FDA-Orientering 1999-6

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 6 · November 99

Sikkerhed Troværdighed FDA debat

INDHOLD

Nr. 6 november 1999, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.400 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Deadline for indlevering af stof i 1999: Nr. 7 - 16. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 5. november 1999. Abonnement i Danmark: Hele 1999 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis.

Udnævnelser i FDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

AFO et sikkerhedsnet for fællesantenner . . . . . .

Beslutningssystemet under stort pres . . . . . . . . .

Troværdighed er meget afgørende . . . . . . . . . . .

Givtig FDA-debat på en anden måde . . . . . . . . .

Resultater af fysisk møde . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Budskabet er returveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Af kursus bliver man klogere . . . . . . . . . . . . . . .

Landsdels-service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Debat:

Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen

Svært at finde de vises sten . . . . . . . . . . . . . . .

Nyhedskanal fra Eurosport . . . . . . . . . . . . . . . . .

Voice Pop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

GOD med egen platform . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny hovedaktionær i DK4 . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge ville stoppe fusionen . . . . . . . . . . . . . . . .

Web-billeder på infokanalen . . . . . . . . . . . . . . .

Svensk digitalt tv i stå? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

Hvad er et netværk? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

50 tv-kanaler via ADSL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

Ecca:

Forside: Hvad skal hovedstationen og nettet udbygges til? På ECC i London var svaret klart: Returveje til data og telefoni og elektronisk styring af net og abonnenter. Opgaverne går igen i flere artikler i dette nummer. Foto: Scientific-Atlanta.

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21-22

Sekretariatet

FDA-orientering 6/99

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055

Kabel-nettene og datamulighederne . . . . . . . . . .

Konkurrencelov og ophavsret . . . . . . . . . . . . . .

Klage over de belgiske »must carry« regler . . . .

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bestyrelsen og Udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . .

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00

Kabel-nettene og datamulighederne Den modne frugt skal plukkes i tide Af Viggo Bækgaard, formand for FDA

Æblerne var modne i min have, men jeg plukkede dem ikke i tide. De faldt ormædte ned, og fuglene nyder nu resterne i fulde drag. Heldigvis skal jeg ikke leve - endsige overleve - af æblerne. Men det var da alligevel lidt dumt, at jeg ikke udnyttede dem i tide. Mange antenneforeninger står lige nu med halvmodne æbler på træerne. De skal lige have en ormekur, og så er de om kort tid klar til plukning i en høst, der vil overgå alt, hvad vi tidligere har set eller drømt om. Vore kabler kan rumme meget mere end tv-signaler. Lovgivningen giver os oven i købet lov til at bruge dem. Som så ofte sagt er det kun fantasien, der sætter grænser.

Tiden flyttes - via internettet Ingen eller meget få medlemmer møder i dag op på generalforsamlingerne og kræver flere kanaler. Det er ikke behovet. I al fald ikke et behov, der er åbenbart og uomgængeligt. De nyeste undersøgelser, jeg har set, viser, at folk bruger mindre tid ved tv-skærmene i dag end tidligere. Tiden flyttes. Det er ikke længere et krav for så mange at blive passivt underholdt. Fællesfølelsen

Hastigheden Netop hastigheden er det springende punkt. Det er her, kabelnettet har sin ubetingede styrke. Det returvejsduelige kabelanlæg kan transmittere edb-signaler med en hastighed, der er uendelig meget hurtigere end det traditionelle analoge modem. (Den mere teknisk kyndige læser skal være bevidst om, at det er en ikke-tekniker, der fører tasterne, og at uendelighedsbegrebet trods alt her er anvendt i en ikke-matematisk forstand). Har man én gang prøvet at surfe via

kabelanlæg, er det svært at acceptere de almindelige telefonlinjers langsommelighed. De høje hastigheder er med til at styrke og udvide nettets muligheder. Som så ofte før er det i første række legen, der er i forgrunden. Rumfart og leg har hver for sig spillet afgørende ind på den teknologiske udvikling. Rumfarten, fordi sikkerheden og prestigen var drivkraften. Men avancerede computerspil har betydet næsten lige så meget blot med legen som drivkraft. Hvor havde vores industri og erhvervsliv været i dag uden denne drivkraft? Mulighederne i det avancerede og hurtige kabelnet kommer i første række de samme grupper til gavn. Erhvervslivet, der har brug for hurtige netforbindelser til såvel ekstern som intern kommunikation. Legegenerationerne, som vil bruge nettets muligheder til private, fornøjelige gøremål.

Konkurrencen Ind imellem disse grupper står en skare af traditionelle antenneforeningsbrugere. Den skare må ikke få lov at bremse udviklingen. I har som bestyrelse ansvaret for, at anlægget udnytter mulighederne. I har ansvaret for, at medlemmerne forstår, at mulighederne skal udnyttes nu, hvis de skal udnyttes overhovedet. Vi har fået skabt os et alvorligt problem i denne sammenhæng. Alle ved, at konkurrencen mellem de traditionelle leverandører til kabelanlæg er svækket gennem de senere år. Det er i første række Tele Danmarks massive opkøb af installationsfirmaer, som hæmmer udviklingen. Én ting er, at det måske kan være vanskeligt at få konkurrence på den almindelige service af antenneanlæggene. Det er såmænd alvorligt nok. (fortsættes næste side)

FDA-orientering 6/99

Viggo Bækgaard

ved tv er væk, fordi kollegaen alligevel ikke så det samme i aftes. Tiden flyttes i den forstand, at flere bruger mere tid ved computeren. Internettet er det helt store modeord. Men er det kun et modeord? Mange mennesker, som ikke selv bruger nettet, tror, at det kun er leg, pjat og porno. Når jeg overhovedet ofrer spalteplads for emnet her, skyldes det, at det er der faktisk også mange antennefolk, der siger. På generalforsamlingerne i foreningerne er det ikke webfreaks, der står i forgrunden. Web-generationerne er ikke til kaffe og rullepølse på franskbrød. Internettet er i dag informationer i uanede mængder samlet på et sted nemlig i hele verden - på en sådan måde, at du kan suge det op hjemme i din egen stue. Slår du op bare på FDAs hjemmeside - www.fda.dk - vil du opdage, at du med udgangspunkt dér vil blive ledt rundt stort set til alle informationer af relevans for fællesantennefolk. Sådan er det på alle områder. I min branche hentes i dag de nyeste love, kurser på obligationer og aktier, skatteberegninger, oplysninger om tvangsauktioner og tinglysninger på nettet - for blot at nævne noget. Nettet flytter dit lokale bibliotek hjem til dig selv. Men det går jo lidt langsomt - endnu.

Værre er det, at de pågældende opkøb i stadig tydeligere grad påvirker anlæggenes reelle muligheder for at etablere datatransmission i nettene på fornuftige vilkår. Det er interessant at notere, at Tele Danmarks kabel-internet-løsning officielt er to-strenget med datatransmission down-stream og analog transmission up-stream. Forklaringen er den samme, som gjaldt, da man ikke ønskede at promovere e-mailen, fordi den gik for hurtigt gennem kablerne i forhold til faxen. I skal være opmærksom på samarbejdspartnernes interesser i markedet,

og man skal nok indstille sig på hårde forhandlinger. Husk også, at installationsfirmaets interesser næppe er sammenfaldende med Jeres og dermed med brugerens.

Rådgivning og erfaringsudveksling Det kan ikke siges tit nok, at man ikke skal kaste sig ud i disse store projekter alene. Brug professionel hjælp både i form af ingeniør- og advokatbistand. Lige så vigtigt er det, at I trækker på al den viden og erfaring, der findes på området. Fortæl FDA om Jeres oplevelser og træk uhæmmet på såvel os som

de foreninger, der har erfaringer, fordi de er lidt længere fremme end jer selv. Modparterne skammer sig ikke over at indgå en væsentlig bedre aftale med Jeres naboforening, hvis de opdager, at I ikke har sat Jer ind i tingene. Det er de forskelle, de lever af, kan man provokatorisk sige. Allervigtigst er det at slå fast som en gentagelse, hvis hovedbudskabet skulle være smuttet for Jer i mine mange ord: Det er NU, I skal gå i gang med de nødvendige handlinger, der skal sikre Jeres anlæg de kommende år. Overvejelser gør det ikke. Det er handling, der skal til nu. ■

Udnævnelser i FDA Søren Birksø Sørensen

vet, der i begyndelsen personligt er involveret i stort set alt, men som langsomt ser virksomheden vokse ham over hovedet i den forstand, at det ganske enkelt ikke er fysisk muligt at følge med i det hele. En iværksætter, som fastholder ønsket om på den måde at kunne følge med i alt, er bagstræberisk og en klods om benet på sin virksomhed. At det ikke er let, har jeg mange gange set i jobbet. Som FDA-formand har jeg prøvet denne iværksætters dilemma.

FDA-orientering 6/99

Med ansættelsen af Henrik Soloy er det netop meningen at indplacere en administrativ funktion til aflastning for Søren Birksø Sørensen, der meget ofte er væk fra sekretariatet i udadvendte opgaver for FDA.

FDA har omlagt strukturen i den administrative ledelse. Den hidtidige sekretariatsleder Søren Birksø Sørensen er udnævnt til direktør, og Henrik Soloy, der for nylig er tiltrådt i sekretariatet, vil fremover være sekretariatsleder.

I bestyrelsen er vi helt sikre på, at vi endnu engang har været med til at styrke FDA gennem vore dispositioner med et sekretariat, der som helhed bliver bedre og stærkere på alle felter.

Omlægningen har 2 formål For det første er Søren Birksø Sørensens nye titel i bedre overensstemmelse med det, han beskæftiger sig med. De, der gennem de senere år har fulgt FDAs daglige arbejde, vil have oplevet, at Søren Birksø Sørensen i stadig stigende grad tegner organisationen udadtil.

I løbet af kort tid vil vi intensivere vore bestræbelser på at finde nye og større lokaler, da de nuværende ganske enkelt ikke er store nok længere.

Det er en helt naturlig udvikling i en organisation, der hele tiden forandrer sig og er i vækst. For mig personligt har de seneste år været utroligt spændende – og "krævende". Jeg føler mig som en typisk iværksætter i erhvervsli-

Med styrkelsen af de administrative funktioner går vi, der er folkevalgte i FDA, ind i et måske endnu større ansvar end tidligere, idet vi må være uhyre bevidste om, at vi har store politiske bestyrelses-forpligtelser, der skal sikre en dynamisk og tidssvarende udvikling for de danske antenneforeninger. Viggo Bækgaard

FDA-orientering 6/99

Discovery

AFO et sikkerhedsnet for fællesantenner Underskriv den nye overenskomst med installatørerne og forlang, at de også gør det Af Frits K. Brantzen, formand for FDA’s tekniske udvalg

Med udgangen af 1998 forsvandt Telestyrelsens beskyttende vinger fra fællesantenneområdet. Telestyrelsen har gennem mange år været den instans, der administrerede „Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg” og samtidig den myndighed, der kontrollerede, at bestemmelserne blev overholdt af leverandører og installatører. Den 1. januar 1999 blev der gennemført en total deregulering af fællesantenneområdet. Det bragte ikke mindst de brugerejede anlæg ud i et „frit fald”, idet bestyrelserne i disse anlæg typisk ikke er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at vurdere kvaliteten af udførte installationer. Antenneforeningerne blev derfor helt overladt til de frie markedskræfters spil med risiko for fejlinvesteringer og dårligt udførte anlæg. Heldigvis behøver det ikke at gå så galt. FDA, leverandørforeningen ASK og en række installatører har i løbet af 1999 udarbejdet spilleregler og indgået en gensidig overenskomst, der vil kunne sikre antenneforeningerne en fortsat god kvalitet i anlæggene og samtidig sikre leverandører og installatører mod useriøs konkurrence.

FDA-orientering 6/99

Gensidig aftale

Grundlaget er AFO, der er en forkortelse af „Aftale for Fællesantenne Området”. Idégrundlaget er, at leverandører af materiel, installatører af fællesantenneanlæg og ejere af fællesantenneanlæg, (herunder antenneforeninger) alle tilslutter sig denne aftale.

Det betyder, at leverandører af materiel lader alle markedsførte komponenter registrere i et centralt komponentregister og med sin underskrift står inde for, at de angivne specifikationer for komponenterne til enhver tid er overholdt. Installatørerne forpligter sig til at udføre installationerne i henhold til „Fællesantenneanlæg, vejledende tekniske retningslinier” samt kun at anvende komponenter, der er registreret i komponentregistret. Det vil herved altid være muligt at kontrollere de tekniske systemværdier i et anlæg. Antenneforeningerne (anlægsejerne) forpligter sig til kun at anvende installatører, der har tilsluttet sig ordningen, hvorved de sikrer sig selv mod anlæg udført med dårlige materialer og mod dårlig signalkvalitet. AFO giver samtidig et holdbart grundlag, hvis der opstår en tvist, der måske vil kræve en juridisk afgørelse.

Endvidere nedsættes der en voldgiftsret, der skal afgøre enhver tvist vedrørende fortolkning af aftalen (AFO).

Information I begyndelsen af september blev der udsendt materiale fra FDA’s sekretariat med information om denne aftale. Sammen med materialet var der vedlagt en tiltrædelseserklæring, hvorpå en antenneforening kan tilslutte sig aftalen og forpligte sig til kun at anvende leverandører og installatører, der overholder branchens „spilleregler”.

Bak op Det er meget vigtigt, at så mange som muligt bakker op om denne frivillige aftale i fællesantenneområdet. Kun herved kan vi sikre, at den gode standard, som de danske fællesantenneanlæg har ry for, også vil fortsætte i fremtiden.

Tilsyn og kontrol Til det overordnede tilsyn med aftalen er der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra leverandører, installatører og ejere af fællesantenneanlæg. Som ekspertudvalg for styregruppen er der nedsat et teknisk udvalg, der har til opgave løbende at ajourføre de vejledende tekniske retningslinier og i øvrigt bistå styregruppen i tekniske spørgsmål. Teknisk udvalg har ligeledes medlemmer fra både leverandører og ejere af anlæg.

Klagenævn Der oprettes to klagenævn, hvor man kan indbringe eventuelle tvister i forbindelse med fællesantennearbejde. Det ene klagenævn skal tage sig af klager fra forbrugerne (abonnenterne). Det andet klagenævn skal tage sig af klager fra andre, f.eks. fra en antenneforening, over udført arbejde fra en installatør.

Benny Laursen, Arcodan/Scientific-Atlanta, er en kyndig formand for AFO’s styregruppe. På billedet fra ECC’99 i London viser han en ny forstærker til omsætning af digitale signaler til analoge. Bemærk at lyslederen er ført ind i forstærkerkassen, så samlingen er beskyttet mod vejrliget.

Selv om en antenneforening ikke umiddelbart står overfor en installationsopgave, er det af stor betydning, at der vises vilje til at sikre kvaliteten i fremtiden. Det gøres ved allerede nu at underskrive tiltrædelseserklæringen. Ved en god opbakning vil leverandørog installatørkredsen også være motiveret til at tilslutte sig og leve op til de ønskede kvalitetskrav. På FDA’s hjemmeside kan man se hvilke leverandører og installatører, der har tilsluttet sig aftalen.

Kontraktformular Den dag, der skal indgås en aftale mellem en antenneforening og en installatør, skal der anvendes en „AFO standard kontrakt” for at kunne påberåbe sig, at arbejdet er udført under „AFO’s” bestemmelser. Hvorfor nu det? Svaret er lige så enkelt som spørgsmålet. Det skal sikre, at arbejdet allerede fra start lever op til de kvalitetskrav, vi har kendt gennem mange år. Det skal imidlertid også sikre, at hvis man mod for-

ventning kommer i en tvist, så findes der et veldefineret grundlag for en juridisk afgørelse. Følges disse regler ikke, kan det blive en meget tvivlsom affære at føre en sag for retten. Hvis en dommer ikke kan se et sikkert grundlag for en indgået aftale, vil han have meget svært ved at dømme i en sag. I fremtiden vil det derfor også være en forudsætning for støtte fra FDA til en antenneforening, at aftaler er indgået på en AFO-kontrakt. ■

Beslutningssystemet under stort pres Større krav til bestyrelsernes evne til at afbalancere medlemsønsker Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA

Anlæg under pres De voldsomme stigninger sætter beslutningssystemerne i antenneanlæggene under stort pres. Det er langt sværere for forbrugeren at acceptere at skulle betale flere hundrede kroner for en tv-kanal, man ikke selv ønsker at have på nettet, end det er at skulle acceptere 50-60 kroner for en sådan kanal.

Andre vil være ligeså fortørnede over at skulle betale for den samme kanal. Det vil kort sagt være ligegyldigt om kanalen er med eller ej - nogle medlemmer vil føle sig forbigået.

Kræver noget af alle De brugerejede anlæg har som et af sine adelsmærker, at de tilsluttede husstande har stor medbestemmelse på driften, herunder selvfølgelig også på programfladen. Beslutningerne træffes direkte eller indirekte på den måde, man lokalt har bestemt. Den demokratiske beslutningsproces stiller krav til alle, som deltager i den. Tre åbenlyse grupper udgøres af: a) dem, som sætter dagsordenen og fastsætter afstemningsmetoderne b) dem, som udgør flertallet og „får sin vilje” c) dem, som udgør mindretallet og derfor „ikke får sin vilje”.

Initiativ på vej fra FDA

Respekt for mindretal

FDA vil gerne hjælpe sine medlemmer til at kunne fastholde anlæggene som brugerejede. Derfor pusler vi med et initiativ, som skal hjælpe med at få gennemført de demokratiske beslutninger på en ordentlig måde som alle - både flertal og mindretal - kan føle sig trygge ved og vil acceptere.

På min opslagstavle på kontoret hænger et snart gammelt udklip. Teksten lyder i sin besnærende enkelhed: Dagens Dybkjær: „Enhver ved jo, at det er den, der sætter dagsordenen, der har størst indflydelse”.

Vi regner med at kunne løfte sløret for dette nye initiativ allerede i næste nummer af FDA-orientering. ■

Ikke alle bliver tilfredse Antenneanlæggene må indstille sig på en fremtid, hvor det bliver endnu sværere at stille alle tilfreds. Nogle vil være fortørnede over at måtte undvære en kanal, de har et stort ønske om at kunne se.

De, der sætter dagsordenen og fastsætter beslutningsmetoderne, har en særlig forpligtelse til at være ydmyge overfor den opgave, de har påtaget sig. Det er ikke lige gyldigt. Valget af afstemningsmetode kan være afgørende for udfaldet. Flertallet bør ikke lade denne status løbe af med sig. Det gælder særligt, hvis der er tale om „permanente flertal”. Det er en af forudsætningerne for at demokratiet kan virke, at flertallet ikke misbruger sine muligheder på bekostning af mindretallet. Det er på samme måde en forudsætning, at mindretallet respekterer flertallets beslutninger. Tab og vind med samme sind.

FDA-orientering 6/99

FDA fik opfyldt langt de fleste af sine ønsker til den nye bekendtgørelse om brugerindflydelse på programvalg. Men jubelen er ikke fuldstændig entydig. De godt to år med først bindende afstemninger i alle antenneanlæg og nu med vejledende afstemninger hos de kommercielle operatører har medført en voldsom stigning i priserne på en lang række radio- og tv-stationer. Nu er priserne presset så voldsomt op, at det bliver svært at „rulle dem tilbage”, men forsøget skal dog ikke af denne grund stå uprøvet.

FDA-orientering 6/99

CNN

Troværdighed er meget afgørende Læg løn og frynsegode frem for medlemmerne

Valgt - ikke ansat Det forhold, at såvel beslutninger som administration udføres af valgte personer frem for af ansat personale, betyder, at relationen mellem den, som administrerer, og den, som administreres, alene bygger på tillid. Det er derfor af afgørende betydning, at denne tillid på intet tidspunkt bringes i fare. Min hensigt med denne artikel er på ingen måde at betvivle hæderligheden hos de mange folkevalgte i de flere tusind brugerejede antenneanlæg. Tværtimod har jeg stor respekt for det meget betydelige arbejde, disse titusindvis af frivillige udfører.

Flere fristelser? Min hensigt er derimod at pege på, at det, man med et lidt farveløst ord kunne kalde fristelserne for de frivillige, måske stiger med den stærkt stigende økonomiske omsætning i anlæggene. Det er vigtigt for de folkevalgte at kunne skelne mellem, hvad det er i orden, og hvad det bestemt ikke er i orden „at tage imod” som medlem af en bestyrelse i et antenneanlæg. Ingen folkevalgt bør bringe sig selv i en situation, hvor der kan rejses nogen form for tvivl om motiverne til en given beslutning i forbindelse med driften af antenneanlægget. Jeg er mig meget bevidst, at det er et følsomt område, jeg her forsigtigt be-

træder. Når jeg alligevel gør det, hænger det naturligvis sammen med, at jeg finder det ganske væsentligt at pege på den risiko, der kunne ligge gemt her.

Løn til de valgte Jeg har ikke noget som helst problem med, at valgte bestyrelsesmedlemmer får en form for aflønning for deres indsats. I mange tilfælde må man undres over det kæmpe store arbejde, der udføres, uden at det aflønnes overhovedet. For mig at se nærmer det sig i mange tilfælde det urimelige, at der ingen honorering sker, særligt der, hvor arbejdet er ren og skær administration. Det er typisk kasserere, der sidder med det store arbejdsmæssige pres. Hvis der aflønnes, er det min påstand, at denne skal fremgå klart og tydeligt af regnskab såvel som af beretning, således at ingen kan være i tvivl om, hvad der foregår i anlægget. Det vil samtidig være min påstand, at en aflønning i sig selv ikke på nogen måde skaber problemer, når blot der ikke stikkes noget under stolen. I virkeligheden er anlæggene stillet bedre med en direkte og kendt aflønning til sin bestyrelse, hvis man finder det passende. En sådan aflønning vil alt andet lige mindske tilbøjeligheden til at lade sig „belønne” på anden vis gennem eksempelvis „opmærksomheder” fra leverandører og andre med (økonomiske) interesser i at opnå et leveranceforhold til anlægget.

Aflæg „fuldt regnskab” For at forhindre, at der skal opstå myter om, hvor meget hvem får for hvad og fra hvem, bør man lægge helt åbent frem for sin generalforsamling eksempelvis hvilke faglige og sociale arrangementer bestyrelsen har deltaget i i det forløbne år sammen med en redegørelse for hvem, som har betalt for disse arrangementer. På samme måde bør man efter min opfattelse redegøre for eksempelvis „fri-dekodere” og tilsvarende evetuelle begunstigelser af bestyrelsesmedlemmer. Det er efter min opfattelse vigtigt, at der er fuld information om sådanne forhold. Det er jo kun „hemmelig bestikkelse”, som i givet fald ville kunne bruges til noget. En „klemme”, som alle kender til, kan ikke bruges til ret meget. Skal der ske en aflønning af indsatsen i en valgt bestyrelse - og det er der for mig at se ganske megen grund til i rigtig mange tilfælde - bør den som sagt lægges åbent og ærligt frem. Det er ikke min fornemmelse, at der er store problemer i de brugerejede antenneanlæg i øjeblikket. Dette indlæg skal derfor mest ses som en fremadrettet advarsel, for at der heller ikke kommer til at opstå sådanne problemer. Jeg håber, at man i bestyrelserne vil tage en snak om, hvordan man lokalt vil håndtere problemet om aflønning af den arbejdsmæssige indsats fra folkevalgte til fordel for antenneanlægget. SBS

FDA-orientering 6/99

I min artikel på side 7 beskæftiger jeg mig med kravene til beslutningssystemet i de brugerejede antenneanlæg. Uden at det måske helt står med de ord, er den gennemgående tanke, at beslutningssystemet skal være og opleves troværdigt af de involverede parter. Kravet om troværdighed gælder naturligvis generelt i de brugerejede antenneanlæg, men efter min opfattelse i en anden og mere omfattende betydning end i eksempelvis en privatejet virksomhed.

Givtig FDA-debat på en anden måde Fysisk møde med resultater, der peger fremad Tekst og foto: Viggo Bækgaard Det er berigende at være med i en organisation, hvor debatten om aktiviteterne er livlig og inspirerende. Ved mange lejligheder har jeg understreget, at debatten er blevet styrket gennem de senere år. Den debat, hvor vore folkevalgte direkte kommer til orde, er den vigtigste. Det er fra dem, ledelsen får inspirationen og indtrykket af, hvad medlemmerne ønsker. Landsmødet er godt også i den sammenhæng. Men det er altså stort, og sandheden om landsmødet er, at det er medlemmerne, som får mest med sig hjem. Flotte og informative udstillinger, bragende gode foredrag og selvfølgelig landsmødet med en (oftest for lang) beretning samt en mere formel debat, der mere har karakter af statements. Ledelsen får mest med hjem i form af korte, men hyggelige, samtaler i krogene. Landsmødet indeholder ikke organiseret reel feed-back til ledelsen. I FDA holder vi derfor hvert år et såkaldt fysisk møde, hvor hovedbestyrelse, regionsbestyrelser og udvalgene er samlede. Det holdes over en hel lørdag og en halv søndag. Fysisk møde har gennem de senere år været den enkeltstående FDA-begivenhed, jeg som landsformand har fået mest antenne- og foreningsfagligt ud af.

FDA-orientering 6/99

Gruppe-arbejde

Umiddelbart før det fysiske møde havde jeg selv været til et tilsvarende arrangement i DGI, hvor jeg er, hvad der i FDA vil svare til regionsbestyrelsesmedlem. DGI er en holdningsorganisation, hvor der forekommer at være milevid afstand mellem landsledelse og græsrødder. Organisationen er meget større end FDA, men den formelle afstand er den samme. Jeg følte, at jeg som "menig græsrod" gennem gruppearbejdet dels opnåede en "følelse af at være aktivt med i debatten", dels var mere personligt engageret,

end jeg ville have været i et større forum. På den baggrund foreslog jeg Søren, at vi i år prøvede at lave fysisk møde med gruppearbejde. Han var fluks med på ideen og tilrettelagde i løbet af 2-3 dage et program, som gav plads til 6 grupper med forskellige emner: Programkøb/formidling, hvor diskussionen først og fremmest gik på, hvordan man på sigt tackler de problemer, som blev demonstreret i foråret omkring TV3. Her stod det klart, at der ikke i fællesantenneverdenen eksisterer en tilstrækkelig grad af solidaritet og styrke over for programformidlerne. Gruppen drøftede, om der bør etableres en egentlig indkøbsorganisation via FDA. Kommunikation "ude og hjemme" var et emne, der koncentrerede sig om formidling af den meget betydelige viden og indsigt, vi opsamler i FDA. Et af vore hoved"problemer" er, at vores indsats på netop det område er voldsom stærk, men også, at der rundt omkring findes regulære snyltere, som elsker denne information, men som ikke besidder den basale solidaritetsfølelse, som gør, at de også selv skal bidrage gennem et medlemskab. Sammenlægning / samdrift af antenneanlæg er et af tidens allervarmeste emner. I FDAs ledelse er vi af den opfattelse, at det er nødvendigt for en række mindre foreninger at gå i samarbejde for overhovedet at overleve. Til gengæld er mulighederne i dag større end for blot

få år siden, hvor mange så de mellemstore anlægs forestående død som uundgåelig. Frem og tilbage i anlæggene om alternative tjenester - ikke mindst datatransmission og Internet – er i naturlig forlængelse af det netop nævnte et af de afgørende tiltag, som anlæggene skulle være startet på i går. Det er mange da heldigvis også, og vi andre er midt i planlægningen, tror jeg. Politiske målsætninger for FDA gav selvfølgelig en "tung" debat. Her fik 8 FDA’ere lejlighed til at male med den store pensel. Skal man vurdere ud fra den efterfølgende præsentation i plenum, havde debatten været spændende, og der blev givet gode indspark til det fremtidige arbejde. Uddannelse og organisation i FDA er altid spændende emner. I en hastigt forandringens verden skal man altid overveje, om man i eget hus har behov for tilpasninger, og om vi hjælper vore medlemmer på den rigtige måde.

Resultater Det tilkommer ikke mig på dette sted at referere fra de forskellige gruppers arbejde. Dels var jeg jo kun selv med i een gruppe (den om programkøb), dels var der tale om debatgrupper, hvor selve debatten og inspirationen var det vigtigste. Alle grupper havde et HB-medlem som deltager for på den måde at kæde debatten ind i det daglige arbejde. Men der kan gives et indtryk af alsidigheden i en punktopremsning af de råd, som grupperne har givet videre: • sikre interessefællesskaber • udgive ordbog med særlige udtryk • formulere målsætninger i HB, regioner og udvalg • kontakte ikke-medlemmer med henblik på optagelse • oprette regionshjemmesider • lægge medlemmers navne på nettet

• bruge aktivitetskalenderen i FDA-orientering • øge uddannelsestilbudene • øge kendskabet blandt radioforhandlerne til os • planlægge for et år ad gangen i regionerne • fortælle de positive historier/oplevelser • oprette debat-forum på FDA’s hjemmeside • lave info-sider til TTV og hjemmesider om FDA • skrive "anmeldelser" af installatører m.v. (bedre erfaringsudveksling) • køreplan for fælles forsyning med programmer

• • • •

basale kurser mindre detalje - mere overblik øge synligheden af FDA ønske om "databaser for ligesindede"

Afslutningsvis vil jeg påstulere, at man ikke på et almindeligt week-endmøde havde nået så mange konkrete og underbyggede forslag, som vi nåede gennem gruppearbejdet. Jeg sagde ved indledningen, at kritik af formen skulle rettes mod mig, der jo havde "stjålet" ideen fra 70’erne og DGI. Ros derimod skulle i første række rettes mod Søren, for uden et godt programoplæg ville det være gået i fisk. Det glæ-

der mig derfor at kunne sige, at efterkritikken kun blev rettet mod Søren. Mødet - og dets form - blev en succes. Kun lørdag eftermiddag var afsat til gruppeformen. Om formiddagen gav Søren en bred orientering om aktuelle forhold. En orientering, der i længde og bredde bar præg af, at han gennem nogle år har været i lære hos landsformanden. En rigtig god gennemgang af Søren, som alle var tilfreds med. Søndag formiddag var til dels en opfølgning på gruppearbejdet men i højere grad en organisationsdebat, der i sin helhed foregik i plenum. Alt i alt en rigtig god week-end.

Resultater af fysisk møde Ordbog - regionssider - debatforum

Ordbogen "Ordbog over informatikkens sprog" er ganske vist ikke en speciel FDA-ordbog. Men det er et værk, der dækker det behov, vi her snakker om. Ordbogen er lavet i Aalborg Universitets regi som hjælpemiddel for de informatik-studerende. Men den er lavet af en højt placeret "FDA'er", Asta Fog Larsen. Asta har ophavsretten til den, og hun har fluks stillet den til fri afbenyttelse. Det understreges, at den er 4-5 år gammel, og at der derfor kan være kommet nye ord , vendinger og begreber til siden dengang. Det bør man have i erindring, når man slår op i den og måske leder forgæves. Ordbogen "udgives" nu offentligt på FDAs hjemmeside. Skulle du mangle ord, når du slår op i den, vil vi gerne have en meddelelse om det, så vi kan sørge for en løbende ajourføring. Du er også velkommen til at give dit bidrag til supplement af bogen. I så fald vil vi gerne, at du kon-

takter Asta direkte, da hun bedre end web-master er i stand til at sidde med det overordnede overblik, så de nye ord bliver helt korrekt beskrevet.

Debat-forum Et forslag om et debatforum på vores web-side er også umiddelbart efterkommet. Personligt gav jeg udtryk for skepsis, fordi der jo er en frodig intern debat på FDA-Online. Det er en debat, som ikke kan og skal føres over på det offentlige forum, som FDAs hjemmeside er. Det var min fornemmelse, at de aktive på FDA-Online ikke vil bidrage nævneværdigt på hjemmesiden. Man kan da også roligt sige, at debatsiden har fået en blid start. Efter en uges forløb, er der kun landsformand og webmasters velkomst, så vi ved faktisk ikke engang, om det virker. (Efterfølgende er der gået hul på bylden. red.). Under alle omstændigheder er der med debatsiden en mulighed for at skabe en debat om fællesantenneforhold også med helt almindelige seere, der ikke er bestyrelsesmedlemmer i antenneforeninger. Man kan sige, at det er et supplement til user-nets debatforum på internettet.

Regions-hjemmesider Et yderligere tiltag foranlediget af ønsker fra fysisk møde er, at regionerne nu får mulighed for direkte at promove-

re sig på vores hjemmeside. Jeg har etableret en åbningsside til hver region, men det er herefter op til regionsbestyrelsen at fylde på med stof fra regionen. I FDA har vi altid haft det princip, at vi ikke opgiver adresserne på vores medlemsforeninger og deres kontaktpersoner. Det princip er IKKE brudt dermed, at man nu på regionernes hjemmesider kan se navnene på de foreninger i de respektive regioner, der er medlem af FDA. Der er hos vore foreninger et behov for at vide noget om andre foreninger, og der er med informationen mulighed for at opspore de pågældende. Det er vores erfaring, at antenneforeninger gerne samarbejder og udveksler erfaringer, men at de ikke altid kender hinanden indbyrdes. Det rådes der en smule bod på med den nye service. Det fysiske møde fandt sted for 14 dage siden i skrivende stund. Disse tiltag er på nuværende tidspunkt ført ud i livet, og flere af de andre emner er allerede genstand for konkret arbejde. FDA er en organisation, der sætter handling bag debatten. VB

FDA-orientering 6/99

På det fysiske møde i Bogense for nylig kom der en række konkrete forslag frem, som vi i den kommende tid vil arbejde videre på. Enkelte af disse forslag kan umiddelbart opfyldes - og er fluks blevet det. I vores branche bruges der en række helt specielle udtryk, som mange finder vanskelige. Derfor blev det foreslået at lave en særlig FDA-ordbog. En sådan er imidlertid allerede lavet.

FDA-orientering 6/99

Euronews

Budskabet er returveje ECC i London i oktober var en ren teknik-udstilling Chr. Emborg og ingeniør Bent Vanggaard studerer de lyslederforbundne hovedstationer.

Flere udstillere udtrykte tilfredshed med, at ECC entydigt handler om teknik til kabelnet. Det giver måske lidt færre besøgende, men bedre tid til at vise og forklare. Og der var al slags teknik: filtre, kabelsamlere, fordelere, forstærkere og skabe til komplette hovedstationer og dele hertil. To emner dominerede: teknik til etablering af returveje og software til styring og administration af nettets programmer, Internet og IP-telefoni. I den forbindelse viste Scientific-Atlanta en forstærker, hvormed man kan måle på de enkelte kanaler i nettet. IP-telefoni, som bl.a. 3com demonstrerede, er stadig i sin vorden. Det fungerer fint i mindre målestok, men vi mangler stadig gennembruddet. Men de nye kabelmodem er forberedt hertil. Man kunne også mærke, at de oversøiske producenter af kabelmodem har indstillet sig på at skulle levere såvel den nye europæisk DVB-standard som den europæiske udgave af DOCSIS. Cocom, som har markeret sig med DVB-modem, var med under eget navn – sidste gang inden Cisco-navnet tager helt over. I dette nummer af FDA-orientering er nødvendigheden af samarbejde igen understreget. Også det arbejder teknikerne på. DKT havde medbragt to hovedstationer forbundet med 10 km fiberkabel for at vise, hvor enkelt det er at forsyne to eller flere net fra en central hovedstation. molo

Prækvalifikation Fællesantenneanlæg i Svendborg Svendborg Antenneforening (ca. 2500 tilslutninger) indbyder herved installatører og virksomheder til prækvalifikation i forbindelse med udbud af nedennævnte ydelser: Entreprise 1: Entreprise 2: Entreprise 3:

Ombygning af antenneanlæg. Datakommunikation/Internet-adgang. Service og vedligeholdelse af anlægget.

Til prækvalifikationen bedes oplyst: • Virksomhedsprofil. • Nøgletal for virksomhedens drift de sidste 3 år. • Oplysninger om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos virksomhedens medarbejdere, og især hos den eller de personer, der påtænkes ansvarlig for entreprisen. • Referenceliste over opgaver af tilsvarende omfang, der er udført i løbet af de sidste 3 år med angivelse af tidspunkter og ordregiver. • Beskrivelse af de foranstaltninger entreprenøren har truffet til sikring af kvaliteten. • Oplysninger om eventuel benyttelse af underentreprenører/leverandører. • Medlemskab af AFO. Udvælgelseskriterier: • Ordren vil blive tildelt på grundlag af det for Svendborg Antenneforening mest fordelagtige tilbud. Ansøgning: • Ansøgning om prækvalifikation skal ske senest den 15.11.99, kl. 12.00, til Rådgivende Ingeniørvirksomhed Brix & Kamp A/S Nørregade 27 – 9800 Hjørring.

FDA-orientering 6/99

Oktobers udstilling i London for kabelnet var i år uden programselskaber – bortset fra Euronews, den katolske EWTV fra USA og en arabisk udbyder, men repræsentanter for flere programselskaber støvsugede hallen for at holde forbindelsen til kunderne vedlige.

Chr. Emborg fra DKT med en praktisk nyhed: en husstandsfordeler med udgang også til computer.

Af kursus bliver man klogere Tekniske begreber beskrevet for de ikke-kyndige i antenneteknik Af Henrik Soloy, sekretariatsleder i FDA I dagene 17.-18. september 1999 blev der i Roskilde afholdt kursus i antenneteknik. Jeg drog afsted med forventninger om et godt og lærerigt kursus. Jeg havde primært to mål med at deltage. Først og fremmest at få genopfrisket min „gamle” viden som radiotelegrafist. Men også det sociale samvær og mødet med de forskellige antenneforeninger så jeg frem til. Kurset blev afholdt af Vejle Teknisk Skole ved Svend B. Kristensen. Her mødte vi en mand, som mente, at det var muligt på to dage at afholde et kursus bestående af 18 lektioner. Jeg må indrømme, at jeg i starten var skeptisk. Men „lærer Svend” skulle vise sig at være en engageret og professionel underviser. Han forstod at fastholde vores interesse under hele kurset. Vi havde en del opgaver og udregninger, som jeg ikke vil trætte læseren med her. Vi gennemgik også målerapporter, tekst TV systemer, anlægsopbygning og komponenter m.v. Jeg skal ikke gennemgå hele kurset, men vil dog fremhæve nogle områder, som jeg fandt utrolig interessante. De var med til at genopfriske og give en brugbar forståelse af emnet.

Signal/støjforhold I antenneanlæg kan der opstå uønskede støjsignaler, som kan begrænse signalspændingen på antennen.

Det kan bl.a. være udefrakommende støj, der ligesom signalerne bliver forstærket op igennem anlægget. Det måles i effektforhold, som fremkommer ved de forskellige signalspændinger omkring antennen. Der er tale om meget små spændinger som måles i dB-microvolt. Sammenfattende er det forholdet mellem signalniveau og støjniveau, der benævnes som signal/støjforhold.

Intermodulation Her taler man om det irriterende fænomen, at nye signaler kan opstå som følge af blandinger af flere signaler i transistorer. I antenneanlæg kender vi det bl.a. som forstyrrelser i billedet forårsaget af lyden eller signalet fra en anden kanal. Hvis man tilfører en bredbåndsforstærker flere end to kanaler, skal intermodulationsafstanden forøges. Dermed kan man undgå interne forstyrrelser.

Returvejssystemer Dette er noget af det mere geniale, jeg længe har hørt om. Her drejer det sig om, at man får „udbygget” sit net, som derefter kan bruges til andre formål. Der er antenneforeninger, som har fundet ud af at tilbyde denne ledige plads til f.eks. kommunale institutioner. Hermed opnår kommunerne en hurtigere og billigere korrespondance internt mellem institutionerne, samtidig med at

antenneforeningerne kan opnå en fortjeneste.

Givtigt på flere måder Da den første dag var overstået kl. 21.00, kunne vi bruge resten af aftenen til socialt samvær. Det var ligeledes en lærerig og givtig proces. Her fik man et indtryk af de forskellige problemer og interesser, som de enkelte foreninger „slås” med. Der var ikke altid enighed, og samtalerne kunne tage en interessant drejning. Jeg skal igen fremhæve, at hvis du som medlem af FDA har problemer, så brug os. Hellere en gang for meget end for lidt. Sammenfattende kan jeg give kursuset mine bedste anbefalinger til alle, der har brug for en hurtig, omfattende og forståelig gennemgang af antenneteknik. ■

FDA-orientering 6/99

Landsdels-service

Nakkehårene rejste sig hos flere antenneforeninger, der fik besked om, at de fremover skulle henvende sig til Tele Danmark Kabel-TV, når de havde behov for service fra et af dettes fire servicefirmaer Skelmose Kabel TV, Scansatel Kabel TV, Scantemo Kabel TV og Dansk Kabel TV, som Tele Danmark overtog sidste år. Tele Danmark angav ønsker om en mere rationel drift

administrativt og geografisk ved samling af Dansk Kabel TV og Scantemo i ét selskab, der servicerer kunderne på øerne, mens Skelmose skulle klare alle opgaver i Syd- og Vestjylland og Scansatel i Øst- og Nordjylland. Tele Danmark reagerede positivt på kundernes modvilje ved at trække meddelelsen tilbage. ■

DEBAT:

Svært at finde de vises sten Af Jens Rohde, medieordfører for Venstre

Set med antenneforeningernes øjne er det forståeligt, at man ikke bryder sig om bindende afstemninger. Det burde måske også have fremgået af oplægget, at Venstre ikke føler sig overbevist om, at der skal gælde de samme regler for brugerejede anlæg som for rent kommercielle virksomheder som Tele Danmark, da forretningsmålene ikke kan sammenlignes. Som nævnt i Venstres oplæg, er det vort håb, at vi kan slippe af med afstemningerne hurtigst muligt. På den

baggrund lægger vi også vægt på, at netop investeringerne i den digitale infrastruktur skal overvejes meget nøje. Jeg kan ikke lægge mig fast på, hvilke investeringer, der er de rigtige. Det må bero på nøje undersøgelser, men Venstre vil absolut ikke afvise investeringer, der bl.a. kan løse op for problemet. Med hensyn til den "gratis prøvesmagning", som Venstre foreslår, så er det et forsøg på at sikre et ordenligt kendskab til de kanaler, som man skal stemme om. Hvis metoden er praktisk umuligt så er der jo ikke noget at gøre ved det, men forslaget er ikke tænkt som tre måneders gratis sending for hver station.

Venstre forestiller sig, at hver station kunne lave prøvetimer i et vist antal timer i løbet af de 3 måneder. Hvor meget forbrugerne vil benytte sig af disse prøvesendinger, er jo op til den enkelte. Videoen er jo opfundet. Generelt må det dog fastslås, at det er meget vanskeligt at finde de vises sten. Derfor vil samtlige borgerlige partier og Enhedslisten forlange en forhandling om, hvorledes eventuelle fremtidige afstemninger skal foregå. Og her er en sandsynlig løsning, at man differentierer reglerne for antenneanlæg og de kommercielle virksomheder. ■

Grøn Synergi

FDA-orientering 6/99

FDA's formand har kritiseret Venstres politik i forbindelse med brugerafstemningerne.

Nyhedskanal fra Eurosport Eurosport lancerer i februar næste år en sports-nyhedskanal. Med Eurosport News håber Eurosport at kunne fastholde seere, der fristes af, at f.eks. Premiere League fodbold og Formel 1 motorløb er købt af andre kanaler. Eurosport News lægges op på samme måde som andre nyhedskanaler. Ikke mindst Bloomberg, hvis løbende bånd med børskurser af Eurosport News kan bruges til resultater. Dermed kan kanalen løbende fortælle udviklingen i en fodboldkamp, den ikke må transmittere, mens kampen spilles. Billedsiden vil blive brugt til relaterede features, og tekst-tv udnyttes optimalt til resultater og stillinger. - Vi tager konsekvensen af det stigende antal tv-kanaler ved at tilbyde kabelnettene selv at bestemme, hvordan de vil placere Eurosport News, siger direktør Märta Rydbeck, Eurosport Nordic. Det kan være i basic, i en tillægspakke sammen med andre, eller som a la carte-kanal. Eurosport News skal sende kl. 6,30-01. Den vil kun blive sendt på engelsk, og det bliver digitalt fra Eutelsat på 13° øst. Også den nuværende analoge Eurosport på denne position bliver ændret til digital sending. Märta Rydbeck bebuder i øvrigt en snarlig udbygning af de danske sider på Eurosport Nordics tekst-tv. molo

Voice Pop En af de nye radiokanaler, der fandt plads i Tele Danmarks Kabel-TV, The Voice Pop, vil også sende fra satellit under TvDanmarks digitale signal på 1° vest. Radioens målgruppe er dem, der er blevet for gamle til musikken på The Voice. Radio Hits, der også fik mulighed for at sende på TD KabelTV, har derimod opgivet.

GOD med egen platform Den kristne kanal GOD har fået sin egen digitale platform på Sirius med to kristne kanaler samt Euronews og Travel Channel. Senere følger MCM Muzzik og Money Channel. Der er desuden 4 kristne radiostationer. GOD vil tilbyde kristne husstande en digital dekoder, der kun kan åbne for disse kanaler. Det er der især interesse for i Norge og Sverige.

FDA-orientering 6/99

Ny hovedaktionær i DK4

DK4 har fået Euro909.com som største aktionær. Selskabet, der indgår i den amerikanske telefonkoncern MCI, har købt 68,4% af aktierne for 8 mio. kr., hvoraf 1 mio. betales med aktier i Euro909.com. Euro909.com, som tidligere drev telefonvirksomhed i Danmark under navnet Telepartner, er noteret på Nasdaq-børsen i USA. Det var Telepartner, der tidligere i år købte TV Bio, og selskabet har således to tv-kanaler i Tele Danmark Kabel-TV. DK4 blev startet i 1994 af det danske selskab CIAC som en kabelfødt kanal i Tele Danmark Kabel-TV og med Stig Hasner som medejer og producer, hvad han fortsat er.

Norge ville stoppe fusionen Telenor og Telia er lagt sammen – men de er langt fra enige En tv-soap kunne ikke have fået et bedre oplæg end det forløb, der trods alt førte til, at fusionen af Telenor og Telia blev underskrevet 19. oktober. Efter enighed først i 1998 mellem den norske og svenske regering om at slå de to statsejede teleselskaber sammen var brudt sammen, skulle man tro, at man i den nye aftale fra januar i år havde ryddet alle misforståelser af vejen. Selv da Sverige her på det seneste tvang Norge til at acceptere Telias Jan-Åke Kark som arbejdende bestyrelsesformand (uden at man bruger betegnelsen), når nu Norge satte Telenors Tormod Hermansen ind som koncernchef. Svenskerne har ikke lagt skjul på, at Telenor har for stor indflydelse. Nordmændene er hunderædde for, at Sverige i det lange løb raner mere til sig end aftalt.

EU godkender EU-kommissionens godkendelse kom 13. oktober efter svensk-norsk accept af bl.a. salg af Telenors kabelnet i Norge og Telias i Sverige. Det vil indbringe dem så mange milliarder, at de hurtigt kommer over det. Der blev gjort klart til de ceremonielle underskrifter om formiddagen mandag den 18. oktober. Fredag 15. oktober erfarede nordmændene, at Telia havde udnævnt Kark til chefrådgiver med en årsløn på 5,4 mio. sv.kr. Norge blev ikke konsulteret, for alle ville jo vide, at det reelt er betaling for at være bestyrelsesformand i det fusionerede selskab. Under weekendens krisemøder erfarer Norge desuden, at Telia vil begrænse det nye selskabs internationale aktiviteter til Nordeuropa. Det er i strid med både Telenors politik og dets vedtægter, hvilket svenskerne må have vidst. Sverige motiv er, at begrænsningen vil forhøje kursen, når det nye selskab næste år går på Børsen.

Norge udeblev Mandag morgen gav Norges statsminister tilslutning til, at Norge udebliver fra underskrivelsen i Stockholm. På tv vises de tomme stole. Den stort forberedte middag kasseres. Mandag aften begynder underhåndsforhandlinger i Stockholm sluttende med underskrifter tidligt tirsdag morgen – efter at bl.a. Hermansen og Kark har defineret formandens opgaver i selskabet. Forløbet har bestyrket iagttagere i, at Telenor og Telias sammenlægning bliver en langvarig og stridsom opgave for bestyrelsesformand og koncerndirektør. Norge har måttet acceptere, at de lønmæssigt og arbejdsmæssigt er på niveau, men Sverige måtte opgive modstanden mod større international aktivitet. En uge efter underskrivelsen købte Telenor 30% af aktierne i et teleselskab i Malaysia for 1,4 mia. kr. ■

Web-billeder på infokanalen Det norske firma Evision Software lancerer nu GuestChannel software i Danmark. Det er software til drift af en informationskanal fra en PC med Windows 95, Windows 98 eller Windows NT. Den giver mulighed for at indscanne billeder, skrive tekster, ændre farver, behandle billeder m.m. En ny funktion er, at GuestChannel automatisk kan hente information fra web-sider og vise disse som en del af informationskanalens karrusel. GuestChannel har datostyring af informationer og en kommunikationsdel. Herfra kan man redigere informationskanalen på computeren hjemme og

sende indholdet via modem, netværk eller internet til den pc, der f.eks. i hovedstationen sender informationskanalen ud på nettet. Med GuestChannel følger billedbehandleren EffectLab, hvormed man kan lave manipulation og effekter på alle illustrationer. Indlæsning af billeder fra scanner eller digital kamera foregår direkte i GuestChannel. Prisen for GuestChannel angives til ca. 8.000 kr excl. moms for en version, der indeholder både en redigerings- og en afvikler-licens. TV Data i Herlev er forhandler af GuestChannel i Danmark.

EVision AS hører hjemme i Bergen med udviklingsafdeling på Tau ved Stavanger og har hjemmesiden www.evision-software.com

Info-billede lavet med GuestChannel.

Svensk digitalt tv i stå? Sveriges Radio slår hånden af Open TV ge for de ekstra tjenester, digitalt tv kan tilbyde – interaktivt tv. Men det er lige så utilfredsstillende, at flere tv-kanaler, der skulle have været i gang, endnu ikke sender. I England lanceres digitalt tv med gratis dekodere.

Det licensfinansierede Sveriges Radio skriver, at terrestrisk tv har mistet attraktionsværdi, når vigtige kommercielle kanaler ikke udnytter deres sendetilladelser. Derfor vil SR bruge færre penge end afsat til dele af sine digitale projekter og minimere investeringerne i Open TV: ”Overgang til et åbent API-system er nødvendigt for den digitale tv-udvikling”, og SR ønsker ”hurtigst muligt at overgå til DVB’s Multimedia Home Platform”. Dets Java-baserede opbygning gør desuden integreringen med Internet lettere, siges det. I Holland er konsortiet Digitenne, der har håbet på at skulle stå for alt digitalt jordsendt tv, på vej mod opløsning. Årsagen er også her ønsker om et Javabaseret styresystem frem for det såkaldt EuroMHEG-system. molo

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 2: AB Ågården

Carlo Boisen

Kereveder 1a

8900 Randers

Reg. 3: Næsbjerg Fællesantenneforening

Bjørn Georgsen

Hovedgaden 94, Næsbjerg

6800 Varde

Reg. 6: Skovly Antenneforening

Bent Peschardt-Hansen

Søterrassen 14

2840 Holte

FDA-orientering 6/99

Det nye terrestriske tv-net i Sverige er gået i stå, før det er kommet i gang. Det skyldes dels problemer med dekoderne, dels at en del af de selskaber, der har fået de eftertragtede licenser, endnu ikke er begyndt at sende. Så svenskerne holder sig til analogt tv. Sveriges Radio har nu sendt en appel til staten om at få sat gang i sagerne. Den statslige radio er ikke i tvivl om digitalt sendt tv’s berettigelse. Det er ligefrem forudsætningen for public service kanalernes overlevelse i konkurrencen med de kommercielle, hedder det i skrivelsen. SR finder det derimod stærkt utilfredsstillende, at leveringen af dekodere både er stærkt forsinket, og at de er teknisk utilfredsstillende. Der henvises til fejl i API (Application Program Interface)-programmet Open TV, der skal sør-

FDA-orientering 6/99

Telia-Stofa

Hvad er et netværk? Med returveje bliver et kabelnet et netværk og nye ord følger med værkskort, som skal forbindes med de øvrige computere, hvilket kan ske gennem de nedenfor nævnte komponenter:

Passive Hubs

Af Jesper Rudolph, formand for FDA-region 7

På det allermest elementære plan består et netværk af to computere med et kabel mellem sig, så de kan udveksle data. Alle former for netværk, uanset deres kompleksitet, udløber fra dette system. Selvom vi i dag ikke ser denne type af netværk som noget spektakulært, var den faktisk meget revolutionerende, da man første gang så den. Netværk opstod af behovet for at kunne dele data på en tidsbesparende måde. Computere er fantastiske arbejdsredskaber til at producere data, regneark, grafer og lign. typer af information, men der er ingen muligheder for at uddele de ting man laver. Man kan naturligvis kopiere tingene via en diskette, men det giver mange problemer med plads og tid. For at kunne etablere et netværk skal man bruge nogle hardware-komponenter, som muliggør den egentlige sammenkobling mellem maskinerne. Der findes en lang række komponenter til opbygning af et netværk. En del af disse er ikke synlige for brugeren, men spiller en stor rolle i forbindelse med den hastighed netværket arbejder. I selve computeren skal bruges et net-

Det er hubs, der fordeler signalerne i netværket rundt til alle dele. Hvis en hub ikke forstærker signalet, er der tale om en passiv hub. IBM bruger i forbindelse med Token Ring et andet navn for hubs, det er MAU (Multi Access Unit).

Aktive Hubs De fleste hubs, der bruges i dag, er aktive, da de forstærker signalet, inden det sendes videre. Denne funktion varetages normalt af en „Repeater”, men man anvender oftere og oftere en hub, da denne har mere end én udgang, typisk har en hub otte til tolv udgange. En sådan hub kaldes også en „multiport repeater”.

Når routeren skal sende en pakke til et andet segment i netværket, sker det ved, at der kigges på netværksadressen og ikke maskinens adresse. Pakken sendes så til den router, der står i det rette segment, evt. gennem andre segmenter. Den router, der modtager pakken, sørger selv for at viderebringe pakken til den rette maskine. Routeren kan som nævnt sende til en anden router vha. andre routere, der står i mellem de to. Den sendende router gør det, at den analyserer hvilken rute, der vil være bedst at sende gennem, det er herfra navnet „Router” er opstået. Ud fra denne skitsering kan man se at alle routere kan sende til hinanden af to forskellige ruter, enten højre om eller venstre om. Det afhænger af de to routers indbyrdes placering hvorvidt den ene eller anden vej er kortest, men det afgørende for en router er ikke afstanden, men hastigheden.

Bridges En Bridge kaldes også en intelligent hub, da den kan indstilles til at sortere de signaler, der sendes til den. Herved kan man lave et netværk hvor pakkerne kun sendes til den del hvor modtageren er placeret. Desuden kan bridgen optræde som en slags oversætter, der kan give to forskellige netværk mulighed for at arbejde sammen, så informationer kan flyde på kryds og tværs.

Routers En Router er en mere avanceret udgave af bridgen, der kan skabe en endnu bedre sortering og dermed en mindre trafik på netværket.

Dynamiske og statiske routere Der findes to typer af routere, dynamisk og statiske, forskellen på disse typer ligger i måden, hvorpå de skal konfigureres: Statiske routere konfigureres til at kende en række andre routere og hvilke ruter, der er mellem disse. Dynamiske routere skal kun kende en anden router og finder derefter automatisk andre routere og beregner selv, hvilke ruter der er bedst at bruge. Ergo er konfigurationstiden minimal med en dynamisk router. I dag anvendes primært dynamiske routere. ■

Lokale trådløse tv-signaler og ADSL-teknik på telefonlinier er konkurrenter, kabelnet må imødese. I Hull i England, som ikke har kabelnet, tog Kingston Communications 19. oktober hul på ADSL, Asymmetric Digital Subscriber Line, til transport af tv til sine telefonkunder.

Abonnenterne kan vælge mellem 12 tv-kanaler til £9,99 (ca. 115 kr.) pr. måned eller 40 kanaler for £12,49 (ca. 145 kr.). Heri indgår lejen af modem. Film kan lejes for 35 kr. pr. døgn. Internet og e-mail koster yderligere ca. 175 kr. pr. måned.

Der anvendes modem fra Newsbridge Networks, og hastigheden angives at være op til 256 kb/s. I første omgang tilbydes det til 1500 husstande, men målet er at dække alle Kingstons 155.000. ■

FDA-orientering 6/99

50 tv-kanaler via ADSL

(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDA’s udlandsudvalg

Konkurrencelov og ophavsret ECCA følger nøje udviklingen på ophavsretsområdet i Europa, da det er et af de centrale punkter for forretningsområdet kabelnet. Senest har ECCA overfor EU, DG IV påpeget en del urimeligheder omkring ophavsretsorganisationernes (i Danmark KODA og CopyDan) prisfastsættelse og generelle virke i de forskellige EU lande,

Forbrug kontra rådighedsstillelse Det er således ECCA’s klare opfattelse, at rettighedshavernes prisberegning må tage udgangspunkt i det aktuelle brug af beskyttet materiale (altså i de programmer som der ses på) snarere end på de potentielle muligheder. Som det er i dag, ignorerer rettighedshaverne det faktiske forbrug (sening) og prissætter i stedet for ud fra den simple kendsgerning, at et program er til rådighed uden hensyn til, hvor mange abonnenter der ser på det. Derved bærer „marginale” programmer en uforholdsmæssig stor del af udgiften til rettigheder.

Store prisforskelle imellem EU landene Videre anføres det, at Kommissionen må være klar over, dels gennem sine egne undersøgelser og dels på baggrund af afsagte EU domme, at der er signifikante forskelle på betaling til rettighedshaverne i de forskellige medlemslande.

Således udtalte domstolen i den såkaldte Tournier sag, at selvom prisdifferencer kan være et resultat af objektive kriterier omkring forholdene i de forskellige medlemsstater, er sådanne forskelle også indikationer på misbrug af dominerende stilling af rettighedshaverne. I nogle EU lande er rettighedsbetaling for den samme kanal op til 50% højere end i andre stater. Det indikerer, at rettighedsorganisationerne indbyrdes udøver en koordineret opførsel med henblik på at forøge indtægterne over tid. Samtidig er der inden for fællesskabet en klar tendens til, influeret af Euro og stigende e-commerce, at priserne konvergerer mellem landene også for IP*) beskyttede værker (jf. Polygrams initiativ sidste år for at få en ensartet detailpris i hele EU). Alligevel fortsætter rettighedsselskaberne med at være beskyttet mod denne udvikling i kraft af deres monopolstatus og gensidige aftaler. Det er vanskeligt at se, hvordan denne konvergenstrend skulle brede sig til selskabernes prisdannelse, uden at de bliver tilskyndet til det af konkurrencemyndighederne.

baseret på aftalerne med tilsvarende selskaber i andre lande om clearing af rettigheder og royalty afhængig af repertoire. De fleste selskaber har derfor en monopolstatus i det land, hvori de opererer, og gennem de gensidige aftaler er de ydermere beskyttet mod konkurrence fra andre lande. Selv om der måtte have været effektivitetsgrunde, der tidligere kunne retfærdiggøre en sådan markedsopdeling, er det tvivlsomt, om de også gælder i dag. Faktisk var et af resultaterne ved indførelsen af SATCAB Direktivet „one stop shopping” ved køb af rettigheder til satellittransmission. Det vil sige, at rettighedsselskabet i det land, udsendelsen kommer fra, er forpligtet til at sælge rettigheder for satellitudsendelse til hele Europa. Det kræver, at det relevante rettighedsselskab håndterer og administrerer satellitrettigheder og repertoire for hele Europa. Set i dette lys er det vanskeligt at forstå, hvordan et rettighedsselskab kan nægte at cleare såvel satellitrettigheder som „retransmissionsrettigheder” (e.g. kabelrettigheder) samlet for præcis det samme beskyttede materiale udsendt i det samme territorium!

Gensidige aftaler Traditionelt har rettighedsselskaberne begrænset deres aktiviteter til det medlemsland, hvori de er etableret – men

*) IP = Intellectual Property (immateriel ejendomsret, ophavsret).

FDA-orientering 6/99

Klage over de belgiske »must carry« regler

ECCA har på vegne af de belgiske kabelnet indbragt en klage over regelsættet i både den flamske, den franske og den tosprogede del af Belgien. Baggrunden er, at kabelnettene i disse områder er fyldt godt op med programmer, som man er tvunget til at sprede, men som befolkningen i de respektive dele af Belgien kun har spo-

radisk interesse i. Must carry kanaler kan beslaglægge op til en tredjedel af kabelnettenes kapacitet, hvorved handlefriheden og muligheden for selvstændigt programvalg er stærkt indskrænket for netejerne. ECCA mener, at bestemmelserne i Belgien krænker artikel 12 og 49 i EU traktaten. Artikel 12 taler om diskrimi-

nation på grund af nationalitet og artikel 49 om at bestemmelser, der diskriminerer i forhold til handlinger, som er lovlige i et andet medlemsland, skal ophæves. Endvidere påpeges overtrædelse af artikel 2a i direktiv 89/552/EEC, der vedrører frihed til modtagelse af programmer fra andre lande. Enhver

restriktion om retransmission af udsendelser fra andre lande må betragtes som en krænkelse af direktivets mål som sådan. Det kan heller ikke udelukkes, at artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til at udtrykke sig, er overtrådt. I hvert fald betyder enhver must carry regel en indskrænkning i et kabelnets mulighed for frit at kunne vælge kanaler og frit at kunne tilbyde information. Også det forhold at must carry kan medføre en konkurrenceforvridning af betydelige dimensioner er omtalt. De

kanaler som af den ene eller anden grund har must carry status, har jo en vældig præference i forhold til andre programmer som må „kæmpe” om pladsen i et givet kabelnet.

Måske også relevant i Danmark Selv om baggrunden for en del af klagepunkterne er de særlige sprogmæssige forhold i Belgien, kan en del af argumenterne i skrivelsen til EU Kommissionen også finde anvendelse i Danmark, både i forhold til must carry regler og i forhold til afstemningsregler. Måske også på mange af de andre konkurren-

ceforvridende regelsæt der er pålagt netop kabelnet i Danmark.

Næste ECCA møde vil være bestyrelsesmøde og kabelforum den 17.-18. november i Bruxelles. Emnerne for kabelforum er foreløbige – bl. a: • EU’s politik i relation til tele og medie • Interaktion mellem digital terrestrisk tv og kabel-tv • Div. nye tekniske og juridiske aspekter inden for området

NOTER

Af Mogens Lorentsen og S. Bak Christensen

Premiere World, de fusionerede tyske betalings-tv selskaber DF1 og Premiere, har indgået en aftale med de privatejede tyske kabelnet med 3 mio. husstande om at kunne bruge op til 6 kabelkanaler til digitalt tv. Det bemærkelsesværdige ved aftalen er, at kabelnettene har sikret sig, at Premiere Worlds kanaler skal formidles gennem kabelnettenes egne digitale platforme, hvis de ønsker det, og at det så er kabelnettet, der afregner med kunderne. Premiere har forpligtet sig til at betale et engangsbeløb til kabelnet, der skal opgraderes, foruden en afgift, der står i forhold til såvel antallet af husstande som antallet af abonnenter på Premieres kanaler. Kabelnettenes Deutsche Netzmarketing er med i selskabet FUN, som formidler egne dekodere, der er åbne for flere kodningsformer i modsætning til Premieres d-box. molo

Internetbrugere ser mindre tv

Striden om Nova TV fortsætter

En ny undersøgelse foretaget af Nielsen Media Research i USA viser, at der i hjem med adgang til Internet ses 13% mindre tv end i hjem uden.

Et retsligt forbud mod, at den tjekkiske parthaver Vladimr Zelezny overtager den fulde kontrol over Nova TV i Prag kan måske redde værdier for Central European Media Enterprises (CME) for ca. 4,5 mia. kr. Aftalen om fusion med SBS faldt på gulvet, da Zelezny blokerede for, at Nova TV fulgte med, idet han henviste til, at sendetilladelsen er hans. Retten underkendte hans ønske om at sælge CME’s halvpart til anden side. Nova TV var den mest indbringende af CME’s TV-stationer i Østeuropa. CME har imellemtiden fået det russisk Media Most med bl.a. NTV, som aktionær. Det har betalt 65 mio. kr. for 13,5% af aktierne. Ronald Lauder fra kosmetikfirmaet Estée Lauder kontrollerer fortsat CME.

Tyske kabelnet er bundet Tyske kabelnet får i regler, der træder i kraft 1. april næste år, lov til selv at bestemme over en trediedel af de digitale kanaler. Valget af analoge kanaler foretages helt og holdent af forbundslandenes Medieanstalter. Det er bekræftet i en principiel sag i sidste måned af overforvaltningsretten i Bremen. Den afviste et krav fra kabelnettet i Hochhaüsern om at måtte sende flere udenlandske kanaler, end det har tilladelse til. Retten siger, at medieanstaltens medlemmer, som er udpeget af såvel staten som branchen, bedre end en privat ejer kan garantere et alsidigt kanaltilbud.

Digital satsning Time Warner rekord Time Warner tjente i 3. kvartal dobbelt så meget som forventet. Turner Cable havde rekordindtægter i såvel i abonnement som TV-reklamer, og også HBO’s reklamefri kanaler satte rekord. Filmselskaberne gik også frem, hvorimod musik- og varesalg blev en stor skuffelse.

Telewest, Englands næststørste kabelnet, har sat sig som mål at sælge en halv million abonnementer på sin nye 150 kanalers digitale platform. Heraf skal halvdelen nås inden jul. Månedprisen på 150-250 kr. inkluderer telefoni. Telewest har godt en million Tv-abonnenter ud af 4 mio. mulige.

Faldt I et hul Gunnar Asp fik en brat start som adm. direktør for Stjärn-TV i Stockholm efter at UPC i sommer købte kabelnettet med 240.000 husstande. Stjärn-TV lancerede Internet i juni og fik hurtigt 3.000 abonnenter, men så gik salget i stå. Forklaringen var rygter om, at brugerne havde adgang til hinandens harddiske – og rygtet viste sig at være sandt. Først i oktober fandt man bristen i teknikken og fik hullet lukket.

FDA-orientering 6/99

Premiere accepterer kabelnets dekodere

Licens er OK

Efterspurgte strømforsyninger

Sea Launch-succes

EU-kommissionen har afvist BSkyB’s klage over, at BBC News 24 finansieres af licensen og dermed i modsætning til Sky News er gratis for kabelnettene i UK.

Strømforsyninger til kabelnet er efterspurgte på det sorte marked, fortæller Cable World. På 6 uger blev der stjålet 57 alene i Miami-området. De menes at være sendt til Latinamerika, hvor de kan indbringe mellem 1000 og 2000$. Da de i USA sælges for 570$, skulle det ellers nok kunne betale sig at handle på ærlig vis.

Det norsk, ukrainsk, russisk og amerikanske projekt Sea Launch opsendte uden problemer den første satellit fra platformen i Stillehavet 24. september. Det var en Hughes HS 601HP, som en Zenith-raket opsendte for DirecTV i USA til 101° vest. Sea Launch har kontrakter på endnu 18 opsendelser.

Kirch taler igen med Murdoch Leo Kirch og Rupert Murdoch har genoptaget kontakten om News Corps. indtræden som mindretals-aktionær i Premiere World. News Corp. er største aktionær i Vox og TM3, og mens Leo og sønnen Thomas Kirch foruden Premiere World bestemmer over Pro7, Kabel 1 og DSF og 24. januar starter nyhedskanalen N24 i konkurrence med den CNN-ejede N-TV.

Skal sikre kodning Intertrust har hentet David Chance og Ian West, tidligere højt placerede medarbejdere i BSkyB, til USA for at få hjælp til færdigudviklingen af en ny teknologik, der effektivt skal sikre mod piratkopiering. Zenith-raketten med DirecTV-satellitten i toppen.

S AT E L L I T T E R Astra 1D flyttes igen SES er i øjeblikket ved at flytte Astra 1D fra 19,2° til 28,2° øst for at kunne sende mere tv til UK og Eire. TV og radio på Astra 1D er i sommerens løb overført til andre af de resterende syv satellitter på 19,2° øst uden at frekvenserne er ændret af den grund. Astra har overkapacitet, idet man i god tid har sørget for nye satellitter til afløsning af de ældste på 10 og 8 år. SES har prøvet det før, idet Astra 1D sidste sommer i en længere periode var „udstationeret” på 28,2° øst, inden Astra 2A var på plads. Nu bliver den her, til Astra 2B er i funktion omkring august næste år.

14° vest, der er ideel til overførsel mellem Amerika og Europa, er målet for såvel Eutelsat som Orion. De har begge fået licens til positionen, men henholdsvis en europæisk og en amerikansk – uden at de to myndigheder havde koordineret. Eutelsat placerede tidligere i år den gamle I-F5 i området, men en ny er under bygning hertil. Orion opsendte 19. oktober – i øvrigt med den europæiske Ariane-raket – den nye store Orion-2 med 38 transpondere til omtrent samme position. Orion 2 dækker hele Europa.

Skyplex på Hot Bird 6 Eutelsat har besluttet at der skal være 28 Ku- og 4 Ka-transpondere samt syv Skyplex enheder på Hot Bird 6, som opsendes i slutningen af 2001. Med Skyplex kan satellitten fungere som fælles digital multiplexer for flere hovedstationer i Europa. Skyplex blev forsøgsvis indført på Hot Bird 4 og kom i kommerciel drift på Hot Bird 5 på 13° øst.

Fransk-tysk alliance Aerospatiale og Matra i Frankrig og DASA i Tyskland er enedes om at fusionere næste år til verdens trediestørste på sit område, der udtrykkes i det nye navn European Aeronautic Defense and Space (EADS). Samlet har de tre firmaer 89.000 ansatte, der bygger satellitter og Arianeraketter, men især fly, helikoptere og våbensystemer.

Kampen om rummet Næppe var en fordeling af Ku-frekvenserne på 28,2° øst mellem Eutelsat og Astra forhandlet på plads, før Eutelsat er inde i en ny strid om attraktive positioner.

Orion 2 monteres hos Arianespace.

FDA-orientering 6/99

Aktivitetskalender

17. november:

FDA region 5: Regionsmøde om ledningsregistrering kl. 19 hos Grøn Synergi A/S, Strandvangen 2, Kerteminde.

17. november:

FDA Region 8: Temamøde i Mørkøvhallen.

18.-21. og Familiens Digitale Hjem. 26.-28. november: Forbrugerelektronik i Bella Center i København. http://www.bellacenter.dk 14.-17. december:

The Western Show i Anaheim, Los Angeles, USA. http://www.cct-assn.org

6.-9. januar:

CES, international udstilling af forbrugerelektronik i Las Vegas, USA. http://www.cesweb.org/

31. januar:

FDA Region 6: Generalforsamling i Valby Medborgerhus.

24. februar1. marts:

CEBIT 2000, kontor, data og telekommunikation, i Hannover. http://www.cebit.de/

FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo Bækgaard, Reg. 1 Elmevej 29, 9460 Brovst Tlf. 98 23 19 20. Fax 98 23 18 71 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Gunner Larsen Reg. 9 Hardenbergvej 17 4900 Nakskov Tlf. 54 92 37 84

Næstformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

Jørn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: Børge Kiilsholm, Reg. 5 Glentevænget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels Jørgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 Døckerslundsvej 124 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) Røn Allé 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65

Sekretær: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 Rødovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ikærvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) Låsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: afoshs@ internet.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen, Reg.1 (Redaktør og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Grøn Østerløkken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels Åge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: sdrsek@inform-bbs.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Ekspansionsudv.: Preben Sabrandsky Rosenvænget 10 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 87 87 Niels-Jørgen Trælle Fjordvej 12 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 07 66 Finn Wammen Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard Kærsangervej 1, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens Aage Thomsen Karsten Høgh Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (næstform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (næstf.) Per Jespersgård (sekr.) Jens S. Møller Niels Åge Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) Jørgen Kirkmand Peter Christiansen

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels Jørgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (næstform.) Claus Hessellund (sekr.) Børge Kiilsholm Bent Åbjerg Nielsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Jørgen Jermiin

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Benny Olsen (sekr.) Tage Lauritsen Preben Christensen Region 8: Vestsjællands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) Jørgen Pedersen (næstform.) Flemming Kristensen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 54 92 37 84 Gunner Larsen (form.) Leif Jensen (kass.) Ole Jacobsen (næstf.)

FDA-orientering 6/99

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83