5ea60319072d40139a2f51d09a731214

19,1 mm

SAMFUNDSFAG

TROJKA

Den samlede undervisningspakke omfatter følgende: • Lærebog • Opgavesamling • E-læringsmaterialer på iTrojka.

Se bogens website på www.trojka.dk

Jørgen Sauer, cand. mag.: Roskilde Handelsskole, underviser i samfundsfag og international økonomi på HHX. Medforfatter til bogudgivelser i Samfundsfag (Trojka/Gads Forlag) siden 1996 og Social og sundhedsuddannelserne (Gads Forlag) siden 2010.

Trojkas lærebøger til HHX omfatter følgende fag: • Afsætning, niveau A og B • Virksomhedsøkonomi, niveau A og B • Samfundsfag, niveau C

samfundsfag.indd 1

TROJKA

ISBN 978-87-92098-66-5

N IVEAU C

3. U DGAV E

NIVEAU C • 3. UDGAVE

Hans Henrik Jacobsen, cand.mag.: Viborg Handelsgymnasium, underviser i samtidshistorie, samfundsfag og dansk på HHX. Medforfatter til bogudgivelser i Samfundsfag (Trojka/Gads Forlag) siden 1996 og Social og sundhedsuddannelserne (Gads Forlag) siden 2010.

SAMFUNDSFAG •

Trojkas undervisningsmateriale til Samfundsfag C er i overensstemmelse med fagplan og lærervejledning til stofområdet samfundsfag niveau C på HHX.

Hans Henrik Jacobsen Jørgen Sauer

TROJKA

07/05/12 10.17

SAMFUNDSFAG NIVEAU C 3. udgave © 2012 Hans Henrik Jacobsen, Jørgen Sauer og Trojka / Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka / Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret.

For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver.

Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet.

Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen.

Omslag: Signe Schmidt-Jørgensen, Design Deluxe, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Kruse Grafisk ApS, Randers 3. udgave, 1. oplag, 2012 ISBN 978-87-92098-66-5 Trojka / Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.

Samfundsfag C-1-12.indd 2

07/05/12 13.34

Forord Vort undervisningsmateriale Samfundsfag, niveau C, 3. udgave, er en videreudvikling af tidligere udgave og omfatter lærebog, opgavesamling og e-læringsmateriale på bogens website. Klik ind på www.trojka.dk og vælg der iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Lærebogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet samfundsfag niveau C, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX. Bogen er disponeret i fem hovedområder: Metode (kapitel 2), Sociologi og kultur (kapitel 3-7), Politik (kapitel 8-13), Økonomi og globalisering (kapitel 14-20), Internationale relationer (kapitel 21-24).

Vi har bestræbt os på at præsentere pensum på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi tilstræbt at anvende en række centrale teorier og grafiske modeller. Materialet er fuldt opdateret for både den faglige og den tidsmæssige udvikling.

Vi har søgt at realisere vore pædagogiske intentioner med bogen ved at anvende mange og varierende grafiske fremstillinger. De mange fotos og figurer i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler.

Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website på Trojka.dk, hvor der også er links til videoklip, som supplerer lærebog og opgavesamling med praktiske eksempler.

Den tilhørende opgavesamling tilbyder et bredt udbud af opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde opgaver, der perspektiverer og udbygger lærebogens indhold. Herved sikres læring og kompetencer samt fortsat interesse og engagement hos eleverne.

Ved køb af mindst ét klassesæt af Samfundsfag, niveau C, 3. udgave, kan skolen ved direkte henvendelse til forlaget få udleveret login til undervisere, som derved får adgang til vejledende løsninger til opgavesamling.

Login sker via bogens website.

Lærebog og opgavesamling udgives også som onlinebøger. Læs mere om Trojkas onlinebøger på Trojka.dk.

Maj 2012 Forfatterne

Samfundsfag C-1-12.indd 3

07/05/12 13.34

Indholdsfortegnelse 1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 2. Samfundsfaglig metode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1.

2.

3.

Hvad er samfundsfaglig metode?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 1.1 Fire metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Teori og modeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Præsentation og bearbejdning af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

3. Familien og hverdagslivet i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 1. Familietyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 2. Familiens funktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 3. Familien og arbejdslivet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 4. Familielovgivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

4. Socialisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 1.

2.

3.

Sociologi – hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Sociologiens store teoretikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Socialisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 3.1 Den primære socialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 3.2 Den sekundære socialisering/dobbeltsocialiseringen . . . . 49 3.3 Karakteristiske træk ved ungdommen i dag. . . . . . . . . . . 50

5. Opdeling af danskerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 1.

2.

3.

4.

5.

Sociale grupper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Livsformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Mosaic-modellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Livsstil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 De marginaliserede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

6. Indvandrere og udlændinge i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 1.

2.

3.

4.

Indvandringens historie i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Begreber iindvandrerspørgsmålet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Antallet af indvandrere og efterkommere. . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Integrationsdebatten og indvandrernes uddannelsesniveauer. 72

Samfundsfag C-1-12.indd 4

07/05/12 13.34

Indholdsfortegnelse

5

5. Indvandrerkriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 6. Ghettoer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 7. Indvandrere og arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 8. Indvandrerpolitikken 2001-2011. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 9. Danskernes holdninger til indvandrerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 10. Indvandringens konsekvenser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

7. Dansk kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 1.

2.

3.

4.

5.

Hvad er kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Dansk identitet og kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 2.1 Fællesskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 2.2 Forskelle mellem danskerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 2.3 Danskhedens oprindelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 2.4 Verdens lykkeligste land. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 2.5 Livskvalitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Europæisk kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Udlændinges opfattelse af Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Kulturforskelle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

8. Demokrati og de borgerlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 1.

2.

3.

4.

Hvad er demokrati? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Den Danske Grundlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 De borgerlige rettigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 De borgerlige pligter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

9. Statsmagtens tredeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Folketinget, den lovgivende magt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Folketingsvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Folketingets medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 3.1 Folketingsmedlemmernes løn og arbejde. . . . . . . . . . . . . . 106 Lovgivningsarbejdet i Folketinget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Den udøvende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Decentralisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 6.1 Kommunerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 6.2 Regionerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 6.3 Kommunernes og regionernes økonomi. . . . . . . . . . . . . . . 123

Samfundsfag C-1-12.indd 5

07/05/12 13.34

6

Indholdsfortegnelse

10. Ideologier og partier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Liberalismen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Liberalistiske og socialliberalistiske partier. . . . . . . . . . . . . . . . 128 Konservatismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Socialismen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 De socialistiske partier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Ikke ideologiske partier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Ideologierne – en sammenligning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

11. Den politiske beslutningsproces. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

De politiske partiers problemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 De politiske partiers opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Partiernes opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Ideologisk og værdimæssig placering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Partiernes rolle i det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Interesseorganisationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . 151 6.2 Kulturelle, sociale og humanitære organisationer . . . . . . 152 6.3 Interesseorganisationernes magt og indflydelse. . . . . . . . 152 NGO’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Græsrodsbevægelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Den politiske forbruger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

12. Kriminalitet og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Domstolene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 1.1 Dommerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 1.2 Retssikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Straftyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Årsager til kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Hvorfor straffer vi?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Kriminalitetens omfang og straffenes længde . . . . . . . . . . . . . . 168 Civile retssager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171

13. Medierne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 1. Medietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

1.1 Aviser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

1.2 Tv-stationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178

Samfundsfag C-1-12.indd 6

07/05/12 13.34

Indholdsfortegnelse

2.

7

1.3 Radio-stationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 1.4 Internettet og de sociale medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Den 4. Statsmagt – mediernes politiske indflydelse . . . . . . . . . 182 2.1 Mediernes troværdighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183

14. Det økonomiske kredsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 1. Det samlede økonomiske kredsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 2. De enkelte sektorer i kredsløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187

15. Økonomiske mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 1. De samfundsøkonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 2. Økonomisk vækst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192

2.1 Bruttonationalproduktet (BNP). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 3. Fuld beskæftigelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 4. Overskud i handelen med udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 5. Stabile priser – lav inflation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 6. Ligevægt på de offentlige finanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 7. Rimelige sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 8. Hensyn til miljøet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 9. Balanceproblemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 10. Målkonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 11. Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. . . . . . . . 208 11.1 Markedsøkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208

11.2 Planøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211

11.3 Blandingsøkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 12. De økonomiske drivkræfter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 12.1 Konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214

12.2 Faktorer, der bestemmer konkurrenceevnen . . . . . . . . . . 215

16. Økonomisk politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Hvad er økonomisk politik?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Finanspolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Pengepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Valutapolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Indkomstpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Samlet oversigt over økonomiske politikker. . . . . . . . . . . . . . . . 236

Samfundsfag C-1-12.indd 7

07/05/12 13.34

8

Indholdsfortegnelse

17. Finanskrisen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 1. Boligkrisen i USA. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 2. Krisen fortsætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241

18. Arbejdsmarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 1.

2.

3.

4.

Ændring i erhvervsstrukturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246 Arbejdsstyrken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 2.1 Arbejdsstyrkens udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 2.2 Erhvervsfrekvensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 2.3 Hvorfor er kvindernes erhvervsfrekvens steget?. . . . . . . . 252 2.4 Hvorfor falder mænds erhvervsfrekvens?. . . . . . . . . . . . . 253 Arbejdsløshed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 3.1 Udviklingen i arbejdsløsheden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 3.2 Hvorfor er der udsving i arbejdsløsheden? . . . . . . . . . . . . 256 3.3 Arbejdsløshedens fordeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 Den danske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 4.1 Flexicurity-model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260

19. Velfærdssamfundet – den danske model . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Aktører i velfærdssamfundet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Tre velfærdsmodeller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 Den offentlige sektors opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Den offentlige sektors størrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 4.1 Hvordan finansieres velfærdssamfundet?. . . . . . . . . . . . . 274 4.2 Det danske system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 Kan den danske velfærdsmodel fortsætte?. . . . . . . . . . . . . . . . . 281 5.1 Udfordringer for den danske model. . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 Velfærdsreform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285

20. Globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 1.

Økonomisk globalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288 1.1 Globalisering af produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 1.2 Verdens største virksomheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292 1.3 Årsager til økonomisk globalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 1.4 Forskelle i lønniveau. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 1.5 Færre handelshindringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 1.6 Lavere transportomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 1.7 IT-udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297

Samfundsfag C-1-12.indd 8

07/05/12 13.34

Indholdsfortegnelse

2.

3.

4.

9

Kulturel globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 Politisk globalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 3.1 Globaliseringens positive sider. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 3.2 Globaliseringens negative sider. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302 Verdens største økonomier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303

21. Verdenshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 1.

2.

3.

4.

Udviklingen i verdenshandlen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 1.1 Hvilke varer handles der med?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 1.2 Hvilke lande dominerer verdenshandlen?. . . . . . . . . . . . . 309 Danmarks udenrigshandel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310 2.1 Hver fjerde arbejdsplads skabes via eksporten. . . . . . . . . 310 2.2 Hvorfor har Danmark så stor udenrigshandel?. . . . . . . . . 311 2.3 Import af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 2.4 Hvilke lande handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . 314 Betalingsbalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 3.1 Udlandsgælden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318 Valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319 4.1 Valutakursen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 4.2 EURO. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321 4.3 Europagten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323

22. Miljø og ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325 1.

2.

3.

Naturgivne ressourcer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 1.1 Energikilder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327 Globale miljøproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331 2.1 Ozonlaget bliver tyndere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332 2.2 Global opvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332 2.3 Fældning af skove. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 2.4 Mangel på ferskvand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 2.5 Generel forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 2.6 Hvorfor er disse miljøproblemer opstået? . . . . . . . . . . . . . 337 Udfordringer i fremtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 3.1 Bæredygtig udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339

23. EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 1. Baggrund for dannelsen af EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343

1.1 Toldunionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345

Samfundsfag C-1-12.indd 9

07/05/12 13.34

10

Indholdsfortegnelse

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

EU’s opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 2.1 Europa-Parlamentet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 2.2 Det Europæiske Råd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 2.3 Rådet for den Europæiske Union. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 2.4 Europa-Kommissionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 2.5 EU’s domstol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 Det stadig tættere samarbejde i EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354 3.1 Fra Romtraktaten til Lissabontraktaten. . . . . . . . . . . . . . 355 Danskernes holdning til EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4.1 Danmarks 4 EU-forbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 EU’s Indre Marked. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360 EU’s økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 Fremtiden i EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 Finanspagten og finanskrisen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366 8.1 Finanspagten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367

24. Danmark i det internationale samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . 369 1. Danmark i det internationale system 1945-1990. . . . . . . . . . . . 370

1.1 FN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370

1.2 Nato. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372 2. Danmark i det internationale system efter 1990. . . . . . . . . . . . 373 3. Verden efter den 11. September 2001. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 374 4. Krigen mod Irak 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 5. Krigen i Afghanistan efter 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 376 6. De nye trusler mod Vesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377 7. Ulandsbistand som sikkerhedspolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 378 8. Den nye verdensorden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 9. Kamp mellem civilisationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 10. Menneskerettigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 11. Idealisme og realisme i international politik . . . . . . . . . . . . . . . 381 12. Det internationale økonomiske samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . 382

Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385

Samfundsfag C-1-12.indd 10

07/05/12 13.34

Indledning

1

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

K AP I T E L

Verden har siden 2008 været i en alvorlig økonomisk krise, der også kan mærkes i Danmark. Det påvirker den politiske, økonomiske og sociale situation i landet, men det påvirker også eleverne på landets handelsgymnasier. Vil der ske nedskæringer på vores uddannelsesområde, eller vil man satse mere på uddannelse af de unge? Vil der være uddannelsespladser og lærepladser, når man har afsluttet sin ungdomsuddannelse, og vil der være et fast arbejde til en bagefter?

Nogle mener, at forskellen mellem rige og fattige i Danmark er stigende, og det er et stort problem. Mange familier er i knibe, enten fordi de ikke kan få solgt deres bolig, eller de har købt den for dyrt, og andre familier trues af ledighed.

Samfundsfag C-1-12.indd 11

05/05/12 20.16

12

Kap. 1 Indholdsfortegnelse

Krisen betyder også, at vi ikke bare kan bruge løs til velfærd og omsorg, og konsekvensen er nedskæringer på skole- og daginstitutionsområdet, og de ældre medborgere kan også mærke, at der ikke er så mange penge til dem.

Den finansielle sektor har også problemer. Banker går konkurs, og befolkningen ved ikke, hvor man sikkert kan placere sine investeringer og sparepenge.

Også i Europa er der krise. Mange lande i Sydeuropa er i økonomisk krise, og EU-samarbejdet trues, da man ikke altid er enige om, hvis skyld det er, og hvem der skal betale.

Nordafrika er i politisk opbrud, og der har været omvæltninger og uroligheder i Tunesien, Libyen, Egypten, Syrien og Yemen. Danske soldater har kæmpet i Afghanistan, og der har været tab hvert eneste år med døde og sårede.

Det er nogle af alle disse emner, Samfundsfag niveau C handler om, og som du måske kan fornemme, er det ting, der kommer dig ved, og som har meget stor betydning for din egen fremtid.

I samfundsfag vil vi beskrive og forklare, hvordan vores samfund er indrettet. Du finder ud af, hvilke pligter og rettigheder du har, og forhåbentlig kommer du til at deltage i nogle diskussioner om, hvordan alle de ovennævnte problemer måske kan løses. For det er problemer og udfordringer, som vi alle skal være med til at løse som samfundsborgere og i fællesskab.

Bogens 5 hovedområder

Metode Kapitel 2

Sociologi og kultur Kapitel 3-7

Politik Kapitel 8-13

Økonomi og globalisering Kapitel 14-20

­Internationale relationer Kapitel 21-24

Fig. 1.1 De 5 hovedområder i samfundsfag

Samfundsfag C-1-12.indd 12

05/05/12 20.16

Indholdsfortegnelse Kap. 1

13

Her får du en kort beskrivelse af de 5 hovedområder som samfundsfag består af:

Metode Efter indledningen hvor bogens opdeling og indhold præsenteres, bliver du i metodekapitlet præsenteret for, hvordan man mere systematisk og metodisk kan behandle samfundsmæssige spørgsmål. Herunder vil du møde 4 forskellige samfundsfaglige metoder.

Sociologi og kultur Under Sociologi og kultur vil vi se på, hvordan vi danskere lever. Du vil stifte bekendtskab med forskellige familieformer og forskellige opdragelsesmetoder. Du vil også få svaret på, hvordan man kan opdele danskerne i forskellige grupper. Desuden vil vi se på indvandringen til Danmark og de konsekvenser, indvandringen har fået. Endelig vil vi prøve at karakterisere, hvad dansk kultur er, og hvad der adskiller den fra andre kulturer i verden.

Politik Selv om politik godt kan virke kedeligt og uoverskueligt, har det alligevel stor betydning for dig. Du står enten over for lige straks at få stemmeret, eller du er måske allerede fyldt 18 år, og så har du pludselig ret til at deltage i samfundsbeslutningerne. Og politikernes afgørelser har stor betydning for dit liv. Det gælder både din uddannelsessituation og din egen personlige økonomi. Så der er masser af ting at tage stilling til. I den politiske del får du indblik i, hvordan demokratiet fungerer, og du kommer også til at kunne kende forskel på de forskellige politiske partiers grundholdninger, synspunkter og politikker. Det skulle gerne gøre det lettere for dig at tage stilling personligt.

Økonomi og globalisering Den økonomiske udvikling ude i verden og i Danmark kommer uden tvivl til at påvirke din egen økonomi. Vil der være et job til dig, når du engang er færdiguddannet? Vil det være en god idé at tage til udlandet og arbejde eller studere? Hvordan vil det gå med antallet af arbejdspladser i Danmark, når mange lande har lavere lønninger end os? Vil den økonomiske krise blive ved, eller er der muligheder for, at den snart slutter? Hvordan påvirker den internationale krise os her i Danmark? Globalisering er ikke kun et smart ord. Det er virkeligheden omkring os, som vi er nødt til at forholde os til.

Samfundsfag C-1-12.indd 13

05/05/12 20.16

14

Kap. 1 Indholdsfortegnelse

Hvilken betydning vil den økonomiske udvikling have på vores velfærdssystem? Kan vi bibeholde dette i uændret form i fremtiden? Og findes der andre måder at løse disse fælles opgaver på?

Det er disse spørgsmål, der vil blive undersøgt under økonomi og globalisering.

Internationale relationer EU er i dag i en alvorlig økonomisk situation. Tilliden til euroen vakler, og medlemslandene har svært ved at blive enige om, hvem der skal betale regningen, hvis et land kommer i økonomisk uføre.

Samtidig spiller EU en større og større rolle for, hvad der sker i Danmark.

Vi hører ikke så meget om det, men en meget stor procentdel af dansk lovgivning kommer direkte fra EU. Danmark er i dag dybt engageret i internationalt politisk og økonomisk samarbejde. Vi er medlemmer af fx. FN, WTO og NATO. Under NATOs flag har danske soldater deltaget i en blodig krig i Afghanistan, der i 2011 har kostet over 40 danske soldater livet. Hvordan kan man forklare, at danske soldater dør tusindvis af kilometer væk?

Verden bliver stadig mindre. Vi kan komme i kontakt med familiemedlemmer og venner over hele verden på få sekunder, og samtidig spiller verden også en større og større rolle for, hvad der sker i Danmark. Det er derfor vigtigt for alle danskere at følge med i, hvad der sker omkring os.

Der er således adskillige grunde til at beskæftige sig med et fag som samfundsfag.

De 5 hovedområder i bogen beskæftiger sig med hver sin side af samfundslivet. Der er dog ikke noget krav om, at du skal læse bogen i en bestemt rækkefølge. Det er op til den enkelte lærer og klasse, hvad man vil gøre mest ud af, og hvilke emner man vil berøre først.

Samfundsfag C-1-12.indd 14

05/05/12 20.16

2

Samfundsfaglig metode

K AP I T E L Aviser, tv-kanaler og tidsskrifter er fyldt med udsagn og vurderinger om samfundsforhold.

På en tilfældig uge i begyndelsen af 2012 kunne man i aviserne læse nogle stort opsatte artikler, der havde overskrifter som disse:

Danske unge har europarekord i druk!

Mange unge får ingen uddan nelse

Reallønnen falder

Denne type udsagn har vi alle mødt enten i aviser eller tv, men også i vores daglige omgangskreds blandt familie og kammeraterne bliver disse emner diskuteret livligt.

Forestil dig en situation: Det er J-dag, det er torsdag aften, og du skal i byen! Desværre har dine forældre ikke helt den samme opfattelse. De synes absolut, at du skal blive hjemme, så du er frisk til skolen næste dag. Det udvikler sig hurtigt til et skænderi mellem dig og din far, hvor han bl.a. frem-

Samfundsfag C-1-12.indd 15

Foto: Jørgen Sauer

Hvor kommer informationer fra?

Der drikkes tæt på festivaler og til andre fester.

05/05/12 20.16

16

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

hæver, at du også de 2 seneste lørdage var sent i byen og kom temmelig beruset hjem. Han fortsætter: “Jeg er træt af det store alkoholforbrug, som alle unge har nu til dags, og i øvrigt er der også så meget vold blandt unge, når de går i byen. Sådan var det ikke, da jeg var ung, da kunne vi sagtens gå i byen uden at fulde os, og i hvert fald gik vi aldrig i byen torsdag aften”. Du bliver sur, smækker med døren og går ind på dit værelse.

Hvad er det, der sker her? På baggrund af nogle oplevelser med dine vaner, foretager din far en generalisering, der omfatter alle unge i Danmark.

Udsagnet baseres på egne oplevelser, et hurtigt gennemsyn af overskrifterne i formiddagsaviserne eller fortællinger på arbejdspladsen og i omgangskredsen. Selv om synspunktet opleves som sandt af din far, kan det ofte være sådan, at virkeligheden forholder sig helt anderledes.

Det er ikke nødvendigvis korrekt, at de unge er voldelige og drikker mere end nogensinde.

Hvad er årsagen til, at sådanne udsagn alligevel opstår og lever deres eget selvstændige og stærke liv? En væsentlig forklaring er, at man ikke er gået i dybden og har undersøgt, om synspunkterne er korrekte. Man har ikke baseret sine påstande på undersøgelser, der er gennemført efter videnskabelige metoder, men alene baseret dem på egne observationer og holdninger eller tilfældige udsagn fra andre personer.

En af de helt centrale opgaver for samfundsfag er at give nogle redskaber, som gør, at vi kan forstå baggrunden for mange af de situationer, vi møder og hører om til hverdag blandt familie og venner, på skolen eller i forskellige nyhedsmedier. Man skal ikke acceptere nogle letkøbte påstande om forskellige grupper, men forsøge at være kritisk, når man står i disse situationer.

Man skal have nogle metoder til at forstå den samfundsmæssige virkelighed.

Samfundsfag C-1-12.indd 16

05/05/12 20.16

Samfundsfaglig metode Kap. 2

17

1. Hvad er samfundsfaglig metode?

Se på fig. 2.1. Under overskriften: “Unges butikstyveri i kraftig stigning” var figuren vist i en avis i 2011. Den skrå linje i figuren taler sit klare sprog – der er tale om en tydelig vækst i antallet af dømte unge butikstyve. Overskriften må derfor være korrekt, eller er den? Er der nu også en reel sammenhæng mellem overskrift og figuren? I absolutte tal er stigningen fra 3.410 til 3.519. Det kan også aflæses i figuren. Her er der dog ikke tale om en kraftig stigning.

Faktisk er stigningen kun på 3,2 %.

Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380

2009

2010

Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010.

Det synsmæssige indtryk fra billeder og figurer er for de fleste personer meget stærkere end indtrykket fra det læste ord. Derfor er det figuren, der står tilbage som “sandheden”. Her kan vi i samfundsfag bidrage med nogle metoder, der kan skærpe vores kritiske sans, når vi bliver konfronteret med forskellige synspunkter om samfundsmæssige emner.

1.1 Fire metoder Samfundsfagligt skelner man mellem 4 metoder: Der kan opstilles 4 forskellige samfundsfaglige metoder: • Kildekritik (tekstanalyse) • Kvantitativ metode • Kvalitativ metode • Komparativ metode Disse metoder vil vi beskrive nærmere.

Samfundsfag C-1-12.indd 17

05/05/12 20.16

18

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

Kildekritik/tekstanalyse Tekstanalyse handler om at forholde sig til de kilder, man anvender i forbindelse med arbejdet med et emne: • Hvem er afsenderen?

• Hvem er modtageren?

• Hvordan og hvorfor er informationerne præsenteret?

Kilder – hvor søges informationer?

Lad os tage fat i en af påstandene fra indledningen: Unge drikker mere alkohol end nogensinde!

Hvad skal vi gøre for at finde ud af, om en sådan påstand er sand eller falsk?

Som noget af det første vil du formodentlig gå på internettet og google emnet: “unge og alkohol”. Resultatet er overvældende, der er over 20 mio.

WHO slår alarm over hits! unge danskeres druk Det er også en god indgang, men det kræver stor opmærksomhed og kritisk sans, når de relevante hjemmesider skal udvælges, og når det store materiale skal bearbejdes.

En anden mulighed er biblioteket.

Du kan bruge skolens eget bibliotek, eller du kan søge på www.bibliotek. dk og her få adgang til alle de bøger, der findes på alle danske biblioteker. Aviserne er også en god indgang til mange relevante informationer.

De daglige aviser kan naturligvis anvendes, og SkoDa 1 (Skolernes

Danske unge skiller sig særligt ud fra mængden. Gang på gang sætter de en kedelig verdensrekord i at drikke mest. Faktisk viser de seneste undersøgelser, at danske unge drikker næsten dobbelt så meget som andre europæiske unge.

Det vil være godt at hæve afgifterne på alkohol og indføre en 18-årsgrænse. Det vil et særdeles godt tiltag for at begrænse alkoholforbruget blandt unge, siger Lars Møller fra WHO’s Europakontor i København.

Kilde: Baseret på Ritzau, 21. september 2011.

1 Du kan søge via dette link http://skoda.emu.dk. Hvis du ikke allerede har en adgangskode til emu-hjemmesiden, kan du få det på din skole. Hjemmesiden giver adgang til næsten alle dagblades artikler fra de seneste ca. 15 år.

Samfundsfag C-1-12.indd 18

05/05/12 20.16

Samfundsfaglig metode Kap. 2

19

Database) indeholder en næsten uvurderlig mængde af aktuelt stof fra avisernes artikelarkiver. Der er naturligvis andre steder, hvor der kan søges oplysninger, men uanset hvor du søger, er det vigtigt at være meget kritisk over for de informationer, du finder frem.

Kildekritik Kildekritik handler om at kunne sortere og vurdere de data og informationer, som anvendes, når vi beskæftiger os med samfundsfaglige områder.

Går vi tilbage til de 20 mio. hits, vi fik på søgningen “unge og alkohol”, hedder en af de første henvisninger: “Den nationale sundhedsprofil”. Rapporten er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens institut for folkesundhed på Syddansk Universitet (SDU).

Senere finder vi et link fra Tove Videbæk (tovevidebaek.dk), der er tidligere Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik er troværdige medlem af Folketinget for kilder, hvor du kan finde statistik og informationer.

Det konservative Folkepar­ti og endnu længere fremme møder vi en blog med synspunkter, hvor bl.a. forældre skriver om unges alkoholforbrug.

Hvis du skal skrive en opgave om unges alkoholvaner, vil værdien af de 3 hjemmesider være meget forskellig. Den sidste, forfattet af privatpersoner, er meget tvivlsom. Synspunkterne, forfattet af det tidligere konservative folketingsmedlem, kan være udmærkede, men man skal være opmærksom på, at indholdet udtrykker Tove Videbæks egne holdninger, hvorfor de ikke kan stå alene.

Rapporten fra Sundhedsstyrelsen har en helt anderledes karakter. Det er en undersøgelse udført af professionelle folk med en samfundsviden-

Samfundsfag C-1-12.indd 19

05/05/12 20.16

20

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

skabelig uddannelse, der skal stå inde for, at deres analyse er holdbar og troværdig. Og hvad kan du så lære af det?

Det er meget vigtigt at forholde sig kritisk til, hvilke kilder du anvender.

Det gælder også, når du bruger avisartikler.

Officielle institutioner som: Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik, Nationalbanken, SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd), Det Økonomiske Råd m.fl.1 kan altid bruges med meget større vægt end politikernes synspunkter og privatpersoners udsagn i læserbreve i dagbladene.

Kvantitativ metode Den kvantitative metode opfattes ofte som den klassiske måde at undersøge en problemstilling. Her gælder det om at tage udgangspunkt i nogle statistiske undersøgelser, der indeholder en mængde konkrete data.

Det kan være en bearbejdning af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen eller tilsvarende institutioner. I kan også selv udarbejde et spørgeskema og formulere spørgsmål, der kan give svar på de unges alkoholvaner. Her ville det være oplagt at spørge nogle udvalgte klasser på skolen. Spørgsmålene skal formuleres, så det er muligt at opstille nogle kvantitative data (tal), så man kan udarbejde nogle statistikker, der kan give svar på det tema, man undersøger. Det er vigtigt at stille luk­ kede spørgsmål, dvs. spørgsmål, hvor der findes nogle klart afgrænsede svarmuligheder.

Et åbent spørgsmål som: Har du nogen sinde drukket alkohol? kan ikke bruges. Svaret vil jo være det samme for en person, som har prøvet at drikke alkohol én gang i livet, og en anden, som er alkoholiker og drikker dagligt.

I stedet skal man stille et lukket spørgsmål, der er konkret: “Har du drukket alkohol mindst én gang inden for de seneste 7 dage?”. Her er svaret entydigt – ja eller nej. Det gør det meget nemmere ved den efterfølgende bearbejdning af svarene.

1 Eurostat (EU’s statistiske kontor), OECD, WTO og FN’s forskellige organisationer har nogle gode internationale databaser.

Samfundsfag C-1-12.indd 20

05/05/12 20.16

Samfundsfaglig metode Kap. 2

21

Kvalitativ metode Ved anvendelse af den kvalitative metode1 er der et kvalitativt mål. Det handler ikke om at lave statiske (talmæssige) sammenligninger, men om fordybelse. Spørgsmålene og emnet er bredt formuleret. Det, vi ønsker at finde ud af, er, hvordan den enkelte person opfatter et emne. Her kunne indgangsspørgsmålet være: Hvordan er din holdning til unges forbrug af alkohol? Dette vil give et svar, men også kræve nogle følgespørgsmål, som ikke kan formuleres på forhånd, da de afhænger af svaret på det første spørgsmål.

Det er selvsagt sværere at bearbejde en kvalitativ undersøgelse. Men resultatet kan ofte være, at man kan opnå nogle dybtgående svar, der kan indeholde begrundelser og argumenter.

Når man skal skelne mellem de forskellige metoder, bruger man også begreberne: bløde data og hårde data.

Hårde data kan være tabeller fra fx Danmarks statistik, eller det kan være lukkede spørgsmål i en interviewundersøgelse som fx “hvor mange øl drikker du om ugen”? De bløde data er især de svar, vi får ved anvendelse af den kvalitative metode.

Hårde data er informationer, der kan omsættes til tal, som kan bearbejdes og behandles statistisk.

Bløde data er informationer, der meget vanskeligt kan omsættes til talstørrelser.

Komparativ metode Komparativ kan oversættes med sammenlignende. Denne metode er meget brugt i samfundsfaglige sammenhænge. Sammenligning kan anvendes til at belyse mange forskellige fænomener i samfundet. Man kan sammenligne: • Forskellige politiske partier og deres holdninger og ideologier • Levevilkårene i forskellige dele af samfundet • Forskellige kulturer • Udviklingen i forskellige tidsperioder • Forskellige lande Den komparative metode anvendes ofte ved landesammenligninger (de såkaldte landeanalyser), hvor man sammenligner en lang række forskel1 Kvalitativ betyder at bestemme bestanddele i et område

Samfundsfag C-1-12.indd 21

05/05/12 20.16

22

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

lige faktorer (befolkning, arbejdsløshed, økonomisk udvikling mv.) i 2 eller flere lande.1

2. Teori og modeller I samfundsfag arbejder man med en række teorier. Det kan f.eks. være en teori om de globale klimaproblemer.

En videnskabelig teori er logisk funderet. Dvs. den er funderet på en række forsøg eller logiske slutninger, der kan danne grundlag for en sammenhængende forståelse af et samfundsmæssigt problem. En videnskabelig teori kan ikke umiddelbart bevises, da den hele tiden udvikles, fordi vi får ny og forbedret viden.

Ved en teori menes en sammenhængende forståelse af et samfundsmæssigt problem.

Lad os som eksempel tage den globale opvarmning. Gennem de seneste 20 – 30 år er der kommet stadig nye informationer og analyser, der bl.a. baseres på empiriske (empiri = erfaring) studier, som har styrket teorien om den globale opvarmning. På den baggrund har man kunnet opbygge nogle modeller for, hvad der vil ske, når den globale temperatur stiger.

Men det er stadig ikke klart, hvor meget klimasituationen ændrer sig de næste 40 år. Derfor er der stadig tale om modeller, der beskriver de observationer, der gøres.

En model er en forenklet beskrivelse af virkeligheden, der medtager de centrale egenskaber. Derfor kan en model ikke fortælle hele sandheden, men den kan forudsige noget om, hvordan udviklingen måske vil blive.

Hvis du forestiller dig en globus, så er det en model af jorden. Den viser, hvordan landene og havene er placeret i forhold til hinanden. Den kan også vise bjergkæder, klimazoner og byområder, men det forbliver en 1 Globalis.dk er et godt eksempel på en statistikbase, hvor der opstilles tal, der kan bruges i en komparativ analyse. Prøv fx dette link http://www.globalis.dk/Statistik/Ledighed-unge#bars, og sammenlign ungdomsarbejdsløsheden i forskellige lande.

Samfundsfag C-1-12.indd 22

05/05/12 20.16

Samfundsfaglig metode Kap. 2

23

model, fordi den ikke kan medtage alle de detaljer og sammenhænge, der findes på vores komplekse jordklode.

Der findes også forskellige økonomiske teorier og modeller, der bl.a. forsøger at forklare, hvorledes den nuværende økonomiske krise udvikler sig. Disse modeller er bygget på økonomisk teori og mange års erfaringer om, hvordan samfundsudviklingen er forløbet. Der kan ikke siges noget klart og entydigt, men økonomerne har nogle forventninger, der bygger på disse modeller om de økonomiske sammenhænge i samfundet.

En globus er en model af jorden.

3. Præsentation og bearbejdning af data Vi vender nu tilbage til diskussionen mellem dig og din far om de unges alkoholforbrug.

Kan det nu dokumenteres, og hvordan kan det præsenteres i forskellige figurer?

I afsnittet vil vi præsentere følgende figurtyper: • Søjlediagram • Tabeller • Cirkeldiagram (lagkagediagram) • Kurvediagram • Indekstal

Tabeller Vi begynder med en tabel, der viser danskernes alkoholforbrug pr. indbyg­ ger siden 1955.

Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger 1955-2010 År

1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Liter

4,2

5,4

6,6

8,7

11,5

11,7

12,3

11,6

12,1

11,5

11,3

10,1

Fig 2.2 Danskernes alkoholforbrug 1955-2010. Årligt forbrug i liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2012.

Samfundsfag C-1-12.indd 23

05/05/12 20.16

24

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

Tabellen i fig. 2.2 viser, at der er sket en kraftig stigning i alkoholforbruget i Danmark siden 1955. Fra 4,2 liter ren alkohol pr. person over 14 år i 1955 til 10,1 liter i 2010. Men der sker mange ting i løbet af tabellens tidsperiode.

Kurvediagram I fig. 2.3 er de samme tal overført til et kurvediagram.

Liter 14

Alkoholforbrug pr. indbygger i Danmark

12 10 8 6 4 2 0 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Fig. 2.3 Danskernes alkoholforbrug1955 – 2010. Årligt forbrug i liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2012.

Umiddelbart giver det en mere overskuelig beskrivelse, når udviklingen vises i et kurvediagram.

Foto: Jørgen Sauer

Man kan ikke læse de helt præcise tal, som tilfældet er i tabellen.

Men det bliver nu mere visuelt, at forbruget stiger fra ca. 4 liter pr. indbygger i 1955 til 11,5 i 1975.

Udbuddet af alkohol er stort i butikkerne.

Der sker med andre ord næsten en tredobling af alkoholforbruget på kun 20 år.

Fra 1975 til 2005 har forbruget pr. indbygger været nogenlunde konstant omkring 12 liter, men med en svagt faldende tendens siden 1995. Hvis din far var ung i 1980’erne, var alkoholforbruget på samme niveau, som det

Samfundsfag C-1-12.indd 24

05/05/12 20.16

Samfundsfaglig metode Kap. 2

25

er i dag – så han har ikke helt ret i sin påstand om det stigende alkoholforbrug. Selvfølgelig viser figuren ikke noget om de unges alkoholforbrug, den illustrerer hele befolkningens alkoholforbrug.

Indekstal En 3. metode til at vise udvikling er ved hjælp af indekstal.

Indekstal beregnes med et basisår, hvor indeks = 100.

De øvrige tal sættes i forhold til dette basisår.

I dette tilfælde er 1955 basisåret. Forbruget på 4,2 liter = indeks 100. De øvrige indekstal beregnes i forhold til forbruget i basisåret.

Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger 1955 - 2010 År

1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Liter

4,2

5,4

6,6

8,7

11,5

11,7

12,3

11,6

12,1

11,5

11,3

10,1

Indens

100

129

157

207

274

279

293

276

288

274

269

240

Fig. 2.4 Indeks for danskernes alkoholforbrug 1955 – 2010. Årligt forbrug i liter pr. indbygger over 14 år. 1955 = 100 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2012.

Eksempel Indekset beregnes på følgende måde:

forbrug 1960 Indeks 1960 = · 100

forbrug 1955

Indeks 1960 =

5,4 liter 4,2 liter

· 100 = 129

På samme måde bliver

Indeks 1970 =

8,7 liter 4,2 liter

· 100 = 207

Der fortsættes på samme måde indtil 2010. Bemærk, at vi hele tiden dividerer med forbruget i basisåret 1955. Det er meget vigtigt at huske på, når der beregnes indekstal.

Når hele indeksrækken er beregnet, er det let at se, hvor stor den pro­ centvise stigning har været i forhold til udgangsåret. Fx er indeks i

Samfundsfag C-1-12.indd 25

05/05/12 20.16

26

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

1970 = 207, hvilket betyder, at alkoholforbruget er steget med 107 % (207 – 100 = 107) i forhold til 1955. I 2010 er indeks = 240. Det betyder, at vi i hele perioden fra 1955– 2010 har oplevet en stigning i alkoholforbruget pr. indbygger på 140 % (240 – 100 = 140).

Indeksberegning er meget anvendt, når man har flere forskellige tal­ rækker, der skal sammenlignes.

Søjlediagram Hvordan er det så med de unges alkoholforbrug – er det stort eller lille i forhold til udlandet?

FN’s organisation for sundhed WHO har udarbejdet en undersøgelse af unges sundhedsvaner i en lang række lande verden over. Rapporten omfatter bl.a. nogle tal for unges alkoholvaner1. Her kan vi finde tal, der kan belyse danske unges alkoholvaner i forhold til unge i andre lande.

Fig. 2.5 er et søjlediagram, der viser, hvor mange 15-årige piger og dren­ge, der har været beruset 2 eller flere gange.

15-årige unges alkoholforbrug Har været beruset 2 gange eller flere – i deres liv

Procent 70

Drenge

60

Piger

50 40 30 20

USA

d enlan Græk

Norg e

ge Sveri

rig Frank

Irland

Rusla nd

Polen

Engla nd

Danm ar

0

k

10

Fig. 2.5 Andel af 15 årige der har været beruset mindst 2 gange.

Kilde: WHO, Health Behaviour in School-Aged Children. Juni 2010.

1 WHO: Health Behaviour in School-Aged Children. Juni 2010.

Samfundsfag C-1-12.indd 26

05/05/12 20.16

27

Samfundsfaglig metode Kap. 2

Foto: EU.

Figuren er et såkaldt søjlediagram, der viser, hvor mange 15-årige drenge og piger i nogle udvalgte lande, der har været beruset mere end 2 gange. Søjlediagrammet giver en overskuelighed, når vi skal sammenligne denne type data. Det er umiddelbart nemt at sammenligne tal for de forskellige lande.

Overskriften fra begyndelsen af dette kapitel om, at danske unge har europarekord i druk, ser ud til at være sand!

Vi ligger markant højere end alle andre lande i figuren. Det gælder både for drenge og pigers alkoholvaner. I forhold til Grækenland og USA ligger vi relativt set næsten 3 gange så højt med hensyn til 15-årige, der har været beruset. I disse lande er det kun 20 % af de 15-årige, der har været beruset mere end 2 gange. I Danmark er tallet tæt på 60 % af de 15-årige, der har været beruset mere end 2 gange. Faren fra begyndelsen af kapitlet har nok fat i noget centralt om danske unges drikkevaner. Danske unges alkoholforbrug ligger markant højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Cirkeldiagram Den sidste figurtype, vi vil præsentere, er et cirkeldiagram – også kaldet for lagkagediagram. Dette anvendes, når man skal vise, hvorledes en given mængde fordeles på forskellige områder.

Vi bliver ved alkoholforbruget. Det samlede alkoAlkoholsalg fordeling holsalg (målt i liter ren alkohol) er i 2010 i Danpå områder i 2010 mark 54 mio. liter ren alkohol. Hvordan fordeler Spiritus det sig på øl, vin og spiritus? Det kan du se i fig.

15 % Øl 2.6. Hovedparten af alkoholforbruget sker via vin 37 % (48 %) med øl og spiritus på de følgende pladser.

Når forskellige data skal præsenteres, er det med andre ord vigtigt at vælge den mest hensigtsmæssige form. Ovenfor har vi præsenteret en tabel, et kurvediagram, en indeksberegning, et søjlediagram og et cirkeldiagram. Hvilket der er det bedste valg, afhænger helt af den konkrete situation.

Samfundsfag C-1-12.indd 27

Vin 48 %

Fig. 2.6 Alkoholsalgets procentvise fordeling på øl, vin og spiritus i 2010, omregnet til ren alkohol.

Kilde: www.statistikbanken.dk, 2012.

05/05/12 20.16

28

Kap. 2  Samfundsfaglig metode

Samfundsfag C-1-12.indd 28

05/05/12 20.16

Dansk kultur

7 K AP I T E L

Hvor påvirkede er vi i Danmark af andre kulturer? Ja, et af de steder, hvor man kan måle dette, er på vores spisevaner. Holder vi fast ved gammel dansk madkultur, eller er vi påvirkede af mødet med andre kulturer i Danmark, eller når vi er på ferie?

Herunder kan du se danskernes 5 foretrukne middagsretter: 1. Pizza 2. Frikadeller 3. Pasta med kødsovs 4. Medister 5. Boller i karry Resultatet viser jo tydeligt, at en vis fremmed indflydelse har sneget sig ind, da 2 ud af 5 retter stammer fra det italienske køkken, og ellers er det jo meget traditionelle retter, der er med i top 5.

Pizza, danskernes foretrukne middagsret.

1. Hvad er kultur?

Der er adskillige definitioner på ordet kultur, men i dette kapitel vil vi bruge denne: Kultur er den måde, folk lever på. Man ser på en gruppe menneskers religion, sprog, værdier, normer, kunst, litteratur og måden, de indretter deres samfund på.

Hvis man vil undersøge den danske kultur, må man sammenligne med andre landes kulturer og derefter finde de steder, hvor vi ligner andre, og hvor vi er meget forskellige fra andre.

Samfundsfag C-1-12.indd 83

05/05/12 20.16

84

Kap. 7 Dansk kultur

2. Dansk identitet og kultur Hvad vil det sige at være dansk? Vi kan først tage fat på spørgsmålet om etnicitet. Ca. 90 % af den danske befolkning er danske. De ser forholdsvis ens ud, de taler det samme sprog. Men desuden er der også en række “nydanskere”, der er født og opvokset i Danmark, taler dansk og er danske statsborgere, men hvis forældre har en udenlandsk baggrund. Og disse har så skiftet statsborgerskab og er blevet danskere.

Måske handler danskhed i stedet om, at man er stolt af sit land, at man kan tale sproget og har respekt for den danske lovgivning og de danske institutioner.

2.1 Fællesskabet Hvad er fælles for os danskere? Først og fremmest er der det danske sprog. Det taler næsten alle bosiddende i Danmark, men det er også et meget svært sprog at lære for udlændinge.

Foto: Scanpix

Det er nærmest umuligt at blive anset for at være dansk, hvis man ikke taler sproget.

Et andet typisk dansk træk er vores understregning af ligheden i vores samfund.

Man fremhæver meget ofte, at en af de typiske ting ved Danmark er, at der er forholdsvis lille forskel mellem Sprogskole i Danmark. rig og fattig, og at vi gennem velfærdssystemet ønsker at give alle lige vilkår. Her kommer velfærdsstaten ind. Danmark er speciel ved, at skatterne er høje, men samtidig betaler vi så i fællesskab til omfattende velfærdsydelser som fx sundhedssektoren, børnepasning og ældreforsorg.

Desuden er langt de fleste danskere protestanter. Det er over 80 % af befolkningen, og Folkekirken er en statskirke, hvor præsterne får løn fra det offentlige.

Samfundsfag C-1-12.indd 84

05/05/12 20.16

Dansk kultur Kap. 7

85

2.2 Forskelle mellem danskerne Men selvfølgelig er vi danskere ikke ens, og der er faktisk også regionale forskelle, selv om Danmark er et lille land. Undersøgelser viser, at vi først og fremmest er knyttet til vores by og vores landsdel. Man kan godt finde københavnere, der hellere vil flytte til Kina eller USA end at skulle opleve “det forfærdelige” at ende i Ringkøbing eller Nakskov, og mange jyder anser også København for et skrækkeligt sted, og der har været problemer, hvis statsinstitutioner skulle udflyttes til provinsen.

Få statslige job i udkantsområderne Hvis du bor i Norddjurs, Samsø eller en anden udkantskommune, så arbejder du højst sandsynligt ikke i staten.

De statslige arbejdspladser er nemlig fortsat koncentreret omkring især hovedstatsområdet.

Dermed har politikerne ikke levet op til deres tiltrædelsesløfte om at decentralisere de statslige arbejdspladser.

Det mener 8 ud af 10 østjyske borgmestre. En af dem er Odders socialdemokratiske borgmester Elvin Hansen.

Jeg ville ønske, at politikerne på Christiansborg gjorde noget mere for det.

Det er det, jeg kritiserer dem for. Det eneste, som jeg kan se, at de rigtigt har flyttet ud, er SKAT. Men vi mangler stadig flere statslige arbejdspladser ude i de tyndere befolkede områder i især Vestjylland, siger han og peger på, at de vestjyske kommuner dermed ikke kan få flere penge i kassen. Det betyder, at der ikke flytter folk til kommunerne med højere indtægter, forklarer Elvin Hansen.

Kilde: Baseret på P4 Østjylland, 28.april 2010.

2.3 Danskhedens oprindelse I virkeligheden er det at opfatte sig selv som dansker en forholdsvis ny ting. Det er først for ca. 200 år siden, at nationalismen begyndte at få tag i europæerne. Indtil da havde de fleste danskere levet isoleret ude på landet, og de havde ikke indflydelse på, hvad der skete i deres land.

Den franske Revolution og amerikanernes frihedskrig ændrede dette. Nu ønskede borgere og bønder at være med til at bestemme, og når det sker, ser man nok også på sig selv og begynder at tænke på, hvor stort ens land skal være.

Samfundsfag C-1-12.indd 85

05/05/12 20.16

86

Kap. 7 Dansk kultur

Her stødte vi sammen med tyskerne i Slesvig, der mente, at det skulle være tysk, mens vi danskere på den anden side hævdede, at Slesvig hørte med til Danmark. Efter en del krige endte det hele med, at Slesvig blev delt i 1920, og den nordlige halvdel kom til Danmark. Det er Sønderjylland i dag. Men i forbindelse med især denne konflikt blev man meget bevidst om det nationale, hvor man lægger vægt på det positive ved ens eget land.

2.4 Verdens lykkeligste land Der er ingen tvivl om, at de fleste danskere er stolte af deres land. Flere udenlandske undersøgelser viser også, at vi er et af de lykkeligste folk i verden.

Top og bund af verdens lykkeligste lande Costa Rica

8,5

Danmark

8,3

Island

8,2

Schweiz

8,0

Sverige

7,9

Haiti

3,9

Zimbabwe

3,0

Burundi

2,9

Fig. 7.1 Top og bund af lykkeligste folk.

Kilde: World Database of Happiness, 2012.

World Database of Happiness har gennem 20 år udarbejdet en database, der indeholder egne og andres studier og forskningsresultater over, hvad som gør mennesker lykkelige.

Resultaterne giver Danmark 8,3 ud af 10 mulige point i lykke og får os i toppen af de 90 lande, som er med i undersøgelsen. Årsagen til, at Danmark ligger så højt, skulle være, at vi føler os trygge, vi har frihed med mange valgmuligheder, vi har stor lighed, og vi stoler generelt på myndighederne.

Lavest ligger en række lande i Afrika og flere lande i Østeuropa.

2.5 Livskvalitet Herefter kunne det jo være ganske interessant at se, om lykken så hænger sammen med livskvalitet. En af underorganisationerne i FN laver hvert år en undersøgelse over livskvaliteten i verdens lande, og her er resultatet ikke helt så fint for Danmark. I undersøgelsen måler man bl.a. middellevetid, uddannelse og indkomst.

Samfundsfag C-1-12.indd 86

05/05/12 20.16

Dansk kultur Kap. 7

87

Lande i verden vurderet efter livskvalitet

Placering

Land

1.

Norge

2.

Australien

3.

Holland

4.

USA

5.

New Zealand

6.

Canada

7.

Irland

8.

Lichtenstein

9.

Tyskland

10.

Sverige

16.

Danmark

Hvis man ser på, hvilke lande der er bedst at leve i, kommer Danmark i 2011 ind på kun en 16. plads bag alle de andre nordiske lande. Noget kunne altså tyde på, at ens egen oplevelse af at være lykkelig ikke kun hænger sammen med, om man faktisk bor i verdens “bedste” land. Lykke og livskvalitet er ikke det samme.

Foto: Jørgen Sauer

Lande i verden vurderet efter livskvalitet

Fig. 7.2 Lande i verden vurderet efter livskvalitet.

Kilde: Human Development Index 2011, www.undp.org, 2012.

Norge, verdens “bedste” land.

De dårligst placerede lande i undersøgelsen findes næsten alle i Afrika.

3. Europæisk kultur Det er vel også på sin plads at spørge, om der findes en speciel europæisk kultur, når man tager i betragtning, at Danmark har været medlem af EU siden 1973. Der er 27 medlemmer af Unionen, men hvad har vi i realiteten til fælles?

Der er ingen tvivl om, at EU gerne vil skabe en fælles europæisk identitet, men findes den?

Samfundsfag C-1-12.indd 87

05/05/12 20.16

88

Kap. 7 Dansk kultur

Staterne har følgende fællestræk: • Det er en forudsætning for medlemskab af EU, at det er en demokra­ tisk stat. Alle de nuværende EU-stater er kristne • Alle stater accepterer de fundamentale menneskerettigheder • Alle EU-medlemmer har en fri markedsøkonomi • Der er ikke dødsstraf i EU.

Foto: EU

EU prøver også selv at skabe en fællesskabsfølelse gennem en masse initiativer på det kulturelle og uddannelsesmæssige område, hvor EU giver økonomisk støtte.

EU-institutioner i Bruxelles.

4. Udlændinges opfattelse af Danmark Umiddelbart har vi danskere nok en selvopfattelse, der siger, at vi er et ganske flinkt folkefærd. Vi regner nok os selv for at være åbne over for andre kulturer, selvom der har været ballade med Muhammedtegninger og tidligere en stram udlændingepolitik, men hvordan ser udlændinge på os?

Samfundsfag C-1-12.indd 88

05/05/12 20.16

Dansk kultur Kap. 7

89

Eksempel I 2010 undersøgte Copenhagen Capacity (en organisation, der hjælper udenlandske firmaer med at etablere sig i København), hvordan højtuddannede udlændinge, der havde boet i Danmark, så på vores samfund.

Undersøgelsen viste, at 71 % af de udenlandske ansatte inden afrejse til Danmark planlagde at være her i over 3 år. Men når de først kom hertil, blev kun 30 %, efter at de 3 år var gået. Der var bl.a. problemer med danskeres mangel på åbenhed og lyst til at møde andre.

31 %. af de adspurgte udlændinge følte ikke, at danskere havde en positiv attitude over for udlændinge, og det er svært at finde officielt materiale, blanketter og formularer på engelsk, og især kommunikationen med centrale dele af det offentlige som eksempelvis skattevæsenet er svært for mange.

I fig. 7.3 er vist nogle nøgletal fra undersøgelsen: Udlændinges opfattelse af det danske samfund Danskere har ikke en positiv attitude over for udlændinge.

31 %

Det er svært at danne venskaber med danskere.

14 %

Det er nemt at få en læge tilknyttet.

65 %

Det er nemt at få registreret adressen i folkeregistret.

60 %

Det er nemt at få et cpr-nr.

52 %

Kommunikation med skattevæsenet er svært.

40 %

Det er svært at finde offentlig information på engelsk.

40 %

Det er svært at have med immigrationsmyndighederne at gøre.

30 %

Fig. 7.3 Udlændinges opfattelse af det danske samfund.

Kilde: www.comcap.com, 2011.

5. Kulturforskelle I vores globaliserede verden er der stor chance for, at man næsten dagligt kommer i kontakt med andre og fremmede kulturer. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på, at andre måske ikke lige gør tingene, som vi synes er naturligt i Danmark. Det drejer sig ikke om at finde ud af, om

Samfundsfag C-1-12.indd 89

05/05/12 20.16

90

Kap. 7 Dansk kultur

vores kultur er bedre end de andres, men i stedet om, at hvis vi vil handle med andre og være sammen med andre, må vi forsøge at forstå, hvorfor de ikke er ligesom os. Her kan man fx bruge den hollandske videnskabsmand Geert Hofstedes og amerikaneren Edward T. Halls teorier.

Geert Hofstedes teorier Den hollandske professor Geert Hofstede har været personaledirektør i IBM, og han har undersøgt kulturforskelle i IBM-afdelinger i mere end 40 lande.

Han har efterfølgende forsøgt at skelne mellem kulturerne i de undersøgte lande ved at opdele kulturen i 4 forskellige dimensioner: • Kollektivisme over for individualisme (om man lægger vægt på fællesskabet, eller foretrækker individuelle løsninger).

Geert Hofstede • Maskuline over for feminine værdier (om samfundet er præget af følelser eller mere kontante værdier).

• Hvordan man reagerer overfor det uventede (om man er bange for det uventede eller tager det som en udfordring).

• Magtdistance. Det vil sige, hvor stor forskel der er mellem folk (om man ønsker lighed eller forskel mellem folk).

I det følgende vil vi lave en sammenligning af de 3 lande Danmark, Spanien og Japan.

Danmark har en meget høj individualisme, mens der samtidig lægges meget vægt på lighed dvs. lille magtdistance. Desuden er Danmark et meget feminint samfund, og endelig frygter vi ikke det uventede.

Spanien er et land, hvor man lægger forholdsvis stor vægt på ulighed.

Individualismen er næsten neutral, og det samme gælder maskulinitet/feminitet. Derimod er der en meget stor angst for det ukendte. Man ønsker ikke at blive udsat for overraskelser.

Samfundsfag C-1-12.indd 90

05/05/12 20.16

Dansk kultur Kap. 7

91

Japan er et samfund, hvor maskulinitet og angsten for det ukendte er i top. Magtdistancen og især individualismen er noget lavere.

I fig. 7.4 er vist en grafisk oversigt med kultursammenligning mellem Danmark, Spanien og Japan. Tallene er indekstal.

Kultursammenligning Danmark, Spanien og Japan 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10

Danmark

Spanien

Usikkerhed

Maskulinitet

Individualisme

Magtdistance

Usikkerhed

Maskulinitet

Individualisme

Magtdistance

Usikkerhed

Maskulinitet

Individualisme

Magtdistance

0

Japan

Fig. 7.4 Kultursammenligning Danmark, Spanien og Japan.

Kilde: www.geert-hofstede.com, 2012.

Man skal altså være meget opmærksom, hvis man er ude i verden og gerne vil forstå eller forhandle med folk fra andre lande. Deres kultur er ikke nødvendigvis lig med den danske. Som figuren tydeligt viser, er der meget store kulturforskelle mellem Japan og Danmark, og man klarer sig ikke godt i Japan, hvis man ikke først har sat sig ind i landets kultur. Det skal danske firmaer være og er meget opmærksomme på. Japanerne er ikke så individualistiske som danskerne, maskuliniteten er også meget større, og man ønsker på ingen måde at tabe ansigt.

Samfundsfag C-1-12.indd 91

05/05/12 20.16

92

Kap. 7 Dansk kultur

Edward T. Halls teorier Antropologen Edward T. Hall skelner i sine studier over kulturforskelle ikke mellem kultur og kommunikation, idet han mener, at kultur er kommunikation, og man kommunikerer på baggrund af den kultur, man er en del af. Han har interviewet personer over hele verden, og på den baggrund opdeler han kulturer i forskellige kategorier, se fig. 7.5.

Edward T. Hall (1914-2009)

Edward T. Halls kultur-kategorier Kategori

Forklaring

Lavkontekst

Man fokuserer næsten udelukkende på det talte ord, når man kommunikerer. Japan, arabiske lande og Grækenland.

Højkontekst

Her ser man både på sammenhæng, tonefald og situation. Det skrevne ord tæller også. Nordamerika, Danmark, Tyskland.

Fast message

Kontakter opnås let og mistes let. USA er et godt eksempel.

Amerikanere er meget åbne og imødekommende, men man skal ikke forvente for meget af deres venlige udtryk, hvis man fx tror, at man har fået en invitation til at besøge dem.

Slow message

Her tager det lang tid at opnå kontakt. Typisk eksempel er Japan. Her skal man kende modparten godt, før man indgår en forretningsaftale.

Monokron kultur

Tidsfokuseret. Man overholder tid og frister. Danmark og Tyskland. Vi har i Danmark svært ved at forstå, at man i andre kulturer ikke mødes til det aftalte tidspunkt.

Polykrone kulturer

Afslappet forhold til tid, aftaler og frister. Sydeuropa og latinamerikanske lande. Her starter en fest først et par timer efter det tidspunkt, man er inviteret til.

Fig. 7.5 Edward T. Halls kultur-kategorier.

Ligesom med Hofstede afslører disse kategorier store forskelle mellem de forskellige kulturer. Man kan let lave fejl, hvis man ikke er opmærksom på disse forskelle. Og det er absolut ting, man skal være opmærksom på som dansker, da vi er så afhængige af vores samhandel med udlandet.

Samfundsfag C-1-12.indd 92

05/05/12 20.16

Kriminalitet og straf

12

I juleferien var du og dine forældre på besøg hos nogle venner på Sjælland.

Da I kommer hjem og kører ind i indkørslen, kan I godt se, at noget er galt.

Det ser ud, som om havedøren er brudt op, og der har været nogen inde i huset.

Foto: Scanpix

K AP I T E L

Da I kommer ind, er Tyv bryder ind i et privat hjem. det tydeligt, at der har været tyve på spil. Skuffer er rykket ud, og bøger er skubbet ud af reolerne. Da I har gennemgået hele huset, viser opgørelsen, at der mangler 2 fladskærme, 3 computere, sølvtøj, 2 PH-lamper og 5.000 kr.

I er både rasende og noget utrygge, og næste dag ringer dine forældre efter låsesmeden, der sætter en alarm op. Politiet bliver også kontaktet.

De siger, at I nok ikke skal regne med, at indbruddet bliver opklaret. Men hvorfor er der kriminalitet, og hvad kan der gøres for at bekæmpe det?

I dette kapitel vil vi se på domstolene, retssystemet, kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse i Danmark.

1. Domstolene Som nævnt tidligere i kapitel 9 er domstolene en del af demokratiets fundament, hvor vi opdeler statsmagten i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er meget vigtigt for et demokratisk samfund at have uafhængige domstole. Herunder kan du i fig. 12.1 se, hvordan domstolssystemet i Danmark er opbygget.

Samfundsfag C-1-12.indd 159

05/05/12 20.16

160

Kap. 12 Kriminalitet og straf

Opbygning af domstolene

Højesteret i København

Landsretterne i Viborg (Vestre Landsret) og København (Østre Landsret)

24 Byretter fordelt over hele landet

Fig. 12.1 Opbygningen af domstolene.

Figuren viser, at vi i Danmark har 3 forskellige instanser: • Byretten • Landsretten • Højesteret Byretten tager sig af de mindre sager, og der findes i alt 24 byretter rundt omkring i landet, og her starter de fleste retssager.

Foto: Scanpix

Landsretten tager sig af større sager og appelsager fra byretterne. En sag kan altid appelleres mindst én gang.

Der er 2 landsretter. En i København og en i Viborg.

Landsretten i Viborg.

Højesteret tager sig udelukkende af principielle sager, der er appelleret fra landsretten. Højesteret ligger i København. Retten til appel er en fundamental ret i vores retssystem, og det er både anklager og forsvarer, der kan appellere en kendelse.

Samfundsfag C-1-12.indd 160

05/05/12 20.16

Kriminalitet og straf Kap. 12

161

1.1 Dommerne Der er 2 slags dommere i det danske retssystem. De “professionelle” dommere, der alle er jurister, og desuden lægdommerne. Lægdommerne er enten domsmænd i mindre alvorlige sager eller nævninge i de alvorligste sager. Vi bruger lægdommere i vores system, da vi gerne vil have, at også almindelige danske borgere skal være med til at dømme ved domstolene.

Eksempel Flere nydanske lægdommere Frem til 2008 var nydanskere underrepræsenteret blandt lægdommere ved danske domstole. De udgjorde kun halvdelen af, hvad repræsentationen skulle have været, hvis den skulle følge nydanskernes andel af befolkningen. I 2012 er andelen dog steget.

“Det er vigtigt, at der sker en bred rekruttering blandt lægdommerne for at sikre, at de afspejler sammensætningen af det danske samfund. Derfor synes jeg også, at det er meget positivt, at andelen af nydanske lægdommere er steget,” siger justitsminister Morten Bødskov i en kommentar til undersøgelsen.

Med hensyn til alder er billedet, at de yngre aldersgrupper op til omkring 30 år er underrepræsenteret, og at der er en tilsvarende overrepræsentation af personer over 45 år.

Kilde: Baseret på www.multisamfund.dk, 2012.

Alle retssager i Danmark er principielt offentlige. Det er en del af demokratiet, at borgerne kan følge med i, hvordan retssystemet fungerer. I specielle tilfælde kan retten dog afgøre, at sagerne skal føres for lukkede døre af hensyn til privatlivets fred eller statens sikkerhed.

1.2 Retssikkerhed I vores demokrati har vi en række garantier for, at vi ikke bliver udsat for overgreb fra magthavernes side. Det kalder man retssikkerhed. Herunder kan du se, hvilke retsgarantier vi har i Danmark: • Retssager er offentlige • Man kan altid appellere én gang, hvis man er blevet dømt for en forbrydelse

Samfundsfag C-1-12.indd 161

05/05/12 20.16

162

Kap. 12 Kriminalitet og straf

• Der må ikke gå mere end 24 timer, efter at man er blevet arresteret, før man skal stilles for en dommer. Det kaldes et Grundlovsforhør • Det er normalt anklageren, der skal bevise, at man er skyldig • Hvis der er sket en fejl i en retssag, kan man måske få taget sagen op ved Den særlige klageret • Politiet må ikke trænge ind i en privat bolig uden en dommerken­ delse.

2. Straftyper Domstolene kan idømme følgende typer straf: • Bøder • Fængsel • Samfundstjeneste • Elektronisk fodlænke • Betingede domme • Ungdomssanktion • Forvaring • Straffrihed

Bøder: Hvis man begår en mindre lovovertrædelse fx et cykeltyveri, vil man få en mindre bøde på måske under 2.000 kr.

Fængsel: Dette er den hårdeste straf, og den går fra 7 dages fængsel til livsvarigt. Dette sidste er dog normalt 16 års fængsel, hvorefter langt de fleste afsonere bliver benådet.

Samfundstjeneste: Gives som straf til personer, man måske ikke vil have i kontakt med de mere hårdkogte kriminelle i fængslerne. Det kan være førstegangsforbrydere eller unge. Man kan så komme til at afsone måske 200 timers ulønnet arbejde på et museum eller i en velgørende organisation.

Elektronisk fodlænke: Gives til unge eller personer, der kunne få samfundstjeneste. Fordelen er, at man kan passe sit arbejde eller sin uddannelse, mens man afsoner. Man vil så få nogle restriktioner, hvor man måske ikke må gå i byen om aftenen eller opholde sig på visse steder.

Samfundsfag C-1-12.indd 162

05/05/12 20.16

Kriminalitet og straf Kap. 12

163

Betinget dom: Her er der oftest tale om førstegangs lovovertrædere, hvor retssystemet er indstillet på at give personen en chance til. Hvis man begår en ny forbrydelse, lægges den gamle straf oveni.

Ungdomssanktion: Ungdomssanktionen er et alternativ til en almindelig fængselsstraf til unge under 18 år, der har begået alvorlig kriminalitet.

Man kommer ind i et 2-årigt socialpædagogisk behandlingsforløb.

Forvaring: Bruges over for personer, der vurderes at være særligt farlige, fordi de har begået grov kriminalitet såsom drab, røveri eller alvorlige sædelighedsforbrydelser.

For at idømme en forvaringsdom skal der foreligge en mentalundersøgelse af den kriminelle, og der skal således være en alvorlig risiko for, at den kriminelle gentager sin forbrydelse. En forvaringsdom er tidsubestemt.

Straffrihed: Man kan ikke straffes, hvis man er under den kriminelle lavalder. SRSF-regeringen har besluttet at sætte den kriminelle lavalder op fra 14 til 15 år fra marts 2012.

Fra marts 2012 kan 14-årige ikke længere blive straffet for at rapse i butikker, slå på tæven eller true sig til penge. Regeringen fremsætter nu lovforslag om at forhøje den kriminelle lavalder til 15 år. Dermed fjerner man den nyskabelse, som den tidligere regering stod bag. Flere hundrede 14-årige er blevet dømt for lovovertrædelser, siden lavalderen blev sat ned til 14 år den 1. juli 2010. Langt de fleste sager er endt med bødestraf.

Især er de 14-årige blevet dømt for at stjæle i butikker, har en opgørelse over det første halve års erfaringer vist.

Foto: Scanpix

14-årige kan ikke længere straffes

Statsfængsel Østjylland.

Kilde: Baseret på www.politiken.dk, 2012.

Samfundsfag C-1-12.indd 163

05/05/12 20.16

164

Kap. 12 Kriminalitet og straf

3. Årsager til kriminalitet Hvad er det, der får folk til at begå kriminalitet? Det kan der være mange forskellige årsager til. I fig. 12.2 kan du se en oversigt over årsagerne.

Kriminalitetens årsager

Biologi

Økonomiske og sociale forhold­

Grådighed

Kriminalitet

Spænding

Gruppekultur

Situations­ bestemt kriminalitet­

Fig. 12.2 Kriminalitetens årsager.

Biologi: Indtil ca. 1950 mente adskillige forskere, at kriminaliteten havde biologiske årsager. Man var måske født med gener, der gjorde én til forbryder, eller det var noget nedarvet fra tidligere generationer. Man lavede ligefrem fotografiske studier, hvor forskellige ansigtstyper blev karakteriseret som kriminelle. Økonomiske og sociale forhold: Man har også nævnt, at de sociale forhold kunne spille en rolle for kriminaliteten. Nød og fattigdom skaber desperation, og det kunne få én til at begå forbrydelser for at skaffe penge.

Samfundsfag C-1-12.indd 164

05/05/12 20.16

Gruppekultur: Gruppepres eller medlemskab af en gruppe kan også skabe kriminalitet. Det giver måske status i gruppen, og man vil ikke stå tilbage for de andre og lidt ældre medlemmer, der presser én. Bandekrigene i Danmark er et typisk eksempel på, at man i disse grupperinger kan opnå højere status, eller det er måske ligefrem et krav for at opnå fuldt medlemskab, at man har begået alvorlig kriminalitet.

165

Foto: Scanpix

Kriminalitet og straf Kap. 12

Eksempler på bander i Danmark.

Herunder kan du se nogle eksempler på, hvad myndigheder kan gøre for at unge ikke kommer ud i kriminalitet i udsatte boligområder (ghettoer) i København: Eksempel Kriminalitet i udsatte boligområder Justitsministeriets Forskningskontor har lavet en undersøgelse af unge i kriminelle grupper i udsatte boligområder i København. Undersøgelsen viser, at 13 % af de unge i de undersøgte boligområder indgik i kriminelle grupper og begik de 57 % af al den kriminalitet, som de adspurgte unge begik. En række faktorer kan virke beskyttende, dvs. modvirke at unge deltager i kriminelle grupper. Det drejer sig om: • At undgå at hænge ud på gaden om aftenen • At undlade at anvende rusmidler som alkohol, hash og hårdere stoffer • At have høj selvkontrol, fx være god til at styre sit temperament Kilde: Baseret på Det Kriminalpræventive Råd., www.dkr.dk, 2012.

Situationsbestemt kriminalitet: Denne type kan opstå, idet man måske godt kan blive fristet til et butikstyveri, hvis man ser på den måde, butikkerne præsenterer deres varer på. Der kan også ligge lidt spænding i at stjæle nogle ting, uden at det bliver opdaget. Og man kan som i starten af kapitlet blive fristet til at stjæle en cykel, hvis man ikke kan komme hjem efter en aften i byen. Økonomisk kriminalitet: Måske kan man heller ikke afvise, at grådighed kan spille en rolle. Også personer i pænt jakkesæt i samfundets top

Samfundsfag C-1-12.indd 165

05/05/12 20.16

166

Kap. 12 Kriminalitet og straf

kan blive fristet til at begå kriminalitet, hvis deres firma bliver presset, eller de måske bare godt kan lide et liv på 1. klasse. Der har i flere år været en diskussion af, om der i sager om økonomisk kriminalitet blev idømt for hårde straffe.

4. Hvorfor straffer vi?

Det er klart, at i et demokratisk retssamfund har man nogle rettigheder, men det har selvfølgelig også nogle konsekvenser, hvis man overtræder de fælles spilleregler og begår kriminalitet. I Danmark har man i de seneste år set en skærpelse af straffene, men samtidig opfinder man også nye strafformer, der holder de mindre lovovertrædere ude af fængslerne. Men hvad er egentlig årsagen til, at vi straffer. Det kan du se i fig. 12.3. Årsager til at vi straffer

Beskyttelse

Afskrækkelse

Straffelse af kriminalitet

Hævn

Genopdragelse

Fig. 12.3 Årsager til, at vi straffer.

Afskrækkelse: Et af de mest kendte motiver til at straffe er afskrækkelse. Hvis straffen er hård og ubehagelig, er tanken den, at den vil have en forebyggende/præventiv effekt. Hvis det bliver meget ubehageligt at have begået en forbrydelse, vil man måske afstå fra det. Man kan også risikere at blive socialt udstødt, hvis man begår kriminalitet, og i visse jobs skal man have en ren straffeattest for at blive ansat.

Samfundsfag C-1-12.indd 166

05/05/12 20.16

Kriminalitet og straf Kap. 12

167

Eksempel Straffeattest En straffeattest indeholder de oplysninger, politiet har om en person. Det er ikke alt ulovligt, der bliver skrevet på ens straffeattest. I følge en helt ny lov kommer den første straf ikke på straffeattesten, når man er 14-17 år.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om en ubetinget frihedsstraf. Men straffen kommer på ens straffeattest, hvis man inden for en periode på 3 år igen begår kriminalitet.

Det kommer til at stå på din straffeattest, hvis du for eksempel har fået en frihedsstraf. Det samme gælder, hvis du har fået en bøde for at overtræde straffeloven. De ulovligheder, man har lavet, bliver ikke stående på straffeattesten for altid. De bliver slettet efter mellem 2 og 5 år. Når man ikke har en ren straffeattest, har det store konsekvenser. Det kan for eksempel betyde: • Du kan ikke få et fritidsjob • Du kan ikke blive ansat ved politiet • Du kan få problemer med at få visum til for eksempel USA eller Australien.

På den private straffeattest bliver oplysningerne om en lovovertrædelse stående i mellem 2 og 5 år, mens den på Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder bliver stående i 10 år. På Børneattesten varierer

Samfundsfag C-1-12.indd 167

Foto: Scanpix

Der findes 3 former for straffeattester, som man bruger til forskellige formål: 1. Den private straffeattest. Det er den straffeattest, som du skal bruge, når du søger et job.

2. Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder. Hvis du søger arbejde hos politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder, skal du bruge denne straffeattest.

3. Børneattesten. Indeholder oplysninger om domme for seksuelle krænkelser af børn under 15 år. Denne attest kan udleveres til arbejdsgivere, der skal ansætte personer, som skal arbejde med børn under 15 år. Denne attest bruges i mange idrætsklubber.

Straffeattesten skal helst være ren.

05/05/12 20.16

168

Kap. 12 Kriminalitet og straf

tidspunktet for, hvornår en forbrydelse bliver slettet. Du kan læse mere om straffeattester på politiets hjemmeside www.politi.dk.

Kilde: Baseret på: www.boerneinfo.dk, 2012.

Genopdragelse: Det kalder man også resocialisering. Her er tanken, at fængselsopholdet skal gøre den kriminelle til en bedre samfundsborger. Man kan måske få psykologhjælp, eller man kan tage en uddannelse, mens man afsoner.

Hævn eller gengældelse: Hævn kan også være et motiv til at straffe.

Hævn er oprindeligt et våben imod, at borgerne udøver selvtægt, dvs. at man selv straffer forbryderne. I dag kan man vel tale om, at samfundet tager hævn på de pårørende og ofrenes vegne. Forbrydelsen kan også være så grov, at der opstår et samfundskrav om hævn. Her skal man dog være opmærksom på, at det også er samfundets opgave at sørge for, at hævnfølelsen ikke selv går amok. Hævnmotivet har helt tydeligt fået et comeback i debatten om straf de seneste år.

Beskyttelse og uskadeliggørelse: Endelig kan en forbrydelse være så alvorlig, og der er måske tale om gentagelsestilfælde, at samfundet mener, at man er nødt til at beskytte sig imod den kriminelle. Man kan også være psykisk afvigende, så samfundet mener, at det er nødvendigt at idømme en person forvaring. Her vil man først blive sat fri, når man ikke længere er til fare for samfundet.

5. Kriminalitetens omfang og straffenes længde Hvor stort er omfanget af kriminaliteten i Danmark? Herunder kan du i fig. 12.4 se en oversigt over anmeldte forbrydelser i 2011.

Anmeldte forbrydelser efter overtrædelsens art i 2011

Straffelov i alt Sædelighedsforbrydelser i alt Voldsforbrydelser i alt Ejendomsforbrydelser i alt Andre straffelovsforbrydelser i alt

2011 454.000 2.338 17.000 425.800 7.800

Fig. 12.4 Anmeldte forbrydelser i Danmark 2011.

Kilde: www.dst.dk, 2012.

Samfundsfag C-1-12.indd 168

05/05/12 20.16

Kriminalitet og straf Kap. 12

169

Figuren viser jo klart, at det er ejendomsforbrydelserne, der udgør langt den største del. I alt over 90 %. Derimod er antallet af voldsforbrydel-

ser og sædelighedsforbrydelser langt mindre. Eksempler på ejendomsforbrydelser er cykel- og biltyverier, og det er årsagen til det meget store antal i forhold til de andre typer af straffelovsovertrædelser. Herunder kan du i fig. 12.5 se udviklingen i antallet af anmeldte tilfælde af tyveri af personbil og nummerplade 2002-2011.

Anmeldte tilfælde af tyveri af personbil og nummerplade 2002-2011 6.000 5.000 Tyveri af nummerplader

4.000 3.000 2.000

Tyveri af personbil

1.000 0

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Fig. 12.5 Anmeldte tyverier af personbiler og nummerplader 2002-2011.

Kilde: www.dst.dk, 2012.

Noget kunne tyde på, at det i dag er sværere at stjæle biler pga. de sikkerhedsanordninger, der findes i dag. De kriminelle er i stedet gået over til at stjæle nummerplader.

Straffenes længde Hvilken straf kan man så få, hvis man har begået en forbrydelse? I forbindelse med diskussioner om straffene i Danmark var hårde nok, besluttede Folketinget at skærpe straffene i 2003. Herunder kan du i fig. 12.6 se en oversigt over straffene på nogle udvalgte områder.

Samfundsfag C-1-12.indd 169

05/05/12 20.16

170

Kap. 12 Kriminalitet og straf

Straffens længde • Grov narkokriminalitet

Op til 16 års fængsel

• Grov tyveri

Op til 6 års fængsel

• Trusler mod vidner

Op til 8 års fængsel

• Voldtægt

Op til 8 års fængsel

• Simpel vold

Op til 3 års fængsel

• Grove tilfælde af biltyveri

Op til 4 års fængsel

• Særlig grov vold

Op til 10 års fængsel

• Uagtsom betydelig personskade

Op til 8 års fængsel

• Menneskesmugling

Op til 8 års fængsel

Fig. 12.6 Straffens længde.

Straffene for bandekriminalitet blev desuden yderligere skærpet af Folketinget i 2009.

Eksempel Skærpelse af straffene mod rockere og bander Regeringen foreslog i 2009 en ny særlig strafforhøjelsesregel i straffeloven. Lovgivningen dækkede situationer, hvor der var foregået flere skyderier eller lignende alvorlige voldsepisoder, og de enkelte episoder var del i gensidige opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider brugtes voldelige midler fx mellem bander.

Reglen medførte, at den udmålte straf fordobledes i forhold til det niveau, der gjaldt tidligere, omfattende grove våbenlovsovertrædelser, vold mod politiet, grov vold og drab.

Fx steg førstegangstilfælde af besiddelse af skydevåben på åben gade fra 6 måneder til 1 års fængsel, hvis forholdet havde med et bandeopgør at gøre.

På samme måde mht. grov vold, som gav fx 1½ års fængsel. Det bliver nu straffet med 3 års fængsel, og et drab, som gav fx 12 eller 14 års fængsel, medfører nu livsvarigt fængsel, hvis det er begået i tilknytning til et bandeopgør.

Samfundsfag C-1-12.indd 170

05/05/12 20.16

Kriminalitet og straf Kap. 12

171

Ofrene for kriminalitet Hvem er det så, der bliver udsat for forbrydelser? I befolkningens almindelige forestillinger er offeret ofte: • En svag person • En velanskrevet borger i samfundet • En, der ikke er skyld i overfaldet • En, der møder en stor og overvældende person • En, man ikke kender i forvejen.

Men hvis man ser på realiteterne, er virkeligheden anderledes: • Ofrene er især unge mænd under 25 år • Voldsmændene er næsten altid mænd, selv om antallet af kvindelige voldsmænd er stigende • Volden sker først og fremmest fredag og lørdag nat • I 2 ud af 3 tilfælde er alkohol involveret.

Resten af befolkningen har faktisk ikke så stor risiko for at blive offer for vold, selv om det jo ofte er disse sager, der får stor opmærksomhed i medierne.

6. Civile retssager I dette kapitel har vi indtil nu kun talt om straffelovsovertrædelser, men der findes desuden en række civile sager, hvor 2 uenige parter ønsker, at domstole skal løse deres konflikt: • 2 borgere er uenige om, hvorvidt den ene skylder den anden penge • 2 virksomheder er uenige om en vares kvalitet • En person føler, at hun har fået for lidt i erstatning fra det offentlige • En lejer klager over huslejens størrelse • Et ægtepar bliver uenige om deling af boet ved deres skilsmisse • Et par bliver uenige om forældremyndigheden over deres børn.

I de fleste af sagerne drejer det sig dog om uenighed om betaling og erstatning. Hvis det er 2 virksomheder, der er uenige, bliver de ofte enige om, at resultatet af sagen ikke må offentliggøres, da det måske kan skade begge parters omdømme.

Samfundsfag C-1-12.indd 171

05/05/12 20.16

172

Kap. 12  Kriminalitet og straf

Samfundsfag C-1-12.indd 172

05/05/12 20.16

17

Finanskrisen

K AP I T E L I årene frem mod 2008 var der hvert år penge på finansloven til ældrecheck, flere midler til sygehuse og store offentlige investeringer.

Dette blev brat ændret med finanskrisen i 2008.

Hvad er det med den finanskrise? Hvad er årsagerne til dens udbrud, og hvilke konsekvenser har den haft for økonomien i Danmark og den øvrige verden? Disse spørgsmål vil vi besvare i dette kapitel.

1. Boligkrisen i USA Der var høje økonomiske vækstrater og lav arbejdsløshed i USA i midten 00’erne. Det betød, at der var høj aktivitet i det meste af økonomien, og især i boligsektoren gik det meget hurtigt. Bankerne var på dette tidspunkt meget villige til at låne penge ud. De lånte også penge ud til personer, hvis økonomiske formåen ikke var god.

De tilbød lave renter mod forventninger om, at boligpriserne ville fortsætte med at stige. Boligbyggeriet steg voldsomt, og hurtigt kom der et overudbud af boliger.

Dette fik priserne til at falde i 2007/08, boligejerne kunne ikke længere betale deres lån, og byggeriet af nye boliger gik i stå. En række store kreditinstitutioner og banker i USA krakkede. Samtidig faldt forbruget, og aktiekurserne raslede ned.

Hvad skete der egentlig? Det vises i en oversigt i fig. 17.1 på næste side.

Da krisen ramte Irland gik det hårdt ud over byggesektoren.

Samfundsfag C-13-24.indd 237

05/05/12 22.19

238

Kap. 17 Finanskrisen

Finanskrisen 2008

Boligkrise og bankkrise i USA Rente stiger og boligpriser falder i Danmark Nybyggeri sættes i stå

Aktiekurser falder

Flere tvangsauktioner

En halv million færre job i USA I alt blev der 533.000 job færre i løbet af november som følge af den økonomiske nedgang. Tallet er det værste siden december 1974.

DR-nyhederne 5.12.2008.

Danskernes forbrug falder

Bankkrise med bankkrak

Den stigende arbejdsløshed vil have stor betydning for antallet af tvangsauktioner.

Det forventes, at ­antallet af tvangsauktioner nemt kan kravle op på i hvert fald 400-500 om ­måneden.

Politiken 5.12.2008.

Bankkrise bliver til økonomisk krise Produktionen falder

Arbejdsløsheden stiger

Indkomsterne falder

Forbruget falder yderligere

Fig. 17.1 Udviklingen fra finanskrise til økonomisk krise.

Boligkrisen i USA i 2006-2008 betød, at en række store kreditinstitutioner og banker i USA krakkede. Samtidig med at forbruget faldt, gik nybyggeriet i stå, og aktiekurserne raslede ned. Når der er problemer i

Samfundsfag C-13-24.indd 238

05/05/12 22.19

239

Finanskrisen Kap. 17

et stort land som USA, spreder dette sig som ringe i vandet til de lande, som har økonomiske forbindelser med USA. De europæiske banker blev også ramt, og hurtigt havde finans- og boligkrisen spredt sig til det meste af verden.

Den globale krise Bankerne og hele den globale finansielle sektor er knyttet tæt sammen med mange gensidige lån. Det betyder, at store bankkrak i USA spreder sig til banksektoren i hele verden. I Danmark er mere end 10 banker krakket siden 2008, med Roskilde Bank, Fionia Bank og Amagerbanken som nogle af de største.

Når bankerne har problemer, får almindelige borgere og virksomheder vanskeligt ved at låne penge i bankerne. Det betyder, at byggeriet går i stå, og forbrugerne kan ikke længere låne til biler og store forbrugsgoder.

Herefter falder produktionen, og arbejdsløsheden stiger. Som en konsekvens af dette falder aktiekurserne med 30 – 40 % i mange lande.

Krisens alvor kan aflæses af fig. 17.2, der viser udviklingen i den økonomiske vækst i nogle udvalgte lande fra 2007 – 2010.

Den økonomiske vækst i USA, Danmark og Grækenland 2007-2012 USA

% 4

% 4

Danmark

% 4

3

3

3

2

2

2

1

1

1

0

0

Grækenland

0

2007 2008 2009 2010 2011 2012 -1

2007 2008 2009 2010 2011 2012 -1

2007 2008 2009 2010 2011 2012 -1

-2

-2

-2

-3

-3

-3

-4

-4

-4

-5

-5

-5

-6

-6

-6

Fig. 17.2 Den økonomiske vækst i USA, Danmark og Grækenland 2007-2012.

Kilde: EU-Kommissionen, november 2011.

Note: 2011 og 2012 er prognoser.

Når der er problemer i et stort land som USA, spreder dette sig som ringe i vandet til de lande, som har økonomiske forbindelser med USA.

Samfundsfag C-13-24.indd 239

05/05/12 22.19

240

Kap. 17 Finanskrisen

Og det har stort set alle lande i verden. Den situation vises i fig. 17.3, hvor ringene bliver større og større, samtidig med ­Økonomisk krise, ­faldende produktion og sti­ at krisen bliver stadig mere gende arbejdsløshed i mange lande omfattende. Først rammer det bankerne, så stiger renten, og Finanskrise og bankkrak i mange andre boligpriserne falder. Dette lande i verden betyder, at byggeaktiviteten går i stå, forbrugerne bliver Bankkrak nervøse og udsætter køb af i USA fladskærme, biler og en lang række andre forbrugsgoder.

Boligkrise Når dette sker, må virksomhei USA derne nedskære produktionen og afskedige medarbejderne.

Aktiekurserne falder, arbejdsFig. 17.3 Fra boligkrise i USA til økonomisk krise løsheden stiger, og forbruget i verden. falder yderligere. Denne selvforstærkende proces øger den økonomiske krise, som nu rammer stort hele verden.

Fra boligkrise i USA til global økonomisk krise

At det ikke kun er Europa og USA, der er ramt, kan du også se af avisudklippet på siden.

Vestens økonomiske rod ødelægger asiatisk fest Amerikanerne, grækerne og danskerne, ja størstedelen af den vestlige verden, trækker det østlige Asien med sig i et økonomisk fald.

Det konkluderer Verdensbanken i en halvårlig rapport om økonomien i Østasien.

Vækstraten for Kina, Thailand, Indonesien samt de resterende 13 lande er fortsat meget høj, men den flader ud, og det sker “hovedsageligt på grund af aftagende efterspørgsel fra udlandet”, konkluderer Verdensbanken.

Den internationale bank kobler problemet direkte til den økonomiske krise i den vestlige verden, der i mindre grad end tidligere køber ind og investerer i det østlige verdenshjørne.

“På det seneste har usikkerhed omkring den finansielle stabilitet i USA og statsgæld i euro-landene forstærket den finansielle ustabilitet og påvirket investor- og forbrugertilliden”, konkluderer Verdensbanken i rapporten.

Kilde: Politiken, 22. november 2011.

Samfundsfag C-13-24.indd 240

05/05/12 22.19

Finanskrisen Kap. 17

241

De asiatiske lande, der har haft en meget kraftig økonomisk vækst det seneste årti, bliver påvirket af, at vi ikke længere har så stort forbrug, og derfor falder deres eksport til vesten, og produktionen falder.

2. Krisen forsætter I fig. 17.2 kan det ses, at den økonomiske vækst stiger med pæne vækstrater i USA og Danmark i 2010. Mange troede og håbede på, at krisen var overstået. Men det skulle vise sig, at problemerne blev meget større.

Bl.a. i forbindelse med krisen havde de fleste lande fået store underskud på de offentlige finanser, og den offentlige gæld var steget kraftigt. Nu var det ikke kun bankerne, boligpriserne og byggesektoren, som var i store problemer. Underskuddene på de offentlige finanser voksede meget kraftigt, og gælden steg.

Offentlige finanser i Danmark, USA og Grækenland i 2011 Underskud på ­offentlige finanser i procent af BNP

Offentlig gæld i procent af BNP

Danmark

-3,7

60

USA

-10,0

100

Grækenland

-9,0

185

Fig. 17.4 Offentlig finanser i Danmark, USA og Grækenland i 2011.

Kilde: OECD, november 2011.

Figuren viser, at alle 3 lande har store underskud på de offentlige finanser. Værst er det i USA og Grækenland, mens situationen ikke er så slem i Danmark. De store underskud har også medført, at gælden er steget kraftigt. Når Grækenland har en gæld på 185 % af BNP, betyder det, at landet ikke er i stand til at tilbagebetale sin gæld. Det betyder så, at renten stiger voldsomt, hvilket kun gør problemet endnu værre. Krisen i Grækenland spredte sig til en lang række andre lande i Europa (Italien, Portugal, Spanien m.fl.). Nervøsiteten spredte sig til hele økonomien. Forbruget og investeringerne faldt, og arbejdsløsheden steg kraftigt i mange lande.

Samfundsfag C-13-24.indd 241

05/05/12 22.19

242

Kap. 17 Finanskrisen

Økonomisk vækst i % i perioden 2003-2012 Samlet vækst 2003-2007

Samlet vækst 2008-2012

Spanien

18,9

-1,6

USA

14,5

2,2

Danmark

10,5

-2,9

Tyskland

8,7

3,2

Grækenland

22,9

-14,5

Fig. 17.5 Økonomisk vækst i % i perioden 2003-2012.

Kilde: Eurostat, november 2011.

Finanskrisen i 2007 havde nu udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise, man har set i Europa siden 1930.

I fig. 17.5 kan du se, hvordan den samlede økonomiske vækst har været i nogle udvalgte lande i de seneste 10 år, når man deler det op i 2 perioder.

Perioden 2003-2007 var kendetegnet ved nogle me­ Arbejdsløshed i % 2007 og 2011 get høje vækstrater, især 2007 2011 i Spanien og Grækenland.

Spanien 8,0 21,5 Efter finanskrisen er det USA 4,5 9,2 økonomiske tilbageslag me­ get tydeligt for alle de viste Danmark 3,9 7,7 lande. Det bemærkelsesTyskland 8,7 6,0 værdige er, at 3 af landene Grækenland 8,3 17,0 har haft en samlet negativ økonomisk vækst over en Fig. 17.6 Arbejdsløshed i % 2007 og 2011.

Kilde: Eurostat, november 2011.

5-årig periode. Det er ikke set siden 1930’erne. Værst står det til i Grækenland.

Dette har også givet sig udtryk i en voldsom stigning i arbejdsløsheden.

Her er det også Grækenland og Spanien, som er hårdest ramt. Over 1/5 (her 21,5 %) af den spanske arbejdsstyrke er uden arbejde. Hvis man kun ser på de unge, er næsten 50 % af spanierne uden arbejde. Dette udtrykker meget godt, hvor alvorlig situationen er i flere af de sydeuropæiske lande.

Hvad har man gjort?

De meget store underskud og den store gæld har gjort det nødvendigt at gennemføre nogle meget skrappe tiltag.

I både Grækenland, Italien og Spanien har parlamentet vedtaget nogle meget skrappe indgreb. Det er afskediget mange i den offentlige sektor,

Samfundsfag C-13-24.indd 242

05/05/12 22.19

Finanskrisen Kap. 17

243

lønninger og pensioner er sænket, og pensionsalderen sættes op for fremtidens pensionister.

I de kommende år lægges der fortsat op til, at de skal føre en meget stram finanspolitik.

I Danmark, hvor problemerne ikke har samme omfang som i Sydeuropa, er der allerede gennemført en tilbagetræknings- Spanien er også hårdt ramt af krisen. reform, hvor efterlønsalderen hæves, og der føres en stram finanspolitik med øgede skatter og afgifter samt besparelser på mange udgifter i den offentlige sektor.

I kapitel 16 om økonomisk politik kan du læse mere om, hvilke midler der bruges til at afhjælpe den økonomiske krise.

Samfundsfag C-13-24.indd 243

05/05/12 22.19

244

Kap. 17  Finanskrisen

Samfundsfag C-13-24.indd 244

05/05/12 22.19