Leder

AF ANNE MARIE CARSTENS, GEOFORUMS BESTYRELSE

Der er meget lidt i denne verden, der ikke foregår et sted. Med et geografisk udgangspunkt eller med tanke på et landskab, en egn, eller en lille plet på kortet. På samme måde er der meget lidt viden, der er hjemløs, som ikke angår steder. Det meste, vi beskæftiger os med, har dimensioner, som kan formidles på kort.

Vi kortlægger hændelsesforløb, processer, beslutningsgange, sindsstemninger. Vi danner overblik over store mængder af data og kompliceret viden – enten ved brug af kortlægningen som metafor for at ordne noget, sætte det fast med metafysiske knappenåle – eller for at vise, hvad vi ved om et givet emne i et givet område.

Geografisk information har vi brugt i mange menneskealdre, lang tid før vi fik IT-løsninger til at hjælpe. I mit gamle fag, arkæologien, har håndtegnede distributionskort spillet en væsentlig rolle i opbygning af viden om handelsveje, kulturel udveksling og samfundsudvikling: hvilke slags keramik, hustyper, spænder, grave er fundet hvorhenne og i hvilke sammenhænge?

Der findes myriader af data om natur og miljø. Det drejer sig om tilstande for fisk og planter, dyr, insekter, forureninger, naturtyper, vandløb og søer. Data om, hvordan miljøet har det, og om, hvor man kan finde hvad. For data om miljøet er altid relateret til steder – geografiske punkter eller flader – og skal altid ses i en sammenhæng. Den faglige spændvidde er enorm, detaljeniveauet overvældende, og de indbyrdes relationer mellem enkeltelementer har ofte betydning for, hvad vi kan sige om miljøets tilstand et givet sted.

Miljøstyrelsen, regionerne og kommunerne indsamler og udstiller mange natur- og miljødata, bl.a. gennem Danmarks Miljøportal. De fleste data vises som kortlag. For Miljøstyrelsens vedkommende er det oftest i det geniale værktøj, MiljøGIS, der har været en vital del af den danske miljøforvaltning i mere end en dekade. Selvom godt værktøj bliver slidt med tiden, er MiljøGiS vokset i takt med opgaverne. Her kan man finde ufattelige mængder af data enten i en browser eller ved at trække data ind i eget GIS.

Fordi myriader af oplysninger bliver bragt i sammenhæng, bliver mange data til viden. Vi kan derved se på mange forskellige ”fundtyper” i sammenhæng med andre ”fund” i særlige områder. Det er et genialt værktøj, når man arbejder professionelt med miljøet, når man vil bruge naturen i sin fritid, når man vil forstå sammenhænge, når man bare er nysgerrig.

Der findes ikke nogen mere bedre måde at videregive al denne viden om naturen og miljøets tilstand på. Det illustrerer både hvor mange lag, der findes – lag af viden og indsigt, og lag af kort – og hvor meget, vi har viden om. Viden forpligter. Tilbage står blot at anvende den viden til at gøre noget godt. Til gavn for naturen, det billige skidt, som Otto Gelsted ironisk skrev i digtet, Sommerøen, fra 1934. Til gavn for os alle sammen.

I dette nummer af GEOFORUM ser vi nærmere på miljø og GIS. Dette skulle have været et emne ved de fysiske Kortdage 2020 – og vi har derfor valgt at bede en række af indlægsholderne, der gik glip af deres indlæg, samt en række yderligere skribenter om at skrive om miljøemnet i stedet. Næste temanummer bliver om forsyning, der ligeledes skulle have været et stort emne ved Kortdage 2020.

Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.