Nr. 5 · MAJ 2013
Brug hjælpemidler
Få det bedste ud af sprøjten
Side 10
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: DRYP- OG GØDEVANDING
INDHOLD
FRUGT OG BÆR 6 Uden insekter – ingen frugter 8 Danske Bær gør kassen op 10 Lær din sprøjte at kende 12 Klorfri kaliumgødning til frugt og bær 14 Opskrift på gødevanding i jordbær 16 Drypvanding giver sikkerhed i buskfrugt 18 Bedre kvalitet efter optimal lagring 20 Fourberry – en trendy Ribes
Optimale Vandingsløsninger
23 Vilde blåbær i Vestjylland GRØNSAGER 24 Drypvanding af frilandsgrønsager 26 Gødevanding og sensorer i issalat 28 Gødevanding af porrer betaler sig ikke 30 Dryp- og gødevanding i kartofler 32 Borgødskning af gulerødder 34 Jordskokker misfarves efter kogning 36 Flower SproutsTM – en ny grønsag 40 Falsk positiv resultater fra laboratorier BÅDE OG...
OREV sælger det mest avancerede og moderne vandingsudstyr på markedet. Vi leverer samt giver service og rådgivning til gartnerier, planteskoler, plantager, kommuner, landskabsarkitekter mm.
42 Kom godt i gang med gødevanding 44 Jubilæumsportræt af Per Madsen 46 Generalforsamling på Grønttorvet 48 Ung øko-grossist satser på dansk 51 Lønninger i frugtplantager og gartnerier 52 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse
Nr. 5 · MAJ 2013
Vestre Kongevej 7 • 8260 Viby J. • Tlf: 86 10 71 37 • Fax: 86 10 71 67 • Mobil: 26 74 71 37 • www.orev.dk • post@orev.dk
Brug hjælpemidler
Få det bedste ud af sprøjten Side 10
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: DRYP- OG GØDEVANDING
2
12. ÅRGANG MAJ 2013 NR. 5
Forsidefoto: Niels Enggaard Klausen, AgroTech, demonstrerer, hvordan man ved hjælp af plastbånd, vandfølsomt papir og flowmåler kan kontrollere tågesprøjtens funktion ved et IPM-arrangement på Fyn. Foto: Stig F. Nielsen. Læs artikel side 10.
LEDER
Bærdyrkerne på banen igen
6 Humlebier, honning bier og vilde bier supplerer hinanden i forskelligt vejr.
På generalforsamlingen i Bærdyrkerne i januar lykkedes det at få valgt en fuldtallig bestyrelse på fem mand. Den nye bestyrelse er særdeles bredt sammensat, både geografisk og afgrødemæssigt: Formand Kjeld V. Larsen, Lillevorde ved Ålborg (solbær), næstformand Torkil Sørensen, Skovgårde, Fyn (solbær, kirsebær, ribs og vin), kasserer Lars Hansen, Nakskov (solbær), Mogens Mahler, Samsø (solbær) og Thomas Jensen, Slagelse (kirsebær).
32
Det er bestyrelsens intention at samle danske bæravlere i en stærk faglig forening. Lige nu er vi det eneste samlende organ for industribæravlere, og med et beskeden årligt kontingent på 300 kroner burde det være muligt for alle at deltage. Vores fokus i år vil være aktivt at få så mange som muligt til at melde sig ind i foreningen, for det er vigtigt, at vi er mange, når vi eksempelvis skal søge tilladelse til nye planteværnsmidler eller søge tilskud til et projekt igennem promilleafgiftsfondene.
Bor til gulerødder er tilsyneladende kun nødvendigt på jorder med lavt bortal.
Et andet område, vi vil arbejde med, er at presse på for at få uddannet personer inden for egne rækker til at foretage det obligatoriske syn af vores sprøjter, da vi har en bred vifte af forskellige sprøjter i vores branche. I solbær har vi et stort problem med knopgalmider, som vil være et oplagt emne at fokusere på, både på kemikaliesiden og plantesiden. Der findes for eksempel mideresistente sorter, som vi kunne lave en prøvedyrkning af. I samarbejde med GartneriRådgivningen er vi i gang med at planlægge et sprøjtetræf på Fyn i maj med deltagelse af alle de fabrikater, vi kan samle. Der vil være fokus på indstilling og brug af sprøjterne i både solbær og kirsebær.
34 I jordskokker er der sortsforskelle på tendensen til gråfarvning efter kogning.
Når den kommende sæson har vist, hvordan afsætningen for den enkelte avler er faldet på plads, efter at Danske Bær a.m.b.a. er opløst, vil vi også gerne i dialog med afsætningsledet. Jeg mener ikke, at Bærdyrkerne skal røre ved afsætning af bær, men dialog er altid godt at have med sine samarbejdspartnere. Jeg håber også, at det nye initiativ med marktræf, som GartneriRådgivningen har sat i værk i stedet for erfagrupperne, vil blive en succes. Selvom der uden for mit vindue er forårs-snestorm, håber jeg, vi alle får en god sæson med gode priser og høje udbytter, det fortjener vi. Og husk: Sammenhold gør stærk.
42 Gødevanding kan være vejen frem til større udbytte og bedre kvalitet. Læs de gode råd for at komme i gang.
Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Kjeld V. Larsen Formand for Bærdyrkerne for Busk- og Stenfrugt
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk
Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15 Annoncekonsulent Maria Dilbjerg Johnsen mdj@vfl.dk Tlf +45 87 40 66 01 Mobil +45 30 51 62 14
Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 917 kr. + moms. Udland: 1.017 kr. + moms Unge under uddannelse: 498 kr. + moms.
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
541-867 Svanemærket tryksag
Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 25/04/13. ISSN 1601-6114
3
W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Frugtvinsshow på Fussingø Slot
Papple – pære med æbleform
Det første frugtvinskue i Danmark bliver holdt den 25. maj på Fussingø Slot ved Randers. Det er foreningen ’Dansk Forum for Cider og Frugtvin’, der stabler et arrangement på benene, hvor de præsenterer ikke mindre end 53 danske frugtvine, der er produceret i et antal af 127.000 flasker. Alle produkter er alkoholiske og opdeles i otte forskellige grupper, der afspejler det aktuelle udbud af frugtvin i Danmark. Frugtvinsskuet åbner klokken 15.30.
Papple er en krydsning mellem en asiatisk pære og en europæisk pære. Frugtformen ligner et æble, og derfor har frugten fået navnet papple, en sammenkædning af ordene pære (pear) og æble (apple). Teksturen af frugtkødet er som i en asiatisk pære, og smagen er som en europæisk pære. I New Zealand er den første høst af papple i hus, skriver Fruitteelt Den engelske supermarkeds kæde Marks & Spencer har markedsført den nye frugt siden marts i år til en pris af ét pund – 8,70 kroner – per styk.
Ny forening Foreningen ’Dansk Forum for Cider og Frugtvin’ er en ny forening med Jens Skovgaard Pedersen som formand. Øvrige medlemmer er Torben Toldam-Andersen, Jens Martin Levisen og Birthe Reumert. Foreningen vil forny den danske frugtvintradition og skabe eksklusive produkter baseret på de danske dyrkningstraditioner, sorter og den frugtudvikling dansk klima og øvrige dyrkningsbetingelser giver unikke muligheder for. Foreningen har en gruppe på facebook, hvor bestyrelsen håber, at ideer, viden og nyheder kan udveksles, og at kendskabet til foreningen og medlemmernes produkter bliver spredt. Medlemskab af foreningen koster 300 kroner.
PAPPLE – Ikke et æble, ikke en pære, men en papple.
Østinvasion var ikke ventet
Samfundsansvar må ikke koste Danske forbrugere tænker ikke længere kun på sundhed og fødevaresikkerhed, når de handler fødevarer. Nu er begreber som børnearbejde, miljø, medarbejderpleje og social ansvarlighed også en del af forbrugernes krav til fødevarevirksomhedernes CSR1-profil – men forbrugerne vil ikke betale mere for social ansvarlighed. Alligevel kræver de i stigende grad, at deres fødevarer kommer fra virksomheder med en tydelig CSR-profil. Det fortæller Wencke Gwozdz, adjunkt med speciale i social marketing og bæredygtigt forbrug på CBS, til FoodCulture. Fra offensiv til defensiv CSR-indsats I Landbrug & Fødevarer kan man bekræfte, at virksomhederne ikke længere kan bruge CSR til at øge værdien af deres fødevareprodukter. - Social ansvarlighed er gået hen og blevet en form for lov, som virksomhederne skal rette sig efter. Ellers risikerer de at blive hængt ud i pressen. Flere råvarer kommer i dag fra udlandet og heriblandt også fra udviklingslande, hvor det i højere grad er vigtigt, at fødevarevirksomhederne har en klar CSR-profil, siger Jens Ring, der er seniorkonsulent i Handel og Marketing, Landbrug & Fødevarer. 1. CSR – Coorporate Social Responsibility.
Foto: Colourbox. 4
I øjeblikket er der over 208.000 udenlandske arbejdstagere i Danmark svarende til 116.000 fuldtidsstillinger. Heraf udgør østarbejderne omkring 30.000, flest fra Polen. - Kun de færreste havde ventet tusindevis af østarbejdere her i landet efter 2004, hvor Polen og de baltiske lande blev optaget i EU. Men efter at østaftalen ophørte den 1. maj 2009, har der været en kraftig stigning i antallet, og den emigration, vi har set fra Østeuropa, vil fortsætte, spår lektor fra Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen. Han er ved at afslutte en undersøgelse blandt 10.000 private virksomheder, hvor han ser på erfaringer med østarbejdere i Danmark. Det skriver Fyens Stiftstidende. - Det er især polakkerne, der er med til at skabe et nyt dansk arbejdsmarked. Vi har fået en ny potentiel arbejdsstyrke på 17-18 mio. polakker, som ikke har ret langt til Danmark, hvis de vil arbejde.
Danskerne går op i madspild Vi er blevet meget bedre til at købe de rette mængder og genbruge madvarer. Således svarer i alt 50 procent af danskerne, at de har mindsket deres madspild meget eller en smule over det seneste år. I alt 19 procent – og dermed knap hver femte dansker – mener at have mindsket madspildet meget. Det viser en ny analyse foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Stop Spild Af Mad. Unge familier Rapporten viser også, at det særligt er de unge familier, der går foran, mens hjemmeboende ældre børn er de største syndere. - Der er efterhånden rigtig mange danskere, der bekymrer sig om og selv handler, når det kommer til madspild, og det er virkelig glædeligt, siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer. Forklaringen på det mindskede madspild er økonomi – altså at spare penge – den næstvigtigste grund er ’bedre moral, da madspild er uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter’. FRUGT & GRØNT MAJ 2013
KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Ny direktør til Gasa Odense
Øko færdigretter fra bunden
GASA Odense Frugt-Grønt a.m.b.a har ansat Jens Nannerup i stillingen som administrerende direktør med virkning fra 1. april 2013. Jens Nannerup (37), der kommer fra en stilling som kommerciel direktør hos Nord Group A/S i Nyborg, tidligere Kommunekemi A/S, er uddannet agronom og har en HD-eksamen i afsætningsøkonomi. Før Nord Group var Jens Nannerup ansat hos kemikoncernen Cheminova A/S, hvor han i en periode var direktør for JENS NANNERUP. Cheminovas franske datterselskab med bopæl i Lyon. Jens Nannerup afløser Michael Buskbjerg, der i april afsluttede udvalgte projekter for GASA Odense Frugt-Grønt.
To nordjyske ildsjæle har startet egen produktion af økologiske færdigretter, som er kommet på hylderne i Irma og Salling. Det er Edith Agerbo og Kate Bryrup, der sammen med en række landmænd omkring Halkær Ådal har taget springet og stiftet firmaet Halkær Ådal Økologisk ApS. De to kvinder tilbereder hver uge 900-1.200 økologiske færdigretter i køkkenet. - Mad skal smage godt. Og det gør den kun, hvis den bliver lavet fra bunden af gode råvarer. Så vi laver selv det hele – lige fra den oksefond, der skal i, til de grønsager og den sovs, som omgiver kødet, forklarer Edith Agerbo til avisen. Kate Bryrup producerer selv kyllinger og ænder, mens Edith Agerbo er tidligere forpagter på Halkær Kro. Ud over Irma og Salling sælger de foreløbig tre forskellige økologiske færdigretter hos nogle købmænd og specialbutikker. Halkær Ådal Økologisk har også egen webshop.
Professor: Vi skal satse på nicheproduktion Landbruget bør satse på kvalitet og nicheproduktion, siger professor Søren Kjeldsen-Kragh, Københavns Universitet ifølge Landbrugs Avisen til Fyns Amts Avis. - Vi lever i et land med et højt omkostningsniveau og kan ikke konkurrere med lande, der har et lavere omkostningsniveau end os. Vi må forsøge at lave produkter af en kvalitet, der kan afsættes til en højere pris, siger professoren. Han ser tre målsætninger for dansk landbrug: - En god indkomst til landmanden og ordentlige arbejdsforhold til de ansatte. - Landbruget skal levere kvalitetsprodukter. - Landbruget skal tilgodese samfundsønsker som hensyn til naturen, dyreetisk produktion og udvikling af landdistrikterne. Søren Kjeldsen-Kragh er ikke i tvivl om, at de små landbrug gør mest ud af kvalitet, miljøhensyn og økologi, men der er også et økonomisk aspekt: - Indtjeningen er mindre hos de store brug end hos de mindre brug, hvis man ser bort fra landbrugsstøtten, siger han til Fyns Amts Avis.
Gastronomisk hæder En række små fødevareproducenter modtog i begyndelsen af april hædersdiplomer af Det Danske Gastronomiske Akademi for deres indsats på det gastronomiske område i 2012. Det var blandt andre Lene Tvedegaard, som står bag økologiske urter, tomater og ikke mindst chili på Gartneri Toftegaard ved Køge. Mette Meldgaard fra Strynø fik diplom for Strynø Frugthave, der siden 2009 har stået bag økologiske måltidsdrikke uden alkohol, som kan konkurrere med vinene på landets toprestauranter. Drikkene er skabt på nordiske æblesorter og engelske og franske cideræbler. Butikken Hr. Skov i Blåvand blev hædret af akademiet for at sælge lokale delikatesser fra vadehavsområdet og for et dedikeret køkken, der kan nydes på adressen i Blåvand. Endelig var der stor hæder til parret Kyster og Leth for deres arbejde med bogen ' Jagten på den gode smag', hvor de besøger små danske producenter af kvalitetsfødevarer.
HALKÆR ÅDAL ØKOLOGISK – Produktchef Edith Agerbo putter råvarer af egen produktion i gryderne.
Landboturisme med større udbud Landsforeningen for Landboturisme samler nu både overnatningssteder og udflugtsmuligheder på hjemmesiden www.visitfarmen.dk, så det er nemt at kombinere oplevelser og bondegårdsferie. - Mange af vores gæster har efterspurgt udflugter på landet. Interessen for at finde hyggelige tilbud og mindre attraktioner, som adskiller sig fra de store forlystelsessteder, er stigende, siger Alis Jessen, næstformand i foreningen. Så lige nu arbejder den på at få flere attraktioner på hjemmesiden for at udvide tilbuddet til gæsterne. Landsforeningen har nu to kategorier af overnatningssteder: Dem, der er kvalitetskontrolleret og modtager et certifikat og dem med overnatning på enklere præmisser.
Nadia – blomme x kirsebær En krydsning mellem blomme og kirsebær er sidste nye skud på stammen i frugtverdenen. Frugten hedder Nadia og er større end et kirsebær og mindre end en blomme. Frugtkødet har farve som kirsebær, og smagen er sød med både blomme- og kirsebæraroma. Test viser, at holdbarheden er god, skriver growingproduce.com. Hybriden er forædlet i Australien, hvor den er plantet i flere plantager, og hvorfra der er lavet handelsaftaler med England fra januar 2014. Markedsrettighederne ligger hos UNIVEG, der også har aftalt testplantninger med udvalgte kirsebæravlere i Europa.
NADIA. Foto: growingproduce.com.
FRUGT & GRØNT MAJ 2013 5
BESTØVNING
Uden insekter – ingen frugter
Honningbier, humlebier og vilde bier er vigtige bestøvere i stenfrugt. De supplerer hinanden godt i forskellige typer af vejr. TEKST OG FOTO: DR. JÜRGEN LORENZ, DLR RHEINPFALZ OVERSÆTTELSE: LENE BAARTS
Selv om blomster er en forudsætning for at få frugter, giver frugttræer ikke nødvendigvis frugt, selv om de blomstrer. Frugtsætningen påvirkes af mange faktorer – uanset, om det er æbler, kirsebær eller blommer. Grundlaget for udbyttet bliver afgjort i juni-juli året før, hvor blomsterinduktionen finder sted. På dette tidspunkt bestemmes det, om en knop bliver til en blomster- eller en bladknop. For at få gode blomsterknopper med mange frøanlæg og spiredygtigt pollen er en afbalan ceret vand- og næringsstofforsyning samt en lang periode med god fotosynteseaktivitet også vigtig efter høst. Bestøvningen skal sikres Første skridt i dannelsen af frugt er bestøvnin6
gen, hvor der sker en overførsel af pollen, primært med hjælp fra insekter. I tidligt blomstrende frugtarter som sødkirsebær og blommer er det vigtigt med tilstrækkelig bestøvning. Dagstemperaturen er ofte lav, når træerne blomstrer. For at få et økonomisk rentabelt udbytte i stenfrugt, skal 20-60 procent af blomsterne udvikle sig til frugter. Derfor skal der gøres alt for, at bestøvningen bliver så god som mulig. Samtidig skal træerne være velforsynede med vand og næring, så befrugtning og frugtsætning optimeres. Oftest er det insekter som honningbier, humlebier, vildbier samt eventuelt biller og andre insekter, der står for pollenoverførslen. Så snart pollen lander på et egnet støvfang, spirer det, og pollenrøret begynder at vokse ned gennem griflen. Gennem pollenrøret transporteres sædcellen til bestemmelsesstedet. Honningbier, humlebier, vildbier Fordelen ved honningbier er det høje antal individer i familierne, også tidligt om foråret. Når betingelserne er gode – sol og over 12°C – flyver flere tusinde bier ud for at samle pollen eller nektar. Alternativt kan man købe humlebier, for eksempel familier på 100 individer per familie. Humlebier flyver i modsætning til honningbierne, også når forholdene er mindre gunstige (over 6°C). De flyver med betydeligt færre antal individer, men de flyver kontinuerligt. Specielle vildbiarter som Osmia cornuta og O. bicornis flyver også under blomstringen. De
SØDKIRSEBÆR OG BLOMME
BI – Bier er suveræne til at overføre pollen, når vejret er lunt og godt. Da blomstringsperioden i stenfrugtkulturer normalt falder tidligt, hvor temperaturen er lav, kan det være svært at få bierne ud af staderne.
samler især pollen, så de kan også bruges til bestøvning. Temperaturen har stor betydning Pollenrørsvækst og befrugtning er meget temperaturafhængig. Pollen fra stenfrugtkulturer spirer ganske vist ved lave temperaturer (5-7°C ), men vokser kun meget langsomt, så de først når ægcellen efter 10-12 dage. Ved temperaturer på 18-20°C nås ægcellen derimod allerede efter tre-fem dage. Jo hurtigere pollenrøret når
HUMLEBI – Humlebier er gode til at overføre pollen – selv når bierne synes, det er for koldt til at flyve. Derfor er humlebier gode som supplement til bistader i sødkirsebær og blommer. FRUGT & GRØNT MAJ 2013
BESTØVNING
frøanlæget, jo større chance er der for, at ægcellen stadig er i stand til at blive befrugtet og til, at der bliver dannet frugt. Så når temperaturen er lav i blomstring, er det især vigtigt at få bestøvet den enkelte blomst så hurtigt som muligt for, at befrugtningen kan nå at finde sted. I tabel 1 ses temperaturens indflydelse på hastigheden af pollenrørsvæksten og befrugtningen og dermed direkte på udbyttet i blommer. Jo lavere temperaturen er i blomstringstiden, jo senere når pollenrøret ægcellen, og jo dårligere er frugtsætningen. Eller sagt på en anden måde: Moderate til høje temperaturer og godt vejr betyder som regel store udbytter. Sætning på 52 procent i sorten Ortenauer og 19 procent i Cacaks Schöne vil typisk være fuldt udbytte i de to sorter. Tyske forsøg med frugtsætning På forsøgsstationen DLR Rheinpfalz er der lavet forsøg med bestøvning af sødkirsebær med humlebier og honningbier. For at besværliggøre adgangen for de udsatte insekter blev der trukket et net med maskebredde 0,7 centimeter hen over markerede grene. Frugtsætningen i disse net blev sammenlignet med frugtsætningen på grene uden net. Under nettet lå frugtsætningen i gennemsnit på 25 procent af frugtsætning udenfor nettet Disse resultater viser tydeligt, at det er en stor fordel af sætte bestøverinsekter ind i planta gerne. I området Rheinland-Pflaz bliver avlerne anbefalet at sætte mindst fire bifamilier ind per hektar i sødkirsebær. Firmaet Koppert, som opdrætter humlebier, anbefaler tre-seks trippelstader per hektar, hvilket svarer til 9-18 enkeltfamilier. For vildbien Osmia anbefales 1.000 til 1.500 individer per hektar. Udnyt alle muligheder Da vejret ikke kan forudsiges under blomstring, er det vigtigt at benytte sig af alle muligheder for en god bestøvning. Ved perfekt vejr er honningbier tilstrækkelig, men i køligt, overskyet eller lidt blæsende vejr, er der fordel af humlebier. Vildbier har også betydning på grund af deres effektive pollenindsamling. n Tabel 1
BITÆT NET – Bier og humlebier har ikke mulighed for at komme igennem nettet og foretage bestøvning. På den måde har tyske undersøgelser vist, hvor stor betydning bier og humlebier har for frugtsætning. Antal frugter per grøn 45 0 m (tæt på kolonien) 40
10 m 20 m
35
30 m 40 m = (begyndelsen af rækken)
30 25 20 15 10 5 0 Beskyttet af net
Fri bestøvning
Figur 1. Frugtsætning i sødkisebærsorten Kordia efter bestøvning med honningbier og humlebier, 2006. Resultater af en trærække.
Blomstringstemperaturens indflydelse på frugtsætningen hos blomme efter håndbestøvning i tre år med meget forskellige temperaturforløb (Lorenz 2000).
1996 1997 1998
Antal dage til Antal dage til Antal dage til Frugtsætning Frugtsætning Frugtsætning pollenrørsvækst pollenrørsvækst pollenrørsvækst
Ortenauer x Cacaks Schöne
5 dage
51,9%
> 14 dage
6,8%
> 15 dage
13,1%
Cacaks Schöne x Ortenauer
7 dage
18,9%
> 14 dage
1,6%
12 dage
5,3%
Temperaturforløb de tre år: 1996: Gennemsnitlig dagtemperatur i to meters højde10-18°C, minimum nattemperatur ved jorden -2°C i to dage. 1997: Gennemsnitlig dagtemperatur i to meters højde 4-12°C, minimum nattemperatur ved jorden -6 til -8 °C i en længere periode. 1998: Gennemsnitlig dagtemperatur i to meters højde 2-14°C, minimum nattemperatur ved jorden -2 til -6 °C i fem dage.
FRUGT & GRØNT MAJ 2013 7
Vil du læse mere...? nt e m e n n o b a l ti s Be RØNT G & T G U R F å p t e r e v le t e d la b å og f sse a k t s o p in d i e t k dire
Bestil bladet >> KLIK HER << -eller kontakt Solveig Sjørring: T: 87 40 66 07 M: sls@vfl.dk