger, hvis der kommer en fyringsrunde,” siger han.
Lad ikke en god krise gå til spilde
Både på globalt plan og på det det danske marked har vi gennem de seneste måneder også set en række fyringsrunder.
Blandt andet i fintech-virksomheder som Pleo, Lunar og SimCorp.
Sidstnævnte kom fyringsrunden på trods af, at selskabet netop har præsenteret et rekordregnskab.
Det siges ofte, at man aldrig skal lade en krise gå til spilde, og Nico Blier-Silvestri vurderer da også, at nogle virksomheder ser en muligheden for at rense ud i medarbejderstaben under påskud af den aktuelle krise.
“Det skyldes formodentligt, at man i ledelsen formodentlig tænker, at man lige nu har en mulighed for at fyre folk, uden at blive kritiseret for det,” siger han og uddyber:
“Først vil jeg gerne understrege, at vi i Danmark slet ikke har set fyringsrunder af det omfang, som vi eksempelvis har set i de store amerikanske virksomheder, og overordnet set
er jobmarkedet her i København stadigvæk relativt godt. Ikke desto mindre har vi også i Danmark set, at virksomheder, der egentligt klarer sig godt, har fyret folk, selvom det ikke er strengt nødvendigt.”
Lunere vinde på vej
Selvom Nico Blier-Silvestri vurderer, at vi vil se et mere afdæmpet it-jobmarkedet i de kommende par år, vurderer han dog dog også, at vi i den seneste tid har set en overkorrektion, hvor nogle virksomheder har trykket for hårdt på bremsen i forhold til fyringer og ansættelsesstop.
I øjeblikket ser Nico Blier-Silvestri således en tendens til, at virksomhederne er begyndt at opruste på rekrutteringsområdet
igen.
Han oplever, at virksomheden igen er begyndt at hyre flere rekrutteringsfolk og hr-folk, og det ser han som et tegn på, at der senere på året igen vil begynde at blæse mere milde vinde ind over jobmarkedet.
“Når krisen rammer, er tendensen, at det ofte er i HR og marketing, at der beskæres først, men det, jeg ser allerede nu, er, at mange virksomheder igen er begyndt at ansætte HR- og rekrutteringsfolk, siger han og uddyber:
“Det gør man som regel kun, fordi man rent faktisk planlægger at ansætte flere folk, og derfor er det min antagelse, at vi i allerede i Q3 vil se, at virksomhederne vil begynde at skrue op for rekrutteringen igen.” •
ComputerViews: I den kommende tid står cloud-kunderne overfor nogle store beslutninger. Både nedbrud og prisstigninger må have sat gang i tankerne, men er det egentlig mest optimalt at spare på cloud, æde prissætninger eller køre flere leverandører.
AF Kristoffer Ingemand Stener PetersenCloud-kunderne skal tage mange beslutninger i den kommende tid.
Der er flere aspekter, der skal tages hensyn til: Prisstigninger, nedbrud, sikkerhed og lovgivning.
I forhold til prisstigninger har flere store cloudleverandører på det seneste annonceret højere priser på cloud. For eksempel har både Microsoft og Google annonceret stigninger til april.
Og det kan selvsagt komme til at koste dyrt for kunderne.
Derfor skal kunderne træffe en beslutning om, hvorvidt de ønsker at æde prisstigningen, vil forsøge at spare på sit cloud-forbrug eller finde en alternativ aftale.
For mange vil det dog være svært at udskifte en stor cloud-leverandør. Det er både besværligt, og alternativerne kan være svære at finde. Det kan også virke uoverskueligt at skulle til at skulle hente konsulenter ind til at finde besparelser.
Sidstnævnte er der dog flere, der gør, og konsulenthuset Crayon har blandt andet fortalt, at flere kunder har henvendt sig for at finde besparelser på cloudfor-
bruget.
Sikkerhed og nedbrud Dernæst kommer sikkerhedsaspektet. Vi så i for nylig, hvordan et stort Microsoft-nedbrud, kunne lamme mange organisationer, da de ikke kunne benytte en stor del af deres it.
Det satte tankerne i gang hos flere om, hvorvidt det er for risikabelt at have en leverandør, som leverer så stor en del af en organisations digitale struktur. En side mener, at man bør have supplerende programmer som for eksempel Zoom i tilfælde af, at Teams bryder ned eller simpelthen have mere en enkelt stor cloud-leverandør.
Dette kommer dog også med en risiko. For selvom organisationer, der kører flere store cloud-leverandører, har langt mindre chance for, at alle systerme går ned på en gang, er der en større sandsynlighed for at nogle af systemerne går ned, da flere leverandører naturligt vil øge sandsynligheden for, at en af dem har et nedbrud. Prisen er selvfølgelig også en faktor her.
Hvis kunder blot holder sig til en leverandør og ikke undersøger andre muligheder, vil prisstigningerne på sigt ramme hårdt.
Omvendt kan der argumenteres for, at nedbrud oftest vil løses relativt hurtigt, og at det derfor kan være overilet at implementere i et nyt cloudsystem af den grund.
Hvis der skal være tilstrækkelig backup til en primær cloudservice som Azure, vil det ligeledes kræve, at der ligger en hel kopi af al indhold og data på en anden cloudplatform, og det er et stort arbejde og mange penge.
Det vil heller ikke være alle organisationer, der har ressourcer til at specialisere sig i flere leverandører.
At køre for eksempel Zoom ved siden af Teams eller omvendt er naturligvis mere simpelt end at køre med eksempelvis AWS som backup for Azure, så der er flere niveauer.
Den store usikkerhed: Lovgivningen
Sidst men ikke mindst er der et af de store diskussionsområder på cloudområdet for tiden – nemlig lovgivning, og her snakker vi for eksempel GDPR og Schrems II.
Endnu en fare ved en enkelt cloudleverandør kan være, hvis datamyndighederne pludselig vender tommelfingeren nedad til den givne platform.
Der har været eksempler med Google Workspace i Helsingør Kommune, som Datatilsynet er i gang med at undersøge, og derudover har Microsoft 365 fået hård medfart i Tyskland og Frankrig, hvor en række offentlige myndigheder har fået at vide, at de ikke skal bruge det.
Schrems II og Cloud Act er nogle af de sværeste problemer på området for tiden. Og proble-
met er, at det kan være svært at arbejde sig ud af, hvis man bruger cloud.
Man kan etablere datacentre og on premise-løsninger, men det vil for mange være et stort skift, og det vil for mange organisation også være svært at finde alternativer, der kan levere det samme som for eksempel Microsoft.
Tech-giganterne kan levere tonsvis af funktioner samlet i en pakke. Hvis organisationer skal ud at finde det hos europæiske leverandører, vil det i mange tilfælde nok kræve en masse mindre leverandører – afhængigt af behov selvfølgelig.
Henrik Brix, formand for de kommunale it-chefer, har tidligere fortalt Computerworld, at han ønsker at arbejde på at finde flere
kan etablere datacentre og on premiseløsninger, men det vil for mange være et stort skift, og det vil for mange organisation også være svært at finde alternativer, der kan levere det samme som for eksempel Microsoft.
alternativer til tech-giganterne, men han har samtidig anerkendt, at det ser svært ud med erstatningerne.
“Men hvis vi ikke arbejdere på det, så sker det ikke,” sagde han dog.
Han håber på et større offentligt samarbejde – måske endda på EU-niveau, som skal hjælpe på området.
Selvfølgelig skal den igangværende proces om en dataoverførselsaftale mellem EU og USA også nævnes, som potentielt kan løse mange problemer for amerikanske cloud-leverandører og deres kunder.
Lige nu er den hos det europæiske datatilsyn EDPB, inden den skal igennem de resterende myndigheder i EU.
I parlamentet har der allerede været negative røster, da borgerrettighedsudvalget mener, at kommissionen skal tilbage og forhandle mere med USA.
Og Max Schrems og hans organisation NYOB har allerede meldt ud, at hvis en sådan aftale kommer igennem, vil de teste den ved retten – og det er sagt med en vis selvsikkerhed på at vinde.
Der er altså flere forhindringer. Omvendt må der siges at være mange parter, der er interesseret i at finde en form for løsning.
Men om det sker, hvornår det bliver, hvordan en eventuel aftale vil komme til at se ud, og hvilke afgørelser, der kan nå at komme inden en sådan aftale træde i kraft, er der ingen, der kan sige med sikkerhed på nuværende tidspunkt. •
David Heinemeier Hansson har lavet regnestykket: Så meget kan der spares ved at forlade skyen og købe fysiske servere for de penge, der ellers vil være landet i cloud-giganternes lommer.
Mange virksomheder kan spare millioner af kroner på at forlade skyen og i stedet købe fysisk hardware.
Det mener danske David Heinemeier Hansson, der nu selv er kommet frem til, hvor meget hans eget firma Basecamp vil kunne spare ved manøvren.
Gennem de seneste år har David Heinemeier Hansson i flere interviews med Computerworld fortalt om sine ambitioner om at frigøre sig fra cloud-giganternes snærrende bånd.
“Der er jo ikke forskel på, om du lejer servere eller en vaskemaskine hos L’Easy. Gør du det over 10 år, så kommer du til at betale for den fem gange,” sagde han i oktober i et interview med Computerworld.
Her vurderede han, at der derfor ville være penge at spare, hvis hans firma Basecamp, som han er partner i og teknologidirektør for, tog de 23 millioner kroner, som selskabet hvert år bruger på cloud-ydelser, og i stedet købte fysiske servere for dem.
Kan spare 49 millioner
I mellemtiden er han kommet tættere på, hvor meget der rent faktisk vil være at spare på den
øvelse.
I et nyt blogindlæg forklarer han, at det er hans forventning, at Basecamp over en femårig periode vil kunne spare 49 millioner kroner ved at droppe cloud-løsninger og i stedet købe og drive sine egne fysiske servere.
Helt konkret er det planen, at Basecamp skal købe en stribe servere, der er udstyret AMD’s nye Zen4 chip og NVMe ssd-drev.
Ifølge David Heinemeier Hansson er Basecamp næsten klar til at lægge en ordre på hardwaren hos Dell, og han forventer, at regningen for hardwaren alene vil lande på 600.000 dollar – eller lige knap 4,2 millioner kroner.
Derudover vurderer han, at det vil koste cirka 720.000 dollar eller cirka fem millioner kroner om året i strøm og båndbredde at have serverne kørene i selskabets datacenter. •
hans firma spare på at forlade skyenAF Jacob Ø. Wittorff
Det er hans forventning, at Basecamp over en femårig periode vil kunne spare 49 millioner kroner.
Efter der blev slået stor-alarm for tre måneder siden, er der i al stilhed for alvor kommet gang i arbejdet med at rette op på alvorlige sikkerhedsproblemer i 13 samfunds-kritiske it-systemer.
AF Dan JensenEfter stor-alarmen lød i begyndelsen af november, har de danske myndigheder i al hemmelighed kastet sig over akut opretning af en række alvorlige sikkerheds-problemer i 13 samfunds-kritiske it-systemer. Rigsrevisionen slog alarm, fordi den efter nærmere undersøgelse
konstaterede, at it-sikkerheden sejlede i de 13 vigtige systemer. Især haltede det alvorligt med beredskabs- og retableringsplaner, som skal sikre, at de samfundskritiske systemer hurtigt kan komme på benene igen, hvis de skulle blive lagt ned af hacker-angreb eller lignende.
Alarmen har straks fået myndighederne til at reagere, fremgår det nu af en kort redegørelse,
som Rigsrevisionen har afleveret til Statsrevisorerne.
Holdes hemmeligt Af sikkerhedshensyn holder Rigsrevisionen og Folketinget de 13 systemers navne og funktioner hemmelige for offentligheden.
Samfundskritiske it-systemer defineres som systemer, der “er vigtige for national sikkerhed eller for kritisk infrastruktur, hvor misbrug af data vil have store konsekvenser, eller hvor driftsforstyrrelser kan have stor betydning for økonomien i staten eller for mange borgere og virksomheder.”
I november krævede Stats-
Rigsrevisionen slog alarm, fordi den efter nærmere undersøgelse konstaterede, at it-sikkerheden sejlede i de 13 vigtige systemer.
revisorerne – som er udpeget af Folketingets partier – at de pågældende myndighederne omgående fik rettet op på de alvorlige problemer.
“Det gælder ikke mindst udarbejdelse af tilfredsstillende reetableringsplaner, der kan sikre, at myndighederne hurtigt kan vende tilbage til normal drift i tilfælde af større it-nedbrud, hackerangreb, fysiske skader e.l,” hed det dengang.
Rigsrevisionen meddeler, at samtlige ansvarlige ministerier efter alarmen i november nu har igangsat arbejdet med at rette op på de manglende beredskabsplaner.
“Myndighederne er enten i gang med at udbedre eller har allerede udbedret de dele af it-beredskabet, hvor der var kritikpunkter i beretningen. Rigsrevisionen vil følge op på, om ministerierne får fuldført initiativerne,” meddeler revisionen.
I den kommende tid vil revisionen blandt andet kontrollere og tjekke de enkelte myndighedernes kortlægninger og risikovurderinger samt om og hvordan de har testet deres beredskabsplaner og krisestyringsplaner. •
Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.
Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.
Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.
Dette produkt fra Apple, Google eller Microsoft er måske erstatningen:
Ifølge CNBC forventer den amerikanske regering at være gået helt over på phishingresistente login-metoder i slutningen af 2024. Og den stigende grad af systemer, der understøtter disse metoder, forventes at sætte skub i udviklingen.
Den klassiske adgangskode er fortsat blandt de sårbare login-metoder.
Derfor er adgangsnøgler fra selskaber som Microsoft, Google og Apple på vej frem.
AF Kristoffer Ingemand Stener Petersen
Et password er ofte i bunden, når det kommer til lister med de mest sikre login-metoder.
Adgangskoden er blandt de mest sårbare, når det kommer til hackere og phishingangreb.
Derfor har en række tech-giganter sat sig for at dræbe passwordet og erstatte det med en anden metode.
Og denne metode er adgangsnøglen – eller en passkey, som de også kaldes.
“Adgangsnøglen er et eksempel på, hvordan sikkerhed bør
være: Problemfri og usynlige for slutbrugeren,” siger Kathleen Moriarty, teknologichef ved organisationen Center for Internet Security, til CNBC.
Tech-giganter som Apple, Google og Microsoft arbejder med standarder udviklet af FIDO-alliancen og World Wide Web Consortium. Disse er organisationer, der står for standarderne for adgangskodegodkendelse.
Tech-giganterne arbejder for at gøre understøttelse af passkeys bredere tilgængeligt.
Designet til sikkerhed
En adgangsnøgle er et fysisk
objekt – typisk en form for usb – som giver en person mulighed for at logge ind på en given konto, uden der kræves et kodeord. Når en bruger logger ind med en passkey, vil der ofte sendes en besked til en anden enhed, hvilket kunne være en sms, hvor man bekræfter sit login.
Den nye metode skal blandt andet sikrer brugere mod sine egne svage kodeord, og hvis brugere har en adgangskode til alt.
“Passkeys er designet til at forhindre enhver genbrug (af kodeord, red.), så du ikke kommer til at blive eksponeret, hvis din nøgle til én applikation bliver
eksponeret for en anden, fordi de er fuldstændig adskilte,” siger Kathleen Moriarty til CNBC.
Og adgangsnøglerne er begyndt at blive godkendt til flere systemer. For eksempel understøtter iOS 16 til iPhones samt macOS Ventura til Macs denne login-metode. Mens de også bliver understøttet af Googles Chrome på Android, Windows og macOS siden december 2022.
Ifølge CNBC forventer den amerikanske regering at være gået helt over på phishing-resistente login-metoder i slutningen af 2024. Og den stigende grad af systemer, der understøtter disse metoder, forventes at sætte skub i udviklingen.
Den største risiko er, hvis en bruger mister sin eksterne enhed til sin konti, og derfor anbefales det, at brugere har en backup. •
Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk
Kombinationen af en kompakt bærbar og en trykfølsom skærm, der kan vendes rundt, er god. Prisen er også godkendt - ikke mindst med i7 processor under ”hjelmen”.
AF Peter Hyldahl
Siden introduktionen i 2014 har x360-serien – der som navnet antyder gør, at skærmen kan vippes hele vejen rundt, fået mange roser. Den findes både i billigere serier op til seriøse professionelle løsninger.
Den har ikke samme status som Lenovos ThinkPad, men serien har bevist sit værd, og den nyeste variant med 13,3 tommer trykfølsom skærm er et godt eksempel på det.
Solid bestykning
Den testede model, kaldet HP Envy x360 13-bf0035no, kom-
Når du samtidig smider prisen på lige under 9.000 kroner med i ligningen, er det næsten ved at være en maskine, som du forventer at finde med gul tilbudslabel på i Netto.
Modsat mange konkurrenter har HP stadig flere tilslutninger i hver side af computeren, selvom USB-C reelt kan bruges til alt. Men du kan slippe for adapter i nogle situationer.
(Foto: HP)
et godt tastatur kræver ikke mange minutters tilpasning. Det fungerer – i hvert fald for mig, når der skal surfes og søges på nettet.
Tastaturet er også godkendt, idet tasterne har den rigtige
størrelse og ikke larmer meget.
Jeg har dog hørt mere støjsvage typer, og du vil kunne genere dine kollegaer, når du hamrer til tasterne, hvis inspirationen har ramt dig.
At kunne vende skærmen om og anvende den til at tage noter eller som en stor tablet er naturligvis smart. Men jeg må indrømme, at det er en funktion, som jeg aldrig rigtigt har benyttet mig af. Jeg finder altid min tablet frem i stedet.
Det er nok størrelsen og vægten, der gør, at jeg fravælger muligheden, selv om den ligger
Smid den på ryggen og du har en 13,3” skærm dublerer som en tablet. Samtidig leverer HPs 360 flot ydelse til prisen. (Foto: HP)
lige til højrebenet.
Selvom overfladen af HP-computeren ikke opleves helt så lækker som på ”rene” bærbare, så er kvaliteten i orden.
Luk den med en hånd, og den glider ned med et solidt dunk – nærmest som fornemmelsen af en Mercedes-bildør fra 1980’erne. Overraskende på den fede måde.
Skærm med kompromis Skærmen er bygget til underholdning. Den har en glans, som du vil nyde, når der streames, ligesom lyden fra B&O-højtalerne bestemt er godkendt.
Fortsættes side 44
Fortsat fra side 43
Skærmen er et kompromis mellem at være god til både underholdning og hverdag. Så du får ikke den helt neutrale farvegengivelse med stor farvedybde, men heller ikke en gang ”farvelade”. Det kompromis har man ramt godt.
Glansen og refleksionerne i overfladen af skærmen vil genere dig i sollys. Det ses ekstra meget, da skærmen har et for prisen meget flot sortniveau.
Batteritiden er lovet op mod 17 timer. Det kunne jeg ikke presse ud af den ved almindelig brug. Men 10 timer kan du med garanti få, og det er godkendt i min bog.
Solidt bud til prisen HP’s Envy-udgave af x360 serien er i denne udgave meget vellykket. Bevares, du kan finde mere lækkert udførte maskiner, der også har et noget flottere design. Minus-siden er en lidt tykkere bærbar end de fleste i klassen. Fordelen naturligvis dens dob-
belte funktion.
Som jeg har oplevet på mange HP-laptops, så larmer blæseren. Og sjovt nok ikke kun, når maskinen presses. Den kan stå stille, og du kan høre den – og det er tydeligt på denne model.
På et kontor vil den genere dine naboer. Ingen tvivl om det.
Men prisen, den versatile løsning og generøse bestykning fører til en karakter, der er
meget tæt på at et fem-tal. Det er en karakter, der normalt er forbeholdt eliten.
Når den alligevel lander lige under, er det fordi, at den ikke er unik. Men bestemt værd at have med på din liste, når du skal finde en laptop, der både håndterer job og hjemme pc-livet. •
Der medfølger pen til den trykfølsomme skærm og denne reagerer godt. Det oplyste tastatur giver fin belysning så der kan arbejdes i meget dæmpet belysning. (Foto: HP)
HP Envy x360 13-bf0035no
Dommen:
Plus:
• 2-i-1 løsning
• God bestykning
• Pris/ydelse
• Solidt bygget
• Batteritid
Minus:
• Lidt tykkere end andre bærbare
• Skærm mangler farvedybde
• Blæser larmer lidt
Karakter:
Batteritiden er lovet op mod 17 timer. Det kunne jeg ikke presse ud af den ved almindelig brug.
Computerworld Events som er en del af Computerworld i Danmark har hele tiden har fingeren på pulsen, når det drejer sig om udviklingen på it-området.
Vi arbejder for en innovativ og effektiv udnyttelse af it gennem professionelle og seriøse konferencer og events indenfor følgende områder.
Sikkerhed
Infrastruktur
It-jura
Digital transformation
Digitale processer
Optimering af data
Asus Wi-Fi Pro: Du kan skimte antennerne i toppen af hvert tårn. Bagpå er der fint med RJ45 tilslutninger.
Det
AF Peter HyldahlHar du et stort hus eller mange brugere er løsningen en stærk router med en skov af antenner, der kan forstærke signalet langt ud i huset.
Men det er ikke altid nok, hvis du har et stort hus eller en stor lejlighed. De nye Wi-Fi 6-baserede mesh-løsninger er derfor en oplagt investering.
Mesh er også løsningen, hvis du har enheder, der har det bedst med at være koblet til et kabel. Så er det bare at sætte RJ45-kablet til den nærmeste mesh-enhed. hvorefter det hele spiller.
Det er smart - og det er alsidigt. Til gengæld er prisen ofte i den høje ende, fordi pakkerne oftest indeholder to eller tre enheder.
Der er desuden ofte ret stor forskel på både interfaces, brugervenlighed og hastighed - alt efter hvad producenterne har valgt at prioritere.
Vi har derfor igennem en længere periode testet tre meget forskellige bud fra TP Link, Netgear og Asus.
Så læs med og lad dig inspirere til, hvilken mulighed du eller det mindre firma skal vælge.
TP Link Deco X60: Den gode og enkle
Den traditionelle mesh-løsning med tre enheder fra TP Link udmærker sig ved sin enkelthed.
Det gælder i alt fra design til opsætning og den daglige brug.
Det er bare at sætte en af dem til din router, og du sætter dem til en for en. Og de kan så udbygges med flere enheder, efterhånden som familien eller firmaet vokser.
Prisen for den samlede pakke med tre enheder på 3.000 kroner er godkendt, mens du må betale stive 1.400 kroner for en ekstra mesh.
En god detalje er den app, du sætter Deco X60 op med. Den er enkel at bruge, og du har alle tre enheder oppe at køre på under
et kvarter.
At der er to ethernet-tilslutninger i hver enhed, er også en rar detalje til de områder, hvor du har flere enheder, du gerne vil have på. Tænk på det som et virtuelt kablet netværk.
TP-Link kan uden problemer trække den store familie, der streamer 4K og spiller samtidig.
Netgear Orbi AX4200: Den onde og alsidige
Det unikke ved Netgears Orbi AX4200 er, at det har mulighed for 5G indbygget. Det er faktisk den feature, som de bygger sættet over. At kunne tilslutte netværk, kobber eller fiber er blot en option.
Derfor er Orbi bestående af to enheder: Hovedenheden, der også er et modem, hvor du kan tilslutte både kabel og et 5G SIM-kort. Samt en ekstra lidt mindre enhed, der fungerer som en mesh. Og disse kan så
udbygges efter behov med flere mesh-enheder.
Sættet fungerer ret fremragende og meget enkelt at sætte op – og der er tydeligt fokus på 5G-muligheden.
Sættet kan klare op til 40 samtidigt tilsluttede enheder, og i vores lavpraktiske test dækkede
Fortsættes side 48
bedste wifi er baseret på mesh-teknologi og anvender wifi 6-standarden.Vi har testet systemer fra Netgear, TP Link og Asus.
En god detalje er den app, du sætter Deco X60 op med. Den er enkel at bruge, og du har alle tre enheder oppe at køre på under et kvarter.
Det andet minuspunkt er prisen på små 7.000 kroner, eller mere end det dobbelte af det, du skal betale for et traditionelt sæt.
Til gengæld er du sikret hastighed, der er vanedannende.
de to enheder det store hus plus have godt.
Det løber ikke hurtigere end traditionelle mesh-enheder, når det samme netværk tilsluttes.
Til gengæld dækker det så godt, at du godt kan nøjes med de to enheder, der følger med.
Det er nok meget godt, nu prisen er over de ret voldsomme 9.000 kroner.
Asus Wi-Fi Pro ET12: Den grusomme og vildt hurtige
Hastigheden er det centrale hos Asus med selskabets Wi-Fi Pro ET12-løsning.
De to sorte tårne klarer sig bedst i vores test. Det gælder, når vi er tæt på enhederne, ligesom de dækker længere end selv nogle mesh-løsninger, der har tre enheder.
De fire antenner i toppen af hver enhed får virkelig farten ud i bygningen. Selv i et rækkehus i tre etager i beton er der fuld smæk på internettet ude i den fjerneste krog.
Vi prøvede to computere, to musikstreams og to, der streamede tv på samme tid, uden at netværket led overlast.
Der er dog minuspunkter. Dels var der lidt bøvl med appen, som du anvender til opsætning - der dog kan være løst via en opdatering, når dette læses.
Konklusion: Ingen klar vinder
At finde en samlet vinder i dette lille felt er ikke muligt.
Ser vi alene på prisen, er TPLink vinderen. Men har du ikke adgang til hurtig fiber, er Orbi løsningen vinderen på grund af den indbyggede mulighed for 5G. Og vil du blot have den højeste hastighed, skal du vælge Asus.
Det gør til gengæld valget af type let, da dit behov er styrende for valget.
Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg finder alle tre løsninger imponerende på hver deres måde.
Deco X60-sættet fra TP-Link har jeg prøvet i længst tid, og det giver høj hastighed og helt pro-
blemfri dagligdag. Og samtidig er prisen mere spiselig end for mange andre mesh-systemer.
Netgears Orbi giver som sagt ikke højere hastighed. Men indtil for to år siden kunne jeg ikke få fiber, hvor jeg bor - og måtte bruge et modem med kombineret kobber/4G netværk.
Der ville jeg med glæde have ofret den høje pris for at få det løft i hastighed, som Orbi kunne have givet mig.
Asus’ løsning er vildt imponerende og i mange situationer lidt overflødig. Men i storfamilien, der har den bedste fiber-løsning og alligevel finder netværket i huset lidt sløvt, vil den være en gave. •
Netgear Orbi: Den store af de to enheder huser læser til SIM-kort. Bagpå kan du også tilslutte ekstra antenner, hvis der er behov.
Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.
• Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt
• Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning
• Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag
Gratis adgang til Premium i 14 dage
Kreditkort ikke nødvendigt
Du er i gang på 2 minutter
Læs mere på cw.dk/premium/intro
Ivores koncern har udviklerne en temmelig særegen tradition.
De mødes årligt til en to-dages konference et sted i Norden, hvor se selv arrangerer, selv er talere og selv er publikum. Uanset afstand til destinationen betaler alle det samme, og konferencen involverer både en fredag og en lørdag.
Hver enkelt deltager skal have en aftale med sin chef om at tage en fredag ud til formålet, og de fleste får også dækket den direkte omkostning til rejse, overnatning og event.
Adgangsbilletten er først og fremmest, at man arbejder som udvikler i koncernen. Men
ledelsen er slet ikke – som i slet slet ikke – involveret i det faglige indhold. Den del af helheden har jeg det ambivalent med. Lad mig forklare.
Målrettet formålsløshed?
I den markedsvendte ledelse af en it-konsulentvirksomhed går man rigtig meget op i at have den rigtige vare på hylden. Tilbyde de rigtige kompetencer. Vinde projekterne. Udvikle kunderne. Være de skarpeste og mest værdiskabende. Det er bl.a. det, der roterer rundt mellem ørerne på os 24/7, og det er udfordringer på den bane, som holder os vågne om natten.
Set i det lys er det mildest talt besynderligt, at vi som ledelse ikke sætter os igennem, når hundredvis af vores egne udviklere mødes til konference. Vi har simpelthen ingen garanti for, at tiden bruges på teknologier og kompetencer, som vores kunder efterspørger. Konferencen ligner i det perspektiv målrettet formålsløshed.
På den anden side er konceptet netop tydeligt balanceret mellem medarbejderinteressen og virksomhedsinteressen. Medarbejderne investerer selv en lørdag, og de påtager sig helt selv at indsamle og styre en række faglige indlæg.
Og da fællestrækket for alle deltagere og talere er, at de arbejder i samme koncern, så er der en til vished grænsende sandsynlighed for, at de emner, som de er optaget af, er emner relateret til vores løsninger og leverancer til kunderne.
Det principielle spørgsmål – skåret helt til benet – er i virkeligheden, hvem der ultimativt ejer en persons viden.
Set i virksomhedens perspektiv er medarbejderne bærere af nogle kompetencer, der som legoklodser stykkes sammen til nogle leverancer.
Omvendt har vi som menne-
sker en masse valg af uddannelse, videreuddannelse, jobs og jobindhold, der former vores muligheder i arbejdslivet. Og heldigvis kan vi selv navigere en god del her.
Derfor er der også meget klare grænser for, hvad en ledelse kan drive igennem i modtakt til dens medarbejdere. Det ser vi jo gang på gang i forandringsledelse. Kulturen i organisationen æder den strategiske intention til morgenmad. Uden diskussion og lynhurtigt.
Hvis jeg skal sætte to streger under, så må jeg konkludere, at det er ret cool, at ledelsen sætter medarbejderne fri til selv at styre sådan en konference. Navnlig fordi vi decideret har et værdigrundlag, hvor vi hylder det søgende frem for det færdige.
Vi er learners ikke knowers, hedder det. Og ”vi ved det måske ikke endnu, men vi ved, at vi kan lære. Vær nysgerrig og stil flere spørgsmål. Forsøg ikke at være den smarteste person i rummet, vær den, der stiller flest spørgsmål. Bed om hjælp, det er vigtigere at lære end at få ret.”
Konferencen flugter sjovt nok 112 pct. med dette styrende princip i vores virksomhed. Det er givetvis produktiv vidensdeling båret af engagement og passion. Det kan jeg godt lide!
Og så må jeg bare tøjle mit overdrevet ønske om at målrette kompetenceudviklingen mest muligt mod virksomhedens resultatskabelse.
Happy conferencing!
Det principielle spørgsmål –skåret helt til benet – er i virkeligheden, hvem der ultimativt ejer en persons viden.
Over 2.500 it-professionelle har i perioden november 2022 til januar 2023 delt deres mening om løn, pension og personalegoder, og nu har vi samlet de vigtigste findings til dig, i en 24 sider lang rapport.
Vi har siden 2016 undersøgt kandidatmarkedet gennem årlige analyser med ønsket om at rådgive, inspirere og motivere danske
virksomheder, der ønsker at tiltrække, rekruttere, udvikle og fastholde itprofessionelle.
Rapporten er til dig der sidder i en HR-funktion, eller som leder af en it-afdeling, og den kan bruges som et redskab til relevant refleksion, når du i fremtiden skal træffe beslutninger om dine it-medarbejderes løn, pension og personalegoder.