Filosofi I undervisningen 1) Svaret er altid et godt spørgsmål! Hav derfor fokus på, at et svar altid genererer nye spørgsmål. Bed eleverne formulere gode spørgsmål, der udfordrer et muligt svar. Bed dem starte med “Ja, men hvad nu hvis …” og slutte med et spørgsmål. 2) Lad eleverne hjælpe hinanden. Det er en rigtig god øvelse at hjælpe en kammerat med at spidsformulere en begrundelse eller et synspunkt – det tvinger dem nemlig til at se bort fra deres egne meninger og et øjeblik fordybe sig i en andens “tråd”. Ofte spærrer vores egne meninger, der står på spring, for at vi kan se den andens pointer.
i form af en kile, der holder døren på klem - der giver en iboende åbenhed for nye svar og spørgsmål. Denne sprække styrker for eksempel eleverne i projektarbejde, hvor de ellers kan have rigeligt travlt med at besvare opgaven, lukke emnet og blive færdige. Derudover er det naturligvis heller ikke uvæsentligt, at vi, når vi filosoferer, beskæftiger os med spørgsmål, der er vigtige for vores eksistens og samliv. At vi gennem indblik i egne og andres tanker derom opnår større bevidsthed om egen identitet og ståsted. Filosofi i skolen Man kan derfor med beklagelse konstatere, at den filosofiske praksis desværre ikke har vundet lige så stort indpas i de danske skoler, som i for eksempel Norge, hvor den lærer, der ønsker at filosofere med sine elever, finder en skatkiste af brugbar litteratur. På dansk har vi en årrække primært haft Helle Hinges og Henrik Juuls "Brug Filosofien" (Gyldendal 2006), hvis ressourcebog indeholder
3 velbeskrevne og let tilgængelige metoder til filosofisk samtale i et klasselokale. Nyligt er der dog udkommet flere materialer. Forlaget Mindspace, der har praktisk filosofi som et fokusområde, udgav i 2011 Oscar Brenifiers "Filosofi med børn i skolen". Den franske pædagog og filosof er blandt mine personlige favoritter, og han har gennem årene udviklet en knivskarp metode i samtalebaseret filosofi, der er særdeles velegnet til teenagere. Metoden har provokeret mange, og skulle man komme i nærheden af et af hans demonstrationsseminarer, kan jeg kun anbefale at gå om bord - omend man helt sikkert ikke er den samme, når man forlader skibet! Anbefalingen gælder også "Filosofi med børn i skolen", der er en forholdsvis enkel indføring i hans metode og tankerne bag, efterfulgt af 45 øvelser, der indeholder instruktioner til læreren og spørgsmål til eleverne. Øvelserne, der er opdelt efter sværhedsgrad, fører den filosofiske samtale gennem vidt •
3) Lav definitionsarbejde undervejs. Bed jævnligt eleverne “definere” centrale termer i samtalen. Enten skriftligt eller mundtligt med sidemanden. Spørg om nogen har fundet en god definition. Stem eventuelt for at vælge mellem flere forskellige definitioner. Tag definitionerne med videre i samtalen: Når vi nu forudsætter, at frihed er XX, hvad skal vi så forstå ved udsagnet YY? Juster om nødvendigt definitionerne med eleverne, når uklarheder eller mangler i den efterfølgende samtale bliver tydelige. Til læreren: Den bedste undREvisning opstår, når også du forholder dig tvivlende og undrende. Hold dine egne meninger og domme lidt tilbage, lyt åbent til eleverne og spørg oprigtigt nysgerrigt ind. Man bliver som lærer ALTID klogere og får nye perspektiver på sagen! Det er en gave, man ikke bør unddrage sig, bare fordi man har flere år på bagen end dem! Besøg undREvisnings-portalen http://vaerdierihverdagen.skoleblogs. dk/til-undreviseren/kneb-og-greb-isamtalen/
Efterskolen · 6. junil 2013
45