Et udsultet fag

Folkeskoler har halvt så mange penge til madkundskab som fri- og privatskoler, viser undersøgelse. På alle slags skoler har madkundskabslærere udfordringer med de fysiske rammer, og de savner at kunne tage ud af huset.

FAG ORD Maria Becher Trier

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 369 madkundskabslærere har svaret på undersøgelsen fra Madkulturen. 312 har afgivet hele besvarelser, og 57 har afgivet delvise besvarelser. 83 procent underviser på folkeskoler, mens 16,3 procent er på fri-og privatskoler.

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse udviklet af Madkulturen og udsendt til lærere, der fast underviser i madkundskab i grundskolen. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 4.-17. februar 2022. 12,8 kroner per elev per hold. Det er beløbet, som folkeskolelærere i gennemsnit har til rådighed, når de underviser i madkundskab. På fri- og privatskoler er beløbet mere end dobbelt så stort – nemlig 27,1 krone per elev per hold. Det viser en ny undersøgelse, som Madkulturen står bag. 44 procent af madkundskabslærerne vurderer, at der er afsat penge nok til undervisningen. Den gruppe lærere har i gennemsnit 20,5 kroner til rådighed per elev. Mens 33 procent vurderer, at der ikke er afsat penge nok. I den gruppe har de kun 9,8 kroner til rådighed i gennemsnit.

Direktør for Madkulturen Judith Kyst mener, at forskellene er endnu en indikator på, at madkundskab er underprioriteret i folkeskolen.

“Har du 27 kroner, så har du meget bedre forudsætninger, end når du har 13 kroner. Det kommer bag på mig, at der er så stor en forskel. Det viser en resursetrængt folkeskole. Var midlerne til rådighed, ville faget også blive opprioriteret”, siger Judith Kyst.

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson synes, at undersøgelsen viser en beklagelig forskel på vilkårene for de to skoleformer.

“Vi ønsker naturligvis, at alle elever får de bedst mulige rammer og vilkår for deres læring i vores fag. Uanset hvilken skole de går på”, siger hun.

MANGLER KØKKENGREJ Det er ikke kun rådighedsbeløbet per elev, der presser økonomien i faget. Også de fysiske rammer udfordrer. Fire ud af ti lærere svarer, at faglokalet ikke har de tilstrækkelige fysiske rammer til, at man kan gennemføre undervisning i ønsket kvalitet, og 36 procent oplever, at faglokalet ikke er tilstrækkeligt udstyret med de nødvendige redskaber.

“Jeg mangler flere køkkenredskaber, for eksempel stavblendere med mere. Lige nu deles tre grupper om en blender”, lyder det fra en madkundskabslærer i undersøgelsen.

“Lokalet er for småt. Vi har kun ét lokale, men mange hold, og vi har derfor ikke et køkken til rådighed hver gang”, lyder det fra en anden lærer.

Igen er det i langt højere grad folkeskolelærerne – nemlig 39 procent – der finder faglokalets redskaber utilstrækkelige, mens det kun er tilfældet for 22 procent af lærerne i fri- og privatskoler.

Lone Carlson har undervist i faget både i folkeskolen og på privatskole. Hun er ikke overrasket over, at rådighedsbeløbet er forskelligt i de to skoletyper, men hun oplever også, at fundamentet for faget kan være meget forskelligt.

“I privatskolen skulle vi bidrage med reel madlavning til fællesspisning og i et industrikøkken. Kigger vi kun med den brille, så vil rådighedsbeløbet og redskaberne være bedre og mere tilfredsstillende. Jeg stod også med få elever i køkkenet. Men undervisningen var jo bundet af, at der skulle være et slutprodukt, og derfor slet ikke så eksperimenterende og detaljeorienteret som den undervisning, jeg har bedrevet i folkeskolen”, siger hun.

Men det er klart, at bedre økonomi giver andre muligheder, understreger hun.

“Der er i alle tilfælde bedre plads til at være ideologisk og for eksempel sørge for at købe mere økologisk og bedre råvarer”, siger hun og tilføjer, at hun er beskæmmet af, at der i så høj grad mangler redskaber i madkundskabslokalet:

“At så mange som en tredjedel er utilfredse med de redskaber, der er til rådighed i madkundskabslokalet i folkeskolen, er direkte trist”.

Folkeskolelærerne angiver også, at de har mindre mulighed for at tage på ture ud af huset og invitere gæstelærere i faget end lærere på privat- og friskoler.

“Vi driver et udgiftstungt fag, hvor man hurtigt kan få omsat mange penge. Til både redskaber og råvarer. Men man kan også med lidt snilde og opfindsomhed og kreativitet sno sig med de knappe resurser”, siger Lone Carlson.

MANGLER UDDANNELSE Judith Kyst hæfter sig ved, at undersøgelsen peger på, at madkundskab er et underprioriteret fag i folkeskolen. Især er hun ærgerlig over, at hver fjerde lærer, der underviser i faget, hverken er uddannet madkundskabslærer eller har fået efteruddannelse i faget.

“Selvfølgelig skal der være de midler til rådighed, der gør, at man kan lave den mad og de læringsforløb, der skal til for at leve op til de faglige læringsmål. Resultaterne af undersøgelsen er endnu et signal om, at faget kræver ledelsesmæssig prioritering – lige meget om det er kroner, redskaber eller efteruddannelse, der er tale om”, siger hun.

Judith Kyst mener, at faget har så stor samfundsfaglig betydning, at det ikke giver mening, at det bliver prioriteret så lavt, som undersøgelsen peger på, det gør:

“Madkundskab er en helt central del af dannelsen. Vi har nogle store samfundsstrategiske

Syv ud af ti madkundskabslærere mener, at der ikke er afsat nok tid til selve madkundskabsundervisningen. Arkivfoto: Thomas Arnbo

udfordringer. Vi er flere overvægtige end nogensinde før, og trivslen er ringere end før. Samtidig er der klimaforandringerne, hvor vores mad er fuldstændig centralt. Det er noget, der berører os alle”.

MANGLER TIMER Der findes ikke et minimumstimetal for madkundskab i grundskolen, kun et vejledende. Siden 2019 har obligatorisk madkundskab været tildelt 120 timer i vejledende timeantal. Med 40 undervisningsuger på et skoleår svarer det til tre timers undervisning i madkundskab om ugen fordelt på ét klassetrin eller 1,5 timer om ugen, hvis faget fordeles over to klassetrin.

Syv ud af ti madkundskabslærere angiver, at der ikke er afsat nok tid til selve madkundskabsundervisningen, og seks ud af ti mener, at der ikke er afsat nok tid til forberedelse af undervisningen. Derfor føler madkundskabslærerne, at de har svært ved at løfte målene for faget.

“Faget vil alt for meget set i forhold til timetal og status”, lyder det fra en lærer i undersøgelsen.

“Jeg synes, alle [områder i Fælles Mål] er relevante, men det er ikke muligt at nå dem igennem på den tid, vi har”, siger en anden.

Vær med i fællesskabet for jer, som underviser i madkundskab, på folkeskolen.dk/madkundskab