MUSIKKEN
Nr. 3⁄⁄ September 2011
⁄⁄ Tema: Gadens musik ⁄⁄ Stor reportage fra Roskilde Festival 2011 ⁄⁄ Musikersamtaler - ny serie ⁄⁄ Skybruddet i juli - så mange musikere mistede instrumenter
MUSIKKEN
INDHOLD
København - Frederiksborg - Helsingør
UDGIVER:
Lederen // Et Danmark i forandring..........................................................................................3
Dansk Musiker Forbund København
Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4
Sankt Hans Torv 26, 1 2200 København N T. +45 35 240 270 F. +45 35 240 277 E. kbh@dmf.dk
Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Stemmerne på strøget...................................................................................................8 Tema // Sanger Søren fra Strøget...........................................................................................10 Tema // Gademusikant og menneskekender.................................................................. 12
HJEMMESIDE:
Tema // Guide til gadeoptræden ........................................................................................... 15
www.dmfkbh.dk
Globale Kompositioner................................................................................................................... 16 REDAKTION: (ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen Sille Egeskov Germuth SKRIBENTER DETTE NR:
Løb og hygge i Fælledparken...................................................................................................... 18 Som boblerne i bækken................................................................................................................. 20 Sensommer, sol og sangskriverfestival.................................................................................22 Tema // Fotocollage: Gadens musik..................................................................................... 24
Christine Christiansen, Michael Justesen,
Efter skybruddet................................................................................................................................ 26
Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen,
Musikersamtale #1......................................................................................................................... 28
Sille Egeskov Germuth, Rune Thorsteinsson, Ida Björg Leisin, Anne Aarup Bay, Hans Goetz,
Formand møder Formand............................................................................................................ 32
Kaspar Parby Vig, Harald Juul Kristensen,
Roskilde 2011 – kritikkens år.................................................................................................... 34
Gunnar Bay, Alex Jakobsen, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR: Johan Knattrup Jensen, Mads Mazanti, Jesper Kildegaard Jacobsen, Rune Thorsteinsson,
Fotocollage: Roskilde 2011..........................................................................................................36 CD nyheder.......................................................................................................................................... 40 Seniorklubben..................................................................................................................................... 42
Michael Justesen, Mathias Olander, Klaus Vedfelt,
Frederiksborg: Byens Dag – St. Petersborg....................................................................... 44
Sille Egeskov Germuth, m.fl.
Frederiksborg...................................................................................................................................... 46
OPLAG: 3500 DEADLINE: 15. november 2011 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri
Forsidefoto: Gadens musik. Foto: Johan Knattrup Jensen
Klummen // Arbejde er den nye X-Factor........................................................................ 47
LEDER Af Michael Justesen
Hvis man følger med i de mange faktuelle nyheder og informationer, som vi dagligt har adgang til fra hele verden, fra EU og fra Danmark især, så er det meget svært at forestille sig, at fremtiden kan bære det samme samfund med den palet af muligheder og samfundsgoder, som vi alle er vokset op med, og som vi har lært at tage for givet i vores højt udviklede samfund. Vi er under pres. Resten af verden har de samme forhåbninger om et bedre liv og øget levestandard, og i takt med, at den udenlandske arbejdskraft bliver dygtigere og mere veluddannet, stiger presset på danske arbejdspladser herhjemme.
Et Danmark i forandring
Vi er medlem af EU, og det har formentlig givet mange økonomiske fordele gennem de sidste mange år. Men nu er det et faktum, at Danmark betaler mere til dette fællesskab, end vi modtager.
EU vakler ligeledes. Nogle lande er næsten bankerot, og flere af de østeuropæiske lande, som naturligt får stor økonomisk støtte af fællesskabet, er samtidig så fattige, at alene deres lønniveau lægger et voldsomt pres på de danske arbejdspladser og hele det danske aftalesystem. Der flyttes årligt godt 5.000 arbejdspladser ud af Danmark, og tallet er stigende. En gennemsnitsløn med pension og ferie udgør her til lands ca. 250 kr. i timen. I Ungarn kan man få den samme ydelse for 67 kr. Hele byggebranchen er presset af andre EU-borgere, især fra Polen og Litauen, som kommer herop, og arbejder til meget lavere løn, og dermed presser danske arbejdere ud i arbejdsløshed. Denne tendens spreder sig desværre. Er man økonomisk trængt, så prøver man naturligt at finde den billigste løsning. For nylig kunne vi i TV-avisen se, at selv den svenske Ambassade i København brugte billig polsk arbejdskraft. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mente som sædvanlig, at alt, hvad der kunne gøres, var gjort, mens Villy Søvndal fastholdt, at dette problem skulle tages alvorligt, og at forholdene skulle ændres. Det er selvfølgelig rart, at han gerne vil det, men kan det overhoved lade sig gøre? Eller er de globale ændringer og presset ikke allerede blevet så stort, at det rent faktisk er den fremtid, vi må se i øjnene og forholde os til? Altså det faktum, at de vestlige økonomier presses så hårdt – og at dette pres fortsætter. Vi ved, at der traditionelt er mindre fokus på kultur, og dermed også de midler, som samfundet er villigt til at bruge på kulturen. Den tendens ser vi lige nu sprede sig over hele Europa. Hvordan er det herhjemme? Der har ikke været megen tanke eller debat om vores egen kulturprioritering i valgkampen. Den diskussion har stort set kun drejet sig om pointkravet og 24-årsreglen samt grænsekontrollen. Jeg mener selv, at kulturen er noget af det vigtigste i samfundet. Kultur er, hvad vi er og tænker. De mange spændinger, ophidsede debatter og nu oven i købet øget vold og usikkerhed i bylivet giver et klart billede af, at vi må og skal tage vores samfund og vores medmenneskers muligheder alvorligt. Jeg er derfor selv nået dertil, at de største og vigtigste prioriteringer i dag må være at sænke arbejdsløsheden markant, ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden. Alle skal have mulighed for at kunne etablere et anstændigt liv med de muligheder, man får, når man selv tjener sine penge. Og skal vi overhoved kunne konkurrere med udlandet i fremtiden – eller give borgere i Danmark mulighed for at få arbejde andre steder i den globale verden - så er uddannelse den anden vigtige faktor, som er altafgørende for den enkeltes fremtid og muligheder. Vil vi kæmpe for kulturen og et kultursamfund som udvikler sig, så må vi respektere og prioritere, at alle borgere gives disse muligheder for et aktivt liv med fremtidsmuligheder.
MUSIKKEN ⁄⁄ 3
Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere. Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.
Følgende uger er til rådighed fra februar til april 2012: 5 -7 - 8 - 9 - 10 - 12 - 13 - 14 - 16 og 17 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris 2250,- + 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.
Interesseret!
Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: mandag d. 24. oktober kl. 12 Du kan forvente svar i midten af maj. Læs mere om lejligheden og se vores informationsvideo på www.dmfkbh.dk
Tag til Berlin og bliv nogle kulturelle oplevelser rigere.
Tag til Citronhuset Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighed for en uges ophold i vores feriehus i Andalusien. Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 eller max 3 voksne, der kan dog også være plads til et par med 2 børn. Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder for udflugter til bl.a. Sevilla, Granada, Gibraltar og Marokko.
Følgende uger er til rådighed fra februar til marts 2012: 7 - 8 - 11 - 12 og 13 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: Kr. 1000,- pr. uge. Ugen går fra fredag til fredag.
Interesseret!
Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: mandag d. 24. oktober kl. 12 Du kan forvente svar i midten af November.
Tajo de Ronda - Den berømte bro i Ronda
musikken_berlin.indd 1
Og nyd en dejlig ferie
Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk og Facebook.
01-09-2011 13:17:58
Torsdag d. 27. og fredag d. 28. oktober 2011 Avenue hotel · Åboulevard 29 - Copenhagen
Bands 2011
Torsdag d. 27. oktober
Gratis entre
Fredag d. 28. oktober
Dulla Mnanga
17:00-17:25
Babylove & The van Dangos
17:00-17:25
Over Sundet
17:55-18:20
Girls In Airports
17:55-18:20
Afenginn
18:50-19:15
Travelling Tribes
18:50-19:15
Karen Mukupa
19:45-20:10
Jensen & Bugge
19:45-20:10
Klezmofobia
20:40-21:05
Mames Babegenush
20:40-21:05
Listen to the world in Copenhagen www.dmfkbh.dk www.globenhagen.dk
MUSIKKEN ⁄⁄ 5
KORT NYT KORT NYT DJBFA hiver Konservative Folkeparti i retten Komponistforeningen DJBFA hiver nu Det Konservative Folkeparti (C) i retten for at overtræde dansk ophavsret ved at bruge støttesangen “Afrika“ uden tilladelse. Det sker på vegne af Nanna Lüders Jensen, som besidder ophavsretten til støttesangen. Tjill Dreyer, som er sekretariatschef i DJBFA siger i en pressemeddelelse: “Vi har desværre forgæves forsøgt at få et forlig med Det Konservative Folkeparti, som helt oplagt har overtrådt reglerne for ophavsret. Nu ser vi derfor ikke anden mulighed, end at retten må tage principiel stilling.”
Nanna Lüders Jensen har ophavsretten til ”Afrika”
Kilde: DJBFA
Dansk dirigentspire får tysk opera-stipendium Den 29-årige danske dirigent, Martin Nagashima Toft, blev for nylig udvalgt til at være stipendiat ved ’Akademie Musiktheater heute’ under Deutsche Bank Stiftung de kommende to år. Sammen med 14 unge kollegaer indgår han i et internationalt team, sammensat af dirigenter, dramaturger, instruktører, komponister, kulturmanagere og scenografer. De kommende to år mødes gruppen rundt omkring i Europa for at drøfte nutid og fremtid for opera- og musikteatergenren. Teamet besøger europæiske operahuse og -festivaler for at overvære arbejdet med produktioner, deltage i tema-workshops, skabe nye netværk og drøfte og diskutere opera og musikteater med inspiration fra fagfolk. ”Opera og musikteater stiller skarpt på hele følelsesregistret og giver mulighed for at studere rollernes farverige psykologiske karaktertræk. Jeg har været vild med genren, siden jeg var 11 år,” siger Martin Nagashima Toft, der er uddannet på Det kongelige danske Musikkonservatorium med debut i 2010. Sit første professionelle engagement fik han en måned efter studiestart, og snart fulgte kontraktansættelser ved Det Kongelige Teater og besøg ved landsdelsorkestrene. I dag har han samarbejdet med de fleste danske professionelle orkestre, kor og ensembler. ”Jeg glæder mig meget til at arbejde energisk i ’Akademie Musiktheater heute’ og gribe denne enestående mulighed for at videreudvikle mig og for alvor sætte skub i en international karriere,” siger Martin Nagashima Toft.
Dirigent Martin Nagashima Toft har fået et fornemt stipendium.
Se mere her: www.nagashimatoft.com
Stjernebaryton får P2 Kunstnerpris. Når DR’s klassiske radiokanal P2 fejrer det danske musikliv med en stor fest fredag den 30. september, har den danske stjernebaryton Bo Skovhus en hovedrolle. Han er nemlig kåret som årets modtager af P2 Kunstnerprisen – en fornem hæderspris, der gives til en musiker eller sanger, der har opnået noget særligt. Ved koncerten kvitterer Skovhus, akkompagneret af DR UnderholdningsOrkestret, med sange fra Mahlers ”Des Knaben Wunderhorn” og uddrag af Lehars operetter. Ud over Kunstnerprisen uddeles en række andre priser til cd-indspilninger med fremtrædende danske musikere og sangere. P2 Priserne i år er: Årets Orkesterudgivelse, Årets Kammermusik/Soloudgivelse, Årets Vokaludgivelse og Lyt til Nyt Prisen. Dirigenterne Colin Davis, Paul Hillier og Thomas Dausgaard er nogle af de markante navne, der er nomineret til P2 Prisen i de fire cd-kategorier. Med priserne sætter P2 fokus på danske musikere, dansk musik og danske klassiske cd-udgivelser. Vært på scenen er P2‘s Celine Haastrup, og både DR UnderholdningsOrkestret og flere af de nominerede ensembler vil bidrage til en festlig aften. Det afsløres tilmed, hvem der modtager P2 Talentprisen 2011. P2 Pris-koncerten sendes direkte i P2 fredag den 30. september kl. 19.30 og genudsendes på DR K søndag d. 9. oktober. Billetter til koncerten kan købes på dr.dk/ koncerthuset. Se mere om P2 Pris-koncerten og de nominerede ensembler på: www.dr.dk/p2/begivenheder/p2prisen. Kilde: DR 6 ⁄⁄ MUSIKKEN
Baryton Bo Skovhus er årets modtager af P2 Kunstnerprisen
Fremgang for rytmiske live-koncerter Snakken om finanskrise og manglende købelyst er forstummet i den danske koncertbranche. En lang række af danske koncertarrangører melder nemlig om udsolgte koncerter og rekordhøj omsætning, skriver Børsen, der har foretaget en rundringning til koncertbranchens mest centrale redaktører. En af de koncertarrangører, der oplever succes lige nu, er koncertbureauet IOC. “Vi kører med fuld damp. Lige nu har vi flere koncerter end nogensinde før, og det er både med mastodonterne og med de mindre navne som er på vej frem,“ siger IOC direktør Kim Worsøe til Børsen med henvisning til navne som Fleetfoxes, White Lies og Joan As Police Woman. Også hos koncertarrangøren Live Nation melder man om stigende aktivitet og sund økonomi efter et 2010, hvor selskabet tabte 6,6 millioner kroner. “Vi har et fantastisk godt år. Den væsentligste faktor i vores branche er, at der er navne ude, som folk gerne vil se. Vi er i den ende af luksussen, hvor folk vælger at sige, at de vil underholdes, hvis de rigtige navne kommer - også selvom det er lidt tungt med økonomien,“ siger direktør i Live Nation, Flemming Schmidt. Ph.d. i musikvidenskab, Henrik Marstal, mener, den positive udvikling skyldes, at den rytmiske har vundet indpas hos en bredere målgruppe. “Tidligere skulle man helst være under 30 år og ryge hash for at gå til rockkoncerter. Sådan er det ikke mere. Den rytmiske musik er blevet en del af de mere etablerede kulturformer som teater og klassisk musik,“ mener Marstal. Kilde: DR/ Børsen
Henrik Marstal bekræfter at koncertbranchen har det godt. Foto: Morten Holtum
Gentofte genlyder af barok Baroktoner er de seneste år blevet superhotte herhjemme, og sidst i september søsætter Gentofte Kommune med støtte fra en række sponsorer en storstilet barokfestival. I de fire dage, festivalen varer, lader både internationale baroksolister og festivalens eget barokorkester de historiske instrumenter klinge i et varieret program. Det sker i kommunens kirker, på slotte og museer. Blandt de optrædende er den tidligere Sonningpris-vinder og cembalist Lars Ulrik Mortensen, barokguitaristen Frederik Bock og en række andre sprudlende barokmusikere. Der bliver både måneskinskoncert, cembalo-solokoncert, orgelkoncert og en festlig afslutningskoncert med dans og ballet- og orkestermusik af de franske barokkomponister Lully, Rameu og Corette. Gentofte Barokdage opstod for et år siden på initiativ fra Ruben Munk, Daniel Bruun og Mads Damlund, som alle er organister i Gentoftes kirker. Deres ide var at samle et eliteorkester af barokmusikere fra hele Skandinavien, som ved koncerterne fremfører værker fra baroktidens imponerende repertoire. Ud over orkesterkoncerterne rummer festivalen i år også solo- og kammermusik i Gentoftes historiske bygninger. Festivalen finder sted i dagene d. 22.-25. september med i alt ni koncerter. Der er lagt op til fire dage med oplevelser for både øjne og ører, når musikken kommer til live i kommunens stemningsfulde rum. Læs mere om festivalen her: www.gentoftebarokdage.dk.
Lars Ulrik Mortensen optræder på barokfestival i Gentofte.
Kilde: Gentofte Kommune
Se seks kendisser dirigere for åben skærm I disse uger løber DR’s underholdningsprogram, Maestro, over skærmen. Her prøver seks kendisser kræfter med dirigentrollen. Det er Søs Egelind, Simon Jul Jørgensen, Sofie LassenKahlke, Jimmy Jørgensen, Le Gammeltoft og Jacob Riising, som en række lørdage i løbet af efteråret svinger dirigentstokken over DR SymfoniOrkestret. De seks deltagere er alle musikelskere, men ingen af dem har tidligere prøvet at dirigere et symfoniorkester. Deltagerne konkurrerer i udsendelserne mod hinanden om at blive den bedste til at dirigere et levende symfoniorkester. De musikalske udfordringer omfatter både de helt store klassiske hits, film- og tv-musik, opera og kendte musicals. Deltagerne bedømmes af et dommerpanel bestående af erfarne profiler fra den klassiske musikverden: Dirigent og komponist Michael Bojesen, dirigent og pianist Frans Rasmussen og solofløjtenist fra DR SymfoniOrkestret Ulla Miilmann. Én for én skiller dommerne dirigentspirerne fra, så der til sidst kun står tre finaledeltagere tilbage. Nikolaj Koppel leder både deltagere og seere gennem konkurrencen. Ved det afsluttende finaleprogram i oktober får seerne også en stemme, når vinderen findes ved sms-afstemning. Maestro blev sendt for første gang lørdag den 10. september kl. 20.00 på DR1. Kilde: DR
Fem af de seks musikelskere som skal dirigere DR SymfoniOrkestret i Maestro MUSIKKEN ⁄⁄ 7
Gadens musik
Stemmerne på Strøget TEMA-intro af Christine Christiansen Fotos: Johan Knattrup Jensen
MUSIKKEN tager endnu et tema op med tråde tilbage i historien. Denne gang er vi gået på opdagelse i byen for at tage pulsen på musikken, der spiller på de københavnske gader og stræder. Vi kender alle sammen hovedstadens gademusikere, der i sol regn, tåge og blæst spiller mønter ind i åbne guitarkasser eller fremlagte kasketter med bunden i vejret. Tit haster vi travle forbi uden at sanse, hvem de musikalske personligheder egentlig er, og hvad de spiller. Hver eneste af dem har en unik historie. Men hvem er de, dem der leverer soundtracket til shoppingturen? Og hvorfor står de dag ud og dag ind netop på det faste gadehjørne eller i den bestemte port? Gaden er et hårdt miljø, og musikerne møder ofte udfordringer, når de spiller der. Alligevel fortæller flere af dem, at de ikke kan stoppe igen. Når først gadens virus er gået dem i blodet, skal de have deres daglige fix. Ud over glæden ved at høre tonerne folde sig ud i det åbne, endeløse rum, som gaden er, så varmer de mønter, som triller ned i musikernes lommer. Men her – lige på kanten af bowlerhatten eller kasketten – går grænsen ved deres åbenhed omkring faget. Ingen af dem, vi har talt med, vil fortælle, hvad de tjener. Flere har faste jobs langt uden for musikbranchen. Mønterne, de tjener på gaden, er bare en lille ekstra indtægt, der luner i lommeforet. En af gadens mangeårige musikere er Kirsten Borg Poulsen, som snart kan fejre sit 30 års jubilæum som gademusiker. Hun kom fra Horsens og blev grebet af ånden ved at stå på Strøget og synge. På spørgsmålet om, hvor længe hun regner med at blive ved, svarer hun prompte: ”Så længe jeg kan løfte guitar og kasse – og stemmen holder.” Gå selv på opdagelse på Strøget og hør de mange stemmer, der blander sig med gadens virvar af larm og stress. Og læs et par af gademusikernes interessante og utrolige historier her i MUSIKKEN. Ha’ et herligt, sprudlende musikalsk efterår derude. 8 ⁄⁄ MUSIKKEN
MUSIKKEN ⁄⁄ 9
Gadens Gadens musik musik
Sanger Søren fra Strøget Af Sille Egeskov Germuth. Fotos: Jesper Kildegaard Jacobsen
Sanger Søren kan ikke lade være med at synge for folk, og det giver ham en stor livsglæde. Som seksårig stak Søren af hjemmefra og tog ind på Strøget. Det var tilbage i 1979. Her blev han fascineret af gademusikanterne og tænkte, at han måske også selv kunne bruge sin stemme.
Penge for at holde kæft Søren har oplevet blandede reaktioner på sin sang, men oftest opfatter de forbipasserende ham positivt, og han får en del rosende ord med på vejen.
Blev prikket af en engel Han begyndte at synge og kunne straks mærke, at det var hans kald.w ”Der var en lille engel, eller hvad man skal sige, der prikkede mig på skulderen og sagde til mig ’du ka’ sgu’ da’ også synge’. Og nu kan jeg sgu’ ikke lade være,” fortæller han. Sanger Søren oplever en stor identitet i det at synge på Strøget, og hver dag kribler det i ham for at komme af sted.
”Folk siger til mig: Hvor er det dejligt at se dig, du tilfører byen noget særligt, og det er ikke det samme, når du ikke er her.” Han husker dog en episode, hvor en vrissen kontormand tilbød ham penge for at stoppe med at synge.
mit liv, og det, jeg altid har gjort. Det kan jeg ikke bare pille af mig.”
”Han skældte mig hæder og ære fra og spurgte mig ordret om, hvad jeg skulle ha’ for at holde min kæft og gå min vej.” Søren svarede ’en plovmand’, og manden gav ham en check på tusind kroner, som de sammen gik hen og indløste i banken.
Kun hvis de har lovet regnvejr, overvejer han at blive hjemme.
Det var første og sidste gang, at Sanger Søren tjente så mange penge på én dag.
”Jamen det er jo mig. Det er
10 ⁄⁄ MUSIKKEN
Strøget som bookingbureau Folk er altid velkomne til at smide en skilling i Sørens hat, og på en god dag bliver det da også en 300-400 kr. Men det er ikke kun på Strøget, Søren har sunget. Igennem tiden har flere rettet henvendelse til ham på gaden for at hyre ham til at synge til private arrangementer.
”Folk kan godt regne ud,
at sådan en gadesanger som mig ikke har et bookingbureau, hvor man får fat i mig.” Søren ser dog ikke sig selv som en professionel musiker, da sangen udelukkende er en hobby. Gode oplevelser Hobbyen som gademusikant har bragt mange gode oplevelser med sig. En dag kom direktøren fra Copenhagen Jazz House forbi Sanger Søren og gav ham en personlig invitation fra Søs Fenger til hendes koncert. Efter koncerten gav Søs Fenger sin autograf til Søren sammen med en lang række rosende ord om hans talent. I 2009 fik Søren overrakt en Heinrich-pris, hvilket rørte ham dybt. Her blev han anerkendt af nogle af Danmarks legendariske musikere. Sanger Søren har ikke tænkt sig at stoppe med at synge på Strøget lige foreløbig, og måske stopper han først, når stemmen ikke kan mere.
Heinrich er en folkelig pris, der uddeles til folk, der ikke ellers ville få en pris. Den kaldes for mønsterbrydernes pris.
Sanger Søren (f. 1973) er især kendt for at synge Shubiduas Den Røde Tråd. Du kan høre ham på Strøget næsten hver dag om eftermiddagen efter kl. 17. Hans favoritsted er på Amager Torv ved Storkespringvandet.
MUSIKKEN ⁄⁄ 11
Gadens musik
Gademusikant og menneskekender Tekst og fotos af Mads Mazanti
Kontakt med mennesker, fællesskab med andre gadeartister og en perlerække af oplevelser med musikken som omdrejningspunkt. Det er nogle af de vigtige ingredienser i en erfaren gademusikers historie.
12 ⁄⁄ MUSIKKEN
Næste år kan Kirsten Borg Poulsen fejre sit 30-års jubilæum som gademusikant. Hun påbegyndte det, hun selv kalder sit eventyr, på Strøget, da hun flyttede til København som 23-årig. ”Jeg havde aldrig spillet på gaden før, men jeg var dybt fascineret af gademusikanterne. Jeg blev opfordret til at prøve, og så startede jeg med et kvarter på skæve ben,” husker Horsenspigen Kirsten om den spæde opstart, som mest handlede om at sprænge nogle barrierer. Fra klassisk til folk og country Kirsten har altid sunget og blev tidligt hevet med i klassisk sangkor af sin mor. Som 11-årig koblede hun guitaren på, og genremæssigt bevægede repertoiret sig med tiden mere over i folk og country. ”Jeg fik at vide, at man ødelagde stemmen ved at synge rytmisk og prøve at lyde som Anisette, hvilket selvfølgelig er en skrøne. I dag har jeg udviklet noget man kan betegne som en blandet teknik – rytmisk og klassisk,” fortæller Kirsten i sin hyggelige have i Utterslev på en solskinsfyldt augustformiddag. Gademusik som en legeplads Hun betragter gademusikken som en legeplads – en sommerferiebeskæftigelse, som følger turistsæsonen i juni, juli og august. Tidligere spillede Kirsten seks dage om ugen, men har nu trappet ned til fire faste spilledage fra onsdag til lørdag i tidsrummet 17 til 24. Hun spiller ikke for at betale huslejen – den tjener hun til via et job i PostDanmark. Kirsten spiller på gaden, fordi hun ikke kan lade være. ”Det er ikke guldfeberen der raser – hvis det var for pengenes skyld, ville jeg finde på noget andet,” forklarer hun.
Det er kontakten med mennesker og det spontane møde, som gør livet som gademusikant til noget helt specielt. Kirsten er ikke i tvivl om, at man får nedbrudt fordomme ved at møde alle slags mennesker ansigt til ansigt. ”Måske ville jeg ligefrem blive fordomsfuld, hvis jeg rendte rundt i det samme miljø,” griner hun og forklarer at hun befinder sig rigtig godt i iagttagerens rolle samtidig med, at hun leverer sin musik til de mange forbipasserende på Strøget. Kender gadens psykologi Hun har efterhånden lært det, hun kalder gadens psykologi, selv om det tog nogle år at knække den kode: ’Hvis en flok unge mænd fx råber efter mig, er det som regel bare en akavet form for kontakt og deltagelse, og jeg har fundet ud af, at det virker at smile tilbage og sende en sjov bemærkning retur. Man skal bruge det, gaden kommer frem med, og leve med for at have god kontakt,” uddyber Kirsten. Hun forklarer også, at øjenkontakt er helt afgørende, samtidig med at en god portion menneskekundskab er et must. Hun oplever, at folk generelt har stor respekt for optrædende på strøget, og at de værdsætter den ekstra oplevelse, deres strøgtur tilføjes. Kirsten er overbevist om, at den spontane oplevelse falder i god jord hos de fleste – ikke mindst, fordi mange mennesker lever i fastlåste og skemalagte liv, hvor der nærmest ikke er plads til det spontane.
Kan ikke være usynlig Et vilkår i livet som gademusikant er, at man ikke kan være usynlig. Kirsten lægger ikke skjul på, at hun ind imellem kunne have lyst til at droppe ’endnu en dag på kontoret’, når hun skal til at pakke guitarkassen og bevæge sig ind mod byen. Men når folk i bussen genkender hende og fortæller, at de er glade for at se hende, er det nemt at finde motivationen frem igen. Og i byen venter ikke kun mødet med endnu et nyt og uafprøvet publikum. Også fællesskabet og venskaberne med de andre musikanter og gøglere er blevet til en uundværlig del af Kirsten liv gennem de næsten tre årtier på gader og stræder. ”Vi er en stor familie og deles om pladserne på Strøget. Og så drikker vi kaffe sammen på ’Kontoret’ ved Helligåndskirken,” forklarer Kirsten. Tidligere var hun ikke så glad for at skulle levere sange på opfordring fra forbipasserende, men nu hiver hun gerne en syngmed-sang op af hatten hvis en polterabend kommer forbi. Hun har gennem tiden lært sig at tackle de fleste former for tilnærmelser og opfordringer, og ønsker nogle tilhørere en sang, er imødekommenhed den bedste løsning: ”Jeg beder som regel folk om lige at skrive akkorder og tekst ned – så skal jeg nok spille det, de ønsker. Det får folk til lige at studse,” fortæller Kirsten med et glimt i øjet. (Fortsættes på næste side) MUSIKKEN ⁄⁄ 13
Gadens musik
(Fortsat fra forrige side)
Kirsten Borg Poulsen kan fejre 30 års jubilæum som gademusiker næste år. Her giver hun et nummer i sin have i Utterslev.
Fik billet til Prince-koncert Der er masser af spændende historier og anekdoter fra de mange år på gaden. Egentlig burde der skrives en rigt illustreret bog om gadens mange forskellige optrædende – en opfordring, der hermed er givet videre. Kirsten kan fx fortælle om den gang, en flok friske fyre fra Århus, efter at have lyttet lidt til hendes musik, tilbød hende en overskydende billet til en Prince-koncert på Hvidovre Stadion. Det udviklede sig til en sjov og hyggelig aften, hvor hun blev opvartet af det nye bekendtskab og med egne ord følte sig som en dronning. Der er historien om mødrene, der triller forbi med deres barnevogne, fordi Kirstens sang beroliger de små børn. Og der er den om familien der ikke kunne løsrive deres mor – som havde fødselsdag – fordi moren insisterede på at blive og lytte til Kirstens sange. Der er også de mindre sjove oplevelser, som er en del af gademusikerens vilkår:
”Jeg har oplevet, at folk kommer for tæt på, og der handler det om ikke at gå med på konflikter og skænderier. I sådanne situationer må man lægge personligheden hjemme i skuffen. Det er vigtigt at kunne forklare folk pænt, at de overtræder en grænse,” fortæller Kirsten Borg Poulsen, som i en årrække spillede på gaden i Galway i Irland. Det var også her, hun havde sin værste oplevelse som gademusiker: En fuld kvinde med to børn chikanerede Kirsten med tilråb, og Kirsten – der ’havde fået det forkerte ben ud af sengen’ – bad kvinden skrubbe af. Det næste, Kirsten husker, er en flyvende guitar, og at hun bogstavligt talt blev slæbt i håret hen ad gaden. Den fulde kvinde blev stoppet af nogle forbipasserende, men da politiet kom og foreslog Kirsten at pakke sammen og tage hjem, insisterede hun på at fortsætte. ”Jeg blev nødt til at spille videre for at overvinde frygten. Jeg fortsatte med øjne så store som en kamæleon – og har stået på
gaden siden. Havde jeg ikke fortsat, var jeg måske aldrig kommet på gaden igen,” beretter Kirsten, som i øvrigt modtog en undskyldning fra en meget brødbetynget dame dagen efter. For Kirsten blev oplevelsen et vendepunkt: ”Det handler om ikke at grave sig ned under brostenene, men samtidig lure, om der er folk, der ikke ønsker musik og er aggressive. Så er det bedre at skynde sig at pakke sammen, for gaden er mest farlig, når man ikke selv har tålmodighed.” På spørgsmålet om, hvor længe Kirsten vil blive ved med at spille på Strøget, falder svaret prompte: ’Så længe jeg kan løfte guitar og kasse – og stemmen holder.’ Og med de ord fornemmer man tydeligt, at livet som gademusiker er meget mere end det at optræde for et dagligt skiftende og meget varieret publikum. Det er en livsstil.
Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning giver på sin hjemmeside en række overordnede guidelines til musikere, der ønsker at optræde på gader og stræder i hovedstaden.
Hvad skal der til for, at man som musiker kan få lov at stille sig op på Strøget og underholde de forbipasserende med rockballader, arier eller blues? Det giver Københavns Kommune en række guidelines omkring på sin hjemmeside: Gadeoptræden er velkommen på byens gågader og pladser uden tilladelse, så længe du tager hensyn og følger et sæt simple regler. Uklarhed omkring penge Ifølge dansk lovgivning må du ikke samle penge ind, skriver Bygge- og Teknikforvaltningen på websitet. MUSIKKEN er dog bekendt med, at en række musikere trodser denne regel og tjener penge ved at spille på Strøget og andre steder i Indre By. Vi forsøgte at få en kommentar fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedr. dette, men de svarede ikke på hverken telefon eller fremsendte e-mails.
ikke være til ulempe for trafikken eller tilgængeligheden i byen. Lydniveau Du må ikke spille højere end 60 DB - dvs. akustisk niveau (fx sang eller en violin). Du må godt bruge forstærker, hvis dit elektriske instrument behøver det, men du må ikke skrue højere op end akustisk niveau på 60 DB. Hvis I er flere som spiller sammen, må det samlede lydniveau ikke overstige 60 DB. Tag selv kontakt På hjemmesiden ”Gadeoptræden” fremgår det, at man kan henvende sig til nedenstående institutioner under Københavns Kommune, hvis man har spørgsmål vedr. gadeoptræden. Det var dog MUSIKKENs erfaring, at der ikke blev svaret på hverken de opgivede tlf. nr. eller e-mails, da vi forsøgte at komme i kontakt med kommunen.
Hvor og Hvornår? Der må spilles på Strøget inkl. Gammeltorv/Nytorv samt Amagertorv og Højbro Plads i tidsrummene: Mandag - fredag 17.00-20.00 Lørdag - søndag 14.00-17.00
Center for Trafik – Byliv Islands Brygge 37 2300 København S Tlf: 33 66 33 04
Samt på Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv: Alle dage 07.00-22.00
Postadresse Postboks 450 1504 København V E-mail: arrangementer@tmf.kk.dk
I den øvrige by må der spilles Mandag - torsdag 16.00-20.00 Fredag 15.00-20.00 Lørdag 10.00-17.00 Søndag 12.00-17.00 Adfærd og hensyn Du må højst spille en time på samme sted. Derefter skal du flytte dig til et nyt sted - minimum 100 meter væk. Man kan optræde alene, i par eller i grupper på højst tre personer. For grupper på mere end tre skal der indhentes særlig tilladelse. Optræden må ikke være til gene for beboere eller forretningsdrivende. Optræden må
Forvaltning Teknik- og Miljøforvaltningen Telefontid Mandag til fredag 09:00 - 15:00 Personlig henvendelse: Teknik- og Miljøforvaltningens Kundecenter Njalsgade 13, st. 2300, København S Mandag – fredag kl. 9.00-17.00 Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, juni 2003.
Guide til gadeoptræden
Af Christine Christiansen
MUSIKKEN ⁄⁄ 15
Globale Kompositioner Af Mads Mazanti. Fotos: Rune Thorsteinsson
”Globale Kompositioner” hedder et musikalsk projekt, der udspiller sig i syv forskellige dele af verden. Pianist og percussionist Rune Thorsteinsson står bag. Globale Kompositioner er en musikrejse til syv udvalgte destinationer rundt omkring i verden. Pianist og percussionist Rune Thorsteinsson er idémand og initiativtager til det ambitiøse musikalske projekt, som har krævet mange måneders forarbejde og research. Hvert stop på rejsen varer tre uger, og i dette tidsrum skal Rune på stedet komponere og indspille ny musik i sammenspil med lokale musikere. Destinationerne er: Johannesburg, Kathmandu, Chennai, Torshavn, Rio de Janeiro, Buenos Aires og Havanna. På DMF Københavns hjemmeside kan du finde link og info om Runes spændende projekt. Hovedsitet fortæller alt om rejsen, og siden opdateres løbende med videoer, beskrivelser, billeder og lydoptagelser. 16 ⁄⁄ MUSIKKEN
Følg fx det kompositoriske samarbejde og videoproduktion med en sydafrikansk bodypercussion-gruppe, problemer med monsunen, strømafbrydelser og en meditationsmusiker med sloppy time i Kathmandu. Få indsigt i gear setup, de kreative arbejdsprocesser, indledende tanker om projektet og se små videoer og stemningsrapporter fra øvesessions. Efter hver destination oploader Rune Thorsteinsson et videoafsnit på mellem fem og 15 minutter. Afsnittet fortæller i billeder, hvad der skete i løbet af de tre uger, det musikalske kulturmøde varede. Se mere på www.dmfkbh.dk.
www.globalekompositioner.dk RUNE THORSTEINSSON Komponist, Musiker, Underviser Aktuel med projekterne: Globale kompositioner, Body Rhythm Factory, Booommusic, Copenhagen-Cuba, Støjberg/ Thorsteinsson Duo Underviser på Rytmisk musikkonservatorium og laver kurser og workshops for musiklærere, skoler og virksomheder. Mere info på www.runethorsteinsson.dk
GLOBALE KOMPOSITIONER Et rejse projekt til 7 forskellige musikkulturer. Ideen er at jeg hvert sted i løbet af 3 uger skal finde nogle musikere, skrive ny musik i samarbejde med dem og indspille det. Samtidig filmes projektet og der laves løbende video uploads der viser og fortæller om forløbet og de kreative processer.
LOCATIONS 1. Johannesburg - Samarbejdet med Thulani og hans perform gruppe blev et møde mellem body percussion og sydafrikansk Gumboot tradition. 2. Kathmandu - Samarbejdet med den nepalesiske meditations musiker Ram blev et møde mellem Singing bowls, klaver, div. loops og effekter. 3. Chennai- Traditionel sydindisk musik eller ?? 4. Torshavn- Tager udgangspunkt i færøsk folkemusik 5. Rio de Janeiro- Møde med Sambaskole 6. Buenos Aires- Måske tango akademi 7.
Havanna- Alexander Abreu
GEAR Mikrofoner: 3x dpa 4011 mmp-c + 2xsure 57 + Sony linear pmc recorder D50 Lydkort: Rme babyface + fireface 800 MacBook Pro med programmerne logic, ableton live, final Cut Pro x Kamera: Sony hvr-a1e kamera med lys og ekstra linse + stativer + Canon S95 + lille stativ Tangenter og knapper: Akai lpk 25 +Korg nanokontrol2+ Novation launchpad Små klips mic holdere Opbevaring af data: Lacie harddiscs + dropbox Ipad2
MUSIKKEN ⁄⁄ 17
Løb og hygge i Fælledparken Fire medlemmer og en ansat fra DMF København trodsede sensommerregnen d. 29. august, da afdelingen deltog i årets DHLstafet. I år gennemførte mere end 130.000 løbere på alle niveauer rundstrækningen i og omkring Fælledparken på Østerbro. DMF Københavns hold - der fuldførte de 5 X 5 km i fin stil - bestod af Tonni Hellebæk, Anita Lerche, Søren Baun Jeppesen, Frederik Leo og Mads Mazanti. Næste år har forhåbentlig endnu flere DMF Københavnere lyst til at stille op på en aften, der både byder på motion og kollegial hygge.
18 ⁄⁄ MUSIKKEN
Tjek afdelingens hjemmeside, her kan du læse nyheder og få information om alle de gode medlemstilbud vi har. http://www.dmfkbh.dk
Støt os på facebook - klik ind og tryk på “synes godt om” så er du med på vores fanside
Design Website og internet Flash
http://www.facebook.com/dmf.kbh
3D Visualiseringer Video Reklame Illustration Se mere på www.liquiddesigns.dk Ring eller mail for tilbud
Jesper Kildegaard Jacobsen Mobil: 31508022
· Mail: hello@liquiddesigns.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 19
SOM BOBLERNE I BÆKKEN Tekst og foto af Johan Knattrup Jensen
Unge, danske musikere er begyndt at sætte ny musik til digte. MUSIKKEN vil i de kommende numre sætte fokus på fænomenet. Denne gang taler vi med sanger og sangskriver Annemarie Zimakoff.
”Om lidt, saa er vi skilt ad, Som Bærrene paa Hækken; Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.” – fra Emil Aarestrups digt ’Angst’.
20 ⁄⁄ MUSIKKEN
Théen står allerede klar, da jeg ankommer til Annemarie Zimakoffs lejlighed på Islands Brygge. Det første, der kommer ud af hendes mund er, at hun er lidt rystet. Hendes kæreste, Rasmus, blev hasteindlagt til undersøgelser aftenen forinden. Jeg spørger om det er alvorligt. ”Det siger Rasmus, det ikke er”, sukker hun, ”men mænd vil jo helst ikke til lægen”. Lige til kernen Jeg er ikke inviteret til small talk, det fornemmer jeg. Vi skal snakke om ting, der betyder noget. Kærlighed, sorg, melankoli, jalousi. Sådanne nogle ting. Og vi er gået lige til kernen. Annemarie Zimakoff har netop udgivet sit tredje studiealbum, ’Skoveensomhed – Digte af Emil Aarestrup’. Men denne gang er teksterne til sangene ikke hendes egne. ”Rasmus sagde, at jeg skulle læse Aarestrup. Først troede jeg ikke på det, men så blev jeg alligevel fanget”. Emil Aarestrup, som kæresten prøve at pushe til Annemarie Zimakoff, levede i 1800-tallet. Han var læge. Og gemte sine digte i skrivebordsskuffen. ”Han prøvede én gang at udgive sine digte, på opfordring af sin kammerat, Christian Winther”, fortæller Annemarie Zimakoff og tilføjer: ”Men Aarestrup solgte kun 40 eksemplarer, så det kan vel godt betegnes som en fiasko”. Emil Aarestrup trak sig væk fra spotlyset, og digtene fandt først deres publikum efter Aarestrups død i 1856. ”Så bare jeg sælger 50 eksemplarer af min plade, så har jeg overgået Emil Aarestrup”, griner Annemarie Zimakoff. Kritikere som frådende hunde Hun griner i det hele taget meget, Zimakoff. Også da jeg spørger ind til, hvad det musikalske par Aarestrup/Zimakoff giver hinanden. ”Han er jo død,” udbryder hun. Jeg insisterer, og Zimakoff går med på min leg. Hun fortæller, at hun egentlig altid har haft lyst til at skrive på dansk. Men at det er svært. ”Så snart det er på dansk, kaster kritikerne sig over en som frådende hunde,” fortæller hun halvt for sjov, halvt i alvor. Jeg spørger om hun er bange? ”Overhovedet ikke”, svarer hun skarpt tilbage. Men det tror jeg ikke helt på. Sårbart at skrive på dansk Annemarie Zimakoff har ikke udgivet danske sange før.
”At skrive på dansk er ret sårbart, synes jeg. Aarestrup kunne de store følelser, de metaforiske billeder på en meget oprigtig måde.” Danske tekster bliver som oftest skrevet med en ironisk distance; det må ikke komme for tæt på, er hendes erfaring. ”Jeg håber, Aarestrup brainwasher mig til at skrive mere ærligt, hudløst.” Men hvorfor dog tage en død læges digte frem og sætte musik til dem? ”Aarestrup skriver om ting, som vi alle kender til. Begær, lyst, sorg, kærlighed, passion,” siger hun og fortsætter: ”Følelserne var de samme dengang, som nu. De er eviggyldige.” Udkom på Aarestrups dødsdag Processen med ’Skoveensomhed’ har været Zimakoffs hurtigste. Der gik et år, fra hun sad alene i et kvistværelse, stemte sin guitar i åben stemning og opfandt sine egne akkorder til Aarestrups tekster, til pladen udkom den 21. juli – Aarestrups dødsdag. ”Det hele kom intuitivt til mig”, fortæller hun. ”Det var en kreativ blodzone, hvor det hele bare flød.” Arbejdet med Emil Aarestrups digte har givet Annemarie Zimakoff mod. Hun kunne godt tænke sig, at hendes næste plade skal være hendes egne danske tekster om færøske folkesagn. ”Måske skal jeg skabe en proces, hvor digtene i første omgang får lov at stå for sig selv”, siger hun. Det handler vel bare om at fokusere på det, man er virkelig god til.” Bekymringer afløses af grin Zimakoffs mobiltelefon ringer, det er kæresten, der fortæller at alt er ok. De ligger på afdelingen og fortæller hinanden røverhistorier, mens de venter på resultaterne. Bekymringen bliver for en stund afløst af grin.
Emil Aarestrup Emil Aarestrup (4.12.1800 – 21.7.1856) var en dansk læge, bosat på Fyn. Han er i dag kendt som en af senromantikkens digtere og fornyere af den erotiske lyrik. Han skrev ofte i ritorneller. I 1837 udgav han en digtsamling, ’Digte’, som dog kun blev solgt i meget begrænset oplag. I løbet af 1860’erne udgav Chr. Winther nogle af Aarestrups efterladte digte og endelig, efter sin død, fandt Aarestrups værker deres publikum. I dag er digtene en del af pensum i gymnasiet.
Annemarie Zimakoff Schytt Annemarie Zimakoff Schytt (f. 1980) er uddannet cand. mag. i medievidenskab. Den engelsksprogede debutplade ’Ivory’ er fra 2008, i 2010 udkom ’The Girl without Music’, der også var på engelsk. Desuden medvirker hun på diverse compilations. ’Skoveensomhed’ er netop udkommet og bliver distribueret af Gateway. Privat bor hun sammen med sin kæreste, som hun venter et barn sammen med. Se mere på www.annemariezimakoff.dk.
”Vi er nok sådan, vi danskere. Vi holder følelserne væk fra kroppen.” Men i Aarestrup får hun behovet for oprigtighed fyldt ud. For som hun siger: ”I hans digte kan vi lade sanserne få frit løb.” På vej hjem fra Annemarie Zimakoff finder jeg en vis trøst i historien om Emil Aarestrup. Hvis teksterne er gode nok, skal de nok finde deres egen vej op af skrivebordsskuffen. Det kan jeg godt lide at tænke på. MUSIKKEN ⁄⁄ 21
Sensommer, sol og sangskriverfestival
Astrid Sophie Øst Hansen aka Tigermis, foto Mathias Olander
Af Ida Björg Leisin
De københavnske sangskrivere mødtes i august til en vellykket festival i sol. I weekenden den 19.-21. august blev 3. udgave af Copenhagen Songwriters Festival afholdt på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Fra om formiddagen til et godt stykke efter midnat øste både danske og internationale sangskrivere ud af deres selvgjorte sangskatte, og fyldte Vesterbro med lyden af såvel melankolsk sang akkompagneret af en guitar som afrorytmer og elektroniske backingtracs. Vejret viste sig, i modsætning til sidste år, fra sit absolut bedste side, og trods konkurrence fra flere større arrangementer var der en lind strøm af publikum til festivalpladsens tre scener. Vellykket festival Festivalen bød, udover de mange koncerter, på workshops og masterclasses. I den forbindelse var det også muligt at høre om, hvad vi i DMF arbejder med på sangskriverområdet. Heriblandt co-write og netværks-campen ”Songwriters Summit” i Berlin. To sangskrivere, der har deltaget i Songwriters Summit i hhv. 2009 og 2010, er Astrid Sophie Øst Hansen og Mathilde Lunderskov. Frontfigurer i hhv. ”Tigermis” og ”Umatic”, Lørdag aften var DMF København vært på Råhusets Stue-scene, og præsenterede her ”Tigermis” og ”Umatic”, som fyrede den af foran et begejstret publikum. Igen i år kan arrangøren Brett Perkins altså se tilbage på en meget vellykket festival, som uden tvivl er kommet for at blive. 22 ⁄⁄ MUSIKKEN
Umatic, foto Klaus Vedfelt
Øverst Astrid Nora - nederst Nanna Larsen med band. Fotos: Mads Mazanti
MUSIKKEN ⁄⁄ 23
Gadens musik
Fotos: Johan Knattrup Jensen
EFTER SKYBRUDDET
Af Johan Knattrup Jensen
Mange musikere fik ødelagt instrumenter og andet gear under skybruddet i København den 2. juli. DMF Forsikring har hurtigt håndteret de mange sager.
Bedst, som Roskilde Festival festede på sit højdepunkt, brød et uvejr løs over København og omegn. Et uvejr, de færreste havde regnet med. Det skete lørdag den 2. juli, hvor der på halvanden time faldt over 100 mm regn - det dobbelte af, hvad der normalt falder i hele juli måned. DMI meldte efterfølgende, at man ikke har registreret så intense nedbørsmængder i 55 år. Ødelagt udstyr for tusindvis af kroner Mange blev ramt, og også musikerne havde traumatiske oplevelser. Mange fik ødelagt for mange tusinde kroner udstyr og instrumenter. MUSIKKEN har talt med direktør Søren Wrist fra DMF’s eget forsikringsselskab for at få et overblik over omfanget af skaderne i forbindelse med skybruddet. 26 ⁄⁄ MUSIKKEN
DMF Forsikring har modtaget skadesanmeldelser, som er direkte forbundet til skybruddet den 2. juli, fra ca. 70 medlemmer. Omkring 50 procent af skaderne er totalskader, altså skader, der ikke kan repareres. Her er allerede udbetalt erstatning. Ti gange så dyrt som sidste år Der er stadig instrumenter, som er til reparation, men Søren Wrist estimerer at den samlede skadesudbetaling vil beløbe sig til 1.2 millioner kroner. Altså i gennemsnit over 17.000,- kroner per sag. Den største skadesag beløber sig op i nærheden af 110.000,- kroner. ”Jeg har ikke siden 1. april 2004, hvor vi startede DMF Forsikring, oplevede en så intens skadesudbetaling,” fortæller Søren Wrist.
Til sammenligning blev der ved sidste sommers skybrud udbetalt i nærheden af 100.000,- kroner. Dette års skybrud har altså kostet mere end 10 gange så meget. Selskab er forsikret Søren Wrist forudgriber straks, hvad enhver måtte tænke: Kan et så lille selskab klare en så stor udbetaling? ”Alle forsikringsselskaber etablerer genforsikring; det gælder også DMF Forsikring. Vi har tegnet forsikring, som sikrer os ved større skadebegivenheder såsom skybruddet den 2. juli,” fortæller han og fortsætter: ”Så medlemmernes selskab har altså stadig en sund og stærk økonomi.” Men for medlemmerne har det ikke været sjovt.
”For manges vedkommende gik det ud over deres primærinstrumenter. Mange instrumenter blev ødelagt af kloakvand – det vil reparatørerne ikke røre med en ildtang, så er det direkte til destruktion,” fortæller Wrist. Forsikringen sætter en ære i hurtig udbetaling; tit allerede i løbet af to-tre dage. ”Det vigtigste for os er, at musikerne så hurtigt som muligt kan komme i gang med at spille igen. Faktisk allerede weekenden efter,” pointerer Søren Wrist og fortsætter: ”Det er bare vigtigt, at medlemmerne selv får opdateret deres instrumentliste i forsikringsselskabet. Det kan vi ikke gøre for dem”. Nogle medlemmer har desværre oplevet, at deres instrumentliste ikke var opdateret, og dermed var der instrumenter, som ikke kunne erstattes, det er selvfølgelig
meget beklageligt for alle parter, pointerer Søren Wrist. Har man brugt mange penge og energi på indretning af studie eller øvelokale, og dækker indboforsikringen ikke, er det ifølge Søren Wrist muligt at tegne en ekstra forsikring hos DMF Forsikring. ”Andre forsikringsselskaber forhøjer selvrisikoen efter sådan en omgang regnskyl, så det kan godt betale sig at ringe ind til os, ”afslutter Wrist med et glimt i øjet. På vej ud af kontoret fortæller han, at også DMF Forsikrings lokaler var ramt af 5-10 centimeters oversvømmelse. ”Men vi har stablet alt op på hylder, så ingen arkiver blev heldigvis ramt. Det kunne også være et råd til musikerne,” siger Søren Wrist og vinker farvel for denne gang.
Søren Wrist fra DMF Forsikring. Foto: Ulrik Jantzen.
Også DMF blev ramt af skybruddet d. 2. juli. Her er det DMF Forsikrings lokaler i kælderetagen. MUSIKKEN ⁄⁄ 27
Musikersamtale #1 Redigeret af Johan Knattrup Jensen
Foto: Mads Mazanti
Kaspar Parby Vig (f. 1985) er singer/songwriter og udgav debutpladen ’Efter Aber’ i 2010. Han arbejder på en opfølger, som udkommer i 2012. Se mere på www.kaspervig.dk
MUSIKKEN forsøger i de kommende numre at skabe dialog mellem medlemmerne af DMF København på tværs af genre, alder og musikalske miljøer. I en ny artikelserie, med titlen Undertoner udveksler to musikere, udvalgt af redaktionen, mails om deres liv og professionelle virke. Musikerne kender ikke hinanden på forhånd. Den første korrespondance er mellem musikerne Kaspar Vig og Harald Juul Kristensen.
28 ⁄⁄ MUSIKKEN
17. aug. 2011, kl. 22.50 Kære Harald, Tilfældet har skabt en dør mellem din og min virkelighed. Jeg er meget spændt på at høre om dig og dit virke, men nu da det er mig, der starter, vil jeg fortælle om mig selv. Jeg er født i 1985 i Slagelse, hvor jeg også er vokset op. Mine forældre er venstreorienterede, og deres historier om halvfjerdserne og deres politiske virke var gnisten, der tændte min fantasis store bål. Jeg elskede at lytte til historierne om besatte huse, om kollektiverne og om alle de store demonstrationer. Jeg elskede at høre om musikken, både herhjemme, men også i udlandet. Bob Dylan og alle de andre spillede en stor rolle i min barndoms transistorradio. Jeg begravede mig i disse historier og har siden gravet mig længere ned. Jeg fantaserede om at tage kampen op mod alle de småborgerlige idioter og hængerøve i Slagelse, og med min sunde og dybt naive forestillingsevne gik jeg i krig. Jeg stiftede bekendtskab med countrymusikken. Det gik op for mig at jeg ikke var særlig stærk på den politiske front, men når det kom til følelser, følte jeg mig hjemme. Jeg var blevet bidt helt ind til benet af en kæmpestor præriehund, og countrymusikken flød nu i mit blod – og det gør den faktisk stadig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
var blevet oversygeplejerske på en skadestue, så hun mente nok, hun var lidt fin. Nå, men jeg nægtede sgu’ at gå til klaver og blev ved at snakke om guitar. I nærheden af, hvor vi boede, var der en kræmmerbutik, som blandt alt muligt skrammel havde tre Fender-guitarer hængene på væggen. Jeg gik ofte hen og stod og kiggede ind af vinduerne. Til sidst blev det for meget for min mormor, så hun købte den første guitar til mig, en Høfner elektrisk sunburst. Jeg var lykkelig! Jeg blev tilmeldt et begynderhold på ”den fine” musikskole på Vesterbrogade i København som hed Musikakademiet. Første gang, jeg mødte op med min nye guitar, var en katastrofe. Jeg var den eneste med en elektrisk guitar. Min musiklærer sagde, at jeg ikke kunne bruge den, men at jeg skulle anskaffe mig en akustisk guitar. Jeg var for øvrigt også venstrehåndet, og det gik slet ikke. Tilbage til mormor, som hurtigt (ved ikke hvordan, for hun var sgu ikke rig) skaffede mig en akustisk guitar. Året efter optrådte jeg for første gang for et større publikum på min skole. Der var karneval på min skole, og den store gymnastiksal var fyldt til randen med elever og lærere, og der stod jeg og to af mine skolekammerater og sang og spillede ’Blowing in the Wind’ og ’Michael Row the Boat’. Vi fik et kæmpe bifald, og jeg var solgt og har været det siden. Jeg skal på arbejde nu (musikpædagog), men vil gerne skrive mere senere i dag. Ha’ en god dag hilsen Harald.
Hjertelig hilsen, Kaspar Vig 19. aug. 2011, kl. 00.05 Kære Kaspar, 18. aug. 2011, kl. 08.03 Kære Kasper, Åh det er morgen (for mig altså). Jeg har lige læst din mail; jeg synes den var interessant og jeg glæder mig til det videre forløb. Da jeg var omkring 10 år, ville jeg gerne spille guitar, men min mor ville, at jeg begyndte til klaver, for det gjorde man i de fine hjem. Mit hjem var dog et typisk arbejderhjem uden klaver, men min mor
I 70’erne var det ret fedt at være guitarist. Man var en ”helt”, hvis man kunne nogle fede riffs og få en guitarsolo til at køre. Canned Heat (USA) havde udgivet et dobbelt album med boogie rock blues, noget helt nyt i vores del af verden. På den ene lp var der 8-10 numre som normalt, men på den anden lp var der ét nummer på begge sider med tromme-, bas- og guitarsolo, og når siden var færdig, vendte du vinylen og vups - så fortsatte guitarsoloen på b-siden.
Det var guitartider, der ville noget. Pladen var et kæmpe verdenshit. Så vi spillede løs, især soloer i en uendelighed. Jeg havde i mellemtiden, uden nogen af mine bandkammerater vidste det, skabstrænet forskellige stilarter på guitar, country style og banjo. Det var en interessant udfordring og jeg blev, som dig, også bidt af en prærieulv. Harald
20. aug. 2011, kl. 21.40 Hej igen Harald, Jeg har de sidste fem år levet af at være musiker og bartender. Jeg har kæmpet en hård kamp for at få lov til at komme ud at spille. Jeg kan huske den første gang, en booker på et spillested i København ringede til mig. Det var en stor oplevelse. Jeg var lige stoppet på en uddannelse og var nu fuldstændig fokuseret på at give den gas som full-time-musiker. Jeg begyndte så småt at booke koncerter, mest på de små sangskriversteder i København, men også på de store, svære steder. I løbet af årene fik jeg erfaring i at booke koncerter, og jeg blev faktisk rigtig god til det. I samme periode i mit liv fik jeg også indspillet og udgivet min debutplade ’Efter Aber’, som fik mig ind på Spot Festival, Tønder Festival, og et stort antal større spillesteder i Danmark. Det har været en rigtig god tid i min karriere, og jeg er kommet vidt omkring, både rundt i landet, men også i mit hjerte. For alt imens, jeg har arbejdet hårdt for at komme ud at spille, har jeg samtidig haft det rigtig svært med at skulle stikke min tunge dybt ind i røret og slikke røv på bookere rundt i Danmark. Jeg har følt mig så lille, hver eneste gang jeg skulle bevise at jeg kunne finde ud at spille musik, og så forsikre spillestedet om, at der nok skulle komme mennesker, der ville betale for en masse fadøl, som kunne finansiere min koncert. Jeg erfarede, at hvis man skulle imponere bookerne, skulle man opremse en masse kendisnavne, og så i øvrigt ikke snakke så meget om sin musik. Jeg er blevet så frygtelig træt af denne måde at gøre (Fortsættes på næste side) MUSIKKEN ⁄⁄ 29
(Fortsat fra forrige side)
skal opleve at spille på scenerne langt fra deres øvelokale? Kun fordi de ikke kan forsikre et fadølssalg, der er stort nok. Det er selvfølgelig ikke okay, men hvor ligger skylden?
Harald Juul Kristensen (f. 1954) er guitarist og spiller i bandet Euzen. Gruppens andet album ’Sequel’ udkommer til efteråret i Tyskland og Danmark. Se mere på www.euzen.dk
Vi skal som musikere ikke sælge vores sjæl for billigt, men vi vil vel gerne ud og spille. Woody Guthrie var skiltemaler og musiker, Jack White var møbelpolstrer og musiker, og der er mange flere eksempler. Det, jeg prøver på at sige, er, at man skal huske at spille musik for musikkens skyld, ikke for pengene. Pengene binder os på mund og hånd, men de kan ikke binde ånd. Jeg er ret sikker på, at jeg har vrøvlet ret meget i denne mail, men jeg er meget træt. Jeg har flyttet hele dagen, og lige nu har en lastbil sat sig fast i en græsplæne. Den skal skubbes op. Kaspar
21. aug. 2011, kl. 00.42 Kære Kaspar,
tingene på. Jeg begyndte at skrive ud fra, hvad jeg troede spillestederne ville have. Jeg begyndte at være min egen værste fjende og havde faktisk ikke lyst til at spille koncerter. Jo, jeg endte med at blive enormt bitter. Jeg følte, at alt det arbejde, jeg lagde i at komme ud at spille, ikke blev opdaget, og den gnist, som en booker i København engang havde tændt, var for længst brændt 30 ⁄⁄ MUSIKKEN
ud. Løsningen på problemet var at stoppe med at booke, stoppe med at tænke kommercielt, stoppe med at tænke sig op på de store scener. På den måde kunne jeg fordybe mig i min musik og ikke på alt det andet pis. Men er det meningen, Harald? Er det meningen at de danske spillesteder skal tage håbet fra en? Er det meningen, at unge, forhåbningsfulde musikere aldrig
Jeg synes ikke, du vrøvler. Den afmagt føler man, når den første jomfruelige lykke bliver knust af ”de onde”, der bestemmer, hvem der får lov og ikke får lov. Den frustration vælter rundt i ens hjerne, og knuden kommer i maven, når det går op for en, at ens hjertebarn, musikken, skal tilpasses et system. Et system, som man oven i købet synes, lader musik gå igennem nåleøjet, som ligger langt under den standard, man selv kan præstere. Man bliver mindet om det hver dag; som nåletortur bliver rotationsnumre spillet i en uendelighed i radioen. Og har man prøvet at komme igennem det nåleøje, forstår man jo slet ikke, hvordan en statsfinanseret radiokanal kan have et lille smagsdommerpanel, der ligesom Cæsar i romertiden vender tomlen op eller ned for hårdtarbejdende, danske talenter, som har noget på hjerte, men måske er lidt for specielle. Musikscenen har i Danmark udviklet nogle mekanismer, en slags rangordning, en slags uddannelse, en eksamen, et nåleøje, et værktøj, hvor bookere, medier, pladeselskaber, spillesteder og festivaler kan måle, om dit band er godt nok til at spille hos dem.
Du skal lige vide, at du har min fulde respekt, når du siger, du ikke vil gå på kompromis med din kunst. Det minder mig om, at vi blev spurgt af vores danske pladeselskab for nylig, om vi ville cutte over et minut af en sang, så de havde større chance for at få den spillet i radioen. Vi overvejede det grundigt, det ville være så nemt, og jeg forstår godt pladeselskabets pointe, men vi måtte melde tilbage, at vi ikke nogensinde ville ændre vores i forvejen nøje overvejede kunst for ussel mammon. Kh Harald
21. aug. 2011, kl. 18.38 Kære Harald, Jeg mener ikke at der er noget galt i, at musikken bliver udvalgt til at blive spillet i radioen eller på spillestederne. Der bliver nødt til at være en udvælgelsesproces, men det er kriterierne, der er noget i vejen med. Kriterierne for, hvad der er godt eller skidt, smart eller usmart, kønt eller grimt. Der er altid en vinder, og den vinder skulle jo gerne vinde, fordi han er den bedste. Min påstand er, at vinderen i dag bliver bedømt ud fra, hvem der er bedst til at ligne en vinder. Den, der er bedst til at passe ind i tiden og sige de rigtige ting, vinder. Men en udvælgelsesproces skal der til, selvfølgelig skal der det. Vi kan jo ikke alle blive spillet i radioen, og vi kan jo ikke alle komme ud og spille hele tiden. Konkurrencen er vigtig, og vi skærper kun vores musik ved at blive udfordret. Kriterierne skal ændres, radioværter skal skiftes ud med jævne mellemrum, playlister skal forkastes. Det skal være op til den enkelte disc jockey at spille hvad som helst. Vi har fået en ensrettet og værdiløs radio, som ikke udvider folks horisont, men derimod luller folk i søvn på deres bløde, demokratiske boksmadrasser. For det er ikke kun radioen, der bærer skylden for denne musikalske lavkonjunktur. Menigmand bærer i den grad også skylden. Der bliver simpelthen ikke stillet tilstrækkeligt høje krav. Vi lever i en tid, hvor alting faktisk går rigtig godt. Jo, der er finanskrise og vi skal spare. Men vi har jo stadig råd til nyt køkken og råd til at gå
ud og spise og drikke os fulde – og vi har råd til at betale licens. Det betyder jo ikke, at man skal leve med uinteressant, uinspirerende og computerstyret robotradio (og fjernsyn). Der var jo ikke nogen, der brokkede sig over Pinochet. Så vidste man godt, hvad klokken var slået. Der var ikke nogen, der brokker sig til præstestyret i Iran, så ved man godt, hvad klokken er slået, og der er ikke nogen, der brokker sig til DR. Jeg har bekendte, som simpelthen er blevet blacklistede fra DR´s playlister af den simple grund, at de har brokket sig til playlisteudvalget. Det er jo vanvittigt. Det burde være en transparent udvælgelsesproces, og så skulle udvalget udskiftes hvert andet år. På den måde ville mangfoldigheden vinde, og radioen ville ikke stagnere som et gammelt skib i firsernes og halvfemsernes lave vand. Det vigtigste krav, vi skal stille, er respekt. Respekt for, at vi gør det, vi gør. Og at vi udleverer vores følelser som andre mennesker kan spejle sig i. Respekt for, at vi dokumenterer ånden i vores tid, og lægger lydsporet til en befolknings skæbnerejser.
Denne snak, vi har haft de sidste par dage, Kaspar, har været interessant og god. Jeg føler, vi kunne blive ved meget længere endnu, og der er stadig mange flere aspekter og punkter, vi kunne tage op. Jeg ser frem til, at vi en dag kan mødes over en øl måske. Jeg vil gerne høre din musik (jeg har ikke tjekket dig ud på nettet endnu). Harald
21. aug. 2011, kl. 22.52 Hej Harald, Jeg synes også, at det har været spændende at høre din historie og dine holdninger og jo, en øl på et godt værtshus er da en klar mulighed. Det har været en fornøjelse, Harald. Jeg glæder mig til at høre din musik. Send mig din adresse, så sender jeg dig et eksemplar af min plade. God vind og masser af strøm i dine guitarstrenge! Hjertelig hilsen
I stedet for respekt, får vi kastet restriktioner og smagsdommere efter os, og vi bliver reduceret til en demokratisk selvfølgelighed, baggrundsstøj i den store danske radiofoni.
Kaspar
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Tak i lige måde Kaspar! Du kan google Euzen, men jeg vil selvfølgelig også gerne give dig en plade.
Kaspar
21. 2011, kl. 23.01
Til vi ses, som Neil Young synger ”Keep on Rocking in the Free World”. 21. aug. 2011, kl. 22.08 Harald. Kære Kaspar, Jeg er enig, der skal selvfølgelig være et filter. Vi kan skrive og spille, hvad vi vil, og det skal vi da gøre, heldigvis for det. Det er først, når vi præsenterer det for et publikum, vi får responsen. Er folk tilfredse, måske oven i købet helt vilde med det, vi laver, ja så er vi i den syvende himmel, den glæde kan ikke måles i penge. Dét, og så den indre kraft, der gør, at vi ikke kan lade være med at skrive og spille musik, det er vores drivkraft.
Meninger og holdninger, der fremkommer i artiklen, er alene udtryk for skribenternes ståsteder. De er ikke nødvendigvis identiske med bladet MUSIKKENs holdning.
MUSIKKEN ⁄⁄ 31
Formand møder Formand Af Michael Justesen. Fotos: Mads Mazanti
KMO’s tidligere formand, Hans Goetz, fylder 90 år senere på året. I den anledning mødte Michael Justesen ham til en snak om et langt og rigt musikliv.
Det er tirsdag eftermiddag, og jeg skal mødes med mangeårigt medlem, tidligere formand for KMO og mangeårig formand for Sjællands Symfoniorkester, Hans Goetz. Det skal vise sig, at det bliver en spændende og hyggelig snak formand til formand, som bringer os helt tilbage til Hans’ fødeby, Danzig og efterkrigstidens mange udfordringer i et fremmet land, Danmark. Jeg møder en veloplagt og skarp musiker, der snart fylder 90 år, og som gennem hele sit mangfoldige liv, har været optaget af andre mennesker, kultur og ikke mindst sin familie, som står Hans’ meget nær. - Hans, hvad ligger dit hjerte nærmest? ”Min familie ligger mit hjerte nærmest. I mit udadvendte liv er der tre vigtige forhold, som ligger mig nær. Jeg har musikinteressen efter min mor – og filosofien har jeg fra min far, som var meget interesseret i dette fag. De to forhold har skabt en naturlig interesse for mennesker, og dermed kommer den store interesse for det organisatoriske og de forhold, vi arbejder og lever under.” Orkestret - Hans, du kom til Koncertsalens Orkester - nu henholdsvis Tivolis og Sjællands Symfoniorkester - i 1949. Og du opnåede at få 40 års jubilæum i Tivoli. Hvilken rolle spillede orkestret på den tid? ”Koncertsalens Orkester var på den tid en meget stor del af Københavns musikliv, hvor det samlede musikudbud var langt mindre end i dag. Vi spillede tre koncerter hver aften, hver af en times varighed. Det var et sted, hvor almindelige mennesker kunne gå hen og nyde kultur og klassisk musik. På den tid var vi kun engagerede i Tivolisæsonen, så jeg skiftede arbejdsplads mellem Ålborg Symfoniorkester om vinteren og Tivoli om sommeren. Jeg valgte dog, efter at have snakket med min familie, at flytte permanent til København i 1954, hvor jeg så levede som freelancer om vinteren. Det var ikke særlig nemt, for der var ikke flere ledige telefonlinjer i Herlev, hvilket jo er en forudsætning for en freelancemusiker.” - Hvorfor valgte du at blive formand i Koncertsalens Orkester? ”Ja, det kom lidt pludseligt, for den daværende formand Asger Lund Christiansen, valgte at gå af på grund af uoverensstem32 ⁄⁄ MUSIKKEN
melser i forhold til nyansættelsen af Eifred Eckert Hansen, der uden Asgers samtykke blev ansat som ny musikchef. Som næstformand blev jeg så dermed fungerende formand, og sidenhen blev jeg valgt som formand af orkestret.” - Hvad kæmpede I for på det tidspunkt? ”Det vigtigste på det tidspunkt var at få orkestret ansat hele året. Det var en stor opgave, som mange andre havde kæmpet for uden held. Jeg ønskede, at vi kunne få et helårsorkester under navnet Københavns Phillharmoniske Orkester. Det var en meget svær opgave, og det tog meget lang tid, inden det endelig blev vedtaget i Folketinget ved lov om Landsdelsorkester øst for Storebælt i 1968. Forud var der gået mange forhandlinger og drøftelser med den daværende radikale undervisningsminister, Direktør Søager fra Tivoli, samt kommunerne, som var en politisk og økonomisk nødvendighed, hvis svendestykket skulle lykkes. Jeg husker, at Direktør Søager udtrykte stor bekymring for musikernes engagement i Tivoli, når de blev tilknyttet et helårsorkester. Jeg kunne berolige ham med, at jeg i denne sag altid ville tale positivt om orkestrets tilknytning og forholdet til Tivoli.” - Du var formand for KMO i en toårsperiode. Hvad arbejdede du for som formand i KMO? ”Jeg kæmpede blandt andet for at holde sammen på en fælles fagforening. På det tidspunkt blev en adskillelse mellem klassiske og rytmiske musikere drøftet. Min gode ven Bjørn Alstrup, trompetist i Sjællænderne og aktiv debattør, stillede ændringsforslag til KMO’s love, på generalforsamlingen, således at urafstemningen blev bortskaffet til fordel for et direkte valg af formand og næstformand på generalforsamlingen. Tidligere stillede generalforsamlingen kandidater op, som så blev valgt ved brevstemning. Det gav alt andet lige de faste orkestre bedre muligheder for at agitere for deres synspunkter og for at få opstillet deres kandidater. Det ønskede han og jeg ændret, og i den forbindelse blev jeg valgt som formand for KMO. I min periode arbejdede jeg for at forbedre forholdene for assistenter ved Radioen, Kapellets og landsdelsorkestrene. Det var en træls vej, for DR havde længe forhalet de egentlige drøftelser, men til sidst lykkedes det at få bedre forhold på plads.”
Kulturen - Hvordan synes du kulturens muligheder har udviklet sig? ”Der er flere mennesker i dag, som ved noget om kulturen og kulturens betydning i det daglige liv. Man kan ikke i dag komme til en minister, uden at de langt hen ad vejen forstår, og har indsigt i den kultur og de samfundsforhold, som vi vil påvirke. Jeg tror, at der er flere politikere, som ikke skammer sig over, at de tager kulturen alvorligt, men som står ved deres holdninger i den sammenhæng.” - Jeg tænker også på os som Fagforening. Vi kæmper hele tiden for at forklare vigtigheden af kultur, og føler ofte, at politikerne har andre og for dem vigtigere ting, som de vil tage sig af.” Der er en massiv nedlæggelse af orkestre rundt omkring i Verden og Europa. ”I dag har vi jo også økonomisk krise. Under krigen stod man sig selv og sin familie nær. Grænserne var lukkede. Situationen er helt anderledes nu. I dag kan man rejse, hvorhen man vil, næsten uanset økonomien. Dengang var man nødt til at holde sammen. Der var mange teatre og koncerter, som man kunne gå til helt gratis eller i hvert fald meget billigt. Arbejderbevægelsen havde fx koncerter i Nora Bio, som sluttede så tidligt, at folk kunne komme billigt hjem med sporvognen. Så i dag er fokus helt anderledes.”
Hans Goetz er født i Danzig i Polen, efter at Hans’ danskfødte far i en alder af seks år flyttede til Danzig, nu Gdansk, som på det tidspunkt i mellemkrigstiden var fristat under Folkeforbundet. Som femårig flyttede familien til Berlin, hvor Hans’ far indtog en halvoffentlig position. Efter Krystalnatten, hvor Hans’ far blev bedt om at møde op på politigården, lykkedes det i stedet for familien og Hans, som nu var blevet 17 år, at komme med nattoget til København. I januar 1939 startede Hans på konservatoriet i København. Hans er tidligere Formand for Sjællands Symfoniorkester og KMO. Uddannet hornist og filosof. Mangeårig skribent og uofficiel leder for seniorklubben i KMO. Hans fylder 90 år, og holder åbent hus lørdag d. 22. oktober kl. 14:00-17:00.
Vore samtale slutter desværre her. Vi skal begge videre. Men vi kunne have fortsat i timer, Hans er utrolig vidende og meget skarp. Så det var bestemt en interessant snak, hvor min respekt for tidligere tiders tillidsmænd og formænd, blev styrket. Dejligt, at der tilsyneladende altid er kolleger, som har energi og mod til – ikke bare at tale – men at gøre en aktiv indsats. MUSIKKEN ⁄⁄ 33
Roskilde 2011 – kritikkens år
Sille Egeskov Germuth tog på Roskilde Festival og fortæller her:
Allerede inden den sidste artist var blevet skrevet på programmet til årets Roskilde Festival, haglede kritikken af festivalen ned i diverse medier. Kritikken gik i første omgang på de manglende store kunstnere. Dernæst blev Promille Service nægtet tilladelse til at opføre deres udstyr. Promille Service er en stor elektronisk lejr, der de sidste mange år har været at finde på Roskilde Festivalens campingareal. Roskilde festival har før i tiden givet Promille Service adgang til campingarealet før alle andre, så de var sikret plads til deres lydudstyr. Flere store danske DJ’s har spillet hos Promille Service. Love Camp kom på tværs Da man skulle tro det ikke kunne blive værre, kom hele polemikken omkring den konkurrerende festival, Love Camp, som lagde sig klos op ad Roskilde Festival. Love Camp er et nyt initiativ, der fandt sted på en mark lige op ad Roskilde Festival - på samme tidspunkt, men uden tilknytning hertil. Initiativet havde til formål at skabe fest og kærlighed i en grøn oase 34 ⁄⁄ MUSIKKEN
med fokus på den elektroniske musik. Der var gratis adgang for alle.
den første søndag og bød på nye danske talenter som Brother Grimm og Emma Acs.
Hegnet blev ikke væltet Igen i år forsøgte festivalen sig med et nyt indslusningssystem til campingarealet. Det er altid spændende, og en smule angstprovokerende, at møde op med al sin oppakning, uvidende om, hvorvidt man kommer tidsnok til at få en god plads, inden hegnet bliver væltet. Men i år blev hegnet ikke væltet. På kort tid blev venteområderne tømt og campingpladsen fyldt med telte og pavilloner.
Musikken i fokus Torsdag eftermiddag åbnede Veto Orange scene under en grå og regnfuld himmel. Festivalen var for alvor i gang, og al den tidligere kritik var tilsyneladende glemt. De garvede gutter i Iron Maiden indtog for femte gang Orange Scene, og Per Vers fejrede 20 års jubilæum med en festlig og nostalgisk koncert på Cosmopol. Vejret blev lige så blandet som musikken. Man kunne opleve alt fra Mastodon og Oh Land, til Deamau5, Bad Religion og Big Boi enten i skybrud eller 30 graders varme.
Masser af aktivitet Som altid havde festivalen arrangeret en masse events og aktiviteter i Warm-up dagene. Street City på camping West bød på DJ-sessions, skate- og rapkonkurrencer, samt festlige aftenkoncerter med lineups som Pato, Spectors og Kidd. På camping East kunne man tage sig en over 500 meter lang svævebanetur, opleve fattigdom i Poor City, kunst i Art City eller se en film i Cinema. Pavillon Junior-scenen åbnede
Stemningen og traditionen omkring Roskilde Festival ligger så dybt indgroet i så mange mennesker, at der skal meget mere til for, at folk vælger ikke at møde op. På trods af kritik, hedebølgegrader, et rekordvoldsomt skybrud og et tragisk dødsfald den sidste dag har over 130.000 (inkl. frivillige) været med til at sætte deres præg på dette års Roskilde festival.
Se flere billeder og læs om koncertoplevelser fra Roskilde festival 2011 på DMF Københavns blog på hjemmesiden www.dmfkbh.dk
MUSIKKEN ⁄⁄ 35
Roskilde Festival 2011. Fotos: Sille Egeskov Germuth
36 ⁄⁄ MUSIKKEN
MUSIKKEN ⁄⁄ 37
part of Berlin
Music
Week
and Po pkom
m
CALLmeK
Let Me Play
Deer
AT
Your Guitar
Be Lydm ar
Dad Ro or Emma cks! The New Acs Spring
Free for Popkom Tickets: m del 6 €. Wednes egates day 7 and BMW White th of Trash Septemb Fast er
wristba nd hol 2011 Food ders. - Schönh 8 PM to 2 AM auser Allee 6-7
r 3:16 Somme Morten Tom &
sen sik: og Muen og Morten Mad Tekst eriks
Tom Fred
ar : ak. guit rkende vokal og guitar, bas eriksen: l, el. Tom Fred sen: voka vokal Mad d: Morten e Katrine Lun oards keyb Henriett egaard; Bjerr Claus et io Plan , Aud 2011 t sson Indspille af Jan Elia Mastered
Medvi
2011
26-05-
0
16:25:3
11
TOMO01
5 707471
ndd
er cover.i
021170
1
somm
plakater foldere
Grafisk værksted er blevet opgraderet Få trykt dine plakater og PR-materiale her i afdelingen til markedes billigeste priser! Københavnsafdelingens medlemmer har mulighed for at få produceret eget PR-materiale på afdelingens printere.
flyers visitkort postkort CD-covers
A4 og A3 plakater i små oplag Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.) Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CDindstik, postkort og visitkort. Ved CD-cover i 250 g papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldemaskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.
Pris pr. stk.
Max antal
A2-plakater 420 x 594 mm. 170 g Photo
31,-
50
A1-plakater 594 x 840 mm. 170 g Photo
62,-
50
124,-
25
PLAKATER I STORFORMAT
A0-plakater 840 x 1188 mm. 170 g Photo
Plakaterne bliver en anelse større, end standard format A2, A1 og A0
Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 g kr. 310. – 400 stk. postkort 250 g tryk på 2 sider kr. 315,-
Aflever dit materiale i afdelingen på Sankt Hans Torv 26, 1. sal. Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.
Priseksemplerne er vejledende og inklusive moms. Stykpriserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbehandling. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige.
Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USBnøgle eller mailes til: kbh@dmf.dk Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi. Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB. Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.
Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato. Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet. 38 ⁄⁄ MUSIKKEN
Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale. Farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med fx farven på skærmbilledet eller print fra anden printer. Yderligere spørgsmål: Ring på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.
Coaching Karriere
Giv din karriere et skub i den rigtige retning.
Karriere Coaching – et tilbud, der hjælper dig med at få styr på din karriere. Vores professionelle coaches guider dig gennem en individuel process med kompetent vejledning og konkrete råd, som giver din karriere det nødvendige boost. Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.
Tilknyttede coaches Maiken Ingvordsen Sanne Damore
Hvor
DMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N
Pris pr. person
To sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.
Tilmelding
Ring til Lone på tlf. 35 240 270.
www.dmfkbh.dk
MUSIKKEN ⁄⁄ 39
CD nyheder
Enic
Habadekuk
Vacuum Spaces
Hopsadaddy
Vacuum Spaces er det danske rockband Enic’s debutalbum. Enic kalder selv deres genre for hårdtpumpet melodisk rock, hvilket er en meget sigende beskrivelse for størstedelen af sangene på Vacuum Spaces. Sangene er meget melodiske med fængende omkvæd, hvor selv sar te popører kan lytte med. Indimellem kan man fornemme antydningen af at skabe et mystisk univers med Synthesizereffekter og rumklang på vokalen, og en del af sangene indeholder en undertrykt melankoli. Vacuum Spaces indeholder elleve sange, der bevæger sig fra en rocket og tung distor tion-sound til melodiske klaverstykker. Den kvindelige vokal, leveret af Maria Therese Seefeldt Stæhr, står godt i kontrast til Lars Peters dystre guitar.
På Habedekuks debutalbum, Hopsadaddy, er der blevet lagt ny lyd og energi i gamle dansemelodier. Albummet indeholder intens dansemusik med hurtige rytmer, som man ikke kan sidde stille til. Habadekuk mener selv, at de med dette album bringer folkemusikken ind i det 21. århundrede, og der bliver ikke sparet på noget. Alle instrumenter bliver spillet til fulde og med fuld-gas-fremad-tempo. De ti sange på albummet emmer af energi og glæde for viser og folkemusik. Folkemusikgenrens klassiske harmonika flettes festligt sammen med klavermelodier, violiner, tør trompet og latinske trommerytmer. Det er en energifyldt samling musikere i det ni mand store orkester, der leverer musikken til Hopsadaddy.
Medvirkende musikere Brian Skovgaard: Trommer og perkussion Hans-Henrik Mejløe: Bas Lars Peters: Guitar Christian Mejløe: Keyboard Maria Therese Seefeldt Stæhr: Vokal.
Medvirkende musikere Kristian Bugge: Violin Peter Eget: Harmonika Rasmus Henriksen: Basun Jakob Holdensen: Trompet Rasmus Fribo: Saxofon, sav og jodel Rasmus Brylle: Trommer Jens Krøgholt: Kontrabas Morten Nordal: Guitar Theis Juul Langlands: Klaver
Ark Studio www.myspace.com/enic www.enic.nu // SEG
Snowville Recordingstudio www.habadekuk.dk //SEG
SEND DIN CD IND TIL MUSIKKEN Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.
40 ⁄⁄ MUSIKKEN
Musikensemblet Mortens aften Morten Ærø leder musikensemblet Mortens aften, der består af unge som ældre musikere. Sammen skaber de et finurligt lydunivers med referencer til jazz og folkemusik. Lyden er rå og autentisk, og der er ikke lagt mange filtrer imellem instrumenterne, og det der kommer ud af højtaleren. Selv omgivelserne bliver bragt med ind i lydbilledet, når fuglefløjt og lyden af regnvejr tilføjes. Albummet rummer både sange med et up-beat tempo og sang med et mere afslappende antal taktslag, og alt i alt svinger de fire musikere godt sammen.
Medvirkende musikere Morten Ærø: Trommer Elith Nulle Nykjær: Klarinet Ole Fessor Lindgreen: Trombone Jakob Munck: Tuba Olufsen Records www.myspace.com/551866021 //SEG
CD nyheder
Annemarie Zimakoff Skoveensomhed Jeg mindes stadig mit allerførste møde med Emil Aarestrups digte – ”Til en Veninde” og ”Paa Sneen”. Det var i gymnasiet. Og jeg havde aldrig før læst noget så enkelt og fint. Siden har digtene fulgt mig, og jeg genlæser dem med jævne mellemrum. Jeg var derfor meget forventningsfuld, da jeg satte sanger og sangskriver Annemarie Zimakoffs nye cd ”Skovensomhed” på. Herpå nyfortolker hun nemlig et udvalg af Aarestrups digte. Hun fortæller selv, at hun føler sig stærkt forbundet med inderligheden og de følelser, der kommer til udtryk i de gamle digte fra 1800-tallet. Med et på én gang enkelt og mangefacetteret musikalsk udtryk gør Zimakoff sangene vedkommende og intense. Hendes lyse, lette stemme klæder de korte, præcise strofer. Musikken virker naturlig og fantasifuld. Stemningen i sangene går rent ind. Især sangen ”Til en Veninde” er eminent i Zimakoffs fortolkning, hvor den får en folk-agtig klang. Det er virkelig et fint album, som fortjener at blive lyttet til i en stille stund.
Medvirkende musikere Annemarie Zimakoff: vokal, guitar, keys Rune Dahlgreen: trommer, tambourin Jan Jensen: bas Peter Ulf: elguitar Jeppeh Olsen: keys Anders Graae: akustisk guitar Gateway Music www.annemariezimakoff.dk // CC
MUSIKKEN ⁄⁄ 41
42 ⁄⁄ MUSIKKEN
Seniorklubben Af Hagoe. Fotos: Jesper Kildegaard Jacobsen Så gik den sommer. Og så havde vi igen en dejlig sommerfest på bakken. Men vejrguderne havde åbenbart glemt af stille uret om til sommertid: Sidste år fik vi en regnbyge, medens vi gik til S-togstationen eller busstoppestedet. Men i år fik vi – ikke bare en byge, men et skybrud - medens de fleste af os enten gik eller kørte igennem Dyrehaven, så vi nåede at blive sjaskvåde før vi nåede frem til Den Hvide Hest. Men solen kom. Og det gjorde humøret også. Vi fik dejlig mad og drikke og skøn musik. Men der har nok været nogen, som er blevet hjemme på grund af vejret, for vi blev ikke så mange, som vi plejer at være, hvilket var en skam, for vejret blev jo fint, og festen var god, som den plejer at være. Ikke mindst på grund af de veloplagte venner fra
kontoret, som guidede os igennem dagen. Og da det – efter vel overstået frokost,
vi kunne sidde ude – en herlig dag. Var det mon den sidste sommerdag i år? Men efter sommer følger som bekendt efterår, og dermed begynder musikernes hovedsæson. Ifølge en ny forskerundersøgelse medfører økonomisk nedtur en optur for kulturen. Mens salget af samtalekøkkener falder, sælges der flere teaterog koncertbilletter, og det siges, at også familie- og lignende fester vil få en fin højsæson – hvilket alt sammen vil være godt, også for os musikere.
lodtrækning og underholdning – var tid til “efterslukning” ude på Bakken, da var det blevet rigtig sommer, solen varmede,
Jeg vil slutte med en hjertevarm tak til alle, der har bidraget til at “Bakkefesten” igen i år blev en dejlig dag og med ønsket om en god efterårssæson for mine kolleger i afdelingen. Vi ses!
Husk! Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.
MUSIKKEN ⁄⁄ 43
FREDERIKSBORG
Byens Dag – St. Petersborg Af Gunnar Bay
Jazzmusikeren Gunnar Bay spillede sammen med Jan´z Trad JazzBand ved den årlige fejring af Sankt Petersborgs grundlæggelse i maj. Her beskriver han oplevelsen.
Den årlige event i anledning af St. Petersborgs grundlæggelse i 1703 fandt i år sted i dagene den 27. – 29. maj 2011. Den indre bys hovedstrøg, Nevskij Prospekt, var lukket af, således at der kunne festes, afholdes parader, og alskens optræden – stort som småt – med endemål ved den store Palads-plads, Dvortsovaja Plosjtjad, foran Eremitagen. Jazzband nær aflyst Det danske generalkonsulat og det danske kulturinstitut med henholdsvis Klaus Sørensen og Rikke Helms i spidsen havde arrangeret flere events – herunder dansk jazz’ deltagelse. Men før det kom så vidt, kunne den sprudlende islandske vulkan have aflyst det danske bands deltagelse. Med nervøse trækninger i Kastrup Lufthavn afventede vi forklaringen på den forsinkede flyafgang. Heldigvis var der ikke skygge af den vulkanske aske at øjne, og med veltilpashed satte Jan´z Trad JazzBand sig til rette i flyet med kurs mod St. Petersborg. Blandt bandets musikere kan nævnes DMF’s Frederiksborg afdelings medlemmer: Finn Lynge (tenorsax), Morten Hertz (tuba), Gunnar Bay (vokal og trombone) og ikke mindst kapelmester, Jan Aamand (trommer). Havnerundfart og hotdogs Det første arrangement fandt sted fredag aften med en tretimers havnerundfart. Deltagere var danske og russiske forbindelser, bl.a. fra erhvervslivet, kulturen og byen. Der var dækket op med udsøgte pindemadder, men også med ’danske’ hotdogs. Samt naturligvis og ikke mindst Carlsbergs danske og russiske ølmærker – førstnævnte i den nydesignede flaske. Generalkonsulen bød velkommen og introducerede det danske begreb ’hygge’. Talen blev løbende oversat til russisk. Men selve ordet hygge forblev dansk i den russiske oversættelse. Desuden blev der lagt vægt på Danmark som et grønt foregangsland. Musikken var i den traditionelle og glade New Orleans stil - passende til omstændighederne i den vuggende båd. Regn på paradedag Lørdag var det den store paradedag. Desværre var vejret ikke det bedste. Det småregnede og gjorde det trist. Men humøret var højt hos alle deltagerne, hvor af de fleste var i gang med meget fantasifulde udklædninger. Et rigtig godt belgisk saxofonorke44 ⁄⁄ MUSIKKEN
ster bidrog med flere rytmiske numre i en meget fin optræden på trappeafsatsen i det palads, hvor alle deltagerne samledes før selve optoget. Selve paraden tog en halv times tid, mens ventetiden og forberedelserne tog flere timer. Musikalsk var der paradebands fra forskellige lande. De fleste naturligvis i farvestrålende uniformer, med indøvet koreografi i bedste militærånd. Vi ankom i vores afslappede tøj - hvide T-shirts med grønne logos og slogans. Den danske paradedel bestod af et lille havehus, transporteret på en lastvogn, den officielle danske repræsentation og medarbejdere, venner og forretningsfolk, iklædt de hvide T-shirts, og flere cyklede på de danske bycykler. Fri og spontan optræden Vi må indrømme, at vi var noget bekymrede over, hvordan et seksmands traditionelt jazzband skulle kunne tage konkurrencen op med de store uniformerede, disciplinerede paradebands. Det kunne kun gå galt. Men her havde vi ikke tænkt på, at for de mange russiske tilskuere betød vores musik og vores meget mere fri e og spontane optræden langt mere end de ’sædvanlige’ orkestre. Sammen med de cyklende danskere, der bevægede sig ud og ind i den danske parade – og helt ud til tilskuerne – blev vi modtaget med meget stor applaus. Senere på eftermiddagen gav vi en koncert på den store scene. Et stort publikum hengav sig til musikken og dansede spontant med foran. ’Are you happy?’ råbte vi til tilhørerne. Jo, de var happy. Dagen efter blev jeg passet op på gaden af et russisk par, som genkendte mig fra koncerten, og de fortalte henrykt, at det havde været en stor oplevelse og, ja, at de var ’very happy’. Musik i flyet Efter kulturelle input med besøg på Eremitagen, hvor vi blev præsenteret for højdepunkterne i samlingen af generalkonsulens hustru, samt besigtigelse af Blodskirken kunne vi mætte og glade - og ikke mindst vidende om, at arrangørerne havde udtrykt deres yderste tilfredshed med vores indsats - rejse hjem til Danmark. Dog kunne vi ikke undlade at synge og spille lidt jazz i flyet op og ned ad midtergangen. Til stor undren og megen glæde for vor overraskede medpassagerer, kabinepersonale og kaptajn. Jo, musik gør underværker.
Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kjaer-sommerfeldt.dk.
MUSIKKEN ⁄⁄ 45
FREDERIKSBORG Af Alex Jakobsen, sekretær, DMF Frederiksborg
Tillidsmandsmøde I forbindelse med tillidsmandsmødet den 5. og 6. juni på Kobæk Strand deltog Jan Åmand og Alex Jakobsen. Et udmærket møde, hvor vi fik lejlighed til at udveksle erfaringer med de øvrige afdelinger i landet samt drøfte planer for fremtiden.
Songwriter CAMP Afdelingen har indgået et samarbejde med Jens Jepsen og Klaverfabrikken - det lokale spillested i Hillerød - om et projekt med en ’songwriter CAMP’. Det løber af stablen fredag den 14. og lørdag den 15. oktober 2011.
Arrangement i Cafe Slotsbio Den 8. september er der afholdt et arrangement, hvor DMF Frederiksborg Afdeling præsenterer violinisten Kristian Jørgensen på violin, Oliver Maroti Artunes på piano og Jesper Lundgaard på bas.
Under forløbet får DMF lejlighed til at informere om DMF og afdelingen, herunder muligheden for at tegne medlemskab.
Arrangementet blev afholdt i Cafe Slotsbio i Hillerød, og i næste nummer vil vi informere om aftenens forløb.
Hvis man ikke deltager i selve kurset, opfordrer vi alle til at møde op til at overvære afslutnings-koncerten lørdag kl 15.00 i Klaverfabrikken ved biblioteket i Hillerød. Se mere på www.klaverfabrikken.dk
POP/ROCK JAM Som noget nyt vil afdelingen prøve at lave en POP/ROCK JAM, dette vil foregå i Slotsbio’s cafe, Frederiksværksgade 11 C, Hillerød mandag den 7. november 2011 fra kl 19.30 til ca 22.00. Andreas Hatholt vil sammensætte et hold af rutinerede musikere, som vil styre aftenen, men med en opfordring til alle om at deltage aktivt. Der vil være trommer, keyboard, bas- og guitarforstærker, og sanganlæg. Vi vil udsende denne invitation til de omkringliggende musikskoler. Endvidere vil vi, når tiden nærmer sig, forsøge at få dækning i pressen. Denne information er ligeledes formidlet til de øvrige DMF-afdelinger på Sjælland. I håbet om deltagelse fra disse.
Salg • Stemning • Udlejning • Reparation
Vi har netop fejret en 40 års jubilar i DMF Frederiksborg, nemlig Ole Peter, der den 1.august havde været medlem i 40 år. Jan Åmand og Alex Jakobsen aflagde jubilaren et besøg og blev budt på lidt godt til ganen. 46 ⁄⁄ MUSIKKEN
KLUMMEN Af Christine Christiansen
Arbejde er den nye X-Factor X Factor, Popstars, Talent: Musikprogrammerne med amatører i hovedrollerne i tv-kanalernes primetime er efterhånden utallige. Fælles for dem er, at man som sanger kan gå på scenen og synge uden forudsætninger. Dér sidder vi så som tilskuere til showet hjemme i sofaen bag skærmen fredag efter fredag. Vi hepper på dem, der har lidt musikalsk kapital på kontoen, og griner af dem, der ikke rammer rent. Vrangsiden af denne glittede wannabe-talentverden så vi for alvor, da Jon fra Popstars gik ned med flaget. Filmen ”Solo” viste, hvordan en kynisk musikbranche malkede en sanger, så længe der var penge at presse ud af vedkommendes præstationer. Sjovt nok slukkede selvsamme branche for det varme vand, da stjernen brændte ud. Men måske er X-factor-fanatismen snart fortid. DR har i hvert fald valgt at sadle om og satse på symfoniorkestret i efterårssæsonen. Seks kendisser dyster med dirigentstokken foran orkestret i programmet ”Maestro”, der løber lige nu. Denne rolle kræver en lille smule kendskab til klassisk musik, hvilket de seks konkurrencedeltagere da også har bedyret, at de besidder. Også inden for den rytmiske musik lyder der nye toner: For nylig stod den 34-årige forsanger i bandet Mew, Jonas Bjerre, frem i Berlingske og fortalte, hvordan han slider en vis legemsdel ud af bukserne, når det handler om at præstere, både på scenen og på cd. Det var i sensommeren, få uger før udgivelsen af hans nye soloplade, og her sagde han: ”Jeg tror, at jeg maksimalt har holdt ferie i en uge, men det er slet ikke mig. Jeg kan meget bedre lide hele tiden at lave noget. Jeg slapper af, når jeg arbejder.”
Tag den. En sanger, der dropper sin sommerferie for at knokle i øvelokalet. For som han tilføjede: ”Personligt føler jeg altid, jeg gør mit bedste, uanset hvad jeg laver. Jeg vil hellere bruge 50 timer på en detalje, hvis der er tid til det, og det føles på ingen måde som en kamp.” For mig var Bjerres udtalelser forfriskende efter den massive stjerne-for-en-aften-ekstase, tv-kanalerne i årevis har forsøgt at sende os i. På trods af, at vi, der har knoklet igennem på landets konservatorier og tilsvarende uddannelser, godt ved, at der ikke findes gyldne genveje til en langtidsholdbar karriere. Uanset, hvor håbefuld, scenemindet og stylet, man er. Forfatterne til den nye bog ”Personlig Karma” bekræftede kort efter i et interview – også i Berlingske - at det betaler sig at arbejde med tingene. Held og succes opstår sjældent ud af ingenting, påpegede både Hummel-milliardæren Christian F. Stadil og coachen Sofia Manning: ”De såkaldt heldige er ofte dem, der arbejder hårdest og mest intenst. Og vigtigst af alt: De giver ikke op. De bliver ved og tager ikke et nej for et nej. De tør fejle og er ikke bange for at gå en omvej. Held som noget pludseligt og udefrakommende tror jeg ikke meget på,” lød det fra de to forfattere i interviewet. Skal man tro de stærke statements fra rollemodellerne i artiklerne, så tilhører fremtiden de kunstnere og kreative sjæle, der smøger ærmerne op og arbejder, frem for dem, der forsøger at forcere scenekanten uden at have gjort det nødvendige forarbejde først. God arbejdslyst.
MUSIKKEN ⁄⁄ 47
ID-nr. 46664
Dansk Musiker Forbund · Københavns afdeling
www.dmfkbh.dk
Modtager:
DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN
Grafisk værksted Superfede events Citronhuset i Spanien Lejlighed i Berlin Karriere coaching Mobilstudie Medlemsblad WebTV Senior events
Afsender:
Vi har det hele - og lidt til og meget mere ..