MUSIKSKOLEN nr 5 2022

Page 1

MUSIKSKOLEN/ 2022 37. årgang05 Succesfulde kulturpakker Kreativitet til alle børn og unge Legen er essentiel i Lejre
18 16 INDHOLD Godt At Vide – om ekstra opgaver og tillæg Siden Sidst Ny moms fra EU misvisende? 22 9 Leder Alt det vi kan sammen 10 KUNSTEN AT SKRIVE EN FÆNGENDE JOBANSØGNING Lydhørhed og pædagogisk udvikling kan øge elevfastholdelsen
04 Musik- og kulturforløb skal bredes ud til alle børn i Midt- og Vestsjælland 08 Om DMpF 09 Leder 10 Lydhørhed og pædagogisk udvikling kan øge elevfastholdelsen 16 Godt at vide 18 Kunsten at skrive en fængende jobansøgning 22 Siden Sidst 24 Udgivelser 26 Løn og vilkår - lønstatistik Musik- og kulturforløb skal bredes ud til alle børn i Midt- og Vestsjælland No 5 / 2022 4

Musik- og kulturforløb skal bredes ud til alle børn i Midt- og Vestsjælland

Musik- og kulturprojektet Dronten i Lejre leverer kreative undervisningsforløb til alle kommunens børn og unge. Lejres succesprojekt har bredt sig til fem nabokommuner og kan nå ud til 35.000 børn og unge i 2023.

Kumult! er et nyt paraplyprojekt i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med fokus på børn og unges krea tive udfoldelsesmuligheder i kunst og mu sik. Lejre er foregangskommune, da man er lykkedes med at integrere Musik- og Billed skolens kreative undervisningsfor løb Dronten på alle kommunens skoler og dagtil bud. ”Hvert år deltager Lejres 4000 børn og unge fra 0 til 15 år aktivt i musikskolens kre ative undervisningsforløb,” fortæller pro jektleder af Dronten, Sonja Eliassen. Nu er de fem kommuner Slagelse, Sorø, Ringsted, Odsherred og Kalundborg kommet med. Det betyder, at man potentielt når ud til 35.000 børn og unge i 2023. Det, der tiltaler en af de nye musikskoleledere i Kumult!, Heidi Holme Bjerborg fra Musisk Skole Ka lundborg, er, at alle kommunens børn og unge møder musik- og kulturskoleundervis ning af høj kvalitet. ”Det er udviklende for deres kreativitet, at de oplever et trygt og

professionelt rum, hvor de kan udfolde sig kunstnerisk,” siger hun til MUSIKSKOLEN.

Nu er musikskolens un dervisningsforløb blevet en skal-opgave, som alle skoler og daginstitutioner deltager i

Uden kreativitet uddør vi ”Vi havde tidligere en årlig børnekulturuge; Kram Kamelen – og et dyr er et fantastisk logo for børn,” fortæl ler projektleder Sonja Eliassen, som også er souschef på Lejre Mu sik- og Billedskole. Navnevalget faldt på den lettere komiske og evolutionært uhel dige fugl dronten, der var for gumpetung til at udvikle sig og uddøde. ”Min tese er, at dronten ikke blev fordret med nok kreativi tet, og derfor aldrig kom op at flyve,” ler hun under fagbladets interview. Sonja Eliassen mener, at uden kreativiteten bliver vi men nesker for ”tunge i røven” til at udvikle os. I et land, hvor råstoffet efter sigende er knowhow, synes tesen om vigtigheden af kommende generationers kreative evner plausibel. I Lejre Musik- og Billedskole er dronten nu blevet et symbol på børn og un ges kreative udfoldelsesmuligheder.

4 | MUSIKSKOLEN

Vejen til succes

Kulturprojekter i kommunerne findes i mange afskygninger og ofte baseret på afgrænsede puljemidler. Ikke alle er lige populære. Kritikere mener, at nogle projekter er administra tivt tunge og at skabe og afvikle solide undervisningsforløb ofte er skønne spildte kræfter, fordi projekterne dør ud, når puljepengene slipper op. ”Ting tager tid, og derfor kan nogle projekter opleves som ressourcespild på et i forvejen presset kulturområde,” siger musikskoleleder fra Ikast-Bran de Musikskole, Simon Lindegaard. Hans eksempel er tidli gere kulturminister Brian Mikkelsens hedengangne talent pulje. I Lejre Kommune tænker man langsigtet. ”Det handler om, at alle led i kommunestrukturen bakker os op - fra politisk niveau over skoleog kulturchef til skolelæreren,” siger Sonja Eliassen. Hun forklarer under interviewet, at kommunens helt særlige politiske opbakning og en fast årlig budgetbevilling på 1.100.000 kr. er centrale årsa ger til, at kulturpakken Dronten er blevet en succes.

Hvad er jeres vision med Musik- og Billedskolens kulturpakke til børn og unge?

Vi vil have kulturen ud til alle børn og unge. Derfor foreslog vi, sammen med vores visionære kulturchef, Thure Dan Pe tersen, at sende kulturpakker ud decentralt til alle

INVOLVEREDE I DRONTEN I LEJRE KOMMUNE ÅRLIGT

kommunens børn og unge. Lejres kommunalpolitikere tog deres ide om et centralt beliggende kulturhus af tegne brættet og købte vores kulturpakkeidé. Nu er musikskolens undervisningsforløb blevet en skal-opgave, som alle skoler og daginstitutioner deltager i. Det er et fremskridt både for kulturen og for musiksko len, for normalt er det langt fra alle skoler og daginstitutioner, der takker ja til musikskolens samarbejds- og undervisningstilbud. Ofte er det lidt random, hvem der vælger forløbene. Måske er det i virkeligheden dem, der har allermest brug for et kreativt undervisningsforløb, som fravælger det.

Hvorfor er det så vigtigt, at alle børn deltager i kreative aktiviteter?

Hvis vi som Musik- og Billedskole ikke laver de her tiltag, så kommer mange af kommunens børn og unge aldrig til at deltage i kreative skabende processer. Vi hører, at der mangler musiklærere ude på folkeskolerne og studerende

MUSIKSKOLEN | 5
i ” Det handler om, at alle led i kommunestruk turen bakker op
8 skoler 16 dagtilbud 4000 børn og unge 150 lærere 60 pædagoger 25 kunsterne, musikere/musiklærere og kulturformidlere

musik på lærer- og pædagogseminarierne. Der eksisterer således et samfundsbehov for de kreative kompetencer. Samtidig får Lejres børn og unge lov til at opleve alt det, der sker, når man arbejder kreativt, fx at der ikke er noget facit på det, som du har kastet dig ud i. Du skal fx selv afgø re, hvordan værket skal se ud, eller musikken skal lyde, og du skal kunne sætte ord på dine valg.

Hvorfor er det taktile vigtigt for dannelsesprocessen - skoleelever oplever jo tit voksne musikere og kunstner, der kommer ud og op træder fx Levende musik i skolen? Man bliver ikke rigtigt tvunget til at reflektere, når man bare er publikum fx til en koncert. Man kan selvfølgelig sige, om man kan lide musikken eller ej, men selve det at have formet no get, at danne en lyd på et instrument og ikke kende det færdige resultat, giver den enkelte noget ganske andet. Det kræver nysgerrighed, fantasi og mod.

Hvorfor har I valgt at koble følgeforskning på projektet Kumult!?

”Måske er det i virke ligheden dem, der har allermest brug for et kreativt undervisningsforløb, som fravælger det

Hvad kan man egentlig nå at lære i løbet af et seks timers undervisningsforløb?

Målet er ikke at lære et fag eller en færdighed. Det, man skal lære, er selve tilgangen. Der er ikke mange skolefag i dag, som ikke har et facit som slutmål, eller hvor man skal tænke kreativt og selvstændigt og træffe egne beslutnin ger. Strukturen i vores forløb gør, at børnene vil arbejde med de skabende processer tilbagevendende, år efter år, og derfor får de seks timer en anden tyngde.

Det er vigtigt at undersøge om vores indsats er den rigtige måde at integrere kreativiteten på, i dagtilbud og skole. Vi oplever, at det er grænseoverskridende for mange børn at blive stillet over for personlige valg eller skulle stille sig op foran andre og præsentere noget. En elev sagde efter et forløb: ”Jeg har lært noget nyt, at jeg skal have tillid til andre. Tak til min gruppe, fordi I har hjulpet mig med nye ting, og I har gjort, så jeg ikke er bange for at stå foran andre.” En anden efter et filmforløb sagde: ”Nu er jeg filmmand”. Den viden skal sam les op. Derfor samarbejder vi med Design skolen Koldings rektor og kreativitetsfor sker Lene Tanggaard. Hun undersøger, hvil ken betydning en struktureret indsats har og, hvilken betydning kulturforløbene får for børns møde med kunst og kultur og er kommet frem til følgende: ”Man ge undersøgelser viser, at børn og unges trivsel er truet. Kunstnerisk inspirerede forløb i undervisningen kan i den forbindelse fungere som et helle, hvor børn ikke skal svare rigtigt eller forkert eller præstere, men hvor de kan fordybe sig i processen. Med de kunstneriske forløb får børnene lov til at lege mere og i leg er fejl ikke anledning til angst, men til at gøre sig erfaringer i livet.”

Hvilke ledelsesmæssige udfordringer har der været undervejs? Der har været megen kommunikation med skole- og insti tutionsledere og folkeskolelærere om, hvad projektet skal og kan. Det, der har hjulpet os, er, at det er en skalopgave direkte fra politikerne og skolechefen. Der er selvfølgelig enkelte skolelærere, som har spurgt, om de skal deltage igen, de var jo også med sidste år…….. Svaret er ”Ja, det skal de,” for det er en fortsat kompetenceudvik ling både for børn og voksne.

Nu er der kommet fem nye kommuner med. Hvilken betydning får det?

Danmark er opdelt i kulturregioner, så det er et naturligt sted at samarbejde og lave kulturaftaler på tværs af kommunegræn ser. Hver kommune lægger tre kro ner pr. borger og kulturministeri et et tilsvarende beløb. Nu kan

6 | MUSIKSKOLEN
Thure Dan Petersen, Lene Tanggaard og Simon Lindegaard

I KUMULT!

vi også søge og har fået fondsmidler fra 15. juni fonden, hvilket gør det at traktivt økonomisk for kommunerne at takke ja. Økonomien giver os samtidig mulighed for at tilknytte forskning og indsamle viden på tværs af et meget stort geografisk område. Det får de in volverede parter glæde af og samtidig løfter vi børnekulturområdet. Det er vigtigt, at den enkelte kommunes egen børnekultur er en del af indsatsen, og derfor har vi et tæt samarbejde med de andre fem musik- og kulturskoler som er med i KUMULT!.

Alle børn skal have muligheden – også nationalt Målet om at nå ud til alle børn og unge med professionel musik- og kulturundervisning klinger også som sød musik hos DMpF, fagforening for musikstuderende, musikere, mu sikskolelærere og -ledere. ”Det spiller fint sammen med vo res vision om Musikskolen for alle,” siger musikskoleleder

Simon Lindegaard, formand for leder foreningen i DMpF. Han håber meget, at flere kommuner vil føl ge Lejres eksempel. ”Det vil være uheldigt, hvis børn og unge nationalt over tid opde les i kulturelle A- og B-hold som resultat af ulige prioritering,” siger han. Lejre er blandt Danmarks 17 mindste kommuner, som trods sin lidenhed prioriterer kulturen højt. En tilsvarende budgetbevilling pr. indbyg ger i Københavns Kommune ville fx udløse godt 25 mio. kr. Det er det dobbelte af Kø benhavns Kommunale Musikskoles samle de budget og i Lejre er kulturpakken Dron ten blot en mindre del af Musik- og Billed skolens undervisningsaktiviteter.

artiklen inkl. links her: https://bit.ly/3yFF8Fp

MUSIKSKOLEN | 7
Læs
” Med de kunstneriske forløb får børnene lov til at lege mere og i leg er fejl ikke anledning til angst, men til at gøre sig erfaringer i livet INVOLVEREDE
2022 I REGION MIDT- OG VESTSJÆLLAND 140 dagtilbud 72 skoler 23.000 børn og unge 600 lærere 400 pædagoger 75 kunsterne, musikere/musiklæ rere og kulturformidlere 10 Kulturinstitutioner 6 Musik- og Kulturskoler 1000 klasser/hold

Fagforening for musikere og musikundervisere

Dansk Musikpædagogisk Forening - fagfor ening og interesseorganisation for musik skolelærere, musikskoleledere, musikere, musikstuderende, musikpædagoger og andre med interesse for det musiske og musikpædagogiske område.

DMpF’s politiske vision: Musikskolen for alle børn og unge Musikskoler er med til at sikre børn og un ges musikalske og kulturelle dannelse og uddannelse. DMpF arbejder politisk for, at alle børn og unge, uanset individuelle for udsætninger, skal have muligheden for at være med i musik- og kulturskolernes krea tive fællesskaber. At styrke det enkelte barns kompetencer til aktiv deltagelse i

den musik- og kunstorienterede børne- og ungdomskultur giver øget trivsel og bedre indlæring.

DMpF arbejder for: gode løn- og arbejdsvilkår gode arbejdsmiljøer - fysisk og psykisk medlemmernes musik- og kulturpolitiske interesser at formidle musikfagets kulturelle, æsteti ske og kunstneriske potentialer at forpligte kommuner og stat på at gøre musikskoletilbud tilgængeligt for alle børn og unge

For konservatoriestuderende er medlemskab gratis frem til 6 måneder efter studiets afslutning

Læs videre her: https://bit.ly/3t1iaGx

Udgives af: Dansk Musikpædagogisk Forening Dronningensgade 68, 4. sal 1420 København K dmpf@dmpf.dk www.dmpf.dk www.musikskolen.dmpf.dk Telefon: 35 35 63 33 Alle hverdage 9-12

ISSN: 2446-0540 (trykt udgave) ISSN: 2446-0559 (online)

Medieredaktør: David Efraim Poulsen

Ansvarshavende: Simon Junker

Næste blad udkommer:

januar

Næste deadline for artikler/læserbreve o.l.:

november

Vejledende deadline for

december

8 |
Tang
5.
24.
annoncer: 5.
MUSIKSKOLEN2022 37. årgang05 Succesfulde kulturpakker Kreativitet til alle børn og unge Legen er essentiel Lejre Om DMpF

Alt det vi kan sammen

Indimellem kan det være fornuftigt at tage et skridt væk fra det, der optager os aller mest: At være helt tæt på vores medlem mer, at varetage deres interesser som undervi sende og udøvende musikere, som musik- og kulturskolelærere og -ledere bedst muligt.

Som mindre organisation svæver vi ikke frit i universet, men indgår i større, formaliserede fællesskaber:

DMpF er en del af Akademikerne (AC), der er hovedorganisation for 28 fagforeninger med tilsammen ca. 465.000 medlemmer, hvoraf omkring 140.000 er studerende og pensioni ster. De erhvervsaktive medlemmer fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem offentligt og privat ansatte. De kommunalt ansatte udgør 40.000.

AC’s organisationer repræsenterer medlem mer med en lang videregående uddannelse.

DMpF er repræsenteret i AC’s bestyrelse gen nem fællesrepræsentationen TOAC, hvor også en række andre, mindre organisati oner hører til.

Blandt aktuelle mærkesager er social uddannelsesmobilitet, et for bedret dagpengesystem uden ud huling af dimittendsatsen og en

bevarelse af den 2- årige kandidatuddannelse. AC har et særligt fokus på medlemmer, der arbejder som freelancere eller på nultimerskontakter.

DMpF er medlem af Forhandlingsfællesskabet (FF) sam men med 50 andre organisationer, der tilsammen repræ senterer 565.000 ansatte i kommuner og regioner. FF har til formål at sikre de tilsluttede organisationer størst mulig indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, når der forhandles med de offentlige arbejdsgivere: Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. De centralt aftalte lønstigninger og de generelle aftaler, der gælder på de kommunale og regionale område om fx ferie, barsel og deltidsansattes ad gang til højere timetal og rammeaftaler om seniorpolitik, medindflydelse og medbestemmelse, indgås mellem FF og henholdsvis KL og Danske Regioner.

DMpF indtager en plads i bestyrelsen af Akademikernes A-kasse, der er Danmarks største med 275.000 forsikrede.

Sammenhold skaber resultater. Når man indgår i fælles skaber, hvad enten det er som organisation eller som per son, er det forståeligt, men kortsigtet og en smule historie løst kun at spørge: Hvad får jeg ud af det? I samme ånde drag må man spørge: Hvad kan vi gøre bedre sammen?

Vi står på skuldrene af de resultater, fagbevægelsen har opnået gennem årene, og hvis vi vil bevare indflydelsen på vores arbejdsliv i en globaliseret verden, skal vi vedblive med at organisere os på arbejdspladserne, omkring over enskomster, i fagforeninger.

Simon Junker Tang, formand

Nyhedsbrevet E-MUSIKSKOLEN udkommer: 17. december

Annoncedeadline E-MUSIKSKOLEN: Ret henvendelse

Forside: Jørn Thomsen Elbo A/S Forsidefoto: David Efraim Poulsen

Annoncer: musikskolen@dmpf.dk

Tryk og layout: Jørn Thomsen Elbo A/S

Jørn Thomsen Elbo A/S har følgende certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC®-certificering og Svanemærket.

Synspunkter i MUSIKSKOLEN udtrykker ikke nødvendigvis foreningens eller redak tionens holdning. Redaktionen forbehol der sig ret til at foretage redaktionelle ret telser/forkortelser i indsendt materiale. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MUSIKSKOLEN | 9
LEDER

Lydhørhed og pædagogisk udvikling kan øge

ELEVFASTHOLDELSEN

Elevmiljø, trivsel, arbejdsglæde, bredde, rollemodeller, fordybelse, øget faglighed, etc. Fordelene ved øget elevfastholdelse på musikskoler er, ifølge både lærere og ledere, nærmest uden ende. Men hvilke ledelsesstrategier kan medvirke til, at eleverne fastholder musikinteresse nu og i fremtiden?

Ifølge Danmarks Statistik er det blot fire til fem ud af de rigtig mange forskellige musikaktiviteter, som musikskoler ud byder, der tiltrækker hovedparten af alle musikskoleelever. Alligevel satser lokale musikskoler bredt, og med god grund: Alle børn og unge over hele landet skal kunne se sig selv i deres lokale musik skoletilbud og ople ve så bred en vifte som muligt af, hvad musikfaget og det at spille sammen er for en størrelse. Mangfoldighed er kodeor det ifølge de musik- og kulturskoleledere, MUSIKSKOLEN har interviewet i forbindelse med fagbladets tema om elevfastholdelse.

Fremtidens musik kultur venter ikke på os, men den bliver smallere og mindre mangfoldig uden vores bidrag

Musikudøvelse er livskvalitet

Trods musikskolers store pionerarbejde over årene oplever mange skoler i øjeblik ket vigende elevtilstrømning. Flere rappor ter, senest Musikuddannelse i Region Midtjyl land 2021, dokumenterer atter, at

musikfaget generelt set er under pres. Midt jyske musikskoler, som indgår i undersøgel sen fra 2021, konstaterer tillige, at teenage re er blevet sværere at fastholde i musiksko letilbuddet. Samtidig påpeger flere musik skoleledere, -lærere og -elever, som fagbla det har været i kontakt med, at netop fasthol delse af musikinteressen har afgørende betydning for bl.a. elevmiljøet på musikuddannelserne, musikkulturens fremtid generelt set og elevernes egen trivsel. Musikskole leder Morten Andersen fra Middelfart Mu sikskole pointerede i forrige artikel om em net, at der er rigtig mange børn og unge, hvis trivsel øges gennem musikskolers un dervisningstilbud: ”Det er en historie, som vi fra musikskolerne glemmer at fortælle.”

Musikskoleleder Gitte Grarup, fra Frederiks sund Musikskole pointerede i samme artikel vigtigheden af at være lydhør og virkelig prøve at forstå de unge: ”Jeg har valgt at have et par timers undervisning om ugen i

10 | MUSIKSKOLEN

min lederstilling, fordi jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi prøver at forstå, hvad der rører sig blandt de unge.” I sel skab med musikskoleleder på den selvejende institution Musikhøjskolen, Frederiksberg Musik- og Kulturskole, Clara Vuust, og tidligere leder af Den Kreative Skole (DKS) i Frede ricia, Arne Gaardsted Jørgensen, ser fagbladet nærmere på ledelsesstrategier, som kan understøtte børn og unge i at holde fast i deres musikinteresse og derved bidrage til egen trivsel og til en levende musikkultur.

Clara Vuust – Musikhøjskolen, Frederiksberg Musik og Kulturskole

Hvorfor skal man egentlig bruge tid og kræfter på elevfasthol delse på en musikskole?

Det er i min optik helt essentielt, at børn og unge har lyst til at gå hos os i mange år - at de bliver en aktiv og vigtig del af fællesskabet, sætter deres præg på vores skoler og bliver dem, som nye elever kan se på som rollemodeller. Den gen sidige motivation, der opstår, når vi har elever, der år efter år udvikler sig i glæden ved musikken, højner vores ar bejdsglæde og faglighed. At have en vision for, hvordan vi får skabt attraktive miljøer, hvor børn og unge har lyst til

øve, udfolde og udtrykke sig, er vigtigt, hvis vi fortsat skal være centrale i udviklingen af fremtidens musikere og publikum. Fremti dens musikkultur ven ter ikke på os, men den bliver smallere og min dre mangfoldig uden vores bidrag. Hvis vi kan skrue på vores for mater og fremme kunstneriske fællesska ber, tror jeg, vi får en endnu mere relevant rolle i musikkens økosystem.

Hvordan går det med elevfastholdelsen på Musikhøjskolen?

Vi har oplevet en faldende tilgang af instru mentalelever over de senere år. Der er ikke ventelister hele vejen rundt om huset, som der var engang. Det betyder, at vi både har fokus på, hvordan vi får inviteret børn og fa milier indenfor, og hvordan vi giver dem

” Der er ikke ventelister hele vejen rundt om huset, som der var engang

lyst til at blive. Vi har en stor og vidt forgrenet musikalsk for skole, så det første dørtrin til Frederiksberg Musik- og Kul turskole er der heldigvis mange, der kommer over. Derefter er det dels i overgangen fra forskole til instrumental-under visning, dels når de har gået et par år på deres instrument, omkring 13-14 årsalderen, at der sker frafald. Vi har behov for at se nysgerrigt på os selv, vores praksis og vaner og må ske udfordre fortællingen om, hvad Musikhøjskolen er, når vi skal forsøge at vende den udvikling.

Tænker du, at musikskoler kan blive bedre til at fastholde elevernes musikinteresse?

Når en stor del af vores elever heldigvis stadig bliver i man ge år, handler det om lærernes store faglighed, engage ment og evne til at danne gode relationer. De kender deres elever og ved lige, hvad der skal til for at motivere glæden ved musikken. Mødet med en anerkendende voksen, der også selv er en dygtig musiker, er unikt. Det er både de mu sikalske færdigheder og fællesskaber, der fastholder elever ne i det lange løb. Både øvelokalet og det performative. Man kan øve sig alene og blive god på sit instrument, men man kan kun skabe god musik sammen med andre. Derfor skal vi hjælpe vores elever med begge dele – og med at mærke koblingen mellem de to.

Hvordan bygger I videre på de gode erfaringer?

Hvis vi skal blive bedre til at fasthol de de unge på sigt, må vi inddrage dem som medskabere. Handler det om at lave en festival, en koncert, en digt-oplæsning eller en café-aften? Det samme gælder de målgrupper, vi ikke lykkes med at nå. Vi er nødt til at lave formater og arbejde på måder, som de kan se sig selv være en del af. Vi skal blive ved med at undersøge, hvordan det at facilitere musiske fællesskaber kan placeres helt i kernen, måske som den vigtigste opgave i musik- og kulturskolen overhovedet.

Hvilken betydning oplever du, at musikskolens rammevilkår har for elevernes motivation?

På Frederiksberg har der længe været en vision om at sam le alle kunstarterne i Frederiksberg Musik- og Kulturskole under samme tag, og vi er undervejs med at realisere pla nerne om byggeri af en helt ny Kulturskole, der skal ligge tæt på blandt andet DKDM og mediegymnasiet NEXT. Når

BLÅ BOG

Clara Vuust er uddannet sanger fra RMC i 2004, efterud dannet inden for 0-9 års området og i øjeblikket i gang med en diplomuddannelse i kunst- og kulturledelse. Har undervist på Roskilde Kulturskole og blev souschef her i 2015. I 2021 blev hun leder af Musikhøjskolen - Frederiks berg Musik- og Kulturskole. Sidder i styregruppen for Mu sikskoledage i Tivoli. Aktiv udøvende sanger med flere ud givelser bag sig og en på vej.

den vision forhåbentlig bliver til virkelighed om nogle år, kan det løfte os til en Kulturskole, der arbejder med et mo derne kulturbegreb på tværs af kunstarter. I forskellige ty per af læringsmiljøer og perfor mative udtryk og med plads til at invitere samarbejdspartnere som skoler og dagtilbud inden for i rum, der inspirerer og åbner tanke og sanser for kunstnerisk udfoldelse. Der er ingen tvivl om, at vi indtil da har en kæmpe udfordring med vores fysi ske rammer, der ikke formår at understøtte de formater og læringsrum, vi gerne vil skabe.

Arne Gaardsted Jørgensen – tidligere leder på Den Kreative Skole i Fredericia Hvad oplevede du det gav skolen, når eleverne blev ved med at spille i længere tid?

Det giver en stor sammenhængskraft med elever, der fort sætter på skolen, når det gælder det faglige niveau, skolens elevelevmiljø, familiernes tilknytning til skolen, og ja, - selv følgelig også en stabilitet i elevbetalingen, som igen giver skolen arbejdsro og lærerne tryghed. Skolen får på den måde også en række gode ambassadører i lokalmiljø et. Hvis mange familier får kendskab til, hvad en lang

12 | MUSIKSKOLEN
En af mine vigtigste le delsesopgaver er at skabe rammer for pædagogisk udvikling

tilknytning til skolen kan betyde for den enkelte elev, så bi drager det til skolens forankring i lokalsamfundet. De ople velser og udfordringer, som både eleverne og lærerne får mulighed for med et langt forløb, er vigtige for den stadige udvikling af området. Som under viser får man også rigtig mange er faringer i fastholdelse, netop ved lange forløb. Og selvfølgelig også det modsatte, når eleverne stop per, hvis man får at vide hvor for. Jeg har flere gange oplevet, at en gruppe elever efter et fælles projekt, på tværs af skolens linjer, så at sige ”ikke ville gå hjem igen”, og vi måtte oprette tværfaglige hold, fordi ele verne blev inspirerede af de forskellige kunstarter. Ud af det skabte de et særligt elevmiljø, som havde stor trækkraft i sig i forhold til hele skolens udvikling og forankring.

Hvad mener du, elevfastholdelse betyder for musikkulturen?

Det er vigtigt, at unge kan finde musiktilbud eller kunstar ter, som taler til dem. Ofte har jeg oplevet, at elever har sat stor pris på at gå til undervisning i flere kunstarter på sam me tid. En elev nåede således at modtage årets talentpris inden for både musik/sang, dans, drama og musical igen nem sin tid på DKS. Måske er det store ord, men dybest set handler det om dannelse, personlig udvikling og mestring som grundlag for en livslang interesse.

Hvornår oplevede du, at I lykkedes?

Det er et svar med mange nuancer, opsamlet gennem sam taler med elever, undervisere, forældre gennem 38 år i mu sik- og kulturskoleledelse: Det er fx vigtigt at have en lang række tilbud, som engagerer elever i faglige fælleskaber som sammenspil, ensembler, orkestre, performancegrup per, forestillinger, udstillinger osv. Det inspirere mange ele ver til at fortsætte. Lige så vigtigt er det at lytte til elevens ønsker, for der er også elever, for hvem den faglige fordy belse og timen med undervisere er nok. Og dem skal man ikke tvinge ind i et fællesskab, for det tror jeg ville kunne få den modsatte effekt. Det gælder om et godt gehør hos læ reren og lederen og et tillidsfuldt samarbejde mellem sko len og hjemmet.

Er der grupper, som du oplevede som særligt svære at fastholde? Det er svært i den første tid, og så kommer der et tidspunkt omkring 12-14 års alderen. En gruppe som kaldes

”Teenyboppere”. Det handler om, at de unge gerne vil markere overgange fra barn til ung med et skift, hvor man forlader no get kendt (som de forbinder med det at være barn), og tilvælger en ny interesse og identitet. Lige i den periode skal man være meget fleksibel, og som un derviser og skole forstå at føl ge med i elevens udvikling i sprog, repertoire osv., og også kunne acceptere, at den unge gør oprør mod læreren som autoritet. Som underviser synes jeg, det var en spæn dende fase.

Hvad gjorde I særligt for denne gruppe?  Det er en meget vigtig gruppe. Og der var (inden Corona) ca. 50 elever, der var tilknyt tet talentarbejdet inden for musik, drama, billedkunst, dans og musical. De havde de res egen nøglechip til DKS, her arbejdede de frit 24/7, og skolen var kun lukket for dem i nogle af ferierne, - hvis vi huske de det. Jeg oplever de unge som meget selvstændige, og de tager virkelig ejerskab til skolen.

BLÅ BOG

Arne Gaardsted Jørgensen er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium (SDMK) i 1983. Musikskoleleder ved Sorø Kommunale Musikskole 1983-1994. Souschef ved Kolding Kommunal Musikskole 1994-2008 og Skoleleder for Den Kreative Skole i Fredericia 2008 - 2021. En af initia tivtagerne til Dansk Musikskole Sammenslutning (DA MUSA) i 1995, og foreningens første generalsekretær. Ak tiv freelancemusiker i flere forskellige sammenhænge.

MUSIKSKOLEN | 13
” Det er vigtigt, at unge kan finde musiktilbud eller kunst arter, som taler til dem

Det giver et stærkt ungdomsmiljø, som selvfølgelig fastholder denne gruppe ele ver, og gennem deres motivation virker de inspirerende på skolens elever bredt. Jeg kunne opleve danselever dele en koreografi på Facebook lillejuleaften. Derudover har musik- og kulturskolen et tæt samarbejde med byens mange forskellige musikaktører.

Musikpædagogisk udvikling er en forudsætning for elevfastholdelse Dygtige fagfolk og fornuftige arbejdsvilkår giver flere fordele: Dels skaber det kontinui tet i undervisningen grundet færre lærer skift, hvilket også øger elevfastholdelsen. Det er samtidig en forudsætning for en kva lificeret faglig dialog på arbejdspladsen, hvilket igen er afgørende for, at musikfaget

og pædagogikken udvikler sig forsvarligt og i takt bruger nes forudsætninger. Musikskoleleder Clara Vuust ser det derfor som en af sine vigtigste opgaver at skabe gode ram mer for den pædagogiske udvikling som leder af Musikhøj skolen, Frederiksberg Musik- og Kulturskole. ”Det gælder lærernes mulighed for relevant efteruddannelse, men mest af alt om at skabe en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen om praksis og øver os i fælles skab på de nye opgaver, der er blevet relevante i musik- og kulturskolerne de kommende år”. Clara Vuust pointerer, at én ting er de fysiske rammer, ”En anden ting er, hvordan vi som musikere, kunstnere og undervisere inviterer ind i de fællesskaber, der er fremtidens musik- og kulturskole”. Bru gernes ønsker er mangfoldige bl.a. på grund af

14 | MUSIKSKOLEN
” Der skal øget fokus på udvikling af talent miljøer for elever, der ønsker at gå en anden vej end at studere på et musikkonservatorium
Arne Gaardsted Jørgensen ved overrækkelse af Musikskoleprisen 2018 til Fredericia Kommune

overhovedet

aldersspænd og variationen i musikfaglige og kulturelle forudsætninger. Her spiller familiemæssige og socioøkono miske baggrunde også en rolle. De individuelle motiver og ønsker til musikskoletil bud spænder lidt forenk let fra musisk samvær med kompetente voksne fagpersoner til ønsket om selv at skabe musik, musicere og udvikle sig musisk og teknisk. Andre unge ønsker blot en ramme med udvidet autonomi og ligesinde de fagfæller at dyrke de res musikinteresser i. Tidligere musik- og kulturskoleleder Arne Gaardsted Jørgensen mener, at der er hårdt brug for, at man tænker nyt, hvis man skal kunne understøtte de

unge i at holde fast i musikinteressen. ”Jeg kunne godt ønske mig, at der kom et øget fokus på udvikling af talentmiljøer for ele ver, der ønsker at gå andre veje end at studere på et musikkon servatorium. På talentlinjerne burde vi udvikle gode tilbud til elever, der fx ønsker at blive pæ dagoger, folkeskolelærere eller musikpædagoger for de 0-9 åri ge på musikskolerne. Disse mu sikpædagogiske områder er ble vet forsømt over årene og skal opprioriteres igen, især da der er stor mangel på disse fagfolk,” mener den pensionerede musik- og kultur skoleleder.

Læs artiklen inkl. links: https://bit.ly/3Td0wcW

JACOB G Den Unge Kammermusik Konkurrence 25-26 feb 2023 Konkurrence Er du mellem 12-21 år? Tilmeld dit ensemble på www.jacobgadeslegat.dk
Vi skal blive ved med at undersøge, hvordan det at facilitere musiske fæl lesskaber kan placeres helt i kernen, måske som den vigtig ste opgave i musik- og kultur skolen

Godt at vide

Jeg har fået tilbudt et vikariat på en musikskole, og skolen oplyser, at jeg bliver ansat som time lønnet vikar. Er det korrekt?

Det kommer an på vikariatets varighed: Hvis det løber i 1 må ned eller mindre, vil du ganske rigtigt være timelønnet. Hvis det derimod har en varighed over 1 måned, skal du være månedslønnet vikar i stedet.

Som musikskolelærer får jeg udbetalt et tillæg på 24,87 kr. for arbejdstimer mellem kl. 17 og 06. Er det korrekt?

Nej: Det lyder, som om du får udbetalt det nattillæg, som musikskolelærere fik inden overgangen til ny arbejdstidsaf tale i 2016, nemlig statens takster for ulempegodtgørelse til tjene stemænd. Efter d. 1/8 2016 skal du i stedet have udbetalt 25 % af din nettotimeløn inkl. faste tillæg, så hvis din godtgørelse har været udbetalt forkert, skal der ske en efterberegning og -udbetaling efter gældende regler. Man går som udgangspunkt 5 år tilbage. Du skal have det samme tillæg for arbejde i weekender, på søgnehelligda ge, grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14.

Jeg er blevet bedt om at påta ge mig nogle ekstra opgaver i en periode af dette skoleår og vil få udbetalt lønnen som merarbejde. Jeg er musikskolelærer ansat på 20/37, og der vil være tale om 60 ekstra arbejds timer fra d. 1/9 og frem til udgangen af skoleåret d. 31/7. Er det en korrekt fremgangsmåde?

Nej, det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Hvis dit merarbejde varer mere end en måned, skal din ansættelsesgrad ændres.

Når jeg melder mig syg fra mit job som musikskolelærer, bliver jeg spurgt, om jeg selv vil melde afbud til mine ele ver. Har jeg pligt til det?

Ved en fuld sygemelding er du sygemeldt fra alle arbejds opgaver, også kontakt til eleverne, så du har ikke pligt til at melde afbud til eleverne, når du er syg. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at alle oplysninger i dit arbejdsskema er korrekte (elever nes undervisningstider, møder mv.), så den, som skal aflyse under visning og andre aktiviteter, har mulighed for at se, hvem der skal kontaktes med et afbud den pågældende dag.

Læs teksterne med links her: https://bit.ly/3T3Wl45

+ 16 | MUSIKSKOLEN
FOR MUSIKSKOLELÆRERE OG -LEDERE
I rubrikken ”Godt at vide” behandler DMpF’s sekretariat ofte forekommende spørgsmål og problematikker fra foreningens medlemmer.

Frit fald - vi griber hinanden af Mie Rank Brunberg

6 arrangementer af kendte danske pophits suppleret med didaktiske overvejelser og relevante korøvelser. Inspiration til korarbejdet i udskolingen og andre steder, hvor der synges med teenagere. Materialet er delt op i tre overskuelige afsnit. Bogen er med ringe i ryggen og står perfekt på klaveret. Arrangementer, teori og sangøvelser er udviklet af Mie Rank Brunberg, mens sangene er skrevet af Katinka Bjerregård, Carpark North, Chief One, Thomas Buttenschøn, Anya, Ida Red, Kaka og Wafande. Bogen giver adgang til en digital ressourceside, hvor stemmerne kan indstuderes enkeltvis og samlet. Ressourcesiden indeholder også supplerende videomateriale.

Kr. 160,- (200,-) � ISBN: 978-87-7178-138-0

NYHED! Frit Fald synge med teenagereMie
Rank Brunberg
vi griber hinanden Frit fald_omslag.indd 1 22.03.2021 13.24 dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf.: 5070 2667

KUNSTEN at skrive en fængende jobansøgning

Uanset, om du vil besvare et stillingsopslag eller skrive en uopfordret ansøgning, er det vigtigt, hvad du skriver. I denne artikel får du nogle tips til, hvilke elementer din jobansøgning bør indeholde, så den bliver både personlig og målrettet.

POULSEN, medieredaktør

Begynd bare med det samme Find din bærbare frem og opret et doku ment fx med filnavnet Curriculum Vitae eller blot CV. CV’et er din beskrivelse af dit pro fessionelle arbejdsliv. Her nedskriver du dine uddannelser, kurser og ansættelser mv. Du supplerer naturligvis op øverst i do kumentet, når der kommer nye uddannel ser, kompetencer og jobs til. Bed endelig

din arbejdsgiver om en anbefaling, når du afslutter et job eller en musikskoleansættel se, og spørg evt. også, om du må bruge vedkommende som reference i forbindelse med kommende jobansøgninger.

Vikarer og deltidsansatte står i første række

CURRICULUM VITAE (CV)

Dit CV bør indeholde de kurser, uddannelser og ansættelser du har haft Opdater løbende dit CV Gem ansættelsesbreve, lønsedler, kursusbeviser og uddannelsespapirer som dokumentation

Bed om en anbefaling, når du afslutter et job Spørg gerne din leder, om du må benytte vedkommende som referencer i forbindelse med kommende jobsamtaler

Anvend gerne CV’et i PDF-format, når det vedlægges din ansøgning og husk: max én side

Mange musikskolelærere er startet som vi karer. Når du er vikar på en musikskole, får du et godt netværk på arbejdspladsen og en meget værdifuld undervisningserfaring. Begge dele er vigtige, når du skal skrive en jobansøgning til et musikskolelærerjob. Derfor er det altid en god ide, når du sender ansøgninger ud, at du også tilbyder din ar bejdskraft som vikar. Har du først fået foden indenfor på en musikskole som vikar, står du også i første række blandt de jobsøgen de, når de faste stillinger bliver slået op. Det er nemlig en stor fordel, at din kommende leder og kolleger allerede kender dig og ved, hvad du bidrager med. Samtidig sikrer Aftale om deltidsansattes adgang til et høje re timetal, at du kommer i første række.

18 | MUSIKSKOLEN

Målet er jobsamtalen

Din ansøgning behøver ikke at være hele historien om dig selv. Formålet med en ansøgning er at kom me ind ad døren til jobsamtalen, så gør dig endelig umage med at målrette ansøgningen og dit CV. Modsat CV’et er ansøgningen din mulighed for at tegne et levende og personligt billede af dig selv.

Tænk: ”Her og nu”, når du arbejder med at beskrive det, du har på hjerte. Din ansøgning skal være per sonlig og give modtagerne et klart billede af dine kompetencer, din personlighed og dine samarbejds evner. Du kan bruge konkrete eksempler på erfarin ger, du har gjort dig fra din undervisning - dine job fortællinger.

Vigtigst først Når du vil ansøge en opslået stilling, så begynd med at undersøge musikskolens hjemmeside. Her finder du ofte oplysninger om skolens størrelse, lærerprofi ler, undervisningstilbud, vision osv. Herefter kan du

FAKTA Er jobopslaget en fast stilling på en kommunal musik skole, gælder føl gende aftale: Aftale om deltidsansattes adgang til højere timetal.

MUSIKSKOLEN | 19

ringe og spørge mere ind til jobbet. Du kan også spørge musikskolelederen eller sous chefen, om du ikke må lægge vejen forbi for at blive vist rundt. Det giver et rigtig godt bil lede af virksomhedskulturen, af lederen og viser dig som en seriøs og nysgerrig ansøger.

”Når jeg ansætter, kan jeg godt lide folk, der har selvtillid, men som kan indrømme, når de tager fejl. Med den slags personer behøver jeg ikke at kigge på eksa mensbeviser, for de er sikre på sig selv, men lader ikke deres ego stå i vejen, citat af den sydkoreanske softwareudvikler Ahn Cheol-Soo

din musikervirksomhed og de konstellationer, du indgår i her. Beskriv gerne dine overvejelser omkring, hvordan du vil gå til opgaverne i det nye job. Sidst men ikke mindst bør du indsætte et godt og vellignende billede af dig selv.

”You can’t compensate from experience” Floskler bidrager ikke med noget positivt, så drop endelig frasen: ”Jeg er god til at holde mange bolde i luften”. Vis i stedet med konkrete eksempler, hvordan du bevarer over blik, løser opgaver og samarbejder med kolleger. ”You can’t compensate from experience”, som det hedder, og derfor er det bedste, du kan gøre at være oprigtig omkring dit aktu elle kompetenceniveau. Det viser samtidig en god selvind sigt, hvilket ikke kan fås for penge. Beskriv derfor konkret og kort den erfaring og de kompetencer, som du har udvik let via dine tidligere ansættelser, og din uddannelse. Bind en sløjfe mellem de kompetencer, som arbejdspladsen sø ger, og det, som du ønsker at bidrage med.

Vis modtageren, hvem du er, hvad du søger

Du må heller ikke glemme, at du jo selv har brug for at vide, om det er et sted, hvor du ønsker at arbejde.

Hvad er din motivation for at søge jobbet?

En målrettet ansøgning bringer dig tættere på en ansættelsessamtale. Fokusér derfor på modtagerens behov og din motivation for at søge stillingen. Gør det tydeligt, hvad arbejdspladsen vil få ud af at ansætte dig og ikke blot, hvad du selv personligt ønsker at få ud af jobbet. Du skal endelig ikke gå på kompromis med, hvad der er vigtigt for dig i dit arbejde. Vis i stedet modtageren, hvem du er og svar på de kompetencekrav, jobopslaget stiller. Du kan understøtte dine pointer med konkrete eksempler eller resul tater, du har opnået. Søger du undervis ningsjobs, er det de erfaringer, du har gjort dig gennem din undervisning. Er det free lance- eller projektjobs som musiker, er det

Din personlighed er meget vigtig. Udvælg to til tre relevante personlige egenskaber og giv plads til at folde dem ud. I ste det for at skrive: ”Jeg er samvittighedsfuld og arbejder struk tureret”, kan du give et eksempel på, hvordan du arbejder struktureret. Fx: ”Jeg laver ofte arrangementer, som er mål rettet den enkelte elev, og tjekker min mail hver arbejdsdag”.

ANSØGNINGENS FORM OG INDHOLD

Struktur:

En god rammende overskrift

Et godt foto af dig selv

Inddel gerne teksten i tydelige afsnit, så den er nem at overskue for modtageren

Ansøgningen må max være én side og skal helst fremsendes i PDF-format

Indhold:

Beskriv din motivation for at søge stillingen

Beskriv hvordan dine kompetencer og dine erfaringer opfylder arbejdspladsens behov

Anvend evt. konkrete erfaringer - jobfortællinger - til at beskrive, hvordan du arbejder

20 | MUSIKSKOLEN

Dit CV skal matche din ansøgning

I CV’et, som altid skal vedlægges ansøgningen, skal du ikke beskrive alt, hvad du har bedrevet i dit arbejdsliv. En god og relevant ansøgning er akkompagneret af et enkelt og overskueligt CV. Ifølge musikskolesouschef Maibrit Baagøe Schmidt er CV´et vigtigere, end man skulle tro. ”Når jeg får rigtig mange ansøgninger, bruger jeg CV´et til at lave den første grovsortering af ansøgerne. Med et godt CV er du et skridt tættere på at komme til ansættelsessamtale,” siger hun. Derfor bør man altid vurdere, hvad der er relevant, og som derfor skal med på CV’et i den aktuelle ansøgning, og samtidig tage stilling til, hvad der bør fravælges. Resten kan man altid tage med til ansættelsessamtalen, hvis man fin der det vigtigt.

En fængende overskrift får opmærksomhed Skab opmærksomhed allerede i din overskrift. Hent gerne inspiration fra stillingsopslaget, og i de kompetencer, som arbejdsstedet søger. Ni ud af ti ansøgninger starter med overskriften: ”Ansøgning om stilling X i musikskole Y.” I ste det bør du begynde med en overskrift, der er lidt mere spændende eller ’catchy’, og som siger noget om dig selv som person - en overskrift der fænger og gør, at du selv får lyst til at læse ansøgningen. Det kan fx være: ”Engageret klaverunderviser og udøvende musiker,” eller ”Uddannet AM-musikunderviser som brænder for musikpædagogik ken,” eller ”Konservatorieuddannet musiker og inspirerende musikunderviser,” osv.

Fokuser på målet med din ansøgning

Afslut ansøgningen med målet om at komme til samtale. Nu har du brugt tid og kræfter på at skrive og målrette din ansøgning jobbet. Derfor ikke bare håber du på at komme til jobsamtale, men du ser frem til at blive inviteret til en samtale, hvor du får mulighed for at høre mere om jobbet og lejlighed til at uddybe din ansøgning. Du kan fx afslutte ansøgningen med: ”Jeg glæder mig meget til at høre fra jer,” eller ”Jeg ser virkelig frem til at uddybe min ansøgning ved en samtale,” etc.

Kedeligt, men vigtigt!

En stillingsansøgning med fejl og mangler påvirker det bil lede, modtageren af din ansøgning sidder tilbage med ef ter endt læsning. Derfor: Læs altid korrektur. Det kan fx gø res ved, at du læser din ansøgning højt for dig selv, inden du sender den afsted. Læs den evt. også baglæns, da man

TIPS FRA LEDEREN

Det, jeg er interesseret i, er: Hvorfor brænder du for at undervise? Hvilken erfaring har du? Har du fx været vikar, mens du studerede?

Hvorfor søger du jobbet på netop vores musikskole?

Vis modtageren af din ansøgning, at det er et undervisningsjob, som du søger. Som leder er jeg ikke så inte resseret i, hvem du har spillet med, og hvem du har fået undervisning af. Det må selvfølgelig gerne stå der, men placer det bagerst i CV´et. Souschef ved Odense Musikskole, Maibrit Baagøe Schmidt

hurtigt bliver blind på sin egen tekst. Du kan også bede en god ven eller kollega om at læse korrektur for dig. Sov gerne på det og læs ansøgningen igennem igen dagen efter, inden du trykker på send. Husk at du som medlem altid er meget velkommen til at kontakte DMpF’s sekretariat omkring an søgninger, ansættelseskontrakter, arbejds tid, lønforhandling, og hvad der ellers måt te opstå af musiker- og musikundervis ningsrelaterede spørgsmål.

Læs artiklen inkl. links her: https://bit.ly/3emButn

MUSIKSKOLEN | 21

Siden Sidst

DEN KULTURPOLITISKE SCENE

Ny moms fra EU

Skattestyrelsen vil på baggrund af EU-lovgivning ændre den hidtidige momsfritagelse på bl.a. fitness og visse typer af undervisning. Den hid tidige momsfritagelse er på flere punkter, ifølge SKAT, i strid med EUretten. Det kan betyde prisstignin ger for brugere af disse ydelser. Skat teminister Jeppe Bruus (S) er ikke begejstret for udsigten til at skulle pålægge en ny moms. ”Det er ikke en blomst, der er groet i Socialde mokratiets have,” sagde skattemini steren d. 30. september på et sam råd. Danmark er som EU-medlems land forpligtet til at følge gældende EU-lov og skal løbende regulere reg ler, praksisser og love, så dansk lov givning flugter med EU. Skattestyrel sen har derfor udsendt styresignaler, der ændrer dansk praksis for moms fritagelse. Folkeoplysende undervis ning udbudt af aftenskoler, daghøj skoler samt folkeuniversiteter momsfritages fortsat. DMpF ser med bekymring på udviklingen, fx i for hold til musikundervisere, hvis ind tægt som privatpraktiserende er over 50.000 kr./årligt.

Stramt finanslovforslag på kulturområdet  ”På grund af den økonomiske situation har vi fremlagt et stramt og an svarligt finanslovforslag,” var udmeldingen fra kulturminister Ane Hals boe-Jørgensen. Regeringen har fjernet den tidligere V- og VLAK-rege rings omprioriteringsbidrag på to procent om året, der ellers havde givet besparelser på i alt over 800 mio. kr. i årene 2020-2023 for kulturinstituti onerne. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2021 afsatte regeringen mere end 400 mio. kr. i årene 2021 – 2024 til kulturen, blandt andet til børn og unges møde med kulturen og til musik og spillesteder. Sangens Hus får eksempelvis 10,2 mio. kr. over to år. Kulturordfører Jan E. Jørgen sen (V) er ikke imponeret over regeringens finanslovsudspil på kulturom rådet, som han kalder ”fattigt” og ”sløjt” fordi det hovedsageligt består af forlængelser af bevillinger, som ellers stod til at udløbe.

Læseglæden i folkeskolen styrkes

Børn og unge i hele landet skal have bedre adgang til levende litteratur formidling og gode læseoplevelser i deres hverdag. Derfor lancerer kul turministeren en ny national læseindsats. Den nationale indsats skal hjælpe folkeskolens pædagogiske læringscentre (de tidligere skolebibli oteker) og folkebibliotekerne til at få flere børn og unge til at få lyst til at læse, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Indsatsen skal ud vikles nationalt og derefter afprøves i en række kommuner i hele landet. Børn og unges læseglæde falder med alderen. Eksempelvis nyder 64 procent at læse i 5. klasse, mens det samme gælder 49 procent i 8. klas se. Med den nationale indsats er der sat en pulje af på 8 millioner kroner af til initiativer, der kan øge læseglæden blandt børn og unge.

22 | MUSIKSKOLEN

Dialogmøde om styrkelse af musikfaget Danske Musik- og Kulturskoler (DMK) afholdt dialog- og netværksmøde med fokus på: Dannelse, Deltagelse og Dygtiggørelse. Eftermiddagen bød på fire spændende oplæg efterfulgt af spørgsmål fra salen. Steen Lembcke, lektor ved VIA læreruddannelsen, udlagde Rapport om musikfagets tilstand i Region Midtjylland. Rapporten er fra 2021 og lægger op til fire politiske indsatsområder: Mu sikbarometer, Modeller for partnerskaber, Efter- og vide reuddannelse og at Gentænke musik som praksisfag og musik som kulturel og social praksis. De følgende oplæg handlede om ungdomsskolemusiktilbud i Roskilde, Or kestermester og sidst Kulturpakken Dronten ved Sonja Eli assen, souschef på Lejre Musik- og Billedskole. Kulturpak ken er blevet en stor succes og har bredt sig til fem nabo kommuner, så den i alt kommer ud til 35.000 børn og unge i 2023. Læs mere i artiklen Musik- og kulturforløb skal bredes ud til alle børn i Midt- og Vestsjælland på side 4 i fagbladet MUSIKSKOLEN.

Professionelle bestyrelser styrker armslæng deprincippet på konservatorierne DMpF har indgivet høringssvar til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturmini steriet. Der er flere gode takter i lovæn dringsforslaget, bl.a. indførelse af professio nelle bestyrelser, som styrker armslængde princippet, fx i udvælgelse af rektor, samt et større fokus på kunstnerisk udvikling. Det er positivt og kan medvirke til at skabe den nødvendige udvikling af konservatorieud dannelserne. Det er dog bekymrende, at der fortsat ikke stilles krav om en forsk ningspraksis på musikkonservatoriet som højeste uddannelsesniveau inden for fag området, særligt da vi i Danmark halter bagefter vore nordiske nabolande, når det gælder musik- og instrumentalpædagogisk forskning. I lovoplægget nævnes musikpæ dagogisk udvikling som er et vigtigt indsats område. Manglen på dansk evidensbaseret forskning på musikområdet kan føre til, at udvikling af musik som videns- og lærings fag i vid udstrækning vil baserer sig på forskning uden for dansk sprog- og kultur kreds eller på forskning af mere tvivlsom kvalitet.

Læs artikler inkl. QR: https://bit.ly/3DzQFsM

MUSIKSKOLEN | 23

Udgivelser

Forfattere: Dreamers’ Circus Forlag: Edition-S Pris: 350,-

HANDED ON

Læs udgivelser inkl. links https://bit.ly/3yB0EsT

Forfattere: Merete Dael m.fl. Forlag: Gads Forlag Pris: 299,-

Ny udgivelse med melodier skrevet af den prisvindende fol kemusiktrio Dreamers’ Circus. Bogens 58 melodier er opdelt i fire niveauer, bronze, sølv, guld og mester. Den og kan bruges af alle fra begyndere til professionelle og henvender sig specifikt til musik skoleelever og unge musikere.

Bogen er illustreret, og melodierne er ledsaget af korte tekster med for klaringer og gode råd. Som supplement til noderne har Dreamers’ Circus indspillet alle 58 melodier som musikvideoer. Videoerne kan bruges som et redskab i undervisningen og øvningen – eller som en mulighed for at spille sammen med de tre professionelle musikere på skærmen.

BØRNEKULTUR

Begrebet børnekultur er cirka 75 år gammelt, men i den periode er der skabt både betyd ningsfuld kulturproduktion og -formidling for børn. Kvalitet i børnehøjde, indhold tilpasset børns udviklingstrin og børn som en kunstne risk og kulturel udfordring er nogle af de para metre, der har været styrende. Hertil kommer en øget forståelse for betydningen af børns egen kultur, deres møder med kunst og kultur og ikke mindst børns egen skabende virksom hed. Denne bog giver et samlet historisk overblik over børnekulturområdet og dets udvikling fra den spæde start drevet af ildsjæle til et professionelt forankret kulturområde i Danmark.

24 | MUSIKSKOLEN

Forfatter: Jens Due Forlag: Duet Musikforlag Pris: 160,-

MELODEUS ALLE KAN SPILLE 2

Et nyt melodihefte med 20 arrangementer af musik af Wolfgang Amadeus Mozart for to lige stemmer plus en transponeret 2. stemme i basnøgle.

Forfatter: Grete Granerud Forlag: Dansk Sang Pris: 200,-

14 sange med fokus på én akkord til begyn derspil på ukulele, guitar, bas eller klaver. Med afsæt i en enkelt akkord skabes mulighed for øjeblikkelig fordybelse i rytme, spilleteknik, improvisation og spilleglæde for hele klassen. Bogen giver adgang til digitale ressourcer med indspilninger af sangene, så det altid er muligt at spille sammen med en færdig udgave.

Forfatter: Sascha Nedergaard Forlag: Dansk Sang Pris: 300,-

NY KLAVERSKOLE FOR BEGYNDERE

Gennemarbejdet klaverskole med pædago gisk tilgang, som time for time giver eleven oplevelse af musikkens karakter og klang. Sel ve arbejdsprocessen med at udvikle klanglig bevidsthed og musikalitet gennem sunde be vægelser beskrives for både elev og lærer. Klaverbogen dækker de første 2-3 års kla verundervisning og giver adgang til mere end 80 videoer samt knap 30 udvalgte lydfiler.

MUSIKSKOLEN | 25

krl.dk: Statistikker om løn mm.

Alle landets kommuner indberetter i detaljeret grad løn, fravær o.lign. til Kommunernes og Regioner nes Løndatakontor (KRL), hvorfra en mængde sta tistikker og data om musikskolelæreres og -lederes forhold kan hentes. Da undergrænsen for at kunne trække data er fem personer, vil man for ledernes vedkommende i langt de fleste tilfælde kun kunne trække statistikker for flere (el ler alle) kommuner ad gangen, da der kun i ganske få kom muner er fem eller flere ledere/mellemledere. Anderledes stiller det sig for musikskolelærere, som i sagens natur er flere.

I KRL kan man finde et væld af oplysninger om gennem snitsløn, løndele, lønudvikling over en periode, antal ansat te, ligelønsstatistikker, fraværsstatistikker osv. Disse oplys ninger kan være interessante for TR’er og ledere at

indhente, bl.a. i forbindelse med de årlige lønforhandlinger, ligesom hver enkelt musikskolelærer og -leder kan bruge statistikkerne som et pejlemærke for, hvor den aktuelle løn ligger i forhold til gennemsnittet.

Hvor findes oplysningerne?

På KRL’s forside finder man en række ikoner, hvoraf særligt fire vil have interesse: Sirka1 (et omfattende statistikværktøj med uanede muligheder for søgning), fravær2, overens komststatistikker3 og ligestillingsstatistikker4.

Gennemsnitsløn

Søger man gennemsnitslønnen for sin egen kommune, kan man vælge at sammenligne med landsgennemsnittet, med de andre kommuner i regionen eller med sammenlignelige

Find alle Løn & vilkår med links her https://bit.ly/3qBg1N6

26 | MUSIKSKOLEN
LØN & VILKÅR
1 2 3 4 5

skoler andre steder i landet og derved få et billede af, om kommunen ligger under, over eller på linje med dem, man sammenligner med.

Fravær

Her kan man i forskellige former trække det gennemsnitlige syge- og andet fravær for grupperne og se, om man ligger over eller under landsgennemsnittet samt i hvilken retning, fraværet bevæger sig fra måned til måned eller over længe re perioder.

Ligeløn

For at vurdere, om der er reel ligeløn imellem kønnene, skal der naturligvis tages hensyn til de aktuelle ansattes forhold, men hvis man konstaterer, at der er lønforskel mellem køn nene, som man ikke kan forklare med objektive forhold som f.eks. anciennitet, uddannelsesniveau el.lign., bør man

granske forskellene nøjere i forbindelse med de lokale løn forhandlinger – både de årlige og ved nyansættelser – så man sikrer reel ligeløn.

Gem dine søgninger

Hvis du vil undgå at begynde forfra, hver gang du besøger siden, kan du oprette en profil5, hvor du har mulighed for at gemme tidligere søgninger.

Brug statistikker med omtanke

De lærde strides om, hvem dette citat stammer fra, men vist ikke om dets gyldighed:

”There are three kinds of lies: Lies, damned lies and stati stics”.

Med andre ord: Brugt med omtanke kan statistikker være et værdifuldt redskab, men pas på med fortolkningerne!

DMpF står som altid til rådighed for yderligere vejledning.

MUSIKSKOLEN | 27
Inger Bjerrum Bentzon, faglig konsulent
2 4 1 3 Orkesterdirigent! Uddannelse og éndags-kurser Mere info om uddannelse og kurser for dirigenter og instruktører af amatørorkestre m.v. v. Danske Orkesterdirigenter dirigentinstituttet.dk 2 4 1 3 Orkesterdirigent! Uddannelse og éndags-kurser Mere info om uddannelse og kurser for dirigenter og instruktører af amatørorkestre m.v. v. Danske Orkesterdirigenter dirigentinstituttet.dk 2 4 1 3 Orkesterdirigent! Uddannelse og éndags-kurser Mere info om uddannelse og kurser for dirigenter og instruktører af amatørorkestre m.v. v. Danske Orkesterdirigenter dirigentinstituttet.dk
Dansk Musikpædagogisk Forening, Dronningensgade 68, 4. sal, 1420 København K Musikkultur kræver politisk omtanke. Læs om DMpF’s politiske arbejde og visionen: Musikskolen for alle - side Om fagforeningen DMpF 8
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.