Voxpop

Lene Juul Hansen, madkundskabslærer på Munkebo Skole – mellem nor og fjord, Kerteminde Kommune

Foto: Privat Helle Jacobsen, madkundskabslærer på Sophieskolen i Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune

Foto: Privat Søren Lorenzen, madkundskabslærer på Kongeskærskolen, Bornholms Kommune

Foto: Privat

”Vi har 35.000 kroner til alle 139 elever, så det er cirka fem-syv kroner per gang. Og så er der lidt mere til eksamensholdene. Vi laver slet ikke så meget mad som tidligere. Vi bruger portalerne, og der er meget teori.

Reelt har vi cirka 20 kroner, de gange vi laver mad, fordi teorigangen ikke koster, og så planlægger jeg meget. Lige nu har vi for eksempel om svampe, og de er ret dyre. Men så bager de flute den ene gang og lægger dem i fryseren, det koster ikke meget. Næste gang laver de så svampene og spiser dem som bruschetta, og tredje gang har de teori. Jeg køber selv ind, ellers hænger det ikke sammen, for jeg holder øje med tilbud og planlægger efter det og efter det lokale og økologiske, hvis jeg kan. Jeg bruger også Coops fantastiske undervisningsforløb, hvor vi kan hente en kasse med madvarer, og der kan godt være dyre ting imellem.

Jeg synes egentlig, at pengene rækker fint nok, men det er selvfølgelig også, fordi der ikke kommer nogen og slår mig i hovedet, hvis jeg går over budget, og det gør jeg med eksamensholdene”.

”Jeg har 10-15 kroner per elev per gang. Det lyder ikke af meget, men det er jo ikke meningen, at de skal have mad. De skal smage og lære om, hvordan fødevarer kommer til veje. Vi har for eksempel lige haft et forløb om chokolade, og der har vi lært om, hvor kakaobønner kommer fra, og hvordan de bliver forarbejdet. Så lavede vi påskeæg, og i dag har vi bagt kærnemælkshorn, som vi har pyntet med chokolade.

Jeg har otte hold og køber ind to gange om ugen, og så planlægger og jonglerer jeg hele tiden efter, hvor mange elever der er til stede. Madspild er en stor del af madkundskab, ligesom vi arbejder med bæredygtighed og for eksempel laver mange vegetariske retter og tager udgangspunkt i grøntsager. De er jo ikke vant til at lave mad hjemme, men de er bevidste om madspild og vegetarmad.

Når vi kun har halvanden times undervisning, passer pengene udmærket. Men hvis vi havde flere penge, kunne vi for eksempel arbejde med nyttehaver eller holde dyr eller tage mere ud. Det ville være godt”.

”Jeg har to hold og køber ind for, hvad der svarer til cirka 15 kroner per elev per dobbeltlektion, lidt mere til valgholdene. Jeg prøver at følge årstiderne, vi laver meget vegetarisk mad, og så arbejder vi i temaer. Nogle gange får eleverne et budget, hvor de så skal skrive en indkøbsliste, som jeg gennemgår, før de køber ind. Vi har også arbejdet med tilberedningsformer, og der fik hver gruppe et kålhoved, som jeg havde fået på tilbud, og så prøvede vi at fermentere og braisere og så videre.

Jeg bygger gerne måltiderne op over et par gange. Så vi for eksempel spiser burgere til sidst efter at have arbejdet med syltede råvarer og med emulsioner til mayonnaise og sidste gang bage brødet. Vi har også arbejdet med streetfood over flere gange.

Jeg ønsker mig ikke flere penge for at kunne lave højrebsbøffer, for det er slet ikke det, faget handler om. Jeg ville meget hellere have mere tid, det kunne jeg virkelig godt bruge”.

Vibeke Korup gør meget ud af at motivere eleverne

IDRÆT Nogle elever har brug for at dyrke idræt i en mindre gruppe, hvor de føler sig trygge. Andre synes, det er fedest at være sammen med hele klassen, og andre igen vægter konkurrencer. Idrætslærer Vibeke Korup tager udgangspunkt i eleverne i den enkelte klasse i sin idrætsundervisning, og derfor har Skole OL kåret den 33-årige idrætslærer fra Antvorskov Skole i Slagelse til Danmarks Sejeste Idrætslærer anno 2021. ”Jeg prøver at udvikle undervisningen, så jeg ikke sidder fast i gamle mønstre. For eksempel havde jeg idræt med en 6. eller 7. klasse, hvor jeg havde svært ved at få eleverne til at være aktive, fordi idrætstimen lå fredag eftermiddag. En dag sagde jeg til dem, at der var tre regler for timen: 1. Du må ikke stå stille. 2. Du må tage alt det i redskabsrummet, du vil. 3. Du skal selv rydde op. Derefter gav jeg mig til at observere, hvor kreative de var”, fortæller Vibeke Korup.

Hun gav eleverne frie rammer et par gange og talte så med dem om, hvad de gerne ville lave i idrætstimerne, under den forudsætning at de skulle bevæge sig i størstedelen af tiden. ”Det viste sig, at eleverne ville noget forskelligt, og derfor lavede jeg stationsundervisning, så mens nogle spillede badminton, valgte andre at spille fodbold til ét mål”.

folkeskolen.dk/ idræt

ENGELSK Karin Keller Albrechtsen var ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville være Folkeskolens nye engelskrådgiver, imens Maria Roneklindt er på barsel. ”Jeg er kommet mange gode steder hen i verden ved bare at sige ja – jeg tænker, at det også gør sig gældende nu”.

Det er især kærligheden til engelskfaget, der giver den nye engelskrådgiver, som arbejder på Vestbjerg Skole nord for Aalborg, lyst til at sige ja til den nye tjans. ”Af de fag, jeg er uddannet i, så synes jeg, at engelskfaget kan mest. Dansk er optaget af sig selv, mens engelskfaget har udsyn mod resten af verden. Som engelsklærer føler jeg, at jeg kan udvide elevernes horisonter på en helt anden måde end i dansk”.

Karin Keller Albrechtsens første blogindlæg handler blandt andet om niveauforskel.

Foto: Privat

folkeskolen.dk/ engelsk

DANSK En upræcished ved årets retskrivningsprøve førte til usikkerhed blandt lærere og elever, da prøven gik i gang i sidste uge. For det var ikke tydeligt, om lærerne skulle læse opremsningskommaer højt – og det førte til mange bekymrede opslag i dansklærernes lukkede Facebook- gruppe. ”Det er ubehageligt for alle parter, når der opstår usikkerhed ved en prøve, uanset om det tæller i resultatet”, siger dansklærernes formand. I Facebook-gruppen havde en lærer spurgt læringskonsulenten Pernille Tjellesen og fået det svar, at det ingen praktisk betydning får, hvad lærerne har gjort ved oplæsningen. Eleverne bliver testet i stavning i den første del og først i andre former for retskrivning i den anden del. Dermed gør det ingen forskel, om de har skrevet kommaerne eller ej.

folkeskolen.dk/ dansk

BILLEDKUNST I en opgørelse fra ministeriet over planlagte timer i skoleåret 21/22 ligger billedkunst på tredjepladsen blandt de praktiske/musiske valgfag. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

På 671 ud af landets 877 skoler er der planlagt timer i billedkunst i 7. klasse. Det samme gør sig gældende på 655 skoler i 8. klasse. Som bekendt kan der være skoler, der ikke udbyder billedkunst, da det kun er et krav, at alle skoler udbyder håndværk og design. Madkundskab ligger på en andenplads, mens musik udbydes som valgfag på færrest antal skoler.

folkeskolen.dk/ billedkunst