MUSIKKEN 3.19

MUSIKKEN // Tema: Brug dit netværk // 900 kvinder går sammen i ny musikbevægelse // Tjek dig selv: Er du en netværksvampyr? // DMF hjælper dig med at starte eget musiknetværk

#3 DECEMBER 2019

MUSIKKEN

INDHOLD

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Glade Jul, dejlige Jul, Kulturen dale ned fra skjul…......................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Rasmus Barud Thomsen, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Rasmus Barud Thomsen Michael Justesen, Mads Mazanti, Lone Laursen, Lise Hannibal, Mikkel Ais Andersen, Daniel Engholt Carlsen, m.fl.

KORT NYT.................................................................................................................................................6 Tema // Må netværket være med jer........................................................................................9 Tema // Nyt netværk for kvinder er en bragende succes...........................................10 Tema // Sådan kortlægger du dit netværk..........................................................................12 Tema // Få hjælp til at starte dit eget netværk.................................................................14 Tema // Er du en netværksvampyr?.......................................................................................16 Tema // Sisse får jobs gennem sit netværk: Man skal både give og tage..........18 Tema // Dit netværk er ekstra kuponer i succeslotteriet............................................20 Tema // Mit netværk gør mig stærk som artist................................................................22 Tema // Nu har han gjort det nemt at finde et øvelokale............................................25

FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Lisbeth Holten, Jakob Carlsen, D ennis Morton, Irene Kleisdorff, Henrik Jansberg, Tim Braüner, Lena Paaske, Jesper ‘Livid‘ Helles, Kirsten Malone, m.fl.

Tema // Hvem er bedst til Networking? ..............................................................................26

LAYOUT:

Tema // “Du kan være verdens bedste jazz-musiker....................................................36

DMF København // Mads Mazanti OPLAG: 3030 DEADLINE: 24. januar 2020 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

URBAN GIRLS Foto: Jesper ‘Livid‘ Helles

Tema // De studerende skal også lære at netværke.....................................................28 Tema // Erfaren musiker bag nyt netværk til børnemusikere..................................30 Tema // ”I en branche domineret af mænd“.......................................................................34

L E DE R Af Michael Justesen

Glade Jul, dejlige Jul, Kulturen dale ned fra skjul…

Med et glad smil kan vi her på redaktionen konstatere, at politikerne fulgte opfordringen i min sidste leder - satte handling bag ordene, og fjernede besparelserne på kulturområdet. Tak. Der er stor grund til at være både glade og stolte. Dansk Musiker Forbund har kæmpet en lang politisk kamp for at få ændret den politiske holdning, som nu har medført, at besparelser er annulleret, og at der er tilført nye midler.

Omprioriteringsbidraget annulleres på kulturområdet ”Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkepar ti, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at annullere omprioriteringsbidraget på kulturområdet fra 2020. Omprioriteringsbidraget annulleres derfor for teatre, museer, orkestre, de videregående kunstneriske uddannelser, højskolerne m.m.” ”Der afsættes 50,5 mio. kr.

i 2020, 98,9 mio. kr. i 2021, 148,4 mio. kr. i 2022 og 194,4 mio. kr. i 2023, herunder ved udmøntning af den afsatte reserve vedrørende omprioriteringsbidraget.” ”Derudover tilføres Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester et årligt beløb på 2 millioner kr. Og ligeledes bliver der afsat 8 millioner kr. ekstra til Danmarks Underholdningsorkester.”

Et fantastisk løft Det er et fantastisk løf t til hele kulturlivet. De sidste års 2 % besparelser har medført så mange forringelser på alle landets kulturinstitutioner, at flere har været tæt på at lukke.

Afskedigelse af medarbejdere, færre tilbud og forringet kvalitet er resultatet af en enestående dårlig beslutning, gennemført af tidligere Kulturminister, Berthel Haarder fra Venstre.

Jeg håber, at Kulturinstitutionerne har kræfter nok til at kom-

me ordentlig på fode igen. For at de overhoved har kunnet overleve, har det været nødvendigt at indskrænke og ofte afskedige medarbejdere. Dygtige, kvalificerede og engagerede medarbejdere, som er grundstenen og fundamentet i enhver virksomheds - uanset virksomhedens karakter – DNA. Ærgerligt.

Et langt og sejt ryk Dansk Musiker Forbund, Forbundsformand Anders Laursen, Sekretariatschef Nanna K lingsholm , hele DMF har sammen med r ig tig mange andre kulturpersonligheder og Kulturikoner, Interesseorganisationer, DEO; Kulturchefer, Orkestre, Tillidsmænd og ikke mindst musikerne selv lagt et kæmpe pres på politikerne i al den tid, som omprioriteringsbidraget har været pålagt, som et tungt åg.

Det har vel at mærke, været et tungt, sagligt pres, som hele tiden har tydeliggjort de forrykte

og ødelæggende konsekvenser, som besparelserne har haft på vores kulturinstitutioner. Og i sidste ende et pres, som politikerne ikke har kunnet argumentere hverken fornuftigt eller sagligt imod i længden.

Grundlaget for demokrati og politiske drøftelser, er som bekendt saglig respekt for hinandens synspunkter. Det kan ofte været en svær balance, men som Anders og Nanna diplomatisk formulerede det, efter at aftalen om den nye Finanslov blev offentliggjort, så er det muligt: ”Par tierne har dermed på respektfuld måde vist, at staten er en vigtig bidragsyder til kulturudbuddet i hele Danmark. Tillykke med det, for det viser en klar kurs for dansk kulturpolitik. ” Så 2020 er allerede et Godt Nytår. Tilbage står ønsket om, at I alle må have en glædelig jul!

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

DMFkb

AFDELINGEN INFORMERER

Mød op til

DMF Københavns Generalforsamling Søndag den 3. maj 2020 i København.

Kl. 16:00: Velkomst - Hædring af jubilarer og Årets Ildsjælspris Kl. 17:00: Generalforsamlingens officielle del starter Foreløbig dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Valg af dirigent Beretning om afdelingens virksomhed Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse Indkomne forslag Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14)

7. Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) 8. Dansk Musiker Forbunds kongres i 2020

a) Formandens redegørelse for den kommende DMF kongres

b) Valg af delegerede og suppleanter til DMF kongressen

c) Eventuelt vedrørende kongressen 9. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 10. Eventuelt

Julelukket DMF København holder julelukket mellem Jul og Nytår, fra lørdag d. 21. december til og med onsdag d. 1. januar.

Bestyrelsen og ansatte ønsker alle medlemmer glædelig jul og godt nytår!

4 ⁄⁄ MUSIKKEN

BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-

Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg

klubber og de store klassiske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

dighed i april, maj og juni 2020: 14 - 15 – 17 - 18 - 19 –21 – 22– 23 –25 og 26

er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoi let sa mt to soveværelser.

Vi trækker lod om ugerne.

Du ka n ma x søge på to forskel l ige uger pr. lodtrækning.

Interesseret?

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk

Følgende uger er til rå-

Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der

Frist for ansøgning: Mandag den 27. januar 2020. Du kan forvente svar i midten af februar.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Fonde du kan søge som medlem af DMF København:

MUSIKER LAURITZ JACOBSENS OG HUSTRUS MINDELEGAT Legatet uddeles som hjælp til videreuddannelse af unge strygere, fortrinsvis violinister.

Ansøgningsfrist 20. januar 2020.

AAGE ANDERSENS LEGAT Legatet uddeles som hjælp til ældre og trængende medlemmer.

Ansøgningsfrist 20. januar 2020.

INGE HASSELBALCH-LARSEN’S MINDELEGATER Legaterne uddeles som hjælp til videreuddannelse og humanitære formål.

Ansøgningsfrist 31. marts 2020.

SENIORKLUBBEN Bemærk at seniorklubbens første møde i det nye år bliver onsdag d. 8. januar kl. 12:30 til 14:30.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

DMFkb

KORT NYT

Roskilde Festival Højskole får ny forstander Det bliver Hans Christian Nielsen – eller HC i folkemunde – der bliver ny forstander for Roskilde Festival Højskole. HC kommer dermed til at stå i spidsen for en ny og unik højskole, der har vist sin levedygtighed på sit 1 års fødselsdag med fulde huse og venteliste til forårsholdet af elever i 2020.

HC er i forvejen en erfaren leder fra Roskilde Festival, han har også en baggrund som højskolelærer på Skælskør Folkehøjskole.

Roskilde Festival Højskole er en ny almen højskole placeret i et kreativt bymiljø. Den bygger på det bedste fra den danske

højskoletradition og kombinerer det med Roskilde Festivals erfaringer inden for frivillighed, aktivisme, kulturproduktion, projektledelse og socialt engagement.

Hans Christian Nielsen tiltræder stillingen pr. 1. januar 2020.

Svensk forsker bliver professor på RMC Maria Westvall er Rytmisk Musikkonservatoriums(RMC) nye professor i pædagogik.

Her skal hun stå i spidsen for konservatoriets reform af det musikpædagogiske fagområde med et øget fokus på kunstnerisk medborgerskab.

På RMC er visionen at uddanne fremtidens kunstneriske innovatorer, og nu præsenteres den erfarne musikpædagogiske underviser og forsker Maria Westvall altså som ny professor i pædagogik. Hendes job bliver bl.a. at intensivere RMC’s fokus på uddannelse af musikere, komponister, sangskrivere og

musikproducere til også at være undervisere, formidlere og medskabere.

Maria Westvall får til særlig opgave sammen med sine kolleger at gennemføre en reform af det musikpædagogiske fagområde på RMC i de kommende år. Samtidig skal hun bidrage med forskning på området, som vil være til gavn for såvel det musikpædagogiske forskningsfelt og konservatoriets uddannelser.

Maria Westvall tiltræder på RMC som professor MSO 1. februar 2020.

Det Kongelige Teater indfører ’Netflix-model’ til unge For blot 99 kr. om måneden kan unge under 25 år nu se alle forestillinger i Det Kongelige Teater. Der er dermed tale om en ny abonnementsform, som de fleste nok kender fra streamingtjenester som Netflix.

Er du ikke selv i målgruppen, kan du hjælpe med til at få flere unge i teatret. Allerede her i 2019 kan du nemlig vælge at give dannelse i julegave i form 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

af et årsabonnement til 1000 kr.

Navnet på den nye abonnementsform er Sceneskift, og giver ubegrænset adgang til at opleve alt det teater, ballet, opera og symfonisk musik, man lyster. Med Sceneskift får man adgang til at booke billetter to uger inden dagen, hvor man ønsker at se en forestilling. På dagen for forestillingen tildeles pladsen, som kan blive i

alle kategorier – potentielt også teatrets bedste pladser. Det er selvfølgelig muligt købe billet til ledsager ved siden af. Sceneskift er således det seneste tiltag i Det Kongelige Teaters arbejde for at være mere for flere, og et nyt initiativ i rækken af udspil, som understøtter deres strategi for at introducere flere børn og unge til kunst.

Den nye abonnementsform kan købes nu.

Musikpædagogisk konference 2020 Den 3. januar afholder Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i samarbejde med en række andre aktører Musikpædagogisk Konference 2020.

Her er der mulighed for at opleve et hav af inspirerende oplæg og workshops fyldt med refleksion, musikpædagogiske ideer og tilgange til arbejdet.

Temaet for dette års konference kommer til at handle om passion, motivation og samspillet med verden omkring os. I løbet af dagen vil deltagerne bl.a. kunne opleve ungarske László Nemes, der er professor og leder af Det Internationale Kodályinstitut i Budapest. László er en

overflod af pædagogisk iderigdom og musikalsk kompetence og har inspireret tusindvis af musikere og musikpædagoger verden over.

Den norske professor og forsker Anders Rønningen fortæller om, hvordan man som musikskole, musikformidlere og -undervisere kan række længere ud i verden og møde flere mennesker. Derudover vil der være spændende workshops om eftermiddagen.

Tilmelding skal ske via www. dkdm.nemtilmeld.dk

Indsend forslag til DMF Kongres 2020 I 2020 er det fire år siden, der sidst blev holdt kongres i Dansk Musiker For bund, hvorfor det efter reglerne er tid igen. Kongressen er forbundets øverste myndighed og her vælges formand, næstformand, 2. næstformand og hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen er den øverste ledelse imellem kongresserne og har

blandt andet til opgave at gennemføre de beslutninger, der vedtages på kongressen.

A lle medlemmer af Dansk Musiker Forbund kan stille forslag til kongressen – dette gælder både almindelige forslag samt forslag til ændring af forbundets love. Såfremt du som medlem af Dansk Musiker

Forbund har et forslag og/eller lovændringsforslag, skal sådanne være hovedbestyrelsen i hænde senest den 1. april i kongresåret, 2020.

Du kan fremsende eventuelle forslag til kongres@dmf.dk og skrive ”Forslag til kongres i 2020” i emnefeltet.

Flere musikere modtager livslang hædersydelse Der var flere musikere blandt de udvalgte, da Statens Kunstfond for nylig uddelte deres livslange hædersydelse. Blandt de 13 kunstnere, der nu kan se frem til at modtage en livslang ydelse, er musiker, tegner og filmarbejder Flemming Quist Møller, Sanger og sangskriver Annisette Koppel, komponist Karsten Fundal og cellist og komponist Thomas Agerfeldt Olesen.

Hædersydelserne har en lang tradition, der går flere 100 år tilbage. Bl.a. uddelte staten digter-

gage, som gik til H.C. Andersen og Holger Drachmann. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse reguleres efter modtagerens indkomst. Der kan maksimalt blive udbetalt 166.000 kroner om året før skat.

I alt kan 275 kunstnere modtage ydelsen på samme tid, så for at kunne modtage Statens Kunstfonds hædersydelse kræver det, at en plads bliver ledig.

Det vil altså sige, at der skal være et dødsfald blandt modtagerne, for at der er en plads ledig til en ny modtager.

Foto: Lisbeth Holten MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Lån DMF Københavns

MIKROFONPAKKER

GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.

TRANSPARANT PAKKE

‘BESKIDT’ PAKKE:

Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.

Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.

Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535

Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic.

• 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535

Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.

HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270.

Find mere info på dmfkbh.dk

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Rasmus Barud Thomsen

Må netværket være med jer I denne udgave af Musikken, 2019’s sidste, er temaet netværk. Det er også den første udgave med undertegnede som redaktør, hvilket faktisk er ganske passende.

For det er netop via netværk, at jeg har fået æren af at være redaktør på dette medlemsmagasin med nogle af Danmarks dygtigste og flittigste musikere som læsere.

Som I blandt andet kan læse på de følgende sider, har journalister og musikere det til fælles, at de er ganske afhængige af deres netværk for at få og skabe jobs. Selv hørte jeg om jobbet her via en tidligere studieveninde, der havde set på Facebook, at jeg var stoppet i mit tidligere job på en avis.

Og det sker hele tiden. Overordnet set bliver knap 30 procent af alle jobs i Danmark besat via netværk, og i musikerbranchen er det sandsynligvis endnu flere. Men som I også kan læse længere inde i magasinet, handler netværk om andet og mere end blot at komme foran i køen til en ledig stilling.

Branche under forandring Det er nemlig, når dygtige musikere som jer mødes om jeres største passion, at netværk bliver til ideer, inspiration og i sidste ende helt nye muligheder for at arbejde med musik.

Vi har i magasinet blandt andet valgt at fokusere på en række musikere, der ved at tænke netværk ind i deres arbejde, har været i stand til at skabe nye muligheder for sig selv og andre. I skal læse om en ny bølge af kvinder, der holder sammen i deres eget

tema intro

stærke netværk, hvor formålet at er løfte hinanden op i flok. Og noget så jordnært som en fællestur til Berlin, der skaber netværk med stort potentiale.

En netværksekspert fra mit eget forbund, Journalistforbundet, kommer også med sine bedste tips og tricks. Og nøjagtigt som i journalistbranchen er jeres virke under konstant forandring, og det er netop de synergieffekter, I skaber sammen, der er grundlaget for alle de nye og spændende ting, der sker. Mange af jer skal selv skabe jeres fremtid, og det gør I bedst, når I står sammen og holder sammen.

Det er i hvert fald det, jeg personligt tager med mig fra dette, det sidste nummer af Musikken i dette årti.

Må netværket være med jer i 2020’erne.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Rasmus Barud Thomsen. Privatfotos.

Nyt netværk for kvinder er en bragende succes På blot få måneder har facebookgruppen Musikbevægelsen af 2019 fået 902 medlemmer og tallet stiger nærmest dagligt

The times they are a changing, skrev en ung musikpoet engang, og det gør de stadig. Det er netværket Musikbevægelsen af 2019, der er for kvinder, non-binære og transpersoner, et glimrende eksempel på.

På ganske kort tid har facebookgruppen, der arbejder for ligestilling mellem kønnene i musikbranchen, udviklet sig til et stort og ganske aktivt netværk med over 900 medlemmer.

Det hele startede som en tråd på messenger i juni måned, men det blev hurtigt tydeligt, at der var behov for mere end blot en enstrenget samtale. Tråden blev derfor til en gruppe, der nu udvikler sig med raketfart. Men hvad går det hele så ud på? Selv skriver gruppen bl.a. følgende om sit virke på facebook: ”Formålet med denne gruppe er først og fremmest, at vi lærer hinanden at kende og har et sted i den danske musikbranche, hvor vi kan tage plads og ikke blive minoriserede. Ønsket er, at skabe et rum og en kultur, hvor vi hjælper, bruger og synliggør hinanden - til inspiration for os selv og verden omkring os. Her i gruppen er du velkommen til at stille spørgsmål, dele viden, oprette events osv.”

Tager skeen i egen hånd Rikke Østergaard med kunstnernavnet O/RIOH er administrator i gruppen, og har været med fra begyndelsen. Hun fortæller, at gruppens overordnede berettigelse er den ulighed, der er i musikbranchen, hvor mænd de sidste mange år har defineret rammerne og kulturen i branchen generelt. Derfor har kvinder, non-binære og transpersoner behov for et sted, hvor de kan mødes og dele erfaringer på godt og ondt. ”Det her er en måde at tage skeen i egen hånd på,” siger hun og uddyber, at gruppens store succes kan skyldes, at de ikke blot skriver sammen på Facebook men også mødes fysisk. ”Det er den helt store forskel fra andre sociale netværk. Når vi mødes, styrker det vores fællesskab, og folk byder ind med ideer og forslag. Udover en fast mø-

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

dedag den første hverdag i måneden, så aftaler folk selv, hvor de mødes, og hvad de skal tale om,” fortæller hun og uddyber, at der allerede er oprettet en lang række undergrupper, hvor medlemmer mødes for eksempelvis at dyrke interessen for podcasts, initiativer med fokus på børn og unge og sågar har der allerede været afholdt en songwriter camp.

Ifølge Rikke Østergaard består facebookgruppens styrke også i, at medlemmerne er gode til at bruge og hjælpe hinanden, og at de støtter op om de projekter, der bliver foreslået. Udover den overordnede ramme om at ville udjævne den ulighed, de oplever i musikbranchen, er der i Musikbevægelsen også indlæg og opslag om helt almindelige musikerting som jobs, hjælp til sange og udgivelser.

Medlemmerne bruger også gruppen i deres arbejde på de sociale medier, hvor de støtter op om og liker hinanden opslag. ”Medlemmerne har et fælles udgangspunkt, en forbindelse, der består i, at de forstår de strukturer, der eksisterer i musikbranchen, og deler frustrationer over dem. Men i stedet for at lade den frustration blive til brok, bruger vi det konstruktivt og positivt til at hjælpe og støtte hinanden,” fortæller Rikke Østergaard og uddyber, at der er i gruppen er en stor vilje til at dele ud af kompetencer og gode råd.

Noget man ifølge Rikke Østergaard normalt ikke ser så meget af i musikerbranchen. ”Jeg oplever at der er en tendens til, at folk holder lidt igen med deres viden og gode råd, fordi branchen er præget af en kraftigt konkurrencementalitet. Her i gruppen er folk meget generøse og vil rigtig gerne hjælpe hinanden, fordi vi har det samme overordnede mål,” siger hun og uddyber: ”Mænd har i mange år været i overtal i musikbranchen, og jeg tror på, at jo mere diversitet desto bedre et miljø, kan vi skabe for alle i musikbranchen. Det er altså ikke en ’os mod dem-bevægelse,’ men et ønske om at komme alle til gavn ved

at ændre nogle strukturer. Musikbevægelsen af 2019 er en måde at forstærke og synliggøre den manglende diversitet i forhold til køn,” siger Rikke Østergaard.

Fra Facebook til workshop Det er ikke gået DMF’s næse forbi, at Musikbevægelsen af 2019 har vind i sejlene. Lisbeth Rysgaard, der udover at være karrierekonsulent hos DMF og projektleder på Jobscenen.dk selv er musiker, er et af Musikbevægelsen af 2019’s mange medlemmer. En dag lagde hun mærke til et indlæg i gruppen, der gjorde stort indtryk på hende. Det var skrevet af en kvinde, der efter et hårdt slid med udgivelsen af en plade var blevet ramt af en mur af stilhed fra medier, anmeldere og branchen generelt. Oven på sin enorme arbejdsindsats følte hun sig alene, og hun beskrev den hårde situation, hun stod i. ”Tråden under indlægget nærmest glødede, fordi der var så mange, der kunne genkende hendes oplevelse. Derfor fik jeg ideen til at lave en møde med titlen ’Hvordan får vi musikken ud’,” forklarer Lisbeth Rysgaard om arrangementet, der blev holdt i slutningen af oktober.

Til arrangementet, der blev holdt hos DMF på Nørrebro, kom der 30 deltagere, der alle bidrog gavmildt af erfaringer og gode råd. Yderligere et arrangement i Aarhus med samme tema er blevet afholdt med flere end 20 tilmeldte. ”Der er virkeligt en stor interesse for det her emne, og når vi mødes i virkeligheden, bliver det mere personligt, og samtalerne skaber en større forståelse for den situation, mange medlemmer er i. Samtidigt er det nemmere at støtte og bakke hinanden op, når vi sidder sammen,” fortæller Lisbeth Rysgaard og uddyber, at det for hende som ansat i DMF også er interessant at høre om medlemmernes udfordringer. ”Vores opgave er jo at tage medlemmers problemer alvorligt, og så vidt muligt skabe nogle rammer, hvor vi i fællesskab kan prøve at løse dem,” slutter hun.

Fakta

Musikbevægelsen af 2019

Musikbevægelsen af 2019 har netop stiftet en forening og valgt en bestyrelse, der blev konstitueret i november 2019.

Målet er nu, at samle alle trådene fra den oprindelige Facebookgruppe og organisere alle de mange kræfter og arbejdsgrupper som allerede arbejder for sagen. Derudover er målet, at definere de politiske mål for gruppen samt sætte workshops op for dens medlemmer.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Rasmus Barud Thomsen

Sådan kortlægger du dit netværk Uanset, om du har brug for jobs, viden eller hjælp til større projekter, vil du ofte have flere ressourcer i dit netværk, end du lige tror. Læs her, hvordan du får overblikket Med mindre man er et musikalsk unikum, der nærmest bliver headhuntet til en fast stilling direkte efter konservatoriet, er man som musiker afhængig af sit netværk. Derfor er det afgørende, at man forstår at bruge sit netværk effektivt og bliver klar over de muligheder, der ligger og venter.

Ifølge Lisbeth Rysgaard, der er karrierekonsulent hos DMF og projektleder på Jobscenen.dk, er den store udfordring for mange musikere netop, at musikerbranchen er enormt netværksstyret. Uanset, 12 ⁄⁄ MUSIKKEN

om du er rytmisk eller klassisk, sideman, ophavsmand eller projektstyrer, har man brug for folk, der kan hjælpe. Øvelsen ligger derfor i, at man skal gå fra den udefinerede søgning i sit netværk, hvor man ikke rigtigt ved, hvem man skal kontakte i forhold til hvad, til den fokuserede søgning, hvor man præcist ved, hvem man skal bruge, hvornår og hvorfor. ”Netværk handler nemlig i høj grad om vidensdeling og om at skabe nye kontakter. Derfor er det afgørende, at man bliver

bevidst om, hvad det er, man har brug for, for derefter at finde ud af, hvem i ens netværk, der kan hjælpe. Og måske lige så vigtigt, hvem man har brug for bliver en del af ens netværk fremadrettet,” forklarer Lisbeth Rysgaard.

Del netværket op Her kan man ifølge Lisbeth Rysgaard starte med at dele sit netværk op i to dele: Det personlige og det professionelle. En måde at gøre det på, er ved slavisk at køre alle navne i ens telefonbog igennem og plotte folk ind.

Herefter kan man dele de to netværk yderligere op i to, nemlig mellem dem, der er musikere som en selv, og dem der laver noget andet: Det kan være familiemedlemmer, gymnasievenner eller folk i medie- eller musikbranchen, der på en eller anden måde, kan være en hjælp for en. ”Andre musikere kan i nogle tilfælde være konkurrenter, hvorfor der kan være en helt reel interessekonflikt, hvis de skal hjælpe dig. Tendensen er dog, at flere og flere musikere ser hinanden som kollegaer og former netværksalliancer og kollektiver, hvor de hjælper hinanden og sammen gør historien om dem og deres musik større,” siger hun og fortsætter: ”De bedste ambassadører vi har til eksempelvis at sprede historien om vores musikprodukter, er dog stadigvæk ofte familie eller gode venner. De holder både af os og den musik vi laver, fordi de følelsesmæssigt er forbundet til os, og det afspejles i deres måde at hjælpe på,” forklarer Lisbeth Rysgaard.

Måske kan det under kortlægningen af ens netværk virke irrelevant, at liste barndomsvenner op, der i dag arbejder i helt andre brancher. Men er målet at spille til flere firmaarrangementer, kan de være oplagte at kontakte med en uskyldig fore-

spørgsel om ikke, de ved, hvem der står for bookingen i deres firma.

et par gode råd til, hvordan man bedst præsenterer sig selv.

Det er blot ét eksempel, pointen er nemlig, at de ressourcer, der allerede er i ens netværk, er langt større, end man ofte tror. Og netop den personlige relation gør, at man har en bedre mulighed for at få en indgang til de personer, der kan træffe en beslutning.

”For det første skal man ikke være bange for at fortælle, at man er til rådighed, hvis målet eksempelvis er at få flere jobs. For det andet skal man udstråle passion og have ild i øjnene, når man fortæller folk, om det man gerne vil have hjælp til,” siger hun og uddyber:

Sælg dig selv med passion Lisbeth Rysgaard forklarer, at har man gang i et større projekt med flere faser og udfordringer, kan man ud fra sit kortlagte netværk plotte folk ind, som man får brug for undervejs og på den måde få et overblik og en plan.

”Før i tiden har der måske været en tendens til, at man havde meget fokus på, hvor travlt man havde, og hvor hårdt det var. Men det orker folk ikke at høre om, hvorimod folk, der brænder for noget, er meget mere interessante at tale med og hjælpe videre.”

Generelt er det nemlig altid godt at få flere mennesker involveret i sit projekt. ”På den måde bliver videnspuljen større, antallet af gode kontakter stiger, og hvis du deler lidt ud af følelsen af ejerskab for projektet med flokken og anerkender den hjælp, du modtager, har du flere anbefalere, der kan sprede de gode budskaber om projektet,” forklarer hun.

Når først kortlægningen af netværket er på plads, og man ved, hvem man gerne vil tale med, har Lisbeth Rysgaard også

Lisbeth Rysgaard MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Rasmus Barud Thomsen

Få hjælp til at starte dit eget netværk Går du med tanker om at starte dit eget netværk, kan du få hjælp og sparring hos DMF

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Vi vil rigtigt gerne have, at musikerne tager fat i os, hvis de har lyst til starte et netværk op.”

Peter Poulsen

Det er sjældent, at de problemstillinger eller udfordringer, man går med som musiker, er unikke for en selv. Ofte vil der være andre med de samme behov, som gerne vil blive klogere på et specifikt emne eller tema sammen.

Derfor er det oplagt, at man starter et netværk op. Det kræver blot, at man har en nogenlunde klar idé om, hvad formålet med netværksgruppen skal være. Det fortæller Peter Poulsen, der er projektleder for DMF’s efteruddannelser, og som har hjulpet flere netværk i gang blandt forbundets medlemmer. Det er nemlig DMF’s ønske for fremtiden, at flere medlemmer vil se dem som en slags netværkshub eller mødested, som medlemmerne kan bruge til at mødes. ”Vi vil rigtigt gerne have, at musikerne tager fat i os, hvis de har lyst til starte et netværk op. Så kan vi tage en snak om, hvordan og hvorledes de forestiller sig, at det skal køre. Vi stiller gerne lokaler og ekspertise i huset til rådighed i form af vores jurister eller andre eksperter, der kan komme på besøg til netværksmøderne, når det giver mening,” fortæller Peter Poulsen, der bl.a. har hjulpet et netværk for børnemusikere og et for musikere på barsel på benene.

Netværk hjælper dig videre Det er dog kun rammerne for netværket,

som DMF hjælper med. Selve rekrutteringen til netværket og driften er op til medlemmerne selv. Derfor er det vigtigt, at hvert netværk har en tovholder, der tager ansvar for gruppen, og arrangerer at medlemmerne mødes mindst tre-fire gange om året. Tovholder-tjansen kan gå på omgang, men i begyndelsen vil det ofte være initiativtager en , der ha r roret.

ifølge Peter Poulsen ofte, fordi de som freelancere har behov for vidensdeling og sparring med andre. Når man går sammen og danner et netværk eller en gruppe, om man vil, er det Peter Poulsens erfaring, at man står stærkere, og at sammenholdet gør ’kagen’ større. Den viden og er faring, man som g r upp e h a r og deler, kommer nemlig alle til gode i en slags synergieffekt.

”Man vil typisk opleve, at de inputs andre kommer med, kan hjælpe en videre og give ideer til andre eller nye måder at gøre tingene på.”

”Et netværk skal helst bestå af mindst seks til ti medlemmer, og det er op til folk selv at finde deltagere, der skal være med.

Ofte er det via facebook og steder på nettet, at folk finder hinanden til deres netværk, men i særlige tilfælde kan vi godt hjælpe med at skabe kontakt til mulige deltagere.

Og vi hjælper altid gerne med en snak om, hvordan netværket bedst muligt kan køres,” fortæller Peter Poulsen.

Når musikere danner netværk, er det

”Man vil typisk opleve, at de inputs andre kommer med, kan hjælpe en videre og give ideer til andre eller nye måder at gøre tingene på. Derfor er det vores håb, at flere medlemmer vil tage kontakt til os. Gerne direkte mig, eller min kollega Mads Mazanti, så vil vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem godt i gang med deres netværk,” slutter Peter Poulsen. Peter og Mads kan kontaktes direkte på hhv. pp@dmf.dk og maz@ dmf.dk.

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Tem

BRUG DIT NETVÆRK

Tj ek

di

g

se lv

:

Af Mads Mazanti

Er du en netværksvampyr?

Du skal ikke plage dit netværk, du skal give mere, end du tager og ellers bare se at komme i gang. Sådan lyder nogle af de gode råd fra den erfarne netværksekspert Mads Løkke Rasmussen, der her giver gode råd fra Journalistforbundet videre til musikere.

Ligesom mange musikere arbejder journalister ofte på freelance-basis eller i mere eller mindre løse ansættelser, hvor vejen til nye jobs går gennem netværk.

Mads Løkke Rasmussen er teamkoordinator for Karriere og Trivsel i Dansk Journalistforbund. Her rådgiver han foreningens medlemmer om netværksdannelse og -pleje.

Musikeres og journalisters arbejdsliv er på mange punkter sammenlignelige, og det er oplagt, at udveksle erfaringer og 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

inspiration på tværs af brancher. MUSIKKEN har derfor bedt Mads Løkke Rasmussen sætte ord på nogle af de råd, han giver videre til journalistforbundets medlemmer, når det handler om netværk.

Dem får du her: Du skal netværke, når du har mulighed for at være generøs Begynd ikke med at netværke, når noget er gået galt, og du er endt i problemer. I stedet skal du netværke, når du har mulighed for at være generøs, og har over-

skud. Som jobsøgende bliver du nemmere valgt i bunken af ansøgninger, hvis du er synlig i dit netværk, og folk i forvejen har en fornemmelse af, at du er kvik og flink.

Generelt er netværk enormt værdifuldt, når du er jobsøgende, både i forhold til fast arbejde og freelance-arbejde.

Hold kæft og kom i gang!

For mange mennesker er det ikke intuitivt at netværke, hvorfor det sker efter en fast og måske endda lidt stivbenet opskrift. Hvis det er tilfældet, er man

Fakta

nødt til aktivt at tænde for sin bevidsthed for at kunne give netværksværdi i en given sammenhæng. Hvis omtanken og bevidstheden ikke er med hele vejen, ender man lynhurtigt alene i et hjørne af netværks-konferencen sammen med en skål saltstænger. Og så skal du ikke minde dig selv om, at du er dårlig til at netværke.

Pay it forward En overordnet netværksmålsætning, der altid gælder, er, at der skal være flest muligt i verden, der tænker, at du er kvik og flink. Det kræver stor gavmildhed fra din side, og her er ’Pay it forward’-tankegangen nødvendig. ’Pay it forward’-princippet stammer fra bogen ‘Pay It Forward’ af Catherine Ryan Hyde, og er et tankesæt, der motiverer mennesker til at give uden at forvente noget igen udover glæden ved at give. Mange tænker ikke sådan, før det er for sent.

Plag ikke dit netværk Hvis du beder folk om noget, skal du være sikker på, at det er noget, de faktisk kan give dig, ellers bringer du nemt folk i forlegenhed. Overordnet skal du gøre livet nemmere for personerne i dit netværk, og altid lave henvendelser, der er værdiskabende for den anden part. Du skal aldrig plage dit netværk. Det er ikke networking – det er hærværk.

Skab værdi for andre Din henvendelse til personer i dit netværk skal ikke kun være værdiskabende for dig selv, men i lige så høj grad for den, du henvender dig til. Det kræver for mange lidt ekstra omtanke at afkode, hvilket stykke

information, den anden har brug for, men det er vejen frem at tænke i den retning.

Alle skal have netværks-kørerkort Nogle er født til at være fantastiske bilister, mens andre klamrer sig til rattet i trafikken. Du kan træne kørefærdighederne og blive bedre, men ikke nødvendigvis blive en frigjort og 100% forløst bilist.

Ligesom stort set alle mennesker kan erhverve sig et kørekort, bør du også kræve af dig selv, at du skal have et netværkskørekort. Vejen dertil kan være svær, men alle kan få ét. Du skal slutte fred med, at du måske ikke har den intuitive tilgang til det at netværke, og at det kan være både udmattende og ressourcekrævende.

Det er ikke et stort problem – det er bare sådan, det er.

Netværkshygiejne er vigtig Din LinkedIn-profil skal holdes i live. Tag aktivt kontakt, brug tid på at koble dig sammen med folk og bland dig i debatter på det sociale netværks-site.

Vær ikke en netværksvampyr Hvis du netværker, fordi du mangler noget og gerne vil have noget fra nogen, er du en netværksvampyr. Dem er der ingen, der kan lide! Du skal vende tankegangen om: hvordan er du generøs og bliver den person, som folk vil elske at give en øl på et værtshus? Det er kun sjovt at være menneske, hvis man har noget at gøre med andre mennesker. Vi mennesker kan generelt godt lide at skylde en øl eller en lille tjeneste, for folk vil med glæde gengælde tjenester. Det bringer vores verdensbillede i vater.

5 gode råd fra DJØF’s netværkskompas Vær parat til at bidrage Et godt netværk opstår ved, at du er parat til at bidrage uden at forvente at få noget igen lige med det samme.

Vær opmærksom, nærværende, interesseret og lyttende Kvaliteten af dialogen er vigtigere end hvor lang tid, I taler sammen. Du skal derfor være helt til stede. Lyt – også efter det usagte – og spørg til det, du er interesseret i. Øv dig i at spørge om hjælp De fleste netværk er villige til at hjælpe og komme med gode råd til konkrete udfordringer, hvis blot du spørger. Du får intet svar, hvis ikke du spørger.

Vær ikke overivrig – hav tålmodighed og tænk langsigtet Netværk udvikles ikke på én dag. Det er derfor vigtigt, at du tænker fremad og forsøger at skabe og vedligeholde relationer, inden en krisesituation måske viser sig, og du får brug for netværkets hjælp. Derfor skal du tænke netværk i god tid og være brobygger: Vis interesse for de relationer du har, møder eller opsøger. Ring til dem, skriv til dem eller aftal et uformelt møde – sådan holdes netværket ved lige.

Gør det let for andre Gør hvad du kan, for at andre let kan finde dig, hvis de har brug for din hjælp. Hav altid visitkort med dig og sørg for at dine e-mails altid indeholder kontaktinformationer. Du kan også hjælpe ved at henvise til

Foto: Jakob Carlsen

andre, som du mener kan hjælpe vedkommende, hvis ikke du selv kan.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Lise Hannibal.

Sisse får jobs gennem sit netværk:

Man skal både give og tage Sisse Tomczyk er uddannet slagtøjsspiller på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og har arbejdet professionelt som musiker siden hun var 15 år. De jobs og projekter hun får, får hun primært gennem sit netværk – med mindre hun da selv skaber dem. Og når hun gør det, er netværket lige så vigtigt. For ifølge Sisse Tomczyk er netværk et fællesskab, hvor man selv skal give noget for at kunne tage Privatfoto

Sisse Tomczyk var bare 15 år, da hun fik sit første netværksjob. Hun havde gjort sig bemærket på den lokale musikskole i Skælskør, og fik tilbud om at lære at spille orgel. Snart blev hun fastansat organist, med ansvar for at spille til bryllupper og begravelser og arrangere koncerter i ny og næ.

Hun nåede at være organist i 10 år, og blev færdig som slagstøjsspiller i 2013, hvor hun også star tede musikskolen Zag du Gaf. Gennem sit netværk kommer Sisse Tomczyk vidt omkring i sit arbejdsliv. Én dag er hun repetitør på en musical, en anden 18 ⁄⁄ MUSIKKEN

spiller hun slagtøj for Chief One, og en tredje er hun på turné som pianist og komponist på sit eget projekt.

Hvor vigtigt er dit netværk i forhold til at få job? ”Rigtig vigtigt. Jeg tror ikke, at man får ret meget at lave, hvis man går og gemmer sig. Men man skal selv ville give noget og byde ind med noget til fællesskabet.

De musikerjobs jeg har, får jeg stort set gennem mit netværk. Og når jeg laver mine egne projekter, finder jeg også dem, der skal være med igennem mit netværk.

Netværk er vigtigt, når man som jeg laver nogle afsindigt forskellige ting,

og indgår i mange forskellige sammenhænge. Man lærer forskellige verdener at kende, og det er det netværk også kan – inspirere.

Hvad er dit bedste råd til at skabe netværk? ”Man skaber et godt netværk ved ikke kun at være der for at opnå noget, men lige så meget for at kunne give. Netværk er både tætte og mere perifere relationer. Jeg var engang på et kursus, hvor underviseren talte om varme, lunkne og kolde netværk.

De varme er dem, der er tættest på, og som du kan ringe til klokken 10 om aftenen, hvis du mangler en pianist i morgen.

”Det inspirerer mig at finde ud af, hvor lidt jeg egentlig kan klare mig med.”

De lunkne er dem, hvor man kender hinanden og måske har lavet noget sammen for længe siden, og de kolde er dem, man kender af navn, men endnu ikke har lavet noget sammen med. Når man tænker på den måde, er ens netværk større, end man lige tror.”

Hvad skal man aldrig gøre i forhold til sit netværk? ”Man skal ikke være i et netværk for at blive set med de rigtige eller bruge det til at promovere sig selv. Der skal ikke være en egoistisk bagtanke bag. Et netværk skal have en ærlighed og være en sammenhæng, hvor man forpligter Foto: Jakob Carlsensig gensi-

digt, ikke noget man bare skal bruge uden at ville give noget igen.”

Hvornår er du gladest for dit netværk? ”Det er jeg, når det giver mig mulighed for at være med i de projekter, jeg brænder for. Jeg har en fast økonomisk base med musikskolen, og det betyder, at jeg ikke er pinedød behøver sige ja til ethvert job.

Men samtidigt er det ligeså vigtigt for mig at være udøvende musiker, som det er at undervise, så jeg er rigtig glad for de muligheder, jeg får gennem mit netværk. For eksempel skulle jeg indstudere sangene med hovedrolleindehaveren på musicalen Lyset over Skagen i sommer. Jeg kendte

ham i forvejen, så da han skulle have en repetitør, spurgte han mig. Men det handler selvfølgelig også om at huske at gøre sit netværk opmærksom på, at man har tid, hvis man i en periode ikke har så meget at lave.”

Hvordan får du konkret jobs gennem dit netværk? ”Jeg får som oftest jobs ved direkte kontakt, og det er også sådan, jeg opsøger folk, jeg gerne vil samarbejde med på mine egne projekter. Diverse musikergrupper jeg kender på f.eks. Facebook, har jeg aldrig benyttet, hverken til at få et job eller til at tilbyde et job. ” MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Rasmus Barud Thomsen. Privatfotos.

Dit netværk er ekstra kuponer i succeslotteriet Hver år arrangerer DMF København turen Songwriter Summit i Berlin. Her kan unge musikere udvide det netværk, der måske er nøglen til deres fremtid Hvert år drager en gruppe unge up and coming singer/songwriters til Berlin for at udvikle sig selv og deres musik i fællesskab med musikere i Berlin. Senest var et hold af sted i november, hvor de unge musikere lærte både hinanden og berlinerne at kende gennem deres passion for musikken.

Men netværksdelen af turen, der har været afholdt siden 2008, er mindst lige så vigtig som de sange, der kommer ud af turen. Det fortæller næstformand for DMF København, Benjamin Aggerbæk, der de sidste otte år har arrangeret turen til Berlin.

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Når man skal skrive sange sammen med folk, man ikke kender i forvejen, kræver det hudløshed og mod. Det er en kæmpestor tillidserklæring, hvorfor folk efter en intens uge sammen kommer hjem med venskaber og netværk, de kan bruge resten af deres karriere,” fortæller Benjamin Aggerbæk, der selv var med som deltager på den allerførste tur for 11 år siden.

Du skal have stærke rødder Har man som ung musiker ikke været med på en lignende tur før, kan det ifølge Benjamin Aggerbæk være svært at begribe, hvor meget netværksdelen betyder. Derfor ’sælges’ turen til nye

deltagere ikke på netværk, men på den store udvikling, deltagerne kommer igennem på syv travle dage med cirka otte co-writer sessions med både danskere og berlinere. ”Men det, jeg kan se, er, at turen er helt vildt netværksskabende, og en kæmpe gave for dem bagefter. Folk på turen kommer fra hele Danmark, og når de kommer hjem, har de en håndfuld mennesker, som de kan kontakte, hvis de har brug for gode råd, nogen at lave sange med og alt muligt andet,” fortæller Benjamin Aggerbæk, der ikke kan understrege værdien af netværk nok.

”I alle brancher, og som musikker i særdeleshed, har du brug for et rodværk med stærke rødder, for at du kan vokse. Sangskrivere kan godt være lidt som ensomme ulve, men det er, når man er sammen med andre, at man virkeligt udvikler sig, og dørene på alle mulige måder åbner sig,” siger han.

Finder sammen på turen Gennem årene har Benjamin Aggerbæk set utallige eksempler på, at folk på kryds og tværs har fundet sammen, og efterfølgende brugt hinanden i deres karriere.

Eksempelvis var der to piger, der på en tidligere tur fandt en helt særlig lyd sammen, og på selve turen fik en aftale i hus med en producer i Berlin. ”De endte med at indspille en plade, og den erfaring, de tog med derfra, er guld værd,” fortæller Benjamin Aggerbæk.

Flere af deltagerne, der gennem årene har været med i Berlin, har siden selv arrangeret ture til den tyske hovedstad eller blot i sommerhus, hvor de sammen med andre musikere har udviklet deres musik og netværk.

Ifølge Benjamin Aggerbæk kan mange med fordel tage nogle andre briller på, når de i fremtiden overvejer at deltage i arrangementer og ture som eksempelvis som Berliner Songwriter Summit. ”Hvis man kigger på det som en måde til også at udvikle sit netværk, så får den

slags ture en helt ny dimension, hvor der er meget mere at hente end det, der blot står i turens beskrivelse. Det er en af de bedste måde at udvikle sig selv og sin karriere på,” siger han.

Tre gange til Berlin En af dem, der har haft stor glæde af Songwriter Summit i Berlin, er 26-årige Martin Bastiansen, der til dagligt går på sanglinjen på Ålborg konservatorium.

Han har været med på turen til Berlin hele tre gange, og fortæller, at det udover at være nogle meget lærerige ture, også styrker hans netværk. ”Jeg har fået nogle gode bekendtskaber på turene, både blandt danskerne og folkene i Berlin, som jeg har haft stor gavn af siden. Der er folk, som jeg mødte for flere år siden, som jeg stadig ses med, og som jeg sender musik og tekster til for at få deres feedback,” siger han og uddyber, at han også har fået flere jobs i Berlin pga. det netværk, han har opbygget.

Når netværket er så stærkt, så forklarer Martin Bastiansen det med, at den relation, der opstår under de intense co-writing sessions, hvor man deler ud af sine personlige og private erfaringer, skaber et stærkt bånd. ”Efterfølgende er det oplagt at tage fat i de folk, man har lært at kende, fordi der er tale om en ægte relation, som man er tryg ved at bruge,” fortæller han.

Fordi deltagerne på turen kommer fra hele Danmark, og deltagerne i Berlin ofte kommer fra en lang række forskellige lande, har Martin Bastiansen på den måde opbygget et netværk over hele Danmark samt store dele af verden. ”Man skaber ikke kun et netværk i Berlin, for når de udenlandske musikere i Berlin tager hjem igen, har man pludseligt kontakter og bekendte i mange lande. Og det kan være en fordel, hvis man vil udvide markedet for sin musik,” fortæller han.

Flere kuponer lotteriet Der er som bekendt mange tilfældigheder i spil, når succes og held i musikerbranchen skal forklares. Og netop netværk er en afgørende faktor for mange, når de lykkedes med det, de kæmper for. ”Når man udvider sit netværk, så køber man sig på en måde ekstra kuponer i tilfældighedernes succeslotteriet, fordi man får flere personer, der kan lide én, og som taler godt for en, når man har brug for det,” siger Martin Bastiansen, der varmt anbefaler andre unge musikere at tage med på turen til Berlin, og til generelt at dyrke deres netværk ved at møde nye mennesker. ”Mange os skal leve af vores netværk i fremtiden, så det er vigtigt, at vi kommer ud og lærer nye mennesker at kende. Ofte vil det være de folk, vi ikke kender endnu, der ender med at åbne de rigtige døre for os,” slutter han.

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Mads Mazanti

Mit netværk gør mig stærk som artist

Musikeren GRETA flyttede som ung fra Tyskland til Danmark hun via netværk og hårdt arbejdet har bygget sin musikkarrie For nylig lagde hun vejen forbi den første af Ungdomsudvalget af netværks-talks kaldet Mandags-Sessions. Her fortæller hu egne ord, hvordan hun benytter sig af og udvikler sit syn på ne

Den dansk-tyske musiker og netværker GRETA arbejder både som soloartist og som en del af trioen Ida Red. Hun er aktuel med første del af debut-soloalbummet ’Ardent Spring (Part 1)’, og barsler også med en EP skabt i samarbejde med færøske Teitur, som Greta supporter på en kommende forårstour i Danmark.

Siden Greta kom til Danmark i 2011 for at studere musik, har hun spillet rundt i landet og samlet bred erfaring i branchen med udgivelser både som DIY-artist og på indie- og majorlabels. Derudvoer har hun blandt andet arbejdet i et PR-bureau, booket koncerter, lavet management og coachet nye, unge artister på vej.

Hvis du ikke nåede frem til ungdomsudvalgets Mandags-Session d. 4. november, kan du her få GRETAs egne ord og betragtninger omkring netværks-arbejdet som aktiv musiker: Byggede alt fra bunden ”I mit musikervirke benytter jeg mit netværk konstant - både i mit eget projekt og når jeg hjælper andre. Jeg bruger det i den kreative proces, for eksempel co-writes og produktion, men også i alt, der handler om udgivelse, når man har et færdig produkt: artwork, musikvideo, mix, PR, samarbejdspartnere, osv.

Da jeg flyttede til Danmark, kendte jeg ingen og vidste ingenting om branchen, så jeg skulle bygge alt op ved at springe ud i ting og lære af mine erfaringer. En stor hjælp var at deltage i workshops og stævner som Engelsholmstævnet og Promus i Aarhus. Mine forskellige uddannelser indenfor sang, sangskrivning og performance har også opbygget mit netværk, og jeg har en fornemmelse af, at når først man er en del af et kreativt netværk, så går det meget hurtigt med at udvide det.

Ved tidligt selv at udgive min musik, begyndte jeg hurtigt at få kontakter med mulige samarbejdspartnere. Jeg har udbygget denne kontaktbase lige siden både i Danmark og internationalt. Jeg har ikke været bange for at skrive til folk, spørge om hjælp eller foreslå et samarbejde. Men jeg har helt sikkert også lavet en masse fejl, fordi jeg var ung og uerfaren, og jeg har lært igennem disse fejl.

Gider ikke det overfladiske Igennem mine otte år i Danmark som DIY-musiker og signet artist på forskellige labels, har jeg redefineret begrebet netværk for mig selv og fået et nyt syn på, hvordan jeg kan overleve bedst som

k, hvor iere op. ts serie un med etværk.

Foto: Dennis Morton

artist i en til tider rigtig hård branche. Jeg synes, networking og branchefester kan blive meget overfladiske og kunstige, og jeg har derfor haft brug for at tænke over, hvad der er vigtigt for mig i et netværk.

Det, der kan dræbe networking for mig, er netop den overfladiske, falske interesse, hvor man kun går op i, hvem folk arbejder for og glemmer menneskene bag. Jeg vil gerne arbejde sammen med folk, jeg synes er inspirerende, og som jeg kan føle mig tryg ved: Hvor hele netværksarbejdet faktisk mere er et samarbejde og en udveksling af ideer og inspiration.

Den vigtigste del af mit netværk er den faste kerne, der består af tætte venner, der også arbejder kreativt. Dem bruger jeg allermest, især i de kreative processer.

Og her bliver jeg også spurgt rigtig meget om hjælp, hvilket fører til ny læring og nye erkendelser om branchen. Jeg har i lang tid ikke tænkt på disse mennesker som net-

værk, men den måde, jeg kommunikerer og arbejder med dem, er lige præcis, hvad min redefinition af ‘netværk’ handler om.

Mit bedste tip Cirklen uden om kernen består af folk, jeg måske ikke kender helt så godt, men som jeg er bekendt med gennem musikbranchen. Eksempelvis venners venner eller bekendte, som jeg også kan række ud til, og som jeg har fået anbefalet af mit kerne-netværk.

Den yderste cirkel er mere businessorienteret, det vil ofte sige folk, jeg ikke kender særlig godt personligt, men som jeg har i mine kontakter, og kan skrive til eller mødes med. Denne del bruger jeg aldrig i den kreative proces, kun når det handler om at få min musik ud i verden. Denne del er også utrolig vigtigt og skal plejes, men også her prøver jeg at gøre business-ting på en så menneskelig og personlig måde som muligt.

Gennem det netværk, jeg har opbygget, kender jeg en masse forskellige mennesker, og kan næsten altid komme i tanke om samarbejdspartnere, både når det handler om kreativitet og business. Den faste kerne og min erfaring gør, at jeg føler mig stærk som artist, når jeg skal ud på det lidt dybere vand i business-områder.

Ved at udveksle erfaringer med andre, er jeg også selv i konstant udvikling.

Mit tip til folk, der er nye i branchen og gerne vil opbygge deres netværk, er aktivt at opsøge sociale sammenhænge, hvor andre kreative mennesker færdes.

Derudover bør man gøre sig klar over, hvem man gerne vil arbejde sammen med, hvilke værdier, man søger i sit netværk, og hvor ens personlige grænser går. Det handler ikke om at kende så mange mennesker som muligt, men om at kende mennesker, man kan stole på og som forstår ens vision, så man kan udfolde sig kreativt.”

”Den vigtigste del af mit netværk er den faste kerne, der består af tætte venner, der også arbejder kreativt.

Dem bruger jeg allermest, især i de kreative processer”

Foto: Irene Kleisdorff 24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Tekst og foto af Mads Mazanti

Michael undrede sig:

Nu har han gjort det nemt at finde et øvelokale Da trommeslager Michael Jameson Bruun flyttede fra Kolding til København i 2005, stødte han ind i en udfordring, som mange af hovedstadens musikere kun kender alt for godt: Hvor finder jeg et øvelokale, der er til at betale? ”Det tog os et år i København, før vi fik sat noget i sving – og det kostede kassen.

Vi betalte op til 800 kroner om måneden per næse,” husker Michael, der udover musikertjansen arbejder som pedel hos Gyldendal.

Han har spillet en masse musik i afdelingen for hårdere rock, og hverken som musiker i Kolding eller tidligere i fødebyen Haderslev oplevede han problemer med at anskaffe sig et billigt lokale, hvor bandet kunne øve og trommesættet stå fast fremme. I København var tilbuddene til gengæld få og dyre, og derfor oprettede Michael i 2012 Facebook-gruppen ØVELOKALE SØGES/TILBYDES I KBH. ”Vi stod selv med håret i postkassen, og fandt ud af at der generelt i musikermiljøet var et behov. Jeg søgte på Facebook, og undrede mig over, at der ikke fandtes sådan en gruppe i forvejen,” fortæller Michael ved et hjørnebord på stamstedet Lygtens Kro i Nordvest, hvor han selv af

Det kan være svært at danne sig det gyldne overblik over øvelokale-situationen i København. For hvor finder du et lokale og hvem vil leje et ledigt lokale i din øvelokaleforening? Michael Jameson Bruun har oprettet Facebook-netværket ’ØVELOKALE SØGES/TILBYDES I KBH’, hvor musikere kan finde svar på netop den slags spørgsmål. og til langer drikkevarer over disken som bartender.

2400 medlemmer Facebook-gruppen er et stort tilløbsstykke med omkring 2400 medlemmer, der deler information om ledige øvelokaler på kryds og tværs. Er du på jagt efter et sted at øve, eller har du ledig plads i dit eget øvelokale, kan du frit lave et opslag. ”Gruppen henvender sig til musikere på tværs af genrer. Jeg har også oprettet et dokument med information og kontaktinfo til en lang række af byens øvelokaleforeninger,” siger Michael, der har en målsætning om at gøre siden så let tilgængelig og brugervenlig som muligt.

Alle medlemmer kan tilføje nye medlemmer, og som administrator oplever Michael. at det aktive netværk stort set passer sig selv. ”Folk har virkelig god stil derinde. Siden oprettelsen har jeg måske blokeret to personer på grund af spam, og jeg går meget sjældent ind og retter noget. Det er jo et netværk af musikere – de er sgu’ meget nede på jorden,” griner Michael, som på alle måder ønsker at gøre gruppen så åben som muligt.

Spring ud i det Michael er overrasket over, at netværket har så mange brugere, og antallet af medlemmer er nærmest eksploderet det sidste års tid. ”Behovet svarer nok til det, man ser på lejlighedsmarkedet i København for tiden. Det er svært og dyrt at finde noget. I den forbindelse er Facebook et fantastisk værktøj, der giver hurtigt overblik over mulighederne,” forklarer Michael.

Han ser det som en klar fordel, at netværket er begrænset til Københavnsområdet.

Det bliver mere relevant og fortættet, når medlemmerne ved, at de øvelokaler, der er i netværket, kan nås på cykel eller med offentlig transport. Det digitale mødested for musikere er tydeligvis en succes, og Michael anbefaler alle, der oplever tilsvarende behov, til blot at påtage sig værtsrollen for et relevant netværk. ”Spring ud i det, og gør det simpelt og åbent.

Luk ned for dårlig tone og spam, og hold det gerne geografisk afgrænset, hvis det giver mening for indholdet i netværket,” anbefaler den digitale initiativtager Michael Jameson Bruun.

www.facebook.com/groups/oevelokalekbh MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Mikkel Ais Andersen

KLASSISK vs. RYTMISK:

Hvem er bedst til Networking?

Privatfoto

Foto: Henrik Jansberg

Som musiker er det ikke altid nok at være dygtig til at spille musik. I dag skal du i lige så høj grad mestre kunsten at networke, hvis du vil have jobs, men spørgsmålet er, om de rytmiske musikere er langt bedre til det end de klassisk skolede?

Fakta

Jeanette Frederiksen

Fakta

Josefine Opsahl

Uddannet rytmisk sanger og musikpædagog

Uddannet cellist med speciale i ny musik fra

fra DJM i 2007

Det Kgl Danske Musikkonservatorium og Northwestern University (IL, USA) 2017.

Har etableret virksomheden MakingMusic.dk, hvor hun som musikkonsulent bl.a. arbejder

Josefine er grundlægger af de to fremadstor-

med opkvalificering af folkeskole-musiklærere

mende danske ensembler KOTTOS og We like

og pædagoger

We, som hun turnerer med i hele verden, senest i Kina samt ledsaget Hendes Majestæt Dronnin-

Ansat som projektleder for Strøm til Børn, der

gen til Argentina på hendes statsbesøg i sam-

laver teknologisk musikundervisning og op-

arbejde med den Kgl. Danske Ballet. Hendes

kvalificering af musiklærere

anmelderroste pladeudgivelser har modtaget en række priser i ind- og udland som fx Danmarks Radio’s Lytterpris 2017 og Round Glass Music Award 2018 (US), og KOTTOS’ nyeste album ‘Songs and Dances’ udgivet hos Orchid Classics (UK) har netop været ugens album på P2.

”Jeg møder rigtig mange mennesker med rytmisk og klassisk baggrund, og jeg oplever ingen forskel på, hvem der er bedst til at networke” - JOSEFINE OPSAHL

Musikere med en rytmisk baggrund er naturligt socialt anlagt. De kommer hinanden ved, hygger sig og er generelt ekstroverte mennesker. Den klassiske musiker derimod er typisk den mere introverte type, der fordyber sig i sin egen musik, og som derfor heller ikke har umiddelbart flair for at møde nye mennesker.

Sådan lyder en udbredt fordom, hvorfor man også skulle tro, at det er nemmere for den rytmiske musiker at møde nye mennesker, skabe kontakter og i sidste ende lande flere jobs gennem networking - de seneste årtiers nye buzzword. Men holder påstanden så?

Josefine Opsahl og Jeanette Frederiksen kommer fra henholdsvis en klassisk og rytmisk baggrund, og ingen af de to kan umiddelbart nikke genkendende til ovenstående mere eller mindre stereotype kliche.

“Jeg kan forstå, hvis nogen måske har den opfattelse, men sådan er det bare ikke i virkeligheden. Jeg møder rigtig mange mennesker med rytmisk og klassisk baggrund, og jeg oplever ingen forskel på, hvem der er bedst til at networke og derigennem få jobs,” siger Josefine Opsahl og bliver bakket op af Jeanette Frederiksen.

Hun forklarer, at det måske kan være mere opdelt på uddannelsesinstitutionerne, men at det bliver udlignet, når folk kommer ud på den anden side og skal leve som musikere – hvad enten man er klassisk eller rytmisk uddannet: "På konservatoriet havde jeg et stærkt netværk i mine medstuderende, og mit behov for at netværke var dækket ind på den måde. Men da jeg efterfølgende skulle have et arbejdsliv til at fungere, blev jeg nødt til at være mere opsøgende for at få jobs. Det er nok i hvert fald halvdelen af det, at være musiker, og så er det ligegyldigt, hvilken baggrund du har.”

Men hvad er forskellen på rytmisk og klassisk egentligt?

For bedre at forstå baggrunden for på-

standen om, at rytmiske musikere har nemmere ved at networke, skal man have for øje, at der er tale om to institutioner med hver sin historik. Begrebet rytmisk musik stammer fra 1930’ernes jazzkultur. Det var dog først i 1970’erne, at det blev en bred fællesbetegnelse for rock, jazz og folk - det blev så en modpol til den dominerende klassiske musikinstitution.

Og måske det er her, påstanden stammer fra, for det er vel en bred opfattelse, at det er en mere løssluppen social oplevelse at gå til rockkoncert fremfor en klassisk opførelse, hvor der bliver holdt lidt mere på formerne?

Sådan ser verden dog ikke ud i dag, forklarer Josefine Opsahl, der beskriver, hvordan begreberne flyder sammen, og at det derfor ikke giver mening at tale om, at man networker forskelligt.

“Jeg er eksempelvis med i projekter, hvor man blander klassisk og elektronisk musik, og det er bare ét eksempel på, at du bliver nødt til at tænke ud af boksen. Det næste er så, hvordan du får networket med folk, der kan hjælpe dig med at brande din musik - og her kan det være en god ide at bruge platforme som Facebook og Youtube,” siger hun.

Hun uddyber, hvordan man bliver nødt til at være socialt anlagt, fordi man er så afhængig af andre mennesker for at komme frem i verden med sin musik.

“Grundlæggende er det jo ret enkelt. Du får flere jobs, hvis du er flink, end hvis du er et dumt svin. Og du får nok ikke nogen jobs, hvis du bare sidder derhjemme og spiller for dig selv. Så skal du virkelig være et hel-

digt vidunderbarn,” siger Josefine Opsahl.

Network på din egen måde Der er ingen tvivl om, at networking bliver et stadig vigtigere redskab at mestre, hvis du skal have job som klassisk eller rytmisk musiker. Der er dog ikke nogen overordnet opskrift på, hvordan du gør - det handler om at gøre det, der føles mest naturligt for dig.

Josefine Opsahl fortæller, at hun har en strategisk tilgang til networking, hvor hun har for øje, hvordan hun får løftet sine egne projekter, mens Jeanette Frederiksen har den stik modsatte tilgang: “Det er mange kaffemøder, koncerter og fester. Jeg har hele tiden 17 bolde i luften, og selv om jeg er meget struktureret, har jeg ikke en bevidst strategi med mit netværk. Jeg følger hele tiden strømmen derhen, hvor jeg synes, det er interessant, og så møder jeg en masse mennesker, hvilket tit bliver til forskellige projekter,” siger Jeanette Frederiksen.

Begge har de dog succes med hver deres måde at networke på.

Verdens bedste råd Læringen kan derfor være, at man kan sætte nok så mange formler på, hvordan man networker, men i virkeligheden er det ikke raketvidenskab. Et af de bedste råd, Jeanette Frederiksen har fået, er ret nemt at forholde sig til: “Det har i høj grad været en støtte for mig at have et fagligt netværk hos DMF. Jeg fik dengang det råd af Lisbeth Rysgaard, som er coach på Artlab, at vi skal huske at holde fest! Vi skal huske at fejre de ting, der lykkes for os, og invitere dem, som har været en del af rejsen og anerkende deres betydning,” siger hun og uddyber: ”Det var et genialt råd. Ikke kun fordi jeg elsker fester, men i høj grad fordi vi musikere har brug for hinanden i et velfungerende musiker-arbejdsliv. Jeg er meget bevidst om, at andre musikere er mine kolleger, og at vi kan hjælpe hinanden.

Uanset om man er klassisk eller rytmisk uddannet,” slutter hun.

”Jeg er meget bevidst om, at andre musikere er mine kolleger, og at vi kan hjælpe hinanden. Uanset om man er klassisk eller rytmisk uddannet” - JEANETTE FREDERIKSEN

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Daniel Engholt Carlsen

Malika Mahmoud, Alexander Rastén, Nikolaj Rasmussen, Vidar Hansen, Daniel Engholt Carlsen, Lærke Uldal, Emilie Skovgaard. Foto Tim Braüner.

Studierejser og ny undervisning:

De studerende skal også lære at netværke Networking er et buzz word i musikbranchen, og året rundt arrangerer komponistforeninger, fagforeninger og øvrige aktører begivenheder, hvor præmissen netop er networking. Men det er også vigtigt på uddannelser som Music Management

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

På scenen står bandet og spiller, det bedste de kan, og publikum klapper taktfast i deres hænder. De har været lang tid undervejs – og er stadigvæk på en rejse. En rejse, som bliver guidet og hjulpet på vej af de mennesker, som står og gemmer sig til højre på sidescenen.

Det kan være en manager, en person fra et pladeselskab og deres agent eller booker. De står der, fordi de igennem deres arbejde og netværk har været med til at hjælpe bandet frem til netop den scene, hvor de spiller.

En del af fremtidens managere, pladeselskabsfolk og agenter studerer Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Her er Christian Taagehøj uddannelsesansvarlig, og Musikken har taget en snak med ham om behovet for netværksdannelse i undervisningen.

Han fortæller, at det er svært at sige, hvor stor en del af undervisningen, der fokuserer på netværk. Et fag som Branchestudier, hvor de har gæster og samarbejder med musikbranchen, har en helt naturlig netværksdel. Derimod har andre fag som f.eks. økonomi, jura og strategi, ikke et naturligt fokus på netværksskabelse.

Derfor er det hans vision at sammenkæde Branchestudier med de øvrige fag på uddannelsen. ”Det vil være efter en model, hvor samarbejder i Branchestudier med personer og organisationer fra musikbranchen sker i samarbejde med de øvrige fagområder,” siger Christian Taagehøj.

Han mener nemlig ikke, at de studerende oplever en reel netværksskabelse, hvis de blot lytter til en oplægsholder, som taler. ”Derfor vil den nye model have fokus på, at de studerende er med til at skabe ny værdi for oplægsholderen. Det kunne eksempelvis være i form af en caseløsning med udgangspunkt i en konkret problemstilling, som oplægsholderen kommer med,” forklarer han.

Netværk på flere sprog De studerende på Music Managementlinjen skal også på studieture for at udvide

deres netværk og blive inspireret. Det danske marked ikke er særligt stort, hvorfor det er vigtigt med forståelse for, hvad der sker uden for landets grænser.

Ifølge Christian Taagehøj er det essentielt, at de studerende får kendskab til andre musikmarkeder, hvordan de fungerer og hvordan de er anderledes end det danske. ”Det internationale netværk for de studerende er selvfølgelig også relevant at tale om. Vi har set flere tilfælde, hvor de studerende efterfølgende er kommet i praktik eller lavet samarbejder med personer, som de har mødt på studieture,” fortæller han og uddyber, at de studerende sætter selv møder op inden for egne interessefelter på studieturene.

Alle studerende deltager på samtlige møder, og på den måde udvider de studerende deres kendskab til andre brancheområder end dem, de selv umiddelbart har interesse for.

I 2019 gik studieturen for 2. årgangen på Music Management til New York. Her fortæller tre studerende om turen og deres tanker om netværk.

Alexander Rastén Rydberg Festivalleder - Lost Lands Festival Ansvarlig for diversitet og talentudvikling - Dansk Live

Beskriv kort dit bedste møde i New York - og hvorfor?

De var med Tim Braüner fra Atlantic Records. Det var ikke så meget det reelle møde på kontoret, men nærmere den efterfølgende invitation til øl. På baren blev de formelle rammer fjernet, og der blev plads til at snakke mere personligt om den amerikanske musikbranche versus den danske. I den samtale fik jeg mere professionel viden end ved et normalt møde, og det afslappede format lagde op til en mere dybdegående dialog.

Kan du fortælle en god oplevelse i forhold til at netværke?

Hvis man ser bort fra networking til sociale og festorienterede arrangementer, så har mine bedste netværksoplevelser været i forbindelse med en workshop, jeg afholder, for festivaler og spillesteder hos

Dansk Live. Workshoppen indbefatter blandt andet en aktivitet hvor deltagerne skal komme med et personligt eksempel på at føle sig udenfor det sociale fællesskab. Jeg har erfaret, at delingen af små, personlige historier mellem workshopdeltagerne skaber et ret intimt rum. Folk er mindre nervøse og rykker tættere på hinanden efterfølgende, fordi de har åbnet sig. Det skaber et tilhørsforhold, der får networkingen til at glide lettere.

Nikolaj Rasmussen

Artist manager hos Escho - manager for BishBusch og Assistant Manager for Iceage og LISS. Selvstændig manager for artisten Dirt Bike.

Hvad er dine tanker om netværk?

Jeg har aldrig været specielt dygtig eller opsøgende i forhold til netværk. Jeg kan bedst lide at skabe kontakter igennem mit arbejde og pleje dem derigennem. Men det er selvfølgelig altid hyggeligt at møde folk i andre sammenhænge.

Beskriv dit bedste møde i New York - og hvorfor?

Mit bedste møde i New York var med en A&R på et indie-pladeselskab. Vi kendte hinanden en smule i forvejen og vi har holdt forbindelsen efterfølgende - med henblik på fælles arbejde. Det er fedt.

Malika Mahmoud

Stifter af MMHRADIO, Kuratorgruppemedlem hos Strøm og DJ Hvad er dine tanker om netværk?

Jeg har skabt mit netværk meget naturligt gennem MMHRADIO, indtil jeg startede på RMC. Her er jeg blevet introduceret for den mere formelle og målrettede form for networking, hvilket jeg har været nysgerrig på. Dog har jeg bedst erfaring med at udvide mit netværk mindre målrettet. Her har interesse i høj grad dannet baggrund for udvidelse af mit netværk. Enten har jeg mødt folk tilfældigt, som jeg kunne se en fordel i at netværke med, eller jeg mere direkte vidst, hvem folk var, og ringet dem op for målrettet at fortælle, hvad jeg ville have ud af - eller kunne tilbyde - den person.

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Mads Mazanti. Fotos: Lena Paaske.

Erfaren musiker bag nyt netværk til børnemusikere

Du skal byde ind og være generøs, hvis du vil tilføre næring til et netværk.

Musiker og performer Thomas Sandberg har gennem sit arbejdsliv opbygget stor erfaring som netværksmenneske, og glæder sig til at være tovholder på et nyt DMF-netværk for musikere, der formidler musik til børn

Kunsten at netværke har været en integreret del af Thomas Sandbergs musikkarriere, siden han afsluttede studietiden på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som solist i 1996.

Over en kop kaffe i DMF Københavns medlemslokale på Sankt Hans Torv kigger slagtøjsspilleren og børnemusikformidleren tilbage på mere end 30 år i musiklivet, hvor vidensdeling og kollegial lyst til at dele har været bærende elementer.

grundpiller i det nye netværk, men har i øvrigt ingen agenda på forhånd. ”Det skal vi finde ud af hen ad vejen. Det er den dynamik, der opstår i et netværk.

Når man åbner op og byder ind, kommer der nogle gaver, man slet ikke kunne have planlagt på forhånd,” siger han.

Helt konkret har han et håb om, at et velfungerende netværk kan være med til at brede musik formidlet til børn ud til de etablerede scener i eksempelvis kulturhusene og på spillesteder.

Men inden vi tager et kig tilbage i tiden, starter vi med en nyhed. Thomas skal nemlig være tovholder på et nyt netværk for kunstnere, der beskæftiger sig med musik til børn. Netværket er en del af Dansk Musiker Forbunds øgede fokus på at facilitere frugtbare medlems-netværk.

Masser af kvalitet Thomas Sandberg er ikke i tvivl om, at kvaliteten i dansk børnemusik er til stede, og et mere sammenhængende miljø vil blot kunne hæve det generelle niveau yderligere. En klar mission med netværket er, at bibringe et større fokus og anerkendelse til børnemusikken.

Og netop Thomas, der har spillet et hav af skolekoncerter i hele verden og i årevis har arbejdet med børneteater, har stor erfaring og en kæmpe kontaktflade på området.

”Teaterverdenen har en Reumert-uddeling til børneteaterprisen. Både børneteater og børnelitteratur rangerer på højde med voksen-genrerne i kunstfond-systemet. I den sammenhæng har vores område et stykke vej endnu,” siger Thomas.

”Der er en hel underskov i vores kultur, der handler om at formidle kunst til børn på skolerne. Folk i børneteatermiljøet har traditionelt været gode til at snakke sammen og netværke med hinanden,” siger Thomas, der håber på, at et nyt formaliseret børnemusiknetværk kan lade sig inspirere af det sammenhold, man ser på teaterscenen for de mindste. ”Da børneteatermiljøet blomstrede op i starten af 1970’erne, var der ikke støtte til teatrene, så man grupperede sig og hjalp hinanden. Det er siden blevet mere systematiseret, men der er stadig reminiscenser af den vibe, og det har været med til at trække niveauet op,” uddyber han, og fortsætter: ”Når man som freelancer skal opdyrke et nyt felt eller projekt, er det rigtig godt, hvis man kan snakke sammen, ellers kommer man ikke ud af flækken.”

Thomas peger på videndeling, erfaringsudveksling og inspiration som 32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Thomas kan i netværksopbygningen hente konkret erfaring i komponistforeningernes nu nedlagte netværksprojekt MusicBusiness 2020, som han deltog i med stort udbytte. Til netværksmøderne inviterede medlemmerne ofte udefrakommende gæster, der kunne fortælle, inspirere og fremlægge tanker. ”Det er sindssygt gavnligt for et netværk at få indspark og perspektiv fra folk ’uden for reservatet’. Det skaber en konstruktiv forstyrrelse, for inspiration er en forstyrrelse. Jeg har også rigtig god erfaring med, at man bringer udfordringer og tvivlsspørgsmål til bordet. Alle i rummet bliver klogere og kan reflektere live i situationen,” forklarer Thomas, der på alle MusicBusiness-møderne høstede brugbare og håndgribelige inputs til musikerkarrieren. Han uddyber: ”Det kunne være en sætning, en erkendelse, et link, en artikel, en diskussion eller belysningen af et emne. Bare det at være til stede i sådan et forum var udbytterigt.”

”Jeg blev gjort opmærksom på, at der skal være tre G’er til stede i et netværk: Giv – Giv – Giv. Hvis man tør give, får man meget Han mener også et nyt, stærkt netværk vil kunne fungere som talerør for børnemusikken. Han ser i det hele taget et stort behov i musikerstanden for at skabe tydelighed og reformulere, hvad musik og kunst betyder for samfundet. ”Som musikere er det vigtigt, at vi lærer, at reflektere og bliver kloge sammen på vores fag og på vores kunst. Via formaliserede netværk kan vi blive mere fokuserede, og blive bedre til at forstå og påvirke de sammenhænge, vi er en del af,” mener netværksmennesket Thomas Sandberg.

Erfaring gennem mange år Betydningen af netværk har Thomas lært gennem en lang karriere, og han fik engang et godt råd, han selv har holdt fast i.

”Jeg blev gjort opmærksom på, at der skal være tre G’er til stede i et netværk: Giv – Giv – Giv. Hvis man tør give, får man meget igen,” fortæller Thomas om den generøsitet, han gang på gang vender tilbage til i snakken om opdyrkelsen af det gode netværk.

Han oplevede det for første gang som konservatorie-studerende, hvor noder blev delt, instrumenter blev lånt på kryds og tværs, og erfaringer blev udvekslet om dette og hint. Blandt andet hentede Thomas inspiration og udvekslede faglig sparring hos slagtøjskollegerne i Safri Duo, der gik nogle årgange over ham.

Han omtaler i det hele taget konservatoriet som en udviklingscentral, og en

smeltedigel af inspiration og kreativitet.

Det var her, de første store trædesten blev lagt til livet som musiker og netværker.

Netværk og computere Det var også under uddannelsen, at Thomas Sandberg begyndte at arbejde med musik og teater for børn, komik og komposition. Det spor har han fulgt siden han trådte ud af konservatoriets trygge rammer midt i 90’ernes København.

Han fik også tidligt en interesse for computeren som medskaber i forhold til komposition og optræden. Også her var netværk væsentligt.

Da han i 2006 modtog et treårigt arbejdslegat, og var det en kærkommen lejlighed

til at gå i dybden med relevante programmer, software og teknologi. ”I den proces tjekkede jeg ind i de utallige programmerings-netværk, der findes på nettet. Det gik op for mig at folk i det miljø generøst deler ud af deres viden og hjælper hinanden. Selv lærte jeg at programmere ved hele tiden at bevæge mig rundt i forskellige fora, hvor jeg kunne få hjælp til at løse et problem,” forklarer Thomas, der altså nu vil tage den åbenhed og videndeling med over i det kommende netværk for musikere med interesse for musik til børn.

For mere information om det nye netværk kan du kontakte Thomas Sandberg på thomas@thomassandberg.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 33

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Rasmus Barud Thomsen. Fotos Jesper ‘Livid‘ Helles

”I en branche domineret af mænd, er der brug for et boost til de unge piger” Unge piger skal frem i skoen og vise, hvad de kan. Det er nemlig ikke mangel på talent men netværk, der er den store udfordring, fortæller Jesper ’Livid’ Helles

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Normalt er Jesper ’Livid’ Helles kendt som en af dansk musiks store kommercielle succeser med flere platin-plader bag sig.

Men han er også bare en helt almindelig far til to piger, hvor den ældste på fire år en dag spurgte ham: ”Far, kan piger også lave musik?” ”Det ramte mig, for selvfølgelig kan de det. Men jeg forstår godt, at man som ung pige kan blive i tvivl, når man ser på, hvor mandsdomineret musikbranchen er,” fortæller Jesper ’Livid’, der besluttede sig for at gøre noget ved den udfordring.

Sammen med projektchef Marianne Fruergaard fra Musikmetropolen, tog han i februar 2019 initiativ til musikprojektet Urban Girls, hvor unge piger med interesse for hiphopmusik blev opfordret til at sende deres musik ind i en online audition. Jesper ’Livid’ og Marianne Fruergaard var i begyndelsen nervøse for, om der ville komme nok tilmeldinger.

”Jeg har nok været lidt blændet af, hvor mandsdomineret musikbranchen er, og i arbejdet med de unge piger stod det klart for mig, at noget af det vigtigste, vi kan give de unge talenter med hjem, er et netværk,” fortæller Jesper ’Livid.’

”Jeg forstår godt, at man som ung pige kan blive i tvivl, når man ser på, hvor mandsdomineret musikbranchen er.”

Frem i skoen ”Jeg tænkte, at hvis der kom f ir e, var det godt. Men der kom over 100, og vi endte med at vælge 22 piger ud, der kom med i programmet, der bestod af seks workshops, hvor vi arbejdede med deres musik og forståelse og kendskab til branchen,” fortæller Jesper ’Livid’ om projektet, hvor blandt andre Karen Mukupa, der var med til at udvikle projektet, fungerede som med-underviser hele vejen og folk fra pladebranchen gav deres bedste råd videre til de unge.

En ting er nemlig at lave musik, noget andet er at få den solgt og markedsført.

F or Jesper og de andre ar rangører ble v de t gen nem mødet med deltagerne nemlig tydeligt, at pigerne har en større tendens til at gemme sig på værelserne med deres musik, fordi de ikke bryder sig om den kon k u r r ence og eksponering, der følger med, når man går ud med sine numre. Her er drengene meget mere fremme i skoene, og det er der en årsag til, fortæller Jesper ’Livid’.

Nye forbilleder Hos drengene findes der nemlig en kultur med netværk, hvor man er sammen om musikken. ”Den kultur har vi forsøgt at give videre

til pigerne, så de også får et trygt miljø, hvor de kan dele deres musik. Og vi kan heldigvis se, at mange af pigerne efter Urban Girls er begyndt at lave musik sammen, og generelt bruger hinanden som netværk, siger han og uddyber: ”Vores mål har været at sende pigerne ud som forbilleder med en bevidsthed om, at de som kvindelige musikere skal alliere sig med andre kvinder, og skabe kollektiver sammen. Det er med til at fjerne frygten, og gøre dem mere proaktive til at opsøge de muligheder, der er for at optræde og komme ud med musikken.

For det er bestemt ikke manglen på talent, der er problemet,” siger han.

Fremtiden for Urban Girls er i skrivende stund usikker, men muligvis fortsætter projektet igen til næste år. Det kan man i hvert fald håbe. For ud over at skabe nye netværk og give de unge talenter selvtillid, er der også kommet mindst én stjerne ud af projektet. Nemlig rapperen Tessa, der har gjort kometkarriere det sidste år. ”Selvfølgeligt er det fedt, at der kommer en stjerne som Tessa ud af projektet, men det vigtigste for mig er, at vi er med til at give kulturen i branchen et spark i pigernes retning,” siger Jesper ’Livid’.

Det hele kræver, at man er fremme i skoene og har et netværk. ”Som vi arbejdede med de unge piger, fik vi netop fornemmelsen af, at manglen på netværk er en årsagerne til den skævvridning, man ser mellem unge piger og drenge på hiphop scenen, hvor der er klart flest drenge,” siger han og fortsætter:

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

Tem

BRUG DIT NETVÆRK Af Mikkel Ais Andersen

“Du kan være verdens bedste jazz-musiker, men hvis du ikke kan indgå i et team, så kommer du ingen vegne.”

Networking er de seneste år blevet et stadig vigtigere redskab til at finde job. Men har det ikke altid været en del af branchen? Benny Rosenfeld har spillet trompet siden 70´erne, og han fortæller om udviklingen siden dengang Benny Rosenfeld

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto: Kirsten Malone

Har det gennem tiden ændret sig, hvordan vi netværker?

Ja. I dag skal du være udfarende, dyrke sociale medier, spille til dårlige honorarer og sommetider gratis bare for at vise flaget. Man skal også tage jobs på klubber, hvor du nok ikke tjener en krone, fordi det måske kan betale sig i længden. Som musiker i 1950´erne kunne du gå ned ad Vesterbrogade og få job på de fleste spillesteder. Musikere kendte ofte hinanden, så man kunne altid sende en kollega i den rigtige retning; det var jo også en form for networking.

Så der har altid været behov for at være socialt anlagt som musiker?

Der er et større behov for det i dag end nogensinde før. Jeg spillede i Tivolis Big Band 30 timer om ugen hele sæsonen. I dag spilles der kun ca. 10 gange om året med fuldt bigband - så det er altså svært at få det til at hænge sammen. Du bliver nærmest nødt til at gå på Facebook og andre sociale medier og være opsøgende for at finde jobs. For de kommer altså ikke af sig selv i dag.

Så networking er blevet en større del af musikerens hverdag?

Ja. Jeg var én af dem, der trods kortidskontrakter havde en fastere tilknytning til to orkestre, men jeg havde en almindelig uddannelse ved siden af bare for at være

sikker på, at der kom penge i banken. Det er de færreste, der kan leve af at være rytmisk musiker i dag, så hvis du skal have smør på brødet, nytter det ikke noget bare at sidde og øve dig for at blive bedre til at spille. Du skal aktivt ud, kende de rigtige mennesker og have en eller anden form for strategi. Du skal sætte timer af, hvor du aktivt søger netværk.

Hvad har netværk betydet for dig gennem din lange karriere?

Jeg har været ultra heldig og altid haft jobs - blandt andet i Tivolis Big Band. Så jeg har aldrig haft behovet for at skulle opsøge jobs. Netværk handler for mig om: Svinger du med folk? Du kan være verdens bedste jazz-musiker, men hvis du ikke kan indgå i et team, så kommer du ingen vegne.

Hvornår begyndte det for alvor at blive svært at finde job i branchen?

Siden starten af 00´erne har jeg kunnet mærke, at det bare er gået i én retning.

Nedad. At være rytmisk musiker som levevej er i dag meget svært - der er i hvert fald ikke mange jobs. Så det giver heller ikke nødvendigvis arbejde at netværke.

Mit bedste råd er derfor, at man fokuserer på at sætte gang i sine egne projekter og gør meget ud af at promovere dem i stedet for at bruge en masse energi på at søge de få jobs, der findes i branchen.

Fakta

Benny Rosenfeld Født 1946 Spillede i Tivoligarden 19591963 herefter autodidakt.

Spillede med Tommy P.Studio Group 1966-1968.

Radioens Big Band 1971-2003 (Tillidsmand 15 år + Tourleder 8 år).

Tivolis Big Band/Harmoniorkester 1972- 2013 (Tillidsmand i en lang periode).

2013 – Freelance.

Formand for Dansk Musiker Forbund Københavni to år.

Medlem af DMF’s Hovedbestyrelse i fire år.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Kære medlem

TJEK DIN PROFIL Har du skiftet adresse, efternavn eller har du fået ny mailadresse?

Så husk at opdatere din profil på:

’MIT DMF’ dmf.dk/mitdmf

TILBUD TILBUDTIL TILMEDLEMMER MEDLEMMER AF AFDMF DMFKØBENHAVN KØBENHAVN

Grafisk Værksted Print og layout af PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til plakater i størrelse A0.

Vi printer små oplag til materialepris.

Illustration af Simon Gorm Eskildsen

1. time inden for 30 dage er gratis.

Se mere på www.dmfkbh.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

Modtager:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Afsender:

Dit DMF Danmarks største musikfælleskab