george forår 2010 - 87. årgang nr. 1

george Forum for frihed og ligeret Liden tue kan vælte ...

- hvad var det egentlig, der startede krisen?

v/ Peter Ussing

forår 2010

87. årg. nr. 1

… læs side 2

De store forventninger til Brasiliens præsiden Lula blev ikke indfriet - lidt om baggrunden for dette.

v/ Svend Tornbjerg

… læs side 3

De go’ gamle dage

- hvad skrev Grundskyld om for 50 år siden?

v/ Dan Holst Nielsen

… læs side 5

Fattigdomsår i EU og grundskyld i Danmark

- fattigdomsår burde være ulighedsår, og grundskyld gavner bønderne.

v/ Ib Christensen

… læs side 7

Klimatopmøde - og hvad så? v/ Poul G. Kristiansen … læs side 8 Georgs Corner

- om nye ministre, nye ord - som konvergensprogram og meget mere.

v/ Georg Severin

… læs side 9

Ansvaret for krisen tørres af på bankerne

- men hvad med partiernes parcelhusfobi? … læs side 10 v/ Ejnar Pedersen

Grundskyld og ejendomsskat i praktisk politik

- primært skal nedsættelser af alle former for ejendomsskatter forhindres. v/ Preben Pedersen … læs side 11

Fred Harrison i engelsk talkshow: Sådan forudså jeg krisen for 10 år siden … læs side 13 Den ærlige arbejders fristelser

- skrap samtidig satire imod Henry George v/ Peter Ussing … læs side 14

Heimdal

Heimdal står ved regnbuen Bifrost, gudernes vej fra Asgård til Midgård, og hjælper - skoler folk til at komme over, og når der er kræfter, der modarbejder ham, tilkalder han hjælp ved at blæse i sit Gjallarhorn.

Og så er det, Heimdal blæser i luren og råber ”Store Sejrfader må sadle Sleipner og gribe Gungner.” Dermed mener han, at Odin skal sadle poesiens hest og tale de magtfulde ord. I kampen mod den altopslugende materialisme, som Fenrisulven er et udtryk for, og egoismens jernring om mennesket, som Midgårdsormen er symbolet på, er det den magtfulde poesi, Heimdal kalder på. Han drømmer om et rige af konger og sender sine sønner og døtre ud for at arbejde for det.

Ved siden af Heimdal står en hane. På latin hedder hedder en hane gallus. Det kan læses gal lys. Lys over landet, det er det, vi vil.

Forsidebillederne i år er tegnet af den 12-årige Rune Ussing Bømler, og de knytter sig til de små myter, som Mads E. Larsen fortæller.

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

1

Peter Ussing

Liden tue kan vælte stort læs Hvad var det dybest set, der fik økonomien til at bryde sammen - og hvordan undgår vi, at det sker igen?

For en snes år siden vakte kaos-teorierne en vis opmærksomhed inden for især naturvidenskaberne. Måske var det kun en luftig og abstrakt tanke i en diskussion om den klassiske naturvidenskab, og man kan spørge, om den betyder noget uden for laboratoriernes mure.

Man talte om en sommerfugle-effekt: En sommerfugl, der flagrer i dag i Beijing, kan fremkalde uvejr om en måned i New York.

Det man ville sige var, at man ikke altid kan foretage en lineær fremskrivning, når man har at gøre med systemer, der ikke er i ligevægt.

Sommerfugleeffekten betegner en følsomhed omkring begyndelsesbetingelser, forstået på den måde, at små udsving kan fremkalde store ændringer i udviklingsforløbet, så resultatet bliver kaos.

Fænomenet er ikke nyt. Det hedder i ordsproget: Liden tue kan vælte et stort læs. Det sker, når tyngdepunktet normalt ligger over understøtningsfladen, men af en eller anden grund kommer uden for den. Det hedder i fysikken ustabil ligevægt.

kun i tilsyneladende/ustabil ligevægt.

De er meget følsomme, og her kan ”en sommerfugls flagren” sætte en udvikling i gang, så der skabes kaos også i andre systemer. Det kan blive katastrofalt, hvis hændelser af samme karakter sættes i gang flere steder.

Sommerfugleeffekten - hvad er det?

Boligpriserne blev for høje, og situationen ustabil Og det var åbenbart det, der skete i den tidlige fase i finanskrisen. Boligpriserne i USA var blevet så høje, og boligerne så højt belånt, at adskillige mennesker ikke længere kunne klare udgifterne. De gik fallit og rev nogle banker med sig, og da de økonomiske systemer ikke var i ligevægt, kunne man opleve en slags sommerfugle-effekt, hvor vi efterhånden kender forløbet. Ejendomsspekulationen

en begyndelseseffekt, og det kan være noget lignende, der skete i USA. Men her savner vi seriøse analyser af, hvad der skete, og hvem det skete for.

Man lever efter en forældet økonomisk teori Hvis det økonomiske liv bare bevægede sig efter en ret linie, ville væksten i ejendomspriser være uendelig, og det ved vi jo godt, at den ikke er. Vi vidste, at den ville stoppe engang og ejendomsboblen briste, men alle havde vel håbet på, at væksten fladede ud, og ingen havde tilsyneladende ventet, at opbremsningen ville få så voldsomme følger. Det siger fremtrædende bankfolk da.

Da de første tegn på opbremsning viste sig, lod man stå til, og det gælder bredt, selv om man burde have taget sine forholdsregler.

Regeringens skattestop har herhjemme givet en sikkerhed for, at spekulationen og stigningerne kunne fortsætte og ikke blive beskattet væk. Pengeinstitutterne kunne derfor føre en aggressiv udlånspolitik med meget kreative låneformer og finansiering Økonomi er systemer i videnskabelig af ejendomsspekulation. forstand Der er stadig blevet appelleret til Det økonomiske liv består friværdierne. Ikke dem, der af en række systemer, hvoraf naturligt opstår, fordi gælden nogle er i ligevægt, og andre Frygten for tilbageslag og for nedgang nedbringes, men de (fiktive) er ustabile. Dagligdags værdier, der opstår som i produktion og omsætning fik transaktioner er baseret følge af samfundsudviklingen, på balance mellem det, man aktiekurserne til at falde, fordi der regeringens skattestop, yder, og det, man får. Her er forskellige låneformer og opstod tilbageholdenhed, både med der en ligevægt, og det har andet. hensyn til forbrug og investeringer. ikke ret meget at gøre med, Friværdierne blev belånt, og at transaktionerne opstår der var en stadig opfordring som følge af andre ubalancer, hertil, og de blev ikke nemlig mangel/efterspørgsel altid brugt til bygningsforbedringer, gav andre banker problemer. ét sted og overflod/udbud et sted. Dette Frygten for tilbageslag og for nedgang men til rejser, biler, fladskærme og er jo handelens væsen, den udligner, men i produktion og omsætning fik samtalekøkkener. forudsætter en produktion. aktiekurserne til at falde, fordi der opstod Der er også systemer, hvor der er tilbageholdenhed, både med hensyn til En betydelig del af ejendomspriserne en tydelig ubalance, og hvor der forbrug og investeringer. Situationen blev var ikke modsvaret af forbedringer, men sker store flytninger af værdier eller kaotisk. var et udtryk for forventninger om nye ophobes værdier, der i forhold til det For så vidt kunne det vel ikke komme bag stigninger. De er udtryk for spekulation. produktive liv må betragtes som fiktive. på økonomer og pengefolk. Herhjemme Det vil sige, at forbrugsmulighederne Der står ingen produktion bag. Her vidste man jo, at boligerne i København var veksler på fremtiden, og det var det er det forventningerne om gevinst, var blevet så dyre, at mennesker med egentlige faremoment, fordi der måtte der er afgørende, og man kan tale om mellemindkomster ikke kunne få råd til at ske en stadig optrapning. systemer, der ikke er i ligevægt eller bo der. Det kunne for så vidt have været Man lever efter en forældet økonomisk

2

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

Det er nu, næste krise skal imødegås Dette er ikke acceptabelt, og derfor må Vi skal passe på, at vi ikke gør krisen der ske en sanering af de økonomiske udelukkende til et produkt af ondskab og systemer, hvor der sættes ind på Man ser bort fra, at vækst også skaber almindelig grådighed, for så skjuler vi de at forhindre ejendomsspekulation ulighed i fordelingen, og at stigningen sande årsager. og ind på at holde balance mellem i ejendomspriserne har et væsentligt Grådighed er så alment et begreb, at det ejendomspriserne og det økonomiske element af forventninger og dermed kan man finde alle vegne og alligevel ikke niveau i øvrigt. rummer et træk på fremtidige gøre noget ved, og den vil dukke op igen Det er uacceptabelt, at boligen kan gøres generationer. Vækst i ejendomsværdierne, og igen. Ejendomsspekulation er en sådan til et spekulationsobjekt til skade for alle, især i jordværdierne, men det er forkert kun forekommer, når der sker Det er nu, næste finanskrise skal imødegås, at tale om en boligboble. en udvikling af samfundet.

Det er ejendomspriserne og ikke når den igen er over os.

Når denne vækst i almindelighed, vi skal forventes at fortsætte, se på. Og her specielt trækkes der veksler grundpriserne. form for grådighed, der bringer samfundet på fremtiden. Der sker en spekulation, i fare. Men skal der tales om grådighed, Derfor skal vi se på ejendomsbeskatningen, som fremkalder et misforhold, en kan man med lige så stor ret skyde på for kun den kan skabe stabile forhold. Og ubalance, mellem ejendomspriser og de de boligejere, der har ladet sig friste til det skal ske nu, selvom det er en vanskelig økonomiske muligheder. at udnytte friværdierne. Men de udgør jo opgave. Mange føler, at de er ramt hårdt som vælgere en magtfaktor, som ingen tør nok.

Syndebukkene – og den egentlige røre ved.

Med god vilje kan der formuleres forslag, årsag der tager hensyn til alle sider. Men det Man har udpeget bankfolk som de En dybere liggende årsag er den forældede er nødvendigt, at politikerne nu træder i egentlige skurke og talt om en almindelig økonomiske teori, hvor vi accepterer karakter og viser politisk lederskab. grådighed uden at sætte navn på. Det systemer, der ikke er i ligevægt, og hvor er da rigtigt, at vi har folk, som har fået der opstår kaotiske tilstande, når den Det er nu, næste finanskrise skal ulækkert høje honorarer og lønninger, ustabile balance får udviklingen til at imødegås, og ikke når den igen er over men det har man jo også set på andre tippe. os. områder end i bankverdenen.Vi har uden teori om, at vækst i sig selv skaber fremgang for alle, at en vækst i ejendomspriserne er til fordel for samfundet og den økonomiske udvikling.

tvivl også adskillige pengefolk, som ikke har været dygtige nok.

Svend Tornbjerg

Luiz Ignacio Lula da Silvas Brasilien

Der var store forhåbninger, da Lula blev præsident i 2002, men det lykkedes ikke at knække storgodsejernes magtmisbrug I mange år har den skæve jordfordeling i Brasilien været årsag til alvorlige stridigheder mellem landets godsejere og dets jordløse landarbejdere. Kampen om jorden er kommet til udtryk ved besættelser af forfaldne godser, som de jordløse på den måde har taget i besiddelse, men det er ikke sket uden modstand fra godsejerne, der har taget alle midler i brug for at jage jordbesætterne væk.

besættere, og det kostede den 44-årige landarbejder Elton Brum da Silva livet.

Men i De Jordløses Bevægelse nægter man at give op. 90.000 familier taget blot nye metoder i brug, når godsbesættelser bliver forhindret. Det sker gennem marcher, demonstrationer og besættelse af offentlige bygninger. På den måde skaber de opmærksomhed om deres sag, som tilsyneladende er blevet nedprioriteret i Brasiliens regeringskontorer.

Besættelse af godset Southalle På godset Southalle i det sydlige Brasilien tilkaldte godsejeren i august sidste år således 300 politifolk og satte dem ind mod de 550 medlemmer af De Jordløses Bevægelse, der havde besat godset.

Politiet brugte både hunde, heste, knipler og skydevåben mod de ubevæbnede

Ny strategi En gren af De Jordløses Bevægelse har nu indledt en ny strategi med oprettelse af små landbrugskooperationer i udkanten af de store byer. Lige uden for millionbyen Sao Paulo har 40 familier således tilkæmpet sig 121 hektar jord, som tidligere tilhørte det statslige vandforsyningsselskab.

Det hele begyndte for syv år siden, da hundredevis af familier slog sig ned i telte og barakker for at gøre krav på jorden, som lå uopdyrket hen.

En ny slags kollektiv For tre år siden fik de så omsider tilsagn om, at jorden var deres, men der kunne kun skaffes plads til 40 familier.

De dannede så et kooperativ, som de opkaldte efter en katolsk nonne, søster Alberta, der havde hjulpet de fattige besættere i deres kamp.

Men familierne er ikke fordrevne bønder.

De kommer fra slumkvartererne i millionbyen lige bag den nærmeste bakketop, og de har ikke lært at dyrke jorden. Kun en enkelt er opvokset på landet. Det er den 60-årige Antonia Melo

fortsættes på næste side george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

3

fortsat fra forrige side:

række sociale bevægelser: de jordløses organisation, miljøbevægelsen, Belarmina. På sine 1,5 hektar dyrker hun fagforeningerne og de kirkelige en overflod af frugt og grønt, og hun har græsrodsgrupper.

Under valgkampen sække på lager med bønner og majs. Der lovede han at sætte skub i jordreformer, • er også plads til et mindre hønsehold og der ville gøre op med den ekstremt to malkekøer. ulige fordeling af jorden på landet, men det kom, som vi har set, til at Antonia - en foretagsom kvinde. gå helt anderledes. Befrielsesteologen Antonia er en foretagsom kvinde.

Frei Betto, der forlod Hun har bygget sig et regeringen efter to år rummeligt hus med moderne som særlig rådgiver bekvemmeligheder som tv, for Lula skuffet og vaskemaskine og økologisk bitter – forklarer muldtoilet.

De andre udviklingen sådan: ”Lula medlemmer af kooperativet mistede muligheden kan så lære af Antonia, og for at gennemføre en de har store planer. Jorden jordreform efter de skal dyrkes økologisk og første seks måneder produkterne sælges direkte til som præsident, hvor han forbrugerne i den nærliggende kunne have gjort det med by. Her kan de f.eks. få 1 real et pennestrøg.”

(3 kr.) for et salathoved.

Frei Betto er alligevel klar Skulle salget foregå gennem over, hvordan tingene hang en mellemhandler, ville de Luiz Ignacio Lula da Silva - - almindeligvis blot kaldet Lula sammen, for han tilføjer kun få en fjerdedel. ret så selvmodsigende: ikke til at ske. MST og dens ”Arbejderpartiet PT havde oprindeligt Matematiklærer og ingeniør som jordbesættelser vil hverken redde som mål at afskaffe kapitalismen og leder jordreformen, løse slumproblemet opbygge en form for socialisme, men Rosangela, der er leder af styregruppen i eller afskaffe fattigdommen. Den er det mål blev gradvist opgivet, for i kooperativet, og hendes mand, er der ikke blevet en politisk bevægelse, der får det ”brev til brasilianerne”, som Lulu på grund af fattigdom, men fordi de tror penge af regeringen for at holde sig udsendte før valget i 2002, indvarslede på sagen. De havde tidligere eget hus inde selv i live. han praktisk talt et kompromis med i byen, hvor hun var matematiklærer og • Lula har ændret politik.. landets borgerskab. Deres interesser han ingeniør. Hun siger til Dorrit Saietz fra Revolutionen er opgivet til fordel skulle ikke blive bragt i fare.” dagbladet Politiken (4/10 09):”Jeg tror på, for pragmatiske reformer. Det Det er de da heller ikke blevet i at vi har løsningen for mange mennesker, de otte år, der er gået, som længes tilbage til side Lula blev præsident. jorden. Vi rejser ind til Fakta om Lula Det kommercielle, højt slumkvartererne og taler Lula havde en fattig opvækst, ingen faglig uddannelse, blev udviklede eksportlandbrug med folk og opfordrer stormer frem i Brasilien. politisk aktiv, da han mistede en finger ved en arbejdsulykke. dem til at slutte sig til Senere stærkt venstreorienteret fagforeningsleder, som var Enorme mængder af soja, vores bevægelse. Men det appelsiner, kød, i fængsel for at organisere vigtige fagforeningsaktiviteter, majs, er blevet sværere, efter at biobrændsel og andre regeringen er begyndt at senere medstifter af Arbejderpartiet, medlem af Brasiliens give økonomisk hjælp til kongres og med til at skrive landets forfatning efter diktaturets landbrugsprodukter ryger ud på verdensmarkedet de fattige familier. Alt for fald. Forfatningen gav store forbedringer for landarbejderne, og skaffer hård valuta til mange stiller sig tilfreds men ingen forbedring af fordelingen af landbrugsjorden.Efter landets slunkne pengekasse. med at overleve af den flere forsøg og efter at have opgivet store dele af sine stærkt De ineffektive og lille smule penge, de får, venstreorienterede ideer blev han i 2002 valgt til præsident. underudnyttede storgodser, og opgiver at kæmpe for som de jordløse førhen noget mere.” kunne gøre krav på, er skete allerede under valgkampen blevet sjældnere at finde, og i stedet Det moderne Brasilien i 2002.

Hvis han skulle have en for buldrer moderne traktorer og Den brasilianske professor i statskundskab chance for at vinde, måtte han indgå høstmaskiner rundt på de enorme Luiz Pedreone, der underviser på en pagt med de velhavende klasser. marker. universitetet i Niteroi i Rio de Janeiro, Han måtte love, at han ikke ville giver flere oplysninger om det moderne røre virksomhederne, at han ikke Nægter at give op Brasilien. ville ændre den økonomiske politik Men De Jordløses Bevægelse nægter • Brasilien er på vej til at blive væsentligt og at han ikke ville lave at give op. 90.000 familier deltager et moderne land. Antallet af en omfattende jordreform. stadig i jordbesættelser rundt om i fødsler falder og nærmer sig landet. Voldsomme sammenstød, som 2,3 børn per familie, tæt på Det gik ikke som ventet det, der kostede Elto Brum livet, finder europæisk niveau. 80 procent Lula da Silva blev i 2002 båret til magten af en jævnligt sted.

4

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

af befolkningen lever nu i byerne.

Tidspunktet for en jordreform, der skulle fastholde millioner af mennesker på landet, er forpasset.

I dag er det de fattige i byernes slum, der udgør kernetropperne i De Jordløses Bevægelse. Men at få alle disse mennesker tilbage til landet er en illusion. Det kommer

Dan Holst Nielsen

De go’e gamle dage

Dan Holst Nielsen har læst de 50 år gamle numre af Grundskyld - georges forgænger ”De politiske muligheder for gennemførelse af grundskyld” - var emnet for et foredrag af finansminister Viggo Kampmann i Henry Georgesforeningen i forbindelse med årsmødet, som blev holdt i Vartov. Det berettes der om i januarnummeret 1960 af Grundskyld, som vores tidsskrift jo hed på det tidspunkt. Finansministeren undgik naturligvis ikke kritik fra redaktøren, P.C. Pedersen, som først og fremmest var utilfreds med, at ministeren påstod, at en af de ting, som vanskeliggjorde forståelsen af det retfærdige i grundskyldskravet, var ”at man ikke ville inddrage andre samfundsskabte værdier”. ”Desværre nævnte Kampmann ikke noget om, hvor disse andre samfundsskabte værdier var at finde – det er d e r fo r udelukket at diskutere spørgsmålet”, skriver redaktøren. Han var derimod helt enig med ministeren om de to øvrige vanskeligheder, som denne fremførte: At man talte om erstatning, og at man ved vurdering af jorden ansatte denne til dens kapitalværdi stedet for til dens årlige lejeværdi. Redaktørens slutbemærkning er dog: ”Det må vel siges om foredraget som helhed, at det viste, at politikerne kan vise forståelse. Tiden må så vise os, hvor megen vilje og energi de har til at gennemføre kravet om grundskyld.

I den efterfølgende diskussion deltog folk som Viggo Starcke, Knud Tholstrup, K. J. Kristensen, Robert Sandau m.fl.

– foruden P. C. Pedersen selv naturligvis.

K. J. Kristensen hyldes bl. a. ved at få sit portræt på forsiden af nummeret, fordi han fylder 70 år og derfor går på pension. Han ønskes hjertelig tillykke med et håb om, at han vil blive ved med at skrive en del i Grundskyld. Det skal nu i bagklogskabens lys siges, at Kristensen i 1972 havde en artikel i Grundskyld med titlen: ”Georgeismens praktiske indslag i lovgivningen 1902-72”, og han gjorde meget mere, idet han inden sin død i 1983

udgav adskillige bøger. Han er en af foreningens pionerer, som gennem alle årene gjorde en stor indsats.

kapitaliseret, og tidligere ejere er løbet med profitten”.

”De ti bud” af Cecil B. de Mille I en lille notits på sidste side omtales Cecil B. de Milles store film om Moses og de ti bud, som åbenbart kom på den tid. Den omtales som en film, alle bør se, og det siges endvidere, at hvor storslået end de forskellige optrin er, så er det største i filmen dog dens fremstilling af kampen mellem statsmagten og individets ret til at leve og dø som det vil.

Det skal her indskydes, at da Cecil B. de Mille skulle lave filmen, læste han naturligvis først alt, hvad han kunne få fat på om Moses. Derved stødte han uundgåeligt på et foredrag, som Henry George holdt i 1878.

Talen er trykt i en lille i samme nr. også starter en serie om bog ”Moses”. I forordet til ”Jordspørgsmålet i Indien”. Begge en senere dansk udgave af bogen er meget grundige behandlinger af fortæller han selv om dette: Jeg må tilstå, emnerne. Efter yderligere et stort at min umiddelbare interesse for dette arbejde blev disse artikelserier til bogen foredrag i første omgang skyldtes, at Henry ”Jorden og nöden i u-länderna”, som Georges var min faders ven, som inspirerede blev udgivet Sverige i 1961. ham til nogle af hans bedste dramatiske arbejder. Det var også i Henry Georges hjem, ”Toldmure og subsidier hjælper jeg gjorde mine første eksperimenter som ikke bønder” amatørskuespiller, da jeg var omkring 8 år; Det er et citat fra en bog af Axel mine medspillere var Henry Georges børn, Steensberg, ”Bønder”. Her er lidt mere hvoraf et senere giftede sig med min broder. fra bogen: ”Mangen en dansk bonde Jeg antager, at dette er en af de bedste tænker: Hvis afhandlinger om jeg fik det Moses´ karakter dobbelte for og gerning. Den mine varer, anden er Winston sådan som Churchills mine engelske kapitel om bondekolleger, Moses i ”Under så skulle jeg disse storme”, vel nok vise hvor Churchill verden et identificerer Illustration fra Grundskyld m ø n s t e rMoses med landbrug. Men den mest da nærværende forfatter for nylig betydningsfulde fremskridtsperiode, der bragte spørgsmålet frem for en engelsk nogensinde er set i menneskets historie. farmer, som også kender danske Til brug for filmen har jeg udlånt mit bøndergårde godt, svarede han: ”Ja det personlige eksemplar af Henry Georges tror I. Men statsstøtten er for længst fortsættes på næste side Jorden må I ikke sælge – er overskriften på en serie artikler, som under signaturen Peter Ussing Olsen startes i dette nr. og som handler om den israelitiske jordpolitik. Og minsandten om ikke samme forfatter

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

5

fortsat fra forergående side

”Moses” til Paramount Pictures – og senere til oversætteren af denne udgave. Den er ellers aldrig uden for min rækkevidde, og de fremhævelser, der her er gengivet, er nogle, jeg selv har foretaget, idet de karakteriserer de steder, der har været af størst værdi Den gamle redaktør arbejder. (Illustration fra Grundskyld) for mig, når jeg skulle genskabe den intense dramatik og 6. Protektionisme fører automatisk menneskelige historie om en af de største hen imod nationalisering og mænd, verden nogensinde har set. dermed hen imod den totalitære stat.

Frihandel Nummer 2 i 1960 står i høj grad i Vurderingsregler og frihandelens tegn. Der er således grundskyldsreform gengivet en henvendelse til folketinget Der bliver dog også lige plads til en fra Grosserer-Societetet, hvor Dan artikel om vurderingsreglerne af Bjørner i lang tid var formand. Blandt tidligere omtalte Kr. Kristensen og to meget andet hedder det heri: ”Det artikler om grundskyldsreformen af er komiteen magtpåliggende, at dansk Marius Gade Korsør. Sidstnævnte skriver toldpolitik udformes under hensyntagen bl.a.: ”Vi vil dog ikke græde over spildt til forbrugernes interesser, og at man er mælk, men håbe, at den selvstændige betænkelig ved den prisstigning, der må grundstigningsforbedring snart vil blive blive en følge af toldforhøjelserne. I øvrigt henlagt, så vi kan gå til opgaven; en er det naturligvis nok så meget de danske retfærdig grundskyld”. erhvervsvirksomheders ve og vel, man tænker på. Ligesom man gør opmærksom ”Regeringsforslagene til bekæmpelse på de tilsyneladende bedre handels- af grundspekulationen” forhold inden for De Syv end inden for De Sådan kalder en velvillig indstillet Seks – som jo senere blev til EU. del af pressen forslagene om øget De samme tanker og ideer går igen i et par grundstigningsskyld og om salg af jord i selvstændige artikler af Dan Bjørner: ”Falsk offentlig eje på jordrentevilkår. dogmatik og større markeder” og ”Told er tvang”. Og sådan præsenterer redaktør Peder ”Seks gode grunde til at gå ind for C. Pedersen de for os meget vigtige Frihandel” er et referat fra ”Børsen” af et love, som han selv dybest set ikke har møde i Københavns Handelsstands Klub: så forfærdelig meget til overs for – eller 1. En frihandelspolitik forebygger i det mindste er ret kritisk overfor. Han ikke krige, men den vil nedsætte slutter sin grundige omtale af lovene friktionen mellem nationerne og med ordene: ”Det bedste ved forslagene bidrage til fred. er en forhøjelse af de skattefrie fradrag 2. Toldbeskyttelse er den dårlige for bygninger.” Disse love fik som kapitalismes politik, som bekendt aldrig en reel mulighed for at uretfærdigt arbejder hen imod at blive realiseret, og selv om de selvfølgelig misrekommandere kapitalismen og ikke var fuldendte, så var de det bedst det frie initiativ …. opnåelige på daværende tidspunkt. Med 3. Toldbeskyttelse, ikke mindst i et ørige, justeringer hen ad vejen ville de have danner grundlaget for skabelsen af givet store forbedringer for forholdene i monopoler og priskarteller både Danmark i årene efter, ja sikkert helt op hvad angår industrien og arbejderne til vore dage. og giver disses organisationer for megen magt i samfundet.

Ellers må Grundskyld nr. 3 for maj 1960 4. Protektionismen skaber store siges at være et noget ”tungt” blad, i formuer for de få og vil efterhånden den forstand at der, foruden de allerede gøre den bredere befolkning omtalte ”serier”, mest er tale om lange fattigere. teoretiske udredninger af den slags, som 5. Det er den stærkeste kraft hen imod georgeister åbenbart aldrig kan blive inflation …. trætte af – at skrive!

6

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

goodies

– around the world

Kampen for retfærdig skat RSN (direkte oversat: Retfærdig skat netværk) er en organisation, som fører kampagner imod skattely og bankhemmeligheder. Det er en meget succesfuld international gruppe, med stor synlighed i UK og hos internationale organisationer som OECD, IMF, og lignende. Medierne, herunder også TV, beder ofte gruppen om at kommentere skattespørgsmål.

Jeg (Carol Wilcox) er medlem af RSN og har bombarderet dem med emnet grundskyld, lige siden jeg deltog i deres første seminar i 2003.

Jeg vil have dem til at anerkende grundskyld som en del af et godt skattesystem og ikke bare som en kur eller et vidundermiddel. De har nu bedt mig indsende 3-4 artikler om grundskyld, skrive en leder, og være gæsteredaktør på en specialudgave af deres nyhedsbrev, ”Tax Justice Focus” (Fokus på Retfærdig Skat). De regner med at kalde bladet ”Specialudgave om Naturligt afkast”, og det vil senere blive fulgt op af en mere generel udgivelse om, hvordan man kan ”opsnappe” det naturlige afkast, så det kan indgå i den offentlige økonomi.

Carol Wilcox, labourland.org, January

carol.wilcox 30, 2010

Statslig institution anbefaler grundskyld - i Korea En lang række folk i Korea arbejder på at få grundskatter ind som en mere integreret del af landets skattesystem.

Det drejer sig både om økonomiske teoretikere og realpolitikere. Senest har det statslige byggeri-udviklingsinstitut anbefalet at reducere skatten på lønindkomster og øge beskatningen af den samfundsskabte jordværdi. Det sker for at unge mennesker kan få mulighed for at spare op til at købe fast ejendom og for at dæmme op for det byggeboom, som har plaget de fleste markedsøkonomier på det seneste.

Song Eui-young I Korea Times Business page, Oct 28, 2009

Meld dig på internetkursus – også på dansk Over 500 fra 50 lande er indskrevet til onlinekursus i ”Land Rights and Land Value Capture” (Rettighederne vedrørende jorden og dens afkast).

Se nærmere på http://www.course.earthrights.net Alanna Hartzok,earthrights.net, December 3, 2009

Vi er nu i EUs FATTIGDOMSÅR - det ville være bedre med et ULIGHEDSÅR - Ib Christensen fylder i øvrigt 80 d. 15. marts!!

Vi ønsker hjerteligt tillykke!

EU har vedtaget at gøre 2010 til et

”fattigdomsår”. Medlemslandene skal fokusere på, hvad der kan gøres for de fattige. Man er tilsyneladende ikke interesseret i at diskutere årsagerne til fattigdommen og slet ikke i fattigdommen i den øvrige verden.

Det kunne der ellers være grund til midt i den værste økonomiske verdenskrise siden 30érne. Det er de fattigste lande, der bliver hårdest ramt af krisen, og i de mere velstående lande er det de dårligst stillede, der rammes hårdest gennem arbejdsløshed og social udstødelse.

Oveni følger sociale nedskæringer pga. de nødlidende statskasser.

Skal der gøres noget grundlæggende mod fattigdommen, er det ikke nok at se på størrelsen af de sociale ydelser. Hvis man kunne løse fattigdomsproblemet gennem indkomstoverførsler eller almisser, var det løst for længst. Vi må derfor se på årsagerne til, at vi har fattigdom i verden som helhed og i de enkelte lande.

En fundamental årsag er uligheden i

adgangen til naturens ressourcer, hvad enten det er havenes rigdomme, Jordens energiressourcer og råstoffer eller jord til at producere eller bare leve på. Når store koncerner eller rigere lande sætter sig på disse værdier og monopoliserer dem, skaber det enorm ulighed. På samme måde virker en protektionistisk handelspolitik, der udbytter de svageste.

Der skal derfor skabes lige vilkår for alle mennesker ved at samfundet sikrer den lige adgang til ressourcerne – i praksis ved at inddrage den merværdi, udnyttelsen af dem har. Dvs. effektive koncessionsafgifter for retten til at udnytte energiressourcer og fiskerettigheder samt en effektiv løbende jordværdibeskatning af såvel landbrugsjorden som af al anden erhvervsjord og boligjord.

På den måde kommer naturens ressourcer og de samfundsskabte værdier, som opstår, fordi der jo her er tale om ureproducerbare goder, alle til gode, og menneskene og landene stilles lige. På akkurat samme måde må der

Georgeisten i sit værksted føres en konsekvent frihandelspolitik, der også indebærer global monopolkontrol gennem FN eller WTO af multinationale koncerner.

Hvis det internationale samfund, herunder EU, havde ført en sådan politik, var verden ikke havnet i den nuværende globale økonomiske krise med dens massearbejdsløshed, virksomhedslukninger, konkurser og tvangsauktioner. Det ville nemlig ikke have været muligt at kapitalisere den økonomiske vækst og havne i boligbobler, finanskrise, recession og depression. En privatkapitalisering, der også er langt den største årsag til den økonomiske og sociale ulighed.

Et fattigdomsår, der bruges til at drøfte, hvordan man reparerer skaderne, er derfor ikke så perspektivrigt som et ulighedsår, der anvendes til at drøfte, hvordan man kan ændre det økonomiske system, så fattigdomsproblemet drastisk reduceres både internationalt og nationalt.

Redaktionel bemærkning: Artiklerne på denne side har allerede kunnet læses på vores hjemmeside henrygeorge.dk i nogen tid!

Grundskyld gavner landbruget

Ib Christensen reagerede på et læserbrev i Fyens Stiftstidende af Lars Chr. Lilleholt MF. De er ikke enige om, hvad der er bedst for landmændene.

Landbrugets samlede gæld er nu oppe til denne dag anbefalet grundskyld som på 350 mia. kr., og dansk landbrug er EU`s mest forgældede og det, der er mest afhængigt af landbrugsstøtten. En kæmpeunderskudsforretning med mange landmænd på fallittens rand.

Der er blevet spekuleret fuldstændigt vanvittigt i jordopkøb - helt uden hensyn til det driftsmæssige afkast.

Men jordpriserne er også presset op af milliardstøtten fra EU (7 mia. om året alene i hektarstøtte). Den bliver selvsagt kapitaliseret - til skade for generationsskiftet i landbruget.

De økonomiske vismænd har lige fra før Danmarks medlemskab af EF/EU og

et middel til at undgå kapitaliseringen af landbrugsstøtten og spekulation i landbrugsjorden. Men skiftende regeringer og folketingsflertal har ikke lyttet, men tværtimod konsekvent nedbragt grundskylden, så den nu kun andrager 1 mia. kr. årligt på landbrugsjorden.

Den grundskyld vil MF Lars Chr. Lilleholt (V) have helt afskaffet (Fyens Stiftstidende 12/2). Det vil kun forværre landbrugets situation. Lettelsen vil blive kapitaliseret og derefter belånt. Så kommer landmændene i stedet for til at betale renter til lånekapitalen, og mens grundskylden er konjunkturreguleret,

hænger landmændene på lånene.

Venstre kender ingen grænser, når det gælder subsidier til erhvervene: Milliardtilskud til landbruget (det var derfor vi skulle i EF/EU), 100 mia. kr. til bankerne, senest en halv millliard til SAS. Det er anti-liberal politik, der vil noget. Det er også dybt asocialt. For at skaffe pengene til erhvervstilskuddene fyrer man nu i hundredvis af ansatte på sygehusene, og alle erkender, at det kommer til at koste menneskeliv.

Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Gørtlervej 26, 8920 Randers NV. Tlf. 86 42 68 53. Mobil 28 28 42 56.

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

7

Poul Gerhard Kristiansen

Efter klimatopmødet hvad så?

Vi har alle et ansvar for at løse de stigende klimaproblemer. Først ved en hurtig indsats overfor de hårdest ramte lande og på længere sigt bl.a. en global ressource- og transportafgift opkrævet af FN Det er klart, at der igennem historien har været klimaforandringer, der har haft stor betydning. Vi har haft både små og store istider og tilsvarende perioder, hvor det er blevet varmere. Også denne gang er der naturligvis flere forskellige årsager til de klimaændringer, der er sket og sker. Det er naturlige årsager og det er menneskeskabte.

sultegrænsen. Hvert 5 sekund dør et barn af sult og sultproblemerne er stigende. Og det nytter altså heller ikke f.eks., at satse på brændstof til biler baseret på fødevarer.

Den ensidige satsning her, har bl.a. betydet, at områder i Syd- og Mellemamerika har oplevet sultproblemer, fordi store arealer, som før blev brugt til fødevareproduktion, nu bliver brugt til monokulturer som raps.

Men omfanget, tempoet og den nærfremtidige udvikling på klimaområdet viser, at der i høj grad er tale om problemer, som mennesket også har et stort ansvar for. Men menneskeskabt eller ej, så skaber ændringerne enorme problemer for verden - og så har vi ikke set de største endnu.

Ikke mindst de rige lande, der har overskud til indsatsen, har en enorm forpligtelse til at tage problemerne alvorligt og gøre den nødvendige indsats. Ikke mindst i

Vi har alle et ansvar overfor naturen og dens rigdomskilder og ikke mindst vores forpligtelser overfor kommende generationer.

Vi har alle et ansvar for at imødegå disse globale problemer. De kan ikke ses isoleret. Klimaændringer spiller i høj grad ind på fordelingen i verden og dermed også også på de globale sultproblemer, som ikke vil blive mindre med de ændringer, der er i gang.

Udviklingslandene vil blive hårdest ramt og stærkt medvirkende til de øgede sultproblemer er jo netop klimaændringer, der forårsager mindre høst og dermed sultproblemerne. De rige lande vil under alle omstændigheder have langt bedre muligheder for at klare sig igennem.

Og mens verden snakker bliver problemerne med sammenhæng til klimaet blot større - ikke mindst sultproblemerne, hvor situationen nu er, at godt 1 milliard af verdens befolkning sulter og yderligere 1 milliard har alvorlige ernærings- og mangelproblemer på

8

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

betragtning af, at det oven i købet kan gøres uden alvorlige afsavn. - Og vi skal gøre det uden at tørre problemerne af på de fattige lande, som den rige verden ellers har haft for vane.

Det handler altså om håndfast og hurtig indsats: Gennem FN skal der ske en målrettet hjælp til de lande, der er og bliver hårdt ramt af klimaændringerne - og ikke mindst hjælp til omstillinger - uanset om årsagerne er menneske- eller naturskabte. Vi kan ikke lade disse lande og folk i stikken. Vi skal foretage en række foranstaltninger mod CO2 udledningen - af hensyn til klimaet, men så sandelig også fordi, det er sund fornuft.

Vi kan tage eksempel efter Norge, som ikke er medlem af EU, men som umiddelbart stiler efter en dobbelt så stor reduktion i forhold til 1991 og EU’s målsætning. Altså en 40% reduktion. Norge kan nemlig være

foregangsland fordi de ikke er medlem af EU. Også i Danmark skal vi for eksempel turde satse på investeringer i: - Isolering, i første omgang af de offentlige bygninger - Målrettet forbedring af kollektiv trafik med miljøvenlige trafikmidler - og uanset om vi taler om busser, tog eller for den sags skyld privatbiler. Der skal satses på el, brint eller andre miljøvenlige og fremtidsrettede drivmidler.

- Bæredygtig energi som vindenergi, solenergi, bølgeenergi og jordvarme.

Mulighederne på disse områder er slet ikke udnyttet. En satsning her vil samtidig kunne give Danmark en ledende rolle, som vi har haft på vindområdet, selv om regeringens manglende indsats her siden 2001 er ved at underminere Danmarks position.

- Vi skal samtidig være vågne og opmærksomme på nye bæredygtige energiformer.

Vi har ikke behov for en forøgelse af sultproblemerne i verden. Vi har parallelt behov med at arbejde for en helt anden fordeling i verden med FN som akse. Det vil sige også en reform af fordelingen i verden.Altså jordreformer, reformer, så også udviklingslandene får deres retmæssige andel af de globale ressourcer. Det kræver en global ressourceafgift opkrævet af FN og for at få den rette pris på transport, som jo er meget miljøbelastende, må der indføres en global afgift til FN på transport. Der skal ske en frigørelse af handelen og samtidig skal der ske reformer i udviklingslandene m.h.t. demokrati, menneskerettigheder og for en mere retfærdig fordeling i de enkelte lande, så værdierne ikke kun går til en korrupt overklasse, men kommer befolkningerne til gode.

Til Løkke, Friis.

Så blev Connie Hedegaard EUkommissær. Det er nok godt. Om det er godt nok, vil fremtiden vise.

De forslag, der ellers verserede, var i hvert fald ikke overbevisende.

Lars Løkke Rasmussen trådte en overgang ud af skyggen fra sin forgænger og afslørede sig som mere politisk begavet, end man havde ventet Som nu med valget af Connie Hedegaards afløser, Lykke Friis.

Man kan godt undres lidt over, at den dygtige forsker og EU-kender sprang på opgaven. Ambitionerne må nok alligevel have spillet hende et puds. Før tog vi hende alvorligt, når hun kom med sine analyser og udredninger. Nu tager vi bare hendes ord som nogle politiske tilkendegivelser. Og dem behøver man ikke at tage alvorligt.

13 dage, der skulle frelse verden Klimatopmødet har været årets emne - i Danmark. Og selvfølgelig fortjener det opmærksomhed.

Det er kørt efter recepten, 90 % af forskerne kan ikke tage fejl, nemlig de, der mener, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Men ret beset, er den diskussion ligegyldig. Hvis man har den holdning, at man ikke

må skade andre – og det mener vi jo her i menneskeheden - og at vi skal efterlade verden til vore efterkommere i den berømte stand, som vi selv ønsker at forefinde den, ja, så er en enhver form for forurening forkert, og så er det der, der skal sættes ind. Så er ethvert udslip af CO2 kriminelt.

Sagen er jo den, at vi har ladet stå til for længe og troet os berettiget til at svine så meget, som vi har lyst til, i den tro, at naturen eller vore efterkommerne nok skal muge ud efter os.

Det må de bare ikke, for vi lever jo i en velfærdsstat. Endda meget bedre end kommunisternes i sovjettiden. Anders Fogh fik jo afskaffet smagsdommerne. Så kan vi ikke vide, hvor lækker maden fra velfærdskøkkenet vil være.

Regeringen til serviceeftersyn Madpakkesagen var kun et af de gloende kul, de politiske kommentatorer og oppositionen sankede på den stakkels statsministers hoved.

Mens kullene glødede allermest, tog han Konferencen var meget på vinterferie med kone og børn. spektakulær og rummede alle Det talte man meget om den uge. de ingredienser, der hører god Nu ved vi så, hvorfor, han skulle af underholdning til: demonstrationer sted. For vel hjemme igen foretog og politiopbud, vold i passende han et næsten 360 graders doser, masser af mennesker serviceeftersyn af regeringen.

Og man må lade manden, at han har været konsekvent.

Nogle vil sige brutal. Kun tre ministre blev ikke berørt af rokaden.

Syv blev hældt ud og syv kom ind. De konservative har af Peter Ussing som sædvanlig ikke egnede folk nok i gruppen.

Nu har Lars Løkke Rasmussen så på gaden, politikere både de gode og de onde, uenighed og fået fyldt en stor blå ballon med modsætninger, alvorlige kriser varm luft med den opgave at og klodset ledelse - og som sikre, at de to regerende partier kongressens clou middag hos og det styrende parti kan bevare dronningen, oven i købet med et flertallet efter næste valg. er festligt indslag af Greenpeace- Regeringsomdannelsen godkendt af Pia Kjærsgaard og aktivister.

Til sidst kom, ligesom i reklamerne, Dronning Margrethe. prinsen på den hvide hest eller den rige onkel, som alle have ventet på. Konvergensprogram Selv Vorherre spillede med ved at Dagen efter fremlagde regeringen et såkaldt konvergensprogram sende sne og frost til landet.

Det er dansk folkekomedie, når den fyldt med varm luft og øregas og i er bedst. Ægte tv-underholdning forhold til tidens krav nærmest et i prime-time. Bortset fra den divergensprogram. Det nedsætter landbrugets jordskatter, så manglende happy end! formuerne kan vokse og belånes.

Centraliseringen og blokpolitikken Offentlig mad Velfærdsminister, eller hvad hun strammes yderligere, og dansk var, Karen Ellemann, har fået politik retter ind efter EU. Nu gennemført en madordning i hedder det ikke harmonisering, daginstitutionerne. Den er ikke men konvergens. Så lærte vi at særlig populær hos hverken bruge endnu et fremmedord. kommunerne eller forældrene, Men vi skal jo også være verdens der har misforstået deres rolle og bedste til det hele. mærkeligt nok selv vil bestemme, hvad der skal i børnenes madpakke.

TANKER TIL TIDEN

Georgs Corner

Kommunalvalget Kommunalvalget i november gav næppe de store overraskelser. Der var nogle landspolitiske tendenser, og nogle steder slog lokale forhold stærkt igennem. Mest vistnok i Vesthimmerland.

Det er efterhånden kun Christiansborg-partierne der dominerer lokalvalgene, og det kan man for det lokale selvstyres skyld godt være noget betænkelig ved, for det ender med, at vi kun skal udpege nogle partisoldater til at implementere de bestemmelser, der kommer ovenfra.

Efter valget har vi oplevet nogle uskønne manøvrer omkring især borgmesterposter, men også udpegning af udvalgsformænd. Det kan jo virke noget malplaceret, når man tænker på, hvor meget vi sætter ind på at skabe demokrati i et par andre lande i verden.

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

9

Ansvaret for krisen bliver tørret af på bankerne

- men hvad med samtlige folketingspartier, der lider af parcelhusejerfobi? af Ejnar Pedersen. Vi har fundet artiklen som læserbrev i Jyllands-Posten den 9. februar »Den, der ikke vil høre, må føle.« Sådan lyder et godt gammelt ordsprog, som der er al mulig grund til at tage frem igen i den krise, som vi står midt i.

Alle seriøse iagttagere er enige om, at krisens grundlæggende årsag er de enorme grundprisstigninger, der er afledt af den private ejendomsret til jordens samfundsskabte værdi, fordi den sætter os jordejere i stand til at kapitalisere enhver form for fremskridt, især de politiskøkonomiske som f.eks. tilskud, skattestop og lave renter, men også almen tillid og tro på fremtiden pga. udviklingen som sådan.

Politikerne søger at tørre ansvaret af på bankerne, men bortset fra bedragerierne kan man ikke bebrejde den finansielle sektor, at den udnytter chancen for let tjente penge ved at servicere grådigheden. Samtlige Folketingets partier har ikke noget at lade hinanden høre - de lider alle af indbildt parcelhusejerfobi og har intet lært.

Alle spejder de nu med længsel efter de første spæde tegn på stigende grundpriser - som sædvanlig camoufleret som

stigende huspriser, så vi ikke opdager, hvad det er, der foregår. Og af samme grund vil skatteministeren fjerne grundvurderingerne, hvilket er det samme som at tro, at der ikke går ild i huset, hvis man fjerner røgalarmerne.

Renlivet liberalisme Men så pludselig sker der noget. Som med kampen for ytringsfriheden i 2005

arbejdsindkomst til de såkaldte immobile kilder, hvilket jo ikke mindst er jorden.

Med andre ord: Man formindsker den private ejendomsret til de samfundsskabte jordværdier og bruger den til at øge den private ejendomsret til arbejdets frugter.

Renlivet liberalisme på rettens grund.

Jyllands-Posten handlede velovervejet med Muhammed-tegningerne, og således også her: En bedre stopklods for den snigende socialisering af Danmark findes ikke - den socialisering, som Venstre påbegyndte i 1901, da partiet fjernede den tids beskatning af immobile kilder, hartkornsskatterne, og lagde byrden over på arbejdets frugter ved at indføre indkomstskatten.

Den første bonde i en dansk regering, landbrugsminister Ole Hansen: »Nu skal staten aldrig mangle penge.« tager Jyllands-Posten ansvar ved på ny skille sig ud fra den gemene pressehob ved at tale de »rigtige« meninger midt imod.

Jeg tænker naturligvis på avisens skelsættende leder »Vejen frem« 4/1, hvori en borgerlig avis for første gang foreslår en forøgelse af ejendomsbeskatningen, som første trin i en omfattende skattereform, der omlægger skattegrundlaget fra

Som han sagde det, den første bonde i en dansk regering, landbrugsminister Ole Hansen: »Nu skal staten aldrig mangle penge.« Mærkeligt nok har hverken Pittelkow, Arzrouni eller Jalving kommenteret JP’s fremsynede frontudvidelse af den liberale værdikamp. Kan vi håbe, at den, der tier, samtykker?

Heidis bar Heidi ejer en bar i Detroit. Hun erkender at næsten alle hendes kunder er arbejdsløse alkoholikere, som derfor ikke længere er i stand til at søge hendes bar.

For at løse dette problem opfinder hun en ny markedsføringsplan, som vil give hendes kunder mulighed for at drikke nu og betale senere. Hun registrerer drikkevareforbruget i en protokol, og yder derved kunderne lån.

Heidis nye ”drik nu, betal senere” strategi rygtes hurtigt og som resultat heraf vokser kundekredsen støt, så hun inden længe har en salgsvolumen større end nogen anden bar i Detroit. Da Heidi jo ikke kræver øjeblikkelig betaling møder hun ingen indvendinger, når hun med jævne mellemrum forhøjer sine priser på vin og

10

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

øl, som er hendes mest solgte drikkevarer.

Som følge heraf stiger Heidis salg voldsomt.

En ung og dynamisk underdirektør i den lokale bank indser at kundernes gæld udgør værdifulde fremtidige aktiver og forøger Heidis lånegrænse. Han ser ingen grund til unødig bekymring, da han har de arbejdsløse alkoholikeres gæld som sikkerhed. Ledende folk ved bankens hovedsæde ser her en måde hvorved de kan optimere deres bonusindtjening gennem forøget volumen, og konverterer derfor lånene til drikkevareobligationer, som derpå udbydes til salg på det internationale fondsbørsmarked.

Naive investorer opfatter ikke at

obligationerne, som sælges til dem som guldrandede værdipapirer, i virkeligheden er arbejdsløse alkoholikeres gæld.

Ikke desto mindre stiger priserne på obligationerne vedvarende, og de bliver hurtigt et af de bedst sælgende papirer for nogen af de ledende børsmæglerfirmaer.

Selvom obligationspriserne stadig er stigende, kommer dog den dag da en risikoansvarlig direktør i den oprindelige lokale bank beslutter, at tiden er inde

til at forlange betaling af den gæld, som kunderne i Heidis bar har pådraget sig. Så han informerer Heidi herom.

Heidi forlanger derpå betaling fra sine alkoholiserede gæster. Men som stadig arbejdsløse alkoholikere er disse ude af stand til at betale deres drikkegæld.

Følgelig kan Heidi heller ikke opfylde sine gældsforpligtelser og tvinges derfor ud i konkurs. Baren lukker og elleve ansatte mister deres job. Inden for et døgn falder drikkevareobligationerne med 90 %. De kollapsede obligationsværdier ødelægger bankens likviditet, og forhindrer den i at

give nye lån, hvorved al økonomisk aktivitet i lokalsamfundet fastfryses.

Heidis leverandører har givet hende generøse betalings udsættelser og har investeret deres firmaers pensionsfonde i obligationssikkerhederne. De må nu afskrive hendes ubetalelige gæld, og med et tab på over 90 % af den formodede obligationsværdi, må hendes vinleverandører også erklære sig for fallit og lukke dørene for et tre generationer gammelt familiefirma. Hendes ølleverandør bliver overtaget af en konkurrent, som omgående lukker det lokale bryggeri og

Preben Pedersen er 67 år og har i en menneskealder virket som anlægsgartner. Hen blev ret tidligt grebet af Henry Georges ideer og har derfor altid været politisk aktiv. Var først radikal senere medlem af Retsforbundet, hvor han 1976-84 sad i Forbundsrådet og i 2 år som næstformand for partiet. Gik senere gik Preben Pedersen igen over til de radikale og blev som sådan medlem af Aalborg Byråd 1991 – 2010. De sidste 3 år var han rådmand for kommunens forsyningsvirksomheder, men ved det seneste byrådsvalg genopstillede han ikke.

Tak for invitationen til at skrive en artikel i tidsskriftet ”george”.

Jeg blev i min tidligste ungdom vakt for Henry Georges tanker og de har hængt ved mig siden. Gennem mine mange år i praktisk politik i Aalborg Kommune, mener jeg i al ubeskedenhed, at jeg har haft indflydelse på, at vi har fastholdt den kommunale grundskyld på et uændret og rimeligt niveau - målt med landet som helhed,. Vi har også i Aalborg Kommune fastholdt en dækningsafgift på forskelsværdien på erhvervsejendomme.

Forskelsværdien er ejendomsværdi minus grundværdi, grundværdien er jo belagt med grundskyld. Grundskyld og dækningsafgift udgør en lille, men ikke uvæsentlig del af Aalborg kommunes indtægter på det skattefinansierede område.

Pres på for fjernelse af ejendomsskatterne Selv om grundskyld og ejendomsskatter i dag udgør en meget lille del af de samlede skatteindtægter i Danmark, så er der til stadighed pres på, fra modstanderne af ejendomsbeskatning, for at få grundskylden og ejendomsskatterne helt fjernet, således at der kun bliver skatterne på arbejde og initiativ tilbage. Det nuværende VKO flertal vedtog straks efter Folketingsvalget i 2001 at lægge loft over

fyrer 150 ansatte.

Der er dog lyspunkter, for heldigvis bliver banken, børsmæglerfirmaerne, og deres respektive direktører reddet og hjulpet over krisen med et multi-milliard dollars betingelsesløst indskud fra deres bonkammerater i forbundsregeringen.

Finansieringen af redningsaktionen sker gennem nye skatter pålignet den arbejdende middelklasse og ikke drikkende samfundsborgere, som aldrig satte deres ben i Heidis bar.

Ukendt forfatter - fundet på nettet.

Grundskyld og ejendomsværdiskat i praktisk politik Hvis samfundet skal gå ind og yde hjælp til de hårdest ramte landmænd bør det ske ved en eller anden form for gældssanering frem for lettelse i grundskylden.

hvor meget ejendomsværdiskatten måtte stige årligt. Det har betydet at den store velstandsstigning i samfundet, vi oplevede i de første otte år af dette århundrede, i endnu stærkere grad blev kapitaliseret til højere jord - og ejendomsværdier. En udvikling, der blev forstærket af indførelse af de samfundsskadelige afdragsfrie lån.

Krisen var jo forudsigelig I midten af 2008 havde handelspriserne på ejerboliger nået et niveau, som ethvert tænkende menneske, længe før boligboblen brast, burde have kunnet se ville ende helt galt. Det endte gruelig galt, da den økonomiske krise satte ind og boligboblen sprang med et ordentlig brag, og handelen med ejerboliger gik nærmest i stå, fordi ejendomspriserne pludselig faldt, og mange, ikke mindst unge førstegangskøbere, kom til at sidde i en gældsfælde, mens de, der havde deres på det tørre,det vil primært sige os, der sidder i vores ejerboliger mere eller mindre gældfrie, klarer os igennem stort set uden problemer.

Begge fløje slår nu syv kors for sig De økonomiske vismænd har mange gange slået til lyd for ophævelse af skattestoppet for ejendomsværdiskatten, og endda modereret deres forslag til at der tages udgangspunkt i det nuværende niveau for ejendomsværdier, så ejendomsværdiskatten

slår fuldt igennem på de fremadrettede værdistigninger. Men ikke alene VKO flertallet slår syv kors for sig og sige nej, men desværre også Socialdemokraterne under den ny leder, Helle ThorningSchmidt siger nej. Boligejerne skal kunne føle sig trygge siger hun. Hvilket på almindelig dansk betyder, at dem, der sidder på flæsket skal beskyttes, og de unge, der vokser til, stifter familie og ønsker at få en ejerbolig, må betale hele gildet, og en ny boligboble vil gradvis begynde at vokse sig stor igen, med en ny samfundsskadelig eksplosion om nogle år.

Tre foranstaltninger for ejerboliger Ud fra en realpolitisk betragtning mener jeg, der primært her og nu bør iværksættes tre foranstaltninger på ejerboligområdet: 1. Skattestoppet for ejendomsværdiskatten bør ophæves fra 1. januar 2011, 2. de afdragsfrie lån bør afskaffes, 3. den kommunale grundskyld skal slå fuldt igennem på de aktuelle grundværdier. Det gælder også for landbruget,

fortsættes på næste side george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

11

fortsat fra forrige side:

generationer. Som medlem af kommunens forsyningsudvalg i mange år, og som hvor den præference landbruget rådmand for Forsyningsvirksomhederne har i dag med lavere grundskyld i mine sidste 3 år i byrådet, har jeg været end andre grundejere bør en af dem, der har stået i forreste linie ophæves - over f. eks. 2 år. i dette arbejde. Der er lavet mange dyrkningsaftaler med landmænd, hvor Netop i denne tid, hvor landbruget vandforsyningens forbrugere har betalt gennemlever en meget alvorlig mange mio. kr. i erstatninger til landmænd økonomisk krise, som følge af den for ikke at anvende nitrat generelle økonomiske - - her og nu gælder det om, med alle kræfter at gå og pesticider på følsomme krise i samfundet, presses der hårdt på for at få imod yderligere forringelse eller helt fjernelse af de d r i k kev a n d s o m r å d e r. med at nuværende ejendomsskatter - - - både grundskyld, Arbejdet ophævet grundskylden fremtidssikre det rene på landbrugsjord.

I ejendomsværdiskat og dækningsafgift. Og så skal vi drikkevand er langt de sidste ca. 10 år naturligvis, hvor vi har mulighed for indflydelse, søge fra færdigt, og der skal er landbrugsjorden derfor i de kommende at opnå forbedringer i den retning, vi ønsker. steget med ca. 300 % år betales mange mio.

Letsindige landmænd, kr. til landmænd, som nogle nok under indtryk af dårlige en eller anden form for gældssanering erstatning for dyrkningsaftaler. investeringsrådgivere, har belånt disse frem for lettelse i grundskylden. stigende grundværdier helt ud til det Det er fastsat i grundloven, at der skal yderste for at investere i udvidelse Beskyttelse af drikkevandstruede betales erstatning for krænkelse af den af produktionsapparatet.

Enkelte områder rimelig – og det kræver private ejendomsret, hvad enten det sker landmænd har også været så smarte at erstatning ved ekspropriation eller ved frivillige låne i fremmed valuta ud fra rent aftaler på ekspropriationslignende spekulative hensyn. vilkår. Det er et princip, som jeg er helt enig i. Men det gør ikke Gældssanering frem for omkostningerne mindre, at der lettelse i grundskylden. på mange måder er en mangelfuld Det siger sig selv at nu, hvor lovgivning på området, samtidig med landbrugsjorden som følge af den at jorden er belagt med en meget økonomiske krise er faldet med beskeden grundskyld. Kun ca. 1. % ca. 25. % er mange landmænd af den opdyrkede landbrugsjord insolvente og sidder i en dyb i Danmark ligger på følsomme gældskrise. Et er helt sikkert: Det drikkevandsområder, så det burde gavner ikke landbruget hverken være en overkommelig opgave at på kort eller lang sigt at afskaffe sikre vores drikkevand bedre, uden grundskylden på landbrugsjord. voldsom belastning af landbrugets Tværtimod vil en sådan politik produktionsmulighed omgående kapitaliseres til højere kræfter at fjerne grundskylden helt fra landbrugsjorden, og samfundsborgere, der primært tjener til livets ophold ved initiativ og arbejde, vil komme til at betale gildet i form af højere skatter på arbejde.

Men at landbruget er i dyb økonomisk krise er uden for al diskussion. Hvis samfundet skal gå ind og yde hjælp til de hårdest ramte landmænd bør det ske ved

ejendomspriser og det vil blive Men det er svært at oparbejde en endnu sværere for unge landmænd politisk forståelse, som sikrer en at overtage landbrugsbedrifterne fremadrettet, konsekvent politisk fra de nuværende ejere. Det linie på området. Det er også er vel i øvrigt næsten umuligt svært at vinde politisk forståelse allerede nu, hvor flere og flere for, at der af miljømæssige grunde landbrugsbedrifter har nået en ikke bør gives miljøgodkendelse størrelse, hvor der nærmest er til udvidelse af dyrehold på de tale om virksomheder, som kun drikkevandsfølsomme områder. kan drives med investering fra Aalborg Kommune er foregangskommune kapitalfonde og anden mere spekulativ med hensyn til foranstaltninger til kapital, hvor det ikke i så høj grad beskyttelse af det rene, urensede Jeg har absolut ikke et horn i siden på drejer sig om det landbrugsfaglige, men drikkevand og sikre det for kommende landbruget, men foranstående eksempel er en let tilgængelig form mere om opfedning for anskuelighedsundervis Boligejerne skal kunne føle sig trygge siger Helle af kapitalfondene med ning i, hvordan samfundet henblik på videresalg og Thorning-Schmidt. Hvilket på almindelig dansk hele vejen rundt lider god forrentning af den betyder, at dem, der sidder på flæsket skal beskyttes, under manglende investerede kapital. helhedsorientering i de og de unge, der vokser til, stifter familie og ønsker politiske beslutninger i Derfor vil det først at få en ejerbolig, må betale hele gildet, og en ny Folketinget.

Det gælder og fremmest være boligboble vil gradvis begynde at vokse sig stor igen, både miljømæssigt, en gave til de mere skattemæssigt, social og med en ny samfundsskadelig eksplosion om nogle år. spekulative økonomiske

12

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

samfundsøkonomisk. Det bekymrer mig som georgeist, at opleve, hvordan hensynet til fællesskabet mellem mennesker fortrænges af hensynet til individualismen.

Og hvad værre er, individualismen udvikler sig mere og mere til egoisme og selvtilstrækkelighed.

Alle kræfter skal forenes imod forringelser af ejendomsskatterne Som de politiske magtforhold i samfundet

har udviklet sig i de sidste mange år, er det for mig at se udsigtsløst på den korte bane, at kæmpe for en skattereform i Danmark, baseret på fuld grundskyld og meget lave skatter på arbejde. Vi skal naturligvis aldrig miste troen på det ideelle samfund. Men her og nu gælder det om, med alle kræfter at gå imod yderligere forringelse eller helt fjernelse af de nuværende ejendomsskatter.

Det gælder i min optik både grundskyld, ejendomsværdiskat og dækningsafgift.

Og så skal vi naturligvis, hvor vi har mulighed for indflydelse, søge at opnå forbedringer i den retning vi ønsker.

Den georgeistiske tankegang er trængt meget tilbage i tidens samfundsdebat, samt i det praktisk politiske arbejde.

Derfor er der behov for et så stærkt samspil som muligt mellem alle kræfter, som hver på deres plads og ud fra deres forudsætninger arbejder i den gode sags tjeneste.

Sådan forudsagde jeg den økonomiske krise!

Det er bl.a. hvad Fred Harrison fortæller om i dette bemærkelsesværdige interveiw i det engelske talkshow Keisers Report.

NB! Du kan høre hele interviewet ved at gå ind på kjemmesiden www.henrygeorge.

Her er et fyldigt referat i dansk oversættelse.

Max Keiser (Intervieweren): I 1997 forudsagde du, at en global boligboble ville opstå ti år senere, og at der ville komme et globalt sammenbrud i 2010?

Svar: Faktisk så ser jeg på, hvad der betragtes som ”forbudt viden” inden for økonomi.

Jeg ser på den mest følsomme indikator i hele økonomien; markedet for jord.

Ud fra den kan jeg forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig.

Tendenserne gentager sig i en 18års cyklus i den vestlige verden. Det er der ingen hokuspokus i. Vi kan se nøjagtig, hvordan økonomien vil udvikle – klart og tydeligt. Ved at se på disse informationer kan jeg forudsige nøjagtig hvordan økonomiens sundhedstilstand er.

Det var sådan, jeg i 1983 forudsagde at bunden i den økonomiske cyklus ville nås i 1992, og jeg forudsagde boblen i 1997, hvor bunden i den globale økonomi ville komme i det kommende år (2010). Det er simpel matematik.

Keiser: Hvorfor går det op og ned, og er der en måde at stoppe denne cyklus på?

Denne cyklus er programmeret ind i den politik, der startede som adelens økonomi, og nu er det demokratiske frie markeds. Men de underliggende faktorer er de samme; de bedste

overskud kommer fra grundværdierne, ikke fra børsen eller andre eksotiske finansielle instrumenter. Ud over hele forretningslivet kommer de største gevinster fra jord. Det er hemmeligheden.

Som markedet er arrangeret i vore dage, får vi helt sikkert et boom 15 år inde i denne cyklus efterfulgt af et sammenbrud, fordi der skabes gæld, for at man kan udnytte det marked, som de forøgede værdier lægge op til. Men der sker en overfinansiering. Og så går økonomien i stå med et sammenbrud hvert 18. år. Sådan har det været de seneste 2-300 år.

Keiser:Du argumenterer for at vi skal socialisere jord og privatisere lønninger.

Socialisering vil sige at give den værdi vi skaber i fællesskab tilbage til folket, som jo har skabt det.

Ved at afskaffe skat på lønninger og opsparing vil vi re-privatisere den skabte velstand og lade folket beholde værdien af produktionen.

Så kan vi bruge renten fra jordværdierne til at betale de offentlige udgifter.

Således kan vi re-socialisere det, der engang var offentlig indkomst og privatisere lønindkomst.

Keiser: Al politik i retning af at stoppe spekulation ved at ændre skattepolitik er upopulært i UK. Hvordan overtale briterne?

Det er et UK/US problem. Tyskerne ser ikke deres hjem som deres slot, og derfor investerer de mere i produktion. Briterne og amerikanerne ser huset som en fremtidssikrings opsparing. Denne kultur går ud på at tro, man kan tjene noget bare ved at bebo et stykke jord. For 100 år fremlagde den liberale regering faktisk et forslag om en skattereform baseret på beskatning af jord. Men forslaget blev nedstemt i overhuset. Hele systemet er gennemsyret af denne opfattelse, at man ønsker at tjene på ingenting. Nu om stunder ønsker selv lønslaver at have fast ejendom.

Det er et politisk problem at forklare dem at dette er imod deres økonomiske interesser. I de seneste 100 år har der ikke været reelle politiske tiltag i retning af at ændre denne tendens.

Keiser: Hvordan kan politikerne overbevise befolkningen om dette?

Det er meget svært. I US ville der være hundreder af milliarder dollars hvert år, der kunne redistribueres til folket. hvis de skiftede fra lønskat til skat på jord. Det ville være et incitament.

Under Tony Blair tabte UK velstand og velfærd svarende til et helt års bruttonationalprodukt.Tænk hvad vi kunne få for så mange penge – hvis

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

13

denne situation til at begynde med!

Det gør de stadig.

De socialiserer jordejernes private gæld , så byrden bare skubbes foran Keiser: Hvordan ville os til fremtidige vores økonomi så se ud generationer. Den i dag, hvis vi fik sådanne Denne graf viser udviklingen på det amerikanske ejendomsmarked siden 1795. Som man ser er den vestlige økonomi reformer? ikke ført ajour, men på grund af regelmæssigheden gør det ikke så meget. Selv der, hvor den blot er er uegnet til stipuleret, passer den jo udmærket. den cyklus, der Hvis vi vil kunne begynder næste Hvordan reagerer de på de økonomiske konkurrere med år.

– regeringerne i den vestlige verden problemer? mellemøsten i den næste cyklus har fejlet i at passe på vores økonomi.

(18år), må vi skifte fra lønskat til Regeringerne har være frygtelig grundskat. Det er den eneste løsning.

Priserne ab fabrik ville blive lavere dårlige til at passe på vore interesser Keiser: Hvordan ser du enden på krisen? på verdensmarkedet. Uden en sådan reagere på har udsat os for en asiatisk Da regeringerne ikke tilpasser sig til en reform vil vi hele tiden blive underbudt økonomi som vi ikke kan hamle op bærbar omkostningsstruktur, står vi over vi fik en skattereform.

Det kræver politisk vilje og moralsk mod at forklare dette for folket. Men jeg tror de ville lytte til det.

Her ses en graf, som viser udviklingen på ejendomsmarkedet i England (UK) i de seneste 180 år. Det er sådanne kurver Harrison bygger sine forudsigelser på. Der skal ikke meget mod til at antage, at der nok ikke sker store ændringer i denne meget regelmæssige rytme. Det er klart, at et evt. stort kollaps forudsætter forskellige andre faktorer, men det er ganske vist, at den må komme, når kurven er i bund.

af det fjerne østen. Og det er ikke holdbart. Vi kan ikke konkurrere uden at ændre omkostningsstrukturen. G20 landene har presset europa og US ud i denne krisesituation, hvor vi ikke er konkurrencedygtige uden en ændring i omkostningsstrukturen Keiser:

Hvad

gør

regeringerne?

med, og som truer med at opsluge os.

Med undtagelse af Tyskland forudser jeg, at vi i EU og US vil være på spanden de næste 20 år, fordi politikerne prøver at puste økonomien op for at komme ud af krisen og for lånte penge og pustet økonomien op ved at fremme forbrug i stedet for at producere værdi.

– nøjagtig det samme som bragte os i

for en regulær depression der vil vare de kommende 10 år, i stedet for en mindre recession. 10 år med tabt fortjeneste lige som i 30´erne. Der vil være små lyspunkter – penge at tjene for dem, der kan se de ”forbudte” indikatorer, som jeg benytter mig af, men for de fleste vil det betyde faldende realindkomst og megen arbejdsløshed.

Den ærlige arbejders fristelser Henry George var en personlighed, som det for 110-120 år siden var værd at lave at lave satire om - også ondsindet satire, som denne tegning er et eksempel på Af Peter Ussing Dette billede stammer fra det ondsindede tegning, der bærer titlen, mand som deres frontkæmper. amerikanske liberalkonservative magasin Den moderne Mefistofeles – den ærlige Kampen mod den arbejdsfrie Puck, der udkom mellem 1871 og 1918. arbejders fristelser. Henry George formuedannelse blev her gjort til fandens Puck var et humoristisk skrift, der i djævelens skikkelse frister med de fristelser for dem, der kun havde deres især støttede Bourbon-demokraterne, goder, som Henry George stående arbejde at leve af. der talte for forretningsverdenens og på hovedet af kapitalisten Jay Gould Vi så det samme mange år senere i den jernbanernes interesser og gik imod hælder ud af jordværdibeskatningens mest løgnagtige agitation, vi har kendt her protektionisme og statsstøtte. Henry overflødighedshorn, lige fra gratis cigarer i landet, nemlig den berømte tegning af George, der var en kendt skikkelse i til fri barbering. den sorte hånd fra jordlovsafstemningen 1880´erne og 90´erne, var ofte offer for i 1963. Selv om de pågældende love bladets satire til trods for, at han også var Tegningen ville ikke have andet en hverken havde noget med huse eller historisk interesse i dag, hvis ikke bebyggede grunde at gøre, så lykkedes frihandelsmand.

Det er også tilfældet på denne ret netop den viste kapitalinteressernes og det som bekendt at skræmme vælgerne spekulanternes klassiske brug af den lille til et nej. george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

14

Det var ikke nogen herskabsvilla, man viste på plakaten. For så kunne man jo se, hvem der var afsender, og det giver ikke stemmer.

I 1960´erne oplevede vi her i landet en voldsom byudvikling, og man talte bl.a. om slaget om Køge Bugt. Ikke søslaget med kampen om byggegrundene.

Det lykkedes de borgerlige partier at skræmme ikke bare vælgerne, men også de radikale og socialdemokratiske politikere til ikke bare at droppe jordlovene, men også at afskaffe den grundstigningsskyld, der kunne have bremset den arbejdsfrie formuedannelse og skaffet befolkningen billigere boliger og en mere ligelig fordeling af formuerne her i landet.

Midlet var også dengang at spænde de dårligst stillede for spekulanternes vogn.

Der er stemmer i den lille mand.

Ikke mindst, hvis man kan fremstille sagen som, om den lille mands hus er i fare. Man ser bort fra, at netop den jævne indtægt vil have en fordel af en grundværdibeskatning til afløsning af enten moms eller personskatter.

Grundskylden vil kunne

mærkes i forretningsgaderne og i velhaverkvartererne i whiskybæltet og i de store byer. Den bliver selvsagt høj i udviklingsområderne, hvor de store indtægter ligger, og hvor jorden derfor i forvejen er dyr. Og lille i de tyndt befolkede områder i tilbagegang.

Man kunne forstå, hvis det er i velhaverkvartererne, man møder modstanden. Det gør man naturligvis også, og derfor kommer man ingen vegne med højrefløjen. Men der er langt flere stemmer i at appellere til dem, for hvem en friværdi på nogle få 100.000 kr. er en gevaldig formue, man ikke vil sætte til.

Derfor kommer man i dag ingen vegne med venstrefløjspartierne, der stadig

lever i den vildfarelse, at man kan skabe velfærd uden at røre ved den arbejdsfrie formuedannelse.

Selv om den arbejdsfri friværdi er mindre, kan der ikke være tvivl om, at folk i Nord- og Vestjylland og folk med jævne indkomster i øvrigt vil have en fordel af at betale grundskyld, hvor provenuet blev brugt til nedsættelse af andre skatter.

I stedet lader man sig friste af nogle mindre stigninger i friværdien for, at nogle få andre kan score de store gevinster.

Hvem er det egentlig, der frister ”den hæderlige arbejder” i dag? Og hvem er i tjeneste hos fanden?

Den Danske Henry George Forening har til formål at oplyse om den amerikanske filosof Henry Georges ideer, som bl.a. drejer sig om at indføre større frihed og ligeret: Alle mennesker har fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, mens enhver har ejendomsret til udbyttet af sit eget arbejde. Frivillige og ligeværdige sammenslutninger er forudsætningen for kulturelle fremskridt.

Foreningen er en del af The International Union for Land Value Taxation and Free Trade (IU).

Læs mere om vores ideologi på www.grundskyld.dk, www.henrygeorge.dk og www.sølvkuglen.dk Kontingent m.v.: Almindeligt årskontingent: 300 kr. Venskabskontingent: 180 kr. Om evt. betaling til IU og diverse blade se hjemmesiden.

Henry George Foreningens Styrelse: Ulf Kobbernagel, Lerås 49, 2670 Greve, Dan Holst Nielsen, Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo Svend Tornbjerg, Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød Finn Becker-Christensen, Drosselvej 23, 2000 Fr.berg Ib Strømberg Hansen, Skydebane Allé 12 1. th. 3000 Helsingør

tlf. 43 90 67 49 tlf. 65 96 19 31 tlf. 48 26 77 6 tlf. 38 19 90 85 tlf. 44 44 05 69

Henry George Foreningens adresse: Henry George Huset, Lyngbyvej 56 A, 2100 København Ø, tlf.43 90 67 49

uk@henrygeorge.dk danholst@henrygeorge.dk svend.tornbjerg@henrygeorge.dk saven@dadlnet.dk ish@pc.dk

henrygeorge@henrygeorge.dk

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret

15

Afsender: Tidsskriftet George Lyngbyvej 56 A 2100 København Ø

Returneres ved varig adresseændring

george ISSN nr. 1603-2527 Udgiver: Den Danske Henry Georges Forening Redaktion: Dan Holst Nielsen (ansvarsh.) danholst@munkebo-borger.dk tlf. og fax. 65 96 19 31 Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo Peter Ussing peter.ussing@dlgmail.dk tlf. og fax. 98 99 18 47 Kir Klysner (lay-out) kir@klysner.dk Udkommer i 2010 2 gange: i marts og september Næste deadline 20. august Tryk: One Way Tryk a/s, Industrivej 3a 8660 Skanderborg www.etryk.dk Abonnementspris:

Kr. 50 pr. år Tegninger:

Forsiden: Rune Ussing Bømler Copyright: Stof i george må gengives, når kilden angives. Artiklerne udtrykker alene skribenternes holdning, som kan afvige fra såvel redaktionens som udgivernes.

Fred Harrison besøgte mange lande, under arbejdet med The Silver Bullet og de supplerende youtube-film.

Sølvkuglen er på trapperne

Køb den snarest muligt - eller bestil den på tlf. 43 90 67 49.

Historien vil ikke se med blide øjne på dem, der afviser ”sølvkuglen”, som midlet, der kan afskaffe fattigdommen. Sølvkuglen findes jo. Spørgsmålet er bare, om der kan rejses en tilstrækkelig stor opmærksomhed og politisk vilje til at gøre det af med fattigdommens grundårsag.

Med disse ord konkluderer Fred Harrison sit arbejde med bogen, The Silver Bullet.

Det er egentlig meget mere end en bog. Det er et fortvivlet råb om hjælp for at råbe magthaverne i verden – ja os alle – op, før det er for sent.

Bogen fører os rundt i et bredt udsnit af lande: Kina, Sydafrika, Zimbabwe, Hongkong, Argentina osv.Vi får at vide hvor galt det står til, og hvad der kan og bør gøres de enkelte steder for at afhjælpe nøden. I Indien, f.eks., skyldes megen fattigdom en jordpolitik, som blev grundlagt, da landet var britisk koloni. I 1841 udgjorde jordskatter 60% af de rigdomme, som den britiske regering hjemtog fra Indien. Disse midler manglede så, når man skulle finansiere infrastruktur, sundhedsvæsen, skolevæsen m.m.

Som appetitvækker er her endnu et par spredte citater fra bogen. Harrison beskæftiger sig flere gange med det ejendommelige ved, at en så åbenlys god ide ikke for længst er gennemført. ”Politiske omkostninger” Verdensbankens analytiker gentager - som var det et mantra - at ejendomsskat vil medføre politiske omkostninger. Det vil sige, at politikken simpelthen er for god - for ærlig - til, at man kan håndtere den. Dens egnethed til at kunne levere et resultat, der er økonomisk effektivt og demokratisk (det vil sige gennemsigtigt - og uden tvang), fremføres imod den som en belastning. ”En høj politisk pris” --- Betingelserne virker optimalet, når regeringen henter sin indkomst fra renten af jord og andre naturresurser. Hvordan mon kan det så være, at samfundsvidenskabsfolk undlader at anbefale dette effektive værktøj som midlet til at afskaffe fattigdommen? Lad os antage, at de kun stræber efter at være praktiske. Så kan det føre til den anbefaling, der blev fremlagt i en undersøgelse lavet af Verdensbankens ‘Afdeling for Infrastruktur og Byudvikling’. Rapporten blev skrevet for banken og nogle agenturer under FN af William Dillinger. Han gør i begyndelsen rede for, hvorfor hans analyse ikke vil anbefale den optimale politik: ”Trods alle dens økonomiske fordele indebærer ejendomsskatten en høj politisk pris”.

16

george nr. 1 2010 Forum for Frihed og Ligeret