MUSIKSKOLEN nr 2 2023

Medlemmerne:

MUSIKSKOLEN

DMpF fylder 125 år

”Der er altid en åben linje til kvalificeret rådgivning”

får rytmerne alle med

Bassen og bandet gjorde Bjørk glad igen

Bjørk er blevet glad for at spille bas, så glad at hun er fortsat fra at være almindelig musikskoleelev på Middelfart Musikskole videre til den mere krævende talentlinje. Sådan har det bestemt ikke altid været for den unge fynbo. Op gennem sin folkeskoletid var hun én af de unge, som ikke trivedes. ”I det hele taget syntes jeg, at jeg ikke var god nok. Jeg tænkte meget dårligt om mig selv, næsten uanset hvad jeg gjorde, hvilket tøj jeg havde på, og var i det hele taget meget hård ved mig selv,” fortæller Bjørk til fagbladet.

”Alle kan være sig selv i musikskolen, og det er jeg glad for at være en del af

I skolen følte Bjørk sig ikke god nok I skolen kæmpede Bjørk med angsten for at begå fejl og med en voksende følelse af ikke at slå til. Det resulterede i et dalende selvværd og en manglende tro på egne evner. Først i 8. klasse blev hun sprogtestet, og resultatet afslørede, at Bjørk led af en svær ordblindhed. ”Jeg har haft det svært med at begå fejl, og i det hele taget syntes jeg dengang, at jeg ikke var god nok, som jeg egentlig er.” I skolen gik Bjørk alene med sin angst for ikke at slå til og følte sig nødsaget til at løbe ud på toilettet, så kammerater og lærere ikke skulle opdage, når hun blev ked af det. ”Jeg forsøgte at styre mine følelser, så jeg ikke begyndte at græde,” fortæller hun. Når presset blev for stort, trak hun sig fra fællesskabet og gik lange ture alene for at finde ro. ”Jeg forsøgte i det hele taget at lave alt muligt for at aflede mig selv. Jeg hørte musik, spillede computer og så på YouTube.”

Spørger man Bjørk, om hun kan sætte ord på, hvilken forskel musikken og musikskolen har gjort for hendes trivsel, lyder svaret: Det har betydet meget for mig at blive en del af et musikfællesskab. Et sted hvor man deler interessen for musik, men vigtigst af

”Jeg tænkte meget dårligt om mig selv, næsten uanset hvad jeg gjorde, hvilket tøj jeg havde på, og var i det hele taget meget hård ved mig selv.”

AF DAVID EFRAIM POULSEN, medieredaktør

Bjørk Grundahl Ottesen

alt er de venskaber, der opstår. Venskaber på tværs af alder og hvor jeg føler, at jeg kan være mig selv. Jeg føler mig tryg i fællesskabet på musikskolen, og følelsesmæssigt er jeg meget glad, når jeg er på musikskolen. Det er et frirum fra skolen, som nogle gange kan være svær. Jeg har det nemmere med at lave fejl i musikken, da jeg ikke føler, folk dømmer mig for det. I skolen har jeg følt det omvendt.

”Det at øve mig på bassen, hjælper mig også med noget andet, hvis jeg er i dårligt humør

Hvad fremkalder disse positive følelser hos dig?  Jeg føler mig meget tryg både med de andre musikskoleelever og alle musikskolens lærere. Jeg kan være mig selv i musikfællesskabet, og jeg føler, det er mere okay at være mig, som den jeg er, i musikskolen end i skolen. Alle kan være sig selv i musikskolen, og det er jeg glad for at være en del af.

Er der noget, som har haft en særlig betydning for din udvikling? Min baslærer Thomas har haft kæmpe betydning for min udvikling, både musikalsk og personligt. Hans personlighed gør, at man hurtigt er tryg ved ham. Han har en rolig

personlighed, hvor man ikke er bange for at lave fejl. Han interesserer sig for mig og spørger ind til ting, der ikke handler om musik. Thomas er god til at fortælle, at han tror på én, at der gemmer sig noget mere inde i én. At spille med de andre elever på musikskolen har også meget stor betydning for mig. Det er igen fællesskabet, der er rart, og det, at man arbejder sammen om musikken, og at vi alle er afhængige af hinanden. Det giver også en stor tilfredsstillelse, når vi spiller noget, der lyder rigtig godt eller spiller en bassolo, der lykkes. Det giver mig stor motivation til at blive endnu bedre på mit instrument.

Hvad giver det dig, at du selv kan spille musik?

At jeg har fået større selvtillid og selvværd, at jeg er god til noget, og at det kan betale sig at øve. Det, at øve mig på bassen, hjælper mig også med noget andet, hvis jeg er i dårligt humør.

Hvilke betydninger har det for dig, at du kan fordybe dig i noget uden for dig selv?

Det har en stor betydning i forhold til at tænke på noget

Musikskolelærer Thomas Rasmussen og Bjørk Grundahl Ottesen

”For det meste har man ”bare” brug for, at der er nogen, som tager én alvorligt

andet, hvis man har haft en dårlig dag eller har en periode, hvor man er ked af det. Uanset hvor dårlig en dag, jeg kan have haft i skolen, så ændrer mit humør sig, lige så snart jeg er til band eller til eneundervisning.

Tror du, at andre børn og unge i en lignende situation kunne have glæde af musikskolen?

Ja, fordi det giver én et fællesskab, også selvom man ikke kommer ud af en musikfamilie. Jeg tror, man skal have en eller anden form for interesse for musik, men det handler mest om fællesskabet for mig.

Andet du tænker, som er vigtigt at forstå omkring unges mistrivsel?

FAKTA

I rapporten, Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet, sætter Center for Ungdomsforskning ved AAU fokus på udsathed blandt danske unge. Projektet bidrager med forskningsmæssige svar på spørgsmål der handler om, hvorfor stadigt flere unge rammes af udsathed. Kilde: CEFU

”Uanset hvor dårlig en dag, jeg kan have haft i skolen, så ændrer mit humør sig, lige så snart jeg er til band eller til eneundervisning

Man skal være opmærksom på, at sociale medier har en stor indflydelse på, at mange unge har det dårligt. De sociale medier handler meget om, hvordan man skal se ud, hvilket tøj man skal gå i, eller hvor mange venner man har. Det kan være med til at gøre, at man ikke selv synes, man er pæn nok eller går i det rigtige tøj osv.

Mistrivsel er ikke bare ”noget pjat”

Bjørks rejse ud af mistrivsel er på en gang unik og alligevel langt fra enestående. Flere og flere børn og unge i dag går med de samme tanker og følelser, som Bjørk så levende beskriver. Det dokumenteres fx i forskningsrapporten fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet:

Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Her angiver 44 procent af de interviewede unge, at de oplever mistrivsel. Derfor er det vigtig at få fortalt historier som Bjørks, så disse børn og unge ikke føler sig alene. Derudover skal de opleve, at der findes løsninger i form af interesser og fællesskaber, som dyrker det hele menneske og er livsbekræftende alternativer til sociale mediers sammenligningssyge og FOMO. Musikken er ifølge Bjørk netop et meningsgivende virkefelt, og hendes oplevelse er, at musikskolen har det menneskelige overskud og de stærke musikfaglige kompetencer. ”For det meste har man ”bare” brug for, at der er nogen, som tager én alvorligt, giver én plads til, at man må have det dårligt og ikke bare synes, at det er noget ”pjat”, eller ”at man bare skal tage sig sammen,” afslutter Bjørk sin historie.

Læs artiklen inkl. links her: https://bit.ly/43OlAwC

På spanden igen af

Christine Dueholm

Anden bog i serien om stomp med en progressiv udvikling af sværhedsgraden, herunder mere avancerede teknikker til bodypercussion og poly-rytmiske grooves.

Inspirationen til arrangementerne hentes fra moderne musikgenrer som hip-hop, funk, rock, pop og jazz, men også traditionelle rytmer fra Afrika og

Latinamerika samt fra den nordiske og keltiske folkemusiktradition. I bogen får du inspiration til at arbejde med musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse i en rytmisk kontekst.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med stomp-sammenspil og rytmik. Udover stomp-arrangementerne findes der også arrangementer med folkesange med bodypercussion.

Materialet giver adgang til mere end 100 flotte instruerende videoer, som findes på bogens digitale ressourceside.

Kr. 160,- (200,-) �

ISBN: 978-87-7178-179-3

Om DMpF

Din fagforeningen fylder 125 år

Derfor fejrer vi musik- og kulturpolitiske højdepunkter.

2007

1961

Første kulturministerium

1987

Første overenskomst for musikskoleledere

Alle kommuner skal have en musikskole

2014

Ret til fastansættelse udvides markant

2014

1976 Første musiklov

2011

Alle kommunale musikskoler overenskomstdækkes

1983

Første overenskomst for musikskolelærere

MUSIKSKOLEN

Medlemmerne:

Udgives af: Dansk Musikpædagogisk Forening Dronningensgade 68, 4. sal

1420 København K

dmpf@dmpf.dk

www.dmpf.dk

www.musikskolen.dmpf.dk

Telefon: 35 35 63 33 Alle hverdage 9-12

Første Bekendtgørelse om musikskoler

ISSN: 2446-0540 (trykt udgave)

ISSN: 2446-0559 (online)

Medieredaktør: David Efraim Poulsen

Ansvarshavende: Simon Junker Tang

Næste blad udkommer: 15. september

Næste deadline for artikler/læserbreve o.l.: 17. august

Vejledende deadline for annoncer: 28. august

DMpF melder sig ind i Dansk Kunstnerråd

Islutningen af 2022 traf DMpF politisk beslutning om at søge optagelse i Dansk Kunstnerråd (DKR). Optagelsen blev bekræftet på DKR’s rådsmøde d. 1. marts 2023.

DKR er paraplyorganisation for 26 organisationer med ca. 20.000 medlemmer beskæftiget indenfor bl.a. litteratur, film, musik og billed- og scenekunst, og som står sammen om at styrke kunstens og kunstnernes rolle i samfundet.

Det er en dagsorden, der, kunstens egenværdi ufortalt, kan medvirke til at styrke mangfoldighed, bæredygtighed og trivsel i samfundet og samtidigt bidrage til at sikre skabere og udøvere anstændige vilkår. En dagsorden, der er vigtigere end nogensinde, og som DMpF ser sig som en naturlig del af.

Dansk Kunstnerråd kan medvirke til at øge opmærksomheden på, at kunst og kultur skal nå ud til flere. Flere børn og unge skal have mulighed for at udøve og at skabe, både i folkeskolen og

på musik- og kulturskolerne. Nye indgangsdøre skal åbnes og økonomiske barrierer fjernes, men det må ikke ske på bekostning af de mange, der ønsker muligheden for selv at mestre et kunstnerisk håndværk som fx det at spille et instrument – tværtimod.

Det vil tjene kunsten vel at blive mødt af kompetente og nysgerrige kunst- og kulturbrugere, der selv kender tilfredsstillelsen ved, at en vedholdende indsats og interesse bærer frugt.

Som det første konkrete resultat af indmeldelsen ser DMpF frem til at deltage i samarbejdsprojektet mellem DKR og Danmarks Statistik, Kunstnere i Tal. Projektet udspringer af erfaringerne fra coronanedlukningerne, hvor det blev klart, at der ikke eksisterer et retvisende billede af hverken størrelsen eller sammensætningen af kunstnernes økonomi. En mere præcis indsigt vil gøre det lettere at pege på de forskellige områders særlige udfordringer og give mulighed for, at vi som forening kan blive klogere på vores medlemmers behov.

At indmeldelsen i DKR finder sted i vores jubilæumsår er naturligvis tilfældigt, men sender alligevel det signal, at vi som fagforening er i rivende udvikling, og at vi ønsker at være til stede der, hvor vi kan gøre en forskel for det professionelle kunstnerliv i almindelighed og musikken og vores medlemmer i særdeleshed.

Nyhedsbrevet E-MUSIKSKOLEN udkommer hver måned

Annoncedeadline E-MUSIKSKOLEN: Ret henvendelse

Forside: Jørn Thomsen Elbo A/S

Forsidefoto: Troels Richter

Annoncer: musikskolen@dmpf.dk

Tryk og layout: Jørn Thomsen Elbo A/S

Jørn Thomsen Elbo A/S har følgende certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC®-certificering og Svanemærket.

Synspunkter i MUSIKSKOLEN udtrykker ikke nødvendigvis foreningens eller redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage redaktionelle rettelser/forkortelser i indsendt materiale. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Find alle ledere her: https://bit.ly/3FUs7vA

Simon Junker Tang, formand

AM-uddannelsens fødsel – og hvad der gik forud

Det skulle tage hele 73 år fra Musikpædagogiske Forening (DMpF) blev dannet, til en egentlig musikpædagogisk uddannelse på konservatorierne så dagens lys. Og der skulle der gå mange år, før faget musikpædagogik blev taget blot nogenlunde alvorligt.

AF CLAUS JØRGENSEN, tidl. docent ved DJM og tidl. leder af Aarhus Musikskole

Allerede i 1898 blev der i København stiftet en musikpædagogisk forening – (MF) senere Dansk Musikpædagogisk Forening (DMpF) - og etableret en musiklærereksamen, der skulle sikre, at den pågældende kandidat ikke blot var en dygtig musiker, men også var god til at undervise i musik. Fra 1920’erne også som holdundervisning, ikke kun eneundervisning. I udlandet var mange banebrydende pædagoger tidligt i gang med tilsvarende tiltag. Pionerer som Zoltan Kodaly, Fritz Jöde, Carl Orff og flere andre gav inspiration til, at der i 1930’ernes Danmark opstod en lang række såkaldte folkemusikskoler (altså “folke-musikskoler” og ikke “folkemusik-skoler”). Navnlig to af disse tilbød kurser, hvor man kunne lære at undervise i musik, også på hold, fx i elementær musikopdragelse, hørelære, musikhistorie m.m.

”I 1962 åbnede musikkonservatorierne for musikpædagogisk uddannelse

Müller allerede i 1930’erne undervisning af vordende pædagoger under navnet Jydsk Musikakademi. I 1946 blev skolen overtaget af Jette Tikjøb, som bl.a. oprettede musikalsk legestue for 3- til 7-årige, hvilket dannede forbillede for mange musikskoler landet over. Hun lavede også en række radioog tv-programmer for Danmarks Radio, formidlet til børn. Da musikkonservatorierne i 1962 åbnede for musikpædagogiske uddannelser, overgik Jydsk Musikakademi til DJM (Det Jyske Musikkonservatorium), og Jette Tikjøb blev ansat som docent. I 1965 blev jeg selv ansat samme sted som docent i hørelære og fik snart et frugtbart samarbejde med hende. Fra 1971 overlod hun fuldstændig ledelsen af Aarhus Folkemusikskole til mig, indtil skolen blev overdraget til kommunen i 1976/77.

Jette Tikjøb opretter musikalsk legestue i Aarhus

Aarhus Folkemusikskole (i dag: Aarhus Musikskole) var den ene. Her indførte Eduard

Finn Høffding uddanner musikpædagoger på Musikhøjskolen i København

Københavns Folkemusikskole (I dag: Musikhøjskolen) var den anden skole, der påtog

sig uddannelsen af musikpædagoger, som afsluttede med en eksamen. Her var Finn Høffding både medstifter og en af de drivende kræfter. Han var én af dansk musiklivs mest betydningsfulde skikkelser. Han skrev alt fra symfonier over “skoleoperaer” til små klaverstykker for børn. Han var også professor ved DKDM (Det Kongelige Danske Musikkonservatorium), hvor jeg havde ham som lærer og fik mangen en god “musikpolitisk” snak med ham.

Statsprøvet Musikpædagog eller “barnenumseri”

Finn Høffdings berøringsflader og initiativer var talrige, og han havde et vågent blik for alt nyt, der rørte sig i musiklivet. Fx var han medstifter af “Rytmisk Selskab”. I 1939 lykkedes det Finn Høffding – efter mange forhandlinger – at få den danske stat til at overtage de musikpædagogiske prøver, hvorefter kandidaterne kunne kalde sig “Statsprøvet Musikpædagog”. Samtidig blev de musikpædagogiske

BLÅ BOG

Claus Jørgensen, født 1939, stats.pr. musikpædagog, pianist, fællessangsleder, foredragsholder og kursusinstruktør, var ansat som docent i hørelære ved DJM 1965–2005, heraf 11 år som prorektor. Pædagogiske udgivelser: “Noder, rytmer og toner” (hørelære), samt en snes herefter til undervisning i klaver og folkedans. Hjemmeside: www.cjcjcj.dk

kurser overflyttet til DKDM, dog stadig som “kurser”, ikke som en del af selve konservatorieuddannelsen. I Aarhus skete overflytningen dog først i 1944. Men der skulle gå mange år, før konservatoriernes lærere holdt op med at se ned på dette “barnenumseri” (som en københavnsk professor kaldte det), og mange år før konservatoriets studerende opdagede, at det måske også kunne være noget, som de kunne have interesse i! Først i 1962 blev dette “Musikpædagogiske Kursus” lagt ind som en integreret del af konservatorieuddannelserne. Finn Høffding arbejdede dog utrætteligt videre for en selvstændig og bredt favnende musikpædagogisk uddannelse.  Sidst i 1960’erne resulterede det i første omgang i oprettelsen af den såkaldte musiklederuddannelse. En glimrende uddannelse, som dog under indflydelse af de københavnske professorer hurtigt udviklede sig til nærmest at blive en lille dirigentuddannelse – på alvorlig bekostning af det elementære sigte.

Ejnar Kampp viderefører de musikpædagogiske tanker

Det store behov for en massiv, bredspektret musikundervisning på elementært plan blev til gengæld stort set ikke tilgodeset med musiklederuddannelsen. “Det elementære måtte enhver konservatorieuddannet musiker da sagtens kunne tage sig af; det kan vel ikke være så svært!”, var konservatorielærernes generelle holdning. Derfor blev tanker

om en musiklæreruddannelse med sigte på det folkelige og på det helt elementære plan ved med at rumle, ikke mindst hos folkemusikeren, korlederen og med-lederen af Københavns

Musikhøjskole: Ejnar Kampp. Kampp udgav en stor mængde musikpædagogisk materiale, bl.a. til elementær korsang, sammenspil, folkedans og becifringsspil. Og ligesom Jette Tikjøb stod han for mange musikpædagogiske udsendelser i DR’s radio- og TV.

På Musikhøjskolen havde Kampp videreført Finn Høffdings musikpædagogiske kursus med et AM-lignende fagindhold. Utrætteligt prøvede han at få dette kursus i “elementær musikopdragelse” gjort til en konservatorieuddannelse. En harmonikaspillende folkedansers idéer om musikundervisning var imidlertid ikke det, man lyttede mest til i de højere kredse. For at bevise at han faktisk “kunne noget”, indstillede Ejnar Kampp sig derfor som privatist til hele to musikpædagogiske eksaminer, og uden problemer blev han statsprøvet, både som klaver- og hørelærepædagog. Dét skabte respekt! Man begyndte at tage ham alvorligt, og i 1971 kunne det første EMhold (Elementær Musikopdragelse)

starte på DKDM. EM er senere blevet omdøbt til AM (Almen Musikledelse).

Elementær Musikopdragelse

”Nu gør vi det sgu!

Sideløbende med mit hørelæredocentur havde jeg dengang et bijob som administrativ medarbejder på DJM, hvilket indebar, at jeg havde et nært samarbejde med vores daværende rektor Tage Nielsen. Dette udnyttede jeg til ofte at ”stikke til”, om vi ikke også skulle se at komme igang her med en EM-uddannelse ligesom DKDM. Trods absolut sympati for tanken forholdt

Tage Nielsen sig imidlertid længe tøvende. Han var simpelthen usikker på, om han kunne få opbakning og ikke en masse ballade i vores eget Konservatorieråd. Dette var nemlig overvejende af den anskuelse, at en sådan uddannelse alvorligt ville sænke Konservatoriets niveau og omdømme. Faktisk havde nogle højtestimerede lærere truet med at forlade stedet, hvis den uddannelse blev realiseret. “Det bliver en gøgeunge”, hævdede en højt agtet professor, og han gik faktisk da “gøgeungen” begyndte at vokse! Men så en dag, da jeg endnu engang drejede samtalen ind på EM-sagen, husker jeg stadig tydeligt Tage Nielsens reaktion: Først stirrede han på sin karakteristiske måde længe, stift skråt op i luften. Derpå kiggede han direkte på mig, og samtidig med at han slog hånden i bordet med stor kraft udbrød han: ”Nu gør vi det sgu!”. Og så gik vi i gang. I 1972. Ganske vist et år senere end DKDM. Men

”Der skulle gå mange år, før konservatoriernes lærere holdt op med at se ned på dette “barnenumseri”

her havde man tydeligvis ventet på os, så vi i fællesskab kunne få fremstillet nogle ens studie- og eksamensbestemmelser for uddannelsen. Disse blev Ejnar Kampp og jeg i fællesskab sat til at udarbejde. Efter drøftelse med en lang række faglærere skulle vi komme med forslag til formål og indhold for alle de påtænkte fagområder, udkast til optagelses- og eksamenskrav, beregne timetal osv. Heldigvis havde Ejnar og jeg været nære venner i mange år, så det var nemt for os at “finde hinanden”, og vores forslag blev til alt held godkendt i begge konservatorieråd. På det tidspunkt havde jeg et hold studerende i hørelærepædagogik med vidt forskellig baggrund. Naturligt snakkede jeg også med holdet om den nye uddannelse, og særligt én, Arne Dich, fik jeg gjort levende interesseret. Som allround musiker havde han en anden baggrund end jeg selv, og af ham fik jeg mange brugbare idéer.

Claus Jørgensen holder tale ved AM-uddannelsens 50-års jubilæum på DJM

Brugsklaver for døve øren

På begge konservatorier var mange helt enige om, at den rytmiske musik ubetinget skulle indgå i den nye uddannelse; konservatoriet var jo ellers rent klassisk dengang. Men derudover var der ét bestemt fag, som jeg selv gennem flere år – for fuldstændig døve øren – havde foreslået indført for alle konservatoriestuderende: Brugsklaver. At brugsklaver måtte være et must på en EM-uddannelse, turde være en selvfølge, men på begge konservatorier strittede de klassiske klaverlærere voldsomt imod. Klaver var jo dog deres fag, som ingen skulle blande sig i, og brugsklaver forudsatte, at man først havde lært at spille “rigtigt klaver», hævdede de. Det endte dog med, at Ejner Kampp og jeg –på trods – fik gennemtrumfet anskaffelsen af klaverlaboratorier til holdundervisning i brugsklaver (Faktisk som de fire første steder i landet: På DKDM, Musikhøjskolen, DJM og Aarhus Folkemusikskole). Som daværende leder af Aarhus

Folkemusikskole fik jeg hurtigt – ligesom på Musikhøjskolen – iværksat undervisningstilbud, der specielt stilede mod konservatoriets optagelsesprøver til EM-uddannelsen, og denne kom godt fra start på DJM i Aarhus med det første hold i 1972, ikke mindst takket være en række ildsjæle som: Jette Tikjøb, Mogens Helmer Petersen, Steen Petersen og flere andre faglærere, samt ikke mindst Arne Dich, der snart blev uddannelsens drivende kraft. I København var det naturligvis Ejnar Kampp, der – efter en tilsvarende mængde kollegial modstand – blev uddannelsens drivende kraft, men hvad der ellers og videre skete her, husker jeg ikke meget om, og faktisk kender jeg intet til, hvordan uddannelsen senere kom i gang på de tre øvrige konservatorier. Dette må det overlades til andre at berette om.

Læs artiklen inkl. links: https://bit.ly/3mQhqDI

”I 1971 kunne det første EM-hold (Elementær Musikopdragelse) starte på DKDM

STEMMERNE fra virkeligheden på musik- og kulturskolerne

Iforbindelse med Dansk Musikpædagogisk Forenings 125-års jubilæum, har MUSIKSKOLEN talt med tre af foreningens medlemmer om fagforeningens betydning og vigtighed for området. Her fortæller musikskoleleder Lars K. Mortensen, musikskolelærer Mette Vendelbo og tillidsrepræsentant Troels Richter down-to-earth om deres oplevelser og syn på foreningen.

Hvilken betydning har DMpF haft for dig?

Lars K. Mortensen:

”Mit første møde med DMpF gjorde et stort indtryk på mig.

Dagen efter min ansættelsessamtale med Nordfyns kommune, hvor jeg fik jobbet som musikskoleleder, havde jeg den første kontakt til DMpF. Jeg skulle skifte fra en stilling som leder af en folkeskole, og havde brug for sparring til at få arbejdet med lønindplacering og vilkår gjort færdigt. Jeg gik fra en skolelederstilling som tjenestemand til en helt ny opgave og funktion.

Som resultat af DMpF’s imødekommenhed og professionelle tilgang samt kendskab til den Nordfynske musikskolelederhistorik - faldt aftalen på plads til min store tilfredshed.”

Troels Richter:

”DMpF har igennem årene haft stor betydning for mig - med sit vedholdende arbejde for gode arbejdsforhold for musikpædagoger i Danmark. Jeg har som TR haft stor hjælp fra sekretariatet igennem alle årene. Man bliver altid mødt med stor venlighed og en enorm faglighed, som gør, at man føler sig i trygge hænder. Og det har været til stor inspiration, at man igennem kurser eller personlige kontakter har kunne opbygge et godt netværk; regionalt, men også landsdækkende.

Det har givet mig kendskab til kolleger fra forskellige egne af landet; mulighed for at udarbejde fælles projekter - og i øvrigt en nemmere adgang til de andre tillidsrepræsentanter.”

Mette Vendelbo:

”Jeg har stor glæde af vores fagblad, ”MUSIKSKOLEN”, hvor der deles historier og erfaringer fra hele landet om kolleger, der gør tingene på mange forskellige måder. Her kan man læse om det store arbejde, som foregår ude på musik- og kulturskolerne og blive inspireret både pædagogisk og strukturelt. Igennem bladets artikler kan man få hjælp til

”Der er altid en åben linje til kvalificeret rådgivning hos DMpF,” lyder det fra medlemmerne.

AF DAN JOHNSEN, regionsreporter

sit arbejdsliv; eksempelvis hvordan man indberetter sin Bskat, eller hvilke rettigheder man har i forhold til sin opgaveoversigt, så man er holdt nogenlunde opdateret. Jeg har personligt oplevet, at jeg ved en fejl havde fået udbetalt løn under en forældreorlov. Det var et spørgsmål om, at der var sat ét enkelt lille flueben forkert. Heldigvis var både min leder og lønkontoret meget gode til at samarbejde og alle var indstillet på at få problemet løst. Alligevel udløste det en hel lavine af godt gammeldags bøvl og ekstra arbejde. Jeg skulle igennem en

dispensationssag hos Udbetaling Danmark for at få dagpenge, og lønnen skulle tilbagebetales, men hvad så med pension, skat og AM-bidrag, som jeg også havde betalt? Det var utrolig svært at få overblik over situationen. Her var DMpF en kæmpe støtte. Sekretariatet sørgede for at jeg fik ekstra løntimer til at rede trådene ud hos Udbetaling Danmark. Jeg fik hjælp, så jeg ikke skulle stå uden indtægt, indtil dispensationssagen var kommet igennem. DMpF tog direkte kontakt til kommunens lønkontor, sørgede for at få hele regnskabet bragt i orden, og der blev fulgt op, indtil det hele var

”

Det hele handler om troværdighed og ordentlighed

regnet igennem. Som en bonus opdagede sekretariatet også en mindre fejl i ”Efter-17-tillægget”, og det blev rettet i samme omgang. I den omtalte sag havde jeg min ledelses opbakning til at få sagen løst, men med tidligere ledere har jeg oplevet uenigheder, hvor det har været rigtig rart at have sin lokale TR med som bisidder, og en fagforening i ryggen til at minde alle om, hvilke rettigheder man har som musikskolelærer, og til at forklare hvordan reglerne faktisk er - og sørge for, at de også bliver overholdt.”

Hvad er det, DMpf kan?

Troels Richter:

”DMpF har formået at skabe et stort netværk for musikpædagoger, hvor man kan netværke på kryds og tværs af landet – blandt andet igennem kursusvirksomhed. Foreningen har hele tiden fingeren på pulsen med, hvor musik- og kulturskolerne er på vej hen - og hvad den politiske dagsorden er. Fagforeningen kan løbende medvirke til at sætte fokus på kvaliteten af de musikpædagogiske uddannelser – og insistere på ønsket om musikpædagogisk forskning på vore læreanstalter. DMpF har igennem fagbladet ”MUSIKSKOLEN” hele tiden fokus på vores arbejdsforhold, udviklingen på musikskolerne - og fremtiden! Der orienteres om nye musikpædagogiske tiltag og gode, inspirerende projekter fra hele landet. Bladet kan også være med til at belyse udfordringerne omkring forholdene for undervisning i de ”klassiske” instrumenter og orkesterinstrumenterne, som måske trænger til nye undervisningsmetoder.

”MUSIKSKOLEN” medvirker til en positiv, løbende dialog

Mette Vendelbo:

”En fagforening kan samle medlemmernes erfaringer fra hele landet, og på den måde medvirke til at vi kan inspirere hinanden til nye indsatser. Når der opstår uenigheder om overholdelsen af regler og retningslinjer, kan DMpF medvirke til at løse problemerne. DMpF kan yde hjælp og bistand til at få styr på fx reglerne om barsel – herunder de nye regler for fædreorlov. Reglerne kan være lidt af en jungle at forstå - så er det godt at kunne ringe til sin fagforening for at få vejledning. Vores fagforening kan være med til at opkvalificere musikpædagogikkens status ved at italesætte de ønsker og krav, vi må stille til politikere og andre beslutningstagere angående musikskolernes forhold. Det gælder i særlig grad undervisningen på konservatorierne, hvor der må fokuseres på kandidaternes kompetencer. I den forbindelse vil der også være behov for efteruddannelseskurser. Musikpædagogisk forskning er desværre stadig en mangelvare…”

Lars K. Mortensen:

”Der er altid en åben linje til kvalificeret rådgivning hos DMpF. For mig er det tydeligt at det lille p i navnet gør en kæmpe forskel i håndteringen af forståelsen for musikskolernes arbejdsområde.

Godt nok beskæftiger musikskolerne mange højtuddannede musikere, men også den almene forståelse for musikskolernes drift og arbejdsvilkår har DMpF. Den sidste ændring i overenskomsten, som medførte store ændringer i årtiers arbejdskultur i jobbet som musikskolelærer og musikskoleleder, har DMpF virkelig en god forståelse for, og har set nødvendigheden af at implementere. Og således forholder det sig ikke i alle faglige organisationer!

Mange faglige organisationer har delt sig i to foreninger, men i DMpF sidder både medarbejdere og ledere samlet i en og samme organisation, hvilket jeg ser som en klar fordel. Jeg fornemmer, at DMpF giver os en ganske god forståelse af hinandens funktion og rolle.

I min verden skal der helst ikke være et dem og – mellem medarbejdere og ledere - men derimod et samlet fælles ønske om de bedste forhold for alle på musik- og kulturskolerne. Det er den synergi, vi bør opleve ude i musikskolerne. Medarbejdere og ledere kan kun skabe gode rammer, vilkår og godt arbejdsmiljø ved at være fælles om beslutningerne.”

” Jeg fik hjælp, så jeg ikke skulle stå uden indtægt

Lars K. Mortensen, Mette Vendelbo og Troels Richter.

BLÅ BOG

Mette Vendelbo

Orkesterdiplom fra DKDM, HfM Hanns Eisler og DJM

Efteruddannelse indenfor bl.a. Colourstrings, Suzuki og Kodaly-metoden

Underviser i violin, bratsch og strygersammenspil i Lejre Musik- og Billedskole

Nyvalgt i Lærerudvalget i 2022

Troels Richter

Violinist og Suzuki-pædagog

TR ved Herning Musikskole & Kulturskolerne i Ikast-Brande

Lars K. Mortensen

Musikskoleleder, Nordfyns kommune

Diplomuddannelse i ledelse

Certificeret Coachuddannelse

Linjefag i Musik fra Jelling Seminarium

Dirigent for Assens harmoniorkester

Hornist i Promenadeorkestret - Lauseniana

Diverse bestyrelsesposter

Hvorfor er det vigtigt, at være med i en fagforening?

Troels Richter:

”Fordi fagforeninger arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for de ansatte, bl.a. ved at sikre medlemmernes interesser omkring løn, uddannelse, og i det hele taget generelt gode arbejdsforhold gennem overenskomsten og alle andre relevante regelsæt.

Fagforeningen indsamler –via tillidsrepræsentanternemedlemmernes ønsker og krav til overenskomstforhandlinger, og kan hjælpe med problematikker vedrørende den efterhånden mere og mere skemalagte undervisnings- og arbejdstid og andre lønforhold.

I forbindelse med mit arbejde på Herning Musikskole har jeg altid oplevet en god dialog mellem ledelsen og DMpF. Vores fag har jo tilgang af mange nyuddannede kandidater, der godt kan bruge hjælp til at forstå områdets arbejdsforhold og lønindplaceringer.

I dialogen med medlemmerne giver det tryghed, at DMpF har så stor ekspertise omkring de emner, der behandles i forbindelse med møder i FMM (Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet, red.)

En fagforening kan hjælpe dig med mange forskellige udfordringer, så du ikke står alene.”

Mette Vendelbo:

”Når tingene kører som de skal; man går på arbejde, man får sin løn, og der er et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere, så kan man måske ikke mærke hele det system der ligger bagved. Men hvis der kommer grus i maskineriet, betyder det rigtig meget, at der er nogen som står bag én, så man ikke er alene over for sin ledelse. I de tilfælde, hvor der er diskussioner om opfattelsen af overenskomst og andre regelsæt, kan DMpF løfte samtalen op på et helt andet niveau, end man selv kan klare ude på den enkelte musikskole. Når man står med en lønseddel på fire sider med ind- og udgående poster, så bliver det meget hurtigt uoverskueligt. Det er en kæmpe lettelse at kunne læne sig tilbage og med fuld tillid tænke ”den klarer DMpF”. Mange har igennem årene bidraget med en stor indsats i det faglige arbejde – det er vigtigt, at der hele tiden står nye aktive klar!”

Lars K. Mortensen:

Det er en kæmpe lettelse at kunne læne sig tilbage og med fuld tillid tænke ”den klarer DMpF”

I min verden er fagforeninger kun vigtige, hvis de medvirker til at skabe gode forhold for både medarbejdere og ledere. For som tidligere nævnt, så fungerer ”butikken” ikke uden denne gensidige forståelse. DMpF har fuldstændig styr på indholdet af overenskomstens ordlyd og forståelsen af, at vi skal bruge arbejdstidsreglerne til at definere rammerne for vores arbejdsopgaver – herunder fordelingen af undervisning, møderækker og teamsamarbejde. Nu er alt jo blevet til arbejdstid! Det hele handler om troværdighed og ordentlighed – og det mener jeg, at DMpF håndterer ganske godt.”

5% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af DMpF i en bank, du ejer: lsb.dk/bankfordele

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af DMpF særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a. DMpF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 2000 – eller gå på lsb.dk/bankfordele og book et møde.

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af DMpF og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,75%.

Derefter er renten 1% på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. marts 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/bankfordele

Godt at vide

Får jeg udbetalt den korrekte løn, pension, ulempegodtgørelse osv.?

Vi ser i sagens natur en del lønsedler på DMpF’s sekretariat og finder ind imellem fejl i dem – små såvel som større. Derfor har vi udviklet et skema til lønseddeltjek: Et til musik- og kulturskolelærere og et til musik- og kulturskoleledere og -mellemledere. Prøv at indtaste dine oplysninger og sammenlign resultatet med din lønseddel. Hvis du får et andet resultat ud, end lønsedlen viser, kan du kontakte din TR, leder eller DMpF, så vi kan få afklaret, hvad der fremkalder forskellen. Du finder skemaerne på DMpF’s hjemmeside. Se også Løn og vilkår: Tjek din lønseddel – Hvordan?

Jeg er tillidsrepræsentant på min musikskole og har nu fået at vide, at jeg vil blive sat ned i ansættelsesgrad, da man ikke mener, at der er tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til at udfylde den nuværende ansættelsesgrad. Hvordan skal jeg forholde mig?

Som tillidsvalgt, dvs. tillidsrepræsentant (TR), TR-suppleant, arbejdsmiljørepræsentant og repræsentant i MED-udvalget, har du en særlig beskyttelse i din ansættelse. En medarbejder i denne gruppe kan kun afskediges eller sættes ned i ansættelsesgrad, hvis arbejdsgiveren kan påvise tvingende årsager. Der er krav om, at arbejdsgiveren henvender sig til DMpF, før de går i gang med en nedvarsling eller afskedigelse af dig, så du skal bestemt henvende dig, hvis du får sådan en besked – og du vil naturligvis høre fra os, når vi har fået henvendelse fra kommunen.

I det kommende skoleår ved jeg, at jeg bliver inviteret på en uges udlandsrejse i anledning af en rund fødselsdag i familien. Hvordan kan jeg holde fri fra mit musikskolearbejde og tage med på turen?

En mulighed er at holde 6. ferieuge: I så fald skal du som musikskolelærer senest d. 1. maj i skoleåret før rejsen give besked om, at du ønsker at afholde 6. ferieuge frem for at få den udbetalt eller indregnet i årsnormen i det kommende skoleår. Så snart du ved, hvornår turen finder sted, skal du meddele din leder tidspunktet. En anden mulighed er omsorgsdage, hvis du har børn, som skal med på turen og som fylder 7 år eller mindre i det kalenderår, hvor I skal afsted. Hvis du fylder 60 år eller mere i rejseåret, kan du vælge at lægge dine seniordage i puljen, og endelig kan I måske aftale at omlægge noget tjeneste, hvis det skal til for at få timerne til at række. Omsorgsdage og seniordage skal du varsle tidligst muligt – dvs. når du ved, hvornår rejsen finder sted.

Læs teksterne med links her: https://bit.ly/3T3Wl45

I rubrikken ”Godt at vide” behandler DMpF’s sekretariat ofte forekommende spørgsmål og problematikker fra foreningens medlemmer.

I BørneUniverset får rytmerne alle med

Idet nordjyske projekt LegeKunstGødning har børnehaven BørneUniverset haft særligt fokus på mere kunst i hverdagen. Som en del af forløbet har institutionen haft otte besøg af en kulturskolelærer fra Mariagerfjord Kulturskole. Målet med LegeKunstGødning er at skabe mulighed for, at børnene sammen med deres ”hverdagsvoksne” og eksterne kunstnere eller kulturskolelærere skaber legende, inddragende og forunderlige forløb hjemme i deres egen institution. I projektet overtager børnehavepædagogerne gradvis styringen, så de efter de otte besøg har opnået erfaring med at stå forrest og nu selv er klar til

at skabe kunstaktiviteter i hverdagen. Inden opstart er børnehaven selv med til at definere forløbets indhold. LegeKunstGødning er opstået som et nordjysk samarbejde, der tager udgangspunkt i de bedste erfaringer fra det regionale projekt KUNSTGØDNING og det landsdækkende projekt Legekunst. Et af de nye elementer er samarbejdet med de nordjyske kulturskoler. Disse er inddraget i arbejdet særligt for at bidrage med en kunstnerisk og pædagogisk vinkel i det pædagogiske arbejde med børnene. Det er musikskolelærer Nana Ellebæk Bjerg fra Mariagerfjord Kulturskole, der har haft sin ugentlige gang i børnehaven

Musikskolelærer Nana Ellebæk Bjerg, pædagog assistent Tanja Damborg og børn fra BørneUniverset

I børnehaven BørneUniverset har de oplevet, hvordan rytmer kan være et sprog på tværs af nationaliteter og har samtidig fået øjnene op for, at musikstunder rummer både læring og giver mod.

AF JOAN OTTE ANDERSEN, kommunikationsmedarbejder

BørneUniverset i Hobro: ”I LegeKunstGødning-forløbet har jeg været på besøg otte gange á 3 timer. Jeg har igangsat både løse aktiviteter, hvor børn der har lyst kan komme og synge med mig, og også mere strukturerede aktiviteter, i første omgang to aldersopdelte hold på tværs af stuerne. Senere har jeg besøgt på de faste stuer, så det ligner den almindelige dagligdag. Vi synger, danser og spiller på instrumenter og bruger sange, som ramme for aktiviteter, der sætter gang i fantasien”. For Thomas Damsgaard, pædagogisk leder af BørneUniverset, er det tydeligt, at det har været et inspirerende og givende forløb: ”Mange af børnene har fået mere rytme i kroppen og bevæger sig mere, og instrumenterne fastholder børnene på en anden måde end sang og sanglege. De får enormt meget ud af rytmerne, også de børn, der ikke kan dansk - de kan stadig være en del af det, og det er vigtigt.

Samarbejdet giver pædagogerne mod på mere

Det er ikke kun børnene, der har haft stort udbytte af at være en del af LegeKunstGødning, fortæller Tanja Damborg, der som pædagog assistent i BørneUniverset har været med under hele forløbet. ”For mange af pædagogerne her i børnehaven er det her en ny måde at bruge musikken på. De fleste af os er vant til at synge og lege sanglege, men her i forløbet har vi fået bragt instrumenter og rytmer ind sammen med sangen. Vi har lært, hvordan vi kan bruge instrumenterne i hverdagen og har fået øjnene op for, hvordan de små musikstunder også kan indeholde læring. Børnene lærer at vente på tur, de øver sig i at tælle, lærer farver og vi kan også se, hvordan deres mod vokser. Helt konkret står vi nu med et fyldt idékatalog med aktiviteter, vi ved, hvordan vi skal gribe an, og vi forstår meget bedre, hvad musikken kan gøre for børnene, og hvad vi selv kan gøre. Jeg tænker da, at vi f.eks. sagtens kan tage musikken med os udenfor. Et par grene og en spand, så er vi i gang”. Pædagogernes oplevelse i BørneUniverset er, at musik falder børnene naturligt. Det er nemt for dem at være med i og sammen om, og børnene bevæger sig helt naturligt til rytmerne. Og så har pædagogerne fundet ud af, at selvom børnene ikke spiller eller synger med, når de laver musik, så kan de sagtens føle sig som en del af musikfællesskabet og også tage musikken til dem. ”Vi har en pige på en af stuerne, som hverken har sunget

eller spillet med de gange, Nana har været der, men efter et par uger kom moren og fortalte os, at pigen synger sangene derhjemme, fordi hun har lært dem i børnehaven. Så det kan sagtens være lige så stort udbytte at observere. Vi skal huske, at der skal være plads til det hele” – siger Tanja Damborg.

Børn skal ses og høres i musikken

Kulturskolens underviser Nana Ellebæk Bjerg har hver gang taget udgangspunkt i, hvad børnene lige præcis den dag gerne ville lege eller spille, og har vist hvordan man kan tilpasse musikken alt efter om det er en stor gruppe eller lille gruppe, og hvilke børn, der kan rumme hvad. Selvom hun kun er i børnehaven tre timer om ugen, gør hun meget ud af at skabe en relation til hver enkelt barn: ”Jeg forsøger at skabe en stund, hvor børnene oplever, at de bliver set. F.eks. blot ved at de skiftes til at vælge et instrument først eller bestemme sig for en sangleg. I LegeKunstGødning er det vigtigt at følge børnenes spor, og lade dem være med til at forme samværet. Jeg arbejder med at skabe tryghed gennem genkendelighed og også give plads til medbestemmelse for at give fantasien plads. Det er fantastisk, når man starter med at smække fluer, og det pludselig er blevet til dinosaurer i stedet, og vi må dreje sang og bevægelse efter, hvad børnene mener der skal til for at skræmme dinosaurer væk med en fluesmækker”, fortæller kulturskolens underviser Nana Ellebæk

”Det er vigtigt, at musikaktiviteterne bliver let tilgængelige og realistiske i hverdagen

Bjerg. Og ifølge pædagogisk assistent Tanja Damborg, glæder børnene sig til, at Nana kommer: ”Allerede efter de første par gange kunne vi se, at børnene var trygge ved Nana. Selvom der er et bredt repertoire i musiklegene, så er der alligevel genkendelighed, og børnene er blevet mere og mere tålmodige, fordi de godt ved, at de nok skal få lov. De bliver set og hørt individuelt, f.eks. når de skiftes til at vælge et instrument, eller skal bestemme ord til en sang. Der bliver ikke talt henover hovedet på dem”.

Det er hverdagen, der bestemmer

I LegeKunstGødning flytter styringen af kunstaktiviteter sig gradvis fra kunstner eller kulturskolelærer til pædagog. Ved de første fire besøg i børnehaven er den eksterne kulturskolelærer i front, mens pædagogerne hovedsaglig observerer og deltager i aktiviteten. Herefter bytter rollerne, så pædagogerne ved de næste fire besøg overtager styringen med understøttelse fra kulturskolelæreren. Efter disse to faser er der endnu fire aktivitetsgange, hvor børnehaven selv varetager aktiviteten uden eksternt besøg. Intentionen er, at børnehaven på dette tidspunkt er klædt på til selv at sætte kunstaktiviteter i gang. I BørneUniverset har de dog ikke selv været så meget på banen ved de første otte besøg, som de havde håbet på, og som det egentlig er lagt op til i rammen for LegeKunstGødning, fortæller Tanja Damborg: ”I flere af ugerne har vi ikke haft personaleressourcer til

”Pædagogernes oplevelse i BørneUniverset er, at musik falder børnene naturligt.

at stå for afviklingen, bl.a. pga. sygdom og kursusaktivitet, så Nana har gennemgående haft den primære styring. Til gengæld har der så været mere tid til at få inspiration og til at lære af Nana, og det har vi også fået rigtig meget ud af”. Hertil supplerer Nana: ”Ét er, hvordan det ideelle forløb og den indgåede aftale mellem de involverede parter ser ud, inden projektet går i gang. Vi kender rammerne for projektet og har en forventning om, hvordan det skal forløbe. Noget andet er så hverdagen ude i institutionen. For som det er på de fleste arbejdspladser, så kan personalet være ramt af nedsat bemanding, eller der er sygdom blandt børnene, så gruppen er anderledes end sædvanlig. Jeg har haft fokus på, at den inspiration og læring jeg giver videre til BørneUniverset, den tager udgangspunkt i musikaktiviteter, som kan både opskaleres og nedskaleres alt efter antal pædagoger, børn og forskellige situationer. Det er vigtigt, at musikaktiviteterne bliver let tilgængelige og realistiske i hverdagen. Ellers er risikoen, at det løber ud i sandet ”.

Læs mere om Legekunstgødning her: https://bit.ly/41sUQjt

Souschef, måske er det dig?

Kulturskolen Esbjerg er et mangfoldigt sted med undervisning i ballet, billedkunst, teater og musik. Vi bestræber os på at være en kulturel dynamo for hele Esbjerg kommune og vi arbejder fokuseret med at nå ud til mange bl a gennem samarbejder med eksterne partnere, folkeskoler og daginstitutioner.

Ansøgningsfrist d 29 maj - Samtaler i uge 23 og 24

læs mere her

Efteruddannelsesforløb for musikskolelærere

Syddansk Universitet i Odense har søsat et efteruddannelsesforløb for musikskolelærere: TeoMus - Teoretisk pædagogikum for Musikskolelærere. Kursusforløbet har til hensigt at omsætte forskningsbaseret viden og teori til redskaber, der er anvendelige i dagligdagen som musikskolelærer. Første gennemløb af uddannelsen lakker mod enden, og i den forbindelse har kursisterne reflekteret over forløbet, og hvad det har givet dem at deltage. I alt har 15 musikskolelærere deltaget, hvoraf de 11 kommer fra Faaborg-Midtfyn Musikskole. I artiklen møder vi Anette Lynghøj og Christoffer G. Find fra førnævnte musikskole samt Mads Adrian Eliasen fra Thisted

Musikskole. Derudover knytter underviser Christina Øbo Andersen, og Jacob Riis Hansen, musikskoleleder på Faaborg-Midtfyn Musikskole, et par ord til deres oplevelse af uddannelsen.

Essentielt at få pædagogiske værktøjer som musikskolelærer

De tre kursister er uddannet fra musikkonservatoriet, og har mange år på bagen, hvad angår undervisning af elever i folkeskolen og på dagtilbudsområdet. Fælles for dem alle er, at de efterlyser mere pædagogisk og didaktisk viden. I virkeligheden handler det om, at det her pædagogikum er noget, som er yderst tiltrængt, fordi vi jo

Efteruddannelsesforløb på Syddansk Universitet i Odense skal forbedre musikskolelærernes pædagogiske færdigheder.

AF AMALIE WINDAHL journaliststuderende på SDU

står som musikskolelærere, uddannet på konservatoriet, uden de pædagogiske færdigheder, man får på f.eks. læreruddannelsen, fortæller Christoffer G. Find og uddyber: ”Det er derfor ret essentielt, at vi får de pædagogiske værktøjer, som man skal have for at undervise på en musikskole.” Anette Lynghøj genkender behovet hos Christoffer G. Find, og tilføjer desuden:

”Det er også superfedt, at vi også får teorien bag det, vi faktisk gør. Det her med at kigge på sin egen undervisning og tænke, ’Hvad er det egentlig, jeg gør, hvorfor gør jeg det og kunne det gøres smartere?’, synes jeg, er noget af det, der har været allerfedest.” Mads Adrian Eliasen peger på, at efteruddannelsestilbuddene til musikskolelærere ofte ikke rettet direkte mod deres daglige praksis. Netop her oplever han, at TeoMus adskiller sig fra de øvrige tilbud, idet uddannelsen er tæt knyttet til praksis og undervisningen varetages af lærere, der selv underviser i musik: ”Det er så fedt at komme ind og mærke noget, der bare er fuldstændig og 100% målrettet musikskolen. Og det har bare ikke eksisteret, inden for det her felt,” fortæller han. Christoffer G. Find er også positivt stemt overfor den undervisning, de har modtaget, og tilføjer at han har været ekstra glad for opbygningen:

”Jeg kan egentlig rigtig godt lide formen,

vi har arbejdet efter. Vi har for det meste arbejdet med et teoretisk fundament, så er vi gået ud og afprøvet det, og evalueret på det, den efterfølgende undervisningsgang.” fortæller han.

Mads Adrian Eliasen genkender dette, og supplerer ”Jeg synes simpelthen, det er så godt balanceret mellem teori og praksis”.

Glad for et trygt rum

Anette Lynghøj fortæller, at noget af det, der betød meget for hende, som hun har savnet på andre kurser er, at der bliver skabt et trygt rum, hvor deltagerne i fællesskab undersøger og reflekterer over deres erfaringer fra den daglige praksis: ”Underviserne Christina og Gunvor har virkelig haft fokus på at skabe et trygt rum, hvor man ikke var bange for at stille dumme spørgsmål eller gøre noget forkert. Det betød meget for mig, fordi jeg har nogle lidt trælse oplevelser med i bagagen”, udtaler Anette Lynghøj. En af underviserne på kurset er Christina Øbo Andersen, som selv har en kandidat i musikpædagogik fra DPU i Emdrup. Her fik hun et teoretisk grundlag til at kvalificere sin praksis med, så hun i langt højere grad kunne træffe reflekterede didaktiske valg. Det er dette grundlag hun står på, når hun nu underviser på efteruddannelsen: ”På kurset her, tager man sin høje faglighed fra musikkonservatoriet, og bygger sin pædagogiske værktøjskasse op sammen med andre musiklærere. Og det skal ske i et trygt rum.”, fortæller Christina Øbo Andersen.

”Pædagogisk efteruddannelse af mere teoretisk karakter har længe været en mangelvare på musikskoleområdet

Der har længe været et behov for pædagogiskog didaktisk undervisning til musikskolelærere Jakob Popp Riis Hansen, som er musikskoleleder på Faaborg-Midtfyn Musikskole, har sendt 11 lærere fra sit lærerteam på efteruddannelsen. Han fortæller, at den pædagogiske- og didaktiske undervisning, der foregår på musikkonservatorierne nu, ikke er tilstrækkelig, og derfor så han et behov for at efteruddanne sine musiklærere: ”Pædagogisk efteruddannelse af mere teoretisk karakter har længe været en mangelvare på musikskoleområdet. Det at praktisere god undervisning med rod i faglige didaktiske overvejelser er blevet et krav og en nødvendighed i musikskolerne grundet de mere mangfoldige tilbud, der er i musikskolerne i dag end for ti år siden,” fortæller Jakob Popp Riis Hansen. Musiklæreren Mads Adrian Eliasen fra Thisted, genkender behovet for den her type undervisning til musikskolelærere: ”Jeg synes virkelig det er essentielt det

her pædagogikum. Jeg håber virkelig, det bliver dyrket endnu mere”, siger han.

”Det er så fedt at komme ind og mærke noget, der bare er fuldstændig og 100% målrettet musikskolen

Anette Lynghøj kigger hen på Mads Adrian Eliasen og tilføjer: ”Det er nøjagtig den pointe, jeg også sad og tænkte. Få nu de lærere sendt afsted fra de musikskoler på det her kursus,” lyder opfordringen fra hende. Jakob Riis Hansen er også tilfreds med efteruddannelsen og håber at kunne gentage succesen endnu engang, og har fortsat et ønske om at sende flere kolleger afsted sammen:

”Det giver lærerne en mulighed for at tale samme sprog og fortsætte med sparring og udvikling også efter uddannelsen er overstået. I næste sæson har vi pt. tre lærere tilmeldt, og jeg håber på flere hopper om bord,” fortæller han forhåbningsfuldt.

Læs artikel inkl. links: https://bit.ly/3KV3tMW

VIOLINLÆRER

Odsherred Musikskole søger en kompetent, kreativ og engageret musikskolelærer til violin og sammenspil.

Der er i kommunen en lang tradition for violinfaget, som er integreret med sammenspil på mange niveauer. Vi håber at kunne finde en lærer, som kan videreføre opbygningen af faget og give en bred vifte af elever lyst til at spille.

Stillingen er som udgangspunkt på 14,8/37 timer, og kan søges alene eller sammen med stillingen som småbørnslærer. Andre undervisningskompetencer kan bidrage til et højere timetal.

Odsherred Musikskole har meget samarbejde med kommunens folkeskoler. Kunne du tænke dig at være en del af dette samarbejde, er der gode muligheder for det.

For begge stillinger gælder:

LÆRER TIL SMÅBØRNSUNDERVISNING

Odsherred Musikskole søger en alsidig underviser til småbørnsundervisning.

Stillingen omfatter kompagnonundervisning i børnehaveklasser, musik og bevægelse 3-5 år, musikværksted for 1.-3. klasse og evt. babyrytmik 0-1 år.

Vi forventer, at du har en relevant musikalsk og pædagogisk uddannelse. Vi vægter et højt fagligt niveau, og at den enkelte elev oplever glæden ved musikken og deraf får lyst til at lære at spille et instrument.

Stillingen er som udgangspunkt på 14,8/37 timer, og kan søges alene eller sammen med stillingen som violinlærer. Andre undervisningskompetencer kan bidrage til et højere timetal.

Vi ønsker lærere, som er klar til at bidrage til og involvere sig i fællesskabet med musikskolens 14 øvrige lærere. Vi prioriterer godt samarbejde på tværs af fag og instrumenter, f. eks. omkring koncerter og projekter.

Undervisningen foregår flere steder i kommunen, herunder Nykøbing Sj., Højby og Asnæs. Det er en fordel at have bil, men det er ikke et krav.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. august 2023.

Ansøgning stiles bmo@odsherred.dk

Ansøgningsfrist er 22. maj 2023 kl. 12.

Har du spørgsmål, så kontakt musikskoleleder Bjørn Monberg på bmo@odsherred.dk eller 4081 4655

Centervejen 4a

4550 Asnæs 5966 6230

www.odsherredmusikskole.dk

Odsherred Musikskole

Tjek din lønseddel – hvordan?

Evt. kronetillæg, som ikke reduceres i forhold til din ansættelsesgrad (dvs. at alle får det samme tillæg, deltidssåvel som fuldtidsansatte)

Evt. antal timer, som udløser ulempegodtgørelse (musik- og kulturskolelærere)

Én af de fast tilbagevendende opgaver i DMpF er at tjekke medlemmers lønsedler. Det sker oftere, end man egentlig ville forvente, at vi finder fejl i udbetalingerne – små såvel som større. Det er ærgerligt for alle parter, hvis lønnen ikke er korrekt, så det vil vi gerne forsøge at afhjælpe.

Da det samtidigt er vores oplevelse, at mange finder lønsedler vanskelige at overskue, har vi udviklet et skema til lønseddeltjek. Skemaet ændres i takt med generelle lønstigninger osv., så du skal finde det skema, hvor datointervallet passer med den lønseddel, du vil tjekke. Der findes både et skema til musikskolelærere og kulturskolelærere med andre fag end musik, som er ansat efter de samme regler, og et til musik- og kulturskoleledere/-mellemledere.

De oplysninger, du skal bruge for at anvende skemaerne, er:

* Din ansættelseskommune

* Din ansættelsesgrad

* Dit løntrin (det trin, du lander på, når alle trin er lagt sammen).

Hvis du vil være sikker på at få det hele med, skal du desuden bruge:

Evt. kronetillæg, som reduceres i forhold til din ansættelsesgrad (dvs. mere udbetalt, jo større ansættelsesgrad)

Evt. antal timers udbetalt mer- eller overarbejde. Hvis mer-/overarbejdet er opstået i forbindelse med en øvetur/koncertrejse eller en tjenesterejse (musik- og kulturskolelærere) kan du bruge de eksisterende skemaer på hjemmesiden til at beregne tid og tillæg – og sammenligne med det, du får udbetalt.

Evt. kørte km. i arbejdstiden (beregning af befordringsgodtgørelse)

For musikskoleledere: En afklaring af, om det ”gamle” grundlønstillæg på 3600 kr. i grundniveau stadig er en del af din løn.

Når oplysningerne er tastet ind, får du Din faste løn inkl. trin og evt. kronetillæg Tillæg til grundlønnen (musik- og kulturskolelærere og visse ledere)

Værdien af Ulempegodtgørelse for arbejde om aftenen mv. (musik- og kulturskolelærere)

Merarbejde/overarbejde

Pensionsindbetaling

Egetbidraget til ATP

Befordringsgodtgørelse til lav og høj takst

Timeløn ved merarbejde

Værdien af ulempegodtgørelsen pr. arbejdstime (musik- og kulturskolelærere)

MGK-tillægget (MGKledere)

Trods alle gode intentioner sker det, at vi finder fejl i medlemmernes lønsedler. Se skemaet, hvor du selv kan tjekke, om din lønseddel er korrekt.

Hvis du ikke umiddelbart kan finde de oplysninger, du skal bruge, kan du sende os en lønseddel sikkert via hjemmesiden – så finder vi dem sammen.

Også i forbindelse med lønforhandlinger, både ved nyansættelse og ved de årlige forhandlinger, kan ledere og TR’er bruge skemaerne til at beregne udgiften ved fremlagte forslag og til efterfølgende til at tjekke, at det er den aftalte løn, som bliver udbetalt.

Vi håber, at skemaerne vil blive brugt flittigt, så vi kan sikre, at alle får den løn, de er berettigede til.

Hvis de resultater, du når frem til, ikke svarer til din lønseddel, opfordrer vi dig til at henvende dig til din TR, leder eller DMpF, så vi kan få afklaret, hvori forskellen består.

Find alle Løn og Vilkår med links her: https://bit.ly/3qBg1N6

Nye noder til børn og unge

Educate·S er ny musik til børn og unge musikskoleelever skrevet af tidens toneangivende komponister.

Nodeserien indeholder solostykker for klaver, violin, guitar, slagtøj, akkordeon, cello, blokfløjte og bratsch.

Inger Bjerrum Bentzon, faglig konsulent

*Obligatoriske oplysninger