Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 2
28/12/2023 15.12
HELENS BOG OM
FINGERMAD & BÆLGFRUGTER HELEN LYNG HANSEN
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 3
28/12/2023 15.12
Helens bog om fingermad og bælgfrugter Copyright © forfatteren og Gads Forlag 2024 www.gad.dk 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-07436-6 Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Fotos: Heidi Maxmilling. Service fra Mushie. Venligst stillet til rådighed af FB Trading Omslag: Lene Nørgaard, Lebureau.dk Det store foto på forsiden: Shutterstock Grafisk tilrettelæggelse og sats: LYMI DTP-Selskab Tryk: PNB Print
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 4
28/12/2023 15.12
Indhold FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
DEL 1 FINGERMAD OG BÆLGFRUGTER . . . . . . . . . . . . . . . FINGERMAD – derfor er fingermad vigtigt.................................. Sensorisk stimulation................................................................ Finmotorisk udvikling............................................................... Selvstændighed og selvbestemmelse.......................................... Tyggefærdigheder..................................................................... Madoplevelser og smagsudvikling............................................. Socialt samspil med familien.................................................... Mad i hånden og sikkerhed....................................................... Servering af fingermad................................................................
15 15 16 16 18 20 21 23 24 28
DER ER GOD GRUND TIL AT SPISE BÆLGFRUGTER . . . . . . Hvad er bælgfrugter? ................................................................. Bælgfrugters sundhedsmæssige fordele...................................... Bælgfrugter er klimavenlig kost.................................................. Gennemgang af bælgfrugter...................................................... Ærter....................................................................................... Linser....................................................................................... Bønner..................................................................................... Kikærter................................................................................... Bælgfrugter – friske, tørrede, konserverede og frosne................. Friske bælgfrugter..................................................................... Tørrede bælgfrugter.................................................................. Bælgfrugter fra karton eller dåse .............................................. Bælgfrugter på frost.................................................................. Andre former for konserverede bælgfrugter............................... Bælgfrugtmel............................................................................
36 36 37 37 38 38 40 41 44 44 45 45 46 47 47 47
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 5
28/12/2023 15.12
BEKYMRINGER OM BÆLGFRUGTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bælgfrugter og smag................................................................... Bekymringer omkring indholdsstoffer – Er det ikke både farligt og besværligt?................................................................................. SÅDAN INTRODUCERER DU BÆLGFRUGTER TIL DIT BARN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generel vejledning til iblødsætning og kogning af tørrede bælgfrugter..................................................................... Generel vejledning til forberedelse af bælgfrugter fra karton eller dåse.................................................................................... Bælgfrugter og mavekneb........................................................... Bælgfrugter og gradvis introduktion............................................ Forslag til rækkefølge introduktion.............................................. FAQ OM BÆLGFRUGTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvornår må børn få bælgfrugter?................................................ Er der nogen bælgfrugter, som børn ikke må få?.......................... Er bælgfrugter farlige at give børn?.............................................. Må man bruge kogevandet fra bælgfrugter?................................ Må man bruge iblødsætningsvandet fra bælgfrugter?.................. Er det nødvendigt at koge bælgfrugter fra karton eller dåse?........ Kan man gemme bælgfrugter fra karton eller dåse?..................... Er tørrede bælgfrugter sundere end bælgfrugter på karton eller dåse?.................................................................................. Bør man vælge bælgfrugter på karton fremfor bælgfrugter på dåse?.................................................................................... Må man bruge kikærte- og linsemel i babymos eller grød?........... Kan jeg bruge hjemmelavet mel af f.eks. kikærter eller linser til baby?.....................................................................
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 6
49 49 51 57 58 59 60 61 63 65 65 65 65 65 66 66 66 66 67 67 67
28/12/2023 15.12
DEL 2 OPSKRIFTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sådan er opskrifterne sammensat............................................... De officielle kostråd i denne bog.................................................
69 69 71
TRIN 1: 6-8 MÅNEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilvænningsmos.......................................................................... Grøntsagsmos med røde linser og laks ..................................... Grøntsagsmos med gule linser, bulgur og rødspætte.................. Linsedeller ................................................................................. Linsedeller med sød kartoffel (ca. 15 stk.)................................. Linsedeller med grøntsager og ost (ca. 18 stk.).......................... Pandekager af forskellige slags linser........................................... De grønne pandekager (ca. 10 små stk.)................................... De røde pandekager (ca. 12 små stk.)....................................... De gule pandekager (ca. 10 små stk.)....................................... Linser kombineret med fisk......................................................... Laksedeller med røde linser og sød kartoffel (ca. 8 stk.)............ Laks og torsk indbagt i røde linser............................................ Grøntsagsmuffins med linser, bulgur og rødspætte (12 stk.)......
81 82 82 84 85 85 87 88 88 90 91 92 92 94 96
TRIN 2. 8-10 MÅNEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fritter af forskellige slags bælgfrugter.......................................... Mungbønnefritter..................................................................... Fritter af hvide bønner.............................................................. Fritter af gule ærter................................................................... Smørbart pålæg og cremet dip af linser, ærter og bønner............ Den røde.................................................................................. Den hvide ................................................................................ Den grønne ............................................................................. Den orange ............................................................................. Den lilla .................................................................................. Den gule ................................................................................. Tahin.........................................................................................
99 100 100 103 105 106 106 108 108 109 109 110 112
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 7
28/12/2023 15.12
Nøddesmør ............................................................................... Squash med “Den røde” og mozzarella....................................... Puffer af røde linser og sød kartoffel........................................... Omelet med mungbønner og squash bagt i ovn.......................... Mungbønne-ærtetern................................................................. Postejer med linser og b ønner..................................................... Fiskepostej med gule flækærter................................................. Mungbønnepostej med nødder.................................................
112 114 116 118 120 123 123 126
TRIN 3: 10-12 MÅNEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Postej med blandede bælgfrugter................................................ Røde linsetern............................................................................ Grøntsagsmuffins med flækærter (12 stk.).................................. Brød af linser og bønner............................................................. Brødspiraler ............................................................................ Formbrød med limabønner....................................................... Foccacia med cannellini-bønner................................................ Minipizza med dej af tørrede grønne linser................................ Minipizza med dej af kikærtemel............................................... Butterdej med bælgfrugtmos og fisk...........................................
129 130 132 134 136 136 140 142 144 146 148
TRIN 4: +12 MÅNEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Babyvenlig ovnbagt falafel (ca. 18 små stk.)................................ Kikærtenuggets........................................................................... Pakorarejer i dej af kikærtemel.................................................... Grøntsagsmuffins med sorte bønner .......................................... Kidneybønnebidder med quinoa og sesam.................................. Brød med linser og bønner......................................................... Fladbrød med kikærtemel......................................................... Knækbrød med linser og gulerødder.......................................... Burgerboller med kikærtemel (5 stk.)........................................ Burgerbøffer af bønnemix (ca. 10 små bøffer)............................ Linsespaghettistænger................................................................. Edamamebønnedeller.................................................................
151 152 154 156 158 160 162 162 164 165 167 168 170
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 8
28/12/2023 15.12
DET SØDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barer af grød og gryn.................................................................. Havregrødsbarer med linser og bønner..................................... Havregrynsbarer med kikærter.................................................. Granolabarer med sorte bønner................................................ Muffins ..................................................................................... Muffins med røde linser, gulerod og banan (ca. 8 stk.)............. Muffins med røde linser og blåbær (ca. 8 stk.).......................... Muffins med gule linser og hindbær (ca. 8 stk.)........................ Muffins med hvide cannellini-bønner og citron (ca. 6 stk.)........ Frugtbrød................................................................................... Bananbrød med kikærter.......................................................... Jordbærbrød med kikærter........................................................ Formkager.................................................................................. Formkage med røde linser og æbler.......................................... Formkage med sorte bønner og dadler......................................
173 174 174 176 178 179 179 181 183 186 188 188 190 192 192 194
LINSE- OG KIKÆRTEMEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Linsemel..................................................................................... Kikærtemel ................................................................................
196 196 198
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 9
28/12/2023 15.12
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 10
28/12/2023 15.12
Forord “Hvorfor nu en bog om fingermad og bælgfrugter?”, tænker du måske. Svaret er: “Fordi netop disse to ting er mere relevante end nogensinde.” Gennem årene har jeg fået flere og flere spørgsmål omkring fingermad: Hvornår kan det lille barn selv sidde med mad i hånden og gumle og gnaske? Hvad kan man give børn i hånden, når de skal øve sig i at spise selv? Hvor blød eller hvor hård skal maden være? Hvor store eller hvor små stykker er passende? Er det vigtigt at give børn mad i hånden? Er det ikke farligt? Hvad hvis barnet får maden galt i halsen? Spørgsmål om fingermad er der rigtig mange af, og derfor var det helt naturligt, at jeg skulle lave en bog om det. Hvad så med bælgfrugterne, hvordan kommer de ind i billedet? Det gør de, fordi de nyeste officielle kostanbefalinger er, at vi skal spise mere planterigt, vi skal spise mindre kød og i stedet vælge bælgfrugter og fisk. Det er vigtigt for vores sundhed, og det er vigtigt for klimaet. Måske hører du ligesom jeg til dem, der nogle gange har kikket på udvalget af linser, bønner og kikærter, når du er gået forbi dem på supermarkedets hylder. Du har måske også tænkt, at I burde begynde at spise flere af dem, men du bliver stoppet af, at det forekommer uoverskueligt. Bælgfrugter kan virke besværlige, og de fleste af os er i tvivl om, hvordan den rette tilberedning bør være. Der er jo noget med, at bælgfrugter indeholder giftstoffer, så
11
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 11
28/12/2023 15.12
de skal stå i blød, og de kræver rigtig lang forberedelsestid – og netop tid kan det godt være svært at finde i en travl børnefamilie. Ikke desto mindre skal vi alle sammen i gang med at spise flere bælgfrugter. Undersøgelser viser, at vi i Danmark i gennemsnit spiser ca. 5 gram bælgfrugter dagligt pr. person. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi kommer op på ca. 100 gram tilberedte bælgfrugter dagligt, så det er en voldsom ændring i vores kost. Og ikke kun for os – det er også en ændring for vores børn. Alle forældre kan blive enige om, at børn skal have det godt. Vi kan også ret hurtigt blive enige om, at det er vigtigt, at vores børn får sund kost og sunde madvaner fra de er helt små. Undersøgelser viser, at jo mere varieret kost, vi kan tilbyde vores børn, før de bliver et år, jo mere varieret vil de spise senere hen. Undersøgelser viser også, at hvis vi introducerer bestemte fødevarer (f.eks. bælgfrugter) til vores barn i en tidlig alder, vil det være med til at udvikle det lille barns smagspræferencer for disse fødevarer, så de bliver en naturlig del af barnets mad også senere. Den tidlige introduktion af bælgfrugter er altså et vigtigt led i bestræbelsen på, at man i fremtiden vil spise flere af dem. Det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at passe på klimaet og miljøet, så vores børn og deres børn og børnebørn også får mulighed for et liv, hvor de kan nyde naturen. At udskifte noget af vores kød med bælgfrugter er her en lille brik. Og derudover er bælgfrugterne meget sunde. De har et højt indhold af både protein, vitaminer, mineraler og fibre – og så mætter de godt. Men ligesom med meget andet mad er der nogle hensyn at tage, når det kommer til servering af bælgfrugter til det lille barn. Børn må gerne få bælgfrugter som del af en varieret kost, fra de er seks måneder gamle. Men bælgfrugter kan være svære at fordøje og kan nogle gange give problemer med luft i maven og dertilhørende gråd – hvilket vi som forældre naturligvis gerne vil undgå! Derfor får du i denne bog mit forslag til, hvordan du stille og roligt kan introducere bælgfrugter til dit barn, og i hvilken rækkefølge de med fordel kan gives.
12
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 12
28/12/2023 15.12
Du får naturligvis også en række af opskrifter, som guider dig igennem og gør processen så let som mulig. Opskrifterne er tilpasset det lille barn og kan bruges fra seksmånedersalderen, men det er mad, som kan spises af hele familien. Alle opskrifter er lavet med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle kostråd, men de er tilpasset børn i alderen nul til to år, da det lille barn har nogle særlige behov, og derfor er der på visse punkter andre retningslinjer at følge. Du finder ingen opskrifter på suppe, gryderetter og lignende, som bælgfrugter med fordel også kan bruges til, sådanne opskrifter kan du finde mange andre steder. I stedet får du opskrifter på fingermad – det vil sige pandekager, fritter, muffins og meget andet, alt sammen lavet med bælgfrugter. Mit ønske med denne bog er at kombinere fingermad og bælgfrugter. Fingermad spiller en vigtig rolle i det lille barns tidlige udvikling og ernæring. Når babyer begynder at udforske fast føde ved at gribe og holde maden, styrker det deres udvikling. Det gælder både deres motoriske udvikling, deres hånd-øje-koordination, deres spise- og smagsudvikling, deres følelse af mestring, selvhjulpenhed og meget mere. I takt med at barnet begynder at spise mere og mere familiemad, er det derfor godt at kombinere barnets grød og grøntsagsmos med fingermad. Derudover er fingermad godt, når I er på tur. Det er vigtigt, at små børn tilbydes mange små måltider dagen igennem – også når I ikke er hjemme. Og det skal være sunde snacks. Bogens fingermad kan komme med i turtasken og bruges som supplement til f.eks. frisk frugt, bær og smoothies, som i øvrigt kan være rigtigt godt at servere sammen med bælgfrugter, da det øger optagelsen af næringsstoffer. Tanken er ikke, at I nu skal begynde kun at servere bælgfrugter for jeres barn, og bogens opskrifter er heller ikke opskrifter på fuldgyldige måltider. De er tænkt som en del af en varieret kost og som idéer til, hvordan I kan begynde at spise flere bælgfrugter i jeres familie. Velbekomme!
13
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 13
28/12/2023 15.12
Tak til alle jer familier, som dagligt stiller mig spørgsmål, som køber og bruger mine bøger, lytter og anvender mine råd i det daglige. Tak for den tillid, I viser mig, tak for alle jeres tilbagemeldinger og ønsker. Tak til min mand, mine døtre, svigerbørn og nu også børnebørn, som altid står bag mig. I er min inspiration og støtte i alt, hvad jeg gør. Tak til Gads Forlag for at lave denne bog, som er nummer ti i min serie. Jeg sætter stor pris på vores samarbejde. Kærlig hilsen Helen Lyng Hansen
14
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 14
28/12/2023 15.12
DEL 1
FINGERMAD OG BÆLGFRUGTER
FINGERMAD – derfor er fingermad vigtigt Fingermad er vigtigt for babyer. At få lov til at spise selv spiller en afgørende rolle i det lille barns ernæringsmæssige udvikling, og Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet, at man kan tilbyde børn mad i hånden som supplement til deres øvrigt mad. Mange forældre tror eller har hørt, at der er to tilgange, når man begynder at give sit barn fastere føde. Enten giver man maden med en ske, eller også lader man barnet spise selv. Men sådan er det faktisk ikke. Det er ofte en rigtig god idé at tilbyde barnet begge dele. Altså give barnet grød og mos, men supplere med mad i hånden, så barnet ved siden af skemaden øver sig i at spise selv og får en følelse af at have medindflydelse på måltidet. Mad i hånden skal tilpasses barnets alder og modenhed, og børn med mad i hånden må aldrig være uden opsyn. Der er mange gode grunde til at give sit barn fingermad:
15
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 15
28/12/2023 15.12
Sensorisk stimulation Fingermad giver det lille barn masser af sensoriske stimuli. Når barnet sidder med sin mad i hånden, har det mulighed for at udforske madens forskellige teksturer, smage og former. Barnet kan undersøge den både med sine hænder og sin mund. Det vil hjælpe barnet med at udvikle sine sanser og øge dets interesse for forskellige fødevarer. Berøringssansen: Når barnet rører ved forskellige teksturer, f.eks. bløde, knasende, klistrede eller glatte overflader, stimuleres berøringssansen. Smagssansen: Når barnet fører maden til munden, slikker og smager på det, stimuleres og udvikles smagsløgene, hvilket øger smagsoplevelsen. Når det lille barn møder forskellige smage, udvikles dets smagspræferencer, og barnet bliver mere åben for forskellige fødevarer senere hen. Synssansen: Madens forskellige farver og former stimulerer synssansen, hvilket gør barnet mere opmærksom på detaljer. Samtidig virker farverige fødevarer også stimulerende og attraktive, hvilket giver lyst til at udforske maden yderligere. Lugtesansen: Fødevarer med forskellige dufte påvirker det lille barns lugte sans og giver barnet en rigere spiseoplevelse. Når maden tygges, frigives aromaer i munden, og de bevæger sig videre op i næsen gennem det bagerste af ganen. Mundmotorik og mundfornemmelse: Når barnet kommer fingermadden i munden, trænes mundmotorikken, og barnet udvikler en fornemmelse for, hvordan maden føles og bearbejdes i munden.
Finmotorisk udvikling Fingermad har betydning for barnets finmotoriske udvikling. Når det lille barn griber og klemmer om maden, udvikles dets finmotorik, samtidig med 16
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 16
28/12/2023 15.12
at koordinationen mellem øjne og hænder øves. Barnet bliver stille og roligt i stand til at kontrollere og koordinere de små muskler i hænder og fingre, hvilket er vigtigt for senere at kunne lære at bruge bestik, klæde sig selv af og på, holde på en blyant og lignende. Fingermad spiller en vigtig rolle i udviklingen af finmotoriske færdig heder på flere måder: Gribe og flytte: Griberefleksen er medfødt, og det nyfødte barn vil naturligt gribe om genstande eller f.eks. din finger, når du rør ved barnets håndflade. Denne refleks forsvinder normalt igen i løbet af de første par måneder. Efterhånden som refleksen forsvinder, udvikler barnet et viljestyret greb, og fingermad træner barnet til gradvist at kunne koordinere sine bevægelser – at kunne gribe og slippe, flytte maden fra én hånd til en anden og fra hånd til mund. Det kræver præcis hånd-øje-koordination og finmotorisk kontrol. Pincet-greb: I de første måneder bruger din baby hele hånden til at gribe med, og omkring seksmånedersalderen begynder barnet at udvikle et mere avanceret form for greb, hvor det eksperimenterer med at bruge sine fingre. Barnet udvikler gradvist et pincetgreb, hvor tommelfinger, pegefinger og langfinger bruges til at gribe med. Det sker ofte i otte-timånedersalderen, og det er en vigtig milepæl, da det giver mere kontrol og mulighed for at få fat i mindre stykker mad. Gradvist derefter udvikler barnet så det fulde pincetgreb, hvor det begynder kun at bruge tommel- og pegefinger. Nogle børn mestrer dette omkring timånedersalderen, andre først efter tolvmånedersalderen, og det er helt okay. Barnet bliver mere og mere øvet, og pincetgrebet bliver efterhånden mere raffineret. Hånd-øje-koordination: At undersøge, røre ved, gribe, flytte og spise fingermad kræver, at håndbevægelserne kan koordineres med synet. At spise fingermad er derfor rigtig god træning af netop hånd-øje- og også mund koordination.
17
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 17
28/12/2023 15.12
Når dit barn spiser fingermad, skal øjnene registrere, hvor maden ligger, og hvilken størrelse og form den har. Disse beskeder sendes til hjernen, som bearbejder indtrykkene og giver barnet en idé om, hvordan hånden skal placeres for at tage fat om maden. Derudover skal barnet have en vis rummelig bevidsthed om madens placering i forhold til dets egen krop. Så når dit barn skal tage maden op og føre den til munden, skal barnet kunne vurdere, hvor langt væk maden er, og hvordan armen og hånden skal placeres for at kunne føre maden til munden og rent faktisk ramme munden. Dette kræver meget præcis timing, og her er fingermad en rigtig god øvelse. Objektpermanens: Små børn forstår ikke, at en ting stadig kan eksistere, selvom den ikke er synlig eller forsvinder ud af synsfeltet. At lære dette er en vigtig milepæl i det lille barns udvikling. I de første ca. seks måneder forstår barnet f.eks. ikke, at mad, der er faldet på gulvet, stadig findes, og barnet vil derfor ikke søge efter det. Omkring seks- til ottemånedersalderen begynder barnet at udvikle en forståelse af det, der kaldes objektpermanens. Når barnet tager sin mad med fingrene og fører den til munden, vil det opleve, at maden “forsvinder” ind i munden – og det kan give en erfaring om, at maden faktisk stadig eksisterer, selvom den ikke længere er synlig i barnets hænder. Fra omkring etårsalderen vil barnet ofte gentagende gange tage maden ud af munden, se på den og undersøge den med fingrene. Det er en måde for barnet at få bekræftet, at maden stadig findes. På samme måde lærer barnet at forstå, hvordan maden ser ud, når den er tygget på, i modsætning til hvordan den ser ud, når den ligger på tallerkenen.
Selvstændighed og selvbestemmelse Små børn har en naturlig lyst til at udforske og lære. De vil rigtig gerne inddrages, og de har brug for at mærke, at de kan flere og flere ting selv.
18
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 18
28/12/2023 15.12
At lade barnet spise selv er med til at fremme dets følelse af selvstændighed og selvbestemmelse. Det lille barn har brug for at mærke, at det kan handle efter egne ønsker og behov, og har stor glæde af også at føle, at det har en vis kontrol over sine egne måltider. Introduktionen af fingermad kan støtte følelsen af selvstændighed på flere måder: Følelse af kontrol: Når din baby får serveret fingermad, kan barnet selv vælge, hvilken mad det vil spise, og hvordan det vil gribe fat om maden. Barnet kan vælge at tage maden op, dufte til den, slikke på den, lægge den fra sig. Måske tage maden op flere gange for til sidst at komme den i munden. Dette giver en naturlig følelse af kontrol, hvilket er med til at understøtte barnets behov for selvbestemmelse. Fysisk uafhængighed: Fingermad giver din baby mulighed for at spise selv. Barnet udvikler sine finmotoriske færdigheder og koordinationsevne, hvilket er vigtigt for dets spisevaner og lyst til senere hen at kunne spise selvstændigt og uafhængigt af sine forældre ved middagsbordet. Selvregulering: Når din baby spiser selv, giver du den lille mulighed for selv at regulere. Barnet kan spise hurtigt eller langsomt, stoppe, når det føler sig mæt, og spise mere, hvis det er yderligere sultent. Dette kan hjælpe barnet med at udvikle en sikker fornemmelse af mæthed og sult. Styrkelse af selvtillid: At kunne spise selv er en succesoplevelse, som styrker barnets selvtillid. Det er en følelse af mestring – en følelse af “jeg kan finde ud af det her” – og den følelse er vigtig. Når det lille barn oplever, at det kan udføre en opgave, føler det sig mere kompetent, og lysten og modet til at forsøge eller afprøve andre ting vokser.
19
Helens bog om fingermad og baelgfrugter.indd 19
28/12/2023 15.12