i dag skal vi ikke dø louise juhl dalsgaard
digte
i dag skal vi ikke dø af louise juhl dalsgaard © Louise Juhl Dalsgaard og EC Edition 2020 ISBN 978-87-93783-07-2 1. udgave, 1. oplag Redaktør: Birgitte Møller Balladone Forsidefoto: Anja Blaksmark Grafisk tilrettelæggelse og sats: Per H. Jacobsen Gengivelse af indhold er ikke tilladt, med mindre der foreligger skriftlig tilladelse fra EC Edition
Forlaget EC Edition Høegh-Guldbergs Gade 101, 3. 8000 Aarhus C
www.ec-edition.dk forlag@ec-edition.dk
# tak til tirsdagen og til solen for at pisse mig i ansigtet med sin iskolde skønhed jeg vågner med en vrede jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med så jeg laver en kop kaffe tømmer en halv pose piratos og venter på at jeg går over det er min dag nummer 17.060 i radioen fortæller de at chefen for den amerikanske sundhedsstyrelse har tjent titusindvis af dollars ved at odd’se på hvor meget aktiemarkedet vil falde som følge af corona kynisme har altid været en dødgod forretning så ringer jeg og taler med min mor hun er mere øvet i angst end jeg er
37
når man har rundet de 80 leves hver dag som den sidste så hun gør som hun plejer spiser knækbrød med ost vasker vinduer og laver venepumpeøvelser efter en bog af helle gotved fra 1983 - det fungerer fortrinligt som krisehåndtering forklarer hun: - op på tå og ned på hæl det er godt for kredsløbet og så keder man sig ikke så længe min mor har sikkert ret det behøver ikke at være så svært
38
# måske vil jeg engang huske alt dette som tiden der aldrig gik: et håndpustet æg hængt over en gul forsytiagren eller en tavle med tips til lege skrevet med en stump kridt ”kast med konsonanter” d for deterheletidenheletiden p for de primtalte dem som ingen går op i dén ensomhed måske vil den her virus al ventetiden falde ud som en blindtegning der - som det jo er med den slags viser sig at være alt andet end blind
39
det findes jo stadig alt det åbenlyse: græsset der knirker osten der løber brysternes hængsel skibskatastrofer og pludselig død måske får vi øje på det alt sammen en tilfældig søndag vi fordriver med at glo gennem hullet på en femkrone eller en eftermiddag sidst på måneden hvor skabene er tæt på tømte og vi som ellers aldrig spiser arme riddere fordi vi endelig har tiden - se! er der én der med munden fuld af brød og smør og kanel udbryder og peger på en blød stribe på plænen: - se! og et kort øjeblik ser vi det allesammen
40
# jeg er seks år og fodrer ænderne med daggammelt brød jeg har hentet hos bageren øjeblikket efter er jeg seksogfyrre og ved ikke længere hvad man stiller op med sine hænder al den omsorg der blev tilovers dengang fodring af ænder blev forbudt al den brøde også det er fredag og verden ligner en hængt kat det er på en måde synd for katten
41
# i radioen interviewer de en prepper det vil sige sådan en der forbereder sig på det værst tænkelige verdenskrige pludselig oversvømmelse sekteriske masseselvmord eller invasion fra fremmede planeter prepper'en hedder klaus og har bygget et beskyttelsesrum i sin kælder fyldt med dåsemad pulversuppe toiletpapir og et leatherman wave multitool som kan bruges til cirka alt: at åbne dåser pille splinter ud af fingre nappe ståltråd klippe negle fiske små ting op ad huller med engang havde jeg også en plan der skulle træde i kraft i tilfælde af atomkrig undslupne drager eller eksplosionsagtige brande som sådan cirka var hvad jeg kunne forestille mig af katastrofer 42
det var dengang jeg havde tegnet et kort over mit værelse indrettet med skibsbriks og slå ud-bord fra ikea guitarstativ og en kontorstol med pibende hjul og trukket en rød rute imellem møblerne så jeg på kortest muligt tid kunne samle det mest nødvendige sammen: min natkjole med boney m-motiv tre 90-minutters kassettebånd med optagelser af tværs og tine bryld hvis stemme kunne få enhver katastrofe til at gå i sig selv endelig min chinchilla john der var opkaldt efter john sivebæk som helt nytteløst men ufatteligt smukt scorede for landsholdet i en kamp mod irland i ’85 og som lærte mig vigtigheden af - og skønheden ved at tabe med ære 43
i dag har jeg ikke nogen plan hvis katastrofen skulle indtræffe jeg har rigeligt at gøre med at håndtere dagene som de er mit skrivebord er mit beskyttelsesrum her ligger digte af saarikoski pessoa og vitzki tre strandsten fra han herred og en pose evers host ikke-bolcher hvis salmiaksalte, hårde ydre og karamelseje midte på så mange måder spejler tilværelsen sådan som den altid ender med at tage sig ud uanset hvor mange planer vi lægger uanset hvor mange katastrofer vi forbereder os på
44