4 minute read

Københavnerkortet en guldgrube af trafiktal

Københavner - kortet – en guldgrube af trafiktal

Københavns Kommune stiller dugfriske trafikdata til rådighed på Københavnerkortet. Det er et gratis, digitalt værktøj for alle, der har brug for tælledata om den københavnske trafik i deres arbejde med byggeri, miljø, detailhandel, forskning og innovation. Kommunens tællinger går mere end 100 år tilbage.

AF ÅSE BOSS HENRICHSEN OG LONE SPLIID, KØBENHAVNS KOMMUNE

Københavnerkortet er spækket med de data, kommunen har om sig selv –også trafikdata i alle afskygninger. Alle med interesse for trafiktal kan ved at kigge og klikke sig frem på kortet på et øjeblik finde detaljeret information om trafikmønstrene overalt i København.

Københavns Kommunes trafikdata stammer fra de systematiske trafiktællinger, vi selv står for at indsamle, se faktaboksen om data om trafikken.

Faste tællinger genererer data

Vores faste tællinger omfatter trafikken over kommunegrænsen og ud/ind af indre by (kaldet søsnittet). De øvrige, faste tællinger er fordelt, så alle centrale veje bliver talt minimum hvert 10. år –også nye steder, fx nye broer.

De faste tællinger suppleres med éngangstællinger efter kommunens behov. Alle tællinger bliver lagt på Københavnerkortet, så der altid er adgang til de nyeste tal.

Passion for trafiktal deles med andre

Trafiktællingerne er vigtige for de politikere og medarbejdere i Københavns Kommune, der beskæftiger sig med trafikudvikling, anlægsprojekter, byplanlægning og klimatiltag. Men tallene bliver også brugt flittigt af mange andre end os selv.

Det kan være supermarkedskæder, der vil leje sig ind på en bestemt adresse i København og derfor skal vide, hvor mange cykler, biler, fodgængere og busser, der passerer stedet dagligt. Det fortæller Christian Mercier fra EDC’s koncernkundeafdeling:

”Jeg bruger data til at informere vores potentielle kunder om hvor mange forbipasserende, der kommer på en specifik beliggenhed. Hvis der eksempelvis skal ligge en forretning, kan eksponeringen have stor betydning for forretningens omsætning.”

Det kan også være akustikere, der skal beregne trafikstøjen i et kommende boligbyggeri og derfor behøver tal på biltrafikken i området. Birte Been fra Dansk Lyd Consult er én af dem:

Københavnerkortet vist med trafiktællinger. Kortet kan fx bruges med trafiktællinger eller med parkeringslag, se de to grønne faktabokse.

”Vi bruger kommunens trafikdata i nybyggerier, når vi skal beregne trafikstøjniveauet på bygningens facader. På den måde kan vi afgøre, hvilke vinduer der skal bruges, for at bygningsreglementets krav er overholdt.”

Trafiktal til luftkvalitet, cyklisme og boligkøb

Også forskere benytter vores trafiktal, fx til at overvåge luftkvaliteten. Steen Solvang Jensen, sektionsleder i DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, fortæller:

”Vi gennemfører hvert år luftkvalitetsberegninger for omkring 100 gader i København og sammenligner med grænseværdierne. Beregningerne er bl.a. baseret på Københavns Kommunes trafiktællinger for de konkrete gader.”

Private rådgivere henter relevante trafikdata på Københavnerkortet, både ved konkrete anlægsarbejder i byen og i arbejdet med internationale kunder. James Thoem, direktør i Copenhagenize Design, fortæller:

Sådan finder du trafikdata på Københavnerkortet 1. Gå til kbhkort.kk.dk

2. Søg på den vej eller adresse, du vil se trafiktal for

3. Luk i venstremenuen op for rullegardinet ”Borger”

4. Find emnet ”Veje”, og luk op for det

5. Rul ned til T, hvor de forskellige trafik- tællinger ligger

6. Vælg den/de tællinger, du ønsker at få vist på kortet

7. Nu kan du klikke på en cirkel inde i kortet og få vist de seneste tælledata fra stedet

”Som privat rådgiver inden for cyklisme oplever vi ofte, at kunderne betvivler effekten af at have en god cykelinfrastruktur. Her kan vi med brug af Københavnerkortets åbne data hurtigt mane usikkerheden i jorden med solide og transparente fakta.” >>

Trafiktal for forskellige trafikantgrupper: biler, tung trafik, cykler og fodgængere (time for time kl. 7-19)

Parkeringstal med belægningsprocent (kl. 12, 17 og 22)

Tal for, hvor mange opholder sig på pladser, parker og gader (gennemsnit pr. time kl. 10-18)

Kategorien ”biler” er opdelt i personbiler, motorcykler og varevogne.

Kategorien ”tung trafik” er opdelt i 2-, 3og 4+akslede lastbiler, busser i fast rute, samt andre busser.

Kategorien ”cykler” er opdelt i cykler og ladcykler.

Kategorien ”fodgængere” er opdelt i kvinder, mænd, børn under 12 år, barnevogne og løbere.

Selv borgere, der er ved at købe ny bolig, kan gå ind på Københavnerkortet og tjekke trafikbelastningen og parkeringspresset, inden de skriver under på købsaftalen.

Unikke tal for ”sidning”

Som noget særligt for København holder vi tal på hvor mange, der slår sig ned i udvalgte byrum, fx på de mest populære legepladser, torve og strøggader. Disse tal bliver blandt andet brugt af erhvervsdrivende til at vurdere, om der er grundlag for at åbne en fortovscafe, eller om det er her, de skal trille deres kaffevogn hen.

Flere tal på opendata.dk

På opendata.dk ligger de overordnede trafikdata for København samlet for årsdøgnstrafik og hverdagsdøgnstrafik. Tallene ligger under Københavns Kommune og emneordet ”trafiktal” og ”parkeringstællinger”.

Trafiktal i fortid og fremtid

For ganske nylig har Københavns Kommune indledt

Sådan finder du parkeringsdata på Københavnerkortet

1. Gå til kbhkort.kk.dk

2. Luk i venstremenuen op for rullegardinet ”Borger”

3. Find emnet ”Parkering” og luk op for det

4. Rul ned til P-belægning” og vælg de tids punkter, du ønsker at få vist på kortet

5. Nu kan du på kortet se belægnings- procenten i forskellige områder i byen

6. Klik på et område og få vist detaljerede parkeringstal for bestemte steder og strækninger

et samarbejde med Stadsarkivet om deling af den enorme pulje af historiske trafikdata. Det betyder, at vores trafiktal fra de første tider snart bliver lige så tilgængelige som kommunens nyeste data.

This article is from: