1 minute read

6 Gå-hjem-møde om Roskilde Festival – Arrangementsudvalg Øst, Roskilde

Figur 2: Overfladetemperaturer kan monitoreres kontinuerligt fra satellitter og derved skabe rumligt indblik over temperaturvariationer og eventuelle urbane varmeøer. Eksempel fra København (https://urban.satlas.dk).

Disse og mange andre spørgsmål kan løbende besvares ved hjælp af de nyeste geodata, heriblandt fra satellitter. Med moderne maskinlæringsmetoder og cloud-infrastruktur kan de blive besvaret for hele byen på samme tid, ja sågar alle byer i Danmark på én gang. Det giver helt nye muligheder for at monitorere natur- og klimainitiativer på tværs af bygrænser. På landsplan kan den samlede effekt heraf dokumenteres, og byområder, hvor der skal sættes ekstra initiativer i gang, kan udpeges. Satellitdata kan således understøtte skalerbar og kontinuerlig monitorering af vores bymiljøer, men de skal sættes sammen på den rigtige måde og omsættes til brugerrelevante og fleksible redskaber, som adresserer de konkrete behov og besvarer de rette spørgsmål.

Hold øje med NBS-aktiviteter

I et nyt ESA-støttet (Det Europæiske Rumagentur) projekt, ”GreenUP”, skal der sættes specifikt lys på, hvordan satellitdata og andre rumlige data kan omformes til fleksible og brugerrelevante redskaber som bl.a. kan anvendes af kommuner i Danmark til at understøtte udpegning, implementering og monitorering af NBS-aktiviteter samt dokumentere byens status og dynamik, se figur 3.

Omfattende brugerinddragelse udgør en helt central del af GreenUP-projektet, og gennem en agil og iterativ tilgang skal det sikres, at satellitteknologiens byggeklodser bliver sat sammen på den helt rigtige måde og omformes til konkrete redskaber, som kan modsvare de faktiske brugerbehov blandt aktører i Danmark.

Figur 3: GreenUP-projektet vil tage udgangspunkt i de konkrete brugerbehov defineret af centrale danske aktører, som arbejder inden for det urbane område. Med udgangspunkt i disse behov vil GreenUP-løsningen tilbyde en fleksibel platform til at understøtte en kontinuerlig dokumentationsindsamling og monitorering af urbane områder.

This article is from: