Idekatalog til bibliotekets funktioner og rum by Esbjerg Kommunes Biblioteker

ESBJERG HOVEDBIBLIOTEK ET IDEKATALOG TIL OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM

KOLOFON

INDHOLDSFORTEGNELSE

ESBJERG HOVEDBIBLIOTEK – ET IDEKATALOG TIL OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM

Kontaktperson:

Afsæt og fokusområder

Chef for Esbjerg Kommunes Biblioteker

Den overordnede målsætning

Annette Lindgaard Brøchner

Indretning og mennesker

abl@esbjergkommune.dk

Biblioteket i byrummet

Anbefalede opdateringstiltag

Esbjerg Kommunes Biblioteker Nørregade 19 6700 Esbjerg

Tekst og foto:

Familiezonen

Kulturzonen

Uddannelseszonen

Medborgerzonen

Litteraturliste

Kiera Sara Conboy kicon@esbjergkommune.dk

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM AFSÆTTET Fra juni – oktober 2015 har fire projektarbejdsgrupper udarbejdet et idekatalog til opdatering af de fysiske rum på Esbjerg Hovedbibliotek. Idekataloget tager udgangspunkt i arkitektfirmaet MOVES visionsplan for Esbjerg Hovedbiblioteks indre og ydre landskab. Arkitekterne har arbejdet med rumfordeling og de store linjer for, hvordan Esbjerg Hovedbibliotek kan transformeres til et interaktivt hus, der samtidig er fleksibelt og dynamisk, så det kan tilpasses en løbende og uforudsigelig udvikling. De har også arbejdet med at skabe stemning, atmosfære og oplevelser i forhold til rummenes brug, og til de brugergrupper det henvender sig til. Processen har også involveret bibliotekets medarbejdere, der har været inviteret til at deltage i workshops omkring bibliotekets udvikling. På denne baggrund er der nedsat fire projektarbejdsgrupper, der hver især har planlagt og udarbejdet konkrete forslag til rummenes funktioner, deres rummelige kvaliteter og aktiviteter indenfor hver deres zone på biblioteket: familiezonen, kulturzonen, uddannelseszonen og medborgerzonen.

DE CENTRALE FOKUSOMRÅDER FOR OPDATERING 

Familiezonen Familiezonen er rummet til ophold, læring og leg. Et sted, hvor børnene både kan tumle rundt og finde fordybelse alt efter behov. Et rum til fortælling, oplevelse og opdagelse, hvor man inspireres og sanserne udfordres.



Kulturzonen Kulturzonen er det nye kulturmekka både i det indre og ydre landskab. Her vil borgerne kunne opleve en bred vifte af kulturtilbud og oplevelsesrelaterede aktiviteter i både det nye medierum, hvor man kan se film, teater, koncerter og foredrag, men også på bibliotekstorvet, hvor der vil være forskellige aktivitetszoner og plads til performance.



Uddannelseszonen Uddannelseszonen er læringsrummet til både børn og voksne. Her er der studiepladser, kreative værksteder og undervisningslokaler til vidensrelaterede aktiviteter og læringstilbud. For selvom der er kommet gode selvbetjeningsløsninger, så er biblioteket stadig det sted, hvor folk mødes for at få inspiration, oplevelser og læring i interaktion med andre.



Medborgerzonen Medborgerzonen er det nye omdrejningspunkt på Esbjerg Hovedbibliotek. Et åbent møderum, hvor man samler flere funktioner – herunder borgerservicefunktioner, cafeområde og mødelokalefaciliteter. Medborgerzonen bliver det naturlige leverum, som skal samle byens borgere til uformel ophold og aktiviteter.

De fire projektarbejdsgruppers anbefalinger til rummenes funktioner, aktiviteter og rummelige kvaliteter beskrives i denne rapport. Anbefalingerne understøttes ligeledes af inspirationsbilleder.

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM DEN OVERORDNEDE MÅLSÆTNING Esbjerg Kommunes Biblioteker arbejder ud fra en brugerorienteret tankegang. I forhold til opdateringen af Esbjerg Hovedbiblioteks funktioner og rum har vi derfor været inspireret af Jan Gehls arkitektoniske teorier og analyser. Jan Gehl er en dansk arkitekt, byplanlægger og forfatter, der med sin forståelse og udvikling af det offentlige rum har taget verden med storm. Når han tegner huse og bymiljøer sætter han altid menneskelivet i centrum og designer levevenlige byrum. I modsætning til den dominerende planlægningsideologi i det 20 århundrede: modernismen, der ikke tager højde for menneskers sociale behov, så insisterer Jan Gehl på, at mennesket først og fremmest er sociale væsner med behov for nærvær, samvær og oplevelser - skal disse behov opfyldes kræver de fysiske omgivelser en udformning, der handler om at skabe nære og varierende rum. Hans mest kendte bog er Livet mellem husene, der udkom i 1971. Bogen er banebrydende, fordi den er et oprør mod modernismens menneskesyn. Hele hans karriere er således et oprør mod den rationelle arkitektur, fordi udgangspunktet i hans arkitektoniske teorier og analyser altid tager afsæt i menneskers fysiske behov og sociale ageren i byrummet.

stedet hvor forskellige slags mennesker kan mødes til snak, se på varerne og forsyne sig med materialer. Jan Gehls idéer og tilgang til design af det offentlige rum har gennem tiden inspireret mange arkitekter, fordi han formår at anvende den sidste nyeste teknologi uden at gå på kompromis med, hvad der støtter op om folks oplevelser af hverdagen i det offentlige rum. Derfor er målet med den gennemgribende modernisering af Esbjerg Hovedbibliotek at skabe de ultimative rammer for et inspirerende opholds- og arbejdsmiljø ved at arbejde med en holistisk tilgang mellem kontekst, arkitektur og indretning.

Disse tanker kan nemt overføres til en bibliotekssammenhæng, hvor mennesker i højere grad mødes mellem bogreolerne. Biblioteket er nemlig på vej til at blive et sted, hvor borgerne ikke kun låner materialer, men også får oplevelser og indgår i nye relationer med hinanden. Da arkitekterne Andersen og Jonassen tegnede Esbjerg Hovedbibliotek i 1984 var det også med tanken om, at borgerne bruger biblioteket som et mødested og et oplevelsessted. Deres ide med Esbjerg Hovedbibliotek var, at det skal fremstå som en overdækket markedsplads omgivet af boder -

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM Det er ud fra denne præmis, at de fire projektarbejdsgrupper har defineret de bedste rum- og funktionssamspil i biblioteksrummet. Den fysiske løsning skal bære præg af et samspil mellem de eksisterende rammer og et nyt moderne bibliotek. I den forbindelse er det også vigtigt, at nye inventarløsninger skal fremstå i respekt for arkitekturen, sådan at det stadig kan fremstå som en helhed.

Endvidere er der fokus på, at brugerne får informationerne i den rigtige rækkefølge og på relevante steder på deres rejse gennem biblioteket. Det er også vigtigt, at placeringen af inventarløsninger er intuitive, dvs. at brugerne let skal kunne finde frem og afkode specifikke samlingers placering, men også hvordan de kan bruge de forskellige rum i biblioteket. Endeligt moderniseres de helt basale faciliteter (toiletter og garderobe), fordi de også er en væsentlig del af brugernes møde med biblioteket.

De fire projektarbejdsgruppers anbefalinger bygger også på en omfattende empiri indsamling, hvor brugerbehov og brugeradfærd er analyseret. De har arbejdet med persona og brugerrejser, afholdt brugerworkshops, interviewet brugerne i biblioteksrummet og hentet inspiration på studieture til bl.a. Odense Bibliotek, Kolding Bibliotek, Dokk1, Moesgaard Museum, byhave projektet Flakhaven og Kulturfabrikken i Odense. Efter en analyse af projektarbejdsgruppernes indsamlede empirimateriale står det klart, at hvis man ønsker at skabe et levende bibliotek, hvor borgerne opholder sig og mødes, så er det nødvendigt med en større fleksibilitet i udnyttelsen af de fysiske rammer. I anbefalingerne er der således lagt vægt på at gøre biblioteket og dets mange funktioner lettilgængelige for brugerne, og at indretningen skal være præget af fleksibilitet, som betyder at biblioteksrummet kan indrettes efter aktuelle behov. Fleksibiliteten opstår derfor ved, at man finder løsninger, som tillader at man bruger møbler og indretninger til mange forskellige formål der, hvor de er placeret. Herunder skal stemningen, materialevalget, den håndværksmæssige behandling og de overordnede arkitektoniske rammer bære præg af skandinavisk design og harmoni. Inventar, overfalder, belysning og skiltning skal være funktionelle, indbydende og udtrykke god kvalitet. I denne sammenhæng skal de visuelle komponenter understøtte bibliotekets atmosfære og stemning.

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM INDRETNING OG MENNESKER Den overordnede opdateringsplan af Esbjerg Hovedbibliotek tager altså udgangspunkt i en krydsning af det allerede eksisterende tilpasset tidens muligheder og behov gennem kreativitet og indlevelse i både biblioteksbygningen og rummenes indflydelse på den menneskelige trivsel.

indretning giver et bedre udgangspunkt for at bytte rundt på funktioner mellem forskellige rum eller for at lave midlertidige iscenesættelser. Den let prægede indretning: Rum og steder, hvor der er en lille fornemmelse af noget særligt. Stemningen og oplevelserne skabes med mindre effekter som gardiner, bemaling af vægge, møblering og andre små identitetsskabende elementer.

I denne sammenhæng spiller indretningen en helt central rolle for menneskers ageren i rummene. Følger man tankegangen om, at rummene gør indtryk og påvirker menneskers psykologi er det interessant at se på, hvilken betydning arkitektur og indretning har på brugerne, og hvilken indflydelse indretningen har på oplevelsen af biblioteket.

Den særlige indretning: Rum og steder med særlige faciliteter og med masser af oplevelser. Her er der en særlig belysning, overfalder, farver, materialer og fuld skrue på de effekter, som kan understøtte en særlig stemning.

Her kan man drage nytte af arkitekturpsykologi, som handler om, hvordan vi påvirkes af og bruger de rum, som vi befinder os i - altså hvordan formgivning, materialer og indretning indvirker på brugernes sociale adfærd og velbefindende. I den forbindelse skal man være opmærksom på, hvilken stemning indretningen signaliserer.

Den specielle indretning: Rum og steder der er 100% dedikeret til en bestemt aktivitet og er indskrevet i en større fortælling med specialindretninger og wow oplevelser. Den specielle Indretning er med til at skabe inspirerende og identitetsstærke omgivelser.

I Modelprogrammet for fremtidens velfærdsinstitutioner fremsættes fire typer af indretningsmodeller, som man kan tage udgangspunkt i, når man skal sikre de bedste løsninger af høj kvalitet og detaljeniveau.1

Udfordringer:  Afvejning af det generelle vs. det specielle.  At stemningsmættede rum låser aktiviteter fast.  At visuel variation giver oplevelser, men det kan være dyrt at ændre, hvis løsningerne ikke er langtidsholdbare.  At ensartethed giver en oplevelse af tam indretning, hvis alle rum er ens.  At særlige stemninger og indretninger er med til at kommunikere et værdisæt til brugerne.

Den ikke kodede indretning: Rum og steder med generel belysning, gulvbelægning etc. som kan bruges og tilpasses til det meste, men som ikke giver særlige oplevelser i sig selv. Her er det aktiviteterne, der giver oplevelserne og ikke indretningen. En generel

1 Stemninger og indretning: Modelprogram.dk

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM BIBLIOTEKET I BYRUMMET I nyere tid ses en international tendens, hvor man etablerer nye folkebiblioteker i byens rum med henblik på at skabe et levende byrum og nye mødepladser. I denne forbindelse er det interessant at se på, hvordan Esbjerg Hovedbibliotek kan spille sammen med resten af byen, og hvilken rolle biblioteket kan have i forhold til byudviklingen. Med udgangspunkt i forskningsprojektet ’Biblioteket i byudviklingen – Oplevelse, kreativitet og innovation’ (Hvenegaard Rasmussen, Jochumsen og Skot-Hansen 2011) kan man uddrage, at Esbjerg Hovedbibliotek kan have tre forskellige roller i forhold til byudvikling. Disse tre roller er biblioteket som sted, rum og relation. Sted er forskellige former for inddragelse af biblioteket i byudviklingen. Rum er biblioteket som en del af byens rum for ophold og møder, mens relation omhandler samarbejde mellem biblioteket og andre aktører. Biblioteket som sted: En omfattende modernisering af Esbjerg Hovedbibliotek vil betyde meget for den igangværende byudvikling af Esbjerg, fordi man med moderniseringen åbner op og lukker ind. Dette opnås ved, at vi etablerer funktioner, som kobler det indre bibliotek med det ydre byrum ved at skabe attraktive, kreative og levende møderum og oplevelsessteder. På denne måde understøtter Esbjerg Hovedbibliotek styrkelsen af Esbjergs synlighed, image og identitet, fordi man med moderniseringen går ind og støtter op om borgernes behov for oplevelser, mødesteder og kreative tilbud. Biblioteket som rum: Visionen er at Esbjerg Hovedbibliotek i endnu højre grad bliver et interaktivt hus, som skal være med til at styrke den sociale

sammenhængskraft i byen. Det skal være et hus, hvor et bredt udsnit af byens borgere gerne vil opholde sig og mødes, samtidig med at det er fleksibelt og dynamisk, så det kan tilpasses en løbende fremtidsudvikling. Biblioteket som relation: Et helt klart mål med moderniseringen af Esbjerg Hovedbiblioteket er, at det skal åbne sig op mod det omgivende samfund. Ikke kun arkitektonisk, men også i forhold til relationer. I den forbindelse fokuseres der på, hvordan aktører i byen kan være samarbejdspartnere i udviklingen af biblioteket og dets tilbud. Det kan eksempelvis ske ved at indgå partnerskaber, ved at samarbejde med andre kulturinstitutioner eller ved at invitere brugerne til at bidrage til bibliotekets aktiviteter. Esbjerg Hovedbiblioteket kan således være med til at understøtte byens kulturelle vækst ved at åbne rammerne, nedtone ”de institutionelle farver” og have en finger på pulsen i forhold til tidens mest aktuelle kulturelle strømninger. Visionsplanen//Kobling til resten af byen De tre komponenter: sted, rum og relation hænger også godt sammen med den overordnede visionsplan for Esbjerg Hovedbiblioteks indre og ydre landskab. Arkitektfirmaet MOVE har således defineret Esbjerg Hovedbibliotek som en Ø midt i byen lukket mellem Esbjerg Museum, Huset og Nørregade, men uddyber at biblioteket har et stort uudnyttet potentiale, fordi husets arkitektur er velegnet til at åbne op og gribe fat i byen. Håbet er, at vi med moderniseringen af Esbjerg Hovedbibliotek kan skabe en mere flydende grænse mellem biblioteket og byrummet. Visionen for Esbjergs Hovedbiblioteks ydre landskab er derfor at etablere både et cafeområde, en kulturscene og evt. en bibliotekshave, der kan skabe synlighed i byrummet. På denne måde vil vi inspirerer både velkendt og nye brugere til at gå ind på biblioteket, men formålet med de nye tiltag er også, at de skal medvirke til, at der opstår et nyt kulturelt rekreativt område i Esbjerg, hvor byens borgere kan mødes.

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM

1. Familiezonen Visdommens gade Multirummet Legeteksrummet Fantasirummet Hulen Det multifunktionelle rum Atriumgården

2. Kulturzonen Visdommens gade Afdeling Q Mediesalen Loungeområdet Fordybelsesrummet Makerlab Bibliotekstorvet

3. Uddannelseszonen Visdommens gade Undervisningslokalet Studierum (solo, halvåbne, grupper) Loungeområdet

4. Medborgerzonen Ankomstområdet Cafeområdet (inde og ude) Butikken Dagligstuen Eksterne rådgiver rum Det multifunktionelle rum Bibliotekstorvet

FAMILIEZONEN ANBEFALEDE OPDATERINGSTILTAG

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM VISDOMMENS GADE//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Oplevelsesrelaterede tilbud til hele familien På Visdommens gade vil brugerne kunne møde oplevelsesrelaterede aktiviteter, samt glade og magiske børnezoner, hvor der er fokus på læring gennem leg. Indretningen på visdommens gade skal stimulere børnenes fantasi, nysgerrighed og leg gennem oplevelser, læring og kunst. Børnekulturlommerne anvendes derfor til mange forskellige slags oplevelsesrelaterede tilbud til hele familien, hvor den gode formidling af børnesange, børnebøger, børnespil etc. prioriteres højt. På visdommen gade tilknyttes legekulturen og de helt store litterære oplevelser til det åbne biblioteksrum. Det bliver et område, hvor de legende familier bl.a. kan gå på opdagelse i forskellige aktivitetsmuligheder (eksempelvis en skattejagt), hvorimod de mindre rum langs visdommens gade i højere grad er formålsbaseret og forbeholdt de mere specifikke oplevelser, såsom leg og bevægelse i multirummet, udlån fra legeteket, leg og fordybelse i fantasirummet, hyggested og højtlæsning i Hulen osv. Rummelige kvaliteter: Tryghed og fleksibilitet i indretningen En gennemgående kvalitet, som gør sig gældende i hele familiezonen er forsøget på at skabe tryghed i indretningen. I den forbindelse er det vigtigt, at være opmærksom på, at tryghed og fleksibilitet harmonere med hinanden, således at fleksibiliteten i rummet ikke forsvinder ved at indretningen bliver for styrende eller for formålsorienteret i sin udformning. Det er hele tiden en vægtning mellem æstetik og funktionalitet samt det statiske og det bevægeligelige.

I indretningen vil vi gerne arbejde med legen som et børnekulturelement, og det er derfor vigtigt, at man ikke tager udgangspunkt i en alt for stringent æstetik, men at man arbejder med en legende tilgang til dramaturgien i rummet, hvorved at man undgår, at rummet bliver for statisk. Rummelige kvaliteter: Literacy Literacy handler om, hvordan børn på forskellige måder, skridt for skridt, bliver deltagere i skriftsprogskulturelle fællesskaber. Dette betyder, at man betragter skriftsproget som en social og kulturel praksis. Denne deltagelse kan have mange former, men tager udgangspunkt i børnenes hverdagslige erfaringsverden. For at understøtte de skriftsprogskulturelle fællesskaber på biblioteket kan man indarbejde de såkaldte literacy events ind i indretningen. Literacy events kan være: fortælling (logogenkendelse), billeder, højtlæsning, leg med sproget (rim og remser), musik, film, digitale medier og tegneserier, som alle er potentielle literacy situationer, hvor der er grobund for børnenes deltagelse i meningsfulde skriftsprogsfællesskaber. En nøgle til begrebet literacy er, at alle dele af sproget (tale, læse, skrive, vise) er indbyrdes forbundet, men også at læsekultur og kulturelle tilbud er vigtige forudsætninger i skriftsprogstilegnelse.

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM VISDOMMENS GADE//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Formidling af litteratur Læsemiljø: Børn har brug for steder, hvor der ikke altid er voksenopsyn. Derfor er tanken at skabe små afsondret huler i forbindelse med børnekulturlommerne, hvor børnene har mulighed for at trække sig lidt tilbage og læse en bog, bruge IPad eller lytte til en lydbog eller musik. Opstilling af bøger: På visdommens gade præsenteres materialerne på en interessant og tilgængelig måde, som betyder mange forsider, men også at opstillingerne er overskuelige for både børn og voksne. I den forbindelse er det også nødvendigt, at opdele børneskønlitteraturen i forhold til børnenes læsevaner. Det er tanken, at møbler og reoler har flere funktioner, så de både kan være siddemøbler, legemøbler og opstillingsmøbler på en og samme tid. Funktion 2//Formidling af kunst og kulturtilbud Literacy miljøer og literacy events: Biblioteket kan konkret arbejde med literacy ved at skabe de gode literacy miljøer til forskellige aldersgrupper. Et godt miljø er et kommunikativt miljø, hvor børn og voksne taler og interagerer omkring skriftsproget samtidig med, at det også er et miljø med mange literacy events: fortælling, billeder, højtlæsning, leg med sproget, musik, film, digitale medier og tegneserier. I den forbindelse er det vigtigt, at tænke over, hvordan man indretter disse miljøer, så man bedst muligt understøtter det kulturelle samspil med den skriftsproglige tilegnelse.

Børnekulturlomme/kunstog kulturoplevelser: Kunst og kulturtilbud formidles i børnehøjde, således at udstillinger og opstillinger bliver en oplevelse i sig selv. En børnekulturlomme kan bruges til mange forskellige slags kunstog kulturoplevelser. En børnekulturlomme skal derfor opfattes både som små performancerum, der kan anvendes til teater, film og andre performative aktiviteter, men også som små udstillingsrum, hvor børnene præsentres for både den interaktive kunst og den mere traditionelle kunst. I denne forbindelse er det vigtigt, at få pæne skilte til vores kunst. Udstillingsrummene skal også anvendes til børnenes egen produktion af kunst samt kunne bruges til små skrive- tegneværksteder eksempelvis et blækspruttehus, der både har referencer til blæksprutten og blæk som et skriveredskab. Børnekulturlomme/Spiluniverser: Børnekulturlommerne kan også anvendes som små spiluniverser, hvor børn og andre barnlige sjæle har mulighed for både at lege med de mere traditionelle brætspil (backgammon, ludo, skak, kryds og bolle) og de digitale spil på diverse spillekonsoller. Spiluniverserne muliggøre, at vi kan skabe et fællesmøderum i familiezonen, hvor flere generationer kan mødes på kryds og tværs i det levende biblioteksrum. Herved udviskes grænserne mellem de forskellige bibliotekszoner, fordi spiluniverset ikke henvender sig til en bestemt målgruppe, men tilbyder forskellige udfoldelsesmuligheder og legemuligheder til alle mennesker og aldre.

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM Funktion 3//Rumudnyttelse, lys og stemning Loftshøjde og søjler: Vi forslår, at man udnytter højden i rummet samt søjlerne til eksempelvis træhytter, udstillinger og høje runde reoler, hvor der kan opstilles bøger. Et andet eksempel på udnyttelsen af højden i rummet udspringer fra et konkret behov og ønske fra brugerne. Forældre og pædagoger har brug for pejlemærker i det store åbne biblioteksrum. Derfor forslår vi, at man enten markerer forskellige udvalgte mødesteder i familiezonen med en ’flagstang’ eller at man markerer et bestemt mødested med et ur, så børnene altid ved, hvor de kan finde en voksen. Det smarte ved uret er, at det samtidigt er både praktisk og har en læringsfunktion. Ny ind- og udgang til Esehaven/kulturrummet: Vi forslår også, at indgangen fra visdommen gade ud mod Esehaven bliver et sted, hvor brugerne møder kunsten. Tanken er, at der skal være en større samhørighed mellem ude kulturrummet og inde kulturrummet. Generelt vil vi gerne bruge både kunsten og gode lyskilder til at skabe stemningen og oplevelserne i biblioteksrummet.

Leg

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM

Funktion 4//Skiltning og information Kommunikation i børnehøjde: skiltning og information skal være i børnehøjde både i den fysiske udformning og i kommunikation. Derfor forslår vi, at der bruges ikonografier på både gulv, vægge og døre, fordi det handler om læsbarhed til alle aldre. Herunder er det også vigtigt, at have både intuitive infoskærme og infopunkter, der henvender sig specifikt til børn, men også at de digitale løsninger visuelt kan fange børnenes opmærksomhed. Skrankeområde: Det er også vigtigt med synlige og tilstedeværende børnebibliotekarer. Vi forslår derfor, at det lille skrankeområde ved indgang 2 bliver en børnebibliotekarskranke, hvor den nedester del af skranken eventuelt udsmykkes med Storm P. billeder.

Infopunkter hvor kommunikationen er i børnehøjde.

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM MULTIRUMMET//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Rummelighed, overskuelighed, omskiftelighed Multirummet henvender sig hovedsageligt til de større børn (7 – 12 årige). Det er et rum, hvor kodeordne er rummelighed, overskuelighed, fleksibelt og omskiftelighed både i forhold til temaudstillinger, bevægelses-, lege- og udfoldelsesmuligheder. I multirummet er der rummelighed, fleksibilitet og overskuelighed i forhold til opstillinger og formål. Det er et rum til nye oplevelser, plads til skoleundervisning, biblioteksorientering og formidling. Multirummet er lydisoleret og transparent, så der kan være opsyn med børnenes leg.

MULTIRUMMET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Leg og bevægelse Fri leg og udfoldelsesmuligheder: Multirummet er et rum, der kan anvendes til mange forskellige slags aktiviteter, men primært er det et rum, hvor børnene har mulighed for fri leg og udfoldelse under biblioteksbesøget. Det er et rum, der skal vække børnenes nysgerrighed til at gå på opdagelse og et sted, hvor de bliver fysisk aktiveret. Samtidigt er det både et læringsrum og et inspirationsrum, hvor der er fokus på forskellige aktiviteter, positiv oplysning og leg.

også et rum, hvor der kan afholdes book talk og er dermed også et rum til biblioteksorientering. Et legende literacy miljø: I Multirummet vil vi gerne understøtte legen med ord i indretningen ved at indarbejde forskellige interaktive elementer i rummet. Dette kunne eksempelvis være virtuelle og digitale påklædningsdukker, legeinstallationer eller spejle. Andre interaktive elementer kunne være en pianotrappe, et interaktionsgulv, sjove interaktive skraldespande, så alt affald bliver smidt ud, gamle spillemaskiner, den store PlayStation konsol etc. Det kunne også være et legemøbel, hvor børnene kan gå på opdagelse og finde billedbøger og andre materialer i skjulte låger. Det er et møbel som giver børnene mulighed for at klatre, åbne, lukke og opdage. Andre ideer er en historie/fortællertavle, hvor børnene bliver aktive historie fortællere ved, at de har mulighed for at skabe en historie med figurer i samspil med andre. Det er et redskab, der understøtter koblingen mellem bogen, barnet og den gode fortælling og giver forståelse for den narrative fortælling.

Skiftende temaudstillinger: Det er et rum, hvor der kan være skiftende temaer eksempelvis et fantasy univers, hvor man går all in på både udklædning, våben, rollespil, konsolspil, herunder bevægelse med fantasyspil, et fantasylydunivers og siddemuligheder, hvor man kan fordybe sig i fantasylitteraturen, som også tilbydes på digitale medier eller lydbøger. Multirummet er

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM LEGETEKSRUMMET//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Professionalisme og vejledning I legeteksrummet handler det om professionalisme både i forhold til opstilling af materialer og vejledning. Det er vores fornemmeste opgave, at det ikke bliver et rode rum. Derfor skal vi arbejde på at finde en ny og optimeret løsningsmodel til ophæng og opbevaring af materialer.

LEGETEKSRUMMET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Udstilling og konsultationsrum Udstilling og konsultationsrum: Legeteksrummet er i umiddelbar forlængelse af multirummet. Rummet åbnes op ud mod visdommens gade med en glasdør, som kan aflåses i de ubemandede åbningstider. Legeteksmaterialerne udstilles på en overskuelig måde. I legeteksrummet skal der også være mulighed for dialog med legetekskonsulenterne i et privat rum. Funktion 2//Udlån af materialer Udlån: Legeteksmaterialerne, der er til udlån står i nærheden af legeteksrummet, men her skal indretningen ikke signalisere, at man kan lege med legeteksmaterialerne. Dette opnås ved, at der ikke er siddemuligheder, men at legeteksmaterialerne udstilles og præsenteres på en inspirerende måde.

Multirummet er et formidlingsrum med skiftende temaopstillinger.

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM FANTASIRUMMET//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Inspiration og interaktivitet Fantasirummet skal inspirere og pirre børnenes nysgerrighed gennem interaktiv og levende formidling af bibliotekets tilbud. Det handler om, at stimulere børnenes læselyst gennem innovativ indretning. Rummet skal være en oplevelse i sig selv ved hjælp af lys, lyd og iscenesættelse, som engagerer børnene kropsligt og sanseligt i rummet. Lyset kan således ændres i forhold den stemning, der ønskes. Rummelige kvaliteter: Tidlig literacy Fantasirummet henvender sig hovedsageligt til de 0 – 3 årige. Det er et tryghedsskabende rum, hvor der er plads til nærvær og samvær mellem børn og voksne. I forhold til tidlig skriftsprogstilegnelse (fra 9 mdr.) handler det om intentionsaflæsning og den fællesfokuseret opmærksomhed mellem barnet og den voksne, som er det der driver barnets sproglige udvikling. Her er det bibliotekets rolle, at skabe mulighedsrum og mulighedsbetingelser for den fællesfokuseret opmærksomhed mellem barn og voksen.

Et inspirerende miljø, der stimulere børns læselyst gennem en innovativ indretning.

FANTASIRUMMET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Plads til de mindste Bruger rummet tredimensionelt: Fantasirummet er et hverdagskulturtilbud til de mindre børn og deres forældre. Det er et rum, hvor der både er forundrings- og oplevelseselementer. Dette skabes ved, at vi udnytter rummet tredimensionelt med inddragelse af både gulv, loft og vægge.

Brugerne kan således både opleve et sansemiljø, forundringsmiljø, fordybelsesmiljø og højtlæsningsmiljø, der alle bindes op på temaet havet. I den forbindelse forslår vi, at man opstiller enten et grafiskfremstillet akvarium eller at man har et rigtigt akvarium i fantasirummet. Vi undersøger også muligheden for en konsol, der kan stimulere børns kropslige udfoldelse.

Gennemsigtighed og overskuelighed: Fantasirummet er et rum, hvor vi skal være opmærksomme på støjniveauet, og derfor vil vi anbefale at fantasirummet delvist bliver et aflukket rum med glasvægge, så der stadig er udsyn og gennemsigtighed til resten af biblioteket. Generelt skal fantasirummet være et overskueligt område, hvor redskaber og indretning både opfordrer til aktivitet, fordybelse og højtlæsning. Kravle område/taktile materialer: I fantasirummet tages der specielt hensyn til de mindste børn og børn med specielle behov eller handikap. Vi forslår derfor en skofrizone, hvor der er mulighed for, at de mindste børn kan kravle og lege samt et område med mulighed for legeudfoldelser til børn, der har taktile læringspræferencer. Taktile billeder og materialer er følbare, så eksempelvis blinde og svagsynede kan orientere sig og få informationer via følesansen i fingrene. Tidlig literacy: I fantasirummet arbejder vi med en professionel tilgang til literacy begrebet ved at skabe den rette ramme for den fællesfokuseret opmærksomhed, hvor børn og voksne taler og interagerer omkring sproget. Dette kræver, at vi først og fremmest skaber mange forskellige typer af rum og interaktive elementer i fantasirummet, men også at vi udvider vores betjeningsforståelse og tilstedeværelse i rummet som literacy agenter, fordi at vi har den grundlæggende viden om tidlig literacy og de relevante værkstøjer.

Fantasi

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM Funktion 2//Plads til de voksne Opholdsmuligheder til forældre, pædagoger og bedsteforældre: I fantasirummet er det lige så vigtigt, at tage hensyn til de voksne. Det betyder, at der skal være gode, behagelige og anvendelige opholdsmuligheder til de voksne, hvor kvaliteten og designet er i højsædet. Det er vigtigt, at siddepladserne har udsyn til resten af biblioteksrummet/visdommens gade. God plads til barnevogne: Der skal også være ekstra god plads til barnevogne ved pegebøgerne. Forældrehylde: I fantasirummet skal der også være en forældrehylde med relevante materialer til børnefamilierne og pædagogerne. De skal også have mulighed for at kunne sidde med deres kaffe og læse et magasin. Ammehjørne: Vi forslår også at der bygges et ammehjørne, hvor forældrene kan sidde uforstyrret og lidt mere tilbagetrukket fra resten af rummet. I umiddelbar nærhed af ammehjørnet skal der være adgang til et familievenligt toilet med pusleplads og børnetoiletter. Ind- og udgang til Esehaven: Vi vil også gerne skabe en direkte udgang fra fantasirummet til Esehaven, fordi atriumgården inddrages til cafeområde og leg. Derfor mangler vi et lukket udeareal til barnevognsparkering og legemuligheder til de mindste børn. I den forbindelse forslår vi et børnevenligt vandbassin, hvor man leger med vadehavselementerne vand, sand, lyde etc.

Indretningen i familiezonen skal signalisere overskuelighed og tryghed.

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM HULEN//ANBEFALING

HULEN//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Rummelige kvaliteter: Læsemiljø Hulen er et analogt og multifunktionelt rum, der både kan anvendes som et fordybelsesrum og et oplæsningsrum til børn og voksne.

Funktion 1//Fordybelse og højtlæsning Hyggested og læsemiljø: Rummet indrettes til at være et hyggested, hvor der både er mulighed for højtlæsning og fordybelse i bøgernes verden. Rummet indrettes derfor med plads til mange læse og hygge nicher med madrasser og puder. Hele rummet skal med sin indretning signalisere en ’hviske stemning’.

Rummelige kvaliteter: Literacy og læsekultur I hulen kan man møde skriftsprogsmuligheder i mange forskellige kontekster herunder de såkaldte literacy ressourcer: billedbogen, legetøjslogoer, computerspil og brætspil. I denne sammenhæng vurderes billedbogen stadig som det mest optimale i forhold til den fællesfokuseret opmærksomhed mellem barnet og den voksne. Bogen som objekt er derfor central i forhold til skriftsprogstilegnelsen.

Literacy og litteratur: I hulen vil vi gerne understøtte fællesskabet omkring læsekulturen ved at arbejde med forskellige literacy events (højtlæsning, billeder, fortælling). Et godt literacy miljø er nemlig et miljø, hvor man prioriterer forekomst af materialer, materialernes beskaffenhed og placering samt børns og voksnes udnyttelse af materialerne. Derfor forslår vi, at de fleste af billedbøgerne står i umiddelbar nærhed af fantasirummet, men også at bøgerne står i børnehøjde på lave reolsystemer, og præsenteres på en interessant og overskuelig måde.

Børns hemmelige rum

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM DET MULTIFUNKTOPNELLE RUM//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Praktisk og fleksibelt Det multifunktionelle rum er både praktisk, fleksibelt og rengøringsvenligt. Det er et rum, som skal kunne rumme mange besøgende (skoleklasser, børnehaver, dagplejegrupper osv.), samtidig med at det skal kunne faciliterer mange forskellige slags aktiviteter. Det er således både et opholdsrum, madpakkerum, formidlingsrum og undervisningsrum.

DET MULTIFUNKTOPNELLE RUM//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Plads til ophold Spisested/madpakkerum: Der skal både være plads til at dagplejegrupper, børnehaver og skoleklasser kan bruge rummet som et spisested. Dette kræver god udluftning, vinduer der kan åbnes, god belysning samt gode muligheder for at kunne vaske hænder og tage en klud. I den forbindelse forslår vi evt. et lille tekøkken, der opfordrer til selvhjulpen rengøring ved, at der både er adgang til håndvask, mikroovn, kost, køleskab og skraldespand. Der skal også være toiletfaciliteter i nærheden af det multifunktionelle rum. Garderobe: I multirummet er det også vigtigt med gode garderobe muligheder i forhold til både tasker, overtøj og evt. en klapvogn. Undervisningsrum: Multirummet skal også kunne bruges til undervisning og formidling. Derfor skal møblerne kunne anvendes af alle aldre. Evt. møbler i organiske former, der giver fornemmelsen af lethed og en legende tilgang. I forhold til undervisning er det nødvendigt med en tavlevæg, hvor både børn og voksne kan tegne og skrive.

Det Multifunktionelle rum: madpakke- og undervisningsrum til de mindste.

FAMILIEZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM ATRIUMGÅRDEN//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Frie legemuligheder Atriumgården anvendes som et udendørs legeområde, der tager udgangspunkt i den kropslige leg og styrkelsen af finmotorikken.

ATRIUMGÅRDEN//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Plads til leg Naturlegeplads: Legeområdet tager udgangspunkt i både temaet Vadehavet og Storm P. universet. Vi forslår, at man bygger en naturlegeplads, der opfordrer til nysgerrighed og opdagelse. Formålet med at inddrage Storm P er, at skabe en lille forstyrrelse i alt det neutrale. Vi vil derfor gerne skabe et univers, hvor der vendes rundt på op og ned, men det er ikke meningen, at kløften mellem op og ned skal være for stor. Det skal være et modsætningsforhold, der komplementere hinanden, således at modsætningsparrene natur/kultur, natur/energi og natur/fantasi går op i en højere enhed.

Natur energi fantasi

KULTURZONEN ANBEFALEDE OPDATERINGSTILTAG 23

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM VISDOMMENS GADE//ANBEFALING

VISDOMMENS GADE//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Rummelige kvaliteter: Bevægelsesforløb gennem biblioteket Visdommens gade er et bevægelsesforløb, der binder hele biblioteket sammen og formidler det essentielle. I forhold til kulturzonen vil visdommens gade kunne bruges til at formidle både kunst, kultur og film-, musik-, og bogsamlingen. Langs visdommens gade vil brugerne kunne opleve små forskellige formidlingsrum med hvert deres formål. De små formidlingsrum/kulturlommer benyttes til bl.a. filmrum, musikrum, fortælle- og højtlæsningsrum og til forskellige udstillinger. De forskellige kulturlommer kan fungere rigtig godt, men det kræver, at der er personale, der tager ansvar for de enkelte områder.

Funktion 1//Filkulturlomme Formidling af film: Vi forslår en filmkulturlomme, hvor brugerne har mulighed for at udforske filmuniverset i en mindre målestok. Rummet skal kunne have kapacitet til 10 – 15 brugere. I filmkulturlommen formidles både filmklassikerne og de mere mainstream biografklassikere. I filmkulturlommen er der også fokus på præsentation af e-ressourcerne i det fysiske rum. Brugerne har også mulighed for at se en kortfilm fra filmstriben af 10 – 15 min. på et filmlærred. Det skal derfor være et rum, hvor der er mulighed for at justere lyset alt efter behov. Funktion 2//Musikkulturlomme Musikområdet i stueplan: Musikkulturlommen er et formidlingsunivers og et showroom, hvor musikken er i højsædet. Det er stedet, hvor brugerne inspireres til at gå på opdagelse i musikkens verden. De har mulighed for at læse om musik, lytte til musik og selv være med til at producere deres egen musik i et lille specialdesignet musik studie. Musikkulturlommen rummer også udstillingsmuligheder og en mindre platform/scene til eksempelvis intimkoncerter, arrangementer og foredrag. I den forbindelse har flyglet også en central rolle i rummet.

Musikkulturlommen rummer også udstillingsmulighed og en lille scene. (Foto: http://www.lammhultsbiblioteksdesign.dk)

Præsentation og formidling af materialerne: Musikområdet er omkranset af en mobil buet reol, hvor man både på ydersiden og indersiden af reolsystemet kan præsentere de nyindkøbte musikcd’er, musikbøger og noder på en overskuelig og tilgængelig måde. Det er også her at brugerne kan finde de fysiske plakater for musikarrangementer i lokalområdet. På en skærm (med lyd) præsenteres digitale temaudstillinger, Bibzoom og andet med relation til begivenheder eller aktuelle emner på en sjov og indbydende måde. Området er toptrimmet og spændende - både for de ”græssende” brugere, og

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER O RUM for musikfolket. Her er mulighed for at give et nummer på keyboard eller en guitar, som biblioteket stiller til rådighed. Musikområdet i kælderetagen: Er den reelle musikafdeling, men ligeværdig med musikområdet i stueplan. Her står cd’er, LP’er, boxsæt, musiklitteratur og noder. Velordnet og med effektiv skiltning. Her er alt, hvad musikbrugerne har brug for, og bibliotekssystemet sørger for, at musikmaterialerne (bortset fra Højskolesangbogen, visse cd-rockantologier og musikklassikere) går retur til dette område efter udlån i et lokalbibliotek. Her er stole og borde, læselamper, et stort rundt gulvtæppe og hyggeligt. Her er plads til fordybelse og musiklytning og området har selvbetjent musikanlæg med pladespiller, og måske en computer med musikprogrammer, keyboard og printer. Området har samme faglige bevågenhed fra personalet som musikområdet i stueplan.

Storm P.: Den unikke Storm P. samling foreslår vi bør samles så vidt det er muligt og være tilgængelig for publikum. Hvis samlingen skal have det optimale ophæng bør den have sit eget rum i den kommende overdækning af Esehaven. Alternativt kan samlingen hænges op på væggene på balkonen, men dagslyset er ikke hensigtsmæssigt for billederne, og Phototeket skal placeres andet sted. Sceneforestillinger: De mindre scener og fremvisningssteder rundt om i biblioteket skal understøtte bibliotekets funktion som inspirationssted, men de kan også være små platforme for præsentationer af brugernes egen kulturprodukter. Scenen ud for den nye trappe skal spille en mere sekundær rolle i forhold til den store scene i mediesalen. Det er her man har mulighed for at etablere en lille og intime scene, som er gearet til en kort akustisk koncert, en oplæsning eller et debatarrangement eks. Speakers Corner.

Funktion 3//Kunstkulturlommer Forskellige formidlingsrum: Vi foreslår ens mobile moduler til formidling og udstilling af bøger, hvor man med fordel kan anvende buede reoler til at skabe små formidlingsrum i det store rum jf. musikkulturlommen og filmkulturlommen. I skønlitteraturen foreslår vi også en digital forfatterskærm, hvor man møder en forfatter ’face-to-face’ (set i Vejle). Phototeket: Den ansvarlige af Phototeket Inger Lise Nielsen skal kontaktes og inddrages i planen. Vi foreslår, at Phototeket i første omgang flyttes videre rundt på balkonen for at kunne gøre plads til studieceller etc. Ferniseringer i forbindelse med Phototeket kan enten holdes på balkonen i Glashjørnet eller i cafeområdet på stueplan. Phototekets plakatvæg beholdes, hvis ikke væggen skal anvendes til andet. Belysningen er vigtig i forhold til udstillinger.

KULTURZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM AFDELING Q//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Åbenhed, synlighed, visuelle effekter Med skønlitteraturen og specielt kriminalfiktionens placering i kælderetagen ligger koblingen til Jussi Adler Olsens afdeling Q univers lige for. Dvs. Rammerne, og de rummelige kvaliteter i kælderen er allerede på plads. Garnituren er de effekter, som vi anvender til at skabe stemningen. Vi arbejder således med en legende tilgang til formidlingen, så rummet med åbenhed, synlighed og visuelle effekter i sig selv virker spændende, tiltrækkende og formidlende. Vi vil herigennem skabe en helt ny og anderledes måde at præsentere kriminallitteraturen på.

AFDELING Q//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Belysning Professionel lysopsætning og leg med lys: Da Afdeling Q placeres i kælderniveau er det vigtigt med en professionel lysopsætning, hvor der er en legende tilgang til belysningen. Dette opnås gennem leg med forskellige lyseffekter og kunst, som bliver formidlende i sig selv. Her tænkes der på forskellige lampemuligheder i forbindelse med udstillinger og lysinstallationer. Vi forslår, at man på forskellige måder kan inkorporer både den helt afdæmpede belysning sammen med de mere skarpe lysstofrør og det naturlige lys. Man kan lege med lyset på alle overflader lige fra gulv, vægge og loft. Der skal også være lys på kanten af reolerne samt mulighed for, at man kan tone lyset op og ned alt efter behov. Funktion 2//Læsemiljø Stemning og atmosfære: I Afdeling Q udnyttes den lave loftshøjde og det begrænsede lys til at skabe en cigarkasse/herreværelsestemning, der har referencer til krimiverden. Stemningen er Sherlock Holmes møder nutiden. Her leges der med elementerne fra efterforskningsverdenen herunder krimiudstillinger, efterforskningstavler, bløde lænestole, inventar fra en politistation osv. Dette kræver flytbare elementer og moduler der kan være bevægelige. Siddemuligheder: Afdeling Q er et rum med mange behagelige læsehjørner og siddepladser eventuelt med kighuller indtil eksempelvis Mediesalen eller magasinet. Dette understreger det legende element i formidlingen samt åbenhed og synlighed til andre aktiviteter i huset.

(Foto: http://politiken.dk/fotografier/ECE1824501/kom-med-ned-i-afdeling-q/)

KULTURZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM Leg med ord: I afdeling Q leges der med sproget, som skal give brugerne lyst til at gå på opdagelse i litteraturens verden. I afdeling Q stimuleres nysgerrigheden også ved at have mange små overraskelsesmomenter i rummet, og ved at de forskellige universer navngives efter kendte karakter såsom Sherlock, Miss Marpel, Wallander, Migreret osv. Funktion 3//Litteratur Formidling Opdeling af samlingen: Det virker naturligt at sammenstille gr. 04.6, 80’ergrupperne (Litteratur og sprog) med skønlitteraturen. Vi foreslår, at vi i Esbjerg placerer gr. 99. op til skønlitteraturen.

Funktion 4//Digitale løsninger Information og skiltning: I afdeling Q skal der være gode og professionelle informationsløsninger og skærmløsninger samt tydelig markering og skiltning i hele biblioteksrummet. Der skal være infoskærme ved alle indgange og i kælderen, som giver orientering om aktiviteter i hele huset. I denne forbindelse skal personalet byde velkommen og sørge for, at brugerne bliver gjort opmærksomme på bibliotekets happenings og events. I afdeling Q skal der også være touch skærme, adgang til forfatterweb, god søgeadgang, digitalformidling af litteratur, højtaleranlæg og informationstavler/Harry Potter kort.

Fantasylitteratur: Vi foreslår også, at vi allerede i den første fase af ombygningen samler fantasy-fiktionen unge og voksne i kælderen og skaber et fantasyunivers dernede. Vel og mærke et univers vi kan ”genbruge” til fantasyfestivalen. Dvs. vi kan løbende arbejde med udstillingseffekter omkring fantasylitteratur, film og musik. Det kunne også være interessant, at konstruere en hulelignende opstilling til fantasy på engelsk Krimilitteratur: Ligeledes foreslår vi, at krimi-fiktionen kan placeres i kælderen som ”Afdeling Q”. Vi kan hente inspiration fra den fiktive verden – både fra den klassiske traditionelle engelske krimi, a la Sherlock Holmes og fra de nyere politi-krimier. I den forbindelse kan vi spørge politiet i Esbjerg om lån af effekter.

Afdeling Q med et moderne twist, gode læsepladser og litteraturoplevelser. (Foto: www.schulzspeyer.de)

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM MEDIESALEN//ANBEFALING

MEDIESALEN//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Rummelige kvaliteter: Rummelig og fleksibel mediesal En rummelig, fleksibel og multifunktionel mediesal, der både skal have æstetetiske kvaliteter, der spiller sammen med den nye hovedbiblioteksindretning og den øvrige indretning. Multirummet skal have volumen til at rumme minimum 150 siddende mennesker. Det handler ikke om en professionel koncertsal til klassisk eller rytmisk musik, det tilbud findes andre steder i Esbjerg, men derimod om en rummelig, fleksibel og multifunktionel sal, hvor kvadratmeterne er aktive også når der ikke foregår arrangementer i salen.

Funktion 1//Anvendes til forskellige kulturarrangementer Lyseffekter og professionelt lydsystem: Mediesalen benyttes til mange forskelligartede opleveles muligheder og performances, såsom dans, modeshows, koncerter, foredrag, filmforevisning og andre happenings. Dette kræver, at salen er et multifunktionelt rum, der kan skifte karakter alt efter behov. I forhold til afholdelse af forskellige arrangementer skal der være mulighed for at skabe den helt rette visuelle stemning gennem lyseffekter, men der skal også være adgang til et professionelt lydsystem. Dette forudsætter at der tages højde for at akustikken er i orden, og at man arbejder med lydisolerende elementer. I den forbindelse er det også vigtigt at tænke strøm og placering af stikkontakter ind fra begyndelsen af processen. Mobil scenefunktion: Mediesalen skal danne rammen om bibliotekets arrangementer. Scenen skal både kunne rumme mindre og større arrangementer. Den skal derfor være gearet til den intime oplæsning eller et teaterstykke for en lille gruppe besøgende, samtidig med at den kan være stor, formel og for de mange besøgende, som rammen for eksempelvis internationale forfatterbesøg. Scenen kræver det mest professionelle lydudstyr, storskærme og projektør, som skaber rammerne for foredrag eller andre formater, som skal understøttes med lyd og/eller billeder.

Indkig

I forhold til kravet om, at mediesalen skal være fleksibel og multifunktionel kræves der en mobil scenefunktion, hvor møblerne specifikt er lavet til scenen, fordi møblerne er med til at skabe helhedsoplevelsen. Der er også behov for en storskærm, som skal kunne dækkes af, når den ikke er i brug.

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM Forscene og bagscene: Logistikken og praktikken omkring afviklingen af arrangementer er super vigtig. Det er også vigtigt at tænke arbejdsmiljøet og værtsrollen ind fra start. På forscenen tænkes der på garderobe, loungeområdet, billetkontrol, infostande, toiletkapacitet, elevatoradgang etc. På bagscenen skal der være plads til et backstage område evt. med et lille tekøkken. Det er også vigtigt at tænke på god lagerkapacitet i forhold til opmagasinering af stole, borde, rullevogne, drikkevarer etc. Det skal være et let tilgængeligt rum, der placeres som et tilstødende lokale til mediesalen. Leverum versus passivitet: Mediesalen skal også kunne anvendes, når der ikke er arrangementer. Tanken er at rummet i sig selv bliver en oplevelse eller ved at have en flytbar lysinstallation i rummet, som besøgende kan komme ind og opleve, når der ikke er andre aktiviteter i rummet. På denne måde mindsker man sandsynligheden for, at der opstår passivitet i rummet, som skal være et leverum. En lysinstallation kunne være en stjernehimmel, hvor man kan genkende Esbjergs stjernebillede, og som har referencer til Esbjerg som tidligere havneby, sømænd, navigation, søkort osv. Funktion 2//Siddemulighed Praktiske stole: Mediesalen er et rum, hvor der kræves gode siddepladser. I forbindelsen med opstillingen og udvælgelsen af møblerne er det vigtigt at have fokus på menneskets flokmentalitet og reaktionsmønstre. I forhold til ønsket om det fleksible rum er det vigtigt, at man kan ændre stoleopstillingen. Det skal være stole, der både kan løftes og stables. Ved mere end 150 mennesker kræves der en ophængt flugtplan.

En rummelig og fleksibel mediesal, hvor der er fokus på den aktive formidling.

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM LOUNGEOMRÅDET//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Samtaleområde og mødested Loungeområdet er både et samtaleområde til uformel ophold i dagtimerne og et mødested inden et arrangement i mediesalen.

Funktion 3//Fordybelsesområde Fordybelsessted: Loungeområdet kan også benyttes som et fordybelsessted, hvor man kan læse sin avis eller bare nyde en stille stund.

LOUNGEOMRÅDET//ANBEFALING Funktion 1//Opholdssted inden et arrangement Opholdsområde inden et arrangement: Loungeområdet skal være et fleksibelt område, der kan danne rammen om forskellige events og arrangementer. Indretningen og stemningen i loungeområdet skal kunne skabe og opbygge forventningsglæden inden en forestilling eller et arrangement. Det er et velkomstområde, hvor der ved arrangementer er mulighed for beværtning, blid baggrundsmusik og siddemuligheder. Dette kræver, at der i forlængelse af loungeområdet er publikumsfaciliteter såsom garderobe, toiletter, et mobilt barområde samt fleksible, flytbare og multifunktionelle siddemøbler og reoler, så longeområdet kan indskrænkes og udvides alt efter behov. Endvidere er det vigtigt med en god og fleksibel belysning i dette område. Funktion 2//Et siddemiljø Mødested med mulighed for at spille brætspil og drikke sin kaffe: I dagtimerne kan longeområdet benyttes som et samtaleområde, hvor brugerne kan mødes til uformel ophold. Vi forslår, at man inkorporerer muligheden for, at brugerne kan spille brætspil inde i longeområdet. Der kan eventuelt placeres en kaffeautomat. Formålet med denne kombination af funktioner er, at vi gerne vil skabe et område, hvor sociale barrierer nedbrydes over fællesaktivitet og uformelle møder og samtaler med andre.

Loungeområdet: et fleksibelt samtaleområde og mødested.

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM FORDYBELSESRUMMET//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Stillezoneområde Fordybelsesrummet er et stillezoneområde, hvor det historiske bibliotek formidles med alle dens finurligheder og klicher. Det er et stillezoneområde, hvor der er fordybelsesplads til alle grupper og aldre. Det er vigtigt at pointere, at fordybelsesrummet ikke må blive forvekslet med dagligstuen på stueplan.

FORDYBELSESRUMMET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Stemning og atmosfære: Indretningen skal være stemningsskabende med tapet på væggene, bløde stole, høje reoler, god belysning og give indtryk af at være en tidslomme. I fordybelsesrummet kan gamle billeder af, hvordan biblioteket så ud tidligere også få et hjem. Synlighed og attraktive tilbud: For at vi kan tiltrække folk ned i fordybelsesrummet kræver det synlighed og attraktive tilbud i rummet. I forhold til interiør og oplevelser kan man med fordel samarbejde med Esbjerg Museum og det Byhistoriske arkiv.

Funktion 1//Fordybelses- og meditationsrum Fordybelsessted: Fordybelsesrummet er et sted, hvor brugerne kan trække sig væk fra den resterende verden og det pulserende biblioteksrum. Rummet skal signaliserer tid og ro til fuldkommen fordybelse. Brugerne har mulighed for, at tage alle slags materialer med ind i fordybelsesrummet, så længe at det er en stille aktivitet. Der er således både lytte pladser og almindelige læsepladser. Den klassiske biblioteksstue: Interiør og materialer afspejler den klassiske biblioteksstue fra 1930’er – 1960’erne. Rummet signalerer stilhed, fordybelse og at tiden står stille, hvilket symboliseres ved at uret i lokalet ikke går. Indretningen bære præg af en humoristisk tilgang til bedstefar universet, hvor de gamle biblioteksregler stadig er gældende. De gamle biblioteksregler hænges op på væggen, sammen med portrætter af de gamle stadsbibliotekarer. Britta Tolstrup og Helle Braa har igennem årene samlet historiske klenodier, som kunne være med til at give rummet en autentisk stil og varme: eksempelvis en gammel skrivepult, håndbøger og lignende.

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM MAKERLAB//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Kreativitet og innovation Formålet med makerlab området er helt overordnet, at fremme uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. Herunder at biblioteket giver fri og lige adgang samt kendskab til kreative og innovative processer. På denne måde understøtter biblioteket den legende og skabende tilgang til undring og nysgerrighed. Aktiviteterne skal både have en kobling til det biblioteksfaglige og være tids- og temaaktuelle. Vi vil gerne arbejde med eksperimenterende og nyskabende projekter inden for både håndarbejde, musik, ord, ler, træ, elektronik, kodning, It etc. Et makerlab kan også understøtte den tidstypiske tankegang om genbrug og hele up- og recycling kulturen. Det er et rum, hvor der er mulighed for hands-on læring, hvor man kan afprøve egne og andres ideer gennem udveksling af viden. Formålet med makerlab området er derfor, at understøtte de borgerdrevne aktiviteter, hvor formålet er at gøre den kunstneriske undergrund tilgængelig for alle. Dette opnås ved at man inviterer byens borgere til at være kreative og aktivt skabende ud fra den klassiske bibliotekstanke om, at kultur og viden skal være gratis og tilgængelig for alle. Det er et sted, hvor byens borgere har mulighed for at lære, skabe og udveksle ideer. Kodeordne er derfor kreativitet, innovation, kommunikation og samarbejde.

Rummelige kvaliteter: Netværk og samarbejde Biblioteket er borgernes hus. Med et makerlab vil vi derfor gerne understøtte integration og medborgerskab i samfundet ved at skabe mulighedsbetingelserne for de uformelle møder og samarbejde på tværs af generationer og ekspertise. Herunder er det bibliotekets opgave at skabe grobund for samarbejde og relation til samarbejdspartnere - både personlige og til andre institutioner, såsom Ålborg universitet, SDU, private firmaer etc. Rummelige kvaliteter: Makerlab som et fortællingens rum Det betyder, at vi bør/skal facilitere alle former for fortællinger. Vores bidrag til rummet består i computerkraft, anden teknik og programmer samt kontakter til folk med forstand på de enkelte dele af en fortælling, eksempelvis forfattere. Endvidere kan vi også stå for udstilling af de færdige produkter, evt. i en konkurrence, således at det er muligt at se, hvad folk har lavet og kunne dokumentere for omverdenen, hvad vores makerlab kan. Alt sammen tager udgangspunkt i at et lignende tilbud ikke allerede findes i Esbjerg.

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM MAKERLAB//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktioner 1//Fortælleværksteder Filmværksted: Der kan være et filmværksted, hvor det er muligt, at få hjælp til udvikling af film, og mulighed for at redigere de film man har lavet. Endvidere bør der være mulighed for, at få hjælp til vejledning i forbindelse med manuskript, klippe-teknik, lyd, osv. Der skal ikke være mulighed for at låne eksempelvis et kamera, men i stedet tilbydes et rum, hvor det er muligt at færdiggøre (eller starte) sin ide. Skøn- og faglitteratur værksted: Der kan også være et skøn- og faglitteratur værksted, hvor biblioteket faciliterer hjælp til at skrive vha. forfatterarrangementer, hjælp til indbinding osv. Brugerne har i den forbindelse adgang til forskellige værktøjer til tegneseriefremstilling og hjælp til manuskriptudvikling, tegnekurser, indbinding, osv. Funktion 2//Brugerdrevne aktiviteter Samarbejde: Makerlabet er drevet af brugernes egne ideer og kompetencer. Biblioteket stiller materialer til rådighed og sørger for den overordnet koordinering. De frivillige og eksperten sørger for indhold. Herunder tilknyttes eksterne konsulenter til forskellige projekter og workshops. Ved at indgå partnerskaber med eksempelvis andre kulturinstitutioner sikre man kvaliteten af de kulturelle og kreative aktiviteter. Et makerlab skal derfor bruges til at skabe aktiviteter med fokus på udviklingen af færdigheder og hands-on baserede aktiviteter indenfor en bred vifte af emner. Læring finder ikke kun sted i relation til viden og dialog, men også i høj grad gennem praksis. Det er vigtigt, at biblioteket også taler til de borgere, der ikke ser bøger eller computere som deres primære kilde til læring. Herved understøttes fællesskabet i byen ved at borgerne hjælper hinanden og deler deres viden med andre.

Makerlab

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM BIBLIOTEKSTORVET//ANBEFALING

BIBLIOTEKSTORVET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Rummelige kvaliteter: Udendørs kulturtilbud Tanken er, at når biblioteket rykker udenfor og indtager byens rum vil borgerne kunne opleve en bred vifte af kulturtilbud og oplevelsesrelaterede aktiviteter, hvor der vil være plads til forskellige aktivitetszoner, performance samt billedkunst i byrummet. Tanken er, at tage Storm P. universet med udenfor og på denne måde styrke kombinationen af kultur, viden og energi.

Funktion 1//Større åbenhed mod omgivelserne Overgange mellem ude og inde: Der skal være flere udgange og bedre overgange mellem ude og inde, så biblioteket signaliserer åbenhed til de nære omgivelser. Det kan være kighuller eller bevægelsesmuligheder mellem ude og inde, såsom en aktivitetstur for børn gennem et rør, et vindue eller en rutsjebane, som er en sjov og finurlig måde at binde uderummet og inde rummet sammen.

Rummelige kvaliteter: Mødested for byens borgere Bibliotekstorvet bliver dermed det nye mødested og samlingssted for byens borgere. Det er et dynamisk og levende sted, hvor der er mulighed for midlertidige happenings, som eventuelt skabes i samarbejde med andre aktører såsom Huset og Esbjerg Museum.

Et udendørs bevægelsessystem: Der skabes et bevægelsessystem, der bryder de nuværende lineære linjer. Dette opnås ved en organiskformet gå- og cykelsti, hvor borgerne kan møde oplevelseselementer på deres vej, eksempelvis en skater/løbehjulsbane, hvor brostenene formes som bølger. Nye hovedindgange, der inviterer ind på biblioteket: Biblioteket er byens hus og derfor skal indgangene symbolisere åbenhed og være indbydende. Indgangen fra Nørregade skal aktiveres bedre eventuelt med en pianotrappe eller en anden form for sjov interaktiv trappeløsning. Endvidere smykkes de nye hovedindgange med belysning og kunstinstallationer Funktion 2//Belysning og kunst Lysinstallationer: Vi styrker uderummet med belysning og kunst i træerne og på facaderne. Her kan fotoudstillingerne bruges på forskelligvis i det udendørsrum og ved at det store indgangsparti lyses op i forskellige farver. Lysinstallationerne (spots/aktive lys) videreføres over i den zone, hvor bibliotekstorvet er placeret, som derved kan anvendes som en fredfyldt aftenpark.

KULTURZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM Interaktiv kunst: Kunsten i uderummet skal kunne aktivere de besøgende og stimulere sanserne gennem leg og interaktivitet med kunstværket. Dette kunne være et værk, der beskæftiger sig med de nye medier, som åbner op for helt nye interaktive muligheder, hvor den besøgende bliver en del af værket. I bedste fald er det et værk, der kan skabe opmærksomhed i den ydre verden, så folk fra nær og fjern tager turen til Esbjerg, men det kan også være lokal gadekunst eller streetart, der kan berige borgernes hverdag. Funktion 3//Siddemiljøer og aktiviteter Alternative siddemuligheder: Der skal være flere siddemuligheder og opholdssteder i uderummet, som ikke er typiske parkbænke. Dette kunne være gynger i træerne, europaller med siddehynder etc. De mange siddepladser og opholdssteder skal opfordre borgerne til midlertidig ophold og aktiviteter. Aktivitetsmuligheder: På bibliotekstorvet og de andre udendørsarealer er der plads til forskellige aktiviteter, såsom en klatrevæg på facaden, vandkunst, en åben scene til oplæsning, musik, stand up, cirkus, teater, udendørsfilmfremvisning, udendørsspil, et iværksættermiljø, hvor der er værkstedsmuligheder og byggemuligheder etc. Vi anbefaler, at den åbne scene er overdækket, mobil og let at bygge op og tage ned i forhold til kulturel afvikling på bibliotekstorvet. Vi forslår også et område, hvor der er aktivitetsmuligheder for børn og andre barnelige sjæle. Her kan man eksempelvis bygge en interaktiv labyrint legeplads, lave en aktivitetstur rundt om biblioteket, bygge en naturlegeplads med Storm P. opgaver – eksempelvis cykel strømopladning etc.

Funktion 4//Torvemiljøer og cafemiljøer Åbne pladser, kunst og natur: Vi vil gerne skabe et torvelignende Cafémiljø med parasoller og grønne gevækster, som er et must for at gøre området rundt om biblioteket hyggeligt. Til samme miljø hører kunst, der kan tåle Esbjergs klima, kombineret med raffineret Street Art. Udstillinger/kunst kan indgå i miljøet sammen med vandkunst, som er med til at skabe sommerstemningen på pladserne (eksempelvis. I.C. Møllerparken i Esbjerg).

Funktion 5//Bibliotekshave og medborgerskab Læring og natur: Tanken er at skabe en bibliotekshave, hvor byens borgere kan komme helt tæt på naturens flora og fauna midt inde i byen. Det er et læringssted til både børn og voksne. Vi vil gerne skabe en haven bestående af et insekthotel, drivhus, højbede og kompostanlæg. Bibliotekshaven skal også afspejle den smukke natur og rigdommen på teksturer, som man finder i nationalparken Vadehavet. Beplantningen tager derfor udgangspunkt i, hvad der gror naturligt i Vadehavet. Bibliotekshaven skal på denne måde være med til at skabe de gode relationer og styrke fællesskabet mellem flere generationer. Højbedene er med til at skabe rum i rummet, og kan bruges til at lave et naturligt hegn af plantebede. Vi regner med, at der vil kunne være plads til 20 højbede, der hver koster 100 kr. Et andet forslå er, at finde en gammel sejlbåd og bruge den til beplantning.

UDANNELSESZONEN ANBEFALEDE OPDATERINGSTILTAG 37

UDDANNELESZONEN OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM VISDOMMENS GADE//ANBEFALING

VISDOMMENS GADE//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Rummelige kvaliteter: Fleksibilitet, kommunikation og oplevelse Visdommens gade indbyder til udforskning og giver muligheder for at opdage nye tilbud undervejs. Kodeordene er bevægelse, fleksibilitet, kommunikation og oplevelser. Der skal være plads til midlertidige tiltag og foranderlighed, hvor rummene også kan være en oplevelse i sig selv ved hjælp af lys, lyd og iscenesættelse, som engagerer brugerne kropsligt og sanseligt i rummene på visdommens gade. Tanken er, at oplevelser på forskellige måder skal understøtte formidlingen af bibliotekets materialer. Herved inspirerer man brugerne til at se nye muligheder og gå i dialog med omgivelserne.

Funktion 1//Inspirations og læsringslommer Viden, observation og interaktion: På visdommens gade kan brugerne møde fleksible inspirations- og læringslommer, der eksempelvis kan anvendes til kreative workshops, drop-forbi kursus, sproglaboratorium, it-laboratorium eller andre lærings- og videns aktiviteter til både børn og voksne. Vi vil gerne give brugerne følelsen af det spontane, umiddelbare og impulsive møde med læring og viden. Derfor vil vi gerne med inspirations- og læringslommerne skabe de uformelle og tilfældige møder med forskellige læringselementer, hvor der er mulighed for ophold, observation og interaktion eller at man bare nyder en udstilling m.m. Græsning: Det skal være en oplevelse i sig selv at gå på jagt efter inspiration blandt bogsamlingen på reolerne. Derfor forslår vi udvidet søgemuligheder blandt reolerne, hvor brugerne også kan finde inspiration til de elektroniske fagbaser - man kobler indholdet fra papir til skærm. Tanken er derfor, at bøgerne stadig er i højsædet, men vævet sammen med de øvrige funktioner, såsom udstillinger, aktivitetszoner, familierum, eksperimenterende undervisningsrum, performance scener og rum til læsegrupper. Her indretter man i små universer, der binder indhold og aktiviteter sammen i en konkret ramme. Her er det bl.a. de håndvævede tæpper, der er med til at definere de forskellige rumfunktioner, og som understøtter, at det er et offentligt rum og ikke en dagligstue. Funktion 2//Opholdsmuligheder Opholdsmuligheder: På visdommens gade skal der være mange små opholdsmuligheder, hvor man leger med ideen om rum i rummet. Vi forslår også, at man udnytter balkonen til siddemuligheder, fordi det giver udsigt og overblik over resten af biblioteksrummene.

UDDANNELESZONEN OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM UNDERVISNINGSLOKALET//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Undervisningslokalet tiltænkes, som et åbent læringsrum til både unge og voksne. Undervisningslokalet bruges både til vidensrelaterede aktiviteter og læringstilbud, såsom It-undervisning, gymnasieundervisning, faglige foredrag etc. Rummet skal derfor være lydtæt og fleksibelt, fordi det anvendes til både undervisning og formidling til både større og mindre grupper alt efter behov.

UNDERVISNINGSLOKALET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Fleksibel møbelopstilling: Der indføres også fleksible møbelopstillinger, der skaber rum for brugernes skiftende aktiviteter, og som kan fremme samarbejdet. Formålet med den fleksible møbelopstilling er eksempelvis muligheden for, at en gruppe af elever skal være i stand til at lytte til et oplæg af en formidler (traditionel undervisning eller en præsentation) og herfra gå over til at arbejde i grupper (hold eller projektbaserede aktiviteter) til at arbejde selvstændigt (læse, skrive, udskrive materiale eller anvende elektroniske ressourcer). Derfor forslår vi, at møbler og andet inventar er lette at flytte, fordi flytningen af få møbler hurtigt og effektivt kan ændre på rummets funktionalitet.

Funktion 1//Undervisning og faciliteter Det fleksible undervisningsrum: I forhold til at rummet hovedsageligt anvendes som et undervisningslokale stiller det nogle krav i forhold til den fysiske indretning. Der skal være 30 – 35 siddepladser, der kan bruges som gruppearbejdspladser, gode mødefaciliteter, et stort lærred og projektor, professionelt lydanlæg, pc-udstyr, trådløst internetforbindelse og garderobe. Endvidere skal der være godt med lys og god plads mellem bordene samt et aflukket skab, hvor pc-udstyret kan låses inde i de ubemandede åbningstider. Gennemsigtighed og synlighed: Vi forslår, at undervisningslokalet bør være helt eller delvist lukket, fordi det er svært at fastholde fokus, hvis undervisning foregår i et åbent hjørne af biblioteksrummet. Glasvægge er en løsning, der både skaber et lukket rum, men samtidig lader undervisningsaktiviteten bidrage til at skabe synligt liv i biblioteket. En høj transparens øger også muligheden for at sikre, at det afgrænsede læringsrum er i brug – enten til programsat aktivitet eller de mere spontane møder. Det er nemlig vores tanke, at når der ikke foregår undervisning i lokalet, så står det til friafbenyttelse.

Fleksibilitet

UDDANNELSESZONEN OPDATERING FUNKTIONER OG RUM STUDIERUM//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Ro, enkelthed og rummelighed Uddannelseszonen er et uformelt og neutralt mødested for bl.a. byens studerende. Derfor vil vi skabe det ultimative studiemiljø for denne målgruppe i biblioteksrummet. Uddannelseszonen skal med sin indretning og atmosfære både signaliserer seriøsitet og koncentration, men også en afslappet og inspirerende stemning. Der skabes forskellige studiemiljøer, hvor der både er plads til den stille fordybelse og samtale. Derfor skal indretningen både kunne understøtte følelsen af privatsfære, men også at der er plads og rummelighed til de åbne uformelle møder og samtaler. Rummelige kvaliteter: Læsemiljøer Det naturlige lys og udsigt er vigtige parametre for et godt læsemiljø. Herunder er det ligeledes vigtigt, at der er god luft og en stabil temperatur i biblioteksrummet. Endvidere er det et krav til nutidens læringsmiljøer, at der er trådløst internetforbindelse, mulighed for at koble sig op på andre netværk, tilgængelighed til andre enheder samt adgang til strømforsyninger.

Åbne læsemiljøer med plads til samtale og fordybelse.

STUDIERUM//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Solopladser Et stillezoneområde: I uddannelseszonen skabes der en stillezone med solopladser, hvor der er et minimum af udefra distraktion. Dette betyder, at placeringen af stillezonen er afhængig af afstanden til lyde fra stueetagen. Derfor anbefaler vi, at de rolige læseområder ikke placeres ud til gangarealer. De rolige læseområder bruges, når de studerende eller andre gerne vil sidde uforstyrret og læse eller skrive. Dette koncept kan udbygges med en helt mobilfrizone, hvor der ikke er udefrakommende støj, såsom råbende børn, smækkede døre, mobiltelefoner, andre studiegrupper osv. Andre vigtige elementer er hæve- sænkeborde, behagelige siddepladser og et smartboard, der skal være mobilt og flytbart, så det kan køres rundt og placeres, hvor brugerne nu slår sig ned. Området kan indrettes som en klassisk bibliotekslæsesal med et moderne tvist. Her kan man indhente inspiration fra forskellige universitetsbiblioteker.

Funktion 2//Gruppearbejdspladser Et samtaleområde: I uddannelseszonen er der også brug for gruppearbejdspladser, hvor der er mulighed for samtale, fremlæggelse, debat og diskussion. Derfor anbefaler vi både helt aflukkede gruppearbejdsrum til 4 -6 personer og gruppearbejdsområder i det åbne biblioteksrum. Vi vil derfor gerne både skabe åbne, inviterende rum, der appellerer til forskellige læringssituationer, men vi vil også gerne skabe mere funktionsafgrænsede læringsrum, som stadig er i samspil med resten af biblioteket. 

Åbne gruppearbejdsområder: I de åbne gruppearbejdsområder har brugerne/de studerende mulighed for at læse, skrive og tale afdæmpet sammen med hinanden. Gruppearbejdspladserne i det åbne biblioteksrum placeres, så samtalen generer mindst muligt. Gruppearbejdspladserne i det åbne biblioteksrum skal både kunne inviterer til længerevarende ophold og korte ophold. Studiepladserne til længere ophold placeres langs vinduer, i kroge eller nicher, hvorimod studiepladserne til kort ophold placeres tæt på trappen, langs gangarealer eller andre synlige steder i biblioteksrummet.



Aflukkede gruppearbejdsrum: I de aflukkede gruppearbejdsrum er der mulighed for fremlæggelse, debat og diskussion. Rummene udstyres med interaktive tavler, skærme og lignende teknologi, fordi de er oplagte faciliteter, der kan medvirke til at understøtte gruppernes forskellige læringsbehov. Vi forslår derfor, at gruppearbejdsrummene indeholder et whiteboard, en skærm og stikkontakter. Endvidere er det vigtigt, at de aflukkede gruppearbejdsrum til mødeaktivitet og gruppearbejde har glasvægge, så de medvirker til at skabe liv i biblioteksrummet og giver et tydeligt signal om tilgængelighed.

UDDANNELSESZONEN OPDATERING FUNKTIONER OG RUM Booking system: Brugerne har mulighed for at booke et gruppearbejdsrum, men det skal være et nemt og brugervenligt booking system. Vi forslår to løsninger: 1. Der hænges en tavle op med tidspunkter for alle ugens dage, hvor man kun kan booke lokalet i op til to timer pr. dag, hvorved der er større mulighed for at gruppearbejdsrummet impulsivt kan tages i brug. 2. Brugerne kan booke et gruppearbejdsrum med sygesikringsbevis for en dag af gangen. Privat rum til samtale: Vi forslår også et mindre rum, der er forbeholdt til Skype konference, telefonsamtaler eller hvis man på anden vis har brug for et privatrum til samtale

Uforstyrret og dog i visuel kontakt med bibliotekets pulserende liv.

UDDANNELSESZONEN OPDATERING FUNKTIONER OG RUM LOUNGEOMRÅDET//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Loungeområdet er et socialt opholdsområde. Det skal være indbydende, og skabe rum for både afslapning og interaktion. Det er således et område med flere funktioner. Endvidere er det et sted til både avislæsning, samtale og et udstillingsområde. Loungeområdet er et åbent miljø, der afgrænses af et tæppe og komfortable siddepladser.

LOUNGEOMRÅDET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Hyggeområde: Det er et område til uformelt ophold, hvor indretningen signaliserer, at det er et afslapningsområde til pauser og korte ophold, hvor der er mulighed for samtale og møder med andre. Det er et område, hvor det er legitimt at tale sammen, arbejde med sin laptop, og drikke sin kaffe. Formålet er at bringe brugerne og bøgerne ind i et fælles, afslappet miljø. Generelt skal møblerne til loungeområdet og andre opholdsrum være behagelige, alsidig anvendelige, vedligeholdelsesfrie, fleksible og mobile. Udstillingsområde: Loungeområdet bruges også til et udstillingsområde, hvor brugerne har mulighed for at få smagsprøver på resten af tilbuddene i biblioteksrummet på første sal. Brugerne har adgang til inspirationsmuligheder via skærme, skiftende udstillinger, forsider, digitale gadgets, osv. Vi forslår også, at man i højere grad udnytter murstensvæggen til ophæng af udstillingsreoler eller bogreoler på en smart og hensigtsmæssig måde. Særlige services: I loungeområdet tilbydes der netværksadgang og audiovisuelle muligheder. Traditionel skiltning kan anvendes til at vise vej til andre

lokaler i bygningen, mens brugerne holdes opdateret med relevante informationer via det digitale skiltningssystem. Der skal også være et lille garderobeområde i form af lockers, hvor brugerne kan have deres tasker, jakker og andre private ejendele. Der skal også være en selvbetjent automat, hvor der er mulighed for betaling med Mobile Pay. Automaterne indeholder ørepropper, vand, kaffe, slik, frugt etc. Brugerne kan også finde forskellige aflægningsvogne rundt omkring i biblioteksrummet. Betjeningsbord og biblioteksservice: Der er betjeningsmulighed på første sal, fordi det er vigtigt med synlig og tilgængelig personale i hele biblioteksrummet. Ved betjeningsbordet stiller biblioteket således faglig betjening og rådgivning i form af personalebemanding til rådighed sammen med søgefaciliteter, materialer, pc’er og printer. I den forbindelse er det vigtigt, at betjeningsstederne harmonerer med det, som bibliotekaren kan ekspedere i. Det er også vigtigt at understrege, at det er personalet, der har ansvaret for rummene i uddannelseszonen. Endvidere er der et elektronisk nr. system ved betjeningsbordene, hvor brugerne udover vejledning og rådgivning kan få udleveret en bæredygtig indkøbspose til materialer. Digital og analog orientringsmuligheder: Der skal være god orientering, mulighed for gode søgefaciliteter, infoskærme, oversigtskort samt en tydelig og synlig skiltning uden at det bliver en skilteskov. Der skal også være skilte over reolerne, som fortæller og giver orientering om materialernes opstilling.

MEDBORGERZONEN ANEFALEDE OPDATERINGSTILTAG 45

MEDBORGERZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM ANKOMSTOMRÅDET//ANBEFALING

ANKOMSTOMRÅDET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Rummelige kvaliteter: Et åbent leverum For at give brugerne spontant lyst til at komme ind på biblioteket, når de kommer forbi på gaden udenfor enten pr. bil, cykel eller gående, er det specielt vigtigt, at bygningen ser åben og indbydende ud. Brugerne skal kunne se aktivitet inde i biblioteket. Det skal virke levende, hyggeligt og se lyst og varmt ud (både i konkret og i overført betydning).

Funktion 1//Give lyst til spontant at gå ind Glaspartier hvor det er muligt: Brugerne skal kunne se ind gennem store glaspartier, både mod Nørregade, Bibliotekstorvet og Esehaven. Derudover bør der arbejdes med selve Nørregadefacaden, som fremtræder anonym og trist. Det bør i den forbindelse overvejes, om 3D streetart kan bruges, eksempelvis så bøgerne ’kommer ud’ af væggen. Vi forslår også belysning på de udvendige murstensfacader, hvor der ikke er banner. Belysningen skabes med et varmt projektørlys.

Rummelige kvaliteter: Et rart opholdsrum Biblioteksbygningen er som udgangspunkt en god bygning med masser af lys. Der er imidlertid en række ting, som vi bør overveje at gøre noget ved, hvis de som kommer ind eller som overvejer biblioteket som deres mødested, også skal tænke på det som et rart opholdsrum, hvor de har lyst til at blive.

LED-belysning i vinduerne: Let LED-belysning i vinduerne kan give indtryk af hygge, men må ikke forhindre ind- og udsyn. Adgang for alle: Det er vigtigt, at der er nem adgang for barnevogne, ældre, handicappede og dårligt gående personer. Det er også nødvendigt, at tænke handikapindgang fra den nuværende indgang og Nørregade.

Leben

Funktion 2// Give lyst til at planlægge at mødes eller blive De praktiske elementer: Vigtige forudsætninger i forhold til at have lyst til at blive i biblioteksrummet er ofte de helt lavpraktiske elementer, såsom luft og plads, så det ikke virker pakket eller klaustrofobisk i biblioteksrummet. Det kræver også en god udluftning. Derfor anbefaler vi, at udluftningssystemet tjekkes, så man undgår varme/kulde om sommeren/vinteren, samt ’indelukket’ luft. Behovet for god luftudskiftning stiger med flere aktiviteter og mennesker i huset – og med spisning. I denne sammenhæng er det også vigtigt, at der er adgang til skraldespande rundt omkring i biblioteksbygningen. Brugerne skal kunne komme af med skrald i store, rummelige skraldespande.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM Belysning: En anden vigtig faktor for længerevarende ophold er en god belysning i hele biblioteksbygningen, men specielt i krogene, studieområdet, atriumgården og i forhallen er det nødvendigt med bedre lys, som bidrager til følelsen af tryghed. Siddemuligheder ved vinduerne: Vi anbefaler også bedre siddepladser i biblioteksrummet, men specielt i forhallen og dagligstuen skal der være siddepladser ved vinduerne, så man vender ansigtet mod byen og uderummet. Ved disse siddepladser er der mulighed for, at brugerne kan drikke kaffe, sidde med deres bærbare computer, en bog eller avis. Formålet med disse siddepladser er, at når man udefra kan se, at der inde på biblioteket sidder mennesker, så øges lysten til at gå ind, ganske som på en café; Portlandeffekt. Generelt er det vigtigt med fleksible, varierede, behagelige og ’lette’ stole og mindre sofaer i hele biblioteksbygningen, så man både kan sidde alene og sammen med nogen. De skal kunne flyttes, så brugerne selv kan skabe de rum de har brug for.

Låseskabe: Brugerne skal også have adgang til låseskabe på alle tre etager. Vi anbefaler at låseskabene har varierende størrelser til varierende behov. Skabene skal være gratis, og systemet skal passe sig selv. Måske bør det overvejes om der i nogle af skabene skal være mulighed for opladning af telefoner. Men der skal også være plads til lettilgængelige stumtjenere eller knagerækker, hvor brugerne kan hænge deres overtøj og tasker gerne i nærheden af mødelokalerne, så folk kan blive fri for at slæbe ting og sager rundt i biblioteksrummet.

Under uret: I ankomstområdet skal vi også have et mødested. Vi forslår, at man hænger et stort ur op, der hvor vindeltrappen er i dag, og placerer et par sofaer eller lænestole, som markerer bibliotekets mødested, for de som har aftalt at mødes. Men generelt skal der være ure overalt i huset, så man kan se hvad klokken er, uanset hvor man er. Computerområde: I ankomstområdet er det også vigtigt, at brugerne har adgang til et computerområde. Generelt skal der være adgang til computere på alle tre etager. For at respektere privatsfæren, skal det gerne være mindre grupper/øer, hvor der er mulighed for diskret afskærmning til at arbejde i fred. Ankomstområdet skal signalisere udsyn og åbenhed til resten af biblioteksrummet.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM Funktion 2//Modtagelsesområde Service (nursing) fra starten: Personalet indtager en værtsrolle fra det øjeblik, brugeren kommer ind ad døren; træder frem, venlighed og øjenkontakt, spørger til hvad han/hun kan hjælpe med. Alt personale har tablet og mobiltelefon på sig, så hurtig kommunikation sikres. Inspirationen kommer fra Nordea i Kongensgade. Brugeren følges i øvrigt rundt, hvis det skønnes bare det mindste nødvendigt. I stedet for at pege, følges brugeren hen til reolen, oversigtstavlen, afleveringsautomaten etc. Med henblik på den selvbetjente åbningstid demonstreres diverse funktioner ved selvbetjeningsautomaterne eller opstillingen grundigt ved blot den mindste tvivl hos brugeren. Uniformering af personalet: Flot, markant og tydeligt genkendeligt personale, eksempelvis med ”Hvad kan jeg hjælpe dig med? ” påtrykt blusen. Nummersystem til betjening: Brugerne skal kunne kigge sig omkring mens de venter. Enten en enkel ’apoteksløsning’ eller et nummersystem, som uddeler numre efter behov. Måske kombineret med et ’overvågningssystem’ som kan sørge for, at kolleger er orienteret om, at brugeren er på vej til næste station. Nummerering vil desuden gøre det muligt for os at holde styr på, hvor mange vi egentlig hjælper. Nem betaling: Både til bøder, printbetaling og andet, så man ikke ’belaster’ skranken. Kendes fra supermarkeder og fra Odense Centralbibliotek. Indkøbskurve på hjul: Brugerne skal kunne få deres ting med rundt – og måske ubevidst tage mere med hjem.

Funktion 3//Udlån og afhentning Automater i begge ender/hjørner: Udlånsautomaterne skal se identiske ud, fordelt med fire stk. ved hver ud/indgang og skal være forsynet med tydelig skiltning + fokusbelysning. De skal kunne reguleres i højden og floorwalkers skal kunne guide usikre lånere. På skærmene (og i resten af biblioteket) bør der tænkes på synshandicappede og udlånsautomaten skal kunne kvittere både med sms og papirbon. Afhentning ét sted: Afhentning sker ved Esehave indgangen for at gøre denne indgang attraktiv, idet man får samlet udlånsautomaten, afleveringsautomat både ude og inde, og afhentningsreolen på ét sted. Flytbare enheder kunne gøre afhentningsstedet fleksibel mht. brug i andre sammenhænge. Funktion 3//Skabe overblik over husets tilbud Digital og analog formidling og orientering: Med aktiviteter og materialer fordelt på tre etager, er det bydende nødvendigt, at borgere der kommer ind, får hjælp til nemt at kunne finde rundt. Dels vil det øge muligheden for at de benytter sig af vores tilbud, men det vil også mindske deres irritation over ikke at kunne finde det de leder efter – og dermed også øge deres lyst til at komme tilbage. Da vores brugere er meget forskellige, må vi nødvendigvis også servicere dem forskelligt ift. denne opgave. Infoskærme forskellige steder i rummet. Placeres så de kan ses på lang afstand. Orientering om hvad der sker i huset, hvor man finder materialer, åbningstider, dagens arrangementer, menuen i cafeen osv.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM Kort på hjemmesiden. Så man i god tid kan orientere sig og danne sig et overblik. Samtidig bør vi overveje, om der i lokal- og bydelsbibliotekerne også bør være kort over HB, så brugerne kan se hvad vi tilbyder – og føle sig fristet til at kigge forbi.

Plakatsøjler til egne tilbud. Vores egne tilbud bør annonceres på plakatsøjler, så de der ikke har digital adgang, alligevel kan se hvad der sker.

App til lokale tilbud. App’en skal samle tilbud og virke som guide på biblioteket (ikke materialereservation og søgning), så man kan finde rundt i bygingen, se hvad der sker i dag og de kommende dage. Arrangementer man gerne vil med til, skal kunne flyttes direkte ind i telefonens kalender. Oversigtskort på strategiske steder. I forhallen, den nye glasindgang, samt ved hhv. op- og nedgangen af de nye trapper, samt foran og i elevatorer, så man kan danne sig et overblik. Kortene skal hænge tydeligt og markeres, så de kan ses på lang afstand. På alle lokationer kan man få overblikket over alle tre etager, med beskrivelser af, hvad der findes hvor både grafisk og tekstligt. Analoge kort og infomateriale. Det er ikke alle brugere, der er vant til at bruge de digitale løsninger, og andre der bare foretrækker et fysisk kort. Derfor opstilles der analoge kort og infomateriale på de samme centrale steder som de store oversigtskort. Det analoge materiale tilbydes både som ’tag med hjem’ og genanvendelige, laminerede kort, som man kan tage med rundt og aflevere, når man forlader biblioteket.

Overblik

En ensartet, grafisk linje. Der skal være genkendelighed og overskuelighed, ikke noget rod med plakater og foldere overalt, da det skaber støj ift. formidlingen af vores materialer og tilbud. Vi får brug for en professionel skiltemager. Må dog ikke være for ’faste’ så rummet bliver ufleksibelt.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING AF FUNKTIONER OG RUM

CAFE //ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Cafeområdet er et aktiv for biblioteket. Brugerne vil gerne opholde sig på biblioteket i længere tid - derfor er det oplagt at tilbyde dem lidt forplejning mens de er på biblioteket. Der skal være synergi mellem udearealer, dagligstuen, butik og cafeområdet med mulighed for udendørsservering i et overdækket område. CAFE//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Inde cafe Cafeen: I forhold til cafedrift bliver det en ekstern samarbejdspartner, som bemander, producerer, og leverer mad og drikkevare i cafeen. Vi ønsker at servere sund mad (eksempelvis friskpresset juice, kaffe og the, friskbagt kage, forskellige slags salater, hjemmebagte boller med pålæg osv.). Udbuddet må gerne være mindre, men det skal være af høj kvalitet og velduftende. Borgerne skal både kunne nyde cafeens mad og dikkevare i det hyggelige indendørsareal eller ved at benytte sig af udendørs serveringen i enten atriumgården eller på bibliotekstorvet, mens de slapper af, læser en avis, arbejder på deres bærbare computer osv. Indretningen skal endvidere være spændende, inspirerende og opfordre til længerevarende ophold. Funktion 2//Ude cafe Atriumgården: Det udendørscafeområde i atriumgården overdækkes med sejl i sommerhalvåret og der åbnes op til arealet fra alle sider i biblioteksrummet. Trædækket skal være det samme som på Bibliotekstorvet, så der skabes sammenhæng mellem det indre og det ydre. Det er også vigtigt med et sted, hvor brugerne kan placere de ting, som de ikke ønsker at låne med hjem, men blot har læst mens de nyder deres kaffe.

Cafeområdet: et rummeligt leverum til uformelle møder og samtaler.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM BUTIKKEN//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Butikken understøtter bibliotekets serviceniveau. Enten skal driften forvaltes af biblioteksmedarbejderne, frivillige eller det outsources til en ekstern partner (evt. en boghandel).

BUTIKKEN//FUNKTION OG AKTIVITETER Funktion 1//Bredt udvalg Kulturbutik: Vi forestiller os, at butikken er et sted, hvor vi sælger arrangementsbilletter, Storm P. bøger, postkort, phototekets plakater, skriveredskaber, nøgleringe, Fantasy merchandise, innovative produkter skabt i makerlab (kalender, memory-spil, etc.). Men det kan også være en butik, der er mere posthusagtig og sælger kuverter, klips, blyanter m.m. eller det har mere flair af at være en museumsagtig butik med lækre gaver og gavekort, der både kan anvendes til bibliotekets arrangementer, køb i butikken eller i cafeen. Butikken kan også være det sted, hvor man har bogudsalg.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM DAGLIGSTUEN//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Ro og fordybelse Den nye dagligstue er et potentielt trækplaster for dem, som gerne vil have ro til at fordybe sig. Skind, puder, biopejs, behagelige læselamper, gode siddepladser og lænestole skal skabe en hyggelig atmosfære og give en fornemmelse af at være hjemme i sin egen dagligstue. Design skal dog være af høj kvalitet, hvor man ikke går på kompromis med æstetikken i rummet.

DAGLIGSTUEN//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Udkig og indkig En hyggelig og privatstemning: Den generelle stemning er mere privat end i bibliotekets centrale rum. Der er rare og behagelige siddemøbler til ophold. Det er et sted til fordybelse i magasiner og aviser. Brugerne har mulighed for at kunne tage deres to go kaffe med fra cafeen og nyde den afslappende stemning i dagligstuen. Funktion 2//Opholdsstederne ud til kanten af huset Det naturlige dagslys skal i spil: Læse og opholdsstederne skal ud til kanten af huset, så der opstår læselommer med dagslys. Det giver også et godt udkig til byens pulserende liv og et flot indkig til bibliotekets leverum. Denne virkning skabes ved at vi placerer læsehjørner med polstrede stole ud til vinduerne i dagligstuen.

Dagligstuen: et afslapningsområde til avis og magasinlæsning.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM EKSTERNE RÅDGIVER RUM//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Vi huser andre som yder borgerservicelignende opgaver (eksempelvis Advokatvagten og Gældsrådgivningen), men også Borgerrådgiveren på mere permanent basis. Dertil kommer, at vi også selv har Borgerservicelignede opgaver som NemID og andet.

EKSTERNE RÅDGIVER RUM//FUNKTIONER OG AKTIVITETER Funktion 1//Rådgivningsrum og venteområde Fast lokale til Borgerrådgiveren: Vi skal have indrettet et fast lokale til Borgerrådgiveren. MOVE har allerede tegnet det ind på kortet, detaljerne skal vi kigge på i samarbejde med rådgiveren. Lokale til vekslende brugere: Vi skal have indrettet et fast lokale, som kan bruges af Advokatvagten, Gældsrådgivningen og andre. Rummet skal indrettes, så der er mulighed for at låse papirer og andet ind, fordi det benyttes af flere forskellige grupper. I dagtimerne bør lokalet kunne benyttes af bibliotekets ansatte til borgerserviceopgaver der kræver en vis fortrolighed. Åbent venteområde: De to lokaler bør have et fælles venteområde, så man i fred og ro kan afvente sin tur, uden at blive udstillet. I samme område kunne man med fordel samle folder og plakater fra eksterne partnere og organisationer, så vi har ’hele borgerservicepakke’ ét sted. Det bør også overvejes, om man med fordel kunne oprette en ’borgernes opslagstavle’.

Alternativ afskærmning til de eksterne mødelokaler.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM DET MULTIFUNKTIONELLE RUM//ANBEFALING Rummelige kvaliteter: Rummelige og fleksible mødelokaler Mødelokalerne er placeret i en sammensmeltning af Polarlandet (lok. 4) og det nuværende billedbogsrum. De kan anvendes både til eksterne og interne møder. Ved indretningen af de nye lokaler er det vigtigt, at vi sikrer os størst mulig fleksibilitet.

Support og teknik: Der bør være lærred, projektor og mindre højttalere i alle tre lokaler, og enten whiteboards eller mobile flipovers/whiteboards som kan reserveres. Stole bør være stabelbare og behagelige, gerne de samme som i studieområdet, så vi skaber fleksibilitet i anvendelsen. Borde bør have hjul, så vi nemt kan flytte rundt.

DET MULTIFUNKTIONELLE RUM//FUNKTIONER OG AKTIVITET

Enkel bookning: Enkelheden i bookningssystemet er fundamental. Folk skal kunne finde ud af at booke og betale uden problemer.

Funktion 1//Fleksibilitet i anvendelse Opdelte rum: Ved at anvende foldedøre skal rummet kunne opdeles i tre, så vi får forskellige muligheder for at gøre rummene mindre eller gøre rummene større. Vi kan dermed have plads til tre mindre møder, eller et lille og et større – eller et enkelt stort. Midlertidigt Storm P: Lokalet skal i en periode fungere som midlertidigt Storm P, indtil kælderen er ombygget.

Plads til at hænge overtøj: Området skal gerne vende ud mod biblioteksrummet, så det også kan benyttes af bibliotekets øvrige brugere. Børn i lokalet: Når presset på lokalerne forventeligt er mindre vil et af lokalerne kunne bruges til opmagasinering af barnevogne, børnehavespisning og den slags. Kan også anvendes til stabling af stole hvis nødvendigt.

Åbenhed: Glas ud mod biblioteksrummet, så man kan se ind og fornemme at der er liv. Der skal dog tages højde for eventuelle lydgener både udefra og ind – og vice versa. Måske bør en eller anden form for let afskærmning også være mulig. Åbent i dagtimerne: Når lokalerne i dagtimerne ikke bruges, skal borgerne kunne sætte sig ind og bruge lokalerne. Derfor er det vigtigt, at der for det første er glas ud mod biblioteksrummet, men også at der skiltes med, hvornår lokalet næste gang skal bruges.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM BIBLIOTEKSTORVET//ANBEFALING

BIBLIOTEKSTORVET//FUNKTIONER OG AKTIVITETER

Funktion 1//Fleksibilitet og bevægelse Sted i bevægelse: Bibliotekstorvet skal være et sted i bevægelse, hvor der er rum til oplevelse, rum til læring og rum til uformelle møder. Derfor er de eneste faste elementer enkelte opstammede træer, cykelstativer og belysningsmaster. Det skal være et fleksibelt bibliotekstorv, der kan danne rammen om forskellige kulturelle begivenheder. Bibliotekstorvet skal være Esbjergs udendørs forestillingssted. Fra små intime koncerter til et totalrum med scenografi, videoprojektion og lysopsætninger. Fra et børnenes legeland med masser af aktiviteter og underholdning til finkulturel udendørs biograf. Der skal være mulighed for leg med teknologi og forskellige kunstarter. På bibliotekstorvet vil borgene både kunne opleve permanente og flytbare installationer samt kultur og udstillingsrum, der kan pirre nysgerrigheden.

Gode parkeringsmuligheder: Gående giver sig selv, men hvis de er på cykel eller knallert, skal der også være mulighed for at parkere sin cykel/knallert. Området skal være afskærmet, evt. bag Huset eller ved petanquebanerne. Det bør også overvejes hvordan cykelparkering ved Esehave-indgangen skal organiseres.

Bibliotekshave

Funktion 2//Natur oplevelser Bibliotekstorvet er også det sted, hvor bymennesket kan komme i kontakt med naturen gennem bibliotekshaven. Bibliotekshaven skal give byens borgere en skøn utraditionel grøn oase lige midt i centrum. Visionen er, at bibliotekshaven skal afspejle naturen i Vadehavet. Dette opnås ved at inkorporere de naturlige elementer fra Vadehavets planterige såsom marhalm, havtorn, strandroser, strandkål, vadegræs og lyng ind i bibliotekshaven. Vadehavets tema styrkes endnu mere ved, at der plantes i en gammel fiskerbåd og at læsejl slås op.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM Græsplænen foran Huset: Der skal skabes læ på plænen foran Huset med flytbare hække i en passende højde (marehalm, glas, sand), som også skaber rum i uderummet, men ikke lukker helt af mod Nørregade. Træerne mod parkeringspladsen og hækarealet op mod Huset bibeholdes af hensyn til læ. Målet er at skabe en form for udendørs lounge med gode muligheder for afslapning, underholdning og fordybelse. Græsplænen kan kombineres med fint knuste hvide skærver, som mere eller mindre ligner sand og integreret belysning og adgang til trædæk. Funktion 3//Belysning og kunst Belysning: Bibliotekets facader skal gennem skiftende belysning give bibliotekstorvet en særlig fornemmelse af diversitet og intimitet. Belysningen på bibliotekstorvet udgøres af fire høje master. Lyset kan iscenesættes i hverdagene efter et hverdagsscenarie, hvor lyset efter kl. 20:00 forandres fra generel belysning til et decideret lysbillede af farvet lys suppleret med tryghedsgivende belysning langs nederste facadedele. Belysningen kan forandres ved særlige arrangementer og er dermed en vigtig del af bibliotekstorvets fleksibilitet og ramme for kulturelle begivenheder. Fakler udenfor: I vinterperioden kan de primære indgangspartier fint markeres med udendørs fakler – de vil helt sikkert være med til at skabe stemning og blikfang.

Vandskulptur: Vi forslår en vandskulptur, enten på nuværende sted eller i den modsatte ende af Bibliotekstorvet. Et vandspejl skal omkranse skulpturen, og passende fokuslys skal oplyse skulpturen i aftentimerne. Litteratur omkring skulpturen: Transparente og flytbare reolvægge med nye bogsider + QR koder til e-reolen skal formidle materialerne – aka Goplebibliotek. Den lille bogbus kan også bruges i samme ånd på plænen om sommeren (strandbibliotek) eller som ubemandet alternativ bibliotek med fysiske bøger. Trædæk og scene: Den nuværende flisebelægning på Bibliotekstorvet kombineres med et 1-lags trædæk (a la Hjerting Strandpark), og en mobil scene i andet niveau. Trædækket må gerne fortsætte over mod Huset og skabe en naturlig sammenhæng. Her kan der afholdes arrangementer, og der skal derfor være mulighed for at sætte sejl op som overdækning (skaber naturlig sammenhæng mellem bibliotek og Huset), samt ekstra lyskilder. Udendørs læsekasser: Bygget op af træ og glas, placeret så de giver læ. Man skal både kunne bruge dem som afskærmede bænke og som kasser man kan sidde i. Kasserne udstyres med højttalere og en form for knap eller panel, hvor man kan vælge den novelle eller uddrag af bog man ønsker oplæst. På den måde formidler vi materialet på en ny måde, helt ude i byrummet. Mulighed for opladning af telefon.

Kunst: Kunstbilleder med Storm P. kan fint kombineres i denne form for belysning. Høje bundgarnspæle integreret med solceller (grøn energi) og vejrbestandige opladerstik til tablets og smartphones kombineret med rustikke hængekøjer og aktivitetsstænger vil helt sikkert kunne trække brugere til området. Der bør også tænkes i lounge moduler, som er bygget i træ og oxyderet jern (rust look) og formet som bølger.

MEDBORGERZONEN – OPDATERING FUNKTIONER OG RUM Funktion 4//Opholdsmuligheder Cafeborde og stole udenfor: Gerne med tæpper og terrassevarmere, både på Bibliotekstorvet og inde i atriumgården. Der bør også være mindre ’legearrangementer’ for helt små børn, så forældrene kan nyde deres kaffe mens børnene leger. Siddemuligheder på den store trappe: Siddetrin skal bygges af træ, så de er rare at sidde på, både når det er varmt og koldt. Siddetrin vil invitere til at slå sig ned, også selvom man måske ikke lige skal ind på biblioteket. Rygested udenfor: Rygezonen flyttes til et af indhakkene langs Bibliotekstorvet, gerne med brug af nudging.

Medborgerskab

OPDATERING AF BIBLIOTEKETS FUNKTIONER OG RUM Litteraturliste:  Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania (2014): Stemninger og indretning, Modelprogram for fremtidens velfærdsinstitutioner, modelprogram.dk. 

Gehl, Jan (2010): Byer for mennesker, Arkitektens Forlag, København.



Gehl, Gemzøe, Kirknæs, Søndergaard (2006): Byen i øjenhøjde: 12 kvalitetskriterier, Arkitektens Forlag, København.



Gehl, Jan (2003): Livet mellem husene, Arkitektens Forlag, København.



Hvenegaard Rasmussen Casper, Jochumsen Henrik & Skot-Hansen Dorte (2011): Biblioteket i byen – Place, Space og Relations, Det Informationsvidenskabelige Akademi, København.



Hvenegaard Rasmussen Casper, Jochumsen Henrik & Skot-Hansen Dorte (2013): Biblioteket som mødested – Sociologisk legitimitet og inspiration fra byplanlægning, Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling.



Jonassen, Bo (1984): Portræt af Esbjergs nye Hovedbibliotek, Esbjerg Kommune, undervisnings- og kulturudvalget.