3 minute read

3 MILJØ OG KLIMA

5.2 Lejerperspektiv på digitalisering til fremme af bæredygtig virksomhedsdrift

Set fra et lejerperspektiv handler digital understøttelse af en bæredygtig virksomhedsdrift om sikkerhed. Brugerne og lejerne af en ejendom har en naturlig interesse i, at ejendomsvirksomheden er sund og veldrevet, så der er den fornødne tryghed om lejemålet – hvad end der er tale om en bolig- eller en erhvervslejer.

5.3 Opsamling og konkrete forslag

Det samlede billede er således, at når det kommer til bæredygtig virksomhedsdrift, er det vigtigt, at digitalisering til at fremme de forskellige bæredygtighedsparametre tænkes sammen, så de understøtter hinanden. Det leder til en række forslag, der kan danne grundlag for videre politisk diskussion:

Renoveringspuljer skal have et større fokus på digitalisering

Der findes i dag flere puljer, der kan fremme og hjælpe renoveringer29 – men i disse er fokus på digitalisering ofte fraværende eller meget ringe. Dermed understøtter puljerne ikke den digitale udvikling til styrkelse af bæredygtigheden i branchen. Dette problem kan håndteres ved at udvide de eksisterende puljers muligheder for at støtte digitalisering til understøttelse af bæredygtighed – ikke mindst inden for klima og miljø. Således bør fx bygningspuljen også kunne støtte bl.a. installation af systemer til bedre klimastyring af en ejendom.

Styrket digital behandling af byggetilladelser

Der er i Danmark ganske voldsomme udfordringer med kommunernes behandling af byggesager mange steder – herunder ikke mindst i hovedstadsområdet.30 På tværs af ejendomsbranchen opleves dette som et kritisk problem,31 der har stærkt negativ betydning for ejendomsvirksomhedernes muligheder for at foretage forbedringer og ejendomsudviklinger – hvilket hæmmer investeringer og forbedringer til at øge ejendommens bæredygtighed, herunder også den økonomiske bæredygtighed, da de lange sagsbehandlingstider koster virksomhederne dyrt; alene i København er det estimeret, at byggesagsbehandlingstiden i 2020 kostede ejendomsbranchen over 100 mio. kroner mere end nødvendigt.32

29 For eksempel bygningspuljen til fremme af energirenoveringer. Denne pulje er midlertidigt under omkalfatring, jf. Energistyrelsens høring desangående i september/ oktober 2022, senest lokaliseret 14. november 2022 på: www.hoeringsportalen.dk/

Hearing/Details/66762. 30 EjendomDanmark (2021): Kommuner i hovedstaden har store udfordringer med byggesager. Senest lokaliseret 15. november 2022 på: www.ejd.dk/app/uploads/2021/11/

Kommunerne-har-store-udfordringer-med-behandling-af-byggesager.pdf. 31 EjendomDanmark & Rambøll (2022); EjendomDanmark (2021): Byggesager er den største udfordring i ejendomsbranchens samarbejde med myndighederne. Senest lokaliseret 15. november 2022 på: www.ejd.dk/app/uploads/2021/11/BYGGES1-1.pdf. 32 EjendomDanmark (2021): Lange sagsbehandlingstider i kommunerne koster dyrt. Senest lokaliseret 15. november 2022 på: www.ejd.dk/app/uploads/2021/11/Lange-sagsbehandlingstider-i-kommunerne-koster-dyrt.pdf. En forbedret byggesagsbehandling kan således understøtte en positiv udvikling på tværs af snart sagt alle parametre for bæredygtighed – og her kan digitale redskaber yde et afgørende bidrag. Derfor er der behov for, at der i endnu højere grad end i dag udvikles robotter til automatiseret sagsbehandling – såkaldt RPA – af i al fald i de mest simple sager, ligesom der bør udvikles bedre, digitale byggesagsportaler, således at både ansøger og sagsbehandler får bedre overblik over mangler og status på en given sag undervejs.

6 AFSLUTNING

I denne rapport er det forsøgt at identificere en række politiske barrierer for, hvordan digitalisering kan understøtte en mere bæredygtig ejendomsbranche. Målet har været at skabe et mere solidt fundament for en fælles diskussion om og politisk udvikling inden for digitalisering af ejendomsbranchen, således at denne kan styrke sin bæredygtighed i bred forstand – klima-/miljømæssigt, socialt og økonomisk. De identificerede udfordringer og de ditto løsninger er selvsagt ikke udtømmende. Men det er et udtryk for et nødvendigt sted at begynde. Barriererne og de derpå følgende politiske forslag er identificeret ved at inddrage både et ejer-/administratorperspektiv og et bruger-/lejerperspektiv, således at forslagene forsøger at ramme den balance, der skal til, hvis der skal skabes et fælles grundlag for den politiske diskussion om digitalisering af ejendomsbranchen.

Figur 2. Oversigt over forslag

KLIMA OG MILJØ SOCIALE RAMMER VIRKSOMHEDEN OG DENS DRIFT

Ensartede og tilgængelige bygningsdata Adgang til forsyningsdata

Fuld digital adgang til relevante, offentlige data Styrket og mere aktiv datamyndighed Digitaliserede huslejenævn

Standardiseret databehandleraftale i lejekontrakter

Renoveringspuljer skal have et større fokus på digitalisering

Styrket digital behandling af byggetilladelser

Fælles udgangspunkt for en bredt funderet digitaliseringspolitik for ejendomsbranchen

Denne diskussion er afgørende. Ejendomsbranchen spiller en nøglerolle i arbejdet for et mere bæredygtigt samfund – både hvad angår klima/ miljø, de sociale rammer og samfundsøkonomien som helhed. Derfor er det også afgørende, at digitaliseringen på en sund måde bringes i spil for at sikre en realisering af ejendomsbranchens bæredygtighedspotentiale.