Idræt skal være for alle

Af Trine Hemmer-Hansen, idrætslærer på Virupskolen ved Aarhus og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver.

Når jeg underviser i idræt, så er jeg ekstremt opmærksom på, hvordan jeg tilrettelægger undervisningen. Idræt er et fag, hvor man nemt kan føle sig udstillet som elev, og det stiller specifikke krav til, hvordan jeg griber undervisningen an.

Idræt skal gerne være glæde ved bevægelse. Det er dog langtfra alle, der deler begejstringen, og dette sætter idrætslærerne på en didaktisk udfordring.

Lige nu arbejder vi med fysisk træning på vores 7. årgang, og her kan tilgangen ind- imellem indeholde et stopur og en given tid til hver øvelse. Jeg oplever dog ofte, at elever kan føle sig mere udstillede, når der er tid på.

Flere kan ikke lave øvelsen så længe, tidsangivelsen siger, de skal, og samtidig bliver man stillet til skue foran klassekammerater.

Derfor startede vi de fysiske øvelser ud forleden som et terningspil. Eleverne skulle i par slå terninger og derefter gå til forskellige øvelser. Hermed reducerede vi den stress, der kan være forbundet med at skulle præstere på tid. Enkelte elever kan måske kun lave englehop, mavebøjninger eller småløb i kortere tid, end stopuret dikterer, og så dukker følelsen af ikke at slå til op.

Derfor er det godt indimellem at tænke anderledes, så de, der har udfordringer med faget, kan få en god oplevelse.

Idræt skal være for alle, og derfor skal der doceres – også den anden vej.

For jeg plæderer ikke kun for, at de udfordrede skal have en god time, jeg har i lige så høj grad fokus på dem, der elsker konkurrencen, tempoet og pulsen. Idræt er for alle – fra dem, der elsker faget, til dem, der ikke finder det så givende.

Mine overvejelser omkring undervisning skal ramme alle – men ikke hver gang. Idrætsundervisningen kan ikke tilrettelægges, så alle altid får en skræddersyet god oplevelse. Men det er vigtigt at tilnærme sig og tænke forskellige elever ind fra gang til gang.