RESUMÉ

politisk, hvis det ambitiøse mål om en mere digital og bæredygtig ejendomsbranche overhovedet skal kunne nås.

For at sikre at resultatet afspejler temaer, barrierer og forslag, der for det første kan accepteres bredt i branchen og blandt lejerne og brugerne, for det andet gøre en forskel for bæredygtigheden i branchen og for det tredje kan danne udgangspunkt for yderligere diskussion og udvikling, bygger forslagene her på et solidt grundlag og en inddragende proces: • For det første adresserer forslagene en række af de udfordringer, som blev identificeret i projektrapporten ”Status for digitaliseringen af ejendomsbranchen i Danmark”.5 I denne rapport, der baserer sig på både et litteraturstudium,6 to spørgeskemaundersøgelser7 og en større, kvalitativ undersøgelse, pegede brancheaktører på en række udfordringer og barrierer for digitaliseringen. • For det andet adresserer forslagene nogle af de behov, som blev identificeret i en omfattende behovsanalyse, der blev gennemført i løbet af 2022.8 • For det tredje er rapporten baseret på de problematikker og konkrete forslag, der kom for dagen i forbindelse med en workshop afholdt i november 2022 med deltagelse af repræsentanter for både ejendomsadministratorer, ejendomsinvestorer, proptech-branchen, lejere og EjendomDanmark. I denne rapport præsenteres således en række dilemmaer, som både lejere og udlejere anser som relevante at adressere, og de derpå følgende politiske forslag bygger på inddragelse af og opbakning fra projektets bredt sammensatte referencegruppe – en gruppe, der både repræsenterer ejendomsbranchens mange facetter og branchens kunder og lejere.

Formålet med at skabe bedre rammer for digitalisering af ejendomsbranchen er at styrke branchens bæredygtighedspotentiale. Derfor er det også oplagt at tage udgangspunkt i begrebet bæredygtighed i bred forstand, når digitaliseringspolitikken skal overvejes. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå andre mål, ikke mindst en styrkelse af virksomhedens og samfundets samlede bæredygtighed. Overvejelserne og forslagene i det følgende er derfor struktureret i tre temaer, der afspejler dette:

5 EjendomDanmark et al. (2021). 6 Dette litteraturstudium er desuden publiceret særskilt, se: Nielsen, A.K.B. & Haugbølle,

K. (2021): Litteraturstudie af digitaliseringens effekter i ejendomsbranchen. Aalborg:

Aalborg Universitet, BUILD. 7 Disse er også behandlet i et særskilt analysenotat, se: EjendomDanmark (2021): Digitalisering fylder stadig mere i ejendomsbranchen. Senest lokaliseret 10. november 2022 på: www.ejd.dk/app/uploads/2021/10/2021-05-Digitalisering-fylder-stadig-mere-i-ejendomsbranchen.pdf. 8 EjendomDanmark & Rambøll (2022): Digitale behov hos lejer og ejer. Vejen mod en mere bæredygtig ejendomsbranche. Senest lokaliseret 6. december 2022 på: www. issuu.com/hverve/docs/digitale_behov_hos_lejer_og_ejer_final.

Dette afsnit beskæftiger sig med barriererne for udvikling og brug af digitale løsninger, der reducerer bygninger og ejendommes miljø- og klimamæssige aftryk. Det kan fx være barrierer for digitale løsninger til fremme af mere energioptimal anvendelse, viden om eksisterende rammer og regler for forbedringer af en ejendom, adgang til relevant forbrugs- og bygningsdata m.m.

Dette afsnit beskæftiger sig med barriererne for udvikling og brug af digitale løsninger, der understøtter menneskers rettigheder og velvære. Det kan fx være barrierer for en fornuftig brug af persondata eller digitaliseret adgang til viden om rettigheder og retstilstanden.

Dette afsnit beskæftiger sig med barriererne for udvikling og brug af digitale løsninger, der understøtter ejendomsbranchens gennemsigtighed og økonomiske formåen. Det kan fx være barrierer for et konstruktivt og smidigt samspil med offentlige myndigheder. Hvert afsnit indledes med nogle korte overvejelser fra et lejer- hhv. et ejerperspektiv, hvorefter det er forsøgt at kondensere disse perspektiver i en række konkrete forslag. Disse forslag er således udtryk for tiltag, der kan udgøre fundamentet for eller det første skridt i retning af en bredt funderet digitaliseringspolitik for ejendomsbranchen. Figuren nedenfor opsummerer denne tankegang.

Figur 1. Oversigt over publikationens struktur

KLIMA OG MILJØ SOCIALE RAMMER VIRKSOMHEDEN OG DENS DRIFT

Ejer- og administratorperspektiv Lejerperspektiv

Politiske forslag

Ejer- og administratorperspektiv Lejerperspektiv

Politiske forslag

Ejer- og administratorperspektiv Lejerperspektiv

Politiske forslag

Vejen mod større bæredygtighed inden for miljø og klima er en fremherskende, politisk diskussion. Dette gælder ikke mindst klimadiskussionen. I 2021 trådte den europæiske klimaforordning fx i kraft, og dermed blev alle EU-landene forpligtet til frem mod 2030 at bidrage med at reducere EU’s samlede udledning af drivhusgasser med mindst 55 procent sammenlignet med 1990.9 I Danmark er man endda gået et skridt videre, og et flertal i Folketinget har således forpligtet sig til frem mod 2030 at reducere de danske udledninger af drivhusgasser med hele 70 procent sammenlignet med 1990.10 Målet i begge tilfælde er klimaneutralitet i 2050. Ejendomme er i den sammenhæng væsentlige at kigge nærmere på, da ejendomme og bygninger står for en meget stor del af energiforbruget og udgør den fysiske ramme for vores adfærd. Investeringer i ejendoms- og energiforbedringer er en af de hurtigste og mest effektive veje til fremme af den grønne bæredygtighed – fx slog Klimarådet i 2017 fast, at energirenoveringer er et tiltag, der både er samfundsøkonomisk billigt og samtidig i høj grad letter omstillingen mod klimaneutralitet.11 Denne konklusion er siden da blevet bekræftet af flere analyser12 – herunder også af det internationale energiagentur.13 Derfor har flere organisationer da også peget på politiske forslag til fremme af investeringer i grønne ejendomme,14 men digitalisering fylder desværre ikke nok i den diskussion.

Set fra et ejer- og administratorperspektiv handler digital understøttelse af øget bæredygtighed inden for klima og miljø om investeringer: Hvilke ejendomsinvesteringer og -forbedringer skal ske og hvornår? Digitale redskaber kan på den måde være afgørende for at skabe denne nødvendige viden om den konkrete ejendom og dens brug – en viden, der skal danne grundlag for investeringsbeslutninger. Der synes dog at være tre barrierer for digital understøttelse af en sådan viden:

9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999. 10 Lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021 om klima. 11 Klimarådet (2017): Omstilling frem mod 2030 Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger. Senest lokaliseret 10. november 2022 på: www.klimaraadet. dk/da/rapporter/omstilling-frem-mod-2030. 12 Se fx Ea Energianalyse (2019): Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser. København: Ea Energianalyse / Synergi / Renovering på dagsordenen. 13 IEA (2022): The value of urgent action on energy efficiency. Senest lokaliseret 10. november 2022 på: www.www.iea.org/reports/the-value-of-urgent-action-on-energy-efficiency. 14 Se fx EjendomDanmark (2020): Vejen til grønnere ejendomme i Danmark. Senest lokaliseret 11. november 2022 på: www.ejd.dk/maerkesager/klima/. For det første handler det om adgangen til data. For mange ejere – ejendomsvirksomheder og deres repræsentanter hos administratorerne – vil det kunne gøre en positiv forskel for styringen og udviklingen af en ejendom, hvis der var bedre og mere direkte adgang til fx forbrugsdata. Der er imidlertid betydelige barrierer for adgangen til og brugen af ikke mindst forsyningsdata. Forsyningsselskabernes meget forskelligartede praksis, hvad angår persondatabeskyttelse, er hæmmende for den digitale udvikling på dette felt. Ejerne og administratorerne har dog ikke brug for personlige data. Kortlægningen af en ejendoms energiforbrug kan ofte ske ud fra adfærdsdata, som er anonymiserede. Det handler således om, at der skabes tilstrækkelige kriterier for adgang til relevante typer data. Det vil give ejer en nemmere, hurtigere adgang til mere overskuelige data og bedre kort på hånden for at anvende data til at udvikle brugen af en ejendom i en klimamæssig hensigtsmæssig retning. For det andet handler det om ensartetheden i data. Mange bygningsdata findes på forskellige måder – for eksempel er der langt fra en ensartet opfattelse af, hvordan noget så basalt som en ejendoms størrelse i m2 skal opgøres. Det betyder, at data om bygninger ikke altid kan sammenlignes på tværs. For det tredje handler det om digital understøttelse af regulatoriske krav. Her kan fremhæves to eksempler. Der har i dag fundet en vis digitalisering sted af fx lokalplaner, servitutter og andre relevante krav til en ejendom og dens brug. Men denne digitalisering er ikke konsekvent, og det er fx velkendt, at lokalplansdata enten mangler eller er uensartet. Et andet sted er kommende krav, fx som følge er EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter.15 Denne medfører omfattende rapporteringskrav for mange og dermed et behov for øget adgang til samt bedre kvalitet af offentlige data og data genereret i bygningerne. Her mangler i dag en ensartet og digital standard for adgang, indsamling og behandling af data til fx compliance.

Set fra et lejerperspektiv handler digital understøttelse af øget bæredygtighed inden for klima og miljø om adfærd. Derfor er det ikke så meget viden om den konkrete bygning, der efterspørges, da det jo ikke er lejerne, der skal foretage de konkrete investeringer til forøgelse bæredygtigheden af ejendommen. For nogle lejere – erhvervslejere måske i højere grad end boliglejere – kan der naturligvis være andre og selvstændige årsager til at vælge bæredygtige ejendomme16 og incitament til at presse på for digital tilgængelig viden om selve ejendommen. For alle lejere – boliglejere såvel som erhvervslejere – kan det dog være yderst relevant med digitale redskaber, der understøtter og systematiserer lejerens viden om og kontrol med egne forbrugsmønstre. Her er

15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088. 16 Dette er også beskrevet i EjendomDanmark et al. (2021), s. 9, 66, 80.