FDA Orientering 1-2019

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 1 februar 2019

ORIENTERING

Bredbånd og mobil i digital topklasse – Fremtidens telepolitik i Danmark hedder arbejdsgruppen der skal videreføre Regeringens teleudspil... - læs artiklen her i bladet LÆS OGSÅ:

■ Vi streamer som aldrig før... - ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen

■ TV 2s administrerende

■ Du sidder med det

direktør Merete Eldrup stopper efter 11 år

sidste trykte blad i hånden

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg.

Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 8. februar 2019.

Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med tydelig kildeangivelse.

I redaktionen: Kris Vetter, redaktør Thomas Bak, Per Theisen, Carl-Erik Madsen og Søren Birksø Sørensen, ansv. redaktør.

Deadline for redaktionel tekst: Nr. 2: 20. marts 2019 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto.

Forsiden Et af initiativerne fra regeringen her er et ønske om fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet, gennem såkaldt symmetrisk netadgangsregulering. Hensigten med initiativet er, at det skal bidrage til at forbedre konkurrencesituationen, øge forbrugernes valgmuligheder og eventuelt stimulere investeringerne. FDA er kommet med input til det videre arbejde læs artiklen side 14.

Abonnement: Gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede: DK-abonnement 2019: kr. 1.185,EU-abonnement 2019: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms og inkl. forsendelse.

Kontakt: Mie Jørgensen Annoncer: Kontakt: Mie Jørgensen, mie@fda.dk.

Se medieplan på www.fda.dk Grafisk produktion og distribution: Vmarketing Distribution af nr. 2: Fredag d. 5. april 2019.

Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-13

2

Marked under forandring Thomas Bak Landsformand

Det marked – og den virkelighed, som antenneanlæggene er en del af - er i hastig forandring.

Det er strengt taget ikke en nyhed i sig selv, men forandringerne sker på sin vis både hurtigere end før, og på flere områder samtidig.

Fra lokale monopoler til en blandt flere I rigtig mange år har de fleste anlæg været et mere eller mindre lokalt monopol på flere af de ydelser, de har budt sig til med over for medlemmerne, og lokalområdet som sådan.

TV, forstået som andet end DR i sort-hvid, var i anlæggenes spæde opstart alene de borgere forundt, som enten boede tæt på grænsen til et naboland, eller dem, som i fællesskab skabte den lokale mulighed gennem deres fællesejede infrastruktur, startende med en høj mast og en hovedstation, og sluttende hos den enkeltes tv-apparat i stuen.

Satellitterne kom til og gav et alternativ på tv, men i forhold til priserne på tv i pakker, var anlæggene typisk meget attraktive gennem deres kollektive forhandlingsstyrke.

Den styrke har anlæggene stadig.

Boxer er trådt ind som et alternativ med kommercielle tv-kanaler leveret via jordsendenettet til modtagelse på konventionel antenne.

Flere byder sig til via internet, også med tv-tilbud.

Da antenneanlæggene for alvor trådte ind i den digitale æra ved at åbne returvejen i nettene og udbyde internet-adgang gennem den eksisterende infrastruktur, var de igen næsten alene i en periode. I hvert fald var de typisk den ”bredeste vej” ind på internettet, og det er de stadig i store dele af landet!

Kampen om adgangsvejen Ingen antenneanlæg er i dag uden konkurrence, når det handler om adgangsvejen. Hverken på tv-siden, eller når det gælder internetadgangen.

Telefonnettet opgraderes hele tiden, og kan for mange husstande, i hvert fald aktuelt, levere tilstrækkelig båndbredde, ligesom 4g-nettet mange steder også er en reel mulighed.

GlobalConnect har for kort tid siden ladet forstå, at de er klar til at investere i husstandstilslutninger, hvis ’nogen’ ønsker at tilbyde adgang via den omfattende infrastruktur, selskabet råder over. En infrastruktur, som i øjeblikket stort set udelukkende er et back-bone-net, der leverer kapaciteter til blandt andre en hel masse antenneanlæg.

Samtidig med denne melding fra GlobalConnect, har et nyt selskab meldt sig klar til at søge at blive leverandør til blandt andet antenneanlæggene.

Fastspeed kalder det nye selskab sig, og det har netop offentliggjort, at to gamle kendinge af antenneanlæggene og af FDA er indtrådt i deres bestyrelse.

Det betyder en form for comeback til Niels Breining, som i bestyrelsen i Fastspeed får følgeskab af Freddie Fjeldsted. De har begge en lang tid siddet i ledelsen af TDC – YouSee, dels som administrerende direktør for Niels Breinings vedkommende, dels som salgsdirektør for Freddie Fjeldsteds (læs artiklen side 22).

En af de udmeldte ambitioner for den nye spiller, er at blive en pris- og kvalitetsattraktiv leverandør til antenneanlæggene via leverancer på kabel-tvnettet.

Det mest synlige i øjeblikket er og bliver dog elselskabernes fibernet-selskabers udrulning af fiber i rigtig store dele af landet. Som vi omtaler - fortsætter på side 4 ››› FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

FDAINDHOLD

6 Vi streamer som aldrig før 9 Fiber eller fastholdelse af lokalt ejerskab?

10 Åbning af de yderste dele af bredbåndsnettet

6 Vi streamer som aldrig før...

12 Viacom sigter efter top 10 med ny kanal 14 Antenneanlæggene træder frem i ny rapport 17 Fra print til digital kommunikation 18 Advokantens Bord: Erfaringer med Persondataforordningen 21 Eldrup stopper 22 Branchenyt: Ny spiller på bredbåndsmarkedet Næsten tre millioner seere

14 Antenneanlæggene træder frem...

22 Næsten tre millioner så Danmark blive verdensmestre...

NYE MEDLEMMER

Televarpio (Færøerne)

NivåNet

9491 tilslutninger

Nyopstartet anlæg, derfor endnu ingen tilslutninger

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

3

FDAORIENTERING ››› - fortsat fra side 2 andetsteds, afsætter de andelsejede elselskaber meget store beløb til at investere i fiberinfrastruktur. Mange, mange penge, som tilmed siges at være særdeles tålmodige. Disse selskaber er altså klar til at vente l-æ-n-g-e på at få deres investeringer tilbagebetalt i klassisk driftsøkonomisk forstand.

Hertil kan komme, at de nye ejere af TDC måske vil iværksætte en satsning på at opgradere deres infrastruktur.

Det har i hvert fald været anført af ejerkredsen, at deres fokus ville være på at opnå et stabilt, men ikke nødvendigvis meget højt, afkast af den infrastruktur, TDC råder over. Om det kommer til at betyde dramatiske investeringer fra deres side, i en form for konkurrence med fiberselskaberne ved vi ikke, men det kan ikke udelukkes.

Kampen om tiden Danskernes tidsforbrug på medier er faldende. Det viser helt nye tal fra DRs Medieforskning. Samtidig så fylder brugen af streamingtjenester en større del af den tid, som vi bruger foran skærmen. Det kan sætte anlæggenes klassiske ydelser under pres, og hvis ikke de lokale net er klar til at kunne tilbyde tilstrækkelige båndbredder på internettet, eller hvis sådanne forbindelser alene kan købes i kombination med en tv-pakke, så er der måske grund til at frygte at nogen af jeres tilslutninger vil søge andre steder hen.

forbrugernes gunst, og dermed deres budget til internetadgang og medier mere bredt. … og om opmærksomheden En lære man kunne udlede af det møde om Fibia, som vi omtaler andetsteds, var måske at de brugerejede antenneanlæg i mange sammenhænge – også helt lokalt – er meget oversete størrelser.

Det kan der være flere grunde til. Anlægget er måske ikke så stort, og derfor er den naturlige opmærksomhed mindre end for anlæg, som dækker store del af eller hele bysamfund. Hvis driften er overdraget til en anden, vil mange måske forbinde det lokale anlæg med den udbyder og ikke med den egentlige lokale ejer.

FDAs hovedbestyrelse vil arbejde med denne (u)synlighed, og det er planen at udkomme med en lille kogebog til, hvordan de lokale anlæg kan gøre eksempelvis den stedlige kommune opmærksom på værdien af den infrastruktur, anlægget ejer og driver til glæde og gavn for de tilsluttede husstande.

De fleste anlæg bruger typisk heller ikke voldsomt store dele af budgettet på markedsføring, og det kan være en af grundene til den manglende synlighed.

Gør jer klar Ledelserne i de brugerejede anlæg har en stor opgave i at følge med i udviklin-

Tænk både kort og langt FDA tilbyder i begyndelsen af april rammerne om og en del af indholdet i en strategiseminar-weekend for medlemsanlæggenes ledelser.

Invitationen er ved at blive gjort færdig.

Jeg håber, at mange af jer vil bruge både tiden og pengene på at få tænkt lidt længere ind i fremtiden for netop jeres anlæg.

Markedet og markedsføring Allerede i marts kommer der er par kurser om forståelsen af markedet og om reglerne for markedsføringen af jeres – og andres – ydelser lokalt. Også her er invitationer på trapperne.

Jeg vil slutte med at ønske jer et godt 2019, og glæder mig til at møde mange af jer ved FDAs arrangementer og som eventuelt gæst til møder hos jer.

Kampen om pengene….

Centralt er hele tiden kampen om husstandenes penge. Hvis ikke anlæggene er i stand til at levere den rette ydelse til den rette pris, så vil medlemmerne søge andre steder hen – og mulighederne for at vælge en anden, er, i stigende grad til stede. Det vil også skærpe kampen om

4

gen, og i at omsætte den viden til lokale strategier og konkrete beslutninger om retningen for netop det anlæg, de har det aktuelle ansvar for.

FDA ser stadig ejerskabet til den lokale infrastruktur, som et helt afgørende kardinalpunkt. En nødvendig forudsætning kunne man kalde det. Hvis først nøglerne er givet videre til en anden driftsherre, så er beslutningsretten væk for altid.

Men det formelle ejerskab er ikke i sig selv en tilstrækkelig forudsætning for at sikre den lokale medbestemmelse, i forhold til denne helt afgørende digitale infrastruktur. Hvis et i øvrigt brugerejet anlæg indgår i meget lange aftaler med en kommerciel driftsherre, kan det med en vis sandsynlighed vise sig illusorisk, at kunne træffe egentligt indholdsfyldte beslutninger, når de 6, 8 eller 10 år er gået og beslutningsretten kommer tilbage til anlæggets egen ledelse.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

Få frie h æ

nder nu

RING .

44 400 970

Frihed til at være den antenneforening, I er Sidder jeres medlemmer med andre behov, end dem I kan tilbyde i dag?

Hos Asom-NET gør vi op med one size fits all-løsninger og skræddersyr tv- og internetløsninger i samme høje kvalitet som store udbydere. I får det bedste fra to verdener: Stordriftsfordele, kompromisløs kvalitet, konkurrencedygtige priser og friheden til at bevare selvstændigheden.

I er nemlig ikke forpligtet til at aftage alle vores produkter, men kan frit sammensætte produktspejl og priser, der afspejler jeres medlemmers ønsker. Vi tilbyder en stærk supportfunktion, og skal vi varetage jeres administration, gør vi gerne det, men det er selvfølgelig helt op til jer.

Asom-NET er et non profit fællesskab for frie antenneforeninger, der tilbyder et bredt produktspejl inden for tv og internet. Vi arbejder for at give vores medlemmer og deres medlemmer store administrative, tekniske og økonomiske fordele uden at gå på kompromis med selvstændigheden og servicerer i dag mere end 75.000 medlemmer.

FDAORIENTERING

Vi streamer som aldrig

Nyeste rapport viser, at 6 ud af 10 danskere i 2018 streamede danske film, serier, Kris Vetter FDA redaktør Input: Slots-og Kulturstyrelsen, Skagen Antennelaug

Slots-og Kulturstyrelsen følger udviklingen på tv-udsendelser, film og video tæt, og den nyeste specialrapport viser en tydelig fortsættende tendens i retning mod mere streaming og mindre traditionel flow-tv.

De mange streamingtjenester lokker med gode tilbud, og efterhånden som flere og flere kommer på markedet, stiger den form for tv-seening.

Slots-og Kulturstyrelsens nye specialrapport ”Streaming” er en del af styrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”, der udkommer

6

hvert år. Specialrapporten”Streaming” baserer sig blandt andet på tal fra Index Danmark/Gallup og Danmarks Statistik.

FDA Orientering har derfor spurgt Slots- og Kulturstyrelsen om denne stigende tendens.

-Danskerne har taget streamingtjenester som Netflix og HBO til sig i en sådan grad, at 62 procent af os nu streamer eksempelvis serier, film, tv ogvideoklip mindst én gang om ugen, og ofte streamer vi i mange timer ad gangen.

Det er ret bemærkelsesværdigt, at 40 procent af de 19 til 34-årige fortæller, at de streamede indhold i mindst to timer, når de blev spurgt om, hvor lang tid de streamede dagen før. Samtidig viser tal-

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

lene, at stadigt flere ældre er begyndt at streame tv, film og serier, selvom de dog streamer i kortere perioder ad gangen end de unge, siger specialkonsulent Sebastian Kaufeldt fra styrelsen.

Streamingtjenester som for eksempel Netflix, DRTV, YouTube, ViaPlay og HBO fik i 2018 alle sammen flere danske brugere, hvilket også har været medvirkende til, at forbruget på streamingtjenester målt i kroner og øre er steget i årets løb.

Korte facts: Flere danskere streamer: 62 procent af danskerne (12 år og ældre) streamede ugentligt eller oftere i 2018, hvilket er 6 procentpoint mere end i 2016. Næsten alle unge streamer: Blandt de 12 til

før

, videoklip eller tv mindst en gang om ugen.

18-årige og de 19 til 34-årige streamede henholdsvis 95 procent og 94 procent ugentligt eller oftere i 2018. Andelene er noget mindre, men dog i vækst, blandt de ældre aldersgrupper. Eksempelvis steg andelen blandt de 35 til 55-årige fra 58 procent i 2016 til 67 procent i 2018.

Særligt de yngre streamer i lang tid ad gangen: I 2018 oplyste eksempelvis 40 procent af de 19 til 34-årige, at de havde streamet to timer eller mere, når de blev spurgt, hvor lang tid de havde streamet dagen før.

Streaming går frem, mens traditionelt tv går tilbage: Samtidig med en stigning i danskernes brug af streaming, går antallet af timer tilbragt foran tv-skærmen tilbage. Udviklingen er særligt udtalt blandt de yngre seere. Af tallene for 2018 fremgår det, at 36 procent af de 12 til 34-årige svarede nej til spørgsmålet, om de havde set tv i går. Det er et fald på 8 procentpoint i forhold til 2016.

Stor forskel på tjenesterne: Der er store forskelle på tidsforbruget, når der ses på tværs af de tre mest udbredte tjenester; YouTube, Netflix og DRTV. YouTube er den af de tre tjenester, der har flest besøg, men samtidig er det den tjeneste, der besøges i kortest tid ad gangen.

Netflix har færre besøg end YouTube, men besøgene her varer i længere tid.

DRTV har færrest besøg, men igen varer besøgene her væsentligt længere end besøg hos YouTube, men dog i noget kortere tid end besøg hos Netflix.

Mange husstande har flere abonnementer: 53 procent af husstandene havde i 2018 abonnement på en eller flere af i alt seks streamingtjenester, der kan abonneres på særskilt, eksempelvis HBO, Netflix og ViaPlay. Det er 3 procentpoint mere end i 2017.

35 procent af de danske husstande havde i 2018 desuden abonnement på to eller flere af de seks streamingtjenester. Øget forbrug på streamingtjenester: En gennemsnitslig, dansk husstand brugte i 2017 584 kroner om året på streamingtjenester, hvor de i 2016 brugte 275 kroner.

Dertil kommer det indirekte forbrug på streamingtjenester, som man har adgang til via tv-og teleabonnementer.

Store variationer i forbruget: Husstandenes gennemsnitslige forbrug varierer en del på tværs af de forskellige husstandstyper.

Husstande med børn bruger væsentlig mere på streamingtjenester end gennemsnittet, mens husstande med ældre beboere bruger markant mindre.

Eksempelvis brugte husstande med to voksne med børn i alt 1.116 kroner på streamingtjenester i 2017, mens husstande med to voksne, hvoraf den ene er over 60 år, kun brugte 215 kroner på streaming i samme periode.

Streaming sker på tværs af aldersgrupperne i samfundet.

Tallene viser en støt stigende tendens, hvor andelen af ugentlige streamere i 2016 var 56 procent stigende til 59 procent i 2017 og senest her i 2018 hele 62 procent.

De yngste segmenter op til 34 år streamer klart mest, og især teenagerne, som har overhalet gruppen i 20’erne.

88 procent af de 12-18-årige streamede i 2017 ugentligt, voksende til hele 95procent i 2018.

Blandt de 19-34-årige voksede andelen fra 92 til 94 procent.

Fra 35-54-årige er der sket en stigningfra 62 procent i 2017 til 67 procent. I den ældre gruppe fra 55-70 år er det nu lidt mere end hver tredje, der ugentligt FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

bruger en streamingtjeneste svarende til 35 procent i 2018.

Kun 18 procent af de ældste fra 71 år og opad streamede ugentligt i 2018.

Alder er afgørende for forbrug Tidsforbruget følger også alderen.

Hele 40 procent af de 12-34 år brugte ifølge tal fra Gallup i første halvår 2018 mindst 2 timer dagligt, mens det for de ældre danskere er under 30 minutter dagligt. Danskerne så i gennemsnit 2 timer og 22 minutter på traditionelt tv i 2018 på daglig basis (et fald på 5 procent).

-Alder er den faktor med størst betydning for, hvor mange der streamer forskellige typer af indhold, konstaterer specialkonsulent Sebastian Kaufeldt, Slots-og Kulturstyrelsen, adspurgt.

De kendte tjenester fører an De kendte streamingtjenester som Youtube, Netflix og DR fører an, hvis man kigger på, hvilke tjenester danskerne anvender mest.

De udgør næsten det dobbelte i antal seere som restgruppen af udbydere.

Youtube tegner sig for 51,2 procent af danskerne i 2018 på ugentlig basis.

Derefter følger Netflix og DRTV. Viaplay havde en vækst fra 13,3 procent i 2017 til knap 16 procent.

Viafree er mindre brugt, med kun 3 procent seere.

TV 2 Playhar fremgang fra 12,6 procent i 2017 til 14,8 procent i 2018 og nok til en femteplads på listen.

Amerikanske HBO indtager sjettepladsen.

Hos Youtube brugerne brugte 56 procent af brugerne under 30 min.

Det viser, at denne tjeneste er typisk små hurtige klip.

Høj betalingsvillighed I 2016 brugte en gennemsnitlig husstand 7

FDAORIENTERING

275 kr. om året på streaming-tjenester.

I 2017 var det mere end fordoblet til 584 kr.

Det er en kraftig stigning i ”økonomisk” forbrug og viser med al tydelighed at betalingsvilligheden er tilstede hos forbrugerne.

Hvad gør antenneanlæggene?

FDA Orientering har spurgt Skagen Antennelaug, hvad de gør for at imødekomme den stigende efterspørgsel på internet.

Hvordan tilpasser I jeres antenneanlæg til den nye “verdensorden”, hvor internettet spiller en stadig større rolle?

Svar: Skagen Antennelaug opgraderer anlægget til høje hastigheder, så vi kan følge med på de hastigheder fiberselskaberne tilbyder.

Vi har derfor lige skiftet alle passive komponenter i samtlige standere, i hele byen.

Vi har ikke bare skiftet alle fordelere, men også monteret aflastninger, og skiftet pluggs på kablerne, for at få den højeste driftssikkerhed på anlægget, uden forstyrrelser, siger Per Sørensen, Skagen Antennelaug.

Derudover er alt elektronikken, i serverrummene, skiftet til nyere og hurtigere, og mere moderne udstyr, og alt nyt udstyr er opført med redundans/dobbelt, ligesom alt udstyr kører på dobbelt UPS-udstyr, med generator backup, hvis strømmen skulle svigte. Også køling af udstyret er opført med redundans/dobbelt.

-Alt er gjort for at udstyret ikke må gå ned. Stabilitet er et af nøgleordene i Skagen Antennelaug, konkluderer den daglige leder.

8

Skagen Antennelaug har tre servicebiler klar til at rykke ud, hvis der skulle opstå en fejl. Dette inkluderer 24 timers vagt og fejl rettes hele døgnet.

Hvad gør I for at markedsføre jeres evne til at levere det samme som de store energi-og medieselskaber?

Svar: Skagen Antennelaug er med på lokale medier: Lokal radio, Krak, De Gule Sider, på egen infokanal, på egen hjemmeside, 8 siders produktfolder, ligesom der udsendes husstandsomdelte foldere cirka fire gange om året.

Er samarbejde mellem flere antenneanlæg vejen frem for at kunne matche de “store”?

Svar: Ikke nødvendigvis teknisk samarbejde, men det er ikke en dårlig løsning, hvis man kan blive enig om en fælles løsning. Men vi er jo forskellige i mindset og den måde vi arbejder på.

For større tekniske løsninger og opgaver, er det nok nødvendigt med samarbejde på tværs af foreningerne.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

En anden og nok så vigtig ting, er at samarbejde om fælles forhandlinger med leverandørerne styrker kvaliteten i indkøbet, herunder prisen. Her er det meget vigtigt med en fælles front, til gavn for alle foreningerne.

Erfaringsudveksling mellem foreningerne er helt sikkert også en god ting.

FDA-erfagrupper kan her hjælpe på mange forskellige måder.

Har I en overordnet strategi på internet i jeres medlemsforening?

Svar: Ikke direkte. Der er dog ikke tvivl i bestyrelsen om, at vi hele tiden skal være oppe på dupperne, med hensyn til internethastigheder og -pris.

Generelt skal antenneforeningerne altid kunne levere de produkter medlemmerne ønsker, tv, internet og telefoni, til den rigtige pris, og med et serviceniveau, medlemmerneer tilfredse med.

Derfor overvåger Skagen Antennelaug det tekniske udstyr hele tiden, så vi er sikker på, at medlemmerne får det, de betaler for.

Fiber eller fastholdelse af lokalt ejerskab?

FDA var sammen med A2012 arrangør af et møde i Sorø, med fokus på Fibias udrulning af fiber-nettet i store dele af Sydvestsjælland og LollandFalster og i dele af det østlige Jylland.

Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef FDA

Fibias ejere, Seas-NVE og NRGI, har samlet afsat 4,6 milliarder kroner – 4.600.000.000 kroner – til fiberudrulning i perioden 2018-2023 og det er bevæggrunden for afholdelsen mødet.

De mange penge er til brug i Fibias ”el-områder” = SEASNVE på Sjælland og NRGi i Østjylland – altså der, hvor de to ejerselskaber har deres andelshavere. Den interne logik hos de to elselskaber er, at pengene skal komme andelshaverne til gode i form af adgang til fiber.

På mødet fortalte såvel Thomas Bak, FDAs landsformand, samt Bernt Freiberg, formand for A2012, om det møde, som FDA og A2012 i fællesskab har haft med Fibias administrerende direktør og deres tekniske ditto.

Søren Birksø Sørensen, FDAs sekretariatschef, fortalte på mødet kort om det vi ved om Fibias planer for udrulningen og Tage Lauritsen, formand for Teknisk Udvalg i A2012, lavede en sammenligning af coax og fiber.

De mange deltagende anlæg fik herefter mulighed for at fortælle om deres lokale oplevelser i forhold til Fibia, eller andre tilsvarende konkurrenter.

Vi skal ikke her berette om de enkeltes oplevelser, men generelt for oplevelserne har det hidtil været, at tabet af tilslutninger til fiber-alternativet ikke har været dramatisk, og at flere af tilslutningerne efter en periode er kommet tilbage til antenneanlægget.

Flere anlæg gav udtryk for, at et alternativ er godt – det skærper anlægget i forhold til at være oppe på mærkerne med sin service og sine produkter, og så giver det en anden mulighed for de (få) medlemmer, som ikke er dækket af, eller tilfredse med, de muligheder, det lokale brugerejede anlæg tilbyder.

Gennemgående var det indtrykket, at anlæggene har stor fokus på at det fortsat er vigtigt at fastholde ejerskabet til infrastrukturen hos de tilsluttede medlemmer. Hvis først brugerne opgiver det kollektive ejerskab, er de efterladt til at måtte ’nøjes’ med de vilkår, som andre stiller til rådighed.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

9

FDAORIENTERING

Åbning af de yderste dele af bredbåndsnettet FDA har netop været til møde med den arbejdsgruppe, som er nedsat i forlængelse af regeringens teleudspil fra sidste forår Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef, FDA

Udspillet bærer det ambitiøse navn ”Bredbånd og mobil i digital topklasse – Fremtidens telepolitik i Danmark”.

Et af initiativerne fra regeringen her er et ønske om fælles udnyttelse af den yderste del af bredbåndsnettet, gennem såkaldt symmetrisk netadgangsregulering. Hensigten med initiativet er, at det skal bidrage til at forbedre konkurrencesituationen, øge forbrugernes valgmuligheder og eventuelt stimulere investeringerne.

Gruppens sammensætning Arbejdsgruppen består af relevante myndigheder; medarbejdere fra Energistyrelsen (formand) og Erhvervsstyr-elsen, og den skal tillige inddrage interessenter i sin undersøgelse af mulighederne og forudsætninger for at ændre

teleloven med henblik på at åbne den yderste del af bredbåndsnettene. Undersøgelsen skal selvsagt holde sig inden for de fælleseuropæiske rammer, som lige før jul blev ændret på dette felt med det nye såkaldte kodeks for elektronisk kommunikation, som afløser (samler) den tidligere telereguleringspakke.

klare indtryk fra mødet, at arbejdsgruppen er meget opmærksomme på de særlige forhold vi har i Danmark med de mange forbrugerejede anlæg.

Arbejdsområde Arbejdsgruppen skal indsamle viden og erfaringer med symmetrisk regulering fra andre EU-lande, samt udarbejde en model, der på den ene side tilgodeser hensynene til konkurrencen på markedet og på den anden side imødegår de potentielle udfordringer, som modellen kan medføre for de selskaber, som ejer de bredbåndsnet, der åbnes for andre selskaber.

På mødet kom FDA med en række input til det fortsatte arbej-de i form af konkrete eksempler, fakta, holdninger og ønsker. FDA tilbød samtidig arbejdsgruppen at kunne hjælpe med eksempelvis at arrangere møder med en større gruppe repræsentanter for brugerejede anlæg, hvis de måtte finde det ønskeligt. Vores tilbud blev meget godt modtaget.

Arbejdet i arbejdsgruppen skal munde ud i en række indstillinger til lovændring i forbindelse med implementeringen af det nye teledirektiv (kodeks).

Implementeringen skal sikre en rimelig

Mødet med FDA var et led i inddragelsen af interessenterne og det er vores

?

NY ROLL UP = BILLIG OG EFFEKTIV MARKEDSFØRING Er jeres antenneanlæg klar til markedsføring?

Vi leverer roll ups, bannere, brochurer, visitkort og meget mere fra ide til færdig tryk og levering.

Netop nu skarpe priser på ovenstående produkter ved bestilling inden 01.03.2019.

Kontakt os og få et tilbud.

Husk vi laver også antenneanlæggenes medlemsflyere og hjemmesider

10

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

www.vmarketing.dk

Tlf. 73 84 85 45

Uden et stærkt FDA er der i realiteten ikke andre til at løfte denne opgave, som vi meget gerne løser også fremover.

balance mellem hensyn til på den ene side konkurrence på bredbåndsmarkedet og på den anden side investeringsincitamenterne hos de selskaber, der ejer de bredbåndsnet, der ved indførslen af symmetrisk netadgangsregulering åbnes op for andre selskaber.

Adgang for flere Den lidt kryptiske term symmetrisk adgangsregulering betyder, at der kan ske regulering – læs åbning – for adgang for andre, også af net, som ikke har en såkaldt stærk markedsposition.

regulere operatører, som har en stærk markedsposition på nationalt niveau.

Med de nuværende regler er det alene TDC, som er omfattet af reguleringen og som er pålagt at åbne nettene for andre udbydere af tjenester. De gældende regler giver kun mulighed for at

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

FDA har tidligere bidraget til baggrunden for en rapport, som lige nu er i høring, om den geografiske udvikling på bredbåndsmarkedet (se også side 14-16).

FDAs medvirken i disse arbejder viser værdien for de brugerejede anlæg af at have en organisation, som kan repræsentere deres interesser ved arbejdet med at forberede den lovgivning og dermed regulering, som senere kommer til at påvirke anlæggenes dagligdag.

11

FDAORIENTERING

Viacom sigter efter top 10 med ny kanal En ny Viacom-kanal, der erstatter Comedy Central, skal op i den tungere vægtklasse blandt de kommercielle tv-kanaler.

Kris Vetter FDA redaktør Foto: Viacom

FDA Orientering har derfor interviewet Jesper Dahl, nordisk direktør i Viacom.

- Vi vil gå efter “en tand” ældre målgruppe og digitalt går vejen fremad via partnerskaber, siger Jesper Dahl Ny i familien 8. januar var der skiftedag for de kanaler, som Viacom står bag i Danmark.

Ny i familien er kanalen Paramount Network, mens Comedy Central er røget ud af tv-selskabets danske kanalfamilie.

Comedy Central blev sendt ud til 67-68 procent af de danske tv-husstande, mens den nye Paramount Network ligger i tv-pakken hos 80 procent af Danmarks tv-husstande.

Stigningen skyldes bl.a., at Paramount Network er blevet en del af grundpakken hos Stofa.

Med den øgede distribution følger større ambitioner for kanalen.

Og målet er at være blandt de 10 største kommercielle kanaler i Danmark.

Dette er nok den eneste internationale kanal, som er lavet i en dansk udgave med så bred distribution, som Paramount Network har.

Man har lanceret Paramount Network i USA og England sidste år, og nu i Danmark og Sverige.

Strategien er, at de produktioner, som 12

man laver i USA og England, bliver taget ligeså godt imod af de danske og svenske seere, og at det vil løfte seerandelene.

Det eksklusive indhold skal erobre markedet og vokse på lineært tv.

Ejeren af Viacom, Sumner Redstone, sagde engang, at “content is king”, og derfor har Viacom en god position, fordi man producerer så meget indhold.

Behov for flow-kanaler Med Paramount Network satser man nu på en lidt ældre målgruppe end tidligere.

Hovedmålgruppen er nu de 21-50-årige.

Det sker i lyset af, at de unge har andre medievaner. De ser mindre lineært tv.

Selvom Viacom-direktøren tror på brede lineære kanaler, er der ikke optræk til de store ændringer hos søsterkanalerne MTV og Nickelodeon, som begge har ret snævert afgrænsede målgrupper, hvorfor MTV stadig vil være målrettet de unge, og Nickelodeon vil være målrettet børnefamilier.

Viacoms kanaler i Danmark er: Paramount Network Nickelodeon VH1 MTV Vindue til andre Viacom-kanaler MMA-kampsportligaen Bellator og dramaserien “Waco” er udset som trækplastre.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

Kanalen vil også byde på indhold, som er hentet fra andre af Viacoms kanaler, ligesom kataloget fra det amerikanske moderskib skal sættes i spil.

Underholdning er nøgleordet.

Ud over at Paramount Network skal trække flere danskere til skærmen, så er det også Viacoms håb, at kanalen kan skabe opmærksomhed om selskabets andre kanaler.

Der er eksempelvis mulighed for at se Nickelodeon-programmer om morgenen kl. 5-9.

Ved at have bred distribution for Paramount Network, håber man at folk gerne vil se mere Nickelodeon, og få mere lyst til at have adgang til kanalen.

Paramount Network er i januar også blevet lanceret i Sverige. Den danske og svenske kanal bliver dog to separate kanaler, som har hver deres programplanlægger.

Salg via partnerskaber ikke direkte Lanceringen af Paramount Network kommer omkring halvandet år efter, at Viacom gik i luften med streamingtjenesten Paramount+.

I modsætning til streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO Nordic har Viacom valgt at gå uden om direkte salg til kunder.

Man tror på partnerskaber og har ikke nogen planer om at lancere en tjeneste direkte til forbrugerne. Troen på partnerskaber kommer til udtryk på flere måder hos Viacom. Eksempelvis

- Vi har altid samarbejdet godt med antenneanlæggene og de operatører som de bruger til at købe vores kanaler og produkter, siger nordisk direktør i Viacom, Jesper Dahl. har kunder hos YouSees fordelsprogram YouSee More adgang til alt indhold på appen Nick Play, der er henvendt til børn.

Spørgsmål fra FDA Hvordan ser du antenneanlæggenes muligheder i fremtiden i samarbejdet med Viacom?

Svar - Vi har altid samarbejdet godt med antenneanlæggene og de operatører, som de bruger til at købe vores kanaler og produkter. Det ser vi ikke ændre sig, men det er klart at operatørerne kommer til at tilbyde flere og flere digitale oplevelser til anlæggene, som vi selvfølgelig gerne vil være en del af, svarer Jesper Dahl.

I disse tider hvor alle kun taler internet og hastighed mv. kan vi så fastholde flow-tv seere?

Svar: - Danske seere ser tv mere end to timer om dagen, så der er bestemt stadig en stærk interesse for lineært tv. Desuden ser danskerne mere indhold end nogensinde, og interessen for godt indhold stiger - det gælder især for kvalitetsindhold og eksklusivt indhold.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at man er til stede på så mange platforme som muligt, med produkter der komplimenterer hinanden. For antenneanlægget er det vigtigt med en god lineær oplevelse, også på mobilen og på tablets, fastslår direktøren.

Vil du uddybe hvad du forstår ved brede kanaler frem for nichekanaler..?

Svar: - For lineære kanaler er distributionen afgørende, og med Paramount Network når vi ud til mere end 80 procent af de danske husstande.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

- For at appellere til så mange som muligt, har vi sammensat en bred seeroplevelse med noget for alle, hvor vi tilbyder alt lige fra Nickelodeons børneindhold til Bellator MMA. - Med en bred kanal som Paramount Network, udnytter vi distributionen til fulde, og generelt kan en bred kanal være et sted, hvor man samles og ser tv sammen, f.eks. store koncerter eller sportsbegivenheder, konkluderer Jesper Dahl slutteligt.

Viacom tror på, at partnerskaber er vejen frem, hvor man skal respektere, at de store operatører har en stor ekspertise i at håndtere kunder og tror derfor på, at partnerskaber har det største potentiale for virksomheden.

Viacom har hovedkvarter i USA og har aktiviteter i det meste af verden.

Blandt aktiviteterne er MTV og produktionsselskabet Paramount.

13

FDAORIENTERING

Antenneanlæggene træder frem i ny rapport Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i december sidste år en ganske spændende rapport, som illustrerer den geografiske udvikling på bredbåndsmarkedet Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef, FDA

Nok ikke lige en oplagt kioskbasker, men for de brugerejede anlæg er den ganske nyttig.

Rapporten er en følge af, at fokus hos myndighederne nu ikke alene gælder det nationale niveau, hvor man ser hele Danmark som et stort marked, men også foretager analyse på det regionale og lokale niveau. Den praktiske enhed er postnummerområder.

Den aktuelle regulering baserer sig på, at operatører, som på nationalt niveau, har en Stærk Markeds Position (SMP), kan blive pålagt at åbne for sine net, og dermed give andre tjenesteudbydere adgang til, at udbyde ydelser overfor de tilsluttede husstande.

Myndighederne er i øjeblikket i gang med, at undersøge behovet for måske at ændre på det nuværende grundlag for reguleringen – både når det handler om opgørelsesmetoder for statistikken, og om det vil være meningsfuldt

at bedømme markedsstyrken på mindre geografiske områder end hele landet.

Coax leverer de højeste medianhastigheder på download Rapporten giver god indsigt i en række forhold, herunder i de hastigheder, som de enkelte teknologier leverer på download. Spændende her er det, at coax er den teknologi med de højeste hastigheder. De to figurer til venstre viser udviklingen.

Konkurrencen i markedet og ”håndteringen” af de kollektive kundegrupper og de brugerejede net Et af rapportens hovedområder handler om den måde, de kollektivt organiserede kunder skal håndteres på.

Rapporten sammenfatter selv dette store afsnit i følgende fire pointer: • Konkurrencesituationen adskiller sig mellem kollektivt organiserede og individuelle kunder, særligt for de kollektivt organiserede kunder, der ejer deres eget net.

• Der er ca. 510.000 kollektivt organiserede kunder på bredbåndsmarkedet, hvoraf ca. 415.000 får bredbånd via net, der ejes kollektivt.

• I hvert fjerde postnummer udgør kollektivt organiserede kunder mindst 25 procent af bredbåndsmarkedet.

• De forskellige typer kollektivt organiserede kunder har hidtil været behandlet forskelligt i markedsundersøgelserne, hvilket giver analysemæssige udfordringer og behov for at adressere dette.

Figur 1

I sin analyse opdeler rapporten de kollektiv organiserede kunder i fire kategorier med følgende definitioner: 1. Foreninger (med eller uden eget net),

Figur 2 14

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

som leverer til en ubegrænset kreds af slutbrugere 2. Foreninger med eget net, som leverer til en på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere 3. Foreninger med eget net, hvor et andet selskab leverer til foreningens slutbrugere 4. Foreninger uden eget net, hvor et andet selskab leverer til foreningens slutbrugere.

Om 1. Foreninger, som leverer til en ubegrænset kreds af slutbrugere.

Der findes nogle foreninger, der leverer tjenester til andre foreninger (f.eks. boligforeninger og kollegier). Detailprodukterne leveres typisk via de servicerede foreningers egen accesinfrastruktur.

Bolignet-Aarhus og Parknet er eksempler på denne type forening. De leverer til en, i princippet, ubegrænset kreds og hverver nye kunder på lige fod og i konkurrence med de traditionelle teleselskaber på markedet. Det sker bl.a. gennem deltagelse i udbud om at levere tjenester på andre foreningers net. Der er også mere klassiske antenneforeninger i denne gruppe, f.eks. Nal Medienet, der leverer tjenester til en ubegrænset kreds af slutbrugere.

Disse foreningernes udbud af tjenester sker således på markedsmæssige vilkår i konkurrence med andre udbydere.

Det er styrelsens vurdering, at disse foreninger, der leverer til en ubegrænset kreds af slutbrugere, og hvor udbuddet af tjenester sker på markedsmæssige vilkår, skal betragtes som udbydere på markedet.

Om 2. Foreninger (med eget net), som selv leverer til en på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere.

En række foreninger leverer selv bredbånd til deres medlemmer, der er FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

15

FDAORIENTERING Opdeling af kollektivt organiserede kunder Kollektivt organiserede Foreningen leverer til kunder en ubegrænset kreds Udbyder

Foreningen leverer til en afgrænset kreds

Foreningen får leveret Foreningen får leveret af andet selskab via af andet selskab via foreningens net selskabets net

X

Slutbruger Tabel 1. Kilde: Erhvervsstyrelsen

X

en afgrænset kreds af husstande. Disse foreninger udvider ikke et fælles net og dermed medlemsskaren, udover et på forhånd afgrænset område, som f.eks. en by. Yderholm Net er eksempel på en forening i denne kategori, da antenneforeningen selv producerer bredbånd til medlemmerne i foreningen på det net, som foreningen ejer, mens en ekstern leverandør står for backbone-delen.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at disse foreninger ikke er udbydere, da kredsen af slutbrugere på forhånd er afgrænset, og foreningerne således ikke deltager i udbud om levering på andre net. For denne type af foreninger, er det styrelsens vurdering, at foreningen og foreningens medlemmer kan betragtes som slutbrugere på markedet.

Om 3. Foreninger (med eget net), hvor et andet selskab leverer til foreningens medlemmer.

Disse foreninger kan juridisk set være boligforeninger, antenneforeninger, kollegier m.m., hvor de enkelte foreninger har indgået en aftale med en udbyder (f.eks. YouSee eller Stofa) om at levere tjenester til foreningens medlemmer.

Foreningerne ejer nettet, men indgår aftaler med udbyderen om at levere tjenester til foreningens medlemmer.

Kolding.net er et eksempel på en forening i denne kategori, da Stofa leverer tjenester, herunder bredbånd, til forenin-

gens medlemmer via det foreningsejede net.

Det kan variere, hvordan de enkelte foreninger afregner i forhold til det selskab, der leverer tjenesten til de enkelte medlemmer i foreningen. De enkelte slutbrugere afregner således i nogle tilfælde selv direkte med selskabet, mens det i andre tilfælde er foreningen, der afregner med selskabet.

Uanset om det er foreningen eller de enkelte medlemmer, der afregner med selskabet, skal foreningen og foreningens medlemmer betragtes som slutbrugere på markedet.

Om 4. Foreninger (uden eget net) hvor et andet selskab leverer til foreningens medlemmer.

Endelig er der foreninger, der ikke har eget net. Det vil typisk være mindre boligforeninger, antenneforeninger m.m., som enten har solgt deres net til en udbyder, eller som har fået en udbyder til at etablere et net, som udbyderen efterfølgende ejer. Blandt denne gruppe er en række antenneforeninger, der har nedlagt deres eksisterende coaxnet og i stedet har fået f.eks. et energiselskab til at udrulle fibernet til foreningens medlemmer. Gistrup Antenneforening er et eksempel på en sådan forening, der tilbyder bredbånd til sine medlemmer via et nyetableret fibernet, som det lokale energiselskab har udrullet til foreningens medlemmer. Det fremgår

Fordeling af postnumre efter andel kollektive bredbåndskunder, medio 2018 Alle kollektive kunder

Kollektive kunder via egen infrastruktur

Over 50 % kollektive kunder

17 postnumre

13 postnumre

25-50 % kollektive kunder

143 postnumre

112 postnumre

10-25 % kollektive kunder

137 postnumre

119 postnumre

1-10 % kollektive kunder

103 postnumre

101 postnumre

Under 1 % kollektive kunder

193 postnumre

248 postnumre

Total Tabel 2. Kilde: Erhvervsstyrelsen

593 postnumre

593 postnumre

16

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

X

X

af referatet fra foreningens generalforsamling i 2018, at ”vi ifølge vores kontrakt med nuværende leverandør, ikke kan sælge [coax-nettet] […] indtil kontraktudløb”, og foreningen har efter indgåelse af kontrakten udfaset sit coaxnet.

Foreninger uden eget net har typisk indgået en aftale med det teleselskab, der ejer nettet (f.eks. YouSee eller Stofa) om levering af tjenester til foreningens medlemmer. Det kan variere, hvordan de enkelte foreninger afregner i forhold til det selskab, der leverer tjenesten til foreningens medlemmer, men uanset, om det er foreningen eller de enkelte husstande, der afregner med selskabet, skal foreningen og foreningens medlemmer betragtes som slutbrugere på markedet.

Opdeling af kollektivt organiserede kunder Sammenfattende kan de fire modeller for levering af bredbånd til kollektivt organiserede kunder fordeles på følgende måde i forhold til opdelingen i udbyder og slutbruger (tabel 1).

Et af de fokuspunkter rapporten har, er hvorvidt de kollektivt ejede net kommer til at indgå i opgørelsen af parallel infrastruktur eller ej.

Den pointe vil jeg ikke gå dybere ind i her, men bringe en tabel, som viser at de brugerejede net i mange postnummerområder spiller en vigtig rolle som parallel infrastruktur, hvorved disse net er med til at sikre en konkurrence i markedet (tabel 2).

Du kan tilgå rapporten som pdfdokument på dette lange link : https:// erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/ files/media/erst_rapport_om_den_geografiske_udvikling_paa_bredbaandsmarkederne_2018.pdf Vi har fået lov at bruge figurerne 16 og 17 (omdøbt til 1 og 2) og tabellerne 7 og 9 (omdøbt til 1 og 2) her i artiklen.

Fra print til digital kommunikation Med udgangspunkt i at FDA Orientering fremover udsendes som elektronisk tidsskrift til medlemskredsen ønsker man samtidig at forny den digitale platform fra FDA Kris Vetter FDA redaktør

FDA har i en lang årrække udgivet tidsskriftet ”FDA Orientering”.

Det udkommer 6 gange årligt, med relevant indhold for antenneanlæggenes bestyrelser og øvrige ledelse, der alle har fået tidsskriftet leveret direkte i postkassen.

FDAs hovedbestyrelse har i lyset af faldende indtægter og stigende udgifter i forbindelse med udgivelsen af FDA Orientering, besluttet, at udgivelsen overgår fra at være et trykt medie til fremover primært at være et digitalt medie.

På hovedbestyrelsesmødet den 19. januar 2019, blev det diskuteret, hvorledes beslutningen skulle eksekveres, og hvilke økonomiske konsekvenser, det kunne få.

Derfor var Kris Vetter, Vmarketing, inviteret med til en del af mødet. Mest som medredaktør på FDA Orientering, men også i kraft af hans indblik i praksis i forhold til produktion og distribution.

samme måde kan de tilknyttede leverandørvirksomheder få øget opmærksomhed både på landsplan og lokalt.

På baggrund af den gode debat på Hovedbestyrelsens møde blev det besluttet, at der skal udarbejdes et oplæg til brug for den videre afklaring af, hvordan FDA skal gribe dette an.

Oplægget skal være færdig til det kommende strategimøde i Hovedbestyrelsen den 6. og 7. april i år. Rammerne for oplægget er, at det blandt andet skal indeholde følgende elementer: • Forslag til annoncestrategi, herunder mulige opsætninger af FDA hjemmeside, inkl. estimerede annoncepriser • FDA Orientering med digitale annoncer inkl. estimerede annoncepriser • Model af ny medlemshjemmeside, som kan være aktivt integreret med en FDA-platform, så dele af indhold kan deles og/eller indfødes fra FDA på de lokale sider. Øget trafik lokalt og på landsplan Det har gennem flere år været drøftet om man kunne løfte markedsføringen

både på landsplan, men også lokalt, sådan at FDA-konceptet og antenneanlæggenes unikke koncept bliver brandet meget mere og bedre.

- I en tid, hvor de store medie- og energiselskaber bruger mange penge på markedsføring, er det vigtigt, vi står sammen om at løfte opgaven om at øge kendskabet til antenneanlæggene og til FDA og til fælles gavn og udbytte. Derfor har vi igangsat dette initiativ, siger landsformand i FDA, Thomas Bak. Han tilføjer, at der endnu ikke er truffet endelige beslutninger om andet end overgang til digital distribution for de 5 ud af 6 årlige udgaver af FDA Orientering og understreger slutteligt, at formålet med dette arbejde også er, at FDA skal skabe yderligere værdi af et medlemskab, samtidigt med, at man kommer betydeligt længere ud med sin viden – og skaber værdi for sine annoncører.

Ønsket fra hovedbestyrelsen er en overgang til digital distribution af tidsskriftet FDA Orientering i tråd med den orientering herom, der kom på Landsmødet i 2018.

På et konstruktivt og godt møde blev konklusionen, at man udgiver dette nummer som den sidste trykte udgave, dog bortset fra et årligt specialnummer i forbindelse med FDA Konference, Messe og Landsmøde.

Nye muligheder for både medlemmer og annoncører Når man beslutter at udkomme elektronisk via en hjemmesideplatform som fda.dk, giver det nye muligheder for markedsføring og profilering både af FDA, men også for de medlemsanlæg der tilknytter sig en sådan platform. På

Du sidder med sidste udgave af FDA Orientering i trykt version i hånden.

Fremover udkommer bladet elektronisk.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

17

ADVOKATENSBORD

Erfaringer med Persondataforordningen (II) Benny Jensen Advokat

Først og fremmest ønsket om et Godt Nytår til Jer alle.

Dette indlæg skal opfattes som et mere oplyst omfattende et af slagsen, end jeg kunne levere i den sidste udgave af FDA-Orientering i 2018.

Min foretrukne kursusudbyder har entreret med to medarbejdere fra Datatilsynet, der flittigt har delt ud af deres erfaringer med Persondataforordningen siden dennes ikrafttræden den 25. maj 2018. Et sådant kursus havde jeg fornøjelsen at deltage i januar måned.

Der vil gå endnu lidt tid inden de første sager finder deres egentlige afslutning, mere herom er beskrevet nedenfor, men der kan allerede nu konstateres enkelte tendenser, som jeg finder det relevant at videregive til Jer. Statistik Datatilsynet har fået indberetninger om ca. 2.800 sikkerhedsbrud fra forordningens ikrafttræden og frem til udgangen af 2018 og har i samme periode modtaget ca. 1.430 klager og ca. 2.350 forespørgsler, eller i alt ca. 6.580 oprettede sager. Jeg har for anskuelighedens skyld sammenlignet dette tal med antallet af oprettede sager hos Folketingets

18

Ombudsmand i hele 2017. Det var på 5.045.

Hvis nogen fortsat er i tvivl om, hvorvidt disse nye persondataregler blot er et ”modefænomen”, er det derfor nok på høje tid at revidere denne opfattelse.

Dertil er Datatilsynet rent faktisk blevet tildelt ikke ubetydelige ekstra ressourcer til at løfte de nye opgaver. Fra ca. 35 årsværk til ca. 55, - altså en forøgelse på knapt 60 procent, hvilket klart indikerer, at dette er et retsområde, som også har politikernes bevågenhed.

I samme periode har der været i alt 145 tilsynsbesøg, men der er i skrivende stund ikke afsluttet sager på baggrund heraf.

Følgelig må vi alle væbne os med lidt mere tålmodighed, inden vi kan forvente de første administrative fortolkninger, - og sådanne er der brug for, eftersom Persondataforordningen netop skal fortolkes og ikke blot gennemføres.

Datatilsynets prioritering – overordnet Ikke overraskende har Datatilsynet i denne indledende fase prioriteret virksomheder, hvor der i højt omfang behandles personfølsomme data, og sager mod virksomheder, hvor der er registreret mange klager.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

Dertil har man i et vist omfang prioriteret sager, hvor man har modtaget ”tips”, - hvor ny teknologi har været involveret, eller på områder, hvor man generelt har konstateret problemer.

Tilsynsvirksomhed – overordnet Tilsyn vil dels kunne optræde som planlagte tilsyn, som ad-hoc tilsyn, eller som tilsyn på baggrund af én eller flere modtagne klager.

De planlagte tilsyn har karakter af stikprøvekontroller, og vil med den nuværende praksis blive tilrettelagt for et halvt år ad gangen. Planlægningen kan tage udgangspunkt i en branche, - eksempelvis ejendomsmæglervirksomhed eller lægeklinikker, eller på emnebaserede grundlag, - f.eks. efterlevelse af indsigtsbegæringer i almindelighed.

I 2018 har fokus bl.a. været rettet mod sletning af personoplysninger i private virksomheder, persondatasikkerhed i større it-systemer på sundhedsområdet og udpegning af databeskyttelsesrådgiver (DPO) hos offentlige myndigheder og en række private virksomheder.

Ad-hoc-tilsyn vil typisk være baseret på eet eller flere ”tips”, uden at disse nødvendigvis måtte være udtryk for klager. Årsagen til eventuelle klagebaserede

tilsyn siger sig selv, - specielt hvis en klage ikke er enkeltstående.

Generelt vil Datatilsynet selvfølgelig tilstræbe sig på at få mest mulig ”value for money”, og det er derfor mindre sandsynligt, at Murermester Hansen med to ansatte bliver udtaget til et planlagt ”stikprøve”-tilsyn, men det er omvendt bestemt ikke usandsynligt, at han måtte komme i søgelyset, hvis hans ansatte eller én eller flere kunder indgiver en klage.

Tilsvarende gælder ude hos Jer. Tilsynsvirksomhed – praktik Tilsynsvirksomheden omfatter dels skriftlige tilsyn, egentlige tilsynsbesøg eller en kombination heraf.

En kombinationsmodel er den mest sandsynlige på nuværende tidspunkt, selvom Datatilsynet af ressourcemæssige årsager så vidt muligt vil søge at gennemføre tilsynene på et skriftligt grundlag.

Et tilsyn vil således typisk indledes med, at man som virksomhed eller forening modtager en henvendelse fra Datatilsynet, hvor de anmoder om indsendelse af dokumentation på eet eller flere områder. Afhængigt af det svar, man som tilsynsudvalgt indsender, vil svaret kunne indebære, at Datatilsynet varsler et tilsynsbesøg.

Hvis der anmodes om indsendelse af dokumentation for eksempelsvis Jeres sletnings- eller indsigtsprocedure, må fristen for indsendelse forventes at være ganske kort – måske endda helt ned til en uge. Det skyldes selvfølgelig, at Datatilsynet lægger til grund, at sådanne procedurer allerede foreligger, og ikke skal udarbejdes som følge af kravet om indsendelse.

Uanset om svaret og de indsendte procedurer lever op til Persondataforord-

ningens krav, er det på ingen måde en garanti for, at Datatilsynet lader sagen falde uden et egentligt tilsynsbesøg.

Man har allerede nu oplevet virksomheder, der havde ”papirerne i orden”, men som ikke efterlevede dem i praksis, lige som man – paradoksalt nok – også har oplevet virksomheder, der efterlevede reglerne til punkt og prikke, men som ikke havde nedfældet procedurer for efterlevelsen.

Begge dele er sådan set lige slemt. Det er – som jeg har understreget på mine kurser – ikke nok at efterleve reglerne; - man skal også kunne dokumentere, at man efterlever dem.

Et tilsynsbesøg vil normalt blive varslet fire uger forud for besøget. Principielt kan det imidlertid finde sted uden noget forudgående varsel. Selv med et varsel på fire uger, vil det kunne stille nogle store logistiske krav til de fleste bestyrelser, idet det afhængigt af tilsynsbesøgets formål vil kunne kræves, at samtlige bestyrelsesmedlemmer er til stede ved tilsynet.

Hvis formålet med tilsynet eksempelvis er en gennemgang af datasikkerheden, og der er tale om en forening, hvor samtlige bestyrelsesmedlemmer har hel eller delvis adgang til samtlige persondata, der behandles i foreningen, siger det sig selv, at det vil kræve en vis koordinering fra bestyrelsens side at deltage i tilsynet.

Afhængigt af formålet med tilsynet, må det påregnes at Datatilsynet stiller med 2 – 3 medarbejdere, der kan være jurister og/eller IT-kyndige personer.

Dokumentation i forbindelse med sikkerhedsbrud Med de ovennævnte 2.800 indberetninger om sikkerhedsbrud i erindring, er det for mig nærliggende her at understrege nødvendigheden af, at I (også) FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

forventes at være i stand til at dokumentere omstændighederne, hvis I skulle være så uheldige at blive udsat for et sådant.

Hvad I som minimum forventes at skulle dokumentere er: • Dato og klokkeslæt for sikkerhedsbruddet, • Årsagen til sikkerhedsbruddet, • Omstændighederne i øvrigt ved sikkerhedsbruddet, • Hvilke typer af persondata, der kan være omfattet af sikkerhedsbruddet, • De mulige konsekvenser for de personer, hvis oplysninger er omfattet af sikkerhedsbruddet, • At I har underrettet de mulige berørte personer om sikkerhedsbruddet, • Hvilke afhjælpende foranstaltninger I har truffet i anledning af sikkerhedsbruddet, • At I har anmeldt sikkerhedsbruddet til Datatilsynet (husk, at I som udgangspunkt kun har 72 timer hertil), og • Så vidt muligt begrundelser for alle væsentlige beslutninger, I måtte træffe som følge af sikkerhedsbruddet.

Bødeniveau Der er ikke endnu eksempler på bøder i Danmark, men de første politianmeldelser forventes indgivet i løbet af kort tid.

I Portugal er der udstedt en bøde på 400.000 Euro til et hospital, hvor der ikke var styr på, hvilke ansatte personer på hospitalet, der havde adgang til personfølsomme data.

I Tyskland har en såkaldt ”datingtjeneste” fået en bøde på 20.000 Euro i forbindelse med et sikkerhedsbrud, der kompromitterede persondata for ca.

330.000 kunder.

En mindre østrigsk virksomhed har fået en bøde på 5.280 Euro for ulovlig overvågning på offentligt område.

19

ADVOKATENSBORD Mildere sanktioner end bøder – men kun indtil videre Som det også var forventet, har Datatilsynet i denne opstartsperiode i flere tilfælde opereret med mildere sanktioner end egentlig bødestraf.

De mildeste sanktioner har været advarsler, kritik og påbud om lovliggørelse. Efterhånden som praksis kommer i mere faste rammer, må det forventes, at anvendelse af bødestraf bliver den mere fremherskende.

Bødesagerne vil indtil videre blive anmeldt til politiet, som herefter vil stå for efterforskning, eventuel rejsning af tiltale samt føre sagerne ved domstolene inden for rammerne af straffeprocessen. Denne administrative praksis vil dog forventeligt fremover ændres efterhånden som bødestørrelserne bliver fastlagt i retspraksis således, at et bødeforlæg vil kunne vedtages af den ramte virksomhed uden politiets og domstolenes mellemkomst Kryptering af elektronisk post – og introduktion af begrebet ”fortrolige data” Med virkning fra 1. januar 2019 er reglerne for afsendelse af e-mails, der indeholder personfølsomme data, blevet skærpet. Der er i den forbindelse i kraft af dansk lovgivning blevet etableret en kategori, der betegnes som fortrolige data, der også er omfattet af skærpelsen.

Udgangspunktet er, at økonomiske oplysninger er omfattet af denne kategori. Ligeledes anses CPR-numre som fortrolige data.

Det er dog ikke endnu afklaret i hvilket omfang økonomiske oplysninger er egentligt fortrolige data, f.eks. med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt f.eks. en rykkerskrivelse er omfattet af kategorien. Fremsendelse af en sædvanlig opkrævning af kontingent m.v. vil næppe være omfattet, men fortolkning og praksis vil heller ikke på dette punkt nødvendigvis være statisk.

Elektronisk fremsendelse eller videregivelse af personfølsomme data og fortrolige data må herefter kun finde sted ved sikker e-mail, via e-boks eller tilsvarende sikret teknologi En sikker e-mail er en e-mail, som er 20

signeret af afsenderen. Signering er en digital underskrift, der sikrer, at indholdet i meddelelsen ikke er ændret, efter at den er afsendt, samt sikrer afsenderens identitet. En egentlig kryptering sikrer yderligere, at en meddelelse kun kan læses af den rette modtager.

Der findes på internettet adskillige vejledninger til at opsætte Jeres emailkonto således, at I kan sikre Jer, at I overholder det nye regelsæt. Som med så meget andet på internettet, er det lidt af en jungle, lige som vejledningerne er forskellige afhængigt af, hvilken mailopsætning I har.

Jeg har selv med fordel benyttet den vejledning, der kan findes på “https:// www.nets.eu/dk-da/kundeservice/ medarbejdersignatur/sikkerhed/sikkere-mail-noeglefil/Pages/opsaetning-windows-outlook-2010.aspx”.

Vejledningen kommer fra Nets, der også står for administrationen af NemID, og burde kunne anvendes af alle, der i foreningsregi har en egentlig nøglefil og som anvender Outlook 2010.

Velvidende at der sidder virkeligt mange kapable IT-folk rundt omkring i foreningernes bestyrelser, vil jeg – som altid – opfordre til, at foreningerne hjælper hinanden på tværs af regionale grænser.

Udgangspunktet er nok for fortrolige oplysninger på nærværende tidspunkt, at det er tilstrækkeligt, at afsenderen sikrer sig, at afsendelsen sker med signering, - altså med en digital underskrift.

Et eksempel fra Jeres - og min egen verden: Data om FDA er ikke omfattet, men persondata om Mie, Anne-Mette, Svend og Søren er omfattet.

Dette synspunkt må dog nu forventes at blive blødt en anelse op forstået således, at i det omfang persondata om ansatte udelukkende vedrører de ansattes tilknytning til den juridiske enhed, de arbejder for, vil sådanne persondata ikke være omfattet af forordningen. Lidt forenklet udtrykt kan man sige, at data som fremgår af den ansattes visitkort i virksomheden, ikke er persondata i henhold til foreningen. Også på dette punkt, må vi dog afvente administrativ praksis.

Jeg skal understrege, at denne mulige lempelse ikke kan anvendes som løftestang for foreninger, der har ansatte.

FDA vil således eksempelvis ikke kunne anvende en eventuel lempelse som begrundelse for, at FDAs oplysninger om de ansatte i sekretariatet generelt ikke er omfattet af forordningen. Kun hvor de ansattes persondata er knyttet til FDA’s virke, kan lempelsen forventes anvendt.

Til eksempel: Anne-Mettes e-mail og direkte telefonnummer hos FDA er ikke omfattet, men hendes private e-mail og telefonnummer er – helt klart – omfattet.

De af Jer, der har en ansat forretningsfører og/eller andet personale, kan derfor ikke læne sig tilbage med hensyn til de ansattes persondata.

En decideret ”end-to-end” kryptering forudsættes ikke på nuværende tidspunkt, medmindre der er tale om personfølsomme data.

Tilsvarende vil gøre sig gældende for persondata, som I har om bestyrelsesmedlemmer, medmindre disse udelukkende angår foreningen.

Persondata for kontaktpersoner i juridiske enheder Persondataforordningen gælder ikke for juridiske personer. Oplysninger om et selskab eller en forening har således på intet tidspunkt været omfattet.

Eksempel: Hvis lederen af bestyrelsen har en e-mailadresse, som kun anvendes i hans/hendes arbejde for foreningen, vil oplysningen herom ikke være omfattet.

Derimod vil for-personens (vel den mest korrekte betegnelse i denne tid) private e-mailadresse(r) klart være omfattet.

Som jeg gennemgik på kurserne i 2017 og 2018, har det imidlertid været den oprindeligt herskende opfattelse, at oplysninger om ansatte hos en juridisk person er omfattet af forordningen.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

I ønskes en god senvinter, mens vi venter på lidt lysere og varmere tider.

BRANCHENYT

Merete Eldrup stopper TV 2s administrerende direktør stopper Kris Vetter FDA redaktør Kilde: TV 2 Foto: Miklos Szabo / TV 2

TV 2 oplyser, at tv-stationens administrerende direktør, Merete Eldrup, stopper.

- Jeg er klar til en ny fase i mit arbejdsliv, hvor jeg vil gå videre ud ad den bestyrelsesvej, jeg allerede er begyndt på, skriver Merete Eldrup.

Hun har været i ledelsen hos TV 2 i 11 år og stopper dog først, når der er fundet en afløser for hende.

- Det er vigtigt for mig at forlade TV 2 på en ordentlig måde, så jeg bliver siddende og passer mit job, mens bestyrelsen finder min afløser. TV 2 har en klar strategi, som vi arbejder videre efter, og driften og dagligdagen kører videre som hidtil efter i dag. Jeg fortsætter således på posten, indtil en ny direktør er på plads. Hvornår det sker, ved jeg i sagens natur ikke, oplyser hun.

I en pressemeddelelse fortæller Merete Eldrup, at hun har været meget glad for sin tid på TV 2.

- TV 2 er en helt unik virksomhed befolket af fantastiske mennesker, som har været en del af min hverdag i mange år.

Jeg har elsket min tid på TV 2, og det er derfor også en meget svær beslutning, jeg har truffet. Jeg har dog den indstilling, at man har godt af at rykke sig selv nye steder hen, og selvom det kan være svært at finde den helt rette timing for den slags store beslutninger, så er nu et godt tidspunkt, siger hun.

Hun ønsker en bestyrelseskarriere i fremtiden Merete Eldrup ønsker at forfølge en bestyrelseskarriere.

- Både for TV 2, som økonomisk, ind-

Merete Eldrup takker af efter 11 år i ledelsen hos TV2. holdsmæssigt og strategisk står rigtigt stærkt, og for mig selv. Jeg ønsker at være mere aktiv i bestyrelsesarbejde og tror på, at jeg vil få glæde af at skrue mit arbejdsliv sammen på en ny måde de kommende år, siger Merete Eldrup, der i dag er medlem af bestyrelsen hos Nykredit, Rambøll og Gyldendal.

Ny kaririere, nye muligheder - Jeg har den indstilling, at man har godt af at rykke sig selv nye steder hen, FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

og selvom det kan være svært at finde den helt rette timing for den slags store beslutninger, så er nu et godt tidspunkt.

Det betyder også, at TV 2 med formand Jimmy Maymann i spidsen skal på udkig efter en afløser. Jobbet som direktør for TV 2 er en central position i det danske samfund, og man går nu i gang med en grundig rekrutteringsproces, mens driften af virksomheden fortsætter uændret, indtil en ny direktør er fundet.

21

BRANCHENYT

Ny spiller på bredbåndsmarkedet Ny udfordrer vil udnytte tomrum på bredbåndsmarkedet Kris Vetter FDA Redaktør

Peter Mægbæk vil udnytte pladsen på bredbåndsmarkedet og starter derfor nyt bredbåndsselskab, sammen med blandt andre en tidligere direktør i Yousee.

Forventningen er, at man i løbet af foråret kan tilbyde de første produkter til markedet.

Navnet på virksomheden er Fastspeed og er stiftet af Jens Raith, tidligere bredbåndsdirektør i Yousee, Morten Boe Andersen, tidligere vice president i Yousee og senest direktør i Sweetdeal

samt som nævnt den erfarne teleiværksætter Peter Mægbæk, der tidligere har stiftet Fullrate og Plenti.

Man vil leje sig ind på andre selskabers infrastruktur og satser både på coax og fiber, hvor det er muligt at sælge båndbredder op til 1 gigabit.

Ifølge adm. direktør, Jens Raith, vil virksomheden være en rendyrket bredbåndsleverandør.

Som bekendt er bredbåndsforbindelsen blevet husstandens vigtigste kontakt til omverdenen for de fleste.

Derfor er det et absolut krav, at forbindelsen er stabil og med høj hastighed.

Det er netop det, virksomheden har sat sig for at levere.

I løbet af foråret skal danskerne kunne købe bredbånd fra det nye selskab.

Det er få måneder siden, at TDC eliminerede en ”prispresser” i form af Hiper.

Ifølge Fastspeed er DSL-teknologien ved at være forældet, og kunderne efterspørger højere båndbredde og bedre kvalitet.

Målet er at nå 20.000 kunder inden to år og på sigt blive landsdækkende, hedder det.

Næsten tre millioner seere Hele 2,74 millioner danskere så håndboldherrernes VM-triumf Kris Vetter FDA redaktør Foto: Bo amstrup © Scanpix

Danskerne sad limet til skærmen, da håndboldlandsholdet slog Norge i VMfinalen i Herning.

Dermed er en seerrekord sat, og det svarer til næsten halvdelen af alle danskere.

Sejren på 31-22 over Norge og antal seere er foruden de 15.000 tilskuere, der i Boxen i Herning fulgte kampen, uden sidestykke exceptionel.

andet EM-finalen i fodbold i 1992, hvor godt 2,6 millioner så med på TV2.

personer, oplyste Danmarks Statistik i november.

Målemetoden før i tiden var dog en anden.

Man målte ikke seertal systematisk, da DR1 dengang var den eneste tv-kanal.

Ved udgangen af tredje kvartal i 2018 talte Danmarks befolkning 5.806.000

Også i Norge fulgte man med fra stuerne. Ifølge nyhedsbureauet NTB så 1,1 millioner seere i Norge med på kanalen TV3. Da der var flest, der så med, lå tallet på 1,3 millioner.

Finalen mellem Danmark og Norge blev vist på både DR1 og TV2. TV-duellen vandt DR, der havde 1,584 mio. seere, mens TV 2 havde 1,156 mio. seere.

Da Danmark tidligere i turneringen mødte Norge i det indledende gruppespil, blev kampen i gennemsnit fulgt af 1,864 mio. seere på DR. Dette er flere seere end ved EM-finalen og overgår ifølge DR kampen blandt

22

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

FDAHOVEDBESTYRELSEN

Landsformand Thomas Bak Tlf. 26 72 46 18 tb@fda.dk

Næstformand Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 per@fda.dk

2. næstformand Carl-Erik Madsen Tlf. 75 52 90 55 cem@fda.dk

Bestyrelsesmedlem Vera Dahl Olesen Tlf. 25 13 16 05 veradahlolesen@ mounet.dk

Bestyrelsesmedlem Erling Elbom Tlf. 30 62 05 56 bestyrelsesmedlem2@ palaug.dk

Bestyrelsesmedlem Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 formand@ yderholm.net

Bestyrelsesmedlem Peter Dam Tlf. 22 28 45 84 pedam@frederiksholm.net

UDVALG OG REPRÆSENTANTER FDAs Forretningsudvalg Thomas Bak, tb@fda.dk Per Theisen, per@fda.dk Carl-Erik Madsen, cem@fda.dk

Fagligt netværk for Kabel TV Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk Gert Kaae Hansen teknik@fda.dk

Cable Europe Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk Thomas Bak tb@fda.dk

Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmn@gmn.dk Tommy Schmidt kasserer@them-salten-antenneforening.dk

FDAs Teknisk udvalg Gert Kaae Hansen, formand teknik@fda.dk

Verdens TV udvalget Carsten Larsen vtv@fda.dk

BOLIGFORENINGER: Peter Dam, formand Lone Jakobsen Hans Erik Odgaard Thomas Brandt-Knudsen

STOFA: Arne Rohde, tovholder Vera Dahl Olesen

ERFAGRUPPER FOR ANLÆG MED EGET TV-UDBUD OG/ELLER EGET INTERNET: Jan List, formand Per Theisen, næstformand Per M. Sørensen René Sieben Svend Nielsen Per J. Nielsen, suppleant

YOUSEE/DANSK KABEL TV: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Gunnar Rasmussen Sjak Christiansen Freddy Chr. Olesen, suppleant

FDASEKRETARIAT

Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef Tlf. 59 96 17 07 Mobil 26 16 00 71 sbs@fda.dk

Mie Jørgensen Sekretær Tlf. 59 96 17 05 mie@fda.dk

Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 06 anne-mette@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 18 svend@fda.dk

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2019

23