Åbne data – hvordan samler vi guldet op?

Idéen om åbne data er ikke ny – men tiden kom – og idéen har sejret. I den tidlige udvikling var Danmark med til at skubbe på efter adressefrikøbet i 2002.

I 2010 satte EU idéen om åbne data på dagsordenen, bl.a. med udsagnet: ”Data er det nye guld”. I 2012 havde idéen erobret Danmark og revolutioneret Finansministeriets syn på værdi og finansiering af offentlige data. Med Grunddataaftalens frikøb af data fra GST/SDFE, GeoDanmark og andre, kom Danmark helt i front internationalt.

Dette indlæg handler ikke om hvorfor, det er godt, at åbne data har sejret, men om hvor, det placerer os fagfolk i geodata-sektoren. Hvordan kan vi hjælpe med at ”samle guldet op”?

Muligheder og udfordringer Efter 2012 gik det hurtigt: Kortforsyningen blev fri og Datafordeleren kom til med gamle og helt nye registre og datasæt. AWS’ adresse-tjenester fra 2013 bruges i dag af mere end 5000 forskellige it-løsninger, som hver for sig ”spinder guld” på åbne data, bogstaveligt talt, fx ved at bruge DAWA adresseindtastning i stedet for at bygge den selv.

Hertil kommer OIS, Plandata.dk, Danmarks Arealinformation, Virk/data, Open Data DK, DMI og andre – plus, hvad fremtiden bringer.

Så tiden har åbnet helt nye muligheder, men også nye udfordringer, fordi udviklingen har forandret det meste, så meget skal læres på ny. Et eksempel er Datafordeleren, der er ny og ikke ligetil. Den rummer tekniske udfordringer, datamodeller og metoder, plus banale, men blokerende, fejl og børnesygdomme. Man skal have stærke tekniske kompetencer inden for certifikater, hændelser og håndtering af giga-downloads, samt bred erfaring i WFS/ WMS – plus stædighed og tålmod. Samme krav om teknisk ekspertise gælder selvsagt også for andre datadistributionskanaler.

Domæneindsigt nødvendig Teknisk ekspertise er dog ikke nok. Hvis vi bruger et billede, kan vi forestille os, at de åbne data ligger foran os som et nyt, vidtstrakt og varieret landskab. I landskabet findes biotoper af registre, datasæt og objekter, som hver for sig spiller en særlig rolle, indeholder noget unikt og tilbyder særlige muligheder.

Det kræver bred domæneviden og indsigt at navigere i dette landskab. Er en bygning på fremmed grund lig med en fysisk bygning? Hvor findes en adresses BFE-nummer? Hvad er de stiplede linjer på matrikelkortet? Hvorfor påstår en garage, at den er opført i år 1000? Bare for at nævne nogle simple spørgsmål.

For at navigere i landskaber af åbne data skal man være lidt af en ekspert i alt: Lidt landinspektør, adresseekspert, GeoDanmark-nørd, planlægger og skattemand m/k. Teknik er ikke nok. Faglighed og domæneviden er nødvendig.

Konklusionen er, at åbne data er guld – men det kræver guldgravere. Med nye muligheder er kommet nye udfordringer. Man skal være teknisk kyndig for at få fat i data, men der skal en anden slags faglighed til for at tolke de mange nye data og for at gøre data til relevante oplysninger, som giver brugeren værdi.

Faglighed er stadig i højsædet – og i høj kurs – og det er egentlig meget godt at vide.