3 minute read

6 Møde i Internationalt Udvalg – København

Den grønne markering viser, hvor der er registreret artsrige vejkanter langs motortrafikvejen mellem Holbæk og Sjællands Odde.

Side 1 af 1

screening fandt vi ca. 600 ha, hvor vi kan arbejde med at øge biodiversiteten og understøtte naturen i Danmark. I 2021 har Vejdirektoratet besøgt et udpluk af arealerne og registreret arter og fysiske forhold, fx arealernes produktivitet, randpåvirkningen, pollen- og nektarressourcer, jordlag og drift.

De artsrige vejkanter er registeret i GIS på Vejdirektoratets trafikkort, således at man i igangværende og kommende projekter kan tage særlige hensyn ved arbejde i området, hvor de artsrige vejkanter er registreret.

Mange steder er arealerne ved at gro til i krat, hvilket medfører forringelse af biodiversiteten. De indsamlede data giver et godt grundlag for at lave plejeplaner og udføre en målrettet naturpleje. I nye anlægsopgaver forøger vi antallet af artsrige vejkanter ved at arbejde efter devisen: Ud med muld – ind med råjord. I 2020 har Vejdirektoratet udgivet en vejledning med den mundrette titel: ”Frøblandinger – En vejledning til fagfolk, der arbejder med at understøtte biodiversiteten på færdselsfrie arealer langs veje”.

Faunapassager for små og store dyr

Store bestande af dyr er mere robuste og levedygtige end små isolerede bestande. Derfor er det vigtigt, at vores naturområder hænger så godt sammen som muligt. Veje er barrierer, der splitter bestandene op i mindre delbestande, der er mere udsatte for at gå til, fx i en hård vinter med fødeknaphed eller pga. manglende adgang til nye territorier. Det kan føre til indavl.

En snart 20 år gammel undersøgelse har påvist genetisk forskel i bestanden af grævling i Nordjylland øst og vest for motorvej E45, fordi de ikke kunne krydse vejen. Et andet eksempel er den fredede skovmår, hvor ungerne i sensommeren er store nok til at skulle stå på egne ben, og hvor de særligt nær skovområder kan findes døde i vejkanten i forsøget på at krydse vejene. Et tredje eksempel er vandløb, der er rørført under vejene uden en form for banket langs siden. Det tvinger de fredede og bilag IVbeskyttede oddere op over vejen, fordi de ikke tør svømme gennem røret. Odderen har været udryddelsestruet i hele Danmark bl.a. på grund af, at odderne bliver dræbt i trafikken.

Forbedret naturpleje

I Vejdirektoratet er det besluttet, at en del af midlerne fra biodiversitetspuljen skal gå til naturpleje og udbedring af eventuelle skader på de eksisterende faunapassager. Mens nogle faunapassager fungerer godt, er der andre steder behov for at fælde eller beskære træer og buske og reparere skader på faunapassagernes lysdæmpende hegn. Flere steder vil der også blive opsat 4

Trafikdræbt grævling (tv.) og skovmår (th.). Foto: Lars Linneberg.

Med Fyn som eksempel ses her de aktuelle faunapassager. Nogle er padderør, mens andre er rørlagte vandløb med banketter til fx odder. Over Svendborgmotorvejen er der bygget en af de helt store faunapassager.

skilte, så folk får viden om, at kørsel og færdsel hen over faunapassagerne kan skræmme dyrelivet fra at bruge passagerne.

Faunapassager er som de artsrige vejkanter registreret på Vejdirektoratets trafikkort, så både driftsfolk, projektledere og fagansvarlige kan orientere om de faktuelle data.

Kampen mod invasive planter

Der vil også blive igangsat en indsats til bekæmpelse af invasive planter som fx kæmpebjørneklo, japansk pileurt og gyldenris, der alle kan være til stor skade, da de fortrænger planter, der hører hjemme i Danmark. I første omgang skal der ske en grundig kortlægning af de invasive planters udbredelse. Det sker ved brug af kunstig intelligens i form af billedgenkendelse, som er en metode, man i Vejdirektoratet foretog de første pilotforsøg med i 2021.

Forsøg med den type kortlægning har allerede givet lovende resultater, og derfor har Vejdirektoratet valgt at fortsætte med at udvikle på metoden, så den i løbet af få år kan blive en del af det almindelige vejmandstilsyn i direktoratet og derved fremskaffe det nødvendige overblik over forekomsten af invasive planter. Når det arbejde er gennemført, vil der blive sat gang i konkrete indsatser med bekæmpelse af de invasive planter.

Side 1 af 1

This article is from: