Dansk Løgavl nr. 1 2019

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Nr. 1 - marts 2019 - 65. årgang

DANSK LØGAVL

Lentagran-2 180x254:Nordisk Alkali

23/11/18

12:24

Side 1

Ukrudtsbekæmpelse i løg

Opfølgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring Bekæmper bredbladet ukrudt Anvendes i system med jordmidler Gentagne behandlinger fremmer effekten

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

Nordisk Alkali Anemonevænget 2 4330 Hvalsø Tlf. 4649 1171 info@nordiskalkali.dk www.nordiskalkali.dk ●

●

●

●

DANSK LØGAVL Nr. 1 - marts 2019 - 65. årgang

Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Formand: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 E-mail: pkl@hortiadvice.dk Redaktør af »DANSK LØGAVL«: Konsulent Stig F. Nielsen HortiAdvice Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 E-mail: sfn@hortiadvice.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Hans Ingemann Nielsen Maglehøjvej 24, Varpelev 4652 Hårlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60

”Det er i dag et vejr, et ……….”

Så er vi i gang med 2019! Et fantastisk ”vintervejr” med 15 grader i skyggen.

Vi må håbe, at det ikke bliver starten på en unormal vækstsæson, det har vi ikke fortjent endnu engang. Lad os alle håbe på en ”normal” vækstsæson, hvor vi kan vise, hvad vi kan.

Afsætningen af løg går strygende. Alt kan sælges til rigtig gode prise. Der er faktisk ikke et eneste nordeuropæisk marked, som ikke ønsker at købe løg af os. Fantastisk!

2019 bliver igen et spændende år, hvor der kan blive vendt op og ned på meget. Før sommerferien er der valg til Folketinget. Der er nok af partier at stemme på, så husk at få alle folk op af sofaerne, det bliver et tæt løb. Med et regeringsskifte vil der komme en ny dagsorden, hvor vi meget nemt kan blive stillet over for en række ændringer, som vil kræve, at vi skal tænke anderledes.

Men husk: Det er ikke den stærkeste eller den største, som overlever, det er den, som kan tilpasse sig!

Markerne ligger klar til, at vi på ny kan etablere dem med de flotteste, største og mest ydedygtige sorter, som gerne skulle give laderne fulde til september.

Før vi når dertil, har vi en lang og slidsom vækstsæson foran os, hvor vi på de enkelte bedrifter igen skal gøre det ypperste for et godt og bæredygtigt resultat.

Mange mennesker vil igen ’kaste’ deres øjne på os, når vi dyrker jorden, men vi kan alle ranke ryggen og stolt sige: Vi brødføder Danmark med friske løg hver dag. Så husk, at hvis den skeptiske bybo kommer forbi og rynker næsten eller hilser med den lange finger, så stop op og tal med ham. Vi kan ikke elske dem, som vi er uenige med, men vi kan elske det, vi gør.

Vi går en tid i møde, hvor naturen og afgrøderne går fra slowmotion til highspeed. Nyd det, og husk de gode dage, hvor ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr, o søde vår, så er du atter nær” - en bekræftelse på, at vi har et job som rigtige mange ville være misundelige på, hvis de blot vidste, hvor godt vi har det - trods alt.

Med de ord vil jeg ønske alle en god vækstsæson.

Jens Kristian Kjeldahl Samsø

Henrik Petersen Hasmark Vestergaard Hasmarkmosen 10, Hasmark Mark 5450 Otterup Tlf. 64 87 19 87 Mobil 20 25 40 10 Gdr. Hardy Hansen Møllevej 36, Tornemark 4262 Sandved Mobil 30 28 15 06

Indhold:

Gdr. Claus B. Jacobsen Orelundsvej 30 5610 Assens Tlf. 64 79 19 66 Mobil 21 64 96 10

• Firmaernes to minutter

Forsidefoto: Årets Løgavlere 2018: Gram Slot, som vandt den økologiske del af konkurrencen, ved driftsleder Kristian Kragelund, og Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, som vandt prisen for fjerde gang.

Foto: Stig F. Nielsen.

ISSN 1904-9374

• Hvordan får vi stoltheden tilbage?

• Danmarks – måske – dygtigste løgavler

• Mørke skyer i baggrunden!

• Eksportkvalitet af spiseløg – et nyt projekt

• Årets dygtigste løgavlere

• Hvad gør vi med løgfluen?

• Økologiske rødløg vandt kvalitetskonkur-

• Tidlig varsling af lagerråd i løg

rencen • Formandens beretning • Årets regnskab • Kvaliteten skal altid være 100 procent i orden!

Læs mere inde i bladet...

• Kalender • Nyt om navne

Årsmødet 2019

Hvordan får vi stoltheden tilbage? Årets debatemne på Avlerforeningens af Danske Spiseløgs årsmøde, som blev afholdt i Vejle den 28.-29. januar, var ’Hvor blev landbrugets stolthed og gode image af – hvordan kommer det tilbage?’, hvor fire personer hver gav et oplæg som basis for den efterfølgende debat.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen HortiAdvice sfn@hortiadvice.dk

Årsmødet i Avlerforeningen af Danske Spiseløg er fuld af gode traditioner og holdepunkter. Bestyrelsen havde dog besluttet at prøve at ”ryste posen lidt” i år og flytte det årlige tema fra eftermiddagen på årsmødets første dag til anden dagen umiddelbart efter Generalforsamlingen.

Igen i år dannede Vejle Center Hotel rammen for årsmødet, som blev afholdt den 28.-29. januar, med knapt 70 deltagere.

De faglige indlæg Dagen startede med en række faglige indlæg: • Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, havde desværre ikke mange gode nyheder med sig indenfor planteværnsområdet, tværtimod – hvilket du kan læse nærmere om i en separat artikel.

• Karina Frandsen, HortiAdvice, holdt et meget engageret indlæg om et flerårigt projekt, ’Sund jord – sunde planter’. Formålet med projektet er at øge jordens frugtbarhed og dermed øge udbytte og kvalitet af produkterne. Dette skal gøres ved at formidle viden og demonstrere brugen af grøngødninger og efterafgrøder. Specielt grønsagssædskifter er udfordret på jordens frugtbarhed, idet jordene bearbejdes ofte og intensivt, der er meget – og ofte tung – trafik henover jorden, og grønsagerne efterlader generelt ikke meget organisk materiale i jorden. Demonstration af efterafgrøder foregår på et areal ved Gyldensteen Gods, hvor der i efteråret 2018 var et meget velbesøgt arrangement. Man kan læse mere om projektet og delresultater på HortiAdvice’s hjemmeside under Projekter  Projekter 2019 støttet af Promilleafgifts- eller Produktionsafgiftsfonden  Sund jord, sunde planter.

• Gunilla Persson, Nordisk Alkali, orienterede om de svenske løgavleres erfaringer med brug af

ukrudtsmidlet Lentagran - læs mere under ’Firmaernes to minutter’.

• Heine Hylleberg, Grimme Skandinavien, fortalte om separering af sten, fugtige jordknolde og ukrudt fra løg ved hjælp af luftstrøm, det såkaldte AirSep-system, som både er meget effektivt og ekstremt skånsomt. Kan både være monteret på optageren eller som en separat maskine ved fx læsning af lastbiler, storkasser mv. Derudover orienterede Heine om, at Grimme i år kan fejre 100-års jubilæum med dertilhørende tilbud om prisnedslag eller en tur til USA ved køb af ny Grimmemaskine.

• Jørn Nygaard, AU Årslev, havde et indlæg om projektet bedre eksportkvalitet af løg – læs mere i en separat artikel.

• Søren Trads Møller, Yding Smedie og Maskiner, kunne berette om flere nyheder blandt andet en George Moate Tillerstar stennedlægningsfræser og Dewulf indlagringsudstyr – læs mere under ’Firmaernes to minutter’.

• John Constable, Allium Seed UK Ltd, redegjorde for udviklingen indenfor forædling, etablering af afgrøder, teknik, høst, lagring og salg på det engelske grønsagsmarked i perioden 1979-2019 med fokus på tre afgrøder: løg, kål og gulerødder.

På de lige knapt 40 år er anvendelsen af F1hybrider steget markant, fra fem procent til 95 procent i løg og fra nul til 95 procent i gulerødder.

Blandt fordelene med hybriderne kan nævnes, at afgrøderne er mere ensartede og giver et større salgbart udbytte. For sortsejerne er det nemmere at beskytte F1-sorterne og dermed generne, og de kan samtidigt levere såsæd med en bedre kvalitet.

Første dag sluttede af med kåring af vindere af årets løgkonkurrence henholdsvis kvalitetskonkurrencen, som begge er nærmere beskrevet i separate artikler.

Hvordan får vi stoltheden tilbage Anden dag startede med ’Årsmødets vigtigste punkt’, som formanden Jens Kristian Kjeldahl kalder generalforsamlingen – med et stort smil!

Sidste punkt på Årsmødets dagsorden var debatpunktet med overskriften ’Hvor blev landbrugets stolthed og gode image af – hvordan kommer det tilbage?’

Bestyrelsen havde inviteret fire vidt forskellige personer til hver at komme med et oplæg til en efterfølgende diskussion, og de fire greb udfordringen meget forskelligt an: • Jørgen Lund Christiansen, journalist • Per Kristensen, virksomhedsrådgiver og selvstændig landmand (vuca.dk)

Årsmødet 2019 • Kristian Herlufsen, Samvirke (samvirke.dk) • Iben Krog Rasmussen, Tænketanken Frej (taenkfrej.dk) Gå selv i offensiven!

Jørgen Lund Christiansen: En udfordring er, at der ikke er landbrugskyndige medarbejdere på aviser, radio og TV i dag.

Jørgen Lund Christiansen mente, at det gode image stadigvæk er der – så snart man kommer uden for landets grænser. Og der er stadigvæk stolthed i dansk landbrug men samtidig frustration over nogle kredses vedvarende udfald mod erhvervet. Udfordringen er blandt andet, at der ikke længere er landbrugskyndige medarbejdere på aviser, i radio og TV, og så er der kun få stemmer i landbruget. Derfor er der kun én vej frem, nemlig at landbruget selv må gå mere i offensiven med faglige, forståelige informationer.

forside i oktober 2017 med overskriften ’Sprøjtegift er hverdagskost’ og det berømte foto af en forbruger, som sidder i overtrækstøj, handsker og gasmaske ved en tallerken salat. Baggrunden for at provokere var blandt andet, at forbrugerne grundlæggende er skeptiske over for pesticider og ikke ønsker at blive konfronteret med risiko, når de spiser.

Forsiden skabte en enorm debat, og nogle steder blokerende landmænd ligefrem Coops butikker.

Problemet var, at mange ikke havde læst artiklen ordentligt igennem og havde set de tre positive sætninger i artiklen, som fremhæver dansk landbrug.

Kristian undrede sig faktisk over, at han kun var blevet kontaktet af én landmand omkring artiklen.

Kristian Herlufsen, Samvirke: Forbrugerne er grundlæggende skeptiske over for pesticider.

Kristian påpegede, at landbruget var nødt til at forholde sig til, hvad det er, forbrugerne ønsker, hvilket blandt andet er færre eller ingen pesticidrester i fødevarer. Samtidigt er der ingen betalingsvillighed for det, varen skal bare være i orden. Dog ses der en lille betalingsvillighed for frugt og grønt, som ikke er sprøjtet med pesticider.

Gå ind i kampen!

Per Kristensen, Vuca: En virksomhed skal have en stærk og tydelig mission.

Per Kristensen, Vuca, gav et par eksempler på, hvor man kunne møde stolthed i branchen, og hvilke forudsætninger, der skal være til stede. Det er ikke nok, at man har en stærk indtjening baseret på en sund forretningsmodel samt et stærkt drive for at udvikle virksomheden og forretningen, der bringer en på forkant. Indtjening og en stærk vision er ikke nok til at sikre stolthed og et godt image: Virksomheden skal have en stærk og tydelig mission, så den hele tiden bidrager og spiller positivt ind i forhold den aktuelle sumfundsdagsorden.

Forbrugerne vil ikke pesticider Kristian Herlufsen, Samvirke, indledte med at redegøre for baggrunden og reaktionerne på Samvirkes

Iben Krog, Tænketanken Frey: Se udfordringerne omkring bæredygtighed som en kæmpe mulighed.

Iben Krog, Tænketanken Frey, mente, at stolthed er noget, landmænd kun selv kan skabe. Hun ved godt, at landbruget står foran sindssyg mange udfordringer, især indenfor klima og bæredygtighed, som skaber større usikkerhed overfor produktionen samtidig med, at forbrugerne stiller større krav. Danske landbrugsvarer er bedre end alle andre, vi er bedre til at producere: Bruger færre pesticider, har sporbarhed osv. Så i stedet for at blive irriteret, skal landbruget set udfordringerne omkring bæredygtighed som en kæmpe mulighed for at gøre tingene lidt bedre og mere bæredygtigt foran hele verden. 75 procent af den danske landbrugsproduktion bliver eksporteret!

Så i stedet for at sidde og opleve, at alle er hårde ved en, så gå ind i kampen: - Jeg tror på, at I går en frem-

Årsmødet 2019 tid i møde med stolthed. Når I selv har mod, selvrespekt og stolthed, kan danskerne heller ikke andet end at være stolte af Jer. Jens Kristian Kjeldahl styrede som sædvanligt den til tider livlige debat.

Dato og form for næste års årsmøde fastlægges ved næste bestyrelsesmøde den 16. marts.

Genvalg til alle i bestyrelsen Der var genvalg til de tre, som var på valg i år: Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, Claus B. Jacobsen, Assens, og Hardy Hansen, Tornemark. Bestyrelsen konstituerer sig på bestyrelsesmødet den 16. marts 2019.

Debatten var ofte - om ikke hård - så meget livlig.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til ASA-Lift for sponsering af drikkevarerne til middagen.

Planteværn i spiseløg Planteværn i spiseløg 2019 version I per 1. marts 2019 er udsendt med Løgnyt nr. 1. Hvis der sker ændringer i løbet af sæsonen, bliver den redigerede udgave sendt ud sammen med Løgnyt.

DTE.pdf

1

12/02/2019

13.02

Brug for storkasser storkasser i 2011?

2019?

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Banevej 3 Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251 www.dte.dk - mail:dte@dte.dk

Der blev lyttet grundigt til de fire meget forskelligartede oplæg. Årsmødet 2019 Alle præsentationerne fra Årsmødet er sendt ud per mail til alle medlemmer i Avlerforeningen af Danske Spiseløg. En del af disse mails er kommet retur, fordi der ikke var nok plads i ’postkassen’.

Hvis du gerne vil have præsentationerne, kan du kontakte Solveig Sjørring på sls@hortiadvice.dk.

Mørke skyer i baggrunden!

Situationen omkring plantebeskyttelsesmidler til løg er ikke blevet bedre i forhold til sidste år – snarere tværtimod.

Peter Hartvig, Aarhus Universitet, Flakkebjerg Peter Hartvig, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, kom ikke med Årsmødets mest opløftende indlæg, da han gjorde status over situationen omkring plantebeskyttelsesmidler til løg.

- Tilvejebringe noget nyt, det bliver der ikke meget af, det bliver nok snarere en gentagelse af det, jeg sagde sidste år. Jeg har været med i den her branche i næsten 30 år, og jeg må sige, at der altid har været mørke skyer, når man taler om plantebeskyttelse, men vi har altid kunnet finde løsninger. Nu er vi kommet til et sted, hvor det er meget svært at pege på alternativer til de ting, der forsvinder. Jeg synes, det ser lidt mørkt ud, konstaterede Peter Hartvig.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk

Slut med bejdsemidlerne For bejdsemidler til løg udløber godkendelse til anvendelse og opbevaring af fibronil (Mundial) per 31. marts 2020, det vil sige, at man gerne må så løg behandlet med fibronil i 2019 – men ikke i 2020. Også godkendelsen på thiram udløber nu med et forbud per 31. januar 2020.

Peter Hartvig havde ingen bud på, hvad løgavlerne kunne bruge som bejdsemiddel i fremtiden! Konsekvensen bliver, at landmændene kommer til at sprøjte mere i fremtiden, når løgene fx ikke kan bejdses mod løgfluer.

• Fenix (aclonifem) er kandidat til substitution men er godkendt til 31. juli 2022.

• Glyphosatprodukterne er i farezonen, men aktivstoffet er p.t. godkendt til den 15. december 2022. Om midlet er i handlen om fem år, sætter Peter spørgsmålstegn ved, da glyphosat rent politisk går en svær fremtid i møde.

• Reglone m.fl. (diquat) er nu afklaret med et forbud per 4. februar 2020, det vil sige, at det er sidste år i år.

• Situationen omkring bromoxynil (Xinca, Maya, Buctrilnil EC 225) er mere alvorlig, idet aktivstoffet er indstillet til ikke optagelse på Annex 1. Processen er forsinket, hvilket giver en lidt længere frist, men det bliver nok ikke godkendt igen!

• Foreløbig er Focus Ultra til rådighed, men aktivstoffet mistænkes for at være hormonforstyrrende.

• Matrigon SG har udfordringer med udvaskning, hvorfor der er krav om plantedække ved sprøjtning.

• Lentagran fik ny godkendelse i 2017 og er godkendt indtil 2031.

• Select 240 EC er stadigvæk ramt af forbud, der er søgt om dispensation til sæsonen 2019.

Ukrudtsmidler status quo Situationen omkring ukrudtsmidlerne er den samme som sidste år: • Stomp CS (penmedithalin) er i vælten p.t. på grund af mistanke om øget risiko for børneleukæmi hos børn, som bor i nærheden af behandlede marker. Produktet er p.t. godkendt til den 31. januar 2020.

• Boxer (prosulfocarb) er i vælten på grund af stor fordampning af aktivstoffet efter udsprøjtning.

Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det får?

Svampemidler vil forsvinde Indenfor svampemidlerne er der flere aktivstoffer, som er på vej ud.

• Der er søgt om ny dispensation til Acrobat New (dimethomorph + mancozeb) for brug i 2019. Der er fortsat usikkerhed omkring mancozebs fremtid.

Derimod er det nok sikkert, at godkendelsen på dimethomorph ikke forlænges.

• Amistar/Mirador 250 SC har fået nye godkendelser i 2018, hvorved godkendelse til brug i løg for-

• •

• •

• • •

svandt! Derfor må man kun bruge disse produkter med etiketter fra før 22. februar 2018 henholdsvis 23. maj 2018.

Cabrio Duo (dimethomorph + pyraclostrobin) indeholder også dimethomorph, så samme situation som for Acrobat Duo. Ortiva Top fik ny godkendelse i 2018, hvor blandt andet løg ikke længere står på etiketten. Det vil sige, at man kun må anvende produkter med gammel etikette.

Shirlan (fluazinam) skifter navn til Shirlan Ultra – men det det samme produkt.

Signum WG (pyraclostrobin + boscalid) er godkendt p.t., men fremtiden er måske lidt usikker på grund af SDHI resistensproblemer i andre afgrøder.

Switch 62,5 WG’s (cyprodinil + fludioxonil) fremtid er måske usikker, idet aktivstofferne er kandidater til substitution Serenade ASO er godkendt til økologisk brug og må anvendes op til seks gange mod løggråskimmel Armicarb 85 SP er godkendt til økologisk brug og må anvendes op til seks gange mod løg ringplet

Insektmidlerne Der er p.t. en håndfuld insektmidler godkendt til brug i løg: • Aktivstoffet lambda-cyhalotrin (Karate 2,5 WG) er godkendt i EU til 2023, men da det er et pyrethroid er fremtiden usikker. Karate 2,5 WG får navneskift til Lamdex, og det er p.t. usikkert, hvilke afgrøder der kommer på etiketten.

• Biscaya OD 240 er et neoniktionid.

• Movento SC er godkendt frem til 2025 • Dipel DF og Spruzit Neu må anvendes i økologisk produktion, førstnævnte mod sommerfuglelarver, sidstnævnte mod bladlus og trips.

Stor usikkerhed Spirehæmningsmidlet Antergon MH er godkendt frem til 2031, men under betingelse af nye data.

Overordnet set er der stor uvished om mange aktivstoffers fremtid. Vigtige aktivstoffer som bromoxynil og dimethomorph forventes ikke at blive godkendt – og der er ingen væsentlige nye stoffer på vej!

100% Kvalitet - 100% Hazera d

Firmo F1 Contado F1

he

Retano F1 Dormo F1

Ny

Paradiso F1 Centro F1

Kontakt for flere oplysninger: Steen Moller Madsen E-mail: steen.moller.madsen@hazera.com Tel: +45 40 36 02 37 Hazera Seeds B.V.

ADV Hazera Onion Denmark 2016 185x125.indd 1

+ 31 162 690 900

www.hazera.com

4-10-2016 12:20:37

Årsmødet 2019

Firmaernes to minutter

ny flydende molybdæn, BioMo 120, begge til konventionel landbrug.

Traditionen tro fik de firmaer, som havde udstilling på Avlerforeningens af Danske Spiseløgs årsmøde, hver to minutter til at præsentere virksomheden og nyheder.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen Hortiadvice sfn@hortiadvice.dk Der er mange faste traditioner ved Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøder, en af dem er, at de firmamedlemmer, som har udstilling med til årsmødet, hver får to minutter til at fortælle om virksomheden og om nyheder. Rammerne var lidt ændrede i år, idet der allerede var dækket op med rugbrødsmadder i lokalet, så spisningen skulle overstås først. Mens der blev smurt nogle ekstra stykker smørrebrød, styrede foreningens sekretær Peder Krogsgård, HortiAdvice, de to minutter med hård hånd ved hjælp af et gult og et rødt kort, når der var gået 1½ henholdsvis 2 minutter. Nogle firmaer brugte kun en mindre del af deres tid, mens andre – og ofte gengangere – udnyttede tiden til det yderste, og der blev brug for det røde kort et par gange.

Bionutria Jens Bak Andersen fortalte, at Bionutria havde tre nyheder: Flydende bor, der er godkendt til økologi, så de dermed nu har både en flydende mangan – BioMangan 170 ECO – og en flydende bor - BioBor 150 ECO - til økologisk brug. Jens Bak Andersen fremhævede de store sundhedsmæssige fordele, der er ved at bruge flydende produkter i forhold til pulver. Så er der kommet en ny flydende zink, BioZink 115, og en

Hazera Steen Møller Madsen fremhævede en ny sort, Haz 37-117, som er blandt de mest lagerfaste løg, der findes, men som er en uge tidligere end andre sorter, noget som har været efterlyst. Så har Hazera to nye rødløg nummersorter, 111 og 222. De er specielle ved, at de er langt tidligere end den anden sort, de har på markedet, Retano, faktisk 10 dage tidligere, hvilket er ganske usædvanligt. Der er frø til rådighed af den ene sort.

Hazera har tre løgskimmelresistente sorter, rigtigt spændende, herunder en rød der har nummer Haz 123, hvor der desværre er begrænsede frømængder til rådighed, men der er mulighed for at få den afprøvet herhjemme. Derudover har de yderligere to skimmelresistente sorter, som ikke er det, man normalt kalder ekstra langdagsløg men langdagsløg, så de skal ikke sås alt for tidligt. Erfaringerne har vist, at de sagtens kan dyrkes uden problemer. Så har Hazera to nye sorter 116 og 119, hvor der er stort set ikke frø til rådighed.

Haarby Smedie & Kunstsmedie ApS Mikael Christiansen fremhævede et par nyheder, blandt andet en ny generation computere til blandt andet

Årsmødet 2019 overvågning af såmaskinerne. Monosem MS er kommet med en ny rækkesektion, som giver mulighed for at have skiveskær og er forberedt til rækkeafblænding.

Har kraftige chassisfjedre, så den kan komme i jorden under vanskelige forhold, og der er et stort udvalg af forskellige trykruller.

Der er kommet en ny Monosem MG plus e-drive med elstyring og elmotorer. Den fås også med cleanoutsystemet som på MS’eren. Monosem har også en ny radrenser med et nyt styringssystem.

Nordisk Alkali Thorkild Amby havde taget lidt materiale med omkring Lentagran. Udover Lentagran har Nordisk Alkali et par andre produkter: Shirlan, Dithane og Antergon.

Der har været lidt forvirring omkring Shirlan. Produktet har været udsolgt, og kom så til at hedde Winby og blev forhandlet af Nordisk Alkali i stedet for Syngenta. Produktet hed kun Winby i en kort periode, fordi Nordisk Alkali ikke havde adgang til Shirlannavnet på det tidspunkt. Fra i år hedder produktet Shirlan Ultra og er identisk med Shirlan og Winby.

Den gamle Shirlan (1-210) må ikke anvendes eller opbevares efter den 30-11-2019.

Thorkild Ambys kollega, Gunilla Persson, fortalte senere på dagen om brugen af og erfaringerne med Lentagran i Sverige. Blandt anbefalingerne kan nævnes: Anvendes på små ukrudtsplanter (2-4 bladstadiet (BBCH 12-14)), sprøjt med korte intervaller, sprøjt når temperatur over 10 grader men pas på høje temperaturer. Sprøjt tidligt på dagen, så der er mange lyse timer efter behandlingen. Sprøjt med 3-400 l vand, sprøjt på tørre blade, og midlet er regnfast efter to timer. Vær opmærksom på, at der bør være et veludviklet vokslag på løgene, så pas på ved dækning, lave temperaturer og regn samt nattemperaturer under 2 grader.

Northern Greens Palle Lund præsenterede Northern Greens som et handelsselskab, der tilbyder salg af grønsager til eksport. Der havde været begrænsede mængder løg til rådighed i år, så de håber på den næste sæson. Virksomheden er flyttet over i nye omgivelser i Dandy Business Park i Vejle, og der er kommet et par nye kolleger. Derudover har virksomheden etableret sig med et kontor i Italien, ligesom de har et i Spanien.

Palle opfordrede til, at man kiggede forbi deres stand på Fruit Logistica i Berlin i uge 6.

- Det ser ud til, at nogle af vores nærmarkeder kommer til at mangle løg, så hvis I har nogle, som I har lyst til at sælge, så står vi klar, der er ingen tvivl om, at priserne er attraktive, konstaterede Palle Lund.

ASA Lift Kristian Nielsen, som har været i ASA Lift i 25 år, fortalte, at Uffe Jensen havde valgt at søge nye udfordringer, men heldigvis indenfor Grimme-koncernen, nemlig salg af sukkeroermaskiner i Skandinavien.

ASA Lift er ejet 70 procent af Grimme Tyskland. Man har fra i år valgt at udvide samarbejdet yderligere for at få flere fælles fordele. Grimme har fabrikker i Tyskland, USA og i Kina. Derfor har det været nød-

Årsmødet 2019 vendigt at skifte den velkendte blå farve ud med den røde, ligesom logoet er ændret lidt, så det svarer til Grimmes.

ASA Lift har udvidet en del og har netop afsluttet bygningen af en ny hal på 2.400 kvadratmeter, da det går stærk fremad. Indenfor løg er nyheden en løgaftopper med en del nyt udstyr på, blandt andet en automatisk højderegulering, som fungerer rigtig godt.

Organisk Gødning Christian Bruun har bedste og billigste økologiske gødning: 1,39 krone pr. kilo. Der er en ny rapport, der sammenligner kyllingemøg med alt muligt andet herunder NPK, og de sammenligner 116 forskellige forsøg. Kyllingemøg viser her sin ret! Rapporten kan fås tilsendt som fil.

SeedCom Henrik Jørgensen, præsenterede kort en ny kollega, Jens Rose, som på sigt skal køre på Sjælland. Derudover har SeedCom en række nye løgsorter med, blandt andet Red Walter, en skimmelresistent rødløgssort, der faktisk havde været på markedet i to

år og har været ude mange steder i Danmark. Den skimmelresistente gule sort, Azora, har været ude to år og har gjort det ganske fint. Azora er lidt tidligere end Hylander og har også rigtig gode lageregenskaber. I år afprøver SeedCom den nye sort Hygate, som er Fusariumresistent.

- Som jeg også nævnte sidste år, så er de skimmelresistente sorter ikke kun for økologer! Også konventionelle løgavlere bør kigge lidt på dem - eventuelt som en salgsgimmick for på den måde at skille sig ud i forhold til kunderne. Jeg er helt sikker på, det det er fremtiden, fastslår Henrik Jørgensen.

SofiTrade Onions & Potatoes - Løg er dyre i år, jeg har aldrig i mine 30 år prøvet at sælge løg til den pris – ja, måske i juni - men aldrig i januar. Der er god efterspørgsel og specielt på store løg. Det dårligste, man kan have, er små rødløg, de er svære at omsætte p.t. Hvis der nogen, som har nogle løg, de vil af med, skal de bare sige til. Jeg kender to, som har, men de er ikke ret meget for at lave noget, konstaterede Thorkild Bruun Jensen med et smil – en bemærkning, der gav anledning højlydt latter i lokalet.

SW Horto Anders Christensen, Bayer, fik lov til at præsentere nyheder fra Seminis, som bliver markedsført i Danmark og Sverige af SW Horto. Den helt store nyhed

Årsmødet 2019 er, at Monsanto skifter navn til Bayer, og Seminis er blevet en del af Bayer. Seminis præsenterer tre nye løgsorter: Shakito, Bossito og Packito.

Packito er en middeltidlig sort, der udmærker sig ved at være utrolig lagerfast, vel nok den bedste til lager i Seminis’ sortiment. Shakito er en tidligere sort end Packito, og Bossito, som er en lagersort.

sælges gennem grovvaren. Så laver de vandopløselig gødninger til gødevanding, som bliver solgt gennem Tanggaard i Bjæverskov. Så er der en produktion af flydende gødninger, hvor de udover de gængse typer også laver skræddersyede løsninger, hvis der er nogen, som har behov for det. Yara har en serie af mikronæringsstoffer, som dels sælger gennem grovvarehandlen, dels via en webshop og også direkte.

- Omkring dem kan jeg sige, at det faktisk er markedets billigste. Det er ikke kun noget jeg siger, det er noget VKST (tidl. Gefion) har regnet ud, fortæller Steen Orup.

Til løgene anbefaler han, at man bruger en kvart liter Brassitrel Pro og en kvart liter Gramitrel blandet sammen, det koster ca. 20 kr./ha. Hvis man gør det hver gang, man sprøjter, er man dækket fuld ind med mikronæringssstoffer til løgene. Yara har også et siliciumprodukt. Silicium har virkning overfor stress, som i løgene især kunne være ved tørke og svampeangreb. Produktet har i udenlandske forsøg givet op 15 procent i merudbytte, mens de i et dansk ”forsøj” har fået ni procent merudbytte.

Sønderup Maskinhandel A/S Finn Krebs fortalte, at Sønderup Maskinhandel har solgt Muratori i 25 år i Danmark. Han havde taget materiale med omkring 3 og 4 meter stennedlægningsfræsere, hvor der ikke er sket noget nyt. Det nye er, at Sønderup Maskinhandel A/S blev den bedst sælgende Muratoriforhandler i 2018! De sælger rigtig mange Muratori i form af rotorharver, rotorklippere, slagleklippere og fræsere mv. men mest til anlægsgartnere fra 0,85 til 3 meter bredde.

Yara Steen Orup fortalte kort om sortimentet i Yara: De laver blandet andet faste gødninger, fx 14-3-15, som

Yding Smedie & Maskiner Leif Jensen fortalte kort om virksomhedens løg- og kartoffeloptagere fra Dewulf samt en masse forskelligt indlagringsudstyr fra samme: Hoppere, transportbånd, indlæggere, kassefyldere, field loader mv. Så har Yding Smedie & Maskiner et program, som enhver grønsagsavler kunne tænke sig: Plantemaskiner, enkornssåmaskiner og et bredt sortiment i radrensersystemer.

Søren Trads Møller præsenterede ved et indlæg senere på dagen en nyhed, nemlig George Moate Tillerstar stennedlægningsfræsere: Unik opbygget stennedlægningsfræser, der via stjernevalser, som vi kender fra strenglæggere, sorterer sten og knolde fra jorden. En stor fræserrotor kaster jorden op på stjernevalser, hvor løs jord bliver sigtet igennem valserne, mens sten og knolde bliver lagt ned bag fræserotoren, hvorved ma opnår et bed i høj kvalitet. Maskinen fås i mange opbygninger: 1 -, 2 - og 3 bede, som

Årsmødet 2019 foldbar maskine eller i en fast ramme op til 4 meters bredde. Kamformer, bedformer og forskellige valser bag maskinen er ekstraudstyr.

lagring, samt Lorient, et bredrundt lyserødt/brunt skalotteløg med gode lageregenskaber.

Olssons Frö Poul Erik Ølgaard præsenterede et par nyheder i løg: En tidlig, SG8360 F1, og en med tidlighed som Motion, SG8359 F1. Begge sorter er lidt mere vækstkraftige, så Poul Erik ser frem til at se dem i forsøg, hvordan de klarer sig. Der er også en ny rødløgssort til afprøvning, Red Herald.

Olssons Frö har et bredt sortiment til gartnere og har et frøkatalog med sorterne i. Derudover har de et bredt sortiment i urter til fx efterafgrøder og til sanering. Virksomheden kører ikke så meget i bladninger, man kan selv vælge, hvordan man vil sammensætte arterne efter ens behov.

Grimme Skandinavien Palle Foged kunne fortælle, at Arjen Baars var kommet tilbage og næsten arbejder på fuld tid igen.

Virksomheden Agroweb er gået fallit, men Grimme Skandinavien kører videre med hele programmet.

Palle viste et klimaspyd til måling af temperatur og fugtighed på lagre. Spyddene har været anvendt i forsøg med løg, som Merete Edelenbos, AU, har skrevet en artikel om, Tidlig varsling af lagerråd i løg, bragt i Gartner Tidende nr. 1 2019 og i dette nummer af Dansk Løgavl.

Allium Seed John Constable, som er forædler i Allium Seed, havde taget et par forskellige typer løgsorter med: Red Herald, som er en langdagssort til direkte såning og høst i efteråret og med gode lageregenskaber til langtids-

Opbevaring og lægning af stikløg

Den vigtigste grund til at bruge stikløg til løgproduktion er, at afgrøden er tidligere høstklar end løg dyrket ved direkte såning.

I Holland kan stikløg kun leveres I overensstemmelse med reglerne i stikløgsregulativerne, som kontrolleres af Naktuinbouw.

Men der er også andre fordele. For eksempel, udbyttet ved dyrkning af løg fra stikløg synes at være højere, løgene er større, de har et højere tørstofindhold, og stikløg er bedre i stand til at etablere sig under ringere vilkår end løg dyrket fra frø.

Disse regulativer ligger til grund for Bejo´s og De Groot en Slots Quality Inside-stikløgsprogram.

Stikløg er også mindre følsomme for daglængden end direkte såede løg; derfor kan stikløgssorter dyrkes længere mod nord, end de samme sorter dyrket fra frø.

Quality Inside stikløg bliver opbevaret under optimale lagerbetingelser helt op til det øjeblik de afsendes. Kvaliteten af produktet vil dog forringes, hvis det ikke håndteres korrekt ved læsning, transport og ved ankomst til kunden. Vi anbefaler at benytte klimastyrede lastbiler for at undgå variationer i temperaturen under transporten, da dette resulterer i kondensering i stikløgene. God ventilation og kortest mulig transporttid er meget vigtig.

Efter leveringen skal stikløgene opbevares på et tørt, ventileret og frostfrit lager, helst i ventilerede bokse. Det er også vigtigt at gøre perioden fra modtagelsen af stikløgene til plantning så kort som mulig.

Tabel: Vægt af stikløg (kg) i relation til plantetæthed og stikløgsstørrelse ANTAL STIKLØG PR. HEKTAR Stikløgsstørrelse

Antal løg pr. kg

Størrelse 10/14

625

480

640

800

Størrelse 14/17

350

857

1.143

Størrelse 17/21

200

1.500

Størrelse 21/24

130

Størrelse 10/21 mm

400

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000 1.000.000 1.200.000 1.400.000

960

1.120

1.280

1.440

1.600

1.920

2.240

1.429

1.714

2.000

2.286

2.571

2.857

3.429

4.000

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

6.000

7.000

2.308

3.077

3.846

4.615

5.385

6.154

6.923

7.692

9.231

10.769

750

1.000

1.250

1.500

1.750

2.000

2.250

2.500

3.000

3.500

Du kan brug tabellen til at udregne, hvor mange kilo stikløg du skal plante i de forskellige størrelser.

PLANTNING Fordel stikløgene jævnt. Kør ikke for stærkt. Indstil maskinen omhyggeligt. Brug altid tørre stikløg.

Når du modtager dine stikløg, er det vigtigt at kontrollere, om stikløgene er tørre nok, ellers skal de tørres yderligere i kasser.

Jo tættere du planter dine stikløg, jo tidligere vil løgene være klar til høst. En lavere tæthed vil resultere i en senere modning og større løg.

Tæl stikløgene undervejs i plantningen for at kontrollere plantetætheden. Dæk stikløgene med 3-4 cm jord.

Vi ønsker alle vores kunder en god sæson!

Energivej 7 • 5492 Vissenbjerg • Tlf. 64 47 13 00 • www.seedcom.dk

ÅRETS LØGAVLER

Årsmødet 2019

Årets dygtigste løgavlere Årets dygtigste løgavlere blev kåret på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde. Resultaterne bar præg af den varme og tørre sommer, men for dem, som rådede over rigelig vandingskapacitet, blev der opnået høje udbytter.

Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, vandt prisen som årets løgavler 2018.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard ved Otterup, vandt titlen som Årets Løgavler for fjerde gang i konkurrencens trettenårige historie, mens den økologiske del af konkurrencen blev vundet af Gram Slot ved Svend Brodersen, hvilket var for første gang.

Henrik Petersen kunne dermed fejre sit 25 års jubilæum som løgavler på flotteste vis, da Avlerforeningen af Danske Spiseløg mandag den 28. januar 2019 kårede løgavlerne på foreningens årsmøde, som blev holdt i Vejle.

Afsætningen af løgene sker på det frie marked, hvor to tredjedele af løgene går til eksport via Sofi-Trade ApS og en tredjedel af løgene afsættes på det danske marked via A. F. Nyhuus A/S. - Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de 25 år med løg! Priserne er meget høje, da der mangler løg i hele Europa. P.t. ligger priserne på gule og røde løg på omkring fire kroner pr. kilo, hvilket er en god pris, konstaterer Henrik Petersen.

Henrik Petersen har 80 hektar med løg.

Næsthøjeste udbytte Henrik Petersen vandt med 85,0 ton løg pr. hektar, hvilket er det næsthøjeste udbytte, der er opnået i konkurrencens historie. Det er i øvrigt også Henrik Petersen, der sidder på rekorden, som stammer helt tilbage til 2008. Vinderudbyttet ligger noget højere end i 2017, til gengæld er det meget større spredning mellem top og bund i år, idet det laveste udbytte blandt de otte konventionelle deltagere var 55,1 ton pr. ha.

Henrik Petersen modtog hæderen sammen med et gavekort på 8.000 kroner samt blomster og en vandrepokal. Axel Månsson i Brande blev nummer to med et udbytte på 75,8 ton løg pr. hektar.

Vanding i døgndrift - Løgene kom rigtigt godt fra start i år, såningen var perfekt og fremspiringen god, fortæller Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard om baggrunden for det flotte resultat. – Men vi har også arbejdet i døgndrift i tre måneder med vanding. Da jeg har en stor vandingskapacitet, er løgene vandet optimalt. Årets største udfordring har været at have ressourcer nok til at flytte vandingen 24 timer i døgnet, mandskabet har været brugt godt.

Vindermarken er vandet med i alt 280 mm.

Svend Brodersen og driftsleder Kristian Kragelund, Gram Slot, vandt prisen som årets økologiske løgavler. Årets bedste økologiske løg Gram Slot vandt den økologiske del af konkurrencen med et udbytte på 39,3 ton pr. hektar. På anden pladsen fulgte Axel Månsson Øko med 38,3 ton løg pr. hektar.

- Vi måtte rydde hærdepladsen for sne, da vi modtog løgplanterne i uge 14, fortæller driftsleder Kristian Kragelund med et stort smil. – Her stod de i to uger, før vi kunne plante dem, men siden hen har de haft medvind.

Også her har vandingen krævet store ressourcer, og de økologiske planteløg er vandet med 310 mm i alt.

Ukrudtsbekæmpelsen er en anden ressourcekrævende opgave: De radrenses henholdsvis strigles en gang om ugen, er renset med lugerobotten Robovator en gang og er håndluget en gang.

Udover hæderen modtog Gram Slot et gavekort på 5.000 kroner, blomster og en vandrepokal.

Gram Slot har fem års erfaring med dyrkning af løg, og driftsleder Kristian Kragelund, som modtog prisen, har blot to års erfaring med løg. Ud af Gram Slots 2500 hektar er der 17 hektar med gule løg, som alle afsættes i Rema 1000. Årets konklusioner Ved sin gennemgang af dyrkningsoplysningerne gav konsulent Peder Krogsgård følgende konklusioner for året 2018 for de konventionelle løg: • Vand er en begrænsende faktor. 300 mm er ikke nok! Det er nærmere 350 mm, i 2018 var det 400!

• Vi er kommet op i kvælstof • Jo flere af de udsåede frø, der bliver til gavn, jo bedre • Rigtig udsædsmængde (850.000-875.000 frø pr. ha) • Billigere svampebekæmpelse i 2018 • Der skal bruges dét, der er nødvendigt! Økonomien ligger i at hæve udbytte og salgspris • Ved 50 ton pr. ha koster det 1,22 kr. at producere et kilo løg. I 2017 var prisen 1,28 kr. pr. kg For de økologiske løg var konklusionerne: • Vand er også her den helt store begrænsning • Ukrudtsbekæmpelsen er den store omkostning, og især håndlugning er dyr • Modsat konventionelle er det ingen fordel med mange planter: 650.000 pl. pr. ha • Den rette mængde gødning og især en jævn frigivelse er vigtigt • Ved 20 ton pr. ha koster det 4,92 kr. at producere et kg økologiske løg. I 2017 var prisen 5,90 kr. pr. kg

Konkurrencen Årets Løgavler er sponseret af SeedCom, Hazera, Olssons Frö og SW Horto

Axel Månsson repræsenteret ved produktionsspecialist Christian Toft Christensen, blev nummer to i konkurrencen om at blive årets løgavler 2018.

Poul-Erik Ølgaard (th.), Olsson Frö, overrækker blomster og lykønskninger til Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund, for tredjepladsen i konkurrencen om årets løgavler.

Henrik Sørensen, (th.), SW Horto, overrækker blomster og lykønskninger til Månsson Øko, repræsenteret ved produktionsspecialist Christian Toft Christensen, med andenpladsen i konkurrencen om årets økologiske løgavler.

Årets største løg Bestyrelsen af Avlerforeningen af Danske Spiseløg havde besluttet at aflyse konkurrencen om årets største løg i 2018 for ikke at skabe misforståelser efter de mange meldinger om den meget vanskelige sæson som følge af den meget varme og tørre sommer i 2018.

KVALITETSKONKURRENSEN

Årsmødet 2019

Løgkvaliteten bliver bedømt af løgavlerne selv, frøkonsulenter og leverandører – de største specialister indenfor området.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk

Økologiske rødløg vandt kvalitetskonkurrencen For første gang i kvalitetskonkurrencens syvårige historie vandt et parti økologiske løg fra Månsson Øko prisen som årets flotteste rødløg, mens Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, vandt konkurrencen for de gule løg.

Kvalitet er en vigtig parameter, specielt hvis man vil eksportere sine løg. Derfor fortsætter kåringen af sæsonens flotteste løg for syvende år i træk. Ikke mindre end 16 prøver – otte gule og otte røde, hvilket er rekord – blev bedømt på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde i Vejle. Løgene bliver bedømt af de største specialister indenfor området, nemlig løgavlerne selv, frøkonsulenter og leverandører. Løgene bliver bedømt på skalfarve, skalkvalitet, hårdhed og helhedsindtryk. 36 stemte på de gule løg, 37 på de røde løg.

Kvalitet ikke som forventet - Rødløgene er ikke så pæne som forventet, hvilket skyldes solskoldning. Løgskallerne er stribede med forskellige farver og er lidt rynkede, og løgene kan være lidt brune i toppen. Det har også været en helt usædvanlig sæson i 2018, fastslår løgkonsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice.

Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, blev en sikker vinder i konkurrencen med de gule løg. Skalfar-

ven blev dog kun bedømt som den næstbedste, men de øvrige parametre lå noget over de øvrige, specielt skalkvaliteten blev bedømt højt. Der var et pænt forspring ned til Martin Knudsen, Kærsgaard i Otterup, på andenpladsen. Både Henrik og Martin havde taget Hyfive fra Bejo med.

Vinderen af de røde løg blev Månsson Øko i Brande med et komfortabelt forspring ned til Martin Knudsen på andenpladsen. De tre bedste partier lå stort set ens på hårdheden, men på de tre øvrige parametre lå Månsson Øko markant højere. Det er første gang et parti økologiske løg har vundet kvalitetskonkurrencen. Månsson Øko havde taget Red Lady med, mens Martin Knudsen havde taget Red Tide med.

Martin Knudsen, Kærsgaard, som blev nummer to i konkurrencen om de flotteste gule løg, får overrakt blomster og lykønskninger af Palle Foged, Grimme Skandinavien.

Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, som vandt konkurrencen om de flotteste gule løg, får overrakt blomster og lykønskninger af Henrik Jørgensen, SeedCom. Konklusioner fra 2018-sæsonen Ud fra deltagernes informationer om, hvordan de behandler løgene under høst og lagring, konkluderede konsulent Peder Krogsgård følgende fra kvalitetskonkurrencen 2018/2019: • • • • • • • •

Christian Toft Christensen, Månsson Øko, som vandt konkurrencen om årets flotteste røde løg, får overrakt blomster og lykønskninger af Steen Møller Madsen, Hazera.

Nem frilægning og høst Billig tørring – høj udelufttemperatur God vejring medførte mindre afskalning Solskoldning i røde løg Høst, når løgene er væltet 70-80 procent!

Meget vanding resulterede i meget Fusarium God kvalitet generelt med høj vægt Husk lagerkontrol!

Vinderne af kvalitetskonkurrencen får et gavekort på 3.000 kroner, mens andenpladserne får et gavekort på 1.000 kroner.

Kvalitetskonkurrencen er sponseret af Grimme Skandinavien, SeedCom og Hazera.

Martin Knudsen, Kærsgaard, som blev nummer to i konkurrencen om de flotteste røde løg, får overrakt blomster og lykønskninger af Henrik Jørgensen, SeedCom.

Årsmødet 2019

Formandens beretning Jens Kristian Kjeldahl fremlagde sin beretning for 2018 ved generalforsamlingen og årsmødet i Avlerforeningen af Danske Spiseløg, som blev afholdt den 28.-29. januar på Vejle Center Hotel. Det var formandens sjette beretning, mens det var den femogtredssindstyvende i foreningens historie.

Tekst: Jens Kristian Kjeldahl, formand for Avlerforeningen af Danske Spiseløg, jjk.kjeldahl@samso.com.

Foto: Stig F. Nielsen og Peder Krogsgård

Velkommen til den femogtredssindstyvende generalforsamling i Avlerforeningen for Danske Spiseløg. Jeg er glad for at se så mange ”friske” sjæle, som er klar til det vigtigste punkt i vores forenings vedtægter: Generalforsamlingen.

Dyrkningsåret For 2018 kan jeg kun sige, at det vil blive et år, jeg aldrig vil glemme: Sol og sommer med 72 sommerdage mod 13 styk i 2017 - en kæmpe kontrast! Peder Krogsgård har tidligere gennemgået de vigtigste punkter med sin flotte billedserie.

Vækstsæsonen må nok betragtes som den vanskeligste i min tid som løgavler. Dette dog med ret store udsving mellem de enkelte lokaliteter: Enkelte var heldige at få lidt regn på de rigtige

Jens Kristian Kjeldahl, formand for Avlerforeningen af Danske Spiseløg tidspunkter.

Gennemsnitlig højere sommertemperatur med næsten ingen regn men masser af sol. Rigtigt badevejr men ikke løgvejr! Efteråret viste sig faktisk fra den pæne side med indledende regn, så vi kunne få frilæggeren i jorden og efterfølgende perioder med fint vejr fra første løghøstdag og til slut. Alle avlere fik alle løg i hus i år, de færreste fik dog alle lagre fyldt!

Konventionel produktion Udbyttet i såløgsproduktionen i 2018 var ifølge løgkonkurrencen meget svingende. Vi har alle søgt den bedste plet i marken, og jeg fandt personligt et sted, hvor bonitet og vanding var optimal. Vi er alle blevet målt og vejet, men de reelle udbytter pr.

Årsmødet 2019 hektar er betydelige mindre end konkurrencen viser.

Som helhed er der i 2018 blevet indhøstet en stor del løg med en flot skalkvalitet. Der er der mange, som oplever at have et til to yderskæl frem for to til tre stykker. Alt sammen primært grundet de ekstreme vejrforhold. Den indvendige kvalitet er i en del partier påvirket af vejret med en tidlig indre spiring, så det er godt, at der har været hurtigt aftræk. Økologisk produktion Der har igen i 2018 været et øget salg af økologiske produkter. Vi kan dog også ud af løgkonkurrencen se, at 2018 ikke har været noget let år: Der er store frasorteringer, som ikke kommer til at give avleren bundlinje!

Fusarium har været den helt store udfordring i år med enkelte partier med 50 procent svind, og vi ser en stadig stigende tendens med Fusariumproblemer på det økologiske areal.

Så længe afsætningen er med, så er det til alles gavn. Der er dog set en faldende pris gennem de seneste år. Netop nu afsættes konventionelle og økologiske løg til samme pris! Så hvis der ikke kommer en eksport i gang, frygter jeg en hurtig faldende pris på det danske marked. Det skulle ikke gerne gå som med gulerødderne, hvor der nu opleves en faldende eksport.

Dagligvarekæderne ønsker rigeligt med udbud af økologiske grønsager, og man kunne næsten tro, at Økologisk Landsforening var ansat af detailledet med den netop verserende annoncekampagne i landbrugspressen: Der er behov for mere økogrønt!?

Afsætning af løg Afsætningen har på hjemmemarkedet forløbet ret konstant. Rigtig mange havde løg af 2017høst helt frem til august, og det var en stor hjælp.

Efterfølgende har langt de fleste haft overordentligt svært ved at efterleve de aftaler, som var indgået forud for sæsonen. Det vil betyde en overgang til importløg langt tidligere, end vi har haft for vane de sidste mange år.

Der er som tidligere netop nu udbud på levering af løg fra sommeren 2019 til sommeren 2022. Ved vi noget om dyrkningsforhold i 2022? Nej! Ingen hollandske pakkevirksomheder vil give sig i kast med aftaler, som ligger så langt ud i fremtiden, ingen.

Hvordan skal vi så kunne og få lavet en forretning på det? Med afsæt i 2018 vil jeg stærkt anbefale, at der tages force majeure på vejret. Vejret kan normal ikke være force majeure bagudrettet, men hvis man sikrer sig forud, står man stærkere.

Jeg vil gerne endnu engang slå et slag for, at vi alle tænker os om endnu engang, når et af de såkaldte ”udbud” er i gang. Jeg er sikker på, at det lille ord ’nej’ i nogle sammenhænge vil have den rigtige virkning.

Vi er desværre alt for længe blevet sat i spil, hvor mængde, konditioner, levering og pris er fastsat af køber. Hvor mange steder er det sådan? Normalt sætter køber konditionerne og sælger prisen, nogle omvendt men sjældent begge dele samtidigt.

Derudover bliver vi præsenteret for 120 dages betalingsbetingelser og x procent rabat på vores faktura. Tænk en gang, hvis vi gik ned i Fakta eller Netto, og når vi så fik bonnen ved kassen, siger: Jeg vil først betale til påske, og så vil jeg gerne have 20,00 kroner ekstra rabat, fordi jeg har valgt at handle her! Hvad tror I, at kasseekspedienten, butikschefen eller afdelingslederen ville sige til det?

Ja, vi kender godt svaret: Er du rigtigt klog?

Vi er til grin, at vi finder os i det!

Jeg vil endnu påpege, at produktion af løg er et håndværk, noget som ikke er givet. Det kræver bedst mulig rådgivning, rigtig fokus og en lille smule held, hvis alt skal lykkes.

Rigtig mange af os har tilknyttede erhverv eller produktioner, hvor vi tjener penge, et lille guld æg.

Men hvor længe skal de betale for produktion af løg?

Eksport af løg Det har ikke været noget let eksportår i foråret 2018.

Forårseksporten blev ikke noget at skrive hjem om, og mange løg blev desværre ikke omsat. Men så kom tørken, og efterårssalget har nærmest været euforisk: Alle vil købe løg.

Situation er nu, at alt kan sælges. Her efter jul holder alle, som har frie varer, forsat juleferie. Samtidigt vil alle på eksportmarkedet købe løg, så det er sikkert, at alle partier kan finde den rigtige aftager.

Der tales konstant om mangel på store løg, i alt 1.200.000.000 kilo.

Vi må så se, hvordan vejrliget bliver på den sydlige halvkugle frem til ny høst. Der vil vise, hvor meget hjælp, det kan give til Europa.

Jeg sagde sidste år, at når Indien mangler løg, får vi gode priser i Europa. Jeg havde nok ikke håbet på, at det skulle være på grund af tørken, men det holdt stik i 2018-2019.

Markvandringer Vi har afholdt to markvandringer i 2018. Den første

Årsmødet 2019 den 31. maj, hvor vi på ukrudtsmarkvandringen besøgte Sjælland. Arrangementet blev rigtigt flot besøgt. Vi fik indsigt i både så- og stikløg. Samtidigt fik vi set, hvordan forsøgene passes på Flakkebjerg.

Vi fik også et mindre kig ind i fremtiden, på robotteknologi. Det ser spændende ud, men der er et stykke vej endnu.

Markvandringen står beskrevet nærmere i Dansk Løgavl, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på den, men blot sige sponsorer tak for Jeres bidrag ved besøg og bespisning.

Udlandstur I 2018 gik sommerudflugten til udlandet, hele tre lande på én gang: Østrig, Ungarn og Slovakiet. En tur med en fin blanding af fagligt og mindre fagligt, som gav en vellykket tur. Der var lagt op til, at de respektive fruer kunne komme med på turen. Af en eller anden grund var den indbydelse kun kommet frem til Claus Jacobsen. Så vi havde alle fornøjelsen af at have Claus` Annemarie med, men det var nu heller ikke så ringe endda!

Turen ser beskrevet i Dansk Løgavl, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på den her men blot sige sponsorer en stor tak for deres bidrag ved besøg og bespisning.

På turen fik vi også tid til at afholde en ekstraordinær generalforsamling indkaldt jfr. vedtægterne, med nyvalg og konstituering af formand. Jeg overlevede afstemningen og må derfor aflægge beretningen.

Det politiske klima Så røg Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen ud i kulden. Det er simpelthen utroligt.

I min tid som formand har vi mindst haft én ny fødevareminister pr. år, en syv otte stykker i alt. Nu er det så miljø- og fødevareminister Jakob EllemandJensen, som - uden for referat - er sat til at føre en grøn politik med et rødt flertal i en blå regering.

Det er ikke nemt, men så længe vi kan få lagt mange af de ”farlige” ting til side, så de ikke bliver valgkampsemner, så er det nok ikke så dårligt endda.

Vi har igen fået en vis anerkendelse fra flere sider i det politiske spil, vores statsminister fra ”Græsted” kom til Agromek. Flot - og tak for det!

Hvad har de politikere nu at holde sig til: Faglighed, populistiske vinderemner, stemmer, skatter, indtægter, fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed osv. De bliver bombarderet med emner. Politikere (levebrødspolitikere) er dér, hvor der er stemmer.

Sidste år ”manglede der 4 milliarder kroner grundet dårlige priser”. I år ”mangler der 6½ milliard kroner grundet tørken”. Hvad skal politikerne så tænke? Kan dansk landbrug reddes med en så skrøbelig økonomi?

Vi fik en tørkepakke; ja en tørkepakke. Man kan godt se, at mange politikere går i ”genbrugsbutikker”.

De ved simpelt hen ikke, hvordan der er ude på landet, når det ikke regner. Man kan jo altid finde et godt tilbud. Dansk landbrug fremkom med nogle beskedne ønsker til tørkepakken: Afskaffelse af pesticidafgiften, fjernelse af ejendomsskatter og gebyrer. Det kunne der desværre ikke være tale om, for det ville i forhold til EU være konkurrenceforvridende. Javel! Ophævelse af en særskat i Danmark vil være konkurrenceforvirrende?

Der er vist nogle embedsmænd, som ikke har fanget en meter af noget som helst!

Vi har desværre fået en ny politisk modstander: landbruget selv! Vi må op på tangenterne og fortælle hvad, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør, og stå inde for det.

Hvis en bilist kører forbi og giver fingeren, så spørg, om de ikke vil have en tur i traktoren og tag en selfie med dem. Når vi høster løg, så ha’ et par 10 kilos

Årsmødet 2019 sække med i traktoren og spørg: Har I ikke lyst til at samle Jeres egne løg, når jeg har høstet færdig (og så løft læsseren lidt før enden). Forbrugerne skal have en god historie. Hold Åbent landbrug: Kom og se, vi er stolte! I dag er der så få mennesker, som ved, hvad landbrug er.

Ifølge nationalbankdirektøren så udgør landbruget nu kun 1,2 procent af bruttofaktorindkomsten i Danmark. Det er jo ingen ting! Vi kan undværes, det til trods for vores grundlæggelse af velfærdssamfundet Danmark.

Pesticidsituationen I skrivende stund er bromoxynil forsat på vej igennem EU-systemet. Stoffet er under behandling i den stående komite for kemirevurdering i første kvartal 2018, så vi venter fortsat spændt på udfaldet. Hvis det bliver et nej til revurdering, vil det få omfattende konsekvenser for hele løgproduktionen i Europa og ikke mindst i Danmark.

Hvilket alternativer har vi til Maya, Xinca og Buctril EC 225?

Stomp og Boxer bliver nok de næste, som kan give udfordringer. Foreløbige forskerresultater viser, at de kan være farlige, men hvad er ikke farligt: At køre i trafikken med omkring 200 dødsfald årligt. Hvorfor er bilen ikke forbudt?

Glyphosat kom lige med nød og næppe igennem revurderingen. Ganske uforståeligt: Hvis glyphosat bliver brugt med omtanke, har hele samfundet et hjælpeværktøj, som giver fødevareforsyningssikkerhed.

Her er det nok også på tide, at vi ser indad. Skal alle marker sprøjtes med glyphosat hvert år? Er der så meget kvik? Nej! Sprøjt med omtanke: Så meget som nødvendigt og så lidt som muligt.

Listen med midler, som skal revurderes i 2019, er meget lang. Vi må håbe på en gelinde behandling i Miljøstyrelsen uden for meget indblanding fra andre sider.

Trafiksituationen Der pågår en forhandling mellem Landbrug & Fødevarer samt Danske Maskinstationer og Trafikministeriet om nye regler for kørsel med landbrugsmaskiner og traktorer på offentlige veje.

Det har resulteret i, at der nu kan gives tilladelse til nyindregistrering af bæltetraktorer: Det var også på tide, de gamle regler var fra 2. Verdenskrig.

Flora Dania - lageropgørelse Som bekendt har vi efter lange overvejelser bestemt at ophøre med prisregistreringen. Vi kender derfor nu ikke noget til de priser, som der handles løg til. Vi kan håbe, at prisspændet naturligt kommer op.

Vi har ved kontakt til alle avlere fået en mere rigtig lagerbeholdningsopgørelse. Jeg er sikker på, at tingene stemmer langt bedre nu end tidligere.

Vi har bestemt, at der skal indsamles fire årlige lagerbeholdninger for 2018/2019, næste gang den 1. februar 2019. Som noget nyt vil vi kontakte de økologiske avlere for også her at tilbyde lagerbeholdningsoptælling, i bestræbelse på at forbedre afsætningen.

Euronion I 2018 blev Euronionmødet afholdt i Danmark. Den danske deltagelse bestod af hele bestyrelsen, Peder Krogsgård, Peter Hartvig og Karina Frandsen. Der står et referat fra Euronion i Dansk Løgavl nr. 2, så jeg vil ikke her gå i detaljer.

Det er dog med en vis form for udfordringer, når for eksempel det franske bidrag skal fremføres på gebrokkent spansk, som skal oversættes til engelsk med tysk accent af en tysker. Det er ikke helt nemt at følge pointen!

Vi kom godt rundt med det faglige og kunne også fremvise København by night fra toppen af Axelborg.

Vi fik også vist en rigtig dansk løgavler (vi fandt en på Stevns).

I 2019 skal mødet afholdes i Spanien. Vi forventer, at det skal foregå på de Kanariske Øer (måske).

David O`Connor laver et stort arbejde for organisationen. Vi har i Danmark ophøjet ham til President of Euronion, dette med baggrund af hans interesse og virke som en aktiv deltager i udviklingen af blandt andet engelsk løgproduktion. Årets Løgavler Nu kender vi resultatet af konkurrencen om at blive Årets Løgavler 2018. Konkurrencen bidrager ikke kun med, hvem der høster flest på den udvalgte plet i et enkelt udvalgt areal. Den giver forsat en stor viden omkring, hvad vi løgavlere gør, og om de forskelle, der ligger til grund for resultatet. Det vigtigste er nok det stigende ejerskab, som Peder Krogsgård oplever ude på de forskellige bedrifter, når ”pletten” skal findes: Det er meget mere værd end de 8.000 kroner.

Et stort tillykke til dette års vindere! Vi må samtidigt erkende, at tørken i 2018 har indvirket på resultatet.

Der skal lyde en stor tak til alle vores sponsere: SeedCom, Hazera, Olsson´s Frö og SW Horto.

Årsmødet 2019 Kvalitetskonkurrencen Det, vi står med på dette årsmøde, er det bedste vi kunne præstere i 2018. Målet må være, at vi flytter os på samme måde som i løgkonkurrencen mod større salgsprocenter og flottere løg. Vi kan se, at det ikke er nemt: Der skal ikke gå meget galt, før kvaliteten svipser Her kender vi også nu resultatet. Jeg syntes, at det var et tæt løb. Et stort tillykke til dette års vindere.

Der skal ligeledes ydes en stor tak til sponsorerne: Grimme Skandinavien, SeedCom og Hazera. Årets største løg Vi har aflyst konkurrencen om årets største løg i 2018, idet det nemt kunne blive misforstået i et tørkeår.

Dansk Løgavl I 2018 fik vi to numre af Dansk Løgavl. Vi skylder igen Stig F. Nilsen en stor tak som en god redaktør, der med gode artikler og god research igen har lavet et flot blad. Vi håber, at du forsætter dit arbejde med bladet. Vi kan i 2019 kun få to blade til nuværende pris. Omkostningerne stiger, så det er tid til at tænke anderledes. Der skal til 2020 findes en ny løsning.

Bestyrelsen arbejder videre med dette.

Der lyde en stor tak til vores annoncører i Dansk Løgavl, for uden jeres støtte ville det ikke være muligt at lave et så flot et blad til en så lille forening.

Forsøg 2018 I 2018 er der blev gennemført kvalitetsforsøg hos Hans Ingemann, Henrik Petersen, Torup Bakkegård & Orelund samt Axel Månsson. Jørn Nygaard er tovholder på forsøger, og så ved vi, at det så er i sikre hænder. Om noget, så er det vigtigt med bedst mulig ydre kvalitet.

Peter Hartvig arbejder forsat med afprøvning af forskellige planteværnsmidler, både i Danmark og i samarbejde med Sverige.

Alle forsøg vil blive beskrevet i Dansk Løgavl, så følg med i artiklerne omkring forsøgene. Til 2019 har Årslev forsat GAU-midler til forsøgsarbejdet det mål at få en flottere ydre kvalitet. Dette vil der blive mere om i 2018-19-20 og fremover. Forsøgenes foreløbige resultater er fremlagt af Jørn Nygaard.

Jeg opfordrer fortsat alle de, som har ideer til forsøg, at de henvender sig til Peder Krogsgård.

Vi vil i Avlerforeningen af Danske Spiseløg forsat gerne hjælpe projekter i gang både med sparring og eventuelt også med økonomi. Vi vil i bestyrelsen behandle alle projekter med interesse.

Erfagrupper De tre erfa-grupper virker stadig til hele løgproduktionens gavn. Det er lidt et spild med at få ansøgt om tilskud til tiden, så vi også får nogle penge retur. Der er kommet en forenkling, så vi

nemmere kan få vores erfa-tilskud.

Der skal lyde en tak til Peder Krogsgård og Karina Frandsen for Jeres indspil og altid at være klar med seneste nyt.

Rådgivningen I 2018 har vi igen modtaget ikke mindre end 19 ”Løgnyt”. Alle numre har som sædvanligt været spækket med informationer, nyttige links, flotte billeder og remindere om alt, som vedrørende løgdyrkning.

Med Peder Krogsgaard og Karina Frandsen på løgrådgivningen i 2019 har vi et forsat godt makkerpar, som kan sætte os i stand til at løse alle de opgaver, året vil byde. De er samtidig på stikkerne for at samle ny viden på alle messer mv. Økonomi Foreningens regnskab udviser et mindre underskud (÷ 9.950,40 kr.). Vi skal ikke drive foreningen, som samler til huse. Vi vil i bestyrelsen drøfte, hvordan foreningens formue skal forvaltes fremadrettet til gavn for dansk løgavl. Kassereren, Peder Krogsgaard, vil efterfølgende fremlægge regnskabet til godkendelse.

Medlemmer Der er 100 medlemmer i foreningen, hvilket er tre færre end sidste år. De 100 medlemmer dækker over 29 aktive, 7 passive, 17 udenlandske medlemmer, 12 medlemmer i Ålandsgruppen og 36 firmamedlemmer.

Foreningen har en meget flot andel af den danske løgproduktion med over 95 procent af det dyrkede areal.

Antallet af aktive danske medlemmer viser desværre en svag men stabil tilbagegang: På 10 år er 26 avler forsvundet, et fald på cirka 50 procent. Det er tankevækkende, at seks avlere har 85 procent af den danske løgproduktion, det findes ikke andre steder i Europa. Så vi skulle være stærke sammen!

Jeg er dog forsat af den helt klare opfattelse, at foreningen har en berettigelse, som vi skal kæmpe for.

Bestyrelsesmøder Vi har afholdt fire bestyrelsesmøder og fire telefonmøder.

Til sidst skal naturligvis lyde en stor tak til Peder Krogsgaard for din indsats i foreningen. En indsats som ligger udover, hvad vi kan forvente. Det glæder os, at du brænder for ristede løg. Der skal også lyde en stor tak til bestyrelsen for den store opbakning og jeres kontakt til de øvrige medlemmer af Avlerforeningen af Danske Spiseløg.

AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Regnskab for perioden 1. januar - 31. december 2018 Regnskab Regnskab Regnskab Indtægter: 2018 2017 Medlemskontingent 2018, indland 208.280,00 211.819,90 Medlemskontingent 2018, udland 43.745,00 44.825,00 Renteindtægter 2.628,77 1.900,00 Løgkonkurrence 103.500,00 117.070,00 Møde- & kursusindtægter 106.907,00 104.315,00 Indtægter i alt:

465.060,77

Udgifter: Sekretariatsudgifter Nyhedsbreve sms, tlf.rådg.

Hortiadvice/ZMP/AMI Juridisk bistand Bestyrelsesudg. Årsmøde,markvandr.

Udgifter Euronien Repræsentation Porto/gebyrer Kontorudgifter, telefon, papir m.m.

Formandsudgifter Regnskab/revision Løgkonkurrrence Internet - facebook Løgbladet Studietur 2018 Udgifter i alt:

2018

Årets driftsresultat …………………………………

Status pr. 31. december 2018 Aktiver: Indestående i Nordea Bank 0123 305 442 Indlån Nordea

-9.950,40

332.551,32

Tilgodehavende i GartneriRådgivningen Egenkapital: Saldo ved årets begyndelse Årets Driftsresultat Egenkapital ved årets slutning: Arv efter Dyrkerforeningen for industrigrønsager 14.12.2011

Indsat i Nordea

26.12.2011

Forsøg 2011, Udgifter vedr. løgforsøg

Reg. Nr. 2011 konto 0123305442

79.000,00 36.500,00 47.340,00 2.720,00 113.917,38 14.097,60 0,00 400,00 2.928,00 10.000,00 5.750,00 111.423,40 160,00 23.602,80 27.171,99 475.011,17

479.929,90 2017

Budget 2019 200.000 44.000 110.000 105.000 459.000,00

78.000,00 36.000,00 54.788,97

2018 budget 80.500 37.000 49.000

112.473,99 22.697,10 834,00 100,00 2.843,00 10.000,00 5.583,00 118.146,46

114.000 20.000 1.000 400 3.000 10.000 6.000 111.000

20.000,00

24.000

461.466,52

455.900,00

18.463,38

3.100,00

332.551,32 112.686,68

455.188,40 -9.950,40 445.238,00

445.238,00 Indtægt

Udgift

Saldo

43.997,30 5.000,00

38.997,30

(Hasmark Vestergaard v/Henrik Petersen) 24.01.2012

Indsat i Nordea - rest af arv

31.12.2012

CTF forsøg 2012

1254,28 6.875,00

40.251,58 33.376,58

09-12-2013

Forsøgstilskud

1.700,00

31.676,58

27-12-2014 11-03-2015

Forsøgstilskud 2014 Forsøgstilskud 2015 - Henrik Petersen

7.500,00 7.500,00

24.176,58 16.676,58

Kvaliteten skal altid være 100 procent i orden!

Gram Slot vandt konkurrencen som årets økologiske løgavler for første gang med et udbytte på 39,3 ton løg, hvilket blandt andet blev opnået ved en intensiv vandingsindsats.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk - Vi har nu haft nogle år til at blive dygtigere til at dyrke grønsager og har også fået de rigtige folk på. Kristian Kragelund er kommet tilbage hertil som driftsleder og har taget ansvaret for grønsagerne, så vi har fået et godt fundament, fortæller Svend Brodersen.

Gram Slot har åbnet dørene op for Dansk Løgavl som årets portræt og vil fortælle lidt om virksomheden generelt, om sæsonen 2018 og baggrunden for, at de blev årets økologiske løgavler 2018.

Svend Brodersen, Gram Slot.

blive god til det, det kommer bare ikke sådan lige af sig selv. Så det er dyrt at gå i gang, man skal have fat i afsætningsledet, før man går i gang, og hvordan vil man overbevise dem om, at man er god til grønsager, hvis man ikke har prøvet det før? Det er et svært område, og det er investeringstungt men også et område, hvor vi ved, det er vækst. Det er rigtigt spændende, og nu synes jeg, at der er begyndt at fylde noget her på Gram Slot, konstaterer Svend Brodersen.

Kartofler er en stor artikel på Gram Slot.

Gule løg fra Gram Slot.

En fremtid for grønsager - Retningen i virksomheden har vi aldrig været i tvivl om. Vi ved, at der et enormt skifte i gang i forhold til, hvad forbrugerne efterspørger af fødevarer. Det giver os nogle spændende muligheder for at prøve nye ting af. Produktion af grønsager er bare ikke lige sådan noget, man går i gang med. Det tager tid at

Rema 1000 Alle produkter fra Gram Slot - lige fra mejeriprodukter over diverse kornprodukter, müsliblandinger, spegeog tapaspølser samt p.t. gule løg, spidskål, rød- og hvidkål - afsættes i Rema 1000, som er medejer af virksomheden. Der er løbende en tæt dialog frem og tilbage om nye produkter.

- Vi går i gang med noget nyt, hvis tingene kan gå op i en højere enhed: afgrøden passer ind i jordtypen, med vores dyrkningssystem og med vores kompetencer.

Fordelen er, at Rema 1000 er tæt på kunderne, og vi er tæt på markerne. Men vi kaster os ikke hovedløst

ud i det, understreger Svend Brodersen. – Kvaliteten skal altid være 100 procent i orden! Vi kaster os ikke ud i noget på Gram Slot, som ikke er i orden. Navnet går på, at uanset hvilke produkter, der kommer her fra, så er det af en høj kvalitet!

I første omgang er Gram Slot gået i gang med nogle store grønsagskulturer som kartofler, løg og kål. Efterspørgslen på kartofler er stigende, og i 2018 var arealet på 210 hektar. I 2018 købte de Brøndlundgård af Hedeselskabet og har her etableret eget kartoffelpakkeri, hvor der også er plads til at lagre og pakke kål.

Gram Slot kører et bedsystem med 160 centimeter brede bede og 2,06 meter fra midt til midt. Med 4 centimeter blokkene kører de med fem rækker pr. bed (løg) og med speedlingplanterne tre rækker (kål mv.).

De har også afprøvet at så forskellige afgrøder i tre rækker pr. bed med en ældre, moderniseret Stanhay såmaskine.

Kartoffelpakkeriet på Brøndlundgård, hvor de pakker kartofler i bakker og i poser.

Driftsleder Kristian Kragelund med en kasse hvidkål klar til afsendelse til Rema 1000.

På Brøndlundgård er der plads i kølerummene til kålene, som også bliver klargjort til salg her.

Løbende prøvedyrkning I 2018 var der 17 hektar gule løg i markplanen med Hylander som hovedsort og lidt med prøvesorten Restora. P.t. har Rema 1000 ikke økologiske rødløg på hylderne, kun konventionelle rødløg. I markplanen var der også fire hektar hvidkål, tre hektar rødkål og syv hektar spidskål.

Gram Slot har løbende prøvedyrkning af forskellige grønsager. I 2018 var det glaskål, savoykål og blomkål med primært fokus på levering til slottes køkken.

Dog var der et hold røde glaskål (Kolibri), som gik til et prøvesalg i Rema 1000, hvilket gik så godt, at de skal levere glaskål i hele sæsonen i år.

- Vi vælger at afprøve afgrøder, som passer ind og kan håndteres i vores dyrkningssystem, forklarer Kristian Kragelund. – Så vi prøver at holde det til 4 centimeter jordpotter eller speedling.

Måtte rydde sne 2018-sæsonen var Kristians Kragelunds andet år som driftsleder, så det var et flot resultat, han og Gram Slot opnåede ved at vinde prisen som årets økologiske løgavler 2018, og det selvom starten af sæsonen blev lidt speciel: Da løgsmåplanterne kom fra GrowGroup i uge 14, måtte de rydde hærdepladsen for sne!

Her stod de i et par uger, før de blev plantet ud den 15. april i en mark, hvor der aldrig havde været løg før.

Generelt bliver markerne kalket op til niveau efter normerne. Der bliver nedfældet gylle, marken pløjes, og jorden sættes op med en bedformer, hvorefter der plantes direkte i bedet.

Eftergødskning foregår med biogasgylle, hvor Gram Slot er involveret i to forskellige anlæg. Nedfældning sker med en lille hjemmebygget gyllevogn, som tager tre bede ad gangen.

Ukrudt ikke en udfordring i 2018 - Vi har en nitrattester, og hvis der er tid, bruger vi den, fortæller Kristian Kragelund. – Vi ved hvad der skal ud, det er så ’bare’ at ramme tidspunktet.

Ifølge planen gødes løgene med 145 N, 35 P og 297 K suppleret med mangan og kobber.

I år har ukrudtsbekæmpelsen ikke været den store udfordring. Løgene bliver renset to gange pr. uge/hver 10. dag: en gang i rækken med fingerhjul eller med Trefflerharven, en gang kun imellem rækkerne. Robo-

vator’en bruger de alt det, de kan nå, men kapaciteten er ikke stor. Samtidigt kræver robotten en fører med nogen erfaring for at kunne køre med den.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for kun at skulle luge én gang, men vi vil helst helt undgå det. Det er dog nemmere at tage løgene op, når marken er ren, fortæller Kristian Kragelund.

310 mm ad 18 gange Vanding styres ved at gå en tur i marken. Grønsager og kartofler prioriteres højt, løgene højst! I 2018 fik løgene 310 millimeter ad 18 gange, og med den samlede nedbør i maj-august fik de i alt 423 millimeter vand – en medvirkende årsag til årets flotte resultat.

Løgene blev frilagt den 29. juli og taget op den 27. august. Gram Slot lagrer og pakker ikke selv deres løg, de bliver kørt ab mark til Gyldensten.

Plantetallet endte på 684.000 pr. hektar, hvilket har givet en høj andel løg (84,9 pct.) i sorteringen 60-80 millimeter. 90 procent af alle løg var over 60 millimeter med en gennemsnitsvægt på 143 gram.

Klargøring til kommende sæson Lige nu foregår der planlægning og klargøring til den nye sæson. Arealet med gule løg bliver udvidet til 25 hektar. Hylander bliver suppleret med en lidt tidligere, ikke skimmelresistent sort, Hybound, samt med prøvesorten Restora, som klarede sig fint i 2018.

På værkstedet gør de maskinerne klar. Der skal byttes rundt på nogle traktorer, hvilket betyder, at der skal ændres hjulafstande.

Til den nye sæson er der bestilt en ny frontmonteret Kress radrenser med fingerhjul til tre rækker. Den gamle var slidt og ikke præcis nok længere.

Så er der planlagt en større prøvedyrkning af en række afgrøder som kinakål, hjertesalat, persillerødder, pastinakker, gulerødder, knold- og bladselleri, radiser mv., primært til brug i køkkenet.

Til sæsonen er der også en ny mand, Søren Thuesen Wind-Lorenzen, som kommer med erfaringer og kompetencer indenfor grønsager.

- Vi kommer i år op på et helt andet niveau. Det er nyt at være flere om tingene, så man kan hjælpe hinanden, konstaterer Svend Brodersen.

Gram Slot Sanne og Svend Brodersen købte Gram Slot i 2007, efter at det havde stået tomt i 25 år. Siden da har de skabt en alsidig virksomhed, der omfatter events som koncerter, fester, kurser og konferencer samt et stort økologisk landbrug. Avlsgården, der hører til slottet, er restaureret og omdannet til koncertsal, hotelværelser (35 styk), gårdbutik, café & restaurant, slotskøkken og eventplads, hvor der er plads til 50.000 gæster. Gram Slot får årligt besøg af cirka 120.000 mennesker.

Landbruget omfatter i dag næsten 2700 hektar, hvor der bliver dyrket ølandshvede, spelt, løg, kartofler og andre grønsager samt ikke mindst græs til den store malkebesætning, som pr. 1.marts når op på 850. Alle produkter, produceret på Gram Slot, kan købes i Rema 1000, som i januar 2010 blev medejer af virksomheden.

1. juni 2018 overtog Gram Slot Hedeselskabets Brøndlundgård, hvor de har etableret eget kartoffel- og grønsagspakkeri med tilhørende kølelager. Kartoffelpakkeriet er bygget op med brugte og nye dele.

Kristian Kragelund (26) har været på Gram Slot i to år som driftsleder. Han kommer fra en kvæggård i nærheden og var elev på Gram Slot tilbage i 2008. Kristian kommer med en uddannelse som jordbrugsteknolog fra Vejlby med ledelse som speciale (Agro Business Manager) og med erfaring fra arbejde på en maskinstation samt halvandet år i Australien.

Læs mere om Gram Slot i Dansk Løgavl nr. 3, 2015 og på www.gramslot.dk

Danmarks – måske – dygtigste løgavler!

Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, vandt prisen som årets løgavler 2018 og kunne samtidigt fejre 25års jubilæum som gårdejer og løgproducent.

Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, med gule løg fra storkasser klar til at blive sorteret og pakket.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk

- Dét, som er så spændende ved løg, er, at hvis man gør alle tingene perfekt og er over dem hele tiden, så får du et godt resultat til sidst. Men der skal ikke ret mange fejl til, før det går det ud over udbytte og kvalitet. Du er oppe til eksamen, hver gang du høster: Har jeg nu gjort det rigtigt i foråret og sommeren, konstaterer Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard.

Højeste udbytte Henrik Petersen vandt prisen som årets løgavler 2018 med et udbytte på 85 ton per hektar – med et stort forspring ned til de øvrige deltagere i konkurrencen. Og det er ikke første gang, Henrik Petersen vinder titlen. I konkurrencens trettenårige historie har han vundet titlen fire gange, blevet nummer to to gange og nummer tre én gang. Derudover har han opnået det højeste udbytte i konkurrencen overhovedet med 89,7 ton løg tilbage i 2008.

Udover flotte udbytter har løgavleren også vundet kvalitetskonkurrencen flere gange i dens syvårige historie: To førstepladser og to andenpladser indenfor de gule løg, og en førsteplads og tre anden pladser indenfor de røde løg.

Gode forudsætninger Henrik Petersen er uddannet tømmer men købte i 1994 Hasmark Vestergaard, som var på 109 hektar.

På det tidspunkt var der løg til industri på ejendommen. Da industriløgproduktionen stoppede, fortsatte han med at producere løg til det frie marked. I dag er ejendommen på 240 hektar plus 15-20 hektar tilforpagtet. Driften sker i samarbejde med broderen. Henrik Petersen har fx købt en selvkørende 36 meters Challenger RoGator, hvilket sikrer en enorm kapacitet, så der kan sprøjtes på rette tidspunkt både her og hos broderen.

I 2018 købte Henrik Petersen en selvkørende 36 meters Challenger RoGator, hvilket giver en enorm kapacitet, hvilket er med til at sikre, at afgrøderne kan sprøjtes rettidigt.

Markplanen for 2019 lyder på 80 hektar løg, heraf 15 ha stikløg, seks ha skalotteløg, 16 ha røde og 41 ha gule. I de seneste par år er der kommet yderligere et par specialafgrøder til: 25 ha læggekartofler, 25 ha græsfrø og 25 ha spinatfrø.

Forudsætningerne for produktion af løg er gode på ejendommen: JB 4-jorder - som er forholdsvis ensartede, beliggenhed tæt på Fyns nordkyst og en rigelig vandingskapacitet.

Rettidighed vigtigt - For at opnå topudbytter i løg skal jorden ligge det rigtige sted, man skal sørge for at få gjort tingene rettidigt, og så skal man også være heldig, opremser Henrik Petersen. – Jeg kan ikke lide at sige, at man skal være dygtig, men man skal vide, hvornår man skal være dér! Dét er vigtigt!

Løgene har første prioritet på ejendommen lige fra

starten af. De skal helst etableres på jorder, hvor der ikke tidligere har været løg, derfor forpagter og bytter han jorder med naboerne. Alternativt skal det være fem år siden, der sidst har været løg. Så skal løgene etableres så tidligt som muligt, men jorden skal være tjenlig, når den stenfræses.

- Det er meget vigtigt, for hvis du starter for tidligt, kan du ødelægge jorden, understreger Henrik Petersen.

Såning sker umiddelbart efter. Udsædsmængden tilpasses ønsket om mange løg i størrelsen 60-80 mm, og ved sortsvalget vægter han skalkvalitet højere end topudbytter.

Timing er helt afgørende for en vellykket ukrudtsbekæmpelse: Kørsel skal ske på dagen! Som støtte til beslutning for tidspunkt, dosering og blandinger kommer konsulent Peder Krogsgaard, HortiAdvice, en gang ugentligt i højsæsonen og gennemgår løgmarkerne enten sammen - hvis der er tid - ellers alene.

Vand er helt afgørende I 2018 var vanding helt afgørende for et godt resultat i løg. Henrik Petersen vandede løgene 12 gange med i alt 280 mm: - Løgene har 1. prioritet!

Mens ukrudtsbekæmpelsen foregår efter konstateret behov, kører svampebehandlingerne efter en forudlagt plan, idet man kun råder over forebyggende midler.

Frilægning sker, når toppen er 100 procent væltet, hvilket er senere end anbefalet, og hvad mange andre gør. Til gengæld venter han ofte til lidt op ad dagen med at køre løgene ind, så de er tørret op inden optagning.

Kvaliteten på løgene i år er høj, så der er ikke meget frasortering.

Fordele og ulemper Henrik Petersen har valgt at afsætte sine løg på det frie marked til markedspris via SofiTrade ApS og A.F. Nyhuus A/S. - Fordelen ved kontraktavl er, at man ved, hvad man får for sine løg, når man sår dem om foråret, og man ved også, hvor mange der skal leveres pr. uge. Når jeg sår, ved jeg ikke, hvad jeg får, eller hvornår jeg skal levere, forklarer Henrik Petersen. – Det betyder, at jeg skal have en stor pakkekapacitet, hvis eksporten pludselig går i gang. Fordelen ved det frie marked er, at man kan få lidt mere for sine løg, hvis kvaliteten er i orden, og man kan levere mængder på kort tid.

Løgsæsonen 2018/19 lover rigtig godt for det frie løgmarked, idet der er mangel på løg i hele Europa.

Det giver en stor efterspørgsel på specielt store løg, så virksomheden arbejder p.t. på højtryk med at sortere og pakke løg i storsække. Men Henrik Petersen har også prøvet det modsatte: At prisen på løg har været så lav, at det ikke kunne betale sig at sortere og pakke dem. Et år har han kørt 1000 ton løg til biogas.

Lidt usikkerhed om fremtid - Jeg synes, at løgproduktionen er meget udfordret herhjemme i Danmark på spørgsmålet, om vi overhovedet har plantebeskyttelsesmidler at sprøjte med om fem år. Det ser p.t. lidt sort ud, derfor planlægger jeg ikke fem år frem, fortæller Henrik Petersen, der dog overvejer, om han skal udvide læggekartoffelproduktionen. Han bliver også snart lidt udfordret af at kunne finde jomfruelige løgjorder i nærheden, hvis han fortsætter med samme løgareal.

- Jeg har altid elsket at arbejde med løgene. Jeg havde nok ikke været landmand, hvis der kun skulle dyrkes korn, det tror jeg ikke, fastslår Henrik Petersen.

WORLD CLASS VEGETABLE HARVESTERS FOR YOUR BUSINESS

SPECIALTILPASSEDE

LØG MASKINER

løgaftopper ance.

2019-Model dret perform e rb fo , n g si e Nyt d ! en nye sæson d i g ru b l ti r Kla

I VERDENSKLASSE

ASA-LIFT A/S - Metalvej 2 - 4180 Sorø - Telefon 5786 0700 - www.asa-lift.com

Eksportkvalitet af spiseløg – et nyt projekt Forsøg skal vise, hvordan skalkvaliteten optimeres, og hvordan eksporten af spiseløg kan øges.

Tekst og foto: Jørn Nygaard Sørensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Jornn.sorensen@food.au.dk Bedømmelse af spiseløg i juni 2018 Det danske klima er velegnet til produktion af spiseløg. I gode år kan der opnås udbytter på op til 7080 tons pr. hektar. Den samlede danske produktion af spiseløg ligger på omkring 50-55.000 tons pr. år.

Hovedparten af denne mængde anvendes på hjemmemarkedet, og kun en mindre del eksporteres. Der er således potentiale til en øget produktion, og der er et reelt ønske om at øge eksporten. Ved eksport af spiseløg er der imidlertid behov for relativt store mængder af ensartet kvalitet. Mængder, der ofte er større, end hvad en enkelt avler kan levere.

Sorter af spiseløg, 2018 lagre og store sorteringsanlæg. Herved er det nemmere at producere store partier af ensartet kvalitet.

Et forslag til en metode til at opnå store mængder er derfor, at flere avlere koordinerer produktionen, således at forskellige partier er af en sådan ensartet og god kvalitet, at partierne kan pooles og dermed eksporteres. De væsentligste krav er, at partier af løg har samme størrelse, samme farve, samme hårdhed og samme skalkvalitet.

Et parti af spiseløg i to størrelsessorteringer Holland hård konkurrent På eksportmarkedet er der hård konkurrence fra især Holland. I Danmark finder løgproduktionen sted på en række bedrifter, som også selv lagrer, sorterer og pakker løgene til salg. Til sammenligning finder produkti onen i Holland sted i store kooperativer med centrale

Mål og metoder Produktion af flere partier af ensartet kvalitet er en udfordring, som søges løst i et 3-årigt projekt, der blev påbegyndt i 2017. I projektet deltager en række avlere, eksportører og andre aktører (se tekstboks).

For at kunne poole forskellige partier af spiseløg til en større mængde, er det et krav, at de enkelte partier er af samme salgskvalitet. En ensartet salgskvalitet af

spiseløg dyrket hos flere avlere vil kunne opnås ved, at disse avlere anvender samme sort dyrket under de samme produktionsbetingelser. I projektet er målet at afklare, hvilke produktionsbetingelser der resulterer i den bedste kvalitet og på denne baggrund udarbejde en detaljeret produktionsvejledning.

Projektet er delt i to arbejdsområder. I det første område sammenholder vi opnået salgskvalitet af forskellige partier af spiseløg dyrket hos forskellige avlere med, hvordan disse partier blev produceret. Her er det især relevant at fokusere på sorter, jordtyper, jordbundsanalyser, tilførte mængder af gødning og vand, topfald ved frilægning og klimaforhold under markvejring og ved høst. Under tørring og eventuel opvarmning samt under lagring vil det være relevant at fokusere på temperatur og luftfugtighed.

I det andet arbejdsområde undersøger vi, hvorledes

tilførsel af forskellige næringsstoffer påvirker skalkvaliteten. Her er der fokus på bor og calcium, fordi disse næringsstoffer i høj grad indlejres i cellevægge og dermed formodes at øge skalstyrken. Herudover afprøves også andre mikronæringsstoffer, blandt andet selen, zink og jern. Endelig sammenligner vi også skalkvaliteten i forskellige sorter dyrket under samme produktionsbetingelser.

Resultater Resultater fra det første år viste, 1. at der ikke var nogen sammenhæng mellem skalkvalitet og jordens indhold af tilgængelige næringsstoffer (P, K, Mg), 2. at der var en tendens til en reduceret skalkvalitet, når der blev tilført meget N-gødning, og når der blev tilført meget vand, 3. at der var en vis sammenhæng mellem jordens indhold af bor og tykkelsen af det yderste tørre løgskal (se figur 1).

Partier af spiseløg i Institut for Fødevarers mini-VaccTeklager

Figur 1. Sammenhæng mellem jordens indhold af bor og tykkelsen af det yderste tørre løgskal. Data fra spiseløg dyrket i 2017 og lagret på kølelager indtil maj 2018.

Tabel 1. Skalkvalitet af forskellige sorter frilagt ved 80 procent topfald, Årslev 2018 Sort

Ingen revner %

Ingen løse skaller %

Ingen nøgenhed %

Fejlfri skal %

Skalantal

Skaltykkelse mm

Hystore

44

81

94

42

2,8

0,07

Hyteck

55

79

91

51

2,8

0,07

Hyfive

51

80

95

50

2,2

0,07

Hyroad

42

73

97

42

2,7

0,07

Hytune

58

84

90

56

2,2

0,06

Hysky

27

67

80

27

2,2

0,06

Hybelle

43

69

93

41

2,3

0,08

Dormo

46

71

96

46

2,7

0,10

Firmo

52

72

96

51

2,2

0,10

Bossito

41

65

94

41

2,9

0,08

Italian LK

36

62

67

28

2,2

0,07

Red Ray

34

61

100

34

2,0

0,07

Red Baron

48

81

98

47

2,1

0,07

Red Lady

18

53

97

18

1,7

0,06

Red Tide

41

74

100

41

2,2

0,07

Redspark

44

76

96

43

1,7

0,07

Retano

27

66

96

24

1,9

0,06

**

*

***

**

**

***

En sammenligning af forskellige sorter viste, at der er store sortsforskelle med hensyn til revnetendens, afskallethed, skaltykkelse og antal tørre skaller pr. løg (tabel 1). Sorterne blev frilagt ved 80 procent topfald. Enkelte sorter blev også frilagt ved 25 procent topfald, hvilket resulterede i en forbedret skalkvalitet.

Konklusioner Endelige konklusioner forventes først at foreligge ved afslutning af projektet i 2020, men foreløbige resultater tyder på, at en moderat borforsyning er en vigtig faktor for at opnå en god skalkvalitet. Valg af sort og udviklingsstadie ved frilægning er ligeledes vigtige faktorer.

Projektdeltagere • Hasmark Vestergaard • Gyldensteen Gods • Hans Ingemann Nielsen, Højgaard • Torup Bakkegård & Orelund I/S • Axel Månsson A/S • Northern Greens A/S • SofiTrade ApS • HortiAdvice A/S • Avlerforeningen af Danske Spiseløg • Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Finansiering Projektet støttes af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Endvidere er der bevilget støtte fra Produktions- og Promilleafgiftsfonden.

- Skal du se SPUDNIK-fabrikken i Idaho, USA?

GRIMME Skandinavien

100 ÅRS JUBILÆUMSTILBUD

Køb en fabriksny GRIMME-maskine til sæson 2019 og kom med på en rejse til SPUDNIK-fabrikken i Idaho, USA. (Værdi ca. 30.000,- DKK)

BETINGELSER: - Fabriksny GRIMME maskine - Leveret & faktureret til sæson 2019 (fra 1-11-2018 til 30-10-2019) - Brutto pris over 200.000,- DKK excl. moms.

- 1 billet pr. maskine.

- Rejsens værdi ca. 30.000,- DKK - Ønskes rejsen ikke er der i stedet en special rabat på 15.000,- DKK excl. moms.

GOING

1919

–

2019

REJSEN: - Fagligt indhold - Ca. 7-8 dage - Foregår i juni 2020 - Fly T/R, transport, forplejning og overnatninger i USA inkluderet.

GRIMME Skandinavien Løvhegnet 9-11

● 8840 Rødkærsbro ● Tlf. 8665 8499 ● grimme@grimme.dk

Hvad gør vi med løgfluen?

Tekst: Helle Mathiasen og Peder Krogsgaard, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk Foto: Helle Mathiasen Blå fangbakker blev placeret i markkanten tæt på sidste års løgmark og tjekket ugentligt fra midt april. Tørken og varmen i år gav udfordringer med hurtig fordampning af vandet og deraf dårlig stand af fluefangsterne.

Skader af løgfluen har været svingende fra år til år.

Modsat sidste år er der i år set relative store angreb i økologiske marker og særligt i marker med intensiv løgdyrkning og dårligt sædskifte. Som følge af varmen i år har perioden med angreb været tidligere og mere langstrakt.

Vi forsøgte igen i år at overvåge løgfluens flyvning for at bestemme perioden og for at afprøve det tyske varslingsmodel SWAT. Overvågningen i 2017 viste, at limpladerne ikke dur til overvågning af løgfluen, så i år foregik overvågningen med blå fangbakker.

SWAT For et skadedyr som løgfluen med flere generatio-

SWAT er en tysk varslingsmodel for løgfluen, som kan forudsige tidspunktet for flyvning og pege på rettidig indsats, men validering kræver overvågning af løgfluen, og den er svær! ner gælder det om at sætte ind mod den første generation for at undgå opformering af bestanden og stigende skader i sæsonen. Den første generation af larver tidlig i sæsonen er også af størst betydning, da skaden er alvorlig for småplanterne, mens skaden er af mindre betydning for større planter. Derfor er timing af behandling en vigtig faktor. Det tyske varslingsprogram SWAT simulerer ved hjælp af vejrdata populationsdynamikken for at forudsige tidspunkt for og udviklingen i flyvningen, samt hvornår der vil være æg og larver i marken. Modellen kvantificerer ikke angrebsgraden men kan bruges til at pege på rettidig timing af behandling. Ideen med overvågningen var derfor at lave en første afprøvning af modellen under

Figur: Prognose for flyvningen (grøn kurve) fra SWAT på baggrund af vejrdata i overvågningsmarken fra 1. januar til 15. september (blå kurve). Den pink kurve viser forekomsten af æg, og den orange viser forekomsten af larver. Der er tre toppe af flyvning og altså tre generationer af fluer i 2018

danske forhold. SWAT bygger på data for løgfluens populationsdynamik under tyske forhold, og der er behov for at optimere modellen til danske forhold.

Få fluer og umulige hunner Forekomsten af løgfluer i overvågningsmarken var meget lav og så lav, at overvågningen ikke kan bruges til at bestemme flyvningen og afprøve det tyske varslingsprogram SWAT. Ifølge SWAT startede flyvningen sidst i april, og flyvningen af 1. generation toppede omkring midt maj, hvilket vi ikke kunne validere med de få fangster, overvågningen resulterede i.

En hun i slægten Delia i stor forstørrelse, og som kan være en lupin-, bønne-, kål- eller løgflue. Der skal blandt andet skelnes mellem, hvorvidt et enkelt hår er veludviklet eller ej.

Der blev kun fundet enkelte hanner henholdsvis 22. maj og 11. juni. Vi fik igen i år bekræftet, at overvågning og bestemmelse af løgfluen er svær, at vi er nede at kigge på mikroskopiske detaljer, som kræver

stor forstørrelse og et trænet øje. Efter træning kan vi med stor sikkerhed bestemme hannerne, mens bestemmelsen af hunnerne må betegnes som usikker. Vi er nede at kigge på, hvorvidt et enkelt hår er veludviklet eller ej. Hunnerne er ikke umiddelbart til at skelne fra lignede fluer som lupin-, bønne- og kålfluen og vil kræve molekylære metoder til en sikker bestemmelse.

Større skader i år Angreb af løgfluen har generelt været større end sidste år, og størst i marker med løg efter løg eller hvis der ofte har været løg i sædskiftet. I en økologisk mark blev angrebsgraden skønnet til at ligge på 20 procent.

I denne mark blev der set larver fra 1. juni. Ved at bruge vejrdata fra nærmeste vejrstation i SWAT, varslede modellen forekomst af larver fra 19. maj. Ifølge modellen er der stor aktivitet af larver 1. juni, hvor de første larver blev observeret. Det kunne pege på, at SWAT’s forudsigelse måske er lidt tidlig i forhold danske forhold. Dog er dette ikke til at sige på baggrund af observationerne i marken, som ikke var en del af en systematisk prøvetagning. En optimering af SWAT under danske forhold kræver en sikker bestemmelse af løgfluen for præcist at kortlægge flyvningen. En varslingsmodel som SWAT kan bruges til at bestemme en rettidig indsats mod løgfluen, hvilket vil være aktuelt i både økologisk og konventionel produktion, hvis der kan findes mulige metoder til bekæmpelse. Som det er nu, er der med udfasning af bejdsemidler i konventionel produktion fra næste år, ingen sikker metode for bekæmpelse.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget

Artiklen har været bragt i Gartner Tidende nr. 1 2019.

Emballagenet Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Netsække i ruller Pallenet Lukketråd - Sygarn Vinglasetiketter Flexotryk - kantbånd

190 x 95mm

Medallion F1: Meget fin kombination af tidlighed og lagerfasthed. Toppen er frisk grøn og sund. Medallion har et stærkt rodsystem som velegner sorten til dyrkning på lettere jorder og arealer hvor vandtilførselen ikke er optimal. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Giver et relativt højt udbytte.

A ØGSORTER FR

L

OLSSONS FRØ HÅRDE, RUNDE OG SKALFASTE

Motion F1: Stort udbytte af store runde faste løg med god lagerholdbarhed.

Tidlighed som Sunskin. Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring.

Progresssion F1: Middeltidlig til sen. Stort udbytte af kvalitets løg til langtidslagring. Super fin skalkvalitet og fasthed. Udviser meget stor spiretræghed efter lagring.

OP SORTER

PROFESSIONELLE SORTER PROFESSIONELLE AVLER

Mika: Tidligste sort på markedet med skalfasthed. Godt udbytte af pæne løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Velegnet til planteproduktion.

Julia: Sort som er velegnet tiltidlig den tidligste af såløg.

Modner en uge før Faste Donna. fine løg med god skal. M Rolex F1: Meget sort. Højthøst udbytte af runde pæne af ca.egenskaber.

God kvalitet til den tidlige og middellang brun. liger forlys langtidslagring.

Spire utrolig sent e løg.

Skallen er afsætning gulbrun. Pakkes og afsættesopbevaring. straks efter Skallen Meget fine lagringsresultater fra udlande stikløgene. Kan dog lagres til jul.

Donna: Middeltidlig sort til lang opbevaring. Meget højt udbytte af runde faste løg. Skallen er lys brun og fast.

GiverF1: ligeMiddeltidlig så god kvalitet og udbytte somskal. de bedste F1 sorter!

Holland harløg som forener tid Profit F1: IMiddeltidlig Bughatti sort med meget stærk Donna I flere Bughatti år væretlagre den sort giver detog bedste lager I april. stort udbytte ogVelegnet gode lageregenskaber. I E godt.som Storfaldende megetnettoresultat højt udbytte. ud af som hovedsort!

Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti ligman set, at Profit har høj ger i top i Öland forsøgene og tegner meget lovende. tolerance overfor løgskimSaskia: Donna-type med lidt mørkere skalfarve og endnu højere udbytte. mel.Saskia Flotte dyrkes resultater fra hvor man ønsker meget højt udbytte kombineret med middellang lagring. praktisk dyrkning.

Bingo: Gul åbenpollineret løg som Hoza: Sen sort som giver et meget opbevaring.

Meget velF1: Rødløg, meget giver godt udbytte og erhøjt udbytte af kvalitets løg til langKamal egnet på arealer, hårdt løg med meget fin sort som kan ersund.hvor man er lidt underforsynet med vand. Hoza er et ensartet skalkvalitet. Skallen erog lyslagerholdbarbrun. Hoza er det løg på markedet som har det højste single statte Red andel Baron.af Tyndere God skal centre. En af hed. de bedste lagerløg hals og betydelig bedre Bør prøves 2010!som er på markedet! indvendig farve.

Rolein: Tidligt rødløgF1: med fin skalkvalitet til middellang lagring. Har fin indvendig gennemfarvArenal Middelsen sort, ning. Modner tidlighed af ca. ensom ugeBristol før Romy og er derfor velegnet til den tidlige afsætning. , men Giver lidt lavere endlagringsRomy. medudbytte meget fine Romy: Hovedsort i Holland. Middeltidlig rødløg som giver et stort udbytte af ensartede runde faste løg. Har en fin indvendig gennemfarvning. Velegnet til lang lagring. Velegnet som hovedsort!

Sort

Tidlighed,

Udbytte,

Skalkvalitet

dageløg som er rosafarvet relativ 9 = bedst Rosalie: Rosa farvet løg. Lagerholdbare runde indvendig løgringene.

Skalfarven er rosa/brun.

Højt tørstof indhold. Smager løg.

Rolex 115 som almindelige100 6 Relativt stort udbytte.

Sort Mika Julia

101 102

120 Skalfasthed 1239 = bedst 125 6 125 6

103

Skalhårdhed Spiring på lager 105 9 = bedst 9 = bedst 6 6

101 100

7 7

7

Lagring 99= bedst

9 8

6 7

123

104

9

9

9

9

Donna

126

108

8

8

8

9

Saskia

125

106

8

8

7

8

Medallion F1

125

104

8

8

7

8

103

9

9

9

9

Hoza

Kontakt: Poul Erik Ølgaard 22 Tlf: +45 40 33 37 sfro.se on ss ol d@ ar ga pe.oel

Udbytte relativ

Motion F1

Progression F1

Stikløg: Hør nærmere om kvalitet og priser!

Bughatti Tidighed, Profit dage Arenal 115 117 Bingo

STIKLØG: 126

Lag 9=b

Cupido F1: Tidlig sort, som både kan bundtes og høstes til tørrede løg. Giver højt udbytte af faste 9 9 9 9 Hør130 nærmere om 104 kvalitet og priser!

Bas

125

101

6

7

6

6

Rolein (rødløg)

122

99

6

6

6

6

Romy (rødløg)

126

Rosalie (rosa)

126

Interesseret i flotte løg - og stort udbytte til 20 102 7 7 7 8 Kontakt: 100

7

7

6

7

Poul Erik Ølgaard Tlf: +45 40 33 37 22 · E-mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Tidlig varsling af lagerråd i løg Trådløse sensorer til måling af temperatur og luftfugtighed på løglageret kan forbedre lagerstyringen og varsle lagerråd og dermed resultere i mindre spild i forsyningskæden.

Merete Edelenbos, Nahidul Islam og Aimei Wang, Institut for Fødevarer, AU, Merete.edelenbos@food.au.dk Jens Michael Madsen, AU To-tons kasser med løg med Webstech spyd til trådløs registrering af temperatur og relativ luftfugtighed. Senderen (den blå kugle) og antennen (den sorte pind) stikker ud, mens selve spyddet ikke kan ses, da det er placeret inde i kassen. Spyddet har to sensorer, en 78 centimeter og en otte centimeter fra spydspidsen.

Et ansvarligt forbrug og en ansvarlig produktion er blandt et af FN’s 17 verdensmål. Mindre spild i forsyningskæden vil derfor formentligt blive en vigtig konkurrenceparameter fremover for frugt- og grønsagsbranchen. I Innovationskonsortiet ’Strategier og teknologier til at begrænse spild af spisekartofler og grønsager’, har vi tidligere skrevet om emnet. Her kommer en artikel om trådløs måling af temperatur og relativ luftfugtighed på løglager.

Løg er levende og respirere Løg er levende og udskiller kuldioxid, vand og varme under lagring samt flygtige stoffer. Det betyder, at temperaturen og den relative luftfugtighed vil stige, hvis løget ikke køles og ventileres tilstrækkeligt. På et moderne løglager er det muligt at sikre et stabilt og koldt lagerklima gennem præcis styring. Alligevel viser vi her, at der er forskelle i mikroklimaet på lagret.

Måling af mikroklima Der findes forskellige sensorer til måling af temperatur og relativ luftfugtighed på lagre, men det er ikke alle sensorer, der er lige velegnet. Til løg er det vigtigt, at sensoren kan måle relativt præcist inden for et stort temperatur- og fugtighedsområde, og at den kan sende data trådløst til en central server, for herefter at blive hentet ned via internettet. Det giver en stor fleksibilitet i tilgangen til data. I vores forsøg brugte vi lagerspyd fra Webstech, der blev placeret i forskellige partier af løg. Hvert spyd bestod af en blå sender med en antenne, samt et spyd med to sensorer placeret henholdsvis otte og 78 centimeter fra spydspidsen. Fordelen ved disse spyd er, at både lufttemperaturen og den relative luftfugtighed kan må-

les i indgangsluften (78 cm fra spydspidsen) og midt i kassen (8 cm fra spydspidsen) med det samme spyd.

Herved var det muligt for os at tage højde for eventuelle forskelle i indgangsluftens temperatur- og luftfugtighed afhængig af kassens placering på lageret.

Optimal styring er vigtig Gule løg tørres ved 20 grader eller 35 grader, indtil løghalsen og de yderste løgskæl er tørre. Den høje temperatur bruges til økologiske løg for at sikre, at løghalsen hurtigt lukker, og at de yderste løgskæl dør og danner en beskyttende hinde, som beskytter imod angreb af mikroorganismer. Vi brugte spyddene til at undersøge tørreforholdene i økologiske løg og fandt, at nogle partier udviklede glasagtige skæl, fordi temperaturen inde i kasserne blev for høj under tørringen.

Resultaterne viste også, at den relative luftfugtighed varierede betydeligt under tørringen fra 89 procent i starten og ned til 29 procent, da temperaturen var på sit højeste. Resultater fra Israel har vist, at den varme tørre luft ved marktørring resulterede i mange revnede løgskæl. Det kan derfor ikke udelukkes, at en mere optimal styring af luftfugtigheden under tørringen af løgene vil resultere i færre revnede løgskæl.

Højere temperatur varsler syge løg Temperaturmålinger inde midt i kassen viste, at lagertemperaturen varierede fra 0,39 til 0,65 grader, se tabel 1. Parti 1 og parti 4 havde den højeste lagertemperatur på 0,64 og 0,65 °C og flest syge løg, mellem 10,7 og 11,2 procent, mens parti 2 havde den laveste lagertemperatur (0,39 °C) og færrest syge løg (4,4 pct.). Som det også fremgår at tabellen, var der forskel på partiernes tørstofindhold efter lagring.

Parti 2 havde det højeste indhold og parti 1 det laveste indhold. Vi har tidligere vist (Gartner Tidende nr.

12, 2017), at syge løg har en højere respiration end sunde løg, hvilket forklarer, hvorfor lagertemperaturen var højere og tørstofindholdet lavere i løgpartier med en høj forekomst af syge løg.

Implementering mangler Vores foreløbige erfaringer viser, at spyddene let går i stykker, fordi senderen ’slås’ af, når der køres rundt med kasserne. Derfor er det mere optimalt at bruge sensorkugler, der kan placeres inde i kasserne og derved beskyttes. Den helt store udfordring er imidlertid ikke selve udstyret men brugen af de enorme mængder af data. For eksempel skal der udvikles algoritmer, der kobler klimadata med kvalitetsdata, så det fremover bliver muligt at bruge trådløs klimamåling af løg til at forbedre lagerstyringen og reducere spildet i produktionen.

Tabel 1. Den gennemsnitlige lagertemperatur ved 110 dages opbevaring af løg i to-tons kasser. Temperaturen er målt med Webstech spyd i hele lagerperioden og tørstofindholdet og procent syge løg bestemt ved slut.

Forskellige bogstaver inden for kolonne angiver statistisk sikre forskelle.

Parti

Lagertemperatur °C

Tørstofindhold %

Syge løg %

P1

0,65

7,4c

10,7a

P2

0,39

9,2a

4,4b

P3

0,49

8,6b

5,8ab

P4

0,64

8,6b

11,2a

P5

0,47

8,4b

4,4b

Projektet har fået tilskud fra Innovationsfonden (projekt nummer 1382-00057B)

Artiklen har været bragt i Gartner Tidende nr. 1 2019.

Kalender 2019 Maj Ukrudtsmarkvandring 31. maj-2.juni Roskilde Dyrskue Juni Sommerudflugt 14.-16. juni Det Fynske Dyrskue, Odense 26.-27 juni Borgeby Fältdagar, Sverige: Tema: vand!

4.-6. juli Landsskuet Herning 29. august Landelijke Uiendag, Holland 31. aug. -1. sept. Økologisk Høstmarked 6.-8. september Food Festival, Aarhus 15. september Åbent Landbrug 24.-27. september Open Days, Holland 10.-16. november Agritechnica, Hannover

Nyt om navne Nyt job Uffe Jensen, ASA-Lift i Sorø, har per 1. februar 2019 skiftet job til Grimme Skandinavien, hvor han skal rådgive om og sælge Grimme roemaskiner på det danske, svenske og finske marked. Det vil sige, at Uffe stadigvæk er i samme koncern, men har fået andet arbejdsområde.

25-års jubilæum I anledning af min 50-års fødselsdag og 25-års jubilæum som løgavler vil det glæde mig at se forretningsforbindelser, familie, jagtkammerater og venner til

Åbent hus lørdag den 30. marts kl. 13.00 i Egense Forsamlingshus, Egense Bygade 18, Otterup Med venlig hilsen Henrik Petersen Hasmark Vestergaard

SU. Vi vil meget gerne have en tilbagemelding af hensyn til traktement senest mandag den 25. marts på mail hpvestergaard@hotmail.dk eller 20254010.

Næste udgave af Dansk Løgavl udkommer til december Nr. 1 - marts 2019 -

65. årgang

DANSK LØGAVL eløg

ningen af Danske Spis

Udgivet af Avlerfore

På gensyn