Efterskolen 9-2014 by Efterskoleforeningen

27. marts 2014

Nr. 9

Foto: Peter Klode

Årsmøde: Clement styrede politikerne Pædagogisk kvalitet Mere tilstedeværelse skal sikre kvaliteten. 10

OK13 er en gave Ny arbejdstid giver nye muligheder. 32

Spar på rejserne For og imod rejser. Er dyre rejsetilbud for alle? 42

Indhold

Efterskolen 27. marts 2014 Nr. 9 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborgs A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne

Politisk fight

88 På hat med næstformanden

2626 Formandsrefleksioner

Helle Krogsgaard rykker op i hierarkiet.

Troels Borring sætter årsmødet i perspektiv.

1010 Ny arbejdstid forbedrer kvaliteten

3232 OK13 er en gave

Rejsby Europæiske Efterskole bruger ny aftale til at sikre pædagogisk udvikling.

1616 Spor i naturen

10. klasse og socialt taxameter blev tema.

Stefan Hermann ser store muligheder i afskaffelsen af arbejdstidsreglerne. 42 42 For og imod rejser

Et skolespor slipper undervisningen fri.

Kunne efterskoleopholdet blive billigere, hvis der blev sparet på flybilletterne?

20 20 Årsmøde-tema

44 44 Møde de nye

Stor reportage fra Efterskoleforeningens årsmødeweekend.

2222 Hånd og ånd

Antorini vil gøre op med skellet mellem hånd og ånd.

To nye ansigter i styrelsen.

Nyheder

Der er blandt lærere, elever og forældre en almindelig mismodig stemning af, at det ikke går særlig godt – ikke bare i folkeskolen, men i hele uddannelsessystemet. De eneste steder, hvor det går rimelig godt, er på efterskolerne og til dels på produktions- og daghøjskoler. De har en anden stemning, fordi det er steder, hvor man lægger vægt på at arbejde med eleverne som mennesker, som en helhed. Og ikke bare med fokus på, at der er noget ganske bestemt fagligt, de skal lære. De elever, der kommer på efterskoler, oplever, at det er hele deres situation som unge, der bliver arbejdet med - ikke kun nogle bestemte faglige mål.

Replik

Facebookkommentarer på årsmødet Christine Antorini Siden jeg var gæst hos Chili Klaus i efteråret 13, har jeg fået mange chili-gaver, når jeg har været rundt i landet. Den smukkeste fik jeg dog i dag på Efterskolernes Årsmøde, hvor Borremose Erhvervs-Efterskoles elever fra Blomsterdekoratørlinjen gav mig denne smukke buket med grøn chili. Årsmødetemaet var erhvervslinjer på efterskolerne som brobygning til bl.a. erhvervsskolerne. Godt efterskolerne tager bolden op!

Knud Illeris, uddannelsesforsker, til dagbladet Information

Efterskoleforeningen Klar til 1.000 gæster #efterskoleforeningen

Mogens Vestergård Pedersen Hvor blev bordene af:-)

Antorini besøgte Dronninglund Efterskole

Efterskoleforeningen

Dronninglund Efterskole er en del af et Ny Nordisk Skole projekt sammen med Dronninglund Gymnasium og Dronninglund Skole. De tre undervisningsinstitutioner har i flere år haft et godt samarbejde omkring gymnasieundervisning på c-niveau af elever i 10. Klasse, hvilket nu kvalificeres yderligere gennem deltagelsen i Ny Nordisk Skole, som i uge 10 kulminerede i en såkaldt innovationsuge. Projektet består af flere elementer, hvor ca. 100 elever (10. Klasses elever og 1. G´ere) på tværs af de tre skoler har arbejdet sammen om emnet: Hvordan kan vi skabe mere liv i Dronninglund og gøre byen mere attraktiv at bruge? Undervisningsminister Christine Antorini mødte op for at kickstarte ugen.

Jette Due Bjerre

Så er der fest. #efterskoleforeningen

Tja. Det gik jeg så glip af. Men hvad gør man ikke for 140 år.

Nikolaj Schomacker Det var nu ellers ganske hyggeligt. Revanche næste år. Efterskolen · 27. marts 2014

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Marie Hedegaard: Livet er plettet som en giraf.

Mødet med Ghana

Kulturmødet med Ghana ligger stadig helt fremme på nethinden, selvom 150 elever og lærere så småt er i gang med hverdagen igen på Klejtrup Musikefterskole. 14 dages fælles rejse til det vestafrikanske land midt i februar bød på store oplevelser og musikalsk udveksling og ikke mindst mødet med et særdeles venligt og imødekommende folk. Rejsen var arrangeret i samarbejde med organisationen African Footprint International og var kulminationen på et årelangt samarbejde imellem Klejtrup Musikefterskole og den dansk/ghanesiske organisation. En udfordrende og livsbekræftende tur, som var med til at sætte tilværelsen i perspektiv hos såvel unge som voksne.

Byggeri for 50 millioner på vej Hvis mit liv var en stige For nogle uger siden fik eleverne på Kunst- og Designlinjen på Hestlund Efterskole syv stykker træ, og lærerne gav dem overskriften: ’Hvis mit liv var en stige’. »Eleverne greb opgaven, og har været meget engagerede og selvtænkende og har arbejdet ihærdigt på at fortælle om deres liv gennem en stige,« fortæller forstander Johannes Pedersen, som også er en af lærerne på linjen. »Når unge er på efterskole, arbejder de meget med deres identitet, og hvem de selv er. Kunst er et medie, der kan bruges

De syv dødssynder 125 elever på Næsgaard Efterskole har netop skrevet og opført en musical med titlen: De Syv Dødssynder. Eleverne har selv skrevet sange og replikker, lavet musik, etableret scenen, sat lys og lavet lyd. Forestillinger, der blev lavet på 100 timer og vist for 1200 gamle elever, forældre og kommende elever, blev omtalt i TV2ØST, som pressegruppen havde overtalt til at lave et indslag. 4

Efterskolen · 27. marts 2014

ind i den sammenhæng, og som kan give tanker og refleksioner, og det synes jeg i den grad er lykkedes,« siger Johannes Pedersen. Ved ferniseringen fortalte hver enkelt elev om sit kunstværk, og hvad stigen betød for dem, og hvorfor den var kommet til at se ud, som den gør. Maria Hedegaard valgte for eksempel at lave sin stige til en giraf. »Livet er plettet som en giraf med både gode og dårlige ting. Hvis jeg skulle vælge at være et dyr, ville jeg være en giraf,« sagde hun.

Halvorsminde Efterskole planlægger at bygge for 50 millioner kroner. Efterskolen er ifølge Nordjyske Stifstidende i fuld gang med at udvikle et forretningskoncept, der skal fungere sideløbende med den mere traditionelle efterskoledrift. »Vi er meget optagede af at åbne efterskolen mod omverdenen og en række samarbejdspartnere i Vendsyssel,« fortæller Søren Jacobsen. Han er ansat til at udvikle ideen om en campus på Halvorsminde. Ideen er at skabe et sted med plads til koncerter, events og en række idrætsmuligheder.

Trafikstyrelsen vil fjerne toget Trafikstyrelsens forslag om at lukke en række mindre stationer vækker bekymring i Tolne. De 85 elever på den lokale efterskole risikerer at stå uden en ordentlig forbindelse til omverdenen, hvis stationen lukkes. »Stationen betyder rigtig meget for vores elever. Vi får jo vores elever fra hele Jylland, og de bliver alle sammen sendt af sted fra Tolne Station,« siger forstander på Tolne Efterskole, Jens Kjær.

The Wiz i Viby

Viby Efterskole dropper hvert år i januar det faste skoleskema, og eleverne kaster sig over produktionen af en musical. I år var det The Wiz. Alle elever er med til at lave en noget nær professionel opsætning. »Det er meningen, at elverne skal føle sig som ansatte på et teater og mærke, hvordan kravene er,« siger forstander René Holm Hansen til Fyens Stiftidende. Eleverne begyndte allerede i juleferien på forberedelserne og har frem til premieren brugt det meste af deres dag på arbejdet med forestillingen.

Sciencenørder på Ryslinge Efterskole 43 folkeskoleelever brugte tre dage på sciencecamp på Ryslinge Efterskole. Eleverne arbejdede med svinelunger og griseøjne. Legede med Lego-robotter og 3D-printere. Oplevede videnskabsteater og lejrskoleliv. Målet med det unikke samarbejde mellem efterskolen og de kommunale skoler er at stimulerer elevernes interesse for

naturvidenskab og give de unge mulighed for at lære på nye måder og i nye omgivelser – helt i tråd med den nye folkeskolereform. Projektet er støttet af undervisningsministeriets udviklingspulje og bliver fulgt tæt af blandt andet Syddansk Universitet, som skal se på, hvordan læringen stimuleres, når elever er på en flerdages camp.

Ministerbesøg på Hørby

Undervisningsminister Christine Antorini besøgte mandag den 3. marts Hørby Efterskole i forbindelse med en tur rundt til flere nordjyske uddannelsesinstitutioner. Omdrejningspunktet for besøget på Hørby Efterskole var læring, læringsmiljøer og inklusion. Der var således slået an til en samtale om det pædagogiske grundlag, Hørby Efterskole arbejder på – nemlig teorien om De Mange Intelligenser og elevernes individuelle læringsstile. Et vigtigt budskab til undervisningsministeren var at tale om de ting, som de unge mennesker får med fra et efterskoleophold. På Hørby Efterskole er der gennem de senere år to gange årligt foretaget en undersøgelse blandt eleverne, og den sidste undersøgelse fra skoleåret 2012/13 fortæller, at over 90 % af eleverne fra den årgang oplevede et anderledes skoleår i forhold til tidligere, ligesom langt over halvdelen af eleverne udtrykker, at opholdet på efterskolen har gjort dem mere parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I Rejsby er de unge for atomkraft Liberalisering af el-nettet, færre afgifter på energien og en realistisk tilgang til vedvarende energiformer var nogle af hovedbudskaberne, der vandt stemmer ved en valgkamp på Rejsby Europæiske Efterskole fredag d. 7. marts. Hele ugen havde elever fra skolen deltaget i et europæisk projekt om klimaog energipolitik, som også foregik i alle andre EU-lande. Efter en uges fordybelse skulle argumenterne prøves af ved et fiktivt Europa-Parlamentsvalg i miniskala foran hele efterskolen. Her blev der bl.a. argumenteret varmt for atomkraft som en billig co2-neutral energikilde. Viceborgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen (V) var ordstyrer

på paneldebatten fredag og gik de unges politikker efter i sømmene. »Det er virkelig inspirerende at møde så engagerede unge, som der er her på efterskolen. Det har været et imponerende vidensniveau, de har lagt for dagen. Jeg er glad for, jeg fik muligheden for at være en del af dette projekt,« sagde viceborgmesteren efter debatten Jesper Frost Rasmussen var sammen med medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen (S) protektor for ugen. Det blev holdningerne fra det konservativt liberale parti: ’People’s Liberal Union’ (PLU), der fik flest stemmer blandt de 130 tilhørere. De gik bl.a. ind for atomkraft i Danmark.

Efterskolen · 27. marts 2014

Samfundsfag · 8.-9. klasse

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Korte nyheder i øjenhøjde Engagerende med debat og afstemninger

(20277 · LISTkom.dk) HS-EFTF9-2014

Interaktivt – sæt selv præg på sitet

Kan også bruges på iPad

Aktualitet, engagement og involvering

Opdatering hver uge

Spot på – Samfundsfag er et helt anderledes digitalt læremiddel til samfundsfag.

Hver uge opdateres sitet med korte nyheder, der er skrevet i øjenhøjde til eleverne. Og til hvert emne er der en introducerende video, billeder, YouTubevideoer, debatoplæg, afstemninger m.m.

Læremidlet kommer omkring alle fagets centrale emner og er fyldt med aktuelle artikler, videoer og billeder. Det adskiller sig ved, at elever og lærer selv er med til at skabe indholdet, idet der lægges op til at skrive artikler, debattere og deltage i afstemninger.

Sitet spotpaa.dk indeholder både en lærer- og en elevdel. Begge dele er nemt og fleksibelt at arbejde med.

Få gratis kursus til en engagerende og interaktiv undervisning. Tilmeld dig nu på alinea.dk. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Rundt om folk

Torben Svendsen er pr. 1. marts tiltrådt stillingen som forstander på Haslev Idrætsefterskole. Torben Svendsen blev ansat som lærer på skolen i 1993, og har de sidste 13 år været ansat som viceforstander.

Den Rytmiske Efterskole på Tour 60 kilometer sydvest for byen Woodstock fandt en legendarisk festival sted i august 1969 ude på en stor mark. Med sit budskab ”Three days of peace and music” var Woodstock med til at repræsentere et af højdepunkterne indenfor hippiekulturen og tidsånden i slutningen af 1960’erne. Tributekoncerten ”Back to the Garden” er en musikalsk kærlighedserklæring til Woodstockfestivalen. 95 elever fra Den Rytmiske Efterskole vil med stor kærlighed, glødende passion og smittende indlevelsesevne føre publikum gennem originale og nyfortolkede versioner af udvalgte numre, der blev spillet på festivalen i 1969. Koncerten kommer vidt omkring og bliver blandt andet opført i København, Odense og Vejle.

Efter et tæt valg på Efterskoleforeningens årsmøde har styrelsen fået to nye medlemmer, forstander Torben Vind Rasmussen og lærer Stine Marie Aaby. Kasserer Hans Jørgen Karlshøj-Andersen blev genvalgt. De to nye styrelsesmedlemmer afløser tidligere næstformand Mette Sanggaard Schultz og Thomas Buch. Mød de to nyvalgte side 44 og 46.

Ny næstformand for Efterskoleforeningen er lærer Helle Krogsgaard. Hun har siddet i styrelsen i et år. Læs 5 hurtige til den nye næstformand på næste opslag.

Ny formand for Efterskoleforeningens kommunikationsenhed er Hans Jørgen KarlshøjAndersen, der afløser Dorthe Frimann Nielsen. Hun bliver dog som medlem af enheden. Det nyvalgte styrelesesmedlem Stine Marie Aaby får ligeledes plads i kommunikationsenheden.

Rundt om folk Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Juridsk-økonomisk enhed består fremover af Poul Asserhøj, formand, Torben Vind Rasmussen og Bent Østergaard.

Pædagogik enhed har fortsat Lone Greve Petersen som formand og med Helle Krogsgaard som medlem.

Efterskoleforeningens vejledningskonsulent Lis Brok-Jørgensen er ny næstformand i Danmarks vejledningsforening. Lis Brok-Jørgensen har siddet i foreningens bestyrelse siden 2009 og erstatter Morten Bjerregaard, der har valgt at forlade bestyrelsen på grund af arbejdspres.

Lennart Simonsen, der til daglig er forretningsfører på Den frie Lærerskole i Ollerup, er valgt som ny formand for Rantzausminde Efterskole. Han har tidligere blandt andet været med til at starte Ulbølle Idrætsefterskole, hvor han var lærer og forretningsfører. Det er ifølge Fyns Amts Avis opfordringer fra flere lærere på Rantzausminde Efterskole, der fik Lennart Simonsen til at gå ind i skolens arbejde. Skolen har på det seneste oplevet en del negativ presseomtale.

Pavia Haaber Jacobsen på 43 år er tiltrådt som forstander på Flyvesandets Efterskole på Fyn.

Keld Rosenbæk Demant er ny formand for Strib Idrætsefterskole. Han afløser Svend Møller, der har siddet i skolens bestyrelse siden 1997.

Efterskolen · 27. marts 2014

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Næstformand - nu med hat! Helle Krogsgaard, nyvalgt næstformand for Efterskoleforeningen. 45 år, efterskolelærer på Hørby Efterskole i Vendsyssel med linjefag i dansk, musik og kristendom. Har 25 års jubilæum til august.

?: Hvad bliver din vigtigste rolle som næstformand »At være en troværdig og autentisk repræsentant for skoleformen. Bevare mine fødder i praksis og hovedet i skoleformen/foreningen, og lade mit hjerte binde det sammen.«

?: Hvad tænker du, at du særligt kan byde ind med

»Jeg ser altid glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt. Jeg vil hellere tage fejl, end ikke at tage. Mine erfaringer er primært hentet fra den praktiske skolehverdag og ikke gennem længerevarende studier. Et samarbejde mellem de to positioner, tror jeg på, kan være berigende for alle og ideen. Og ideer har jeg!«

?: Hvor ser du de største udfordringer for foreningen og for efterskolerne de kommende år

»At forblive en samlet forening. Jeg ser det som en kolossal styrke, at vi er en forening, der repræsenterer tap’ere, ledere, bestyrelse og lærere. Et godt samarbejde laver god skole, og foreningen repræsenterer netop skoleformen. Det er vanvittig bøvlet, men bøvl udvikler! På efterskolerne skal vi gøre os særligt umage med at være et kvalificerende tilbud til unge og ikke ”kun” et 24/7 tilbud.«

?: Hvilken betydning får det med en næstformand fra Nordjylland/fra vandkantsdanmark »Det er vigtigt, at styrelsen består af forskellige regioner, som dermed kan bringe de lokale udfordringer med ind i foreningen. Det er ikke titler, der har betydning her.«

?: Hvem er du ellers

»Jeg går med hat! Ind i mellem skiftes den ud med en sydvest, når vi sætter kurs og sejl mod Læsø. Andre gange er det hjelmen, der skal luftes sammen med en af mine motorcykler. Filthatten fra Haglöfs er mere til bålet under stjernehimlen. Om der findes en næstformands hat? Ikke endnu, men måske er det netop de mange forskellige hatte, der give en god næstformand…« 8

Efterskolen · 27. marts 2014

action

”

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vi har alle årene haft et frugtbart samarbejde “Unitas Rejser står for vores rejser i et samarbejde med det lokale bureau Jima-Tours, som sikrer en meget høj sikkerhedsstandard og har instruktører, der har mange års erfaring med danske skoleelever. Silkeborg Efterskole har nu i omkring 13 år bestilt vores rejser gennem Unitas Rejser. Vi har alle årene haft et frugtbart samarbejde med Unitas Rejser. Hver gang vi ringer, møder vi stor fleksibilitet, og aftalerne bliver overholdt, så vi føler os trygge ved at rejse med dem. Også priserne er fornuftige, og det gør, at vi ikke bestiller rejserne hos andre selskaber,” siger Arne Lund, forstander på Silkeborg Efterskole.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

EfterskoleLANDSKAB

Arbejdstid

Mere tilstedeværelse skal sikre kvaliteten Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

På Rejsby Europæiske Efterskole skal lærerne fra næste skoleår være mere på skolen, men der arbejdes også med fleksibel tilstedeværelse. Ledelsen vil gerne udnytte nogle af de fordele, der kan være ved, at lærerne er på skolen hele dagen. Men man vil også gerne respektere, at lærerne er forskellige og arbejder på forskellig vis. Planen er derfor, at alle lærere to af ugens dage som minimum er på skolen fra klokken 8 til 15. De resterende dage vil det som nu være den enkeltes skema, der styrer, hvor længe det forlanges, at man er på matriklen. »Jeg kan ikke se, hvordan vores skole kan blive bedre af, at alle lærere er her hele dagen året rundt,« siger forstander Brian Bastiansen og forklarer, at det derfor aldrig reelt har været på tale med fuld tilstedeværelse. Til gengæld ser han mange fordele ved, at lærerne dele af tiden alle er til stede, og han forventer, at den øgede tilstedeværelse kan være med til at give skolen et kvalitetsløft. Fælles forberedelse »Det vil indlysende nok blive lettere at mødes, når alle er her,« siger viceforstander Karsten Friis og tilføjer, at han desuden har store forventninger til det, som man aktuelt kalder fælles forberedelse. »Med den fælles forberedelse tager vi et stort skridt væk fra den privatpraktiserende lærer. Lærerne kan inspirere hinanden fagligt og i forhold til, hvordan man arbejder med relationerne og udvikler fællesskabet,« siger han og forventer, at lærerne konkret vil deltage i eller overvære hinandens undervisning. 10

Efterskolen · 27. marts 2014

Fleksibiliteten giver rum til, at man for eksempel godt i arbejdstiden kan tale om ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen med arbejdet Brian Bastiansen

Ikke mere alene i klassen Nana Therkelsen, der er lærer på Rejsby Europæiske Efterskole, har altid været glad for kollegerne og for den hjælp og vejledning, man har kunnet få fra dem. »Men det har altid været noget, der er foregået på lærerværelset. Inde i klassen har vi været alene,« siger hun og ser frem til, at det nu bliver anderledes, til at hun kan få konkret respons på noget af det, hun foretager sig i klassen og til selv at blive brugt af kollegerne. »Jeg er sikker på, at det vil kvalificere både min og de andres undervisning. Jeg kan blive inspireret af en kollegas undervisning. Og jeg kan bede en af de andre lærere om at kigge nærmere på noget, jeg ikke selv synes fungerer i min undervisning. Og det kan både være fagligt og i forhold til sociale og relationelle problemstillinger,« siger hun og tilfø-

jer, at der indlysende nok er tale om en kulturændring, som det kan tage tid at få på plads, og som kan give en vis usikkerhed. Vigtigt at komme videre »De nye arbejdstidsregler og lockouten skabte stor usikkerhed og megen frustration hos os lærere,« siger Nana Therkelsen, der synes, at der var tale om et overgreb. »Den måde, det foregik på, var helt utilstedelig og urimelig,« siger hun og forklarer, at det er hendes indtryk, at mange har haft svært ved at komme videre, og hun kan på retorikken på de sociale medier se, at der stadig er nogle, som er bitre over det, der skete. »Men nu synes jeg, at vi må stramme balderne, for nok har det været frustrerende og en ubehagelig oplevelse af at •

Nana Therkelsen sidder i ”den lukkede afdeling”, hvor hver lærer har en arbejdsplads, og hvor eleverne ikke må komme. Fra næste år udvides der med et par arbejdspladser mere, og lærerværelset ændres, så det bedre kan bruges til møder. På lærerværelset vil det også være muligt at sidde og arbejde, hvis man kan koncentrere sig, når ikke der er total ro.

To dages fuld tilstedeværelse skal næste år være med til at sikre den pædagogiske udvikling på Rejsby Europæiske Efterskole. Fælles forberedelse skal øge kvaliteten i både undervisning og samvær. Men der bliver også plads til en mere fleksibel tilstedeværelse. Ledelsen har meldt klart og tidligt ud, og det har taget toppen af de ansattes bekymring Efterskolen · 27. marts 2014

EfterskoleLANDSKAB

Arbejdstid

blive kørt over, men nu er det jo sådan, det er,« siger Nana Therkelsen, der er overbevist om, at lærerne sagtens kan magte at få noget godt ud af den nye situation, og i hvert fald synes hun, at det skal prøves. »Det er klart, at vi som lærere er forskellige og bekymrer os på forskellige niveauer, derfor har det været rigtig godt, at vores ledelse har været meget tidligt ude med deres forestillinger om, hvordan det kan blive fremover. Det har fjernet store dele af bekymringen,« siger hun. Tidligt ude af startblokkene Ledelsen på Rejsby Europæiske Efterskole har meget bevidst forsøgt at melde hurtigt og klart ud om deres tanker i forhold til de nye arbejdstidsregler. »For os har det her været en ny situation, og vi er fra begyndelsen gået efter så hurtigt som muligt at få styr på, hvordan vi bedst kunne løse opgaven,« siger forstander Brian Bastiansen og fortæller, at han har udnyttet sin plads i bestyrelsen for Frie Skolers Ledere til at blive

klædt på til den nye opgave. Samtidigt har skolens viceforstander, Karsten Friis, siddet i Efterskoleforeningens tænketank. »Vi har således haft fingeren på pulsen, og vi fornemmer, at vi har taget toppen af lærernes bekymring ved at melde hurtigt ud. Men også ved meget klart at fortælle, hvad der er til diskussion,« siger Karsten Friis.

for eksempel godt i arbejdstiden kan tale om ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen med arbejdet,« siger han og tilføjer, at det også giver mulighed for at tage ting, man ikke lige når, med hjem. »Her er faren helt indlysende det grænseløse arbejde, så det må vi være opmærksomme på,« siger Brian Bastiansen og tilføjer, at en sådan aftale bygger på gensidig tillid.

Fleksibel tilstedeværelse »Det med tilstedeværelsen har ikke været til diskussion, men vi har gerne villet arbejde med en vis fleksibilitet, og her har vi lagt op til, at lærerne kunne få en vis indflydelse,« siger Brian Bastiansen og fortæller, at alle lærere kommer til at indgå i en fleksibel ordning, der kodes sammen med vikardækningen. En halv dag om ugen er alle lærere således i princippet tilstede på skolen og kan tage vikartimer, men hvis ikke der er sygdom, har læreren selv råderet over arbejdstiden og kan arbejde hjemme eller på skolen efter eget valg. »Fleksibiliteten giver rum til, at man

Tillid vigtig »Vi har grundlæggende tillid til, at medarbejderne, som under den tidligere arbejdstidsaftale, passer det, de skal,« siger Karsten Friis og tilføjer, at hvis det kan lade sig gøre, at lærerne bevarer visse dele af deres frihed samtidigt med, at det er muligt at udvikle og forbedre skolen, så er alle tilfredse. »Vi har længe været i gang med at udvikle og forbedre skolen, og det billede vi har af en god skole skal jo ikke styres af en arbejdstidsaftale, så vi har taget udfordringen op og prøver at se, hvordan aftalens elementer kan være med til at styrke og underbygge den retning, vi i forvejen har ønsket, at skolen skulle bevæge sig,« siger han og forklarer, at alle nye skridt skal være med til at forbedre skolen for eleverne.

Karsten Friis håber, at den ny arbejdstid vil bringe ham og resten af ledelsen tættere på elever. At den generelt vil skabe et større nærvær på skolen, mellem alle ansatte og elever. Og at aftalerne vil betyde et opgør med den privatpraktiserende lærer.

Efterskolen · 27. marts 2014

Det skal være godt for eleverne Nana Therkelsen synes, det er godt med princippet om, at forandringerne skal være gode for eleverne. »Hvis det er skidt for eleverne, vil det heller ikke blive godt for lærerne,« siger hun og tilføjer, at det også gælder den anden vej. Hun tror nemlig ikke, at frustrerede og stressede lærere kan præstere på højeste niveau. Hun tror eleverne vil vinde ved, at lærerne kommer tættere på dem både i undervisning og i samværsdelen. Hun tror den fælles forberedelse vil øge kvaliteten. Hun tror, at kollegerne vil komme tættere på hinanden, fordi de vil være mere sammen. Og hun tror, at den fleksible tid vil sikre, at man kan arbejde på forskellig vis. »Men det er også nyt det hele, og vi finder nok ikke de rigtige løsninger lige fra år et. Så vi skal være parate til at tage be-

Frikvarteret i hjemlige omgivelser.

Rejsby Europæiske Efterskole arbejder med Tilstedeværelse: Fuld tilstedeværelse to dage om ugen, hvor alle lærere som minimum er på skolen fra 8 til 15. En fleksibel pulje timer, hvor hver lærer skal stå til rådighed som vikar i, hvad der svarer til en halv dag. Hvis ikke der er brug for vikaren, bestemmer læreren selv om arbejdstiden skal foregå på skolen eller et andet sted. Differentieret forberedelse: Der skelnes mellem forberedelse og efterbehandling. Noget man allerede praktiserer i forhold til prøveafholdelsen. Udgangspunktet er, at al undervisning kræver forberedelse, men at efterbehandlingen afhænger af faget. Det er også muligt her at tage hensyn til nye lærere og konkret tildele dem ekstra tid til forberedelse og eller efterbehandling.

»I lockoutperioden havde vi travlt. Vi var tre ledere som stod for al undervisning. Det tvang os til at tænke alternativt. Nogle af de måder vi arbejdede på inspirerede os blandt andet til ideen om at arbejde med, at lade lærerne komme ud i klasserne og blive inspireret af hinandens undervisning,« siger Brian Bastiansen.

slutningerne op og overveje, om det nu er de rigtige, når først vi har prøvet dem af,« siger hun. Brian Bastiansen er enig. Han betragter, som alt andet i efterskoleverdenen, arbejdet med de nye arbejdstidsregler som dynamisk. »Hvis det viser sig, at det vi har lavet ikke forbedrer skolen. Ikke giver eleverne en bedre skoledag, så må vi jo se, om ikke vi kan gøre det på en anden og bedre måde.« siger han. �

Tidsregistrering: Man er ikke helt afklaret på, hvor meget man vil tælle, men helst så lidt som muligt. Undervisningen skal tælles og også tilsynet. Det første år vil man tælle mere, end det måske strengt taget er nødvendigt, for at sikre at alle ansatte kan se og forstå, hvordan deres arbejdstid er gjort op. Aftaler med TR: Udgangspunktet er, at der ikke laves aftaler med TR, men det er ikke et kardinalpunkt, og for eksempel er ledelsen ikke afvisende overfor at lave en aftale med TR på rejseområder. De fysiske rammer: Der etableres ti til tolv lærerarbejdspladser. Lærerværelset indrettes, så der bedre kan afholdes møder, og der gøres plads til, at man kan sidde og arbejde i rummet, hvis man kan klare den uro, der nogle gange vil være. Ledelsen har spurgt, hvordan lærerne gerne vil have det, men har endnu ikke fået svar. Processen: Ledelsen har tilstræbt en åben dialog med lærerne. Været klar i udmeldingerne og meget præcist fortalt, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er. Kommunikationen er hidtil foregået via opslagtavler, hvor nye opdaterede udgaver af planerne hele tiden har være til rådighed, og hvor de ansatte har kunnet skrive eventuelle forslag på. Via oplæg fra ledelsen for hele personalegruppen. Og gennem et mindre udvalg hvor ledelse, TR og forskellige typer lærere har været repræsenteret.

Thorsø A/S

•

Håndværkervej 1

Telefon +45 8696 6075

•

DK-8881 Thorsø

Fax +45 8696 7003

www.thorsoe-moebler.dk

Efterskolen · 27. marts 2014 thEftf_1.indd 1

11/03/14 14.36

v o j s r o v h t e d e t S b a k s n e d i v n e er EfterskoleLIV

Pædagogik

eder h g i l u m f den a r e v n e – erse v i n U i e g Skoleda

Hele klassen hele dagen

2.500,Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raketingeniører, og voksne er legebørn. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blæser lunger op med et sugerør, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne.

Klar til at lege hjernen større?

Pris fra og med 1. august 2014: 2800,-

Sådan kunne jeres dag se ud

En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

Spændende forløb til alle klassetrin

13:00 Science Show

Alle vores 15 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

14:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller giv os et kald på 8881 9500

12:00 Frokostpause 12:30 Fri leg

16:00 Tak for i dag

Hvad vil I blive klogere på?

Naturens kræfter

Mads Patent

Mindstorm

Tag en spændende og lærerig tur gennem vores Blå Kube. Føl kulden fra en gletsjer, mærk varmen fra vulkanen, kom helt tæt på et lyn og se en gejser springe. Gennem forsøg og fortællinger giver forløbet eleverne et unikt indblik i naturens storslåede kræfter.

Et opfinderunivers, der udfordrer elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme. Hvem får den bedste idé, og hvem kan sælge den bedst? Vi løser konkrete problemer fra elevernes hverdag.

Hvad er en robot, og hvorfor er den så smart? Eleverne programmerer deres egen robot, så den kan gennemføre en bane uden yderligere hjælp. Robotten tænker ikke selv, så det er kun jer, der sætter grænsen for, hvor genialt robotten skal opføre sig.

U-lands Ludo Tænk hurtigt. Tænk smart. Brug jeres kloge hoveder og løs nogle af u-landenes største udfordringer: Malaria, rent vand, elektricitet og affaldshåndtering. u-Lands Ludo er et interaktivt spil, der vil udfordre elevernes evne til at tænke nyt. kan kun opleves i 2014. Præsenteres i samarbejde med experimentarium og Danida.

e S r e uNiV e LejrSkoL Gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur. Fuld forplejning og mulighed for overnatning i Blå Kube.

universe.dk/lejrskole

Alt det praktiske • Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.500 kr. inkl. moms. Prisen for skoleåret 2014-2015 (fra og med 1. august 2014) er 2.800 kr. • Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen. • På skoledage vil der være begrænset adgang til attraktionerne. • Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder: 7. april – 28. maj & 1. september – 10. oktober. • På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.595 kr. (ekskl. entré). • Max. 28 elever pr. klasse.

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · info@universe.dk · universe.dk

• Stedet hvor sjov er en videnskab

EfterskoleLIV

Lokalsamfund

Skolespor i horisonten Tekst: Lars Winther, journalist svend@magasinhuset.dk

»Et skolespor vil være en fantastisk mulighed for vore elever for at efterlade et minde, som andre får glæde af. Og en spændende mulighed for at vi i fremtiden kan lægge undervisningen ud i det fri. Derfor tror vi rigtig meget på ideen bag et skolespor.« Sådan begrunder lærerne, Bente Bahn Larsen og Rikke Dirchsen Nielsen, deres arbejde med at etablere et skolespor til Kragelund Efterskoles 88 elever og til borgerne i Kragelund. Skolen er et specialtilbud til elever i 8.-10.-klasse med læse-stavevanskeligheder. De to lærere underviser i biologi, dansk og matematik, og de ser en række spændende perspektiver i et skolespor. Både i at etablere sporet, i at undervise på det og i at få et fællesprojekt, der kan 16

Efterskolen · 27. marts 2014

bidrage til et godt naboskab i lokalsamfundet i byen Kragelund. Tre kilometer spor skal udstyres med informationstavler, skilte og QR-koder, så eleverne kan få undervisning ude i det fri med forskellige opgaver og udfordringer afhængig af fag, niveau og årstid. Drømmesporet »Vores drømmespor starter ved skolen og går både forbi vandhuller, krat, åben landbrugsjord og Gesager Å, som har et spændende vandliv med masser af udfordringer til biologiundervisningen,« forklarer Bente Bahn Larsen, som underviser i biologi. På satellitkortet viser hun, at drømmesporet har berøring med seks lodsejere, hvoraf de fem er landmænd. Skal sporet realiseres, kræver det tilsagn fra samtlige lodsejere. »Vi har fået forskellig respons. Hovedparten er som udgangspunkt positivt

indstillede, hvor deres største bekymring er vilkårene for den jagt, som findes omkring sporet. En enkelt er dog afvisende, så derfor har vi ændret udkastet, så vi desværre ikke kommer forbi åen. Men de tre kilometer i den nye plan rummer stadigvæk en masse spændende natur,« siger Bente Bahn Larsen fortrøstningsfuldt. Problemet med jægernes vildtpleje, som ikke må forstyrres, kan løses ved at lave begrænsninger på brugen af skolesporet i jagtsæsonen, hvilket eventuelt kan indføjes i den tilhørende sporfolder. Alliancer hjælper »Heldigvis er én af de andre landmænd, som godt kan lide ideen, nu gået positivt ind i processen med en holdning om, at der skal være plads til os alle sammen. Dermed har vi fået en allieret, der kan være med til at finde en pragmatisk løs-

Kragelund Efterskole arbejder målrettet på at få de sidste aftaler på plads med landmænd og lodsejere, så de kan få undervisningen ud i det fri på et skolespor Hvad er et skolespor? • Et Skolespor er en offentlig trampesti i naturen tæt på skolen – typisk 2-5 km. • Sporet etableres i et samarbejde mellem skole og landmænd/lodsejere • Etableringsfasen rummer forskellige undervisningsmuligheder, idet eleverne indsamler informationer om naturen, lokalhistorie m.v. til en offentlig sporfolder • Etableringen af et Skolespor støttes af Sekretariatet for Spor i Landskabet, som hjælper skolen gennem hele processen. • Takket være fondsmidler sker etableringen uden omkostninger for skolen.

Rikke Dirchsen Nielsen (tv.) og Bente Bahn Larsen i markskellet lige udenfor Kragelund Efterskole, hvor de drømmer om skoleelever med skriveblokke og smartphones på jagt efter viden som en del af undervisningen.

ning med naboerne,« siger Bente Bahn Larsen. De to lærere er også glade for den positive respons fra den lille landsbys eneste forening, Initiativgruppen. »Byen og området har ikke rigtig skov eller andre oplagte områder at spadsere på, så de synes, det vil være lækkert med en sti, som byens borgere også kan bruge. Jeg tror, deres opbakning også betyder noget for landmændene,« forklarer Rikke Dirchsen Nielsen. De to lærere har tænkt sig at invitere de berørte landmænd og alle andre interesserede til kaffebord på skolen, når aftalen er på plads. »Sporet er jo et projekt, som er med til at åbne skolen op og skabe positive relationer. Det er vigtigt i et lille lokalsamfund, hvor vore 88 elever naturligvis fylder i bybilledet,« siger Rikke Dirchsen Nielsen.

Elever vil ud De to lærere har allerede luftet planer og muligheder med eleverne, som umiddelbart er tændte på ideen og glæder sig til at skulle undervises ude i det fri. »En del af etableringen består i at udarbejde en folder, som skal offentliggøres og bruges af andre. Det vil være grænseoverskridende og motiverende for mange elever, som ikke har mange sejre med i bagagen, når det gælder skriftlige opgaver. Ligeledes vil arbejdet ude på sporet med informationstavler, pæle og skilte kunne kombineres med vores praktiske valgfag som et tiltrængt pusterum ovenpå de mange tal og bogstaver,« lyder det fra Bente Bahn Larsen. Med dette perspektiv ser de to lærere frem til samarbejdet med de berørte landmænd og lodsejere i Kragelund. �

• To skoler har etableret skolespor, og yderligere otte er på vej, heriblandt Brøruphus Efterskole ved Skanderborg og Næsgård Efterskole på Falster. Læs mere på www.spor.dk/skolespor

Efterskolen · 27. marts 2014

Løst og fast

Frikvarter

Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå. Asger Jorn

Ordnung muss sein »Det eneste, jeg har set i dag, er rod. I sidder med overtøjet på i klasserne, folk kommer for sent og har ikke fokus på, hvad der foregår. Er I fuldkommen sindssyge?« Ordene faldt ifølge bladet Gymnasieskolen, da forfatter Knud Romer var på besøg på Ørestad Gymnasium for nylig. »I Tyskland låses dørene klokken et minut over otte. Enten kommer man til tiden, eller også kommer man ikke ind.«

Artikelkonkurrence

Kaj Munk – glemt eller genfundet? Det er 70 år siden, Kaj Munk blev myrdet. Lærerne opfordres hermed til at bruge dette som emne i undervisningen. I den anledning har Kaj Munk Forskningscentret i samarbejde med Kaj Munk Selskabet udskrevet følgende artikelkonkurrence: Elever i folkeskolens ældste klasser, fri- og efterskolerne inviteres til at skrive en artikel. Der er tre opgaveformuleringer, som man kan vælge imellem: • Hvem var Kaj Munk og hvorfor blev han myrdet? • Lav en analyse / fortolkning af Kaj Munks digt Den blå anemone. • Hvorfor blev Kaj Munk skudt, og hvad var hans forhold til modstandsbevægelsen? Besvarelsens længde skal være på minimum 1500, maksimum 2500 ord. Vinderne af artikelkonkurrencen inden for hver af de tre opgaveformuleringer belønnes med en boggave og kr. 1200,- kontant. Afleveringsfrist mandag 5. maj 2014. Yderligere oplysninger på www.kajmunk.hum.aau.dk På facebook findes gruppen Kaj Munk 70. Målet med Kaj Munk 70 er at stille skarpt på Kaj Munk – 70 år efter hans død – og samtidig stille skarpt på vor tid og relevante spørgsmål såsom menneskesyn, etik, Gud og modernitet. Ideer fra facebookgruppen må gerne indgå i opgavebesvarelsen.

www.facebook.com/kajmunk70 18

Efterskolen · 27. marts 2014

Hvor meget må du kopiere? Grundskolerne kopierede i skoleåret 2012/13 485 millioner sider af andres tekster. Copydan Tekst og Node har netop indgået nye aftaler med landets grundskoler om kopiering af undervisningsmateriale. Nu skal ansatte på skolerne ikke længere spekulere over, hvordan de kopierer. Copydan Tekst & Nodes nye digitale aftaler skelner nemlig ikke længere mellem fotokopi, skan, print og digital kopiering, når de ansatte henter tekstuddrag og noder fra forskellige kilder. Det vigtigste, underviserne skal forholde sig til er, hvor meget de må kopiere, og hvordan digitale kopier må deles med eleverne. I den nye aftale gælder det fortsat, at underviserne må kopiere 20 % og max 20 sider per elev per skoleår. Se mere på www.kopitilundervisning.dk

Grundskolerne kopierede i skoleåret 2012/13 485 millioner sider af andres tekster.

Ung og ordblind

Højskole er godt på CV’et

Stik imod politikeres og økonomers aktuelle fokus på produktivitet og målrettethed i uddannelse, peger en række HR-chefer på, at netop de bløde værdier som samarbejde, engagement og ansvarsbevidsthed er blevet afgørende. Det skriver Højskolebladet i den nyeste udgave »At medarbejderne netop er selvstændige og ansvarsbevidste, uden at chefen hele tiden skal detailstyre, betyder faktisk langt mere for produktiviteten, end man tidligere har troet. De bløde værdier er faktisk en god forretning. Og også derfor er højskoleophold fortsat meget vigtige for den danske arbejdsstyrkes særlige kvaliteter,” siger Kim Staack Nielsen, Ceo i Dansk HR.

Bogen ”Ung og ordblind” dokumenterer blandt andet, at ordblindeefterskolerne har fundet særdeles effektive metoder til at gøre eleverne parate til uddannelse. Ordblindeefterskolerne er derfor fortrøstningsfulde, selvom den nye reform af erhvervsuddannelser betyder indførelse af optagelseskrav. De fleste elever vil kunne opnå karakteren 02 ved afgangsprøverne i dansk og matematik efter et ophold på en ordblindeefterskole, lyder det fra skolerne. »Jeg noterer mig, at der med den nye reform fortsat er åbent for optagelse på erhvervsskolerne gennem en helhedsvurdering af de elever, der kan vise deres kompetencer på andre måder end ved en prøve. Det føler vi imødeser de få elever, der ikke kan klare folkeskolens afgangsprøve.« Bogen ”Ung og ordblind” tager udgangspunkt i interviews med elever på forskellige ordblindeefterskoler og lader i høj grad de unge selv komme til orde. Det giver en unik indsigt i de unges tanker og overvejelser, når de som unge og ordblinde forsøger at klare sig i skolesystemet. Bogen ”Ung og Ordblind” er udkommet på Roskilde Universitetsforlag. Forfattere: Tilde Mette Juul, Thomas Brahe og Niels-Henrik M. Hansen.

Resultater fra ordblindeefterskolerne: Giv plads til en praktikant i dag – og få dig en ny kollega i morgen!

I den fem-årige læreruddannelse på Den frie Lærerskole i Ollerup, skal de studerende i praktik et helt år i det 3. studieår. Denne helt særlige praktik, som i høj grad kvalificerer læreruddannelsen, står og falder med, at de frie skoler fortsat vil skabe plads til, at de studerende kan ansættes i et år eller en del af året. Den frie Lærerskole præsenterer på skolens hjemmeside de studerende på praktikårgangen til det kommende skoleår 2014/2015. Se mere på www.dfl-ollerup.dk

90 % af de unge oplever at have udviklet sig i både dansk og andre fag. Hovedparten af de unge beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. De unge tilskriver det at være på små hold som meget betydningsfuldt for deres læring. De unge oplever at lærerne på ordblindeefterskolerne er fagligt kompetente og menneskeligt nærværende. 40 % af eleverne i undersøgelsen fortalte, at deres selvtillid inden efterskoleopholdet var lav eller meget lav, hvorimod tallet i slutningen af skoleåret var faldet til 7 %. Andelen, der mener, at have et dårligt liv falder fra 22 % (før efterskolen) til 4 % mod slutningen af skoleåret. Omvendt vokser andelen, der mener at have et godt liv fra 51 % til 79 %. Kilde: Bogen Ung og ordblind

Efterskolen · 27. marts 2014

ÅRSMØDE Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk Foto: Peter Klode

Der er behov for budget-efterskoler Er prisen for et efterskoleophold ved at løbe løbsk? Det spørgsmål rejste et par deltagere på årsmødet Finanskrisen har presset mange familiers økonomi, og det åbner et nyt marked for de efterskoler, der vil skære omkostningerne ned og satse på et skoletilbud, hvor alt det overflødige skæres bort. Mark Bradford fra Tommerup Efterskole opfordrede på foreningens generalforsamling efterskolerne til at satse på kerneopgaven. »Vi skal ikke gå på kompromis med uddannelse og personlig udvikling. Det vigtigste, eleverne kan få med fra et efterskoleophold, er dannelse, personlig udvikling og næstekærlighed, men det er også elementer, der ikke koster noget. I lyset af finanskrisen er der familier, som ikke har råd til dyre eftersko20

Efterskolen · 27. marts 2014

leophold, men spørgsmålet er, om vi kan skabe en budget-efterskole, hvor alt det unødvendige og dyre er skåret væk,« sagde Mark Bradford. Samme ærinde havde Kirsten Jeppesen fra Efterskolen Solbakken. Hun oplever ofte, at der spørges til, hvad et efterskoleophold koster. »Tidligere talte vi om A- og B-skoler, men det er måske lige så relevant at tale om A- og B-forældre, for der er stor forskel på, hvor meget forældrene har råd til at betale for et ophold. Når forældrene oven i ugeprisen så oplever, at der er ekstra udgifter til gymnastiktøj og rejser, må en del vælge opholdet fra.« Hun advarede især mod de mange rej-

setilbud, som flere efterskoler markedsfører sig på. »Vi er ved at blive en rejsevirksomhed, men der er mange børn, som ikke får vores tilbud, når det bliver for dyrt, blandt andet på grund af de mange udenlandsrejser,« sagde hun. Foreningens formand Troels Borring replicerede, at det for hver eneste efterskole er en overvejelse værd, om skoletilbuddet kan gøres billigere. »Vi ved, at 60.000 børn lever i familier, hvor de ikke har råd til at deltage i det frivillige foreningsliv. Disse børn får altså heller ikke et efterskoleophold betalt af forældrene. Hvis vi skal være en skoleform for alle, må vi også selv ude på skolerne tænke i, hvordan vi kan gøre det så billigt, at flest muligt har råd til at komme på efterskole,« sagde Troels Borring. �

Tilskudsdebatten der forsvandt Siden 2010 har efterskolernes tilskudslov været et flittigt debatemne på Efterskoleforeningens årsmøde. I år var temaet alene koncentreret om et socialt taxameter i styrelsens beretning, og det skuffede efterskoleforstander Ole Sørensen fra Aagaard Efterskole. »Udgangspunktet var ikke et socialt taxameter, men hvordan vi fordeler tilskuddet ud fra skolernes egenart og pædagogiske målsætninger. Desuden har det ligget i opdraget til styrelsen, at man skulle se på, hvordan skolernes grundtilskud kan blive reguleret i samme omfang som taxametertilskuddene. Det undrer mig, at dette slet ikke er med I styrelsens beretning,« sagde Ole Sørensen, som dermed udfordrede styrelsen på, om det overhovedet er et tema, den arbejder med. Formand Troels Borring svarede behændigt, at der ikke var sat nogen tidshorisont på opgaven. »Vi har valgt en bevidst strategi om at sætte det sociale taxameter i spil først, fordi vi ser en mulighed for at beholde de penge, vi ellers vil miste til omstillingsreserven. Derfor fokuserer vi vores arbejde på den del, og så må et mere generelt kig på tilskudsloven kommer senere,« sagde han.

Hvis vi skal være dannede mennesker i dag, skal vi hele tiden være ufærdige, vi skal hele tiden være på vej, hele tiden være i udvikling og kunne begå os i alle mulige forskellige sammenhænge og ikke kun i én sammenhæng Uddrag fra Troels Borrings formandsberetning

Efterskolen · 27. marts 2014

ÅRSMØDE

Antorini:

Gensyn på årsmødet: Afgående næstformand Mette Sanggaard Schultz i samtale med tidligere sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen.

Vi skal gøre op med skellet mellem hånd og ånd Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk Foto: Peter Klode

Fremover skal erhvervsuddannelserne være et attraktivt tilbud for alle unge, sagde undervisningsminister Christine Antorini (S), da hun holdt tale på årsmødet. Samtidig roste hun efterskolerne for deres arbejde med praksisnær undervisning og overgange.   Undervisningsministeren var klar i mælet, da hun på årsmødet holdt tale til efterskolerne. Foran små 1200 opmærksomme deltagere tordnede hun imod den åndsopdeling, som efter hendes mening, i alt for mange år har hersket i den danske uddannelsesdiskurs.    »Folk har sagt til de unge: Hvis du ikke kan andet, kan du altid klare en erhvervsuddannelse. Det er simpelthen en skandaløs holdning. Det er en hån mod de unge, og en hån mod håndværksfagene,« sagde hun.   Derfor skal det nu være slut med at ka22

Efterskolen · 27. marts 2014

tegorisere unge mennesker, alt efter om de hører hjemme på en erhvervsskole eller på et gymnasie, mener Antorini:   »Vi skal have gjort op med det underlige skel, der har været indtil nu, hvor vi siger, at der er nogle, som er til håndens arbejde, og nogle som er til åndens arbejde. For det er noget sludder og vrøvl, og det har det altid været, for sådan er vi jo ikke opdelt som mennesker,« sagde hun.    Ingen roser uden torne I den forbindelse roste Antorini efterskolerne for deres arbejde med de erhvervsorienterede overgangsprojekter, som også blev udstillet på årsmødet: »Det er dejligt at se, at I er optagede af at tænke den praktiske dimension ind i jeres undervisning, for det er det, vi har brug for,« roste hun efterskolerne, ligesom hun også havde mange pæne ord til industriprojektet. Men ingen roser uden torne. Antorini afsluttede sine ord om erhvervsuddannelsernes udfordrin-

ger med en venlig opfordring til landets efterskoler:    »Det er mit indtryk, at efterskolerne med deres mangeårige dannelsestradition har været orienterede mod gymnasierne. Men det er et faktum, at vi får brug for langt flere dygtige erhvervsuddannede unge i fremtiden. Det er en verden, som I også skal brobygge og vejlede til på alle efterskoler.« �

Styrk elevernes læring! þ Didaktiserede faglige forløb þ Dialogisk undervisning þ Stilladserede læreprocesser

Fulddækkende digital danskundervisning iLitt.dk og iSkriv.dk til overbygningen er Alineas temaportaler til undervisning i skriftlig dansk og til litteraturog medieundervisningen. De repræsenterer hver for sig to hovedområder inden for danskfaget, og bruger du dem sammen, opnår du en stort set fulddækkende digital danskundervisning. iSkriv.dk og iLitt.dk er stilladserende læremidler, der strukturerer og støtter elevernes læreprocesser. Interaktive opgavebesvarelser og assistenter hjælper eleverne til refleksion og faglig fordybelse – alt sammen for at kvalificere elevernes læring og udbyttet af den fælles undervisning.

Prøvetræning Både iLitt.dk og iSkriv.dk indeholder prøvetræning. Prøven i dansk retskrivning kan trænes i Onlineprøver til dansk. Læs mere på alinea.dk

Mød os på Skolemessen i Aarhus Læs om de spændende foredrag m.m. på alinea.dk/messer

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20276 · LISTkom.dk) BS · EFTF9 · 2014

Dansk · 7.-10. klasse

ÅRSMØDE

Politisk uenighed om socialt taxameter Paneldebat med Clement Kjærsgaard som spilfordeler kom til at handle om efterskolernes sociale ansvar kontra skolernes frihed Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk Foto: Peter Klode

Er efterskolerne presset til at synes godt om et socialt taxameter for at legitimere et socialt ansvar? Det blev et af de centrale spørgsmål i den politiske paneldebat på årsmødet med deltagelse af syv politiske partier. Radikales Jeppe Mikkelsen så ingen modsætning imellem skolefriheden og et socialt taxameter, så længe det er efterskolernes egen dagsorden. »De bedste visioner for efterskolerne skabes ude på hver enkelt skole. Derfor skal politikerne træde lidt tilbage og nøjes med at skabe rammerne,« sagde Jeppe Mikkelsen. Modsat lagde DF’s Karina Adsbøl op til, at efterskoler og kommuner i langt højere grad kan indgå partnerskaber omkring anbringelse af unge. Det kunne være en måde, efterskolen kunne være med til at tage socialt ansvar på, betonede hun. Der var dog ingen andre i det 24

Efterskolen · 27. marts 2014

politiske panel, der greb det vidtgående forslag. Derimod kom en del af debatten til at kredse om det sociale taxameter, som Efterskoleforeningens styrelse selv har foreslået. Men ikke alle politikere var lige begejstrede. Venstres Esben Lunde Larsen advarede efterskolerne imod at tilpasse sig for meget. »Efterskolerne skal ikke tilpasse sig alle de krav, der sættes politisk. De frie skolers rolle er at være et korrektiv til den offentlige skole og samfundet. Efterskolen må ikke ende i at blive en social institution, for så er jeg bange for, at I glemmer jeres egentlige legitimitet,« sagde han. Samme frihedssyn kom fra Leif Mikkelsen (LA): »Som politikere skal vi give efterskolerne frihed til selv at formulere, hvordan de bedst driver skole. Så på det her område, er det ikke efterskolerne, der skal gøre det bedre, det er politikerne, som skal holde sig et skridt i baggrunden,« mente Leif Mikkelsen. Modsat advarede den radikale Jeppe

Mikkelsen om, at de ideologiske paroler ikke hæves så højt, at det kan være svært at få fodfæste. »Det er jo netop ikke politikerne, der har bedt efterskolerne om at tage mere socialt ansvar gennem et socialt taxameter. Idéen om det sociale taxameter kommer fra efterskolerne selv, så det bør vi da være åbne for at lytte til,« sagde han, men understregede samtidig, at efterskolen fortsat skal have hele bredden af de unge. Leif Mikkelsen: »Efterskolerne har løst opgaven i årevis uden et socialt taxameter, fordi skolerne har haft en god sammensætning af stærke og svage elever.« Esben Lunde Larsen (V) frygtede, at efterskolerne vil opleve et politisk pres: »Efterskolerne er presset ind i den dagsorden. En høj egen betaling på efterskolerne kan imødegås for nogle unge ved at indføre et socialt taxameter, men min frygt er, at det kan ende i, at kommunerne helt hovedløst kan sende elever til efterskolerne for at få løst nog-

Vi er ikke interesserede i tvangskvoter, men ønsker blot et system, som giver en mere rimelig sammenhæng mellem ressourcer og opgaver efterskolerne imellem. Derfor håber jeg, det lykkes at få et socialt taxameter. Troels Ross, forstander

le sociale problemer. Det går imod efterskolens frihed. Efterskolen er et aktivt tilvalg og må ikke ende som et tilbud, alle unge skal ind i.« Ønske fra skoleformen Leder på en af landets største efterskoler, Troels Ross fra BGI Akademiet, mindede politikerne om, at ønsket om det sociale taxameter er udtryk for en lang proces i efterskoleformen. »Vi er ikke interesserede i tvangskvoter af visse elevgrupper, men ønsker blot et system, som giver en mere rimelig sammenhæng mellem ressourcer og opgaver efterskolerne imellem. Derfor håber jeg, det lykkes at få et socialt taxameter,« sagde han. Har alle råd? Mellem Venstre og Enhedslisten udspandt sig en debat om prisen på et efterskoleophold. Rosa Lund (EL) spurgte direkte, om Venstre mener, der er lige adgang til efterskolerne, og om det er let for en enlig på kontanthjælp at spare op til et efterskoleophold. »Allerede i dag kan kommunerne støtte et ophold på en efterskole, og efterskolerne har selv mulighed for at justere ugeprisen,« replicerede Esben Lunde Larsen, men erkendte, at det for nogle borgere kan være en høj udgift med et efterskoleophold.

Alle støtter 10. klasse Adgangen til 10. klasse blev ikke uventet et tema i debatten. »Jeg er helt uenig med Dansk Industri og KL, når de vil begrænse adgangen til 10. klasse. Det kan ikke være et mål i sig selv, at færre unge skal gå i 10. klasse,« sagde Troels Ravn (S). »Det er meget bedre at holde fast i, at 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse.« Også Venstres Esben Lunde Larsen markerede afstand til DI’s kampagne mod efterskolerne. »Jeg mener, at DI tager grundlæggende fejl.« Den bemærkning fik Clement Kjærsgaard til at spørge, om det nu ikke længere var en politisk målsætning for Venstre at få de unge hurtigt igennem. »10. klasse er en investering i, at de unge bliver mere målrettede i deres valg. Derfor er det helt omsonst at diskutere en begrænsning af 10. klasse,« sagde Esben Lunde Larsen Den bemærkning fik flere politikere til at minde om, at Venstre netop med Bertel Haarder som undervisningsminister havde haft til hensigt at begrænse adgangen til 10. klasse ret kraftigt. »Det har aldrig været Venstres målsætning,« lød det fra Esben Lunde Larsen med en del uro og smil til følge.

Troels Ravn (S): »Det er jo faktuelt forkert.« Leif Mikkelsen (LA) mindede om, at Venstre havde haft til hensigt at fjerne 10. klasse dengang, han selv var en del af partiets folketingsgruppe. »Men det var et uklogt forslag. De penge, vi bruger på 10. klasse, er givet rigtigt godt ud, når vi ved, at de unge skal være længe på arbejdsmarkedet. 10. klasse er et nødvendigt skoleår, hvor de unge får et nyt dannelsessyn. Vi kan se på de unge, der kommer fra efterskolernes 10. klasser, at de fylder meget der, hvor de går hen bagefter. De har fået meget godt med i bagagen.« �

Efterskolen · 27. marts 2014

ÅRSMØDE

Formandens refleksioner efter årsmødet

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk Foto: Peter Klode

Hvilket mandat tager du med dig fra årsmødet? »At vi kan arbejde videre på fuld styrke med at realisere de fire målsætninger om at begrænse frafaldet, at tage ekstra hånd om de udsatte unge, at bygge bro til både grundskole og ungdomsuddannelser, og at efterskolerne bliver aktive medspillere i lokalsamfundene. Forsamlingen støttede fuldt ud vores arbejde med et socialt taxameter, og arbejdet på at vi har en mangfoldighed i elevgruppen. Det betyder, at vi kan sætte ekstra fart på det arbejde.« Hvad er styrelsens primære opgaver det næste år? »Det er naturligvis at prøve ad politisk vej, om vi kan komme videre med det 26

Efterskolen · 27. marts 2014

sociale taxameter, således at de skoler, der tager hånd om de sårbare unge, også får ekstra midler til at løfte opgaven. Desuden vil vi i det kommende år se på den anden opgave, vi har omkring skolernes tilskud, nemlig forholdet i mellem grundtilskud og taxametertilskud. Desuden skal vi arbejde på at skabe partnerskaber i lokalsamfundene, så efterskolerne i langt højere grad kommer til at tegne folkeoplysningen på vores egne præmisser. Vi er en bevægelse med så megen energi, mange medarbejdere og elever, at vi ikke skal stå i skyggen af hverken højskoler, forsamlingshuse eller foreningsliv. En anden hovedopgave bliver at sætte mere fokus på, hvordan vi kan bruge skoleformens frihed til at skabe et endnu bedre skoleår med dannelse og faglighed for eleverne i 9. klasse.« Du sagde i din beretning, at unge skal forvente at være længe på arbejds-

markedet. De skal være langtidsholdbare. Hvordan skal efterskolerne ruste dem til det? »Efterskoleprojektet skal ses i sammenhæng med resten af verden. Der er miljøudfordringer, og arbejdsmarkedet har brug for medarbejdere, der kan blive ved med at være aktive i et langt arbejdsliv. Derfor skal vi ruste eleverne til at være personligt robuste med værdier og passion for det, de beskæftiger sig med. Samfundet har brug for frie og myndige borgere, der involverer sig, og det er i høj grad det, som efterskolerne formår at give eleverne med.« Det at få børn til at lykkes handler ikke kun om de formelle kundskaber, som kan måles i en test, sagde du. Men der er vel noget som halter, når vi rammer skævt i PISA og taber til Kina? »Ja, ikke alt er som det skal være i uddannelsessystemet, men jeg mener

faktisk, at efterskolerne i løbet af et skoleår får rettet op på mangt og meget hos de unge, samtidig med at eleverne kan være kreative og innovative. Men jeg vil samtidig advare imod, at vi tror for meget på en tv-udsendelse, der er ren underholdning. Jeg er modstander af, at vi skal måle os med Kina på den måde. Kina og Danmark er to forskellige samfund. Selvfølgelig kan de unge i Kina også være kreative, men der er også store forskelle på, hvordan de unge fungerer i et hierarkisk samfund og i et mere åbent samfund som det danske. Det giver ikke mening at teste kinesiske og danske unge i det samme. I Danmark skal vi vinde på det, vi selv tror på, og vi skal ikke lade hele vores fremtid styre af en test.« Foreningen er klar til et socialt taxameter. Men flere politikere advarede imod, at I gør det efter politisk pres og så hellere, at efterskolen brugte kræfter på at være et reelt alternativ! »Det sociale taxameter handler ikke om at tage socialt ansvar for at være politiske korrekte. Kendsgerningen er, at der

Et efterskoleophold er en livsinvestering for hele familien – de skal ikke vælge os fra, fordi husstandsøkonomien ikke er stor nok. Bor man alene med sine 3 børn, er 30.000 kr. i egenbetaling mange penge ud af et budget, og valget er næsten givet på forhånd og da især, hvis ikke man har hørt om den individuelle støttepulje, som den enkelte skole administrerer. Det er konstant et fokus for Efterskoleforeningen i forhold til Finansministeriet, og det bør det også være i skolernes vurdering af deres egen ugepris Uddrag fra Troels Borrings formandsberetning

er en række unge, som har rigtig godt af at være i et inkluderende efterskolemiljø, og samtidig vil vi gerne honorere de skoler, som påtager sig denne vigtige opgave. Som efterskoler kan vi godt påtage os et samfundsmæssigt ansvar, men det skal fortsat være sådan, at der ikke er unge på efterskoler mod deres egen fri vilje. Alle unge kan vælge efterskole ud fra interesser, for så kommer de til at beskæftige sig med noget, de brænder for. Den mulighed vil vi gerne give til alle unge.« Lærerkonflikten fyldte ikke så meget i din beretning. Er det slut med at se tilbage? »Vi tog afstand fra formen og retorikken i konflikten. Men nu er der brug for, at vi lægger irritationen bag os og finder løsninger, så hver enkelt efterskole kan levere den bedste vare til eleverne. En arbejdstidsaftale er ikke noget i sig selv. Mit fokus er, hvordan skolerne kan arbejde på at fremme børn og unges udviklingsmuligheder. Det var dette afsæt min beretning var bygget op omkring.« �

Efterskolen · 27. marts 2014

Voxpop

Socialt taxameter

Er det sociale taxameter en god idé?

Jeg ved ikke, om det sociale taxameter er en god idé. Men det er en nødvendig idé. Knud Pedersen

Thomas Mailund Mikkelsen Lærer på Tirstup Idrætsefterskole: Jeg kan godt forestille mig, at der er skoler, der bruger mange ressourcer på at have socialt udsatte unge, der kunne have brug for nogle ekstra penge. Men det er et problem, hvis man bygger skolen op omkring at have svage elever. Der, hvor de rigtig gode relationer opstår, er der,

hvor der er stærke og svage elever sammen, og det er vigtigt, at vi fortsat arbejder for mangfoldighed på efterskolerne. I princippet burde man måske hellere sige, at alle skoler var forpligtede til at tage en procentdel svage elever.

Knud Pedersen Formand for Mellerup Fri- og Efterskole. »Jeg ved ikke, om det sociale taxameter er en god idé. Men det er en nødvendig idé. Det er nødvendigt, at vi på efterskolerne tager debatten i forhold til, om vi stadig er en skole for alle. Det har vi simpelthen ikke været gode nok til at diskutere. Om taxameteret vil blive noget, der

Efterskolen · 27. marts 2014

kan bruges i hverdagen, er uvist, ligesom jeg er mindre optaget af, om taxameteret vil blive afspejlet i lovgivningen. Jeg føler, at det afgørende punkt er den debat, som taxameteret har skabt.«

Rud Nielsen Forstander, Hjemly Idrætsefterskole »Jeg synes, det sociale taxameter er en enormt god idé. Det belønner så at sige de skoler, der påtager sig opgaven med at løfte de udsatte unge. Et tilskud giver de enkelte skoler mulighed for at indrette sig efter deres elevgruppe og lave det stykke arbejde, de synes, de har ka-

pacitet til. Jeg har tænkt en del over det, og jeg synes faktisk ikke, jeg kan se nogle ulemper ved at indføre taxameteret. Jeg tror, at taxameteret vil betyde, at de af os, der allerede er gode til at løfte opgaven, vil blive endnu bedre til det, fordi vi får mulighed for at udvikle vores kapacitet.«

Per Johansen Viceforstander på Dronninglund Efterskole »Jeg tænker, at ideen grundlæggende er udmærket. Men jeg kan være bange for, at man vil stemple eleverne. Vi har vores inklusionslovgivning, og her ved man, hvem det er, der er tale om, og hvorfor. Men det er ikke så let med det sociale taxameter, hvor meget forskellige

elever kan få et mærkat på sig, der siger: Du er socialt belastet. Det er svært, synes jeg. Det er retfærdigt, at skoler, der har mange udsatte unge, får en økonomisk kompensation. Men vi skal finde en løsning på, hvordan man fordeler tilskuddene uden at stemple de unge.«

Anne Fabiansen Forstander på Tølløse Slots Efterskole »Jeg tror faktisk, at jeg synes det er en god ide med det sociale taxameter. Det er det, fordi det er mit indtryk, at der er nogle skoler, der løfter en større social opgave end andre, og det er kun rimeligt, hvis de skoler får et tilskud. Jeg har svært ved at se ulemperne. Nogle har været bange for, at det vil betyde at eftersko-

ler på grund af økonomien forsøger at få flere udsatte elever. Men det er vel kun en fordel, hvis taxameteret får nogle skoler til at se mere i en social retning? Jeg er også glad for, at det er foreningen, der kommer med forslaget. Altså, at det ikke er regeringen, der trækker det ned over hovedet på os.«

Efterskolen · 27. marts 2014

ÅRSMØDE

Facebookkommentarer på årsmødet Efterskoleforeningen Efterskoleforeningens forslag til social taxameter er til debat. Venstre mener, at efterskoler skal fokusere på faglighed og frihed - ikke lade sig styre af en social dagsorden. Er du enig?

Marianne Mor tensen Selvfølgelig skal vi fokusere på faglighed; vi ville da være mærkværdige skoler, hvis ikke vi valgte det som fokuspunkt. Men at fokusere på faglighed og for den sags skyld frihed, står vel ikke i modsætningsforhold til at tage socialt ansvar? Efterskolerne er ikke osteklokker, hvor vi uden skelen til samfundets krav, forventninger og udfordringer laver den skole vi synes er bedst.

Ole Vind Men frihed skal vel netop sikre den enkelte skole ret til, at vælge sine egne fokuspunkter eller om man vil “sigtelinier”...

Marianne Mor tensen Enig. Men vi kan og skal aldrig være fritaget for at tage vores andel af de sociale ansvar. Vi skal ikke være reservater eller country clubs, eller hvad kritikerne nu finder på at kalde os. Vi skal som udgangpunkt formå at rumme alle unge mellem 14 og 18 år. Hverken mere eller mindre!

Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen byder velkommen til paneldebat #efterskoleforeningen

Kathrine Svane Christiansen Det var et godt indslag! Næste år skal I indbyde repræsentanter fra KL og DI

Efterskoleforeningen Den mundtlige beretning er ovre. Hvilket budskab synes du, der var det væsentligste? #efterskoleforeningen

Efterskolen · 27. marts 2014

Bodil Tange Du gentager dig selv alt for mange gange. Det gør det til en lang tale hvor man som tilhører falder af.

Helle Vestergaard Tak for en rigtig god og engageret beretning. Jeg savnede formandens visioner for efterskolen med ny arbejdstid. Det er et paradigmeskifte, og hvordan tænker vi det ind i efterskolen med elevernes dannelse og uddannelse i centrum?

Helle Vestergaard Måske var beretningen lige lang nok, men engagementet er der ingen tvivl om.

Kim Thavi Albrecht Jeg har været med til efterskoleforeningens årsmøde siden 2010 - både som efterskolelærer og forstander. Hver gang er jeg gået med fornyet energi, kampgejst og begejstring, efter at have hørt formandens tale som inspirerer mig meget. Jeg glæder mig hvert år til at høre den, og syntes den har passende længe og tema hver gang - vi er jo en stor forening med mange medlemmer, aktiviteter og interesser . Så fra min side til formanden skal det lyde well done - keep up the good work. Formandens energifyldt beretning, den gode mad, gensyn med gode efterskolefolk og endelig den ubeskrivelige stemning, er de fire rammer, som skaber et super godt årsmøde for mig.

Efterskoleforeningen Undervisningsminister, Christine Antorini, kom i sin tale bl.a. ind på reformen af erhvervsuddannelserne, Ny Nordisk skole og inklusion. Hvad synes du, der var Ministerens væsentligste budskab?

David Sommer “Inklusion er et menneskesyn- ikke en spareøvelse...”

Thomas Buch Man kan kun være enig i, at inklusion er det rigtige børnesyn/ menneskesyn. Men vi og ministeren bør tænke meget over, at der lige nu kvæstes et stort antal unge, fordi inklusionsøvelsen endnu ikke er fagligt funderet i tilstrækkelig viden og nye pædagogiske tiltag

Efterskolerne rykker for grønlandske unge Det går fremad i det grønlandske uddannelsessystem. Stadig flere unge er i gang med en uddannelse, og der er mindre frafald end tidligere, fortalte Kaali Olsen fra det grønlandske departement for kultur og uddannelse i en hilsen til årsmødet. Ifølge ham er en del af forklaringen, at omkring halvdelen af en ungdomsårgang kommer på efterskole enten i Grønland eller i Danmark. »I er en af de største aktører, som er med til at skabe gode resultater for de grønlandske unge. Når de kommer på efterskole, lærer de unge sprog og får dannelse, som giver gode rammer for deres videre uddannelse,« sagde han.

F I N A L ISLAND | 4 dage m. fly fra kr.

2.198,-

C A L L AlfA Travel er ekspert i grupperejser for efterskoler, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi laver skolerejser til det meste af verden, - og så er AlfA Travel et dansk, uafhængigt og privatejet rejsebureau. Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i forsommeren eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud. VIND EN IPAD Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver et gratis tilbud helt uforpligtende. Ønsker du en uforpligtende snak om jeres skoles rejseaktiviteter, så kommer vi gerne på besøg hos jer. Bestil besøg i dag.

Heine Pedersen er AlfA Travels ekspert i grupperejserne til Island . Han har mere end 15 års erfaring med skolerejser og sidder klar til at hjælpe med tips og gode råd. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk.

Efterskolen_Island.indd 1

RING GRATIS på kundenummeret 80 20 88 70 Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk Efterskolen · 27. 3/17/2014 marts 20149:38:27 AM 31

ÅRSMØDE

OK13 er en gave Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Opgøret med arbejdstidsreglerne giver mulighed for at få fokus på pædagogikken, mener Stefan Hermann.

Foto: Peter Klode

Afskaffelsen af de centrale arbejdstidsregler rummer store muligheder for at få fagligheden i fokus på skolerne, mener Metropols rektor, Stefan Hermann Lærerne skal ud af offerrollen efter sidste forårs konflikt og gribe mulighederne for at sætte deres profession i spil på en ny måde. Det var et af budskaberne, da Efterskoleforeningen bød på workshop med titlen ”Vinderkultur – ledelse i forandringstider” på Hotel Nyborg Strand. »Man kan ikke overvurdere betydningen af OK13. Det kunne være en fortælling om behovet for et fagligt løft, som bliver muligt, når skolerne kommer af med nogle snævre arbejdstidsregler, men vi hører desværre mest om alt det, lærerne mister. Fagbevægelsen har sat sig i en offerrolle og ser forandringerne i et tabsperspektiv. Det er synd, for den nye situation rummer store muligheder,« sagde Metropols rektor, Stefan Hermann. Metropol var den første store uddannelsesinstitution, som for nogle år siden tog et opgør med arbejdstidsreglerne. Før var 50-60 procent af alle ressourcer bundet op af arbejdstidsregler uden for ledelsens ret til at fordele ressourcer og medarbejdere. »Kulturen i uddannelsesverdenen er, at vi har været vant til, at langt de fleste ressourcer har været bundet. Det betyder, at de timer, der har været tilbage mere handler om nogle praktiske gøremål uden om uddannelsernes egentlig kerneopgave, som er undervisningen. 32

Efterskolen · 27. marts 2014

Det, ledere og medarbejdere kan diskutere, er altså nogle holdninger til de praktiske opgaver ved siden af undervisningen. Det har nærmest været set som et mistillidsforhold, hvis ledelsen interesserede sig for kerneprocesserne, undervisningen. En ny arbejdstidsaftale kan sætte en ny og vigtigt dagsroden her, så medarbejdere og ledelse får en dialog om, hvad skolens opgave er. Det er positivt,« sagde Stefan Hermann. Fokus på pædagogik Han mener opgøret med de centrale arbejdstidsregler rummer mulighed for at skabe et nyt professionelt skolefællesskab. »OK 13 er en gave, fordi lærere og ledelser nu ikke bare kan drøfte, hvordan ressourcerne skal fordeles, men også kan få et fællesskab omkring det di-

daktiske og pædagogiske,« sagde Stefan Hermann. Han mindede om, at den pædagogiske debat ofte er så fraværende på skolerne, at mange lærere har glemt de didaktiske begreber tre år efter, de har forladt seminariet. Ganske enkelt fordi begreberne mange steder ikke er i spil sammen med kolleger og ledelse. »Hidtil er timerne blevet afviklet, men vi har været dårlige til at interessere os for, hvad der foregik i undervisningen. At arbejde sammen professionelt er også at blande sig i hinandens arbejde, og det mener jeg, der er en ny mulighed for med afskaffelsen af de centrale arbejdstidsregler. Ingen dør af, at vi kigger kritisk på hinandens arbejde og diskuterer det. Det bliver vi tværtimod alle bedre af.«

Fællesskab om kerneopgaven I Stefans Hermanns optik har lærerne hidtil været for meget overladt til sig selv. »Ensomheden er hård ved mange lærere. Det er som om tankegangen har været, at når timerne er tildelt, så må du selv få det til at fungere. Her er OK 13 et brud på det, vi kender. Med mere tilstedeværelse på skolen bliver der mulighed for at skabe et større fællesskab om kerneopgaven. Det er en ledelsesopgave, at det sker.« Metropols rektor er ikke blind for at tabet af arbejdstidsreglerne kan være udfordrende for nogle medarbejdere. »Nogle lærere ser deres livsform truet, fordi det stillads, de kender omkring deres hverdag, forsvinder. Men selvom der har været megen højlydt kritik, så skal I også vide, at der er mange lærere, som er glade for det nye. For ledelser og bestyrelser bliver det store spørgsmål, hvad I vil med jeres skole. I har mulighed for at

skabe en yderligere professionalisering, hvis I går rigtigt ind i opgaven.« Hug til fagbevægelsen Workshoppen bød også på nogle drøje hug til fagbevægelsen. Politikens kulturredaktør Rune Lykkeberg mente, at Anders Bondo har fået skabt en tegneseriefigur, som udstiller lærerne i en offerrolle. »Før var fagbevægelsens rolle at kræve mere i løn og mindre arbejdstid. Men det er farligt og reaktionært, hvis fagbevægelsens mål bliver at holde status quo. En faglig kultur må ikke ende i en modstand imod at gøre sit arbejde så godt som muligt. I stedet for at sige, at man ikke vil ledes, skal man tage imod det nye. Kom ud af den der Anders Bondo karikatur, som gør lærerne til ofre. Det fører kun til nederlag,« sagde Rune Lykkeberg. Stefan Hermann fulgte op og opfordrede til at gå ind i en ny vinderkultur.

Skiture 2014/2015 Eksempler: Østrig*

Neukirchen Axamer Lizum Steinach Norge

Hovden Hemsedal Sverige

Idre Fjäll

»De fagpolitiske lærere sætter sig uden for. De gode lærere finder stoltheden frem og finder det gode i det nye, fordi de vil lykkes med deres elever. De synes, at opgaven er alt for vigtigt til, at de vil være ofre og trædes under fode, blot fordi processen sidste forår var grim. Drop lønmodtagerstrategien og kør i stedet på professionsstrategien.« Rune Lykkeberg havde forinden ridset nogle præmisser op for, hvornår mennesker præsterer det ypperste. »Der er tre afgørende faktorer, som er vigtige for at blive en vinder. For det første er det vigtigt at føle et vist selvværd, for det andet kan en fundamental usikkerhed, for om man kan klare sig, være med til at anspore til, at vi hver især anstrenger os og gør det lidt bedre. Desuden må man kunne beherske sig og styre sine impulser. Det handler om at modstå fristelser, at udholde sit eget ubehag og udsætte sine behov.« �

Nu også kulturrejser til hele verden

: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.375,: fra kr. 2.445,: fra kr. 2.545,: fra kr. 2.645,-

Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætter 5 dages liftkort • 5 dages skileje *Østrig inkl. Morgenmad & aftensmad

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Schlüter Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97 Connseb Travels • Helsingforsgade 27A • 8200 Aarhus N • info@connseb.eu

- Grupperejser med holdning

ÅRSMØDE

Krav om mere idræt er et angreb på friheden Med den nye folkeskolereform, kommer idræt som nyt prøvefag til at fylde mere Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk Foto: Peter Klode

Idræt kommer til at fylde så meget på skemaet med den nye folkeskolereform, at faget risikerer at tage et ganske godt indhug i den sidste frie tid, hvor efterskolerne kan forme et alternativt tilbud. Det var essensen, da efterskoleforstander Berno Jakobsen fra Østhimmerlands Efterskole gik på årsmødets talerstol. Han opfordrede foreningen til at tage afstand fra, at idrætsfaget skal fylde mere. »Mangler foreningen kampgejst siden den ikke kæmper for vores frihed på

Køb af varer over nettet - kender du konsekvensen af handel på nettet? Læs mere på www.bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Efterskolen · 27. marts 2014

det her punkt. Eleverne tager på efterskole for at kunne udfolde deres drømme og den profil, der er på den efterskole, de ønsker. Men det bliver der mindre tid til, hvis idræt skal have mere tid og være et prøvefag. Jeg frygter, at jo mere faste fag fylder på skemaet, desto flere vil rykke deres ophold til 10. klasse, hvor skolerne har større frihedsgrader,« mener Berno Jakobsen. Han mener foreningen bør arbejde for en dispensation. »Der er andre fag end idræt, som giver livskvalitet, og vi skal have et bredt dannelsesbegreb, hvor skolerne selv fylder rammen ud.« Efterskoleforeningens formand advarede imod at indtage en frygtsom attitude i forhold til, hvor meget idrætsfagets nye status kan ødelægge. »Jeg ser perspektiver i, at børn og unge får mulighed for mere leg og bevægelse i skolen. Det synes jeg ikke, vi skal være de første til at sige er en dårlig ide. Samtidig mener jeg, at der fortsat er stor mulighed for at forme sin efterskole,« sagde Troels Borring. Han glædede sig generelt over, at nye undervisningsformer og kreative fag får mere plads i folkeskolereformen. »Vi har en frihed, men nogle gange er det også os selv, der begrænser os istedet for at udfordre rammerne. Spørgsmålet er, om det ikke også er os selv, der anskuer det at stå mål med alt for snævert, istedet for at vi hele tiden udfordrer rammerne og bruger vores frihed.« Samme tema tog formanden for Dansk Friskoleforening op i sin hilsen til årsmødet, hvor han mindede om, at frie skoler ikke alene skal lade det være op til politikerne at forme fremtiden. »Som frie skoler skal vi hver eneste dag udfordre det at stå mål med folkeskolen, for ellers har vi ingen berettigelse som alternative skoler. Vi skal selv forme fremtiden,« sagde Ebbe lilliendal. �

Meddelelse om

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær general forsamling på adressen: Kompagnistræde 39, 1208 København K i Kompagnisalen. Tidspunkt: Lørdag den 26. april 2014, kl. 10.00.

Med følgende dagsorden: 1. 2.

3. 4.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S Fremlæggelse og godkendelse af årsrap porten for 2013 Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter. Det er bestyrelsens opfattelse, at vedtægtskravene om brug af medlemsblade mv. til offentliggørelse af diverse forhold relateret til foreningens virksomhed er utidssvarende i forhold til nutidens kom munikationsformer. Det drejer sig om § 8, 13 afsnit: vedrørende meddelelse om valg af delegerede, § 8, 12. afsnit: vedrørende

7. 8.

meddelelse om valgresultatet og § 10, 3. afsnit: vedrørende indkaldelse til generalfor samlinger. Det foreslås, at annonceringen fremover sker via foreningens hjemmeside. Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af retningslinjer for LB Foreningens velgørende aktiviteter mv. jf. vedtægternes § 2 Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen Valg til bestyrelsen: I medlemsgruppe 1 er følgende på valg: • Jørgen Stampe, som er villig til genvalg • Finn Jellingsø, som er villig til genvalg I medlemsgruppe 2 er følgende på valg: • Kirsten Petry, som er villig til genvalg

Godkendelse af kandidat til valgområde 7 for medlemsgruppe 1 indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A 10. Valg af revisor 11. Eventuelt

Materialet vil også kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” under punktet ”Generalforsamling”. Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære generalforsam lingen og tage ordet der, dog uden stemmeret. Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direktions sekretariatet, i hænde, senest tirsdag den 22. april 2014, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dags orden og årsrapport samt forslag til vedtægts ændringer m.v. være fremlagt til eftersyn for med lemmerne på selskabets kontor.

LB FORENINGEN F.M.B.A. Farvergade 17 1463 København K På bestyrelsens vegne Carsten MørckPedersen Formand

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Indkaldelse til generalforsamling - Efterskolen_181x119.indd 1

03-03-2014 08:01:45

QUIZ FOR DIG, DER ER ANSAT PÅ EN GRUNDSKOLE 1.

HVEM får de penge, som skolerne betaler for kopiering af tekster og noder? a) Staten b) Dem, der har skrevet og udgivet det kopierede materiale c) Bibliotekerne

HVAD er den højeste procentandel en lærer må kopiere fra en bog?

HVOR på nettet kan man få oplysninger om kopiering af tekster og noder? Se svarene nederst

Find flere spørgsmål og svar om kopiering af tekster og noder på

WWW.KOPITILUNDERVISNING.DK Svar: 1) b, 2) 20 %, 3) på www.kopitilundervisning.dk Copydan.Annonce.Efterskolen.181x119.030314.indd 1

03/03/14 10.00 Efterskolen · 27. marts 2014

ÅRSMØDE

Snapshots fra årsmødet:

Vi bad nogle deltagere om at fange årsmødet med instagram

Mette Sanggaard Schultz Kassereren har overgået sig selv i lagkagefremstilling #efterskoleforeningen

Rune Peitersen OK13 er det største der er sket siden 68! @112sh og Lykkeberg leverer gode indspark til årsmødet. #efterskoleforeningen

Rune Peitersen Årsmødehæfte, läckerol, iPad, dankort, medlemskort til Stjernebar, og et par skjorter. Endelig tid til Efterskolernes Årsmøde! #efterskoleforeningen

Ulla Visbech Ministeren er på besøg på efterskolernes årsmøde #efterskoleforeningen

Morten Svane: Så er der lækker morgenmad... #efterskoleforeningen

Ulla Visbech Jamen så tager vi hjem... #efterskoleforeningen

Efterskolen · 27. marts 2014

Rune Peitersen Dørene åbnes endelig. Næsten som udsalg i Magasin... @skanderup_efterskole gaflede 8. række midtfor #efterskoleforeningen

Christian Haugaard-Jakobsen #efterskoleforeningen alle gode snakke involverer på et tidspunkt et godt glas vin.

Andreas Vind Mette Sanggaard Schultz Første delegation af to klar til afgang #efterskoleforeningen #årsmøde#årsmøde14

Andreas Vind Ahhh. Afslapning på hotelværelset er også årsmøde... #efterskoleforeningen #klartilfest

Mette Sanggaard Schultz Mad med kærlighed #efterskoleforeningen

Mette Sanggaard Schultz Så mangler vi bare formanden

Efterskolen · 27. marts 2014

ÅRSMØDE

Skal jeg gøre mig selv glad, må jeg gøre noget for andre Tor Nørretranders til årsmødet:

Alle får det bedre, når du har det godt. Du får det bedre, når alle har det godt Tillid skal indebære en risiko, for ellers er der tale om en kommando Tro indebærer, at man kan tage fejl, for ellers er det ikke tro, men videnskab I det offentlige har vi fået en nul-fejlskultur styret af kontrol. Det er det modsatte af tillid Har man megen kontrol, mister man glæden. Har man megen glæde, mister man kontrollen Hjælper man andre, viser man overskud, men får også noget igen. Derfor er altruisme sand, oplyst egoisme. Vi vil fællesskabet, fordi det er bedst for os selv

Sammenhængen i samfundet er båret af tro, håb og liderlighed 38

Efterskolen · 27. marts 2014

Efterskoler vil styrke den sociale indsats Det kræver økonomiske ressourcer at løfte alle unge. Derfor har Efterskoleforeningen sendt et udspil til et socialt taxameter på gaden. »Det sociale taxameter vil give et kvalificeret økonomisk incitament til at tiltrække flere ressourcesvage elever. I dag bestemmes efterskolernes tilskudssystem ikke ud fra elevernes sociale baggrund. Med denne model vil vi gerne anerkende, at ressourcesvage elever typisk har brug for flere typer af støtte,« sagde Efterskoleforeningen formand, Troels Borring, på årsmødet. Princippet er, at jo flere af den gruppe af unge, en efterskole optager, jo flere penge skal skolen have. Det sociale taxameter vil fremme social mangfoldighed på efterskolerne og kan derved bekæmpe den stigende kløft mellem ressourcesvage og stærke elever i skoleformen. »Det nuværende tilskudssystem på efterskoleområdet tilskynder os til at påtage os et socialt ansvar til unge med anden etnisk herkomst eller unge med specialundervisning – men altså ikke i forhold til elevernes sociale baggrund. Vi har samlet set en stor andel af de ressourcesvage unge, og gruppen er særligt koncentreret på efterskoler uden økonomisk overskud til at fastholde denne gruppe. Vi foreslår derfor, at taxameteret gives til skolerne som en tillægstakst, hentet fra omstillingsreserven, der er afhængig af et gennemskueligt, let kontrollerbart og tilgængeligt datagrundlag – nemlig forældrenes indkomstgrundlag.« �

Du passer på vores fremtid

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke. Se lb.dk/taenkpenge

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

AUG 2013

JUNI 2013

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

Efterskolen · 27. marts 2014

ÅRSMØDE

Drop de negative fortællinger og styrk inklusionen Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk Foto: Peter Klode

Du kender sikkert typen: Der er en elev på din skole, der altid trækker energien ud af klasselokalet. Hun kommer altid lidt for sent, er aldrig er rigtig opmærksom og forstyrrer ofte de andre elever. Sådan præsenterer Rasmus Alenkær, foredragsholder og psykolog med speciale i inklusion, eleven Jennifer, på fredagens inklusionskursus på årsmødet. Hun er bare et eksempel, men deltagernes nikkende mumlen indikerer, at mange kender hende – eller en, der ligner. »Jennifer kan gøre de fleste lærere ret trætte i betrækket,« siger Rasmus Alenkær oppe fra talerstolen, og folk griner. Men Rasmus Alenkær, der er kommet for at holde foredrag om blandt andet de negative diskurser, der kan hæmme arbejdet med inklusion, har en alvorlig pointe. For når Jennifer er så vanskelig at håndtere, at det er fristende at dele sine

frustrationer med sin gode kollega, kan der opstå et problem. Kollegaen kender nemlig udmærket til Jennifer, og fortæller, at han har haft oplevelser, der ligner – eller var meget værre. Pludselig har man brugt 15 minutter på at tale om, at Jennifer er en helt utrolig træls elev. Rasmus Alenkær advarer om, at det er en faldgrube. »Lynhurtigt får vi skabt en negativ fortælling om barnet. Problemet er, at det ofte viser sig, at når et barn kører rundt i et negativt mønster, er det fordi hun forsøger at leve op til en negativ diskurs. En hel central pædagogisk opgave, blandt andet når man arbejder med inklusion, er at få skabt nogle modfortællinger til de negative fortællinger,« siger han. Er du i virkeligheden stresset? Men måske er det nemmere sagt end gjort. Rasmus Alenkær mener, at den situation lærerne aktuelt er i, blandt andet med den nye inklusionslovgivning, fremmer de negative fortællinger. For

de negative fortællinger opstår naturligvis nemmere, når man er presset eller stresset. »Derfor synes jeg, at man har en pligt til at spørge sin kollega: Hvorfor taler du sådan her om eleven? Er du stresset, og er det i virkeligheden dét, vi skal tale om?« Rasmus Alenkær er med på, at luft for frustrationer kan være en nødvendighed. Ligesom det kan være nødvendigt at drøfte udfordringer omkring en elevs adfærd. »Der er bare meget stor forskel på, om man kommer med en reflekteret og professionel overvejelse om en elev, eller om man bare står og taler negativt om en elev for 117. gang,« siger han. »Alle har sikkert prøve at tale negativt om en elev. Men der, hvor det kan blive rigtig slemt, er de steder, hvor de negative fortællinger er blevet en naturlig del af kulturen. Der har både ledere og medarbejdere et ansvar for at hugge bremserne i og sige: Det er ikke i orden, at vi taler sådan om vores unge.« �

Tre ting, du kan gøre for at droppe de negative fortællinger: Øv dig på at starte samtaler om elever med ”det er min faglige vurdering, at …”

Spørg din kollega: Hvorfor taler du sådan om eleven? Er du i virkeligheden stresset?

Brug wienerbrødsmetoden, hvis din kollega har brug for luft. Sig: ”Nu trænger vi s'gu da til en kop kaffe” og lyt til ham, men tag ikke det, han siger ind, og bidrag ikke til en negativ diskurs omkring en elev.

Psykolog Rasmus Alenkær mener vi skal øve os i at stoppe negative fortællinger om børn, der er svære at håndtere. For børn forsøger typisk at leve op til de historier, der bliver fortalt om dem – hvad enten de er gode eller dårlige. Men måske er det lettere sagt end gjort?

Debat

Rejser

Pro Et Contra: Efterskolerejser

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Kirsten Jeppesen, efterskolelærer: Efterskolerne kunne levere et billigere skoleår, hvis de undlod at rejse til udlandet På nogle efterskoler er rejser til udlandet efterhånden ret udbredt. Skoleformen begynder at fremstå som et rejsebureau, hvor udlandsture er en del af det at tage på efterskole. Problemet er ifølge Kirsten Jeppesen, efterskolelærer på Efterskolen Solbakken og formand for efterskolernes Sjællandske Region, at det afskærer nogle unge fra et efterskoleophold. Ganske enkelt fordi rejserne er med til at gøre opholdet dyrere end nødvendigt. »Når jeg som regionsformand står på uddannelsesmesser og gerne vil have alle unge og familier i tale, er jeg nødt til at minde dem om, at hvis de vælger en efterskole med udlandsrejser, så skal de ikke alene tjekke ugeprisen, men også hvor store udgifter, der kommer oven i til rejserne. Det er helt tydeligt, at prisen er en barriere for mange børn og deres familier. Hvis vi vil have fat i alle unge på efterskolerne, skal vi være meget bevidste om prisniveauet, og det er min fornemmelse, at netop rejseaktiviteterne er med til at fordyre efterskoleopholdet,« siger Kirsten Jeppesen. »Bliver rejser til Nepal, Afrika og Kina kutyme, så bliver omkostningerne så store, at efterskoletilbuddet ikke er for alle børn.« Gennem de senere år er forældrenes andel af prisen for et efterskoleophold steget, mens det offentlige tilskud er 42

Efterskolen · 27. marts 2014

Vi betoner vores frihed til selv at bestemme og tilrettelægge, men jeg synes også, friheden indebærer en pligt til at føre selvjustits

stagneret. Ifølge Kirsten Jeppesen er det tydeligt, at en del af de familier, hun møder på uddannelsesmesser, har svært ved at få råd til efterskolen. Lægges rejseudgifter oven i opholdet, forstærkes problemet. A- og B-forældre »Det er et skråplan, hvis vi selv er med til at gøre efterskoleopholdet dyrere, for så får vi A- og B-forældre. Altså forældre som har råd til at sende deres børn på efterskole, og forældre som ikke kan finde pengene. Problemet er for mig at se, at nogle børn med behov for et efterskoleophold ikke får muligheden.« Kirsten Jeppesen arbejder selv som lærer og hendes mand som pædagog. De har selv betalt 64.000 kroner for et efterskoleophold. »Men skulle vi så lægge 15.000 kroner oven i for rejser, så var vi også havnet på

holdet med B-forældre. Familier med ganske almindelige indtægter kan have svært ved at finde de penge, det koster.« Den sjællandske regionsformand mener, at der kan laves lige så god skole, selvom eleverne ikke kommer på rejser to og tre gange i løbet af et skoleår, som det sker nogle steder. Samtidig peger hun på, at eleverne må opleve forskelsbehandling intern i elevgruppen, hvis nogle har råd til at tage på de dyre rejser, mens andre må nøjes med billigere ture til nabolandene. Brug for selvjustits Kirsten Jeppesen anerkender, at der foregår megen god læring på den omfattende rejseaktivitet, men opfordrer alligevel efterskolerne til selvjustits. »Vi skal tænke os rigtig godt om, for vi risikerer at udvikle et efterskoletilbud, som ikke er for alle, fordi der er en stadig større del, der ikke har råd. Vi betoner vores frihed til selv at bestemme og tilrettelægge, men jeg synes også, friheden indebærer en pligt til at føre selvjustits.« Bliver dit synspunkt ikke hurtigt eksponent for, at vi skal drive efterskole på laveste eller billigste fællesnævner? »Jeg ønsker ikke 250 ens efterskoler, men blot at vi alle gør, hvad vi kan for, at så mange som muligt har råd til at vælge et efterskoleophold.« �

Lars Tegen, forstander: Vores forældre er klar til at betale for, at eleverne kommer ud af den hjemlige andedam Det er et spørgsmål om at opdrage eleverne til at leve i et globalt samfund, når efterskolerne tager dem med til udlandet, mener forstander Lars Tegen, der står i spidsen for Eisbjerghus Efterskole med en klar international profil. Alle skolens elever er hvert år på to udlandsrejser. Den ene til et europæisk land, den anden rejse efter frit valg. Enten til en europæisk destination, som er med i skolepengene, eller til fjerne rejsemål som eleverne må betale ekstra for. To tredjedele af eleverne vælger at betale ekstra for at komme med på den lange tur. »Vi har et fagligt samarbejde med Cambridge Universitetet for blandt andet at hæve kvaliteten i engelskundervisningen, og desuden rejser vi for at præsentere eleverne for en anderledes kultur og levevis. For at understrege betydningen af kulturmødet indkvarteres eleverne altid privat, så de kommer tæt på mennesker, som lever i en anden kultur end vores. Man lærer meget om globalt medborgerskab ved at rejse på denne måde,« siger Lars Tegen. Vigtigt at møde verden Han understreger, at skolen har valgt en international profil for at ruste eleverne til en stadig mere åben verden. »Vores elever kommer ud og skal leve i en global verden, og derfor me-

Vi hylder ofte skolernes frihed, og det synes jeg også, man skal gøre i det her spørgsmål. Hver enkelt skole må forme sit tilbud, og det synes jeg, vi skal bakke hinanden op i

ner vi ikke, det er nok at sidde herhjemme i vores egen andedam. Ved at se verden kommer der perspektiv på kulturforståelse, familieliv, uddannelse og miljøspørgsmål. Når eleverne oplever en beskidt storby i Indien, får de et nyt syn på, hvorfor man ikke bare skal smide skrald på gaden. Det kommer der nogle meget konkrete erfaringer og en god læring ud af.« Men er rejserne ikke en unødvendig omkostning at pålægge forældrene? »Nej, for vores mission er at bidrage til både elevernes uddannelse og dannelse.

Nogle efterskoler vælger at danne eleverne gennem gymnastikopvisninger, og det er fint for mig, men vi har valgt en international profil, hvor vi rækker ud over landets grænser. Det betyder, at eleverne får et nyt blik på sig selv og vores kultur, når de får mulighed for at spejle sig i det globale.« Men rejser koster, så det må jo belaste forældrenes økonomi? »Jeg oplever ikke forældre, der siger, det er for dyrt. Vi afskærer jo heller ikke nogen fra at komme med på rejserne, når de selv kan vælge, om de vil med på den lange rejse eller til en destination i Europa. Men når to tredjedele vælger at betale ekstra for at komme med på en rejse til en fjernere destination, indikerer det også, at familierne vælger at prioritere penge til det. Samtidig kan vi se, at vi har elever fra alle samfundslag.« Hvad synes du om debatten for og imod rejser? »Vi hylder ofte skolernes frihed, og det synes jeg også, man skal gøre i det her spørgsmål. Hver enkelt skole må forme sit tilbud, og det synes jeg, vi skal bakke hinanden op i. Vi skal ikke blande os i hinandens måde at drive skole på eller pålægge andre begrænsninger. Skolerne er forskellige og har hver sine styrkesider. Det er godt for hele skoleformen.« � Efterskolen · 27. marts 2014

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Foto: Peter Klode

Mere

For Stine Marie Aaby, der netop er valgt ind i styrelsen, er jobbet som efterskolelærer mere end et arbejde. Og det skal det også være. Hun ønsker, at skoleformen har øje for friheden til at holde skole på egne præmisser

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

Stine Marie Aaby på 33 var allerede som 16 årig klar over, at hun ville være efterskolelærer. Et år på Vandel Ungdomsskole afgjorde det. Og selv om mange ting undervejs kunne have ændret det, er hun nu på sjette år ansat som lærer på Farsø Efterskole. »Ind imellem tænker jeg, at det var sådan lidt naivt, at jeg allerede så tidligt vidste, hvad jeg ville, men jeg har aldrig fortrudt det,« siger hun og fortæller, at uddannelsen fra Den Frie Lærerskole var den logiske vej, blandt andet fordi det gav mulighed for at holde fokus på værdier. »Værdierne er udgangspunktet for efterskolerne. Her laver vi ikke skole, men holder skole, og den måde at tænke på var en integreret del af undervisningen på Den Fri Lærerskole,« siger Stine Marie Aaby og tilføjer, at det blandt andet betyder, at hun ser sit job på efterskolen som mere end et arbejde. »Hele mit arbejdsliv har det været vigtigt for mig, at der er en sammenhæng mellem, den jeg er, det jeg gør, det jeg kan lide og mit arbejde, og det er der på efterskolen,« siger hun og tilføjer, at skoleformen er genial med dens fokus på hele den unges udvikling, og at det forpligter. Bør udnytte friheden »Det ærgrer mig, når jeg hører efterskolelærere, der betragter fælles mål, som om det er vores mest naturlige kontekst,« siger Stine Marie Aaby. Ikke

end et arbejde fordi hun synes, at det faglige er uden betydning, men fordi hun gerne ser, at efterskolerne udnytter de muligheder, der ligger i at være en fri skole. »Vi er hele tiden under pres, fordi der er mange, som gerne vil fortælle, hvordan vi skal holde skole,« siger hun og synes, at det i den sammenhæng er vigtigt, at skoleformen ikke blindt forsøger at leve op til udefra kommende krav og forventninger, men står på egne ben. »Vi skal huske, at vi er frie skoler, at vi selv kan tage en række valg. Og jeg tror, vi står os bedst med at bruge friheden og holde skole på de værdier, vi selv skatter,« siger hun og forklarer, at netop disse tanker har været, en væsentlig bevæggrund for at gå ind i styrelsen. Nye udfordringer »Mit ønske om at blive en del af styrelsen hænger også sammen med, at jeg nu har det overskud, jeg tror arbejdet kræver,« siger Stine Marie Aaby, der altid har haft et behov for at sætte, det hun foretager sig ind i et større perspektiv. »Da jeg var nyuddannet var det tilstrækkeligt at være her på Farsø Efterskole, men nu føler jeg, at jeg har styr på arbejdet og er klar til andre og nye udfordringer,« siger hun og mener afgjort, at hun har noget at bidrage med. Fællesskabet udfordres »Jeg har arbejdet en del med medier, PR og sociale medier, så der kan jeg i hvert fald byde ind,« siger Stine Marie Aaby,

Hele mit arbejdsliv har det været vigtigt for mig, at der er en sammenhæng mellem, den jeg er, det jeg gør, det jeg kan lide og mit arbejde, og det er der på efterskolen Vi skal huske, at vi er frie skoler, at vi selv kan tage en række valg. Og jeg tror, vi står os bedst med at bruge friheden og holde skole på de værdier, vi selv skatter

Stine Marie Aaby, 33 år Nyvalgt styrelsesmedlem Uddannet fra Den Fri Lærerskole i 2008 Har siden været lærer på Farsø Efterskole Underviser i dansk, engelsk og medie, samt kreative fag

som desuden er optaget af, hvordan fællesskabet er under forandring, og af hvilken rolle skolerne og foreningen skal spille i den sammenhæng. »De unge har en mere selektiv forståelse af fællesskabet, end vi andre har. Vi tænker hele skolen som fællesskab, og det gør de unge ikke nødvendigvis. Her står vi med en interessant pædagogisk opgave, og i den forbindelse skal vi måske tage vores egen opfattelse op til revision,« siger hun og tilføjer, at hun dog ikke har færdige svar på, hvad der skal gøres. Ingen færdige svar »Generelt har jeg ingen færdige svar. Jeg går åbent og lyttende ind i styrelsesarbejdet og har stor respekt for det arbejde, der hidtil er gjort,« siger Stine Marie Aaby, der aktuelt øver sig i at lytte, når hun i sin fritid danser argentinsk tango med kæresten. »Min kæreste øver sig i at sende signaler til mig, og jeg øver mig i at lytte. En vildt interessant øvelse,« siger hun og tilføjer, at de stadig har meget at lære. Hun forestiller sig også, at der er meget at lære i styrelsesarbejdet, og at hun ind imellem kommer til bruge tid på logistikken for at få enderne til at nå sammen. »Men jeg glæder mig til arbejdet, og jeg er sikker på, at der også nok skal blive tid til min køkkenhave, som jeg holder meget af,« siger Stine Marie Aaby. �

Efterskolen · 27. marts 2014

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Det er lysten, der driver Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Nyvalgt styrelsesmedlem, Torben Vind Rasmussen, bringer en omfattende organisatorisk ballast med ind på Vartov. Han går ydmygt til opgaven og håber, at hans erfaringer kan bruges. Lysten til at være med, hvor beslutningerne træffes, driver ham.

Da Torben Vind Rasmussen for omkring 48 år siden blev døbt i Ryslinge Frimenighed, faldt han som han selv siger i gryden med folkeoplysning, men modsat Obelix, der også faldt i gryden men ikke måtte drikke af trylledrikken, har Torben Vind Rasmussen ikke holdt sig tilbage. Tvært imod har han siden teenageårene været et særdeles aktivt foreningsmenneske. Allerede som 13 årig begyndte han som gymnastikinstruktør. Har ved siden af været aktiv gymnast og deltaget på et par Rep-hold. Har siddet i bestyrelsen for det, der nu hedder DGI i Svendborg. Har siddet 14 år i bestyrelsen for Den Frie Lærerskole, heraf otte år som formand. Har været aktiv i skolekredsen omkring Ryslinge Højskole. Har undervist på flere fri- og efterskoler. Har været skoleleder på Ryslinge Friskole. Og er nu forstander for Ryslinge Høj- og Efterskole. »Jeg har altid haft en grundlæggende lyst til at være med, der hvor beslutningerne træffes, og det er vel også denne lyst, der nu bringer mig ind i styrelsen,« siger Torben Vind Rasmussen, der vil gå ydmygt til opgaven. Optaget af det politiske »Jeg har lyst til at påvirke organisationen, men ikke ud fra en frustration tvært imod ud fra en kærlighed til skoleformen og med stor respekt for det arbejde, styrelsen hidtil har lavet,« siger Torben Vind Rasmussen og forklarer, at han er optaget af det politiske og for eksempel gerne vil være med til at fokusere på, hvordan man bevarer retten til at drive frie skoler i Danmark.

Efterskolen · 27. marts 2014

»Men jeg forestiller mig jo ikke, at vi laver et fællessekretariat for alle frie skoler i morgen,« siger han og mener, at man er nødt til ydmygt at finde sine ben i organisationen. »Efterskoleforeningen er jo en ny organisation for mig. Jeg skal lære den at kende, finde min plads, og her håber jeg da, at mine erfaringer kan være til gavn,« siger han og fortæller, at det var en let beslutning, da han blev opfordret til at stille op til styrelsen. Savnede det politiske »De seneste år har jeg brugt en del energi på at få Ryslinge Efterskole skudt i gang,« siger Torben Vind Rasmussen og fortæller, at de første elever startede i august 2009. Men at organisationen nu er så meget på plads, at han godt kan få tid til noget andet også. »Jeg holdt som formand for Den Frie Lærerskole i 2012, og helligede mig arbejdet med efterskolen, men jeg har det seneste års tid kunnet mærke, at jeg savnede det politiske, så der var ikke den store tvivl, da muligheden bød sig,« siger han og fortæller, at han glæder sig til arbejdet. Glæder sig til at skulle arbejde tæt sammen med folk, der brænder for skoleformen og dens udfordringer. Agere, ikke reagere Og udfordringer er der ifølge Torben Vind Rasmussen masser af, men han ser også strategier til at modgå dem. »Efterskolernes chance ligger i hele tiden at agere frem for at reagere. Agere progressivt fremadrettet. Når vi vil bevare friheden, skal vi ikke bede om at få

Efterskolernes chance ligger i hele tiden at agere frem for at reagere. Agere progressivt fremadrettet

Foto: Peter Klode

Vi skal ud af osteklokken og huske, at vi blandt andet gennem skolekredsen er forankret i det lokale

Torben Vind Rasmussen, 48 år Nyvalgt styrelsesmedlem Gift og har tre børn Tidligere bestyrelsesmedlem i DGI Svendborg Uddannet fra Den Frie Lærerskole Tidligere formand for bestyrelsen på Den Fri Lærerskole Har været lærer på flere fri- og efterskoler Tidligere skoleleder på Ryslinge Friskole Forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole

lov at være i fred. I stedet skal vi bruge friheden til at udvikle og give bud på, hvordan skoleformen kan være med til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer. Det synes jeg, foreningen er blevet god til, og det skal vi have noget mere af,« siger han og tilføjer, at han gerne ser, efterskolerne i højere grad spille sammen med lokalsamfundet. Ud af osteklokken »Vi skal ud af osteklokken og huske, at vi blandt andet gennem skolekredsen er forankret i det lokale,« siger Torben Vind Rasmussen, der gerne ser, at skolerne i højere grad end nu danner lokale netværk med foreninger, virksomheder og andre skoleformer. »Men vi skal også kigge længere ud,« siger han og fortæller, at det globale altid har været vigtigt for ham, og at han

blandt andet har arbejdet et år i Afrika med organisationsudvikling i sine unge år. Det private De seneste år har det været Ryslinge Høj- og Efterskole, der har fyldt. Ofte i en grad så det er blevet til for få ture på raceren, og gymnastikken er for længst lagt på hylden. »Min krop fortæller, at jeg hellere må lade springgymnastikken ligge,« siger Torben Vind Rasmussen og fortæller, at den fritid, han har, går med at passe huset og familien. Han er gift og har tre børn. Den yngste går på den lokale friskole, og de to ældste, der er tvillinger, skal på hver sin efterskole til sommer. »Det bliver en voldsom udskrivning, men der har nu aldrig været tvivl om, at det er sådan, det skal være,« siger han. �

Efterskolen · 27. marts 2014

Pædagogik

Tips & tricks

3 IT-værktøjer til din undervisning

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.

Deedak

Socrative

Hvis du bruger facebook i undervisninger og lader dine elever kommunikere og arbejde sammen i en facebook-gruppe, kan du lade Deedak analysere elevernes aktivitetsniveau, engagement og indflydelse. Det er dansk, og det er nemt og overskueligt at arbejde med. Det er gratis at bruge Deedak, og det virker på både computer og tablet. www.deedak.dk

Med Socrative får du et afstemningssystem, der fungerer på alle platforme. Du kan lave små test, quizzer eller individuelle evalueringer, og du får et nemt og overskueligt overblik over elevernes besvarelser efterfølgende. Afslut for eksempel hvert forløb eller time med fem hurtige spørgsmål, der får eleverne til at reflektere. Socrative er gratis, og du kan vælge at hente det som app til din tablet/smartphone eller køre det direkte i browseren. www.socrative.com

Tidslinjer

At arbejde med tidslinjer er ikke forbeholdt historiefaget, og du kan med fordel bruge dem i dansk, når du arbejder med litteraturhistorie eller i musik og sprogfagene, når eleverne gøres bevidste om kronologien. Der findes flere online værktøjer, der inddrager billeder, tekst og videoer. www.dipity.com (eller www.tiki-toki.com)

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Tag fx på studierejse til Beijing i 8 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – Beijing t/r • 7 overnatninger på hotel inkl. morgenmad.

fra kun kr.

5.595 Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage New York, 7 dage Delhi, 7 dage

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995

Læs mere på jr.dk 62581_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm_.indd 1 Efterskolen · 27. marts 2014

fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Stiluhdeileerveerdjseen r Rejsekonsulent

Gunnar Fischer-Kjellman

har over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 87 / gufk@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

07/03/13 14.54

Spændingsbøger til gode læsestunder • Spøgeri, hemmelige gange og en blodig kniv på herregården. Den hvide dame kr 115,• Mistænkelige lysglimt fra et tomt slot, et skummelt hus og et mageløst plot. Mystik i slotskælderen og Obamas dna kr 135,- pr bog • Misundelse, mobning og en alvorlig ulykke. En klovn kr 115,• Dramaserier med figurer fra den græske mytologi, hekse, dødsporte og uhyrer. Prins Teseus 1-5 kr 115,- pr bog • Mysterier, drab og munke i et italiensk kloster – en klassiker i let udgave. Rosens navn kr 188,• To historier om det uventede, det forfærdelige og det uretfærdige. Det er skide uretfærdigt kr 98,-

PRISER EXCL MOMS

Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

Find e-bogsudgaver i Spf-Apps & Books Vi sender gerne til gennemsyn.

VALGRESULTAT I oktober 2013 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling. I 3 valgområder skulle der vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2014. Valgområde 7, Lolland-Falster inden for postnumrene 4800-4990 Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 har vi modtaget 1 kandidattilmelding til 2 pladser. Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Inger Mølgaard, Nykøbing F, medlemsgruppe 1. • Ledig plads Det af bestyrelsen nedsatte valgudvalg vil bistå med at finde en kandidat jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat skal efterfølgende godkendes på generalforsamlingen. For medlemsgruppe 2 blev der ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Pens. speciallærer Allan Sidor, Sakskøbing, medlemsgruppe 2. Valgområde 8, Fyn inden for postnumrene 5000-5990 Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 og 2 delegerede for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Ole Eggert, Middelfart, medlemsgruppe 1. • Pens. skoleleder Allan Peterhänsel, Odense, medlemsgruppe 1. • Lærer Edmond Pedersen, Årslev, medlemsgruppe 1.

Inden for medlemsgruppe 2 var der kampvalg, idet der blandt 3 kandidater skulle vælges 2 delegerede. Valgt blev: • Tidl. forstander Jørgen Krongaard Christensen, Nyborg, medlemsgruppe 2. • Forstander Esben Jensen, Svendborg, medlemsgruppe 2. Desuden blev lektor Hans Hansen, Odense, valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 2. Valgområde 9, Vest- og Sønderjylland inden for postnumrene 6000-6990 Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 2 delegerede for medlemsgruppe 2. Inden for medlemsgruppe 1 var der kampvalg, idet der blandt 5 kandidater skulle vælges 3 delegerede. Valgt blev: • Skoleleder Emma Pedersen, Esbjerg, medlemsgruppe 1. • Konsulent Bjarne Toft, Ribe, medlemsgruppe 1. • Lærer Kim Mousten Vestergaard, Tønder, medlemsgruppe 1. Desuden blev pens. skolekonsulent Lars Madsen, Tinglev valgt som 1. suppleant og filialskoleleder Gunnar Jensen, Bredebro valgt som 2. suppleant begge for medlemsgruppe 1. For medlemsgruppe 2 blev der ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Anbringelseskonsulent Bente Knudsen, Bredebro, medlemsgruppe 2. • Kommunikationschef Martin Bødker Krogh, Kolding, medlemsgruppe 2. Venlig hilsen Carsten Mørck-Pedersen Formand

Anne Mette Toftegaard Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Valgresultat - Efterskolen_181x119.indd 1

28-02-2014 11:58:05 Efterskolen · 27. marts 2014

Internationalt

Mozambiqanske musikere overtager undervisningen på efterskoler Tekst: Kathrine Storgaard Carlsen Foto: Torben Ulrik Nissen

Tre musikere fra Mozambique udfordrer efterskoleelevers viden om lyde og musikkens oprindelse. Elektrisk Savannah-band og multiperkussionist underviser på én af tre kunstfaglige workshops, Center for Kultur og Udvikling tilbyder danske efterskoler i efteråret Matchutme Zango fører trommestikkerne henover træstavene på den mozambiqanske timbila, i et tempo, der forhindrer øjet i at se, hvor musikerens hænder stopper, og trommestikkerne begynder. Zangos slag mod det mozambiqanske slaginstrument, der består af resonante træstave og 20 hule masalafrugter, fylder luften med et virvar af tøjleløse overtoner og rytmer. Bag ham banker fem unge mænd håndfladerne mod hver deres stortromme, som de selv har bygget af olietønder og hærdet kalveskind. Foran sit barndomshjem i et kunstnerkvarter i Mozambiques hovedstad Maputo, har Matchume Zango samlet mere end 15 unge musikere. Mindst to gange om ugen mødes de i skyggen af et gigantisk mangotræ for at spille sammen. Og for at videreudvikle den traditionelle mozambiqanske chobi- musik og samle hele nabolaget om dans og musik. Denne lørdag formiddag i marts, er det ikke kun naboerne, der lægger ører til musikken. 50

Efterskolen · 27. marts 2014

Ved siden af musikerne står to vindhætteklædte mikrofoner. Lyden af Matchume Zangos højenergiske timbila-spil, og de unges dundrende håndslag over hjemmelavede stortrommer, strømmer gennem mikrofonerne og ind i en field recorder. Den 29-årige producer og gymnasielærer Patricio Fraile er i Maputo for at møde Matchume Zango. Og for at indsamle lyde, der under en skoleworkshop skal udfordre danske unges kendskab til, hvordan musik bliver til udenfor Europa. Sounds from the Savannah I efteråret står Fraile og Zango bag den ene af flere kunstfaglige workshops, som Center for Kultur og Udviklings Ungdomsprogram tilbyder efterskoleelever i hele Danmark. Sammen med halvdelen af John Issa Band fra det nordlige Mozambique, vil de under titlen ’Sounds from the Savannah’ inspirere danske efterskoleelever til at skabe

ny musik i mødet med nyfortolkninger af traditionel mozambiqansk musik. Ifølge Fraile og Zango er det vigtigt, at danske unge får kendskab til ikkevestlig musik og instrumenter fra andre kulturer. Og ikke mindst de omstændigheder lyde og rytmer bliver til under udenfor Vesten. »På danske musik- og efterskoler bliver eleverne fortrinsvis undervist i vestlige tone- og harmonisystemer. Og de lærer kun at spille på europæiske instrumenter. Der er behov at udvide deres musikalske horisont. De bliver langt mere kreative musikere, hvis de får større indsigt i flere forskellige musikkulturer,« siger Patricio Fraile. Workshoppen giver desuden eleverne viden om, hvilken indflydelse Vestens kolonisering af Afrika havde og fortsat har på musikken. »Når danske unge hører timbilaens toner, vil de umiddelbart tænke, de lyder falske og skingre.

Det er fordi, de er skolet til at spille musik efter det europæiske tonesystemer. Vi vil undervise dem i, hvordan de med inspiration fra mozambiqanske musik, der er karakteriseret ved helt andre rytmer og tonesystemer, kan udvikle nye lyde og musik,« siger Fraile. Matchutme Zango, der har spillet over hele verden, ser frem til at udvikle ny musik sammen med de unge danskere. »Jeg tager ikke til Danmark for at lære dem at spille momzabiqansk musik. Jeg vil introducere dem for instrumenter og musikgenrer, som forhåbentligt kan inspirere dem til at spille og udvikle ny musik,« siger Matchume Zango. Savannah-musik drevet af bilbatterier og hårtørre Hvordan skaber musikere med få ressourcer og begrænset adgang til instrumenter musik, er et andet af de spørgsmål, som musikerne vil rejse under workshoppen. Og her spiller John Issa

Band, der ved at koble bilbatterier, cykelslanger og hårtørrer til hjemmebyggede guitarer har udviklet en sjælden form for elektrisk musik, en central rolle. Patricio Fraile havde håbet, at han under rejsen til Mozambique også fik mulighed for at møde John Issa Band, der har fået international opmærksomhed efter, at det omrejsende lydstudie Wired for Sound er begyndt at transmittere deres musik på lokale og internationale radiostationer. Men indtil april forhindrer regntiden dem i at bevæge sig udenfor den nordlige Niassa-provins, hvor de bor. Store regnskyl afskærer alle køretøjer for at trænge ind og ud af provinsen. Og det ville tage musikerne mindst to dage at gå igennem sumpen. »I mødet med John Issa Band vil efterskoleeleverne få et unikt indblik i, hvordan man producerer musik, når man har begrænset adgang til instrumenter,« fortæller Patricio Fraile. �

Book en workshop Ungdomsprogrammet hos Center for Kultur og Udvikling, der er en selvejende institution under Udenrigsministeriet, tilbyder i år tre syv forskellige workshops. Tre af dem henvender sig til efterskolerne. Foruden Sounds from The Savannah kan efterskoler booke workshops med kvindelige afghanske digtere og sydsudanske rappere. Under titlen ’Landai Project’ introducerer to unge afghanske digtere eleverne for, hvordan afghanske kvinder udtrykker følelser, frustrationer og holdninger gennem såkaldte landai-digte. Og de to sydsudanske hip hop kunstnere, Hot Dogg og L.U.A.L D’Awol vil under workshoptitlen ’Oyee! Give peace a try’ give danske unge indblik i, hvordan de bruger rap til at genopbygge og skabe fred i verdens yngste nation. Siden 2010 har Center for Kultur og Udvikling hvert år inviteret udenlandske kunstnere til Danmark for at undervise danske unge på folkeskoler og gymnasier og i ungdomsklubber. I år er første gang, Ungdomsprogrammets workshops også henvender sig til efterskolerne. Sounds From The Savannah kan bookes i uge 39 Oyee! Give Peace A Try kan bookes i uge 41 Landai Project kan bookes i uge 41 Pris: 6.000 kr. Deadline for booking: 11. april 2014. Book: Jakob Clausager Jensen, jcj@ efterskoleforeningen.dk For mere information om Ungdomsprogrammets workshops, kontakt CKU: Aya Lee, al@cku.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

Kalender

Kurser og møder

Havkajakinstruktør 1 – Øst 1. kursusdel: 26. - 27. april 2014 2. kursusdel: 2. - 4. juni 2014 Sted: Natur- og Aktivitetscentret Kattinge Værk Tilmeldingsfrist: 1. april, 2014 Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

Havkajakinstruktør 1 – Vest 1. kursusdel: 3. - 4. maj 2014 2. kursusdel: 10. - 12. juni 2014 Sted: Knøsgården og Hou Maritime Idrætsefterskole. Tilmeldingsfrist: 15. april, 2014 Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

Hvordan møder vi elever med ADHD på efterskoler?

4MAT - en metode til undervisningsdifferentiering

12. maj kl. 9:30- 16:00 Antallet af unge med ADHD, ADD og lignende diagnoser er eksploderet de sidste 10 år, - også på efterskolerne møder man flere unge med disse diagnoser. På kurset vil du blive klædt på til at møde elever med ADHD, ADD og lignende udfordringer med en større forståelse for, hvilke særlige udfordringer de har, og hvordan de bedst mødes pædagogisk. Sted: Midtfyns Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2014

26. maj kl. 10:00- 17:00 4MAT er en metode til at hjælpe mennesker med at forstå deres egen og andres læringsstile. Det er en metode, der giver bud på, hvordan du kan undervise, kommunikere og formidle på en måde, der sandsynliggør, at dit budskab kommer igennem til alle i en gruppe/klasse. Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Generator Tilmeldingsfrist: 26. april, 2014

Træklatreinstruktørkursus – Vest 1. del 22.-24. april 2014 2. del 26.-28. maj 2014 På kurset gennemgås teorien og de praktiske teknikker omkring træklatring. Sted: Knøsgården mellem Ry og Silkeborg Tilmeldingsfrist: 1. april, 2014 Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

viden

MØDE

sprog

debat

1. del 12. maj 2014  2. del 26. - 27. maj 2014 Sted: Knøsgården mellem Silkeborg og Ry  Tilmeldingsfrist: 1. maj 2014 Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

KURSER Faglighed

LÆRING

Kanoinstruktør – Vest

uddannelse

skole

1. del 6. maj 2014 - Sikkerhedskursus i København 2. del 20. - 22. maj 2014 Sted: Natur - og Aktivitetscentret Kattinge Værk samt “Väratorp” i Sverige Tilmeldingsfrist: 22. april 2014 Program og tilmelding: www.ungdomsringen.dk

miljø

Kanoinstruktør - Øst

Studietur til Bruxelles 6. oktober - 8. oktober Formålet med studieturen er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet. Sted: Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2014

Kursus for nye efterskolelærere 10. november - 11. november Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen

Se flere kurser på

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

FÅ VERDEN HJEM TIL DIG - BLIV VÆRTSFAMILIE Interesseret i at give et ungt menneske en tryg hverdag? Og i at lære en ny kultur at kende? Vi modtager til august ca. 150 udvekslingsstudenter i aldersgruppen 15 - 18 år, som hver især skal have en dansk familie at bo hos, mens de studerer i Danmark. Vil du vide mere, så ring til os på 38 34 33 00 eller læs meget mere på www.afs.dk

Rejselyste n? Du ka n også selv få en unik kulturel o ple som FRIV velse ILLIG i ov er 20 forske llige land e!

Alpin-instruktøruddannelse for efterskolelærere

Inspirationskursus for efterskolelærere - kursus i skiinstruktion

Den Norske Skiskoles alpin-instruktøruddannelse, trin 1. Uddannelsen består af praktisk undervisning på pisten om dagen og teoretisk undervisning om aftenen. Den indeholder både egenfærdighedstræning og undervisningslære.

Når vi tager på ski med efterskoleelever, ønsker vi at hjælpe dem godt i gang, så de hurtigt får del i skiløbets mange glæder. Målsætning: At blive fortrolig med, hvordan man hjælper begynderen de første dage på ski. At kunne vurdere årsager til problemer, en skiløber står med og finde løsninger. At vælge og afprøve øvelser At blive bevidst om, hvilke faktorer, der hører til et hensigtsmæssigt skiløb. At forbedre egenfærdigheden. At øge kendskabet til sikkerhedsforhold i forbindelse med skiløb. At debattere og udveksle erfaringer fra deltagernes egen praksis

Kursussted: Stubaier Gletscher Østrig Indkvartering med kost og logi, halvpension Tidspunkt: 17. – 25. november Kursusomfang: 70 kursustimer Deltagerforudsætninger: Som minimum fortrolig med skiløb på røde pister, desuden skal man have været mindst 6 uger på ski, hoppe og vende 180°, kun-ne køre baglæns på blå bakke. Prisen omfatter: transport fra opsamlingsstedet og retur hertil, skiinstruktion, teorimateriale, liftkort og skileje samt indkvartering med ½-pension på dobbeltværelse. Ved 10 betalende kursister er prisen pr. deltager 7500 kr.

For begge kurser gælder: Tilmelding: Senest 1. oktober til Peter Mortensen, Midtsjællands Efterskole, Pm@mse.dk

Kursussted: Stubaier Gletscher Østrig Indkvartering med kost og logi, halvpension Tidspunkt: 19. – 25. november Kursusomfang: 42 kursustimer Deltagerforudsætninger: Som minimum fortrolig med skiløb på røde pister Prisen omfatter: transport fra opsamlingsstedet t/r, skiinstruktion, teorimateriale, liftkort og skileje, samt indkvartering med ½-pension på dobbeltværelse. Ved 20 betalende kursister er prisen pr. deltager ca. 6000kr.

Efterskolen · 27. marts 2014

Annoncer

Brøruphus Efterskole søger

2 årsvikarer til skoleåret 2014-15

Brøruphus Efterskole søger 2 ildsjæle med høj faglighed, positiv livssyn og et anerkendende læringsperspektiv! Du skal brænde for efterskolens mangeartede opgaver og livsstil, gerne være læreruddannet og have en aktiv baggrund i idræts- og foreningslivet. Til gengæld tilbyder vi en alsidig hverdag i et godt og forpligtigende læringsmiljø med 164 aktive og deltagende efterskoleelever, der har mod på livet og lyst til nye udfordringer! Vi ønsker samlet at få dækket følgende fag, fordelt på 2 stillinger: Tysk, engelsk, dansk, matematik, pigegymnastik og fodbold. Stillingerne er på fuld tid, hvilket betyder at der i stillingerne også indgår aftentilsyn, weekendvagter, kontaktlærerfunktion og diverse andre udvalgs- og læreropgaver. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Carina Scheelke på tlf. 86 53 89 00. Nysgerrig? Der afholdes informationsmøde mandag den 14. april 2014, kl. 19.00, hvor alle interesserede har mulighed for at se og opleve efterskolen og høre nærmere om stillingernes indhold. Skolens indholdsplan, værdigrundlag, målsætning samt andre informationer finder du på vor hjemmeside: www.broeruphus.dk Vi ønsker at modtage din ansøgning pr. mail på: ny@broeruphus.dk, senest onsdag den 16. april 2014, samtaler forventes gennemført i uge 18.

Brøruphus Efterskole ligger i naturskønne omgivelser tæt på Skanderborg. Skolen er en boglig efterskole med linjefag indenfor de kunstneriske (billedkunst, musik, teater) og sportslige (badminton, fodbold, håndbold) områder. Skolen bygger på det Grundtvig/Koldske skole- og menneskesyn. Vi giver eleverne en almen uddannelse og opdragelse med vægt på den personlige udvikling, hvor fællesskab og samvær er vigtige forudsætninger.

Efterskolen · 27. marts 2014

Lærer søges til vores forfatterlinje! Brænder du for at skrive, og kan du videregive din glæde til unge mennesker? Har du en forfatter i maven, eller har du allerede udgivet skønlitteratur? Kan du undervise i et eller flere boglige fag? Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist 22. april 2014. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . info@venoe-efterskole.dk

Deadline: Nr. 10 Udkommer 24. april Annoncefrist 7. april kl. 12 Blad nr. 10 udkommer i ekstra stort oplag til de studerende på lærerseminarierne. Nr. 11 Udkommer 22. maj Annoncefrist 9. maj kl. 12

Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586

Vi søger ny

Vi søger

Er du klar til at stå i spidsen for en fantastisk Idrætsefterskole?

Gunslevholm Idrætsefterskole søger 3 lærere til at indgå i vores lærerteam pr. 1. august 2014 (den ene stilling er et barselsvikariat).

Forstander

Gunslevholm Idrætsefterskole på Nordfalster danner i dag rammen for 160 motiverede og glade unge, som ønsker et 10. skoleår med idræt, venskaber og udfordringer. Samtidig er skolen aktiv som idræts- og kulturcenter for den sydlige del af Region Sjælland. Skolen har en meget sund økonomi, fantastiske faciliteter og stor interesse fra omverden. Vi søger en forstander, der kan se sig selv som: • Virksomhedsleder, der gennem sparring med bestyrelse og ansatte kan løfte Gunslevholm Idrætsefterskole videre ind i fremtiden

3 L Æ RE RE

Gunslevholm Idrætsefterskole, beliggende på Nordfalster, er en aktiv efterskole med 160 elever. Skolen har gode faciliteter, (moderne springcenter og kunstbane) og har stor søgning af elever. Vi tilbyder et spændende arbejds- og efterskolemiljø, hvor du kan være med til at præge din og hele efterskolens hverdag. Vi har 4 linjefag: Fodbold, TeamGym, Håndbold, Dans/Performance. Vi søger en kollega, der:

• Engageret pædagogisk leder med indsigt og tydelige visioner, der både rummer høj faglighed og idrætsligt niveau

• Brænder for at undervise og har stærke kompetencer i et af vores linjefag og/eller

• Synlig leder, der sammen med viceforstanderen i ledelsesteamet og vores engagerede medarbejdere går forrest i de fælles bestræbelser på stadig at skabe vækst og udvikling, men samtidig kan se eleverne i øjenhøjde

• Kan undervise og føre op til eksamen i mindst et af følgende skolefag: Engelsk, Dansk, Tysk og/eller Fysik/Kemi

• En person, der har lyst til i samarbejde med medarbejderne at stimulere talentet i eleverne og udvikle rammerne for dannelse, hvor sociale, faglige, idrætslige og personlige kompetencer er i fokus • Økonomisk indsigtsfuld • Interesseret i at fastholde og udvikle skolen som et aktiv for lokalområdet Der hører en fritliggende og attraktiv forstanderbolig til stillingen, som du forventes at bebo.

• Kan undervise i diverse valgfag • Aktivt vil indgå i efterskolelivet med motiverede elever og kollegaer Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller word-fil på mail til: job@gunslevholm.dk, mærket “lærer”, senest fredag den 25. april. Samtaler forventes afholdt i uge 20.

Du er velkommen til at kontakte formand Christian Høegh-Andersen (2041 8076) eller nuværende forstander Kenn Rye Andersen (3053 9698). Tiltrædelse senest 1. august 2014. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.100 – kr. 528.589. Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller word-fil på mail til: job@gunslevholm.dk, mærket ”forstander”, senest tirsdag den 22. april kl. 12 Jobsamtaler afvikles 1. runde d. 30. april, 1-2. maj og 2. runde søndag d. 4. maj.

Besøg vores hjemmeside

www.gunslevholm.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

Annoncer

Gudenaadalens Efterskole søger en barselsvikar Vi har brug for en dygtig og engageret lærer, der kan indgå i vores lærerteam fra 1. august 2014. Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid gældende skoleåret 2014-15. Du skal kunne undervise i dansk eller matematik (FS10) og være del af vores gymnastiklærerteam. Det betyder undervisning på rytmelinjen samt have fællesgymnastik med pigerne. Har du erfaring med konkurrencegymnastik, hører vi også gerne om dette. Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 176 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 38 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, springsal med springgrav, et helt nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo. Du kan se mere på www.gudenaadalen.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på 8646 3133. Du kan besøge skolen tirsdag den 1. april kl. 19-21, hvor du kan høre mere om skolen – tilmelding på ansogning@gudenaadalen.dk Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 10. april 2014 kl. 12 og sendes eller mailes til: Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup Att: Jesper Emil Sørensen/Torben Stampe ansogning@gudenaadalen.dk

Vesterlund kalder §

Musiklærer søges! Er du musiklæreren, vi mangler til at udvikle vores musiklinje? Brænder du for at være sammen med unge mennesker, spille musik og skrive sange – og kan du undervise i ét eller flere boglige fag? Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist 22. april 2014. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . info@venoe-efterskole.dk

Er du glad for unge mennesker, dygtig til dine fag, samarbejdsvillig og parat til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler ?

Til august 2014 kommer vi til at mangle 2 lærere på fuld tid. Den ene stilling er en fast stilling. Den anden stilling er i første omgang tidsbegrænset til skoleåret 2014-15. Vi skal have dækket følgende fag i 10. klasse: dansk, engelsk, matematik samt fysik og kemi. Andre fag efter aftale – gerne orienteringsfag. Du vil også komme til at indgå i tilsyn med eleverne. Hvis du er fagligt kompetent, glad for at arbejde med unge mennesker og hooked på efterskoletanken så send en ansøgning til forstander@vesterlund-efterskole.dk

Vesterlund Efterskole Vesterlundvej 33 7323 Give Tel 75 73 61 11 Fax 75 73 62 10 forstander@vesterlund-efterskole.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

Vesterlund efterskole har 180 eleVer på 9. og 10. klasse Skolen vægter den boglige undervisning højt. Undervisningen i de boglige fag foregår i 4 selvstyrende teams. Skolen har 3 profiler: gymnastik / dans / spring samt musik / sang og friluftsliv. Skolen er velrenommeret og velbesøgt. Læs mere om os på www.vesterlund-efterskole.dk Yderligere oplYsninger Ved henvendelse til forstander Anne Nyhus på 7573 6111 lokal 1. Ansøgningsfrist den 9. april 2014. Samtaler mandag til onsdag i uge 16. Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs meget mere om de ledige stillinger på www.ryslinge-efterskole.dk

Ryslinge Efterskole skaber Ja-power!

Ryslinge Efterskole søger lærere Vi søger en faglig dygtig medielærer Vi søger en faglig dygtig teaterlærer

Vi vil lidt mere...

Derudover skal vi have dækket fagene matematik, engelsk og fransk Ansøgningsfrist: onsdag den 16. april kl. 12.00 10. klasse Projektledelse Cambridge esol certificeret exam. Science Kunst og design Adventure Teater Musik Journalistik

Få øjenkontakt

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · mail@ryslinge-efterskole.dk · www.ryslinge-efterskole.dk

Få fat på de lærerstuderende Bladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag. Efterskolen nr. 10, der udkommer 24. april, udkommer således i ekstra stort oplag. Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 7. april kl. 12 til annonce@efterskoleforeningen.dk Se mere annonceinformation her: www.efterskolen.com

Efterskolen · 27. marts 2014

Annoncer

1-2 lærere søges pr. 1. august 2014 Fra skoleåret 2014-15 søger vi en eller to nye lærere. Vi skal, som minimum, have dækket følgende fag: Fysik, tysk, matematik og meget gerne landbrug (fx tidligere landmand med kendskab til dyrehold). Vi er Danmarks mindste efterskole med kun 35 elever. Vi har elever fra hele landet, både 8., 9. og 10. klassetrin, som brænder for landbrug, dyr, praktisk undervisning, sejlads, madlavning og friluftsliv. Vi bor ude på landet og har praktiske aktiviteter hver eneste dag, - køkkenhold, fodring af dyrene, brændefyring, osv.. En gang om året tager vi ud at rejse i 10-12 dage til fx Tanzania eller Indien. Det er vigtigt, at vores kommende lærere ikke kun er fagligt dygtige, men også har hænderne ordentligt skruet på, og ikke er bange for nye udfordringer. Vi forventer, at du brænder for dine fag og har et ønske om at indgå i kostskolearbejdet, der udgør en stor del af hverdagen på en efterskole. Ud over de ovennævnte fag, vi skal have dækket, ønsker vi også nogle af disse kvalifikationer hos vores nye medarbejdere: Undervisning i historie, undervisning i praktisk (fx håndværk), IT-problemløser, duelighedsbevis i sejlads, kørekort til bus, ridning, skolevejledning, opdatering af hjemmeside, evt. halv kontorstilling kombineret med lærerjob. Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Ansøgningsfrist er torsdag d. 1. maj. Yderligere informationer kan ses på vores hjemmeside www.vestfynsefterskole.dk eller ring til forstander Marie Klit på 6476 3113. Du er også velkommen til at besøge skolen og høre mere.

Nørremarksvej 21 - 5690 Tommerup ve@vestfynsefterskole.dk

Sejler søges! Bliver du tændt af 40 glade unge, der bare vil på vandet og give den gas? Har du stor erfaring som sejler og lyst til at formidle den? Kan du undervise i ét eller flere boglige fag? Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist 22. april 2014. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . info@venoe-efterskole.dk

VEJSTRUP EFTERSKOLE

søger pr. 1. august 2014 en efterskolelærer til pigegymnastik og/eller dance Vi søger 1 – 2 lærere, der sammen med skolens øvrige medarbejdere vil indgå i et tæt samarbejde om at skabe et rart, levende, udviklende og nutidigt efterskolemiljø. Fag, der ønskes dækket: gymnastik for primært piger, dance samt andre fag efter aftale. Vejstrup Efterskole er en grundtvigsk efterskole med 230 elever, fordelt på 9. og 10. kl. Gymnastikken har en central placering i hverdagen. Skolen har en stærk boglig profil og en stærk gymnastikprofil samt mange valgfag.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Esben Jensen, Anne Tingager, Mette Svarrer eller Helge Kappel på tlf. 62 28 10 89. Ansøgningsfrist er mandag den 31. marts 2014. Samtaler forventes afholdt i uge 14 og 15. Ansøgning sendes til:

Vejstrup Efterskole

Mulighed for tjenestebolig.

Højskolevej 49, 5882 Vejstrup mrk. ansøgning

Se meget mere om skolen på: vejstrup.dk

eller på: vejstrup@vejstrup.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

Efterskolelærere søges til BRAMMING Har du lyst til et udfordrende job i efterskolen med masser af glade og forventningsfulde elever og et dynamisk og inspirerende kollegialt fællesskab? Vi tilbyder to stillinger, en fast stilling og en tidsbegrænset stilling, begge med ansættelse 1. august 2014. Vi ønsker fortrinsvis følgende fag dækket: Pigegymnastik (obligatorisk gymnastik og linjefagsgymnastik) klaverspil til morgensang m.m., tysk, engelsk, kristendomskundskab og geografi. Vi er en skole med meget fokus på gymnastik og andre former for idræt og ser gerne ansøgere med lyst til det sportslige. I det hele taget vil vi gerne høre om alle de fag og områder, du har interesser og kompetencer indenfor. Du vil indgå i fagteams med kolleger og i fællesskab være med til at videreudvikle skolen. Udover undervisningen skal du indgå i skolens øvrige efterskoleliv med arrangementer, vagter, kontaktlærer-funktion mm.

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 132 elever. Vi har en velfungerende medarbejderstab og en veludbygget skole med to idrætshaller, en springsal og gode undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. Skolens værdigrundlag mm. findes på vores hjemmeside www.bgi-e.dk Ansøgningsfrist 11. april 2014. Ansøgning kan sendes pr. mail til kt@bramming-efterskole.dk. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens ledelsesteam Kirsten Tygesen og Per Flyvbjerg på tlf. 7517 3833.

Efterskolelærere søges til Bramming Har du lyst til et udfordrende job i efterskolen med masser af glade og forventningsfulde elever og et dynamisk og inspirerende kollegialt fællesskab? Vi tilbyder to stillinger, en fast stilling og en tidsbegrænset stilling (barselsvikariat) med ansættelse 1. august 2013. Vi ønsker fortrinsvis følgende fag dækket : klaverspil til morgensang mm., tysk, engelsk, dansk, kristendomskundskab og geografi. Vi er en skole med meget fokus på gymnastik og andre former for idræt og ser gerne ansøgere med lyst til det sportslige. I det hele taget vil vi gerne høre om alle fag områder, du har interesser Vi søger nye kollegaer, der holdningsmæssigt • Tysk i 9.de eller 10.og klasse. Vi lægger vægt på faglighed og et bredt valgkompetencer indenfor. og fagligtog vil være med til at skabe udfordrin• Ansvaret for at tilrettelægge skolens fælles fagstilbud med idræt og musik på højt niveau. Du vil for indgå i fagteams og i fællesskab væreogmed til at ger og udvikling skolens 150 elever i med deres kolleger gymnastikopvisning/pigeserie drengeseSkolen har nogle fantastiske undervisnings faefterskoleophold. rie. ciliteter med blandt andet Active Boards i alle videreudvikle skolen. Udover undervisningen skal du indgå i skolens øvrige • vagter, Rytmisk gymnastik for piger. klasser. Nørre Nissum Efterskole ligger med efterskoleliv med arrangementer, kontaktlærer-funktion mm. • Du ønsker at indgå i positive relationer med • Obligatorisk idræt for 9. Vi klasse. udsigt over Limfjorden og udover arbejdet får Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 134 elever. har en velfungerende unge mennesker. • Spring. du natur- og foreningsmæssigt nogle fantastiske medarbejderstab og en veludbygget skole med to idrætshaller, en springsal og • Du er engageret og inspirerende som lærer. • Motor- metal/værkstedsfag. muligheder for at være aktiv. gode undervisningslokaler med bl.a. nye naturfagslokaler. • Du har lyst til at udfordre de unge i deres Skolens værdigrundlag mm. findes vores dannelsesproces. Skrivpå gerne hvilkehjemmeside andre fag og kompetenceYderligere oplysninger om skolen ved forstanwww.bgi-e.dk • Du har en vid horisont og et godt humør. områder du kan byde ind med. Vi kan tilbyde der Brian Hoff Larsen på telefon 9789 1004

søger lærere

• Du har mod på efterskolelivet med fleksible dig et spændende og udfordrende arbejde / 2362 0019 og på skolens hjemmeside arbejdstider, særlige oplevelser 6. og maj opgaver. www.nissum.dk Ansøgningsfrist 2013 i et dynamisk og velfungerende lærerteam, • Du har lyst til at indgå i et forpligtende vi vægter dialog, samarbejde og kvalitet. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Ansøgning kan sendes pr. mail tilhvor kt@bramming-efterskole.dk fællesskab. Der er gode muligheder for efteruddannelse. Finansministeriet og Lærernes Centralorgani• Du er faglig kompetent. Udover undervisningen vil der være tilsyn sation. kan fås vedog henvendelse til skolens ledelsesteam Kirsten • Du har Yderlige evt. erfaringoplysninger fra foreningsarbejde. andre kostskoleopgaver forbundet med Tygesen og Per Flyvbjerg. Tlf.: 75173833. arbejdet. Ansøgning til stillingerne sendes til Nørre Fra 1. august 2014 søger vi en fastansat lærer Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig og 1-2 barselsvikarer afhængig af fag. Nørre Nissum Efterskole bygger værdimæssigt og skal være skolen i hænde senest mandag Vi skal blandt andet have dækket følgende: på et folkekirkeligt grundlag. Vi tror på ansvarden 14. april. • Dansk i 9. eller 10. klasse. lighed i fællesskabet, omsorg for hinanden og • Fysik i 9. og 10. klasse. fordomsfri samtale om livets mange spørgsmål.

Efterskolen · 27. marts 2014

Annoncer

Odense Friskole søger skoleleder per 1. august 2014 Odense Friskole ligger midt i Odense og er med sine 525 elever landets største friskole. Til skolen er knyttet en SFO med 176 børn. Vi er en grundtvig-koldsk friskole; et livfuldt sted med glæde, kultur og lyst til at lære. Her kan elever og medarbejdere udvikle sig både menneskeligt og fagligt. Det tilbyder vi også dig – og det forventer vi, du vil føre videre. Odense Friskole har gennem årene udviklet sig i takt med det samfund, den er en del af. Nye pædagogiske former har afløst gamle – og sådan skal det fortsat være – nye tider kræver nye måder. Vi er en skole med både tradition og vision.

●

● ●

●

Vi tilbyder ●

●

en velfungerende skole med en sund økonomi og en stærk medarbejdergruppe en plads i et ledelsesteam med skolens viceskoleleder i et tæt samarbejde om alle skolens opgaver en populær skole med stor søgning

Vi forventer, at du ●

●

Efterskolen · 27. marts 2014

brænder for og kan inspirere en grundtvig-koldsk friskole i et moderne samfund. Har du erfaring fra de frie skoler, er det en absolut fordel har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse

hylder en mangfoldig tilgang til læring og pædagogisk frihed for lærere og pædagoger kan håndtere en stor økonomi kender og kan håndtere de mange opgaver, der vedrører en skoles drift er handlekraftig og har gennemslagskraft er nærværende og i daglig dialog med børn, medarbejdere og forældre kan løse konflikter og håndtere svære samtaler med elever, forældre og medarbejdere kan repræsentere Odense Friskole udadtil og være en aktiv medspiller i den danske friskoleverden

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 444.796 til 535.482 kroner (august 2013). Læs mere om skolen på www.odensefriskole.dk Har du spørgsmål, og/eller vil du gerne besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Torsten Bo Kristensen på telefon 66 12 15 71. Ansøgningsfrist den 10. april.

brænder for fællesskabet og vil være en levende del af det

Send din ansøgning, cv og relevante bilag som pdf til skolens formand Birgit Weber på bw@odense-friskole.dk.

er en motiverende pædagogisk og strategisk leder

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18.

HVIS DU VIL DELE DIT LIV MED OS,

VIL VI TIL GENGÆLD FYLDE DIN HVERDAG MED GODT HUMØR OG GØRE DEN TIL NOGET HELT SPECIELT!

Vi er 136 elever på en grundtvigsk efterskole, hvor gymnastikken er et afgørende kit til at skabe FÆLLESSKAB OG GLÆDE. Du har nu chancen for at blive vores lærer og hjælpe os med at få fuldt udbytte af det måske vigtigste år i vores liv.

Vi søger pr. 1/8 2014 en lærer der kan undervise i STIK eller TYSK DRENGEGYMNA Kan du undervise i begge fag, er det bare et plus. Vi er fleksible og indretter vores fagfordeling efter den RIGTIGE efterskolelærer. Skriv også hvilke andre fag du brænder for, - både boglige fag og valgfag.

Kontakt vores forstander Ole Sørensen, tlf. 7555 3133, hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme og møde os. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation. Husk at sende din ansøgning senest den 9. april til Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved Vi glæder os til du kommer!!!!!

Vi ønsker os en lærer, der er levende i undervisningen, og som kan lide at være sammen med os. Det vil klart være en fordel, hvis du også kan nogle tricks på vores smartboards og den bærbare computer, skolen stiller dig til rådighed - vi er ret vilde med IT i undervisningen. Du kan også boltre dig sammen med os i vore mange gode faciliteter, fx to haller med moderne springredskaber og veludstyrede faglokaler.

PS:

Læs meget mere om vores skole og jobbet på www.aagaardefterskole.dk

VANDEL EFTERSKOLE Da en af skolens lærere d. 1. februar 2014 tiltræder en lederstilling på en anden efterskole søger vi en dygtig og engageret lærer i dennes sted pr. 1. marts.

VANDEL EFTERSKOLE

Så har du lyst til et udfordrende og meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med dedikerede kolleger på en velfungerende og udviklingsorienteret skole så er muligheden der.

Søger lærer til drengegymnastik, valgfag og øvrige fag efter aftale

Vi underviser i 10. klassetrin på 3. år efter et alternativt program i de boglige fag: Vandel 10. Der er her gode muligheder for at præge videreudviklingen af Du brænder for gymnastikken og vil sammen med skolens tre øvrige skolens boglige profil. gymnastiklærere udfordre og inspirere eleverne i et undervisningsmiljø Der er mulighed for undervisning i både 9. og 10 klassetrin i et eller flere af præget af nærvær, livsglæde og godt humør. Samtidig har du lyst til et følgende fag: matematik, fysik, samfundsfag, evt. musik/sang, håndbold, meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med dedikerede kolleger på springgymnastik. Øvrige fag efter aftale. en velfungerende og udviklingsorienteret skole.

Udover undervisning vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet Udover undervisning vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet med arbejdet. med arbejdet. Stillingen er på fuld tid. Der er en tjenestebolig til rådighed. Stillingen er en fuldtidsstilling. Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende fællesskab fællesskab søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver livsduelige unge livsduelige unge mennesker med mod på tilværelsen. mennesker med mod på tilværelsen. Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende linjefag: linjefag: Design, fodbold, teater. Vi erskole en veludbygget Design, fodbold, håndbold, musik oghåndbold, teater. Vimusik er en og veludbygget med gode, skole med gode, tidssvarende faciliteter. tidssvarende faciliteter. forestiller du er en og engageret person, somatønsker Vi forestillerVios, at du eros, enat livsglad oglivsglad engageret person, som ønsker indgåati indgå i medog 136 elever og skolens øvrige ansatte. fællesskabetfællesskabet med 135 elever skolens øvrige ansatte. Se merehjemmeside: på skolens hjemmeside: www.vandelefterskole.dk Se mere på skolens www.vandelefterskole.dk Yderligere oplysninger fås ved henvendelse tilforstander, skolens forstander, Lars Mortensen Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens Lars Mortensen på tlf.: tlf.29 7548 88 33 50 35. 33 eller 29 48 33 35. 75 88 50 33 på eller Ansættelse efter mellem Finansministeriet og LC. Ansættelse sker i henhold tiloverenskomst "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Ansøgningen, skal være skolen i hænde senest d. 7. april 2014. Centralorganisation". Derder forefindes tjenestebolig. Ansøgning stiles til: Ansøgningen, der skal være skolen i hænde Vandel 2014. Efterskole, senest d. 8. januar Samtaler uge 3. Grindstedvej 37, 7184 Vandel Ansøgning stiles til: Eller på mail til

larsm@vandelefterskole.dk Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 Ansøgning Vandel. EllerMrk. på mail til larsm@vandelefterskole.dk. Mrk.: Ansøgning

Ledig stilling på attraktiv skole Gørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2014 en efterskolelærer, der vil være med til at skabe rammerne for et værdifyldt efterskoleliv for 150 forventningsfulde elever. Du har en stærk faglig baggrund og brænder for undervisning og samvær med eleverne. Du skal kunne være en del af underviserteamet på en eller to af følgende linjer: Springgymnastik, rytmisk gymnastik eller dans. Derudover skal du have kompetencer, der sætter dig i stand til at undervise i et bogligt fag. Gerne tysk eller matematik. Måske har du også andre fag, hvor du kan begejstre og være med til at sikre kvalitet i skolens faglighed. Ud over undervisning hører andre efterskoleopgaver som tilsyn og kontaktlærerfunktion også med til stillingen. Gørlev Idrætsefterskole er et levende og spændende sted. Skolen har nogle meget gode fysiske rammer, bl.a. en hel nybygget hal med moderne springfaciliteter. Vi har plads til 150 10.-klasseselever. Vi er en idrætsefterskole med en alsidig profil, som oplever en stor søgning af elever. Yderligere oplysning hos forstander Åsmund Kaldråstøyl på tlf. 5885 6701 / 53 69 58 85 eller hos viceforstander Niels Skak 3023 5071 Ansøgningsfrist: tirsdag den 8. april. Gørlev Idrætsefterskole, Kirkevangen 13, 4281 Gørlev. Mail: forstander@idraetsefterskolen.dk. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17. Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Efterskolen · 27. marts 2014

Annoncer

VICESKOLELEDER Haderslev Realskole er centralt beliggende i den nordlige del af Haderslev. Skolen har 585 elever fordelt på to spor fra 0.- 6.kl., fire spor i 7.- 9.kl. og tre spor i 10.kl. samt en SFO med ca.120 børn. Skolen er en fri grundskole, som har en solid økonomi og fine bygningsmæssige rammer. Skolen har 75 medarbejdere, som bidrager til en hverdag med høj faglighed ud fra en respektfuld og anerkendende tilgang til arbejdet. Skolen er traditionsrig, og værdigrundlaget tager udgangspunkt i høj faglighed, forpligtende samarbejde, respekt for den enkelte og det gode fællesskab. Vi ønsker at være en attraktiv skole med fokus på høj kvalitet i alt, hvad vi gør. Vi tilbyder dig • velfungerende skole, der giver dig stor indflydelse på dens funktion, vision og udvikling • dygtig, engageret og loyal personalegruppe • skole, der har et positivt image • aktiv skole med kort kommandovej • attraktiv platform for dig til at udvikle din lederprofil

Efterskolen · 27. marts 2014

Vi søger en viceskoleleder, som bl.a. • har lederpotentiale og er pædagogisk og fagligt velfunderet • er struktureret, systematisk og procesorienteret • sætter ambitiøse mål for sig selv og skolen • er anerkendende og værdsættende • kan lytte og er god til at kommunikere • er synlig og formår at tydeliggøre beslutninger • har god administrativ og økonomisk forståelse • har naturlig autoritet og god situationsfornemmelse • kan indgå i konstruktiv dialog med skolens leder, personale, forældre og bestyrelse Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved rekrutteringsprocessen. Se den detaljerede beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller www.haderslevreal.dk. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på 2487 1905 eller skolens leder, Henrik Pors på 7452 1946 / 2324 5609 Tiltrædelse den 1. oktober 2014. Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF- eller Wordfil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 22. april. Første og anden samtalerunde afholdes hhv. den 13. maj og 2. juni.

Næsgaard Efterskole søger Viceforstander Da vores dygtige viceforstander har fået job som forstander, mangler vi nu en dygtig medspiller i vores ledelsesteam pr. 1. august 2014.

Vi søger som… en viceforstander

har synlig lyst mennesker til at arbejde med unge har lyst til og flair for administrative opgaver som kan varetage den daglige administration af skolens IT vil være synlig i hverdagen og indgå i den daglige ledelse kan samarbejde med alle personalegrupper på skolen er loyal, engageret og forandringsparat

Vi tilbyder… - mulighed for (videre)uddannelse i ledelse kompetente - engagerede og medarbejdere som løfter i flok

- mulighed for at undervise i et fag du brænder for - ressourcestærke elever

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 399.653 til 463.783 kroner (august 2013). Ansøgninger sendes til: forstander@naesgaard.dk og skal være skolen i hænde senest tirsdag den 22. april. Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning og uformel samtale kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30 eller 61 70 50 20. Du kan finde skolens hjemmeside på www.næsgaard.dk Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole med 141 elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige. Næsgaard Efterskole · Bringserevej 2 · 4850 Stubbekøbing · Tlf. 54868030 · www.næsgaard.dk · kontor@naesgaard.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

Annoncer

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: New York, fly, 6 dg/4 nt ................................

budapest fra kr.

fra kr.

I BOR PÅ MANHATTAN

1.545,-

Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ............................... Madrid, fly, 5 dg/4 nt ..................................... Athen, fly, 5 dg/4 nt ...........................................

med bus, 6 dg/3 nt.

fra kr. fra kr. fra kr.

5330,1765,2395,2435,-

Top 3 faglige besøg i Budapest: • Skolebesøg/Institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg • Foredrag om sigøjnere Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Louise på tlf: 46 91 02 49

Mød os på facebook.com/TeamBenns

lokl@team-benns.com www.team-benns.com

Fang en ny lærer Bladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag. Efterskolen nr. 10, der udkommer 24. april, udkommer således i ekstra stort oplag. Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 7. april kl. 12. Se mere annonceinformation her: www.efterskolen.com

SKOLEREJSE TIL

istanbul 6 dage/5 nætter Fly, hostel fra kr.

2.225

Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport - 5 skidage

kilroygroups.com

www.Ruby-Rejser Tlf. 86 15 35 99 • ruby@ruby-rejser.dk

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til faglige besøg: NYHED Højaktuelle studiebesøg med mulighed for foredrag ved politiske organisationer

gør skolerejsen en klasse bedre

Efterskolen · 27. marts 2014

Bo på eget hotel med storkøkken og plads til 150+ I har store fællesarealer og egen svømmehal

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Skiferie og fællesskab

Bestil næste års skolerejse nu  og få flere valgmuligheder! Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet, Østrig og Tyskland

Ring eller mail

Storbyrejser:

efter et uforpligtende tilbud!

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

25 året for Berlinmurens fald Berlin er den storby i Europa, der har gennemgået den mest dynamiske udvikling gennem de seneste 25 år. Det skyldes ikke mindst Berlinmurens fald i november 1989. Det skal fejres og vi tilbyder GRATIS 1/2 dags byrundtur i Berlin med dansktalende guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014. Berlin

bus 4 dage/3 nætter

GRATIS BYRUNDVISNING MED GUIDE 10-året for udvidelsen af EU mod øst fra kr. 1.095

Der er mange muligheder for studiebesøg og spændende oplevelser i Berlin f.eks.: • Besøg i rigsdagskuplen • Stasi-museet • Check Point Charlie • Det tekniske museum • Berliner Unterwelten • Sachsenhausen • TV-tårnet • Potsdam og Cecilienhof

Ring og få et tilbud

De østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Vi bidrager til jubilæumsåret og giver GRATIS 1/2 dags byrundvisning med guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014. Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.640

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Efterskolen · 27. marts 2014

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN

FMJ

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

Tør du bevæge dig tæt på grænsen?

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Så er en lejr på Mellerup Centret noget for dig!

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

porten til...

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer • Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

NATIONALPARK VADEHAVET

• • • • • • •

Plads til 80 personer Stor pejsestue Gymnastiksal Stor naturgrund Bålplads Boldbane Sheltere

• Mulighed for Team building • Østersture • Sælsafari • Sort Sol • m.v.

Tlf.: 7453 1262

Telefon: 75 85 91 00

Se: www.mellerupcentret.dk

E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

Markedspladsen

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Skoleborde + stole Kr. 200 pr. sæt 120 skoleborde m/stoleophæng á kr.100,- + 240 tilhørende stole á kr. 50,Afhentning af delmængde eller alle sæt, efter aftale. Pris er for ét sæt. Rabat gives ved køb af flere sæt eller af alle. Rødovre Gymnasium Jon von Benzon, jv@rg.dk, Mobil: 20814701

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Efterskolen · 27. marts 2014

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Politisk retorik Det er et godt, gammelt og let gennemskueligt kneb at rose folk først, for siden at sætte ind med den kritik, man reelt har på hjerte. Politisk bruges det samme kneb. I en ny og tiltrængt reform af erhvervsuddannelserne mærker vejledningsområdet at blive fremhævet som noget helt væsentligt i forhold til at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Og til at få flere unge til at finde den rigtige vej ind i uddannelsessystemet. Men retorikken følges op med en selvmodsigelse, som fjerner 160 millioner kroner fra vejledningsområdet. Penge som skal bruges til at forbedre erhvervsuddannelserne. Den sidste hensigt er rigtig. Men besparelsen på UU-vejledningen er bekymrende – og tankevækkende. Det politiske svar på, at nå 95-procent målsætningen har de sidste ti-femten år været, at der skal mere og bedre vejledning til. Det siger man ganske vist stadig, men fjerner med den anden hånd en væsentlig del af det økonomiske grundlag. Fremover bliver det kun dem med synligt og særligt behov for vejledning, som får personlig vejledning i UU. Selvom efterskolerne lykkeligvis har en helt anden status på vejledningsområdet med fortsat mulighed for både vejledning af den enkelte og af grupper af elever i de mange sprækker, som opstår i 24/7 fællesskabet, så rammer nedskæringen også efterskolernes unge. Den personlige face-to-face-vejledning i UU bliver fremover udelukkende tilbudt de højst 20

procent, der vurderes at have særlige vejledningsbehov. Blandt andet udvalgt ud fra elevernes personlige forudsætninger og karakterer. Det er der flere problemer i. For det første tyder intet på, at det er så nemt at screene sig frem til, hvem der har et vejledningsbehov. For det andet påpeger Peter Plant, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, at erfaringer fra England viser, at en indsnævring af vejledningen, marginaliserer de unge, der modtager vejledning. Man viser, ifølge Peter Plant, de unge er forkerte. Signalet er: Er du virkelig så dårlig, at du skal have personlig vejledning? Det er flot, at politikerne nu har skabt muligheder for en reform af erhvervsuddannelserne, men det er bekymrende at det sker på bekostning af det vejledningssystem, som man har brugt mange ressourcer på at bygge op de seneste år. Før var det politiske svar, på at få unge hurtigere igennem, mere vejledning. Det politiske fokus er skiftet til målrettet at handle om, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse. Vupti, så glemmer man at den personlige vejledning synes værdifuld og nødvendig. Peter Plant frygter således, at effekten risikerer at få betydning for frafaldet senere på uddannelserne. Skulle det ske, er vi lige vidt, erhvervsskolereform eller ej.

Er du virkelig så dårlig, at du skal have personlig vejledning?

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HISTORIE

9 7 IE

R O T S HI

Historie 7-9. Kildekritik og tidstavler Hæftet sælges i folierede pakker af 30 stk.

kr. 188,-

Kommentarer og svar til kilder i Historie 7, 58 sider

kr. 149,-

Kommentarer og svar til kilder i Historie 8, 62 sider

kr. 149,-

Kommentarer og svar til kilder i Historie 9, 48 sider

kr. 149,-

9135 Alle priser er ex moms

Kilder i fokus Grundbøgerne i historiesystemet Historie 7-9 præsenterer eleverne for varierede tekst- og billedkilder, som de lærer at arbejde kildekritisk med. Til eleverne Historie 7-9. Kildekritik og tidstavler er et hæfte på 16 sider, som giver eleverne viden om kilder og kildekritik. Tidstavler for Danmark og Verden sikrer kronologisk overblik. Bagest i hæftet får eleverne gode råd om prøven i historie og mulighed for at udarbejde deres egen tidstavle. Til Læreren Til hver af de tre grundbøger i Historie 7-9 er der netop udgivet et lærerhæfte med kommentarer til kilderne samt svarmuligheder til grundbøgernes kildespørgsmål. BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb online

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

NYHED!