Efterskolerne 20-2023

efterskolerne

Har 9. klasse en fremtid på efterskoler?

Debat: Skolens ansvar at få unge i bestyrelsen

Bedre trivsel

På Haarby Efterskole er tre lærere blevet efteruddannet til ungecoaches. Trivselssamtaler har lært Olivia Friis, at hun er god nok, som hun er.

Bliv klar til valgfag og prøve

Alt du skal bruge til din valgfagsundervisning

På fagportalen for håndværk og design finder du forløb til alle klassetrin i hårde og bløde materialer. Find også de nye valgfagsforløb, prøvevejledning, klar til prøven-forløb og illustrerede prøveoplæg på portalen. Suppler din valgfagsundervisning med elevens nye arbejdsbog til begge valgfags-år og få styr på alt det praktiske vedrørende prøven i Lærervejledning til prøven i Håndværk & Design.

Se alle valgfagsforløbene på haandvaerkogdesign.gyldendal.dk og find bøgerne på GU.dk

Gyldendal Grundskole

@gyldendal_grundskole

Uddannelse

En skoleform for 8., 9. og 10. klasse

‘Efterskolerne er et kostskoletilbud til alle unge mellem 14 og 18 år med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse’.

Den sætning står både klart og tydeligt på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og i bevidstheden hos alle os i efterskoleverdenen.

I dette magasin har vi et stort tema om 9. klasse på efterskole. For tendensen er tydelig. Vi får flere elever i 10. klasse og færre i 8. og 9. klasse.

Fra eleverne lyder det, at de gerne vil gøre grundskolen færdig, før de tager på efterskole. Men hvad vil det sige at gøre grundskolen færdig?

For mange unge handler det alene om at tage afgangsprøverne i 9. klasse, der er adgangsgivende til ungdomsuddannelserne.

Ifølge folkeskolens eget formål handler undervisningen om meget mere end afgangsprøver. Virkelyst, fantasi, medansvar i et samfund med frihed og folkestyre, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mange af de elementer, der går igen i efterskolernes hovedsigte. Men de formelle krav i 9. klasse indeholder ti boglige forløb med afsluttende prøver i de fleste. Med andre ord: Et i mine øjne alt for målrettet fokus på prøver. Det mærker vi også på efterskolerne.

Det fokus på prøver bør vi gøre op med – for elevernes skyld. Vi kan ikke fylde mere ind i hverken 9. klasse eller i elevernes hoveder.

Vi har en regering, der gerne vil gennemføre reformer. Lad os starte med at reformere efterskolernes 9. klasse, så vi får mere frihed til at tilrettelægge undervisningen efter samfundets og den enkelte elevs behov. Lad os bevæge os væk fra en 9. klasse, hvor fokus er alt for meget på den formelle adgang til næste trin alene. Det handler ikke om at gå på kompromis med fagligheden. Tværtimod.

Vi kan selv starte et sted. På efterskoler har vi stor erfaring med alternative prøver i 10. klasse. Men vi har

faktisk også friheden til at lave alternative prøver i 9. klasse. I dag er det dog kun meget få efterskoler, der gør det.

Med den frihed vil efterskolerne kunne tilbyde undervisning i 9. klasse, der styrker elevernes motivation og glæde ved at gå i skole og forhåbentlig kunne tiltrække flere elever til et tydeligere efterskoletilbud i 9. klasse. Og vi vil som skoleform stå stærkere i forhold til målet om at være skoleform for alle unge i 8., 9. og 10. klasse.

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

“Lad os starte med at reformere efterskolernes 9. klasse, så vi får mere frihed”

Torben

Vind Rasmussen, Efterskolernes formand

Redaktøren guider

Flere unge på Haarby Efterskole kæmper med selvværdet, føler sig pressede og har svært ved det sociale. Det fik sidste år skolens ledelse til at give tre lærere en efteruddannelse som ungecoach. Læs om det store løft af skolens trivselsarbejde og elevernes trivsel, som tiltaget har ført med sig (s. 30).

Gå heller ikke glip af lærer på Sejergaardens

Musikefterskole Lisbeth Ryoms gode råd til at arbejde med autistiske unge og historien om, hvorfor den gruppe af elever står hendes hjerte særligt nær (s. 10).

Læs også tre efterskolelederes bud på, hvordan 9. klasse på efterskole kan gøres mere attraktiv for unge (s. 20), og det 23-årige bestyrelsesmedlem Sofie Amalie Rosenstjerne Jakobsens opråb til efterskoler om at få flere unge i skolebestyrelserne (s. 66).

Autister må gerne fylde /10

Støttelærer på Sejergaardens Musikefterskole Lisbeth Ryom arbejder for at give unge med usynlige handicap en større stemme.

3 efterskoler: Sådan bevarer vi 9. klasse

Stadig flere efterskoler afvikler 9. klasse, men nogle går imod strømmen. Hør, hvad tre efterskoleledere gør for at udvikle 9. klasse.

3 udvalgte om håndværk og design

Bliv klogere på trivselseffekterne af håndarbejde, håndværk og design og få inspiration til at udvikle håndværksbaserede valgfag og linjefag.

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Gosia Herba

Ungecoaches styrker trivselsarbejdet /30

Tre lærere på Haarby Efterskole er blevet efteruddannet til ungecoaches for at hjælpe det voksende antal elever, som har det svært.

Stafetten:

Ledelse handler om at skabe forbundethed God ledelse handler om at skabe en forbundethedskultur blandt medarbejderne, skriver forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole Morten Svane.

Debat:

Styrk 9. klasse

Efterskoler bør satse mere på at udvikle et stærkt alternativ til folkeskolens 9. klasse, mener afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole Tina Ginnerup Jespersen.

Tendens:

Unge vil være iværksættere /48

En kulturændring i samfundet får flere unge til at springe ud som selvstændige, og skoler som bl.a. Efterskolen New Nordic Youth spiller en vigtig rolle i den udvikling.

Ny forstander skal sikre stabilitet Claus Larsen-Jensen har et langt arbejdsliv som politiker bag sig. Nu er han med kort varsel trådt til som forstander for Bornholms Efterskole.

Navnenyt

Find ud af, hvem der har fået nyt job, hvem der fejrer jubilæer, og hvem der siger farvel til efterskolelivet.

Klumme:

Skolens ansvar at få unge i bestyrelsen

23-årige Sofie Amalie Rosenstjerne Jakobsen er bestyrelsesmedlem på Aarhus Efterskole. Hun opfordrer efterskoler til at gøre mere for at få unge med i bestyrelserne.

efterskolerne

Februar 2023 NR. 20

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 4. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik og Cathrine Mason JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Michael Drost-Hansen

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Ny bog om køn og seksualitet målrettet til lærere

Spørgsmål om køn, seksualitet og LGBTQ+ fylder meget i unge menneskers liv, men kan være svære emner for både elever og lærere at tage fat på. Samtidig viste en undersøgelse fra LGBT+ Ungdom fra 2021, at mange LGBTQ+ elever har det svært i skolen. Forfatterne bag den nye bog ‘LGBTQ+ i skolen’ ønsker derfor at støtte og klæde lærere på til en LGBTQ+ inkluderende undervisning, der har blik for køn, seksualitet

og normer. Bogen indeholder bl.a. ti undervisningsforløb og faglige aktiviteter samt konkrete eksempler og inspiration til at arbejde med emner som køn og seksualitet.

‘LGBTQ+ i skolen’ af Annette Hildebrand Jensen og Mette de la Motte Gundersen, Dafolo Forlag, november 2022 0

Vil være aktive i foreninger efter efterskolen

Efterskoleelever vil gerne være aktive i idrætsforeninger efter efterskolen. Det viser en ny undersøgelse blandt de efterskoleelever, der var med på Landsstævnet i Svendborg i 2022. Lysten til at dyrke idræt og være frivillig i en forening er især stor hos dem, der allerede var aktive i en forening, før de tog på efterskole. 81 procent af eleverne dyrkede idræt i en forening, før de tog på efterskole, og 96 procent af dem regner med at skulle dyrke idræt, når de vender hjem. 0

LGBTQ+ I SKOLEN

Hvem skal have Folkets Journalistpris?

Frem til 8. marts er det muligt at indstille kandidater til Folkets Journalistpris på Frirummet.org. Folkets Journalistpris blev uddelt for første gang sidste år og uddeles igen i år til en journalist eller en gruppe af journalister, der har bidraget til at forbedre den offentlige samtale ved at skabe plads til nuancer og refleksion og inspirere til demokratisk virkelyst. Frirummet står bag prisen, og også i år nedsættes et panel af unge fra friskoler, efterskoler og højskoler, som sammen med juryen er med til at beslutte, hvem af de indstillede der skal vinde Folkets Journalistpris. 0

Annette Hildebrand Jensen & Mette de la Motte Gundersen DAFOLO

KILDE ‘Efterskoleholdet 2022’, Videncenter for Folkeoplysning, DGI og Efterskolerne, 2022

FOTO Anna Rossman Thejsen

FOTO PR

Amerikansk ambassadør er fascineret af efterskoler

I flere år har et besøg på den amerikanske ambassade været fast pensum på Flakkebjerg Efterskoles Globallinje. Kort før jul gik besøget for første gang den anden vej, da den amerikanske ambassadør Alan Leventhal gæstede Flakkebjerg Efterskole. “En af mine vigtigste opgaver som ambassadør er at engagere og tale med de unge studerende,” sagde ambassadøren under besøget. Eleverne fortalte ved lejligheden om den danske efterskoletradition, og det gjorde indtryk på ambassadøren: “Jeg er meget fascineret af skoleformen og af, hvordan eleverne hjælper med de forskellige ting bl.a. i køkkenet og gartneriet.” 0

Efterskolerne overtager Efterskolesangbogen

KFUM og KFUK har siden 2016 udgivet Efterskolesangbogen. Fra starten har idéen været at give efterskoleelever deres egen sangbog i et sprog og format, der passer til unge, og den bruges allerede på mange efterskoler. 1. januar overtog Efterskolerne sangbogen, og foreningen skal fremover udgive og udvikle sangbogen og brede den ud til endnu flere efterskoler. Sangbogen udgives i en ny udgave hvert fjerde år, og elever og lærere på alle efterskoler inviteres hver gang til at være med til at udvælge de bedste fællessange. 3. udgave udkommer i juni 2023 og rummer i alt 175 sange, hvoraf ca. 50 vil være nye. Eventuelt overskud ved salg af sangbogen vil ifølge Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen fremover gå til stipendier til unge fra familier fra lavindkomstgrupper, der ikke har råd til et efterskoleophold. 0

LÆS MERE efterskolesangbogen.dk

Gratis læringsplatform aftabuiserer sorg og død

’&Sorgen’ er en ny gratis app, som skal hjælpe unge til at forstå, hvad sorg er, hvad sorg gør ved os, hvad sorg gør ved venskaber, og hvordan man kan støtte en ven i sorg. Appen er en gratis læringsplatform, hvor sygdom, død og sorg bliver italesat og aftabuiseret. Den henvender sig til unge mellem 14 og 25 år, både til den sorgramte

og den sorgramtes omgivelser, familie, venner og lærere, der ofte gerne vil hjælpe, men ikke ved hvordan. Hensigten med appen er at skabe et rum for, at sorg er noget, vi kan tale om og hjælpe hinanden med. Appen kan downloades på App Store og Google Play. 0

LÆS MERE digmigogsorgen.dk

FOTO Flakkebjerg Efterskole

Elever prøvede kræfter med militærtræning

Hop ud fra en skibsside, passér en å i minusgrader og overnat i 12 graders frost. Alt det blev 46 elever fra Fjordvang Efterskole bedt om, da de i december var en uge i skoven med Søværnets kadetaspiranter. Målet var at styrke elevernes selvtillid, samarbejde og evner indenfor

sømandskab, samtidig med at de skulle lære at tilpasse sig militære normer. Udfordringerne var store, men eleverne klarede ugen og blev fejret med en parade og taler fra søværnschefer som anerkendelse af den udholdenhed, ugens opgaver havde krævet af de unge. 0

Flere unge drikker

Danske unge er fortsat dem, der drikker mest i Europa. Det viser en rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – som kom ud i december 2022. VIVE har fulgt udviklingen i børn og unges velfærd og trivsel på en lang række parametre i årene fra 2009 til 2022. Når det kommer til de unges alkoholforbrug, viser rapporten, at mens der i de senere år har været et fald i alkoholindtaget blandt danske unge, er andelen af 15-årige, der drikker sig fulde, nu igen begyndt at stige. Fra 2009 til 2013 var der et markant fald i andelen af unge, der drak alkohol hver uge, fra 23 til 8 procent blandt de 15-årige. I den nyeste undersøgelse svarer 17 procent af de 15-årige, at de drikker alkohol hver uge. 0

Millioner uddelt til køkkentjansprojekter

Kort før årsskiftet delte Nordea-fonden endnu engang midler ud til udvikling af efterskolekøkkener. Alle ti efterskoler, som havde søgt, fik i alt 5,5 mio. kr. til køkkenkurser og -faciliteter. F.eks. fik Kvie Sø Efterskole bevilget kurser til deres køkkenmedarbejdere, mens Århus Efterskole fik midler til både kurser og til etablering af udekøkken, køkkenhave, frugttræer, bærbuske og tre bålpladser. Samlet set har 61 efterskoler nu modtaget 21,5 mio. kr. fra Nordea-fonden til køkkentjansprojekter i 2021 og 2022. Næste ansøgningsfrist er 6. marts for ansøgninger, som bliver behandlet i juni. Det er samtidig sidste gang, Nordea-fonden uddeler midler til køkkentjansindsatsen. 0

FOTO Sara Weihager

FOTO

Tor Birk Trads

LÆS MERE efterskolerne.dk/koekkentjansen

KILDE ‘Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, december 2022

Med efterskolen til storbyen i 2023

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 59 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os. group@benns.dk www.benns.dk/studietur

Ring til os på: 65 65 65 63

Kommer med et stort fagligt kompendium

Kommer med et stort fagligt kompendium

Kommer med et stort fagligt kompendium

Autister må gerne folde sig ud

Støttelærer på Sejergaardens Musikefterskole Lisbeth Ryom arbejder for at gøre unge med usynlige handicap mere synlige og for at give dem en større stemme. Hendes egen søn, Thor Ryom, spiller en afgørende rolle i det arbejde.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

gerne og fylde

Lisbeth Ryom støtter elever med særlige udfordringer på Sejergaardens Musikefterskole. I år er der seks elever med autisme. Ikke fordi det som sådan er en del af skolens profil at have elever med særlige udfordringer som f.eks. autisme og ADHD. Men fordi skolen har en gruppe støttelærere, heriblandt Lisbeth Ryom, som kan og vil noget særligt med unge, der kæmper lidt mere end flertallet.

Historien om Lisbeth Ryoms vej til at blive støttelærer kan ikke fortælles uden at fortælle om en helt særlig dreng på bare 740 gram, som kom til verden på Rigshospitalet for 24 år siden. Mærket af og for livet af sin alt for tidlige fødsel; Lisbeth Ryoms første og eneste søn, Thor Ryom.

En dreng, som snublede gennem livet de første mange år, indtil det blev opdaget, at han har den sjældne øjensygdom Kjers, som gør ham næsten blind. Også en dreng, der stammede voldsomt, legede ved siden af de andre børn, fik angstanfald om natten, bankede sit hoved ind i væggen, havde svært ved øjenkontakt, blev drillet og isoleret i skolen. En dreng, som gennem sin skoletid stort set aldrig oplevede, at en lærer spurgte: ‘Hvad har du brug for’, eller ‘har du forstået opgaven?’. En dreng, som havde svært ved at forstå andre mennesker og sig selv. Indtil der en dag langt oppe i hans teenageår var en lærer, som pludselig spurgte: ‘Er du sikker på, du ikke har autisme?’.

Blå bog

• Lisbeth Ryom, 58 år

• Lærer på Sejergaardens Musikefterskole, hvor hun bl.a. underviser i tysk og Modig10

• Støttelærer for skolens autister

• Er uddannet lærer og har taget moduler på diplomuddannelsen i pædagogik og psykologi

Det var Thor Ryom sikker på, han ikke havde. Men gennem livet har han lært af sin mor, at når han har det skidt, skal han råbe op frem for at putte sig, og er han i tvivl om noget, skal han undersøge det. Og da læreren på Instituttet for Blinde og Svagtseende (IBOS) remsede op, hvorfor hun mente, han godt kunne have autisme, begyndte nogle livsbrikker at falde på plads for ham. Med sin mors hjælp fik han tid hos en psykiater, som var helt sikker i sin sag: Thor Ryom fik diagnosen autisme.

Diagnose åbnede for hjælp

Det blev et vendepunkt i Thors Ryoms liv. Og i hans mors.

“Alt gav pludselig mening. Mistanken om autisme var der allerede, da han var helt lille, men var blevet glemt bag alt det andet, vi kæmpede med. Efter at vi fik at vide, at Thor var autist, blev livet meget lettere. Indtil da havde alt i hans liv været en kamp. Nu kunne vi endelig få den hjælp, Thor havde brug for,” fortæller Lisbeth Ryom.

Trægulvet i fællessalen knirker under hendes læderstøvler, mens hun flytter vægten fra det ene ben til det andet. Ellers er der helt stille blandt skolens elever, som er samlet i den store fællessal på Sejergaardens Musikefterskole. Det har der været i over en time nu, mens Lisbeth og hendes søn har holdt foredrag om Thors vej til og gennem livet.

Under hele foredraget glider ordet umærkeligt fra mor til søn.

“Når I går herfra i dag, vil vi gerne have, at I tager med jer, at når man har usynlige handicap og udfordringer, er man nødt til at sige det højt,” siger Thor Ryom og kigger ud over salen bag de orangetonede briller, som beskytter hans øjne mod det skarpe lys, som strømmer ind fra ovenlysvinduerne.

Thor og Lisbeth Ryom har gennem tre år holdt deres fælles foredrag ‘Et godt liv på trods’ på

Blå bog

• Thor Ryom, 24 år

• Går på Musikalsk Grundkursus i Slagelse og har planer om at søge ind på musikkonservatoriet til næste år

• Arbejder som frivillig for Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse

Thor og Lisbeth Ryom holder deres foredrag ‘Et godt liv på trods’ for elever på efterskoler og for fagpersoner, som arbejder med unge med særlige udfordringer.

Sejergaardens Musikefterskole, men også på andre efterskoler og for fagpersoner rundt omkring, som arbejder med unge med særlige udfordringer.

Hver gang er en af deres vigtigste pointer, at der er brug for mere åbenhed om usynlige handicap for at skabe mere forståelse og respekt for de mennesker, der har dem.

“Jeg er taknemmelig for, at jeg har den mor, jeg har, som har lært mig at sige det højt. Jeg er heldig, at jeg som 18-årig endelig mødte en lærer, som så mig, og hjalp mig. Og jeg er stolt af, at jeg har taget fat i de mennesker, jeg har, og er det sunde og velfungerende menneske, jeg er i dag. Det bliver vi kun, os med usynlige handicap, hvis vi har respekt for de udfordringer, vi har, og tør tale åbent om dem,” siger Thor Ryom.

“Når jeg ser på unge, som har autisme eller ADHD, er I ofte hårde ved jer selv”

LISBETH RYOM, STØTTELÆRER PÅ SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE

Han er 24 år og har længe haft en drøm om at leve af musik. Det har aldrig været hans drøm at leve med handicap, men det gør han. Og med årene har han lært at respektere sine handicap og tro på sine muligheder. Nu er han godt på vej til at åbne en dør ind til chancen for at leve af musik.

Thor Ryom går i dag på Musikalsk Grundkursus i Slagelse. Siden han var helt lille, har han gået til kor, og musik har været et fast holdepunkt i livet. Ifølge både ham og hans mor, er det hans spidskompetence og det spor, han kan og vil følge i livet. På grund af sit svage syn har han altid haft svært ved at læse noder og tekster, til gengæld kan han huske stort set alle sange i hovedet, og i dag både skriver han sange og producerer selv musik. Om et år søger han ind på musikkonservatoriet.

Både han og hans mor håber, de kan hjælpe andre unge på vej til med deres foredrag og med det arbejde, Lisbeth Ryom hver dag lægger i at være støttelærer for elever med særlige udfordringer.

“Lad være med at være så hårde ved jer selv. Når jeg ser på unge, som har autisme eller ADHD, er I ofte hårde ved jer selv. Du kan ikke blive alt, hvad du vil. Det er der mange, der ikke kan, men autister kan slet ikke.

Luk af for de tusind valgmuligheder og gå med det, I kan. Find jeres spor, og følg det. Det får I det så meget bedre af,” siger Lisbeth Ryom.

Stadig tabubelagt

Foredraget er ved at være slut. En pige rækker hånden op: “Som autist ved jeg selv, hvordan det er at leve med usynlige handicap, så jeg kan virkelig genkende meget af det, I siger. Mine forældre har ikke stået op for mig og lært mig at sige det højt, men jeg har lært at kæmpe for mig selv,” siger hun.

Som afslutning på foredraget sætter Thor Ryom sig til klaveret og spiller sangen ‘Du ser mig ikke’, som han selv har skrevet. Der er helt stille i salen imens.

Thor og Lisbeth Ryoms store håb er, at deres foredrag kan gøre tilhørerne mindre berøringsangste omkring usynlige handicap.

“Jeg går til hver enkelt elev med respekt for lige netop den elevs udfordringer”

LISBETH RYOM, STØTTELÆRER

PÅ SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE

Bagefter stimler en lille flok elever sammen om deres lærer og hendes søn. Og så kommer de spørgsmål væltende, som kan være lidt svære at stille i den store forsamling. Sådan er det altid, siger Lisbeth Ryom og forudser, at hun får flere på tomandshånd i dagene, der kommer.

For udfordringer og usynlige handicap er stadig svære at tale om for de fleste. Både dem, der har dem, dem der måske tror, de har dem, og alle dem der ikke ved så meget om dem, men som foredraget har åbnet en ny verden af viden for.

Når Lisbeth og Thor Ryom gang på gang holder deres foredrag, er det med det klare ønske at gøre deres for, at vi alle bliver bedre til at droppe vores berøringsangst og tale med hinanden om, hvad der skal til for at leve et godt liv med usynlige handicap. Det fortæller de om i et roligt lokale væk fra eleverne, der er strømmet ud af salen og ud til det, der er tilbage af denne vinterdag på efterskolen. Mor og søn håber på, at nogle af dem er går derud med lidt rankere ryg end før.

“Mange tør ikke sige, at de f.eks. har autisme eller synshandicap, jeg har selv haft lyst til bare at gemme det væk.

Da Thor Ryom sætter sig til klaveret og spiller sin egen sang, ‘Du ser mig ikke’, er der helt stille i salen.

Men det er vigtigt at sige, at du har brug for en blindestok eller brug for at forstå, hvad det vil sige at analysere en tekst i dansk, både for din egen skyld og for samfundets skyld. Fold dig ud; du må gerne fylde”, siger Thor Ryom.

Ligesom Lisbeth Ryom har lært sin søn, at han har ret til at fylde, sætter hun en ære i også at give den tilgang videre til de elever, hun er støttelærer for. Og til de andre i elevflokken, som kæmper med noget, som de ikke selv har opdaget eller lært at sætte ord på endnu.

“Jeg går til hver enkelt elev med respekt for lige netop den elevs udfordringer og forsøger altid at være nysgerrig over for elevens situation. Som jeg tog ansvaret for at føre min søn ud i den virkelige verden som et selvstændigt menneske og hjælpe ham med at finde lige præcis det, han er god til, tager jeg ansvaret for, at andre unge med handicap kan få et godt liv på trods.” 0

Bagom autisme

• 1,67 procent af alle mellem 0 og 17 år i Danmark har ifølge tal fra Socialstyrelsen en officielt udredt autismediagnose. Det skønnes dog, at op mod 2,8 procent af befolkningen har autisme, selvom mange ikke har en diagnose.

• Det ser ud til, at autisme oftest forekommer hos drenge, men det kan skyldes, at diagnosekriterierne i sin tid blev lavet ud fra observationer på drenge.

• Autisme er en medfødt anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre på. Alle mennesker med autisme kan lære nye ting og udvikle sig, men ofte har autister det bedst med en høj grad af forudsigelighed og struktur i deres liv.

KILDE Autismeforening.dk

5 gode råd til lærere der arbejder med autister

Lærer på Sejergaardens Musikefterskole

Lisbeth Ryom og hendes autistiske søn Thor Ryom deler ud af deres erfaringer til lærere, der har elever med autisme.

1. Skab struktur

Noget af det vigtigste for mennesker med autisme er struktur. Hjælp eleven med at forstå, hvordan ugen og dagen ser ud. Fortæl gerne så konkret som muligt, hvad I skal lave, og hvilke punkter I skal igennem, før dagen er slut. Vær også tydelig med hvilke forventninger, der er til eleven. Og husk at følge op bagefter med, om eleven klarede sig godt igennem rengøringstjansen, dansktimen eller fællessamlingen. Det giver tryghed.

2. Tilrettelæg din undervisning med tanke for eleven

Tænk over, hvad du kan gøre for at hjælpe en autistisk elev til at komme godt i gang med undervisningen. Hav fokus på, at der ikke er tvivl – for en med autisme er tvivl lig med kaos. Hvad har eleven brug for for at kunne forstå og deltage i undervisningen? Har eleven brug for på forhånd at være forberedt på at blive spurgt om et bestemt emne? Skal du f.eks. dele en opgave op i mindre dele, så det bliver mere overskueligt at løse den? Det er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv og eleven inden og i undervisningssituationen. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt: ‘Forstår du, hvad du skal lave?’

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

3. Vær tydelig

Hvad skal jeg? Hvorfor skal jeg være sammen med de mennesker? Hvorfor skal jeg lære det her? Hvis en elev med autisme stiller den slags spørgsmål, er det ikke for at være flabet. Autister forstår ting meget bogstaveligt og har ofte svært ved at læse mellem linjerne. Derfor vil personer med autisme ofte stille mange spørgsmål. Alene fordi de prøver at forstå, hvad du mener, og hvad du vil have dem til at gøre. Så sørg for at være tydelig og undgå misforståelser, når du stiller opgaver. Skal eleverne identificere billedsprog i en tekst i dansk, kan elever med autisme godt være med, men har måske brug for, at du efter, at du har stillet opgaven i klassen, i et roligt øjeblik giver en ekstra og konkret forklaring på, hvad de skal.

4. Hjælp i gang med sociale relationer

For autister kan det være svært bare at hænge ud med andre fra efterskolen. Hjælp eleverne med at finde noget, der binder dem sammen med andre i konkrete aktiviteter, også kaldet ‘Det fælles tredje’. Det fælles tredje er en handling eller noget, som to eller flere personer kan være sammen om. Det kan f.eks. være at spille musik sammen, tegne sammen eller andre aktiviteter, som bliver det fælles tredje. Som ung autist kan det i det hele taget være svært at gennemskue de sociale spilleregler. Du må endelig ikke gå med hen og spørge en anden elev, om han vil lave noget sammen med den autistiske elev, men som lærer kan du hjælpe de sociale relationer lidt på vej ved hele tiden at give den autistiske elev valgmuligheder. ‘Kan du f.eks. prøve at ringe til ham og spørge, om han vil med ned i musiklokalet og jamme sammen?’. Eller: ‘Kunne du prøve at skrive til ham?’. Hvis eleven ikke får hul igennem på den måde, så fortsæt med at give eleven nye valgmuligheder. ‘Ok, vi skal have fællessamling om lidt, kunne du gå over at spørge ham der?’

5. Stil krav

Det er umuligt for elever med autisme at være med i efterskolelivet hele tiden. Find i samarbejde med eleverne ud af, hvordan du kan hjælpe med at sørge for, at de får de pauser, de har brug for for at have overskud til at være med i fællesskabet. Måske har de brug for at skippe et enkelt fag eller have en fritime hver anden dag. Og lad være med at tro – eller lade dig overbevise af forældrene om – at en elev med autisme skal nurses og pusles om. Sig tingene lige ud, vær konkret og vis tydeligt, hvad du forventer, så kan du sagtens stille krav. Alle unge, også autister, vokser af krav og vil gerne lykkes! 0

Autister forstår ting meget bogstaveligt. Så sørg for at være tydelig og undgå misforståelser, råder Lisbeth Ryom.

45%

af de danske børn og unge mellem 11 og 19 år er dagligt i kontakt med deres venner via sociale medier eller computerspil, og næsten hver fjerde er udelukkende sammen med deres venner online.

Det viser en rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings ­ og Analysecenter for Velfærd – som i årene 2009 til 2021 har undersøgt børn og unges velfærd og trivsel. For alle aldersgrupper er mængden af fysisk samvær med jævnaldrende faldet markant i perioden fra 2009 til 2021, men blandt drengene er faldet i fysisk samvær mere drastisk end blandt pigerne. På trods af at de virtuelle samværsformer er blevet populære, er de fleste unge danskere stadig sammen med deres venner både fysisk og online.

KILDE ‘Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’, december 2022, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Har 9. klasse en fremtid på efterskoler?

Antallet af elever i 9. klasse på efterskole er faldet stødt fra 2017 til 2023. Samtidig har flere efterskoler valgt at nedlægge deres 9. klasse. Tre efterskoleledere fortæller, hvad de gør for at bevare 9. klasse, og hvorfor de mener, det er vigtigt.

KILDE Efterskolernes årlige elevtalsundersøgelser fra 2009-2022. *I skoleåret 2022/23 udgør de undervisninqspliqtiqe elever i 8. oq 9. klasse på efterskoler samlet set 7.875, hvilket svarer til 24 procent af elevtallet, mens 24.572 går i 10. klasse, hvilket svarer til 76 procent af eleverne.

24.572

Boglig profil tiltaler

9.­ klasseelever

Skals Efterskole oplever en øget søgning til 9. klasse. Ifølge forstander Nikolai Vangkilde Terp kan det skyldes, at skolen har en tydelig boglig profil og gør meget ud af at gøre 9. og 10. klasse til et ligeværdigt tilbud.

7.875

De fleste oplever et fald i søgningen til 9. klasse, men på Skals Efterskole går det den anden vej?

“Ja, sidste skoleår havde vi to store klasser, men i år oplevede vi så stor søgning, at vi besluttede at lave tre små klasser med 18-20 elever i hver. Så omkring 60 elever ud af vores i alt 160 elever går nu i 9. klasse.”

Hvem vælger 9. klasse hos jer?

“I 9. klasse er der altid nogen, som trænger til et skift, måske fordi de har haft det svært i deres gamle skole eller derhjemme. Men vi har også mange, som ved, de vil tage en gymnasial uddannelse efter 9. klasse og derfor ikke har lyst til at vente med at gå på efterskole til 10. klasse. Fælles for dem alle er, at de rigtig gerne vil have en god afgangsprøve i 9. klasse, så de kan være sikre på at komme godt videre. Det fylder meget både for de unge og deres forældre.”

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

10. klasse

8. og 9. klasse*

Hvorfor tror du, I har fremgang?

“Jeg tror, det spiller en stor rolle, at vi ikke har en todelt skole med et A-hold i 10. klasse og et B-hold i 9. klasse, at det hos os er et ligeværdigt tilbud. Og så kan vi høre på dem, der gerne vil i 9. klasse hos os, at vores skarpe boglige profil trækker, og at det betyder meget for dem, at de kan få en god 9.-klasseafgangseksamen. Og at de ikke er sikre på, at de kan få det på alle efterskoler.”

Hvorfor tror du, at nogle af de unge er usikre på, om de kan få nok ud 9. klasse på efterskole?

“I mange år har der bredt i skoleformen været meget fokus på 10. klasse og på alle de spændende og fantastiske projekter og forløb, man kan blive en del af der. Og de er fantastiske, men jeg tror, at vi skal passe en lille smule på med den retorik. Der er opstået en fortælling, både i skoleformen og i samfundet generelt om, at det er meget sjovere og mere udviklende at gå i 10. klasse end i 9. klasse på efterskole.”

Er der stor forskel på at gå i 9. og 10. klasse på jeres efterskole?

“Nej, det gør vi faktisk en dyd ud af, at der ikke er. Vi vil gerne væk fra billedet af, at 10. klasse skulle være et mere ‘rigtigt’ efterskoleår. Hos os er timetallet det samme, uanset om de går i 9. eller 10. klasse. Vi har både alternativ 10. klasse, hvor de får nogle ekstra projekter, og almindelig 10. klasse, hvor vi har indført et projektfag, som modsvarer de små prøvefag i 9. klasse. Og både vores elever i 9. og 10. klasse har mulighed for at tage Cambridgefag og være med i vores talentudviklingsprojekter som f.eks. Unge Forskere. Idéen er, at vi ikke vil have den der todelte skole, hvor nogle, forstå mig ret, har tid til alt det sjove, mens andre bare oplever, at de skal knokle løs i timerne imens. Jeg tror, det er ret væsentligt for at vende fortællingen om at gå i 9. klasse på efterskole til en mere positiv fortælling.”

Oplever I, at der er lige så stor tilfredshed med 9. klasse som med 10. klasse?

“Ja, når skoleåret er omme, og vi evaluerer året med eleverne, kan vi se, at 9. klasserne er lige så tilfredse som 10. klasserne, og derudover har vi faktisk et mindre frafald

blandt 9.-klasseeleverne. Måske handler det om, at de har mere på spil, fordi de faktisk er afhængige af at få deres 9.-klasseafgangseksamen, men uanset hvad er det værd at bemærke.”

Har du et bud på, hvordan efterskoler generelt kan trække flere elever i 9. klasse til?

“Jeg tror, det er vigtigt at huske at fortælle, at man faktisk

På Skals Efterskole er timetallet i 9. og 10. klasse det samme. Ifølge Nikolai Vangkilde Terp er det bl.a. for at undgå en todelt skole, hvor nogle har tid til alt det sjove, mens andre bare knokler løs.

også kan gå i 9. klasse på efterskole og ikke mindst, at det faglige niveau på efterskolen er højt, og at de kan stole på, at man sagtens kan få en god 9.-klasseafgangseksamen på en efterskole. Der tror jeg, at skoleformen stadig har noget at arbejde på.”

Hvor vigtigt er det for jer at tilbyde 9. klasse på Skals Efterskole?

“Vi kan jo blive tvunget af nødvendighed til at nedlægge 9. klasse, hvis elevgrundlaget ikke er der længere, men det ville vi godt nok være kede af.Hvis vi begynder at blive presset på den front, vil vi gøre, hvad vi kan for at bevare 9. klasse.”

Mener du, at det generelt er vigtigt, at efterskoler bevarer 9. klasse?

“Det er rigtig vigtigt at bevare 9. klasse! Det er jo hele forskellen på, om vi er en skoleform for unge i den skolepligtige alder eller ej. Jeg vil meget nødig se efterskoler ende som en form for ungdomshøjskole for den bedre middelklasse, som skal ud at realisere sig selv et år.”

Hvad er risikoen ved en fremtid på efterskoler uden 9. klasse?

“Det vil koste dyrt i forhold til vores politiske legitimitet, men vi risikerer simpelthen også, at der er nogle unge, som vi på forhånd udelukker fra at komme på efterskole. For mig at se er det helt afgørende, at efterskoler også er for dem, der ikke er uddannelsesparate. Hvor skal de gå hen, hvis der kun er alternative 10. klasser? Jeg mener, at der er brug for efterskoler til unge i den skolepligtige alder, som har behov for et alternativ til det omkringliggende uddannelsessystem. Der er brug for et 9.-klassetilbud med vores stærke efterskoleværdier indover. Jeg har svært ved at se en bedre ramme for dannelse for mig end de små fag som f.eks. historie og samfundsfag i 9. klasse. Det er jo lige præcis der, vi har alle muligheder for at lave efterskole i fagene og for at danne de unge mennesker på en anden måde, end de ville kunne være blevet andre steder.” 0

Vær med til at debattere 9. klasse på årsmødet

Når Efterskolerne holder årsmøde 3.­5. marts, er 9. klasse også på programmet. Fredag 3. marts kl. 16.30­17.30 afholder Efterskolernes 9. klasseudvalg under overskriften ‘Lige så meget efterskole for pengene i 9. klasse?’ en workshop. Her bliver der sat fokus på den vigende søgning til efterskolernes 9. klasse og på, at flere efterskoler derfor vælger at nedlægge 9. klasse. Samtidig får workshopdeltagerne seneste nyt om det samlede billede af 9. klasse, og en række skoler fortæller om, hvordan de arbejder med klassetrinnet, ligesom der er lagt op til debat om, hvad skolerne kan gøre for at få vendt udviklingen.

LÆS MERE efterskolerne.dk/aarsmoede

“Det er rigtig vigtigt at bevare 9. klasse! Det er jo hele forskellen på, om vi er en skoleform for unge i den skolepligtige alder eller ej”

NIKOLAI VANGKILDE TERP, FORSTANDER PÅ SKALS EFTERSKOLE

9. klasse sikrer større mangfoldighed

For forstander på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole Per-Olaf Schmidt er det udelukket at nedlægge skolens 9. klasse. Klassetrinnet skaber ifølge ham større mangfoldighed i elevgruppen og sikrer, at efterskolen er et stærkt alternativ til folkeskolen.

Hvad er status for 9. klasse på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole?

“Traditionelt har vi haft to 9. klasser og seks 10. klasser. Men for nogle år siden begyndte vores 9. klasser at blive for små, fordi vi fik færre elever i 9. klasse. Derfor besluttede vi at lave det om til én stor stamklasse, som nu er vores 9. klasse-enhed.”

Er det blevet lettere eller sværere at tiltrække elever til 9. klasse?

“Siden vi lagde om til én stor stamklasse, har vi ligget stabilt på det samme antal elever, omkring 34 i 9. klasse. Men vi oplever faktisk en øget søgning i form af, at vores 9. klasse er fyldt op tidligere end før. Tidligere havde vi en del år, hvor vi hvert år i januar skulle tage en beslutning om, hvor stor vi skulle gøre vores 9. klasse, og om vi skulle fylde op fra ventelisten med 10. klasse. I år var vores 9. klasse fyldt omkring Efterskolernes Dag. Det giver en ro og fleksibilitet i optaget, at det ikke længere er afgørende, om vi lander på 32 eller 34 elever, fordi vi har én stor stamklasse.”

Gør I også en ekstra indsats for at markedsføre jeres 9.-klassetilbud?

“Vi målretter altid vores facebookkampagner op til åbent hus, og de år, vi har syntes, det var nødvendigt, har vi

målrettet opslagene mod vores 9. klasse. Så slår vi på, at 9. klasse på Vivild er en mulighed for at få et fantastisk efterskoleår i 9. klasse, og at det samtidig er et stærkt bogligt tilbud.”

Hvem søger 9. klasse hos jer?

“9.-klasseelevgruppen er mere polariseret end 10.-klasseelevgruppen. Nogle savner udfordringer og oplever, at de ikke bliver udfordret nok i deres folkeskole og vil samtidig gerne have efterskoleoplevelsen med, inden de skal på en gymnasial uddannelse. Og så er der dem, der har brug for at komme væk fra noget. I 9. klasse oplever vi i højere grad end i 10. klasse, at vi har en gruppe i top og bund, og der oplever vi, at vores tolærerordning giver rigtig god mening, så vi kan møde eleverne der, hvor de har behov for at blive mødt.”

Hvad er det særlige ved at tage 9. klasse hos jer?

“Selvom der kun er én klasse, har vi to lærere på og to lokaler til rådighed i alle timer. Det har styrket vores fortælling både udadtil og indadtil om, at vi kan gøre noget ekstra i 9. klasse. I kraft af at vi har to lærere og to lokaler, kan vi differentiere inden for enheden, variere i undervisningsformer og støtte der, hvor der er behov for det. Vi har også opkvalificeret de lærere, som underviser i 9. klasse. I år har vi f.eks. indført principperne fra

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

undervisningsmetoden co-teaching, som lærerne har været på intern efteruddannelse i. På Vivild har vi helt almindelig 9.-klasseundervisning, der fører frem til folkeskolens afgangseksamen. Men både vi, eleverne og deres forældre har en oplevelse af, at 9. klasse på Vivild er noget andet og mere end andre steder.”

Hvorfor er det vigtigt for jer at bevare 9. klasse?

“Det er helt udelukket for os at nedlægge 9. klasse. Hos os har det været sådan, at både ledelse og i høj grad også bestyrelse har sagt, at vi har 9. klasse på Vivild, som vi skal blive ved med at have og udvikle på. Det er også ud fra et ønske om at give nogle unge en mulighed for at komme på efterskole allerede i 9. klasse. Og så er det også en del af vores dannelsesprojekt at have 9. klasse. Som idrætsefterskole har vi jo ikke kæmpestor diversitet, og der er 9. klasse med til at skabe en mere blandet elevgruppe.”

Er der stor forskel på at gå i 9. og 10. klasse hos jer?

“I starten går de meget op i, hvem der går i 9. eller 10. klasse, men vi arbejder meget på at integrere dem. 9. og 10. klasse bor sammen, de er i kontaktgrupper sammen, alle valgfag er på tværs af årgangene, og 9. klasse har stort set lige så mange valgfagsmuligheder som 10. klasse. Vi har også valgt at gøre det sådan for at slå fast, at 9. klasse er et lige så godt og ligeværdigt efterskoletilbud.”

Mener du, at det generelt er vigtigt, at efterskoler bevarer 9. klasse?

“Jeg mener, det er helt afgørende, at efterskolen bliver ved med at være en væsentlig del af det uddannelsestilbud, vi har i Danmark, og at der bør være et alternativt 9.-klassetilbud både til dem, der savner udfordringer i folkeskolen, og dem der har brug for et skift. Og så mener jeg, at vi skal se 9. klasse som en mulighed for at styrke diversiteten i elevgruppen på den enkelte efterskole og dermed også som en væsentlig del af efterskolens dannelsesprojekt. Vi skal lære vores elever at være sammen med mennesker, der er anderledes end dem selv. Det kan være ved, at de har forskellig etnisk baggrund, at de kommer forskellige steder fra i landet, og at de har forskellige aldre.” 0

En tolærerordning har ifølge Per-Olaf Schmidt været med til at styrke kvaliteten i 9. klasse på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole.

“Vi skal se 9. klasse som en mulighed for at styrke diversiteten i elevgruppen på den enkelte efterskole og dermed også som en væsentlig del af efterskolens dannelsesprojekt”

PER-OLAF

SCHMIDT, FORSTANDER PÅ VIVILD GYMNASTIK- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

Vil give 9. klasse en chance til

På trods af faldende søgning har Balle Musik- & Idrætsefterskole besluttet at kæmpe for at bevare 9. klasse. Samtidig har skolen ifølge skoledirektør Søren Spanggård Petersen intensiveret markedsføringen.

Hvordan går det med at tiltrække elever til 9. klasse på Balle Musik- & Idrætsefterskole?

“Som de fleste andre efterskoler har vi sværere og sværere ved at få elever i 9. klasse. Vi står i en situation, hvor folkeskolen har haft succes med at skabe et sammenhængende forløb i udskolingen, og det er det, vi er oppe imod, når vi prøver at få unge til at vælge 9. klasse på efterskole. I folkeskolen, hos uddannelsesvejlederne og blandt de unge selv og deres forældre er der et billede af, at det er bedst at tage folkeskolen færdig og så først tage på efterskole i 10. klasse.”

Hvorfor har I så valgt at bevare 9. klasse?

“For at være ærlig var vi for et år siden meget tæt på at nedlægge 9. klasse. Men fordi der har været så meget debat i foreningen om, at det er vigtigt at bevare 9. klasse, har vi sammen med bestyrelsen besluttet at give det en chance til. Vi tager hellere det hårde slid frem for bare at give op.”

Hvad er status på jeres 9. klasse så nu?

“Vi har én stor 9. klasse på 36 elever ud af skolens i alt 190 elever. Vores 9. klasse er en meget blandet gruppe. Næste år mangler vi stadig seks til otte elever for at nå op på 36. Vi kunne fylde op med 10.-klasseelever i morgen, hvis det var det, vi ville, men vi har valgt ikke bare at gå efter den

Søren Spanggård Petersen tror på, at efterskoler kan nå ud til en større målgruppe, både hvad angår alder og baggrund, end dem, de når ud til i dag.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

nemme løsning. Det ville klart være nemmere, hvis vi bare havde 10. klasse, men jeg er glad for, at vi har taget kampen op.”

Hvem vælger 9. klasse hos jer?

“Nogle er her, fordi de har haft brug for at komme væk fra en skole eller ikke var i trivsel af en eller anden grund, men størstedelen af dem, vi får i 9. klasse, er her, fordi de bare gerne vil på efterskole og føler sig klar.”

I har valgt at skrue op for markedsføringen af jeres 9.-klassetilbud. Hvorfor?

“For os ligger der noget solidaritet i at holde fast i, at vi er et tilbud for de 14-18-årige og ikke kun for 10. klasse. Det giver politisk berettigelse at brede sig over hele den aldersgruppe. Jeg er samtidig af den opfattelse, at hver skole skal gøre det, der er bedst for den. Når det er sagt, synes jeg godt, at man som skole kan kæmpe for at blive ved med at være for de 14-18-årige. Vi har valgt at kæmpe. Jeg tror faktisk på, der er en større målgruppe, både hvad angår alder og baggrund, end dem, vi når som efterskoler i dag. Det er dem, vi håber at ramme med vores markedsføring af 9. klasse.”

Hvad gør I konkret for at markedsføre 9. klasse?

“Vi får hurtigt fyldt op i 10. klasse og på linjerne, så det behøver vi egentlig ikke at markedsføre særskilt, så vi gør i stedet meget ud af at fortælle om vores 9.-klassetilbud. Men 9. klasse er jo grundlæggende ikke så anderledes end 10. klasse på efterskole, så vi sælger egentlig bare vores efterskoletilbud. Det handler mest om, at vi f.eks. i vores markedsføring op til jul kører på, at vi stadig har enkelte pladser tilbage i 9. klasse, som de kan være heldige at nå at få. Generelt arbejder vi året rundt rigtig meget med søgeoptimering på Google og meget systematisk med vores opslag på sociale medier. Instagram er jo der, hvor især mødrene er, så der forsøger vi lige i øjeblikket i høj grad at ramme dem med opslag om vores gode efterskoletilbud, og det samme gælder børnene på TikTok. Så det handler meget om at være de rigtige steder, og så selvfølgelig bruge en del tid og penge på at komme ud til dem via annoncering på f.eks. på sociale medier.

Gør I andre ting for særligt at appellere til dem, der kunne overveje 9. klasse?

“Vi ønsker ikke at presse nogen til at tage 9. klasse, hvis det ikke er det, de vil, men vi gør meget ud af at sætte tid

af til individuelle samtaler til dem, der henvender sig på baggrund af vores markedsføring og giver udtryk for, at de overvejer 9. klasse. Vi har også øget det antal gange, vi har åbent hus, og der prøver vi også at italesætte, at vi har ret god plads i 9. klasse.”

Er der stor forskel på at gå i 9. og 10. klasse på jeres efterskole?

“I indhold er det lidt det samme tilbud, uanset om man går i 9. klasse eller 10. klasse hos os. På linjerne er de to klassetrin fuldstændig ens, og de bor også blandet. Fagligt gør vi en del ud af at præsentere 9. klasse som et godt og stærkt tilbud, så de kan se, at vores faglige tilbud godt kan erstatte det, de er godt i gang med i folkeskolen. Og det, at vi har én stor klasse, gør også, at vi har ekstra bemanding på, så vi kan dele dem op i mindre

niveaudelte grupper, når det giver mening. Det slår vi også på. Derudover har vi nogle ekstra tilbud i 9. klasse i form af ekskursioner og nogle spændende projekter, så de ikke får en oplevelse af, at det kun er i 10. klasse, alt det sjove foregår. Og selvom 9. klasse reelt har lidt flere timer end 10. klasse, oplever 9.-klasseeleverne faktisk heller ikke, at de har haft mere at se til, når vi evaluerer sidst på året.”

Mener du, at det generelt er vigtigt, at efterskoler bevarer 9. klasse?

“Det er ærgerligt, når vi går hen og bliver for frelste på hinandens vegne. Jeg tror på, at de enkelte skoler gør det, der er rigtigt for dem, og at der ligger en styrke i, at vi er forskellige. Så jeg vil sige det sådan, at vi på Balle gør vores for at bevare 9. klasse, og så håber jeg, at vi i foreningen sammen kan blive bedre til at italesætte, at 9. klasse på efterskole faktisk er et godt alternativ til 9. klasse i folkeskolen.” 0

“Jeg håber, at vi i foreningen sammen kan blive bedre til at italesætte, at 9. klasse på efterskole faktisk er et godt alternativ til 9. klasse i folkeskolen”

SØREN

SPANGGÅRD PETERSEN, SKOLEDIREKTØR PÅ BALLE MUSIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE

anbefalinger til at arbejde med håndværk og design

Mange efterskoler har håndværksbaserede valgfag og linjefag. Men hvorfor virker det egentlig så godt? Bliv klogere på trivselseffekterne og få inspiration til at arbejde med håndarbejde, håndværk og design.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. 33 forslag til læringsforløb

Hvis du har brug for inspiration til forløb eller gerne vil tilegne dig viden om fagdidaktikken bag håndværk og design, er der god hjælp at hente i bogen ‘Håndværk og Design – et fag i skolen’. Forfatternes egen fascination af det traditionelle håndværk kombineret med en mere designorienteret praksis træder tydeligt frem og vil i mange tilfælde tiltale kreative efterskoleelever. Særligt håndgribeligt bliver det, når forfatterne udfolder hele 33 forslag til læringsforløb i forskellige sværhedsgrader samt et rigtig godt afsnit om progression i undervisningen.

‘Håndværk og design – et fag i skolen’, 2. udgave, Rachel Zachariassen og Ove Krog Eskildsen, Hans Reitzels forlag, 2021

2. Find inspiration på museer

Skal I på ekskursion med linjefaget eller valgfagsholdet, er et museumsbesøg også oplagt, og Design Museum Danmark i København er absolut anbefalelsesværdigt. Her kan eleverne dykke ned i både klassikere og nyskabende udstillinger. Frem til juni 2023 har museet udstillingen ‘The Future is Present’, hvor designere fra hele verden giver deres bud på at løse globale udfordringer. Museet tilbyder også undervisningsforløb for elever i udskolingen. Trapholt i Kolding er også et godt bud på et udflugtsmål, der lægger op til fordybelse og inspiration i kunst og design. Et af de faste undervisningsforløb på museet handler om, hvordan design afspejler vores selvbilleder, livsstil og identitet. Frem til august 2023 kan I desuden opleve særudstillingen ‘Connect Me’, hvor kunstværkerne giver anledning til at reflektere over, at livet opstår i et netværk af menneskelige, teknologiske, materielle og naturlige relationer.

LÆS MERE designmuseum.dk og trapholt.dk

3. Forstå, hvorfor det virker så godt

Udover at det kan være meningsfuldt og hyggeligt at udføre håndarbejde og håndværk (craft), har disse aktiviteter også en positiv indflydelse på vores trivsel. Forsker i craft ­ psykologi Anne Kirketerp forsker i netop det, og i sin bog giver hun et veldokumenteret bud på, hvad der er på spil både fysiologisk og mentalt, når vi strikker, snitter, bygger fuglehuse osv. Ifølge Anne Kirketerp kan håndarbejde give et lille pusterum, hvor hjernen får ro. Noget, som kan være virkelig godt i en stresset og presset hverdag. I bogen kommer forfatteren også ind på, hvorfor og hvordan den indre motiverede tilgang til det at producere noget kan have en yderst gavnlig effekt på både autonomi, kompetencer og samhørighed. 0

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieudvalg og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

FOTO Signe Find Larsen

‘Craft-psykologi. Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk’, Anne Kirketerp, Forlaget Mailand, 2020

FOTO Designmuseum

Danmark

Ungecoaches giver bedre trivsel

Tre lærere på Haarby Efterskole er blevet uddannet til ungecoaches for at hjælpe det voksende antal elever, som har det svært. Det er vigtigt, at efterskoler styrker trivselsarbejdet, mener skolens forstander.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Mange unge trives, men adskillige undersøgelser har de senere år vist, at et stigende mindretal af de unge har fået det sværere. En af de seneste, en rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – slår fast, at der fra 2009 til 2021 er blevet flere 15-19-årige, som mistrives.

Den udvikling mærker de ifølge forstander på Haarby Efterskole, Steen Fuglsang, også til.

“Hvis du spørger kontaktlærere over en bred kam, er jeg overbevist om, at de vil svare, at der er flere samtaler med elever om mistrivsel end for fem til ti år siden, som kræver, at vi er dygtigere til at hjælpe dem,” siger han.

Skolen har i flere år haft en psykoterapeut fast tilknyttet og sender typisk en håndfuld elever til hende i løbet af et skoleår, men ifølge Steen Fuglsang er det en anden form for hjælp, der er brug for til den voksende gruppe af elever, som har det svært.

Det drejer sig om elever, der ikke nødvendigvis har store psykiske problemer, men som kæmper med alt fra lavt selvværd til pres, bekymringstendenser og utryghed ved at begå sig i sociale sammenhænge.

“Vi har uden tvivl flere elever, som bøvler med noget, men jeg oplevede pludselig også, at vi sendte elever til psykoterapeuten, hvor jeg mere så det som udfordringer, som vi med efteruddannelse af nogle af vores egne lærere måtte kunne klare,” fortæller han.

Derfor sendte skolen sidste skoleår tre af lærerne på en ungecoachuddannelse. Et forløb over et halvt år hos Hverdagens Helte, der underviser fagpersoner og privatpersoner, så de med coachingmetoder kan støtte og hjælpe unge mennesker.

Lærerne, der nu kan kalde sig for ungecoaches, er Claudia Ruthenberg, Martin Garcia Svane, og Annette Christensen. Ifølge dem har det en betydning, at de alle tre er kendte ansigter på skolen.

Mere struktureret tilgang til samtaler

“Eleverne ser det som mere ufarligt at tale med os end med en psykoterapeut eller en psykolog, og det er klart en styrke, at de kender os i forvejen og er trygge ved os,” siger Claudia Ruthenberg.

Ligesom deres forstander oplever de tre ungecoaches, at der er brug for deres nye ekspertise.

Så mange elever er i trivselsforløb

på

Haarby Efterskole

• I år er andet skoleår, hvor Haarby Efterskole tilbyder eleverne samtaleforløb hos en ungecoach.

• Sidste skoleår gik omkring 20­25 af skolens næsten 130 elever til samtaler hos en ungecoach. Omkring juletid i år var omkring 12 elever i gang med et samtaleforløb.

• Nogle kan klare sig med en enkelt samtale, men de fleste har typisk brug for fire til fem individuelle samtaler. Derudover tilbyder ungecoachene også gruppeforløb for syv til ti elever. Omkring juletid var der et gruppeforløb for syv elever i gang.

KILDER Claudia Ruthenberg, Martin Garcia Svane og Annette Christensen, ungecoaches og lærere på Haarby Efterskole

Claudia Ruthenberg har sammen med to kolleger været på et halvt års efteruddannelse i coaching af unge hos Hverdagens Helte.

“Det er svært at sige, om der er flere, der har problemer, men der er helt sikkert kommet flere, der fortæller os, at de har det svært. Der er så meget, de føler, de skal leve op til: deres sport, karakterræset, frygten for at gå glip af noget og for ikke at være god nok,” siger Annette Christensen.

De tre ungecoaches har selv kontaktet Magasinet Efterskolerne, fordi de gerne vil dele med andre i efterskoleverdenen, hvordan deres nyerhvervede efteruddannelse har løftet skolens trivselsarbejde.

“Vi har alle tre haft trivselssamtaler med elever i mange år, men vi oplevede, at vi havde brug for nogle flere måder, hvorpå vi kunne hjælpe de unge til at få et bedre efterskoleophold,” siger Annette Christensen, og Martin Garcia Svane supplerer: “Vi har alle tre været på Haarby Efterskole i mange år, og vi har sikkert gjort det fint nok, men vi er blevet meget bedre nu med de mange nye redskaber, vi har fået.”

Ifølge Claudia Ruthenberg har de bl.a. lært ikke at gå ind til samtalerne med en forudindtaget holdning om, hvad den enkelte elev har brug for.

Annette Christensen møder flere og flere elever, som har brug for at tale. Det kan være om alt fra karakterræs til frygten for at gå glip af noget eller for ikke at være god nok.

“Vi skal ikke sige: ‘Min ven, nu skal du gøre sådan og sådan’. Vi skal ikke fikse, vi skal coache,” slår hun fast, og Martin Garcia Svane fremhæver, at coaching i bund og grund handler om at lytte.

“Vores underviser sagde direkte til os: ‘knyt og lyt’. Før i tiden sagde jeg tit til en elev, som bøvlede med noget: ‘Det oplevede jeg også for nogle år siden med en dreng på skolen, men bare rolig, alt bliver godt’. Nu ved jeg, at jeg i stedet skal lytte og stille opfølgende spørgsmål, så de selv ser, hvor der er muligheder for at skabe forandring.”

Ifølge Martin Garcia Svane er noget af det vigtigste, han har lært, at lytte og stille opfølgende spørgsmål, så eleven selv ser, hvor der er muligheder for at skabe forandring.

De tre ungecoaches lægger vægt på, at de med efteruddannelsen har fået en metodisk tilgang, en såkaldt procesmodel, til samtalerne. Her indgår øvelser, der f.eks. kan hjælpe eleven med at sætte ord på, hvad han eller hun er god til, og hvad

der er vigtigt for den enkelte, og som passer til det sted i forløbet, eleven er. Ved starten af hver samtale samler de nu op på, hvad de talte om sidst, og afslutningsvis aftaler de, hvad eleven skal arbejde med til næste gang, og hvilke delmål de kan sætte for, at eleven kan nå det slutmål, han eller hun har sat sig.

Er der en elev, der har svært ved at begå sig sammen med andre og gerne vil være bedre til at lære nye mennesker at kende, kan et mål være at blive bedre til at opsøge andre. Et delmål kan så f.eks. være at prøve at være ude i poolstuen i en time inden næste samtale, hvor de så samler op på, hvordan det gik.

Taler mere om de unge nu

De tre lærere er enige om, at deres nye samtalemetode har stor effekt på skolens trivselsarbejde. Samtidig understreger de, at det er skolens samlede indsats på tværs af ungecoaches, kontaktlærere og ledelse, der er med til at højne kvaliteten i deres relations- og trivselsindsats.

Der er 12 kontaktgrupper på skolen, og hver ungecoach har ansvar for at sparre med kontaktgruppelærere for fire grupper. Én gang ugentligt er der personalmøde, og hver gang har ungecoachene et fast punkt på dagsordenen, hvor de vender med skolens personale, om der er elever, der har det særligt svært lige nu og måske har brug for samtaler. Derudover holder de hver især én gang om måneden et møde kun med kontaktlærerne.

Samarbejdet på tværs betyder, at de er blevet bedre til at spotte, hvem der ville kunne få gavn af et forløb hos en af ungecoachene, og hvem der har behov for samtaler hos psykoterapeuten. Det betyder bl.a., at de i år har sendt færre elever til psykoterapeuten.

“Vi sender ikke så mange til terapeuten, og det var jo også meningen med det. Men det var ikke for at spare psykoterapeuten væk. Det var for at få en bedre skolehverdag, hvor eleverne trives,” siger Martin Garcia Svane.

Og det er både de og skolens ledelse overbevist om, at de er på vej imod.

“Det er virkelig fantastisk, når vi oplever, at vores samtaler kan give eleverne en fornemmelse af, at de lykkes med noget. At de tænker ‘jeg kan godt selv’, hvor de før troede, at de ikke kunne. Vi oplever, at det giver dem handlekraft, som

“Trivselsarbejde kræver også faglighed. Og det er en faglighed, vi som efterskole bare skal kunne”

STEEN FUGLSANG, FORSTANDER PÅ HAARBY EFTERSKOLE

de selv kan bevæge sig videre ud i livet med,” siger Claudia Ruthenberg.

De tre kolleger mener, at det er vigtigt, at de var afsted på uddannelse sammen og løbende sparrer med hinanden og udvikler skolens trivselsarbejde.

Forstander Steen Fuglsang er helt enig. Han mener, at den løbende pædagogiske opkvalificering af medarbejderne og senest efteruddannelsen af de tre lærere til ungecoaches har været med til at gøre trivselsarbejdet til en mere integreret del af skolens samlede pædagogik.

Flere unge mistrives

• Flertallet af danske børn og unge trives, men de senere år har flere undersøgelser vist, at et stort og stigende mindretal af de unge har fået det sværere.

• Så sent som i december 2022 udgav VIVE rapporten ‘Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’. Den viser, at der fra 2009 til 2021 er sket en stigning i psykisk mistrivsel blandt unge mellem 15 og 19 år, og at det i høj grad er pigerne, som har fået der sværere.

• I 2021 er stigningen fortsat på flere parametre: Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, har et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har en psykisk lidelse.

• Forskningen kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor flere unge trives dårligere i dag end tidligere

KILDE ‘Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’, december 2022, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

“Lærerne siger, at vi aldrig har talt så meget om de unge, som vi gør nu. Vi har fået et fællessprog og en personalegruppe, der er enormt optaget af at ville hjælpe de unge, der har brug for det. Det betyder også noget, at det kommer ud af en lærers mund og ikke en leders mund, at vi skal prioritere det område,” siger han.

Som han ser det, er det lige så vigtigt at efteruddanne skolens egne lærere inden for trivsels- og relationsarbejde som at sikre, at matematik- og dansklærere har høj faglighed.

“Trivselsarbejde kræver også faglighed. Og det er en faglighed, vi som efterskole bare skal kunne. Men jeg tror også, at mange skoler kan blive mere strukturerede i det arbejde, derfor er efteruddannelse vigtigt inden for det også,” siger Steen Fuglsang.

Hans drøm er, at kontaktgruppelærerne og ungecoachene bliver så dygtige, at skolen i fremtiden ikke behøver at sende så mange unge mennesker til psykoterapeut eller psykolog.

“Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at efterskoler kan løse nogle problemer, som man ikke kan løse andre steder. Men det kræver, at vi arbejder seriøst og struktureret med de unges trivsel. Gør vi det, er det måske det, der sikrer, at efterskoler stadig er på landkortet om 20 år og stadig spiller en vigtig rolle i samfundet,” siger han. 0

Ifølge Steen Fuglsang taler de mere end nogensinde om unge på skolen, og han oplever en personalegruppe, som er dybt optaget af at ville hjælpe de unge, der har det svært.

“Der er ikke nogen, der skal coache

Olivia Friis havde kun gået på Haarby Efterskole et par måneder, da hun sad sammen med sin håndboldlærer i sofaen på lærerværelset og fortalte ham, at hun ikke vidste, om hun kunne holde til at blive ved med at gå på skolen.

“Jeg har virkelig svært ved at styre mit temperament nogle gange og lider også af angst, og det blev bare værre, da jeg startede på efterskolen. Jeg ville bare gerne hjem,” fortæller Olivia Friis.

Tilfældigvis sad Martin Garcia Svane også på lærerværelset den dag. Udover at være lærer er han også en af Haarby Efterskoles tre ungecoaches.

“Og så spurgte Svane, om jeg måske havde lyst til at gå til sådan nogen trivselssamtaler hos ham,” husker

Olivia Friis.

Hun havde godt hørt skolens ungecoaches fortælle om tilbuddet om at få nogle samtaler hos dem, men det havde hun overhovedet ikke lyst til.

“Jeg kommer fra en skole, hvor det er svagt at bede om hjælp. Så det var virkelig tabubelagt for mig. Jeg tænkte, der er ikke nogen, der skal coache mig.”

Olivia Friis endte dog nølende med at sige ja, og samtalen ændrede alt for hende. Temperamentet er blevet mindre voldsomt, og angsten har hun nærmest intet mærket til siden. Hendes syn på hjælp og coaching er også ændret markant.

Skrøbelighed er okay

“Her er hjælp bare noget med, at man kan snakke med nogen. Bare det, at der er en som Svane, der hører på mig og virkelig gerne vil hjælpe mig, det betyder rigtig meget. Vi taler meget om, hvor jeg gerne vil hen, og hvordan jeg kan øve mig og sætte nogle mål for at komme derhen,” fortæller Olivia Friis.

Selvom hun i begyndelsen var bange for, at andre ville stemple hende, hvis hun fortalte, hun gik til samtaler, blev den bekymring hurtigt fejet af banen. For da hun fortalte sin bedste ven på skolen om det, var hans reaktion bare: ‘Det er sgu da fedt, at du får lov til det.’

Hendes roomies sagde også til hende, at de allerede efter de første samtaler kunne mærke det på hende, at hun var blevet mere glad for at gå på skolen og hvilede mere i sig selv.

“Så jeg tænker ikke mere på det som, at jeg er svag, hvis jeg viser min skrøbelighed. Nu tænker jeg bare, det er fedt, hvis andre også hører om, at jeg går til samtaler. Der er jo også mange andre på skolen, der kunne have brug for det eller allerede går til det.”

Noget af det, Olivia Friis, har talt meget med Svane om, er, at hun ikke behøver at skamme sig over, at hun nogle gange har svært ved at styre sit temperament. At det er både okay og naturligt, når man er 16 år og ved at lære sig selv at kende. I stedet sætter de efter hver samtale mål for, hvad hun kan gøre for at stoppe med noget, før det hele ender i råben og skrigen.

“Jeg vil gerne nå et mål, hvor jeg kan sige, at jeg er tilfreds med mig selv, og det er okay, at jeg nogle gange bliver vred. Ikke så gal, at jeg får sådan nogle voldsomme udbrud, hvor folk bare ikke skal røre ved mig, men at det okay, at jeg indimellem bliver sur. Nøgleordet i vores samtaler er nok: ‘Det er ok, du er god nok’.” 0

Det er okay at være 16 år og ikke at have styr på alt. Det har Olivia Friis lært af et samtaleforløb med en af efterskolens ungecoaches.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

mig!”

“Hårdt at have det hele oppe i hovedet selv”

For Anna Jørgensen ville det nærmest være utænkeligt at skulle gå til en psykolog eller psykoterapeut. Til gengæld ramte det noget inde i den 16-årige, da hun i begyndelsen af skoleåret hørte, at man som elev på Haarby Efterskole kunne komme til at tale med en af skolens ungecoaches.

“Jeg har haft en del angst, da jeg var yngre, og da jeg startede på skolen, begyndte det at komme igen. Alle de mange mennesker gjorde mig bange for, hvad de tænkte om mig, og jeg brød helt sammen nogle gange. Det var hårdt at have det hele oppe i hovedet selv,” fortæller hun.

For Anna Jørgensen har samtalerne med ungecoach Annette Christensen ført til, at hun er ved at lære sig selv og sine grænser bedre at kende.

“I starten ville jeg gerne være på og opleve alt hele tiden, jeg følte skyld, hvis jeg ikke var sammen med de andre hele tiden. Men samtalerne med Anette har hjulpet mig til at forstå, at det er okay at tage en pause på mit værelse indimellem. Jeg vil ikke sige, jeg har lært det helt endnu, men jeg er ved at lære det,” siger hun.

Godt med hjælp på skolen

For Anna Jørgensen betyder det, at der er blevet længere imellem de gange, hvor hun bryder helt sammen, og hun oplever, at hun er blevet mere åben over for andre mennesker og tør sige, hvordan hun virkelig har det. Alligevel er der stadig mange på skolen, som ikke ved, at hun går til samtaler.

“Selvom det er meget mindre voldsomt end at sige: ‘Jeg går til psykolog’, synes jeg stadig, det kan være lidt svært at tale om. Men de få, jeg har fortalt det til, siger, at de virkelig kan mærke på mig, at jeg er blevet meget mindre indelukket og mere glad,” siger hun.

Og det gør en stor forskel, at det er lærere på skolen, der er ungecoaches, mener hun.

“Hvis man har en dårlig dag, kan man jo ikke vente, til man har en tid næste onsdag med en udefra. Det er dejligt, at man ved, man kan få hjælp her på skolen, og at man altid kan tage fat i dem,” siger Anna Jørgensen. 0

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Trivselssamtaler hjælper efterskoleelev Anna Jørgensen med at lære at stole mere på sig selv og at blive bedre til at tage pauser.

Anna Jørgensen oplever, at samtaleforløbet har gjort hende mere åben over for andre mennesker.

3 veje til at lykkes med trivselsarbejde

Opbakning fra ledelsen, tid, fælles efteruddannelse og struktureret tilgang er ifølge Haarby Efterskoles ungecoaches nogle af nøgleordene til at opnå øget fokus på trivsel.

1. Få ledelsen med

Det er helt afgørende, at I har skoleledelsens opbakning til at skrue op for trivselsarbejdet, og at I får timer til det. Vi har hver især fået afsat tid til at have trivselssamtaler med i snit otte elever i løbet af skoleåret, og vi kan få flere timer, hvis der bliver brug for det. Derudover er der sat tid af til at holde månedlige møder med kontaktgruppelærerne.

2. Tag på efteruddannelse sammen

Hvis det på nogen måde er muligt, så bed om at komme på efteruddannelse sammen. Det betyder noget at have kolleger at dele den nye viden med, og for os har det betydet, at vi helt naturligt er blevet ved med at sparre med hinanden om, hvordan vi griber vores samtaler og trivselsarbejde an.

3. Sørg for at have en struktureret tilgang

Struktur et nøgleord – både når det drejer sig om at have faste møder i kalenderen, hvor I løbende sparrer med hinanden og kollegerne om trivselsarbejdet, og når det handler om de enkelte samtaler med eleverne. Strukturen er den sti gennem skoven, vi følger, og som sikrer kvalitet og udvikling i vores arbejde. 0

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

KILDER Claudia Ruthenberg, Martin Garcia Svane, og Annette Christensen, ungecoaches og lærere på Haarby Efterskole

Syng, spis og snak i hele Danmark

hojskolesangbogen.dk/arrangementer

Pris 295,-

20 % rabat ved køb af 20 stk. webshop.hojskolerne.dk

Aalborg Sportshøjskole

Aarhus Efterskole

BGI Akademiet

Boddum-Ydby Friskole

Bornholms Højskole

Brandbjerg Højskole

Broby Friskole og

Sportsefterskole

Dejbjerglund Efterskole

Den Rytmiske Højskole

Den Skandinaviske

Designhøjskole

Efterskolen Smededal

Egmont Højskolen

Egå Ungdoms-Højskole

Faaborgegnens Efterskole

Frijsenborg Efterskole

Gerlev Idrætshøjskole

Gram Højskole

Grejs Friskole

Grundtvigs Højskole

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Hestlund Efterskole

Holstebro Friskole

Højskolen Mors

Højskolen Skærgården

Idrætshøjskolen Bosei

Idrætshøjskolen Sønderborg

Idrætshøjskolen Aarhus

Kalø Højskole

Ladelund Efterskole

Langelands Efterskole

Liselund Højskole

Lunderskov Efterskole

MammenFri Skole

Mejls-Orten-Tinghøj Friskole

Mellerup Friskole

Nordfyns Højskole

Odder Højskole

Regnbueskolen

Ryslinge Højskole

Rødding Højskole

Rønde Højskole

Scenekunsthøjskolen Snoghøj

Skanderup Efterskole

Skibelund Gymnastik& Idrætsefterskole

Skørbæk-Ejdrup Friskole

Stepping Friskole

Suhrs Højskole

Sundeved Efterskole

Sæby Friskole

Thorsgaard Efterskole

Tommerup Efterskole

Uldum Højskole

Vedersø Idrætsefterskole

Vejle Idrætshøjskole

VerdensBørn Grundskole

Vestjyllands Højskole

Viborg Idrætshøjskole

Vilsted Friskole

Vordingborg Fri Fagskole

Vrå Højskole

FORSTANDER SØGES

Er du klar til udvikling, nærvær og ansvar i et forpligtende fællesskab, så er du måske den forstander, vi søger på Ladelund Efterskole.

Ladelund Efterskole er en god og veletableret almen, grundtvigsk efterskole i det sydvestjyske, med store smukke bygninger i historiske rammer. Vi vægter den levende samtale, og vi tror på at ligeværd, frihed og ansvar i mødet mellem mennesker skaber et forpligtende fællesskab. Vi er en bred boglig skole med sang, gymnastik, fortælling og mange fælles oplevelser. Vi har veludstyrede lokaler, værksteder, hal og rideskole mm. der danner rammen om vores linjefag og fagrække.

VI ØNSKER:

• En leder med stor erfaring indenfor de frie grundskoler/efterskoler.

• En leder, der er fortrolig med og tro mod skolens værdier og kan føre dem ud i praksis.

• En tydelig leder, der er stærk på det relationelle og anerkendende.

• At du er vild med arbejdet omkring de unge mennesker.

• At du har viden og kompetencer indenfor moderne pædagogisk ledelse.

• At du har overblik over og kendskab til at videreføre en sund økonomi.

• At du har ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse.

• At vores efterskole videreføres og videreudvikles på visionær vis.

VI TILBYDER:

• Dygtige, engagerede og visionære medarbejdere.

• En engageret bestyrelse.

• En skole, der altid er klar på videreudvikling.

• Stor indflydelse på fremtidige strategier og visioner.

• En god og veldrevet skole med en sund økonomi.

• Store og smukke bygninger, der forpligter.

• Mulighed for tjenestebolig.

Hvis du vil vide mere kan du se på www.ladelundefterskole.dk . Du må også kontakte bestyrelsesformand Susanne Steiner på 40363715 eller vores konstituerede forstander Erik Carstensen på 30137041.

Ansættelse sker efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10, samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019.

Ansøgningsfrist 22/3-23. Ansøgningen sendes i samlet pdf-fil til: job@ladelundefterskole.dk Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 15 & 17.

Tiltrædelse pr. 1/8-2023.

Ledelse handler om at skabe forbundethed

Antallet af ledere er ikke afgørende for, om der er god ledelse på en skole eller ej. Det handler i højere grad om, hvorvidt ledelsen formår at skabe en forbundethedskultur blandt alle medarbejderne, skriver forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole Morten Svane i stafetten.

Morten Svane har stafetten

TEKST Morten Svane, forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole FOTO Privat

Tendensen i skoleformen er, at der kommer flere ledere, men på Koldingegnens Idrætsefterskole har vi stadig ‘kun’ én forstander. Det pegede forstander på Sundeved Efterskole, Peter Koldby Juhl, på i sit oplæg til mig, da han bad mig modtage stafetten fra ham. Samtidig ville han gerne vide mere om, hvordan vi på Koldingegnens Idrætsefterskole praktiserer ledelse og om mine tanker om fremtidig ledelse i skoleformen.

Lad det være sagt med det samme: Jeg har den største respekt for de mange nye gode ledelses- og organiseringsformer, der er blevet sat i søen gennem de senere år rundt om på efterskolerne. De flere ledelsesressourcer og de nye organiseringsmåder bidrager uden tvivl til, at der skabes grundlag for at træffe kvalificerede og velovervejede beslutninger i forhold til at lave og udvikle gode skoler.

Når vi på Koldingegnens Idrætsefterskole (endnu) ikke er gået den vej, er begrundelsen for vores valg nok først og fremmest, at vi stadig er en relativ lille skole på 107 elever og ser en værdi i, at man som medarbejder indgår i meget udvalgsarbejde og dermed fordeler opgaver og ansvar ud på flere hænder. På den måde søger vi at opretholde en kultur med en høj grad af fælles viden, hvor beslutninger ofte bliver truffet i fællesskab. At praktisere en sådan ledelses- og organiseringsform kræver naturligvis et hold af medarbejdere, som hver især er indstillet på at bidrage i hele skolelivets indhold og de udfordringer, som følger med – både pædagogisk, administrativt, teknisk, kostfagligt og økonomisk. Hensigten her er at forbinde praktisk viden, indsigt og beslutningskompetence, som skaber mening, sammenhæng og værdifuldt samarbejde i skolehverdagen. Ledelse tager mange former og foregår næsten i alle sammenhænge på alle tider af døgnet. Ambitionen er, at der blandt medarbejderne er en oplevelse af at lede i fællesskab, også selv om vi er på skolen på forskellige tidspunkter af dagen.

Helt konkret starter ledelsen om morgenen i køkkenet, når en elev føler sig sløj, syg eller har haft en dårlig nat, og der skal tages stilling til, hvad der skal ske, alt imens de

øvrige elever er på morgenløbe- eller badetur. Efter morgenmaden skal der gøres rent, og vores pedel guider og leder ivrigt vores elever udi rengøringens kunst sammen med vagtlærer og køkkenmedarbejdere. Herefter begynder undervisningen i boglige, idrætslige og kreative fag, hvor klasse- og holdledelse konstant sættes på prøve i forhold til de enkelte elevers formåen og tilstedeværelse i takt med vores krav og forventninger til de unge mennesker. Den frie tid og aftnerne går oftest med at lede, rammesætte, understøtte og tilbyde eleverne aktivitetsmuligheder samt godt og givende samvær i efterskolefællesskabet.

Tæt dialog med medarbejderne Bag ved denne form, styring og ledelse af hverdagen, der løbende justeres, ligger grundige og tålmodige fælles dialoger i medarbejdergruppen, som tager afsæt i vores erfaringer, valid empiri, værdier og fælles oplevelse og fornemmelse for fremtidige behov.

Uden tvivl er der til tider ting, som stikker i forskellige retninger, og hvor der skal indgås kompromiser, men min erfaring er, at jo tættere man som medarbejder er på beslutningerne, jo mere motiveres man til øget indsigt og deltagelse i de forskellige skolemæssige forhold.

Da jeg takkede ja til at modtage stafetten, takkede jeg som nævnt også ja til at dele mine tanker om, hvordan fremtidens ledelse på efterskoler i mine øjne bør tage form.

I det seneste nummer af Magasinet Efterskolerne indleder foreningens formand Torben Vind Rasmussen sin leder med at skrive: ‘Vores legitimitet ligger i at turde udfordre den måde, samfundet tænker skole på’. Han peger også på, at vi skal kigge mod morgendagens virkelighed, når vi eksperimenterer. Det har vi alle muligheder for at gøre, idet der gennem hovedsigtet og lovgivningen er givet plads til høj grad af selvforvaltning og -bestemmelse til vores skoler, hvilket igen kan sætte ledelse i spil på nye måder.

Vi er som efterskoler, sammenlignet med andre organisationer, generelt relativt små enheder, men på samme tid sammensatte og komplekse, da vi rummer og skal varetage – først og fremmest vores elevers tarv – men også lærere, køkkenmedarbejdere, pedeller, kontorpersonale og forældre. Og endelig skal efterskoleledelser i tæt samarbejde med skolens bestyrelse sætte retning for fremtidens skole og på samme tid håndtere den daglige drift.

Koldingegnens Idrætsefterskole har stafetten

Forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole, Morten Svane, har modtaget stafetten fra forstander på Sundeved Efterskole, Peter Koldby Juhl. I sin begrundelse skrev han: “Der er en tendens til, at efterskolerne får flere personer i deres ledelse, men ikke på Koldingegnens Idrætsefterskole; der er én forstander i ledelsen. Det kunne være spændende at høre, hvorfor de holder fast i den strategi og høre Mortens bud på en fremtidig ledelse i efterskoleverdenen.”

“Ambitionen er, at der blandt medarbejderne er en af oplevelse af at lede i fællesskab”

MORTEN SVANE, FORSTANDER PÅ KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE

Denne vifte af ledelsesopgaver indeholder uden tvivl en række udfordringer og dilemmaer. Udover ledelsen i og af hverdagen indtræffer der i et levende skoleliv begivenheder, som kræver særlig opmærksomhed, dømmekraft og håndtering.

De fleste folk i ledelsesfunktioner vil formodentlig kunne nikke genkendende til nogle af følgende elementer og spørgsmål: Hvordan skal der ageres i sager, når elever laver regelbrud, og hvornår ser man sig som skole nødsaget til at afbryde samarbejdet med en elev? Hvornår bliver man nødt til at afskedige en medarbejder? Hvordan forvaltes kvalificerede og stærke men forskellige pædagogiske værdier i en god og blandet medarbejderstab over i det fælles bedste? Hvordan skabes og udvikles en skoleprofil, som genererer en god og sund elevrekruttering?

I alle de ovenstående forhold er ledelse essentiel. Efter at have været igennem og landet de ovenstående problematikker – nogle af dem gentagne gange – har jeg af og til ønsket, at der kunne udarbejdes en manual til næste gang, en lignende situation opstod, men har dog efterhånden måttet sande, at enhver situation har sine helt egne og unikke detaljer. Derfor må vi som efterskoleledelse være vågne og konstant forholde os til og lede ud fra den virkelighed, som udspiller sig i det levede skoleliv, reflektere og ikke blot gøre ‘som vi plejer’.

Antallet er ikke det vigtigste Når man kigger i litteratur og teorier om ledelsestilgange, er der nok at gå ombord i! Rækken er lang og strækker sig fra situeret ledelse til autentisk ledelse, tjenende

Bagom Stafetten

‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.

Og stafetten går til køkkenleder på Vejstrup Efterskole, Rasmus Skov Lolk

Forstander på Koldingegnens Idrætsefterskole, Morten Svane, giver stafetten til køkkenleder på Vejstrup Efterskole, Rasmus Skov Lolk, med et ønske om, at han deler sine tanker om og ambitioner for efterskolekost, madspild og livretter for efterskoleelever.

ledelse, agil ledelse, strategisk ledelse osv. Alle retninger og tilgange har gode og interessante perspektiver på ledelse, og kan uden tvivl bidrage til, at vi som skoler og skoleform kan holde os skarpe på og bevidste om hvilke værdier, der passer bedst til den skole, vi gerne vil være og dermed lede ud fra.

For nylig er jeg selv stødt på begrebet regenerativ ledelse, som i korte træk har bæredygtighed og en holistisk tilgang i fokus og anerkender vigtigheden af mangfoldighed og inklusion i forhold til at skabe gode forandringer. Desuden lægges der vægt på at kunne se sig selv som en del af noget større og blive inspireret til at tænke ‘nyt’ ud af noget ‘gammelt’.

Egentlig er det nok ikke så langt væk fra Grundtvigs tanker om at forstå mennesket og verden i helhed og forbundethed. At vi som Grundtvig må være optaget af fællesskabets betydning og ansvar over for hinanden og behovet for, at alles bidrag er nødvendigt omend forskelligt. Intet af det har vel ændret sig i de 150 år, der er gået siden hans død.

Så i bund og grund handler det nok mindre om, hvor mange medarbejdere, der har ledelsesfunktioner på efterskolen og mere om, hvordan der gennem den måde, der ledes på, kan skabes eller bevares en forbundethedskultur blandt alle medarbejdere og i de beslutninger, der træffes. Alt sammen til skolens, medarbejdernes og elevernes bedste. Det må være en opgave for ledelsen! 0

Efterskoler kan og bør udvikle 9. klasse

Stadig flere efterskoler satser kun på 10. klasse. I stedet burde skoleformen satse på at udvikle et stærkt alternativ til folkeskolens 9. klasse, skriver Tina Ginnerup Jespersen, som er pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole.

Debattør

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole

FOTO Signe Find Larsen

‘Den, der har evnen, har også pligten.’ Sådan lød overskriften på formand Torben Vind Rasmussens leder i Magasinet Efterskolerne i oktober 2022. Selvom min referenceramme umiddelbart fik mig til at tænke mere på Spiderman end på Mærsk Mc-Kinney Møller, slår citatet hovedet på sømmet i forhold til, hvad efterskoler både kan og skal for at opfylde efterskolernes samfundsforpligtigelse. Også når det gælder debatten om 9. klasse. Det er næppe gået nogens næse forbi, at andelen af elever i 9. klasse på efterskole er faldet drastisk over de seneste ti år. Hvad faldet skyldes, er der mange bud på. Fortællingen om, at man får meget mere ‘efterskoleliv’ ud af at vente med at tage afsted til 10. klasse, fylder en del og er svær at aflive. Desuden er både folkeskoler og friskoler rigtig gode til at tilrettelægge udskolingsforløb, der giver en god, stærk og naturlig afslutning på de unges grundskole, og med et toårigt retskrav på optagelse på ungdomsuddannelse

virker 10. årgang på efterskole som det naturlige valg for stadig flere unge. Med faldet i antallet af ansøgere til 9. klasserne satser flere efterskoler på udelukkende at tilbyde 10. årgang.

Med en reformkommission og en regering, der med jævne mellemrum rasler med sablerne i forhold til 10. klassetilbuddet, som det er nu, er der i min optik brug for, at efterskolerne er på forkant og udvikler 9. klassetilbuddet. Samtidig er der både faglige og pædagogiske begrundelser for, at 9. klasse på efterskoler kan og skal være et fuldt og reelt alternativ til den uddannelsespakke, eleverne får med sig i folkeskolen.

I 2014 undersøgte Center for Ungdomsforskning (CeFU) i samarbejde med Efterskolerne 9. klasser på efterskoler og kom dengang frem til fem udfordringer, der havde til hensigt at give efterskolerne pejlemærker i forhold til at udvikle 9. klassetilbuddet. Jeg forestiller mig, at nogle af disse pejlemærker her ni år efter stadig er aktuelle.

Lad os dele idéer og erfaringer Her vender jeg tilbage til citatet fra indledningen. For som fri skoleform har vi både muligheden for og evnerne til at tænke anderledes, når vi tilrettelægger undervisningstid, samværstid og sågar afgangsprøver i 9. klasse. Samtidig har de efterskoler, der i dag tilbyder 9. klasse, hver deres måde at tilrettelægge tilbuddet på, og her ligger med garanti en guldgrube af gode idéer

og erfaringer, som skoler, der gerne vil udvikle deres 9. klasse, kan trække på.

En anden udfordring, der kom frem i forskningsarbejdet, og som stadig er aktuel, er, at efterskolelever i 9. klasse har flere negative skoleerfaringer med i bagagen, end det er tilfældet med efterskoleelever i 10. klasse. For 9. klasserne bliver efterskoleopholdet i flere tilfælde et fravalg af folkeskolen snarere end et tilvalg af efterskolen. Så den pædagogiske og trivselsmæssige opgave i arbejdet med 9. klasse er i flere tilfælde større, end den er i arbejdet med 10. årgang. Efterskolerne kan her være med til at præsentere de unge for en form for præstationsfrigørelse i f.eks. den måde, vi planlægger forløb eller tilrettelægger årsplanen for 9. klassetilbuddene på efterskolerne.

I disse år har foreningen 9. klasse på efterskole som et strategisk indsatsområde, og der er flere gode veje at kigge nærmere på. F.eks. at smidiggøre overgangen til ungdomsuddannelser – det ville kunne frisætte den måde, vi tænker alternative prøveformer – også i 9. klasse.

Efterskoler skal også i højere grad lære af og inspirere hinanden. Derfor glæder jeg mig meget til årsmødet, hvor en af fredagens workshops netop har det formål. Både at få et samlet indblik i 9. klasse på efterskole, men også få en række praktiske bud på, hvordan andre efterskoler arbejder med klassetrinnet.

Så uanset, om det er Mærsk Mc-Kinney Møller eller Spiderman, der bærer referencen, er der i min optik ingen tvivl om, at efterskolerne har betydningsfulde kræfter og dermed også et stort ansvar i at udvikle og tilbyde mangfoldige 9.-klassealternativer. 0

Om skribenten

Tina Ginnerup Jespersen er pædagogisk afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. Hun er læreruddannet og har derudover en cand.mag. i International Virksomhedskommunikation samt en diplomuddannelse i ledelse. Hun er medlem af Efterskolernes medieudvalg og også skribenten bag ‘3 udvalgte’ i Magasinet Efterskolerne.

“Som fri skoleform har vi både muligheden for og evnerne til at tænke anderledes, når vi tilrettelægger undervisningstid, samværstid og sågar afgangsprøver i 9. klasse”

TINA GINNERUP JESPERSEN, AFDELINGSLEDER PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKOLE

Medlem af Skoleindkøb?

Få 30 % rabat på køb af højskolesangbøger

Højskolesangbogen

Rabat gælder ved køb af 100 stk.

Højskolesangbogen for børn

Rabat gælder ved køb af 30 stk.

Se mere på skoleindkøb.dk

Forlaget Højskolerne

Nyt klimaværktøj til efterskoler

Efterskolerne har fået et klimaværktøj, som kan give ny viden, inspiration og ikke mindst være en hjælp på vejen til en handleplan for, hvordan jeres efterskole kan blive mere bæredygtig. Det er tænkt som et værktøj til at systematisere arbejdet med bæredygtighed og til at sænke skolens CO2-aftryk.

Klimaværktøjet er bygget op over seks udvalgte temaer, som kan gøre en forskel i efterskolernes CO2-regnskab. De seks temaer er: Energi, kost, transport, indkøb, bygninger og elever & medarbejdere. De fem af temaerne fokuserer på skolernes drift, og det sjette fokuserer på potentialet og vigtigheden i at inddrage elever og medarbejdere i den grønne omstilling.

Efterskolernes klimaværktøj består af:

• Plakaten ‘Den bæredygtige efterskole’, som alle efterskoler har fået tilsendt

• Guide til facilitering

• Seks temaark

• Fokusområder til hvert tema

• Et arbejdsark

• En opsamlende handleplan

Værktøjet kan tilpasses og justeres efter jeres skoles behov, hvilken kontekst I ønsker at bruge det i, hvor lang tid I har, hvor store tiltag I vil igangsætte, og hvilket tema I ønsker at arbejde med.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

62%

flere unge mellem 18 og 29 år startede egen virksomhed i 2020 end i 2010.

KILDE Danmarks Statistik

Flere unge vil være iværksættere

En kulturændring i samfundet får flere unge til at springe ud som selvstændige, og en del af dem er drevet af en lyst til at gøre verden til et bedre sted. Skoler spiller ifølge eksperter på området en vigtig rolle i den udvikling.

De seneste ti år er antallet af unge, som starter egen virksomhed, eksploderet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 23.200 oprettede en virksomhed i Danmark i 2020. Ud af dem var 4.900 unge mellem 18 og 29 år. Det er en stigning på 62 procent i forhold til i 2010, hvor 3.000 unge startede virksomhed. Kun meget få under 18 år stifter virksomhed i eget navn, da det kræver en dispensation fra Familieretshuset.

Stigningen gælder både unge, som er i gang med en uddannelse og unge, som endnu ikke er færdige. Det oplyser Mads Váczy Kragh, forfatter til to bøger om iværksætteri. I dag er han direktør i Erhvervshus Sjælland, som er et af seks erhvervshuse i Danmark, som hjælper virksomheder og iværksættere med udvikling og vækst.

“Vi har undersøgt, hvordan det ser ud for de 18-24-årige, som ikke har gjort deres uddannelse færdig, og der ser vi også en meget stor vækst,” siger han.

At antallet af unge iværksættere vokser, skyldes en kulturændring, som bunder i flere forandringer i samfundet, mener både Mads Váczy Kragh og formanden for Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard.

Fonden for Entreprenørskab er en non-profit organisation, der arbejder på at udbrede kendskabet til iværksætteri og entreprenørskab i skolen og på uddannelser. Desuden råder den over et videncenter, som indsamler viden om entreprenørskab fra både dansk og udenlandsk forskning og undersøgelser.

Netop skole og uddannelse har ud over forældrenes indflydelse den største effekt på unges lyst til at oprette virksomhed, forklarer Christian Vintergaard.

Da den seneste folkeskolereform blev vedtaget i 2013, var det en del af aftalen, at skoler skal undervise i entreprenørskab og innovation. Også andre uddannelsesreformer som gymnasiereformen fra 2016 har indført innovation som fokusområde. Det har dog ikke fået sit eget fag, og der er derfor store forskelle på, hvordan skolerne underviser i det.

I 2010 nåede Fonden for Entreprenørskab ud til 90.000 skoleelever og unge under uddannelse. Sidste år var det tal steget til 240.000. Det er en stor stigning, men der er lang vej igen, før alle skoleelever lærer om emnet, understreger Christian Vintergaard.

En anden vigtig medvirkende faktor til, at flere opretter virksomhed, er mediernes spotlys på emnet.

“Iværksætteri er i dag forbundet med en masse positive værdier. Det spiller ind på stort set alt. Vi tog et træk på Infomedia for nogle år tilbage for at se på, hvor mange omtaler der er af iværksætteri i medierne. Det var mangedoblet over en relativt kort periode,” siger direktør i Erhvervshus Sjælland, Mads Váczy Kragh.

Iværksætteri som aktivisme Medieomtale og skoleindflydelse kan man måle. Men når direktør i Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, taler med de unge iværksættere, ser han

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik

også en anden tendens. Mange af dem har en næsten aktivistisk tilgang til det at løbe en virksomhed i gang, fortæller han.

“Iværksætteri er blevet nutidens måde at være en, som er med til at skabe en anden verden. Et slags alternativ til aktivisme. Dengang jeg kom ind i fonden, handlede iværksætteri primært om at tjene mange penge. Formålet er blevet meget bredere. Det er en meget sund udvikling. Der er flere, der gerne vil gøre verden til et bedre sted end folk, der vil tjene mange penge,” siger Christian Vintergaard.

Der har altid været mange med en erhvervsuddannelse, som opretter virksomhed. Det gælder f.eks. frisører og håndværkere. De er der stadig. Men der, hvor væksten slår igennem, er blandt de unge iværksættere inden for de videnstunge fag. Tidligere var en

• I løbet af de seneste ti år er der kommet større fokus på iværksætteri, entreprenørskab og innovation inden for skole ­ og uddannelsessystemet.

• Med folkeskolereformen fra 2013 blev det et krav, at innovation og entreprenørskab indgår som et tværgående tema i alle folkeskolens fag. Derudover skal innovation og entreprenørskab være en del af faget Håndværk og Design.

• Både på alle de gymnasiale retninger og på erhvervsuddannelserne er der krav om, at eleverne skal arbejde med innovation og innovative kompetencer.

• På nogle kortere videregående uddannelser er der obligatoriske forløb om innovation og entreprenørskab. Det gælder især på erhvervsakademierne, på nogle kunstneriske uddannelser og på professionshøjskolerne.

• På de lange videregående uddannelser er der ikke formelle krav, men antallet af universiteter, der interesserer sig for emnet, og studerende, der modtager undervisning i emnet, stiger år for år.

KILDER Fonden for Entreprenørskab, Folkeskoleloven, Erhvervsuddannelsesloven, Lov om gymnasiale uddannelser

lang videregående uddannelse nærmest lig med et liv som velbetalt lønmodtager. Nu bliver flere med lange uddannelser selvstændige.

Når man ser på brancher, er der dog ikke en specifik branche, de unge opretter virksomhed inden for. Til gengæld har de unge ifølge Mads Váczy Kragh en tendens til at gribe det an på samme måde.

“De er ikke eksperter på markedet eller produktet. Men de kan mærke, at de har fat i et eller andet, og så kaster de sig ud i det,” siger han.

Mads Váczy Kragh nævner som eksempel højtalerfirmaet Soundboks. Virksomheden blev i 2014 udviklet af tre danske drenge, som havde gået i gymnasiet sammen. De manglede selv en mobil højtaler, der kunne spille højt, var holdbar og havde lang batteritid. Det udviklede sig til en forretning med forhandlere over det meste af den vestlige verden.

Tendensen vil fortsætte Formentlig vil tendensen med, at flere går iværksættervejen, blive ved med at vokse blandt de unge, spår både Mads Váczy Kragh og Christian Vintergaard. Det skyldes ifølge dem, at samfundet fremover i højere grad vil bygge på, at både det offentlige og private virksomheder køber ydelser fra selvstændige virksomheder og freelancere. Det er en del af en verdensomspændende tendens, som bliver kaldt ‘the Gig Economy’.

Mange af de nye iværksættere ønsker også at indrette deres eget arbejdsliv anderledes.

“Vi kan se, at der er en meget stor andel, der starter virksomhed, fordi de ønsker en anden form for arbejdsliv. De vil ud af hamsterhjulet, bestemme deres egen arbejdstid og kunne prioritere work-life-balance,” siger Mads Váczy Kragh.

Han nærer stor tiltro til de unges evner inden for iværksætteri og entreprenørskab.

“De ser ingen grænser mellem det digitale og det fysiske, og de er heller ikke nødvendigvis bundet af geografiske grænser. Det giver superfleksible mennesker, som er i stand til at bruge deres netværk til at drive virksomhed meget bedre end generationerne før dem,” siger han. 0

Innovation og entreprenørskab er kommet på skoleskemaet

Eleverne lærer at skabe værdi

Efterskolen New Nordic Youths grundlæggende værdi er entreprenørskab. Det handler mere om at skabe idéer og handling end om at starte virksomhed, fortæller skolens ene forstander.

17-årige Ludvig Due-Raufer blev fanget med det samme. Han sad blandt forældre og andre unge på sin egen alder til skolens introaften sidste år og lyttede til, hvordan New Nordic Youth – Efterskolen for entreprenørskab & design – griber undervisningen an. Og så var han solgt.

“Den måde, de arbejder på, inspirerede mig virkelig,” fortæller Ludvig Due-Raufer.

I august sidste år begyndte han på skolen, hvis kerneværdi er entreprenørskab. Det at udvikle en idé og ikke mindst at handle på den og sammen med andre få den til at give værdi. Det er definitionen af entreprenørskab på New Nordic Youth, fortæller skolens ene forstander, Dennis Perschke. Alt på skolen drejer sig om at hjælpe eleverne med at tænke og handle efter det tankesæt.

“Der er mange, der fokuserer på, at entreprenørskab er business og det at starte virksomhed. Men det er ikke det, entreprenørskab drejer sig om. Det handler

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Som elev på New Nordic Youth oplever Ludvig Due-Raufer et stærkt fællesskab, hvor eleverne hjælper hinanden med at udvikle og gøre idéer til virkelighed.

om at skabe værdi både kulturelt, socialt og økonomisk,” understreger han.

Derfor er det lige så værdifuldt at arrangere en festival eller et frivilligt tilbud som at etablere en virksomhed, hvis eneste mål er profit, mener Dennis Perschke.

Undervisningen på New Nordic Youth drejer sig derfor i høj grad om at få de unge til at arbejde sammen og bruge hinandens ressourcer. Ud over et trivselsforløb samt dansk, matematik og engelsk har eleverne valgt hver deres kompetencefag –business, mediedesign, go creative eller tech. Fagene svarer til linjer på andre efterskoler og er oprettet, fordi det er de kompetencer, man har brug for, når man stabler et projekt på benene. I faget go global bliver eleverne samlet på tværs af kompetencefag, hvor de arbejder sammen om at skabe projekter.

For eleven Ludvig Due-Raufer blev det en øjenåbner, da han i efteråret blev sat sammen med tre andre ud fra, hvordan de komplimenterede hinanden både personligt og i forhold til deres kompetencefag på skolen. De skulle udvikle et produkt, som de kunne præsentere til Fonden For Entreprenørskabs festival ‘Danish Entrepreneurship Festival’.

Med elevernes forskellige kompetencer kunne de præsentere et skarpt produkt med forretningsplaner, et gennemgående grafisk design og en hjemmeside. For Ludvig Due-Raufer er det især følelsen af hele tiden at arbejde med at optimere produktet, der står tilbage. Og også resultatet.

“Jeg gik hele vejen til finalen sammen med en projektgruppe, hvor vi udvandt proteintilskud via melorme. Det var rimelig blæret, synes jeg selv,” siger han.

Projekterne er et vilkår, fra eleverne begynder på skolen. Allerede i løbet af den første uge bliver de sat i gang med at stable en lille festival på benene.

“Resultatet er måske ikke topprofessionelt eller til et 12-tal, men det er heller ikke det, det drejer sig om. Det drejer sig om at få mindsettet til at kaste sig ind i projektet og skabe,” siger Dennis Perschke.

Al stræben efter 12-taller eller perfektion må eleverne lægge væk, når de begynder på skolen. En vigtig del af entreprenørtankegangen

Ifølge Dennis Perschke er noget af det vigtigste, eleverne lærer på New Nordic Youth, at udvikle og handle på deres idéer.

handler om løbende at forbedre det, de skaber. Ingenting bliver perfekt.

“Hele processen og mindsettet indebærer, at man skal have lov til at fejle,” understreger Dennis Perschke.

Forsøger at tiltrække flere piger

Måske er det en del af grunden til, at de fleste af Ludvig Due-Raufers skolekammerater er drenge, nemlig 70 procent. Dennis Perschke oplever i hvert fald, at mange af pigerne har sværere ved at lægge perfektionismen fra sig.

“Det skyldes denne her 12-talskultur, der har været i danske folkeskoler i mange år. Selv har vi også oplevet det her på skolen, når eleverne kommer hertil og har svært ved at få det til at spille,” siger forstanderen.

Dennis Perschke oplever, at pigerne generelt er mere velovervejede, mens drengene bare kaster sig ud i vilde projekter og oftere også går ned med et brag.

For at tiltrække flere piger arrangerer skolen bl.a. pigecamps, ligesom den arbejder sammen med High Five Girls, en non-profit organisation, der arbejder for at tiltrække flere piger i alderen 13-18 år til i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Andelen af piger på skolen stiger da også år for år.

DENNIS PERSCHKE, FORSTANDER PÅ NEW NORDIC YOUTH – EFTERSKOLEN FOR ENTREPRENØRSKAB & DESIGN

For Dennis Perschke er det afgørende, at unge udvikler et entreprenør-mindset, fordi de har så mange gode idéer. Idéer, som de ikke kan udleve, fordi de ikke ved, hvordan de udvikler og handler på en idé. Og fordi de bliver rådet til at lægge deres gode idéer til side, indtil de har taget en uddannelse. Den tankegang er grundlaget bag skolen, som hans medforstander Jane Holstein oprindeligt tog initiativet til.

Flere aftener om ugen mødes 15-20 af eleverne på New Nordic Youth til skolens caféaftener. Her arbejder

de og hjælper hinanden videre med deres forskellige idéer. Det giver en helt speciel stemning, fortæller Ludvig Due-Raufer.

“Fællesskabet på skolen er stærkt i forhold til, at alle hjælper hinanden. Det er helt vildt, hvordan idéer kan skalere, når alle kan hjælpe hinanden hele tiden. Der er også bare god stemning, fordi man bliver knyttet sammen på en helt anden måde – lidt ligesom et fodboldhold,” siger han. 0

“Entreprenørskab handler om at skabe værdi både kulturelt, socialt og økonomisk”

Johannes sprang ud som iværksætter på efterskolen

Johannes Egholm startede egen virksomhed, mens han stadig gik på efterskole. Som 20-årig har han allerede erfaring med at opbygge og sælge en virksomhed og drømmer om en fremtid inden for iværksætteri.

Johannes Egholm spottede sammen med en ven på efterskolen et hul i markedet, og sammen oprettede de en webshop med brugte reservedele til traktorer.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Johannes Egholm var 16 år, da han oprettede sin virksomhed. Han gik på efterskolen New Nordic Youth i skoleåret 2018/19, og i løbet af året havde han bl.a. solgt dronefotos og bygget hjemmesider for andre. Men der skulle ske noget mere. Han aftalte med efterskolekammeraten Lucas Damsgaard, at de ville prøve kræfter med en virksomhed med cvr-nummer med alt, hvad det indebærer af regnskab, fakturaer og hjemmeside.

De to venner blev den slags iværksættere, som går efter en idé, efter et hul i markedet. Godt nok var Johannes Egholms bedsteforældre landmænd, og han havde selv gået til hånde på et landbrug som ungarbejder, men det gjorde ham ikke just til ekspert. Alligevel spottede han, at der manglede et sted, hvor man kunne købe brugte reservedele til klassiske traktorer. Lucas Damsgaard kommer fra København og anede intet om traktorer. Men de blev enige om en arbejdsfordeling, hvor det primært var Johannes Egholm, som stod for at skaffe reservedelene. Traktorshoppen.dk blev født.

I Danmark kan unge under 18 år dog ikke oprette virksomhed uden dispensation. Da skoleåret nærmede sig sin slutning, og de ville i gang inden da, fik de lov til at oprette virksomheden i Johannes Egholms fars navn.

“Det var sjovt, spændende og meget udfordrende at starte vores egen virksomhed. Vi blev hurtigt presset på tiden, så vi kunne finde på at sidde oppe om natten og arbejde på det. Det måtte vi jo ikke, men det gjorde vi,” fortæller Johannes Egholm med en lidt tøvende latter.

De første salg gik igennem, mens drengene endnu gik på efterskolen.

Solgte virksomheden efter gymnasiet Kammeraterne har drevet webshoppen, mens de har gået på gymnasiet i hver sin ende af landet. Samtidig har Johannes Egholm brugt det samme cvr-nummer til at handle med landbrugs- og entreprenørmaskiner. For de to unge mænd har traktorshoppen.dk mest fungeret som en måde at øve sig på.

“Jeg har fået det med fra Traktorshoppen bare at kaste sig ud i det og prøve sig frem. Så længe man ikke kaster for mange penge i det, er det eneste, man risikerer, at spilde sin tid, og så kan man forhåbentlig lære af det,” siger han. Nu, hvor de begge er færdige med gymnasiet, har de solgt virksomheden.

“Det er ikke de store penge, vi har tjent, men det har kunnet løbe rundt. Vi er tilfredse. Især når det er

vores første virksomhed. Det, jeg ser værdien i, er det, jeg har lært af det,” siger han.

Johannes Egholm holder sabbatår nu og regner med at begynde på en videregående uddannelse efter sommerferien. Selv om han ikke er sikker på, hvad han skal læse endnu, vil han gerne kunne bruge det til senere at starte en virksomhed. Men han vil gerne have erfaring fra en eksisterende virksomhed først.

“Når man ikke rigtig har noget erfaring, begår man også mange fejl. Det er meget godt at komme ind i en eksisterende virksomhed og prøve det af. Men jeg har stadig interesse for iværksætteri. Det vil jeg gerne igen senere,” siger han 0

gode råd til skoler der vil arbejde med entreprenørskab

Direktør for Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard og direktør i Erhvervshus Sjælland

Mads Váczy Kragh giver gode råd til, hvordan efterskoler kan gøre entreprenørskab til en integreret del af undervisningen på efterskolen.

1. Arbejd systematisk med iværksætteri

En entusiastisk lærer kan gøre en stor forskel for en flok elever i forhold til at introducere dem for iværksætteri og entreprenørskab. Men skal indsatsen være konsistent og for alle elever, er det vigtigt, at ledelsen, evt. sammen med medarbejderne, formulerer en vision, som sikrer, at indsatsen bliver en integreret del af efterskolen.

2. Klæd lærerne på

Hvis lærerne skal undervise i iværksætteri og entreprenørskab, er det vigtigt, at de har de rette kompetencer. Fonden for Entreprenørskab tilbyder kurser og kommer gerne ud på skoler og underviser. Kurserne er som udgangspunkt gratis, men transportomkostninger skal dækkes.

3. Tag udgangspunkt i et eksisterende program

Det er ikke nødvendigt selv at opfinde den dybe tallerken. Fonden for Entreprenørskab tilbyder konkurrencen ‘Next Level’ til elever i efterskolealderen. Konkurrencen er udviklet på baggrund af viden om, hvordan skoler kan arbejde med innovation og entreprenørskab, så eleverne får noget ud af det. Med forløbet følger undervisningsmaterialer mv.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

4. Brug rollemodeller

Rollemodeller er næst efter forældres indflydelse og undervisning i skolen den stærkeste måde at vise børn og unge, at der findes andre muligheder end at få et lønarbejde. Derfor er det en god idé at præsentere eleverne for iværksættere, som kan fortælle om, hvordan de har grebet uddannelse og arbejdsliv an.

5. Husk diversiteten

Kun en fjerdedel af alle iværksættere er kvinder. En del af grunden til, at der ikke er flere kvinder, der har lyst til at starte egen virksomhed, er, at iværksætterlivet i mange år er blevet ensidigt præsenteret. Både når I præsenterer eleverne for rollemodeller og generelt, når I taler om det at starte virksomhed, er det derfor vigtigt at huske, at der er mange måder at gøre det på. Det er kun de færreste iværksættere, som arbejder 80 timer om ugen og ikke tjener penge, før de pludselig scorer kassen. Husk også de kvindelige rollemodeller.

6. Brug de eksisterende fag

Undervisning i iværksætteri og innovation behøver ikke at være et afgrænset forløb, som har sine egne timer. Undervisningen kan indgå i de eksisterende fag – f.eks. kommunikation og markedsføring i dansk, internationale projekter i engelsk, beregning af udgifter og indtægter i matematik osv.

7. Læg vægt på det kreative

I stedet for udelukkende at fokusere på det forretningsmæssige, kan det være en god ide at lægge vægt på det kreative for at få alle med. Sæt gang i kreative tankeeksperimenter, hvor eleverne får mulighed for at ‘opfinde’ nye løsninger på eksisterende problemer. Ikke løsninger, som nødvendigvis kan realiseres. Det, at eleverne udtænker kreative løsninger, kan hjælpe dem til at tænke innovativt i fremtiden. Og hvem ved, måske vil en af eleverne senere tage en idé fra efterskolen op og føre den ud i livet. 0

2862 km på motorcykel fra Hanoi til Saigon ad Ho Chi Minh-vejen

HENRIK BJØRN – Antropolog, kender af Kina samt Øst- og Sydøstasien, eventyrer & foredragsholder. Medlem af Eventyrernes Klub.

Har siden 1982 opholdt sig 22 år i Asien. Har rejst og arbejdet i Vietnam regelmæssigt siden 1993.

Under en rejse til Vietnam fra 24. juli til 22. august 2022 kørte Henrik

2.862 km på motorcykel solo ad Ho Chi Minh-vejen fra Hanoi til Saigon. Book Henrik til at fortælle en fantastisk beretning om rejsen.

For mere information se: https://hbforedrag.dk

Kontakt, spørgsmål & booking – ring/skriv til: Henrik Bjørn Tel. 2851 0977 (brug mail – da jeg evt. er i Asien) henrikbjorn@hotmail.com – https://hbforedrag.dk

Lejrskoler i hele landet

Lejrskole med Danhostel

Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Vi har hjælpsomme værter med et stort lokalkendskab og mange års erfaring.

Danhostel.dk/lejrskole

Som lejrskole på et Danhostel overnatter I på dejlige lyse værelser og får typisk serveret tre gode måltider om dagen. Vi tilbyder gode fællesog grupperum til fagligt og socialt samvær.

KURSUS: STYRK UNGES SELVVÆRD

Bliv præsenteret for, hvordan du med en coachende tilgang og et kognitivt afsæt kan arbejde med unge mennesker og deres selvforståelse. Du får desuden baggrundsviden og redskaber til at styrke unge menneskers selvværd ved brug af kommunikation, samtaler og små øvelser.

KURSUS: DIREKTE OG INDIREKTE SELVSKADE

Med afsæt i den kognitive tilgang bliver du klogere på selvskadende adfærd, og de mekanismer der knytter sig hertil. Du lærer at kende forskel på direkte og indirekte selvskade og får redskaber til, hvordan du går i dialog med den selvskadende unge om det, der ligger bag, samtidig med, at du passer på dig selv.

23. marts 2023

Konferencecenter HUSET, Middelfart

Teenagecoach, Grethe Lindbjerg

10.-11. maj 2023

Konferencecenter HUSET, Middelfart

Psykolog, Malene Klindt Bohni Psykolog, Signe Rasholm

Ny forstander skal sikre stabilitet

69-årige Claus Larsen-Jensen har et langt arbejdsliv som politiker og i forskellige faglige organisationer bag sig. Da han blev bedt om at træde til som forstander for Bornholms Efterskole, tøvede han dog ikke med at takke ja.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Pelle Rink

Da telefonen ringede 1. december, sad Claus Larsen-Jensen på anden time og ventede på startbanen i Københavns Lufthavn i et fly, som skulle bringe ham til Stockholm.

Ville han træde til som forstander på Bornholms Efterskole? Betænkningstiden var kort, da skolens bestyrelse havde sagt den foregående forstander op under en måned, efter hun var begyndt. Årsagen ønsker bestyrelsen ikke udtale sig om, da den tidligere forstander efterfølgende har lagt sag an mod skolen.

Ikke desto mindre tøvede Claus Larsen-Jensen dog ikke med at takke ja, og han tiltrådte stillingen som forstander på efterskolen mindre end en uge senere.

“Jeg kunne ikke holde ud at sige nej til en efterskole, som jeg selv har været engageret i, og som gerne ville, at jeg påtog mig opgaven,” siger han.

Claus Larsen-Jensen er nået op i en alder, hvor de fleste af hans jævnaldrende går på pension. Til maj fylder han 70 år. Pension ligger dog langt fra hans forestilling om et godt og interessant liv. Godt nok havde han opsagt sin direktørstilling i den almennyttige organisation Fagligt Internationalt Center. Men han var stadig valgt som socialdemokratisk politiker i Bornholms

Blå bog

• Claus Larsen­Jensen, 69 år.

• Har en lang karriere i faglige organisationer bag sig, bl.a. som international sekretær i det daværende SiD (nu 3F), forbundsformand i DUI­Leg og Virke og senest direktør i Fagligt Internationalt Center.

• Arbejder fortsat med en række konsulentopgaver og tillidshverv i Danmark og i udlandet.

• Har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1998 ­2005 og siden som afløser flere gange. Har siddet i Europa­Parlamentet som afløser for Dan Jørgensen. Blev stemt ind i Bornholms kommunalbestyrelse i 2021.

• Bor alene på en tidligere præstegård i Aakirkeby på Bornholm. Har to voksne børn og tre børnebørn, hvoraf den ældste skal på efterskole til august.

kommunalbestyrelse, ligesom han løste konsulentopgaver. Begge dele fortsætter han med.

“Jeg har altid haft travlt. Jeg synes, det er sjovt og oplever også, at jeg til en vis grad gør det med en form for ro; uden at miste overblikket og blive forvirret. Sammen med andre kan jeg gøre en forskel. Det tror jeg på, og det er der så også nogle andre, der har troet på,” konstaterer han.

Siden han som 15-årig blev medlem af elevrådet på sin skole, har han aldrig kunnet lade være med at engagere sig. Han blev politisk aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og hans engagement udviklede sig til en karriere. Først blev han forbundssekretær i DSU, siden førte en stilling i den daværende fagforening SiD (nu 3F) til flere stillinger inden for fagbevægelsen samtidig med, at han engagerede sig som politiker. I en årrække sad han i Folketinget for Socialdemokratiet.

Mange års engagement i efterskoler

På den baggrund er Claus Larsen-Jensen kendt af mange i det faglige og politiske miljø. Men han er knap så kendt for sit engagement i efterskoleverdenen.

Han var i en årrække forbundsformand for DUILeg og Virke, en selvstændig, børne-, ungdoms- og familieorganisation, der bygger på arbejderbevægelsens værdier og grundholdninger. Organisationen etablerede og drev på det tidspunkt flere efterskoler, bl.a. efterskolen på Bornholm, som dengang hed Blykobbe Efterskole. Desuden har han sammen med Efterskolerne stået for en del studieture til Bruxelles for både efterskolelærere og -elever samt aktiviteter med udgangspunkt i europæiske forhold for elever. Han mener, at efterskoler udfylder en vigtig rolle i samfundet og har potentiale til endnu mere.

“Jeg synes personligt, man skal have flere unge til at tage en erhvervsmæssig uddannelse”

CLAUS LARSEN-JENSEN, FORSTANDER PÅ BORNHOLMS EFTERSKOLE

“Den aldersgruppe har behov for, at der sker noget forandring og for en selvstændighed. De skal tilegne sig noget mere, end de kan i den daglige trummerum. Forhåbentlig får de også en demokratisk opdragelse ved at skulle samarbejde og fungere med andre,” siger han.

Claus Larsen-Jensen understreger, at han ikke selv er blevet forstander på Bornholms Efterskole for at skabe en masse forandringer. “Min vigtigste rolle er at være med til at skabe stabilitet, fællesskab, teamånd og overblik over de problemer, der er, så vi kan sikre, at vi fortsat har en skole, der fungerer,” siger han.

Hans faglige baggrund skinner dog igennem, når han taler om de visioner, han på et tidspunkt kunne forestille sig for skolen.

“Jeg synes personligt, man skal have flere unge til at tage en erhvervsmæssig uddannelse. Hvis man kan få flere, som har været på efterskole, til det, ville det være fantastisk. I hele landet skriges der på faglærte. Hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling, bliver elektrikere, blikkenslagere og smede osv. voldsomt efterspurgt,” siger han.

Selv om Claus Larsen-Jensen vil skabe stabilitet på Bornholms Efterskole, erkender han også, at der er en grænse for, hvor længe han bliver ved.

Nok er Claus Larsen-Jensen nyansat som forstander, men hans engagement i Bornholms Efterskole går helt tilbage til dengang, hvor den hed Blykobbe Efterskole.

“Jeg er ikke forstander her om fem til ti år. Men vi har ikke sat en bagkant. Den, tror jeg nok, jeg selv sætter. Lige nu har skolen behov for, at der er noget stabilitet, og den leverer jeg,” siger han og tilføjer:

“Jeg er klar over, at nogle vil synes, det er usædvanligt, at jeg kaster mig ud i sådan noget. Jeg behøver ikke at gøre det. Det er jo det sjove. Det er ikke nødvendigt for mig at have et job, så jeg gør det af hjertet.” 0

KIRSTEN SØRENSEN

Tidligere forretningsfører og sekretær, Onsild Idrætsefterskole

Med udgangen af 2022 valgte den mangeårige forretningsfører og sekretær på Onsild Idrætsefterskole, Kirsten Sørensen, at gå på efterløn. Kirsten Sørensen blev ansat i december 2000 og har gennem tiden styret skolens økonomi og et hav af andre opgaver med sikker hånd. I sin tid på Onsild Idrætsefterskole har hun intet mindre end 265 gange nået at sætte alle medarbejderes løn til udbetaling til den sidste bankdag i måneden. Ifølge kollegerne vil de især komme til at savne Kirsten Sørensens smittende humør og evne til altid at ryste en god historie ud af ærmet.

FOTO Onsild Idrætsefterskole

HANNE TORP BRODERSEN

Ny forstander, Rydhave Slots Efterskole

Kort efter nytår startede Hanne Torp Brodersen som ny forstander på Rydhave Slots Efterskole. Hanne Torp Brodersen er 50 år og kommer fra et job som projektog kommunikationschef hos Færchfonden. “Vi har bevidst valgt en udviklingsprofil som Hannes. Skolen har over de seneste to til tre år ligget stabilt på et elevtal over 100, og det tal skal vi gerne fortsat ligge på, og det kræver, at der kommer en profil ind, der kan udfordre både medarbejdere og bestyrelse på bl.a. udvikling af nye linjefag og ikke mindst kan profilere skolen,” siger bestyrelsesformand Karen Kaag. Hanne Torp Brodersen afløser Karsten Søndertoft, der siden august har været konstitueret forstander på skolen. Da Hanne Torp Brodersen trådte til, trådte Karsten Søndertoft samtidig tilbage i bestyrelsen.

FOTO Louise Boo Jespersen

HENRIK OKKERSTRØM

Ny pædagogisk leder, Rydhave Slots Efterskole

Henrik Okkerstrøm er ny pædagogisk leder på Rydhave Slots Efterskole. Henrik Okkerstrøm har siden 2020 været ansat på skolen som lærer og håndboldtræner. Henrik Okkerstrøm har en baggrund som cheftræner i HH Elite i Horsens Håndboldklub, som træner hos FC Midtjylland Håndbold og har også arbejdet med talentudvikling i Struer Håndbold. Han har tidligere været ansat som håndboldlærer på Skolerne i Oure.

FOTO Rydhave Slots Efterskole

ASBJØRN NIELSEN

Ny efterskoleleder, Sdr. Nærå Efterskole

Midt i januar havde Asbjørn Nielsen første arbejdsdag på Sdr. Nærå Efterskole, hvor han foreløbig frem til sommerferien er ansat som efterskoleleder. Asbjørn Nielsen er 52 år og var indtil i sommer projektleder for Efterskoldeholdet til DGI Landsstævne 2022. Han var i sin tid med til at starte Rejsby Europæiske Efterskole og var siden gennem en årrække først lærer og dernæst forstander på Skibelund Gymnastik­ og Idrætsefterskole. Asbjørn Nielsen er uddannet bygningssnedker og lærer med en diplomuddannelse i uddannelses­ og erhvervsvejledning samt en master i ledelse. Han har i stort set hele sit liv været foreningsaktiv, bl.a. i DGI, og har siddet i en række bestyrelser, er pt. medlem af Styrelsen for Grundtvigs Forum.

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

LENE NORDBY MORTENSEN

40 års jubilæum, Midtjysk Efterskole

I år er det 40 år siden, at skibskok Lene Nordby Mortensen efter at have sejlet jorden rundt landede som praktikant i køkkenet på Midtjysk Efterskole. Efter kort tids ansættelse kunne hun kalde sig køkkenleder, en titel hun har haft lige siden. I starten var de kun to i køkkenet, og elever i køkkenet var slet ikke på tale. Siden er der sket meget på den front. Med Lene Nordby Mortensen ved roret er skolens køkken lagt om til mere økologi og mindre madspild, og køkkenlederen elsker samarbejdet og samtalerne med eleverne. “Hvis ikke eleverne havde været i køkkenet, var jeg ikke blevet i så mange år. Det bliver aldrig trivielt, og det giver livsglæde,” siger Lene Nordby Mortensen. 0

Gylling Efterskole søger ny forstander

Brænder du for at gøre en afgørende menneskelig og faglig forskel for ordblinde unge?

Se stillingsopslag på: www.efterskolerne.dk /Aktuelt/Ledige_job/jylland/GyllingEfterskole

Ansøgningsfristen er onsdag den 08.03 2023

Tip os om navnenyt!

Vi vil gerne fortælle nyt fra efterskoleverdenen: hvem har fået nyt job hvor, hvem går på pension, hvem kan fejre jubilæum, hvem er blevet valgt til skolens bestyrelse, og hvem er blevet udnævnt til en særlig opgave? Med andre ord prioriterer vi omtale af jobskifte, udnævnelser og jubilæer højt i Magasinet Efterskolerne. Så har du eller din kollega skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

FOTO Midtjysk Efterskole

Annonce til resten:

resten:

Annonce til resten:

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar 2010

Skolens ansvar at få unge med i bestyrelsen

En synlig elevforening og en betydningsfuld opfordring fik mig til at engagere mig i min tidligere efterskoles elevforening og bestyrelse. Mit håb er, at flere efterskoler får øjnene op for, hvor vigtigt det er at få unge med i bestyrelserne – og at de er nødt til at gøre noget aktivt for at få det til at ske!

Allerede som elev på Aarhus Efterskole i 2015/16 oplevede jeg en synlig elevforening, der lavede sjove arrangementer for tidligere og nuværende elever. Elevforeningens bestyrelse har altid været relativt ung (den består primært af tidligere elever i 20‘erne), og det virkede som et sjovt fællesskab at være med i. Da jeg stoppede på efterskolen, havde jeg derfor et billede af, hvad foreningen laver, så da jeg siden blev opfordret til at engagere mig, var det let at sige ja. Opfordringen gjorde, at jeg følte mig set.

Siden valgte jeg at gå med i efterskolens bestyrelse, hvor elevforeningen har en vedtægtsbestemt plads. Jeg er det yngste

medlem af skolens bestyrelse og dermed aldersmæssigt tættest på eleverne. Det gør mig i stand til at biddrage med et mere elevorienteret perspektiv. Jeg har føling med at være ung og husker måske nogle ting bedre eller anderledes end de andre i bestyrelsen.

Mange unge vil gerne give noget tilbage til deres efterskole, og det er vigtigt at fange den kærlighed og energi. Det havde jeg mulighed for gennem en aktiv elevforening. Samtidig gjorde en konkret opfordring til at engagere mig udslaget.

Som bestyrelse skal man aldrig være bange for at række ud og opfordre folk til at stille op – tværtimod!

Det er godt og nødvendigt at have fokus på repræsentation og diversitet i efterskolebestyrelserne, især når det handler om alder. Penge og drift fylder meget i bestyrelsesarbejdet, men det er også bestyrelsens opgave at spørge, hvorfor og hvordan vi vil lave efterskole for netop unge. Derfor er det ikke bare nice to, men need to at have yngre folk med i bestyrelsen.

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

Min egen vej til bordet gik gennem en fast plads i bestyrelsen til skolens elevforening. Det behøver ikke nødvendigvis formaliseres på den måde, men som bestyrelse skal man gøre sig klart, at det er skolens ansvar at sikre unge medlemmer. Ingen stiller op bare af sig selv. 0

JAKOBSEN er 23 år gammel og gik på Aarhus Efterskole i 2015/16. Er i dag medlem af skolens elevforening og udpeget af elevforeningen som medlem af skolens bestyrelse. Hun har for nylig gået på Grundtvigs Højskole og arbejder nu som tjener i Aarhus og som frivillig bartender og eventholder på KFUM og KFUK‘s bar Fairbar.

FOTO: Privat

SOFIE AMALIE ROSENSTJERNE

Rejser med efterskolen

Vi arrangerer grupperejser som er 100% skræddesyet til din efterskoles behov. Vi arrangerer både ski-, storby- og aktivrejser.

Sparring og tryghed Hos AlfA Travel møder du branchens mest erfarne team af rejserådgivere. De hjælper dig med gode råd, og giver dig tryghed - lige fra tilbud til I er godt hjemme på skolen igen.

Når rejsen købes hos et rejsebureau, så har I en unik forbrugerbeskyttelse, idet det vores opgave at håndtere evt. aflysninger og ændringerhelt uden økonomisk risiko for skolen.

Det Danmark, der synger sammen, hører sammen

HØJSKOLESANGBOGEN som app Sangtekster, melodier, noder og artikler om alle 601 sange Pris 169,-

KORBOGEN

50 korarrangementer af sange fra Højskolesangbogen Pris 369,-

SANGHÅNDBOGEN Baggrundsartikler om alle sangene Pris 299,-