Nemmere samarbejde om miljøkonsekvenser af klimatilpasning

AF BO OVERGAARD, SEPTIMA, MALDE VOLMER BEINTHIN, MILJØSTYRELSEN, OG INGA MARIE GALLØE, DANMARKS MILJØPORTAL

Nu har vi fået KAMP, og det er en god nyhed for dem, der arbejder med klimatilpasning, men også for dem, der arbejder med miljø og planlægning. Værktøjet samler klimadata og nationale kort, og giver et billede af, hvordan nedbør, stigende vandstand i vandløb og et stigende hav kan påvirke landskabet. Hvor vil vandet samle sig, og kommer boliger og veje i farezonen?

Værktøjet giver kommunernes planlæggere et interaktivt billede af, hvor og hvordan f.eks. en 10-, 20-, eller 50-års hændelse påvirker landskab og bygninger. Det hjælper kommunerne med planlægningen af klimatilpasningsindsatsen. I værktøjet kan man også se beskyttet natur som Natura 2000, fredninger og §3-områder, og dermed få indtryk af om klimatilpasningsløsninger som dæmninger, regnbassiner og dræning kan gå ud over beskyttelsesinteresser.

Der er med KAMP basis for et nyt syn på miljøpåvirkninger. Det gælder både hydrologi, natur, fredninger, jord og fysisk planlægning.

I udviklingen af værktøjet har det ikke været målet at samle flest mulige data, men de mest relevante. Eksempelvis er det nemt at finde ud af, om et område er udpeget efter regler for beskyttet natur, har høj naturværdi eller omfatter areal- eller bygningsfredninger.

Et andet eksempel er en kommune, der skal arbejde med planer fra Erhvervsstyrelsen, hvor man så ville indsamle tre baggrundskort fra Kortforsyningen, lokalplaner fra Erhvervsstyrelsen og byzoner fra en tredje tjeneste. Det løber hurtigt op, og her hjælper brugervenligheden samt den indbyggede rapport-funktion, hvor man fx hurtigt kan få en screening af, om et naturområde potentielt vil blive påvirket af klimaforandringer.

Selvom data er standardiseret i værktøjet, er der masser af krøller på det. Fx er der i Danmarks Arealinformation mange datalag, og det kan være en stor opgave at finde dem, der er relevante for et projekt. Værktøjet giver en god data-startpakke, der gør det nemmere at nå i mål.

Kommunen kan supplere med andre informationer som for eksempel mere avancerede modelberegninger for oversvømmelser baseret på mere lokal viden og data. Det kan være data om skybrudshændelser, hvor KAMP bruger en “teflonmodel”, som ikke tager højde for, om noget er befæstet eller ubefæstet, eller kloakker. Det lægger nogle kommuner selv ind i deres egne systemer, og så får man mere lokale og præcise data, som kan sammenlignes med de nationale data i værktøjet.

I Jammerbugt Kommune skal man i gang med et projekt om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til at forudse kommende klimarelaterede oversvømmelser. Kommunen afprøvede derfor værktøjet, og Heidi Egeberg Johansen, der er Koordinator for Digital Service i Jammerbugt Kommune, fortalte, at det ville blive et stærkt værktøj til at skabe overblik i arbejdet med lokalplaner og klimaindsatser i dagligdagen.

Ud over at det er nemmere at finde de data, hun skal bruge, blev hun også inspireret til at undersøge relaterede emner nærmere, hvor hun førhen ville nøjes med at finde det, hun ledte efter. >>

Her vises ”bluespot” fra nedbørs-kortet, hvor de violette markeringer angiver potentielt påvirkede bygninger og veje. Et ortofoto vises som baggrundskort.

Roskilde Kommune har oplevet store oversvømmelser, især efter stormen Bodil i 2013, hvor området omkring Roskilde Fjord blev oversvømmet, og mange huse led stor skade. Kommunen har derfor været frontløber i at fremtidssikre sårbare områder.

Brugervenligheden i KAMP bliver af chefkonsulent for Plan og Udvikling i Roskilde Kommune, Lone Plovstrup, set som afgørende for at skabe samarbejde om emnet, da det ellers er meget komplekst at arbejde med de store datamængder, som ligger til grund for klimamodellerne.

Hun forudser også, at det kan fungere som dialogværktøj overfor borgere, hvor kommunen på en mere enkel måde kan dokumentere, at et forbud mod nye huse eller krav om at bygge på en bestemt måde skal fremtidssikre mod oversvømmelser – og ikke er til for at genere borgerne.

GIS-medarbejdere ved meget om GIS og om sammenstilling af data. Men typisk ved de mindre om fagligheden inden for miljø- og planarbejde. Plan- og miljømedarbejdere har nu et screeningsværktøj, de let kan bruge, forstå og stille mere kvalificerede opfølgende spørgsmål ud fra. Det kan komme til at betyde bedre samarbejde mellem GIS-medarbejdere og plan- og miljømedarbejdere.

De fleste GIS-medarbejdere kan sagtens finde de samme data, som KAMP samler, men det tager tid og er besværligt. Med værktøjet kan man nu let hente en komplet pakke med data inkl. opsætning som plan- og miljømedarbejderne selv kan arbejde videre med i eget GIS. Dermed får fagmedarbejderne muligheden for at koble alle værktøjets data med andre kommunale data.

Her vises oversvømmede områder som følge af stigende havvandstand, hvor de violette markeringer angiver potentielt påvirkede bygninger og veje.

Der ligger komplicerede beregninger bagved, men systemet gør data intuitive og lettilgængelige.

Man kan zoome ind på et geografisk område og screene for påvirkninger fra nedbør, vandløb, og havvandsstigning. Fra februar 2021 vil man også kunne screene for påvirkninger fra grundvand.

Systemet viser så nogle områder, hvor vandet samler sig. Så kan det fremhæve hvilke bygninger og veje, der påvirkes, hvis der fx falder 50 millimeter regn. Samtidig indregnes fakta om bygningerne herunder hvor mange bygninger, der potentielt bliver berørt, og en estimeret af værdi af bygningerne. Hvis man skulle lave de oversigter manuelt, kræver det specialprogrammer og teknisk indsigt, så det er ikke noget, man bare lige gør. Derfor åbner det for, at flere kan bruge data, hvor deres faglighed ikke er teknisk databehandling, men hvor de skal skabe beslutningsgrundlag for indsatser inden for klimatilpasning.

Fakta om KAMP

KAMP i version 1 findes på: https://Klimatilpasning.dk/vaerktoejer/kamp. Værktøjet vil i starten af 2021 blive udvidet med nye data og kort for højtstående grundvand i højere opløsning.

KAMP er udviklet af Danmarks Miljøportal i samarbejde med Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Erhvervsstyrelsen, og er finansieret af Miljøstyrelsen og den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ for klima, terræn og vand.