MUSIKKEN // Tema: Improvisationens kunst // .Musikbystrategi: København kan lære meget af Roskilde Kommune // Jada: Mød Danmarks nye popkomet // Det Kgl. Kapel: ”Vi vil ikke være det usynlige ensemble”
#3 OKTOBER 2018
MUSIKKEN
INDHOLD
UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København
Lederen // Musikken skal ikke bøde for ungdommens larm........................................3
Sankt Hans Torv 26, 1.
Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4
2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Petrine Jørgensen, Daniel Engholt Carlsen, Torben Stig Hansen, Benjamin Aggerbæk, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Daniel Engholt Carlsen, Petrine Jørgensen, Torben Stig Hansen, Kasper Kristoffersen / Büro Jantzen, Jacob Crawfurd, Eric Klitgaard, Morten Arnfred , Kaare Smith, Thomas Brosøe, Ian Stenhouse, Thorsten Iversen, Thomas Grøndahl, Johnny Corcoran m.fl. LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti OPLAG: 2968 DEADLINE: 26. oktober 2018 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri
Forsidefoto: Carsten Dahl. Foto: Kasper Kristoffersen / Büro Jantzen
Kort Nyt......................................................................................................................................................8 Tema // Den gådefulde musik...................................................................................................11 Tema // Den åndelige improvisator........................................................................................12 Tema // ”Når du improviserer, er der som regel kun nuet”........................................18 Tema // Smid hæmningerne med improvisation.............................................................21 Tema // Variation er altafgørende...........................................................................................22 Tema // Improvisationens forvandlende kraft...................................................................24 Tema // Styrken ligger i fællesskabet....................................................................................27 Tema // KUNSTNERMØDE: En kollektiv bevægelse ud i det uvisse...................28 ”Vi vil ikke være det usynlige ensemble”...............................................................................32 Københavns Kommune efterlyser ansøgere til de frie midler ..................................35 “København kan lære noget af Roskildes musikbystrategi”.......................................36 Jada er Danmarks nye popkomet..............................................................................................38 On the road med Bon Iver..............................................................................................................42 Verdensmusik og musikalske bånd på Sankt Hans Torv.............................................44 Vil du gøre en forskel for unge musikere?.............................................................................47 BAGSIDEN: GRAFISK VÆRKSTED – print af plakater m.m.................................. 48
L E DE R Af Michael Justesen
Musikken skal ikke bøde for ungdommens larm I forsommeren blev det besluttet, at forskrift for udendørs musikarrangementer skal revideres efter store opråb fra musiklivet om, at lydgrænserne var for strikse. I starten af september inviterede Teknik- og Miljøforvaltningen til dialogmøde om forskriften, hvor DMF København deltog sammen med flere af byens arrangører og lokaludvalg. På mødet præsenterede udvalget nogle interne undersøgelser af blandt andet publikummers og naboers opfattelse af lyd ved en række af sommerens musikarrangementer. Undersøgelserne blev kun fremlagt mundtlig uden konkrete tal på undersøgelserne, hvilket gjorde det svært at vurdere resultaterne ud fra et fair grundlag. Herefter opstillede forvaltningen en række konkrete ændringer til forskriften, hvor der langt fra blev taget hensyn til kvaliteten af livemusik. Det blev blandt andet foreslået, at forskriften fremover skal gælde alle typer af arrangementer, som indeholder musik, heriblandt maraton og triatlon, hvor der spilles høj musik under arrangementet. Professionel livemusik blev derfor hurtigt skåret over én kam med alle slags arrangementer, som indeholder musik. Og musik blev gentagne gange refereret til som støj. Musik er ikke støj Derudover blev det hurtigt gjort klart, at det var sideeffekterne af arrangementer med musik, som var det primære problem for borgere og naboer i København. Sideeffekter som unge, der fester og spiller høj musik på sound boxes samt larm i gaderne. Selve musikken fra livekoncerterne blev ikke nævnt som problematisk. DMF København er enige i, at uhensigtsmæssig støj i København
skal reduceres, men det er altså ikke de professionelt, arrangerede koncerter, som er skylden til dette. Musik er ikke støj, og arrangørerne af koncerter, festivaler og så videre har allerede en god dialog med myndigheder; de varsler arrangementer til naboerne og overholder de vedtagne lydgrænser samt start- og sluttidspunkter. Det var tydeligt, at borgerne og lokaludvalgene primært følte sig generede af nattelivets støj fra mennesker i gaderne – en ting, som musikerne absolut ikke skal klandres for. Men det blev de til dialogmødet. Der blev lavet en klar kausalsammenhæng mellem musikarrangementer og efterfølgende støj i gaderne. Det blev også tydeligt, at forskriften for musikarrangementer blev lavet for at reducere støjen fra sidstnævnte, hvilket slet ikke hører til under en forskrift for musikarrangementer. Den diskussion hører til i forskriften ”Balance i nattelivet”, som konkret handler om støj i nattelivet, og som kommunen også er ved at udforme. Professionelt afviklede koncerter betaler derfor prisen i form af strikse lydgrænser, fordi man forsøger at reducere støj i gaderne. Det giver ikke mening, og det er DMF Københavns forhåbning, at Teknik- og Miljøforvaltningen indser det absurde i situationen. Politisk uenighed Slutteligt vidner dialogmødet om, at der fortsat er intern uenighed i kommunen. Kultur- og Fritidsudvalget ønsker et pulserende kulturliv, mens Teknik- og Miljøudvalget forsøger at modarbejde det med strikse lydgrænser, som vil ødelægge det udendørs musikliv. DMF København vil derfor opfordre de to udvalg til at finde ud af en fælles løsning, som stadig giver gode og ordentlige vilkår for udendørs livemusik i København. MUSIKKEN ⁄⁄ 3
BRANCHEDAG for musikundervisere
’BRANCHEDAG for musikundervisere’ er ny indsigt og inspiration til dig der underviser i musik. Her kan du deltage i spændende paneldebater, netværke med dine kolleger og møde DMF’s eksperter på undervisnings-området. Arrangementet er gratis og kræver tilmelding.
Debat 1
Debat 2
Tid
Fra interesse til talent
Arbejdsvilkår vs engagement
Fredag d. 26. oktober 2018
Der er fra politisk side stort fokus på børn og unges muligheder. Børns møde med musik, og udviklingen af talenter frem til elite-niveau har ofte politikernes bevågenhed.
Overalt i landet ser man musikundervisningsprojekter udfolde sig. Mange af disse retter sig mod børn og unge, der har det svært, eller mod grupper af mennesker man ikke normalt har fat i. Disse projekter finansieres ved puljer, fonde eller kommunale tilskud og løber ofte i et antal år for så at blive erstattet af nye projekter.
Sted
I Danmark arbejdes på mange niveauer, både med bredde og elite. Vi har musikskoler, kommunale og private projekter og statslige puljer, der skal understøtte dette arbejde. - Har vi en strategi og en rød tråd i arbejdet med børn og unges møde med musikken? - Udvikler vi de rette redskaber, der understøtter den musikalske fødekæde? - Får vi delt den viden der skabes i de utallige projekter og undervisningstilbud?
På gulvet og i direkte kontakt med brugerne er der mange undervisere, som hopper fra fra projekt til projekt. Man ser disse undervisere som krumtappen i projekterne og forventer at de giver al den tid og opmærksomhed, der er nødvendig for at opnå de ønskede mål. - Er der nok tid til at forberede og samle den mængde af viden og erfaring sådanne projekter giver? - Forventes der for meget af underviserne ift. deres arbejdsvilkår?
Dansk musiker forbund Skt. Hans Torv 26 220 København n Tilmelding på kbh@dmf.dk eller tlf. 35 240 270. Der er plads til 50 personer og det er først til mølle. Panel-debatørerne offentliggøres på DMF Københavns Facebook og hjemmeside dmfkbh.dk Program 09:30: Kaffe + croissant 10:00: Debat #1 11:00: Networking og kaffe + kage 11:20: Debat #2 12:20: Networking og frokost 13:00: Tak for i dag
DMFkb
AFDELINGEN INFORMERER
Skovtur på Bakken Traditionen tro bød Københavns-afdelingen på frokost på Hvide Hest på Bakken midt i august. Her mødtes godt 60 medlemmer og personale til det store kolde bord, lotteri og hygge i lange baner. Live-musikken blev leveret af en yderst kompetent kvartet bestående af Jacob Fischer, Francesco Cali, Janus Templeton og Andreas Møllerhøj.
Anne Eltard, musiker og medlem af DMF Københavns bestyrelse, var med på skovturen for første gang: ”Det var en rigtig hyggelig dag. Som altid, når man er sammen med ældre medlemmer, bød dagen på en overflod af gode historier fra lange musikerliv. Det, synes jeg, er sindssygt fedt,” fortæller Anne. Petrine Jørgensen står bag dagens stemningsbilleder. MUSIKKEN ⁄⁄ 5
BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.
klubber og de store klassiske koncertsteder.
Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-
De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gea r, badeværelse o g gæs tetoi let s a mt to soveværelser.
Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.
Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg
Følgende uger er til rådighed i januar, februar og marts 2019: 1 – 2 – 3 - 5 – 7 – 8 – 9 – 10 – 12 og 13 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af
nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Ma ndag den 15. oktober 2018. Du kan forvente svar i begyndelsen af november.
LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK
TILBUD TIL MEDLEMMER AF DMF KØBENHAVN
Grafisk
Værksted Print og layout af PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til plakater i størrelse A0.
Vi printer små oplag til materialepris. 1. time inden for 30 dage er gratis.
Illustration af Simon Gorm Eskildsen
Se mere på www.dmfkbh.dk
www.dmfkbh.dk
DMF Forsikring er igen blevet billigere! Det koster kun 10 kr./md. at forsikre op til 20.000 kroners grej.
rin
ik
tfo rs
m
st
In
Be
ks
an
Tilmeld dig på: dmf@dmf.
D
D
ar
M m
F
st
e
f d o
ru
rs
Forsikringen dækker over hele verden.
en
ik
ri
n
Dansk Musiker Forbunds instrumentforsikring har INGEN selvrisiko!
g
g
(Du kan fortsat helt gratis forsikre for op til 10.000 kroners grej.)
Kære medlem
TJEK DIN PROFIL Har du skiftet adresse, efternavn eller har du fået ny mailadresse? Så husk at opdatere din profil på:
’MIT DMF’ dmf.dk/mitdmf
DMFkb
KORT NYT
Ny direktør i DMF Forsikring Efter knap 15 år som direktør i DMF Forsikring er Søren Wrist stoppet, og forsikringsselskabets nye direktør hedder nu Elena Hove-Aggerholm. Elena kommer fra en stilling som direktør for en forsikringsformidler og har tidligere været ansat i Finanstilsynet. ”Jeg glæder mig til at lære medlemmerne at kende, og så er det et guldæg, jeg bliver direktør for,” lyder det fra Elena HoveAggerholm, der kun har rosende ord til overs for sin nye arbejdsplads: ”Samtidig med at være gammeldags og tro mod den opr indelige f or sik r ingstankeg a ng er DMF F or si k r i ng
Søren Wrist og Elena Hove-Aggerholm Foto: Anine Fuglesang
både moderne og innovativ.” Søren Wrist startede DMF Forsikring tilbage i 2004 og har gennem årene opbygget en sund forretning med ét overskyggende fokus; at hjælpe medlemmerne. ”Det har været fantastisk at arbejde med musikerne og lære dem at kende. Der er mange af medlemmerne, som jeg kender særdeles godt. Dejlige, kreative og søde mennesker, og det har været en fornøjelse at kunne hjælpe dem. DMF Forsikring er midt DNA, så det er svært at skulle slippe det. Men jeg slipper ikke musikken.” AF
Strikse lydgrænser skal revideres I sidste blad af MUSIKKEN skrev vi om strenge lydgrænser ved udendørs musikarrangementer i København Kommune. Efterfølgende har Københavns Teknik- og Miljøudvalg besluttet, at forskrift for udendørs musikarrangementer skal ændres. Det er umiddelbart rigtig gode nyheder. Det vides dog endnu ikke, hvad ændringen af forskriften indebærer, og hvorvidt ændringen vil være til musikkens fordel.
Der forventes et udkast til en revideret forskrift i efteråret 2018, hvor der igen vil være mulighed for indsendelse af høringssvar, som DMF København naturlig vis vil bidrage til. DMF København vil forsat følge sagen tæt og forsøge at påvirke politikerne til at vælge musikken til og ikke fra. PJ Privatfoto
Copenhagen Jazz Festival. Pressefoto
8 ⁄⁄ MUSIKKEN
Jazz dig gennem efteråret Efter en lang og varm sommer er de mange københavnske spillesteder i fuld gang med at sætte gang i tandhjulene til en ny sæson stopfyldt med mindeværdige koncertoplevelser. Året rundt på Copenhagen Jazz Festivals hjemmeside Jazz.dk finder du den mest opdaterede koncertkalender med alt godt
fra den levende jazz og dens mangfoldige musikalske opland i hele København. I efteråret kan du blandt andet se frem til at opleve DR Big Band spille med henholdsvis Mathias Heise og Marilyn Mazur. Kilde: Copenhagen Jazz Festival
Blokfløjtenist bliver P2 Kunstner 2019 Lytterne kan glæde sig til at høre meget mere til blokfløjtenist Michala Petri i det kommende år. For selv om der stadig er flere måneder til, at P2 uddeleler sine klassiske priser torsdag d. 14. februar 2019 i Musikkens Hus i Aalborg, er det allerede nu afsløret, at Michala Petri skal på scenen og modtage hæderen som ’P2 Kunstner 2019’. Redaktør Esben Tange fra P2 udtaler til DR:
”Michala Petri er et fænomen i dansk musikliv. Som blokfløjtenist har hun i et halvt århundrede udforsket blokfløjtens natur, og med utrættelig energi har hun stillet sig i spidsen for en udvikling af instrumentets repertoire.” Michala Petri overtager hæderen efter Den Danske Strygekvartet, der er P2 Kunstner i år.
Michala Petri Foto: Eric Klitgaard
Kilde: DR
Stream ripping-tjeneste er ulovlig Retten på Frederiksberg har dømt en populær musikkopieringstjeneste ulovlig. Tjenesten gør det muligt uretmæssigt at kopiere og gemme musik fra internettet, såkaldt ’stream ripping’. Stream ripping er en meget populær teknik, der gør det muligt at downloade permanente kopier af musik fra lovlige musiksider. Den nu ulovlige tjene-
ste, som sagen handlede om, hedder Convert2mp3, og den bruges hovedsageligt til at kopiere musik fra musikvideoer på YouTube. Tjenesten er simpel at bruge og meget populær, ikke mindst fordi den er gratis. Resultatet af sagen er historisk, da det er første gang på verdensplan, at en stream rippingtjeneste bliver blokeret.
Friskt blod til Rytmisk Center Rytmisk Center fylder 40 år i år, og med 6.000 årlige kursister er der fuld gang i lokalerne på Vesterbro. Med et nyt repræsentantskab bestående af blandt andre Fine Glindvad (sanger i CHINAH), Jesper Krüger (organisationsleder i ORA og festivalchef på UHØRT), Maria Frej (programchef i Tivoli), Bo Rune Madsen (musiker i Turbolens) og Johannes Skjelbo (Ph.d., konsulent og musikforsker) m.fl. tager
Rytmisk Center nu initiativ til at få skabt et langt større fokus og en mere kvalificeret debat om musik- og kulturlivets mangeartede værdier og kvaliteter. Noget af det første, de kaster sig over, er at få fokus på større diversitet i musiklivet. Ligeledes er der visioner om at få etableret et Kulturens- og Musikkens Analyseinstitut. Kilde: Rytmisk Center
Foto: Rytmisk Center
MUSIKKEN ⁄⁄ 9
Lån DMF Københavns
MIKROFONPAKKER
GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.
TRANSPARANT PAKKE
‘BESKIDT’ PAKKE:
Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.
Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.
Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535
Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535
Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.
HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270. 10 ⁄⁄ MUSIKKEN
Find mere info på dmfkbh.dk
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST
tema intro
Af Anine Fuglesang
Den gådefulde
MUSIK
Usikkerhed er noget, de fleste har det ambivalent med. Når vi er på gyngende grund, er der mange mulige retninger, vi kan vælge, og det kan virke tillokkende og have en grad af frihed over sig. Omvendt kan det være angstprovokerende at miste fodfæste for en stund. Men man kan lære at tackle det; kontroltabet. Ved at opbygge en selvtillid og ved at have mod til at fejle. Det fortæller psykolog og musiker Mads Korsgaard i denne udgave af MUSIKKEN, hvor vi sætter fokus på improvisation. Som stilart og som arbejdsmetode. Vi gør generelt meget for at reducere usikkerhed i vores hverdag, men dette er ikke muligt, når man improviserer – for per definition ved du ikke, hvad der sker ved improvisation. Der er tale om en abstrakt størrelse, der ofte indeholder flere spørgsmål, end det indeholder svar; men som også kan udmønte sig i konkrete følelser og oplevelser hos det lyttende publikum. Nærvær, tillid, omstillingsparathed og åbenhed er ord, der går igen, når vi taler med en lang række musikere, der alle har prøvet kræfter med improvisationens kunst. Og den helt store variabel er tid; improvisation hænger nemlig uløseligt sammen med at være i nuet. Samtidig tegner der sig et billede af, at improvisation er en metode og en arbejdsproces, der nærmer sig sfæriske højder. Hvor en indre urkraft kan vise sig, og hvor den kunstneriske proces kan virke nærmest spirituel. Det oplever pianist og maler Carsten Dahl, hvis improvisatoriske musik er drevet af en kontrakt med Gud; en kontrakt, han allerede indgik som barn. En af moderne improvisationsmusiks hovedmænd, guitaristen Derek Bailey, har engang sagt, at improvisationsmusik lige så godt kan udføres af dilettanter, som den kan udføres af højtuddannede musikere. Et andet billede tegner sig dog i dette tema; improvisationsmusik fordrer nemlig, at man mestrer sit instrument. Det nævner flere af de musikere, vi har talt med. Blandt andre violinisterne Alexan-
der Kraglund og Bjarke Falgren, der har dannet ImproStrings, hvor de tilbyder efteruddannelse til cellister, violinister og bratschister. Sammen har de sat sig for at undervise klassiske musikere i at blive bedre til at improvisere; for gennem improvisation kan musikerne frisætte ubrugt potentiale og blive stærkere, erfarer de to undervisere. Improvisation er også et værktøj, som MC Hansen gør brug af, når han, som den historiefortæller han er, guider sit publikum fra sang til sang. Med en åben tilgang til alt, hvad der sker omkring ham, er han hurtig til at inddrage rummet, publikum, ja stemningen, i sin snak mellem numrene. Improvisation er altså et værktøj. En stilart. En øvelse og en arbejdsmetode. Improvisation er en bevægelse ud i det uvisse – og vælger man at være åben og have modet til at turde fejle, kan man ende med at flytte sig og blive bedre til at reagere impulsivt og improvisere i en situation, hvor det utænkelige sker.
MUSIKKEN ⁄⁄ 11
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST Af Petrine Jørgensen. Fotos: Kasper Kristoffersen / Büro Jantzen
12 ⁄⁄ MUSIKKEN
Den ĂĽndelige improvisator Som barn indgik Carsten Dahl en kontrakt med Gud. Som tak for sit talent skulle han skabe noget smukt til verden. Kontrakten har fungeret som et anker i et liv, hvor musikken og nu malerkunsten er altopslugende og determinerende.
MUSIKKEN â „â „ 13
Carsten Dahl sidder på en lille stenbelagt terrasse foran sit atelier i hjemmet i Frederiksværk. Der er varm kaffe i kruset, og hans øjne betragter de store grønne marker, der indrammer haven. Han rejser sig og hilser hjerteligt efterfulgt af sætningen: ”Jeg skal lige vågne; jeg har sovet så tungt.” Det lyder næsten som om, han er i en anden verden, hvilket skal vise sig ikke at være skudt helt ved siden af. Carsten Dahl er særligt kendt for sin store improvisationskunst inden for musik. Mange vil måske se evnen til at improvisere som et udtryk for den ultimative frihed, men for Carsten Dahl handler det om noget helt andet. Det handler om at blive revet op ved sine rødder og stå fuldstændig uden kontrol. Og genfinde denne kontrol i en anden verden, hvor kunsten og musikken eksisterer. Carsten Dahls improvisatoriske musik og nu billedkunst er drevet af en kontrakt med Gud, han indgik allerede som barn – og et behov for at iscenesætte verden, så den er helt perfekt; ikke i andres øjne, men i hans øjne. En talentfuld, lille dreng Interessen for musik startede allerede i en tidlig alder. Et stort, gammelt chatol i barndomshjemmet mindede om et klaver for den 6-årige Carsten Dahl. Her brugte han utallige timer, mellem han var seks og otte år. Faderens plader med klassiske koncerter eller Dave Brubeck blev sat på forældrenes pladespiller, mens Carsten Dahl foran et spejl imiterede, at han spillede klaver på chatollet. En imitation, som med tiden blev så præcis, at det lignede, at han rent faktisk spillede koncerterne. Carsten Dahl mener selv, at det var en meget mærkelig ting at gøre som et lille barn.
”Alle indtryk bliver til et aftryk af dimensioner, der så bliver til et udtryk.” - Det er en situation, som vidner om en meget følsom og meget talentfuld, lille dreng, som på en eller anden måde kan gestalte alt det, han hører, oplever og ser og overføre det i et udtryk. Alle indtryk 14 ⁄⁄ MUSIKKEN
bliver til et aftryk af dimensioner, der så bliver til et udtryk. Det, tror jeg, er vigtigt i forhold til at tale om at improvisere. Aftrykket af dimensioner viser sig ikke bare at være billedligt. Carsten Dahl fortæller, hvordan han siden barnsben har kunnet tune ind i en anden dimension end virkeligheden. En dimension, hvor han ikke kan høre, hvad andre folk i rummet siger, og hvor han selv kan beslutte sig for, hvornår han vil høre noget i rummet. Han beskriver den anden dimension som en drømmende version af verden og fortæller også, at det er her, at musikken befinder sig. Vi sidder i hans atelier, hvis vægge er dækket af billeder og malerier. Flest af dem er malet af Carsten selv, der i tre år har haft fuld fokus på malerkunsten. I atelieret er der en særlig form for orden. Alt er sirligt lagt i orden, selvom han maler ti timer herinde hverdag. Samtidig med, at han fortæller om denne anden verden, kigger han over på et af sine store malerier, som han har døbt ”Alice i eventyrland”. Blikket er så fæstnet til maleriet, at det næsten virker som om, han træder ind i den anden verden via maleriet, mens vi taler. Men Carsten Dahl forlader igen det drømmende blik og træder hurtigt tilbage i samtalen og fortæller om den anden verden: - Det føles som om, jeg bliver draget ind i en nærmest meditativ katedral. Kontrakten med Gud Carsten Dahls forhold til musik er komplekst at beskrive. Det handler til dels om at blive tildelt nogle særlige evner i en tidlig alder, som han beskriver som ”at kunne forstå vindens rytme som barn, uden at forstå hvordan”. Dels handler det om en problematisk barndom, som sluttede brat, da han som 8-9-årig blev sendt på børnehjem efter sine forældres skilsmisse, og som gav alt for meget indsigt i livet alt for tidligt. Og til sidst handler det om ikke at have noget valg. Musikken var allerede fra barnsben en essentiel del af Carsten Dahl og muligvis også det som skabte et eksistensgrundlag for en følsom lille dreng. - Jeg havde alt for meget indsigt som barn. Det føltes som at have en afgrundsdyb brønd, man kunne falde ned i, samtidig med at man har direkte adgang til himlen. Det er der ikke nogen børn, der kan rumme, fortæller han. Der var derfor kun én vej ud af det, og det var at skabe sig ud af det. Carsten Dahl indgik derfor en kontrakt med Gud,
som hed: Jeg har givet dig det her talent. Til gengæld får du en masse modstand, men du skal skabe noget smukt til verden som tak. - I barnets øjne blev det en kontrakt, som betød, at jeg gerne måtte være til, hvis jeg skabte noget genialt. Det er en hård kontrakt, og den kan ikke genforhandles, fortæller Carsten Dahl. På mange måder kan man derfor sige, at Carsten Dahls musik kommer fra den kontrakt, og som ikke ligefrem stiller små krav til et lille barn. Men på mange måder virker kontrakten også til at være hans redning som barn, fordi kontrakten og skabelsen af musik gav ham en eksistensberettigelse i en fortvivlende barndom. Improvisation er et værksted Mange anmeldere har gennem årene betragtet Carsten Dahls musik som genial. Han er en af Danmarks bedste jazzpianister og komponerer al sin musik selv via improvisation. Carsten Dahl har aldrig lært at læse noder, og når han ”skriver” klassiske værker, indspiller han det hele på klaveret én enkelt gang, mens en assistent optager det. Derefter sætter assistenten Kæv Gliemann og Carsten Dahl stykket op i partituer og sender det til en nodeskriver, som renskriver det. Derudover har Carsten Dahl bevæget sig frit mellem den klassiske og rytmiske verden, hvor han har eksperimenteret med allerede skrevne værker. For eksempel fortæller han, at han ikke kan spille det samme stykke musik på den samme måde to gange, og selv store klassiske stykker som Bach’s Goldbergvariationer har han lært på gehør og ikke via noder, fordi musikken skal improviseres, som kun han kan. Carsten Dahl fortæller, at der nærmest går en klap ned, når han forsøger at læse noder og spille tingene på en bestemt måde, hvorimod han metaforisk beskriver, at den kreative og improviserende del af hans hjerne har vokset sig stor og dominerende. Når han lærer andres musik på den måde, er det også en form for kontrol af værket. Carsten Dahl bruger improvisationstilgangen på andres værker til at være komponisten, så det er ham, der bestemmer lige præcis, hvordan det skal lyde. Faktisk fortæller han, at han ikke kan spille andres værker, hvis det ikke er på hans måde. Der tegner sig et billede af en særlig form for perfektionisme og behov for kontrol, som har drevet Carsten Dahl siden barns-
”Jeg føler mig som en mand, der har haft sex i otte timer, og som bare sidder med åben mund og kigger ud på regnvejrsdråberne og er fuldstændig tom.” - CARSTEN DAHL OM AT IMPROVISERE ben. Det tab af kontrol, han oplevede som barn, har han siden forsøgt at genskabe via sin improvisation og sin kunst. Carsten Dahl beskriver selv improvisationen som et værksted: ”Du kan enten implodere eller eksplodere verden. Eller du kan gøre verden større eller mindre. Du kan ligesom styre verden i din improvisation. Eller improvisationen kan fortælle dig noget, som du ikke vidste om dig selv. Så det er et åbent, åndeligt værksted at være improvisator.” En trancetilstand Når Carsten Dahl bliver spurgt om, hvad der sker, når han improviserer, er svaret ikke simpelt, som meget lidt er med Carsten Dahl. - Jeg kan ikke rigtig beskrive det. Jeg
kan bare sige dig, at jeg føler mig som en mand, der har haft sex i otte timer, og som bare sidder med åben mund og kigger ud på regnvejrsdråberne og er fuldstændig tom. Det er den følelse, jeg har, når jeg går i gang. Der foregår intet. Carsten Dahl beskriver improvisation som en form for trancetilstand, hvor han forsvinder helt væk, måske ind i den anden dimension, mens kunsten transformerer sig gennem ham. Tidligere har han beskrevet sig selv som et medie for noget større. Den betragtning holder han stadig fast i. Hans improvisation er som at akkompagnere værket og at akkompagnere Guds åndedræt. Han understreger dog, at det skal forstås på en ydmyg måde. For på trods af hans behov for kontrol af verden, findes der noget meget større end ham selv. - Jeg er meget ydmyg over for det, og jeg har Gudsfrygt. For det skal man have. Det kan lyde meget abstrakt og åndeligt, når han taler om at improvisere, men for Carsten Dahl er det slet ikke så abstrakt igen. - Når du stiller mig et spørgsmål, og jeg svarer dig, åbner det for nogle associationer, som bringer dig over i nogle andre spørgsmål, og så kan du forandre dine spørgsmål i forhold til det, jeg siger. Det,
du gør der, er at mestre improvisation. At du er i stand til at bruge rummets muligheder og afsøge alle afkroge af det. Dét er improvisation, forklarer han. Illusionisten lærer fra sig Carsten Dahl har også brugt tid på at lære andre improvisationens kunst. Blandt andet i sit virke som professor på Rytmisk Musikkonservatorium i København og som ’kunstnerisk konsulent’ hos Ensemble MidtVest. Sidstnævnte betegnelse hader han og vil hellere betragtes som ’illusionist’. Særligt arbejdet med de klassiske musikere er interessant, da det kan virke som det helt modsatte af Carsten Dahls uhæmmede, improvisatoriske verden. Han beskriver også arbejdet med de klassiske musikere som vanskeligt; ikke på grund af musikerne, men på grund af musikernes prægdestinerende opfattelser af dem selv som klassiske musikere. Ifølge Carsten Dahl betød deres opfattelse, at alt, det de gjorde og sagde, var knyttet til den klassiske musik. Carsten Dahl skelner ikke selv mellem musiske genrer og mener, at musik er musik. Derfor gik en stor del af hans arbejde med de klassiske musikere i Ensemble MidtVest med at nedbryde deres billeder MUSIKKEN ⁄⁄ 15
af dem selv som klassiske musikere. - For eksempel sagde jeg til dem: Forestil jer, at I vågner op i morgen tidlig. I kan stadig spille på instrumenterne, men I har glemt alt repertoire, og I kan ikke læse noder. Hvad kommer der så ud?, forklarer han. På denne måde tvang han de klassiske musikere til at finde musikken på en anden måde, og han beskriver, hvordan alle musikerne opdagede, at de var komponister og begyndte at skrive værker til hinanden. Carsten Dahl kan derfor godt træde ud af sin anden dimension og lære andre, hvad der eksisterer i dimensionen. Dog er det ikke så simpelt at lære andre improvisationens kunst, fortæller han. Det kræver, at man skubber til folks verdensbilleder og skubber dem ud over nogle grænser, og så afhænger det naturligvis af, hvem der skal lære kunsten. Systemet for systemets skyld En af grundene til, at Carsten Dahl ikke længere underviser på Rytmisk Konservatorium er, at konservatoriet ifølge ham har ændret sig til primært at være et sted, hvor man optager originale typer, som allerede har en færdig opfattelse af dem
16 ⁄⁄ MUSIKKEN
selv som kunstnere. Det betyder, at de nye musikere kommer på konservatoriet for at få det, de selv mener, de har brug for. Og det forstyrrer Carsten Dahls verdensbillede af et uddannelsessted. - Problemet er, at når folk kommer ind på konservatoriet, så har jeg en holdning til, hvad de har brug for. Der skal en dialog i gang, hvor man skal udfordre hele deres verdensbillede. Men det handler meget om deres projekt i dag, og at man skal understøtte de personer, de er i forvejen. Det har jeg selvfølgelig mine problemer med i visse situationer, fordi jeg mener at have en livsvisdom, der gør, at det vil være at stikke dem blår i øjnene blot at understøtte dem. Derfor har jeg forladt den verden, forklarer han. Carsten Dahl mener ikke, at konservatoriet altid har været sådan; ændringen er sket gennem de seneste 15-20 år. Læringsprincippet er ophævet, og med det mener han, at kunstnerne allerede ér færdige, når de kommer ind på konservatoriet og i stedet for læring søger sparring og muligheder. Et princip, han har svært ved at understøtte, når der er tale om en skole. For Carsten Dahl skal en skole tilbyde en narrativ, transformativ vejledning, og
som underviser skal man forsøge at være klangbund for de studerendes mulighed for at forandre sig. Men Carsten Dahl mener ikke, at de studerende har en interesse i at forandre sig. Han understreger dog, at han ikke er i tvivl om deres talent, men om hvorvidt systemet bare er til for systemets skyld. Og denne forandring skyldes den hurtige og digitale verden, vi lever i, mener han: - Vi lever i en meget narcissistisk verden, hvor man har nem tilgang til det hele. Man bliver let forblændet af de hurtige platforme eller den hurtige karriere, man kan få på nettet, og så tror man, at den er lig med en bæredygtig, kunstnerisk signatur i længden. Men jeg tror ikke, at det er så bæredygtigt på den lange bane, fortæller Carsten Dahl, der dog godt kan se sig selv som en såkaldt ’åndelig mentor’, hvor han guider studerende på et mere generaliseret eller personligt plan. Værket er stadig altopslugende I dag fylder musikken ikke så meget i Carsten Dahls liv i forhold til, hvad den tidligere har gjort. Musikken eksisterer nu som frirum, hvor han kan koble fra. Umiddelbart kan det virke til, at Carsten Dahl hviler lidt mere i sig selv, og at den
strenge kontrakt med Gud er blevet løsnet på båndene. Carsten Dahls svar er dog tøvende. Det er som om, han næsten er bange for at svare forkert, når det handler om kontrakten. - Jeg ved ikke, om båndet er blevet løsere, for jeg synes stadig, at værket fylder det hele. Det fylder i hvert fald 80 procent, og det kan mine børn også skrive under på. De ringer ofte til mig og siger: Far, kan du ikke lige ringe os op, så vi ikke glemmer dig? Så ja, jeg er stadig meget langt væk, erkender han. Og værket fylder i den grad det hele hos Carsten Dahl. TvangsCarsten Dahl spisningen har ændret sig fra musikkens verden og over til billedkunstens verden. Siden han begyndte at male for tre Selvlært jazzpianist, år siden, har han malet i ti tisoloklaverspiller og kendt mer hver dag, uden undtagelse. fra mange samarbejder, Det er samme improvisatoriblandt andet trioen Ginske tilgang han bruger i sin malerkunst som i musikken. manBlachmanDahl. Han leger med ordene, spiller harmonierne og linjerne op på Al hans musik er improlærredet og maler musikken. viseret, og han medvirker Kunsten er derfor lige så eksipå over 300 plader og har stentiel i Carsten Dahls verden modtaget adskillige priser som musikken, og det handler stadig om at skabe noget for sit musikervirke. genialt. Indgangen til den anden dimension står fortsat på Tidligere professor på Sydvid gab og suger ham ind i sin dansk Musikkonservatodrømmende og altopslugende rium i Esbjerg og Rytmisk verden. Musikkonservatorium i - Jeg glemmer tid og sted, jeg glemmer at spise, jeg glemmer København. aftaler, og jeg er fuldstændig væk. Min kone Charlotte er mit Han er ambassadør for anker, der kommer over i atePsykiatrifonden, hvor han lieret med mad eller minder mig med udgangspunkt i egne om mine aftaler. Ellers glemoplevelser tager ud og mer jeg alting, for jeg er hele tiden i værket og i det næste holder foredrag om angst værk, og det tager al min opkombineret med soloklamærksomhed, erkender han. verkoncert. Der går ikke mange minutter, før vi har afsluttet vores samI dag er han en anerkendt tale ude på terrassen med udbilledkunstner. sigt over de grønne marker, før Carsten Dahl atter sidder ved sit bord i atelieret. Allerede i gang med dagens kunst. Allerede i en anden verden. Lige her befinder Carsten Dahl sig i sin egen dimension. Det er her, han er allermest hjemme; her han opfylder sin kontrakt med Gud. At skabe noget smukt til verden.
Fakta
MUSIKKEN ⁄⁄ 17
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST
Af Anine Fuglesang. Fotos: Morten Arnfred
18 ⁄⁄ MUSIKKEN
”Når du improviserer, er der som regel kun nuet” Inden for psykologien kobler man ofte improvisation sammen med det, man kalder for en flowtilstand. Psykolog Mads Korsgaard fortæller her om de forskellige mekanismer, der er i spil, når man improviserer. Hvad er kreativitet? Kreativitet er et komplekst fænomen, og der er mange forståelser af, hvad det er. En del psykologer mener, at et af grundelementerne i kreativitet er, at vi associerer eksisterende elementer på nye måder: At vi kort sagt sammenkobler og danner nye mønstre af information. En musiker arbejder for eksempel med parametre som pitch, klangfarve, intervaller og rytmik. Hvis et mønster af information skal forstås som kreativt, plejer man at sige, at der er to egenskaber, der skal være til stede. Det skal være nyt og originalt, altså overraskende for os. Samtidig skal det også være brugbart og værdifuldt, forstået på den måde, at det skal give mening i sammenhængen – for eksempel musikalsk eller æstetisk mening i dette tilfælde. Hvad er særligt ved improvisation i forhold til andre typer af kreative arbejdsprocesser? Den store forskel er, at du ikke har noget tid at gøre godt med. Når du improviserer, er der som regel kun nuet. Derfor er nærvær helt særligt ved improvisationsmusik. I mange andre typer af kreative arbejdsprocesser vil der ofte være elementer af improvisation, men her kan man arbejde med flere typer af kognitive processer, hvor man kan være meget mere analytisk, reflekterende og vælge mellem alternativer; de refleksioner og bevidste valg har du ikke tid til, når du improviserer.
Når man improviserer, er man ofte i et flow. som vi modtager fra verden. Man kunne Hvad ligger der i det? kalde det hjernens ’automatpilot’. Hvis vi Improvisationsmusikere bruges ofte som for eksempel skal cykle, har mange af os et eksempel på at være i flow. Flow er indøvet det så meget, at vi ikke behøver beskrevet som en tilstand, hvor man være refleksive omkring, hvad vi laver. fuldstændig mister fornemmelsen for tid Vi kan afvikle de relevante bevægelser og sted; man er ikke bange for at lave fejl. automatisk gennem system 1, imens vi Man er meget nærværende og optaget tænker på alt muligt andet. af den aktivitet, man udfører, og den ene Men nogle gange skal vi løse nogle mere impuls efterfølger konstant den anden. komplicerede problematikker, og så gør Mange musikere kender følelsen af at vi det, at vi går ind og rekrutterer hjersmelte sammen med sit instrument og nens system 2, som er et mere langvære 100 procent til stede i nuet på en somt, refleksivt, analytisk og bevidst ganske særlig måde. Man kan have en system. Det er det system, vi bruger, når oplevelse af, at det er en vi er selvrefleksive og højere form for magt, der kontrollerede. Hvis vi for skaber gennem en, og at eksempel står til en beens bevægelser udtrykgravelse, vil det her syker sig helt automatisk stem fortælle os, at det og anstrengelsesløst. i forhold til konteksten Mads Korsgaard ikke er så smart at forHvad sker der rent psykotælle en joke. Vi bruger logisk i en flowtilstand? også det her system, når Psykolog, forfatter og Her er det interessant vi skal tænke abstrakt foredragsholder med at tale om, hvordan den og planlægge frem i tien baggrund som promenneskelige hjer ne den, og når vi skal træffe fessionel musiker. generelt arbejder med bevidste valg. Der for information. Her skelner kunne man kalde det for mange psykologer mel’hjernens kontrolpilotsyHan har skrevet lem to forskellige ’systestem’. Hjernescanningsbogen ”Aktivt kreativ” mer’ i hjernen: System 1 studier med professiosammen med rapog system 2. nelle jazzmusikere og peren Pede B, hvor de System 1 er et hurtigt, freestylerappere viser, bruger freestylerap automatisk og intuitivt at de ti lsyneladende som en indgang til at system, som vi bruger går ind og nedjusterer til at bearbejde det meaktiviteten i et område forstå kreativitet og ste af den information, af hjernen, man særligt mekanismerne bag.
Fakta
MUSIKKEN ⁄⁄ 19
Fakta
forbinder med system 2 kontrolpiloten, når de improviserer. Vi bruger jo ellers den her kontrolpilot, når vi løser avancerede opgaver, og da det er ret avanceret at freestyle og spille jazzpiano, så det er et interessant fænomen. Hvordan kan det være? Et bud på en forklaring kan være, at kontrolpilotsystemet er et meget avanceret system, som gør, at vi kan arbejde med information på en meget fleksibel og abstrakt måde. Men det har også den ulempe, at det er langsommeligt og har en stærk begrænset informationskapacitet. Det automatiske system 1 har derimod ikke den samme begrænsning i forhold til hvor meget information, der kan bearbejdes. Det vil sige, at når vores system 2 er meget aktivt, kommer vi måske potentielt til at bortfiltrere noget information og hæmme nogle impulser, som kunne have været gavnlige for vores improvisation. Desuden kræver de motoriske ting, vi skal udføre, når vi improviserer som musikere, formentligt ofte, at vi kan afvikle nogle ting rigtig effektivt gennem vores hurtige system 1 i stedet for gennem det langsommelige system 2. Hvad sker der, hvis system 2 blander sig for meget? Noget, man tit oplever, er, at det forstyrrer vores improvisatoriske performance, hvis system 2 kontrolpiloten bliver lidt for aktiv; så går den ind og blander sig for meget i flowtilstanden. Som hvis du for eksempel skal improvisere en konfirmationstale eller til en mundtlig eksamen og kommer til at blive for refleksiv omkring, hvad de andre i rummet mon tænker om dig. Er denne her form for kreativ arbejdsproces oplagt for alle? At skulle improvisere kan være psykologisk udfordrende for de fleste af os. Vi mennesker er generelt meget lidt glade for usikkerhed og gør rigtig meget i vores dagligdag for at reducere usikkerheden. Men det er bare ikke muligt, når du improviserer, for per definition ved du ikke, hvad der skal ske. Og det kontroltab, der ligger i det, kan være ret angstprovokerende og dermed være en hæmsko for improvisation, da det ofte kan aktivere vores refleksive kontrolpilot, hvis vi bliver for nervøse. Vejen til at lære det er nok helt banalt at gøre det igen og igen og dermed opbygge en kreativ selvtillid. 20 ⁄⁄ MUSIKKEN
7 psykologiske opmærksomheder
1: Øv dig på dit instrument
bundet med at improvisere, for du
Forudsætningen for flow er, at vi
ved aldrig, hvad der sker forinden.
har indøvet nogle færdigheder. Har
Derfor er det vigtigt, at du tør hoppe
du ikke automatiseret dine fær-
ud i det og ikke er alt for bange for
digheder, så de kan afvikles af din
at fejle. Brug i stedet dine såkaldte
automatpilot, er du nødt til at ak-
’fejl’ konstruktivt, hvis de skulle
tivere kontrolpiloten for at afvikle
dukke op.
dem, og så er det svært at komme ind i en flowtilstand.
5: Husk at udfordre dig selv konstant
2: Omfavn begrænsninger og ben-
Det er vigtigt, at vi opstiller tilpasse
spænd
udfordringer for os selv og kører lige
Improvisation kan sagtens være
på kanten af vores færdigheder, når
helt fri. Men der kan være en stor
vi søger flowtilstanden. Hvis udfor-
kreativ energi i at skulle arbejde ud
dringerne er for komplekse, er vi tit
fra nogle strukturerede begræns-
nødt til at tænde for vores system 2
ninger – for eksempel i form af
for at forholde os til dem. Omvendt;
kreative benspænd. At have uende-
hvis der ikke er nogen udfordringer,
lige valgmuligheder og ubegrænset
kan det også forstyrre vores flow,
frihed lyder sexet, men det er ikke
idet vi så ofte bare vil gøre det vi
altid det, som fører os til de mest
plejer eller måske begynde at dag-
nyskabende resultater.
drømme lidt, hvilket også fjerner os fra øjeblikket.
3: Undgå at blive for analytisk og selvbevidst
6: Forhold dig åbent overfor øje-
Flowtilstanden bliver brudt, hvis
blikket
den refleksive og selvkritiske kon-
Brug rummet, publikum og dine
trolpilot blander sig. Mange musi-
medmusikanter aktivt. Der kan
kere kender dette, når de begynder
være værdifulde byggesten at hente
at blive for bevidste om, hvad de
til din improvisation.
egentlig spiller og pludseligt performer væsentligt dårligere.
7: Hav en bunke gode licks på lager, du ved virker…
4: Hav tillid til processen
…til de aftener, hvor flowtilstanden
Per definition er der usikkerhed for-
ikke ligger lige for.
”At skulle improvisere kan være psykologisk udfordrende for de fleste af os.”
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST Tekst og foto af Torben Stig Hansen
Smid hæmningerne med improvisation
Hvad er improvisation? Jeg opfatter ikke fri improvisation som en musikalsk stilart. Det er ikke musik, der lyder som noget, vi kan forestille os. Hvis du går ind i en pladeforretning, kan du ofte finde en hylde med fri improvisation, og så lyder det på en bestemt måde. Men for mig er det mere et grundlæggende vilkår i musik på linje med melodik, harmonik, rytmik og formelementer. Fri improvisation kan lyde, som hvad som helst. Og det kan også være total stilhed. Det er bare et koncentreret øjeblik, hvor alle lytter og enten gør eller ikke gør noget. Hvem kommer til dine timer i improvisation? Der kommer selvfølgelig nogle, som er interesseret i fri improvisation, og som allerede ved, hvem jeg er. Men der kommer også producertyper, som bare har lyst til at løsne op. De kommer med et meget åbent sind og vil gerne frigøre noget energi, som de kan bruge i deres
egen musik. Der kommer også sangere og sangskrivere, der kan have nogle faste opfattelser af sig selv eller nogle hæmninger, som det er ret let at løsne op for via intuitiv improvisation. Jeg er meget bevidst om at løsne op for nogle helt bestemte myoser, folk har, for at få dem til at flyde mere frit og kreativt. Og improvisation er et supergodt redskab til det, selvom jeg ikke kan lide at bruge det ord. Det er en form for musikalsk urkraft, man frigør, fordi man vælger ikke at kontrollere den selv. Hvordan reagerer publikum på fri improvisation? Jeg spiller virkelig mange improkoncerter for folk, der ikke har bedt om at høre det. I lange perioder rejste jeg for eksempel rundt i landet med Lars Greve i forbindelse med et projekt, der hed ”Folkegaven”. Vi improviserede alle mulige steder: i en brugs i Vestjylland, i en børnehave, for soldater, på gaden, i toget. Og vi spillede en rimeligt grænseoverskridende impro-
”Jeg bruger ofte tid efter en koncert på at tale med publikum om det, de har hørt. Der ligger en form for missionærarbejde i det, fordi det stadig er kontroversielt at spille en fri, improviseret koncert,” fortæller Kresten Osgood, trommeslager og underviser i ’Intuitiv improvisation’ på Rytmisk Musikkonservatorium. visations koncert på et alderdomshjem, hvor vi fik nogle vilde reaktioner. Folk kender mig fra alle mulige forskellige ting: Jeg har lavet fjernsyn, og jeg er kendt for alle de plader, jeg har lavet, hvor jeg for eksempel spiller jazz. Derfor får jeg tit gigs i klubber, som måske ellers ikke ville have booket sådan noget musik. Og så kommer jeg med et band, hvor vi spiller noget totalt langt ude musik, som er en succesoplevelse for alle, og alle er glade. Men nogle af publikummerne har bagefter brug for at tale om dét, de har oplevet, fordi koncerterne har været så ekstreme. Og de prøver at formulere, hvad det er, de har hørt. Folk stiller tit spørgsmål som: Hvor meget har I aftalt på forhånd? Ved I, hvad det er, I laver? Hvorfor gjorde I det? Jeg plejer at tage mig tid til at snakke med folk, og der ligger nærmest noget missionærarbejde i det. Sådan er det med den slags musik, fordi det altid har været en niche. Selv i dag er det kontroversielt at spille en fri, improviseret koncert.
”Det er en form for musikalsk urkraft, man frigør, fordi man vælger ikke at kontrollere den selv.” - TROMMESLAGER OG UNDERVISER KRESTEN OSGOOD OM IMPROVISATION
MUSIKKEN ⁄⁄ 21
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST
Fakta
Af Mads Mazanti
MC Hansen
Født: 1978 Instrument: Sang, guitar, banjo Genre: Visesang, folkemusik, sangskriver Produktions- og udviklingsansvarlig på spillestedet STARS i Vordingborg Musikalske projekter: Udgiver dansksproget album i februar 2019. Arbejder på engelsksproget album med amerikansk kollega fra Arkansas. Albummet finansieres ved salg af brugte, danske designmøbler i USA.
Pressefoto
Variation er altafgørende Nogle musikere dyrker den som en integreret del af sættet, andre mumler sig igennem den som et nødvendigt onde, og nogle vælger den helt fra – snakken mellem numrene. Oplægget til næste sang på sætlisten eller sløjfen på det nummer, man lige har spillet. MC Hansen er visesanger, guitarist og banjo-spiller, men betragter i lige så høj grad sig selv som historiefortæller. Også mellem sangene.
22 ⁄⁄ MUSIKKEN
I Danmark peger MC Hansen på ikoner som Niels Hausgaard og Allan Olsen som forbilleder, når det handler om at tryllebinde publikum mellem sangene. Og på sine mange rejser til USA har han spillet med og ladet sig inspirere af amerikanske musikere, der dyrker og raffinerer rollen som musikalsk fortæller. - Jeg tror, at traditionen er opstået med de omrejsende singer-songwritere. De har kun deres sang og deres instrument at fastholde folk med. De har ikke trommer, de kan ikke få folk til at danse, og det er vigtigt, at de ikke mister publikum. Derfor er de blevet dygtige til at snakke mellem numrene, forklarer MC Hansen. Et godt oplæg rammer den enkelte sang ind, og her kan man som folkesanger for alvor variere udtrykket, ligesom man er nødt til at variere temaerne i sangene. - I nogle sange er oplægget stjernen, mens det i andre tilfælde er selve sangen, der er det interessante. Her kræver sangen måske slet ikke nogen introduktion. Variation er altafgørende, når man har så enkelt et udtryk, som jeg har, siger MC Hansen, der selv bruger meget tid på at forberede snakken mellem sangene: - Næsten al snak er planlagt med indlagte improviserede afvigelser undervejs. Jeg ved, hvad jeg vil sige – det bliver bedst på den måde. Historien er komponeret præcis ligesom sangene. Der er typisk et sted i koncerten, hvor jeg stikker af og rambler derudaf. Det gør jeg mest af alt for at tage røven på dem, jeg spiller med. Jeg driller dem og ryster dem lidt, og det skaber noget intern friskhed på scenen. Inddrager folk i rummet Som frontmand og fortæller forbereder MC Hansen sig på samme måde til alle jobs. Ligesom sangene er historierne færdige, nedskrevne værker og en fast integreret del af sættet. Historierne udgør måske 40% af sættet og kunne i princippet lige så godt have deres egen Kodatitel. Snakken mellem numrene udvikler sig selvfølgelig hen ad vejen, og MC Hansen har forfinet evnen til at afkode og inddrage det rum og den sammenhæng, han befinder sig i til en given koncert. - I det øjeblik jeg står på scenen, finder jeg hurtigt ud af, hvad der er sjovt lige netop dér. Hvis der er nogen til stede i rummet, jeg kender, inddrager jeg dem i historien. Eller jeg sammenligner måske den by, jeg synger om, med den by jeg spiller i. Jeg har øvet mig meget på at mærke, hvad der virker i sammenhængen. Det er for
eksempel helt forskellige ting, der virker rundt omkring i landet, forklarer MC Hansen, der ofte i sine dansksprogede tekster indfletter personer, stednavne og selvoplevede episoder fra sin opvækst i og omkring Jungshoved på Sydsjælland. Som historiefortællende musiker foretrækker han helt klart den lille folk-club fremfor den store udendørs scene, hvor der skal arbejdes meget mere for at trænge igennem med budskabet. - Jeg kræver folks opmærksomhed – ellers kan vi simpelthen ikke spille. På den lille club kan den mindste ændring, jeg foretager, mærkes i rummet, fortæller han i en pause fra sit faste job som produktionsog udviklingsansvarlig på spillestedet STARS i Vordingborg.
”Jeg kræver folks opmærksomhed – ellers kan vi simpelthen ikke spille.” Vigtigt at være sjov Som musiker bør man ifølge MC Hansen have en helt klar idé med, hvad man vil formidle og fortælle sit publikum. Det er for eksempel no go at fortælle interne jokes, som kun musikerne på scenen forstår. Samtidig er det vigtig at være tydelig og ikke insinuere for meget, for det fanger publikum for det meste ikke. - Det kan nogle gange gå galt, når jeg kører ud af en eller anden tangent – det er altid lidt et sats. Nogle gange rammer jeg den, andre gange rammer jeg den ikke, siger MC Hansen, som meget bevidst styrer slagets gang fra scenekanten, men gerne griber publikums konstruktive inputs og tilråb. - Det er vigtigt at vise publikum, at det er ok, at de råber noget til musikerne. Det gør det hele mere levende, siger den 40-årige historiefortæller, der også lægger stor vægt på humor og glimt i øjet som nødvendige virkemidler i dialogen med publikum. - I folkemusik-traditionen er det vigtigt, at man på et tidspunkt i løbet af aftenen sørger for at være sjov. De musikalske forbilleder, jeg læner mig op ad, er gode til at have fokus på, at det ikke er dem som sangere, det handler om, men om
den sang, man synger. Jeg har en kollega fra Texas, der siger: Mit job er ikke at fortælle jer, hvordan jeg har det. Mit job er at fortælle, hvordan I har det. Det er vigtig pointe, påpeger MC Hansen, der ikke tager snakken mellem numrene med i øvelokalet. - På den måde kan jeg holde musikerne i bandet skarpe, når jeg indimellem varierer historierne. Ellers bliver det bare et Linje 3-show, hvor de andre skal huske at grine på de rigtige tidspunkter, siger han. Som musiker er det helt afgørende at finde sit eget take på snakken mellem numrene, mener MC Hansen. - Man skal ikke være på en måde eller sige noget, man ikke har lyst til. Man skal huske at spørge sig selv, om det her er en god historie. Det kan man godt glemme. Men hvis man ikke har noget at sige, er det meget bedre at lade være, slutter MC Hansen.
Foto: Kaare Smith
MUSIKKEN ⁄⁄ 23
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST
Af Torben Stig Hansen
Improvisationens forvandlende kraft Improvisation er velkendt inden for jazz, men violinisterne Alexander Kraglund og Bjarke Falgren har dannet ImproStrings for at undervise klassiske musikere i at improvisere inden for det klassiske univers. Det officielle ideal om fuldendt perfektion skræmmer nemlig mange fra at improvisere, men undervisningen i ImproStrings viser sig at kunne frisætte musikernes ubrugte potentiale og gøre dem til stærkere, klassiske fortolkere. Vi følger improvisationens vej fra angst til kunst.
- Jeg kan godt lide at sammenligne improvisation med en almindelig samtale, fordi det er noget, de fleste kan relatere til - og i øvrigt er ret gode til. En god samtale handler om at lytte og respondere. Og præcis det samme gælder i musikken. Det fortæller Bjarke Falgren over en telefonlinje, mens Alexander Kraglund sidder med en kop kaffe ved siden af mig og nikker anerkendende. Begge er uddannede violinister fra Rytmisk Musikkonservatorium, og på opfordring fra JazzDanmark tog de i 2016 initiativ til JazzStrings, et projekt hvor unge, klassiske strygere fra landets musikskoler bliver præsenteret for jazz og improvisation. Året efter dannede de ImproStrings, der henvender sig til voksne og erfarne strygere, som gerne vil lære at improvisere på deres instrumenter. - Improvisation handler om at spille på dét, der er nu og her. Det man har til rådighed. Når jeg som musiker træder ind i et rum 24 ⁄⁄ MUSIKKEN
og skal improvisere, så spiller jeg på hele konteksten. Jeg spiller på det publikum, som er omkring mig, stemningen i rummet og min egen stemning. Det handler om at skærpe sin musikalske situationsfornemmelse, forklarer Falgren. I komfortzonen Falgren og Kraglund har oplevet mange klassiske strygere være angste for at kaste sig ud i at improvisere. De er vant til at spille på et meget højt niveau, og de er skræmte ved tanken om at få hevet tæppet væk under sig. - Jeg vil på ingen måde pege fingre ad den klassiske verden. Men den høje grad af perfektionisme betyder, at mange musikere tænker: Jeg må bare ikke fejle. Og så kommer nervøsiteten med det samme, bemærker Kraglund. Falgren fortsætter: - I ImproStrings er det vores fornemmeste opgave at finde værktøjer og metoder, der træner musikerne i at kunne improvisere,
uden at de på noget tidspunkt behøver at føle sig utrygge. Klassiske musikere har heldigvis i forvejen så meget musikalitet og teknik og er utroligt reflekterede over deres eget spil, at der er en masse materiale at bygge videre på. Og vi sørger for, at de kan blive i deres komfortzone og beholde det selvværd, der opstår, når man mestrer noget. Men gennem øvelserne i improvisation får de tit en helt ny oplevelse af at have et kæmpe potentiale inde i sig og en vilje til at mærke og udtrykke noget, som de aldrig har fået dyrket eller haft hul igennem til. Måske fordi de kun har øvet at optimere og fjerne fejl. Tag nogle chancer - Improvisation er grundlæggende en legende tilgang til musikken, en slags musikalsk brainstorming, fortæller Alexander Kraglund. - Det handler om at tage nogle velkendte virkemidler og bruge dem på nye måder,
Foto: Thomas Brosøe
vende og dreje dem og sætte dem ind i en ny kontekst. Som underviser i improvisation er det nemt at sige: Du skal bare give slip og gøre, hvad du vil. At være en dygtig improvisator kræver nemlig en hel del forberedelse. Man skal have trænet inden for en musikalsk ramme og fundamentalt være vant til at afkode musik. - Vores pædagogiske metode eller opskrift er, at folk skal starte med at lære alle ingredienserne at kende. Hvordan er rytmen og harmonierne og skalaerne i et nummer skruet sammen, hvordan opfører basgangen sig? Hvordan spiller det hele sammen? Når du så spiller nummeret eller improviserer over nummeret, så bliver det ikke en oplevelse af at kaste sig ud fra en klippe. Du ved, hvad du skal gøre, for du kender ingredienserne. Bjarke Falgren fortsætter: - Denne metode giver dig både lysten og evnen til at forstå et værk på et dybere plan. De klassiske musikere bliver bedre musikere, bedre til at udtrykke et klassisk værk, fordi de i højere grad hører sammenhængen i værket og hører deres egen rolle. Sommetider kan man opleve en klassisk koncert og tænke: Det er smukt og virtuost, men jeg kan alligevel ikke
”At være en dygtig improvisator kræver en hel del forberedelse. Man skal have trænet inden for en musikalsk ramme og fundamentalt være vant til at afkode musik.”
Bliv en kanal for rigtig mærke munuets ressourcer sikken. Friskheden mangler, for der bliMens traditionelle ver ikke taget nogle undervisningsmechancer. Mens de toder lægger op til stærkeste, klassiat passere gennem ske fortolkere lyder nuet hurtigst musom om, de skriver ligt for at komme musikken lige nu og i mål, handler meher - som om de imtoden hos Improproviserer musikStrings snarere om ken på stedet. at udforske nuet, - Som gar vet imfordi nuet er målet. provisator kan man Nuet rummer alle godt blive afhængig ressourcerne. - ALEXANDER KRAGLUND af at komme ud på - Når man improvidybt vand, fordi det serer, spiller man bliver spændende at se, hvordan man så på summen af det tilstedeværende, forredder den i land. Men mange musikere klarer Kraglund. spiller hele livet igennem med en opfat- - Både ens egen fortid, men også alt, hvad telse af, at alting skal være perfekt hele der er i rummet: Menneskene, lyssættiden, og de kan være panisk angste for, at ningen, det hele. Jo mere man kan blende der skal opstå det mindste bump på vejen. ind i dét, der findes i nuet, des større reDeres musikalske sæk er snøret til, og vi levans har dét, man siger. Det gælder forsøger så at åbne den med nogle relativt om at sætte sig selv til rådighed og blive simple fif. Når det lykkes for en musiker at en kanal for den fælles, samlende inspifå hul igennem, kan det være en nærmest ration og energi. Jo mere man indser og spirituel oplevelse med kraft til at ændre oplever, at man i virkeligheden bare er et vedkommendes livsbane. redskab, des nemmere bliver det at spille, MUSIKKEN ⁄⁄ 25
fordi man fralægger sig det tunge ansvar, der hedder: Nu skal jeg spille og krænge mine inderste følelser ud for jer - og så vil jeg gerne have jer til at blive bevæget. Sådan fungerer det ikke. Publikum bliver derimod bevægede, når de oplever, at man er oprigtigt til stede, men ikke prøver at kontrollere begivenhederne. Bjarke Falgren er enig: - Når man som musiker tør tro på, at det er i orden bare at lade musikken flyde igennem sig, kan der opstå nogle meget smukke øjeblikke. - Der er ingen tvivl om, at en fuldendt improvisation er en komposition i sig selv, fortsætter Kraglund. - Når man stiller sig selv til rådighed for nuet, skal man have forberedt sig grundigt ved at være hjemme på sit instrument og have arbejdet i dybden med sine virkemidler - ligesom en dygtig kok skal kende alle smagsnuancer for at kunne sammensætte den helt rigtige umamismag på det rette tidspunkt. Men det er en væsentlig pointe, at musikeren skal være i stand til at smage på den nye musik, samtidig med at han spiller den. Musikere, der lige er begyndt at improvisere, lægger ofte ud med at spille en fantastisk fed frase, men glemmer at smage på denne indledende frase. Dermed får de svært ved at brygge videre på den historie, de er ved at skabe - og resten af soloen bliver et forsøg på at redde, hvad reddes kan.
Bevar den røde tråd i improvisationen - En god improvisator befinder sig i fortid, nutid og fremtid på samme tid - det er nødvendigt for at kunne skabe sammenhæng i det, man spiller, bemærker Falgren. - Man må være klar over, hvad der gik forud i forløbet, men samtidig må man have en fornemmelse af, hvilken vej man skal fremefter. Man må være fuldstændig fokuseret på dét, der sker her og nu. Men samtidig må man have ørneblikket og være den, der svæver hen over det hele og overskuer hele forløbet, så det giver mening. For man skaber selv dramaturgien. - Det kan være svært at huske, hvad man lige har spillet. Så vi præsenterer tit vores improelever for en grundlæggende og fed øvelse i at træne sin huskeevne, nemlig at gentage det, man lige har spillet. Hvis du kan gentage dine fraser, har du et godt udgangspunkt for at lave vedkommende improvisationer, fordi du bliver god til at bevare den røde tråd. I denne øvelse bliver du derfor nødt til at holde kompleksiteten på et niveau, hvor du ikke mister orienteringen i frasen. Jo længere stræk, du rent faktisk kan gentage, des bedre er du klædt på. Denne øvelse styrker dine sanser, så du bliver bedre til at mærke efter og smage på, hvad du egentlig spiller, når du improviserer, fortæller Bjarke Falgren. Læs en længere version af artiklen på dmfkbh.squarespace.com
Fakta
ImproStrings ImproStrings tilbyder efteruddannelse til violinister, bratschister og cellister som ønsker at udforske sig selv og deres instrument gennem improvisation. Bjarke Falgren og Alexander Kraglund indledte samarbejdet omkring ImproStrings i starten af 2017 og afholdt samme år det første sommerstævne på Rønnebæksholm. Udover sommerstævnet har ImproStrings udbudt og afviklet vinterseminar på forskellige musikskoler med temaet ”Improvisation i strygersammenspil og holdundervisning.” I dette efterår er Bjarke Falgren og Alexander Kraglund på vegne af JazzDanmark ude med projektet ’JazzStrings’, som henvender sig til unge strygere på talentlinjeniveau. Sommerstævnet på Rønnebæksholm 2019 ligger fra d. 6. – 8. august og kan findes i Artlab’s efteruddannelseskatalog.
Foto: ImproStrings
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST Af Anine Fuglesang
Styrken ligger i fællesskabet
. Foto: Ian Stenhouse
Mia Dyberg er flyttet til Berlin, hvor improvisationsmusikken blomstrer. Samtidig arbejder hun for at styrke og udvide netværket af danske improvisationsmusikere i København. Blandt andet gennem kollektivet The Community. Miljøet inden for improvisationsmusik er eksplosivt i Berlin. Rigtig mange musikere improviserer sammen, kender hinanden og spiller i konstellationer på kryds og tværs. I knap tre år har den dansk-svenske saxofonist og komponist Mia Dyberg boet i den tyske metropol; lokket dertil af tanken om et spirende og inspirerende musikmiljø. - Alle kan spille med alle; hierarkierne er mere fleksible, og ældre og erfarne musikere som Tobias Delius spiller ofte med den yngre generation. Og man kan blive spurgt en uge før eller den samme aften, om man vil spille med til en koncert. Denne elasticitet er forfriskende, fortæller Mia Dyberg, der oplever, at hendes netværk ofte bliver udvidet. - Det er vigtigt at finde nogle musikere, man spiller godt med, og med hvem man allerede har et sprog. Med fælles sprog og koncepter er det nemt at gå til, og man kan nemt skabe musik med retning sammen. - Jeg spiller blandt andet også i Klub Demboh, hvor jeg hver mandag i næsten et år har spillet sammen med seks andre musikere, blandt andre Tristan Honsinger og Axel Dörner. Det er et godt eksempel på, hvordan erfarne musikere spiller med yngre. Her får jeg trænet min evne til at holde fast i mit eget udtryk, samtidig med
at jeg lytter til de andres meget stærke udtryk. Jeg finder ud af, hvor meget musikalsk information, jeg kan lytte til på én gang, og det er en god erfaring at få med sig, fortæller Mia Dyberg. Spirende miljø i København Mia Dyberg, der er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium, er noget af en ildsjæl. Med en morfar, der var en del af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og en mor, der har arbejdet for fagbevægelsen, ligger det hende ikke fjernt at arbejde for fællesskabet. I 2014 startede hun kollektivet The Community sammen med Nana Pi, som nu er blevet en forening med Maria Dybbroe, Jonathan Aardestrup og Asger Thomsen i bestyrelsen. Et internationalt kollektiv, der arbejder for at forbinde og udvide netværket af improvisatorer og musikere over hele verden. Gennem forskellige arrangementer, blandt andet på Copenhagen Jazz Festival og Vinterjazz, er The Community også med til at styrke improvisationsmiljøet i København. - Jeg oplever et spirende miljø i København. Selvom der er længere mellem koncerterne, er det langt mere organiseret end i Berlin, og der sker mere og mere. For ek-
sempel er Mandagsklubben i Kødbyen et rigtig godt initiativ, fortæller Mia Dyberg. Mandagsklubben er et samarbejde mellem spillestedet 5e og musiker Kresten Osgood, der kuraterer 3-6 forskellige bands hver mandag, og hvor improvisation hilses velkommen. Samarbejde på tværs af landegrænser Mia Dyberg har mange drømme. Sidste år tog hun initiativ til Improviser Summit; en ugelang workshop i Berlin, hvor danske og tyske improvisationsmusikere indgik i et tæt arbejdsfællesskab. Planen er, at Improviser Summit skal afholdes hvert andet år, skiftevis i Berlin og København. - Der ligger en stor styrke i kollektiver og arbejdsfællesskaber. Det er vigtigt, at vi skaber muligheder for hinanden. Det handler om at række ud og skabe nye forbindelser. - Min næste drøm er at danne et netværk sammen med The Community, der rækker længere ud end til musikerne, og arbejdet er allerede påbegyndt. Et netværk mellem musikbranche og musikere på tværs af europæiske lande, hvor man giver noget værdi til fællesskabet og selv får en masse tilbage – og hele tiden med improvisationsmusik som kernen, slutter Mia Dyberg. MUSIKKEN ⁄⁄ 27
Tem
IMPROVISATIONENS KUNST
Tekst og fotos af Mads Mazanti
KUNSTNERMØDE:
En kollektiv bevægelse ud i det uvisse MUSIKKEN har samlet tre musikere og en skuespiller til debat og samtale om tilgang, konkrete værktøjer og evnen til at være i nuet, når det handler om improvisationsmusik. Her følger et citat-udpluk fra det frugtbare kunstnermøde. Til stede var cellist Josefine Opsahl, trompetist og rytmikbandit Victor Dickers-Eisner, instruktør og underviser Sarah Caroline Kenter og saxofonist Pernille Bévort
Hvad er improvisation? Pernille: En umiddelbar skaben, hvor man ikke på forhånd ved, hvad der vil blive skabt, og hvor man kan bruge alt det, man har med i bagagen – toner, rytmer, klange, lyde. Sarah: Improvisation handler om at turde være i uvisheden og stille sig til rådighed i tillid til, at der altid er ”noget”. Man skal være tro over for den erfaring, at uvisheden aldrig er tom. Pernille: Det handler om hengivelse, stort nærvær, tillid og ro. Victor: I improvisation tager man chancer, og man skal være opmærksom på, at man både kan falde igennem eller vise det, man allerbedst kan. De børn, jeg arbejder med, kaster sig for det meste bare ud i at improvisere. Min rolle er at guide dem og bakke op om deres retning. Med en melodi 28 ⁄⁄ MUSIKKEN
eller rammesang kan vi komme helt ud af tangenterne, være impulsive og mødes om noget helt nyt og fælles, og pludselig har vi måske skabt en helt ny melodi eller bevægelse. Josefine: Hvis man improviserer i en gruppe, tvinger man alle til at være utroligt lyttende. Én kan ikke tage den, mens de andre sidder tilbage og ’bliver i noden’ – så falder alt til jorden. Det er en kollektiv bevægelse ud i det uvisse. Det skaber en helt anden koncertsituation, fordi man spiller i et ’nu’ og i et rum, der også er skabt af publikum, energier, akustik og farvesansning. Jeg synes ikke, man kan gå upåvirket ind i et rum og improvisere, for der er så meget energi i forvejen, som man må tage ind og stille sig til rådighed for. Josefine: Nogle gange er det en fordel at være i en helt ny kreds af mennesker, fordi man bare kaster sig ud i det. Men det kan
også være skræmmende, fordi du ikke aner, om der er konsensus om tonesprog, eller om der forventes noget helt andet. I We like We arbejder vi meget som lyd- og klang-kollektiv og gør meget ud af at blive dygtige til at improvisere sammen. Victor: Da jeg spillede i TIVOLI Garden, var det efter noder, og jeg var vant til det sikre, så for mig var det lidt angstfremkaldende at gå fra den klassiske verden til jazz-verdenen. Det var helt nyt land med uendeligt mange toner. Sarah: Der er ikke et aftalt udgangspunkt, når mit ensemble FELT laver forestillinger. Der er ikke noget tekstforlæg, tema eller nogen aftale om, hvem der skal være på scenen hvornår. Men alle ved, at der skal skabes en forestilling med et dramaturgisk forløb. Jeg oplever det som helt vildt konfronterende, fordi man møder sine egne vaner og den angst, som uvis-
heden vækker. Man må forholde sig til de automatreaktioner, der træder til, når man bliver utryg. Victor: I børnerytmikken benytter vi rammelege og rollespil, som spejler sig meget i teaterverdenen. Børn tænker ikke over, at de skal improvisere; det kommer bare frit som en uendelig energi, der bliver sendt af sted, indtil nogen stopper det. Som voksne skal vi måske prøve at finde lidt at det glitterstøv, man har som barn, og bare gøre det og tro på det. Hvordan øver man sig på at improvisere? Pernille: Jeg øver meget på mit instrument for at kunne bestride det så godt som muligt. Det er et håndværk, og jeg skal have noget motorik, ellers flyder det ikke. Når man er i det moment, hvor man gerne vil reagere, skal det helst være sådan, at man bare kan komme med noget. Improvisation er ikke noget, man bare gør. Det kræver afsindigt meget skoling. Det er ikke nemt at lave noget, der er meningsfyldt, og som har historiefortælling i sig, så det fanger lytteren.
Josefine Opsahl
Sarah Caroline Kenter
26 år
43 år
Cellist og komponist
Grundlægger af teaterensemblet FELT
Uddannet på Det Kgl. Danske Mu-
sikkonservatorium samt Northwe-
Underviser i egen improvisati-
stern University (IL, USA)
onsteknik Improvisation Field Technique
Spiller med We like We, KOTTOS, Sonic Lithographies og Josefine
FELT spiller fuldt improviserede
Opsahl solo.
teaterforestillinger i genren drama på Husets Teater i Kbh. d. 3. + 4. nov.
Victor: Nogle gange har jeg ikke forberedt noget som helst, når jeg underviser børn, for hvis jeg har et fast program, har jeg valgt, hvad der skal ske, og så er det svært at tale om improvisation. Det kan opstå i rammen. Men ved at gå ind ad døren uden at vide, hvad der skal ske, øver jeg mig i det spontane og at kunne reagere på det, jeg får ind. Josefine: Jeg kommer fra en meget klassisk verden, hvor man spiller den node, man får sat foran sig. Det er vigtigt at turde gå ind i et felt, hvor alt er kaos, og hvor man er nødt til at reagere meget spontant for at komme ud over en bestemt forståelsesramme. At aflære sig noget af sin teknik, lytte til ny musik og udvide sit forståelsesbegreb for musik. Kan man tale om fejl i improvisation? Sarah: Jeg taler aldrig om fejl, men om en manglende vågenhed. Hvis modet svigter, når man stiller sig op på scenen, og man ikke tør give den følelse, der fylder én, udtryk, så skal man finde på noget andet i stedet, og det bliver altid sekundært, fordi det ikke har rod i andet end at være en undvigningsmanøvre. Skuespillerne i FELT går på scenen for at være tro overfor den emotionelle virkelighed, der opstår, og det kræver mod. Man skal kunne rumme,
Victor Dickers-Eisner
Pernille Bévort
34 år
52 år
Musik- og bevægelsespædagog,
Saxofonist/komponist/kapelmester
trompetist
m.m. (freelancer).
Pædagog fra Frøbel Seminariet,
Uddannet på Rytmisk Musikkonser-
efter uddannelse hos Lotte Kærså
vatorium. Har desuden en Bachelor i
og Gøssel, faglærer i Idræt fra Poul
Retorik fra Københavns Universitet.
Petersens idrætsinstitut Spiller i trioen Bévort 3, oktetten Medstifter og underviser hos Ryt-
Radio Bévort, Maluba Orchestra, det
mikbanditten, trompetist og kapel-
svenske Monday Night Big Band og
mester i Zirkus.
som afløser i Bohuslän Big Band i Göteborg. Indgår løbende i forskellige ensembler og afløser i landets forskellige professionelle big bands. MUSIKKEN ⁄⁄ 29
at det ikke nødvendigvis er kønt og behageligt, det der åbner sig. Derfor træner vi netop dét at finde veje ind i, frem for veje udenom, ubehaget, fordi vi vil være i et ærligt rum med publikum.
går man hele tiden i dialog med de andre og sig selv. Det handler også om ledelse og kommunikation, fordi man skiftes til at tage teten. Victor: Børn kan være enormt hårde ved hinanden og sige meget direkte, når de synes, noget er forkert. De retter på hinanden, ’smitter hinanden’ og angiver en retning. Det er meget tydelig kommunikation, som vi voksne er blevet for høflige til at anvende.
Josefine: I We like We bruger vi også billeder og opsætter nogle dogmer eller rammer som starting point. På den måde binder vi hinanden til at dykke ind i et eller andet og spille på et givent ’nu’. Vi har et udgangspunkt, vi er enige om, og derfra kan vi øve os i at blive dér. Vi optager også det, vi øver. Det er et vigtigt redskab for at for fine idéerne hen ad vejen. Nogle gange kan vi komGode råd til improvisation me ud fra en koncert og have følelsen af, at det gik op i en • Luk øjnene og lyt højere enhed uden • Tænk ikke for meget a t a ne, hv ad der • Tag en tone og vær i den egentlig skete. Det • Der er ikke noget, der er ville være umuligt at rekonstruere – ’forkert’ det er en ting i nuet. • Tro på det, kast dig ud i det og
Fakta
Pernille: Det kan være sjovt at høre en optagelse af sig selv og finde ud af, om det man selv opfattede som en fejl, kan virke spændstigt, fordi man fik overrasket sig selv. Når det utilsigtede sker, er kunsten at forholde sig til dét, der er, uanset hvad man havde forestillet sig, der skulle komme, og så må man arbejde ud fra det. På den måde
30 ⁄⁄ MUSIKKEN
men det •
Sig til dig selv, at det lyder godt
•
Nyd at være i nuet
•
Optag dig selv, men vent nogle timer med at høre det
•
Acceptér at improvisation er en proces
•
Skab dig et sikkert rum, hvor du kan prøve dig selv af
•
Fald ind i et fællesskab og giv dig hen
•
Øv dig og bliv ved
•
Læg huskelister og hverdagstanker fra dig
Kan alle improvisere? Josefine: Det kan være svær t, hv is du er opdraget i den klassiske musiktradition og aldrig er blevet bedt om at spille din egen tone. Nogle musikere fungerer godt med, at der er en form og et stort orkester, man sidder i . Jeg t r or sagtens, de kunne lære at improvisere, men nogen trives simpelthen bedre i rammen. Pernille: Hvis man skal beg ynde at arbejde med improvisation og aldrig har prøvet det før, kan man star te utroligt mange steder. Man kan altid finde fire toner og en rytme, man kan spille bold med. Man kan godt udstikke nogle meget
stramme rammer og lege inden for det og blive tryg. Og så kan man langsomt udvide paletten. Sarah: Det kræver, at man er tiltrukket af det, og at det er dybt meningsfuldt for én. Josefine: Jeg synes, det giver utrolig god mening både at beskæftige sig med improvisation og det mere faste. Det, du vinder ved at gå fra det ene til det andet, flytter dig og gør dig i stand til at reagere impulsivt og improvisere i en situation, hvor det utænkelige sker. Pernille: I improvisationen oparbejder du en smidighed i din måde at agere på. Man skal turde lade noget flyde. Sarah: Og man skal kunne anerkende den intuitive intelligens og blive fortrolig med at lade sig lede af intuitive impulser. Der er faktisk en indre logik i det rum, der opstår, når vi gør det. Victor: Man skal navigere i det og finde de veje, der viser sig. Finde ud af, hvad man skal gøre med det, der kommer nu og her – og finde ud af, hvordan man kommer
”Det er vigtigt at turde gå ind i et felt, hvor alt er kaos, og hvor man er nødt til at reagere meget spontant.” - JOSEFINE OPSAHL, CELLIST I WE LIKE WE
Salg • Stemning • Udlejning • Reparation
Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk
MUSIKKEN ⁄⁄ 31
DMFkb
HAVEN FESTIVAL Af Anine Fuglesang. Fotos: Thorsten Iversen
Det Kongelige Kapel:
”Vi vil ikke være det usynlige ensemble” Det Kongelige Kapels koncert på dette års HAVEN Festival er del af en større strategi om at nå ud til et nyt publikum. I håbet om at bevare legitimiteten hos politikerne er det vigtigt, at symfoniorkestret spiller sig ud af elfenbenstårnet. Det mener bratschist og tillidsmand i orkestret Alexander Øllgaard.
Da Haven Festival åbnede dørene til to dages musik, mad, øl og kunst en fredag eftermiddag i midten af august var det til tonerne af Det Kongelige Kapel. Sammen med de amerikanske musikere og tvillingebrødre Aaron og Bryce Dessner, kendt fra bandet The National, indtog symfonikerne Meadow Scenen på Refshaleøen. På programmet var blandt andet et værk af
den islandske komponist Anna Thor valdsdottir, et stykke af amerikanske John Adams og ikke mindst Dessner-brødrenes værk ”St. Carolyn by the Sea”, der er komponeret til et symfoniorkester på baggrund af brødrenes hovedinstrument guitaren. Koncerten er led i en større strategi fra Det Kongelige Kapels ledelse om at nå ud til et nyt og større publikum i en tid, hvor
man ikke kommer uden om den kulturpolitiske diskurs, hvor en nivellering af, hvad man antager for at være værdifuld kunst og kultur, finder sted. Kulturtilbud på linje med revyer I mange menneskers bevidsthed konkurrerer de gamle institutioner som Det Kongelige Kapel på lige fod med revyer, musicals og museer. Det resulterer i store udfordringer, der fordrer orkestret til at genskabe en legitimitet over for publikum og dermed over for politikerne. Det påpeger Alexander Øllgaard, bratschist og tillidsmand i Det Kongelige Kapel. - Og det gør vi ved at være tilstede der, hvor folk er. Med en koncert på HAVEN Festival viser vi, at vi ikke lukker os selv
inde i vores elfenbenstårne, men rækker ud mod samfundet. Det, tror jeg, er ekstremt vigtigt at vise i dag over for politikere, som ikke nødvendigvis synes, at et symfoniorkester har forrang frem for så mange andre kunst- og underholdningstilbud. Måske fordi de aldrig har været opmærksomme på, at der er en meget lang tradition her, fortæller Alexander Øllgaard og fortsætter: - Selvfølgelig skal vores kerneaktiviteter være centreret omkring de scener, vi har på Det Kongelige Teater, og vi har heller ikke noget problem med at fylde koncertsalene. Men vi forsøger samtidig at være noget for hele byen og for det publikum, som ikke har opdaget os. Endnu. Vi forsøger hele tiden at blive mere kendte, så vi ikke er det usynlige
ensemble, for det gør os mere sårbare over for økonomiske nedskæringer. - Men når man har begrænsede ressourcer, er de t en udf ordring at være noget for alle. Vi har en kerneopgave, som vi i forhold til e n r e s u l t a tkontrakt skal koncentrere os om, og som er den højeste kvalitet, vi kan levere. Men så må man balancere på den fine linje mellem at ser vicere det publikum, der ønsker vor es kerneaktiviteter, sa mt id ig med at vi rækker ud mod et nyt publikum. Og her er en koncert på HAVEN Festival et godt sted at starte.
virkemidler, vi brugte undervejs i koncerten. - Folk har i højere og højere grad adgang til al slags musik, og dermed bliver udtr yk og inspiration den samme. Det bevirker ikke, at musik ken bliver ens, men det gør, at man kan genkende m a n g e a f de samme virkemidler inden for musik, som formelt set er inddelt i forskellige genrer. Lytter man til en moderne, klassisk avantgardekomponist og værker ne f ra de rytmisk orienterede komponister, som vi spillede på HAVEN Festival, begynder tingene pludselig at give mening, for mange af de her komponister har samme referencerammer. Så der er faktisk ikke så langt mellem alle de genreopdelinger, som vi har travlt med at opdele musikken i, lyder det fra Alexander Øllgaard.
”Med en koncert på HAVEN Festival viser vi, at vi ikke lukker os selv inde i vores elfenbenstårne, men rækker ud mod samfundet.”
Et nysgerrigt publikum HAVEN Festival har etableret sig som en festival, hvor der er plads til avantgardistisk og kunstnerisk udfordrende eksperimenter. Med mad og øl fra nationale og internationale kokke og bryggere og installationskunst skabt af performancekunstnere fra hele verden midt i Refshaleøens industrielle og vildtvoksende omgivelser er der lagt op til en festival, der taler til alle sanser. Publikum er derfor også af den slags, der tør lidt mere. Det vurderer Alexander Øllgaard, der sammen med resten af kollegerne i Det Kongelige Kapel oplevede et koncentreret og lyttende publikum trods de ikke helt tilgængelige værker, de blev præsenteret for. - Det var et forvent publikum, som kender de udtryk, som både gør sig gældende inden for rytmisk og klassisk musik, og de var fortrolige med mange af de 34 ⁄⁄ MUSIKKEN
Specialisering er alfa omega Det er langt fra første gang, at skellet mellem klassisk og rytmisk musik er blevet udfordret. Aarhus Symfoniorkester spillede på dette års Copenhell, Copenhagen Phil spiller hvert år deres eftertragtede 60-minutes koncerter, og på sidste års Roskilde Festival stod de på Orange Scene sammen med Father John Misty. Genreopdelingen i musik og konservatoriernes todelte verden kan synes gammeldags i nogle sammenhænge. Men der er en metodikforskel mellem klassiske og rytmiske musikere, som er nødvendig, understreger Alexander Øllgaard. - Der er en nødvendighed i specialiseringen. Hvis vi bare slog det hele sammen, og man fore-
stillede sig en uddannelse, der blot hed ’musiker’, ville vi svigte kerneopgaven. Vi kan befrugte hinanden på tværs af de musikalske skel, men specialiseringen er stadig alfa omega, når vi uddanner musikere og kultiverer vores kunst, fortæller Alexander Øllgaard og fortsætter: - Men hvis man i arbejdsprocessen formår at komme ud over genreopdelingen, som Aaron og Bryce Dessner har gjort, idet de har skabt et værk til et symfoniorkester baseret på en guitar, jamen så giver det ikke længere mening at tale om dem som rytmisk uddannede komponister. Så er de komponister, der har skrevet et stykke, der fungerer godt for et symfoniorkester, og så er jeg ikke længere interesseret i, hvad de er rundet af. Så det handler meget om metodik og at komme hinanden i møde inden for de forskellige genrer. Og at kende svaghederne og styrkerne ved henholdsvis rytmiske og klassiske musikere, slutter Alexander Øllgaard, der sammen med sine kolleger i Det Kongelige Kapel er klar på lignende koncerter.
Fakta
HAVEN Festival HAVEN Festival, der blev afholdt i år for anden gang på Refshaleøen, er skabt af musikerne Aaron og Bryce Dessner fra The National sammen med kokken Claus Meyer og Mikkeller-grundlægger og brygger Mikkel Borg Bjergsø. HAVEN har lige dele fokus på musik, mad, kunst og øl. Blandt de andre optrædende på dette års festival var Den Sorte Skole, Katinka, Arcade Fire, Kraftwerk, Nils Frahm, Unknown Mortal Orchestra og Ariel Pink.
DMFkb
STATUS Petrine Jørgensen. Foto: Thomas Grøndahl
Københavns Kommune efterlyser ansøgere til de frie midler Kjeld Lauritsen, medlem af Københavns Kommunes Musikudvalg, giver her en status på, hvordan det politiske arbejde med musikken går i København.
Københavns Musikudvalgs primære opgave er at fremme mu- Støtter musikerløn med 10 mio. om året siklivet i København, og det gør de ved at uddele honorarstøtte Derudover uddeler Musikudvalget honorarstøtte til spillesteder. og Musikudvalgets frie midler. Begge støtteformer er noget, som Det samlede beløb er næsten 10 millioner kroner i København. musiklivet i København kan anStøtten skal bruges til tarifbetaling i forbindelse søge om. med koncerter på spillestederne. Kjeld Lauritsen fortæller, at KøbenKjeld Lauritsen opfordrer musikerne til at være havns Kommune råder over en del opmærksomme på de steder, som har modtaget frie midler til musik, men at der er støtte, når der skal forhandles løn. Han fortæller, Musikudvalgets frie midler overraskende få ansøgninger til at han meget gerne vil høre hvilke spillesteder, midlerne. der er gode og støtteværdige; men også om dem, - En ansøgning er selvfølgelig ikke der ikke er: garanti for støtte til et projekt, men - Hvis man oplever problematikker med arrangøMidlerne gives til musikaktiviteter i det undrer mig, at så få søger de rer, hører vi gerne derom. Honorarstøtten er et Københavns Kommune. frie midler. Puljen støtter bredt, og af de eneste steder i kulturlivet, hvor tilskud er der gives årligt store beløb til kvadirekte målrettet musikeres løn, og det er derfor Betingelser for at opnå støtte: Arranlificerede ansøgere. Overordnet er vigtigt, at pengene bruges på en god måde. gementet skal finde sted i København, der mange gode ansøgninger til skal have offentlig adgang, og ansøgStore planer på tegnebrættet skønne projekter, men oftest er det kun folk inden for stilarterne avantKjeld Lauritsen beretter også om, at de nye komningen skal sendes senest 60 dage før gardejazz, ny kompositionsmusik munalpolitikere er meget ambitiøse på musikkens arrangementet. og klassisk musik, som søger. Vi vegne i København. Blandt andet arbejdes der lige har et stort og alsidigt musikliv i nu med musikskolen, skolekoncerter og en overHovedkriteriet for at få tildelt midlerne København, og derfor er det mærordnet plan for kommunens musikliv. Kjeld Lauer, at musikken skal have høj kvalitet. keligt, at der ikke bliver søgt fra de ritsen opfordrer DMF Københavns medlemmer til andre dele af vores mangesidige at kontakte ham, hvis der er nogen, der har gode musikliv i København. Så hvis du inputs til Københavns Kommunes musikpolitik, og Ansøgere kan være musikere, foreninmangler penge til et projekt eller som han kan bringe videre i sit arbejde. ger, enkeltpersoner og spillesteder. en koncert, så send endelig musikDMF København arbejder samtidig videre med at udvalget en ansøgning, lyder det påvirke og forme musikpolitikken i København, og Musikudvalget har bl.a. støttet små opfordrende fra Kjeld Lauritzen. vi modtager også gerne inputs fra medlemmer. festivaler og specielle events, men
Fakta
støtter også små koncerter. MUSIKKEN ⁄⁄ 35
DMFkb
INTERVIEW Af Torben Stig Hansen
"København kan lære noget af Roskildes musikbystrategi" Roskildes nye musikbystrategi fokuserer på livskvalitet frem for oplevelsesøkonomi. Strategien fordrer et tværgående samarbejde mellem forvaltningerne, og en nyansat musikbysupervisor skal holde snor i det hele. I København sukker musikmiljøet efter en lignende tværkoordinerende strategi.
"Musikken skal ind overalt, og musikken skal være for alle." Det er hovedbudskabet i Roskilde Kommunes nye strategi for Alle Tiders Musikby. Strategien blev vedtaget enstemmigt af Roskilde Byråd i efteråret 2017, og handleplanen trådte i kraft fra januar 2018. Roskilde Kommune fik sin første musikbystrategi i 2005 med planer om at opføre den kreative bydel Musicon med rockmuseet Ragnarock og ikke mindst Roskilde Festival Højskole, der omsider åbner i foråret 2019. Denne musikbystrategi handlede om talentudvikling og oplevelsesøkonomi, hvorimod den nye strategi fokuserer på livskvalitet. Ambitionen er, at "alle borgere skal møde musikken og have mulighed for at skabe musik i deres hverdagsliv. Musikken skal være en livsledsager for alle borgere." Som Roskildes borgmester, Joy Mogensen, udtrykker det: - Samfundet er præget af kassetænkning og effektivitetsbårne fællesskaber. Men vi mener i byrådet, at der er stor værdi i bare at være mennesker. Musikken gør os klogere og stærkere som mennesker og giver os mulighed for at møde hinanden på tværs. Og at møde folk, som er anderledes, er grundlaget for demokrati. Supervisor forbinder musikmiljø og forvaltning Når musikken skal spille en rolle overalt i samfundet, stiller det store krav til organisering og koordination. I hver af kommunens forvaltninger er en ansat blevet udnævnt til musikbyambassadør med pligt til at sørge for, at musikbystrategien bliver løftet i interne diskussioner. Disse ambassadører arbejder og skaber projekter på tværs af forvaltningerne. Desuden har man nedsat et musikbyudvalg, hvor den ene halvdel er folkevalgte politikere såsom borgmesteren selv, og den anden halvdel
består af branchepersoner og folk med ekspertviden på området. Her finder man lederne af Rytmisk Konservatorium, DMF Roskilde, INSP! Sound, Gimle, Roskilde Festival og Professionshøjskolen Absalon. Kommunen har ikke mindst ansat en musikbysupervisor pr. 1. marts i år, Mikael Pass, som blandt andet har været vært og redaktør på Det Elektroniske Barometer og siddet i VEGAs kunstneriske ledelse. De seneste otte år har han været direktør for Frost Festival i København. Som musikbysupervisor er han musikbyens omdrejningspunkt og talerør, og bindeleddet mellem forvaltning og musikmiljø. Han fremhæver Roskilde Festival som en enorm drivkraft og katalysator for hele musikforståelsen i byen. - Festivalen er båret af frivillighed og samskabelse, innovation og bæredygtighed, og de værdier breder sig til hele kommunen. Særligt frivilligheden og paratheden til at løbe en ekstra mil for hinanden, fornemmer jeg helt klart som en bærende kvalitet i byen, siger han. Samskabelse og vidensdeling i front Tilsvarende bygger den kommende Roskilde Festival Højskole på festivalens erfaringer med frivillighed, projektledelse, holdningsarbejde og kulturproduktion. Og højskolen kommer til at sætte tydelige aftryk på Roskilde Musikby, mener højskoleforstander Jesper Øland: - Højskolen skal have elever 24 timer i døgnet året rundt, og de vil bidrage med endnu mere liv og aktivitet lokalt og primært på Musicon. Desuden vil højskolen - med rod i en bevægelse, der har 175 år på bagen - være i stand til at smelte den klassiske del af Roskilde Kommune sammen med festivalens mere aktivistiske sindelag. Jeg ser uendeligt mange synergier, både hvor vi byder ind med offentlige
arrangementer for kommunens borgere, men også hvor vores elever føjer værdi til projekter rundt om i kommunen. Samskabelse og vidensdeling ligger også forrest i bevidstheden hos Mikael Pass: - Der er en masse oplagte forskningsområder i Musikbyen, og fremover skal vi blive endnu bedre til at indsamle viden og forskning og dele den med omverdenen. Roskilde som musikby må meget gerne blive et videnscenter for musik, musikpædagogik, musikforskning og så videre. Hvis vi for eksempel finder en fed model til at arbejde med musik i socialpsykiatrien, skal modellen have mulighed for at inspirere og blive implementeret andre steder - først og fremmest nationalt, men i princippet også internationalt, hvis vi skaber noget, der er stærkt nok. Det er en af mine visioner som musikbysupervisor, fortæller han. "København mangler en musikbystrategi" Roskildes musikbystrategi kunne politikerne på Københavns Rådhus lære noget af, mener Frederik Birket-Smith, direktør for Strøm Festival i København. Han er blandt de 76 kulturpersoner, som har sendt et åbent brev til Københavns Kommune med et ønske om, at Teknik- og Miljøforvaltningen lemper forskriften om, at udendørs musikarrangementer på en række offentlige pladser i København ikke overstiger 60-70 dB. Et lydniveau, som svarer til en normal samtale mellem to mennesker. Frederik Birket-Smith gør opmærksom på det selvmodsigende i, at Kultur- og Fritidsforvaltningen støtter udendørs festivaler som Strøm, mens Teknik- og Miljøforvaltningen med den restriktive støjpolitik gør det umuligt at afholde festivalerne. - En musikbystrategi i København ville understøtte et tværgående samarbejde mellem for-
valtningerne, og der er virkelig behov for en tværkoordinerende strategi, konstaterer Frederik Birket-Smith. - Folk, der arbejder i Teknik- og Miljøfor valtningen, har ikke nødvendigvis nogen forståelse for musik. Så selvom Kultur- og Fritidsborgmester, Niko Grünfeld, udtaler, at støjgrænsen er for restriktiv, så siger forskriften fra Teknik- og Miljøforvaltningen, at den skal overholdes. Vi mangler en musikbysupervisor som Mikael Pass med myndighed til at påvirke og koordinere mellem forvaltningerne. Københavns Kommune burde lade sig inspirere af hans erfaringer, slutter Frederik BirketSmith.
Fakta
Sådan skaber du en musikby 5 gode råd fra Roskildes musikbysupervisor Mikael Pass
1) Begynd med at kortlægge det allerede eksisterende musikliv i din by. Kortlæg musiklivets aktører og de kommunale initiativer. Det handler nemlig ikke bare om at sætte nye projekter i søen, men også om at understøtte og synliggøre de eksisterende. 2) Inddrag borgerne, så musikbyen ikke bare bliver en kommunal top-down beslutning. Involver musikerne, arrangørerne, kulturinstitutionerne, erhvervslivet, aktive borgere - og skab forankring og medejerskab. Hvis ikke kommunens indsatser bliver matchet med et levende og uafhængigt musikliv, så dør den overordnede tanke om musikbyen. 3) Sørg for politisk opbakning. Der skal være mindst én person i byrådet, der har musikbyen som sin hjertesag, og som tager de nødvendige sværdkampe for at
Foto: Torben Stig Hansen
tale musikken og musikkens værdi op.
”Roskilde som musikby må meget gerne blive et videnscenter for musik, musikpædagogik og musikforskning.”
4) Musikbyen skal have et hovedkvar-
MIKAEL PASS, MUSIKBYSUPERVISOR I ROSKILDE KOMMUNE
ter. En person eller et sekretariat, som repræsenterer musikbyen, og som man kan ringe til eller banke på døren hos. Et sekretariat, som dels håndterer de kommunale, interne processer på embedsmandsvis, og dels interagerer med branchen og borgerne. 5) Vær tålmodig. Musikbyen skal selvfølgelig levere synlige resultater og rykke hurtigt på oplagte konkrete projekter, så der kommer handling bag ordene. Men det er samtidig nødvendigt at være tålmodig, for hvis man vil være en succesfuld musikby, så skal projektet ikke have noget endemål. Musikbyen skal i princippet eksistere i al evighed.
MUSIKKEN ⁄⁄ 37
DMFkb
ROSKILDE FESTIVAL Tekst og fotos af Mads Mazanti
38 ⁄⁄ MUSIKKEN
Jada er Danmarks nye popkomet Emilie Molsted Nørgaard har med soloprojektet Jada skabt en hypebølge fra day one. Danske musikmedier spår den 25-årige sangerinde en stor fremtid, og i år havde hun æren af at åbne Countdown-scenen på Roskilde Festival. MUSKKEN mødte Emilie til en snak om hendes musikalske baggrund og konkrete forventninger til koncerten.
13 dage før koncerten Et slidt VHS-bånd med en Aquavideo og en enkelt ABBA-skive i LP-samlingen. Dette sparsomme udvalg udgjorde fundamentet og inspirationen for populærmusik i Emilie Molsted Nørgaards barndom. Og det var ikke, fordi der manglede kreativitet og kunst i hjemmet i Bisserup på Sydvestsjælland. Emilie voksede op i et gennemmusikalsk hjem, hvor ikke kun forældre, men også bedsteforældre på begge sider var udøvende og skabende musikere og sangere. Emilies farfar er den kendte komponist Per Nørgaard, og hele familien har dybe rødder i folkemusikken. At spille og skabe musik har på alle måder været et grundlæggende element i Emilies opvækst. Hun spillede selv violin som barn, og har som det naturligste i verden komponeret siden hun var fire år gammel. - Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave min egen musik, men havde meget længe nej-hatten på i forhold til at komme ud med det,
fordi jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at have den helt rigtige mavefornemmelse. I lang tid følte jeg ikke, at jeg havde et ordentligt tag i mig selv, og derfor var jeg nødt til at sige nej, fortæller Emilie i en pause fra en produktionsøver på spillestedet Mantzius i Birkerød. Kreativt frirum L ive -ba nde t og lyd ma nden tester former og niveauer på scenen, mens vi er trukket ud i foyeren til en snak om den kommende åbningskoncert på Roskilde Festivals warm up-scene Countdown. En koncert, hvor Emilie går på scenen som Jada – en ung pop-kunstner med masser af bevågenhed og airplay. - Jada er mit personlige take på pop med r’n’b-elementer. Det er i virkeligheden den musik, jeg altid har hørt inde i mit hoved, men som jeg nu kan lytte efter og få ud gennem min egen lille tragt, forklarer 25-årige Emilie. Hun væbnede sig tidligt med en stærk, indre tålmodighed,
selvom hun fra mange sider blev opfordret til at sige ja til de muligheder og åbninger, hun er stødt på i sit musikerliv. Hun vidste med sig selv, at det ville komme hen ad vejen, og at hun k u n ne s æ t te den kunstneriske proces i gang, når det føltes rigtigt. - Jeg var nødt til at vente, til jeg havde følelsen af at kunne høre mig selv. Og jeg har kunne t g ør e d e t f uldstændig i f r ed . Jeg ha r ikke fået nogen særlig hyldest hjemmefra, men har fået al den plads til at øve mig, som jeg overhovedet havde brug for. Jeg kunne synge ligeså godt og dårligt og grimt og falsk, som jeg ville, og derfor kender jeg min
stemme ud og ind, fortæller Emilie, der ser det som en kæmpe fordel, at hun har fået et kreativt frirum, hvor der ikke har været indblanding fra hendes musiker forældre i hendes måder at udforske sit udtryk på. - Hjemme hos os var musik noget, man lavede – det var ikke noget, man hør te. Vi hør te aldr ig r ad io , o g je g kendte ikke alle de gamle evergreens og hits, før jeg kom på ef terskole og gymnasiet, hvor jeg godt kunne mærke, at jeg var bagud, siger Emilie, der som barn rejste rundt i verden med sin familie og på tætteste hold stiftede bekendtskab med folke- og verdensmusik.
”Jada er mit personlige take på pop med r’n’b-elementer. Det er i virkeligheden den musik, jeg altid har hørt inde i mit hoved.”
MUSIKKEN ⁄⁄ 39
Inspiration på Holmen Navnet Jada stammer fra en længere rejse, Emilie var på i Brasilien. - På rejsen begyndte en af mine argentinske venner at kalde mig Jade, fordi han synes, jeg havde en farve i mine øjne, der mindede om en jadesten. Jade på spansk staves jada, og jeg ville gerne have et kunstnernavn, der tog udgangspunkt i mig, men som ikke var mit private jeg, forklarer Emilie. I foråret sidste år teamede hun op med Red Bull Sound Select, der agerede en slags mediepartner og blandt andet betalte for Jadas første indspilning og musikvideo. Hun havde debutkoncert i april 2017 i Pumpehuset og indledte umiddelbart ef ter samarbejdet med bookingbureauet Luger. Sidenhen er hun startet på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor hun raffinerer sin komposition og sangskrivning. Emilie er meget glad for uddannelsen på Holmen i København, der har fokus på kunstnerisk udvikling og udtryk, men også arbejder med mere håndværksmæssige greb. - Det er meget privilegeret at kunne være i kunstnerisk undersøgelse til hverdag og studere sammen med folk, der er samme sted som mig, men som samtidig er vidt forskellige. Vi kan virkelig spejle os i hinanden
og udvikle os sammen. For mig – som har et projekt ved siden af – er det en utrolig mulighed for at få god, faglig og kunstnerisk sparring fra nogle mestre, fortæller Emilie begejstret. Uden et hold, ingen Jada Ud over finpudsning af musikken består forberedelserne til den vigtige Roskilde-koncer t blandt andet i at skabe visuals i samarbejde med VJ’en Amalie Smed, som Emilie meget tidligt koblede på Jada-projektet. - Generelt har jeg tilknyttet mennesker fra day one med lovning på mere, når der kommer flere opgaver og penge i projektet. Jeg vidste, jeg skulle lave musik, så jeg var meget hurtig til at ansætte rigtig mange mennesker, og det har været en god idé i mit tilfælde. Som Jada er jeg solo-artist, og der er ingen, der er i tvivl om, at det er mig, der har den. Men det er samtidig i høj grad en team effort, og uden mit hold stod jeg her ikke, siger Emilie. Selv har hun været fast festivalgæst på Roskilde, siden hun var 15 år gammel. Og hun elsker med egne ord den årlige begivenhed på Dyrskuepladsen. - Det er ligesom verdens største musikklub. Man mødes og holder allerede lidt af hinanden, ligegyldigt om man kender hinanden eller ej, for man ved, at
man deler en kæmpe passion for live-musik. Det er som en kæmpestor musikloge med mulighed for at dykke ned i noget nichemusik og gå ind til nogle koncerter, man ellers ikke ville have hørt, siger Emilie. På plakaten I 2017 var Jada inviteret med som feature til Countdown-koncerten med bandet Silvester. Og i år står hun altså selv på plakaten ved siden af prominente nav ne som Eminem, Br uno Mars og Gorillaz. - Jeg g læder mig simpelthen så meget til at åbne Countdown i år; det er en kæmpestor ære som upcoming musiker at få lov til at spille dér. Det bliver ikke meget større, siger Jada. Hun og bandet har det sidste års tid ikke haft vildt god tid til at øve, så i ugerne op til festivalen handler det for de tre korsangere, trommeslager, bassist og pianist om at spille sammen og øve intenst til det 45 minutter lange sæt.
”Countdown er en kæmpestor ære som upcoming musiker. Det bliver ikke meget større.”
Fakta
Emilie Molsted Nørgaard …aka Jada er blandt de danske upcoming kunstnere, som bliver spået en stor fremtid. Jada har indtil videre udgivet singlerne ”Sure” og ”Keep Cool” og har allerede spillet på festivaler som SPOT i Aarhus og By:Larm i Oslo. Pt. arbejder Jada med en større udgivelse og live-tour senere på året.
40 ⁄⁄ MUSIKKEN
- Der er en speciel, højelektrisk energi på Roskilde og især på Countdown-scenen, fordi man ved, at de bands, der står dér, har ønsket at spille på netop den festival, siden de var små. Man ved godt, at alle, der står på scenen, er meget dedikerede og ofte giver en meget intim oplevelse. Roskilde har et godt live-ry, og der er altid mulighed for at se nogle virkelig gode musikere på Countdown, som måske springer i luften om nogle år, siger Emilie, som af musikjournalister både er blevet kaldt pop-komet og ’Danmarks største nye popvokal’. - I bandet er vi gode til at lave en slags ritual eller ceremoni med vores koncer ter og leve os helt ind i situationen. Det forventer jeg, vi gør i meget høj grad på Roskilde, for det er en milepæl i livet for os alle. Jeg håber, vi udfolder den energi endnu mere i mødet med Roskilde Festivals publikum, siger Jada, inden hun skynder sig ind til sit band, der har slået tonerne an til radiohittet ”Sure”.
7 minutter efter koncerten Prøv at sætte nogle ord på koncerten? Det var en vild oplevelse. Det var overvældende, at der var kommet så mange mennesker; det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet. Jeg troede, at folk lå og havde tømmermænd eller ikke vidste, hvem jeg var. Men folk havde ikke en gang deres telefoner fremme, og jeg følte en meget stærk forbindelse til alle i publikum, og det er det sygeste at mærke. Så jeg er helt oppe at køre, meget glad og nok også lidt forvirret. Levede koncerten op til dine forventninger? Ja – gange 1000. Hvad adskiller den her koncert fra andre koncerter? Jeg er upcoming, så hver koncert, jeg spiller, er forskellig, fordi folk har hørt musikken mere og mere. Og så er der bare noget med Roskilde. Folk er på forhånd glade og klar på
at se det, der skal ske. Publikum ved godt, at Countdown er for upcoming musikere, så de er klar på at bakke op og viser kærlighed fra starten. Og det er også det, vi kommer med, så når det mødes, føles det som om, det er den vildeste energi. Hvordan er det at åbne på Roskilde? Det er godt nok fedt. Det kunne jeg godt unde andre at prøve. Folk er på og er med. Det var vidunderligt at være åbneren. Hvad skal du bruge resten af din festival på? Jeg skal høre alt det musik, jeg overhovedet kan. Jeg skal høre Clarissa Connelly senere i dag. Jeg skal øl-bowle, have drinks og feste med mine venner i vores lejr i K. Vi skal give hinanden knusere – det er dét, jeg skal bruge resten af festivalen på. Jeg har lige et par interviews og skal lave en podcast, men det føles meget lidt arbejdsagtigt. MUSIKKEN ⁄⁄ 41
DMFkb
INTERVIEW Af Mads Mazanti. Foto: Johnny Corcoran Photography
On the road med Bon Iver Mange musikere drømmer om at komme med et verdenskendt orkester på turné rundt i Europa. Med fyldte koncertsale, egen tourbus og hotel. For saxofonist Carolyn Goodwin bliver drømmen til virkelighed, når hun til oktober skal optræde med det amerikanske indiefolk-band Bon Iver ved seks europæiske shows.
Irske Carolyn Goodwin flyttede til København for to år siden og har på kort tid opbygget et bredt netværk af dygtige musikere i hovedstaden. Hendes musikalske baggrund er oprindeligt klassisk, og hun har en bachelor på saxofon fra konservatoriet i hjembyen Cork. Nysgerrighed og interesse førte hende tidligt til både pop- og jazz-verdenen som udøvende musiker, og også krydsfeltet mellem dans, teater og musik er en del af 35-årige Carolyns kreative rygsæk. På CV’et finder man titler som jazz-sangerinde, skuespiller og teater-komponist, og den store spændvidde og alsidighed har bragt Carolyn forbi minimalistisk musik af den amerikanske komponist Steve Reich, der er én af pionererne inden for denne genre. Arbejdet med Reich og andre third stream-komponister i grænselandet mellem jazz og klassisk åbnede Carolyns øjne for den eksperimenterende improvisationsmusik, der de senere år blevet en stor del af hendes musikergerning. Et møde på HAVEN Festival Når Carolyn i slutningen af oktober tager på Europa-tour med bandet Bon Iver fra Wisconsin, er det som en del af en saxofontrio, hun selv fik til opgave at 42 ⁄⁄ MUSIKKEN
sammensætte. Udover Carolyn selv består trioen af Lars Greve og Anders Banke. Anledningen til jobbet hos det populære indiefolk-band kan spores tilbage til Irland, hvor Carolyn i en periode samarbejdede med en dirigent, der satte moderne versioner op af traditionelle operaer. Her stiftede Carolyn bekendtskab med produceren Mary Hickson, der sideløbende arbejdede med det kendte amerikanske band The National. Bandets guitarist og sangskriver Aaron Dessner er gift med en dansk kvinde, hvilket er en af årsagerne til, at The National har været involveret i HAVEN Festival på Refshaleøen, hvor Mary Hickson er ansat som producer. Bon Iver – med sanger Justin Vernon i front – spillede på HAVEN Festival i 2017 og bad i den forbindelse Mary Hickson om at finde en horn-sektion i Danmark. Da Carolyn og Mary kendte hinanden i for vejen, var det oplagt, at Carolyn blev bedt om at samle et hold på i alt fem blæsere til koncerten. Samarbejdet førte sidenhen til, at Carolyn blev inviteret med på de kommende seks Bon Iverkoncerter, der afvikles i Bruxelles, Berlin, København, Oslo, Stockholm og Paris.
Et frugtbart samarbejde På touren skal Bon Iver spille sange fra hele bandets bagkatalog, der stilmæssigt spænder fra det meget afdæmpede og akustiske til et mere elektronisk, dystert og råt udtryk. Bandet er i det hele taget kendt for at afveksle live-udtrykket og har tidligere arbejdet med blandt andet kor og en sektion bestående af fem tromboner. Det er til gengæld første gang, Bon Iver inddrager en trio med tre saxofoner. - Der er stor forskel på at spille en kort festival-koncert, som vi gjorde sidste år, til det fuldlængde show vi skal spille på touren i år. Vi skal spille langt mere denne gang, end vi gjorde på HAVEN Festival i 2017, fortæller Carolyn, der til de seks koncer ter skal spille alt- og sopran-saxofon. - Det har virkelig været fantastisk for mig at skulle vælge saxofonister i København, for der er så mange virkeligt dygtige musikere i byen. Og jeg bliver ved med at høre om nye musikere, jeg ikke har mødt endnu, siger Carolyn. Selvom Lars Greve, Anders Banke og Carolyn alle er meget travle musikere, bliver det prioriteret højt, når man er hyret ind af et verdensnavn som Bon
Iver. De har på forhånd fået tilsendt alle noder og optagelser fra tidligere koncerter for at kunne gennemgå numrene både sammen og hver for sig. - Udover at øve repertoiret har vi også aftalt at mødes og improvisere sammen. Vi kan godt spille de enkelte stykker, men for at få det til at smelte sammen og lyde rigtigt godt, er det vigtigt, at vi har en stærk følelse af at være en helhed som horn-sektion, siger Carolyn. Hun kan sag tens forestille sig, at Bon Iver-tjansen kan udvikle sig til et frugtbart og fremtidigt samarbejde mellem de tre københavner-baserede saxofonister, der alle har en forkærlighed for den frie og improviserede musik. -Vi har nogle overliggerdage, og vi har allerede talt om at finde venues for improvisationsmusik undervejs på tour’en. Lars har i forvejen en hel del kontakter rundt omkring i Europa, vi kan trække på. Og i det hele taget er jeg meget glad og beæret over samarbejdet med Lars Greve og Anders Banke, som begge er fantastiske musikere, fortæller Carolyn begejstret. Musik i tourbussen Egentlige øvesessions med de fire musikere i Bon Iver be-
”Det er musikere, jeg beundrer, og det vil være inspirerende at tale med dem om musik generelt.” CAROLYN GOODWIN OM SAMARBEJDET MED BON IVER
grænser sig til nogle tekniske prøver få dage før første koncert i Bruxelles. Det er derfor vigtigt at have gjort forarbejdet godt hjemmefra for de tre saxofonister. - Alle jobs kræver forskellig forberedelse. Til disse koncerter skal jeg især have fokus på grundlæggende ting som min lyd og min stemning på alt- og sopran-saxofonerne. Det tvinger mig faktisk til at gå back to basics i forhold til embouchure og selve fornemmelsen af instrumentet. Jeg tror, det er lidt ligesom en atlet, der hele tiden er nødt til at holde sig i god grundform, siger Carolyn Goodwin, der udover saxofon bruger meget tid på sine klarinetter. Hun håber, Bon Iver-touren kan åbne for nye kontakter, og at hun undervejs lærer musikerne i det populære amerikanske orkester bedre at kende. - Det er musikere, jeg beundrer, og det vil være inspirerende at tale med dem om musik generelt og deres forskellige musikalske projekter, siger Carolyn. Og mon ikke der nok skal blive tid og mulighed for en musikertil-musiker-snak on the road i tourbussen på de europæiske motorveje i slutningen af oktober.
Fakta
Carolyn Goodwins musikalske projekter Den eksperimentelle folk-kvartet Clang Sayne, der er baseret i Irland. Blæserkvartetten Alisio Winds sammen med Simon Spang Hansen, Marian Bitrane og Eloi Calame. Musikken er influeret af verdensmusik og irsk folkemusik. Den eksperimenterende trio Thou Sonic Friend med Birgitte Lyregaard (vocal, percussion) og Peter Tinning (guitar, effekter). Arbejder for tiden på sin egen trio, Carolyn Goodwin Trio, hvor hun både synger og spiller. Med i trioen er Asger
MUSIKKEN ⁄⁄ 43
Thomsen (bas) og Frederik Fog Bruun (guitar).
DMFkb
KØBENHAVN Tekst af Mads Mazanti. Fotos: Jacob Crawfurd
Verdensmusik og musikalske bånd på Sankt Hans Torv DMF København er igen i år partner i et 1-årigt mentor-projekt i forbindelse med Copenhagen World Music Festival. MUSIKKEN var med, da to udvalgte orkestre i et karriereudviklende mentor-forløb sammen gav koncert til verdensmusikfestivalens årlige show på Sankt Hans Torv.
44 ⁄⁄ MUSIKKEN
Under temaet “Plads Til Alle – det store kulturmøde” præsenterede Copenhagen World Music Festival for 7. gang verdensmusik for alle byens borgere på pladser og spillesteder i København og omegn i første uge af september. I lighed med tidligere år var DMF København og Copenhagen World Music Festival gået sammen om afviklingen af en dobbeltkoncert på Sankt Hans Torv. Lørdag d. 8. september kunne man således opleve vestafrikansk festfyrværkeri med ensemblet Tamala, spansk flamencodans og det svenske band Gadjos feat. den aarhusianske baglama-virtuos Orhan Özgur Turan. I pauserne fyldte den finur-
lige ukrainske DJ Badian med skæve og groovy verdensrytmer. At netop seksteten Tamala åbnede dagens koncert skyldes, at de er udvalgt som dette års mentee-band i et mentorforløb, der for tredje år i træk er skabt i partnerskab mellem genreorganisationen TEMPI, Copenhagen World Music Festival og DMF København. Traditionen tro skulle Tamala optræde på samme scene som Orhan Özgur Turan og Gadjos, der er udvalgt som mentor for det sjællandske orkester. I det hyggelige backstage-område i Dansk Musiker Forbunds gård og kantine mødte MUSIKKEN repræsentanter fra de to orkestre.
ORHAN ÖZGÜR TURAN Hvad betyder det at være mentor for Tamala? Jeg er meget glad for at være blevet udnævnt. Jeg har undervist meget, men har aldrig været mentor for et band, så det er nyt for mig. Jeg håber, jeg kan hjælpe dem ved at fortælle om mine erfaringer, og jeg vil løbende holde kontakten med Tamala. De kan ringe eller skrive når som helst. Det er dejligt at kunne hjælpe, og nu da jeg har hørt dem spille live, vil jeg tænke over hvilke nye veje og retninger, de kan gå; hvad der er deres styrker, og hvad de kan arbejde mere med. Jeg tror, det vigtigste er, at man er passioneret omkring musikken og arbejder hårdt for det.
Hvordan er det at spille med Gadjos på CWMF? Jeg har flere gange tidligere haft fornøjelsen af at spille på festivalen, som altid har taget godt imod den musik, jeg spiller. Jeg spillede med Gadjos på festivalen for nogle år siden, og det gik rigtig godt. Denne gang har vi lavet en ny EP sammen, så jeg glæder mig til at præsentere de nye numre, der har en lidt anden sound. Tidligere var det meget balkan-beat, men denne gang prøver vi at forme det lidt anderledes og trække det mere i retning af anatolian-funk. Jeg er meget stolt over at spille med Gadjos, som alle er nogle virkelig dygtige musikere,
MUSIKKEN ⁄⁄ 45
TROELS AMTRUP, trommeslager i Tamala Hvem er Tamala? Tamala er en gruppe bestående af afrikanere og danskere, som har spillet sammen i fem-seks år. Men mange af os har kendt hinanden og spillet sammen de seneste 15-20 år. Hvordan er det at være blevet udvalgt til mentor-forløbet? Det er superfedt, for det er svært at få mange jobs med den her type musik. Forhåbningen er, at vi kan spille flere koncerter med det rigtige PR-materiale og de rigtige platforme. Det er, som om mentor-muligheden er skræddersyet til os. Vi har forsøgt med PR, optagelser i studiet, videoer, m.m., men det er svært at få jobs på festivaler, når man ikke har noget top professionelt PR-materiale. Så nu forsøger vi at blive mere tjekkede, hvad pressematerialet angår. Vi vil rigtig gerne spille noget mere ude, for vi bliver ekstra fokuserede og kommer nogle skridt længere, når vi øver op til noget helt konkret. Danmark er ikke så stort et land i forhold til den musik, vi spiller, men hvis vi kunne høste mere erfaring, tror jeg godt, vi kunne spille på mange af landets festivaler. Vi er et alsidigt og festligt indspark, som godt kan indgå på for eksempel en folk- eller rock-festival, da det vil være noget helt andet for publikum. Hvad forventer I at få ud af samarbejdet med Orhan? Det er dødspændende med en mentor, som vi kan sparre med, og som kan stille nogle kritiske spørgsmål i forhold til vores muligheder. Nu er vi i gang og glæder os til næste skridt i forløbet. Hvordan var det at spille til verdensmusikfestivalen på Sankt Hans Torv? Det var sjovt og et dejligt set-up med god scene, god lyd, professionel lydprøve og hyggelig backstage-område. Og vejret var også godt – det betyder rigtig meget. Der var en virkelig god stemning, og vi fik lov til at spille et ekstranummer, og det var vi meget glade for.
46 ⁄⁄ MUSIKKEN
DMFkb
UNGDOMSUDVALGET Af Benjamin Aggerbæk, næstformand i KMO og formand for UU.
Vil du gøre en forskel for unge musikere? Her er en lille introduktion til, hvordan arbejdet i Ungdomsudvalget har udartet sig over de seneste 4-5 år – og en opfordring til alle unge medlemmer om at engagere sig i og være med til at udvikle arbejdet i udvalget.
Der har været rigtig mange unge forbi arbejdet i Ungdomsudvalget (UU) fra alle grene af musikverdenen, og arbejdet har udartet sig lidt forskelligt alt afhængigt af, hvem der har siddet i udvalget, og hvem der har drevet projekterne fremad. For det er UU selv, der får idéerne, konkretiserer dem og afvikler dem. UU har afprøvet forskellige rammer; lige fra at lave en én-dagsfestival til at folde idéer ud i det skrevne medie i form af en Pixi-bog om Dansk Musiker Forbund - til at være tilstede på festivaler. Projekter og festivaler UU har for øje at løfte unge musikeres hverdag og at være med til at klæde unge musikere på med alle de muligheder, de har for at skabe sig karriereveje ind i musikken. Derfor har UU været med til at sparke medlemsdagen “KarriereBoost for Klassiske musikere”
i gang; med særligt fokus på de unge og ny-uddannede klassiske musikere, der oftest går en virkelighed i møde, som består af mange freelanceopgaver. Derudover har UU igangsat et fokus på unge musikere i det elektroniske miljø. Henover sommeren har UU været repræsenteret på så mange festivaler som overhovedet muligt, blandt andet UHØRT, Copenhagen Songwriters Festival, Strøm og Badesøen Festival. På tur til Berlin Gennem de seneste 4-5 år har det været tradition, at UU tager på en arbejdstur til KMO’s lejlighed i Berlin for at arbejde uforstyrret i 3-4 dage. Her skaber de en masse idéer og sætter fokus på, hvad UU gerne vil bruge det kommende år på. Ugen i januar 2019 er ved at blive planlagt, og vi er meget interesseret i nye ansigter.
Unge musikere, der gerne vil støtte op om fællesskabet i Dansk Musiker Forbund, og som vil være med til at løfte en generations eller genres udfordringer. UU har selv defineret nogle forskellige former for medlemskab af udvalget; du kan være en del af den faste rygrad og afvikling af events og projekter, eller du kan være mere eksternt tilknyttet. Det afhænger helt af dig og din tid. Det er vigtigt, at der er plads og især fleksibilitet i udvalget, således så mange unge musikere som muligt har mulighed for at engagere sig i UU. Fokus på elektronisk musik I efteråret tænker jeg som formand, at vi skal arbejde med to spor. Det ene handler om at åbne Dansk Musiker Forbunds hus på Skt. Hans Torv i København for små pop-up events, således medlemmer ne får
brugt DMF København endnu mere; til gavn for dem selv og til gavn for huset. På den måde er vi i Dansk Musiker Forbund hele tiden opdateret på, hvilke udfordringer vores medlemmer slås med lige nu. Det andet spor er at fortsætte med dialog og partnerskaber med det elektroniske miljø, således at de mange unge, elektroniske musikere kan se, hvorfor det er vigtigt at bruge Dansk Musiker Forbund som det vigtigste og største musikerfællesskab, og som noget de selvfølgelig er en del af. Er du blevet interesseret i at høre mere om arbejdet i UU? Eller vil du selv prøve kræfter med arbejdet og være med til at gøre en forskel for den unge generation af musikere, så tøv ikke. Kontakt os endelig. Eller kig forbi til en snak og en kop kaffe hos DMF København. Vi glæder os til at møde dig! MUSIKKEN ⁄⁄ 47
GRAFISK VÆRKSTED – print af plakater m.m. DMF København byder på en lang række tilbud til vores medlemmer. Tilbud, som har til formål at styrke og hjælpe vores medlemmer i deres musiske virke. I denne udgave af BAGSIDEN har vi bedt musiker og medlem af DMF Københavns bestyrelse Henrik Jansberg om at fortælle om grafisk værksted, hvor Henrik Jansberg hjælper medlemmer med alt fra visitkort til turnéplakater. Fortalt til Daniel Engholt Carlsen Hvad kan man få hjælp til af grafisk indhold? Vi hjælper med både billedbehandling, design og layout. Jeg har for eksempel lavet layout og design af både LP- og CD-covers og Itunes-booklet. Hvad bliver der primært bestilt? Vi trykker rigtig mange flyers og plakater. Det er stadig det gængse promo-materiale til koncertog festivaljobs. Men vi laver også en del visitkort, da musikere ofte ønsker at have forskellige versioner, der repræsenterer deres forskellige aktiviteter.
Prisen på print varierer alt efter, hvilken papirkvalitet man ønsker, timeforbrug osv. Vi har konkurrencedygtige priser, og man kan printe helt op til A0 i størrelse. Som et tilbud til vores medlemmer er den første arbejdstime inden for 30 dage gratis. Filer til print sendes til Lone på kbh@dmf.dk Læs mere på www.dmfkbh.dk/tilbud
BAGSIDEN
Modtager:
Er der nogle særlige ting, musikerne skal have tænkt over, inden de henvender sig til Grafisk Værksted? Det er altid en god idé at have alle bilag klar - tekst, billeder m.m. Tænk over hvilken størrelse og format, der skal trykkes, og om dine filer har tilstrækkelig kvalitet og opløsning.
Afsender:
Hvorfor er det visuelle udtryk vigtigt for musikere? Det er en del af hele pakken i forhold, hvordan musikere præsenterer sig. Det er for eksempel vigtigt, at der er visuel genkendelse, når man deler visitkort ud.
DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN
Hvor lang tid tager det at få lavet et print? Vi siger op til 14 dage. Jeg arbejder i vores grafiske værksted hos DMF København cirka én dag om ugen, hvor jeg tager jobbene i den rækkefølge, de er kommet ind. Det er nogle ret hyggelige dage, da medlemmerne kommer forbi og henter deres materiale hos personalet i afdelingen. Tit får de også en dejlig kop kaffe og en god snak.