MUSIKKEN 4 17

MUSIKKEN // Tema: Nye toner på rytmiske spillesteder // Sangskrivere i Berlin // Ungdomsudvalget til vælgermøde på Stengade // Klumme: Er pladeselskaberne overhovedet berettiget længere?

#4 DECEMBER 2017

MUSIKKEN

INDHOLD ***

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Bevar Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret, som de er.....3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Petrine Jørgensen, Daniel Engholt Carlsen, Jes Meinertz Byg, Anne Geertsen, Line Rothman, Mia Dyberg, m.fl.

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Tid til sceneskift.................................................................................................................8 Tema // Dansk Live: Livemusikken i København er under sund udvikling...........9 Tema // Fra regionalt til honorarstøttet spillested..........................................................10 Tema // Udendørs koncerter giver de største oplevelser...........................................13 Tema // MONICA stjæler støjen..............................................................................................14 Tema // Sådan søger du støtte hos københavns musikudvalg................................17 Tema // Velkommen til Hotel Cecil.........................................................................................18 Tema // Øget konkurrence stiller nye krav til spillestederne....................................20 Brug dine ord - de bliver ikke taget fra dig.............................................................................22 nstrumentbyggerne..........................................................................................................................24

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Daniel Engholt Carlsen, Christian Hjorth, Per Morten Abrahamsen, Caroline Bittencourt, Jonas Bang, Morten Aagaard Krogh, Anders Berg, Paw Peter Larsen, Kimmie Winther, Steen Tronsgaard, Daniel Tuladhar, Christina Marx,Benjamin Aggerbæk, m.fl.

LAYOUT: Mads Mazanti OPLAG: 3149 DEADLINE: 26. januar 2018 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Bisse på VEGA. Foto: Christian Hjorth

Nyt internationalt netværk for improvisationsmusikere..............................................26 Sangskrivning i Berlin......................................................................................................................28 Er pladeselskaberne overhovedet berettiget længere?.................................................31

LEDER Af Michael Justesen

Bevar Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret, som de er I starten af 2018 kommer regeringens udspil om et nyt medieforlig. Her rygtes det, at man vil sættes DR SymfoniOrkestret under administration hos Det Kongelige Teater.

DR SymfoniOrkestret og Det Kongelige Kapel er to orkestre i verdensklasse, som højner kunst og kultur på bedste vis. De er hver især bundet historisk til to institutioner, og de udgør to forskellige og særegne orkestre. DR som radiofonisk orkester og Det Kongelige Kapel som et fremragende Opera- og Teaterorkester. Begge orkestre er en stor del af dansk kulturarv, som man risikerer at sætte på spil ved at sætte DR SymfoniOrkestret under Det Kongelige Teaters administration.

En udskillelse fra DR vil blive dyr Samtidig vil det blive dyrt at udskille DR SymfoniOrkestret fra DR, da orkestret på nuværende tidspunkt har direkte medieadgang og promovering gennem DR’s platforme, hvilket sikrer deres kunstneriske profilering. Derudover ville DR SymfoniOrkestret skulle leje sig ind i den koncertsal, hvor de allerede spiller. Det vil blive dyrere, når en ekstern aktør skal varetage DR SymfoniOrkestrets PR og markedsføring samt dyrere for administrationen at leje sig ind i koncertsalen hos den nye ejer. Hvor skal disse penge komme fra? Kulturministeren har gjort det meget klart, at der ikke tilføres flere penge til kulturen.

DR SymfoniOrkestret bør blive hos DR Orkestret har en lang og vigtig historie, som hænger sammen med DR. Desuden er det hele Danmarks symfoniorkester, da orkesteret hver uge har adgang til 350.000 musikelskere via elektroniske medier. Derudover er orkesteret blandt Europas førende orkestre, og torsdagskoncerterne radiotransmitteres til i gennemsnit 10-15 lande, ligesom orkestret streames og deles på tværs af landegrænser som aldrig før.

DR SymfoniOrkestret hænger derfor naturligt sammen med en udsendelsesvirksomhed som DR, da orkesteret på denne måde får en berøringsflade langt ud over det fremmødte publikum. Publikum bliver hele Danmark og dele af udlandet og styrker på denne måde dansk musik og kultur udadtil. Flere af de nordiske storbyer såsom Helsinki, Oslo og Stockholm, som København ofte sammenligner sig med, har ligeledes radiofoniske orkestre tilknyttet til deres udsendelsesvirksomheder.

Det Kongelige Kapel er et historisk orkester Desuden er Det Kongelige Kapel ikke bare verdens ældste, men også et helt unikt orkester. Man kan derfor frygte, at det vil udviske de to særdeles dygtige orkestres identiteter ved at sætte dem under samme tag. Det ville være et stort tab for dansk kulturarv.

Man sætter heller ikke FC Barcelona og Real Madrid under samme tag, fordi det kan spare på administrationen.

Jeg håber inderligt, at politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de drager forhastede beslutninger med vidtrækkende konsekvenser. Der er og skal være plads til to store symfoniorkestre i en storby som København. Og der skal fortsat være plads til, at vi har det ypperste – som kan udfordre kunst og kultur på det højeste plan.

Det kan Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret i dag, og det skal de kunne fremover.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

classic

KARRIERE BOOST

En karriere-temadag i DMF København målrettet musikere indenfor den klassiske musik, med specielt fokus på de særlige udfordringer freelancere står overfor.

Tirsdag d.16 januar 2018 kl.14:00-21:00 i DMF København.

En række udvalgte eksperter vil holde oplæg indenfor deres speciale: TRINE BOJE MORTENSEN, promotionchef, Edition Wilhelm Hansen PR-strategier for klassiske musikere • Hvad skal med/ikke med i den perfekte PR-meddelelse, pressetekst, CV osv.?

• Hvilken type billeder/videoer?

• Hvem skal pressemeddelelsen nå ud til?

• Hvem er dit publikum?

JOHANNES SØE HANSEN, 1. koncertmester i DR SymfoniOrkesteret Klar til audition/konkurrence • Hvilken forberedelse fordres der for at man er bedst muligt rustet til en ’audition’/konkurrence • Hvad forventer de kommende kolleger osv.

• Hvordan forbereder man sig bedst muligt ULLA MUNCH, sanger, DR Vokalensemblet, underviser, coach, mentaltræner.

Klar til audition/konkurrence • Coaching af musikere til auditions, konkurrencer og koncerter.

• Præsentation af mentaltræningsredskaber, som kan bruges til at skabe ro kropsligt og mentalt overskud op til en audition, konkurrence eller koncert.

CHRISTEL VOSS, grafisk designer, hjemmesideudvikler, kommunikatør Visuel identitet – skræddersyede løsninger til klassiske musikere • Præsentation af online og offline løsninger specielt udviklede til DMF’s medlemmer.

• Præsentation af eksempler på hjemmesider med høj brugervenlighed og æstetik, hvor ’den røde tråd’ løber på tværs af forskellige on-og offline platforme.

THEA VESTI, musiker, fundraiser Fundraising, offentlig og private støtte og finansiering • Oplæg om fundraising med baggrund i bl.a. projektet Lydenskab • Hvor lang tid ’tage det’ at få støtte?

• Hvad skal der til for at opnå støtte, får en sponsor eller anden finansiering?

• Hvilke eventuelle ’modydelser’ skal man være klar til at acceptere?

Dagen vil desuden byde på oplæg og præsentationer fra en række eksperter i musikoptagelse af klassisk musik, videoproduktion, brug af sociale medier og opbygning og styring af musikeres freelancekarrierer.

Detailprogrammet offentliggøres i DMF Københavns online-medier primo december.

DMF København, Sankt Hans Torv 26, 1., 2200 København N 4 ⁄⁄ MUSIKKEN

AFDELINGEN INFORMERER ***

Lån DMF Københavns mikrofonpakker GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og lejePAKKE dyrt grej, når ‘BESKIDT’ PAKKE: TRANSPARANT indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF Køben- Pakken er sammensat af en række Består af kondensatormikrofoner havn med to mikrofonpakker. En pakke den rene og neutrale optagelse, aftil højeste kvalitet.

Mikrofoner, der true and proven studieklassikere, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser. har vist sit værd gennem årtier, der alle har en unik karakter og som foretrukne på de store radio- kan tilføje lidt ekstra dybde til inder og til klassiske indspilninger i spilningerne. topklasse i hele verden.

Pakken indeholder: • Brauner VM1 Pakken indeholder: • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk DPA 4006A • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Schoeps CMC6-U HVORDAN OG • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2011 • 2 stk DPA 2006 HVORNÅR? • 2 stk Neumann TLM 103 • 4 stk DPA 4099 clips mic.

Som medlem af DMF Køben• 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk Shure SM 57 havn kan du låne mikrofonpak• 2 stk AKG C-535 • 2 Stk Shure Beta 57 kerne kvit og frit i en periode på • 2 stk Shure Beta 52A op til to uger. For at lægge billet • Shure Beta 91 ind på medlemstilbuddet skal • 2 stk AKG C535 du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270.

Tilvalg begge pakker: RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort, Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker, mikrofonstativer og kabler.

Fonde du kan søge som medlem af DMF København: MUSIKER LAURITZ JACOBSENS OG HUSTRUS MINDELEGAT Legatet uddeles som hjælp til videreuddannelse af unge strygere, fortrinsvis violinister.

Ansøgningsfrist 20. januar 2018.

AAGE ANDERSENS LEGAT Legatet uddeles som hjælp til ældre og trængende medlemmer.

Ansøgningsfrist 20. januar 2018.

INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legaterne uddeles som hjælp til videreuddannelse og humanitære formål.

Ansøgningsfrist 31. marts 2018.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

DMFkb

*** KORT NYT

Nephew-guitarist åbner kunstnerkollektiv i Hollywood Kristian Riis er ikke blot guitarist i bandet Nephew, men også iværksætter, og nu vil han bruge sit store netværk i USA og Danmark til at fremme dansk og nordisk kunst og kultur i USA. Med adresse på Hollywood Boulevard og udsigt over Hollywood Hills har Kristian Riis sammen med musikeren Sharin Foo fra The Raveonettes skabt et kontorfælleskab, hvor nordiske musikere, virksomheder og kunstnere kan få en base at arbejde ud fra.

Projektet, som Kristian Riis kalder for en ”kulturambassade” under overskriften Nordic LA, skal hjælpe nordiske iværksættere med at komme ind på det amerikanske marked. ”Vi skaber en forretningsplan for nordisk kunst, kultur og design i USA, for jeg tror, at det er vigtigt, at nordiske kunstnere anskuer deres kunst som en type forretning,” udtaler Kristian Riis, om projektet, der åbnede d. 10. november.

Dr.dk

Musikere modtager legat på 750.000 kr.

Når én af landets absolut største private hæderspriser til danske kunstnere skal uddeles den 9. december, bliver det med en af DR SymfoniOrkestrets musikere i en helt central rolle i Musikkonservatoriets Koncertsal på Frederiksberg. Solofløjtenist Ulla Miilmann, som har spillet i orkestret siden 1994, bliver den ene af årets fire modtagere af Carl Nielsen og Anne Ma-

rie Carl-Nielsens Legat på ikke mindre end 750.000 kroner.

Ulla Miilmann modtager blandt andet prisen på baggrund et ”instrumentalt overskud og kunstnerisk format og mod”, lyder det i motiveringen.

Blandt modtagerne er også violinist og komponist Birgitte Alsted, der har gjort sig gældende inde for elektroakustisk musik, og som ofte bruger kreative ud-



tryksformer som indbefatter andre kunstarter. Hun har således været brugt en del inden for teater og performance/dans.

Udover Ulla Miilmann og Birgitte Alsted bliver komponist Line Tjørnhøj og det unge danske ensemble Nightingale String Quartet også hædret ved den lejlighed. dr.dk

Foto: Per Morten Abrahamsen

Den Danske Strygekvartet bliver ’P2 kunstner 2018’

Foto: Caroline Bittencourt

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

Lytter man til P2, kan man se frem til at høre en masse til Den Danske Strygekvartet i 2018.

Kvartetten, der består af Rune Tonsgaard Sørensen, violin, Frederik Øland, violin, Asbjørn Nørgaard, bratsch, og Fredrik Schøyen Sjölin, cello, får nemlig uddelt prisen som ’P2 Kunstner 2018’, og det er ikke så lidt, der følger med hæderen. Den Danske Strygekvartet og ikke mindst lytterne kan nemlig se frem til en række koncerttransmissioner på P2, samarbejder med DR’s ensembler og en podcastserie med Beethovens 16 Strygekvartetter, der produceres af musiker og forfatter Kristian Leth. Derudover kom-

mer de fire musikere også til at medvirke i P2-programmet ’Min yndlingsmusik’. ”Den Danske Strygekvartets hidtidige historie er et H. C. A ndersen-eventyr værdig t.

Med rødder, der strækker sig tilbage til fodbold og amatørmusikstævner i drengeårene, er kvartetten i dag trendsættende på den internationale kammermusikscene,” lyder det fra P2’s redaktør Esben Tange.

Prisen som ’P2 Kunstner 2018’ bliver overrakt ved prisoverrækkelsen P2 Prisen 2018 d.

19. januar næste år. dr.dk

Nyt projekt skal få børn til at spille musik ’Orkestermester’ er navnet på en ny, ambitiøs plan, som skal give folkeskoleelever over hele landet mulighed for at lære at lære at spille på et orkesterinstrument. En række aktører i dansk musikliv, heriblandt DR Symfoniorkestret, er gået sammen for at finde ud af, hvordan kommende generationer får interesse for at mestre et musikinstrument og give dem et særligt møde med musikken.

Med OrkesterMester vil eleverne i ti endnu ikke udvalgte kommuner fra næste år få gratis instrumental- og orkesterundervisning for hele klassen

i skoletiden. Børnene kan selv vælge, hvilket orkesterinstrument de vil spille – strygere, træblæsere, messingblæsere eller slagtøj – og inden for kort tid, vil de ti skoler have hvert deres skoleorkester. Projektet OrkesterMester er udviklet af Danske Musik- og Skoleledere i partnerskab med DR SymfoniOrkestret, Skolelederforeningen og Dansk Musikskolesammenslutning og efter tilsagn om støtte på 3,4 millioner kroner fra Nordea-fonden. Det endelige mål er skoleorkestre i alle danske kommuner. dr.dk

Tegning: Nicco fra Believerband på Ellemarkskolen i Køge

SNYK får ny daglig leder

Foto: Jonas Bang

Fra 1. januar 2018 får SNYK, genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst, ny daglig leder, nemlig Bjarke Svendsen. Han forlader dermed posten som leder for de to regionale spillesteder Jazzhouse og Global, netop som Jazzhouse flytter adresse 1. januar 2018. Jazzhouse rykker fra lokalerne på Niels Hemmingsens Gade og flytter i stedet ind på et fælles spillested

med Global på Nørrebro.

“Strukturelt er der mange ligheder mellem den situation Jazzhouse var i forbindelse med genåbningen i 2012 og det nye fælles spillested på Nørrebro. I 2012 var der plads til at udvikle, drømme og udstikke nye retninger for Jazzhouse. Samme mulighedsfelt ser jeg for Global og Jazzhouse nu, og i den forstand er timingen god, og det er med sindsro og en vis stolthed,

at jeg nu giver stafetten videre,” lyder det fra Bjarke Svendsen i en pressemeddelelse.

Bjarke Svendsen overtager posten som daglig leder af SNYK efter Thorbjørn Tønder Hansen, der stopper efter otte år og i stedet bliver direktør og kunstnerisk leder for den internationale Ultima Festival i Oslo. Det vides endnu ikke, hvem der bliver ny daglig leder for Jazzhouse og Global.

Copenhagen Phil får 300.000 kr. fra Københavns Kommune Københavns Kommune har bevilget 300.000 kroner til Copenhagen Phils projekt Open Orchestra Outreach. Projektet, der henvender sig til cirka 3.000 børn i 6. – 7. klasse, er endnu et led i orkestrets arbejde med at få klassisk musik ud til de yngste borgere i landsdelen.

Open Orchestra Outreach består af både musikbesøg i klasseværelset og to dages Open Orchestra koncerter i uge 6. Når det henvender sig til elever i 6.

– og 7. klasse, er det fordi musik-

undervisningen ophører efter 6. klasse, og Copenhagen Phil vil derfor forsøge at fastholde elevernes interesse for musik gennem projektet.

Copenhagen Phils tillidsmand, der også spiller bratsch i orkestret, Rasmus Nørby, fortæller til DMF København, at han er glad for det signal, som kommunen sender ved at bevilge penge til symfoniorkestrets projekt. Projektet løber over perioden december 2017 til februar 2018.

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER

tema intro

Af Anine Fuglesang

Tid til sceneskift ”Livemusikken undergår i disse år en rivende udvikling – både kunstnerisk og økonomisk. Festivaler og spillesteder er i vækst, og der eksperimenteres som aldrig før med den musikalske liveoplevelse.”

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Dansk Live op til heldagskonferencen Live Music Summit, der blev afholdt for første gang i oktober. Her var der lagt op til refleksioner over fremtidens livescene, og dagen bød på besøg af internationale gæster og masser af branchesnak i Den Sorte Diamants foyer.

Livemusikken i København undergår også en udvikling i disse år; en sund udvikling, hvis man spørger Maren Astrup fra Dansk Live, som MUSIKKEN har talt med. Og ser man ud over landskabet af rytmiske spillesteder i København, er der da også tale om et alsidigt, favnende og farverigt udbud. Vi har steder som Mayhem, Royal Arena, Vega, Loppen og KB18. Amager Bio og Jolene, Bremen Teater, Parken, Forum, Jazzhus Montmartre og Koncerthuset. Legendariske rammer og nye mastodonter, spillesteder der eksperimenterer, pirrer og beriger.

Med temaet Nye Toner På Rytmiske Spillesteder sætter vi fokus på spillesteder-

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

nes vilkår, som ændrer sig i takt med tiden og de nye krav, der skal håndteres, hvis man fortsat vil have en profil, der adskiller sig. Og København får ofte nye spillesteder. I februar åbnede dørene til Royal Arena, og Bremen Teater meddelte for nylig, at de udvider og overtager lokalerne i Niels Hemmingsens Gade 10, når Jazzhouse flytter adresse 1. januar 2018.

Læs vores interview med Jesper Bay, der fortæller om visionerne for ’den nye dreng i klassen’, der har fået navnet Hotel Cecil.

Med så mange spillesteder – der ikke er alene om at begunstige den rytmiske livescene i hovedstaden, men også hjælpes godt på vej af de mange festivaler i byen, senest Haven på Refshaleøen – stiger konkurrencen, og kampen om folks opmærksomhed bliver skærpet. Koncerter er blevet den bærende indtægtskilde, hvor det førhen var pladesalget, og det stiller nye krav til spillestedernes profil.

Det mærker man blandt andet hos HusetKBH, hvor større krav til indhold og promotion er blevet en del af hverdagen. Læs hvilke tanker, de gør sig hos spillestedet.

Loppen og Culture Box fik sidste år meddelelsen om, at de i perioden 2017-2020 ikke længere er regionale spillesteder. Det

har medført en del justeringer, men efter et turbulent år er begge steder ved at finde rytmen igen; nu som honorarstøttede spillesteder. Dog ikke helt uden udfordringer.

Loke Busch, medejer og stifter af Culture Box, fortæller til MUSIKKEN, at spillestedets placering i Kronprinsessegade medfører en del klager fra de omkringboende naboer. Klager, der går på støjgener.

Og hvis ikke København passer på, kan vi ende ligesom London, der har gennemgået en negativ, kulturel udvikling det seneste årti, hvilket har ført til, at antallet af spillesteder er gået fra 430 til 245 i perioden 2007 til 2015. Det påpeger Loke Busch. Samme negative udvikling kan ramme København, hvis tolerancen over for støj bliver mindre og mindre.

Og netop støjgenerne, ikke mindst ved udendørs koncerter, er et tilbagevendende problem, som også har været diskuteret meget i medierne på det seneste i forbindelse med Tivolis Fredagsrock-koncerter.

Men der er håb forude. Folkene bag lydstyrings-projektet MONICA er i fuld gang med at udarbejde løsningsmodeller. Civilingeniør og musiker Steffen Ring fortæller om det EU-støttede forskningsprojekt, der måske er vejen frem for en hovedstad som København.

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER Af Anine Fuglesang

Dansk Live: Livemusikken i København er under sund udvikling Kigger man ud over landskabet af spillesteder og festivaler i København, tegner der sig et tydeligt billede af en scene, der er levende, eksperimenterende og alsidig i sit udvalg, og som hele tiden udvides og udvikles. Selvom udbuddet af koncerter stiger, er der intet, der tyder på en mæthed i befolkningen, når det kommer til at gå til koncerter. Tværtimod. Tal fra branchestatistikken Dansk Musikomsætning 2016, foretaget af Rambøll, viser, at koncertoplevelserne er i så høj kurs, at den danske livebranches årlige omsætning i hele landet på blot fem år er steget med mere end 1 milliard kroner, svarende til en vækst på 29 procent.

Det billede genkender konstitueret leder og kommunikationschef hos Dansk Live, Maren Astrup.

- Livemusikken i København gennemgår i disse år en rigtig sund udvikling, hvor der hele tiden kommer nye aktører til, der bibringer noget nyt og anderledes, og det gør livescenen meget levende. Vi får hele tiden flere spillesteder, ligesom København får flere og flere festivaler som for eksempel den nye Haven på Refshaleøen. Og det tvinger de allerede eksisterende spillesteder til at være skarpere i deres profil og mere bevidste om, hvad de bidrager med til byen, lyder det fra Maren Astrup.

Byen skal holde mulighederne åbne Det er netop specialiserede festivaler som Haven, hvor der satses på samarbejder med storby-entreprenører som kokken Claus Meyer og Mikkel Borg Bjergsø fra mikrobryggeriet Mikkeller, København vil se flere af i fremtiden, spår Maren Astrup.

Hvis der altså bliver ved med at være steder

Den rytmiske livescene i København får hele tiden nye aktører. Det tvinger de allerede eksisterende spillesteder til at være skarpere i deres profil og giver en levende scene. Men byrummet skal også fortsætte med at give plads til udendørs koncerter, hvis livescenen skal blive ved med at forny sig, lyder det fra Dansk Live. i byen, hvor livemusikken kan udfolde sig.

- Hvis livescenen skal fortsætte med at have sunde vilkår for at udvikle sig, er det vigtigt, at vi ikke bygger alle vegne, men lader mulighederne for at skabe nye festivaler være eksisterende. I London har de haft markant nedlukning af spillesteder og klubber på grund af, at bebyggelsen bliver tættere, og støjgenerne ændrer sig, og det skal vi være opmærksomme på her. For her kan ligge en potentiel udvikling, som kan blive problematisk. Især hvis støjgrænserne nedsættes mere eller mindre tilfældigt, som det ser ud lige nu.

Maren Astrup fortæller, at de hos Dansk Live er meget opmærksomme på netop debatten om støjgener ved udendørs koncerter, blandt andet i forbindelse med Tivolis Fredagsrock-koncerter. Men generelt er man hos Dansk Live glade for samarbejdet med myndighederne, og de mange muligheder København har, når det kommer til at afholde koncerter og festivaler i byens gader.

- Vi er ret godt med i København, blandt andet med Distortion, Copenhell, Strøm og Jazzfestival, som er med til at underbygge miljøet, hvilket er utrolig vigtigt, hvis livescenen skal blive ved med at forny sig.

Det er vigtigt at være i god dialog, og at vi fortsætter med at have en god relation til myndighederne.

Livemusik fremfor streaming I oktober inviterede Dansk Live til international heldagskonference Live Music Summit, hvor livescenens fremtid blev debatteret livligt, og hvor refleksioner over aktuelle tendenser blev delt. I en paneldebat med Georgia Taglietti fra festivalen

Sonár i Barcelona og Robin McNicol fra festivalen Bonnaroo i Tennessee, USA, blev fremtidens festivalscene diskuteret.

De to festivaler har de seneste år afprøvet nye formater, der blandt andet inkluderer comedy og teknologiske events.

På spørgsmålet om denne tendens kan overføres til spillesteder i en hovedstad som København, svarer Maren Astrup: - Vi har venues som Bremen, der har succes med også at køre med andre formater end musik, og det kan sagtens være en udvikling, som flere tager til sig. Men helt overordnet er der en kæmpe tilvækst i almindelige koncerter med stort publikumssalg, så jeg tror ikke, at det er et specifikt krav fra publikums side, lyder det fra Maren Astrup.

- Jeg tror, at der er en helt særlig følelse ved at stå og lytte til musikken live, og der er en grund til, at ordet ’fællesskab’ igen og igen dukker op, når man taler om koncerter. Der har været en frygt for, at streaminger og sociale medier ville få en negativ indflydelse på antallet af publikum til koncerter, men det er der intet, der tyder på. Selvfølgelig er der mange, der står og filmer og bruger deres mobiltelefon under koncerterne, men jeg vil helst ikke være dommer over, om de har en dårligere oplevelse end andre, fortæller hun.

Man burde tværtimod kigge mere på den unge generation, når man taler om fremtidens livescene, mener Maren Astrup, der gerne så, at flere unge arrangører får større indflydelse, for eksempel hos Statens Kunstfond.

- De færdes ofte i andre miljøer og kan derfor være med til at understøtte nogle strømninger, slutter Maren Astrup.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER Af Anine Fuglesang

Fra regionalt til honorarstøttet spillested Fakta

Opråb til politikerne Med sin placering i Kronprinsessegade i hjertet af København er Culture Box blandt de spillesteder, der ofte kritiseres af de omkringboende borgere for bl.a. at spille for højt. Når det kommer til debatten om støjgener, savner Loke Busch, at spillestederne bliver hørt.

- Jeg så gerne, at det ikke kun er borgerne, der bliver hørt, når det handler om støj i gaderne. Heldigvis er Københavns Kommune gode til at håndtere klagerne. Men vi vil gerne høres i større grad. Det er vigtigt, at politikerne fremover sætter fokus på problemet og sikrer, at der er plads til at dyrke musikkulturen i byen. Det er f.eks. blevet sværere at få godkendelse til at bruge byrummet, og det er en skam, da vi her når bredt ud. Skrækscenariet er, at København gennemgår den samme negative kulturelle udvikling, som man har oplevet i London gennem det sidste årti, hvor antallet af spillesteder er gået fra 430 til kun 245 i perioden 2007 til 2015.

På et møde på Københavns rådhus tidligere i år blev det ved et foredrag bekræftet, at denne udvikling desværre er fortsat i London, og vi blev advaret om, at samme udvikling kan/vil ramme os i takt med stigende boligpriser og mindre tolerance over for støj fra de nye indflyttere, lyder det fra Loke Busch.

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Busy Signal på Loppen.

Foto: Morten Aagaard Krogh, mortenkrogh.com

DET HAR VÆRET ET TURBULENT ÅR FOR BÅDE LOPPEN OG CULTURE BOX, EFTER DE TO SPILLESTEDER SIDSTE ÅR FIK MEDDELELSEN OM, AT DE IKKE FORTSÆTTER SOM REGIONALT SPILLESTED I PERIODEN 2017-2020. NU ER DE IMIDLERTID VED AT FINDE RYTMEN IGEN, SELVOM DER STADIG ER UDFORDRINGER AT SLÅS MED.

til honorarklip samt yderligere 560.000 kroner i honorar fra staten. Med denne aftale, også kendt som ’Stengade-modellen’, kan spillestederne selv vælge, hvor meget af den støtte, de har mulighed for at få fra kommunen, bruges til henholdsvis drift og honorarstøtte. Med modellen får spillestederne ikke driftsstøtte fra staten og kan kun søge om samme mængde honorarstøtte fra staten, som man søger om og får bevilget fra kommunen.

I maj 2016 blev det offentliggjort, at de to københavnske spillesteder Loppen og Culture Box ikke ville blive genudnævnt som regionalt spillested i perioden 20172020. I stedet måtte de vige pladsen til fordel for provinsen, idet Spillestedet Thy i Thisted og Turbinen i Randers blev udnævnt som regionale spillesteder. Loppen stod derfor til at miste statslige støttekroner på 1,3 millioner kroner årligt, mens Culture Box stod til at miste 1 million kroner årligt.

Hos både Loppen og Culture Box lægger man ikke skjul på, at det har været et turbulent år, hvor der har været brug for at prøve nye ting af, men nu er der igen ved at komme ro på. Begge spillesteder landede i sommeren 2016 en aftale med Københavns Kommune, der resulterede i, at Loppen fik et tilskud fra kommunen på 1.275.000, hvoraf 600.000 kroner er til honorarklip samt yderligere 600.000 kroner i honorar fra staten, mens Culture Box fik 1.120.000 hvoraf 600.000 kroner er

Mindre økonomisk fleksibilitet Det er derfor noget af et puslespil at få til at gå op, og man har været nødt til at tænke anderledes på Culture Box, fortæller Tim Andresen, medejer og musikansvarlig på Culture Box. - Som regionalt spillested var der en større fleksibilitet, når det kom til at bestemme størrelsen på honoraret til artisten, men som honorarstøttet spillested ligger minimumstariffen på 2002,50 kroner, hvilket er en god idé, så musikerne har en chance for at få en ordentlig betaling. Men for os som spillested er det en udfordring at beslutte, hvordan vi fordeler vores klip. Der kan være nogle artister, som er relativt nye, og som måske får en højere løn nu end før, og så skal vi vælge, om det er artister som dem, vi vil bruge vores klip på.

Loke Busch, stifter og medindehaver af Culture Box supplerer: - Det er i dag blevet rigtig populært med DJ-kollektiver, hvor to eller flere kunstnere spiller back-to-back, og da der naturligvis

ikke er økonomi til at have mere end en DJ på i et ”timeslot”, vil det praktisk talt betyde, at en eller flere af disse DJ’s skal spille gratis, hvor de før bare delte en aftalt rimelig hyre.

- Så pengene er i dag bundet til musikken, lyder det fra Tim Andresen.

- Ja, og til måden man booker, fortsætter Loke Busch.

Hos Loppen oplevede de også, at være mere ”frit stillet” som regionalt spillested, selvom de betalte tariffen til de optrædende artister, understreger Jasper Jensen, booker og daglig leder.

- Når man booker meget smalle navne, som vi gør ind imellem, kan man hive dem ud af ligningen, hvis vi ved, at billetpriserne, publikumstilstrømningen og honoraret til artisten ikke matcher. Men med en tarifstøtteordning hedder det, at 600 artister skal aflønnes med minimum 2002,50 kroner, og der kan vi godt se, at det kan give et skævvrid. Førhen havde vi en bedre fordeling mellem entreindtægter og honorarudgifter. Men nu har vi fået justeret på det i andet halvår, så det giver mere mening for os som spillested, og vi har fundet ud af, at vi måske satte barren lidt for højt ved at søge om 600 honorarklip, lyder det fra Jasper Jensen, der fortæller, at Loppen netop har søgt om 500 honorarklip svarende til 500.000 kroner for 2018. Hos Culture Box har man igen søgt om 600 klip, men ingen af spillestederne ved i skrivende stund, om de får dem.

- Det er klart, at situationen er en hel anden, hvis staten kommer og siger, at de kun vil give os 400.000 kroner i honorarklip, fortæller Jasper Jensen.

Trods økonomiske udfordringer har hverken Loppen eller Culture Box ønsket at ændre på deres visioner eller kunstneriske profil. Hos begge spillesteder indrømmer de dog, at de har måtte tænke lidt anderledes i bookingerne; dog uden at gå på kompromis med ambitionerne, lyder det.

Tim Andresen fortæller, at det særligt her mod slutningen af året, kan være en udfordring at booke til 2018, idet de endnu ikke ved, om de får statslig støtte fra 1. januar.

- Men vi stiler stadig efter kvalitet og har faktisk ikke ændret på så mange ting, men derimod udvidet vores aktiviteter i forhold til at fastholde vores position som førende inden for elektronisk musik i Danmark og være platform for vidensdeling og hjælpe vækstlaget, supplerer Loke Busch.

- Tidligere har vi haft mere fokus på inMUSIKKEN ⁄⁄ 11

Fakta

ternationale navne og knap så meget på lokale navne, men det prøver vi at ændre lidt på nu ved at bakke de danske artister mere op og være åbne omkring brandingen af dem, lyder det fra Tim Andresen, der tilskriver denne ændring et ønske om at være mere åbne og række ud til kunstnere i Danmark end økonomien. Øget konkurrence blandt spillesteder København får hele tiden flere spillesteder og festivaler, hvilket resulterer i en stigende konkurrence i udbuddet af koncerter, og det mærker man hos Loppen, fortæller Jasper Jensen.

- Det er svært at sige præcis, hvordan vi mærker det, men jeg synes, der har været en lille publikumsnedgang. Royal Arena er åbnet og suger godt med penge til sig, når billetpriserne ligger mellem 400-800 kroner. Amager Bio bliver større, og Den Grå Hal har fået lov til at lukke flere publikummer ind, så det er lidt af en udfordring.

Det handler derfor om at finde sin position i landskabet, og jeg synes stadigvæk, vi er udfordrende i vores programprofil, og ser man musikalsk på det, står vi stærkt, lyder det fra Jasper Jensen, der fortsætter: - Men vi må ind imellem sortere fra i den smalle ende rent kunstnerisk, og det er jeg ærgerlig over, for det er med til at skabe vores profil. Og det er noget, vi er opmærksomme på og tænker rigtig meget over.

Hvis vi vil fastholde publikum og have fat i den yngre generation, som for mig er lidt af en gåde, når det kommer til koncerter,

er vi nødt til at brede os lidt mere ud, end vi hidtil har gjort, og hvor man jo lidt booker med hjertet, skal vi måske booke mere med hovedet fremover. Men man skal samtidig passe på ikke at sælge ud af varemærket, så det er en hårfin balance, som bestemt ikke bliver nemmere med de mange nye spillesteder, der kommer.

Jazzhouse var jazz før i tiden, men det er det ikke udelukkende i dag, og nu overtager Bremen Jazzhouses tidligere lokaler og her ved vi ikke, hvad vi kan forvente. Så der bliver for alvor kørt rundt i den store gryde. Men det betyder samtidig også, at København bliver beriget som storby.

Hos Culture Box ser de konkurrencen som sund og positiv, for ”jo mere der sker i en by, jo mere interessant bliver byen for alle.” I stedet for at lade sig gå på af det, forsøger Tim Andresen at vende det til et styrket samarbejde.

- Jeg har brugt meget tid det seneste år på at etablere et samarbejde med de aktører, der kan være konkurrenter, så vi forsøger at booke fri af hinanden. Men det kan selvfølgelig ikke helt undgås, at der kommer nogle clash ind imellem, fortæller han og understreger, at de ikke har mærket konkurrencen på antal af publikummer.

I 2016 var der 30.013 besøgende på Loppen, mens der var 37.903 besøgende på Culture Box. Begge spillesteder planlægger at søge om at blive regionalt spillested, når den tid kommer, da de begge mener, at det er den mest optimale måde at drive et spillested med høj kunstnerisk profil.

Forskellen på regionalt spillested og honorarstøttet spillested At være regionalt spillested betyder, at man i en periode på fire år modtager et årligt millionbeløb fra Statens Kunstfond for at påtage sig en musikalsk, udviklingsorienteret rolle i et regionalt område. Der er således en række krav til regionale spillesteder inden for fem strategiske områder, der omhandler koncertvirksomhed, udvikling af musiklivet, publikum og kommunikation, eksterne samarbejder samt professionel ledelse. Yderligere har hvert sted deres egne mål og sammensætninger.

Der findes for hvert spillested specifikke målsætninger for, hvor mange små, mellemstore og store koncerter, man har tænkt sig at afholde pr. år. For mange regionale spillesteder er fordelingen på årsbasis ca. 25% små koncerter for amatørmusikere/ vækstlag, 50% mellemstore koncerter for professionelle og semiprofessionelle danske og udenlandske kunstnere og 25% koncerter med store danske og internationale navne.

Læs mere om regionale spillesteder på kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/regionale-spillesteder-2017-2020/ Projektstøtteudvalget for musik uddeler hvert år millioner af kroner i honorarstøtte til en række spillesteder.

Formålet med ordningen er at støtte afholdelsen af rytmiske koncerter på landsplan. Som spillested skal man have mindst 10 koncerter på et år, fordelt over seks måneder for at kunne ansøge.

Honorarstøtte gives som tilskud til musikerhonorarer ved afholdelse af koncerter på rytmiske spillesteder og i musikforeninger. Ordningen skal sikre udbredelsen af rytmiske koncerter af høj kvalitet i hele landet.

Læs mere om honorarstøtte på kunst. dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/honorarstoette-til-rytmiske-

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Culturebox. Foto: Paw Peter Larsen

spillesteder/

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER Af Mads Mazanti. Portrætfoto: Anders Berg.

Udendørs koncerter giver de største oplevelser

Pumpehusets Byhave er en udendørs musikoase placeret i Pumpehusets gårdarealer.

Her kan københavnerne høre musik fra både etablerede og upcoming kunstnere fra onsdag til lørdag i sommerperioden. I år bød Byhaven på 79 koncertdage fordelt på perioden 11. maj til 16. september. Markus Dahl Pedersen er bestyrer af Byhaven og fortæller her om arbejdet med udendørs livemusik i et tætbefolket område.

- HVORFOR ER DET VIGTIGT MED UDENDØRS LIVEMUSIK I KØBENHAVN? Jeg elsker udendørs koncerter og synes helt klart, at det bidrager ekstremt meget til kulturen og bylivet. Ved udendørs arrangementer har man mulighed for at nå ud til et publikum, der måske ikke ville have set det, hvis det var indendørs. Dine muligheder for at give folk en oplevelse som arrangør eller artist er langt bedre i udendørsrammer, da man ofte kan fange forbipasserende eller bruge naturen, vejret, stemningen eller andet, som faktorer til at lokke gæster til.

- HVAD KAN UDENDØRS LIVEMUSIK SOM INDENDØRS KONCERTER IKKE KAN? Jeg ved ikke, om livemusikken kan noget andet udendørs fremfor indendørs, men rammerne er noget helt andet på godt og ondt. Jeg kan ikke forklare præcis, hvad det er, der gør det, men i egen optik er det lettere at danne mindeværdige oplevelser ved udendørsarrangementer. Det kan være, at sollyset rammer helt perfekt på bandet, mens de spiller deres sidste sang ved solnedgang. Eller at der er skybrud under den ondeste metalkoncert. Du har langt flere ustyrlige værktøjer, der kan påvirke folks oplevelse, hvor man ved indendørskoncerter ofte kan styre lys, lyd og rammer ned til mindste detalje. Begge scenarier er positive, men i min optik er det det ustyrlige, der har printet sig mest i min hukommelse.

HVILKE UDFORDRINGER FØLGER MED, NÅR MAN LAVER UDENDØRSKONCERTER I ET TÆT BEFOLKET OMRÅDE SOM KØBENHAVN? Man er nødt til at tage ekstra hensyn til sine naboer. Selvom vi er placeret i midten af København, og larm er en stor del af dagligdagen i byen, er det vigtigt at have et godt forhold til sine naboer. Det betyder selvfølgelig, at vi holder lydniveauet en hel del nede i forhold til, hvis det havde været til indendørskoncerter. Vi har daglig kontakt med vores naboer og har igennem årene fået etableret et rigtig godt og tæt forhold til dem. Derudover er vi i perioden op til hver sæson og i løbet af sommeren i tæt dialog med myndighederne, så vi overholder alle regler og diverse love. Det gør udfordringerne mindre, og i sidste ende bliver den totale oplevelse bedre for gæster, naboer og os som arrangører.

HVILKE RETNINGSLINJER FRA KØBENHAVNS KOMMUNE SKAL I FØLGE, NÅR DET GÆLDER UDENDØRS LIVEMUSIK? Vi skal overholde de samme miljøkrav fra Københavns Kommune omkring støjsmitte til nærmeste nabo, som alle andre. Dertil kommer en række krav fra brandvæsen og politi omkring publikumssikkerhed og adgangsforhold på pladsen. Pumpehuset ligger i en relativt støjforurenet zone med tung og konstant trafik på H.C. Andersens Boulevard, Indre bys mange mennesker, Tivoli og de mange drukturister i Pisserenden. Det sætter selvsagt beboerne i området under pres. Vi har derfor valgt at afslutte live-koncerterne senest klokken 21 for at skåne vores naboer, så deres opfattelse af Byhaven også er positiv efter en hel sæson med koncerter de fleste af ugens dage. Man kan overholde alle nødvendige krav og regler, men hvis der ikke er en god dialog med naboerne, med gensidig respekt for hinandens behov, er regulering komplet ubrugeligt. Når man begynder at dunke hinanden i hovedet med reglementer og restriktioner, er jeg af den opfattelse, at alle har tabt. Det tager vi meget alvorligt.

HVORDAN HÅBER DU, AT MULIGHEDERNE FOR UDENDØRS LIVEMUSIK UDVIKLER SIG FREMOVER? Jeg håber da, at kommunen er positivt indstillede i forhold til at beholde udendørs livearrangementer eller måske endda udvide det. Man kan altid arbejde på at forbedre forholdene, om det er lydniveauet eller andet, men som sagt, skal man tage hensyn til alle parter.

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER Af Mads Mazanti

MONICA stjæler støjen Udendørs forstærket livemusik og tæt befolkede byområder er en kombination, der ofte giver anledning til konflikt. Nogen elsker det massive lydtryk fra open air koncerter i urbane rammer, mens andre anser dunkende bas og brølende guitarer som støjforurening i det offentlige byrum. Dette problem forsøger folkene bag lydstyrings-projektet MONICA at komme med en løsningsmodel for.

Foto: Live Music Summit DK

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Steffen Ring er med sin baggrund som civilingeniør og sine 39 års ansættelse som radioekspert hos Motorola i Chicago en af initiativtagerne bag det EU-støttede forskningsprojekt MONICA. Efter at være gået på pension i 2015 dannede han den tekniske konsulentvirksomhed Ring Advocacy Aps, og fik den vej rundt indblik i de lydmæssige udfordringer, som blandt andre Tivoli kæmper med i forbindelse med afviklingen af deres Fredagsrockkoncerter.

- Jeg blev ringet op af John Kristensen fra Gramex, der fortalte, at musikere kom til hans kontor og sagde, at de nægtede at spille i Tivoli til Fredagsrock. Lige så snart de startede med at spille, blev de bedt om at skrue ned, og i samme sekund de skruede ned, råbte publikum, at de skulle skrue op. Når de så skruede op igen, blev der ballade med de folk, der bor uden for Tivoli, og som dannede en pressionsgruppe mod Fredagsrock. Og så endte det hele på Rådhuset, fortæller 67-årige Steffen Ring, der som saxofonist selv har spillet masser af rock og jazz.

To ben i projektet I sin research på udendørs støjreduktion har han dykket ned i erfaringerne fra Chicago Inner Loop, hvor der er afholdt mange store blues-koncerter gennem tiden.

- Men mine kolleger i USA mener ikke, at nogen er sluppet godt fra at regulere lyd udendørs. Det er forsøgt masser af gange, men det er altid mislykkedes. Hver gang jeg hørte sådan noget, blev jeg mere og mere interesseret i projektet, siger Steffen Ring.

Sammen med en kollega og Gramex udformede han derfor et lille skriv omkring problemets tekniske indhold med henblik på at gøre udendørs lyddæmpning til et forskningsprojekt. Ingen relevante danske fonde var dog interesserede i at putte

penge i projektet, men via dialog med blandt andre Nikolaj Koppel fra Tivoli og Michael Gatten fra Københavns Borgerrepræsentation blev fokus rettet mod et relevant EU-projekt om IoT Wearables.

IoT er en forkortelse for Internet of Things, der på sitet iot.dk defineres som ”et netværk af alle elektroniske enheder, i stand til at indsamle og dele data via sensorer”.

- Vi besluttede at lave et projekt, der ved hjælp af radioteknologi dæmper støjen fra udendørs koncerter, væk fra publikumsområdet. Til gengæld vil man i selve publikumsområdet kunne skrue ekstra op. Det lyder selvfølgelig avanceret, men man kan ligeså godt gå til den og give den gas, når man skal lave den slags, griner Steffen og fortæller, at det andet ben i projektet er at øge sikkerheden i store menneskemængder. Det gælder både sikkerhed i forhold til udefrakommende anslag som for eksempel terrorhandlinger, men også hvis publikum internt går amok eller i panik. Her vil IoT også kunne anvendes, for eksempel som digitalt styret vejviser, hvis kaos bryder løs i en stor menneskemængde.

Vejret spiller stor rolle Københavns Kommune postede lidt startkapital i projektet, som blev brugt på den komplekse proces, det er at udforme en stor ansøgning til EU-Kommissionen.

Forarbejdet bar i høj grad frugt og udløste svimlende 15 ½ millioner euro til et treårigt projekt. Det er dermed ifølge Steffen Ring det største forskningsprojekt nogensinde, EU-Kommissionen har støttet i Danmark. Det ambitiøse projekt blev døbt MONICA og opbygget som et tværnationalt partnerskab med 29 aktører, hvoraf otte er danske. Grundtanken i projektet er at udvikle et avanceret, transportabelt system, der skal kunne dæmpe og regulere udendørs musik i al slags vejr.

Og systemet skal frem mod MONICA-

projektets afslutning i december 2019 testes på festivaler og musik-events i storbyerne Bonn, Hamborg, Leeds, Lyon, Torino og København.

- Målet er, at publikum på koncertpladsen skal kunne mærke stortrommens dunken i hagehuden, mens der uden for koncertområdet bliver mærkbart mere stille i fremtiden, siger Steffen.

Den tekniske MONICA-forklaring er forholdsvis kompleks, men Steffen Ring er ihærdig og grundig i sin gennemgang: - Vi skal have lov til at smage på udgangen fra lydmandens pult, så et digitaliseret signal sendes til en lynhamrende hurtig computer sammen med inputtet fra et utal af trådløse sensorer, der løbende laver målinger af temperatur, lufttryk og vindhastighed i hele området. Et udendørs lydfelt er meget påvirket af temperatursvingninger, fugtighed, blæst og så videre. Det er umuligt at forudsige, hvis man ikke hele tiden har styr på, hvordan vejret er lige nu, så vejr-informationerne digitaliseres også. Computeren regner på denne information og genererer en buffer-lyd, der sendes til nogle særlige MONICA-højttalere, der står i en ring omkring publikum og peger væk fra menneskemængden. Når de to lydfelter mødes i det område, hvor folk ikke har betalt for billetten – og man synes, musikken er støj – vil buffer-lyden være med til at stjæle energi ud af lydfeltet. Det totale lydfelt uden for publikumsområdet vil være så tæt på stilhed som muligt, lyder civilingeniørens forklaring.

For ikke-kyndige kan dette lyde som magi, men Steffen forsikrer, at det er ren matematik, når systemet suger energi ud af atmosfæren.

- Der ligger en matematisk teori bag projektet, som anvendes til at lave softwaren.

Den udvikles på det teknologiske laboratorium på DTU i Lyngby. Den eneste erfaring, man har med lignende projekter

”Målet er, at publikum på koncertpladsen skal kunne mærke stortrommens dunken i hagehuden, mens der uden for koncertområdet bliver mærkbart mere stille i fremtiden.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Fakta

rundt omkring, er at ingen rigtig vil røre ved det, for de fejler hver gang. Det kan også godt være, at vi gør det, men vi gør, hvad vi kan for at lave noget, der kan bruges. De foreløbige beta-tests ser lovende ud, uddyber han.

The Peaceful Shower Næste fase er, at MONICA-holdet skal rejse rundt og afprøve udstyret, efterhånden som det udvikles og bygges op.

Når projektperioden udløber er planen, at MONICA-produkterne skal overgå til kommerciel drift, og ifølge Steffen Ring er der et utal af muligheder for nye produkter.

Han peger som eksempel på The Peaceful Shower, der er idéen om et lille bufferlydhøjtalersystem, som pletvis kan dæmpe lydtrykket fra en udendørs koncert.

- Hvis man nu sidder i Restaurant Grøften og ikke kan tale med sin kæreste på grund af høj rockmusik fra Plænen, kan man bede tjenerenom to MONICA-højttalere, der bliver sat på bordet ved siden af smørrebrødsfadet, forklarer Steffen med et glimt i øjet.

Peaceful Showers kan eksempelvis også hænges i en mast midt i koncertområdet, med højttaleren vendt ned mod jorden.

I den lille zone vil det vil være muligt at tale i sin mobiltelefon, selvom lydtrykket udenom er 120 dB fra scenen.

- I teknologien kalder vi dette en Dark Zone. I Bright Zone skal der være gang i den, mens de mørke zoner er lyddæmpede områder rundt omkring i koncertområdet,

hvor der er brug for det, siger Steffen.

I Tivoli er MONICA’s konkrete opgave at dæmpe Fredagsrocken uden for hegnet og i den del af haven, der ikke nødvendigvis er interesseret i høj livemusik.

- Det vigtigste er, at gæster og naboer kan få en mærkbar forbedring. MONICA vil inddrage de borgere, der bor rundt om Tivoli, så de kan vurdere, om indsatsten virker. Der bliver udviklet apps, så interesserede i borgergruppen mod Fredagsrock på deres smartphone selv kan følge med i, om lydtrykket falder, fortæller Steffen Ring.

Han peger på, at medinddragelsen af de lydkritiske naboer har en stor psykologisk effekt. Det giver et medejerskab og en direkte aktie i udviklingen af den lyddæmpende teknologi.

- Det nytter ikke, at vi stiller os op som videnskabsmænd, som ingen forstår et ord af. Med de her apps kan folk sende deres resultater ind til os og på den måde være med til at vurdere effekten, siger Steffen.

Han regner ikke med, at open air-arrangørerne i første omgang selv skal investere i MONICA-systemet, men at de kan entrere med firmaer, der har specialiseret sig i brugen af det lyddæmpende system: - Når projektperioden udløber i 2019, er det min drøm, at jeg har en gruppe virksomheder, gerne danske, som kaster sig ud i at udvikle elementer til et kommercielt MONICA-system, der på sigt kan afsættes for eksempel til alle landets festivaler, slutter Steffen Ring.

Slide hentet fra H2020 Project MONICA, www.monica-project.eu 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

IoT Internet of Things

Internet of Things, forkortet IOT eller IoT, defineres som ”et netværk af alle elektroniske enheder, i stand til at indsamle og dele data via sensorer”. Eller med andre ord ”at alt elektronik kan forbindes”. Internet of Things forklares også ofte som en ’intelligentliggørelse’ af hverdagens apparater, så disse bliver i stand til at opsamle data. Dermed går Internettet fra at være noget, mennesker gør brug af, til noget, som vores ting også gør brug af.

Hentet fra sitet www.iot.dk

”Det vigtigste er, at gæster og naboer kan få en mærkbar forbedring. MONICA vil inddrage de borgere, der bor rundt om Tivoli, så de kan vurdere, om indsatsten virker.”

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER Af Petrine Jørgensen

SÅDAN SØGER DU STØTTE HOS KØBENHAVNS MUSIKUDVALG I Københavns Kommune har man et musikudvalg, hvis overordnede formål er at fremme musiklivet i kommunen. Musikudvalget består af både politikere, musikudøvere og musikkyndige, som byder ind med hver deres spidskompetence til at fremme musiklivet.

Læs her, hvordan du bedst muligt søger økonomisk støtte hos udvalget.

Fakta

Københavns Musikudvalg

•

Københavns Musikudvalg har 12 medlemmer. Fire fra Københavns Kommunes Borgerrepræsentation og otte medlemmer fra musiklivet.

•

Der vælges nye medlemmer efter Kommunalvalget 2017.

•

Læs musikudvalgets generelle liste over ansøgningskriterier til enten honorarstøtte eller støtte til musikprojekter på www.kk.dk/indhold/soegstoette-til-koncerter

Mathilde Falch.

Foto: Winther v. Kimmie Winther

Københavns Musikudvalg uddeler honorarstøtte til spillesteder og musikprojekter.

Spillestederne kan ansøge om honorarstøtte én gang årligt, og støtte til musikprojekter kan søges flere gange årligt og bliver behandlet løbende på musikudvalgets cirka seks årlige møder. Samtidig afholdes der årligt et åbent dialogmøde for honorarstøtteansøgere, hvor nye som gamle ansøgere kan komme og stille spørgsmål, høre om processen og generelt blive informeret. Mødet ligger som regel i juni måned.

Hvilke kriterier er vigtige, når man søger?

Københavns Musikudvalg består af både politikere og musikere, og arbejdsfordelingen mellem dem er inddelt på den måde, at de musikkyndige har et underudvalg, hvor de gennemgår og behandler ansøgninger, som de tager med sig til det fulde musikudvalg.

Irene Becker, som selv er musiker, er blandt disse. Hun fortæller, at det er en god idé at have velbeskrevne visioner og idéer for projektet: - Først og fremmest er det jo selve musikken, vi vurderer. Den skal have et vist niveau, have noget på hjerte. Men det er også vigtigt, at projektet er godt beskrevet. Herunder, at afviklingen, aflønningen og PR-strategien virker professionel. For eksempel, hvad gør arrangøren selv for at nå ud til sit publikum? Generelt efterstræber vi en genremæssig spredning, så musikudbuddet er varieret, fortæller hun.

Derudover bruger Irene Becker også sine egne erfaringer som musiker, når der skal tages beslutninger: Jeg har selv været med til at sætte musikprojekter op og har spillet på en del spillesteder i København eller kender dem fra publikumssiden. Det er en fordel, når man skal vurdere projekternes potentiale, at se på spillestedernes programmer og deres fysiske forhold. Man vil gerne have, at der er gode forhold for musikerne, musikken og publikum, der hvor musikken skal spilles.

Forskellige fokuspunkter De musikkyndige indstiller dermed diverse

ansøgninger til det fulde musikudvalg, og herefter vælger hele udvalget i fællesskab, hvem der skal modtage støtte. Niels Bjerrum, som er valgt ind for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation er blandt de politikere, som sidder i musikudvalget i skrivende stund. Han fortæller, hvordan politikerne langt hen ad vejen læner sig op af de musikkyndiges vurderinger og i stedet bidrager med mere strategiske og politiske overvejelser i forhold til uddeling af støtte.

- Den geografiske spredning er en vigtig prioritering for mig. Det er vigtigt, at spillesteder i hele København bliver støttet, da de udgør store, kulturelle fyrtårne rent lokalt. De udgør en værdi rent lokalt, og vores støtte er afgørende for, at de kan få lov til at levere den slags kultur.

Derudover fokuserer Niels Bjerrum, ligesom Irene Becker, på de mere overordnede rammer.

- En anden vigtig ting for at uddele støtte er, at arrangementerne er offentligt tilgængelige, at der tages entre, at det ikke er gratis, og at minimumstariffen for musikere overholdes som minimum. Sådan nogle ting er også helt afgørende for, at spillesteder eller musikprojekter kan få støtte, fortæller han.

Overordnede råd Hvis du står med et nyt spillested eller et nyt musikprojekt, som du søger støtte til, kan det overordnet anbefales, at du først og fremmest tjekker op på tidsfrister og ansøgningskriterier på https://www. kk.dk/indhold/soeg-stoette-til-koncerter.

Derudover anbefales det, at du skriver en klar og målrettet ansøgning om, hvad du vil med dit spillested eller dit projekt, hvilken vision du har, hvilken PR-strategi, der er linet op og til sidst sørger for, at det praktiske med entre, musikerbetaling og så videre, er på plads og velbeskrevet. Hvis du som spillested stadig har spørgsmål til din ansøgning, kan du møde op til Københavns Musikudvalgs årlige, åbne dialogmøde for honorarstøtteansøgere i juni eller løbende kontakte Kultur- og Fritidsudvalgets sekretariat på telefon 33 66 25 23.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER Af Daniel Engholt Carlsen. Foto: Steen Tronsgaard

Velkommen til Hotel Cecil Når det nye år skydes i gang, bliver det med nye lejere i de legendariske lokaler i Niels Hemmingsens Gade 10, der i 26 år har huset Jazzhouse. Med Hotel Cecil står Bremen Teater klar med endnu et spillested København. Et spillested, der kommer til at adskille sig markant fra Bremen Teater, blandt andet ved at præsentere mere musik, forsikrer formand Jesper Bay. 18 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Forestil dig Kim Larsen et par måneder med sin akustiske guitar og ærmet fuld af historier på Hotel Cecil.

Dén slags oplevelser glemmer man aldrig.”

Siden 1991 har lokalerne i Niels Hemmingsens Gade 10 i indre by dannet ramme om Jazzhouse. Men fra 1. januar 2018 starter en ny epoke for den efterhånden så velkendte og veldebatterede adresse. Jazzhouse flytter til Nørrebro, hvor de fremover skal dele adresse med spillestedet Global og dermed fuldender fusionen, og Bremen Teater udvider med nyt spillested, nemlig Hotel Cecil.

- Det kommer til at hedde Hotel Cecil, og det er ikke, fordi vi også skal drive hotel.

Det har heller ikke noget med cigaretterne at gøre. Cecil er bare et godt navn - og så er det en lille hilsen til bygningens historie.

Kvindernes Bygning, som stedet ligger i, blev i sin tid til på initiativ af Emma Gad og kan i år fejre 80 års jubilæum. Da huset åbnede i 1937 lå Hotel Cecil på 4. og 5. sal; nu bliver det i stuen og i kælderen, og man kan ikke bo der. Men vi håber, at rigtig mange alligevel vil tage det til sig som deres sted i byen.

Sådan lyder det fra Jesper Bay, formand for Bremen Teaters bestyrelse, der nu står over for opgaven at redefinere de legendariske lokaler, men rammerne forbliver de samme, fortæller han.

- Der er jo altid begrænsninger, når man driver et spillested i bymidten. Det kan ikke være anderledes, og det gælder naturligvis også for os. Men vi prøver at fokusere på mulighederne, og fordi vi er en privat virksomhed uden særlige forpligtelser, som for eksempel de regionale spillesteder har, er det måske lidt lettere for os at tilpasse vores aktiviteter til de rammer, som der nu engang er.

De uforglemmelige oplevelser Til spørgsmålet om, hvad Hotel Cecil skal kunne i forhold til Bremen Teater, bliver det endnu mere tydeligt, at de nye lejere på ingen måde ser begrænsninger eller et behov for at genskabe Bremen Teater midt i byen. Lokalerne i indre by kan noget andet, og derfor skal de også noget andet.

Der er ikke tale om et nyt Royal Arena, men det betyder ikke, at man ikke kan drømme om store, musikalske oplevelser.

- Først og fremmest forventer vi, at programmet kommer til at rumme meget mere musik, end vi har kunnet præsentere på Bremen Teater. Stedet adskiller

sig markant fra Bremen Teater ved, at det er cirka halv størrelse og har mulighed for både sidde og stå koncerter. Det betyder per definition, at det bliver en anden type arrangementer og inden for flere forskellige genrer. Så alene af den grund bliver det ikke "en filial". Men vi ser også for os, at vi kan udvikle nye projekter og koncepter det ene sted og flytte dem videre til det andet, når de har vist sig levedygtige. Eller tilbyde etablerede kunstnere en mere intim ramme for et anderledes show, fortæller Jesper Bay og fortsætter.

- Lige nu spiller Bruce Springsteen fire måneder på Walter Kerr-teatret på West 48th St. i New York. Forestil dig Kim Larsen et par måneder med sin akustiske guitar og ærmet fuld af historier på Hotel Cecil. Dén slags oplevelser glemmer man aldrig, og det er jo dét, det handler om. Vi har alle sammen været på et stadion og i en arena, og det kan være imponerende og flot. Det kan endda engang imellem lyde godt. Men det kommer jo aldrig i nærheden af oplevelsen på en lille klub, som kan vende op og ned på dit liv.

Jazzen vender måske tilbage Jazzhouse har i forbindelse med deres fraflytning nævnt, at de ønsker at skabe flere koncerter på andre lokationer end deres egen; at agere flyvende spillested. Og ifølge Jesper Bay er det ikke utænkeligt, at man i fremtiden kan opleve Jazzhousekoncerter i ‘vante’ omgivelser.

- Vi vil gerne samarbejde med alle og meget gerne med Global/Jazzhouse. Stedet har jo igennem mange år vist sig at være uhyre velegnet til genren og har tiltrukket store jazznavne fra hele verden, og vi har ingen planer om at låse os fast på bestemte musikalske genrer. Alle er velkomne, så længe kvaliteten er i orden, og det teknisk og praktisk kan afvikles forsvarligt, fortæller han.

Modsat Jazzhouse er Hotel Cecil ikke et regionalt spillested og har ligeledes ikke samme forpligtigelser, som de tidligere lejere. Dette skaber en frihed, som måske er fremtiden på det moderne spillested.

Eller hvad?

- Jeg tror, at forholdene er forskellige fra spillested til spillested. Men det er ikke let at få økonomien til at hænge sammen

uanset hvad. Og jo flere genremæssige begrænsninger man er underlagt, jo sværere er det. Set i det lys, og hvis vi ser bort fra musik, som kræver særlige akustiske forhold, for eksempel klassisk musik, er tanken om genrespecifikke spillesteder ude af trit med virkeligheden. Publikum tænker ikke i genrer på den måde. De tænker i gode og dårlige oplevelser – i god og dårlig musik. På Bremen Teater har vi fra starten lagt vægt på, at vi ikke på forhånd ville afgrænse os fra noget. Samme politik kommer til at gælde for vores nye sted, lyder det fra Jesper Bay. Et sted med potentiale Bremen er, som tidligere nævnt, ikke er et regionalt spillested, men modtager 90.000 kroner i honorarstøtte om året.

En støtte, som hverken kan bruges til huslejen på den nye matrikel eller anden aktivitet på Hotel Cecil. De er øremærket Bremen Teater, hvor de eksempelvis bruges til at danne rammerne for vækstlaget.

- Vi er glade for den støtte, vi får. Vi bruger pengene på koncerter, som vi ikke kan få til at hænge sammen på kommercielle vilkår. For eksempel vores "Nye Toner"koncertrække, hvor vi giver mindre etablerede navne mulighed for at spille på en stor scene foran et stort ungt publikum, som ikke har betalt så meget for at komme ind.

Selvom Hotel Cecil ikke er underlagt samme vilkår, som for eksempel Jazzhouse når det kommer til genre, bliver det spændene at se, om stedet skal drives på 100 procent kommercielle vilkår, og hvilket spillested København i så fald får.

- Den eneste grund til, at vi kan overtage Jazzhouse, er, at vi har besluttet os for at bruge sidste års overskud - og lidt til - på det i stedet for at udbetale udbytte til de ni ejere. Så enkelt er det. Det ville selvfølgelig være meget lettere at lade være, men vi kunne simpelthen ikke holde ud, hvis København skulle miste et af landets bedste spillesteder, som vi selv er kommet på gennem 26 år. Vi ser naturligvis et potentiale i stedet, ligesom vi gjorde i Bremen Teater. Dér tog det fem år, før vi fik det til at hænge sammen økonomisk. Vi er optimister og håber, det kan gøres lidt hurtigere denne gang, slutter Jesper Bay. MUSIKKEN ⁄⁄ 19

vox

Tem

NYE TONER PÅ RYTMISKE SPILLESTEDER Af Anine Fuglesang

Øget konkurrence stiller nye krav til spillestederne

Foto: Daniel Tuladhar

Kulturstationen Vanløse Sara Futtrup Musikkonsulent

- Hvilke krav oplever I, der stilles til et spillested anno 2017?

Først og fremmest er der et krav om, at vi ikke har for stort et underskud. Det er et mål, fordi vi ikke kan gå i overskud, idet det er rigtig svært for et sted som os, der ikke har en bar, hvor vi kan tjene penge.

Som en del af Københavns Kommune er vi underlagt kravet om, at vores bar skal være udliciteret, for vi er et kulturhus og dermed også andet end et spillested. Men at være kulturhus giver også en dynamik til spillestedet, og vi kan måske få fat i nogle andre målgrupper, end vi ville, hvis vi kun var et spillested.

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Hvilke udfordringer oplever I? Udfordringen ved at være et kulturhus er at have en klar profil, og samtidig går det heller ikke, hvis vi har en alt for smal profil, fordi vi ligger i udkanten af København. Men det er også problematisk, hvis man ikke udsender klare signaler, for det, synes jeg, bliver mere og mere vigtigt, blandt andet på grund af en større konkurrence i byen. Men fordi vi er et Kulturhus, skal vi favne bredt, så det handler om at balancere mellem at være brede og samtidig ville noget.

- Hvordan er vilkårene for jer som spillested i København?

Vi oplever helt sikkert en skærpet konkurrence, når det kommer til bookinger og antal solgte billetter. Vi har mellemstore og mindre navne, og der skal kæmpes om dem, og der skal presses på for at få solgt billetter.

- Har vilkårene ændret sig?

Jeg synes, det er blevet sværere de senere år, men det er faktisk også svært at analysere sig frem til årsagen. Men derfor tror jeg, det er godt, at vi har gang i nogle ændringer for fremtiden.

- Hvad er de bedste vilkår for, at livescenen i København hele tiden kan forny sig?

Rytmisk musik får alt for få penge i forhold til, hvor meget det fylder i folks bevidsthed, og hvor vigtig en del af kulturen rytmisk musik er for den brede befolk-

ning. Der bliver investeret alt for få midler, selvom det spiller en stor rolle.

- Hvad får I af støttekroner?

Vi får 130 honorarklip, og derudover søger vi hos lokaludvalget, hvor vi har været heldige i alle årene. Men derudover skal vi søge fondsmidler, og det er der rigtig meget arbejde i. Det er sin sag at få fat i midler, og det er ikke altid, det kan betale sig.

- København får hele tiden flere spillesteder og festivaler som fx Copenhell og Haven.

Hvordan påvirker det jer som spillested?

Det er jo noget af det, der gør, at vi skal kæmpe noget mere for at få afsat billetter.

Det er blevet rigtig dyrt at gå til koncert, også bare i Vega, og det går lidt ud over os som mindre spillested. Jeg tror, at folk har tendens til at skyde pengene af på det sikre. Det er en travl hverdag, og så skal de ikke bruge tid og penge på at høre noget, de måske ikke kender. Man gambler ikke, og det er super ærgerligt. Der er ikke et grundpublikum, som møder op, fordi de ved, at vi præsenterer god musik på Kulturstationen Vanløse.

- Hvilke visioner har I for Kulturstationen Vanløse i fremtiden?

Vi overtager nogle kvadratmeter, og her skal vi indrette et nyt spillested, som kommer til at hedde Stairway, og som forhåbentlig åbner i efteråret 2018. At vi udvider med et nyt spillested er også et led i at kunne brande sig skarpere.

xpops Kampen om folks opmærksomhed er skærpet de senere år, og det stiller større krav til spillestedernes profiler og promotion, ligesom bookingbureauerne kræver større beløb for deres kunstnere. Det oplever man hos både Huset-KBH og Kulturstationen Vanløse, der varsler om nyt spillested i 2018.

Huset-KBH Peter Krog Booker, Musikcaféen

Huset-KBH Christina Ben-Yedidia Lykkegaard Head of Public Relations

- Hvilke krav oplever I, der stilles til et spillested anno 2017?

Vi oplever, at der stilles større krav til promotion og indhold. Der er et kæmpe udbud af events, så folk er blevet mere målrettede i, hvilke koncerter de vælger at bruge deres tid på, og kampen om folks opmærksomhed stiller nye krav til, hvordan man promoverer sine events. Samtidig oplever vi, at bookingbureauerne kræver større beløb for deres kunstnere nu, hvor liveindtægterne er blevet hovedindtægtskilden fremfor pladesalg. Man skal altså som spillested være mere og mere skarp på både sit brand, sin promotion og sit indhold for at kunne fange folk. Det handler ikke længere kun om musikken. Og det stiller også krav til promotionen – især når man har med vækstlaget at gøre. Ikke alle kender navnene endnu på de kunstnere, der spiller i Huset, og derfor kan man ikke sælge koncerter udelukkende på navnet.

- Hvordan er vilkårene for jer som spillested i København?

Huset-KBH har hovedsageligt fokus på vækstlaget – både inden for musik, scenekunst, film og ord-miljøet – så et af vilkårene er, at vi ofte arbejder med ukendte navne i deres spæde start af karrieren.

Derfor er vi meget afhængige af netværk, partnerskaber og frivillige. Vi arbejder ikke kun som et venue for en koncert eller andet event, men også for at støtte op om kunstnere og vækstlaget på vej frem. Og vi gør det ofte med få ressourcer.

- Har vilkårene ændret sig for livescenen i København?

Ja, vi skal være langt tidligere ude med vores bookinger end før i tiden. Der er kommet mere fokus på livescenen end tidligere, og kravene til liveoplevelsen er blevet større, og publikum forventer mere end tidligere.

Vi kan bl.a. skille os ud ved at skabe nogle meget intime oplevelser med vores scenekapaciteter på omkring 150 personer.

- Hvad er de bedste vilkår for, at livescenen i København hele tiden kan forny sig?

For Huset er det bedste vilkår, at vi ligger midt i Danmarks hovedstad, som tiltrækker en masse unge og kreative ildsjæle, der brænder for at komme ind og prøve en masse ting af. Vi bliver bombarderet af nye idéer og fantastiske mennesker, og vi forsøger at inddrage dem gennem frivillighed og samskabelse. Vi støtter op om det kreative vækstlag og kulturel iværksætteri.

- Hvad får I af støttekroner?

Huset-KBH er en selvejende institution i Københavns Kommune, men vi er meget afhængige af de penge, som vi selv kan tjene, og som en del af kommunen er det klart, at vi har færre muligheder for at søge støtte, end man har som privat spillested.

Både spillestedet Musikcaféen, som bliver administreret af Huset, og arrangører som fx foreningen Paradise Jazz m.fl. bliver støttet med musikertariffer, og derudover har vi aftaler med bl.a. Tuborg.

- København får hele tiden flere spillesteder og festivaler som fx Copenhell og Haven.

Hvordan påvirker det jer?

Vi kan godt mærke, at der kommer flere festivaler i bybilledet om sommeren, men vi er også godt klar over, at københavnerne hellere vil være uden for om sommeren.

Huset egner sig bedst til de lidt koldere dage med vores lavloftede og mørke, intime rum, så det er blevet mere naturligt for os at tænke i at lave udendørsarrangementer og helst i samarbejde med andre partnere.

- Hvilke visioner har I for Huset i fremtiden?

Vi vil gerne blive endnu skarpere på, hvad vi kan tilbyde det kreative vækstlag inden for både musik, scenekunst, film- og ordmiljøet, så vi kan understøtte de nyopstartede og stå mere skarpt ud profilmæssigt. Vi vil gerne opsnappe de nye talenter endnu tidligere, end vi gør nu, skabe nogle gode rammer for dem og inddrage kulturelle aktører i konstant bevægelse.

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

DMFkb

UNGDOMSUDVALGET

***

Tekst og fotos af Daniel Engholt Carlsen

BRUG DINE ORD - de bliver ikke taget fra dig Det er nu, vi skal tale kulturpolitik med de unge politikere, inden de får indøvet autosvar, overdreven hovedgestus og anerkendende smil. Ungdomsudvalget tog til vælgermøde på Stengade, hvor kultur i hovedstaden blev diskuteret med syv unge kandidater på tværs af partier.

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

får indøvet autosvar, overdreven hovedgestus og anerkendende smil - uanset hvad du spørger om.

Det er ikke for at opfordre til systematisk og organiseret manipulation, men hvis ikke man får skabt en sammenfattet forståelse af synergien i musikken, så ender man med en flok politikere, som måske ikke forstår, at et angreb på orkestrene også kan have indflydelse på resten af musikscenen.

Først og fremmest skal der lyde et populistisk mange tak til Stengade for at afholde vælgermøde med unge kandidater op til kommunalvalget. Godt initiativ. Men det er en skam, at der ikke blev talt om brugerbetaling og spillesteder, der ikke modtager nogen form for støtte, og som selv må lave en forretningsstrategi, de kan køre efter. Der var derimod bred enighed om i panelet, at kulturen godt kan klare endnu flere midler. Der blev både foreslået kulturklippekort til unge, billigere foreningspriser og mere fokus på bibliotekets funktion og opdrag i lokalkulturen.

Det kunne dog have pyntet med nogle liberale holdninger i debatten. Ikke fordi det nødvendigvis selv er min holdning, men personligt synes jeg, at det kan være konstruktivt at sætte ideologier op mod hinanden, og se hvad resultatet kan blive. Især på en aften, hvor panelet viste sig ikke at være låst i deres holdninger. Alle i panelet var meget modtagevillige over for konstruktiv kritik - også fra de andre paneldeltagere. Dét - tilføjet en selvkritisk DF’er - skabte en meget ærlig atmosfære for både paneldeltagere og vælgere.

Tal og bliv hørt Når dette blad kommer ud, er kommunalvalget bag os - men det er dialogen ikke. Uanset hvem af de unge kandidater, der har fået opfyldt deres drøm og kan sætte benene på Københavns Rådhus, er det stadigvæk din pligt som borger at kommunikere med de demokratisk valgte repræsentanter. De kommer ikke og tager dine ord - medmindre du beder dem om det; så kommer de. De er mennesker ligesom alle andre og har allerede en masse holdninger fra deres privatliv, som er baseret på subjektive opfattelser. Eksempelvis var kandidaternes viden om Distortion nærmest ikke eksisterende. De har været gæster; ja, men ingen af dem havde nogen idé om, hvordan festivalen økonomisk hænger sammen, hvem der har de forskellige scener på festivalen, og hvad den afledte effekt af gadearmbånd eksempelvis kan være for en industri, som på ingen måde har brug for, at forbrugerne begynder at opfatte den som ‘freemium’ på alle planer.

Kort fortalt bliver vi nødt til, som samlet musikerflok, at forstå, at vi skal skabe historier sammen og præsentere dem sammen. Vi kan ikke råbe i hver vores krog, hvis vi for alvor skal have politikernes opmærksomhed. No shit? … Well, shit! Disse kandidater er en del af fremtiden, og det er nu, vi har mulighed for at påvirke deres samfundsopfattelse og kulturforståelse, inden de med erfaring

Mere ‘snak’ på Stengade Vælgermødet foregik som sagt på Stengade og fungerede som afsæt for den efterfølgende festival Sorte Firkant, som for alvor må siges at være funderet i lokale samarbejder og kultur.

Jeg talte med Jim Q. Holm, spillestedsleder på Stengade, om arrangementet, som man godt kan forvente flere af i fremtiden.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at Stengade blev endnu bedre til at lave arrangementer, der går på kryds og tværs. Arrangementer, som ikke kun er regulære koncerter med to-tre bands per aften, en øl og så hjem. Vi gør det allerede en del. Sidste weekend havde vi for eksempel et arrangement kaldet Foodsharin. Vi er selvfølgelig et spillested, hvor koncerter og musikken er i fokus, men realiteten er, at der nogle gange skal noget andet til for at hive folk til, og det er derfor godt at tænke ud af boksen, fortæller han.

Men hvordan gik aftenen, hvis man spørger Jim Q. Holm?

- Super fedt. For mig var succeskriteriet at få det sat i stand. Hvor mange der kommer, er altid op og ned, men der var flere i dag, end da vi lavede noget lignende for cirka seks år tilbage. Der var overraskende mange, og det var dejlig fokuseret på musik og kunst.

Og hvad synes han så, om kandidaterne og de ting, de sagde?

- Det var meget bevidst, at vi lavede et vælgermøde for de unge kandidater. Al respekt for de ældre, men vi håber, at de unge har nogle visioner og endnu mere åbenhed i deres tilgang til ting. Det var befriende og dejligt at høre dem sige: “Det der, ved jeg ikke, men det vil jeg finde ud af”. De kørte ikke på autosvar, og det var skønt, slutter Jim Q. Holm.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

DMFkb

FOTOREPORTAGE *** Tekst og fotos af Daniel Engholt Carlsen

Instrumentbyggerne

Guitarreparatør Åke Nathorst Westfelt

- Hvordan startede du med at lave instrumenter?

Det begyndte hjemme i kælderen hos min far, hvor jeg sad og snittede som barn. Jeg lærte rigtig meget af min far og valgte at gå i hans fodspor som ingeniør.

På det tidspunkt havde jeg en guitar, men jeg lærte aldrig at spille på den. Senere fandt jeg ud af, at jeg ikke skulle være ingeniør alligevel, og så begyndte jeg at male og kom til sidst på Kunstakademiet i København.

Efter tre år her, fandt jeg ud af, at jeg heller ikke skulle være maler. Imens var jeg begyndt at spille bas og havde fundet en rigtig billig bas gennem en annonce. 225 kroner. Den var frygtelig, men jeg begyndte at forbedre den, så meget jeg nu kunne, indtil der ikke var mere at gøre. Så tænkte jeg; hvad gør jeg så? Jamen, så må jeg bygge en ny selv. Jeg købte godt nok 24 ⁄⁄ MUSIKKEN

en hals, men så ofrede jeg mit spisestuebord og lavede en krop ud af det.

Da bassen var færdig, fandt jeg ud af, at jeg havde lavet den lidt for stor til en almindelig guitarkasse. De t var inden, man havde gigbags. Bassen var lidt større end en almindelig Fender bas, så jeg blev nødt til at tage min bas under armen og gå fra den ene forretning til den anden for at høre, om de havde noget, jeg kunne bruge. Der fandt jeg ud af, at det faktisk var en rigtig god måde at præsentere det, jeg kunne. Den var flot, og folk var imponeret.

Mens jeg byggede bassen, gik jeg rundt i forretningerne og kiggede på, hvordan de havde gjort. Og pludselig en dag blev jeg spurgt om, hvad jeg skulle have for at bygge en, og det blev starten på, at jeg blev guitarreparatør.

- Hvad er det mest bemærkelsesværdige, du har repareret?

Jeg har repareret en Martin. En af de første Martin-guitarer fra før det forrige århundredskifte.

Det var en sjov opgave - også at lave den rigtig. I de rigtige materialer, fordi det skulle se ud, som det skulle dengang.

- Hvornår blev du selvstændig?

Det gjorde jeg i august 1992, og det er den bedste beslutning, jeg har taget nogensinde.

Hvem er det egentlig, der reparerer instrumenter, når de er ødelagt? Hvorfor vælger man at blive guitarreparatør og droppe beskæftigelsen som ingeniør i det 21. århundrede? Og hvad oplever man af bemærkelsesværdige ting, når man sidder og reparerer gamle violiner? MUSIKKEN tog til indre by for at besøge to instrumentreparatører.

Violinbygger Birger Kulmbach - Bygger du ofte violiner fra bunden?

Der er ikke ret mange, der kommer og bestiller. Det er jo et lille land, og der kunne godt være lidt flere musikere. Vi har det luksusproblem i Danmark, at orkestrene og konservatorierne i Danmark har en masse fine og dyre instrumenter, og det gør, at det er svært at sælge nybyggede instrumenter. For dem giver det mere mening at reparere end at købe nyt, når det er den slags instrumenter, man har.

- Men du har rigeligt at lave?

Du kan jo prøve at se dig omkring. Lige nu er der nogle musikskoler, der har været inde med en masse celloer på en gang, og jeg kan næsten ikke være her.

Jeg har også en del fra Sverige og et par stykker fra Norge.

- Kan alt repareres?

Ja. Det er sket, at der er kommet

noget ind, som ikke har kunnet betale sig at fikse. Hvis prisen på reparationen overstiger værdien, kan det jo ikke svare sig.

Men altså, ja, alt kan repareres.

Der er en cello fra Stradivarius, der bliver kaldt Mara, som havde ligget i havet og var blevet ødelagt. Men den fik man repareret, sat sammen og den spiller fint i dag. Så hvis folk blot har pengene, kan alt lade sig gøre.

- Hvad er noget af det mere bemærkelsesværdige, som du husker fra din tid som violinbygger?

Jeg kan huske, at der engang kom en tysk mand ind, som ledte efter nogle gamle instrumenter.

Der var startet en barokbølge.

Ikke så meget i Danmark, men i andre lande ville man gerne spille på gamle, originale barokinstrumenter. Han kom, fordi han håbede at være så heldig og finde et instrument her, som var rigtig gammelt og ikke ændret. Men så sagde jeg til ham; altså, hvis du vil spille, ligesom de gjorde i Barokken, skal du spille på et nyt instrument, for det gjorde de dengang. Så blev han fornærmet, men jeg mener det faktisk. Det nye instrument skal selvfølgelig være bygget på samme måde som dengang, men så kommer det til at lyde, som det gjorde. Hvis du spiller på et instrument, som er 3-400 år gammelt, er det jo ikke det samme længere.

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Fakta

DMFkb

MEDLEMSREPORTAGE *** Af Line Rothman og Mia Dyberg

Internationalt netværk for impromusikere The Community er et vok-

Nyt internationalt netværk for improvisationsmusikere startet i Berlin Et nyt initiativ så dagens lys i år, da Improviser Summit løb af stablen i Berlin. I håbet om at styrke netværket mellem improvisationsmusikere på tværs af landegrænser, mødtes en række danske og tyske musikere i en uge.

sende internationalt netværk af improvisationsmusikere, som arrangerer events, der altid indeholder interaktion mellem nye musikere. De fire hovedarrangører er alle unge, aktive musikere på den internationale scene for improvisationsmusik, som har fingeren på pulsen, når det handler om, hvad der rører sig – særligt i København og Berlin.

Læs mere på www.thecommunity-productions.com

Efteråret havde ramt Berlin ugen forinden, og nu lå Rykestrasse svøbt i gyldne nuancer af bladene, der før havde prydet alleens træer. Mod lejligheden ankom mørke silhuetter i tusmørket, der med deres særprægede omrids afslørede, at de bar på instrumenter. Foran dem lå en uge med nye musikalske forbindelser, et møde med den berlinske improscene og et møde med Improvisers Summit; den første af sin slags.

Fremtidige koncerter Improvisers Summit, med inspiration fra det populære Songwriter Summit, blev igangsat af saxofonist og projektleder Mia Dyberg, der også står bag det internationale netværk The Community.

Ud fra et håb om ikke blot at skabe forbindelser og musikalske oplevelser i løbet af ugen, men at lave et større netværk, der vil række langt udover denne og forbinde tyske og danske impromusikere.

Improviseret musik, om musikerne vil indrømme det eller ej, er en lille genre, og at skabe et netværk, der når længere ud end Danmark, er vigtigt for at holde genren nyskabende. Mødet mellem, og koncerterne spillet af disse mennesker, vil gro ind i relationer, der er vigtige, når fremtidige koncerter skal arrangeres.

Improviser Summit 2017 bestod af otte Berlinbaserede musikere og otte Københavnsbaserede musikere. Det første møde mellem de deltagende var i en pause til en koncert spillet af Mia og hen26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Jeg tror på, at vi alle kan bidrage med vores personlige kompetencer. Sammen er vi stærke.

MIA DYBERG

des husorkester. Et husorkester, der hører til i en gammel lagerbygning, der nu er kombineret keramikværksted, folkekøkken og spillested. Oplyst af neonrør og stearinlys gik der håndtryk på runde, inden næste set skulle spilles. Stedet her skulle også danne ramme om den storslåede afslutningskoncert senere på ugen, men den vender vi tilbage til.

Den rigtige dB Første dag, brunch og briefing i lejligheden, og derefter direkte ud i øvelokalerne. Musikerforbundet har en lejlighed med et øvelokale, der passer perfekt til en flok sangskrivere, der skal udnytte en hel uge af hinandens kreativitet. Men for en flok impromusikere skulle der trækkes på et effektivt Berlinermiljø for at finde øvelokaler, hvor der måtte spilles den dB, det ind imellem kræves af improvisationsmusik. De deltagende musikere blev derfor inddelt i trioer og en enkelt kvartet og fik tildelt øvelokaler fordelt i byen.

Trommeslager Daniel Sommer, der deltog i Improviser Summit, udtaler: - At bruge en uge i den happening by Berlin er, er altid en fornøjelse. At det så også er sammen med vilde impromusikere fra Danmark og Berlin, er jo bare en sand fornøjelse. Især at bruge en masse tid med den vildeste type, nemlig cellisten Tristan Honsinger, var bare en kæmpe inspiration, og jeg håber meget, at dette stævne kan blive en tilbagevendende begivenhed.

Fakta

Deltagere på Improviser Summit Fra Danmark •

Asger Thomsen (doublebass)

•

Nana Pi (prepared tenorsax)

•

Maria Dybbroe (altosax)

•

Kamilla Kovacs (voice/pedals)

•

Carolyn Goodwin (clarinets)

•

Oda Dyrnæs (cello)

•

Mariusz Praśniewski (doublebass)

•

Daniel Sommer (trommer)

•

Line Rothman (kaospilot, workshop)

Foto: Mads Mazanti

Fra Berlin •

Mazen Kerbaj (trompet, preperationer)

•

Gregor Siedl (prepared tenorsax)

•

Mia Dyberg (prepared altosax)

•

David Adrian Krook (drums)

•

Emilio Gordoa (vibraphone, percusion)

•

Lina Alemano (trompet)

•

Wojtek Bajda (bassclarinet)

•

Tristan Honsinger (cello)

Artist talk med Tobias Delius (tenor sax)

Initiativtager og saxofonist Mia Dyberg udtaler: - Jeg elsker at skabe nye forbindelser mellem mennesker ved at kuratere impromusikevents og workshops og at være en del af noget større end kun mit eget freelanceliv. En af de spændende ting ved at holde en uges workshop for improviserende musikere er, at musikerne får mulighed for at fordybe sig i improvisation med de samme 16 mennesker i en hel uge. Som improviserende musiker er det vigtigt at få muligheden for at interagere med andre musikere i et kreativt inkluderende miljø, gerne væk fra det vante miljø. Berlin er det helt rette sted at mødes, da det er en kulturmetropol med ekstremt mange improviserende musikere, som udøver deres kunst på deres egen måde i en fremadgående retning – altid i bevægelse og præget af nytænkning. Og mange har en meget inkluderende attitude, hvor mange er nysgerrige på at spille med nye musikere og tager initiativer til koncerter og sessions. Ugen blev en kæmpe success, hvor mange nye forbindelser blev skabt, og hvor en del musikere allerede har booket hinanden til at spille koncerter i fremtiden. Min drøm med projektet er at skabe et tæt arbejdsfællesskab, som sammen arrangerer næste summit og skaber en vidensbank, hvor fælles viden i fremtiden kan komme til deling. Jeg tror på, at vi alle kan bidrage med vores personlige kompetencer. Sammen er vi stærke og kan skabe nye arbejdsmuligheder og inspiration for hinanden, slutter Mia Dyberg.

Foto: Christina Marx

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

DMFkb

MEDLEMSREPORTAGE *** Af Jes Meinertz Byg og Anne Geertsen

DMF Københavns lejlighed i Prenzlauer Berg dannede endnu engang rammen om en uges intens, kreativ og fællesskabende sangskriverworkshop, der resulterede i 25 nye sange, en række koncerter og et udvidet netværk.

Sangskrivning i Berlin Af Jes Meinertz Byg Jeg meldte mig til Songwriters Summit, fordi jeg havde en idé om, at det ville være godt at komme til Berlin og fordybe sig i sangskrivning i en hel uge. Jeg har ikke lavet mange co-writes før, så det var trækplasteret for mig.

Da vi nåede frem til lejligheden, var tonen allerede sat, og de fantastiske mennesker, der var med på turen, kom allerede super godt ud af det med hinanden. De næste par dage skrev vi en sang om både formiddagen og eftermiddagen på kryds og tværs i gruppen samt med udefrakommende Berlinboende sangskrivere fra alle verdens hjørner. Disse møder med etablerede sangskrivere

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

i Berlin gjorde også, at vi fik muligheden for at spille flere koncerter dernede. Vi spillede en open mic, der gav os kontakt til værten af en "headphone koncert”. Her mødte vi nogle flinke berlinere, som arrangerede en pop-up koncert i et tomt galleri sammen med os.

Udover at det var fantastisk at møde så mange ligesindede, er det jo kontakter, som vi kan bruge fremadrettet, og når vi igen får lyst til at spille koncerter i Berlin. Det var en fed læringsoplevelse at co-write med så mange forskellige mennesker og forskellige sangskrivningsmetoder på så kort tid, men jeg vil allermest tage det fællesskab og de venskaber med mig, som jeg fik på turen.

Af Anne Geertsen Berlin bobler stadig i mig. Efter en uges intens, multikulturel sangskrivning i selskab med ambitiøse og dygtige musikere i alle aldre fra fem forskellige lande.

25 funklende nye sange blev til, skrevet i mødet med nye mennesker og med en tidsramme på tre timer pr. sang. Mange af sangene blevet præsenteret ved open mic-aftener dernede, 3-4 timer efter de blev skrevet, for et lyttende og nærværende publikum. Udfordrende på den meget levende måde.

Jeg tog af sted for at skrive nyt materiale til mit debutalbum med min gruppe Anelogi og kom hjem med nye samarbejder i støbeskeen, nye venner fra England, USA, Tyskland, Italien og Danmark og syv nye sange.

Wow, what a week.

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

Frederiksberg Bogtrykkeri

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Citronhuset i Spanien 2018 DMF København har aftale med det dejlige feriehus fra marts til og med november 2018. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset.

Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet.

Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge.

Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten.

Følg Citronhuset på facebook

Huset er indrettet til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn.

Lørdag skifteder ny ag

En uge kr. 1.200,To uger kr. 2.000,Skiftedag er lørdag.

Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på telefon 35 240 270.

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga.

Reservation skal ske via Lone/DMF København.

BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt

bohemekvarter tæt på Berlins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

Følgende uger er til rådighed i april, maj og juni 2018: 14 – 16 – 17 – 18 – 20 – 21 – 22 – 24 – 25 og 26 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket

skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

Interesseret?

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag den 5. februar 2018 kl. 12:00. Du kan forvente svar i midten af februar.

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Klummen Af Anine Fuglesang

Er pladeselskaberne overhovedet berettiget længere?

>

”Start jeres eget pladeselskab. Brug dit talent, din kærlighed til kunsten og æstetiske sans og lav et alternativ, så vi kan få den gode musik tilbage.”

TONY VISCONTI

”Vi har omkring 10 hitmagere, de fleste bosiddende i Sverige, der laver hits til 12-årige letpåklædte teenagere, men den formel fungerer ikke. For al musik lyder ens i dag. I hvert fald hvis man tænder for radioen.”

Nogenlunde sådan faldt ordene, da Tony Visconti, David Bowies legendariske producer, var gæst til Dansk Lives konference Live Music Summit i oktober. I en lille time gav han en opsang til den branche, han selv har været en væsentlig del af gennem årtier; men også en branche, der har ændret sig markant, siden han var med til at stadfæste musikkens genialiteter med Bowies album Heroes fra 1977.

Med spørgsmålet ”hvor er den gode musik i dag?” langede Visconti ud efter en mentalitet båret af teknologi og overfladiskhed, og som har overtaget, hvad der efter sigende førhen handlede om god smag og kærlighed til musikken. Ifølge Visconti har gatekeeperne på pladeselskaberne ødelagt kulturen. De støtter ikke kulturen, sådan som de gjorde i 70’erne, men står derimod sig selv nærmest ved at lade pengene gå lige ned i egne lommer, og det er det helt store paradigme. I stedet for at understøtte genierne, som er derude, for nok var Bowie et geni, ”men ikke det sidste geni på jorden”, stræber de efter at producere ”the flavour of the week” til ”den usynlige teenager”, der alligevel ikke betaler for musikken.

1970’erne ligger nu efterhånden flere årtier bag os, og 2017 kan selvfølgelig på ingen måde være ligesom ’i de gode gamle dage’. Streamingtjenester ér og bliver en del af musikbranchen og musikforbruget i dag – på godt og ondt. Kanaler som YouTube og MySpace har katapulteret håbefulde og, bevares, talentfulde musikere direkte ud i den branche, de så længe har drømt om. Om det er en genvej til berømmelse? Ja, for nogen er det. De slipper forbi gatekeeperne, mens musikken ryger direkte ud til dem, det hele står og falder med. Lytterne. Potentielle fans. Hvis musikken altså opdages og ikke drukner i det enorme udbud.

De digitale platformes magt hverken kan eller skal negligeres.

At musikerne så ikke tjener nævneværdigt, når ”den usynlige teenager” forsyner sig med gratis streamingtjenester, er stadig et kæmpe problem, der fordrer bedre løsninger. Men er løbet kørt? Er

det overhovedet muligt at gøre noget i den retning, når vi nu sidder med en generation, der er vokset op med gratis musik?

Kun hvis pladeselskaberne indvilger i at give en større del af den økonomiske kage til dem, det rent faktisk drejer sig om; musikerne. Og det er desværre ikke det billede, der tegner sig.

For der, hvor musikerne i dag kan tjene deres penge, nemlig ved salg af koncertbilletter og merchandise, sætter pladeselskaberne også ind. Med andre ord; hvis musikerne skal gøre sig nogen forhåbninger om at tjene penge på musikken, skal de have modet til at sige fra over for pladeselskabernes grådighed.

Efter en lille time forlod Tony Visconti en sal fuld af branchefolk, der forhåbentlig gik hjem med noget at tænke over – og med en opfordring til nutidens musikere, der for alvor har noget på hjerte. ”Start jeres eget pladeselskab. Brug dit talent, din kærlighed til kunsten og æstetiske sans og lav et alternativ, så vi kan få den gode musik tilbage.” Og det leder mig frem til ét sidste spørgsmål: Har pladeselskaberne nogen reel betydning for de musikere, der vil andet og mere end at nå toppen af hitlisterne?

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Kom til Julestue!

DMF København byder traditionen tro inden for til en aften pakket med julehygge!

Snyd ikke dig selv for røget chili con carne, livemusik, konkurrence og hjemmelavet glögg. Kig forbi din afdeling, tag en ven med og mød dine kolleger.

Onsdag den 13. december, 2017 Sankt Hans Torv 26, 1 · 2200 København N

PROGRAM

20:00 Louise Dubiel Duo 21:00 Hjemmelavet glögg og vanillekranse

Afsender:

23:00 Julestuen siger tak for en dejlig aften.

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

www.dmfkbh.dk

Modtager:

19:15 Sangskrivere fra Songwriters Summit

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

19:00 Vi byder på Hestons chili con carne