Åbne data til grøn omstilling – med stedet som nøgle

AF NILS HØGSTED, SEKRETARIATSLEDER I DANMARKS MILJØPORTAL

Danmarks Miljøportal fokuserede indtil 2017 primært på at harmonisere data inden for et enkelt fagområde, men nu er fokus skiftet til at kigge på tværs. Målet er at gøre det muligt og lettere at kombinere data om eksempelvis jordforurening, spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand, så der kan opnås det bedste datagrundlag til Danmarks grønne omstilling. Basis for arbejdet er dels udviklingen af en fælles logisk datamodel for miljødata baseret på ISO-standarden for observationer og målinger; den såkaldte referencemodel for observation og målinger (ROM). Referencemodellen er udviklet i et samarbejde mellem KL og Miljøstyrelsen i henhold til Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer for datamodellering. Modellen beskæftiger sig ikke specifikt med geodata, men kobler sig i stedet op på det arbejde, der er lavet omkring geodata. Modellen er basis for det arbejde, som foregår i Danmarks Miljøportal med at videreudvikle applikationer og databaser til indrapportering og udstilling af data om alt fra rotter til miljø, vand, natur, arealanvendelse og klimatilpasning.

Eksempelvis har modellen dannet basis for datamodelleringen af det nye system til indrapportering af spildevand og regnvandsbetingede udledninger, som Danmarks Miljøportal lancerede primo 2020. Modellen danner også basis for det nye system for overfladevand, VanDa, som

lanceres primo 2021. At data er komplekse, understreges af, at VanDa omfatter 35 forskellige undersøgelsesemner, der hver har 100-200 indtastningsfelter, som indbyrdes er meget forskellige. Bundfauna i vandløb har eksempelvis meget lidt tilfælles med fisk i vandløb, men modellen har hjulpet os med at holde en fast referenceramme.

Derudover bruger vi også modellen som baggrund for de datamodeller, der ligger bag vores nye fællesoffentlige IoT-platform, der lanceres ultimo 2020. På platformen vil alle kommuner, regioner og de statslige styrelser, forsyninger og andre, der er tilknyttet Danmarks Miljøportals brugerstyring, få adgang til en end-to-end, device-agnostisk >>

IoT-løsning, hvor hver enkelt organisation selv kan oprette, monitorere og analysere på data fra deres egne sensorer. Samtidig indgår de i et nationalt fællesskab til erfaringsudveksling og til at forbinde de mange forskellige sensorer.

Målet er ikke, at Danmarks Miljøportals IoTportal skal være den største IoT-platform i landet. På basis af et fællesoffentligt system forventer vi, at vi kan være drivkraft til at skabe de standarder og softwarepakker, som gør, at IoT-data kan samles og anvendes på tværs i det danske samfund. Det modvirker tendensen om, at IoT-data ligger i små lokale data-øer i stedet for i nationale databaser.

Alle disse data vil også blive udstillet på moderne platforme, hvor det vil være let for brugerne at hente dem. Historisk har Danmarks Miljøportals tilgang til dataudstilling været at udstille data gennem et standard GIS med så få tilpasninger som muligt. Det har været en succes, for Danmarks Miljøportal leverer nu data til over 100.000 direkte brugere samt til over 100 eksterne systemer med ca. 1 million brugere.

Brugerne omfatter alt fra kommuner til regioner, staten, NGO’er, forskningsinstitutioner, borgere, rådgivere, IT-virksomheder, forsyningsselskaber, byggeindustrien, den finansielle sektor og landbruget.

Den store bredde i brugerne betyder, at de har meget forskellige behov. Derfor fik vi konsulenthuset, PwC, til at gennemføre en brugerundersøgelse af dem. Den viste en meget høj brugertilfredshed med Danmarks Miljøportal, men påpegede også, at brugerne ønsker adgang til endnu flere og mere detaljerede data.

Den opgave kan vi ikke løse med et standard GIS. Vi vil derfor primo 2021 lancere Arealdata.dk, der vil give IT-kyndige brugere adgang til vores dybe data. Eksempelvis de 5 mio. analyseresultater, vi har fra spildevand, samt de mange dybe data fra overvågning af vandmiljøet.

Vores eksisterende webservices og natlige datapakker fra Danmarks Arealinformation vil også gradvist blive omlagt til den nye infrastruktur. Derudover vil vi lancere specialsystemer til filtrering og udtræk af data i stil med vores eksisterende system, Danmarks Naturdata. Her er det muligt –enten ved søgning i kort eller fritekstsøgning efter arter –at udsøge og downloade alle data, der findes i vores naturdatabase.

I arbejdet med vores nye platforme er vi blevet overrasket over hvor lidt interaktion og sammenhæng, der er mellem standard GIS-værktøjer og de værktøjer og databaser, der bruges til andre data –såsom data bricks, PowerBI mv. Da vi som standard GIS-leverandører bruger ArcGIS samtidig med, at vi kører 100% Azure public cloud, har vi har været i dialog med både ESRI og Microsoft i Danmark og USA. Vi har præsenteret dem for vores problem, men integrationen og samarbejdet lader til at være nærmest ikkeeksisterende. GIS-elementet hos Microsoft er sporadisk. De kan håndtere punktobservationer, men polygoner og mere komplekse ting kan de ikke håndtere. ESRI kan til en vis grad håndtere data, men kun hvis du anvender og betaler for ESRI’s egne analyseværktøjer. Ydermere kan ESRI’s værktøjer slet ikke måle sig i forhold til funktionalitet, ydeevne og brugervenlighed med de værktøjer, vi har til rådighed på Azure-platformen.

Da hovedparten af vores data kun har et lille GIS-element, er vi derfor i stigende grad gået over til selv at udvikle applikationer med GIS-elementer ovenpå en Azure-platform. Danmarks Naturdata er et eksempel på dette.

Primo 2021 vil vi lancere et klimatilpasnings- og arealanvendelsesværktøj til miljø- og planmedarbejdere. Målet er at give den enkelte medarbejder et samlet overblik på screeningsniveau for både arealdata (bygninger, natur, fredninger, planområder og lavbundsområder) og påvirkningsdata (bluespot-kort, havstigninger og terrænnært grundvand) uden forhåndskendskab til modeller og avancerede GIS-værktøjer.

Vi har i Danmarks Miljøportal aldrig haft så travlt som nu. Vi har i øjeblikket 35 IT-udviklere i gang på fuld tid. De styres af de 15 medarbejdere i sekretariatet samt de over 150 repræsentanter fra stat, kommuner og regioner i vores styrende organer.

Det er i datasamarbejdet mellem stat, kommuner og regioner, at behov og løsninger defineres og udvikles. Et samarbejde, der er præget af pragmatisme og lydhørhed i forhold til at tilvejebringe det bedst mulige datagrundlag til myndigheder, virksomheder og borgere. Vi ser frem til sammen at bringe endnu flere kombinerbare data i spil.