Musikken 3 - 2010

MUSIKKEN

Nr. 3⁄⁄ September 2010

⁄⁄ TEMA: Vesterbro - en kreativ zone ⁄⁄ Sangskrivere satte hinanden stævne ⁄⁄ Musikere bag ny pladeshop på Nørrebro ⁄⁄ PLATFORM: Sportsstjerne lærer dig at præstere

MUSIKKEN

Indhold

København - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Lederen // Fold dig ud i DMF København!.............................................................................3

Dansk Musiker Forbund København

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4

Sankt Hans Torv 26, 1 2200 København N T. +45 35 240 270 F. +45 35 240 277 E. kbh@dmf.dk

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Velkommen til Vesterbro… . .......................................................................................8 Tema // Kontrasternes bydel........................................................................................................9 Tema // Kød og kultur................................................................................................................... 12

HJEMMESIDE:

Tema // Carlsberg kan blive musikkens rum................................................................... 14

www.dmfkbh.dk

Tema // Han vil kalde Sjællands Symfoniorkester for CPH:PHIL........................ 16 REDAKTION: (ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti, Jesper Kildegaard Jacobsen, Anne Aarup Bay, Henrik Jansberg, Mads Mathias SKRIBENTER DETTE NR:

Tema // Songwriter-weekend på Vesterbro ................................................................... 19 Tema // Hvor er musikken i Københavns smarteste bydel?.................................. 20 Tema // Voxpops............................................................................................................................. 21 Tema // Det Ny Teater - teatermæssige totaloplevelser...........................................22

Christine Christiansen, Michael Justesen,

Tema // Efterår på vesterbro......................................................................................................24

Mads Mazanti, Anne Aarup Bay

Musikere bag ny pladeshop på Nørrebro..............................................................................26

Lise Mansfeldt Faurbjerg, Hans Goetz, Ida Björg Leisin, Kirsten Juul Seidenfaden

UR // Indhold .................................................................................................................................... 28

Mads Bordinggaard Christensen, Gunnar Kirkeby,

UR // anekdoten.............................................................................................................................. 29

Kåre Videbæk, Alex Jakobsen, Finn Luck, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR: Anne Aarup Bay, Mads Mazanti, Mads Mathias, Jesper Kildegaard Jacobsen

UR // pædagok i nødden: Fuld fart på kroppen................................................................ 30 UR // dimser & lir: Fuld fart på kroppen............................................................................... 33 Grafisk værksted.................................................................................................................................35

Thomas Juul Nørskov, Lars Knudsen

Vinyl on location................................................................................................................................ 36

Thomas Borberg, Nicolai Svane, Anders Hjerming,

Strøm Festivalen ramte plet....................................................................................................... 38

Mette Møller Johnsen, Dennis Lehmann, Tina Saaby, m.fl.

CD News............................................................................................................................................... 40 Seniorklubbens sommerudflugt................................................................................................ 41

OPLAG: 3550 DEADLINE: 15. november 2010

Helsingør............................................................................................................................................... 42 Steelworkers i Berlin....................................................................................................................... 43 Seniorklubben..................................................................................................................................... 44 Steelworkers i Berlin....................................................................................................................... 43

TRYK:

Frederiksborg...................................................................................................................................... 46

Frederiksberg Bogtryk

Forsidefoto: Strawberry Blonde Foto: Michael Justesen

2 ⁄⁄ MUSIKKEN

Klummen // Spring ud som søndagskunstner............................................................... 47

Leder Af Michael Justesen

Der er travlt i afdelingen. Hele efteråret sætter DMF København sammen med musikere og bands fokus på networking og markedsføring i og uden for landets grænser.

Networking er mere og mere afgørende – ikke bare for at kunne slå igennem – men også for at holde gang i din aktive karriere som musiker.

Popkomm På branchemessen Popkomm satte vi fokus på den brede rytmiske popscene. I Berlin hersker der en intens stemning under hele Popkomm. De mange venues syder af god musik, og der er i hundredvis af seriøse talentspejdere, bookere, pladeselskaber og forlag, som samles fra hele verden for at finde og afslutte nye deals med musikere og bands. De er samlet og på udkig efter netop det, som interesserer dem, og som kan få deres forretning til at blomstre og lever videre. Der er derfor god mening i at deltage her, hvis man ønsker at gøre opmærksom på sig selv og dermed øge muligheden for at skabe kontakt til andre markeder. Der er 6 -700 acts hver aften fordelt på alle Berlins venues. DMF København har i løbet af ugen haft kontakt til flere hundrede interessenter, og mange af disse har meldt deres interesse for vores fremstød og de danske bands, som deltager.

Songwriters Summit i Rykestrasse Bestyrelsen har erkendt, at vi rent faktisk har en meget stor talentmasse blandt singer/songwritere i København. Det er et meget aktivt miljø, der styrkes af de mange sangklubber og ildsjæle, som for beskedne midler afholder masser af ugentlige events i København. Brett Perkins har lige holdt en fin festival i Kødbyen, hvor der var mange spændende kunstnere her fra byen såvel som fra udlandet. Desværre var vejret ikke med festivalen, og der var derfor knap så mange mennesker, men vi, der overværede en del af festivalen, var begejstrede for de mange fine sange og den gode musik.

Ida Leisin fra KMOs bestyrelse sætter stærk fokus på talentudviklingen og miljøet, når KMO afholder Songwriters Summit i Berlin senere på året. Summiten er et af de midler og mål, som KMO har valgt at benytte for at aktivere og støtte singer/songwriter- miljøet, og dermed være med til at skabe udvikling og kontakter for disse musikere.

Fold dig ud i DMF København!

Globenhagen 2010 I slutningen af oktober gennemfører vi endnu et fremstød til gavn for verdensmusikken. Det sker i forbindelse med den verdensomspændende Womex festival. Womex festivalen afholdes denne gang i Forum, og vi tror, det er godt for festivalen, at den dels er kommet tættere på centrum, og at stedet er mindre og dermed også mere intimt.

KMO afholder i denne forbindelse Globenhagen i Huset, hvor vi præsenterer 12 bands i løbet af fredagen og lørdagen. Hele arrangementet er kædet sammen med Wundergrund, som senere fredag aftenen fylder de øverste etager i Huset med musik.

Globenhagen bragte sidste år mange talentspejdere til Huset, og det er vores erfaring, at denne fokus øger muligheden for kontrakter og muligheder.

Daglig networking Til daglig byder vi på en lille palette med tilbud til dig som gerne vil networke. Vores Platforms-arrangementer sætter konstant fokus på dine personlige muligheder eller du kan lade dig inspirere til at gøre tingene på en ny og anderledes måde. I oktober er det Marianne Flormann, tidligere landsholdspiller i håndbold, som kommer og holder foredrag.

Vi byder også på personlig coaching, webdesign og grafik. Maskinerne kører konstant.

Og vi, DMF København, har travlt med at øge dine muligheder for at agere og networke i musikermiljøet. God fornøjelse.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Citronhuset Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig muligheden for en uge i solen ved den spanske riviera i Andalusien.

Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 voksne og 2-3 børn. Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Gibraltar, Sevilla, Granada og Ronda.

Marokko er et stenkast borte. Hyggelige lokalmarkeder. 15 golfbaner! Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda.

Følgende uger er til rådighed fra februar til marts 2011: 7 - 8 - 11 - 12 Vi trækker lod om ugerne.

Max to uger pr. lodtrækning.

Pris: Kr. 800,- pr. uge. Ugen går fra lørdag til lørdag.

Interesseret!

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 25. oktober 2010 kl. 12.00.

Du kan forvente svar i midten af september.

Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk

Tag til Berlin Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin.

Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Lejligheden på 109 kvm. er fuldt udstyret med 6 sengepladser, stue, køkken, to soveværelser, musikrum, badeværelse og gæstetoilet.

Følgende uger er til rådighed fra februar til april 2011: 4 - 5 - 7 - 8 - 9 - 11 - 12 - 13 - 14 - 16 - 17 Vi trækker lod om ugerne.

Max to uger pr. lodtrækning.

Pris: Kr. 2.000,- + kr. 1.000,- depositum Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig.

Ugen går fra mandag til mandag.

Interesseret!

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 25. oktober 2010 kl. 12.00.

Du kan forvente svar i midten af september.

Læs mere om mulighederne og se vores informationsvideo fra Rykestraße på www.dmfkbh.dk

Afdelingen informerer Af Christine Christiansen

Mange dukkede op til hjerneforskning og fodbold Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen satte i et veldrejet foredrag fokus på forskellene mellem mænds og kvinders hjerner. Det skete ved DMF Københavns PLATFORM-arrangement i juni.

S Ann-Elisabeth Knudsen til PLATFORM på Islands Brygge.

Foto: Jesper Kildegaard Jacobsen

olen bagte, og Islands Brygge sydede af sommer og strandliv. Alligevel valgte rigtig mange medlemmer at sætte sig indenfor i salen i Kulturhuset på Islands Brygge, hvor DMF København torsdag d. 24. juni inviterede til sommerens PLATFORM-arrangement.

I stil med tidligere PLATFORM-seancer var der her både inputs til hjernen og lidt godt til ganen efterfølgende. Og så var der mulighed for at se VM-fodboldkampen mellem Danmark og Japan på en opsat storskærm.

Skarpt foredrag om mande- og kvindehjerner På PLATFORM-programmet denne aften var et foredrag om forskellen på mænd og kvinder. Oplægsholderen var hjerneforsker og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen, der i en provokerende og humoristisk tone og med gode illustrationer og eksempler stillede skarpt på, hvor mænds og kvinders hjerner adskiller sig fra hinanden. Samt hvilke konsekvenser disse forskelle har, når vi som køn omgås hinanden som børn og voksne.

Ann-Elisabeth Knudsen er en af Danmarks førende inden for netop forskningen i forskellene på mænds og kvinders hjerner.

Hun tog i sit foredrag fint udgangspunkt i musikernes hverdag og problemstillinger og satte tilmed fokus på de grundlæggende forskelle på mænds og kvinders hjerner i mange forskellige situationer.

Hun var bl.a. inde på, hvorfor drenge og piger indlærer forskelligt gennem opvæksten – og hvordan samfundet tit glemmer at håndtere dette faktum.

Desuden talte hun om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling og på, hvad der skal til for, at mænd og kvinder samarbejder optimalt.

Fodbold, sol og buffet Efter det spændende foredrag var det muligt at blive hængende og se den nervepirrende VM-fodboldkamp mellem Danmark og Japan. En kamp, hvor Japan desværre sparkede Danmark helt ud af VM. Var man ikke til fodbold – så kunne man tage en snak med kollegaerne og nyde et måltid fra den lækre buffet og et køligt glas på terrassen i de sommerlige omgivelser.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

kort nyt kort nyt Vanløse-studier skifter navn og ejer Det gamle Focus-studie, som var kendt for indspilninger med alt fra Papa Bue og Oscar Peterson til bigbands og symfoniorkestre, har fået ny ejer. Det er bassist og studiemand Thomas Vang (tidligere ejer af studiet On Location), der tilmed har givet studiet det nye navn The Village.

Studiet har gennemgået en stor renovering og udvidelse, så A-studiet nu er på hele 370 km2. Udstyret er også blevet udvidet, og studiet kan bl.a. prale af at have John Lennons gamle rumklang fra pladen Imagine og et Steiwayflygel fra det gamle Sweet Silence Studie.

For at få økonomien til at hænge sammen har Thomas Vangs familie måttet flytte ind i de gamle kontorlokaler, og venner og kollegaer har hjulpet med at give en hånd og låne deres dyrebare instrumenter ud til studiet. Bl.a. Thomas Koppels Hammondorgel står til benyttelse.

På sigt vil man kunne opleve livekoncerter og optagelser i lokalerne, der ligger i Vanløse.

Bassist Thomas Vang står bag åbningen af The Village.

Foto: Mads Mathias

// MM

Talentfuld pianist modtager nystiftet P2-pris D. 1. oktober fejrer P2 det danske musikliv med en stor fest i DR Koncertsalen.

Den armenskfødte, men herboende pianist Marianna Shirinyan modtager som den første musiker nogensinde DR’s nye klassiske kunstnerpris, P2 Prisen, der nu uddeles sammen med de traditionelle cd-priser og P2 Talentprisen.

Marianna Shirinyan får P2 Prisen for sit passionerede musikerskab og høje professionelle niveau, som har tilført dansk musikliv nye dimensioner, skriver DR på sin hjemmeside.

Prismodtageren kvitterer blandt andet med at spille Ravels Klaverkoncert i G-dur sammen med DR UnderholdningsOrkestret.

Shirinyan har blandt andet studeret i Tyskland, og i 2003 blev hun medlem af Esbjerg Ensemblet og slog sig ned i Danmark. Hun har spillet både som solist, som kammermusiker og med orkester.

I udlandet har Marianna Shirinyan spillet sammen med stjernemusikere som violinisterne Ilya Gringolts og Midori. Hun har vundet et hav af priser - alene ved den tyske radio ARD‘s solistkonkurrence i München i 2006 vandt hun fem priser.

Senest har hun modtaget Musikanmelderringens kunstnerpris ved en koncert i Tivoli i august sidste år.

Pianist Marianna Shirinyan modtager DR‘s P2 Prisen d.

1. oktober. Foto: Anders Hjerming

Kilde: DR

Unge hører dårligere Det står skidt til med hørelsen hos de unge: En undersøgelse foretaget af forskere på Brigham and Women s Hospital har netop vist, at amerikanske teenagere ikke hører så godt som for 15 år siden.

I undersøgelsen sammenlignede man hørelsen på næsten 3.000 unge i tiden 1988 til 1994, med 1.800 i perioden 2005-06. Undersøgelsen viste en stigning i antallet af unge med tegn på nedsat hørelse fra 15 procent til 19,5 procent. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvad årsagen til denne stigning er, men professor Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet er ikke i tvivl: ”Høretab for den aldersgruppe kan næsten kun være støjbetinget,” siger hun.

Hammershøi, som forsker i mp3-afspilleres påvirkning af hørelsen, frygter, at de unges måde at bruge mp3-afspillere på øger risikoen for støjbetonede høreskader: ”En EU-komite har vurderet, at musikafspillerne er en betydelig faktor i forhold til udviklingen af høretab i den yngre befolkning. I dag kan musikafspillerne spille højere og længere, så problemet er potentielt større end tidligere,” forklarer hun.

Selv om der ikke er lavet lignende undersøgelser for danske unge, mener flere at landets høreklinikker, at tendensen også er gældende i Danmark. På Høreklinikken, Odense Universitetshospital, stiger antallet af unge og ældre med høreskader: ”Vi oplever en klar stigning i antallet af henvendelser, særligt folk med lette høreskader, som søger behandling hos os,” forklarer ledende overlæge Henrik Bo Poulsen.

Kilde: Berlingske 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

mp3-afspillere er formentlig skyld i at unge har fået dårligere hørelse.

Love Shop på vej med ny plade og turné Efter fem års pause blev bandet Love Shop med frontfigurerne Jens Unmack og Henrik Hall sidste år genforenet - først til en mindekoncert til ære for deres tidligere guitarist Hilmer Hassig, der døde ved en bilulykke i november 2008, siden til en regulær Danmarksturné, som bl.a. resulterede i fire udsolgte koncerter i København.

Herpå offentliggjorde bandet, der i flere sange har hyldet København i høje vendinger, at de denne sommer ville gå i studiet for at arbejde på sange til et nyt album.

Som sagt så gjort. Hvornår det nye album udkommer, vides endnu ikke, men nu har Love Shop netop offentliggjort en efterårsturné, hvor de lover at lufte nogle af de nye sange. Turnéen bringer lørdag d. 20. november Love Shop til Store Vega.

Billetsalget begyndte d. 30. august via GAFFA Live.

Love Shop skal på turné og barsler med nyt album

Kilde: GAFFA

Koppel vil debattere jazzfestival Med 15.000 kroner i ryggen har jazzsaxofonisten Benjamin Koppel arrangeret en konference med kritisk fokus på Copenhagen Jazz Festival. Den afholdes onsdag den 3. november kl. 09.30 i Jazzhus Montmartre, hvor et panel med bl.a. Københavns kulturborgmester Pia Allerslev ( V) vil debattere, hvordan jazzfestivalen fremtidigt skal organiseres, finansieres og udvikles. ”Vi bliver nødt til at have en konstruktiv debat nu. Jeg tror, man skal starte helt forfra og sige: Hvad skal vi egentlig med en jazzfestival? Det er ikke nok at lave den, fordi vi gjorde det sidste år. Vi skal snakke om, hvad vi er glade for ved festivalen og hvilke problemer, der er med den,” sagde Benjamin Koppel i sommer til AOK. Hans mål er at samle de nationale spillesteder, koncerthuse, pladeselskaber, festivaler, musikere og musikmedier samt de tilskudsgivende organer i stat og kommune til konferencen.

Benjamin Koppel vil have gang i jazzdebatten. Foto: Thomas Borberg

Kilde: Berlingske

Vega skifter direktør og fyrer medarbejdere Der er igen røre i de administrative rækker på Vesterbro-spillestedet Vega: Vegas administrerende direktør Peter Sand, som for to år siden blev ansat, har allerede valgt at søge nye udfordringer. Han forlader sin stilling per 30. september 2010, oplyste Vega i august.

Kort efter blev tre medarbejdere fyret fra spillestedet. Bestyrelsesformand Tina Brage Vabø lover dog efter fyringsrunden, at besparelserne ikke rammer udbuddet af koncerter. ”Det betyder hverken noget for udbuddet af koncerter eller for de projekter, der ligger i støbeskeen. Vi har forskellige tiltag og fastlagte strategier for udviklingsprojekter, som vi arbejder på, og som jeg ikke vil fortælle om nu. Men dem fortsætter vi med at arbejde på,” sagde hun til Politiken.

Som flere andre københavnske spillesteder som Copenhagen JazzHouse og det nu lukkede Pumpehuset har Vega været i knæ på grund af krisen. I 2008 havde spillestedet et underskud på 3,4 millioner kroner, og sidste år gik det endnu dårligere med et underskud på 3,8 millioner kroner. Problemerne medførte dengang en stor fyringsrunde i 2009, hvor 65 medarbejdere blev sagt op.

Ved årsskiftet stod Vega med en negativ egenkapital på 3,4 millioner kroner, og det stod klart, at udviklingen skulle vendes, hvis stedet skulle overleve. Derfor er der budgetteret med et overskud på cirka 3 millioner kroner i år. Og det mål skal nås, understreger bestyrelsesformand Tina Brage Vabø. ”Vi er i gang med en økonomisk genopretning, og når vi kan se, at vi ikke følger budgetterne slavisk, så reagerer vi hurtigt, så vi i videst muligt omfang kan nå det fastsatte budgetmål. Derfor har vi måttet effektuere tre afskedigelser, og det er selvfølgelig aldrig behageligt. Men det er samme situation, som mange andre virksomheder står i i øjeblikket,” sagde hun.

VEGA skifter ud i medarbejderstaben, men opretholder antallet af koncerter.

Kilde: Politiken MUSIKKEN ⁄⁄ 7

TEMA: Vesterbro

TEMA-intro af Christine Christiansen

Velkommen til Vesterbro MUSIKKEN er rykket videre til Vesterbro og zoomer i dette nummer ind på musiklivet i bydelen, der i årets løb danner rammen om et kæmpe udbud af stort set alle musikalske genrer.

Hen over sommeren sætter Vesterbro scenen for mange udendørs festivaler – tag STRØM, Distortion og Start! Festivalen - for nu blot at nævne de mest markante.

Når efteråret sætter ind og mørket kommer krybende, blænder Enghavevejs stemningsfulde spillested Vega op for et hav af koncerter med et udpluk af de største navne på den rytmiske scene lige nu.

Og så er der alle de knap så kendte og mere intime musiksteder, man lige skal opdage, før man begiver sig ind: Gå på opdagelse i Kødbyens kreative zone, hvor gallerier og spillesteder i dag ligger dør om dør med sjove restauranter i de gamle, atmosfærefyldte bygninger.

Eller gå en søndagstur ind over Carlsberggrundens smukke arealer, hvor hvert tagspir, hver søjle – ja stort set hver eneste af de historiske bygninger - er et lille, skulpturelt kunstværk i sig selv.

Også musikken har fået foden indenfor flere steder på de gamle ølarealer. Mest markant er områdets nye, gigantiske spillested, Tap 1, hvor koncerter med store musiknavne og bands fra både hjemlige og fjerne breddegrader lægger vejen forbi. Den verdensberømte dj David Guetta giver koncert i Tap 1 i oktober. Danske Kashmir går på scenen i november – for nu blot at fremhæve et par af efterårets helt store begivenheder her.

Også Tivoli har sommeren igennem summet af musik. En tur gennem haven er en rejse rundt i musikalske genrer: Promenadeorkestrets muntre toner, der strømmer ud fra den lille, hyggelige pavillon. Tivolis eget Bigband, der fra scenen over for koncertsalen får hele området til at swinge med på de hyggelige jazznumre, der her bliver fyret så fint ud over rampen. Man standser uvilkårligt op for at nyde den gode jazz, der på selv en kølig regnvejrsdag skaber en helt speciel atmosfære.

Der er Fredagsrock-koncerterne på Plænen, hvor pop- og rocknavne sætter haven på den anden ende. Hvor man til tider står så tætpakket, at man knap kan røre sig ud af flækken, men bare må stå stille og lade sig flyde med på numrene fra netop det yndlingsband, man tog herind for at høre.

Så er der selve koncertsalen – det magiske rum med højt til loftet - hvor både Tivolis Symfoniorkester og en kavalkade af kendte kunstnere går på scenen over sommeren og giver publikum valuta for billetkronerne.

I skrivende stund synger Tivolisæsonen på sidste vers, og det er altid lidt vemodigt at vide, at nu går der næsten et år, før man igen skal opleve havens helt særlige stemning.

Og Vesterbro vrimler med musikere, der elsker deres bydel og sætter pris på koncerterne og musiklivet her. Vesterbro er ikke, hvad det var for bare få år siden. Vesterbro er en bydel i evig forandring. Og hvem ved – måske får musikken de næste år endnu bedre vilkår og mere synlighed i den kreative zone.

Velkommen til Vesterbro.

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Kontrasternes bydel Af Kirsten Juul Seidenfaden

Tina Saaby er Vesterbros nye stadsarkitekt. Hun glæder sig til at arbejde med bydelens mange kontraster og skæve rum.

“Jeg hørte Bølle Bob og Vesterbro Ungdomsgård. Det var i 5.-6. kl. i Jylland. Jeg sad der med mit kassettebånd og syntes, det var enormt råt og københavneragtigt. Det var mit allerførste indtryk af Vesterbro”.

Det er nok ikke Bølle Bob, der direkte har fået Vesterbros kommende stadsarkitekt Tina Saaby til at bosætte sig i bydelen. Men hun bor der, og jeg er inviteret ind i hendes køkken til en snak om bydelens rum - ude og inde: Hvorfor er de interessante?

Vega er interessant Først et kig på et markant spillested og en kulturel event i bydelen: ”Vega er interessant, fordi huset er en arkitektonisk perle med mange interessante detaljer. Og så er Vega spændende, fordi det startede som Folkets Hus, altså tænkt som et sted, der ikke kun skulle rumme musik, men brede kulturtilbud til folket. I dag ser vi det jo som et rent musiksted,” fortæller Tina Saaby.

Hun fortsætter:

”Trailerpark-festivalen med musik og kunst er også interessant, fordi den integrerer Skaterhallen på Enghavevej med bylivet. For en arkitekt er det spændende at opleve en skaterhal forvandle sig fra at være et lidt lukket sted til at vende vrangen ud og blive en slags festival, hvor mange forskellige slags mennesker kommer. Fx brugte de så skaterrampen som tilskuerplads. Det synes jeg, er vildt fedt tænkt - at man netop bruger faciliteterne på flere måder.” (fortsættes) MUSIKKEN ⁄⁄ 9

TEMA: Vesterbro

Fortsat fra forrige side

VEGA Oprindeligt hed bygningen Folkets Hus og fungerede som samlingssted for den danske fagbevægelse.

Vega er tegnet af Vilhelm Lauritzen og opført i 1956 Vilhelm Lauritzen er også er kendt for andre tidstypiske bygningsværker som Radiohuset og den gamle terminal i Københavns Lufthavn.

Efter en omfattende restaurering i ’96 genåbnede Vega i forbindelse med kulturåret i ’97 som VEGA Musikkens hus.

Ejendommen er et af de yngste, fredede huse i Danmark.

Roskilde Festivalen er en by Tina Saaby har en svaghed for de midlertidige byrum. ”Jeg synes, de midler tidige byrum er spændende, fordi man på en eller anden måde tør eksperimentere mere - måske fordi man ved, at de er der i en periode.

Så tør man udfordre sig selv lidt mere,” forklarer hun.

Roskilde Festivalen er et godt eksempel på et midlertidigt byrum. Derfor tog Tina Saaby derud med en flok fra sin tegnestue WITRAZ-arkitekter for at studere midlertidige byrum. ”Roskilde festivalen er jo en by. Den er faktisk Danmarks femtestørste by i den uge, den er aktiv. Det er fascinerende, synes jeg. Det er rigtig interessant, når du kan få så mange mennesker til at bo og leve sammen og med så få konflikter, som der egentlig er. Det er interessant at undersøge, hvad det for mekanismer, der får folk ud og bruge byen i et stort fællesskab. Og det er jo det, en by dybest set handler om: At være en del af en større sammenhæng.

Det gør man på festivalen på mange måder - helt grundlæggende er man der fordi musikken binder folk sammen.

I den mindre skala var der mange steder nogle store podier, bl.a. ved orange scene.

De var interessante, fordi folk satte sig på dem og studerede hinanden. Og dem, der gik forbi, studerede dem der sad der. Det blev ligesom lovligt at studere hinanden.

Det er et trin af at være bevidste om hinanden - at se hinanden, iagttage, hvordan andre gør og hvordan de ser ud, når de snakker og går osv. Og det har jo i sig selv en stor meningsfuldhed i sig. Det er interessant, at man arkitektonisk indbyder til, at mennesker kan iagttage hinanden.”

En tredjedel nyt hvert år Arkitekterne bag Roskilde Festivalen har et princip med at ca. en tredjedel af festivalen skal være nyt, og to tredjedele skal

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

være ’gammelt’ og genkendeligt. Det gør, at folk genkender festivalen med traditionsbundne ting, og samtidig er tvunget til at se nye ting i ’byen’, som åbner for sanserne, og gør, at man undres eller diskuterer med andre, om den eller den ting var der sidste år. ”Det er en interessant måde at tænke by på. Det kan vi godt lære noget af, synes jeg,” siger Tina Saaby.

Kødbyen og Carlsberg Tilbage til Vesterbro. Tina Saaby tiltrækkes også af steder der skaber undren og overraskelse. Kødbyen fx ”Man går på Halmtorvet og ser pludselig veje, der er åbne ind til den før lukkede bydel. Man bliver mødt af industribygninger og tænker: Gad vide, hvad der har været i de bygninger. Og så finder man inde på de små veje en masse spændende bygninger, der er fyldt med alt muligt andet end industri.”

Også Carlsberggrunden er interessant, fordi stedet - ligesom Kødbyen - har haft en anden funktion tidligere. En anden historie. ”Man ved ikke helt, om man må gå derind, og det gør stedet spændende, synes jeg.”

En historie at byudvikle på En anden ting, der ifølge Tina Saaby er specielt ved Vesterbro, er, at her er en hovedbanegård. ”Hvis man tænker på historien, er det stedet, hvor virksomheder og forretninger har haf t brug for en jernbane tæt på til at transportere kvæg, humle, eller hvad man nu havde. Derfor ligger Kødbyen nu i midten af København. Det betyder noget for, hvordan Vesterbro har udviklet sig, og det betyder at du har en historie, du kan byudvikle på, og som rummer mange nye muligheder.

Hovedbanen er også spændende fordi mangfoldigheden og kontrasterne nær-

mest topper der. Du kommer der selv. De skæve eksistenser holder til, gæsterne og turisterne kommer der. Og det rå miljø vil aldrig forsvinde. Det er et vilkår, vi lever med - side om side med vores øvrige liv. Det tror jeg, har en betydning.

Du bliver nødt til at forholde dig til det,” forklarer hun.

Billigt og ikke for pænt Mange kunstnere tiltrækkes af steder som Kødbyen og Carlsberg. Det er der en forklaring på. ”Det er billigt og ikke for pænt,” forklarer Tina Saaby. ”Det er råt, og man har mulighed for at sætte sit eget præg. Man skal have en kreativ måde at tænke på for at

have lyst til at flytte ind. Man skal have lyst til at præge det rum, og det tiltrækker kunsten”, mener Tina Saaby.

Alting har en historie. Mennesker har en historie. Byer, gader, bygninger har en historie. Og historierne fortsætter. Husene bliver brugt, og når de ikke længere tjener et godt formål, må man tænke dem om.

Vesterbro har en historie, der også dag for dag bliver længere og længere. Nu er bydelen byfornyet de fleste steder, og det har ifølge Tina Saaby fået stor indflydelse for området. ”Den har gjort, at flere børnefamilier flytter hertil og bliver boende. Samtidig er der stadig billige lejligheder. Så i de forskellige gårde rundt omkring på Vesterbro finder du familierne, de svage sjæle, de gamle, de unge. Der er masser af kontraster,” fortæller hun.

Kontraster skaber liv Kontraster er med til at skabe liv i en by.

Og her kan Vesterbro noget: Fra industri til kunst. Fabrikker over for smukke bygningsværker. Den skæve mand over for den forventningsfulde turist på Hovedbanegården. Den trygge gård over for den rå gade. Havnefronten over for den tætte bebyggelse.

Store podier ved Orange scene på Roskilde Festivalen. Foto: Tina Saaby

En af de ting, Tina Saaby som stadsarkitekt glæder sig til generelt, er at få flettet de aktiviteter, der foregår inde i bygningerne, sammen med de ting, der foregår udenfor. Så overgangen fra bygning til byrum bliver bedre udnyttet. Tina Saaby vil gerne arbejde med kontrasterne i bydelen. Og hun er klar over, at med en kunstart som musik kan det indimellem være svært at finde den rette balance, fordi musik som bekendt giver lyd – til tider høj lyd. Men hun glæder sig til at tage udfordringen op.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

TEMA: Vesterbro

Af Mads Mazanti

Kød og kultur I Kødbyen på Vesterbro ligger fødevareerhverv og kreative gesjæfter side om side.

Et på papiret spøjst match, der har vist sig at fungere ganske dynamisk. Og i kraft af klubber, caféer og natteliv er området blevet tilført et nyt, anderledes og mere farverigt kødmarked.

Læs mere om historie, udlejningsmuligheder og begivenheder i Kødbyen på www.koedbyen.kk.dk

D

a de første spadestik blev taget til den Brune Kødby i 1878, havde nok ingen i deres vildeste fantasi forestillet sig, at området mere end 130 år efter skulle fungere som et kreativt kraftcenter i København. Den Hvide Kødby kom til i starten af 1930’erne, og var på det tidspunkt topmoderne i forhold til datidens standarder inden for kødindustri.

Netop den gennemgående hvide farve skulle udstråle klinisk renhed og effektivitet, og bydelen rummede nu mange forskellige køderhverv. Landmænd kunne bogstaveligt talt aflevere deres kreatur i den ene ende og afhente en pandeklar bøf i den anden ende af Kødbyen.

De skærpede krav til hygiejne har med tiden gjort mange af de gamle bygninger uegnede til fødevarefremstillelse, og i 2003 overvejede Københavns Kommune helt at frasælge området. Et par år senere kom lysende hjerner på den geniale idé at omdanne den centralt beliggende lokalitet med de mange spændende bygninger til et kulturelt centrum. I dag rummer Kødbyen ca. 40 kreative erhverv, som arbejder side om side med de tilbageværende firmaer inden for kødbranchen. Målet er en nogenlunde ligelig fordeling af fødevarerelaterede og kulturelle virksomheder.

Kreative og nicheprægede Rasmus Sanchez Hansen er specialkon-

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

sulent i Københavns Ejendomme – en kommunal enhed, som skaber de fysiske rammer for kommunens aktiviteter.

Rasmus har ansvaret for lejemålene i Kødbyen, og er med til at udvælge lejere til området: ”Vi bestræber os på at finde kreative og gerne nicheprægede lejere, der byder ind med noget unikt – deres idé må ikke være for almindelig. Vi lægger også vægt på, at lejerne i forvejen har et stort netværk og på den måde kan bibringe området noget synergi,” forklarer Rasmus Sanchez Hansen om udvælgelsen til de attraktive lokaler.

Potentielle lejere skal have g jor t sig mange overvejelser om deres projekt, men Københavns Ejendomme kan i den indledende fase rådgive og sparre om beliggenhed, konkrete muligheder, jura, mm. Københavns Ejendomme opererer på markedsvilkår og er forpligtet til at udleje lokalerne til markedslejen. Kommunen må ikke give tilskud til private virksomheder, men i visse tilfælde kan man dog tilbyde en form for starthjælp med stigende introduktionsleje. ”Vi er nødt til at tænke profit og på hele tiden at skaffe flere midler til vedligeholdelse. Eneste undtagelser er nogle få kunstnere, der betaler lav leje,” uddyber Rasmus Sanchez Hansen.

Udvalgte steder og events i Kødbyen (Uddrag fra relaterede websites) Karriere Karriere er en restaurant & cocktailbar på Flæsketorvet i København. Karriere er en ny måde at præsentere og opleve kunst, der skaber kritik, kommunikation, forundring og leg. www.karrierebar.com Råhuset Råhuset er et multihus, der er beliggende i Kulturstaldene på Onkel Dannys Plads med indgang over gården i Kulturstaldene. Det danner ideelle rammer for tværgående kulturelle arrangementer inden for teater, musik, kunst, performance og ”skøre idéer”. www.kubik.kk.dk/kulturvesterbro/raahuset The White Room Nightclub - Lounge – Selskabslokale www.the-white-room.dk Bakken Ny bar, klub og dj-scene fra folkene bag den populære café og restaurant Dyrehaven. www.bakkenkbh.dk

Søges: Flere dagaktiviteter For tiden er der et pænt udbud af aften- og nat-aktiviteter i Kødbyen, men Københavns Ejendomme kunne godt ønske sig flere dagaktiviteter. Øldrikkende natgæster hærger mere end daggæster, og det kan være et problem, når de kreative erhverv skal opretholde et godt forhold til de eksisterende køderhverv. ”Der sidder nu en kreativ lejer i ledelsesstolen for erhvervslejeforeningen, og det har blødt forholdet mellem de to områder op,” forklarer Rasmus Sanchez Hansen.

Kulturtilbuddene i Kødbyen henvender sig med Rasmus Sanchez Hansens ord til ’den kreative klasse’ – københavneren eller turisten, der efterspørger interessante oplevelser inden for kunst og kultur.

På musiksiden behandler Københavns Ejendomme for tiden forskellige ansøgninger fra iværksættere og idémænd, der ønsker at etablere lydstudier og spillesteder i Kødbyen. Der er også planer om etablering af et kulturhus i området. Det er dog uvist, om det også i fremtiden er Københavns Kommune, der skal varetage driften af den pulserende bydel: ”Det er endnu ikke afgjort om kommunen skal beholde Kødbyen. I princippet er det en opgave for det private erhvervsliv at drive den type virksomhed,” slutter Rasmus Sanchez Hansen.

WAREHOUSE9 WAREHOUSE9 er et lille kunstgalleri og performanceteater i Kødbyen. Dets mål er at arbejde på tværs af etablerede grænser og udtryksformer inden for musik, kunst, teater og natklubscenen. www.warehouse9.dk/blog Jolene Bar Jolene Bar er en hip bar og spillested på Flæsketorvet. www.myspace.com/jolenebar START! festivalen START! festivalen er de nye musikeres egen festival. Den nye danske musik og de unge musikeres egen platform, hvor du som publikum en gang om året kan se omkring 100 nye bands og solister. www.startfestival.dk Soho House Soho er et kontorhotel beliggende i de kontrastfyldte omgivelser i Kødbyen. Atmosfæren i Soho afspejler omgivelserne med et kreativt, livligt og socialt miljø, hvor forventningen er, at beboerne kan drage fordele af hinandens kompetencer og netværk. www.sohohouse.dk

Rasmus Sanchez Hansen fra Københavns Ejendomme. Foto: Mads Mazanti

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

TEMA: Vesterbro

Carlsberg kan blive musikkens rum

Af Lise Mansfeldt Faurbjerg

For øjeblikket er Carlsberg-grunden i Valby omkranset af en stor mur, der skjuler den nærmest forladte produktionsgrund. Men det historiske område vil i løbet af de næste 25 år ændre ansigt mange gange – og det kan blive en gevinst for den københavnske musikscene.

E

fter 160 års bryggerivirksomhed flyttede Carlsberg i 2006 produktionen til Fredericia. Tilbage er den 33 hektar store grund i Valby, som rummer de efterladte produktions- og repræsentationsbygninger, der tilsammen vidner om et af de største erhvervs- og kultureventyr i Danmark. Bryggerfamilien Jacobsen bidrog i løbet af 40 år til at gøre Danmark til en solid bryggerination – men også Carl Jacobsens næse for kunst er kommet danskerne til gode.

Udskrev arkitektkonkurrence i 2006 Selvom Carl Jacobsen døde i 1914, har koncernen bevaret til mæcenrolle i forhold til det danske kulturlandskab. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at Carlsberg har lagt store planer for den historiske grund.

Ud fra et ønske om at komme i dialog med den københavnske befolkning – dvs. de kommende brugere af området – indbød Carlsberg-koncernen i 2006 til en offentlig idékonkurrence, der skulle tegne 14 ⁄⁄ MUSIKKEN

et billede af både krav og muligheder for det store område.

Carlsberg Ejendomme indbød både danske og internationale arkitektfirmaer, men det blev den unge danske tegnestue Entasis, som løb med førstepræmien - for næsen af Operaens inkognito arkitekt, Henning Larsen.

Masterplanen Det unikke ved Entasis’ forslag var ifølge dommerkomitéen den originale idé om at inddrage de mange kilometer underjordiske gange i et aktivt byrum. Gangene var et vigtigt led i produktionen, men har aldrig været tænkt som rum med æstetisk potentiale. Det laver Entasis om på.

Desuden sætter tegnestuen områdets identitet som bryggerigrund i højsædet og ønsker at bevare så meget af den oprindelige – og delvist fredede – bygningsmasse.

Det er ønsket, at interaktionen mellem historisk fabriksbyggeri af høj kvalitet og moderne byggeri vil skabe et interessant byrum.

Kultur og mangfoldighed Entasis sætter dog ikke kun fokus på de fysiske rammer: Faktisk præger oplevelse og integritet helhedsplanen for den kommende bydel. Kultur og mangfoldighed nævnes i vinderprogrammet som en brobygger mellem forskellige segmenter og fysiske rum.

En detalje er, at særligt de eksisterende bygninger med deres historiske arv vil blive arenaer for kulturudbud – og rammer, der bærer på en god historie har alle dage klædt musikalsk kreativitet.

Hvis idéen udføres elegant, vil København endelig få mulighed for at adoptere en berlinerisch og industrial atmosfære, hvilket byen i lang tid har ønsket, men ikke formået at realisere.

Alt står stille under krisen Men Carlsberg-grunden er et projekt med vide horisonter: Området vil først være fuldt udviklet 25 år efter påbegyndelsen. Og lige nu står alt stille på grund af finanskrisen. Med andre ord ligger det højpotente område altså uudnyttet hen,

Carlsberg Bryggerigrund 1847-2008 Ejet af Carlsbergfondet Administreres af Carlsberg Ejendomme 2006: Idekonkurrence for grunden udskrives 2007: Entasis vinder idékonkurrencen med forslaget ”Vores rum”: http://www.voresby.com/submissions/039/67811_booklet.pdf 2010: Aktuelle aktiviteter på grunden: Visit Carlsberg: www.visitcarlsberg. dk TAP1: www.tap1.dk Øvrige aktiviteter: www.carlsbergbyen.dk Byrums-/nyhedsblogs: http://carlsbergteam3.blogspot.com www.bylivpaacarlsberg.blogspot.com

og kun besøgere af konferencesalen og spillestedet TAP1 samt Visit Carlsberg - det interaktive besøgscenter som laver rundvisninger og smagsprøver - får glæde af de historiske bygninger.

Musikscenen øjner lys i fremtiden Den begrænsede aktivitet på området vil dog snart blive udfordret, idet både Carlsberg Ejendomme og Entasis ønsker at satse på det midlertidige rum. Med det midlertidige rum menes et byrum, som ikke har opnået sin endelige tilstand, men netop er det rum, som opstår under udviklingsprocessen. Der er altså fokus på foranderligheden frem for det statiske.

Som eksempel kunne Christianias evigt – frivillige eller ufrivillige – udvikling nævnes, mens Ørestaden er en typisk eksempel på en arkitektonisk masterplan, der fra den ene dag til den anden prøver at realisere et levende byrum. I et interview til fagbladet Arkitekten siger direktør for Carlsberg Ejendomme, Lars Holten Petersen, at idealet mere er Christiania end Ørestaden – og med Christianias lange tradition for levende musik frem for Ørestadens fladskærmsfascisme synes den københavnske musikscene at gå en lys fremtid i møde.

Musikken står gunstigt Når musikken som kunstform står sær-

ligt gunstigt i forhold til de andre kunstformer i dette midlertidige rum – så har det flere forklaringer. Først og fremmest har særligt undergrundsmusik eksisteret godt uden for den etablerede musikinstitution – dvs. i forladte bygninger, skæve byrum og uventede sammenhænge. Og i betragtning af, at København i løbet af de sidste fem år har fået utallige klassiske scener, må det siges at være en heldig udvikling, der sikrer mangfoldighed.

Dernæst vil man i den årelange opbygning af den nye Carlsberg-bydel kunne skæve til allerede eksisterende projekter, der er bygget op omkring det midlertidige rum: Herhjemme er Roskilde Festival et ideelt eksempel. Arkitekt Jes Vagnby står bag publikationen Midlertidig arkitektur og fysisk planlægning på Roskilde Festival, hvori han beskriver, hvordan musik og kultur kan blomstre i dynamiske – midlertidige – rum.

Berlin, Liverpool og Amsterdam Men også i Berlin, Liverpool og særligt Amsterdam har man gjort sig værdifulde erfaringer: I Amsterdam har det forladte NDSM-værft i en del år pulseret af et liv, der netop lever i kraft af sin tidsbegrænsede eksistens. Havneområdet skal på længere sigt indlemmes i Amsterdam by, men indtil videre huser området udstillingssteder, scener, studios, caféer og

andre kulturelle tilbud. Arkitekt og kulturplanlægger Peter Schultz Jørgensen kalder princippet Livet før byen: Aktivitet dikterer arkitektur – ikke omvendt.

Noget for noget Den københavnske musikscene har altså mulighed for at skabe sig gode kår i den nye Carlsberg-bydel, idet kulturelle tilbud ifølge Entasis er grundlaget for den økonomiske bæredygtighed. Derudover satses der på gade- og byrum, hvilket er en oplagt platform for musikalsk udfoldelse uden for den etablerede institution. Især i vores nutid, hvor populære gadefester og –festivaler som STRØM, Distortion og Stella Polaris fylder den københavnske eventkalender sommeren over.

Aktører skal på banen Men velvilligheden over for midlertidige byrum og fremtidens kulturfokus er ikke nok. Dette er envejskommunikation med mæcener og visionære kulturplanlæggere som talere – og først når aktører tager til genmæle, opstår der tovejskommunikation. En succesfuld Carlsberg-bydel på kulturens præmisser kræver, at man som aktør investerer både tid og engagement i projektet.

Hvis først dét lykkes, har utroligt mange musikere fundet en gylden kilde, som ikke kun lugter af humle.

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

TEMA: Vesterbro

Af Christine Christiansen

Uffe Savery overtog i sensommeren chefstolen for Sjællands Symfoniorkester.

Et mere tidssvarende navn til orkestret, symfoniske koncerter af blot én times varighed og orkestermusik i alternative rum – sådan lyder tre af hans mange ideer for fremtiden.

Han vil kalde Sjællands Symfoniorkester for CPH:PHIL Det er kun få uger siden, Uffe Savery indtog i chefkontoret for Sjællands Symfoniorkester efter forgængeren Søren Bojer.

Alligevel er væggene allerede plastrede til med strategiske tegninger, der ifølge chefen selv illustrerer en række af fremtidsvisionerne for orkestret. ”Andre orkesterchefer ville måske hænge historiske koncertplakater op på væggene. Men for mig symboliserer plakaterne begivenheder, som allerede er overstået.

Jeg vil hellere se det fremadrettede for mig,” forklarer han og giver sig energisk i kast med at forklare budskaberne bag en af de kulørte modeller.

Uffe Savery er 44 år og bedst kendt fra succesen med slagtøjsensemblet Safri Duo – et ensemble, han stiftede tilbage i 1988 sammen med sin mangeårige medspiller Morten Friis.

Tolv år senere kastede duoen sig over at

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

skrive og spille en række iørefaldende slagtøjshits inden for pop- og electronicagenren. Numrene blev en succes, der sendte dem til tops på de internationale hitlister – og på turneer rundt over hele verden.

Ungt look og vide visioner Håret på den nyslåede musikchef stritter stadig lige så kækt, som man kender det fra Safri Duos pladecovers. Den rødternede skjorte, der hænger løst uden på bukserne, understreger det drengede look. Med en sprittusch tegner han ivrigt streger og mønstre, mens han fortæller om sine og orkestrets fremtidsplaner: ”Årene som selvstændig musiker i Safri Duo lærte mig, at alt i denne branche afhænger af ens eget initiativ og iderigdom.

Det kræver åbenhed og nysgerrighed at holde øje med tingene hele tiden og skabe

en solid retning. Et nysgerrigt orkester skaber et nysgerrigt publikum. I bund og grund handler det om – med respekt for traditionen - at blive inspireret af den tid, vi lever i,” siger chefen og uddyber: ”Med orkestret vil jeg forsøge at skabe et fælles rum, hvor de gode ideer kan opstå frit. Det kræver, at der er en anerkendende og åben kultur blandt musikerne.”

Strategiseminar i Odsherred Og Uffe Savery har handling bag sine visioner: Allerede få uger efter sin opstart er han klar med et skræddersyet strategiseminar, hvor et udpluk af orkestrets musikere og hele orkesteradministrationen tilbringer to dage i internat på Teaterskolen i Odsherred. ”Det handler her om at få al den viden og energi, der er til stede hos de ansatte i spil, så vi kan skabe kreative processer.

Vi skal definere de stærke fremtidige målsætninger og få udfoldet de muligheder, et symfoniorkester anno 2010 har.

Og så gælder det om at få konkretiseret de bedste af mulighederne i fremtidige koncepter,” siger chefen.

Et konkret forandringsforslag fra Saverys side er at give orkestret et mere tidssvarende navn. Han forklarer: ”Ved min jobsamtale bragte jeg hurtigt CPH: PHIL i spil som et nyt navn til orkestret. Det navn lægger sig tæt op af andre brands som CPH:PIX og CPH:DOX. Begge de to organisationer er potentielle samarbejdspartnere, så det er naturligt, at orkestrets navn matcher deres,” argumenterer han.

Risikoen for, at det vil skabe forvirring hos lytterne uden for København, at Sjællands Symfoniorkester pludselig hedder noget helt andet, når det aflægger besøg i udkantsområderne, skræmmer ham ikke af banen – tværtimod: ”Vi skal stadig ud og skabe de gode musikalske begivenheder i regionerne, og på det felt har vi intet at miste. Jeg tror tværtimod, det nye navn kan skabe større opmærksomhed og gøre koncerterne til endnu større tilløbsstykker. Folk uden for København vil da elske at gå rundt og fortælle, at de skal ind og opleve CPH: PHIL,” forudser han.

Det nye navn rummer flere fordele: ”CPH: PHIL giver mulighed for bedre kommunikation med publikum på de sociale medieplatforme. På workshoppen skal vi bl.a. diskutere, hvilke kommende muligheder, der kan ligge i det nye navn, og hvilke kompetencer, det vil kræve hos orkestret at leve op til det. Det sjove er, at CPH:PHIL jo allerede figurerer som domæne-navn i orkestrets e-mailadresser,” påpeger han.

60-minutters koncerter Også orkestrets koncertformer kan forandres, hvis det står til Savery: ”Det handler om at nedbryde den klassiske koncerts dogmer og skabe kreativitet inden for de rammer, der nu engang er.

Vi skal udvikle nogle symfonikoncerter af 60 minutters varighed, hvor orkestret ikke nødvendigvis spiller hele værker, men sagtens kan spille enkeltstående satser fra forskellige værker. Så kan vi spille de lange symfonier på andre tidspunkter.”

Eksperimenter med lyd, lys og andre visuelle effekter kan fint indgå, når man nytænker den klassiske koncertform.

For hvorfor altid sætte det samme hvide lys på en klassisk koncert i stedet for at

skabe en produktion omkring musikken, så de visuelle effekter netop forstærker det auditive. Og herefter mangler vi stadigvæk at stimulere de tre andre sanser, reflekterer chefen.

Eksperimenter med koncertrummet Så er der selve det fysiske koncertrum hvem siger, at en klassisk koncert kun kan foregå i en traditionel koncertsal? ”Jeg har lige været i London, hvor jeg bl.a. oplevede Det norske Kammerorkester med pianisten Leif Ove Andsnes i spidsen som solist og dirigent. Aftenen før orkestrets koncert i Royal Albert Hall spillede det på jazzklubben 100 Club. Man var helt tæt på musikerne i det intime rum – det var en fantastisk oplevelse,” beskriver Savery, der ser for sig, at den musikalske formidling foregår på flere planer: ”En anden interessant vinkel er at lade orkestrets musikere og solister fortælle publikum, hvorfor de har viet deres liv til musikken. De her musikere er jo meget engagerede mennesker, der på et tidligt tidspunkt i deres liv har besluttet sig for at satse alt på musikken. De har haft en kæmpe motivation og har brugt et utal af timer på at nå frem til målet og slippe gennem nåleøjet til en plads i orkestret.

For klassiske musikere er der ingen smutveje - de vil virkelig det her. Og publikum fortjener at høre deres historier.”

Vil gerne skabe debat i musiklivet Og chefen går gerne langt for at nå ud med sine ideer – både internt i orkestret og i den brede offentlighed. Flere landsdækkende medier har da også allerede interviewet Savery omkring hans orkestrale visioner,

både på den korte og den lange bane. Han ser samtidig rollen som aktiv og udadvendt debattør på musikkens vegne som en vigtig opgave i fremtiden. ”Jeg vil gerne være fortaler for, at vi får hævet det generelle niveau i dansk kulturliv. Kulturen skal være mere synlig helt fra folkeskolen. Hvorfor ikke lade alle børn opleve to livekoncerter om året, mens de går i folkeskolen. Det giver samlet set 18 koncerter i løbet af hvert barns folkeskoleperiode. Og det vil skabe nogle børn, som bliver langt mere rustede til at tage kulturen ind og opsøge den.”

Han er også klar til at blande sig i den debat, der givetvis opstår i halen på den omfattende analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv, som Statens Kunstråd iværksatte tidligere på året.

Uffe Savery forudser her en debat omkring fordelingen af støttekroner til henholdsvis den rytmiske og den klassiske musik. På den front har han den ekstra force, at han kender både den klassiske og den rytmiske musikverden indefra. Og som han siger: ”Nogle kunstformer er dyrere end andre.

Det koster mere at have et symfoniorkester på 80 mand siddende på scenen end et band på fire musikere – det er helt indlysende. Problemet er, at repræsentanterne for den klassiske og den rytmiske genre ikke altid forstår hinanden. Her handler det om, at vi får defineret mere klart, hvad vi ønsker, der skal komme ud af de støttekroner, der gives til musik. Og det vil da være en fordel, om støtten til kultur samlet set på sigt hæves op på et mere ambitiøst niveau, som vi fx ser det i Norge,” lyder hans opfordring.

Om Uffe Savery Uffe Savery (f. 1966) er uddannet slagtøjsspiller på Det kongelige danske Musikkonservatorium med debutkoncert fra solistklassen i 1992.

Han har siden arbejdet som musiker, komponist og producer og stiftede i 1988 Safri Duo sammen med slagtøjsspiller Morten Friis. I starten specialiserede duoen sig inden for det klassiske område, indtil den i 2000 sprang ud på electronica-popscenen. Duoen er stadig aktiv.

Uffe Savery tiltrådte d. 16. august jobbet som musikchef for Sjællands Symfoniorkester. Sideløbende er han i gang med en toårig Kunst- og kulturlederuddannelse på Odsherred Teaterskole.

Privat danner han par med Tanja Birkelund Savery , der er violinist i Det kongelige Kapel. Parret har to børn: Emil på 18 år og Julie på 12 år.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Coaching Karriere

Giv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere Coaching – et fast tilbud, der hjælper dig med at få styr på karrieren.

Karriere Coaching er en individuel process og prisen er derfor pr. person.

Vores professionelle coaches sidder klar med kompetent vejledning og konkrete råd, der giver lige netop din karriere et boost.

Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coaches Maiken Ingvordsen Sanne Damore

Hvornår

Du kan begynde din Karriere Coaching den første eller tredje torsdag i hver måned.

Hvor

DMF København; Skt. Hans Torv 26, 1.

2200 København N

Pris pr. person

To sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,for medlemmer i DMF København.

Tilmelding

Du kan løbende tilmelde dig på kbh@dmf.dk eller hos Lone på tlf. 35 240 270.

Læs mere på

www.dmfkbh.dk 18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Songwriter-weekend på Vesterbro

Mere end hundrede sangskrivere fra hele verden satte næstsidste weekend i august hinanden stævne til Copenhagen Songwriter Festival på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. DMF København støttede begivenheden.

Af Ida Björg Leisin

D

. 20. – 22. august lagde Onkel Dannys Plads på Vesterbro rammen om Copenhagen Songwriter Festival. Over hundrede sangskrivere fra hele verden var med, og DMF København var en af festivalens sponsorer. Afdelingen var til stede alle tre dage.

Unge og garvede Fra fredag formiddag til langt ud på mandagens små timer var der workshops, koncerter og jamsessions, og festivalens tre scener bød på alt fra de unge og uprøvede til de gamle og garvede. Fra sangskriverklub-scenens ukendte spirer til Kira Skov, Ivan Pedersen og Tue West.

Ligesom sidste års festival bød programmet i år også på uannoncerede overraskelser i form af Tina Dickow og Mads Langer, der hver gav en intim koncert på en af de små scener.

Festival var velbesøgt Manden bag Copenhagen Songwriter Festival er Brett Perkins, som siden 1998 har præsenteret sangskrivere i sine Listening Room Concerts Series/Songwriters In The Round shows. Desuden afholder han kurser i sangskrivning på bl.a. Artlab og arrangerer ”Retreats” i hele verden.

Det er anden gang, at Brett Perkins afholder sangskriverfestivalen, som på trods af sammenfald med et overvældende antal andre arrangementer i København var velbesøgt.

For dem, der gik glip af oplevelsen, er der dog rig mulighed for at fange stemningen ved at lægge vejen forbi en af Københavns mange aktive sangskriverscener hen over efteråret.

Oversigt over Københavns sangskriverscener findes på www.dmfkbh.dk Jonas Rendbo spillede på Copenhagen Songwriters Festival 2010. Foto: Michael Justesen

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

TEMA: Vesterbro

VESTERBRO

- hvor er musikken i Københavns smarteste bydel?

VEGA Du kommer ikke uden om Vega. Store Vega, Lille Vega, Vega Lounge og Ideal Bar. Mere end 300.000 mennesker kommer årligt forbi det tidligere Folkets Hus til musik og fest, og der er ca. 300 årlige koncerter. Her finder du alt fra musik-konkurrencer a la Emergenza, over Yuksek og Bonde Do Role til Prince og Bowie. www.vega.dk RÅHUSET Det sidste skud på stammen af koncertsteder på Vesterbro er Råhuset på Onkel Dannys Plads. Huset har længe lagt lokaler til koncerter, men fremover satser stedet på at blive decideret spillested. Lydfladen bliver bred, men fokus bliver på verdensmusik, garagerock og ska-musik. Desuden vil en Youth Club præsentere de helt unge talenter fra områdets musikskoler. www.kulturvesterbro.dk JOLENE BAR Kødbyen gør sig i miks af livekoncerter og DJ’s. På Jolene byder på electronic stuff, indie, edgy hiphop, mixing, adultraving, b-b-baltimore, Italo disco & good popmusic, mens fx torsdagen byder på rockklubben Billy. www.myspace.com/jolenebar

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

BAKKEN I KØDBYEN I Artrebels gamle lokaler i Kødbyen møder man i dag Bakken, som er lillebror til den populære Dyrehaven oppe ad Sønder Boulevard. På Bakken møder du et miks af livekoncerter og DJ-setups.

Chefbooker er Ian Moore, mens fx Djuna Barnes har en månedlig klub ’Dødskarusellen’, hvor hun efter eget udsagn booker efter nepotismens gyldne regler. www.bakkenkbh.dk/ eller find dem på facebook under Bakken i Kødbyen BREMEN Bremen er mest kendt for sine standupshows, der transmiteres live på Zulu.

Men Bremen lukker også dørene op for intime koncerter med fx The Roumour Said Fire, The Blue Van og Thomas Dybdahl, og har også lagt foyer til fx Kashmirs seneste albumrelease. http://www.bremenlive.dk/ TAP 1 på Carslberg Tap1 LIVE er et samarbejde mellem TAP1 og VEGA, som giver København et helt nyt venue med plads til mellem 2.000 og 6.000 mennesker. Det er her, Vega rykker de lidt større koncerter hen, og det er her, der afholdes Zulu-adwards og den slags. www.tap1.dk

LIBRARY BAR Midt i det centrale København på Copenhagen Plaza finder du Library Bar, som ud over at være kåret til en af verdens fem bedste hotelbarer af magasinet Forbes løbende disker op med dejlig livejazz fredag og lørdag. Nyd musikken med en god cognac i hånden, mens du synker ned i chesterfieldsofaernes anstændige univers.

VÆRTSHUSET PINDEN Lige overfor Hovedbanegården har der været værtshus siden 1907. I dag går lokalerne under navnet Pinden, og træder du ind af døren, møder du ud over rare mennesker og modeltog ofte livemusik a la jazz, blues og boogie woogie blandet med lidt rock-pop www.pinden-kbh.dk BLANDET LANDHANDEL 5e, Basement, Baghold .Distor tion, Strøm, Start. Saxogade, Kioshk, kantstenen. Ud over de faste spillesteder har en ægte trendy bydel som Vesterbro naturligvis også en masse overraskelser, festivaler og moderne forsamlingshuse, hvor lydmuren sprænges.

Find det på lokus, myspace, facebook, dagspressen og gennem dine venner.

Foto og tekst af Anne Aarup Bay

?

Foto og tekst af Anne Aarup Bay

O

voxpops:musikere på vesterbro

Navn: Frederik Leo Instrument: Trommer Musikalsk genre: Rock/Metal Navn: Sandra Boss Web: www.myspace.com/kolosband Instrument: Alt der lyder Gade: Vesterfælledvej Musikalsk genre: Elektronisk lyd

Navn: Lisbeth Rysgaard

Web: www.soundcloud.com/sandra-boss

Bands: Stereolove og Gasoline

Gade: Dybbølsgade

Instrument: Guitar og sang

Hvor længe har du boet på Vesterbro? ”Fire år”

Web: www.lisbethrysgaard.dk Gade: Skydebanegade

Hvad er dit ynglings-musiksted på Vesterbro? ”Steder, hvor der kan være musik, hvis man er heldig? I så fald vil jeg sige Vestre Kirkegård. Der var jeg engang til en lille koncert med folktrubadouren Samamidon. Fantastiske sørgmodige, akustiske fortællinger i fine, morbide omgivelser.”

Hvad er de tre bedste ting ved Vesterbro? ”Det må være, at der efterhånden er gået sport i at præsentere musik på alternative locations. Det er dejligt, pludselig at kunne opleve steder som Carlsberg, Jernbanearealet, Sønder Boulevard og Enghaveparken fyldt med musik. Derudover er der mange gode pladeforretninger på Vesterbro, og så er der altid en åben kiosk.

Nævn en ting, der kunne gøre Vesterbro til en endnu bedre bydel? ”Hmmm... nogle billige øvelokaler”

Hvor længe har du boet på Vesterbro? ”I 13 år” Hvad er dit yndlingsmusiksted her? ”Vega og Råhuset” Hvad er de 3 bedste ting ved Vesterbro? ”Der foregår ofte kulturelle begivenheder lige om hjørnet. Her er højt til loftet, og plads til at eksperimentere. For en sangskriver er det inspirerende at bo i et hjørne af storbyen som har forstået at inkludere og rumme mangfoldigheden.”

Nævn en ting, der kunne gøre Vesterbro til en endnu bedre bydel? ”Vi har hårdt brug for billige øvelokaler til de lokale bands, og måske kunne mange have glæde af, et sted, hvor musikere, scenefolk og andre kunstnere kunne mødes og finde sammen i nye projekter og teste deres projekter over for hinanden.”

Hvor længe har du boet på Vesterbro? ”Seks år” Hvad er dit yndlingsmusiksted på Vesterbro? ”Råhuset – Det er ikke den store lydmæssige oplevelse, men stedet favner mangfoldighed og skævhed.”

Hvad er de tre bedste ting ved Vesterbro? ”Märkbar, hvor musikken næsten altid er god og øllen altid kold, samt det, at der kommer flere og flere gadefester og udendørs festivaler med musik og øl i gaden. Desuden ligger Vesterbro tæt på mit øvelokale på Nørrebro, og jeg er tæt på mit eget trommeværksted dabeat.dk, som også er på Vesterbro.”

Nævn en ting, der kunne gøre Vesterbro til en endnu bedre bydel? ”Der skulle være mindre fokus på smarte caféer og det at skulle være musikalsk og kunstnerisk på den ’rigtige’ måde. Vesterbro kunne bruge mere skævhed og mindre korrekthed i form af økologi-parabene-frifascisten og en finden-tilbage-til den ’gamle’ Vesterbro-ånd, som jeg besøgte i starten af 90’erne, hvor musikken afspejler en mangfoldighed, rummelighed og god rock and roll”

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Lise Mansfeldt Faurbjerg

Det Ny Teater – teatermæssige totaloplevelser Det Ny Teater har i over 100 år haf t til huse på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg. Dets musicalopsætninger er landets mest populære teaterforestillinger. Men hvordan tackler musikerne at spille de samme forestillinger aften efter aften uden at falde i kedsomhedens fælde?

P

å en matrikel mellem det mondæne Frederiksberg og det folkelige Vesterbro ligger Det Ny Teater og forstærker fornemmelsen af en fusion mellem borgerlighed og folkelighed: Den klassisk indrettede sal med forfinede krystallysekroner og dekadent, rødt velour danner rammerne om en af Danmarks p.t. mest populære teatersale.

Populariteten skyldes de store opsætninger af folkekære musicals, som tiltrækker publikum i alle aldre og fra hele landet.

Efterårets repertoire står således på ’Mary Poppins’ i en helt klassisk version, mens foråret har en nyfortolkning af ’Wicked – Heksene fra Oz’ på programmet.

Teater har 102 år på bagen Teatret blev åbnet i 1908 i en periode af den danske teaterhistorie, hvor teatrene var omgivet af større optimisme end nogensinde.

Senere måtte scenen se sig truet af både radio-, tv- og især filmmediet og de mange nye biografer. Men teatret forstod at pleje sit publikum med populære og folkelige opsætninger, hvilket sikrede dets overlevelse.

Det Ny Teater Grundlagt 1908 Ejer: Ida Løfbjergs Fond Adresse: Gammel Kongevej 29 Nuværende teaterleder: Niels-Bo Valbro Musikalsk indstudering: Per Engström Aktuel forestilling: Mary Poppins – til november 2010 Kommende forestilling: Wicked – heksene fra Oz, forår 2011 Hjemmeside: www.detnyteater.dk

I 1990 var huset dog så nedslidt og energien så drænet, at teatret måtte lukke på ubestemt tid. Fire år senere slog Det Ny Teater dørene op, og dets navn var nu mere end nogensinde relevant: Gennemrenoveringen havde givet Danmark et nyt musikteater med mulighed for produktion af store opsætninger på internationalt niveau. Ny teknik og en ny økonomisk struktur sikrer nu opsætninger, der både scenografisk, akustisk og dramaturgisk er af ganske høj kvalitet. Ambitionen er totaloplevelsen, og virkningen udebliver ikke.

Hvad sker der med musikken?

Og netop totaloplevelsen sælger billetter – men hvad sker der med musikken i en sådan opsætning, hvor kostumer, rekvisitter og scenografi umiddelbart løber med opmærksomheden? Pludselig er musikken reduceret til at udfylde en birolle: Den bliver en usynlig forstærkning af det visuelle indtryk.

Orkestrets henvisning til en grav bliver mere end blot en metafor. Problemet kan gribes an på to måder, og Det Ny Teater har valgt at tage kampen op, idet den kreative ledelse med forårets opsætning af ’Wicked’ bryder med sine vaner: Hvor man hidtil har været meget opmærksom på at indkøbe musicalrettighederne, så originale manuskripter, kostumer og rekvisitter garanterer en international produktion, har man med ’Wicked’ fået lov til at lave sin egen version. Dermed får musikere – såvel som andre medvirkende – mulighed for at indskrive sig i musicalhistorien.

Faren for kedsomhedens fælde Men nyopsætningen løser ikke problemet med den daglige udfordring af det kreative potentiale. Gentagelsen af opsætningen aften efter aften har både fordele og ulemper: Musikerne får mulighed for at forfine deres præstation til det perfekte, men samtidig er det nemt at falde i en fælde – kedsomhedens og monotoniens fælde.

Det kræver et orkester, der både individuelt og kollektivt er nysgerrigt og anser monotonien for en interessant udfordring, der øger lysten til at præstere og variere.

Den ægte udfordring ligger dog nok i, at publikum ikke forventer eller lytter efter de små variationer og sublime detaljer: Det er netop optaget af totaloplevelsen, hvor det visuelle og vokalen synes at tage styringen og musikken udgør underlægningen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

TEMA: Vesterbro

Efterår på Samlet af Mads Mazanti

Oversigt over udvalgte events på Veste Navn: Einstürzende Neubauten Hvor: VEGA, Enghavevej 40, 1674 København Hvad: Legendariske og banebrydende Einstürzende Neubauten

er på en eksklusiv turné til byer, der har betydet

noget i bandets lange karriere.

Hvornår: 4. + 5. november Link: www.vega.dk

Navn: Mary Poppins Hvor: Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V. Hvad: Musical baseret på P.L. Travers’ fortællinger og Walt Disney-filmen Hvornår: september-november Link: www.detnyteater.dk

Navn: Visekoncerter Hvor: PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 København V Hvad: En række af visekoncerter med b.la. Flemming Krøll og

Thomas Kjellerup Hvornår: Hver anden søndag på ulige uger kl. 15:00.

Link: www.viserogfolk.dk

Navn: Kashmir afterparty Hvor: BREMEN, Nyropsgade 39-41, 1602 København V Hvad: Officielt afterparty, hvor Kashmir selv + Le Gammeltoft

+ gæste DJ’s vil vende plader.

Hvornår: 6. november Link: www.bremenlive.dk

Navn: Vokalensemblet Magnificat Hvor: Mariakirken, Istedgade 20, København V Hvad: Vokalensemblet Magnificat synger bla. spirituelle sange fra

middelalderfesterne Alle Helgen og Alle Sjæle.

Hvornår: 1. november Link: www.mariakirken.dk Navn: Vesterbro Gospelkor Hvor: Elias Kirke, Vesterbros Torv, Vesterbrogade 49,

København V Hvad: Swingende gospelmusik opført af danskere, skrevet af

danskere, med både engelske og danske tekster.

Hvornår: 28. oktober (Spil Dansk Dagen) Link: www.eliaskirken.dk

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vesterbro

erbro i oktober, november og december Navn: Kashmir + support Hvor: Tap 1, Ny Carlsbergvej 91, København V Hvad: Et af de absolut største rockbands i Danmark giver

koncert på Vesterbros nye store scene.

Hvornår: 6. november Link: www.tap1.dk

Navn: Enghave Kirkes Barokorkester & Vokalensemble Hvor: Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120, København V Hvad: Værker med naturhorn af J. S. Bach.

Hvornår: 16. november Link: www.enghave-sogn.dk

Navn: Tirsdags Jazz på Paté Paté Hvor: PatéPaté, Slagterboderne 1-5, København V Hvad: Oscar Alvarez Rifbjerg sætter sig til klaveret hver tirsdag

med et sidekick og spiller op til hyggelig jazz.

Hvornår: oktober-december Link: www.loveoffoodnwine.dk/patepate

Navn: Mamma Mia! Hvor: Koncertsalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V Hvad: Verdens mest succesfulde musical på dansk for første gang Hvornår: 15. oktober 2010 - 31. december Link: www.tivoli.dk

Navn: Flyverswing feat. Duck & Cover Hvor: Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, København V Hvad: En cocktail bestående af en del Boogie, to dele Country,

en del Rockabilly og en del Hawaii + et stænk Swing.

Hvornår: 5. oktober Link: www.kubik.kk.dk/kulturvesterbro/raahuset

Navn: Khaled Hvor: VEGA, Enghavevej 40, København V Hvad: Multiinstrumentalisten Khaled er en af de absolut mest

berømte stemmer fra Nordafrika, og den ukronede konge

af Raï-musikken.

Hvornår: 16. oktober Link: www.vega.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Tekst og fotos af Mads Mathias

Musikere bag ny pladeshop på Nørrebro En flok musikere og komponister er gået sammen om at starte en pladebutik, hvor de langer egne udgivelser over disken. Der er tilmed planer om små intimkoncerter i lokalet i Jægersborggade.

Ejerne har fundet en kasse gamle discmans på et loppemarked, så alle kan få en lytter.

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

I

Jægersborggade har ti musikere og komponister åbnet deres egen lille pladebutik - Homemade Records. Her kan man komme ned og få sig en snak med musikerne selv og høre en af de indtil videre 16 plader på en gammel discman.

Under Copenhagen Jazz Festival havde Homemade Records koncerter hver dag og oplevede stor interesse og opbakning. I en tid, hvor pladesalget er for nedadgående og pladepushere må dreje nøglen om, er her en flok, der trodser tendensen og satser på butikken.

Niels Lykkegård er initiativtageren, men hvad gav ham ideen til at starte Homemade records? ”Jeg fik ideen, fordi jeg bor tæt på Jægersborggade og kan lide kvarteret – og så syntes jeg, det kunne være sjovt at have en butik i gaden. Det er dynamisk gade - lidt ligesom en organisme, der er under konstant forandring. Gaden ser anderledes ud fra måned til måned, butikker dør og butikker opstår, og det er et superspændende byrum at være en del af,” fortæller han og fortsætter: ”Pludselig var der et ledigt lokale, og jeg ansøgte sammen med ni andre komponister om retten til at åbne en butik der, hvor vi kun solgte vores egen musik. A/B Jæger, som står for butiksudlejningen i gaden, syntes, det var en spændende idé og var straks med på den.”

“Når man laver smal musik – altså musik, der ikke har så stor kommerciel gennemslagskraft – så er man vant til at sørge for alt selv i forbindelse med en pladeudgivelse.”

”Vores mål er at skabe et fedt sted, hvor man kan købe vores musik, hænge ud og høre koncerter.”

Må gøre alt selv ”Når man laver smal musik – altså musik, der ikke har så stor kommerciel gennemslagskraft – så er man vant til at sørge for alt selv i forbindelse med en pladeudgivelse. Man betaler selv produktionen, design af cover, tryk af cd’er, PR-kampagne og i sidste ende også distributionen. Vi har så valgt at tage det sidste skridt og selv stå for detailleddet også.”

Tjener ikke penge overhovedet - Dette sker i en tid hvor cd-butikker lukker på stribe og alle udråber cd-mediet som dødt. Hvor dum kan man være? ”Vi har ikke åbnet butikken med en tro på, at vi tjener penge på det overhovedet. Vi har åbnet den, fordi vi gerne vil have en platform, hvor vi kan præsentere vores musik og et sted, hvor man som lytter kan gå ind i butikken og møde kunstnere bag musikken.”

Koncerter for 15 publikummer - I har også koncerter i lokalerne? ”Ja, butikken er ramme om koncerter med forskellige kunstnere, der sælger deres musik i butikken, men også koncerter med musikere, der ikke er tilknyttet butikken. Fx har et klassisk strygeensemble vist stor interesse for at optræde i butikken.”

- Hvad rummer fremtiden for butikken? ”Vi er ti kunstnere, der driver butikken sammen. Det letter byrden i forhold til husleje og vagter i butikken, og vi vil på sigt gerne have mange flere kunstnere med i butikken på tværs af genrer osv. På den måde kan man forestille sig at Homemade Records om et år bliver drevet af flere 100 kunstnere der alle beskæftiger sig med original musik på tværs af genrer. Homemade records opfører sig meget ligesom Jægersborggade selv, idet det er en meget foranderlig størrelse, og butikken vil helt sikkert tage sig anderledes ud om en måned og igen om et halvt år.”

Man kan slænge sig til en lytter i hængekøjen. Her er det en af medejerne, Magnus Tuelund.

Om Homemade Records Homemade Records er et kollektiv af ti unge og nyskabende komponister/ musikere, der på tværs arbejder sammen om at skabe ny musik. Medlemmerne sælger deres egen musik i butikken, som også er et koncertsted for nutidig og innovativ musik.

De ti medejere er: August Rosenbaum, Bjørn Heebøll, Chano Olskær, Christoffer Møller, Gustav Rasmussen, Kasper Tagel, Mads La Cour, Magnus Thuelund, Niels Lyhne Løkkegaard og Per Lyhne Løkkegaard.

I de beskedne lokaler bliver der afholdt intime koncerter – med plads til 15-20 mennesker.

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

Ungdoms Redaktionen Anekdoten Rikke Frisk fortæller om Bjørn Svin på STRØM-festivalen

Pædagok i nødden

Fuld fart på kroppen

Dimser & Lir Christian Hjelm fra Figurines om sin 12-strengede Fender

Fo to :

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

Th

Kirsten Juul Seidenfaden om

as Ju ul

N ør

sk ov

Mads Mathias Juul Hansen

Tine Refsgaard

Mette Alrø Stoktoft

Min Kat Den Danser Techno.

Foto: Dennis Lehmann

RikkeFrisk. Foto: Nicolai Svane F-I-S-H Photography

U R

Af Kirsten Juul Seidenfaden

anekdoten Anekdoten er fortalt af Rikke Frisk - projektleder på STRØM-festivalen, som blev afholdt i august. Det er i år fjerde år, der afholdes STRØM.

”Bjørn Svin har på en eller anden måde altid været med inde over de år, vi har afholdt STRØM. Han har hvert år haft forskellige opgaver i forbindelse med festivalen - har spillet og været med i åbningstalen m.m. Han har et hit der hedder ’Mer´ Strøm’, og den sang har ligesom også bare fulgt os, fordi det er lidt sjovt.

Ikke mindst dette nummer gør, at jeg nærmest føler, at han er vores gode maskot her på STRØM.

Nå, men i år havde vi for første gang et nyt koncept for børn, der hedder ’Min kat den danser techno’. Det var med Rosa fra Lille Nørd og så Bjørn Svin. Til den første koncert går strømmen så pludselig efter 15-20 minutter. Vi arrangører går jo straks i en form for panik. Men det er der ingen grund til. Rosa og Bjørn Svin er nemlig allerede hoppet ned fra scenen og har stillet sig imellem alle børnene og laver rytme- og klappelege. Legen udvikler sig hurtigt til, at de får børnene til at råbe: ’Mer strøm, mer strøm, mer støm’. Kort efter kommer strømmen tilbage, de to hopper tilbage til scenen og fortsætter den gode, stemningsfulde koncert med nummeret ’Min kat den danser Techno’.”

Læs mere om STRØM-festivalen på www.stromchp.dk eller lyt til ’Mer Strøm’ på Bjørn Svins side: www.myspace.com/bjornsvin

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

FULD FART PÅ KROPPEN Af Kirsten Juul Seidenfaden. Fotos: Mette Møller Johnsen

”Kom og se Skjold - det er altså bare en skildpadde. Han er lige i bad. Hej Sofia.

Hvilken børnehave går du i?” ”Jamen, Kongerosen (børnehaven, red.), den har jeg jo været med til at starte. Jeg har været med til at indrette køkkenet og rytmikrummet,”, siger Rytmik Grete med et smil og hænger vores våde tøj op.

Jeg står med min datter i hånden, og Rytmik Grete står i døren. Vi er druknede i augustregn, men det virker som om, det er det helt rigtige sted, vi begge er havnet.

dekar på dvd til sin 50 års fødselsdag.

Men også inden hun blev 50, har der været fart på. Og det er der stadig. Men altid med visheden om, hvilken vej hun skulle. ”Allerede da min bror blev vicevært på Frøbelseminariet, og jeg selv var ca. 12 år, vidste jeg med sikkerhed, at jeg ville være noget med musik og bevægelse. Det var kæmpestort at stå i gymnastiksalen og se trommer, sjippetov og meget andet til at lege med - og så var det til voksne mennesker,” husker hun.

Familien viste vejen ”På landet var vi alle sammen med,” starter Rytmik Grete. ”Forældre og børn gik sammen til gymnastik og folkedans i forsamlingshuset, og vi sang meget sammen. På den måde er jeg vokset op med musikken og dansen.

Glæden og fællesskabet, der opstår der, er helt naturlig for mig. Sådan har det altid været. Det er desværre ikke så selvfølgeligt mere.”

Inde i Gretes stue er der dækket op med nybagt brød, ost og vildsvinepølse.

Der er trommer og billeder og farver og varm stemning overalt. Grete Møller Andersen er legesyg - hun er en voksen med befriende meget barn i sig. Det illustreres fx ved, at hun fik Bennys Ba-

Kropslig udfoldelse er vigtig I 1975 studerede Grete på Hillerød Børneseminarium. Her mødte hun bl.a. musik- og bevægelseslærer Per Hald og dramalærer David K Wright. Hun blev så inspireret af en musikpædagogisk tradition fra Gøsselskolen med bl.a. Lotte Kærså og Bernhard Christensen, at hun var sikker på, hvilken form for pædagog hun skulle være. ”Børn har brug for kropslig udfoldelse.

Ikke mindst helt små børn. Fagtelege kan også være gode, men det at udfordre børnene til at kravle, trille, rulle, trampe, klappe, synge osv. er meget vigtigt. Hjernen udvikles og modnes gennem bevægelse,” fortæller Grete. ”Når jeg har hold med børn og deres foræl-

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

dre, er vi alle sammen med. Det er forældrene, der skal gå foran. Det er os voksne, der er kulturbærere,” slår hun fast.

Rytmik Grete bliver født Da Grete efter seminarietiden havde arbejdet mange år i mange forskellige institutioner, brændte hun i 1998 ud. Hun engagerede sig enormt og var også dengang meget optaget af barnets totaludvikling.

Det omfattede alt fra indkøring af børn i børnehaven, samtaler med forældre, leg, rytmik, stille stunder, snakke, barnets psykiske og fysiske udvikling m.m. Pludselig blev det hele for meget, da der også opstod sygdom i den nærmeste familie.

Hun blev sygemeldt og tog derefter en time-out, hvor hun tog et videreuddannelseskursus hos Lotte Kærså. Det ændrede Gretes liv og navn. Nu blev Rytmik Grete nemlig født. ”Jeg kom ud til forskellige institutioner og lavede rytmik. Og derude hed jeg bare Rytmik Grete. En dag var der en lille dreng på biblioteket, der med grådkvalt stemme udbrød ’Rytmik Grete’, da han genkendte mig (hans bror havde taget hans legetøj, og drengen så nu redningen komme spadserende ind i salen, red.). Fra den dag besluttede jeg, at jeg var Rytmik Grete i mit professionelle liv.”

U R

pædagok i nødden Smil og enkelhed Er der nogle læsere derude, der har oplevet Rytmik Grete? Man kan finde hende overalt. På biblioteker, kulturhuse, til pinsekarnevallet, på Børnekulturstedet på Vesterbro og sørme også i Enghaveparken, hvor hun har opfundet begrebet ’PicnicRytmik’.

Det første indtryk, man får af hende, er også det indtryk, man husker hende for.

Smilet, der virkelig smiler, krøllerne der hopper, kroppen der bare vil lege, armene der favner alle de små børnekroppe. Latteren, der fortæller, at det hele jo bare er sjov og ballade. Rytmik Grete er helt ligetil og udstråler simpelthen livsglæde. ”Mit kodeord er enkelhed. Jeg laver sange, hvor ord og handling hænger sammen. Vi gør altså det vi synger. Det giver trygge rammer. Det er enkelt at have det sjovt. Så mine sange og lege handler om at gemme sig, lege fangeleg, røre ved hinanden, drille eller finde på overraskelser. Elementer, som børn selv leger med. Det er så sjovt,” smiler hun. ”Men det er også alvor, for det drejer sig om børns udvikling”.

Rytmik Grete begyndte at skrive sine egne sange, da hendes tidligere bassist Sune opfordrede hende til det. Og ver-

den har åbenbart ventet på, at hun kom i gang. For siden hun begyndte, er der hele tiden dukket nye ideer op til ting, hun kan skrive om. ”Jeg har tit fået opfordringer fra forældre om at lave sange om tandbørstning eller hvordan man får barnet op ad trappen,” fortæller hun. ”Mine sange har et pædagogisk formål og kan formes og omdigtes efter situationen.”

og børnene ved, hvor legen skal gå hen.”

Der er flere gode råd at hente: ”Giv børnene fuld fart på kroppen, og vær ikke bange for kaos. Når kroppen har fået lov til vild udfoldelse, er den klar til de mere stille ting. Sørg også for, at der er flow i det du laver, så energien ikke bremses,” fortæller hun.

Sidste råd fra Rytmik Grete er at læse nogle gode bøger om faget. Der er meget at hente.

De vise råd Er du en ung og uerfaren musikpædagog, skal du opsøge rytmikpædagoger og deltage i deres arbejde, mener Rytmik Grete. ”Der er så mange måder at gøre tingene på - gå på rytmikkurser og øv dig på de børn, du møder. Og gå ud og være sammen med børn i den alder, du skal undervise.

Lad dig inspirere af dem:” Hun uddyber: ”Det kræver sit at blive en god rytmikpædagog. Men man skal bare blive ved og ved. Start med lege, du selv er glad for. Du skal kende dit materiale godt, det er forudsætningen for, at du kan improvisere og blive legende og inspirerende - ellers bliver du nervøs og kludrer i det. Lege skal have en ramme, der giver tryghed, så både du

Skjold er færdig med sit bad og har nu fundet vejen hen mod mine tæer. Jeg forsøger at skjule min lette bekymring. Rytmik Grete må have opfanget det, for Skjold bæres ud af rummet igen. Min datter rykker lidt utålmodigt på sig, og straks kommer et lagkagefad med legedyr og legefrugter ud af et skab. Vi snakker lidt om Vesterbro. En bydel, Rytmik Grete elsker for sin mangfoldighed, har boet i og godt kunne finde tilbage til. Desuden er det i denne bydel, mange af hendes jobs, samarbejdspartnere og kurser ligger. ”Jeg elsker mit job,” slutter Rytmik Grete. ”Jeg vil blive ved ligeså længe som Lotte Kærså, Grete Aggatz og Helle Godtved.

De er og var nogle seje damer, og de har inspireret mig helt utroligt.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Listen to the world in Copenhagen Time/Date: Venue:

Thursday 28th + Friday 29th of October 2010 from 4 PM to 9 PM HUSET, Rådhusstræde 13

SHOWCASES Thursday 28th

Friday 29th

Choro vivo Basco The glas vocal ensemble Kasper søeborg Fatma Zidan Habadekuk

Fjärin Iki Nordens tone Flamenco passion Api pipo

Live streaming at www.globenhagen.dk/live Sign up and check for updates at 32 ⁄⁄www.globenhagen.dk MUSIKKEN

www.dmf.dk

www.dmfkbh.dk

U R

dimser & lir

Navn: Christian Hjelm Band: Figurines Web: www.figurines.dk

- Hvilket instrument er det, du har: ”Det er en 12 strenget Fender Electric XII fra 1965. Fender begyndte at producere disse i efteråret 65´så det er faktisk en af de første modeller jeg har, da den er fra september. Guitaren blev fremstillet og designet til at skulle være en konkurrent til fx den tolvstrengede Rickenbacker, som bands som Beatles og The Byrds på daværende tidspunkt havde g jor t populær gennem deres sound. Men ’Fender Electric XII’ blev ikke nogle succes, og allerede i 69/70 stoppede Fender produktionen af den.”

- Hvad er det, der gør din Fender XII sej? ”Designet er noget helt unikt. Den er nærmest en blanding mellem en jazzmaster/jaguarkrop, og ja… en hockeystav. Det er et undervurderet instru-

ment, da den er virkelig behagelig at spille på, og så lyder den fantastisk.

Lyden er nærmest flydende – det er vidst den bedste måde, jeg kan beskrive den på.”

- Hvornår og hvordan fik du den? ”Jeg har i en del år ønsket mig en Fender Electric XII, men havde bare ikke fået taget mig sammen til at få gjort noget ved det. Så faldt jeg over en i Valby, og så slog jeg til. Købte den i november 2009.”

- Hvad fik dig til at anskaffe dig netop en tolvstrenget elektrisk Fender? ”Jeg er lidt af en skabssamler af Fenders semimislykkede projekter fra 60’erne og 70’erne. Og netop Fender electric XII skulle bare føjes til samlingen. Bare

designet er det hele værd, og så det jo heldigt at den også lyder godt. Den endte også med at blive brugt flittigt på den nye Figurines-plade.”

- Ved du, hvem der har spillet på netop din Fender før? ”Jeg købte den som sagt af en fyr i Valby. Han havde købt den af en ældre herre i Berlin nogle år forinden. Det er det eneste, jeg ved om den.”

- Hvad har du brugt den til? ”Jeg har brugt den rigtig meget på den nye Figurines-plade. Både til leadagtige ting, men også som lydflader, og fandt til min store glæde ud af, at dens sound passede virkeligt godt ind I Figurines’ univers.”

Her en udgave af den 12-strengede Fender Electric.

Dette eksemplar er ikke Christian Hjelms.

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

PLATFORM Kom til spændende aften med Marianne Florman, live musik og lækker mad!

Tid: Onsdag d. 3. november 2010 kl. 18:00-22:00 Sted: GLOBAL, Nørre Allé 7, 2200 København N Foredrag (kl. 19:00-21:00): Når du lever af at optræde!

At optræde kan være forbundet med utrolig mange spændende oplevelser, møder med nye steder og nye mennesker. Men at træde op er også - som en løbetur kan være det - en måde at møde sig selv på!

Kom og hør hvordan Marianne Florman arbejder med sin performance i idrættens verden, til foredrag og på TV – og bliv inspireret til nye måder at tackle dine udfordringer på.

Marianne Florman er TV-vært på DR og tidligere håndboldlandsholdspiller.

Live musik og mad (kl. 18:00-19:00): Inden foredraget byder DMF København på live musik, lækker mad og drikke.

PLATFORM-arrangementet er gratis for medlemmer af DMF København – og du er velkommen til at tage et ikke-medlem med gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Læs mere på www.dmfkbh.dk

Plakater og foldere Kanonbilligt!!

A4 og A3 plakater i små oplag (4 farver printer) Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)

Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 gr. papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldemaskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 gr. kr. 285. – 400 stk. postkort 250 gr. tryk på 2 sider kr. 280,Vær opmærksom på, at farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med f.eks. farven på skærmbilledet eller print fra anden printer.

Priseksemplerne er vejledende. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbehandling.

Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling.

Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige.

DMF Københavns medlemmer har mulighed for at få trykt eget PR-materiale på afdelingens to printere.

Produktion og priser er målrettet til dig, der ønsker små oplag til den enkelte koncert eller event.

PLAKATER I STORFORMAT Bestilling - Priserne er incl. moms

Pris pr. stk.

Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm.

170 gr. Photo

28,-

50

A1-plakater 594 x 840 mm.

170 gr. Photo

56,-

50

A0-plakater 840 x 1188 mm.

170 gr. Photo

112,-

25

Plakaterne bliver en anelse større, end standard format A2, A1 og A0 Aflever dit materiale i afdelingen på Sankt Hans Torv 26, 1. sal.

Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.

Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: kbh@dmf.dk

Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min.

300 dpi.

Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB. Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.

Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.

Bemærk: Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve.

Arbejdstid er ikke medregnet.

Yderligere spørgsmål: ring til afdelingen på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.

HUSK! Du skal betale med Dankort eller kontant, når du afhenter dit materiale.

Tilbuddet om trykning gælder afdelingens medlemmer og kun til eget PR-materiale, ikke foreninger, spillesteder osv.

Send materialet til kbh@dmf.dk eller ring til afdelingen tlf.: 35 240 270 MUSIKKEN ⁄⁄ 35

Vinyl on location

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Mads Bordinggaard Christensen

Mads Bordinggaard Christensen og vennen Søren Krintel Jensen skabte på dette års Roskilde Festival en hyldest til vinylmediet.

I

efteråret 2009 blev jeg kontaktet af min kammerat Søren Krintel Jensen, der spurgte, om jeg ville være interesseret i at lave et projekt på Roskilde Festival 2010.

Der var faktisk ingen rammer for, hvad projektet kunne indeholde, men det stod hurtigt klart for os begge, at det skulle omhandle vinylplader i en eller anden afskygning.

Da vi begge er kæmpe vinyl-entusiaster, og jeg blandt andet arbejder med fremstilling af disse, kunne valget så at sige ikke være faldet på andet. Vi valgte derfor at stifte foreningen Dansk Vinyl Vækst til formålet.

Tog til Tjekkiet for at filme Efter en række brainstorms, der skulle afklare, hvad projektet specifikt skulle indeholde, begyndte vi at nærme os et koncept: Projektet skulle være ikke-kommercielt, og nærmere fungere som en hyldest til vinylmediet. Samtidig skulle det støtte op om det danske musikvækstlag.

Hurtigt herefter kontaktede vi Martin Lindholm (indehaver af pladebutikkerne Route 66 og Danmarks vinylmand nr. ét) for at høre, hvad han kunne bidrage med. Han mente, vi burde arrangere et besøg på GZ media i Tjekkiet, som er en kæmpe fabrik, hvorpå de fremstiller vinylplader. Tanken var, at vi så skulle filme og interviewe, og derudfra konstruere en dokumentar om, hvorledes pladerne bliver fremstillet.

Inden længe var aftalen i stand, og i juni 2010 drog vi af sted for at indsamle materiale. Det viste sig at være en ikke mindre en fantastisk oplevelse at se hele processen på fabrikken - fra de modtager en master, til de står med det færdige produkt. Man drømmer ikke om, hvor mange stadier og hænder en plade går gennem, før den ender i handlen.

Dansk Fløde med på ideen Kort før vi tog af sted, havde vi ligeledes taget kontakt til et dansk band ved navn Dansk Fløde, som især udmærker sig

ved, at de er i stand til at skære deres egne vinyl-plader i ét styk af gangen. Hele Dansk Fløde-holdet var virkelig tændte på at være med i projektet, og efter en hurtig ombygning var deres skæremaskine klar til en tur på landevejen.

Band-konkurrence på Facebook For at opretholde tanken om at støtte vækstlaget arrangerede vi en konkurrence på Rillbars Facebook-side. Konkurrencen gik ud på, at bands kunne melde sig til, hvorefter der blev udvalgt et band til at spille hver dag på festivalen.

Det unikke ved det var, at hver enkelt koncert blev skåret direkte til vinyl. Et krav fra Roskilde Festival var dog, at der ikke var noget høj musik på vores stand, da det ikke var meningen, at vi skulle konkurrere med resten af festivalens indslag rent lydmæssigt.

Koncert for eksklusiv skare Vi blev dog hurtigt enige om, at dette kunne undgås ved at lade bands’ene spille på eltrommesæt, bas og elguitar i en lineindgang. Publikum blev herefter udstyret med hver deres trådløse hovedtelefonsæt. Det viste sig at være en kæmpe succes. I og med, at vi kun havde halvtreds trådløse hovedtelefoner, var det dog kun en begrænset mængde mennesker, der kunne lytte til hver enkelt koncert. Dette mener vi dog var en fordel, da det hjalp til med at skabe noget hype omkring vores events.

Kontakt med kunstnere Dokumentaren og live vinyl-skæringen var de absolut to største indslag, vi havde i Rillbar. Derudover havde vi forinden været i kontakt med en masse kunstnere, der selv havde udgivet deres vinyler. Vi lånte et eksemplar af hver enkelt kunstner, som det så var muligt for de besøgende i Rillbar at lytte til.

Alt i alt var det en utrolig spændende oplevelse både at være i Tjekkiet og at afvikle hele projektet på Roskilde Festival. Det gør vi gerne igen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Den elektroniske festival STRØM, der løb af stablen i august, var en succes.

Festivalen forstår nemlig at sammensætte et program, der rammer plet hos rigtig mange.

Af Michael Justesen. Fotos: Dennis Lehmann

Strøm Festivalen ramte plet STRØM Festivalen har ambitioner, og det afspejlede sig i årets spændende program, der løb fra d. 16. til d. 22. august 2010.

Rikke Frisk, til daglig projektleder og en af hovedkræfterne bag STRØM, har ambitioner om at festivalen skal blive ’Den nye Jazzfestival’. ”STRØM skal først og fremmest være en årlig tilbagevende begivenhed, som både byen og udlandet prioriterer,” siger hun.

Se mere om STRØM på: www.stromcph.dk

Fed stemning og god musik Der er mange gode grunde til, at ambitionerne skal lykkes. STRØM Festivalen forstår at samle kunstnere og musik, som appellerer til mange forskellige grupper og vækstlag. Så selv om der først og fremmest er mange unge der tænder på den frie form og det alternative tilbud, så er der også mange andre tilhørere, som bare

synes, det er fedt med en velfungerende festival med spændende musik, høj stemning, fest og dans.

Programmet var stort og blandet med mange kendte såvel som ukendte bands.

De mange stemningsbilleder rundt omkring fra byen vidner om god musik og en fed stemning.

Arrangørerne forstår musikken Succesen skyldes også at folkene bag STRØM, forstår ’deres’ musik. De får hentet de rigtige bands til festivalen, og så forstår de at danse med de helt rigtige partnere omkring festivalen. Københavns Kommune, Hovedstadsregionen, Wonderful Copenhagen, ROSA, Vega og Amager Bio. Alle har en positiv finger med i spillet om at gøre STRØM til en blivende kreativ festival i København.

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

CD News

Safari

Kenneth Henckel

På Tobago

Follow Me

Gruppen SAFARI har begået noget, man kan betegne som en børnemusikalsk rejsedagbog fra Tobago. De 12 sange sunget af Julie Andersen-Høyer og Benjamin Andersen-Høyer (sidstnævnte er fem år gammel) henter masser af inspiration fra Caribiens farverige og mangfoldige musiktraditioner. Det er ikke svært at hoppe med på rejsen – godt hjulpet på vej af de sjove historier, de velproducerede sange og masser af fede blæserarrangementer.

Sangene er skrevet on location på øen Tobago, og SAFARI giver selv følgende råd med på vejen: ’Chill out, spis mango og ta’ med Safari til Tobago...’

Kenneth Henckel debuterer med en række engelsksprogede rocksange på albummet Follow Me. Henckel henter med egne ord inspiration fra den engelske sangskrivertradition med Elvis Costello og Beatles som direkte referencer. De 17 håndspillede skæringer rummer fine vokalharmonier og mange catchy omkvæd. Bortset fra trommer – som spilles af Arild Scharff – spiller Kenneth Henckel selv alle instrumenter på Follow Me. Han formår at blande både energiske og mere afdæmpede sange til en personlig og helstøbt debut.

Medvirkende musikere:

Medvirkende musikere:

Julie Andersen-Høyer: Bass, vokal, Klavs Bo Larsen: Guitars, tress, drums, percussion, chorus, keys Benjamin Andersen-Høyer: Vokal Marcus Ferrira Larsen: Guitar Maja Schondel: Chorus Mia Engsager; Trombone Carlos Pereze: Trombone Randi Holum Jeppesen: Trumpet/flugelhorn Morten Dreyer Nielsen: Saxophones Kjeld Lauritsen: Hammond B3 organ/ grand piano Lars Storck: Congas

Kenneth Henckel: Vokal, guitar, bas, keys Arild Scharff: Trommer

SAFARI På Tobago Absolute Fruit/Gateway Music AFSCD 05 www.afruit.dk // Maz

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

Kenneth Henckel Follow Me www.myspace.com/henckel1965 // Maz

Send din Cd ind til MUSIKKEN Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

Af Gunnar Kirkeby

Seniorklubbens sommerudflugt

S

ommerudflugten er et af højdepunk ter ne for seniorklubbens medlemmer. Et af forslagene ved forårets debat om emnet var at besøge Danmarks Radios nye koncerthus i Ørestaden. Morten Højring arbejdede på sagen, vistnok ikke uden besvær, men til sidst faldt alt på plads.

Turen star tede det sædvanlige sted, fængslet ved Skt. Hans Torv, torsdag den 10. juni kl. 9.30 i en dobbeltdækker luksusbus fra Edelskov. Vi plejer at få serveret en lækker morgenkomplet mens bussen navigerer ud af byen, men i år blev det lidt anderledes, idet den flinke og hjælpsomme chauffør kom med det geniale forslag, at vi fandt et passende og attraktivt sted at parkere bussen. Så kunne Annie, Lone og Morten udføre deres altid fine betjening uden fare for liv og lemmer, og vi gamle gubber kunne nyde kaffen, uden at den skvulpede ud over vores fine tøj. På den måde fik de fleste af os set den nyåbnede Amager Strandpark for første gang.

Da vi havde nydt kaffen m.m., og rygerne havde fået deres morgensmøg, gik turen videre til Ørestaden, hvor DR nu har til

huse. Allerede inden vi holdt stille foran indgangen, havde vi fået et godt indtryk af det gigantiske og storladne hus udefra.

Det virkede som en rigtig godt bevogtet fæstning. I receptionen blev vi delt op i to hold, de adrætte og de langsomme, og med hver sin guide blev vi nummereret, og rundvisningen kunne begynde. Vi begyndte for neden med at se to studier, der blev benyttet bl.a. af Underholdningsorkestret og DR Bigbandet. TV bruger dem sikkert også. De virkede nærmest som to lagerhaller, kolde og sterile. Men så kom den store oplevelse: Den store koncertsal.

Vi blev med elevator – heldigvis - ført op i 6. sals højde, og efter at være blevet orienteret om absolut tavshed blev vi ført ind i det gigantiske rum. Symfoniorkestret var der heldigvis og holdt prøve på noget tegnefilmmusik, så vi fik et virkeligt godt indtryk af salens gigantiske og akustiske storhed. Da vi kørte videre, blev mange af os dog enige om, at der var betydelig mere varme og hygge i det gamle radiohus i Rosenørns Alle.

Næste punkt var frokosten, som Morten orienterede os om på den korte køretur til Dragørfortet, så vores appetit blev godt stimuleret. Fortet har før været en del

af Københavns kystforsvar, men i dag fungerer det som en god restaurant. Vi fik en udsøgt frokostanretning serveret ved bordene så vi var fri for det sædvanlige tag-selv bord. Tjeneren med maritime distinktioner var alene om serveringen, men hvor klarede han det godt, helt til topkarakter – ligesom maden og drikkevarerne. Da vi havde spist færdig, havde han endda tid til at fortælle lidt om fortets historie. Det var jo her, Arveprins Knud legede med modeljernbane sammen med orlogskaptajn Markmand i mange år.

Hjemturen gik gennem det helt nybyggede Islands Brygge – ja, vi nåede også lige at se Poul Verlis gamle værtshus ”Haraldsborg” – dog kun udefra.

Det afsluttende kaffebord fik vi i hjemlige omgivelser i vort hyggelige klublokale på Skt. Hans Torv, hvor vi alle kunne være enige om, at det havde været en fin tur – både kulturelt og kulinarisk.

Så alle deltagerne siger hermed tusind tak til Annie, Lone og Morten for en fantastisk dag, som vi vil tænke tilbage på som:

TOUR de Amager.

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Helsingør Af Finn Luck Formand, DMF Helsingør

Bare I pause

midten af halvfemserne hørte jeg for første gang en meget speciel harmonika. Musikken, der lød fra den, var følsom, inciterende og meget talende.

Utrolig dejlig og alsidig.

Den mand, der spillede på den, kom til at spille en større rolle for mig, end jeg skulle have nogen anelse om, da jeg hørte denne harmonika første gang.

Han og jeg snakkede ofte musik - og hvordan man udførte den, alt efter situationen.

Fest, dinner, underholdning, dans eller koncertoptræden. Også om mange andre genrer end dem, vi lige selv stod for.

Villy til julebord på Sundkroen i 2007

DMF helsingør: Formand Finn Luck: 20 92 82 75 Næstformand Martin Henriksen: 20 42 85 70 Bestyrelsesmedlem Jesper Lind: 61 79 20 54 Træffes vi ikke lige, så send hellere end gerne en sms.

I disse år (midten af 90’erne) hændte det ved efterårsbestyrelsesmødet, at han spurgte mig, om vi ikke skulle lave et special-møde. Og hvornår, sådan cirka det kunne være.

Joh - de blev altid lagt i den kedelige mørke januar. Når vi lige havde snakket det igennem, var der på næste bestyrelsesmøde et forslag til special-mødet. Dejlig mad og tilbehør nok.

Villy var til festlige indslag. Var rigtig god til at få dem på skinner og bragt til dørs.

Det er jo tanker - eller strøtanker - om Villy jeg skriver. En mand, en ven, der har haft stor betydning for mig. Jeg var nok slet ikke blevet medlem af DMF, hvis det ikke var for ham.

Villy havde en virkelig god måde at præsentere medlemmer for hinanden og omtale dem godt ved sammenkomster eller generalforsamlingen. Hvis der var nogen med, som ikke kendte de andre deltagere.

En kort men fyldestgørende beskrivelse af personen og deres musiske arbejde.

Villy var fagligt aktiv en menneskealder, ganske simpelt af interesse for dette arbejde. Han oplevede også sorger i det arbejde. Jo - man kan ikke være fagligt aktiv uden at få nederlag, også.

Noget, han tog meget personligt, var en lille gruppe musikere, som meldte sig ud

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

af DMF, da de ikke mere skulle henvende sig på det lokale kontor for at hæve understøttelsen. Han havde ganske enkelt den opfattelse at, de ikke var særlig gode mennesker – og at de ingen solidaritet havde over for kolleger i fællesskabet med dem. En opfattelse, jeg kun kunne give ham ret i.

Ved den første kongres i DMF, hvor jeg lige var blevet valgt som afløser for ham, spurgte han mig om jeg var god til ’natteroderi’.

“Kig omkring dig,” sagde han.

“Se efter hvem der taler med hvem. Find ud af, hvem der laver alliancer med hvem og så tag dit standpunkt efter din egen overbevisning. Nye tider kræver nye folk - musikerne kan ikke tillade sig fjendskab i deres egen gård.”

Villy var meget interesseret i det faglige lige til det sidste. Så sent som fem uger før han blev bisat, snakkede vi endnu engang, en lang god snak.

For nogle år siden fortalte han, at instrumenterne nu blev lagt på hylden. Slæbet var ved at blive uoverkommeligt. Og også alt det nye, man måtte lære som selskabsmusiker.

Jeg er meget, meget glad for, at jeg fik hørt ham spille. Smukt og med stor indlevelse for dem, han spillede for.

Han talte somme tider om, hvor vigtigt det var, at man spillede meget afdæmpet ved middagsselskaber. Men alligevel spillede noget, der gjorde folk glade og nærværende. Fortale om, hvor stor betydning musikken har ved et selskab, selv om den egentlig ikke ’hørtes’. Men alligevel skabte den stemning, og gjorde selskabet eller festen god.

Nu er denne harmonika forstummet for altid. Jeg er meget glad for, at jeg kom til at høre den, og vil huske Villy meget længe. Ære være hans minde.

Steelworkers i Berlin

Ti musikere fra steelbandet ”Steelworkers” spillede i sommer koncerter på Berlins gader og pladser.

Af Kåre Videbæk I uge 28 spillede mit 10 mand/kvinde store musikskole-steelband fra Allerød Musikskole ”Steelworkers” på gader og pladser i Berlin Mitte. Med stor succes. Berlin er en forrygende metropol.

Jeg har gennem mange år spillet rundt omkring i hele Europa, men det var første gang, vi spillede en helt uge i samme by Berlin.

Da jeg ikke rigtig vidste, hvordan jeg skulle gribe ansøgninger om spilletilladelser an, kontaktede jeg DMF København, og her var Mads Mazanti en stor hjælp. Han skaffede kontakt videre til den danske ambassade i Berlin, og her ydede Ingeborg Kofoed

Brodersen fantastisk støtte, så vi fik sendt ansøgninger til de rette instanser.

At det så viste sig i sidste ende at være unødvendigt, var jo ikke til at vide. Sagen er nemlig den, at når man spiller akustisk musik, så kan man spille hvor man vil - i hvert i Berlin Mitte.

Hvis nogen har brug for råd og hjælp ang. at spille på gaden i Berlin, er de velkomne til at kontakte mig.

Kåre Videbæk - kvc@tiscali.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

Webtv har fået en masse nye klip !!

Tjek dem og vis dem til dine venner ;-) Skatteråd Stress håndtering Sang teknik Festival klip og meget andet godt www.dmfkbh.tv

Af Hagoe

Seniorklubben D

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

et er jo fantastisk, så gode forbindelser der åbenbart er mellem vor bestyrelse og vejrguderne: Igen i år, hvor den årlige skovtur til Hvide Hest på Bakken fandt sted tirsdag, den 10. august, var det herligt sommervejr - midt i en uge af regnvejrsdage.

Allerede om mandagen kunne vi i adskillige vejrmeldinger få at vide, at netop tirsdagen ville være den eneste dag i den uge, hvor vi kunne vente solskin og tørvejr - og det blev det også.

Solen skinnede hele dagen lang på sine spillemænd - og lad os så tro på, at vejrguderne holder med os musikere - det er jo til gengæld også os, der gang på gang bringer sol ind i vort publikum.

Tiderne skifter - i mine unge dage havde det været helt utænkeligt, at formanden for DMF København, som dengang hed Københavns Musiker og Orkesterforening, kunne have skrevet en leder i vort blad med titlen: ”Nu er det nok - vi må have en ny regering!”

Musikerforbundets afdeling i hovedstaden var dengang absolut upolitisk, for ikke at sige a-politisk - ikke mindst på grund af, at medlemsskaren jo omfattede alle, lige fra værtshusmusikeren, selskabsmusikeren, og hen over alle mulige slags musikere helt ”op” til Det kongelige Kapels musikere, som dengang blev tituleret Kongelig Kapelmusikus. Og de var absolut ikke det, man i dag ville kalde venstreorienterede. Jeg husker tydelig, at da en af mine konservatoriekammerater havde konkurreret sig ind i Det kgl. Kapel, varede det ikke to uger, før han havde visitkort med krøllede bogstaver med sit navn og titlen ”Kongelig Kapelmusicus”. Og disse gode, men ofte også meget ”fine” medlemmer af fagforeningen, mente absolut ikke, at de skulle være solidariske med underholdnings- og værtshusmusikerne. Men det var også omvendt: Da vort forbund blev oprettet i København, vedtog den stiftende forsamling, at man ikke ønskede, at kapellets musikere skulle kunne blive medlemmer af forbundet. Så sådan var der, eller er der, så meget, hvilket vi seniorer nok skulle se at få fortalt, inden der ikke længere er nogen tilbage fra denne spøjse tid. Men formanden har ret: Det er på tide, at vi får en ny regering – helst en, der ser positivt på, at ”hvad udad tabes, må indad vindes”.

Danmark har tabt en del af vort såkaldte nationalprodukt, hvormed man i daglig tale kun tænker på finanser og omsætning.

Men kulturen, og ikke mindst musikken, hører med til ”nationalproduktet” og til den danske befolknings selvopfattelse. Så mon ikke nogen oppe i toppen er ved at indse, at musikken ikke er et ligegyldigt appendiks til et civiliseret liv? Men musikken er, lige som vejrtrækning, en livsbetingelse for de fleste mennesker.

De bedste ønsker for et farverigt efterår 44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Husk!

Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Frederiksborg Af Alex Jakobsen, Sekretær, DMF Frederiksborg

Valdemarsdag d. 15. juni var en stor dag for DMF Frederiksborg Afdeling.

Formand: Keld Reenberg, Bygaden 4.

4040 Jyllinge. Tlf. 46 73 37 71 Kasserer: Jan Åmand, Tamsborgvej 33, 3400 Hillerød Tlf. 48 24 19 04 Sekretær: Alex Jakobsen, Frederiksværksgade 7 A, 3400 Hillerød Tlf 48 26 20 30

Danmarks Samfundet skænkede en Dannebrogsfane til den lokale afdeling.

Selve overrækkelsen fandt sted på Kronborg Slot i Helsingør. Her var det Annette Christensen, formand for Danmarks Samfundets Frederiksborgkomite og Mogens Peuliche, formand for lokalkomiteen i Helsingør, der overrakte fane og diplom på Danmarks Samfundets vegne.

En mindre deputation fra Frederiksborg Afdeling var på Kronborg Slot for at modtage fanen.

Vort æresmedlem Vagn Østerballe og formand Keld Reenberg modtog Dannebrogsfanen. Ud over modtagerne var også Jan Åmand og Alex Jakobsen tilstede på Kronborg Slot.

Fanen vil nu blive forsynet med en sølvplade og blive præsenteret for medlemmerne ved nytårskuren og generalforsamlingen.

Modtagerdeputationen har modtaget instruktionsbogen ”Sådan bruges Dannebrog”, og vi har påtaget os at sælge de små Dannebrogsflag på Valdemarsdag.

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kjaer-sommerfeldt.dk.

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Klummen Af Christine Christiansen

Spring ud som søndagskunstner ’Gør det du er bedst til – det gør vi’, lød det selvbevidste slogan fra Danske Bank i virksomhedens velmagtsdage for ganske få år siden.

I reklamespots, avisannoncer og på billboards på banegårdene – fra alle verdenshjørner sprang det optimistiske slogan én i øjnene og brændte sig fast i bevidstheden. Det var svært at være uenig i ordlyden. I hvert fald indtil finanskrisen og Stein Bagger-sagen med mange vrede bankkunder i kølvandet brat fik sat en stopper for udbredelsen af bankens selvfede sætning på skrift.

Billedkunstner kan han åbenbart ikke kalde sig, det 69-årige rockikon – det er anmelderne enige om.

I bund og grund er budskabet banalt: Enhver vælger vel at lægge sin indsats der, hvor talentet ligger og succesen er sikker, frem for at spilde tid på noget, man har mindre flair for. Men skal det afholde folk helt fra at flirte med fx andre kunstarter end den, de har skabt sig en karriere indenfor? Vel ikke nødvendigvis.

Flere professionelle musikere har da også jongleret med andre kunstneriske genrer, der ligger uden for det kernefelt, de oprindeligt blev kendte og populære på. Tag Kashmirs forsanger og sangskriver Kasper Eistrup, der for tre år siden sprang ud med en succesfuld soloudstilling. Malerierne var blevet til under en længere pause fra bandets aktiviteter i øvelokale og tourbus. Og Han går så langt som til at karakterisere Dylan som en såkaldt Eistrup havde i øvrigt altid malet i sin fritid. søndagsmaler. Ikke just en komplimenterende titel.

Udstillingen fik masser af positiv omtale, og siden kastede Ei- På DR’s hjemmeside udtaler en flok unavngivne anmeldere og strup sig så over udsmykning af engangskopper for den famøse kritikere i en omtale af udstillingen, at ”det er urimeligt, at amaRiccos Kaffebar-kæde. Tilbage i 2008 var han penselføreren bag tører tager pladsen på museerne fra vigtige kunstnere.” plakaten for det års Copenhagen Jazz Festival.

Alligevel vil udstillingen med garanti blive et trækplaster. Det er Lige nu er det så selveste tilmed varslet, at Dylan selv rocklegenden Bob Dylan, der Hvem er ikke nysgerrig efter at se, hvad vil lægge vejen forbi Statens er ophavsmand til maleriud- Bob egentlig kan med pensler og papir?

Museum en tilfældig dag i udstillingen ’The Brazil Series’ stillingsperioden. Og hvem er på Statens Museum for Kunst. En udstilling, der - modsat Ei- ikke nysgerrig efter at se, hvad Bob egentlig kan med pensler og strups – har fået den negative kritik fra kunstanmelderne til papir – og tilmed får man måske chancen for et glimt af stjernen at hagle ned over Dylans malerier. For billedkunstner kan han himself. Noget må han jo formå – udstillingens omfang på hele åbenbart ikke kalde sig, det 69-årige rock-ikon – det er anmel- 40 billeder taget i betragtning. derne enige om.

Og et eller andet sted er det vel ok, at kendte musikere maler til ”De færreste ved, at Bob Dylan også er maler. Det er nok godt offentligheden. At forfattere komponerer sange eller symfonier. det samme,” lyder det bistert fra Torben Sangild, der i sin kritik i Og at billedkunstnere skriver poesi. Hvad skal være til hinder for, Politiken kun lader to ud af seks stjerner falde af til Dylan for sin at ’søndagsprodukterne’ bliver udstillet eller udgivet, hvis blot ellers så farverige indsats. de rummer en kunstnerisk ide, et vist potentiale og et indhold af ”Dylans malerier revolutionerer ikke malerkunsten. Umiddelbart rimelig kvalitet? Måske kan det netop tilføre genrerne noget nyt, maler han som enhver amatør ville male og betjener sig af et lidt at folk med en anden kunstnerisk indfaldsvinkel og ballast prøver klumset figurativt formsprog,” harcelerer lektor i kunsthistorie kræfter inden for et felt, de ikke er eksperter på. Mulighederne er ved Aarhus Universitet, Peter Brix Søndergaard, i Information. mange, og rammerne er vide. Bolden er hermed givet op.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

ID-nr. 46664

Vi har det hele - og lidt til og meget mere

www.dmfkbh.dk Dansk Musiker Forbund · Københavns afdeling

Modtager:

Afsender:

Superfede events Citronhuset Lejlighed i Berlin Website - free hosting Karriere Coaching Mobilstudie Medlemsblad Grafisk værksted Webtv

Dansk Musiker Forbund København

Medlemstilbud