1 minute read

8 6. møde i Kortdagsudvalget 2022 – København

indtastet i et nationalt repositorium, og Danmarks Miljøportal arbejder nu på at etablere et offentligt tilgængeligt baseline-værktøj, som kan bruges af alle, der arbejder med miljøvurderinger – særligt bygherrer og myndigheder. Målet er, at man i baseline-værktøjet kan samarbejde ud fra fælles data og sikre korrekte informationer – specielt i den indledende fase af miljøvurderingerne. Danmarks Miljøportal vil trække på eksisterende løsninger, fx fra Danmarks Arealinformation, således at eksisterende miljøvurderinger bliver tilgængelige.

I baseline-værktøjet starter brugeren med at levere en eller flere geografier, og der vil være mulighed for en standardgennemgang af overlap i udvalgte temaer og lag. Derudover kan man oprette projekter, som gør det markant nemmere for bygherrer og myndigheder at samarbejde. Værktøjet vil reducere både processen og tidshorisonten for at lave miljøvurderinger og miljøkonsekvensvurderinger. I første omgang vil det nok især blive brugt af bygherrer, rådgivere og myndigheder, men også interesseorganisationer, virksomheder og borgere får samme adgang til baggrundsinformationerne.

Data af høj kvalitet er en forudsætning

Regeringens ønske om at styrke indsatsen for at gøre Danmark mere selvforsynende med vedvarende energi har givet ekstra travlhed. Første version af Baseline-værktøjet forventes at være færdigt i løbet af 2022, men værktøjets værdi viser sig først, når bygherrer og myndigheder tager det i brug. Det er derfor, DREAMSkonsortiet er bredt forankret og består af både universiteter, bygherrer, konsulentvirksomheder, statslige myndigheder og Danmarks Miljøportal. Projektet har været i gang siden efteråret 2020, og Innovationsfonden har investeret 18,2 mio. kr. i projektet, som løber i tre år med et samlet budget på 27,45 mio. kr.

Vi vil stærkt opfordre alle, der arbejder med geo- og miljødata, til allerede i dag at indtaste alle de data, I får fra undersøgelser, i Danmarks Miljøportals fagsystemer fx Naturdatabasen. Her kommer data med i det nye baseline-værktøj, og det bidrager til, at andre kan træffe afgørelser på et oplyst grundlag. På den måde kan vi alle være med til at løfte den grønne omstilling på vej og beskytte den biologiske mangfoldighed.

I Danmark er vi blandt de eneste i verden, der arbejder aktivt for at samle miljødata ét sted. Det er vores håb, at alle aktører på miljøområdet fremover vil være med til at sikre den udvikling til gavn for vores fælles danske natur.

This article is from: