Persona, proces og baggrund by Esbjerg Kommunes Biblioteker

Brugervirkeligheder og brugerbehov pĂĽ tvĂŚrs af

Esbjerg Kommunes Biblioteker Persona, Proces og Baggrund

INDHOLD 3 Forord 4

Hvordan man kan bruge denne rapport

Brugerfokusering og brugerinvolvering

10 Procesoversigt 15 Analyse 16 Personabeskrivelser 38

Implementering, accept og involvering

Sammenfatning

Litteraturliste

Udarbejdet af konsulent Kiera Sara Conboy

cand. mag. i TvĂŚrkulturelle Studier for Esbjerg Kommunes Biblioteker. April 2015

Grafisk bearbejdning: Pia Herman

Forord Esbjerg Kommunes Biblioteker har oplevet store forandringer siden Esbjerg Folkebibliotek blev stiftet i 1897 af initiativtageren og pioneren Christian Tobiesen. I 1903 åbnede den første læsesal på Danmarksgade Skole og folk strømmede hertil. Esbjerg Folkebibliotek var også hurtig til at sætte sig i front på bibliotekernes landkort med klassifikationssystemer, den første børnelæsestue, åbne hylder og stort fokus på de borgere som skulle bruge biblioteket. Der var stor aktivitet på Esbjerg Folkebibliotek, og man håbede på, at borgerne ville være fornøjede og godt underholdte både nu og i fremtiden1. Her mere end 100 år efter mødes Esbjerg Kommunes Biblioteker heldigvis stadig af stor tilfredshed og opbakning fra borgerne, men tiderne skifter, og bibliotekerne må forandre sig med samfundsudviklingen. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i borgerne og i hvordan de gerne vil bruge deres folkebibliotek. Formålet med denne brugerundersøgelse er netop at tage udgangspunkt i borgerne og give et nuanceret billede af de brugervirkeligheder og brugerbehov, der gør sig gældende på Esbjerg Kommunes Biblioteker. Denne rapport vil derfor redegøre for, hvad der gør brugerne forskellige med udgangspunkt i deres livsverdener, ønsker, forventninger, behov og opfattelser i forhold til biblioteksområdet. Der er både lagt vægt på brugernes behov og holdninger til den nuværende biblioteksservice, funktioner og tilbud samt biblioteksrummet for at kunne klarlægge, hvilken identitet de forskellige brugere har, så Esbjerg Kommunes Biblioteker kan intensivere indsatasen overfor kernebrugerne, men også de grupper de gerne vil forsøge at appellere til. Personabeskrivelserne skal fremadrettet anvendes af Esbjerg Kommunes Biblioteker i det løbende arbejde med at udvikle, tilpasse og målrette bibliotekets tilbud mest optimalt til borgerne. Der skal lyde en varm tak til alle medarbejdere på Esbjerg Kommunes Biblioteker og andre deltagere, der har vist et stort engagement, interesse og velvilje i brugerundersøgelsen.

Inge Mørch Jensen (2009)

Hvordan man kan bruge denne rapport Rapporten er opbygget således, at man kan pluklæse i rapporten og frit springe rundt til de afsnit, man finder mest relevant her og nu. Indholdet er sammensat på den måde, der er mest logisk, hvis man skal hele vejen omkring baggrunden, rammerne og de konkrete personabeskrivelser, men man er velkommen til at spring direkte til personabeskrivelserne og bruge dem til det næste projekt uden at have læst alt det andet.

Formålet med brugerundersøgelsen

Overordnede konklusioner

”Et væsentligt mål for Esbjerg Kommunes Biblioteker er at styrke den nære relation til borgerne, da biblioteket ikke måler deres succes på store arrangementer, men derimod på den enkelte borgers daglige kulturforbrug”. Dette er formuleret i Bibliotekspolitikken for Esbjerg Kommune 2014 – 2017.

Denne rapport dokumenterer den kendsgerning, at biblioteksbrugere er meget forskellige og har meget forskellige ønsker og behov. Analysen har identificeret 12 forskellige brugergrupper med forskellige karakteristika, livssituationer og interesser. Der er stor forskel på, hvad brugerne bruger biblioteket til.

Brugerundersøgelsen udspringer af ønsket om at opnå større brugerindsigt på Esbjerg Kommunes Biblioteker. Til dette formål tages der udgangspunkt i etnografiske undersøgelsesmetoder. Hensigten er at politikere, biblioteksmedarbejdere, ledergrupper og andre interesserede, der er tæt på brugergrupperne, kan få nogle brugbare og konkrete forståelser for de specifikke brugergruppers ønsker og behov. Herunder at fremadrettede tiltag og diskussioner kan bygge på fakta om virkelighedens brugergrupper og ikke på formodninger eller antagelser.

Det generelle billede er dog at biblioteket opfattes som et vigtigt sted for demokrati, læring, kultur og oplysning og at de fysiske rammer har stor betydning.

Undersøgelsen giver indsigt i: • Hvilke brugergrupper Esbjerg Kommunes Biblioteker skal forholde sig til, og hvad der er karakteristisk for disse grupper. • Hvordan de enkelte brugergrupper bruger, vurderer og interesserer sig for bibliotekets forskellige tilbud. • Hvilke interesser og ønsker de enkelte brugergrupper har i forhold til biblioteksområdet. • Hvor mobile de forskellige brugergrupper er i forhold til deres biblioteksbrug.

Det enkelte menneskes brug af biblioteket skifter i løbet af livet. Der er perioder uden biblioteksbrug og der er perioder, hvor biblioteket bruges som inspirationsrum, læringsrum, møderum og/eller performativt rum. En markant tendens er at børnefamilier og studerende bruger biblioteket meget, men på hver deres måde. Samtidig er der en tendens til, at der er en relativ høj grad af ”ikke-brug” midt i livet og at mange vender stærkt tilbage som pensionister og efterlønsmodtagere. Alle brugergrupperne – og især børnefamilierne – ser biblioteket som et væsentligt kulturtilbud i kommunen og i byrummet. Det er tydeligt, at biblioteket – og selvfølgelig især Hovedbiblioteket i Esbjerg – tilskrives en vigtig rolle som first mover i forhold til byudviklingsprocessen. Mange brugere udtrykker håb om, at biblioteket får en mere integreret funktion i byrummet og at biblioteket inddeles i forskellige zoner med forskellige funktioner f.eks. stillezoner til studier og arbejde og mødezoner til familie – og fællesskabsaktiviteter. En stor udfordring for biblioteket er at skabe kendskab hos brugerne til såvel de traditionelle som de digitale bibliotekstilbud. Bibliotekets kommunikation med brugerne – herunder også biblioteket hjemmeside – bør udvikles og forbedres kontinuerligt. I den forbindelse er rapportens nøglebegreb – de 12 brugergrupper eller PERSONAS – fuldstændig centrale. Disse PERSONAS bør i fremtiden være udgangspunkt for både udvikling og tilpasning af bibliotekets tilbud. Endeligt skal det nævnes, at de overordnede konklusioner er et sammendrag af det sidste afsnit i denne rapport.

Esbjerg Kommunes Biblioteker og bydelsstruktur Esbjerg Kommunes Biblioteker består af et Hovedbibliotek i Esbjerg Midtby og lokalbibliotekerne i Kvaglund, Sædding, Bramming, Tjæreborg og Ribe samt bogbusserne, der sørger for at bibliotekstilbuddet kommer ud til en stor del af landområderne. Nordby Bibliotek og Sønderho Bibliotek er også en del af Esbjerg Kommunes Biblioteker, men hører under Fanø Kommune. Hovedbiblioteket er placeret inde i hjertet af Esbjerg Midtby, hvor man finder nogle af byens mest populære samlingssteder, kulturtilbud og gågaden. Derudover fungerer Byparken også som et mødested for både børn og voksne. Kvaglund Bibliotek er placeret i et område, hvor man både finder villakvarterer og alment boligbyggeri i Hedelundgårdparken og på Stengårdsvej. Området har et multikulturelt præg og selve biblioteket er en del af Kvaglund Centret, der består af kirke, skole, sportshal og indkøbsmuligheder. Sædding Bibliotek har til huse i Sædding Centret, hvor der er apotek, posthus, kirke og forskellige forretninger. Sædding området har en meget bred og differentieret befolkningssammensætning. Der er både attraktive villakvarterer ned til stranden, familievenlige boligveje og midt i Sædding er der et større område med almene boliger. Bramming Bibliotek er placeret i en mindre bypark tæt på stationen og hovedgaden. Byen har en lille tæt bykerne med ældre etageboliger og villaer, mens den øvrige by er mere åben med parcelhuse. Her finder man også størstedelen af Brammings foreningsliv med sportshal, fodboldbaner, svømmehal m.m. Tjæreborg Bibliotek er placeret tæt på både skole, sportshal og indkøbsmuligheder. Det er et område, hvor der er et stort parcelhuskvarter med børnevenlige veje. Ribe Bibliotek har til huse i SeminarieHuset, hvor man også finder Ribe Byhistoriske Arkiv, Riberhus Privatskole, Ungdomsskolen og Kulturskolen. På den anden side af vejen er der en folkeskole. Det er også i dette område at man finder Ribe Svømmebad og byens idrætsanlæg. Ribe består af tre hovedbydelsområder. Ribe Centrum der hovedsageligt er bestående af historiske byhuse og gågaden. Nørremarken er karakteriseret ved parcelhuse og etagebebyggelse tæt på skoven samt Tangekvarteret der består af historiske byhuse, parcelhuse og parker. Nordby Bibliotek er beliggende på Nordby Skole på den nordlige del af Fanø, mens Sønderho Bibliotek er placeret centralt i Sønderho på den sydlige del af Fanø. Fanø er en langstrakt sand-ø i Vadehavet ud for Esbjerg og er kendt for sine mange historiske bygninger og flotte natur. Nordby er et lille handelssamfund, der hovedsageligt domineres af turisme. Her ligger rådhus, sundhedshus, sportshal, biograf og de fleste andre institutioner på øen. 5

Brugerfokusering og brugerinvolvering ”Vi kan kende brugernes verden, men dem der kender den bedst, er brugerne selv” 2

Brugerfokusering og brugerinvolvering handler om, at man anerkender, at brugerne har en væsentlig viden, som bibliotekerne kan bruge, at brugerne er ressourcestærke og at man er nysgerrig på brugernes liv og behov. Det handler om, at lytte til brugerne og sørge for, at deres bibliotek er, som de gerne vil have det. For hvis vi tager udgangspunkt i det, vi tror om verden, skaber vi ikke de bedste tiltag. For at skabe produkter og serviceydelser til brugerne er det nødvendigt at forstå deres holdninger, værdier, behov og kende deres hverdag. Det handler om, at forstå og kortlægge deres behov i interaktion med en service eller et produkt, for det er de behov, der danner grundlag for at skabe løsninger og værdifulde oplevelser. Det gælder, hvad enten der skal designes en ny hjemmeside, et nyt produkt til biblioteket eller en ny måde at servicere brugerne på. Dette er kernen i personabeskrivelser, da de netop giver udtryk for brugerens behov og samtidig definerer, hvilke krav de stiller til biblioteket.

Hvad er persona? Persona er konkrete, men fiktive beskrivelser, som kan gøre det lettere for alle deltagere i udviklingsprojekter at forstå brugernes behov. Personabeskrivelserne bygger på statistikker, demografisk viden og indsamlede data fra mange brugere. En persona er fiktiv i den forstand, at den ikke bygger på en beskrivelse af et eksisterende menneske, men faktuel da beskrivelsen er bygget på et solidt og troværdigt datagrundlag, der er forankret i kvantitative såvel som kvalitative datakilder. Personabeskrivelser er også universelle forstået på den måde, at en enkelt persona dækker over ikke bare en enkelt bruger, men en større brugergruppe med samme træk. En persona er dermed stykket sammen af viden om virkelige mennesker og repræsenterer derved forskellige brugergrupper på Esbjerg Kommunes Biblioteker inden for et sæt af demografiske, holdningsmæssige og adfærdsmæssige forhold såsom familierelationer, interesser og hverdagsbeskrivelser. Endelig er personabeskrivelser et værktøj, som oftest bruges internt som en fælles referenceramme, der kan skabe en dybere forståelse for og indsigt i brugerne og brugernes livsverden 2

Lene Nielsen (2011)

Hvorfor bruger man persona? ”Persona bruges for at målrette en ydelse til en brugergruppe frem for at lave tilbud til alle og dermed ingen” Det er lettere at forholde sig til en ”faktisk person” frem for statistik og segmentanalyser. Personabeskrivelserne kan bruges til at gøre brugerne mere nærværende og konkrete i udviklingsarbejdet, det kan både være større og mindre projekter for, hvis man kender brugergruppen, kan man lettere sætte sig ind i brugernes behov og ønsker. 3 Ordet persona stammer fra græsk og betyder maske. Når man arbejder med persona tager man brugerens ”maske” på. Forstået på den måde, at man gennem indlevelse i personaerne sætter sig ud over sig selv, for at kunne opnå større forståelse for de forskellige brugergruppers behov i den virkelige verden. Personabeskrivelserne gør det derved muligt at skabe forestillinger om, hvilke ønsker brugerne har, hvordan brugerne vil bruge det produkt eller den service, som skal udarbejdes, og i hvilken situation eller sammenhæng det skal bruges. Personabeskrivelserne kan derfor inddrages i en lang række af beslutningstiltag, betjening og vejledning af brugerne, planlægning af aktiviteter, indretning af biblioteket, indkøb af materialer samt interne beslutningsprocesser, som vil påvirke brugerne. Det overordnede formål med personabeskrivelserne og personametoden er at skabe empati, engagement og identifikation med bibliotekets brugergrupper, så det bliver muligt at forstå deres verden og skabe bedre løsninger til dem.

Personas æ hvad skal vi med det? - Statsbiblioteket

Personametoden – værktøjet til fortællinger

Kunsten at vedligeholde sine persona

”Personametoden skal hjælpe organisationen og dens medarbejder med at finde ind til en sammenhængende fortælling om dens brugere”.

”Persona er ikke bedre end de personer, der bruger dem. Og slet ikke gode, hvis de ikke bliver brugt. Brug persona, så det passer til din opgave!” 5

I personametoden er data udelukkende indsamlet inden for fokusområdet. I dette tilfælde biblioteksområdet. Det særlige ved en personabeskrivelse er, at man ser på hele mennesket, men bruger fokusområdet som en linse til at se på de relevante holdninger og den bestemte kontekst, der hermed er forbundet 4.

Det er vigtigt at gøre sig bevidst, at personabeskrivelserne og metoden er dynamiske og ikke statiske størrelser. De kan forandre sig over tid og kræver derfor vedligeholdelse og opdateringer løbende, så de kan blive ved med at reflektere brugernes forskelligartede og skiftende behov.

Der findes ikke en rigtig måde at arbejde med metoden på, men mange forskellige måder. Metoden kan anvendes både i en langvarig proces og i en kortere og mere pragmatisk målestok. Formålet med personametoden er, at alle projektdeltagere får den samme forståelse af, hvem brugerne er og, og hvilke brugskontekster de bruger et bestemt produkt eller en bestemt service i. Det handler om at skabe et fælles sprog og en fælles brugerforståelse i projektgrupperne og i organisationen. Metoden kan altså kommunikere brugerdata til projektdeltagerne, og kan derfor opfattes som en kommunikationsstrategi, men denne opfattelse af metoden kan desværre være en hindring for, at metoden bruges i de daglige projektbeslutninger. Derfor er det mere hensigtsmæssigt at opfatte metoden som en proces, der sikre brugerforståelse i alle faser af et projekt. En proces, der inddrager så mange som muligt og som sikrer, at alle har forstået, hvad det indebærer at bruge metoden. Det handler om at udbrede kendskabet til personabeskrivelserne, og hvordan man kan anvende dem konstruktivt i projekter.

Lene Nielsen (2011)

Det handler om at lave en struktureret proces omkring brugen af persona i organisationen. Dette kan gøres ved, at man skriver brugen af personabeskrivelserne ind i projektkontrakterne eller, at man i organisationen laver en målsætning om, at der skal være en implicit brug og forståelse af personabeskrivelserne i udviklingsarbejdet. Dermed skaber man direkte værdi for personametoden i organisationen. Personametoden er med til at kvalitetssikre projekter, da man ved brugen af persona kan skabe målrettede projekter i stedet for, at man fægter i blinde eller skaber løsninger for de mange og dermed ingen. På denne måde kan personametoden være med til at give en højere brugertilfredshed, da forståelse af brugerne skaber bedre løsningsdesigns eller brugeroplevelser, og dermed vil der sandsynligvis opstå mere brug af biblioteket både i forhold til udlån og antal af brugere. Men i sidste ende afhænger personametoden af, at man i organisationen aktivt videreudvikler og inddrager personabeskrivelserne i det daglige arbejde ved at udarbejde brugerrejser eller ved, at man løbende opdaterer det øjebliksbillede, som personabeskrivelserne i sidste ende er. Dette kan ske, når der kommer ny viden om brugerne. Derfor er personabeskrivelserne heller ikke en erstatning for, at biblioteket og dets medarbejdere fortsat går i dialog med virkelighedens brugere. Endvidere er det væsentligt, at der er medarbejdere, der udpeges som ansvarlige for metoden, og at dette ansvar overgives til nye medarbejdere, hvis der er udskiftning.

Gå-hjem-møde om brug af persona i det offentlige på ITU

Brugerrejser, beskrivelse og vejledning Formålet med personametoden er ikke kun de personlige beskrivelser, men i høj grad også forestillingerne om et produkt, en service eller noget helt tredje. Disse forestillinger kan benævnes som brugerrejser. En brugerrejse er en visuel, kronologisk fremstilling af den oplevelse, som en bruger har af at anvende og interagere med et produkt eller en service. Brugerrejser kan både beskrive nuværende brug eller en fremtidig potentiel brugeroplevelse af et koncept. Fordelen ved at have dette perspektiv på brugerens oplevelse, når man udvikler koncepter er, at man bevarer fokus på, hvordan en løsning opleves af brugeren i den kontekst, den indgår i. 6 Det handler om at lave brugerrejser, der tager brugeren med igennem et før – nu – efter forløb eller fortid – nutid – fremtid forløb. Fælles for alle brugerrejserne er, at de starter med en situation, som brugeren er i, og med et mål som brugeren ønsker at nå. Herfra udvikler fortællingen sig. I brugerrejser følger man brugeren som en hovedkarakter ind i små fortællinger med udgangspunkt i udviklingsarbejdet eller projektet. Brugerrejser er et visuelt værktøj, som understøtter og strukturerer udviklingsprocesser, og kan bruges til at udvikle, evaluere og kommunikere koncepter og visioner for et et nyt tiltag. Brugerrejser resulterer i en samlet visualisering af brugerbehovet og løsningsdesignet. Brugerrejser kan anvendes i forbindelse med konceptudvikling, test af ideer, kommunikationsplanlægning m.m. og fokuserer særligt på den forandring, som brugeren opnår med det nye tiltag. Endvidere kan brugerrejser og visualiseringerne være med til at udløse diskussioner og skabe ideer i et fælles sprog, der er let at dele og give forståelse for brugergruppernes motivationer for sine handlinger samt give kendskab til brugerne og deres situation. Brugerrejser handler altså om at udvikle og konkretisere idéer til koncepter.

Kilde: Antropologerne.com

Det gør man ved at visualisere seks brugerscenarier, som til sammen udgør konceptets samlede forandringsscenarie. Metoden handler om at svare fyldestgørende på følgende spørgsmål: • Brugerprofil: Man starter med at vælge den brugergruppe man ønsker at arbejde med. Hvem er den primære brugergruppe, og hvad kendetegner den? • Behov: Herefter bruges den udvalgte brugergruppe hele vejen igennem udviklingsarbejdet. Eksempelvis til fælles brainstorm om, hvad der skal til for, at bibliotekets ydelser opleves som relevant for netop denne brugergruppe. Hvad skal løses for den specifikke brugergruppe? Hvorfor er det vigtigt for brugergruppen at få det løst? Hvad er formålet med konceptet? • Løsning: Herefter tager man udgangspunkt i, hvordan det nye tiltag eller koncept løser brugergruppens behov. Hvad er konceptets kerneoplevelse? Hvordan vil brugergruppen reagere på det nye koncept? Hvorfor er konceptets kerneoplevelse relevant for brugergruppen? Hvordan passer konceptet ind i brugergruppens hverdag, fritidsmønstre, arbejdsliv osv.? • Fordele for brugergruppen: Til sidst tager man højde for eventuelle faldgrupper og fordele ved konceptet. Hvad er de særlige fordele for brugergruppen? Hvorfor er brugergruppen interesseret i netop jeres koncept? Har brugergruppen en grund til at vende tilbage til jeres koncept? For at svare tilfredsstillende på ovenstående spørgsmål skal man arbejde visuelt med brugerrejserne. Visualiseringer kan nemlig afsløre stemninger, udfordringer og holdninger i en højere grad end ord og begreber. Brug nedstående skabelon og de 6 visualiseringer: 1. Visualisér målgruppen som en karakteristisk bruger. 2. Visualisér brugerens behov. 3. Visualisér løsningen på behovet. 4. Visualisér brugerens anvendelse af løsningen. 5. Visualisér brugerfordelene ved løsningen. 6. Visualisér de betydelige forandringer og konsekvenser, som løsningen medfører for brugerens hverdag. 6 7

http://inovation.blogs.kv.dk/metode/brugerrejse Katalyst, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Man udvikler visualiseringerne ved at: • Starte med at vælge et antal idéer, som I ønsker at udfolde til brugerrejser. • Dernæst udvælges brugergruppe(r) for idéen. • Afgræns en passende tidsperiode for brugerrejsen. • Inddel brugerrejsen i faser (før - nu – efter forløb). • Beskriv visuelt brugerens aktiviteter i hver fase. • Aktiviteterne kan tegnes på post-its, som kan flyttes rundt. • Eventuelle spørgsmål eller nye idéer, som opstår i forbindelse med udarbejdelse af brugerrejsen, noteres løbende på post-its.

BRUGERGRUPPEN Hvem er den specifikke brugergruppe? 1

BEHOVET Hvad skal løses for brugergruppen? 2

Når man arbejder med brugerrejser kan man tage udgangspunkt i fire forskellige scenarier: • Problem scenarier: En beskrivelse af nuværende problemer. • Idegenerering scenarier: En undersøgelse af hvordan brugernes behov dækkes. • Interaktions scenarier: En beskrivelse af specifik interaktion eller handlingsgange. • Test scenarier: En undersøgelse af hvordan nye koncepter, designs, systemer, produkter, service eller aktivitetsideer opfylder brugernes behov. Personametoden og de tilhørende brugerrejser er derved med til at gøre personabeskrivelserne levende, forankre viden om brugerne på et tidligt tidspunkt i udviklingsprocessen samt belyse reelle behov i forhold til det givne produkt eller service ved at holde fokus på den valgte brugergruppe. Brugerrejser og processen, der hermed er forbundet er derfor med til at styrke projektdeltagernes engagement i brugerne. Personametoden fungerer også godt som et arbejdsredskab på workshops og i andre sammenhænge, hvor man skal forstå brugerne på nye måder. Man kan derfor med fordel også bruge persona på møder, konferencer eller workshops, hvor deltagerne har tid til at læse de forskellige personabeskrivelser

KONCEPTET Hvordan løser konceptet det for brugergruppen? 3

FORDELE Hvad er de særlige fordele for brugergruppen? 4

FORDELE Hvad er de særlige fordele for organisationen/virksomheden? 5

FORANDRINGEN Hvad har konceptet forandret for brugeren? 6

Procesoversigt ”Det videnskabelige fundament, som personametoden hviler på, er kvalitativt og baseret på et syn af det hele menneske som specifikt og afhængigt af den kontekst, det indgår i” 8

Processen, der er valgt i udarbejdelsen af personabeskrivelserne for Esbjerg Kommunes Biblioteker, er en fortløbende proces, hvor hvert forløb danner basis for næste trin. Processen indeholder fem forskellige faser: • Fokusering • Dataindsamling • Analyse af data • Personabeskrivelser • Implementering, accept og involvering

Fase 1 Fokusering Strategi Projekt

Fase 2 Udvikling Data Definer

Fase 3 Fremstilling Analyse Design

Fase 4

Fase 5

Udførelse Aflevering Persona Implementering Dokumentation Accept

2. Dataindsamling

Brugerundersøgelsen skal afdække dels demografiske data omkring, hvem brugerne er, men skal samtidig afdække brugernes adfærd og holdninger for at kunne finde ud af, hvad der gør brugerne forskellige samtidig med, at der indsamles data om behov og krav, som kan bruges til at understøtte situationer og brugerrejser. For at skaffe viden om brugerne på Esbjerg Kommunes Biblioteker, deres behov, adfærd og holdninger er der taget udgangspunkt i tre forskellige etnografiske undersøgelsesmetoder: kvalitative interviews, en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt deltagerobservationer, fordi de med hver deres sæt af styrker og svagheder, højner validiteten af det endelige svar samt en helhedsorienteret tilgang.

2.1. Det kvalitative interview 1. Fokusering Inden undersøgelsens start er det vigtigt at finde ud af, hvad der er de vigtigste spørgsmål og problematikker inden for det givne fokusområde. Derfor påbegyndte jeg undersøgelsen med at få afdækket den allerede eksisterende viden (empiri), som Esbjerg Kommunes Biblioteker har oparbejdet gennem lignede undersøgelser kombineret med kontakt til eksterne eksperter9, netværk og kollegaer. Jeg indledte undersøgelsen med en gennemlæsning af tidligere brugerundersøgelser10 og inviterede ledergruppen til et temamøde, hvor formålet var at få afklaret fokusområdet og kortlagt en fælles forståelse. På den måde bliver der skabt konsensus om, hvilke data der indsamles, hvem der skal interviewes eller, hvor der skal observeres.

Lene Nielsen (2011) Kontakt til Danmarks førende persona ekspert Lene Nielsen, Roskilde Bibliotek og Andreas Lloyd fra Borgerlyst. 10 ’Segmentering af biblioteksbrugere – en analyse af fem brugersegmenter af Esbjerg Kommunes Biblioteker’, ’Bibliometerrapport 2014’, ’En kvantitativ brugerundersøgelse af Kvaglund Bibliotek’ samt de overordnede konklusioner fra Esbjerg Kommunes Bibliotekers undersøgelse ’Biblioteksrummet som en medspilende formidler’. 9

Personametoden er som udgangspunkt kvalitativ, fordi den tager udgangspunkt i brugernes livsverden og deres forhold hertil. Formålet med de kvalitative interviews er at indsamle viden om behov, holdninger og adfærd samt beskrive og forstå de centrale temaer inden for det angivne fokusområde, som brugerne oplever11. Det kvalitative interview arbejder med ord og ikke med tal. Præcision i beskrivelserne fra interviewsamtalerne og stringensen i meningsfortolkningen af de kvalitative interviews svarer til eksakthed i kvantitative målinger. Det betyder, at når man interviewer består hovedopgaven i at forstå meningen med det, brugerne siger. Derfor bør man være nysgerrig og lydhør overfor det, der siges såvel som overfor det, der ikke siges gennem mimik og andre kropsgestus samt være kritisk overfor sine egne forudsætninger og hypoteser under interviewet.12 Jeg har afholdt 32 medarbejderinterviews på Esbjerg Kommunes Biblioteker i vinteren 2014 2015. Formålet med at inddrage medarbejderne i personaprocessen er, at medarbejderne ofte sidder inde med en værdifuld viden om de forskellige brugergrupper. På den måde får man klarhed over den viden, der allerede eksisterer. Denne viden er med til at danne et solidt grundlag for et videre fokuseret arbejde. Medarbejderinterviewene havde en varighed på 30 minutter. 11 12

Lene Nielsen (2011) Kvale, Steinar (1997)

I brugerundersøgelsen blev der også gennemført både semistruktureret dybdeinterviews med udvalgte brugere samt korte touch point interviews med tilfældigt udvalgte brugere på biblioteket også kaldet et etnoraid. Etnoraid er en kombinationen af interview og observation, som gør, at man både kan studere menneskers oplevelser, som de oplever dem og observere alle de påvirkninger, som vi mennesker ikke nødvendigvis lægger mærke til i hverdagen. De korte touch point interviews foregår rundt omkring på biblioteket, hvor man normalt ellers ville være i dialog med biblioteksbrugerne - eksempelvis skranken, infopunkter, betjeningspunkter m.m. Denne form af interviews, som har en varighed på 5 – 10 minutter, kan give hurtige resultater og er lette at gennemføre. Informanterne interviewes uden forudgående aftale, og de korte interviews er baseret på en kort semistruktureret interviewguide med plads til spontanitet alt efter informanternes svar. De semistrukturerede dybdeinterviews blev udført for kvalitativt at få føling med brugernes livsverden. Jeg udviklede en interviewguide, hvor jeg startede med at formulere de emner, som jeg gerne ville have indsigt i hos brugerne. Spørgsmålene er udvalgt på baggrund af erfaringer med andre brugerundersøgelser på biblioteksområdet samt et kendskab til folkebibliotekernes formål, opgave, kontekst og kerneområder.

• Biblioteket som digitalformidler: Det er bibliotekets opgave at sikre og give tilbud om digitaldannelse og hjælpe den enkelte borger med at navigere i det digitale samfund lige fra borgerservice til elektronisk informationssøgning gennem undervisning og formidling af den digitale verden. • Biblioteket som kulturformidler: Det er bibliotekets opgave at sikre møder med både finkulturen og breddekulturen ved kvalitetssikring og formidling af kulturtilbud og kulturelle oplevelser i det åbne biblioteksrum. • Biblioteket som det åbne rum: Det er bibliotekets opgave at være det uforpligtende mødested, hvor der stilles rum til rådighed for aktiviteter, fordybelse og lystlæsning.

Formål

Tema

På baggrund af et temamøde med ledergruppen fra Esbjerg Kommunes Biblioteker blev bibliotekets forskellige kerneområder diskuteret ud fra den enkeltes egen subjektive holdning og vurdering. Det resulterede i følgende sammenfatning: • Biblioteket som demokratigarant: Det er bibliotekets opgave at sikre fri og lige adgang til oplysning, information, viden og uddannelse ved at fremme demokrati, medborgerskab og mangfoldighed. Dertil er det bibliotekets opgave at skabe lokal sammenhængskraft og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og foreninger i Esbjerg Kommune. • Biblioteket som oplysningsvirksomhed og læringssted: Det er bibliotekets opgave at bidrage til viden, læring og forståelse ved at hjælpe borgerne med at udvælge, organisere, genfinde og formidle information, viden og indhold, hvor kvalitet er i højsædet, uanset om det er analogt eller digitalt. Dertil er det bibliotekets opgave at fremme interessen for litteratur og læsning ved at formidle fortællingens mangfoldighed og bibliotekets mange forskellige tilbud til alle aldre.

Kerne

Jeg opstillede spørgsmålene i interviewguiden i form af en række kernespørgsmål, som jeg i interviewet fulgte slavisk. Kernespørgsmål sikrer, at alle informanterne stilles de samme spørgsmål, og at man kan analysere på tværs af svarene samt få et nuanceret overblik over de forskellige brugervirkeligheder og brugerbehov. Kernespørgsmålene blev endvidere formuleret som åbne spørgsmål, som giver plads til at interviewsamtalen ikke bliver alt for stringent. 11

I vinteren 2014 - 2015 interviewede jeg i alt 36 personer alle med varierende vilkår, forudsætninger og demografiske karakteristika. Hvert interview forløb over 1 – 2 timer. Gennem interviewsamtalen spurgte jeg ind til fire forskellige emner: 1. Demografiske data; Uddannelse, erhverv, bopæl, familieforhold og kultur- og fritidsinteresser. 2. Situationsbestemt data: Hvad bruger de biblioteket til, hvor ofte bruger de biblioteket, og hvordan forholder de sig til biblioteksområdet herunder, hvilke materialer biblioteket skal stille til rådighed, deres forhold og brug af forskellige digitale medier, den fysiske biblioteksindretning og stemningen i rummet samt, hvilke andre aktiviteter og tilbud, der skal være på biblioteket. 3. Scenariebaseret data: Hvordan ser brugernes hverdag og arbejdsområde ud i forhold til deres behov og motivation for at bruge biblioteket. 4. Emotionelle data: Hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide, om de ønsker udvikling, forandring eller, om de er tilfredse med deres plads i livet samt deres forventninger, holdninger og værdier i forhold til biblioteksområdet og ønsker til bibliotekets fremtidige udvikling. I arbejdet med persona for Esbjerg Kommunes Biblioteker har ovenstående fire emner været de fokuspunkter, som ligger til grund for udviklingen af personabeskrivelserne. Kvalitative interviews giver altså brugerne mulighed for at tale om deres oplevelser og erfaringer og kan derfor skabe en mere dybdegående og nuanceret viden end kvantitative undersøgelser.

2.3. Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse

Ved brug af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse kan man få viden om en bred og repræsentativ skare af personer, der bruger biblioteket. Der tilstræbes en eksakt kortlægning af de forhold, der undersøges med det formål at opnå en oversigt over generelle forhold og de træk, der er repræsentative for et givent område. Hensigten med spørgeskemaundersøgelsen er at give et klart billede af, hvordan brugerne af Esbjerg Kommunes Biblioteker vurderer biblioteksområdet samt deres besøg og mening af biblioteket. Spørgsmålene omhandler grundoplysninger, kultur- og fritidsinteresser, hvad de bruger biblioteket til og hvor ofte, hvad de forbinder et bibliotek med samt deres generelle holdning til biblioteksområdet i forhold til arrangementer, læselyst, de digitale tilbud og borgerservice. Man kan derfor sige, at den kvantitative metode går i bredden, mens den kvalitative metode går i dybden. 12

2.4. Deltagerobservation

For at få et overordnet indtryk af biblioteksbrugernes deltagelsesformer på Esbjerg Kommunes biblioteker valgte jeg også at bruge både åbne og skjult deltagerobservation. Jeg brugte åben deltagerobservation for at kunne stille spørgsmål i situationen. I den åben deltagerobservation er alle i observationsgruppen derfor klar over, hvem jeg er, og hvad min tilstedeværelse går ud på. Jeg valgte denne form for deltagerobservation, da jeg indgik i læsekredsen, strikkeklubben, Ældresagens aktivitetsklub, IT-undervisning, gymnasieundervisning på Hovedbiblioteket, foredrag for voksne, bibliotekets børneteaterforestilling, lektiecaféen og aktivitetsklubben for børn. Et klart formål med åben deltagerobservation er, at jeg ikke blot skulle være en flue på væggen, men aktivt spørge ind til konkrete aktiviteter. Jeg brugte skjult deltagerobservation for at kunne indfange biblioteksbrugernes brug af computerområdet, avislæsesalen, børne- og voksenafdelingen og selvbetjeningsløsningerne ved udlånet på bibliotekerne. I den skjulte deltagerobservation indgik jeg i observationsgruppens aktiviteter, men skjulte mit egentlige virke. Ved at være ude i biblioteksrummet sammen med brugerne får man således indsigt i mange etnografiske detaljer, og netop derfor kan det være vigtigt at supplere en brugerundersøgelse med deltagerobservation, da man her kan få øje på ting, som brugerne ikke har gjort opmærksom på i interviewet, men som er vigtige for den endelige analyse. Hensigten med deltagerobservation er netop at få en nuanceret forståelse af den kontekst, som brugerne er en del af samt ønsket om at finde ud af, hvordan brugerne benytter biblioteket, da der ofte er forskel på, hvad folk siger og, hvad de rent faktisk gør.

2.5. Feltarbejde

Jeg har været ude i lokalområderne og opsøgt steder, hvor brugerne færdes. Jeg har været forbi lokale sportshaller, skoler, en ungdomsklub, en børnehave, bydelshuse, boligområder, indkøbscentre osv., hvor jeg har taget billeder og noteret detaljer, såsom skiltning, indretning og andre fysiske karakteristika. Formålet med at være i felten og tage del i brugernes lokale miljø er, at man får et nyt indblik i det der normalt opleves velkendt. At tage del i felten giver derved mulighed for at se og opleve stedet med brugernes øjne.

2.6. Cultural Probes

Gennem involvering af brugerne i forskellige øvelser og aktiviteter undersøges brugernes holdninger og visioner til forskellige temaer. Metoden er kendetegnet ved, at den er let at afvikle, den er ikke speciel ressourcekrævende eller tidskrævende og kan sættes i værk med ganske få remedier. Jeg valgte at lave et ønsketræ, som en simpel metode til at høre brugernes mening. Ønsketræet blev stillet op i forhallen på Hovedbiblioteket i december 2014, hvor brugerne kunne komme med deres helt eget juleønske til bibliotekets fremtid. Ordet var frit i forhold til ønsker, de blev skrevet ned på papir og hængt på ønsketræet. Det blev endvidere bibliotekarens job at gøre brugerne opmærksomme på ønsketræet, og svarene blev jævnligt affotograferet for at kunne bevare brugernes input.

Ønsketræet giver altså brugerne mulighed for selv og sammen med andre at ønske en ny aktivitet eller et nyt tiltag på biblioteket. Folk i alle aldersgrupper har skrevet kommentarer og ideer til, hvordan biblioteket kan blive et bedre eller sjovere sted at være. Kommentarerne skal ikke tages som udtryk for den generelle holdning på området, men er enkelte brugers holdninger.

Der er mange konstruktive forslag: • Det vil være en rigtig god ide, at få overdækket gården. Det ville give mere plads og gøre biblioteket mere attraktivt. • En eftermiddags/aftenåben ungdomsklub og festarrangementer for unge på biblioteket (13 - 16 år) • Overnatningsarrangementer for børn og unge. • Personalet skal være mere strikse overfor dem, som larmer og smide dem ud. • Lektiecafe fordi der er mange, der har brug for hjælp. • Flere bøger om fodbold og floor-ball (Hjalte 8 år). • Flere bøger om skøjtning og elve (Laura 9 år). • Klæde ud område. • En hoppebold (Liva 4 år). • Masser af strikke og hæklebøger – gerne udenlandske eksempelvis på engelsk. • En mindre glasoverdækket udestue med mulighed for at nyde en bog og måske kaffe. • Flere Wimpy Kid bøger, som er en serie af bøger skrevet af den amerikanske forfatter og tegner Jeff Kinney. • Nye bøger om dyr – jeg elsker naturoplevelser og dyr. • Et sanserum, der appellerer til alle sanserne, fantasien og fortælling. • Slik og kagebod. • Bibliotekshave med plads til legeplads og planter (Josefine 11 år). • Jeg ønsker, at den åbne udendørsplads i midten af biblioteket bliver overdækket, så den kan benyttes af lånere. • Ny scanner, der ikke forringer kvaliteten. • Flere af de nyeste bøger på hylderne. • Et studie med instrumenter. • Film aften for børn og unge. • Studiepladser. • Rum til børn - fx fodboldrum. • Nogle flere kunst- og fotoudstillinger. • Ingen serviceforringelser. • Julehygge for børn. • Flere arrangementer for hjemmemødrenes børn (1-3 år).

2.7. Samtalesalon Samtalesalon idéen udspringer af Samfundslaboratoriet Borgerlyst, som håber på, at Samtalesalonerne kan være med til at styrke den demokratiske samtale og den enkelte borgers handlekraft i hverdagen.

Formålet med Samtalesalonen er derfor erfaringsudveksling, hvor deltagerne har mulighed for at lære hinanden bedre at kende, få et indblik i andres synspunkter, fagligheder, handlemåder og erfaringer gennem den gode samtale.

I februar 2015 blev der afholdt en Samtalesalon på Hovedbiblioteket i Esbjerg. Formålet med denne Samtalesalon var at skabe en ramme, hvor bestyrelsen, ledergruppen og biblioteksbrugerne kunne mødes og tale åbent, ærligt og fordomsfrit om, hvad det er for et bibliotek, de drømmer om. Samtalesalonen tog udgangspunkt i tre samtalemenuer, hvor deltagerne kunne dele deres håb og bekymringer for folkebibliotekets rolle i samfundet.

Der var en god stemning og gode diskussioner rundt om bordene. Deltagerne var enige om, at der var en nuanceret og struktureret dialog om folkebibliotekets rolle både svagheder og styrker i dagens samfund. Nedenunder er der en sammenfatning af deltagernes håb og bekymringer for folkebiblioteket 13. 13

Sammenfatningen er baseret på feedbackskemaer, som deltagerne udfyldte til Samtalesalonen.

Biblioteksbrugernes håb:

Ledergruppens og brugerrepræsentanternes håb:

•

At selvom alle er forskellige, så kan ingen undvære det fysiske bibliotek. At biblioteket vil blive ved med at kunne rumme alle borgerne.

Biblioteksbrugernes bekymringer: • • • • •

Bekymring for de faldende besøgstal på biblioteket. Bekymring for, at biblioteket ikke er synligt nok i samfundet. Bekymring for, at biblioteket taber brugere, fordi de ikke formår at oplyse borgerne om bibliotekets mange muligheder og tilbud. Bekymring for, at biblioteket skal forsvinde. Bekymring for serviceforringelser.

• • • •

Der er større håb end bekymring for folkebibliotekets fremtid. Der er en erkendelse af de mange udfordringer, men tro på at det nok skal gå (evt. med frivillig hjælp). Der er værdi i at have ambassadører ude i samfundet. Der er et ønske om at bruge biblioteket som et værested og som en vidensstation. Forsamlingen af bogelskere, der ikke kan undvære biblioteket giver håb.

Ledergruppens og brugerrepræsentanternes bekymringer: • • •

Bekymring for, at nogle brugere mener, at bibliotekets udvikling kan gå for hurtigt. Bekymring for at biblioteket taber brugere på grund af afstand eller teknologiske udfordringer. Bekymring over brugernes manglende viden om bibliotekets indhold, og at nogle brugere mener, at biblioteket bør reklamere mere for bibliotekstilbuddene, hvilket betyder, at biblioteket har en stor opgave med at formidle bibliotekets tilbud bedre til borgerne.

Analyse

På baggrund af datamaterialet udarbejdes en samlet analyse, der udpeger, hvad der er karakteristisk for brugergrupperne, deres oplevelser af biblioteket samt brugen af nuværende biblioteksservice, tilbud og aktiviteter samt brugergruppernes interesser, mobilitet og motivationsfaktorer. Formålet med analysen er at få en brugbar mening frem, opsamle og kommunikere data. Hele processen handler om at kunne overskue det omfattende datamateriale og reducere de mange oplysninger så meget som muligt, så de bliver håndterbare i fremtidige udviklingsprocesser og projekter. Til dette formål har jeg anvendt analysemetoderne modsætningspar og mønstergenkendelse for at kunne afdække de væsentligste forskelle og ligheder mellem brugergrupperne på Esbjerg Kommunes Biblioteker. Analysemetoderne modsætningspar og mønstergenkendelse tager udgangspunkt i brugernes udsagn, egne iagttagelser fra interviews for herefter at strukturere udsagnene på tværs og finde mønstre i datamaterialet. Metoden er værdifuld, fordi den tager udgangspunkt i og fastholder det, der er blevet observeret i den virkelige verden. Brugernes forskellige præferencer sættes op i en række modsætningspar inden for forskellige parametre og karakteristika såsom alder, interesseområder, brug af biblioteket osv. Dette giver et billede af, hvor mange brugere, der befinder sig hvor samt, hvad der gør dem forskellige fra hinanden.

• Inspirationsrummet understøtter erkendelse, erfaring og innovation ved at være rummet for oplevelser gennem fortælling og andre kunstneriske og æstetiske udtryk inden for alle medier, kulturformer og genrer. Her kan biblioteksrummet også være en oplevelse i sig selv og en scene for live events og kulturelle arrangementer. • Læringsrummet understøtter erkendelse, erfaring og empowerment ved at være rummet, hvor både børn, unge og voksne kan styrke deres kompetencer og muligheder gennem fri og uhindret adgang til information og viden. Herunder lektiecafe, studiepladser, åbne kurser og eksperimenter. • Møderummet understøtter empowerment og engagement ved at være et åbent og offentligt rum, hvor borgerne som et tredje sted mellem arbejde og hjem kan møde andre, der er som dem selv og forskellige fra dem selv. • Det performative rum understøtter engagement og innovation ved at være rummet, hvor brugerne i samspil med andre kan skabe nye kreative udtryk i mødet med kunst og kultur gennem interaktive spil, skrive-, lyd- og videoværksteder og andre kreative udfoldelser.

Firerumsmodellen er derfor en konkret og tydelig måde at kortlægge, hvor de forskellige personaer befinder sig i bibliotekets rum nu, og hvor de vil hen.

Jeg har også valgt at inddrage firerumsmodellen i udarbejdelsen af personabeskrivelserne, da Esbjerg Kommunes Biblioteker allerede arbejder med biblioteksrummet som en medspillende formidler. Firerumsmodellen påviser de muligheder, biblioteket kan facilitere for brugerne således, at de kan opleve, opdage, deltage og skabe. Den præsenterer på denne måde en vision for fremtidens bibliotek, der består af fire overlappende rum: inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det performative rum14. 14 Dorte Skot-Hansen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard-Rasmussen (2009)

Personabeskrivelserne

Grundlaget for udarbejdelsen af personabeskrivelserne er først og fremmest de kvalitative dybdeinterviews, men suppleres med en stor kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Personabeskrivelserne er baseret på dialog med 2.198 biblioteksbrugere og 32 biblioteksmedarbejdere på Esbjerg Kommunes Biblioteker i 2014 – 2015. • 1.688 borgere i Esbjerg Kommune deltog i spørgeskemaundersøgelsen i vinteren 2014. • 64 borgere i Esbjerg Kommune deltog i bogbussens spørgeskemaundersøgelse i vinteren 2015. • 204 borgere i Kvaglund deltog i en spørgeskemaundersøgelse, 17 biblioteksbrugere deltog i et kvalitativt dybdeinterview, og 14 deltog i et touch point interview ude i biblioteksrummet i foråret 2014 15. • 36 biblioteksbrugere fra Esbjerg Kommunes Biblioteker deltog i et individuelt dybdeinterview. • 32 biblioteksmedarbejdere fra Esbjerg Kommunes Biblioteker deltog i et individuelt ekspertinterview. • 120 biblioteksbrugere deltog i et touch point interview ude i biblioteksrummet på Esbjerg Kommunes Biblioteker. • 20 biblioteksbrugere deltog i et touch point interview i bogbussen på ruten Sønderris, Gjesing, Jerne, Skads og Andrup. • 22 biblioteksbrugere deltog i et telefoninterview. • 14 biblioteksbrugere, afdelingsledere og brugerrepræsentanter fra bestyrelsen deltog i en Samtalesalon på Hovedbiblioteket i Esbjerg. På baggrund af dataindsamlingen og analysearbejdet er der identificeret i alt 12 forskellige personabeskrivelser til Esbjerg Kommunes Biblioteker, der alle har væsentlige forskelle i interesser, behov, holdninger, ønsker, motivationer, brugsmønstre samt brugsformål i forhold til biblioteket. 15

I foråret 2014 blev der udviklet personabeskrivelser specifikt til Kvaglund Bibliotek. Relevante data herfra indgår i udformningen af personabeskrivelserne i denne brugerundersøgelse.

Personabeskrivelserne udgør et samlet billede af Esbjerg Kommunes Bibliotekers mest repræsentative brugergrupper. Esbjerg Kommunes Biblioteker får derved klarlagt, hvem der er deres primære brugergrupper. Denne indsigt giver mulighed for, at man både kan arbejde videre med at fastholde de eksisterende brugergrupper eller tiltrække de brugergrupper, der ikke bruger biblioteket i særlig høj grad - såsom mænd i den erhvervsaktive alder, tilrejsende forretningsfolk, de unge arbejdere, teenager osv. Det er vigtigt at pointere at igennem de kvalitative interviews med brugerne, der alle havde forskellige aldre, forudsætninger og levevilkår, tegner der sig et billede af, at biblioteksbrug afhænger af, hvordan brugernes hverdag og livssammenhæng ser ud. Forstået på den måde at en del af brugerne er periodisk ikke-brugere, hvor brugernes livsfaser afgør, om brugerne kommer på biblioteket eller ej. Det kan eksempelvis være, at den enkelte bruger ikke kommer på biblioteket, fordi han eller hun er i en travl erhvervsaktiv periode, men vender tilbage, når han eller hun får børn eller går på pension. Man bruger altså biblioteket forskelligt alt efter livsstadie, behov og overskud i hverdagen. Personabeskrivelserne er beskrevet som runde karakterer, hvor både gode og dårlige egenskaber fremstilles, fordi man skal kunne forstå deres bevæggrunde for at handle og agere - for kun ved at forstå brugernes verden, kan man skabe bedre løsninger til dem. Personabeskrivelserne er yderligere inddelt som enten værende den individorienteret biblioteksbruger eller den fællesskabsorienterede biblioteksbruger. Disse defineres således: • Den individorienterede biblioteksbruger: Det er folk, der går op i egne interesser. De er gør-det-selv folk og bliver kaldt individorienterede brugertyper, da det er egne interesser der vægter i deres kulturbeslutninger. • Den fællesskabsorienterede biblioteksbruger: Det er folk, der er socialt motiverede og besøger biblioteket primært for at videregive viden og erfaring til andre og være i sociale fællesskaber. Da mange af Esbjerg Kommunes Bibliotekers brugergrupper anvender biblioteket fællesskabsorienteret er der blevet udarbejdet syv personafamilier, fordi familiemæssige og andre sociale forhold er en væsentlig faktor i forhold til deres brug af biblioteket.

Nedestående skema oplister de 12 personabeskrivelser.

Den travle børnefamilie

Maria og Lasse

Drive-in brugerne

Rasmus og Lærke

De aktive seniorer

Else og Jørgen

De studerende på en

Johanne og

videregående uddannelse

Sune

Dagsinstitutionerne

Mette

Den fagprofessionelle

Lone

Den kulturelle stor-

Karen

forbruger Førtidspensionisten

Helle

Gymnasieeleven

Sofia

De digitale brugere

Tarek og Joseffa

Tweens

Noah og Camilla

Bogbusfolket

Gerda og Finn

Personabeskrivelserne indeholder: • Særlige karakteristika: En beskrivelse af brugergruppernes særkende i forhold til biblioteksbrug og personlige egenskaber. • Profil: En beskrivelse af brugergruppernes demografiske informationer såsom alder, familiesammensætning, ægteskabelig status, bopæl, uddannelse, arbejdsområde og personlige interesser, da den sociale baggrund kan være med til at forklare brugergruppernes handlinger. • Livsstil: En beskrivelse af, hvor brugergrupperne befinder sig i livet og hvad de laver i deres dagligdag eller arbejdsgange, der vedrører deres brug af biblioteket. • Biblioteksbrug: En beskrivelse af brugergruppernes brug af biblioteket og forhold til biblioteket. Det er en beskrivelse af, hvad brugergrupperne bruger biblioteket til, hvor ofte og hvordan de forholder sig til biblioteksområdet. • Medieforbrug: En beskrivelse af brugergruppernes brug og forhold til medier såsom internettet, mobilen, bibliotekets digitale tilbud m.m. Det er en beskrivelse af, hvad de bruger medier til, og hvor meget de bruger medier i deres dagligdag. • Mobilitet: En beskrivelse af brugergruppernes mobilitet i forhold til at komme rundt i deres dagligdag, fordi høj mobilitet er en afgørende forudsætning for vores livsstil i det moderne samfund, så vi kan komme på arbejde, købe ind, hente og bringe børn, dyrke fritidsaktiviteter, rejse på ferie og ikke mindst tage på biblioteket. Kort sagt realisere alle de aktiviteter, som vore liv indeholder. En høj grad af mobilitet betyder, at brugerne kan komme hurtigt, sikkert og komfortabelt rundt i Esbjerg Kommune. En lavere grad af mobilitet betyder, at brugerne er begrænset i deres mobilitet og er på den ene eller anden måde udfordret i at komme rundt i lokalområdet eller i Esbjerg Kommune. • Ønsker: En beskrivelse af, hvad brugergrupperne efterspørger på biblioteksområdet og forbedringsforslag.

Den travle børnefamilie - Maria og Lasse

Særlige karakteristika

De selvhjulpne og ressourcestærke biblioteksbrugere. De er veluddannede og familieorienterede.

Profil

Maria er 32 år og Lasse er 36 år. De er forlovedet og glæder sig til brylluppet. De har børnene Liva 5 år og Oliver 2 år. Liva er særlig sensitiv og har derfor lettere ved at blive overstimuleret end andre. Liva er et barn, der søger oplevelser og stimulering, men alligevel har hun brug for mere ro i hverdagen end hendes jævnaldrende. Maria og Lasse mødte hinanden i Aarhus under deres studietid. Da de ventede deres andet barn, valgte de at købe hus i Sædding, så de kunne være tættere på børnenes bedsteforældre, der bor i Hjerting. Maria er sygeplejerske på den kirurgiske afdeling på Esbjerg Sygehus og Lasse er ingeniør. Maria har en 32 timers stilling med både dag- og nattevagt, hvilket betyder, at hun har en meget forskellig hverdagsstruktur med skiftende arbejdstider. Lasse arbejder fuldtid og har meget rejseaktivitet i forbindelse med sit arbejdsliv. Lasse går på jagt, spiller guitar og badminton. Maria laver kreative projekter sammen med børnene. De maler på sten, klippe-klistre osv. Maria og Lasse er meget aktive med børnene og elsker at tage dem med på stranden eller i skoven. De tager dem også med i den musikalske legestue på Kulturskolen i Esbjerg, bruger Byparkens arrangementer om sommeren, tager til familieforestillinger i Musikhuset og så har de sæsonkort til Legoland.

Livsstil

Maria og Lasse har en travl hverdag, hvor det handler om at få tingene til at fungere. Derfor tilbringer børnene også meget tid sammen med deres bedsteforældre, som altid har gang i et haveprojekt, pandekagebagning eller en kreativ aktivitet. Selvom Maria og Lasse har travlt forsøger de efter bedste evne at være både nærværende og omsorgsfulde forældre. Maria har fokus på sundhed, kost og bæredygtighed. Hun handler ind i helsebutikker og køber 100% økologisk. Maria og Lasse er miljøbevidste og forsøger at skabe forandringer i det små. Maria og Lasse er også meget eventyrlystne og vil gerne prøve at arbejde og bo i udlandet enten i New Zealand eller Schweiz. De elsker nye kulturer og har rejst meget. De foretrækker storbysferier og har været med børnene i London, Paris og Berlin. 18

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret biblioteksbrug. Maria og Lasse bruger biblioteket som et inspirationsrum, møderum og et performativt rum. De mener, at bibliotekets kerneopgave er at formidle bibliotekets mangfoldige tilbud til børn og voksne. Biblioteket er et møderum, hvor børn har adgang til fordybelse, lystlæsning, uformel læring og oplevelser. Maria og Lasse bruger biblioteket mest som et udflugtsmål i weekenden eller i ferierne, hvor der er mange børnearrangementer. I hverdagen bruger de biblioteket om eftermiddagen 1-2 timer. Maria bruger også biblioteket sammen med børnene på fridage. Et biblioteksbesøg kan både være spontant besøg efter, at børnene er hentet fra dagsinstitutionerne eller, hvis de har en fast legeaftale. De bruger også biblioteket i forbindelse med indkøb eller, når der er børnearrangementer i Sædding Centret. Maria handler ind og Lasse er sammen med børnene på biblioteket, hvor han læser lidt i tidskrifterne, mens børnene leger eller ser om der er nogle gode børnebøger i bogudsalget. Maria og Lasse forbinder biblioteket med kvalitetstid og gode oplevelser i forhold til leg og højtlæsning for hele familien. Maria har også brugt biblioteket meget som barn og vil gerne videregive de gode oplevelser til sine egne børn. Maria og Lasse bruger også biblioteket som et sted, hvor børnenes legefællesskaber styrkes, og de har mulighed for at mødes med andre forældre. De opfatter biblioteket som et neutralt og uforpligtende mødested, hvor de kan komme og gå uden at have dårlig samvittighed. Maria og Lasse bruger mest legerummet, hvor de ser film, spiser madpakker, låner lydbøger fra e-reolen, legeteks materialer (motoriske legeredskaber og familiespil) og stakkevis af billedbøger og pegebøger. Liva er en ihærdig begynderlæser og Oliver er meget nysgerrig. Maria og Lasse er selvstændige biblioteksbrugere, men de bruger personalet, hvis de er blevet henvist til legeteksmaterialer eller, hvis de søger efter inspiration til børnelitteratur. De forventer, at personalet er tilstedeværende, nærværende, synlige og troværdige. Maria og Lasse kan godt lide, at biblioteket er et gratis tilbud, fordi de så kan spare lidt penge på de bøger og legeredskaber, som børnene alligevel hurtigt vokser fra. Maria og Lasse låner sjældent bøger til dem selv på biblioteket, da de ikke har tid til fritidslæsning i hverdagen, hvis de endelig læser er det e-bøger på deres Kindle. De tror heller ikke, at de vil bruge biblioteket i samme grad, når børnene når skolealderen.

”Børns interesse for legetøj og bøger falder hurtigt, og så er det smart at man bare kan låne materialerne for en periode gratis og så aflevere det tilbage, så spare man både penge og plads” (Lasse 36 år)

Medieforbrug

Maria og Lasse er for det meste online og kun offline i forbindelse med aftensmad og børnenes sengetid. De kan godt lide den sociale interaktion, der er på internettet. De bruger alle bibliotekets digitale tilbud, men allermest benytter de Filmstriben og tjekker bibliotekets børneprogram. De skriver altid aktiviteterne ind i deres kalender i rigtig god tid. De er også flittige brugere af Netflix, Podcasts, streaming af musik og bruger internettet både til arbejdsrelaterede opgaver og privat. Maria bruger Instagram, sælger og køber børnetøj i internetbutikker og er med i en Facebook gruppe for mødre i Esbjerg, hvor de giver hinanden råd, vejledning og ideer til børneaktiviteter. De er 1200 medlemmer. Maria tjekker også altid børnehavens hjemmeside, hvor der uploades billeder fra børnenes dag.

Mobilitet

Maria og Lasse er vandrebrugere og har en høj grad af mobilitet. De bevæger sig mellem de forskellige biblioteker i Esbjerg Kommune og vil gerne køre efter de gode børneaktiviteter og arrangementer. Biblioteksrummet betyder mere end afstanden til biblioteket.

Ønsker

De efterspørger flere børneaktiviteter og arrangementer for hele familien. De har betalingsvillighed i forhold til gode børnearrangementer, hvis det betyder, at der kommer flere børneaktiviteter på biblioteket. Dette kunne være børneworkshops eller et event, hvor man forbinder højtlæsning med teater eller sang og rytmik. De ønsker sig også komfortable hyggekroge til forældre og børn, højtlæsning, filmrum, gennemgang af årets børnebøger og færdigpakket familieposer med forskellige temaer og skolestartsposer. De efterspørger også flere foredrag målrettet forældre. Dette kunne være et foredrag om sensitive børn, sproglæring, barnløshed, adoption m.m.

”Vores vaner har ændret sig efter at vi har fået børn og vi indordner os efter deres behov”. (Maria 32 år) 19

Drive-in brugerne - Rasmus og Lærke

Særlige karakteristika

De selvstændige biblioteksbrugere. De er gør-detselv typerne og løsningsorienterede. De kan godt lide fleksibilitet og ønsker ikke at forpligte sig til bestemte mødetidspunkter.

Profil

Rasmus er 43 år og Lærke er 38 år. De er gift og har børnene Storm 12 år og Caroline 9 år. De bor i en villa i et børnevenligt område i Bramming. Rasmus arbejder som selvstændig håndværker. Han har eget malerfirma med to ansatte. Lærke arbejder som lægesekretær i Esbjerg og hjælper Rasmus med regnskaberne og andet kontorarbejde, når der er tid. Hele familien er meget sportsinteresserede. Rasmus svømmer i den lokale svømmehal et par gange om ugen og har løbet flere Marathon løb. Lærke underviser frivilligt på det lokale gymnastikhold og børnene går til orienteringsløb. Rasmus og Lærke kan godt lide at tage til Grøn Koncert og Stand Up Comedy i Esbjerg. De tager også gerne børnene med i Svømmestadion Danmark eller i biografen.

Livsstil

Rasmus og Lærke har for det meste mange bolde i luften på én gang og trænger til ro og nærvær, når de har fri. I kraft af, at Rasmus arbejder selvstændigt smelter fritid og arbejdsliv ofte sammen. Derfor forsøger de hele tiden at skabe balance mellem familielivet og arbejdslivet.

Biblioteksbrug

Individorienteret biblioteksbrug. Rasmus og Lærkes biblioteksbrug er formålsrettet og, de bruger biblioteket primært som afhentnings- og afleveringscentral. De forbinder biblioteket med tilgængelighed i forhold til beliggenhed og litteratur og vægter fleksibilitet i biblioteksstrukturen for aflevering og afhentning af materialer samt åbningstider. Rasmus og Lærke mener, at bibliotekets kerneopgave er at sørge for tilgængelighed, fleksibilitet og brugervenlighed i forhold til selvbetjeningsløsningerne, og at biblioteket er et sted, hvor man kan orientere sig om nyt på litteratur- og medieområdet. Rasmus og Lærke bruger mest den ubemandede åbningstid i morgentimerne inden arbejdet og i aftentimerne efter arbejdet eller i weekenden. De tager på biblioteket hver anden uge, men er der kun 5 - 10 minutter. De kombinerer tit et biblioteksbesøg med indkøb, hente børn, fritidsaktiviteter osv. Rasmus og Lærke planlægger aldrig et biblioteksbesøg. Det er altid spontant og lige, når det passer ind i programmet. De planlægger kun et biblioteksbesøg, hvis de igennem bibliotekets sms-service modtager en besked om, at bestilt materiale er kommet hjem til afhentning. De kigger hurtigt forsiderne på udstillingshylderne og ellers, tager de hjem igen. Rasmus og Lærke har aldrig brugt biblioteket så lidt som nu, da alt kan klares på internettet. Det er også det primære sted, hvor de henter deres viden eller inspiration ved at læse blogs og netaviser. Hele familien er storforbrugere af litteratur- og musikmaterialer. De bestiller altid materialerne på bibliotekets hjemmeside, hvor Lærke ofte reserverer bøger til hele familien også til sin svigermor på 81 år, da hun ikke længere selv kan tage på biblioteket. De elsker at læse og bestiller altid mere end de kan nå at læse. Rasmus og Lærke læser krimier, men Rasmus kan også godt lide at læse biografier og historiske romaner. Han har også enkelte gange benyttet sig af IT-spøgetid på biblioteket, fordi der tilbydes hjælp til små virksomheder, der har spørgsmål til skatteindberetninger, selvangivelser etc.

”Man kan bruge internettet til ALT. Hvad jeg tidligere slog op i et leksikon finder jeg nu på internettet” (Lærke 38 år)

Medieforbrug

Rasmus og Lærke bruger internettet dagligt og er konstant online. De synes, at internettet giver en verden af uendeligt mange muligheder, men at det også kan blive lidt af en tidsrøver, men mest på den gode måde. Lærke læser blogs og bruger Facebook. Rasmus tjekker nyheder og sportsresultater. De bruger også internettet til informationssøgning, arbejdsrelaterede opgaver, regnskaber, netbank, borgerservice og rejsebestillinger. Rasmus og Lærke ser også film og serier på Netflix, madprogrammer, livsstilsprogrammer og sportudsendelser. De har en stor online musiksamling på iTunes, fordi Lærke laver playlister til sit gymnastikhold og Rasmus tager sin iPod med på løbeture. De elsker også at lytte til radio og lydbøger på vej til og fra arbejdet. Storm og Caroline har hver deres tablet. De har lov til at spille 1–2 timer dagligt. Rasmus og Lærke har indført spillestop en time før sengetid, og de er opmærksomme på, hvad børnene foretager sig, når de er online.

Mobilitet

Rasmus og Lærke har en høj grad af mobilitet, men deres behov dækker over nem og tilgængelig adgang til bibliotekets selvbetjeningsløsninger i en travl hverdag, hvor tiden er en mangelvare. Biblioteket skal derfor være nemt og tæt på, så de kan spare så meget tid som muligt. Det fysiske bibliotek betyder mindre end afstanden til biblioteket.

Ønsker

De efterspørger gode selvbetjeningsmuligheder, kreative digitale løsninger, funktions-fleksibilitet i rum og indretning, og at biblioteket rykker aktiviteter ud til brugerne digitalt. De forventer, at de digitale medier er på forskellige platforme og at tjenesterne kan tilpasses individuelle behov. De efterspørger også digitale løsninger, hvor de kan inspireres og fordybe sig i søgningen af den næste bog – eventuelt en app der bringer materialer til live og lægger op til social interaktion.

”Et godt bibliotek er et sted, hvor man kan få de nyeste bøger hurtigt, og der skal ikke være for lang ventetid!” (Rasmus 43 år) 21

De aktive seniorer - Else og Jørgen

Særlige karakteristika

De selvkørende og opsøgende biblioteksbrugere. De er læseentusiaster og taknemmelige for bibliotekets tilbud og service. De har høje forventninger til biblioteket og personalet uden at være alt for krævende, da de helst ikke vil være til besvær.

Profil

Else er 70 år og Jørgen er 73 år. De er gift og kan snart fejre guldbryllup. De har to udeboende børn, Kathrine 44 år og Line 40 år, der bor i København. De har en tæt kontakt til deres døtre og deres børnebørn, der er i alderen 3-15 år. De bor i et parcelhus i Tjæreborg, men vil gerne snart flytte i et seniorbofællesskab. Else er kontoruddannet og Jørgen har arbejdet som selvstændig skatterevisor. Else og Jørgen er ressourcestærke borgere og har sparet op til alderdommen. De har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og er særdeles aktive og udadvendte. Else er både socialt engageret i lokalområdet og i foreningslivet. Siden hun gik på pension har hun lavet frivilligt arbejde. Hun er besøgsven for ældre. Else og Jørgen er medlemmer af Ældresagen, der laver mange aktiviteter med de ældre. De er også interesseret i haveplanlægning, dyrkning af egne afgrøder og læser mange havebøger. Else kan godt lide at strikke, læser ugeblade, løser kryds & tværs, skriver dagbog, går til yoga, vandgymnastik og prioriterer en gåtur hver eneste dag. Hun er også med i en dameklub, hvor de spiller kort og spiser en lille frokost sammen. Hun tager tit til København og besøger familien. I den forbindelse tager hun ofte på galleri i Bredgade, cafébesøg, shoppeture og biografture.

Livsstil

Else og Jørgen har nok at se til i deres hverdag. De har mange aktiviteter på programmet og har overskud og lyst til livet. De gør en ære i at gøre tingene selv, vil gerne lære nyt, og så betragter de ikke sig selv som gamle til trods for deres småskavanker. Else synes, at det var en stor omvæltning at gå på pension. Det var en svær overgang fra at arbejde fuldtid til at have hele dagen for sig selv. Derfor gik hun hurtigt i gang med en masse aktiviteter, da 22

hun var bange for at gå i stå. Else og Jørgen har også et lille feriehus på Mallorca, hvor de tager hen lige så tit, de kan. De kan godt lide de autentiske rejsemål uden for meget turisme. Jørgen er oprindeligt fra Norge, og de elsker begge de norske fjelde og den storslåede natur.

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret biblioteksbrug. Else og Jørgen bruger biblioteket til meget mere end et bibliotek i traditionel forstand. De bruger det både som et inspirationsrum, læringsrum og møderum. De anser biblioteket for at være et kulturhus, mødested og borgerhus. Else og Jørgen mener, at bibliotekets kerneopgave er at være den lokale drivkraft, der fremmer fællesskab, kultur og læring, fordi biblioteket stadig har en væsentlig samfundsværdi. Else og Jørgen er hyppige biblioteksbrugere og benytter biblioteket både i den bemandede og ubemandede åbningstid. De bruger biblioteket ugentligt 1–2 timer. Det er både formiddagsbesøg, eftermiddagsbesøg, aftenbesøg og weekendbesøg. Else og Jørgen kan godt lide at gå rundt selv på biblioteket og blive inspireret, men de kan også godt lide den personlige betjening i forhold til vejledning. De vil gerne have fred og ro i biblioteksrummet og have tid til stilhed og fordybelse. Else bruger biblioteket mest til at fordybe sig i tidsskrifter og bøger, går til foredrag og er med i bibliotekets strikkeklub. Jørgen er stamkunde på biblioteket og avislæser. Han er den rolige type med humor og vellidt af de fleste. Han ved, hvad han vil have og er svær at påvirke i forhold til litteratur. Han kan vældig godt lide at læse historiske romaner, og han tjekker Weekendavisen for gode boganmeldelser. Han tager også på biblioteket for at mødes med andre avislæsere, så de kan snakke om verdenssituationen og dagens nyheder. Else og Jørgen låner en del faglitteratur, rejselitteratur, netlydbøger og e-bøger i forbindelse med rejsemål, da de gerne vil vide noget om landets historiske- og politiske forløb. De synes også, at det er praktisk med en tablet på rejser, men foretrækker stadig den gode gamle bog. Else og Jørgen bruger også både borgerservice og IT-undervisning på biblioteket. Ofte drejer det sig om hjælp til

”Biblioteket er noget af det fineste Danmark har. Ikke mindst fordi det er gratis. Her har alle adgang. Det højner samfundet”. (Jørgen 73 år)

tablet og smartphone eller spørgsmål til netbank, bestilling af sygesikringsbevis, lægeskifte, folkepension, affaldskalender eller hvordan man printer dokumenter ud fra den digitale postkasse. De bestiller også høreapparat og blodtryksmåler gennem borgerservice på biblioteket. Else og Jørgen er glade for at være sammen med deres børnebørn og tager dem altid med på biblioteket, når de kommer på ferie eller besøg. De bruger legerummet, køber børnebøger i bogudsalget og spiser madpakker sammen.

Medieforbrug

Else og Jørgen er ikke teknologi forskrækkede, men det kan stadig være lidt svært at følge med tiden. Else og Jørgen fik deres første smartphone og tablet af familien i julegave. De bruger deres tablet til mange gøremål. De læser netaviser, e-bøger og e-mails og bruger internettet til informationssøgning, Facebook, den digitale postkasse, netbank og rejsebestillinger. De bruger også bibliotekets hjemmeside til reservationer, køb af billetter til arrangementer og læser kultur- og boganmeldelser, inspirationslister m.m.

Ønsker

De efterspørger, at både møblering og it-faciliteter er tilrettelagt, så man kan finde og bruge bibliotekets tilbud enten for sig selv i ro og fred eller i dialog med bibliotekets personale. De ønsker sig et læsehjørne med mulighed for koncentration, stilhed og fordybelse samtidigt med, at de også ønsker et åbent og offentligt møderum, hvor de kan møde andre i en uforpligtende sammenhæng. Det kan være en café, hvor der også er plads til avislæsning. De efterspørger også flere foredrag, temadage og forfatterarrangementer. Indholdet må gerne have fokus på danmarkshistorie, krigsog besættelseshistorie, slægtsforskning, rejsebeskrivelser, lokalhistorie, oplæg om havearbejde, landskabsarkitektur eller naturoplevelser ved Vadehavet. Temadagene kunne tage udgangspunkt i forskellige lande og kulturer.

Mobilitet

Else og Jørgen har en lavere grad af mobilitet pga. alderdom. Jørgen har slidgigt i knæet og synet driller, så han må ikke køre bil. Else køre sjældent bil, og hun synes, at det er vigtigt, at biblioteket ligger tæt på både indkøbscenter, apotek, bank osv., så hun kan ordne indkøb eller hente medicin på apoteket i forbindelse med sit biblioteksbesøg. Tæt beliggenhed betyder alt for, at de kan bruge biblioteket i hverdagen, da det giver dem langt mere selvstændighed og fleksibilitet end hvis de udelukkende skulle være afhængige af bil, offentlige transportmidler og andre mobiltjenester såsom dør-til-dør-transport og udbringningstjenester. ”Jeg kan godt lide at lave frivilligt arbejde. Det er godt at holde sig beskæftiget og have et højt aktivitetsniveau” (Else 70 år) 23

De studerende på en videregående uddannelse – Johanne og Sune

Særlige karakteristika

De forventningsfulde og vidensorienterede biblioteksbrugere. De stiller krav til biblioteket og det skal være her og nu lån. De forventer let tilgængelig information, god faglig betjening og at tingene fungere. De vægter tilgængelighed, hurtig betjening og fleksible åbningstider højt.

Profil

Johanne er 23 år og Sune er 25 år. De er kærester og bor sammen i en lille fremlejet lejlighed i Esbjerg Midtby. De er begge under uddannelse. Johanne læser ’International virksomhedskommunikation spansk og engelsk’ på Syddansk Universitet i Kolding. Hun vil gerne med Erasmusprogrammet på et udvekslingsophold i Spanien og drømmer om at blive ansat i en internationalvirksomhed. Sune læser til ergoterapeut på UC Syddanmark i Esbjerg. Johanne går til fitness og løbetræner. Sune kan godt lide at mødes med vennerne til pokeraften, Super Bowl osv. Han spiller også tennis to gange om ugen for at holde sig i form. Derudover er de så heldige, at Sunes forældre har det hyggeligste sommerhus, hvor de tager hen for at koble af og hygge sig, når de trænger til at komme lidt væk.

Livsstil

Johanne og Sune har en presset hverdag, hvor der generelt er meget, der skal læses og laves til forelæsningstimerne, men de elsker livet som studerende og kan godt lide den frihed, de har til selv at strukturere og planlægge deres tid i forhold til studie og læsning. De er gode til at prioritere tiden rigtigt, så der også er mulighed for at lave hyggelige og lidt sjovere ting i løbet af ugen. De kan godt lide at mødes med deres venner til fredagsbar på Huset eller til spilaftner med rødvin. Men de tilhører også en generation, der er stærkt påvirket af politikernes krav om, at de skal være målrettede, hurtige og tage en uddannelse, som de forventer vil give dem jobs med en høj løn, så de kan skabe vækst for samfundet. De går efter at få høje karakterer og har studierelevant arbejde. Det er heller ikke altid let at få den daglige økonomi til at løbe rundt på SU. Derfor laver de både madplaner, har en budgetkonto og går meget op i at finde kulturtilbud med studierabat. 24

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret og individorienteret biblioteksbrug. Johanne og Sune bruger biblioteket som et inspirationsrum, læringsrum og møderum. De mener, at bibliotekets kerneopgave er at være et moderne og nyskabende formidlingshus, der kan tilbyde en masse forskellige medier, som de kan interagere med. Biblioteket skal til gengæld også være et sted, hvor studerende kan tilegne sig ny viden gennem oplysning og information og et sted, hvor man kan mødes i læsegrupper. Johanne og Sune bruger biblioteket alle ugens dage både i den bemandede og den ubemandede åbningstid. De bruger biblioteket primært som et studierum og en læsesal, fordi livet som studerende er en blanding af forelæsninger og selvstudier. Johanne har kun undervisning tre gange om ugen og resten af tiden, er hun i Esbjerg. Johanne og Sune føler også, at de har en bedre koncentration og selvdisciplin, når de er på biblioteket i forhold til at sidde derhjemme og læse pensum eller skrive opgave. De bruger mest bibliotekets stillezoner, men når de holder pause kan de godt lide at græsse og se på bibliotekets udstillinger. Johanne og Sune bruger biblioteket og personalet i forhold til opgaveskrivning, kildesøgning, vejledning, informationssøgning, sekundærlitteratur, læsning af pensum, bacheloropgaver og specialeskrivning. De skriver på deres egen computer og bruger bibliotekets internet og databaser i forbindelse med søgning af fagspecifikt materiale. De bruger også bibliotekets medieområde, hvor de printer opgaver og pensumlister og tager på biblioteket for at afhente eller aflevere materialer, som ofte er fjernlån fra Det Kongelige Bibliotek. For bøgerne er en nødvendighed som studerende, og Johanne og Sune forsøger altid at anskaffe sig dem til laveste pris, hvis de ikke kan låne dem på biblioteket. De køber studiebøger enten i bogladen på uddannelsesstedet, der sælger bøger med studierabat, gennem ældre studerende, der sælger ud af deres gamle bøger eller online via Amazone. De bruger ikke meget tid på fritidslæsning, da de synes, at det er spild af tid at læse fiktive historier. De foretrækker at læse bøger, hvor de kan lære noget nyt.

”Et godt bibliotek er et sted, hvor man hurtigt og let kan finde ny og opdateret litteratur”. (Sune 25 år)

Medieforbrug

Johanne og Sune er altid online selv, når de har forelæsningstimer. Johanne er en bevidst netshopper og følger dagligt med på de sociale medier (Facebook, Instagram, Snapchat og Twitter). Hun læser også netaviser, mode- og madblogs og så tjekker hun SU-livet.dk eller pensum.dk, hvor der er gode tips og tricks omkring at spare. Johanne og Sune bruger også Statens Mediedatabase, Podcasts, Netflix, streamer musik, film og serier. I forhold til deres studie bruger Johanne og Sune deres tablets til at downloade undervisningsmateriale, pensumlister og orienteres om aktiviteter, workshops, studieture og andet studierelevant på uddannelsesstedets hjemmeside. De bruger bibliotekets hjemmeside til reservationer og tjekker ventelisten på bestilt materiale. De bruger også bibliotekets andre digitale tilbud, såsom Filmstriben, Facebook og e-reolen.

Mobilitet

Johanne og Sune har en høj grad af mobilitet. De benytter enten cyklen eller de offentlige transportmidler til at komme rundt i Esbjerg. Johanne pendler også frem og tilbage med tog, når hun har undervisning i Kolding. De vælger Hovedbiblioteket, fordi det befinder sig i bykernen og er tæt på banegården samt busstation. Det gør det praktisk nemt i forhold til at skulle mødes med sin læsegruppe, da de fleste kommer fra forskellige steder i Esbjerg Kommune.

Ønsker

De efterspørger et område til studiepladser og arbejdsstationer, hvor der både er plads til at kunne arbejde koncentreret og fordybet med at skrive opgaver og læse pensum, men også et rum, hvor de kan mødes i læsegrupper og holde fremlæggelser. De efterspørger også et område til caféliv, hvor de kan mødes med deres venner og læse magasiner. De foreslår også en uddannelsesmesse, hvor der er fokus på sparring med virksomheder og udlandsophold eller workshops i at skrive jobansøgninger, legatansøgninger, vejledning i forhold til specialeskrivning, oplæg fra færdiguddannede om deres erfaringer efter studielivet m.m.

”Jeg læser magasiner på biblioteket. Det er en måde hvorpå jeg kan spare penge. Biblioteket er et gratis tilbud, hvorfor så ikke bruge det?” (Johanne 23 år) 25

Dagsinstitutionerne og dagplejegrupperne – Mette

Særlige karakteristika

Den oplevelsesorienterede biblioteksbruger. Hun er omsorgsfuld, opfindsom, nærværende og har en stor indlevelsesevne.

Profil

Mette er 43 år. Hun er gift med Kasper 45 år og sammen har de børnene Freja 14 år, Emil 11 år og Josephine 8 år. De bor i et villakvarter i Tjæreborg. Mette tog sin uddannelse i Esbjerg, men de valgte at flytte til Tjæreborg, da de fik børn. De ville gerne give dem en barndom i trygge familievenlige omgivelser, og de kan godt lide det lille lokale samfund, hvor der er en god skole, mange fritidsaktiviteter til børnene og en god forbindelse til Esbjerg. Mette og Kasper arbejder i Esbjerg. Mette er uddannet på pædagoguddannelsen UC Syddanmark og arbejder i en børnehave i Østerbyen. Hun er ved at tage en efteruddannelse i børns sprogudvikling på Esbjerg Kompetencecenter, hvor der løbende er kurser og temadage med sparring på kryds og tværs af faggrupper. Kasper er projektleder i en mellemstor virksomhed. Mette har gået til spejder siden, hun var barn og blev spejderleder for fem år siden. Hendes opgaver er at organisere, koordinere og planlægge bl.a. spejderture og sommerlejere. Mette og Kasper tager gerne børnene med i biografen, Svømmestadion Danmark og børnearrangementer i Esbjerg.

Livsstil

Mette og Kasper er en ressourcestærk familie. De værdsætter de tætte familiebånd og mødes ofte til familiesammenkomster. Mettes far har en æbleplantage, hvor hele familien samles på tværs af generationer til høstfest og laver æblemost. Mette elsker at lave mad og køber ind i specialforretninger, når hun har tid. Hun køber gerne økologiske og lokalproducerede fødevare, men det er ikke et must. Kvalitet vægter højest.

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret biblioteksbrug. Mette bruger biblioteket både som fagperson og privatperson. Hun bruger biblioteket som et inspirationsrum, læringsrum, møderum og som et performativt rum. Mette mener, at bibliotekets kerneopgave stadig er at opretholde sig selv som et klassisk bibliotek i den digitale verden, hvor der er fokus på børns udvikling og læring. Biblioteket er en kreativ inspirationskilde, hvor der er rummelighed og højt til loftet, men biblioteket er også et sted, hvor man værner om traditionerne, bevare kulturarven og videregiver viden. Mette tager på Hovedbiblioteket sammen med børnehaven som et udflugtsmål. Børnehaven bruger biblioteket hver anden uge fra kl. 10.00 – 12.00. De bruger primært biblioteket som et oplevelsesrum, læringsrum og møderum, hvor både børnene og pædagogerne kan få et lille pusterum i hverdagen. Børnehaven bruger biblioteket til legemuligheder og børnerelaterede oplevelser. De bruger legerummet til motorisk udfoldelse, sanglege, teaterforestillinger, højtlæsning, spiser madpakker, låner legeteksmaterialer, spil der fremmer sprogstimulering, billedbøger og aktiveringsbøger, fordi børn er meget visuelle og bedre kan forstå en sammenhæng, hvis de ser billeder. Mette har stor fokus på højtlæsning og dialogisklæsning. Mettes arbejde består bl.a. i at give børnene en bedre sprogforståelse og ordforråd inden skolealderen. Hun vil gerne give børnene kendskab til børnelitteraturen, da det har en uvurderlig læringsværdi at læse. Hver femte uge beskæftiger børnehaven sig med et nyt tema. I den forbindelse kontakter de biblioteket, som samler en bogkasse med udvalgt materiale i forhold til det specifikke tema. Temaerne kan handle om sprog, krop, bevægelse, former, farver eller årstiderne. Børnehaven bruger også biblioteket som et læringsrum, hvor børnene kan lære noget nyt. De skal lære, hvordan man opfører sig i det offentlige rum og på et bibliotek. Formålet er, at give børnene en bedre forståelse af deres omverden og hvad der er i deres nærmiljø.

”Det handler om at gøre biblioteket tilgængeligt og vise børnene mulighederne. De skal lære at bruge biblioteksrummet” (Mette 43 år)

Mette bruger også biblioteket sammen med sine egne børn, som et inspirationsrum og oplevelsesrum. De tager tit på Hovedbiblioteket som en weekendudflugt, hvor de primært bruger børneafdelingen, men Mette låner også lidt faglitteratur, som hun efterfølgende afleverer på Tjæreborg Bibliotek. Hun låner gerne en bog til weekenden på Tjæreborg Bibliotek, men hvis hun søger konkret viden bruger hun Hovedbiblioteket. Mette kan godt lide det store Hovedbibliotek, da hun bliver inspireret af det store udvalg i biblioteksrummet. Det bliver altid til flere poser med bøger. Mette tager også til fagrelevante foredrag på både Tjæreborg Bibliotek og Hovedbiblioteket.

Ønsker

De efterspørger forskellige rum med muligheder for at opleve, opdage, deltage og skabe. De forskellige rum skal skabe stemning, atmosfære og stimulere børnenes fantasi og leg. De efterspørger et klatrestativ med flere funktioner, der giver mulighed for aktivering og rollespil. De ønsker sig også læsehjørner, et udklædningsområde og et separat filmrum med gamle biografstole. De efterspørger også flere kulturelle og vidensrelateret oplevelser, såsom dukketeater, tryllekunstner, børnebiograf, teaterforestillinger m.m. Herunder en bibliotekar, der ugentligt kunne tilbyde en mindre aktivitet i form af højtlæsning, dukketeater eller filmfremvisning, fordi det fortalte eventyr åbner op for børnenes fantasi og giver læselyst.

Medieforbrug

Mette bruger de digitale medier som et pædagogisk redskab i forbindelse med sit arbejde. I børnehaven bruger de tablets til både spil, kreativ udfoldelse og digital læring, hvor de poster tegninger på Facebook, bruger Skype til at vise deres venner i Børnehaven Havbakken i Hjerting, hvordan de har lavet en skovlegeplads eller når børnene bliver optaget af et spørgsmål, så undersøges det straks på en tablet, hvor børnene sammen med pædagogerne læser, ser film og billeder. Selvopfundne lege med digitalkameraer, tablets og andre digitale redskaber indgår derfor i den pædagogiske hverdag på lige fod med modellervoks og sanglege.

Mobilitet

Dagsinstitutionerne og dagplejegrupperne har en lavere grad af mobilitet. De er afhængige af at biblioteket er i gåafstand fra institutionsstedet, da det både er økonomisk dyrt og besværligt at bruge de offentlige transportmidler, når man rejser med mange børn og barnevogne.

”De digitale tilbud står ikke i modsætning til bøgerne. Det handler om, at man som voksen skal skabe behovet for børnene, fordi de ikke selv ved at de har behovet. De skal lære at være i et fællesskab og ikke kun sidde foran en skærm”. (Mette 43 år) 27

Den fagprofessionelle – Lone

Særlige karakteristika

Den sociale og udadvendte biblioteksbruger. Hun er en ildsjæl, passioneret, igangsætter, innovativ, har moralsk omtanke og en stor retfærdighedsfølelse.

ver også digte, hvis hun er i en eller form for krise. Det er en måde, hvorpå hun kan få afløb for sine indre tanker og følelser. Lone har en lille håndfuld rigtig gode veninder, som hun ser tit. De har arrangeret en madklub, hvor de godt kan lide et veldækket bord og afprøve utraditionelle middagsretter.

Profil

Lone 45 år, skilt og bor sammen med sin datter Alma på 14 år i en lejlighed i Esbjerg Midtby. Lone flyttede fra stort til småt i forbindelse med skilsmissen og blev nødt til at forære det meste af sin store bogsamling væk. Lone syntes, at det var trist at skille sig af med alle bøgerne, men nu elsker hun at tage på biblioteket, hvor hun kan låne alt. Hun køber kun bøger, hvis hun virkelig ikke kan leve foruden og tester altid om det er en bog, hun gerne vil købe ved, at hun først låner den på biblioteket. Hun bytter også gerne bøger med venner og familie. Lone er uddannet social- og sundhedsrådgiver. Hun arbejder som voksenstøtte til borgere med sociale problemer, hvor hun gennem ledsageropgaver hjælper dem med at kunne begå sig i samfundet og undgå at de ender på en institution. Hun har tidligere arbejdet for Dansk Flygtninge Hjælp og på en døgninstitution for voksne autister. Lone elsker at danse tango og går til dans i weekenden. Hun er medlem af både tangoforeningen og danseskolen. Lone og Alma tager gerne på vandreture og kajakture i Sverige og Finland, hvor de overnatter i det fri. Lone har også købt et kolonihavehus, som er et fælles familieprojekt, hvor alle er velkommen.

Livsstil

Lone var igennem en svær skilsmisse. Hun havde brug for et sted, hvor hun kunne fordybe sig i noget, der ikke havde med skilsmissen at gøre. Biblioteket blev hendes fristed, for her skulle hun ikke forholde sig til andre end sig selv, og når hun læser glemmer hun det, der gør ondt. Biblioteket giver anonymitet og det at læse kan være et godt tilflugtssted fra ens personlige problemer. Hun skri 28

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret biblioteksbrug. Lone bruger biblioteket både som fagperson og privatperson. Hun bruger biblioteket som et inspirationsrum, læringsrum og møderum. Lone mener, at bibliotekets kerneopgave er være et attraktivt værested og mødested for byens borgere, hvor der tilbydes rådgivning og vejledning. Biblioteket skal tænkes ind som en aktiv del af byudviklingen og være et neutralt og uforpligtende mødested, hvor der er plads til forskellig adfærd og anonymitet i en god atmosfære. Lone bruger biblioteket i forbindelse med sit arbejde ugentligt 1-2 timer, hvor hun mødes med de borgere, som hun skal ledsage og hjælpe med at navigere i samfundet. Lone hjælper dem med daglige gøremål og under udflugter, byture, indkøbsture, lægebesøg, fysioterapi, fritidsaktiviteter, caféture m.m. Lone mødes med borgerne på biblioteket, hvis de har et møde med studievejlederen, borgerrådgiveren, de frivillige advokater eller, hvis de skal støttes i at bruge borgerservice, netbank m.m. Lone bruger også biblioteket som opholdsrum og pausested i byen mellem hjemmebesøg, hvor hun læser lidt i dagens avis og drikker en kop kaffe i bibliotekscaféen. Hun har også tit møder med arbejdskollegaer på biblioteket, og ellers bruger hun biblioteket som et arbejdskontor. Hun har svært ved at koncentrere sig på arbejdspladsen, hvor der er fælleskontor, men bibliotekets stillezoner giver den nødvendige ro. Lone elsker at læse krimier og andre spændingsromaner. Hun låner både skønlitteratur og faglitteratur på biblioteket, men hun køber også gerne månedens bog gennem Gyldendals Bogklub. Hun låner ofte fagbøger om kajakture og naturoplevelser i Skandinavien og tager gerne til foredrag på bibliotekerne i hele Esbjerg Kommune. Hun synes,

”Det er mit håb, at min glæde for biblioteket kan smitte af til andre borgere” (Lone 45 år)

at det er sådan et fint tilbud og giver ofte familie eller veninder et gavekort til bibliotekets fordrag.

Mediebrug

Lone bruger internettet dagligt både til arbejdsrelaterede opgaver og privat til netbank, borgerservice, den digitale postkasse, dokumentsøgning, LinkedIn, hvor hun vedligeholder sit professionelle netværk. Hun kan godt lide at være opdateret og følger med i de forskellige samfundsdebatter på internettet og i fjernsynet. Lone bruger primært sin tablet, som hun altid har med i tasken. Hun bruger sin tablet til mange forskellige ting og elsker at finde nye gode apps. For det meste har hun mange gode intentioner om at lære nye medier at kende, men fuldfører sjældent det medieprojekt hun har sat sig for.

Mobilitet

Lone har en høj grad af mobilitet. Hun har let ved at komme rundt i Esbjerg Kommune, da hun har egen bil, og hun kører gerne efter de ting, hun gerne vil. Hun vælger Hovedbiblioteket, fordi det befinder sig i bymidten. Det gør det praktisk nemt i forhold til at skulle mødes med borgere og arbejdskollegaer.

Ønsker

Lone efterspørger digterværksted, skrivekursus, hvor man lære at mestre de forskellige skriveteknikker og et billedredigeringskursus, da hun elsker at tage billeder og lave fotoalbums fra rejser. Lone kunne også være potentiel bruger af sms-noveller og krimier på mobilen. Hun efterspørger også flere oplevelsesrelaterede aktiviteter, hvor man forbinder og skaber et kulturelt netværk i Esbjerg. Dette kunne være forskellige events, hvor man får en oplevelse samtidig med, at man lærer nyt, såsom en madfestival med smagsprøvninger. Eksempelvis en mexicansk aften med mexicansk musik, dans og andet der forbindes med landet.

”Biblioteket skal kunne rumme mangfoldigheden i samfundet og skabe lige adgang og tilbud til alle. Der skal være noget for enhvers smag”. (Lone 45 år)

Den kulturelle storforbruger – Karen

Særlige karakteristika

Den selektive og kvalitetsbevidste biblioteksbruger. Hun er kulturorienteret, opdateret, nyhedssøgende, velbelæst, dybsindig og aktiv.

Profil

Karen er 47 år. Hun er gift med Klaus 55 år og sammen har de Magnus på 10 år og tre sammenbragte børn Laura 23 år, Tobias 18 år og Villads 15 år. Laura er udeboende, mens Tobias og Villads er hos Karen og Klaus hver anden uge. De bor i en stor villa i Tangekvarteret i Ribe. Karen er folkeskolelære og underviser i dansk, religion og billedkunst. Hun tog sin uddannelse på Ribe Læreseminarium. Klaus er grafisk designer og arbejder hos et digitalt designbureau i Vejle. Karen og Klaus vil gerne have det godt, og de skal have det sjovt. De har en stor vennekreds i Ribe, som de jævnligt ser til middage, jazzkoncerter eller vinsmagninger. Karen og Klaus elsker også naturoplevelser, og hvis det er godt vejr kører de gerne til De Hvide Mænd i Esbjerg og spiser is eller tager en tur til Marbæk Plantage med madpakker. De foretrækker bilferier til Frankrig eller Italien og hvert år, tager de på skiferie i Østrig. Karens store passion er kunst og håndarbejde. Hun tager altid til de mest aktuelle kunstudstillinger, teaterforestillinger og koncerter i hele Esbjerg Kommune. Hun er en rigtig læsehest, og derfor meldte hun sig til bibliotekets læsekreds, hvor de læser alt fra krimier til fransk litteratur. Karen og Klaus er også medlemmer af Ribe Biografklub.

Livsstil

Karen har fokus på selvudvikling, coaching, yoga og meditation, men det der betyder allermest er arbejdet, familien, de kreative interesser og bøgernes verden. Da Karen var barn, opsøgte hun selv bøgernes verden, hvor hun lod sig opsluge af de mange hyldemeter af visdom og fantasi. Bøgerne blev en vigtig del af hendes dannelse og som ung var hun au-pair i Frankrig. Det er en tid, hun aldrig glemmer, og hun synes det er en fantastik måde at lære sprog og en anden kultur at kende. Karen er også frivillig engageret i lokalområdet og betegner sig som bibliotekets ambassadør. Hun er stærk fortaler for borgerinddragelse og mener, at en bibliotekar altid skal tage udgangspunkt i borgerne.

Biblioteksbrug

Individorienteret biblioteksbrug. Karen bruger biblioteket både som fagperson og privatperson. Hun bruger biblioteket som et inspirationsrum, læringsrum og et performativt rum. Karen mener, at bibliotekets kerneopgave er at være et kulturhus med kulturelle aktiviteter og læringstilbud til både børn og voksne. Bibliotekets formål er at oplyse og gøre borgerne mere bevidste om, hvad der omgiver dem af kulturmuligheder. Karen benytter primært biblioteket som privatperson. Hun bruger mest den bemandede åbningstid ugentligt 1-2 timer. For selvom hun er en meget selvstændig og selvhjulpen biblioteksbruger, kan hun også godt lide den personlige betjening på biblioteket. Karen efterspørger altid de nyeste bøger, og hun låner næsten altid kun kviklån og 14 dages lån. Karen er altid på udkig efter ny litteratur og åben over for at prøve nye ting. Hun trimmer hylderne efter inspiration, elsker duften af papir og muligheden for at falde over opstillinger med bøger, som hun ikke anede hun ville have, men nu absolut MÅ læse. Karen elsker også at tage til de mange forskellige aktiviteter og foredrag på Esbjerg Kommunes Biblioteker.

”Jeg kan godt lide at læse bøger med dybde, hvor man kan finde ud af noget om sig selv eller sine omgivelser” (Karen 47 år)

Karen forventer at bibliotekets materialer skal være let tilgængelige og give inspiration. Det er vigtigt for hende, at der er et hyggeligt læsehjørne, hvor hun kan fordybe sig i litteratur eller skimte bøger igennem inden hun låner dem med hjem. Hun læser også dagens aviser og tidsskrifter på biblioteket, hvor hun tit finder sin inspiration i de forskellige avisers kultursektioner i Politiken, Information eller Jyllandsposten. Karen tager også Magnus med på biblioteket for at låne letlæselige bøger, der kan fremme hans læselyst og give læsetræning. Karen går meget op i lixtal og er meget ambitiøs på børnenes vegne. Det betyder meget for hende, at børnene får gode læseoplevelser. Hun låner også tyske og engelske begynderbøger til Magnus, så han kan blive bedre til fremmedsprog. Karen tager også på biblioteket for at finde læsematerialer til skoleklasserne og kan godt lide den faglige sparring med personalet på biblioteket. Karen læser mange fagblade og låner gerne faglitteratur om pædagogik, psykologi og sprog.

Mobilitet

Karen har en høj grad af mobilitet, men i forhold til hendes behov om tilgængelighed og fleksibilitet betyder det meget, at bibliotekets beliggenhed er tæt på arbejde og hjem. Hun er også vandrebruger, fordi hun gerne kører efter de gode kvalitetsarrangementer i Esbjerg Kommune.

Ønsker

Karen efterspørger flere inspirationskurser i eksempelvis patchwork, håndarbejde, pileflet eller blomsterbinding med en introduktion til forskellige blomsterbøger og havebøger. Hun efterspørger også jazzkoncerter med brunch, professionel vinsmagning med oplæg, forfatterforedrag og rejseforedrag f.eks. Leif Davidsen, Møllehave, Kløvedal.

Medieforbrug

Karen er en kyndig It-bruger. Hun bruger internettet dagligt, men det er altid med et specifikt formål. Hun bruger internettet som et opslagsværk, hvor hun søger informationer om forfattere, skuespillere, kunstnere osv. Hun bruger også internettet til netbank, den digitale postkasse, rejsebestillinger, tjekker mails på Skoleportalen (ugeplaner, forældrebeskeder m.m.) og i forbindelse med arbejdsrelaterede opgaver. Karen bruger bibliotekets hjemmeside til reserveringer og køb af billetter til arrangementer. Karen vil hellere læse en god bog end at se dårlig TV. Hun kan godt lide tv-programmer, hvor hun kan fordybe sig, såsom Smagsdommerne, Deadline og Temaaften.

”Det er bibliotekets rolle at finde inspirationsmaterialer, som kan motivere børn og voksne til at læse” (Karen 47 år)

Førtidspensionisten – Helle ”Biblioteket er en gave fra en anden verden. Det er koster ikke noget, men man får alligevel så meget”.

Særlige karakteristika

(Helle 49 år)

Den engagerede og socialmotiverede biblioteksbruger. Hun er positiv, følsom, kreativ og har gåpåmod.

Profil

Helle er 49 år. Hun er gift med Søren 52 år og sammen har de to udeboende børn, Mathias 25 år og Jacob 22 år, der er under uddannelse. De bor i et rækkehus på Nørremarken i Ribe. Helle har arbejdet mange år i hjemmeplejen. Hun havde mange tunge løft, hvilket resulterede i, at hun fik alvorlige problemer med ryggen. Derfor er hun nu førtidspensionist. Helle går til netværksmøder, hvor der er mulighed for at mødes med ligesindede og samtidig få faglig sparring på de spørgsmål, der presser sig på, når man er førtidspensionist. Søren er sæsonarbejder og i perioder, er han derfor på understøttelse. Helle kan godt lide at male, tegne og strikke, fordi det har en afslappende effekt på hende. Hun strikker til nødhjælp for Røde Kors, som sender strømper, handsker, tæpper osv. til udsatte og hjemløse i hele verdenen. Helle kan godt lide tanken om, at hun hjælper andre samtidig med, at hun støtter op om et godt formål. Helle har også en stor passion for boligindretning og læser gerne boligmagasiner, hvor hun følger med indenfor de nye tendenser, finder inspiration og drømmer sig væk i lækre designs.

Livsstil

Biblioteket blev Helles nye verden efter, at hun måtte opgive sit arbejdsliv. Hun begyndte først at bruge biblioteket efter, at hun blev førtidspensionist. Tidligere identificerede hun sig meget med sit arbejde, og det tog lang tid, før hun erkendte, at hun ikke kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet. Dette betød, at hun måtte finde noget andet hun kunne identificere sig med, og det blev biblioteksverdenen. Helle og Søren har en sparsom økonomi. Derfor bestræber de sig på at finde kulturtilbud, der ikke koster alverden, såsom bibliotekets arrangementer, aktiviteter og udstillinger.

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret og individorienteret biblioteksbrug. Helle bruger biblioteket som et inspirationsrum, møderum og et performativt rum. Hun mener, at bibliotekets kerneopgave er at tilbyde hjælp og læring til alle borgere uanset køn, alder og nationalitet. Biblioteket er et sted, hvor der er 32

plads til både fællesskab og privatsfære. Helle bruger biblioteket ugentligt 1–2 timer. Da hun blev førtidspensionist var der mange sportsaktiviteter, som hun måtte opgive. Derfor meldte hun sig til bibliotekets strikkeklub. Hun synes, at det er et super godt initiativ og en god måde, hvorpå hun kan finde nye bekendtskaber blandt ligesindede strikkeentusiaster samtidigt med, at hun kan få dækket sit sociale behov, eftersom hun ikke længere er på arbejdsmarkedet. Helle kan godt lide at gå rundt på biblioteket og blive inspireret til ny læsning. Biblioteket skal ikke bare være et sted, hvor man afhenter bøgerne i en boks eller via internettet. Helle kan godt lide at læse krimier, Fantasygenren og biografier om stærke personligheder, hvor hun kan blive inspireret af deres personlige historie. En god læseoplevelse er, når bogen ikke har for små bogstaver, og sideopsætningen skal være overskuelig.

Mediebrug

Helle bruger kun internettet til de mest nødvendige ting, såsom netbank og den digitale postkasse. Hun kan rigtig godt lide at se reality programmer og krimiserier og tjekker altid dagens nyheder på teksttv. Helle elsker at høre musik, netlydbøger og Podcasts.

Mobilitet

Helle har en lavere grad af mobilitet, der er forårsaget af smerter og rygskade. Hun kan ikke gå så langt, og hun kan heller ikke cykle. Hun benytter kun sjældent de offentlige transportmidler, da det er en stor økonomisk udgiftspost i en forholdsvis stram økonomi. Derfor forventer hun tilgængelighed, fleksible åbningstider og kort afstand til biblioteket.

Ønsker

Helle vil gerne være mere aktiv i frivilligt arbejde på biblioteket eller aktiviteter i nærområdet. Hun synes, at det er værdifuldt at involvere sig i samfundet, men det skal ikke være på bekostning af andres job eller, at man underminerer andres uddannelser. Helle kan også godt lide, at man gennem frivilligt arbejde har muligheden for at være socialt ansvarlig, udvide sit netværk og får adgang til andres gode råd og omsorg. Det handler derfor i lige så høj grad om at udvikle sig selv, sit selvværd og få nye venner, som det handler om at udtrykke personlige værdier og samfundsengagement.

Gymnasieeleven – Sofia ”Biblioteket er det perfekte sted, hvis jeg ikke kan finde litteratur til mit emneord eller hvis jeg har bruge hjælp til opgaveskrivning” (Sofia 17 år)

Særlige karakteristika

Den videnssøgende og sociale biblioteksbruger. Hun er en ambitiøs, selvsikker og ressourcestærk pige, der har store drømme og forventninger til sin fremtid.

Profil

Sofia er 17 år og bor sammen med sine forældre og tre søskende i et parcelhus i Kvaglund. Sofias mor er fra Danmark, og hendes far er fra Polen. Derhjemme taler Sofia både dansk og polsk med sin familie. Sofia går i 3.g på Esbjerg Gymnasium. Hun klarer sig godt i skolen og har fået 12 i både engelsk, samfundsfag og dansk. Hun er målrettet, pligtopfyldende og beslutsom. Sofia drømmer om at læse Statskundskab på Københavns Universitet eller uddanne sig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. For når det gælder valg af uddan-nelse er jobsikkerhed et vigtigt parameter. Arbejds- og studieophold i udlandet står også på ønskelisten. Sofia kan godt lide at udfordre sig selv både fysisk og mentalt. Hun går til håndbold og styrketræning, og så har hun et fritidsjob som lektiecafé medhjælper. Sofia er også meget sammen med sine veninder, som hun har kendt altid. De laver alt sammen og kan specielt godt lide at tage i biografen, tage på shoppeture og cafébesøg sammen. Sofia har også en kreativ side. Hun er passioneret omkring alt, der handler om dans, skuespil og sang.

Livsstil

Sofia befinder sig i en alder, hvor hun mærker de første svære skridt fra folkeskolens trygge rammer mod ungdomsuddannelsernes store pres. Hun føler et stort ansvar og anser det for at være hendes egen opgave at sørge for, at hun lykkes og klarer sig godt. Derfor har hun skemalagt sin fremtid og lader intet være op til tilfældighederne, for der kan altid gøres mere, præsteres mere, opnås mere. Hun er vant til at debattere, diskutere, tale i dialogform og sætte spørgsmålstegn ved ting, hun ikke forstår. Hun bruger mange timer på at lave lektier.

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret biblioteksbrug. Sofia bruger biblioteket som et inspirationsrum, læringsrum og møderum.

Sofia bruger både Hovedbiblioteket og Kvaglund Bibliotek ugentligt 1-2 timer. Hun benytter sig både af den bemandede og den ubemandede åbningstid. Sofia bruger primært Hovedbiblioteket i forbindelse med opgaveskrivning, hvor hun låner materialer og får vejledning i forhold til litteratursøgning osv. Sofia kommer også til gymnasieundervisning på Hovedbiblioteket, hvilket inspirerede Sofia til mødes med sin læsegruppe på Hovedbiblioteket i forbindelse med årsopgaven. Hun bruger også biblioteket som et uforpligtende mødested eller venteværelse, hvor hun kort skal underholdes indtil alle veninderne er samlet eller hun skal med bussen. Sofia elsker at læse Fantasy bøger og låner skønlitteratur på både engelsk og dansk. Hun bruger også biblioteket sammen med sine veninder, hvor de anbefaler hinanden bøger, snakker om litteratur og læser i ungdomsblade. Sofia deltager også, når biblioteket har foredrag eller aktiviteter.

Medieforbrug

Sofia er konstant online og bruger internettet dagligt. Det kan sagtens blive til 3 timers internetbrug hver dag. Sofia bruger internettet til både informationssøgning, de sociale medier, blogs, Trendsale, Netflix, stramning af film og musik, online spil, Snapchat, You-Tube og Skype. Hun elsker også at dele sit liv i billeder på Instagram. Sofia bruger også bibliotekets internetadgang til informationssøgning og litteratursøgning på bibliotek.dk, jobsøgning, SU, Netbank, den digitale postkasse, printer dokumenter og bruger bibliote-kets hjemmeside til reservationer.

Mobilitet

Sofia har en høj grad af mobilitet og er vandrebruger. Hun tager enten cyklen eller de offentlige transportmidler, når hun skal rundt i Esbjerg Kommune.

Ønsker

Sofia efterspørger flere arrangementer og temadage målrettet de unge, DIY projekter og et skrivekursus. Hun efterspørger også forskellige rum med forskellige muligheder, hvor der er en uhøjtidelig indretning med hjemmefornemmelse, komfortable sofaer, hygge lamper og ungdommelige farver. Der skal være mulighed for både, at mødes med venner, have adgang til forskellige medier og god plads til kreativ udfoldelse. 33

De digitale brugere – Tarek og Joseffa

Særlige karakteristika

De formålsorienterede biblioteksbrugere. De bruger biblioteket formålsrettet til praktiske gøremål. De er taknemmelige, engagerede, motiverede og nøglepersoner i de etniske miljøer.

Profil

Tarek er 41 år og Joseffa er 37 år. De er gift og sammen har de børnene Zara 10 år og Jonas 8 år. Tarek og Joseffa kom til Danmark i 2006 fra Irak, hvor de fik henvist en lejlighed af kommunen i Nykøbing Falster. For to år siden flyttede familien til en lejlighed i Hedelundgårdparken i Kvaglund, da de har familie i området. Tarek er arbejdsløs og på kontanthjælp. Han har gået på forskellige kompetencegivende kurser, som han er blevet tildelt af Jobcenteret. I Danmark har Tarek arbejdet som havnearbejder og senest på en byggeplads, hvor han blev afskediget, da finanskrisen for alvor ramte virksomhederne herhjemme. Joseffa arbejder som rengøringsdame på den lokale skole. Tarek gik ud af skolen i 9 klasse, hvorefter han arbejdede i familiens butik i Bagdad. Joseffa fik aldrig færdiggjort en uddannelse på grund af krigen og livet som flygtning, men hun drømmer om at kunne tage fag på VUC. Da Tarek og Joseffa kom til Danmark gik de på sprogskole for at lære dansk. De taler ret godt dansk, men har stadig svært ved at læse brevene fra kommunen, derfor benytter de sig af borgerrådgivning på Hovedbiblioteket. Tarek går til fodbold hver søndag. Han kan godt lide at få pulsen op og være sammen med vennerne. Fodbold er det frirum, hvor han kan glemme alle bekymringerne for en kort stund. Joseffa bruger meget tid på frivilligt arbejde i lokalområdet og har et stort netværk samt gode personlige forbindelser. Hun har et stort fokus på sundhed, kost og motion. Derfor går hun både til gymnastik og svømning. Joseffa er også startet i Kvindeklubben, hvor hun prioriterer samværet og aktiviteterne højt.

Livsstil

Tarek og Joseffa er mindre ressourcestærke, men de er utrolig opsatte på at få en ny og bedre tilværelse for dem selv og deres familie i Danmark. De er viljestærke, har mod på livets udfordringer og til at lære nyt. I Irak er bibliotekstilbuddet begrænset, bogmængden slidt og især tilknyttet skoler og universiteter. Derfor blev Tarek og Joseffa meget overraskede og begejstrede over at lære Esbjerg Kommunes Bibliotekers tilbud og muligheder at kende.

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret biblioteksbrug. Tarek og Joseffa bruger biblioteket som et læringsrum og et møderum. De mener, at bibliotekets kerneopgave er at sikre og give tilbud om digitaldannelse og hjælpe med at navigere i det digitale samfund gennem undervisning og formidling, da det ikke er alle familier, der har en computer eller internetadgang derhjemme. Biblioteket har også til opgave at sikre borgerne litteratur og være et tilgængeligt sted for alle. Biblioteket betyder meget for Tarek og Joseffa. De kan godt lide den gode personlige kontakt og betjening. De sender gerne deres børn alene på biblioteket, da de anser biblioteket for at være et neutralt og ufarligt sted at færdes. Det er vigtigt for dem, at deres børn klarer sig godt i livet. Tarek bruger biblioteket dagligt. Han er der mest om formiddagen alt fra et kvarter til tre timer. Han bruger biblioteket primært digitalt, da de ikke har computer eller internet derhjemme. Tarek bruger også biblioteket som et lille mødested, hvor han mødes med venner og bekendte fra naboområdet. De sidder og læser dagens aviser og snakker lidt sammen. Joseffa bruger for det meste kun biblioteket i weekenden sammen med børnene for at låne børnebøger og lydbøger, da hun har mange gøremål i løbet af ugen. Engang imellem kan hun godt finde på at tage på biblioteket i ganske kort tid, hvis hun alligevel er på vej ud for at handle ind, skal i Kvindeklubben eller efter arbejdet. Tarek og Joseffa bruger også bibliotekets reservationssystem, hvor de udelukkende låner danske bøger og film, der egner sig til sproglæring. De vil gerne bruge

”Biblioteket er et godt og sikkert sted at være og et fantastisk læringsmiljø i forbindelse med uddannelse og sproglæring”. (Joseffa 37 år) bibliotekstilbudene til at blive bedre til dansk både mundtligt og skriftligt.

Medieforbrug

Tarek bruger dagligt internettet på biblioteket til nyhedslæsning, informationssøgning, sprogprøver, den digitale postkasse, Netbank, jobsøgning, Skoleportalen og borger.dk i forhold til boligstøtte, flytteanmeldelse, fornyelse af pas, skattekort m.m. Han printer også dokumenter fra den digitale postkasse. Joseffa bruger bibliotekets tablet sammen med børnene, hvor de spiller spil, ser en lille film eller lytter til historier. Joseffa har en Smartphone, som hun altid har med i tasken. Hun bruger den til mange forskellige ting, men mest til at sende og modtage sms’er.

Mobilitet

Tarek og Joseffa har en høj grad af mobilitet, men de foretrækker at opholde sig i deres nærområde, da de ikke har bil og derfor er afhængige af offentlige transportmidler.

Ønsker

De efterspørger et udviklingsmiljø på biblioteket, hvor der er fokus på samvær, aktiviteter, kompetenceudvikling, information, rådgivning og vejledning. I den forbindelse kunne de godt tænke sig en rundvisning og orientering i bibliotekets muligheder og tilbud, samt et læsetræningskursus for forældre og børn, hvor formålet er, at både forældre og børn vil komme til at benytte biblioteket med samme selvfølgelighed som andre hverdagsbegivenheder. De efterspørger også en læsegruppe, voksenlektiecafé og IT-undervisning på begynderniveau og sproglæring for nydanske kvinder, foredrag der fremmer almen viden om det danske samfund, såsom dansk arbejdspladskultur og det danske arbejdsmarked, folketingsvalg, vejledning og støtte i forhold til forældrerollen og børneopdragelse, det danske velfærdssystem og det danske sundhedssystem og kost og motion. De ønsker også bedre information omkring aktiviteter og arrangementer eventuelt på et mail system.

”Det er vigtigt, at biblioteket har digitale tilbud og faguddannede personale til det digitale område, fordi alle familier skal have lige adgang til internettet”. (Tarek 41 år) 35

Tweens – Noah og Camilla

”Det er fedt med computere og at biblioteket er så tæt på skolen”. (Noah 11 år)

Særlige karakteristika

De selvaktiverende, energiske og undrende biblioteksbrugere. De er nysgerrige på livet og opmærksomhedssøgende.

Profil

Noah og Camilla er søskende og bor med deres forældre i Sønderho på Fanø. De er 11 og 9 år og går henholdvis i 5. og 3. klasse på Nordby Skole. I fritiden går Noah til fodbold og badminton. Han kan godt lide at være aktiv, og hans yndlingsfag er idræt. Camilla går til springgymnastik og skolekor. Hendes yndlingsfag er billedkunst og dansk.

Livsstil

Noah og Camilla nyder ting, der er sjove og interaktive. De har en alder, hvor de både er en del af børnekulturen og ungdomskulturen, der inspirerer og motiverer dem. Især har mode, musik og forbrug deres interesse, men selvom de er optaget af tøj og mode og begår sig hjemmevant i den virtuelle verden, er de endnu ikke teenagere, da de stadig også er rigtig meget børn. De leger, spiller spil, klæder sig ud og ser sjove videoklip på YouTube. Noah er den energiske og lidt utålmodige type. Han bruger biblioteket, fordi han er blevet for stor til at gå i SFO og stadig er for lille til at gå i ungdomsklub. Noah låner normalt ikke noget med hjem fra biblioteket og læser sjældent i sin fritid. Camilla er den lidt mere stille og kreative type. Hun kan godt lide at være bibliotekarens lille hjælper og synes at det både er udfordrende og sjovt at løse små opgaver. Camilla elsker også, når der er kreative aktiviteter på biblioteket, som helst kun skal være for piger. Camilla kan bedst lide at lege med perler, klippe-klistre og lave fingerstrik. Noah og Camilla er også vilde med rollespil og Fantasy og var sammen med deres forældre til fantasyfestival i Esbjerg.

Biblioteksbrug

Fællesskabsorienteret biblioteksbrug. Noah og Camilla bruger biblioteket som et inspirationsrum, læringsrum, møderum og et performativt rum. De synes, at biblioteket er et sjovt sted at være og et socialt fristed efter skole. Noah og Camilla bruger biblioteket som et opholdsrum til underholdning, hvor de mødes med deres venner inden at de skal videre til en fritidsaktivitet eller, hvis de har ventetid i forhold til at komme med bussen hjem 36

fra skole. De kan have op til 1 times ventetid. De bruger biblioteket ugentligt og nogen gange flere gange om dagen i forbindelse med deres frikvarterer. Noah og Camilla bruger biblioteket til at spille computer, låne børnefagbøger til skoleopgaver, seriebøger til fritidslæsning, male og tegne, spille Ludo, læse bøger og tegneserier, lytte til musik på deres Smartphone eller låne film. De bruger også personalet i forhold til at finde litteratur og film, men ellers er de gode til selv at betjene selvbetjeningsløsningerne på biblioteket. De kan også godt lide at hjælpe personalet med små opgaver eller bare få sig en lille snak om stort og småt.

Medieforbrug

Noah og Camilla tilhører generationen de digitalt indfødte. De er meget på internettet og mobilen og ser de elektroniske medier mere som en forlængelse af dem selv end en kommunikationsform. De bruger internettet til at udtrykke sig og som en flugt fra deres forældre. Her kan de tale med jævnaldrende, dele sjove og gode internetsider sammen med vennerne samt have et privatliv og en følelse af modenhed. Noah og Camilla elsker at spille computer og onlinespil på deres Smartphones og tablets. Camilla elsker at spille MovieStarPlanet, hvor der er elementer af design, tøj, make-up, image og omsorg, hvorimod Noah godt kan lide at spille Mindcraft og de lidt mere tidskrævende strategi-, skyde- sports- og aktionspil. Skydespillene er som en slags moderne røvere og soldater, og ofte fortsætter den virtuelle leg ude på legepladsen. De kan også lide at se DR Ultra, Cartoon Network, Ramasjang og bruger Good Read App, der anbefaler nye bøger ud fra brugerprofil.

Mobilitet

Noah og Camilla har en lavere grad af mobilitet. De er stærkt afhængige af, at en voksen kan bringe dem fra det ene sted til det andet sted. Det er et spørgsmål om sikkerhed i trafikken. De cykler eller går hen på biblioteket, hvis biblioteket er i deres nærmiljø ellers, skal de hentes og bringes af en voksen eller køre med en skolebus frem og tilbage.

Ønsker

De efterspørger flere aktiviteter for børn, såsom male- og tegneværksted, fremstilling af en biblioteksavis, fotokursus, musikhjørne med høretelefoner, højtlæsning, skakturnering, vikingedag og en lille cafe, hvor der serveres kage og frugt.

Bogbusfolket– Gerda og Finn ”Bogbussen er et fantastisk tilbud til kommunens borgere, som bor på landet og i de mindre bysamfund”. (Gerda 60 år)

Særlige karakteristika

De tålmodige og taknemmelige bibliotekslånere. De tager sig til takke med, hvad bogbussen har og værdsætter muligheder, bogbussen kan give dem.

Profil

Gerda er 64 år og Finn er 67 år. De er gift og sammen har de to udeboende børn Martin 37 år og Laura 35 år. Martin bor i Kolding og Laura bor i Esbjerg. Gerda og Finn springer gerne til og hjælper med at passe børnebørnene, der er i alderen 2-12 år. Gerda og Finn bor i et parcelhus i Andrup, men da børnene var små boede de på et lille nedlagt landbrug i nærheden af Skads. De kan godt lide de muligheder et liv på landet giver. Skøn natur, stor køkkenhave, frisk luft og masser af plads til hobby og dyr. Gerda er uddannet tandteknikker, og Finn har arbejdet som elektriker, men nu er de aktivt livsnydende efterlønsmodtagere. Gerda kan godt lide at gå til foredrag, klassiske koncerter og museumsbesøg i hele Esbjerg Kommune. Hun synger også i kor. Finn går til madlavning på Kulturskolen i Esbjerg og så støtter han op om de lokale sportsarrangementer og tager gerne ud og ser en EFB kamp, når vejret er godt. Gerda og Finn har også været på seniorhøjskole både i Danmark og i Berlin. De kan godt lide den intensive undervisningsform og fordybelsen i et bestemt tema.

Livsstil

Gerda og Finn nyder at kunne læne sig tilbage og nyde deres otium. De savner ikke den travle hverdag med arbejde og de mange gøremål. De elsker at have masser af tid og overskud i en hverdag, hvor de kan tillade sig at gøre tingene i det tempo, der passer dem bedst. De nyder at kunne sætte sig ned og læse en god bog midt på dagen og sysle med havearbejdet i det omfang, de nu har tid og lyst.

Biblioteksbrug

Individorienteret biblioteksbrug. Gerda og Finn bruger bogbussen som et inspirationsrum. De mener, at bibliotekets vigtigste kerneopgave er brugerfokus samt eksponering af bibliotekets tilbud og andre serviceydelser. Gerda og Finn bruger bogbussen hver uge, men det er altid korte besøg på 5-10 min. De bruger

bogbussen primært som et afhentnings- og afleveringssted af bestilt materiale, som både er fag- og skønlitteratur. De finder deres reservering, tjekker hurtigt kvikhylden, snakker lidt med personalet og går igen. Gerda og Finn kan godt lide den tætte og personlige kontakt, der er med personalet i bogbussen. Det kan både være faglige og personlige samtaler. Gerda kan godt lide den gode dialog med personalet om de nye bøger og udgivelser eller bare at udveksle gode madopskrifter. Hun sætter rigtig meget pris på, at personalet tager sig tid til at anbefale en bog eller, at de laver små bogpakker til hende. For det meste er det Gerda, der bestiller og afhenter materialerne i bogbussen, men Finn kan godt lide at tage med. Han holder meget af, at man hilser på hinanden i bogbussen, og at han kan snakke lidt med de naboer, som han tilfældigvis møder i bogbussen. Finn tager gerne børnebørnene med i bogbussen, når de er på besøg. Han synes, at det er et hyggeligt udflugtsmål. De sidder lidt i sofaen og læser højt af en billedbog og låner en fin lille stak af børnebøger med hjem. Gerda bestiller også altid lidt børnebøger og spil, når hun ved, at de skal passe dem en weekend.

Medieforbrug

Gerda og Finn bruger kun internettet til det allermest nødvendige, såsom bibliotekets hjemmeside, reservationer, rejsebestillinger og den digitale postkasse.

Mobilitet

Gerda og Finn har en høj grad af mobilitet. De har egen bil og kører gerne efter de gode tilbud og arrangementer i Esbjerg Kommune, men synes stadig, at det er nemt og dejligt, at bogbussen holder tæt på, hvor de bor.

Ønsker

De er meget tilfredse med både udvalget i bogbussen, holdepladser og tiderne. De synes, at bogbussen er et fantastisk tilbud, som de anbefaler andre at støtte op om. Det eneste forbedringsforslag er, at biblioteket bliver bedre til at fortælle om bogbussens tilbud og muligheder evt. med husstandsomdelte foldere og køre en kampagne for, især de ældre, at bogbussen også kan hjælpe med IT spørgsmål. 37

Implementering, accept og involvering Denne del af processen handler om implementering, accept fra organisation og involvering af ansatte gennem workshops. Omdrejningspunktet for, at personametoden bliver en succes er, at den grundigt introduceres for medarbejderne. Derfor afholdes der en personaworkshop, hvor formålet er dels en introduktion af personabeskrivelserne og dels en læreproces i, hvordan man arbejder med personametoden. Det giver både viden, ejerskab og medindflydelse på processen og forståelse for, hvordan metoden bruges. Hensigten med en personaworkshop er derfor, at deltagerne får indsigt i undersøgelsens metoder og de endelige personabeskrivelser samtidig med, at de aktivt skal arbejde med personametoden gennem udvikling af en brugerrejse. Her igennem vil de opleve, hvordan det at anvende personametoden kan give dem ny indsigt i brugernes krav og forventninger til biblioteket. Formålet er overordnet set at sikre at alle medarbejderne på tværs af Esbjerg Kommunes Biblioteker får den samme forståelse af, hvem brugerne er og i hvilke brugskontekster de bruger biblioteket, men også at medarbejderne bliver fortrolige med personametoden.

Sammenfatning I det afsluttende afsnit gives der en kort sammenfatning af de mest overordnede konklusioner fra analysen samt andre hovedresultater fra de kvalitative interviews. Analysen har identificeret 12 forskellige brugergrupper med forskellige karakteristika, livssituationer, interesser samt holdninger og ønsker til biblioteket samtidigt med, at den også viser, at der er store forskelle i, hvad brugergrupperne bruger biblioteket til, og hvilken værdi det giver dem. Der tegner sig yderligere et billede af, at biblioteket generelt opfattes som et vigtigt sted for demokrati, læring, kultur og oplysning, og at det er vigtigt for brugergrupperne, at der er en god fysisk ramme om bibliotekets tilbud. De betragter også biblioteket som et uformelt mødested, hvor det har stor værdi at indretning og lys skaber en inspirerende ramme. Det er endvidere værd at fremhæve, at en del af brugerne betegner sig som periodiske ikke-brugere, fordi de i nogle livsfaser bruger biblioteket i større eller mindre grad. De bruger altså biblioteket forskelligt alt efter, hvordan deres hverdag og livssammenhæng ser ud. Dette kan også være med til at forklare, hvorfor brugergrupperne har forskellige grundopfattelser af bibliotekets kerneopgave. Endvidere fremgår det af analysen, at de forskellige brugergrupper på Esbjerg Kommunes Biblioteker allerede bruger biblioteket som et inspirationsrum, 38

møderum og læringsrum, men det er de færreste, der bruger biblioteket som et performativt rum. Det interessante er, at det netop er sådan et rum de fleste brugergrupper efterspørger. Et rum, hvor de kan udfolde sig kreativt med mulighed for at deltage aktivt i skabelsen af oplevelser og udbytte på biblioteket. Derfor kan Esbjerg Kommunes Biblioteker med fordel overveje nye former for kulturformidling og kulturtilbud, hvor der er langt mere deltagerinvolvering. Det gælder både den digitale formidling og aktiviteterne på det fysiske bibliotek, fordi det har stor værdi for brugergrupperne, at biblioteket er et sted, hvor de i samspil med andre har mulighed for at kunne udfolde sig kreativt og deltage aktivt i udformningen af disse aktiviteter.

Bibliotekets rolle i byrummet

Gennem de kvalitative interviews fremgår det også, at de fleste brugergrupper, specielt børnefamilierne, savner flere kulturtilbud i Esbjerg. En informant sagde rammende: ”I Esbjerg er vi ikke kun erhverv - vi er også kultur!”. De fleste af informanterne mener, at årsagen til at Esbjerg oplever problemer med fraflytning og har svært ved at skaffe nye tilflyttere er, at der ikke er nok oplevelsesmuligheder i byrummet. Behovet er stort, men udbuddet er lille. De efterspørger mere Leben i byrummet, herunder flere kulturtilbud og oplevelsesrelaterede tilbud, som vil kunne fremme ønsket om, at byrummet skal tages meget mere i brug. Det er derfor en misforståelse, at esbjergenserne holder sig for sig selv og forskanser sig derhjemme, fordi de ikke interesserer sig for kultur. Sandheden er, at det skyldes, der ikke bliver skabt nok oplevelsesmuligheder i byrummet. Mange af informanterne mener, at det er kommunens ansvar at skabe noget først – og derefter vil borgerne selv skabe mere. De mener også, at det er vigtigere at koncentrere sig om at skabe muligheder i det, der allerede eksistere og få det til at blomstre først fremfor at skabe nyt. Derfor er det afgørende at være nytænkende og betydningsfuldt, at gøre byen mere attraktiv og skabe flere kulturtilbud i byrummet, hvis man ønsker at tiltrække nye borgere og beholde dem der allerede bor i byen. Her kunne Esbjerg Hovedbibliotek med sin placering være first mover i forhold til byudviklingsprocessen, da flere af informanterne generelt opfatter biblioteket som værende af central betydning i bybilledet, og håber, at biblioteket får en mere integrerede funktion i byrummet. De fremhæver også Hovedbiblioteket som værende byens kulturhus og et mødested med flere funktioner, herunder ønsker de, at biblioteket i langt højere grad bliver zoneinddelt, så det både indeholder mødesteder for fællesskab og decideret stillezoner, hvor der læses og arbejdes.

Bibliotekets rolle som kulturformidler

I analysen er der også fundet overraskende ligheder imellem førtidspensionisternes, efterlønsmodtagernes og folkepensionisternes motivation for at bruge biblioteket. Disse grupper har haft et aktivt arbejdsliv og i størstedelen af deres liv har de identificeret sig med deres arbejde. Af forskellige årsager bliver de nødt til at sige farvel til livet på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse får biblioteket en helt ny og vigtig betydning i deres liv. De bruger biblioteket som et sted, der kan give dem indhold i deres hverdag og flere af informanterne fortæller, at bogoplevelsen beriger dem på en helt ny måde. I forlængelse heraf viser analysen, at de udfylder deres hverdag med en masse aktiviteter for at holde sig beskæftiget. De er heller ikke de mest selektive kulturforbrugere, fordi de ofte vælger lidt af det hele på engang. I denne forbindelse er det vigtigt, at biblioteket hjælper dem med at navigere rundt i de mange kulturtilbud ved bl.a. at sørge for kvalitetssikring og formidling af kulturtilbud og oplevelser i det åbne biblioteksrum, herunder at hjælpe med at udvælge, organisere og formidle information, viden og indhold, hvor kvaliteten er i højsædet uanset, om det er digitalt eller analogt.

Bibliotekets rolle som digitalformidler

Igennem de kvalitative interviews står det også klart, at der er et manglende kendskab til Esbjerg Kommunes Bibliotekers digitale tilbud, såsom Filmstriben og Bibzoom. Manglende kendskab viser sig også at være den væsentligste barriere for almindeligt biblioteksbrug og i forhold til de digitale bibliotekstilbud. De fleste af informanterne har et ønske om, at Esbjerg Kommunes Biblioteker bliver langt bedre til at formidle deres tilbud, aktiviteter og serviceydelser samt et ønske om et nyt hjemmesidedesign, så den bliver mere brugervenlig. Desuden tegner der sig et billede af, at de brugergrupper der bruger biblioteket hyppigt også benytter sig hyppigt af bibliotekets hjemmeside og reservationssystem. Flere af informanterne mener, at biblioteket skal være en kombination af det digitale og det traditionelle. Det ene udelukker ikke det andet. De efterspøger også et bredt og alsidigt indhold på både hjemmesiden og i udvalget af materialer, men her bliver det også bibliotekets rolle at udvide borgernes viden og introducere dem til nye genre og temaer på en inspirerende og nytænkende måde.

Bibliotekets rolle i en brugerdreven proces

Overordnet er det værdifuldt at foretage en brugerundersøgelse, fordi det giver indsigt i de forskellige brugergrupper, deres livsverden, brugsmønstre og motivationer for at bruge biblioteket. Resulta-

terne fra de kvalitative interviews og den kvantitative brugerundersøgelse giver derved Esbjerg Kommunes Biblioteker et indgående kendskab til de forskellige brugergruppers interesser og biblioteksvaner og dermed et godt grundlag for at kunne diskutere, målrette og kvalitetssikre tilbuddene til de forskellige brugergrupper i fremtiden. Endeligt kan man sige, at de udarbejdede personabeskrivelser er solidt forankret i konkret viden om brugerne. De kan skabe en dybere forståelse for og indsigt i brugernes livsverden, de er genkendelige og opleves i overensstemmelse med den hverdagsviden medarbejderne på Esbjerg Kommunes Biblioteker har om brugerne. Derfor kan personabeskrivelserne bruges til en lang række af beslutninger, betjening og vejledning af brugerne, planlægning af aktiviteter og indretning af biblioteket, fordi empati, engagement og identifikation med brugergrupperne er med til at skabe et bedre grundlag for meningsfulde og værdiskabende løsningerne for borgerne fremadrettede.

Litteraturliste Grube, Kirsten & Søren Østergaard (2008): Betweenager? - et studie af 3-5 klasses hver-dagsliv, Ungdomsanalyse.nu, Frederiksberg. Grube, Kirsten & Søren Østergaard (2013): Børneliv version 2.0 perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel, Ungdomsanalyse. nu, Frederiksberg. Jensen, Inge. M (2009): Storm i Esbjerg – en udsmykning på Esbjerg Hovedbibliotek af maleren Robert Storm Petersen. Esbjerg Kommunes Biblioteker. Kvale, Steinar (1997): Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, København. Lloyd, Andreas & Pass, Nadja (2014): Samtalesaloner - hjælp til bedre samtaler. http://borgerlyst.dk/indhold/manual/salonmanual.pdf Nielsen, Lene (2011): Personas.dk Advice & Opinions – Lene Nielsen’s blog on personas. http://personas.dk/ Nielsen, Lene (2011): Persona brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag Region Syddanmark (2013): Det gode liv – de mindre stationsbyer i Esbjerg Kommune. http://www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/publikationer/ publikation/item/de-mindre-stationsbyer-i-esbjerg-kommune Region Syddanmark (2013): Det gode liv – Esbjerg tæt på. http://www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/publikationer/ publikation/item/esbjerg-taet-pa Thestrup, Klaus, Eva Meyer, David Garde & Morten Ovesen (2013): Børnehavebørn føre an i digitalisering. http://www.information.dk/464424