Musikken nr. 4 - 2011

MUSIKKEN

Nr. 4⁄⁄ December 2011

⁄⁄ Tema: Festmusik ⁄⁄ Kom til Elektronisk Julestue ⁄⁄ Vinyl årgang 2011 - LP‘en lever ⁄⁄ Copenhagen Phil‘s nye koncertkoncept

MUSIKKEN

Indhold

København - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Lederen // Kabalen, der ikke gik op...........................................................................................3

Dansk Musiker Forbund København

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4

Sankt Hans Torv 26, 1 2200 København N T. +45 35 240 270 F. +45 35 240 277 E. kbh@dmf.dk

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Festmusikken – en død dinosaur?............................................................................8 Tema // Voxpop....................................................................................................................................9 Tema // Selskabsmusikeren – en uddøende art............................................................ 10

HJEMMESIDE:

Tema // Voxpop . ............................................................................................................................ 12

www.dmfkbh.dk

At være - bare et menneske....................................................................................................... 14 REDAKTION: (ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen

GLOBENHAGEN 2011................................................................................................................ 18 Musikersamtale #2......................................................................................................................... 20 Københavns nye spillesteder..................................................................................................... 24

SKRIBENTER DETTE NR: Christine Christiansen, Michael Justesen,

Songwriters Summit 2011......................................................................................................... 26

Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen,

DR’s musikalske nåleøje............................................................................................................... 28

Ida Björg Leisin, Anne Aarup Bay, Hans Goetz,

Vejen til Kina og Korea.................................................................................................................. 30

Ditte Rønn-Poulsen, Marie Helene Bessesen, Jesper Løvdal, Alex Jakobsen, Finn Luck, m.fl.

Symfoniske klange i nye klæder............................................................................................... 32 Vinyl årgang 2011............................................................................................................................34

FOTOGRAFER DETTE NR: Michael Justesen, Johan Knattrup Jensen, Mads Mazanti, Ida Björg Leisin, Henry Xien, Mads-Peter Eusebius Jakobsen, Peter Boel, m.fl.

CD nyheder.......................................................................................................................................... 36 Denmark Meets Berlin 2011.................................................................................................... 38 DMF fejrer 100 års jubilæum landet over.......................................................................... 41

OPLAG:

Seniorklubben..................................................................................................................................... 43

3500

Frederiksborg...................................................................................................................................... 44

DEADLINE: 25. januar 2012

Helsingør............................................................................................................................................... 46 Klummen // Soundtrack til sex, stormvejr eller solskin............................................ 47

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Mames Babegenush Foto: Michael Justesen

Leder

Af Michael Justesen Danmark har fået ny kulturminister. Kulturlivet havde efter ti år med indskrænkninger og besparelser set frem til at få kulturministerposten besat med en dynamo, som igen ville kæmpe for kulturen og kunstnerne og dermed tilføje ny og positiv energi til kulturlivet. Kulturorganisationerne var vel efterhånden efterladt rimelig trætte og flossede i kanten efter mange hårde år. År med nedlæggelser, indskrænkninger og besparelser, kombineret med et evigt krav om at skulle retfærdiggøre - ikke bare sig selv, men eksistensberettigelsen af kultur overhovedet.

Dansk kulturliv havde brug for en ny fremdriftig minister, som ville kulturen for kulturens egen skyld, og som kunne være med til at bringe humøret og energien tilbage.

På et kulturdebatmøde i Amager Bio, som blev afholdt søndagen inden Folketingsvalget, kunne man på kulturens vegne forlade mødet med en vis optimisme. Samtlige repræsentanter, bortset fra De Radikales kulturordfører, så positivt på en fornyelse. De gav alle i større eller mindre grad udtryk for, at det var nødvendigt at tilføre flere midler til kulturlivet. Tallet svingede voldsomt, og budene var meget forskellige. Men 100 millioner kr. blev da nævnt mange gange. Den eneste, der ikke mente, at dette ville være økonomisk muligt, var som sagt kulturordføreren fra De Radikale, Uffe Elbæk. Der udspandt sig en interessant snak mellem politikerne, som langt hen af vejen indrømmede, at 100 millioner kr. på den danske finanslov var et så lille beløb, at det kunne findes, hvis der var politisk vilje.

Kabalen, der ikke gik op

Regeringskabalen skulle gå op, og det endte som bekendt med, at Uffe Elbæk stak af med kulturministertaburetten. Med ham blev vi præsenteret for Marshallplanen. Uffes plan for, hvorledes han ville komme trængte dele af kulturlivet til hjælp. Men i sin iver for at profilere sig som et spændende politisk alternativ, og dermed komme det trængte rytmiske område til hjælp, opnåede han i stedet for at skabe utryghed i musiklivet. For musiklivet kunne med planen se frem til at slås indbyrdes om de midler, der er på musikområdet. Vel ikke den bedste start for en ny minister.

Så hvis Kulturministeren virkelig ønsker at leve op til intentionerne i den rigtige Marshallplan, må han starte med at gøre sit politiske arbejde - og i det mindste forsøge at finde nogle af de midler, der skal til for at styrke den rytmiske musiks muligheder.

Klassisk og rytmisk musik er væsentlige kulturbærere i det danske samfund. De skal kunne bruges, nydes og opleves overalt i Danmark. Som med så megen anden kultur er man nødt til at støtte musiklivet økonomisk.

Kulturinstitutionerne er for skrøbelige og kan let kollapse.

Sponsorering kan være et udmærket supplement, men vores kultur er for vigtig og kan ikke overlades til de økonomiske kræfters frie spil. Hvis man overhoved skulle have troet på det, så se på Europa lige nu, hvor kultur og musikliv beskæres drastisk, netop fordi den liberale økonomiske styring i samfundene ikke har vist sig bæredygtig.

Kan Uffe Elbæk samle op på kulturen og skabe nye tilstande? Elbæk har jo indledt ethvert interview med ordene: ”Der er jo ingen penge, det er udfordringen”.

Selv er jeg ikke i tvivl. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at skaffe penge til området. Det er et spørgsmål om politisk holdning og vilje. På regeringens nye finanslovsforslag er der således skaffet midler til mange forskellige områder. Og der blev da også ret hurtigt fundet et tocifret millionbeløb til det Kgl. Teater, da det viste sig, at de lovede besparelser på teatret var for drastiske. Det samme gjaldt i øvrigt også for politi, skoler og børnehaver.

Lad os derfor beholde vores klassiske og rytmiske institutioner intakte. Lad os få styrket det rytmiske musikliv økonomisk, så den del af kulturen kan få lige så gode og ordentlige vilkår at fungere på.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Følgende uger er til rådighed fra maj til juli 2012: 18-20-21-22-23-25-26-27-29-30-31 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

Pris 2250,- + 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

Interesseret!

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: mandag d. 23. januar kl. 12 Du kan forvente svar i midten af februar.

Læs mere om lejligheden og se vores informationsvideo på www.dmfkbh.dk

Tag til Berlin og bliv nogle kulturelle oplevelser rigere.

Tag til Citronhuset Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighed for en uges ophold i vores feriehus i Andalusien. Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 eller max 3 voksne, der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder for udflugter til bl.a. Sevilla, Granada, Gibraltar og Marokko.

Tajo de Ronda - Den berømte bro i Ronda

Følgende uger er til rådighed fra april til juli 2012: 16-17-20-21-24-25-28-29 Vi trækker lod om ugerne.

Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: Kr. 1000,- pr. uge.

Skiftedag lørdag

Interesseret!

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: mandag d. 23. januar kl. 12.

Du kan forvente svar i midten af februar.

Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk og Facebook.

Og nyd en dejlig ferie

Afdelingen informerer

DMF København holder lukket fra og med 23. december til og med 1. januar.

Afdelingen ønsker alle medlemmer glædelig jul og godt nytår!

Tjek afdelingens hjemmeside.

Her kan du læse nyheder og få information om alle de gode medlemstilbud. http://www.dmfkbh.dk

Ledige i København skal nu kun til samtaler i FTF-A Nyledige medlemmer af FTF-A med bopæl i Københavns Kommune slipper nu for at gå til samtaler i jobcenteret. Det skal fremover kun gå til samtaler i FTF-A. Som systemet er i dag, skal man, hvis man bliver ledig, gå til samtaler både i jobcenteret og i a-kassen.

Det er et unødvendigt bureaukratisk og kontrollerende system, som der nu bliver taget skridt til at gøre op med. FTF-A oplever, at dobbeltsystemet skaber forvirring og stress hos de ledige. ”Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde medlemmer i København, at de nu kun skal gå til samtaler hos os. Det betyder, at den enkelte sparer tid, og at vi kan bedre give vores medlemmer et sammenhængende forløb med fokus på hurtigst muligt at komme i job.”, siger adm. direktør i FTF-A, Michael Darmer.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

kort nyt kort nyt

Anna Netrebko giver koncert i DR Den 12. juni 2012 vender den 40-årige russiske supersopran, Anna Netrebko, tilbage til København – denne gang ved en koncert, hvor hun er solist sammen med sin mand og medsanger, den uruguayske basbaryton Erwin Schrott.

De to solister optræder i DR Koncerthuset. Det sker foran Prags Filharmoniske Orkester og med den internationalt anerkendte italienske dirigent Marco Armiliato i spidsen.

Bag koncerten ligger et usædvanligt samarbejde: Arrangørerne er Horsens & Friends og Aalborg Kongres & Kultur Center havde fået kontrakt med både Anna Netrebko og hendes mand. Men da Anna Netrebko kun optræder i storbyer, besluttede de to jyske koncertarrangører at sende sangerne til Koncerthuset i DR Byen Billetsalget til koncerten er startet. Billetter fås på dr.dk/koncerthuset, billetlugen. dk samt fra Aalborg Kongres & Kultur Centers billetkontor.

Anna Netrebko

Simon Kvamm taler om ledelse Rytmisk Musikkonservatorium i København holdt den 30. november det første af tre møder om ledelse. Møderne skal bygge bro mellem musikbranchen og andre erhverv, forskning mm., derfor navnet ’Over Broen’.

Hvert møde byder på indlæg fra kompetente oplægsholdere, samt et interview med en aktuel gæst, som har udfordringerne inde på livet.

Til det første møde talte Simon Kvamm - sanger, sangskriver, musiker m.m. Derudover blev Anders Lassen, administrerende direktør i KODA, interviewet af mødeleder og moderator, Jesper Bay, der er konsulent i musikbranchen.

De to næste møder holdes den 29. februar og den 25. april. Alle møder har in-check med morgenbuffet/networking fra kl. 8.30. Selve mødet indledes kl. 9.00 og slutter kl. 11.00.

Der er gratis adgang, men til gengæld er der et no show-fee på 500 kroner. Læs mere og meld dig til her: http://www.conferencemanager.dk/?p=2 Kilde: GAFFA

Simon Kvamm

Klassisk kanal hyrer kendte værter Radio 100 har offentliggjort tre fremtidige værter på kanalens nye klassiske satsning, Radio Klassisk. Den kommende morgenvært bliver Hanna Madsbjerg. Hun har i flere år markedsført bl.a. klassisk musik, senest som ansvarlig for markedsføring af DR Koncerthuset.

Morten Ernst Lassen tiltræder som redaktør for Radio Klassisk og bliver samtidig den nye eftermiddagsvært fra mandag til torsdag. Han kommer fra en stilling som marketingchef ved Universal Music Danmark og er tidligere operasanger med danske og internationale engagementer.

Fredag eftermiddag vil lytterne kunne opleve slagtøjsspilleren Uffe Savery. Han udgør halvdelen af duoen Safri Duo. Siden august 2010 har han været musikchef for Sjællands Symfoniorkester.

Uffe Savery bliver vært på et ‚før-weekenden-program‘, som giver lytterne gode tips til, hvad man kan opleve, se og høre i løbet af weekenden.

Radio Klassisks nye programmer forventes i luften fra den 2. januar 2012. Allerede primo november gik Radio Klassisk i luften med klassisk musik uden værter. I sidste uge af november lyttede 145.000 med på stationen. Det skete samtidig med, at DR’s klassiske lyttere er blevet henvist til DAB eller FM i nattetimerne, efter at Radio24syv overtog DR’s ene FM-kanal.

Succesen viser ifølge programchef på Radio Klassisk, Rune Born Schwartz, at der stadig ’er behov for klassisk musik på FM om dagen’. Først fra nytår sender kanalen værtsbårne programmer.

Kilde: Politiken/ Radionyt.com 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

Uffe Savery

Oplev Mozart i ny rocksymfoni Nikolaj Cederholm og brødrene Hellemann er lige nu i vælten på Betty Nansen Teatret med teaterkoncerten ‚MOZART‘, som er baseret på kompositioner af Mozart. Der er skrevet 30 nye sange til lejligheden, som indeholder melodistumper fra Mozart-operaer som ‚Tryllefløjten‘, ‚Don Giovanni‘ og ‚Eine Kleine Nachtmusik‘. De nye sange har dog fået ny tekst af den amerikanske sangskriver Neill Furio. Handlingen bevæger sig mellem et 1700-talsrokokodrama og en fantasifuld verden, hvor forunderlige væsener opstår for øjnene af publikum og skuespillerne skifter ansigter og bl.a. synger sig vej gennem en skylle af vand.

Ifølge instruktør og idémager Nikolaj Cederholm er MOZART en forestilling med Mozarts musik. ”Vi er ikke interesserede i den biografiske person, kun i værkerne. Mozarts musik var datidens popmusik, og nu spiller vi den, som om den tilhørte nutidens popmusik. Mozart er stadig kongen. Ikke bare af det fine, men også af det folkelige,” fortæller Cederholm i pressematerialet.

Der er tale om en rocksymfoni, hvor bl.a. sangerne Claus Hempler, Lotte Andersen og Bjørn Fjæstad kan opleves.

MOZART spiller frem til den 15. januar. Se mere på: www.bettynansen.dk Kilde: Betty Nansen

Nikolaj Cederholm

Tina Dickow rykker til Island Sammen med kæresten og medmusikeren Helgi Jonsson har den succesfulde, århusianskfødte sanger og sangskriver Tina Dickow købt hus i Island. I huset er parret allerede i gang med at indrette et lydstudie. For udover at være kærester, arbejder de også sammen om musikken.

Tina Dickow har længe været udlandsdansker. I en årrække boede hun nemlig i London.

Men for et par år siden flyttede den prisbelønnede sangerinde til Østerbro. ”Jeg har rejst konstant i de seneste 10 år. Det har betydet, at jeg har nemt ved at føle mig hjemme et sted. Og det gør jeg også allerede deroppe,” sagde sangerinden tidligere til magasinet Metronyt.

Hun sætter stor pris på den ro, som en by som Reykjavik med kun 118.000 indbyggere kan tilbyde.

I den islandske hovedstad skal hun heller ikke bekymre sig om genkendelse. Islændingene kender nemlig ikke den berømte sanger, som vi danskere gør. Og det skal islændingene helst heller ikke, hvis det står til Tina Dickow. ”Det er stadig med til at gøre, at man ser sig selv udefra. Man bliver alt for selvbevidst,” mener den smukke sangerinde.

Selv om hun og Helgi Jonsson nu bor i nye omgivelser, glæder Tina Dickow sig meget til at komme i gang med at skrive musik. ”Jeg er slet ikke i tvivl om, der kommer noget vild musik ud af det, og jeg glæder mig helt vildt til at skrive det,” siger sangerinden.

Kilde: Metronyt

Tina Dickow

11 danske komponister viste flaget på engelsk festival Danmark er leveringsdygtig i gode komponister og musikere. Det har udlandet fået øjnene op for, og ved novembers Huddersfield Festival i England fik komponister som Bent Sørensen, Anders Brødsgaard, Simon Steen-Andersen og Jexper Holmen fornemme placeringer.

Bent Sørensen var festivalens hovedkomponist i år, ligesom han før har været det ved Festspillene i Bergen.

Festivalens leder, Graham McKenzie, sagde før festivalen i en pressemeddelelse, at han ’har udviklet en særlig interesse for den danske eksperimenterende scene, som han oplever som noget af det mest dynamiske og bemærkelsesværdige lige nu.’

Festivalens danske deltagelse blev støttet af Statens Kunstråds Musikudvalg, Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og SNYK. Kilde: Magasinet Klassisk

Bent Sørensen

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Festmusik

Festmusikken – en død dinosaur?

TEMA-intro af Christine Christiansen

Vi husker ham fra mormors runde fødselsdag, kusinens konfirmation eller moster og onkels sølvbryllup – festmusikeren, der sad ovre i hjørnet, spillede for på festdeltagerenes hjemmeskrevne sange, skabte hyggelig stemning og sørgede for, at der blev sagt skål på de helt rigtige tidspunkter.

Engang var festmusikeren fast inventar til både familiefødselsdage og andre store begivenheder. I dag er han måske på vej til at forsvinde fra festbilledet.

I hvert fald hvis man tror budskabet i DR-artiklen fra i sommer: ”Suppe-steg-ogis-musikken er ved at uddø”. Fra at have været booket ved fire ud af fem familiefester bliver festmusikerne nu kun hyret til ét ud af fem festarrangementer, forlød det i artiklen. En nedgang på 60 procent.

På MUSIKKEN tog vi ud for at undersøge, hvor slemt det reelt står til for festmusikerne i og omkring København. Deres musik er som bekendt en sejlivet genre.

Mange af dem har arbejdet hele deres liv bag hammondorgelet eller det transportable klaver. De har overkommet skæve arbejdstider, mange timers transport på landevejene og ansvaret for at skabe den helt rette festatmosfære. Kan de virkelig være ved at bukke under? Vi forsøgte at finde ud af, om det var så alvorligt, som DR postulerede i artiklen.

Da krisen overmandede musikmarkedet, fik mange musikere ganske rigtigt mindre at lave. Kunderne holdt op med at kime festmusikerne ned. For når folk har færre penge, skærer de den levende musik væk som det første. Mange tyer i stedet til stereoanlæg og elektriske afspillere. Rigtig ærgerligt – for alle ved jo, at festen aldrig bliver den samme uden livemusikken.

En festmusiker i DR’s artikel mener, at det her handler om generationer. At de unge hælder til højttalermusik og iPods med selvvalgte soundtracks til festen, mens de ældre fortsat prioriterer den rigtige, levende musik lige så højt som den gode kvalitetssteg eller den dyre årgangsvin.

Som han siger: ”Den der genre med rød butterfly og hvide måge er en uddød race. Hvis ikke, man forstår at forny sig og skabe sin egen lille niche, tror jeg ikke, at man vil opleve den type musikere i løbet af de næste ti år.”

I MUSIKKEN kan du møde musikeren Gundorph, der debuterede i 1958 - som kun 12-årig - og som har spillet til fester lige siden. Fem timers øvning om dagen når han stadig op på – for der skal lures tricks af og indstuderes nyt repertoire inden for flere genrer.

Vi kommer ikke uden om, at krisen har domineret musikmarkedet og ånden i branchen længe. Nye, friske toner er snart tiltrængte. Lad os få skruet op for livemusikken igen. Og få gjort den del af publikum, der ikke er direkte berørt af krisen, villigt til at kaste flere kroner efter den levende musik. Lidt ligesom i gamle dage.

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

VOX PO

Hvem-hvad-hvor?

Navn: Rasmus Schack Stilling: DJ Instrument: Plader, sampler, pads og controllers Alder: 40 år Har levet af at spille siden: 1999 Bopæl: København

P

Hvilken type musik spiller du?

Elektronisk, Latin, Bas, hiphop og ’club classics’.

Hvilken type fester/arrangementer/events spiller du til?

Fester fra private over festivaler til klubber og receptioner.

Sjældent fødselsdage eller julefrokoster – kun, hvis de spørger specifikt efter mig.

Hvem-hvad-hvor?

Navn: Ole Erling, www.ole-erling.dk Stilling: Selskabsmusiker Instrument: Wersi orgel Alder: 73 år Har levet af at spille siden: 1960 Bopæl: København Hvilken type musik spiller du?

Jeg spiller et repertoire til middage, bestående af kendt underholdningsmusik, Wienermusik og evergreens. Til dans evergreens 60’er musik og voksenpop.

Hvilken type fester/arrangementer/events spiller du til?

Mit speciale er familiefester, men jeg spiller også til forenings- og firmafester, dog altid til middage først.

Hvor mange jobs spiller du i snit om året?

Jeg spiller efter eget ønske omkring 50 jobs om året, da jeg jo er på vej mod de 74.

Kan du mærke opgang eller nedgang i antallet af jobs?

Nedgangen i selskabsmusik kan godt mærkes, måske også fordi det koster mange penge. Man kan slippe billigere ved mekanisk musik, selvom pengene er dårligt sparet.

Hvor mange jobs spiller du i snit om året?

Max. 50 – tidligere op mod 140.

Kan du mærke opgang eller nedgang i antallet af jobs?

Nedgang 2011 – af eget valg. Men der er generelt flere små klubber og fester og større forbrug af DJs. Hvordan har folks festmusik-vaner ændret sig, siden du begyndte som musiker?

I disse dage er der mange flere ’eksperter’ og playlistekapringsforsøg er meget normale, da alle er musikeksperter.

Youtube er også nummer to jukebox efter MP3-afspilleren.

Når det er sagt, så er jeg primært klub og ikke disko-DJ – altså, jeg bestemmer selv mine sæt.

Hvordan ser du fremtidens festmusik?

I forhold til privatfester og fødselsdage mister de professionelle masser af jobs til amatører, Ipods og computere.

Men der er klart opsving inden for ’celebrity’ DJs – primært mode- og medie-folk, forsangere og producere.

På klubmiljøet er det en spændende udvikling med pres og alliancer - de unge på de gamle. Førhen var det at opbygge sin musiksamling jo en del af modningsprocessen som DJ – i dag kan man samle 100 GB gode tracks på en uge og beatmixe automatisk.

Hvordan har folks festmusik-vaner ændret sig, siden du begyndte som musiker?

Når jeg ser på repertoiret for 50 år siden og til i dag, er der sket meget. De ældre vil gerne være yngre, folk kræver mere. I dag er der koncerter med verdensnavne overalt i landet, og i dag kan du bedre spille ’My way’ og ’Play it again Sam’ end ’Sejle op ad åen’.

Hvordan ser du fremtidens festmusik?

Fremtiden er svær at spå om. Jeg tror, den levende underholdning vil bestå, og man skal huske, at ordet underholdning ikke bare er at spille godt, men at være tilstedeværende med noget personligt, der huskes, uden at overtage festen.

Som salig Finn Ziegler udtrykte det: Husk, at den der betaler, bestemmer altid, hvad der skal spilles.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Festmusik

Selskabsmusikeren – en uddøende art

MUSIKKEN tog med selskabsmusikeren Gundorph på job for at tage bestik af en branche, der efter sigende har det hårdt.

Tekst og fotos af Johan Knattrup Jensen

Han er placeret i hjørnet med klaveret.

Langbordet står midt i rummet, allerede dækket op. Middagens gæster er endnu ikke ankommet. Gundorph venter. Tjenerne venter også. Vi bruger tiden på at snakke. Om gamle dage. Jeg har følelsen af at være til begravelse. Der er bare ingen døde. Men alligevel er der den stemning, som om nogen er gået bort. Eller noget.

En hummerbisque tilovers Aftens arrangement er Haandværkerstiftelsen, der afholder deres årlige middag for bestyrelsen. Med følge. De er samlet i forværelset til et velkomstglas og en aperitif. Jeg ved ikke, hvor mange gange de har været på Hellerup Parkhotel, men de virker i hjemlige omgivelser. En hummerbisque er tilovers. Den bliver serveret for mig i forværelset, mens selskabet har sat sig til bords og nyder forretten med Gundorphs lette fingre som tilbehør.

Fra 20 til to jobs Han hedder egentlig Jens Olaf Gundorph Jørgensen, men alle kalder ham Gundorph.

Med ph som i phrruuh-hest, som tegnefilmen på hans hjemmeside fortæller. Han

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

er selskabsmusiker. Eller suppe-steg-ogis-musiker, sådan i mere daglig tale.

Men det forestående arrangement er ikke suppe, steg og is, siger Gundoprh.

Det er let underholdning under middag og muligvis lidt dans efter maden. Han skal begynde ved 19-tiden og forventer at være færdig omkring midnat. Det er det eneste job i denne uge. Han havde et andet job for en uge siden. For nogle år siden havde han mellem 15 og 20 jobs på en måned. Nu har han to.

Debuterede som 12-årig Det er derfor, jeg er her. Jeg vil se det med egne øjne. Jeg vil tale med en musiker, der har prøvet det meste. Det har Gundorph.

Og jeg vil høre, hvordan det står til i selskabsmusikerbranchen. Men først lidt om Gundorph.

Med på Amerikabåden Han er født i 1946. Han har altid spillet, fortæller han, siden han kunne komme op på klaverstolen. Han debuterede som 12-årig. Der kom en aflysning på skolen.

Så trådte Gundorph til. Meget belejligt.

Gundorphs far var apoteker i Silkeborg. Og

leder af Silkeborg Motetkor. Så Gundorph lyttede til harmoniseringer, fraseringer og moduleringer lige fra barnsben. Som 19-årig kom han med på Amerika-båden, hvor han underholdt gæsterne. Derefter over på Norgesfærgen. Han stod af i Oslo og spillede Hammondorgel i bandet ’Michelles’. Det blev til tre grammofonplader og en andenplads på Norsktoppen – pendanten til Dansktoppen.

Trak teltpløkkerne op Men Oslo kunne ikke holde på Gundorph, så han daffede tilbage til Jylland og begyndte i bandet ’Rainbow’, et backingband for forskellige solister. Det gik også meget godt. Men i ’79 var der krise på spillestederne, og de lukkede på stribe.

Så Gundorph trak endnu engang teltpløkkerne op og flyttede denne gang til København. Hvor han fik rigtig meget at lave. Fra ’83 spillede han fast med bl.a.

Otto Brandenburg og Bengt Roland og havde sine faste jobs på Bakken.

Forlovet seks-syv gange Hvordan så med kvinderne, spørger jeg. Jo, svarer han skælmsk, det har da

været sjovt, men det må jeg ikke skrive noget om. Gundorph har aldrig været gift. Han har heller ikke nogen børn. Til gengæld har han været forlovet seks eller syv gange. Den længste forlovelse er den nuværende, der kører på sjette år.

Kørte Danmark tyndt i Volvo Jeg spørger om han savner scenen og turnéerne. Han bruger ikke meget betænkningstid. Prompte kommer et ’jo’ ud ham.

Gundorph elsker at spille for publikum. Jo mere man giver til musikken, siger han, jo mere får man igen. Han fortæller om turnéen i ’78 med ’The Platters’, hvor de kørte Sverige, Holland og Danmark tyndt i en Volvo Amazone. Han fortæller om Holstebrorevyen i ’77 med Preben Kaas som instruktør, hvor de stadig øvede entréen, mens 130 pressefolk sad uden for salen og ventede på forestillingen.

Dårlige jobs findes ikke Det var dengang. I dag sidder Gundorph ved klaveret i salen på Hellerup Parkhotel. Én fra selskabet, den yngste mand, rejser sig og takker formanden og resten af bestyrelsen for invitationen. Jeg kigger over på Gundorph og tænker på, hvor mange dårlige taler han må have hørt igennem årene. Han siger, at det dårlige job ikke findes. Men hvis publikum ikke giver noget til musikken, spiller han på et højt niveau af automatik, siger han.

En uddøende race Men hvordan står det egentlig til i selskabsmusikerbranchen? Gundorph tænker sig lidt om. Og siger så med dæmpet stemme, at han føler sig som en uddøende race. Tidsånden har ændret sig. Festerne suppleres af iPods. Folk sparer. Gundorph kan ikke sætte en specifik finger på problemet. Alligevel er han optimistisk. Det skal nok komme, siger han. Gundorph spiller så længe det er muligt, de skal trække ham væk fra klaveret, griner han.

Lurer tricks af Gundorph øver sig hver dag. Nogle gange i 20 minutter, andre gange i fem timer. Og han lytter til jazz og klassisk musik. For at lure nogle tricks af. Hvis der lige er en lille, interessant triol i et mellemstykke, siger han, så husker man den lige til næste gang, man spiller.

Hvornår ved han ikke. For der er ikke booket nogle jobs i nærmeste fremtid.

Men der skal nok komme noget, det plejer der jo altid.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

Festmusik

VOX PO

P

Hvem-hvad-hvor?

Navn: Allan Fromberg Stilling: Kapelmester Instrument: pia/keyb, trombone, voc Alder: 50 år Har levet af at spille i 30 år Bopæl: Veksø Hvilken type musik spiller du?

Pop Hvilken type fester/arrangementer/events spiller du til?

Private samt offentlige. Dvs. bryllup, fødselsdage, ungdomsfester, alderdomsfester og markedsfester.

Hvor mange jobs spiller du i snit om året?

For lidt til at sige, at jeg lever fedt af det, og for mange til at brokke mig.

Kan du mærke opgang eller nedgang i antallet af jobs?

Jo, levende musik er nok rosinen i pølseenden når det kommer til, hvad folk prioriterer til festerne.

Hvordan har folks festmusik-vaner ændret sig, siden du begyndte som musiker?

Jeg oplever jyderne som det rigtige festlige folkefærd, hvor også den nye generation gerne vil bevare det traditionelle, med sange og indmarch til sang-uddeling osv. Der kommer man hinanden mere ved og deltager i festen. Mens kropsangsten vokser på Sjælland - angsten over for den levende musik.

Hvordan ser du fremtidens festmusik?

Lys og showpræget og fyldt med fællessang og visuelle indslag. Folk forventer underholdning, som man oplever den fra medierne. Det gælder både lyd og visualitet. Og mht. fællessang er det noget, der kan skabe samling. Man skal bare finde de rigtige fællessange, og her er det, at medierne spiller en stor rolle. Hvis fx Medina har lavet en ørehænger, så selvom folk har 80-årige ører, hører de det samme som dem på 20 af, hvad der kommer ud af radioen. Folk vil gerne synge med. Den stokkonservative generation er uddød, så pas endelig på ikke at forklejne alderdommen. De fleste ældre bliver som regel 40 år yngre når de har fået et par bajere i festligt lag, så bare ’pump up the bass’, bare glem alt om Mogens Landsvig og find nogle fællessange, der rykker. Så kan det være, det sætter lidt mere gang i festmusikken på Sjælland og de sjællandske fordomme om, hvad man er så bange for at få inden for dørene til bryllupsfester.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvem-hvad hvor?

Navn: Peter Sinding Stilling: Musiker Instrument: Guitar Alder: 52 Har levet af at spille siden (år): 1985 Bopæl (by): Rødovre Hvilken type musik spiller du?

Kommercielt: Pop, Rock, næsten alt. Ikke kommercielt: Jazz, Jazz/Rock Fusion, Blues, Westcoast m.m.

Hvilken type fester/arrangementer/events spiller du til?

Festivaller, firmafester, plejehjem, shows, private arrangementer.

Hvor mange jobs spiller du i snit om året?

80 - 100 Kan du mærke opgang eller nedgang i antallet af jobs?

Lidt nedgang i private fester ellers rimeligt.

Hvordan har folks festmusik-vaner ændret sig siden du begyndte som musiker?

Suppe og steg stilen er på vej ud. Varieret repertoire virker for mig, især 80’er og frem.

Hvordan ser du fremtidens festmusik?

Svært at sige. Jeg tror at feststilen og musikken løbende vil ændre sig i takt med at nye generationer bliver ældre.

Elektronisk Julestue 2011 Live act: Ida Gard Duo Tid: Onsdag d. 14. december kl. 19:30 Sted: DMF Københavns lokaler på Skt. Hans Torv 26, 1.

Så er det atter tid til god gammeldags julestemning når DMF København åbner dørene op for Elektronisk Julestue.

Aftenens øvrige ingredienser er hjemmelavet superglögg, æbleskiver, juleknas og masser af hygge.

Ida Gard Duo leverer den musikalske underholdning, og i årets julekonkurrence kan du bla. vinde en tur til lejligheden i Berlin og en tur til Citronhuset.

Elektronisk Julestue er gratis for medlemmer af DMF København og du velkommen til at tage en ven med.

Kig forbi og brug din afdeling!

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Unge, danske musikere sætter ny musik til digte, og MUSIKKEN sætter fokus på fænomenet med en interviewserie med digtere og musikere. Denne gang er vi med Jonas Westergaard, Peter Bruun og Martin Ullits Dahl fra gruppen Eggs Laid By Tigers.

At være - bare et menneske Tekst og fotos: Johan Knattrup Jensen

That, then, is loveliness, we said Children in wonder watching the stars, Is the aim and the end Being but men, we walked into the trees (Being But Men, Dylan Thomas)

Fredag aften i foyeren på Husets Teater taler publikum dæmpet - i ærbødighed, i forventning. Måske i ærefrygt. De har hørt om gruppens medlemmer før, de har hørt om Dylan Thomas før. Men det her er noget nyt. Det her har de ikke hørt før. Det er ikke skik. En popgruppe, som allerede inden deres debutplade er udkommet, har premiere på en teaterkoncert med digte af Dylan Thomas, en walisisk poet, der inspirerede en vis Robert Allen Zimmerman så meget, at han tilføjede Dylan til sit eget navn og blev bedre kendt under fornavnet Bob. Ikke skyggen af ærefrygt Instruktør Nils P. Munk stiller sig på trappen og byder velkommen. Der er ikke skyggen af ærefrygt for forlægget at spotte i hans ord. Det er nok heller ikke meningen. At lege er at være ligebyrdige.

Vi bevæger os spændte op ad trappen og ind i scenerummet. Lyset dæmpes, og mens vores stemmer dør ud, åbner en lydside med nye stemmer, der alle taler i munden på hinanden.

Et band i sync Et par dage senere er MUSIKKENs udsendte inviteret til kaffeslabberas og snak med Eggs Laid By Tigers. Eller bare ELBT i forkortet udgave. Mit allerførste indtryk er et band, der kender hinanden godt; et band, der er i sync. De ligner også hinanden, synes jeg. Med forskellige stadier af ansigtshår. Der er heller ikke meget uenighed at spore under interviewet. Nærmere en symbiotisk fortsættelse af hinandens sætninger. Som en leg.

Et æg lagt af en tiger Det første spørgsmål synes naturligt: Hvorfor navnet ’Eggs Laid By Tigers’?

Bruun fortæller, at sætningen er Dylan Thomas’. Den stammer fra et brev til en elev. Thomas fortæller om det at skabe.

Ord er mirakuløse, skriver han - som æg lagt af en tiger. Det handler om udtryk, siger Bruun, om at noget unikt opstår af simple ting.

Lyden har hovedrollen Teaterkoncerten er i gang. Vi lægger stille ud med Dahls fortælling om sit første møde med Dylan Thomas, læst op af Jimmy Nyborg på rullende svensk. Men vi ser det ikke. Scenen og bandet er lukket inde bag et forhæng af papirbaner, der løber fra gulv til loft. Kun lyden er præsent - i surround. Sætlisten bliver skrevet på en

papirbane yderst til venstre - on the go – af en magisk hånd. Som taget fra Thomas’ (anti-)krigsdigt, ’The Hand That Signed The Paper’. Er dette en krig mellem musik og udførelse? Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i et enkelt univers, hvor lyden, musikken simpelthen, har hovedrollen.

Musikere i enhed Dahl fortæller over kaffen, hvordan han har oplevet at ligge under for forestillingen om forsangeren som eneren, som guden.

Men Thomas’ digterværk er hævet over enhver persondyrkelse, tværtimod hyldes enheden. Og det tiltaler de tre musikere.

At være en enhed.

Sandkasse for nye undersøgelser Det ses tydeligt, at de tre mænd i virkeligheden er legebørn, der i ELBT finder en sandkasse for nye undersøgelser. Hvor man kan træde over nye grænser.

Westergaard beskriver, hvordan han altid har arbejdet mod at bruge sin kontrabas i vokale mønstre. I ELBT, fortæller han, opstår muligheden for at arbejde direkte med stemmen, at arbejde med kroppens eget instrument. Også Bruun oplever store udfordringer i at rollerne ikke er faste i gruppen, men flydende. For første gang supplerer han trommerne med vokal og guitar. Ingen kan ’stjæle’ hinandens plads, for alle har et unikt udtryk. Man bidrager med, hvad man er. Og ikke med, hvad man kan, udfylder Dahl.

Leg på et kompositorisk plan Men hvorfor bruge en død digters tekster?

Hvad er det, der åbnes for i ELBT? Bruun er først. Han fortæller, at der er stor frihed i ikke at skulle formidle sine egne tekster. At vide, at teksterne på forhånd er gode. At kunne koncentrere sig om alt det andet, alt det sjove. At lege på et kompositorisk plan. ”Uanset, hvor skingrende falsk jeg synger, er jeg altid sikker på. at teksten fortæller en smuk historie,” siger Bruun.

Dahl fortæller, at det bunder i en naiv fascination af digtene. At synge dem, at tage digtene i sin egen mund giver dem en tydelig krop og forøger forståelsen, formidlingen.

Musikerne er væsner Vi er nu over halvvejs i teaterkoncerten.

En papirbane er brudt ned, og kort tid efter følger de andre papirbaner - kun for at afsløre endnu en væg af papir. Et skygFortsættes næste side >>

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

>> fortsat fra forrige side

Eggs Laid By Tigers består af: Jonas Westergaard (f. 1976), uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Modtager af flere priser, bl.a. DMA komponistpris i 2008, P2 prisen i 2006 og Leonnie Sonning prisen i 2005.

Peter Bruun (f. 1978), uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor han siden også har undervist. Har medvirket på flere albums samt turneret i Europa med bl.a. Django Bates og Marc Ducret.

Martin Ullits Dahl (f.1980) har udgivet solo-albummet Bomty Bomty i 2008 under pseudonymet Prins Nitram, samt medvirket på flere danske albums. Er ved at afslutte sin uddannelse som sangskriver på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Desuden er Simon Toldam, Jakob Munck, Jimmy Nyborg og Anders Banke også en fast del af orkestret.

Debutalbummet har endnu ikke fået en titel, men forventes at udkomme til marts 2012 og er produceret i samarbejde med Neill C. Furio.

Dylan Marlais Thomas (27. oktober 1914 - 9. november 1953) var en walisisk digter og forfatter. Ud over digte og noveller har han udgivet manuskripter til både film og radio. Han yndede også at selv optræde med oplæsning, om hvilken han vandt stor berømmelse, bl.a. også i USA.

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

gespil kastes op på papiret. Musikerne er ikke længere musikere, men væsner. I betjeningen af sit instrument sker en forvandling. Bevægelserne bliver til en dans, en rytme, en hyldest til musikeren som skabende væsen, ikke som enkeltperson.

Den fjerde væg En ny stempelkande bliver sat over; trommeslageren Bruun er præcis i sin timing af brygningen. Jeg må høre gruppen, hvordan det er at spille en hel teaterkoncert inde bag et forhæng. At være i centrum uden egentlig at være der. At spille med den fjerde væg, som normalt, af åbenlyse årsager, ikke er til stede.

Bruun er i snakkehumør; han åbner igen.

Gruppen havde før teaterkoncerten talt meget om, hvad man som musiker skal sige mellem numrene, at de kæmpede med, hvilken historie de skulle fortælle.

Thomas’ eller deres egen. Dahl supplerer, at det var svært at opnå total intimitet med musikken. At de ønskede at skabe et rum, hvor poesien kom på første række.

Disse samtaler skabte instruktøren Nils P. Munks idé om en fysisk fjerde væg.

Publikum skældte ud Ikke alle tog dog væggen som en gave. De tre musikere fortæller flere historier om, hvordan publikum skældte ud bagefter. At det skulle være en så stor provokation at afskærme musikerne fra publikum kom som en stor overraskelse. Oplevelsen sidder i dem, det ses. Jeg spørger, hvad de tager med fra forestillingen. Alle er enige om, at den fjerde væg ikke fysisk kommer med. Men den er oplevet, siger Westerga-

ard, så forhåbentlig kommer den mentalt med. For at fordre intimiteten. Evnen til at lukke præstationsbehovet ned og kun være der for musikken og poesien. At pille unødvendige lag af for helhedens skyld.

Teaterkoncerten har med andre ord været et laboratorium i formidlingskunst.

En legende lethed Med kold kaffegrums tilbage i koppen spørger jeg, om ikke gruppen har kvaler med at fortolke en så berømmet digter som Dylan Thomas. Det virker som en komplet fremmed tanke for gruppen. De insisterer på, at Dylan Thomas er med i gruppen. At det er et direkte samarbejde.

Dahl fortæller, at Thomas havde den overbevisning, at det gode digt altid efterlader rum til, at læseren selv kan tilføre noget.

At vi alle kommer med vores eget, vores egen historie og erfaringer, og lægger dem ind i digtet. Men at ordenes univers binder det hele sammen. Til en legende enhed.

En verden af visne blade Det virker som den perfekte foreløbige afslutning på en snak, der sagtens kan fortsætte. Legen har været i centrum i to timers snak. På vej hjem kigger jeg på efterårsbladene og kommer i tanke om, hvordan jeg som barn kunne få en hel verden ud af nogle visne blade. Mon det er ELBT’s hemmelighed? At legen er indgangsvinklen til kompliceret stof?

At legen altid handler om, at tilføre til det eksisterende, frem for at ændre? Jeg kigger på legepladsen i kort tid, inden jeg må hjem og arbejde videre. At være, bare et menneske.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

GLOBENHAGEN 2011 Af Mads Mazanti. Fotos Michael Justesen

GLOBENHAGEN Målet med GLOBENHAGEN er at skabe optimal opmærksomhed og eksponering for hovedstadens verdensmusikere, over for internationale world music-VIP’s. DMF København ønsker at skabe en unik platform for de involverede kunstnere - i forhold til skabelse af internationalt netværk og nye karrieremuligheder.

WOMEX I slutningen af oktober afholdtes den internationale branchefestival for verdensmusik, WOMEX, for tredje og sidste år på dansk grund. I Forum mødtes branchefolk fra hele verden på det, der bedst kan beskrives som en åben markedsplads med køb, salg og indgåelse af diverse brancherelaterede aftaler.

GLOBENHAGEN 2011 line up: * Dulla Mnanga * Over Sundet * Afenginn * Karen Mukupa * Klezmofobia * Babylove & The van Dangos * Girls In Airports * Travelling Tribes * Jensen & Bugge * Mames Babegenush Find info på www.globenhagen.dk

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

DMF Københavns verdensmusikalske mini-festival, GLOBENHAGEN, blev i år afviklet i nye rammer. Både de optrædende musikere og branchefolkene var begejstrede.

Da DMF Københavns mini-festival GLOBENHAGEN blev skudt af sted for tredje år i træk, skete det i nye rammer. Lobbyen på Avenue Hotel var over to intense dage i oktober forvandlet til et spillested, hvor ti forskellige verdens- og folkemusikacts kunne opleves. Det utraditionelle venue på Åboulevarden var nøje udvalgt på grund af beliggenheden i bekvem gåafstand fra Forum. Her var cremen af den internationale world-branche samlet fra d. 26. til d. 30. oktober til WOMEX eller World Music Expo – en stort anlagt international branchefestival for verdensmusik.

Tanzaniansk pop og nordisk lyd De ti udvalgte bands på GLOBENHAGEN repræsenterede et meget bredt udsnit af world og folk-miljøet i København – fra tanzaniansk-inspireret pop over varmblodig klezmer til diverse fortolkninger af nordisk lyd.

De deltagende acts og deres professionelle samarbejdspartnere har efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med GLOBENHAGEN. Violinist Kristian Bugge har deltaget som musiker på alle tre GLOBENHAGEN-festivaler. Også han var en glad mand efter showcasen med Jensen & Bugge Band på Avenue Hotel: ”En meget konkret ting var den canadiske booker, Bob Jensen, der sagde, at hvad

han havde hørt med Jensen & Bugge Band på GLOBENHAGEN var nok det mest velegnede af alt, hvad han havde hørt i løbet af WOMEX-dagene til at sende på turné i Canada. Så det er rigtig spændende, hvad der kan komme ud af det,” beretter en glad Kristian Bugge.

Stort behov for alternativ platform Showcase-festivalen gav i det hele taget musikerne en unik mulighed for at præsentere en masse sprudlende livemusik for de mange toneangivende branchefolk, der var samlet i hovedstaden i netop de dage. Kun tre danske acts havde fundet vej gennem nåleøjet til de officielle WOMEX-showcases i DR Koncerthuset, så behovet for en alternativ præsentationsplatform var igen i år til at få øje på.

Sidste år i København Det var tredje – og i denne omgang sidste – gang, at København husede WOMEX. Det store verdensmusik-cirkus river teltpælene op for denne gang og løber næste år af stabelen i Thessaloniki, Grækenland.

GLOBENHAGEN er opstået som supplement til WOMEX, men folk i de københavnske verdens- og folk-miljøer har fra flere sider ytret ønske om, at GLOBENHAGEN-konceptet består som præsentationsscene for netop disse genrer. 2012 må vise, om GLOBENHAGEN-festivalen er kommet for at blive.

1

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Musikersamtale #2 Redigeret af Johan Knattrup Jensen

Marie Helene Bessesen er klassisk klarinettist og g책r i solistklassen p책 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole hos Ron Chen-Zion.

I 2010 dimitterede hun som Master of Music fra Manhattan School of Music, hvor hun studerede hos Charles Neidich. Marie har spillet koncerter i bl.a. Berliner Konzerthaus, Sydney Operahouse, Wiener Konzerthaus og Carnegie Hall.

Foto: Mads-Peter Eusebius Jakobsen

MUSIKKEN vil skabe dialog mellem medlemmerne af DMF København på tværs af genre, alder og miljø. I en artikelserie, vi kalder Musikersamtale, lader vi to musikere, udvalgt af redaktionen, skrive mails til hinanden om deres liv og professionelle virke. Musikerne kender ikke hinanden på forhånd. Meninger og holdninger står dermed for de respektive musikeres egen regning.

I dette nummer skriver musikerne Marie Helene Bessesen og Jesper Løvdal med hinanden.

8. nov. 2011, kl. 23.04 Hej Jesper Det er en sjov opgave, vi er blevet sat på.

Det er spændende, at du er jazzmusiker, og jeg er klassisk; det må vi kunne brodere et eller andet på. Jeg har snuset lidt til rytmisk musik, i og med at jeg spillede i et klezmerband, da jeg boede i New York.

Men for det meste beskæftiger jeg mig altså med den klassiske musiks verden.

Glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsner Marie

mange har ligesom dig spillet folkemusik og måske Metallica. Så det kan ikke tage mange år, før den gamle forbenede og helt ufrugtbare opdeling holder op.

Jeg har lige været så heldig at spille i 10 dages børneballet med Det Kgl. Kapel, og det var en stor oplevelse, for hold da op nogle topeksperter, der sidder derinde. Og de var rigtig glade for at spille crossover og meget lyttende på mine meget små improvisationer. Til den sidste forestilling fik den lidt ekstra, og kapellets klarinettist blev inspireret og spillede ren Benny Goodman. Det var smukt.

En musiker som oboisten Henrik Goldschmidt er også et godt eksempel på en helt frisindet indstilling til, hvad musik er, for han elsker alt mellem himmel og jord og forsøger sig med en hel del.

9. nov. 2011, kl. 21.32 Hej Marie Jamen jeg tror nu snart, vi kan pakke den forskel ned i mølposen. Der vil selvfølgelig altid være en håndværksmæssig forskel, men den er der jo imellem alle musikere.

Pianisten kan noget, som trommeslageren ikke kan, og omvendt.

Den store filosofiske forskel tror jeg, kommer til at forsvinde, for unge musikere, der spiller rytmisk musik i dag, er meget bevidste om komposition og virkemidlerne i perfektion. Og unge musikere, der spiller klassisk musik, har næsten alle et afslappet forhold til improvisation, selvom de måske ikke alle behersker det. Rigtig

Eksperimenterende jazz, som jeg elsker og spiller en smule, bruger rigtig mange elementer fra den klassiske musiks kompositionstradition. Det kan ikke umiddelbart høres, men der er mange inspirationer fra Schønberg, Alban Berg, Charles Ives, Stockhausen og selvfølgelig Bach.

Jeg tror, at en af de største forskelle er, at de såkaldte rytmiske musikere også opfatter sig selv som komponister i en eller anden forstand. Nogle som øjeblikskomponister, når de improviserer.

Mange hilsner Jesper (Fortsættes på næste side) MUSIKKEN ⁄⁄ 21

(Fortsat fra forrige side)

11. nov. 2011, kl. 18.52 Hej Jesper Jeg er helt enig i din betragtning om at de to ’lejre’ er ved at blive opløst. Eksempelvis var min kammermusiklærer og klezmerbandinstruktør i New York den samme person, nemlig David Krakauer, verdens mest suveræne klezmerklarinettist.

Jeg synes, din betragtning om, at rytmiske musikere ser sig selv som komponister, er rigtig interessant. Det tror jeg måske, er den største forskel, hvis man taler om to grupper af musikere. Derudover tror jeg da, at alle går efter det samme mål: At blive ét med sit instrument, og bare have det som en forlængelse af sin krop, ligesom man kan opleve det i jazzen eller med fx Martin Fröst eller Charles Neidich og andre. Sidstnævnte var min lærer i NY. Han er en foregangsperson og pioner inden for det at improvisere i klassisk musik. Hvilket jo var en selvfølge, dengang meget af musikken blev skrevet.

Det var simpelthen kutyme, at folk freestylede i stykkerne, lavede forsiringer, udsmykninger og kadencer. Det er på et tidspunkt i historien blevet syltet.

For eksempel har Neidich indspillet Rossinis variationer på cd. Han improviserede lige tre forskellige kadencer, og så kunne producerne vælge den bedste. Da jeg spurgte, om han havde skrevet kadencen ned, og om man kunne få den, svarede han, at jeg var velkommen til at lytte den af, og så kunne han vejlede derfra. Charles Neidich har virkelig været med til at rykke grænserne for og forventningerne til improvisation i klassisk repertoire i dag.

En anden fed improvisationsoplevelse, jeg har haft, var, da jeg hørte min kammermusiklærer David Krakauer spille med sit klezmerband på Global i København.

Midt i den vildeste klezmersolo dukkede et tema fra Brahms’ Kvintet op. Det var for fedt. Havde man ikke kendt kvintetten, havde man slet ikke opdaget, at det var et citat.

En af de gange, jeg har tænkt, at det her er en af grundende til, at musik er så vigtigt, var efter en samtale med en fra mit kollegium i Harlem. Han fortalte, at han arbejdede med at få unge fra Mellemamerika til ikke at begå vold mod andre men-

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

nesker. Det gjorde de gennem projekter, hvor de unge blev taget væk fra gaden.

I stedet fik de tilbud om at danse, spille musik og optræde sammen med andre unge. Det gjorde, at de fik deres energi ud på en positiv og konstruktiv måde, i stedet for gennem vold, som de var vant til. Derefter fortalte han, at det arbejde var så hårdt. Han havde bl.a. set en kollega blive skudt. Den eneste måde, han kunne holde det ud på, var ved at lytte til klassisk musik. Det gav ham energien og den indre ro til at fortsætte. Han udtrykte, at det at være musiker i hans øjne var noget af det fineste, man kunne være.

Mange hilsner Marie

14. nov. 2011, kl. 14.40 Hej Marie Jamen så er det jo bare med at komme i gang med at improvisere. Og det vil jo sige at komponere! Det er på mange måder den samme proces, syntes jeg, men improvisationen har den fordel, at man ikke kan betvivle, hvad man har skabt og lave det om. Det er et sammenspil mellem intuition og bevidsthed, der er sundt på mange planer. Også for udøveren selv.

Hvis nogle klassiske musikere ikke har stiftet bekendtskab med at komponere, bør de da virkelig gå i gang med det samme. Det vil give dem en større forståelse for de komponister, de spiller musik af.

Både de legendariskes storhed og de nutidiges forsøg på at udvide de musikalske begreber.

Der er forskel på historie og tradition.

Historien hjælper os videre, traditionen holder os fast i stilstand.

Hilsen Jesper

Meninger og holdninger, der fremkommer i artiklen, er alene udtryk for skribenternes ståsteder. De er ikke nødvendigvis identiske med bladet MUSIKKENs holdning.

Jesper Løvdal er saxofonist og altmuligt-musiker. Han er kapelmester for Lovedale og Schackmates og spiller desuden med Kresten Osgood, Butch Lacy, DR Big Band, Pernille Bevort, Stefan Pasborg, Thomas Maintz, Thomas Bornøe, Hugo Rasmussen, Niels Jørgen Steen og mange flere. Han har desuden været formand for Dansk Jazzmusikerforening og er nu formand for genreorganisationen JazzDanmark. I øvrigt sidder han i Københavns Kommunes Musikudvalg.

Pressefoto

Festmusik

Københavns nye spillesteder Af Mads Mazanti De sidste par år har der igen og igen lydt dystre toner fra de københavnske spillesteder, som over en bred kam har haft ondt i økonomien. Ikke desto mindre er en lang række steder åbnet – eller genåbnet – i løbet af 2010 og 2011.

MUSIKKEN foretog nogle nedslag på hovedstadens nye spillesteds-landkort.

Navn: Hvor: Hvad:

Link: Navn: Hvor: Hvad:

Link: Navn: Hvor: Hvad:

Link:

Pumpehuset

Studiestræde 52 | 1554 København K Genåbnede d. 29. september i år efter, at spillestedet sidste år i maj gik konkurs efter mere end 20 år som en af Københavns mest kendte koncertadresser. På hjemmesiden betegner man sig selv som et ’urbant venue for teater, musik og al kultur’. Kristoffer Bramsen, der er en af de nye indehavere, beskriver da også Pumpehuset som et ’urbant subkulturelt sted’ med plads til koncerter, film, kunstperformances, fester og teater. www.pumpehuset.dk

Mayhem

Ragnhildgade 1 | København NV Spillested i Københavns nordvestkvarter, som bliver drevet af koncertforeningen KNTN og kunstnerkollektivet yoyooyoy. På Mayhem, der åbnede maj 2010, bydes der på undersøgende, eksperimenterende kunst- og musikformer, og spillestedet er også fast arbejdssted for en række kunstnere fra den københavnske undergrund. www.mayhemkbh.dk

Stengade

Stengade 18 | København N Stengade genåbnede i september 2010. På hjemmesiden kan man læse at spillestedet primært skal ’give rum til live koncerter inden for vækstlag- og undergrundsscenen for rock i alle afskygninger samt electronica, metal, punk, urbane genrer og world og folk musik.’ Spillestedsleder Aslak Balle Hansen fortæller, at Stengade er et uhøjtideligt sted, der henvender sig til bands på vej op. www.stengade.dk

Navn: Hvor: Hvad:

Link: Navn: Hvor: Hvad:

Link: Navn: Hvor: Hvad:

Link: Navn: Hvor: Hvad:

Link:

Beta

Øresundsvej 6 | København S Beta åbnede i august 2009. Spillestedsleder Mikkel Wad Larsen kalder profilen ’bred undergrund, med fokus på nichegenrer som punkrock, indie, elektronika, mm.’ Beta ønsker at nurse ungdomskulturen på Amager - som alternativ til venues på fx Nørrebro eller Vesterbro. Kapaciteten er ca. 150 mennesker. www.beta2300.dk

KB 18

Kødboderne 18 | 1714 København V Koncert og clubbing venue beliggende i Kødbyen. Udsprang af det tidligere Lades Kælder nær Strøget, og åbnede i maj i år med plads til 350 mennesker. Profilen spænder vidt: Rock n Roll, Electro, Garage, Indie, Psyche, Punk, Rock, Dubstep, Hip Hop, Tech House, Drum & Bass, osv. www.kb18.net

Bremen

Nyropsgade 39-41 | København V Simon Spies’ gamle Merkur Teater åbnede som bl.a. spillested i januar 2010. Publikum sidder ned under koncerterne, og stedet låser sig ikke fast på en bestemt genre eller musikalsk profil. Bremen har et ønske om at skabe en stærk kulturel impuls, der er et attraktivt alternativ til traditionelle teatre og spillesteder. www.bremenlive.dk

Wray

Strandgade 14, København K Navnet på kælderklubben er en ærbødig hilsen til den amerikanske guitarist Link Wray, der levede sit liv ’på kanten’ og aldrig helt fik den anerkendelse, han fortjente. Ejerne benævner stedet som et af Danmarks mindste spillesteder med plads til 49 mennesker i det 70 m2 store lokale. Wray er meget inspireret af 1950’erne: Al den musik, der bliver spillet, som ikke er live, skal være komponeret mellem 1948 og 1959. www.wrayclub.dk

Songwriters Summit 2011 Tekst og fotos af Ida Björg Leisin Hvert efterår får seks DMF-sangskrivere mulighed for at tage en uge til Berlin for at netværke med sangskrivere, der har deres base i Berlin. Målet er co-writing. For er noget, der kan bringe to sangskrivere sammen, så er det, når de tilbringer det meste af en dag sammen med at skabe en sang. Der er en deadline, så den introducerende smalltalk er barberet ned til et minimum, og med fokus på opgaven, lige dele åbenhed overfor hinandens input, kompromiser og ønske om at sætte sig selv i spil opnås ofte en tilstand af flow.

Synergi og sange Der blandes hjerteblod og inspiration.

Synergien blomstrer, og sangene – det fælles tredje - tager form.

Ikke uden grund er mange sangskrivere meget følelsesladede omkring deres sange, og ikke uden grund kan det at skrive en sang sammen være intimt og danne grundlag for tætte relationer, både private og professionelle.

Lige præcis de tætte professionelle relationer kan være den afgørende faktor, når

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

man som sangskriver og musiker skal finde sin vej ind på de mange spillesteder i Berlin. Et lokalt navn eller band at dele en række gigs med kan åbne mange døre.

Private realtioner er vigtige DMF-lejligheden i Rykestrasse er ideel for et band. Her er både sovepladser til alle samt et lydisoleret øvelokale. Er man af sted alene, er et sted at overnatte en anden praktisk foranstaltning ved at have et netværk i byen.

De private relationer er dog heller ikke uden betydning, når det kommer til at skrive en sang sammen. På hvilken måde – det kunne Mikael Højris fortælle, da han lagde vejen forbi Summit’en og holdt et oplæg omkring sangskriveres rettigheder, muligheder for indtjening samt måder at undgå de værste juridiske og økonomiske problemer: ”Når I skriver en sang sammen, bliver I mor og far for den sang, og som i den virkelige verden bliver disse ’sang-børn’ skilsmissebørn, hvis sangskriverne bliver uenige og går fra hinanden. Der findes

gode og dårlige skilsmisser og så er det godt at have klare aftaler om, hvad der skal ske med sangene fremover. Det er altid lettere at indgå aftaler, når man er på talefod, så få det klaret med det samme.”

Nye sange præsenteret For selvfølgelig er det sangene, det handler om på Summit’en. Alle, der har deltaget i Songwriters Sumit gennem årene, kan bekræfte, at det er sparsomt, hvor meget turisme der er plads til. Det er intenst arbejde fra start til slut, og resultatet er hvert år af både høj kvalitet og kvantitet.

Derfor har vi hvert år kunne afslutte Summit’en med en showcase på et af byens bedre spillesteder, hvor størstedelen af de nyskrevne sange bliver præsenteret.

Songwriters Sumit er et syngende eksempel på, at når to eller flere mødes omkring en kreativ skabelsesproces, så bliver resultatet til mere end blot summen af de involverede. Kald det synergi, magi eller blot musik.

En gruppe sangskrivere satte igen i år hinanden stævne på Songwriters Summit i Berlin.

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

DR’s musikalske nåleøje

Tekst og fotos af Mads Mazanti

Rent fysisk er DR’s domicil på Amager mastodontisk - og stopfyldt med kontorer, studier, koncertsale, pladesamlinger, mødelokaler, eget brandkorps og meget andet. Også i kulturlandskabet er DR en toneangivende faktor. Morten Rindholt er musikkoordinator i DR. Han fortæller her, hvordan radioen vælger musik til sendefladen.

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

Når det gælder musikmiljøet i vores lille andedam, er DR på radiosiden nok den helt store trendsetter og -spotter. Der er ikke mange seriøse musikere inden for pop, rock, soul, jazz, hip hop, osv., der ikke har et ønske om at blive spillet på enten P3 eller P4. De to landsdækkende kanaler kan om nogen give et boost til musikeres karriere, hvad enten man er garvet eller up coming på musikscenen.

Kom til DR som 18-årig Morten Rindholt har arbejdet i DR siden midten af 1970’erne. Han var tiltrukket af musikbranchen og begyndte som 18årig med forskelligt forefaldne arbejde.

Efter nogle år on and off på DR blev han fastansat i 1986 som musikkoordinator i det, der den gang hed Underholdningsafdelingen.

Ved allermest om pulsen i musikbranchen Han har siden været tilknyttet DR’s legendariske diskotek og musikredaktionen på P3 og P4. Her har han de sidste 25 år bl.a. lavet research på forskellige genrer, koordineret det hav af cd’er, som håbefulde musikere og selskaber sender til DR og haft den direkte forbindelse til pladeselskaber. Mortens opgave har bestået i at briefe studieværter og øvrige ansatte om udviklingen i musikmiljøet. Han har koordineret interviews med musikere, holdt øje med nye udgivelser, lavet intern musikkalender for DR-medarbejdere og været pladeselskabernes foretrukne kontaktperson. Morten Rindholt er med andre ord et af de mennesker i Danmark, der ved allermest om strømningerne og pulsen i musikbranchen.

Musik sættes i rotation Han oplevede på allernærmeste hold, hvordan DR indførte musikstyring via de såkaldte playlister – et system adopteret fra engelske BBC, der på mange måder var forbillede og inspiration for fornyelsen af DR. Fornyelsen blev indledt i slut-80’erne.

En playlistes musikalske indhold varetages at et udvalg, der beslutter hvilke sange, der får airplay inden for forskellige genrer. Systemet blev bl.a. indført for at komme en mere og mere udbredt musiklobbyisme til livs: Selskaber med mange ressourcer og gode forbindelser

skulle ikke have mulighed for at ’købe’ sig til spilletid i radioen. Der er nedsat playlisteudvalg for henholdsvis P3 og P4.

Musikken indsættes i forskellige rotationsordninger, hvor a-rotation indebærer flest afspilninger i æteren, b-rotation lidt færre, osv. Endelig udvælges et enkelt track hver uge som ’Ugens Uundgåelige’, hvilket udløser decideret power play på hele P3 sendefladen. Ugens Uundgåelige rundede for nylig track nummer 1.000 og er således et sejlivet koncept i en ellers omskiftelig radioverden.

Alle kan indsende musik til DR Rindholt understreger, at det er åbent for alle at indsende musik i alle genrer til DR. For at blive spillet på P3 eller P4 er der flere muligheder: Man kan enten sende sin musik på gammeldags manér, typisk som cd. Man kan også sende et link til hjemmeside med musik eller maile tracks i mp3format. Endelig kan man præsentere sin musik til de såkaldte plugging-møder, hvor man efter aftale får foretræde for et af playlisteudvalgene. Her har man 10 min. til at præsentere sin musik for et udvalg bestående af mellem tre og 10 personer.

Både labels og uafhængige bands kan benytte denne mulighed, der har eksisteret siden starten af 1990’erne. Morten Rindholt filtrerer henvendelserne og koordinerer møderne. Han understreger, at der kommer rigtig mange forespørgsler, så der er ikke kapacitet til at byde alle indenfor. Til gengæld garanterer han, at al den musik, DR modtager, bliver gennemlyttet, og videresendt til relevante studieværter og redaktioner på DR. Dette gælder også for musik, der ikke lige er P3 eller P4-egnet, men hører hjemme på en af statsradiofoniens mere nicheprægede DAB-kanaler. ”Det er en rigtig god idé selv at gøre et stykke forarbejde og tjekke de forskellige DR-kanaler ud på forhånd. Hvis du fx spiller dansk top, spilder du både din egen og vores tid ved at sende din musik til fx P3. Send direkte til P5 – eller den kanal og de studieværter, du mener, repræsenterer netop din genre,” anbefaler Morten Rindholt.

Han fortæller videre, at alle relevante mailadresser kan findes på hjemmesiden dr.dk. Man kan i øvrigt altid kontakte diskoteket for assistance og rådgivning, hvis der dukker spørgsmål op undervejs.

Ingen gyldne regler På DR er der ingen gyldne regler for, hvordan man får sin musik spillet i radioen, men Morten Rindholt har et par råd til håbefulde musikere og pladeselskaber: ”Først og fremmest skal man kunne stå inde for sin musik – det skinner igennem, hvis musikken ikke er gennemarbejdet.

Halvfærdige demoer er ikke godt – indsend musik, der er så færdig som muligt”, lyder det fra Morten Rindholt, der har gennemlyttet en meget stor del af de udgivelser, der de sidste 25 år har passeret gennem sendefladen på Danmarks Radios to største radiokanaler.

Musikprofilerne på P3 vs. P4 ifølge Morten Rindholt

P3 !! Den nye, moderne og klubbaserede popmusik !! Gerne elektronisk !! Alt med indie foran: indiepop, indiefolk, indierock !! Urban og hip hop har også en chance !! Den skæve rock !! Den unge friske profil !! Meget singleorienteret !! Sounden og udtrykket er vigtigt !! Inspireret af Radio 1 på BBC

P4 !! Kigger på hele pakken: hele albummet og kunstnerens historie frem for singler !! Alt med poppet og melodisk approach: poprock, country, roots, folk, singer/songwriter, soul, mm. !! Mere rundt – mindre skarpt !! En mere ’voksen’ kanal !! Inspireret af Radio 2 på BBC

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Vejen til Kina og Korea Jazzduoen RØST drog i efteråret til Kina og Korea for at optræde på to festivaler.

RØST består af Ditte Rønn (f. 1977) vocal, electronica & Søren Bebe (f. 1975) piano, keys, laptop.

Begge musikere er bosat i Brønshøj.

Siden 2003 har Ditte Rønn og Søren Bebe arbejdet med improvisation og øjeblikskomposition, og de to musikere har opbygget et tæt makkerskab omkring det nøgne og intuitive udtryk, hvor man ikke er bange for at afsøge musikalske grænser.

I øjeblikket har RØST taget danske sange som ‘Tit er jeg glad’ og ’Drømte mig en drøm’ under kærlig behandling, givet sangene en ny lyd og et nyt harmonisk fundament.

Musikalsk arbejder RØST i et krydsfelt af jazz/ambient/ folk/hymne og pop.

RØST har udgivet pladerne ’Improvisationer’ i 2006, og ’Drømte mig en drøm’ i september 2011.

Læs mere på www.roestmusic.com

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

GODE RÅD FRA RØST Kineserne er meget høflige og har en meget stærk æresfølelse. Det betyder, at de vil gøre alt for, at man føler sig godt tilpas og godt behandlet. På samme tid kan ting godt blive ændret i sidste øjeblik, og der er det bedste bare at ”følge med” og tage det som de kommer.

Husk at afsætte tid til at få skaffet visum. Og undersøg hvor lang behandlingstid der er på de forskellige visum, da det kan variere meget.

Det er nærmest umuligt og utroligt tidskrævende at få arbejdsvisum til Kina, så rejs hellere på turistvisum og tag evt. problemer som de kommer.

Kontakt Chineese Visa Apllication Service Center på Østerbro.

Kontakt Martin Røen www.denmarkinchina.com

Af Ditte Rønn-Poulsen Fotos: Henry Xien

Tilbage i 2007 sendte vi vores plade ”Improvisationer” til Eric Messerschmidt på Det Danske Kulturinstitut i Beijing, og musikken faldt heldigvis i hans smag.

Derefter fulgte flere ihærdige forsøg på at få kalenderen til at passe, og det lykkedes i forbindelse med Verdensudstillingen EXPO i Shanghai i 2010.

Vi spillede på Den Danske Pavilion og blev der kontaktet af to ansatte fra World Leisure Expo i Hangzhou (et par timers kørsel fra Shanghai). De inviterede os til det, vi troede var en sightseeing-tur til deres by, men det endte med, at vi pludselig sad på chefens kontor i brede chesterfieldstole, hvorefter han spurgte, om vi kunne komme og spille på næste års festival. Og sådan kom vi til Kina i 2011.

Dansk manager hjalp Vores koncert på Jarasum International Jazzfestival i Korea kom udelukkende i stand pga. Martin Røen Hansen, som ud over at være tourmanager for bl.a.

Swinging Europe også koordinerer projektet ’Dansk Musik i Kina’ sammen med Torben Ibsen.

Martin har de sidste seks år arbejdet med og for danske musikere i Kina. Projektet ‘Dansk Musik i Kina’ tager udgangspunkt i kunstneres behov internationalt og hjælper bl.a. med at formidle kontakt til distribution, festivaler og koncertsteder.

Jo større, jo bedre Efter at have fået støtte fra DAF, DJBFA og DPA var vores flyrejser dækket, og fra vi satte vores fødder på kinesisk grund, var der fuld service på alle områder. Festi-

valen i Hangzhou bød på udendørsscener på forskellige pladser og torve i byen.

Kina fungerer ofte efter princippet ‘ jo større jo bedre’, så den lille duo RØST så meget små ud på de store rødbeklædte scener. PA-anlægget var stort og spillede meget kraftigt.

Vi oplevede en del frustrationer mht. lydteknikerne, som ikke virkede til at have voldsomt forstand på deres udstyr, og mixerpulten stod konsekvent ved siden af eller bag ved scenen.

4-500 publikummer I det hele taget var begrebet ’god lyd’ ikke rigtig et issue for dem. Til gengæld var koncerterne gratis, og som regel på en stor plads midt i byen, så det var ikke usædvanligt, at der var 4-500 publikummer.

Det kinesiske koncert-publikum gør ikke meget væsen af sig, og vores stille, intime nordiske musik var bestemt ny for dem.

Men de var tydeligvis glade og lydhøre over for musikken, og især det yngre publikum stod klar efter koncerterne til at få taget billeder og få autografer. Åbent publikum Meget var helt anderledes på Jarasum International Jazzfestival, hvor vi oplevede topprofessionelle lydmænd og et stagecrew, der var supertjekkede. Publikum var utroligt åbne og havde tjekket os ud på forhånd og vidste derfor, hvad de kom til at høre. Det gjorde en kæmpeforskel i forhold til vores egen oplevelse af koncerten.

At publikum var iklædt komplet vinterbeklædning og holdt stand i den bidende kulde som oktoberaftenen bød os, gjorde bare vores hjerter for Korea endnu varmere.

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Symfoniske klange i nye klæder Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil har i denne sæson stor succes med det nye koncertkoncept, ”60 Minutes”. Koncerterne er kogt ned til én time og kobles med foredrag, dans, dj’s og lounge.

Foto: Peter Boel

Af Christine Christiansen

”Der var en summen, et leben, en buzz – i en næsten lidt kaotisk Musikalsk Markedsplads, hvor publikum blandt andet kunne møde aftenens kunstnere face to face. Der var en fantastisk stemning, som gjorde, at da selve koncerten gik i gang, var både publikum og orkestrets musikere helt i hopla.”

Orkesterchef Uffe Savery om koncerten ”60 Minutes of Heat”, som fandt sted i september måned.

Hvem siger, at en symfonikoncert altid skal vare to timer eller mere? Og hvorfor ikke lade orkestrets klange interagere med dans, dj’s, folkemusik og foredrag?

end dem, der ellers går til koncert med Sjællænderne, indtaget pladserne i koncertsalene.

Koncerter på én time I denne sæson blander Sjællands Symfoniorkester/ Copenhagen Phil de symfoniske kort på nye måder. I alt fem af orkestrets koncerter har fået overskriften ”60 Minutes”. Konceptet går ud på, at selve den symfoniske del af koncerten varer præcis én time.

Tonerne fyres af i højt tempo, og elementer som tangodansere, ekspressive solister – både klassiske og fx folkemusikere – sætter stærke farver på koncerterne.

Foredrag og kammermusikalske indslag Men ”60 Minutes” handler ikke kun om symfonisk musik: Forud for selve den koncentrerede koncertdel kan publikum boltre sig på den såkaldte Musikalske Markedsplads. Her har ved de seneste koncerter været korte foredrag med Sjællands Symfoniorkesters chef, Uffe Savery, aftenens dirigent, instruktør eller andre involverede kunstnere. Man har mod forudbestilling kunnet nyde små anretninger og indtage dem stående, og der har været kammermusikalske opvarmningsindslag.

Seler og skorteærmer To af sæsonens spektakulære ”60 Minutes”-koncerter er i skrivende stund blevet afviklet. Musikerne har hver gang smidt de stive, sorte jakkesæt og spillet i mere casual påklædning: Skjorteærmer, kække hatte, seler og flagrende slips. Begge gange var energiniveauet ekstremt højt blandt musikere og tilhørere. Tilmed har et markant yngre publikum,

Øl og mingling med musikerne Ved ”60 Minutes”-seancen i Den sorte Diamant i november måned skabte koncertens instruktør, Kristian Leth, en indbydende og afslappet lounge-stemning. Efter koncerten kunne man blive hængende i caféområdet, drikke en øl eller et glas vin og mingle med musikerne. En mulighed, rigtig mange publikummer benyttede sig af.

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Tre koncertmestre er solister I foråret stiller to nye ”60 Minutes”-koncerter skarpt på hhv. strygerklange og på klavermusik af Robert Schumann. Ved den ene koncert i januar optræder Sjællands Symfoniorkesters/ Copenhagen Phils tre koncertmestre - Erik Heide, Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland – som solister. Sæsonens sidste ”60 Minutes”-seance præsenterer pianisten Jens Elvekjær som solist ved tangenterne. Mange kender ham som en fast del af den brillante klavertrio, Trio con Brio.

Classy Mondays står bag Bag det nyskabende koncertkoncept ”60 Minutes” står de kunstneriske konceptudviklere, Classy Mondays. Siden 2007 har de designet og produceret en række nyskabende koncerter med koblingen af klassisk musik og andre kunstneriske elementer.

Koncerterne har tit fundet sted på scener, hvor den klassiske musik ellers ikke udspiller sig. De har åbnet øjnene – og især ørerne – for den klassiske musiks kvaliteter hos rigtig mange yngre koncertgængere.

Her kan du høre Sjællands Symfoniorkesters/ Copenhagen Phils kommende ”60 Minutes”-koncerter: • •

60 Minutes of Strings Den 20. januar kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal 60 Minutes of Schumann Den 30. marts kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal

Se mere om ”60 Minutes”-koncerterne her: www.copenhagenphil.dk

Pianisten Jens Elvekjær er solist ved Sjællands Symfoniorkesters/ Copenhagen Phils koncert ”60 Minutes of Schumann” i marts.

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

Vin yl

1 1 årgang 20

LP’en er genfødt, og mange - især unge kunstnere - udgiver kun deres musik på vinyl.

MUSIKKEN har spurgt et par kendere, hvorfor analog lyd frembragt via pladerille, pickup og diamantnål igen er blevet så populært i vores gennemdigitaliserede verden.

Tekst og musik af Mads Mazanti

Vinyl, LP, grammofonplade, album eller slet og ret plader – kært musikformat har mange navne. Da cd’en holdt sit sejrrige indtog verden over i midten af 1980’erne, var der nok ikke mange, der regnede med, at LP’en som musikmedie ville overleve.

Det knap 100 år gamle fænomen havde i manges øjne udtjent sin værnepligt efter at være gået fra lak over vinyl til en lidt discountet pvc-udgave.

Grammofonpladen havde i tidens løb overlevet angreb fra både spolebånd, kassettebånd og andre mere eller mindre velfungerende alternativer, men nu var det tid til digitalisering og modernisering af musikbranchen.

En hård kerne af fanatikere holdt dog trodsigt fast i den sorte runde skive med riller.

Nogle, fordi de simpelthen syntes, at LPlyden er bedre, varmere og mere organisk end cd’en. Andre, fordi LP-coveret i sig selv er et kunstværk. Og så er der naturligvis dj’en, der anvender LP’ens fysiske udformning i frembringelsen af musik.

Vinyl-bikse skudt op som paddehatte Når man kigger rundt i musiklandskabet i dag, vil man hurtigt opdage, at LP’en ikke længere bare er for feinschmeckere, aficionados og fanatikere. Flere og flere kunstnere inden for bl.a. rock, jazz, reggae

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

og hip hop udgiver deres materiale på LP som det primære medie. Vinyl-bikse er de seneste 5-10 år skudt op som små paddehatte i den københavnske undergrund, og rundt omkring i byen kan man for overkommelige priser få fremstillet sine egne LP’er i små oplag – de såkaldte dub-plates, der har en begrænset levetid på ca. 50 gennemlytninger.

Lyden er det afgørende En af byens mest etablerede LP-forhandlere er Route 66 på Fælledvej, Nørrebro.

Butikkens indehaver, Mette Christiansen, fortæller, at Route 66 åbnede i 2001, og at den er en aflægger af moderbutikken i Århus. Der sælges kun vinyl i den lille, hyggelige butik, som rent genremæssigt spænder meget vidt. ”Vi er stærke i danske udgivelser og på indiescenen generelt. Hos os finder du ikke meget elektronisk eller heavy, og som udgangspunkt heller ikke 12-tom-

mer,” fortæller Mette om varelageret, der både rummer nyt og brugt.

Hun understreger igen og igen, at lyden er hovedårsagen til, at folk er vendt tilbage til LP’er – og de er ikke længere forbeholdt den gruppe kunder, Mette benævner ’vinylfolket’. ”LP’er er ikke brug-og-smid-væk – mange har et personligt forhold til deres plader.

Når man fysisk skal sætte en plade på – og vende den – dvæler man mere ved lytteoplevelsen. Vores kunder sætter sig nærmest ned og ser skiven dreje rundt,” forklarer Mette Christensen.

Business i vinyl Pladeselskaberne har desuden gjort valget lettere for folk, der vakler mellem analog eller digital lyd: Mere end 90 % af de nyudgivne plader har digital downloadmulighed med i prisen. En udvikling, Mette er glad for, da downloads ofte skaber opmærksomhed om udgivelsen, og mange efterfølgende køber skiven.

Hun er til gengæld lidt ked af, at der er gået business i vinyl. Nogle kunder køber kun de nye LP’er i håbet om en eventuel kommende værdiforøgelse. Men sådan har LP-markedet udviklet sig, og nu om dage er vinyler nærmest samlerobjekter fra dag ét.

Autodidakt pladepusher i Blågårdsgade Omkring 100 meter fra Route 66 finder man endnu en lille pladebutik. BLÅ ligger i Blågårdsgade og indehaves bl.a. af den autodidakte pladepusher, Søren Skov, der i en årrække arbejdede i den nu hedengangne GUF. Jazz er på mange måder omdrejningspunkt og udgangspunkt for varesortimentet i BLÅ, men et kig omkring i den lille kælderbutik i en af byens mest hippe gader afslører, at rigtig mange genrer er repræsenteret i pladekasserne. ”Vi er nok lidt anderledes og mere niche end etablerede pladebikse. Vores varelager er meget præget af, hvad vi selv synes, er godt,” fortæller Søren og fortsætter: ”Vi er nok den eneste pladebutik i København, der har reggae og jazz side om side.

Og så kan vi godt lide at fortælle kunderne historier om den musik vi sælger.”

Appellerer til musikelskere Folkene bag disken i både Route 66 og Blå er enige om at LP’en ikke er et modefænomen. Det kan godt være, at salgstallet som alt andet går op og ned, men den karakteristiske vinylskive med stift papcover vil altid appellere til musikelskeren, der har og tager sig tid til at indtage mere end bare musikken ved en ny eller brugt grammofonplade.

BLÅ, Blågårdsgade 2A, kælderen, 2200 København N. Facebook/blårecords Route 66, Route 66, Fælledvej 3, 2200 København N. www.myspace.com/ route-66

En grammofonplade indeholder lagret lyd, og afspilles på en grammofon.

Betegnelsen grammofonplade bliver kun sjældent anvendt i dag. I stedet taler man om en LP-plade eller en vinylplade. Princippet i en grammofonplade er mekanisk; pick-up’en bevæger sig gennem en zig-zagget rille, hvor zigzag’ene svarer til lydens svingninger, der i pick-up’en omsættes til et elektrisk signal, der igen omsættes til svingninger i højttaleren, og dermed lyd.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi Bidrager med gode historier Det oplever MUSIKKEN ved selvsyn: Da en kunde hiver en tilfældig LP op af en kasse, bidrager Søren prompte med nogle gode historier om bandets inspirationskilder, andre bands på samme label, kunstnerens vilde privatliv og andre nørdede detaljer.

Også Søren Skov fremhæver LP’ens lydkvalitet og den helt specielle stemning med skrat og støj som noget helt særligt. ”Med digitale tracks vælger du musik, ligesom du ser tv – du zapper hurtigt væk igen. Vinylen er lidt ligesom bøger: Man sætter sig ned og lytter til pladen. Det er en overskudsting i vores verden. Coveret gør det ydermere til en fællesoplevelse, når det går rundt om bordet, og man kan snakke om medvirkende musikere, labels, årstal, osv.,” uddyber han.

Teknikken bag vinylpladen er markant anderledes end den bag cd’en. Musikken på en cd er lagret digitalt, mens den på vinylpladen er lagret analogt.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

Kresten Osgood om udgivelsen af Sound - Hvorfor udgiver du Sound kun på vinyl? ”Fordi jeg simpelthen ikke kunne bære at udgive den på cd. Den betød for meget for mig, og et eller andet sted er cd’en et discountmedie. Jeg havde en intuitiv følelse af, at det ville stille musikken i et forkert lys, hvis jeg spyttede en masse cd’er ud til højre og venstre. På en vinyl er musikken skåret ind i pladen. Det synes jeg, er en smuk overgang fra noget, der svæver i luften, til fast fysisk form.”

- Hvad kan vinyl, som andre medier ikke kan? ”Mine grunde til at udgive Sound på vinyl var ikke specielt lyd kvalitetsorienterede (selvom det er en hovedgrund for mange andre). Det handlede mere om, at jeg ville skabe et objekt, som de få, der var tæt på mig og Ed (Thigpen, red.), eller gerne ville tættere på, kunne få fat i, og som kunne bestå i al evighed. Lets face it: En cd er ødelagt eller død inden for 15-20 år.”

- Hvorfor køber folk vinyl i 2011? ”Jeg tror, det tiltaler mange forskellige typer. Der er dem, der går op i kvalitet og hifi-lyd. Det kunne ligeså godt være vintage-biler eller noget andet, men de samler på vinyl.

Andre køber det, fordi det bare et er federe medie. Det er rent fysisk en større glæde at holde en tung vinyl end en snollet cd. Der er også helt andre perspektiver, når det gælder cover art. Man skal vælge en vinyl mere aktivt end andre lydkilder.”

- Er vinyl et (genfødt) modefænomen eller bliver der også udgivet vinyl i 2020? ”Modsat cd’en, som er død og nok aldrig kommer igen, tror jeg, vinylen består.

Jeg tror, den vil blomstre op og fortsat være et alternativ til mp3 og andet gejl.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

CD nyheder

Kaosbørn

Girls In Airports

Niels Vejlyt

Hvem skal redde os nu

Migration

Sthenic

Bandet Kaosbørn er udsprunget af sanger Anders Greis’ ambition om at lave et dansksproget rockband. Missionen var at skabe musik, der sagde meget om få ting.

Projektet er med albummet ’Hvem skal redde os nu’ blevet til et konkret produkt.

Albummet domineres af en klassisk rocket lyd, der bygger op om Greis’ tekstunivers. Det spidder den generation, bandet gør sig til talsmand for. En generation af egoistiske, narcissistiske kreakrukker, hvis ungdommelige forvirring og rodløshed får en opsang af Kaosbørn.

Sangen og tekstuniverset står klart i fokus hen over de lækker t producerede fine melodier. Lyden er tilbagelænet lofi, skåret godt ind til benet som en klar ramme rundt om de - til tider – teatralske og storladne tekster, hvor intet bliver ligegyldigt.

Medvirkende musikere: Anders Greis: Sang og guitar Jens Jepsen: Guitar, lap-steel, kor og mellotron Lars Emil Riis: Keyboards, synths, würlitzer og klaver Asger Wissing: Bas Marco Diallo: Trommer og percussion Kaosbørn Hvem skal redde os nu www.kaosborn.dk

Girls In Airports vandt en DMA for bedste cross-over jazzudgivelse for deres selvbetitlede debut-album.

Migration er den ’svære’ toer. Men det virker ikke som om, det har haft stor betydning for gruppen. Tværtimod er det Mali-inspirerede album fyldt op med lækre jazzede numre - med afstikkere til afrobeat à la Mulate Astatke.

Gruppen har før udtalt, at de samler den største inspiration fra Afrika, hvor det ikke er vigtigt, hvordan et nummer starter eller stopper. Det vigtige er, hvordan det groover. Og hos Girls In Airports groover det rigtigt godt.

Men groove er ikke det eneste, gruppen formår. De stille numre, sjælerne, som det hedder i Jylland, er fine og sarte. Der er stor følsomhed i drengene bag Girls In Airports.

Der er altså tale om et album, der kan lægge soundtracket til den indre flugt fra Vinterdanmark.

Medvirkende musikere: Martin Stender: Saxofon Lars Greve: Saxofon Victor Dybbroe: Percussion Mathias Holm: Keyboard Mads Forsby: Trommer

//AAB

Send din cd ind til MUSIKKEN Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til?

Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Girls In Airports Migration Mawi Music www.girlsinairports.net //JKJ

Med guitarvirtuosen Niels Vejlyts første soloudspil, Sthenic, er der masser af lytteguf til fans af den hårde rock i en mere kompleks form. Albummet rummer otte skæringer med varierede, instrumentale kompositioner inden for genren progressivt metal. Heavymetal.dk kalder ikke uden grund Infinity Overtures-guitaristen en ’vaskeægte guitarhelt’ og drager rammende paralleller til nogen af genrens øvrige helte: Joe Satriani, Steve Vai, Yngwie Malmsten og Ritchie Blackmore. Sthenic rummer gode sange og selvfølgelig masser af fede riffs og tekniske detaljer fra frontmanden, som backes fornemt op af en yderst stabil rytmegruppe. Cd’en udkom 16. september i år på selskabet Lion Music.

Medvirkende musikere: Niels Vejlyt: Guitars.

Kris Gildenlow: Bass.

Jakob Vand: Drums.

Bernardo Fesch: Bass Mads Damgaard: Piano Niels Vejlyt Sthenic Lion Music LMC308 www.nielsvejlyt.com // Maz

CD nyheder

Danish Roots

HobbyMor

Growing in the world 2012 Et samarbejde mellem en bredspektret folkemusikstyregruppe og Go Danish Folk Music har ført til compilation-cd’en Danish Roots – Growing in the world 2012.

På dobbeltalbummet præsenteres ikke mindre end 40 primært danske, men også et par grønlandske og færøske kunstnere.

Bredden, kvaliteten og variationen på den danske folkemusikscene er større end nogensinde, hvilket Danish Roots er et tydeligt bevis på. Meget belejligt blev kompilationen udgivet i forbindelse med den store verdensmusikmesse WOMEX, som i slutningen af oktober blev afholdt i København. Mon ikke, en lang række internationale branchefolk havde Danish Roots – Growing in the World 2012 med hjem i kufferten, da de vendte hjem til deres respektive verdenshjørner efter ophold i den danske hovedstad.

Medvirkende kunstnere: Jansberg Band, Phønix, Habadekuk, Svøbsk, Basco, Fiolministeriet, Kryss, Krauka, Himmerland, Hal & Nikolaj, Harald Haugaard, Asynje, Jensen & Bugge Band, Karen Mose, Trio Mio, Tumult, Akka Makka Mia, Kasir, Klezmofobia, Suna, Rasmus Lyberth, Gudrid Hansdottir, Stanley Samuelsen, Stine Michel, Morild, Mathias Grip, Impuls Trio, Virelai, Lydom & Høirup, Marianne Green, Rannok, Trio Tinus, Zenobia, De Fries & D. Beck, Abild, Anja Præst Trio, Wenzell & Bugge, Maria Kynne, Danjal, Peter A. & The Bell Pepper Boys.

Juan Pino Mama America

Intens, insisterende, in your face. Det er de første ord, der melder sig imellem hørebøfferne. Fødderne begynder hurtigt at vippe op og ned. Og man får lyst til at høre pladen for fulde drøn på det helt store anlæg.

Musikken er en blanding mellem Captain Beefheart og Frank Zappa, tilsat balkan.

Med et væld af lyde - både de grimme og smukke. Tilsammen giver det albummet en updatet alsidighed – det bliver ikke kedeligt!

Dette er HobbyMors første og, desværre, sidste album. I december 2010 mistede gruppen bassisten Kristian Lund, der døde af kræft. Lund var allerede syg under indspilningerne, men det har kun givet albummet en vitalitet og vilje til liv.

Albummet udkom d. 24. oktober og fås både som vinyl og cd i udvalgte københavnske butikker.

Medvirkende musikere: Laurits Emanuel: Vokal Søren Pendrup: Saxofon Daniel Kardyb: Guitar Mikkel Gomard: Keys Kristian Lund: Bas Rune Lohse: Trommer HobbyMor www.myspace.com/hobbymor

’Quemando Palabras’ betyder ’brændende ord’, og ordene brænder da også på Juan Pinos udspil Mama América. ’Alguin cae – alguien nace – alguien murió ayer’: sådan lægger albummets første nummer, Sonbolero, ud. Tonen i teksterne er dyb og inderlig og komplementeres fint af musikken.

Albummets tekster er Juan Pinos arv fra hans far, Bruno Pino, der som en af pionererne i den sydamerikanske gadeteaterbevægelse efterlod sig en række digte om kærlighed, passion og det latinamerikanske folks kamp og håb. Bruno Pino døde i 2004, og samme år begyndte sønnen Juan Pino at indspille numrene til ’Mama America’, der altså sætter musik til en del af faderens forfatterværk. Efter syv år ligger albummet endelig klar.

Medvirkende musikere: Juan Pino: Sang, guitar mm.

Ivan Pino: Sang mm.

Anna Katrin Egilstrød: Sang, fløjte Tiziano Tomasetti: Bajo Søren Pendrup: Saxofon Alex Opazo: Percussion Moti Deren: Guitar Juan Pino Mama America Gateway Music www.juanpino.dk //AAB

Danish Roots Growing in the world www.danishroots.eu

//JKJ

// Maz

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

CD nyheder

Joanna Stroz Vacuum Spaces Den polskfødte multiperkussionist Joanna Stroz udsendte i slutningen af 2010 debut-albummet Nordic Wave med den beskrivende undertitel ’Contemporary Percussion Music’ - Moderne Perkussion Musik. Cd’ens seks tracks er skrevet af seks forskellige nordiske komponister og er mellem fem og 11 minutter lange.

Udførelsen og fortolkningen af de nye værker er et resultat af mødet mellem klassiske musikere og musikere fra jazzmiljøet. I kompositionerne eksperimenterer musikerne frit og legende med rytmisk, improviserende crossover-musik. Det er dog klart Joanna Stroz, der er bærende kraft på albummet, og i Politikens fine anmeldelse af cd’en uddeles fire stjerner og man kan bl.a. læse: ’Når Joanna Stroz svinger køllerne over vibrafonen, bliver man salig – alene ved lyden.’

Medvirkende musikere: Joanna Stroz – vibraphone, percussion Karolina Bogus – piano Francesco Cigna – guitars Niels Ryde – bas Joanna Stroz Nordic Wave Gateway Music www.myspace.com/joannastroz // Maz

Send din cd ind til MUSIKKEN Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til?

Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Tekst og fotos af Michael Justesen DMF København og DMF Aarhus bragte endnu engang det bedste danske musik til den prestigefyldte branchefestival i Berlin, hvor de talentfulde bands skabte en øredøvende stemning på Popkomm!

Det var i september, vejret var ok, og musikerne mere end parate til at indtage både Berlin og de mange, mange branchefolk, som deltager i byens store satsning. Det er ikke alene Popkomm, men også Berlin Music Week og Berlin Festival, som afvikles i løbet af samme uge. Mulighederne er mangfoldige og musikugen trækker et meget stort antal publikummer til, som alle har forventninger om noget ekstraordinært.

DMF præsenterede fire bands på det kendte Venue, White Trash, som ligger tæt på vores lejlighed i Prenzlauer Berg.

Et meget anderledes spillested, hvor publikum kan dyrke musikken på normalvis på scenerne, men de har også mulighed for at spise, mens de hører musikken live hvor de kan følge de forskellige bands på store tv skærme. Der er derfor altid meget fyldt af feststemte gæster, som kommer for at høre musikken, samtidig med, at de er i byen og derfor ikke behøver at bevæge sig rundt fra spisested til musikscene. Det

virkede smaddergodt, og det var selvfølgelig fedt, at stemningen var i top fra starten. Vores fire bands lagde stedet ned. Stemningen osede af energi, og der var propfyldt af mennesker.

Der var også mange branchefolk, og de fire bands fik nogle gode kontakter i hus.

Med os til Berlin var det danske selskab Target Distributions, som var dernede for at præsentere tre danske rockbands.

De havde lejet sig ind på en scene ovre i Kreuzberg, som var egnet til meget høj musik. Og det fik vi. Der blev trykket mange tusinde watt af, og det var helt umuligt ikke at tage musikken til sig.

DMF er med disse satsninger med til at skabe netværk og muligheder for vores talentfulde musikere, og det er rigtig fedt for os at opleve vores medlemmer trykke den af, når muligheden er der. Det skaber resultater på den lange bane. Både for de enkelte bands, men også for fremtidens muligheder i Berlin. De mange supergode bands, som DMF har præsenteret igennem de sidste tre-fire år, er blevet bemærket. Vi kan mærke, at den officielle del af Popkomm er meget interesseret i dansk musik. Og ikke mindst i vores årlige invadering af Berlin.

Denmark meets Berlin 2011 DMF bands: Let Me Play Your Guitar – Deer Bear – Lydmor – CallmeKat

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

part of Berlin

Music

Week

and Po pkom

m

CALLmeK

Let Me Play

Deer

AT

Your Guitar

Be Lydm ar

Dad Ro or Emma cks!

The New Acs Spring

Free for Popkom Tickets: m del 6 €.

Wednes egates day 7 and BMW White th of Trash Septemb Fast er

wristba nd hol 2011 Food ders.

- Schönh 8 PM to 2 AM auser Allee 6-7

r 3:16 Somme Morten Tom &

sen sik: og Muen og Morten Mad Tekst eriks

Tom Fred

ar : ak. guit rkende vokal og guitar, bas eriksen: l, el.

Tom Fred sen: voka vokal Mad d: Morten e Katrine Lun oards keyb Henriett egaard; Bjerr Claus et io Plan , Aud 2011 t sson Indspille af Jan Elia Mastered

Medvi

2011

26-05-

0

16:25:3

11

TOMO01

5 707471

ndd

er cover.i

021170

1

somm

plakater foldere

Grafisk værksted er blevet opgraderet Få trykt dine plakater og PR-materiale her i afdelingen til markedes billigeste priser! Københavnsafdelingens medlemmer har mulighed for at få produceret eget PR-materiale på afdelingens printere.

flyers visitkort postkort CD-covers

A4 og A3 plakater i små oplag Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)

Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CDindstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 g papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldemaskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Pris pr. stk.

Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm.

170 g Photo

31,-

50

A1-plakater 594 x 840 mm.

170 g Photo

62,-

50

124,-

25

PLAKATER I STORFORMAT

A0-plakater 840 x 1188 mm.

170 g Photo

Plakaterne bliver en anelse større, end standard format A2, A1 og A0

Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 g kr. 310. – 400 stk. postkort 250 g tryk på 2 sider kr. 315,-

Aflever dit materiale i afdelingen på Sankt Hans Torv 26, 1. sal.

Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.

Priseksemplerne er vejledende og inklusive moms. Stykpriserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbehandling. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige.

Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USBnøgle eller mailes til: kbh@dmf.dk Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi. Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB. Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.

Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr.

225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve.

Arbejdstid er ikke medregnet.

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.

Farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med fx farven på skærmbilledet eller print fra anden printer.

Yderligere spørgsmål: Ring på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.

DMF fejrer 100 års jubilæum landet over Tekst og fotos af Michael Justesen Sys Bjerre

Den 13. oktober fejrede vi i DMF endnu engang DMF 100 års jubilæum. Ni koncerter med tre bands på tre forskellige spillesteder. Alt sammen fyret af på en hektisk, halvkold oktoberaften midt i København.

De tre bands – Sys Bjerre, Laust Sonne og Kill Screnn Music – spillede alle på Blågårds Apotek, Kellerdirk og Drop Inn i løbet af aftenen. Musikerne cyklede fra det ene spillested til det andet på Københavns bycykler, som DMF havde lånt til lejligheden.

Vi havde fundet tre unge musikere – Anja, Simon og Yasmin - som hver især bandt musikken og seancerne sammen på de tre livescener. Mikkel Heller, nyvalgt suppleant til DMF Københavns bestyrelse, cyklede også rundt for at fortælle publikum om DMFs 100 års jubilæum og om, at vi i løbet af året samlet set har haft verdens største orkester til at fejre jubilæet.

Stemningen var helt i top på det totalt crowdede Blågårds Apotek. Her kæmpede folk for at få plads til hinanden, så de både kunne danse og nyde musikken.

Laust Sonne og band ankommer til Blågards Apotek på bycykel

Og musik var der nok af. Musikerne benyttede virkelig lejligheden til at trykke den af, og stemningen var meget hektisk på scenerne. Selv om alle ville have ekstranumre, var det ikke muligt, for musikerne skulle videre og fyre den af ved næste gig.

Alt klappede til tiden, så musikere og publikum havde en fantastisk 100 års jubilæumsaf ten sammen med Dansk Musiker Forbund.

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Coaching Karriere

Giv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere Coaching – et tilbud, der hjælper dig med at få styr på din karriere.

Vores professionelle coaches guider dig gennem en individuel process med kompetent vejledning og konkrete råd, som giver din karriere det nødvendige boost.

Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coaches Maiken Ingvordsen Sanne Damore

Hvor

DMF København; Skt. Hans Torv 26, 1.

2200 København N

Pris pr. person

To sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,for medlemmer i DMF København.

Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.

Tilmelding

Ring til Lone på tlf. 35 240 270.

www.dmfkbh.dk

Seniorklubben Af Hagoe

Husk!

Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.

Det bliver meget personlig denne gang; kære venner i ’klubben’, hvor har jeg dog glædet mig over, at så mange af jer mødte op til min datters ’åbent hus’ i anledning af min meget runde fødselsdag.

Det var dejligt at se jer, der kom; min hjertelige tak for det, og tak også for de opmærksomheder, I havde med til mig.

Det eneste, jeg var ked af, var, at jeg ikke fik snakket mere med hver enkelt af jer, men ved den slags lejligheder er det jo svært at nå hele vejen rundt – der var omkring 50 gæster.

Det var en herlig dag for mig, og I bidrog til dagens ’herlighed.’

Den tredje, også personlige sag: Hvor er det dog mærkelig at skulle skrive om jul og nytår i begyndelsen af november. Ikke desto mindre er det en nødvendighed, når man skriver i et kvartalsblad.

Dette er altså skrevet i begyndelsen af november måned; solen skinner og der er 10 graders varme udenfor. Men sidst vi mødtes – det var den 2. november,- fik vi jo fastslået datoen for vort julemøde, og vi fik også at vide, at det var lykkedes at få de to dejlige musikere, som vi holder så meget af, til at spille for os den dag. Så det glæder vi os til.

Den anden personlige sag, som jeg – netop i forbindelse med min festlige dag – gerne vil skrive om, er samtaleemnerne i Seniorklubben. Jeg er hver gang så glad for, hvad temaerne er på disse onsdage. Thi til forskel for mange andre sammenkomster blandt ældre, hvor der tit snakkes rigelig meget om de tilstedeværendes og deres familiers og venners forskellige sygdomme, så er dette tema så godt som helt fraværende hos os. Personlig har jeg mange gange været til sammenkomster, hvor de fleste var fra 60+ og fremefter, hvor jeg efter nogen tid fandt det nødvendigt at spørge, om vi ikke snart kunne tale om andet end sygdom. Men ikke i seniorklubben. Der taler vi om andet, om fælles minder fra musikerlivet, om musik, vi nylig har hørt, om nye bøger og mange andre sjove ting. Og rigtig hjertelig tak for det.

Og længe efter vort julemøde kommer så julen – og dermed også en tid, hvor en del af os griber instrumentet igen for at glæde de ældre medborgere på plejehjemmene, hvoraf mange jo har været både publikum og ’brugere’ af musik til fester tidligere i deres liv. Hvert år glæder de sig til, at der kommer nogen ud til dem og spiller for dem omkring julen.

Også for os seniorer selv bliver julen forhåbentlig en god tid og en god fest med familien omkring sig og ’alt det der’. Så nu kan det ikke undgås længere: Lad mig slutte dette års sidste klumme med de bedste ønsker for gode, festlige juledage og for et godt nyt år.

Lad mig slutte dette års sidste klumme “med de bedste ønsker for gode, festlige juledage og for et godt nyt år.

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

Frederiksborg Af Alex Jakobsen Sekretær, DMF Frederiksborg

Nyt fra DMF Frederiksborg Eftersommeren har været præget af relativ stor aktivitet i lokalafdelingen.

Vi lagde ud torsdag den 9. september i Cafe Slotsbio med en koncertaften med Kristian Jørgensens Trio. Mindeværdig jazzaften, skrev Frederiksborg Amts Avis redaktør, Maja Vindelev.

Der var stuvende fuldt hus i cafeen, da Dansk Musiker Forbund Frederiksborg, havde inviteret Kristian Jørgensen, der er vokset op i Gadevang, en forstad til Hillerød. Med sig havde Kristian, Oliver Artunes på piano og Jesper Lundgaard på bas.

Trioen lagde ud med ’Secret Love’ og fortsatte med jazzstandarden ’Golden Earring’, der har lidt sigøjner-flavour omkring sig. .

Efter en smuk godnatsang, som Kristian har skrevet til sin datter Laura, greb de tre musikere en mobil-telefons ringetoner og brugte dem som afsæt i det næste nummer. Det var forrygende og dejligt, at musikerne havde det mindst lige så morsomt som publikum, for der blev ’ping-ponget’ i både ord og toner. En meget smuk udgave af ’Nu Falmer Skoven Trindt om land’ afsluttede første sæt.

Lidt musiknørderi var der forud for første nummer i andet sæt en blues, hvorunder Kristian Jørgen demonstrerede sine pedaler.

Violinen var næsten talende, og den blev også brugt som en slags rytmeguitar. Via ’Autumn Leaves’ nåede trioen frem til en ’kedelig indkøbs-bossa nova’, hvilket kapelmesteren kaldte næste nummer, som han selv havde komponeret. Den hedder Big Seven Up, fordi den er komponeret over en septim i opadgående retning.

Nu er der musikere her, og de forstår hvad det er. Den vil være at finde i Irma, og den er over Rema 1000-niveau, sagde Kristian Jørgensen, der også påstod, at man kunne støvsuge til den – en støvsugning i mageligt tempo ville det så blive. Det er utroligt svært, påstod Oliver Artunes, da næste nummer blev lanceret – et nummer af Oscar Pettiford, hvor bassen spiller melodien, og det mente Jesper Lundgaard, var sande ord fra pianisten.

Koncerten sluttede med ’Chick To Chick’ efterfulgt af ekstranummeret ’What A Wonderful World’ i en original og anderledes udgave.

Der var stående applaus fra yderst tilfreds publikum, der kunne glæde sig over en utrolig alsidig og velspillet koncert, hvor tre topprofessionelle boltrede sig til både publikums og egen fornøjelse.

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Fredag/lørdag den 22. og 23. oktober var vi med i et arrangement i Klaverfabrikken i Hillerød. Vort medlem, Jens Jepsen, var tovholder i ”Songwriter Camp 11”.

13 sangskrivere fik skrevet sange og deltog i koncerten lørdag eftermiddag. Keld Reenberg, Jan Åmand og Alex Jakobsen var med og informerede om mulighederne i DMF, vi håber på nye medlemmer.

ÅRLIG GENERALFORSAMLING Søndag den 4. marts 2012 kl. 11.00 i Frederiksborgcenterets Restaurant, Milnersvej 39 3400 Hillerød Indbydelse til Nytårskur og generalforsamling tilgår medlemmerne pr. brev iflg. lovene

POP/ROCK JAM Mandag den 7. november havde vi arrangeret en jamsession i Slotsbio i Hillerød. Andreas Hatholt havde samlet et hold af rutinerede musikere som backing group.

25 yngre og ældre musikere deltog.

10 yngre musikere var tilstede for at spille med. En udmærket aften, hvor vi også fik præsenteret DMF og fortalte, hvad vi stod for.

JAZZKONFERENCE Fredag den 4. november deltog Jan Åmand og Alex Jakobsen i Live-Jazz-Konferencen arrangeret af Jazz-Danmark og afholdt i VerdensKulturCentert på Blegdamsvej i København.

Der var oplæg fra Tyskland v/Reiner Mishalke: Who needs a Jazz-Club og fra Mikkel Ploug: Spillesteder set fra en musikers synsvinkel samt Nadin Deventer fra Ruhr distriktet, emnet var: Artistic, cultural and Financial Importance af a regional platform.

Derefter generel debat, her kom det frem, at de der arbejder med traditionel jazz, er kustoder der arbejde på et jazzmuseum, det skabte nogen munterhed. Dagen sluttede med en middag og herefter koncert i Blågårds Kirke.

Om lørdagen var der uddeling af Danish Music Awards jazzpris i Huset i Magsstræde.

NYTÅRSKUR De næste aktiviteter bliver den årlige nytårskur på Cafe København: Søndag den 22. januar 2012 kl. 13.00

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kjaer-sommerfeldt.dk.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Helsingør Af Finn Luck Formand, DMF Helsingør

Støt os på facebook - klik ind og tryk på “synes godt om” så er du med på vores fanside

Ja, så holder vi

Pause

http://www.facebook.com/dmf.kbh

Desværre havde jeg ikke kræfter sidste gang, der skulle skrives. Det beklager jeg meget. Alle, som kunne tænke sig at skrive bare et lille indlæg om noget, I har på hjerte, er da mere end velkomne. Det kan være en hændelse, en oplevelse på et job. Som man kan dele med andre.

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Man kan jo desværre ikke undgå, at kradse-krisen det sidste års tid har haft stor betydning for mange. En del har opgivet, fordi det er for svært at holde ud bare indtil G-medlemskabet.

De har ganske simpelt ikke noget at lave, og da pengene er blevet mærkbart mindre for mange, så er der udgifter, man skærer ned på. Jeg har måttet sige farvel til et par gode gamle venner, gennem mange år. Tak for godt venskab. Tak for godt kollegialt sammenhold i de år, I var med.

Nordsjællands festlige hjørne er knap så festligt, som det var engang. Billedet har totalt ændret sig. Og jeg tror næppe, Helsingørs Kulturværft kommer til at bidrage ret meget. Men de ord anmoder jeg om, og håber på, bliver gjort til skamme.

Bygger man store kulturhuse og institutioner, sker det dog oftest, at der ganske simpelt ikke findes penge til investering i aktiviteterne.

Lige på den anden side af Sundet er der meget mere gang i musiklivet. Hälsingborg er ikke nogen fattig by. Og det hjælper gevaldigt på udfoldelsesmulighederne. Måske et lille vink, I kære kollegaer kan bruge.

Heldigvis kommer der da stadig nye musikere til, på trods af tidernes skiften. Jeg byder velkommen til nye medlemmer, som er kommet til i årets løb. Har I spørgsmål, så tøv ikke med at tage telefonen eller send en mail til mig eller et andet bestyrelsesmedlem. Er jeg ikke lige ved telefonen, er det bedst at sende mig en lille besked med nummer, så ringer jeg op.

Hilsen Finn Luck Formand

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Klummen Af Christine Christiansen

Soundtrack til sex, stormvejr eller solskin Den sidste novembersøndag, hvor efterårets første orkan blæste byens gader øde for mennesker, løb jeg en tur rundt om Søerne. Der var skumfråde på vandoverfladerne, og svanerne frøs. Kolde regndråber prikkede som synåle i ansigtet, og en strid modstorm gjorde det næsten umuligt at flytte sig ud af stedet.

Som altid, når jeg løber, havde jeg min iPod i ørerne, men jeg kæmpede så koncentreret mod de kraftige vindstød, at jeg knap registrerede musikken.

Lige indtil en rar, varm og velkendt sang piblede ud gennem mine miniature-høretelefoner: Danske The Rumour Said Fires første store hit, The Balcony. Den næsten naivt glade guitar og forsangeren Jesper Lidangs sprøde stemme sendte på sidste del af søstrækningen den ekstra dosis power ned i benene, som jeg havde brug for til at forcere orkanen og komme hjem.

Jeg har hørt hittet utallige gange i alle mulige sammenhænge, og alligevel bliver jeg aldrig træt af den sang. Den bliver ved at klinge friskt og energisk i mine ører.

Mens jeg løb, tænkte jeg på, om sangskrivere mon sommetider gør sig tanker om, hvilke scener i lytternes liv, deres sange ender med at akkompagnere, når de sættes fri. Har sangskriverne specielle tableauer i tankerne? Jeg tror, at Jesper Lidang tænkte på helt andre ting, da han skrev sin stemningsfulde sang. Den indledende frase – ”So your mouth tastes like sunshine” – associerer mere til sommer, kærlighed og sol end til løb, efterår og orkaner.

Kvindemagasinet Woman publicerede engang en artikel på baggrund af en undersøgelse. Deltagerne i undersøgelsen havde kåret verdens ti bedste sange at dyrke sex til. Irske U2’s With or Without You strøg ind på en andenplads på den top ti. Men var Bono og co. mon bevidste om, at sangen var det ultimative soundtrack til sovekammeragtige udskejelser, da de skrev den?

I min hverdag matcher musikken mange gøremål: Foruden The Rumour said Fire har Aqua, Love Shop og Lykke Li længe ligget på iPod’en som løbeturenes energiske indpiskere. Medina rykker på en mountain bike-tur, hvor pulsen skal op. Muse og Red hot Chili Pebbers for fuld power får lov at overdøve støvsugeren, når jeg gør hovedrent i hyblen. Agnes Obel og Ane Brun er de udvalgte, når jeg bare har brug for at være lidt stille med mig selv. Når drømmene strømmer, ligger cellisten Sol Gabettas intense udgave af Elgars Cellokoncert tit på afspilleren. Fløjtenisten Emmanuel Pahud spiller barok så råt og rytmisk stramt, at kroppen går i danse-mode. Og Søren Huss’ stærke sange om knust kærlighed var engang mit melodiske plaster på et yderst ømt punkt indeni.

Lige så individuelle, vi er som personer – lige så divergerende sindsstemninger kan de samme sange og symfonier sætte os i. Præcis samme skæring kan sende os langt ud af hver vores følelsesmæssige tangent. Det hit, jeg elsker at løbe hurtigt til, er måske dit foretrukne afslapningsnummer.

Det er netop det, der er så fascinerende ved musik. Og ved mennesker.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

ID-nr. 46664

Dansk Musiker Forbund · Københavns afdeling

www.dmfkbh.dk

Modtager:

Dansk Musiker Forbund København

Grafisk værksted Superfede events Citronhuset i Spanien Lejlighed i Berlin Karriere coaching Mobilstudie Medlemsblad WebTV Senior events

Afsender:

Vi har det hele - og lidt til og meget mere ..