Musikken #3, 2009

Page 1

MUSIKKEN ⁄⁄ Feature: Musikbranchens bagmænd ⁄⁄ Ida Auken: ”København skal være attraktiv som kunstnerby” ⁄⁄ Se reportagen fra DMF Københavns stemningsfulde sensommerfest ⁄⁄ INTER_FACE – Musiker vil performe vores teknologiske tidsalder

Nr. 3⁄⁄ Oktober 2009


MUSIKKEN

Indhold

København - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

København – en musikalsk Verdensby ....................................................................................3

Dansk Musiker Forbund København

Afdelingen Informerer ..................................................................................................................4

Sankt Hans Torv 26, 1

Kort Nyt......................................................................................................................................................6

2200 København N T. +45 35 240 270 F. +45 35 240 277 E. kbh@dmf.dk

Tema ⁄⁄ Ring til min agent… .........................................................................................................8 Tema ⁄⁄ Musikbranchens bagmænd...................................................................................... 8 Tema ⁄⁄ De sælger klassiske stjerner .................................................................................10

HJEMMESIDE:

Tema ⁄⁄ “Mit agentur fik mig til New York”...................................................................... 12

www.dmfkbh.dk

Afdelingen Informerer.............................................................................................................. 13

REDAKTION:

Tema ⁄⁄ Booker, manager eller gør-det-selv?................................................................. 14

(ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen,

Tema ⁄⁄ Voxpop: ”Har dit band en booker?”.................................................................... 16

Mads Mazanti, Jesper Kildegaard Jacobsen,

Afdelingen Informerer ............................................................................................................. 17

Mette Alrø Stoktoft, Kirsten Juul Sørensen, Tine Refsgaard, Henrik Jansberg, Mads Mathias

Tema ⁄⁄ Fra undergrund til udland....................................................................................... 18 Tema ⁄⁄ Volcano Management............................................................................................. 20

SKRIBENTER DETTE NR: Christine Christiansen, Michael Justesen,

Konflikt i bandet?.................................................................................................................................22

Mads Mazanti, Kirsten Juul Seidenfaden

Stemningsfuld sensommerfest i DMF København ........................................................23

Mads Mathias, Mette Alrø Stoktoft

Efterår i Kbh...........................................................................................................................................24

Tine Refsgaard, Henrik Jansberg

UR // Indhold .................................................................................................................................. 26

Lise Mansfeldt Faurbjerg, Lil Lacy Hans Goetz, Alex Jakobsen, Finn Luck

UR // anekdoten: En fjer på….................................................................................................. 27

Gunnar Kikeby, Kjeld Lauritsen, m.fl.

UR // dimser og lir: Tore Holst og hans mobiltelefon............................................... 28

FOTOGRAFER DETTE NR: Jesper Kildegaard Jacobsen Kirsten Juul Seidenfaden, Mads Mathias Mads Mazanti, Thomas Juul Nørskov

UR // minearbejderen: Frisk vind i trompeten............................................................. 28 UR // pædagok i nødden: Dagbog fra Albert Rafts liv............................................. 30 Nedtælling til INTER_FACE..........................................................................................................32

Henrik Jansberg, Mette Alrø Stoktoft

STAMTONE flytter.............................................................................................................................33

Martin Asbak Boensvang, Mari anne Grøndahl

Sol, sangskrivere og succes..........................................................................................................34

Stine Pedersen, Lil Lacy, Lise Mansfeldt Faurbjerg Tore-Emil Højris, Lars Knudsen, Kaolina Zapolska,

København skal være attraktiv som kunstnerby..............................................................35

m.fl.

Deep Under Cover - COPENHAGEN..................................................................................... 36 Deep Under Cover - BERLIN...................................................................................................... 38

OPLAG: 4100

2 ⁄⁄ MUSIKKEN

Bog News............................................................................................................................................. 41

DEADLINE:

Tre skarpe til Morten Bay............................................................................................................. 42

15. november

Åbent brev til Anders Laursen................................................................................................... 43

2009

Forsidefoto: Skipper Just Frost Foto: Jesper Kildegaard Jacobsen

CD News............................................................................................................................................... 40

Seniorklubben..................................................................................................................................... 44

TRYK:

Årets Clou............................................................................................................................................. 45

Frederiksberg

Frederiksborg/ Helsingør............................................................................................................. 46

Bogtryk

Klummen // Soundtracket til min sommer...................................................................... 47


Leder

Af Michael Justesen

F

ra den 28. oktober til 1. november samles verdensmusikken under navnet Womex i København. København starter dermed sit værtskab for Womex-festivalen i de næste tre år. Og dermed er der en enestående mulighed for at fokusere på verdensmusikken i bred forstand. En meget forskelligartet musikform, der har meget stærke rødder i lokalbefolkningen og dens musik. Verdensmusikken er folkelig, medrivende og bringer ofte stærke følelser frem i os. Hovedarrangøren af Womex holder til daglig til i Berlin, og hele konceptet er fastlagt på forhånd. En jury har udpeget de mange internationale orkestre, som deltager i de mange showcases, som finder sted i de fire koncertsale i DR byen. Fra onsdag til og med søndag vil der det være muligt at høre masser af forskellig verdens musik fra kl. 21 til langt over midnat. Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke alene bliver meget spændende, men også en kulturelt stor oplevelse. Det bliver et enestående vindue for den brede vifte af kultur og musik, som verden byder på i dag.

København – en musikalsk Verdensby

DMF København arrangerer i forbindelse med Womex-festivalen to dage med showcases i Huset i Magstræde. Det gør vi bl.a. for at sætte fokus på de mange herboende verdensmusikere, som til daglig er med til gøre livet spændende og farverigt i København. I løbet af to dage, torsdag og fredag, præsenterer vi 14 forskellige bands og kunstnere. Det bliver en lige så stor oplevelse. Og vi håber dermed, at vi kan være med til at skabe den samme intense bystemning, som vi ellers kun har oplevet, når netop Berlin - byen hvor alt sker - og hvor alt er tilladt, disker op med sine mange kulturelle events. Så syder hele byen af stemning og stor kunstnerisk aktivitet. Jeg håber, at København hen af vejen kan leve op til sit tyske forbillede og blive det kulturelle samlingssted i Norden. Og ikke bare forbliver en storby, der tilfældigt har fået en anerkendt festival til staden.

God fornøjelse.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3


Citronhuset Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig muligheden for en uge i solen ved den spanske riviera i Andalusien. Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 voksne og 2-3 børn. Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Gibraltar, Sevilla, Granada og Ronda. Marokko er et stenkast bor te. Hyggelige lokalmarkeder. 15 golfbaner! Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda Følgende uger til rådighed i februar/ marts 2010: 7 - 8 - 11 og 12 Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning. Pris: Kr. 800,- pr. uge. Ugen går fra lørdag til lørdag. Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 26. oktober 2009 kl. 12.00. Du kan forvente svar i midten af november.

Fotos: Lars

Knudsen

Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk

Tag til Berlin Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i Kulturmetropol Nummer Einz – Berlin. Lejligheden er en succes, med mange glade brugere. Drømmer du om et studie- eller inspirationsophold i Berlin? Lejligheden er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg. Det er lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter, som ligger tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder. Der 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. Lejligheden på 109 kvm. er fuldt udstyret med 6 sengepladser, stue, køkken, to soveværelser, et musikrum, et badeværelse og et gæstetoilet. Adressen er Rykestraße nr. 44 i Prenzlauer Berg. Pris: Kr. 2.000,-. Der skal betales kr. 1.000,- yderligere i depositum, som du får tilbage, med mindre der er sket skader eller bortkomst af nøgler. Ugen går fra mandag til mandag. Er der flere ansøgere til samme uge, trækkes der lod. Der kan max søges på to forskellige uger ved hver udlodning.

Følgende uger til rådighed fra februar til april 2010: 5 - 7 - 8 - 9 - 11 - 12 - 13 - 15 - 16 og 17 Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 26. oktober 2009 kl. 12.00. Du kan forvente svar i midten af november. Læs alt om mulighederne og se vores informations video fra Rykestraße på www.dmfkbh.dk Bestyrelsen i KMO ønsker dig rigtig god fornøjelse!


Plakater og foldere Kanonbilligt!!

Københavns afdelingens medlemmer har mulighed for at få trykt eget PR-materiale på afdelingens to printere. Produktion og priser er målrettet til dig, der ønsker små oplag til den enkelte koncert eller event.

Procedure ved bestilling A4 og A3 plakater i små oplag (4 farver printer) Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.) Du kan få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort. Ved CD-cover i 250 gr. papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldemaskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm. Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 gr. kr. 285. – 400 stk. postkort 250 gr. tryk på 2 sider kr. 280,Vær opmærksom på, at farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med f.eks. farven på skærmbilledet eller print fra anden printer. Priseksemplerne (incl. moms) er vejledende. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af det faktiske tidsforbrug for tryk af dit materiale, valg af papirkvalitet og hvor meget for- og efterbehandling, der skal udføres i afdelingen. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling, kombineres der (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige tilsvarende.

PLAKATER I STORFORMAT Bestilling - Priserne er incl. moms

Pris pr. stk.

Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm 140 g Mat / 170 g Photo

28,-

50

A1-plakater 594 x 840 mm. 140 g Mat / 170 g Photo

56,-

50

A0-plakater 840 x 1188 mm. 140 g Mat / 170 g Photo

112,-

25

Plakaterne bliver en anelse større, end standart format A2, A1 og A0

Aflever dit materiale i afdelingen, Sankt Hans Torv 26, 1. sal. Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15. Fil afleveres i pdf- eller tif-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: kbh@dmf.dk Ved tif-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi. Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB. Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning, husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker. Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.

Arbejdstiden er gratis den første time, herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Obs! Nye priser pr. 1. oktober 2009

Bemærk: Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.

Materialet betales kontant eller med Dankort ved afhentning. www.dmfkbh.dk klik på medlemstilbud og grafisk værksted Yderligere spørgsmål, ring til afdelingen på tlf.: 35 240 270

Vær opmærksom på, at du skal betale kontant eller med Dankort, når du afhenter dit materiale. Tilbuddet om trykning gælder afdelingens medlemmer og kun til eget PR-materiale, ikke foreninger, spillesteder osv. Send materialet til kbh@dmf.dk eller ring til afdelingen tlf.: 35 240 270 MUSIKKEN ⁄⁄ 5


kort nyt kort nyt

En stemme for livet - på film I øjeblikket kan man flere steder se en dokumentarfilm om Herning Kirkes Drengekor. Filmen viser kordirigenten Mads Bille og hans ukuelige gejst omkring arbejdet med drengekoret. Filmen formidler en dybfølt musikalsk oplevelse fra instruktøren Anne Moulvad, som ikke kendte meget til klassisk musik, før hun stødte ind i den gennem drengekoret i Herning. Anne Moulvad var nemlig selv til gudstjeneste i Herning Kirke. Her blev hun ramt af klangen bagfra. Da hun vendte sig om, så hun, at det var kirkens drengekor der leverede den fantastiske lyd. Det blev denne store oplevelse, der satte hende i gang med at skildre koret på film. Det viste sig senere, at der lå flere gode historier i koret og dets dirigent, Mads Bille - som går under navnet ’sangens Ulrik Wilbek’. Med hård træning, socialt samvær og en tro på den enkeltes evner har han skabt enestående resultater med drenge fra lokalområdet. Filmen har allerede afsluttet sin spilleperiode i den københavnske biograf Vester VovVov, men kan fortsat ses i Repriseteatret i Holte - frem til d. 22. oktober.

Wundergrund går snart i luften Om godt en måned – d. 31. oktober – 7. november - blænder den kreative københavnske musikfestival Wundergrund atter op for spændende og slående kulturmøder mellem moderne klassisk musik og andre musikgenrer, kunstmiljøer og kreative brancher. Bag festivalen står genreorganisationen SNYK. ’Forundring fryder - alt kan ske’ – sådan lyder festivalens motto. Herfra kan man selv tolke videre. Kun fantasien sætter grænser for, hvad en Wundergrund-festival kan rumme af nyskabende musikalske oplevelser. Programmet for dette års festival er fortsat under opbygning. Læs løbende mere på festivalens farvestrålende og indbydende hjemmeside: www.wundergrund.dk

Vinterens hotteste musikfestival I begyndelsen af november kører festivalen Dubai Sound City for fuldt knald – og for første gang - i den arabiske stat. Det sker under sloganet ‚The World‘s Hottest Winter Music Festival‘. På festivalprogrammet finder man flere danske bands – herunder både Alphabeat og Outlandish. Arrangørgruppen Liverpool Sound City står bag festivalen i Dubai, og arrangørernes engelske baggrund kan tydeligt ses på programmet. Her spiller Happy Mondays, Echo & The Bunnymen og Human League side om side med The Futureheads, The Farm, Ocean Colour Scene og Doves og en lang række andre britiske bands. Alphabeat og Outlandish kan opleves på Dubai Sound City i dagene 5.-7. november.

10 år med Paradise Jazz I september kunne jazzkluben Paradise Jazz med base i Huset i Magstræde fejre sit 10 års jubilæum. Det skete med en festlig jubilæumskoncert. Historien bag den legendariske jazzklub er som følger: I 1999 tog en række københavnske jazzmusikere initiativ til en ny og musikerstyret klub, der netop fik navnet Paradise Jazz. Klubben har bestået og har lige siden holdt til i Huset i Magstræde. På Paradise Jazz-programmet den kommende sæson er selvfølgelig det faste Monday Night Big Band, som gennem alle årene har været klubbens flagskib. 6 ⁄⁄ MUSIKKEN


Danske sangerinder spiller til støttefest for Danner Mandag d. 2. november er det 30 år siden, organisationen Danner blev skabt. Da brød 300 kvinder nemlig ind i det halvtomme Dannerhus i København, og i løbet af de næste år skabte de Danmarks første kvindekrisecenter. Det markeres på dagen med en stor støttefest i Koncertsalen i Tivoli, hvor en række kvindelige kunstnere spiller gratis i den gode sags tjeneste. På plakaten ved denne aftens koncert står nogle af de stærkeste sangerinder i landet lige nu. Oplev blandt andet Annisette, Søs Fenger og Anne Linnet, Cæcilie Norby, Camille Jones og Fagget Fairys. Det umage – men sjove – par, Anne Marie Helger og Per Vers, vil stå i spidsen og lede slagets gang som konferencierer. Koncerten starter kl. 20.00. Billetterne koster kr. 375,- og kan købes direkte på www.gaffa.dk/live

Loveshop sælger ud Folk kan tilsyneladende ikke få nok af det gamle danske band, Loveshop. De sidste år har bandet holdt pause på ubestemt tid, mens to af bandets medlemmer i stedet har fuld gang i solokarriererne. Da gruppen i sommeren annoncerede en genforeningskoncert på VEGA, blev der udsolgt over night. Det motiverede Loveshop – der fortsat har forsangeren Jens Unmack i spidsen – til lynhurtigt at sætte en hel Danmarksturné op. Bandet kan således opleves hele tre gange i København i løbet af november. Og de nyopslåede koncerter er også næsten udsolgt, lyder den seneste melding. Så skynd dig, hvis du vil sikre dig en billet til en af Loveshops kommende koncerter i København. Se samtlige koncertdatoer på www.jensunmack.dk

The Copenhagen Ring-DVD nomineret til international pris Det Kongelige Teaters DVD-udgivelse af Wagners Nibelungens ring, The Copenhagen Ring, er nomineret som ’DVD of the Year’ af det førende internationale blad for klassiske musikudgivelser, The Gramophone. Hvert år uddeles the Gramophone Awards - nogle af de mest eftertragtede priser i hele verden inden for klassisk musik – ofte omtalt som ’den klassiske musiks Oscar’. Om Det Kongelige Teaters DVD-udgivelse løber af med sejren, bliver afsløret ved en ceremoni i London d. 2. oktober, hvor operachef Kasper Holten vil repræsentere Det Kongelige Teater. Han siger i forbindelse med nomineringen: ”Alene det at være en af de tre nominerede til denne pris er helt fantastisk. Det betyder voldsomt meget for os på Det Kongelige Teater med et sådant skulderklap udefra. Det fortæller, at vi nu er med blandt de førende i verden, når vi sætter alle sejl til – og så håber vi naturligvis, at nomineringen giver endnu flere verden over lyst til at opleve vores Ring på DVD.”

VEGA og TAP 1 skaber nyt kulturelt venue i København I løbet af efteråret slår TAP 1 dørene op for en totalrenoveret forhenværende tappehal på Carlsberggrunden på Vesterbro. TAP 1 danner ramme om en lang række begivenheder af både kulturel og kommerciel karakter, og i et samarbejde mellem TAP 1 og VEGA præsenteres nu en ny fond, som skal skabe koncertoplevelser i højeste kvalitet under navnet TAP 1 Live. Tap 1 får plads til mellem 2000 og 6000 mennesker, lydforholdene er rigtig gode og logistik-forholdene er uden sammenligning de bedste i byen. Københavnerne og byens gæster kan fra efteråret 2009 se frem til en bred vifte af spændende oplevelser i form af bl.a. koncerter, shows, udstillinger og messer i den 4600 kvadratmeter store sal på den historiske Carlsberg-grund. MUSIKKEN ⁄⁄ 7


Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd Af Christine Christiansen

Af Mads Mazanti. Tegninger/ grafik af Tore-Emil Højris

Ring til min agent… ’Ring til min agent’. Sådan lød den pirrende overskrift på en artikel i Berlingske Tidende tidligere på året. Jeg læste straks længere ned og erfarede, hvad jeg ikke vidste i forvejen: Danske skuespillere har skruet massivt op for brugen af såkaldte agenter de seneste år. Det er med andre ord mere reglen end undtagelsen blandt både kendte, semikendte og unge up and coming skuespillere, at man søger i stald hos et af de ca. fem bureauer, der lige nu findes på landsplan. En tendens, man længe har set i udlandet - især i England og USA - men som er forholdsvis ny herhjemme. Hvad er det så, agenten kan? ’De bringer skuespilleren i spil hos potentielle arbejdsgivere, skaffer dem prøvefilmninger og castings, forhandler deres honorarer og hjælper dem til at gøre sig bevidste om, hvad de skal takke ja og nej til. De holder styr på den travle skuespillers aftaler og bistår med råd og vejledning, når de skal give interviews’, lød det i artiklen. Med andre ord: Agenten klarer næsten alt. Jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, om dette boom i brugen af agenter og managere mon også kan spores i musikbranchen? Jeg spurgte løs hos kolleger og andre, jeg stødte på i miljøet. Faktum var, at ingen af os rigtig vidste, hvor udbredt musikeres brug af agenter egentlig er. Det blev startskuddet på dette MUSIKKEN-tema: På redaktionen satte vi os simpelthen for at finde ud af, hvor udbredt brugen af agenter og managere er blandt københavnske musikere fra forskellige genrer. Og ikke mindst: Hvorfor nogle musikere sværger til brugen af agenten, mens andre bevidst vælger hende fra. Samtidig bad vi en række agenter, managere og eksperter fra musikmiljøet om deres version. Svarene var omtrent så forskellige og flertydige som de musikere, vi spurgte. Det viser sig nemlig, at agent- og managermarkedet er et uhyre mangfoldigt univers, hvor det vrimler med titler, undertitler og betydninger. På de følgende sider kan du læse meget mere om københavnske musikeres brug af managere, bookere og agenter. Du kan møde musikere, der har valgt at samarbejde med agenter og høre, hvad de får ud af det. Mød solofløjtenisten, der - med sit agentur i ryggen - fik en eksklusiv cd-kontrakt med et af verdens mest fremtrædende orkestre i New York. Mød den unge music management-studerende Sarah Cohr, der netop har åbnet eget firma. Mød DMF’s ekspert nummer ét på booking-området, Mikael Højris. Mød dem alle i MUSIKKEN.

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

B

ookere, managere, agenter, promotere, koncertarrangører: Stillingsbetegnelserne blandt musikbranchens bag- og mellemmænd er mange. Det kan være svært at orientere sig i en jungle, der ikke lader sig indfange af firkantede kasser og rubrikker. Branchefolkets opgaver varierer fra bureau til bureau, fra kunstner til kunstner, fra territorium til territorium. MUSIKKEN har kigget dybt i DMF-konsulent Mikael Højris’ lille, gule musikerbibel - Den Nye Musikbranche - for at danne os et overblik. Vi bringer her et par fyldige og uddybende citater fra bogen: Manageren Ideelt set skal manageren være en slags ’femte mand i bandet’. En person, som kunstnerne stoler 100 % på, og som tager sig af alt det forretningsmæssige omkring bandets karriere. Manageren skal gøre sit yderste til bandets bedste. Managerens betaling er en procentdel af bandets indtægter, typisk 20 %. Men hvad er det så, en manager skal lave? De t en k le svar er med andre ord: Alt! Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke. Managerens opgaver har med kunstnerens musikarbejde at gøre. Kærestesorger, huslejebetaling og vasketøj henhører til privatsfæren. Forholdet imellem kunstner og manager bygger på tillid og på en god kontrakt – men først og fremmest på tillid. Kunstneren må have tillid til, at manageren er i stand til sørge for, at kunstnerens musikalske og kunstneri-


Af Christine Christiansen

Musikbranchens bagmænd Det kan være svært at finde rundt i junglen af stillingsbetegnelser for musikbranchens bagmænd. MUSIKKEN giver dig styr på begreberne booker og manager – og alle dem derimellem.

ske ambitioner omsættes bedst muligt i forhold til resten af musikbranchen og publikum. Pladekontrakter, forlagskontrakter, spillejobkontrakter, tv-optræden, sponsoraftaler – you name it – er alt sammen noget, en god manager har styr på. Og han skal sørge for, at kontrakterne er de bedst mulige for kunstneren. Manageren har kontakten til alle kunstnerens samarbejdspartnere og skal dybest set være ’på nakken af dem’ for at sørge for, de gør det bedst mulige arbejde for kunstneren. Der vil altid være nok at se til. • En god manager kan ikke nødvendigvis gøre en god kunstner bedre. Men en dårlig manager kan gøre ubodelig skade på en god kunstners karriere. • Den internationale management brancheorganisation hedder International Music Managers Forum og har internetadressen: www.immf.net Bookeren Principielt booker manageren ikke jobs, det lader han bookingbureauer (også kaldet „agenter” tage sig af, og manageren arrangerer ikke koncerter, det lader han koncert-arrangører (også kaldet ’promotere’) om at gøre. I Danmark er der en tendens til sammenblanding af management og booking - og sågar nogle gange også koncertpromotion. Sammenblandingen skyldes primært, at det danske musikmarked er så lille, at indtægtsmulighederne for kunstnerne er for små til at ’brødføde’ en manager, som ikke også har andre indtægtsgivende opgaver. Men sammenblandingen kan være uheldig. Der kan opstå uheldige interessekonflikter, fx mellem band/management og bookingbureau/koncertarrangør: Hvor

mange jobs skal der spilles? Er det tid til en spillepause? Skal en ny indspilning sættes i gang? Etc. Et lille antal jobs og mange pauser er dårlig forretning for bookingbureauet og koncertarrangørerne, men kan være sund fornuft for kunstneren. Der er måske behov for en ny Cd-udgivelse, så der kan bookes flere jobs. Men er tidspunktet det rigtige for kunstneren? Er der nyt materiale klar? Etc. Hvilke hensyn skal veje tungest – og hvad er vigtigst? Det er hér, managerens rolle som kunstnerens pålidelige repræsentant er altafgørende, og bookeren må træde i baggrunden.

Flere råd og mere info kan fås ved at kontakte Mikael Højris (mikael@ dmf.dk), eller ved yderligere læsning i bogen ’Den Nye Musikbranche’, som rummer masser af nyttig information om den samlede musikbranche.

Find bookingbureauerne på www.musikinfo.dk

Bookingbureauer Et bookingbureau er grundlæggende en service-virksomhed, der formidler jobs til udøvende kunstnere; en slags arbejdsformidling. Bureauets betaling er en procentdel, en provision, af kunstnerens brutto¬indtægter ved jobbet - typisk 1520 % Bookingbureauer kan imidlertid være mere end bare formidlingskontorer. De gode af dem har også en stor opsøgende virksomhed, hvor der gøres en aktiv indsats for at skaffe kunstnerne spillejobs. Den engelske term for et bookingbureau er da også booking agency, hvilket netop antyder denne aktive rolle som agenten formodes at have. På denne måde repræsenterer bureauerne kunstnerne i forhold til koncertarrangører, spillesteder m.v. Selvom mange bureauer hævder, at de arbejder ’uden kontrakt’ med de kunstnere, de repræsenterer, er det dog i realiteten snarere reglen end undtagelsen, at der mellem bureau og kunstner foreligger en formaliseret aftale om, at bureauet repræsenterer kunstneren, og at alle henvendelser om koncertarrangementer skal formidles via det pågældende bureau.


Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd Af Christine Christiansen. Foto: Marianne Grøndahl

De sælger klassiske stjerner

D

et er ikke noget, man snakker så Det koster os mange arbejdstimer at fra erfaringerne med det pågældende højt om i den klassiske musik- lave promotionsmateriale, ringe og rejse land og kunden. verden. Men en lille udvalgt flok rundt for at markedsføre den pågæl- ”Det nytter ikke, vi sætter nogle skyhøje af landets bedste musikere og ensembler dende. Først efter et år kan vi forvente, priser, som ingen vil betale. Vi er nødt til har folk til at lave det tunge og tidskræ- at kunstneren for alvor sælger. Vi høster at være realistiske. Vi har konstant følere vende administrative arbejde med boo- en provision for hver solgt koncert - de ude med, hvad kunstnerne må koste,” fortæller han. king af egne koncert- og Lige nu står musikere fra studiejobs. De er nemlig ”Jeg respekterer musikere, der bruger et både ind- og udland i kø for kommet i stald hos agen- helt liv på at forsøge at blive solister.” at få foden indenfor hos turet Copenhagen Artists. Copenhagen Artists. Få får en plads i Agenturet, som har kontorer øverst i en eneste penge, vi tjener på kunstnerne.” ejendom på Chr. 9’s gade i Indre By, tæl- Koncertpriserne forhandles individuelt agenturets præsentationskatalog - men Jacob Soelberg sætter en ære i, at alle ler tre erfarne agenter. Deres katalog får en fair behandling. rummer kunstnere som dirigenten ”Jeg respekterer musikere, der bruger Michael Schønwandt, den unge noret helt liv på at forsøge at blive solister, ske violinist Vilde Frang og cellistkoog vi tilstræber at se alt materiale meten Andreas Brantelid. igennem og besvare alle henvendel”Lige nu har vi 65 solister, dirigenter ser, vi får fra kunstnere. Men det kan og ensembler i vores katalog. Vi sælvære hårdt at måtte give mange afger vores artister til hele Norden,” forslag,” indrømmer han. tæller agenturets medejer og stifter, Jacob Soelberg, stolt. Han har selv en Sælger med tandbørsten i lommen fortid som violinist i DR SymfoniOrkestret og har desuden turneret verden At sælge kunstnere kræver regelmæstynd med strygekvartetten Zapolski. sige fysiske møder med kunderne. To Han kender det klassiske musikmiljø gange om året rejser Jacob Soelberg og og dets mekanismer indefra. sine to kolleger derfor rundt til alle orkester-, opera- og festivalchefer i Norge, Underskud det første år Sverige og Finland for at promovere For Jacob Soelberg handler det hoagenturets kunstnere. vedsageligt om at drive en forretning ”Her er du virkelig sælgeren, der kom– det skal med andre ord kunne betale mer med tandbørsten i lommen,” smisig at byde en ung kunstner indenfor ler Soelberg. i agenturet. At satse på en kunstner, At kunne sælge et navn kræver, at man der ikke sælger koncerter, er derimod er inde under huden på kunstneren, katastrofalt for agenturet rent økopointerer agenten: nomisk. ”Det er ikke nok at fortælle kunden, at ”Det første år, vi har en kunstner i stald, med den enkelte kunstner. Som regel musikeren er fantastisk. Du skal kende budgetterer vi altid med et underskud. lægger agenturet dog et prisniveau ud kunstnerens personlige historie for at

10 ⁄⁄ MUSIKKEN


Det københavnske musikagentur Copenhagen Artists sælger klassiske kunstnere til festivaler, opera- og koncerthuse i hele Norden. Agenturet bombarderes med henvendelser fra musikere, der vil i stald her – og for agenterne ligger udfordringen i at kunne spotte de musikere, der kan sælge mange koncerter på sigt.

kunne sælge varen. De kunstnere, vi har i stald, kommer regelmæssigt herind og får en snak. Vi taler med dem om, hvad de selv kan gøre, og hvad vi kan gøre for dem for at give dem det nødvendige boost. For

”Vores opgave er både at og passe på artisterne.” de unge kunstnere handler det om at få sat fart i deres karriere hurtigt, så de ikke spilder tiden.” ”Vores opgave er både at sælge og passe på artisterne,” fortsætter han og nævner her den unge cellist Andreas Brantelid, som agenturet fik i stald, før hans karriere for alvor tog fart: ”Det er os, der har bygget Andreas op. Vi lancerede ham i Norden og hjalp ham senere med at komme ind hos de store agenturer i bl.a. England.” Undgå udbrændthed En anden kunstner, agenturet har under

sine vinger, er den kun 22-årige dirigent Joshua Weilerstein, der bemærkelsesværdigt vandt den internationale Malkodirigentkonkurrence i København i foråret. For ham handler det om ikke at brænde ud, før han får tilstrækkelig sælge professionel erfaring. ”Efter Malko-konkurrencen blev han bombarderet med dirigenttilbud. Men de næste tre år skal han – efter samråd med os - kun dirigere de 16 koncerter, der fulgte med førsteprisen. Resten af tiden skal han øve sig og dirigere små orkestre hjemme i USA,” forklarer Soelberg. Når en musiker har været hos agenturet en periode, evalueres forløbet. Lever samarbejdet ikke op til begge partneres forventninger, vælger de som regel at gå hver til sit. ”Kunstnerne vil have noget ud af aftalen. Og for os handler det udelukkende om at have kunstnere, der sælger. Der skal være en konstant aktivitet omkring alle navnene på vores liste,” fastslår Jacob

Soelberg. Han uddyber: ”Hver gang, vi sælger en koncert med en kunstner, sættes agenturets renommé på spil. Vi skal kunne stå inde for, at de kunstnere, vi sælger, er i top. Varen skal være frisk hver gang.”

Om Copenhagen Artists Agenturet har base i København og blev etableret i 2005 af Jacob Soelberg, som nu er medejer af virksomheden. Resten ejes af den arbejdende bestyrelse, som er: Flemming Lindeløv, Christen Obel, Mariann Norrbom, Per Soelberg og Peter Aalbæk. Agenturet tæller i alt tre ansatte – alle med bred erfaring på musikområdet. 65 kunstnere og ensembler er i stald – både danske og udenlandske navne. Desuden står Copenhagen Artists bag serien Nordic Concerts – en koncertrække med fremtrædende internationale symfoniorkestre, der gæster Nordens koncerthuse. I maj 2009 gennemførte Copenhagen Artists den internationale dirigentkonkurrence Malko i DR Koncerthuset. Læs mere på www.copenhagenartists.com

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd Af Christine Christiansen

“Mit agentur fik mig til New York” MUSIKKEN mødte DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann, som er i stald hos Copenhagen Artists. Næste år indspiller hun Carl Nielsens Fløjtekoncert på cd med selveste New York Philharmonic Orchestra. En aftale, agenturet skaffede hende i hus. - Hvor længe har du været i stald hos Copenhagen Artists? ”Jeg underskrev kontrakten med Copenhagen Artists i januar 2006.” - Hvad motiverede dig til at indgå aftale med et agentur? ”Jeg havde da arbejdet 12 år i DR SymfoniOrkestret, men var lidt i tvivl om der var en hylde til mig i musiklivet uden for orkestret. Da jeg i december 2005 blev ringet op fra USA og fik at vide, at jeg var Grammy-nomineret i kategorien ’Best soloist performance with orchestra’ for min indspilning af Ole Schmidts Fløjtekoncert, besluttede jeg at give det en chance med et agentur. Jeg vidste, jeg måtte have hjælp med kontakter i musikverdenen, både inden for og uden for Danmarks grænser. - Hvilken forskel gør det for dig at være i stald hos et agentur, frem for at markedsføre dig selv som klassisk solist? ”At jeg har et agentur betyder, at jeg ikke har hovedansvaret for at markedsføre mit ’produkt’. Det giver mig mere tid til fordybelse i det kunstneriske indhold af mit liv. Dermed ikke sagt, at jeg frasiger mig hele ansvaret. Det er stadig vigtigt at være opsøgende i alle potentielle sam-

menhænge – både på og uden for scenen. Den personlige kontakt forbinder altid en koncertarrangør og en musiker bedst. Men jeg kan fx få oparbejdet en aftale med en arrangør, hvorefter agenturet overtager de formelle ting: Forhandling af honorar og udfærdigelse af kontrakt etc.”

”Det er stadig vigtigt, jeg selv er aktiv – både på det idémæssige plan og på det helt konkrete plan” - På hvilke områder har aftalen med Copenhagen Artists helt konkret gjort en forskel for dig? ”Siden 2006 har Copenhagen Artists helt konkret hjulpet mig med en cd-kontrakt med New York Philharmonic Orchestra. Jeg skal indspille Carl Nielsens Fløjtekoncert med orkestret i 2010. Agenturet har tilmed skaffet mig solistjobs i Tyskland, Polen og Danmark. De har arrangeret en to ugers solistturné rundt i hele Danmark med strygeorkester. De har skaffet mig jobs i mange kammermusikforeninger med min baroktrio. De har hjulpet mig med ansøgninger til fonde til diverse cdprojekter. De er også glimrende sparringspartnere for de idéer, jeg går og leger med i

mit hoved. Kan de lade sig gøre? Hvordan griber jeg det an at realisere mine projekter på en konkret måde, etc. Men det er stadig vigtigt, jeg selv er aktiv – både på det idémæssige plan og på det helt konkrete plan - i samarbejdet med agenturet. Du får dét, du selv lægger i det. Man kan helt sikkert markedsføre sin karriere ved egen hjælp, hvis man har næse for det og den fornødne tid – men det kræver meget arbejde!” - Ville du anbefale andre musikere med solistiske ambitioner at søge optagelse i et agentur, frem for at stå med al markedsføringen selv? ”Ja - som jeg oplever musikverdenens præmisser, er det er en fordel at have et agentur. Et agentur symboliserer et slags ’kvalitetsstempel’. Det giver tryghed hos arrangøren, som ofte ikke har råd til at tage chancer mht. solister. På det internationale plan arbejder mange forskellige agenturer sammen og udveksler kunstnere. Derved åbner der sig et potentielt større marked. Men igen: Det forudsætter alt sammen, at du selv lægger de fornødne kræfter i samarbejdet med agenturet. Du bestemmer selv - afhængigt af dit temperament og engagement - hvornår dine ambitioner er indfriede.”

”Den personlige kontakt forbinder altid en koncertarrangør og en musiker bedst” Ulla Miilmann (1972) er solofløjtenist i DR RadioSymfoniOrkestret Hun spiller i en række ensembler, bl.a. Duo Cavatina med guitaristen Mathias From. Ulla har indspillet bl.a. Ole Schmidts Koncert for Fløjte og Orkester – en cd, der var Grammy-nomineret i kategorien ’Best soloist performance with orchestra’ i 2005. I 2010 indspiller hun Carl Nielsens Fløjtekoncert sammen med et af verdens bedste og mest berømte orkestre: New York Philharmonic Orchestra. Læs mere om Ulla Miilmann på www.miilmann.com/ 12 ⁄⁄ MUSIKKEN


Onsdag d. 7. Oktober 2009

Mandag d. 9. November 2009

Få sat handling bag dine musikalske karrieredrømme.

Arrangementet annonceres på hjemmesiden og via nyhedsmail.

Michael Lyhne, Mind on Music: Få sat handling bag dine musikalske karrieredrøtmme.

Programmet var ikke fastlagt ved redaktionen afslutning. TBA

Michael Lyhne fra firmaet Mind on Music har mange års erfaring i at coache musikere og sangere mod deres definerede mål.

Aftenens Musiker: Andreas Borregaard (Accordion)

Program for Platform

Kl. 18.00 - 19.00: Spisning og livemusik. Kl. 19.00 - 21.00: Foredrag og debat Begge arrangementer finder sted i HUSET i Magstræde, Rådhusstræde 13, København K

To spændende aftener i efteråret med foredrag, debat, networking og musik Arrangementerne er gratis for medlemmer af DMF. Som DMF-medlem kan du desuden tage et ikke-medlem med gratis. DMF København er vært ved et lille traktement. Læs løbende mere om MUSIKKEN ⁄⁄ 13 efterårets Platform-arrangementer på www.dmfkbh.dk


Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd Af Mads Mazanti

Booker, manager eller gør-det-selv? Hvad satser man på som ambitiøst band, når man alvor får vind i de musikalske sejl? Skal man klare bookingen selv og gå efter en managementaftale? Eller skal man overlade de svære beslutninger til bandets ’sjette medlem’ og selv skaffe de fede gigs på spillestederne? Musikeren Troelz Schmidt fortæller her om sine erfaringer fra bandet The Late Parade.

D

et københavnerbaserede rockband The Late Parade har indgået en bookingaftale med BEATBOX-booking. En helt ideel deal for det fem mand store orkester på nuværende tidspunkt, fortæller keyboard-mand Troelz Schmidt. ”Beatbox er et topprofessionelt bookingbureau med god kontakt til danske spillesteder og festivaler,” uddyber Troelz begejstret. Selskabet booker også store, internationale navne, når disse besøger Danmark. Dette åbner mulighed for support-jobs til bl.a. The Late Parade, der i foråret udsendte deres debutalbum: In Chase Of Red Beads, og endnu har deres første store Danmarks-tour til gode. At befinde sig i samme velrenommerede booking-stald som fx Mew, D-A-D og Tina Dickow er i sig selv et kvalitetsstempel, der automatisk medfører, at spillestederne rundt omkring i det ganske land lægger mærke til det unge rockband. ”Vi er et band, der rigtig gerne vil ud og spille på de fede spillesteder og festivaler,” siger Troelz og fortsætter: ”Man kan gøre en hel del selv, men det kræver virkelig meget tid og benarbejde. Derfor er det perfekt for os med et stort bookingselskab som Beatbox i ryggen.” Bookingen betaler sig The Late Parades medlemmer er naturligvis ikke blinde for, at en del af det samlede koncerthonorar går til booker-salær. Der er dog tale om et meget bevidst valg i forhold til, at der er uendeligt mange andre ting, man kan bruge sin tid på, når man er et ambitiøst og fremadstormende orkester. Derudover er Troelz slet ikke i tvivl om, at BEATBOX-booking i sidste ende tjener flere penge hjem til bandet, end hvis The Late Parade selv skulle stå for forhandling af kontrakter med spillesteder og festivaler.

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Velsmurt PR-maskine Promotiondelen er en af de store udfordringer, når musikere skal ud og banke på døre til danske og udenlandske venues.

Foto: Mads Mazanti

Et bookingbureau har i sagens natur et velsmurt PR-maskineri kørende, hvilket The Late Parade har nydt godt af:

Snowpatrol – begge gange på VEGA. Senere på året skal bandet på en mindre release-tour rundt i landet, og Troelz er glad for den måde, booking-selskabet griber tingene an på: ”Touren er rigtig godt planlagt med jobs samlet i små bundter, koncentreret om nogle weekends, hvilket er helt optimalt.” Samarbejdet med BEATBOX-booking kom i stand, da The Late Parade selv henvendte sig til booking-bureauet. BEATBOX-booking viste hurtigt interesse, og efter at have overværet en koncert med bandet på Rust var bureauet overbevist. Åbner døre til udlandet Som mange andre up coming bands drømmer The Late Parade om de store internationale scener. Første skridt er en aftale med et japansk pladeselskab, der bringer The Late Parade på en tour til Japan senere på året. En aftale, der nu varetages af bandets danske label, Good Tape Records, men som oprindeligt kom i stand, da det japanske label kontaktede The Late Parade direkte via bandets Myspaceside. Også BEATBOX-booking har åbnet udenlandske døre ved bl.a. at sætte The Late Parade i forbindelse med et fransk bookingbureau. Dette samarbejde skulle gerne munde ud i en række showcases og ’hul igennem’ i Frankrig.

”Man kan gøre en hel del selv, men det kræver virkelig meget tid og benarbejde. Derfor er det perfekt for os med et stort bookingselskab” ”Op til vores koncert på Beatdays i Valby i august var der masser reklamer på busserne i København. Det ville vi aldrig selv have haft råd til,” forklarer Troelz. Tidligere på året spillede The Late Parade opvarmning for danske VETO og irske

Hvad angår management har The Late Parade valgt selv at styre den del af forretningen – i hvert fald i en periode. Sammen med BEATBOX-booking har bandet fastlagt forskellige fremtidsplaner, og er således selv meget involveret i alt det


www.myspace.com/thelateparade www.beatbox.nu www.myspace.com/goodtaperecords

”Lige nu har vi brug for selv at have fingrene i mulden og mærke, hvor vi er på vej hen som orkester”

Pressefoto

administrative omkring et rockband. ”Lige nu står vi selv for store og små opgaver omkring bandet, såsom opdatering af diverse sites, udformning af rider, booking af bandbus, aftale om et muligt tøjsponsorat og en masse andre praktiske ting,” forklarer Troelz.

”Vores faste planlægningsmøder giver alle et overblik og hele bandet er involveret i hele processen” Bandet har tidligere arbejdet sammen med managere, men har nu valgt at køre den del selv. En udfordring, som kræver overblik, klar arbejdsfordeling og mange timer bag computeren. ”Vi holder mange møder internt i bandet, for at finde ud, hvem der gør hvad. Lige nu har vi brug for selv at have fingrene i mulden og mærke, hvor vi er på vej hen som orkester,” fortæller Troelz. De fem bandmedlemmer er meget opmærksomme på, at arbejdet med administrative opgaver stjæler tid fra arbejdet i øvelokalet. Men som ’bandets sjette medlem’ er en manager også en udgift, der skal tænkes ind i det store regnskab. Udbyttet af en ekstern managers arbejde skal stå mål med de ekstra omkostninger, og lige nu

fungerer det fint for bandet selv at klare de interne opgaver. ”Også selvom der ind imellem opstår situationer, hvor en udefrakommende person kunne skære igennem og tage en hurtig beslutning, frem for at vi skal bruge en masse tid på at snakke os frem til en løsning,” som Troelz Schmidt udtrykker det. På sigt kan det sagtens komme på tale, at The Late Parade atter signer med et management, men Troelz er ikke i tvivl om, at kvartetten er blevet et stærkere band af, selv at skulle klare de mange udenomsopgaver: ”Vi har været nødt til at sætte os ned og finde ud af, hvad der halter, og hvad der

ikke er blevet gjort i lang tid. Vores faste planlægningsmøder giver alle et overblik og hele bandet er involveret i hele processen”. At være sin egen manager er en tidskrævende disciplin. De fem musikere har arbejde og studier ved siden af bandet. Det er derfor ekstra vigtigt, at alle løfter i flok, og at opgaverne uddelegeres ligeligt. En proces og en arbejdsindsats, der helt sikkert er lærerig. Og en proces, som nok skal give udbytte på den lange bane for det fremadstormende band med det storladne rock-udtryk, der drømmer om udenlandske aftaler og jobs på de helt store scener.

Syv gode ’onkelråd’ fra Troelz Schmidt til unge up-coming musikere: 1. Afstem jeres forventninger: Hvad er det, I gerne vil? 2. Sæt jer nogle klare mål – og nogle delmål undervejs. 3. Vær god til at melde klart ud internt i bandet. Et band er nærmest som et kæresteforhold, så lær at sige til og fra over for hinanden. 4. Lav en klar arbejdsfordeling: Udnyt jeres kompetencer optimalt, og find ud af, hvem i bandet der er god til hvad. 5. Mind hele tiden dig selv om, hvorfor du spiller musik. Pas på, at jagten på den store berømmelse ikke overskygger den grundlæggende glæde ved at spille. 6. Lyt og tag i mod gode råd: Træk på andre (ældre) musikeres og musikbranchefolks erfaringer. 7. Lav en prøveperiode, når du indgår professionelle aftaler. Det er sundt for begge parter at se hinanden an, før man binder sig rent kontraktligt. Tillid og respekt er vigtige ingredienser, når du signer med booking, management eller label. Foto: Mads Mazanti

MUSIKKEN ⁄⁄ 15


Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd Af Kirsten Juul Seidenfaden

”Har dit band en booker?” MUSIKKEN spurgte to forskellige bandmedlemmer om deres brug af bookere.

Navn: Mikael Elkjær Titel: laptopmand og producer Band: Spejderrobot Link: www.myspace.com/spejderrobot - Har jeres band en booker? ” Vi har haft et mindre bookingbureau tilknyttet, men vi afbrød samarbejdet hen over sommeren. Først og fremmest, fordi vores forventninger på afgørende punkter ikke blev mødt. Vi booker derfor selv i øjeblikket. Med udgivelsen af en ny plade kunne det være interessant at etablere et samarbejde med et andet bureau.”

Navn: Claus Hjelm Titel: Trommeslager Band: Almost Famous Link: www.almost-famous.dk

- Hvad får I ud af at have en booker? ”Kunderne fra de store firmaer føler sig mere trygge ved at kontakte en booker frem for at tale med en musiker.” - Er der mærkbar forskel på antallet af jobs, I havde, før og efter I fik agent? ”Ja og nej. Lige nu er alle uden undtagelse ramt at finanskrisen. Det kan mærkes på antallet af jobs. Jeg vil derimod sige, at det er en anden type jobs,vi får fra bookerne, frem for dem, vi laver selv.” - Hvad er blevet nemmere? ”De jobs, bookerne laver, skal vi jo ikke lave noget logistisk fodarbejde for, og det er da meget nemmere.”

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Hvad får I ud af at have en booker? ”Overordnet har jeg ikke nemt ved at tale om egne fortræffeligheder. Her kommer bookeren belejligt ind som den instans, der taler pænt om ens arbejde. Desuden sparer bookerens indledende kontakt til arrangørerne meget tid. Min erfaring er dog, at når man nærmer sig jobbets afvikling, så overtager man stadig mere af denne kontakt. Det kunne selvfølgelig være dejligt hvis også bookeren stod for at leje bil, søge transportstøtte, arrangere evt. overnatning osv.” - Er der mærkbar forskel på antallet af jobs I har nu, efter I stoppede med en booker? ”Det er der - men i lige så høj grad, fordi vi allerede har spillet vores plade for publikum (Debutudgivelsen ’Falder baglæns ind i i går’ udkom i januar 2008 red.). Man kan derfor tale om en afmatning, der udspringer af udgivelsessituationen i bandet. Fokus i øjeblikket er derfor også at få skrevet nyt materiale til en plade, i mindre omfang at få booket en større mængde jobs.” - Hvad er blevet nemmere? ”En del af kommunikationen med vores booker handlede om, hvad der allerede var blevet kommunikeret med arrangøren. En del korrespondance havde derfor karakter af dobbeltarbejde. Når man selv sidder med denne del af arbejdet, bevarer man overblikket over, hvor langt i planlægningen og produktionen man er.”


Danish Musicians Union Copenhagen presents

GLOBenHAGEN

lobalized - World music copenhagenized globalized - World music copenhageniz

Time/Date:

Thursday 29th + Friday 30th of October 2009 from 5 PM to 9 PM

Venue:

HUSET, Rådhusstræde 13 - FREE ADMISSION -

Showcases MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA - NOMADIX - EUZEN TAKO LAKO - BALTIC CROSSING - HAL & NIKOLAJ - AFENGINN TRIO MIO - JANSBERG BAND - MAZEL - DANJAL JULLIE HJETLAND - KLEZMOFOBIA - WORLD ON A STRING

sten to the World in Copenhagen

Live streaming at www.globenhagen.dk/live Sign up and check for updates at

www.globenhagen.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 17 www.dmf.dk

www.dmfkbh.dk


Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd Tekst og foto af Tine Refsgaard

Fra undergrund til udland Music management-studerende og musikkonsulent Sarah Cohr har netop oprettet sit eget firma – Cohr. Hun vil knokle for at få Københavns musikalske undergrund til udlandet via såkaldt synkronisering.

D

a MUSIKKEN møder Sarah Cohr i stuelejligheden, som hun deler med to veninder i Indre By, er hun et stenkast fra at skyde sit nye firma i gang. Et vedholdende forarbejde med forretningsplaner, offentlige papirer, hjemmeside og udarbejdelse af kontrakter er ved sin afslutning. Firmaet repræsenter otte københavnske indie-labels, hvis kunstnere hun missionerer for i udlandet. Hun pusher deres musik til de store produktionsselskaber i USA og England og giver musikerne mulighed for at slå igennem ved, at deres musik bliver valgt til visuelle medier såsom reklamer, TVserier, film, computerspil. Også kaldet synkronisering. Et eksempel, hvor musikere er blevet kendt via synkronisering, er Astroids Galaxy Tour, hvis sang ’Around the Bend’ er brugt i en reklame for Apple’s iPod Touch. Fingeren på pulsen ”Jeg har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig i den københavnske undergrund. Mit netværk i udlandet er produktionsselskaberne, hvor jeg har fundet

frem til de personer, som sidder på præcis de arbejdsområder, som er relevante for mig. Jeg tjekker, hvilke projekter de sidder med, så jeg kan sende dem navne på to-tre artister, jeg synes, er et perfekt match til netop dét projekt”, siger Sarah Cohr. Synkronisering - verdens mindste nåleøje? Mange musikeres drøm er at få et nummer med i en Tv-serie i USA og tjene kassen. Men er det ikke verdens mindste nåleøje? Sarah Cohr mener ikke, det er nemt, men hun ser det som muligt, for der er mange medier at blive placeret i. Hun fortæller, at der i Danmark ikke bliver sat penge af til filmmusikbudgetter, men i USA er der mange penge i det: ”Det handler om at finde de rigtige mennesker på produktionsselskaberne. Hvis alle herhjemme tror, de skal igennem nogle få nøglepersoner for at nå de visuelle medier – så bliver der kø. Men har du forskellige platforme og personer, der kan være relevante i forhold til din musik, får du spredt dit produkt. Det giver større chance for at slippe igennem på et eller andet tidspunkt.

Hvad er en music supervisor? En music supervisor (også kaldet music stylist) står for synkronisering. Dvs. at udvælge musik, som matcher og udvikler en visuel idé. Personen er ansat af produktionsselskabet for det visuelle medie, som kan være fx reklamefilm, radiospot, spillefilm, teaterforestilling, computerspil.

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det er selvfølgelig et kæmpe projekt for en musiker at sidde og pushe, og det er det, jeg er der for”.

”Det jeg gør nu er at pushe musikken ud til de mennesker, jeg selv gerne vil være i sidste ende.” Personlig kontakt giver en chance Ifølge Sarah Cohr vil produktionsselskaberne helst have så direkte en kontakt med musikerne som muligt. Store kataloger med uoverskuelige rækker af musik fanger ikke deres interesse. Personlig kontakt og en dedikeret formidler, der kan præsentere musik, der har relevans for produktionsselskabets projekter, kan derimod give kunstneren en chance.


”Grundlæggende er det musikernes talent og kreativitet, der skal bære igennem.” Medier og visioner Sarah Cohrs vision for de kommende år er at få firmaet op at køre. At få en masse kontakter og få sendt københavnsk musik til udlandet. På den lange bane er hendes mål at blive music supervisor. Hun vil

”Det kræver først og fremmest held, men også at blive opdaget af de rigtige mennesker” være med i selve produktionsfasen og bestemme hvordan og hvilken musik, der skal indgå i en visuel produktion. ”Den ydelse leverer jeg også nu,” fortæl-

ler hun. ”Men det er ikke det, jeg får flest forespørgsler på endnu. Det kræver held, men også at blive opdaget af de rigtige mennesker. Så lige nu pusher jeg musikken ud til de mennesker, jeg selv gerne vil være i sidste ende.” Sarah Cohr er klar på, at hun må arbejde sig op fra at få musik placeret til selv at komme ind i produktionsselskaberne. Sådan er det i alle brancher, siger hun: ”I opstartsfasen i en virksomhed handler det om at knokle og møve sig frem

på mest anstændig vis, finde de rigtige mennesker og holde kontakten ved lige. Netværket er er vigtigst,” pointerer hun. Ingen nem opgave - men Sarah erkender, at det er op til hende, om det lykkes. ”Jeg har forpligtet mig overfor de pladeselskaber, som jeg har kontrakt med. Jeg brænder så meget for det her, og jeg har mine moralske forudsætninger i orden. Så må vi se, om mine faglige kompetencer rækker langt nok. Jeg tror det.”

Vil du vide mere? Rytmisk Musikkonservatorium tilbyder en uddannelse i music management. Læs mere om music management-uddannelsen på: www.rmc.dk/uddannelse/music_management_mm

Særaftale på Vin DMF København har indgået fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt. Information om forretninger i byen ses på www.kjaer-sommerfeldt.dk. Efter aftale med Kjær og Sommerfeldt kan alle DMFmedlemmer - mod forevisning af medlemskort - få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder dog ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

MUSIKKEN ⁄⁄ 19


Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd Af Mads Mazanti

De fleste kender ham som guitarist i et Danmarks mest populære bands, Nephew. Eller måske som tidligere leder af MXD – Music Export Denmark. Kristian Riis er en mand, der har fingrene dybt begravet i det danske musikliv. Sidste år tog han og tre partnere hul på et nyt, spændende eventyr: Managementbureauet Volcano Management.

Pressefoto

”Volcano Management er et rendyrket management i traditionel forstand,” indleder Kristian Riis om det halvandet år gamle projekt, der hurtigt er blevet en markant spiller på den hjemlige, rytmiske musikscene. Bureauet samarbejder med i alt 13 bands, solister og DJ’s fra den danske superliga. De fire partnere i firmaet har valgt at starte som 100 % management uden in house booking, men Kristian Riis vil ikke udelukke, at Volcano på et tidspunkt kaster sig over fx udgivelser eller booking. ”Udgangspunktet er at gøre det bedste for bandet eller solisten. Vores fornem-

Volcano Managements kunstnere: • Oh Land • The Wong Boys • WhoMadeWho • VETO • Under Byen • Kashmir • SuperTroels • Spleen United • Speaker Bite Me • Nephew • Jomi Massage • Carsten Heller • The Floor is Made of Lava www.volcanomanagement.com

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

meste opgave er at optimere situationen for de tilknyttede kunstnere og gøre dem opmærksomme på nye muligheder og strømninger i branchen,” svarer Riis på spørgsmålet om, hvad Volcano Managements arbejde består i. ”Vi hjælper bands med at strukturere deres dagligdag og planlægge deres karriereforløb,” fortsætter han, og forklarer, at Volcano Management bl.a. har som mål at skabe internationale forbindelser og signe deals for de 13 klienter, der bevæger sig i den rockede og elektroniske verden. Netværk, netværk, netværk I jagten på udenlandske aftagere er netværket afgørende. Både som musiker og som MXD-chef i en treårig periode har Kristian Riis gjort sit til at bidrage til Volcanos effektive kontakt-base. Han forklarer, at en stor del af det Vesterbrobaserede bureaus arbejde foregår ude i marken, hvilket indebærer heftig rejseaktivitet for folkene bag Volcano Management. Det opsøgende arbejde består i at præsentere musikken for forskellige managere, pladeselskaber og bookere ude i verden - og i sidste ende få forhandlet aftaler hjem, når nogen bider på krogen. Inden for landets grænser er Volcano Managements primære opgave at sikre, at pladeselskaber og bookingbureauer overholder deres aftaler med kunstnerne. Dialog og enighed Modsat mange andre spillere i miljøet er Volcano Management solidarisk aflønnet. Volcano får et cut på bundlinjen af det, bandet eller solisten tjener. På den måde er det i alle involverede parters interesse, at kunstneren genererer noget indkomst. ”Vi tager udgangspunkt i de enkelte pro-

jekter og er i konstant dialog med bandet eller solisten. Vi har en forventning om, at kunstneren tror på, at vi kan forvalte hans eller hendes muligheder bedst muligt,” fortæller Kristian Riis. Han understreger, at forholdet mellem manager og musiker i høj grad er et samarbejde. Dialog og enighed er helt afgørende for, at arbejdet glider, og projektet udvikler sig i den rigtige retning. ”I dag kan et band ikke læne sig tilbage og lade andre gøre det hele. For at bevare den kunstneriske frihed skal bandet hele tiden holde øje med sin forretning selvom de har management, label eller booking på,” fortsætter den 33-årige nordjyde, der har stor respekt for de kunstnere, der selv ordner den mere forretningsmæssige del af karrieren. Lidenskab og business I udvælgelsen af kunstnere er det afgørende, at holdet bag Volcano Management først og fremmest kan lide musikken: ”Vi vælger de acts, vi selv synes er megafede. Grunden til, at vi har valgt det her job, er fordi vi elsker musik. Ellers tror jeg, at jeg var blevet bilforhandler – jeg elsker også biler,” griner Kristian Riis. Han lægger dog ikke skjul på, at arbejdet med musik og musikere i høj grad også rummer en kommerciel vinkel. Det er derfor vigtigt, at Volcano-holdet også tror på projektet som en god og realistisk forretning. Han sammenligner i den forbindelse manageren med sælgeren: ”Det er lettere at sælge noget, man selv synes er fedt, end noget man får at vide, er fedt. Men man skal ikke være blind for, at der er tale om et professionelt forhold,” siger Kristian Riis om den lidt sjove rolle, hvor bandet som udgangspunkt er arbejdsgiver, men hvor det ofte er manageren, der skal gå ind og sige ja


eller nej til nogle vigtige beslutninger: ”Manageren er ind i mellem det dumme svin, der siger nej til noget på kunstnerens vegne,” som Riis udtrykker det. Stor erfaring fra branchen Da det netop er kunstneren, der i sidste ende sidder i chefstolen, er det nærmest naturlov, at der ind i mellem vil opstå interessekonflikter. For manageren handler det i de situationer om at argumentere sagligt for sine dispositioner og spille med åbne kort, så kunstneren forstår managerens handlinger. Volcano Management rådgiver ud fra den sum af erfaringer, de fire partnere har indsamlet fra forskellige hjørner af branchen. Som regel viser det sig, at de overvejelser, man har gjort sig, i sidste ende holder stik. Også selvom det kan være svært for kunstneren at se resultatet af anstrengelserne, før et projekt er gennemført eller en anstrengende tour er overstået. At Kristian Riis selv er udøvende guitarist, er på mange måder en fordel i bestræbelserne på at skabe optimale betingelser for andre musikere. Det kan dog også være en ulempe, fordi han indimellem kan have større empati med bandet end godt er rent professionelt – han har ikke svært ved at sætte sig ind i, hvor meget kunsten fylder og hvor meget kollegerne på scenen brænder for deres projekt. Inspiration og rådgivning Indtil videre findes der ikke så mange rene managementbureauer i Danmark, men behovet er tilsyneladende stort: Volcano Management må sige nej til mange gode kunstnere – såvel danske som internationale – fordi der ikke er kapacitet i det forholdsvis nystartede firma. Kristian Riis er ikke i tvivl om, at tiden er moden for managere i det danske musikliv. Hvis nogen sidder derude med en lille drøm om at starte virksomhed op, kunne det måske være en idé at smutte forbi bureauet i Oehlenschlægersgade: ”Vi vil meget gerne være inspirator og rådgiver for andre, der har lyst til at gå ind i denne type arbejde. Det er ikke en konkurrence, og vi har brug for allierede i branchen,” konkluderer Kristian, som har en klar ambition om, at Volcano Management på sigt bliver et globalt, internationalt management, der arbejder med både danske og udenlandske kunstnere.

”Vi hjælper bands med at strukturere deres dagligdag og planlægge deres karriereforløb” 5 gode ’onkelråd’ til upcoming-kunstnere fra Kristian Riis: 1. Se og lyt til dig selv udefra. Indspil din musik og film dig selv på scenen. Vær kritisk over for din egen musik: Hvis jeg ikke selv spillede i dette band, gad jeg så lytte til det? 2. Få konstruktiv respons fra forskellige sider. Spørg nogle mennesker, du stoler på, og respekterer. Få dem til at give ærlig kritik 3. Spil en masse jobs. Når man synes, ens musik giver et plus til denne verden, skal man ud og spille og afprøve sit materiale på ukendt publikum. 4. Tag hul på karriereplanlægning. Hvad ønsker du nu, om et halvt år, om et helt år? Er dette et hyggeprojekt eller vil du noget mere med det? Hvordan når du målet? Hvilke elementer skal ind i projektet for at nå dertil? Hvordan løfter kunstneren projektet til noget større? En svær, men effektiv proces. 5. Hent inspiration. Tag ud og hør en masse koncerter.

Foto: Mads Mazanti

”Manageren er ind i mellem det dumme svin, der siger nej til noget på kunstnerens vegne” Kristian Riis om fordele og ulemper ved management: • En managementaftale indebærer holdsamarbejde. Har kunstneren ikke lyst til at indgå i et team, er management en ulempe. • Kunstneren er afhængig af at koordinere med og involvere manageren i alt, hvad der vedrører karrieren. • Det koster penge at have et management. Som kunstner må man løbende vurdere, om det er pengene værd. • Som kunstner er det en fordel at få tæt rådgivning af nogen, der har samme interesse som én selv. Pladeselskaber og bookere har ikke altid de samme interesser som kunstneren. • Manageren skal gå ind på bandets kunstneriske præmisser: hvis bandet eksempelvis kræver ro til at skrive nye numre bør manageren respektere dette ud fra det fælles ønske om at skabe det bedst mulige produkt. • Kunstneren får hjælp til at strukturere sit univers og karriereforløb. • Manageren kan skabe en affyringsrampe via et netværk som kunstneren ikke selv har adgang til. MUSIKKEN ⁄⁄ 21


Konflikt i bandet? Konfliktløsning med Kim Hyttel Konflikter er en uundgåelig del af et bands dagligdag. De kan være begrundet i mange forhold og sammenhænge. Forskellige mål, forskellige ambitioner, forskellige forventninger, forskellige sociale, kulturelle og musikalske forudsætninger, forskellige måder at forstå den fælles virkelighed på. Listen er uendelig, men der er en række fællestræk i de typiske band konflikter, som gør det muligt at udvikle enkle redskaber til at løse dem og undgå dem i fremtiden. Jeg har i mit virke som kapelmester, musiklærer, producer og repertoirechef arbejdet med bands på alle niveauer og i alle genrer. Jeg har nu også de sidste syv år hjulpet masser af mennesker med personlig vejledning. Jeg kan derfor tilbyde professionel hjælp til bands i problemer.

En typisk forløb vil forløbe i følgende hovedpunkter. Udredning: 1. Hvordan beskriver bandet sig selv over for deres publikum og arrangører. 2. Udredning af bandets historik, dets interne rollefordeling og arbejdsprocesser og dets samarbejdspartnere. 3. Beskrivelse af bandets typiske og/eller konkrete konflikt(er).

Konfliktmediering: 1. Analyse af konfliktens brudlinier og psykologien bag den, herunder kortlægning af bandets reelle indre sammenhænge. 2. Etablering af en fælles forståelse i bandet 3. Introduktion til konfliktløsende værktøjer 4. Tilvejebringelse af en ny arbejdsmåde i bandet. Udredningen er bandets skriftlige forberedelse til første medierings-session og skal udføres enkeltvis af bandmedlemmer uden indbyrdes afstemning. Der tilbydes i første omgang to sessions. Første session er typisk af to timers varighed. Derefter vil der være en opfølgende session 14 dage til 30 dage senere, hvor der følges op på resultaterne. Pris kr. 600.-

22 ⁄⁄ MUSIKKEN


sensommerfest Af Christine Christiansen. Foto: Jesper Kildegaard Jacobsen

Stemningsfuld sensommerfest i DMF København Der var solstråler, blå himmel og høj feststemning, da DMF København søndag d. 30. august fejrede sensommeren med en fest for alle medlemmerne i Huset i Magstræde. I alt deltog ca. 220 medlemmer, ansatte, ledsagere og børn i festlighederne, der startede med eftermiddagssjov for de yngste. Hr. Skæg, som mange kender fra DR’s børneprogrammer, sendte her alle børnene ud på spændende opgaver. Efter anstrengelserne var der pandekager og pølser til alle.

Det lune sensommervejr holdt heldigvis til langt ud på aftenen – og ved 18-tiden satte Hugo+Regin+Mads Mathias Trio stemningen i gården med sprøde jazztoner, mens festdeltagerne ankom. Senere kunne folk hygge sig udenfor ved små borde med en lækker italienskinspireret menu fra HUSETs nye gourmetrestauranten, Il Cortile.

Der blev trængsel på dansegulvet, da festorkestret Skipper Just Frost sidst på aftenen gik på med storsvingende, New Orleansinspirerede dansetoner. Her fik deltagerne også mulighed for spontant at gribe til instrumenter og mikrofon og fyre den af sammen med bandet. En mulighed, flere af de feststemte deltagere greb spontant. Der blev jammet, danset og drukket kolde drinks fra baren. En fyrig afslutning på en fed aften.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23


Efterår i KBH 2009 Navn:

Åben Jamsession

Hvor: Hvad: Hvornår:

KafCaféen Skindergade 3, Kbh. K Åben jazzjam-scene. Nyt tiltag. Kom frisk! Hver torsdag fra kl. 22.

Navn:

Christianias Fødselsdag

Hvor: Hvornår: Link:

Loppen Christiania Lørdag d. 26. sep. kl. 21.00 www.loppen.dk

Navn:

Jazzcups 10 års fødselsdagskoncert

Hvor: Hvornår: Link:

Jazzcup, Gothersgade 107, Kbh. K Fredag d. 2 okt. kl. 15.30 og lørdag d. 3. okt. kl. 14.30 Jazzkoncerter med danske navne: Hugo Rasmussen, Christina Dahl med flere. www.jazzklubben.dk

Navn:

Prisfest i forbindelse med uddeling af Ken Gudman-prisen 2009

Hvor: Hvornår: Hvad: Links:

Amager Bio, Øresundsvej 6, København S Søndag d. 4. okt. kl. 20.00 Årets Ken Gudman-prismodtager er Klaus Menzer www.amagerbio.dk og www.gudman.dk

Navn:

Fleetwood Mac

Hvor: Hvornår: Hvad: Link:

Parken, Per Henrik Lings Allé 2-4, København Ø Torsdag d. 8 okt. kl. 19. 00 Ren, traditionel blues fra et band med over 40 år på bagen. www.fleetwoodmac.com

Navn:

Kulturnatten

Hvor: Hvornår: Hvad: Link:

Hele København Fredag d. 9. okt. Københavns Kulturinstitutioner slår dørene op i nattetimerne til masser af spændende oplevelser. www.kulturnatten.dk

Navn:

Spil Dansk Dagen

Hvor: Hvornår: Hvad: Link:

Over hele København – og resten af landet Torsdag d. 29. okt. En hel dag med fokus kun på dansk musik www.spildansk.dk

Navn:

WOMEX - Verdensmusikfestival

Hvor: Hvornår: Hvad: Link:

København Onsdag d. 28. okt. – søndag d. 1. nov. Den store internationale verdensmusikfestival ruller i år i København www.womex.com

24 ⁄⁄ MUSIKKEN


Navn:

Ariadne på Naxos

Hvor: Hvornår: Hvad: Genre: Link:

Operaen, Store Scene Premiere søndag d. 15. nov. Spiller frem til 11. dec. Opera af den tyske komponist Richard Strauss. Opføres af Den Kongelige Opera i samarbejde med Pantomimeteatret. Robert Carlsen instruerer. Klassisk www.kglteater.dk

Navn:

Green Day (UK)

Hvor: Hvornår: Hvad: Genre: Link:

Forum Fredag d. 9. okt. Billie Joe Armstrong, Mike Dirnt, Tre Cool. CD maj 2009: ’21st Century Breakdown’ produceret af Butch Vig. Rock www.greenday.com

Navn:

Raphael Saadiq (US)

Hvor: Hvornår: Hvad: Genre: Link:

Store Vega Onsdag d. 14. okt. Koncert med Saadiq - Grammy-nomineret for albummet The Way I See It. Contemporary ‘Old school’ R&B www.raphaelsaadiq.com

Navn:

Placebo (UK)

Hvor: Hvornår: Hvad: Genre: Link:

KB Hallen Torsdag d. 12. nov. Brian Molko, Stefan Olsdal, Steve Forrest. Alternative/ Rock www.placeboworld.co.uk

Navn:

Malk De Koijn (DK)

Hvor: Hvornår: Hvad: Genre: Link:

Store Vega Fredag d. 13. nov. Geolo G, Tue Track og Blæs Bukki. Hip/hop www.malkdekoijn.dk

Navn:

Loveshop

Hvor: Hvornår: Hvad:

Vega Lørdag d. 21. nov. (koncerten er allerede udsolgt) Det gamle danske band Loveshop med sangeren Jens Unmack i spidsen finder sammen igen for en aften efter en længere pause. Dansk pop/ rock www.jensunmack.dk

Genre: Link:

MUSIKKEN ⁄⁄ 25


Ungdoms Redaktionen Anekdoten

Om dengang Hr. Skæg optrådte ved DMS Københavns sommerfest, og én fjer blev til…

Dimser og lir Tore Holst har et specielt forhold til sin mobil.

Minearbejderen Trompetisten Rasmus Eskesen vandt jobbet som solospiller i Aalborg Symfoniorkester umiddelbart efter sin afsluttende kons-eksamen.

Pædagok i nødden Dagbog fra en dag i musikpædagogen Albert Rafts liv

Kirsten Juul Sørensen

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Mads Mathias Juul Hansen

Tine Refsgaard

Mette Alrø Stoktoft


U R

anekdoten

Kirsten Juul Seidenfaden fortæller:

En fjer på Jeg var i dag til noget af en fest. En fest for børnene, men også ganske god underholdning for de voksne. Det er såmænd DMF Københavns sensommerfest søndag d. 30. august i Huset i Magstræde, jeg snakker om. Hr. Skæg fra DR’s børneprogrammer ’Skæg med tal’ sørgede for den gode underholdning, jeg nu her vil fortælle om: Vist var han skæg. Kom ind i rød/hvid-stribet undertøj, og brugte det meste af tiden på at klæde sig på - til stor morskab for børnene. Derudover ledte han efter sit lange skæg som var blevet stjålet af ’Sorte Maske’. Hr. Skæg havde børnene i sin hule hånd. De var med hele vejen. Børnehvinene blev høje, da Hr. Skæg troede, at hans lange skæg befandt sig i harmonikaspillerens pude. Den blevet sprættet op, og ud fløj så mange dun, at de kunne fylde en hel mark. Det virkede, som om Hr. Skæg ikke lige havde forestillet sig denne mængde fjer. Efter fem minutter var der dun på hele Hr. Skæg, på de andre medspillere, på børn og på voksne. Børnene hoppede fornøjede rundt i det hvide landskab, og det spredte så festlighederne yderligere. Efter 10 minutter måtte flere forældre kapitulere og trække udenfor. Babyer kom i ly af de hvirvlende dun, Hr. Skæg forsøgte at få styr på den sørens pudes indhold, der efter 15 minutter fyldte hele stueetagen i Huset. ”Nåh, næste gang vælger vi nok noget andet end en pude,” kom det tørt fra Hr. Skæg. Jeg tror ikke, Hr. Skæg vil glemme dette job. Efter forestillingen rullede børnene sig videre i de hvide glæder. Hr. Skæg og flere ansatte i Huset nedlagde den ene støvsuger efter den anden, folk væltede ud ad rummet, som om de var blevet røgforgiftet - fyldt med dun fra top til tå. Men jeg tager hatten af for forsøget. Det er godt at leve sine vildeste drømme ud i livet.

”Nåh, næste gang vælger vi nok noget andet end en pude.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 27


dimser og lir Af Kirsten Juul Seidenfaden. Foto: Stine Pedersen

Tore Holst er guitarist. Han har rejst den halve jord rundt og undersøgt alverdens instrumenter og effekter. I dag spiller han med Spejderrobot, og har igennem årene altid været med i et, to eller tre bands. Tore har en dims, han gerne vil dele med os. Hvad kan det mon være? - Hvilken dims har du altid med på job? ”Min Mobil.” - Hvordan bruger du den? ”Som en sampler gennem pickupperne på min guitar. Normalt kan en pickup kun opfange elektromagnetiske svingninger, men svingningerne fra den lille spole i højtaleren er åbenbart så kraftige, at de kan opfanges. Fordelen er, at man dermed kan bruge guitarpedalerne til at ændre på lyden – fx sætte ekko på.” - Hvorfor skal det netop være en mobil? ”Den er altid ved hånden, og det er relativt let at indspille underlige lyde på den, som man kan bruge i en musikalsk sammenhæng. Desuden er det sjovt at bruge hverdagsagtige ting til at lave kunst med. Normalt er det jo pinligt, hvis ens telefon ringer, mens man er på scenen, men her kan det være en gimmick.” - Hvordan fandt du på det? ”En af mine elever viste mig det. Han havde en sang med på sin mobil, som han gerne ville spille for holdet. Jeg bad ham om at holde mobilen op til en mikrofon, så vi andre kunne høre det, men i stedet holdt han den hen til sin pick-up, hvilket virkede lige så godt.” - Er det svært at kontrollere? ”Kun, hvis der er nogen der ringer, samtidig med at man spiller. I så tilfælde kan man kun høre den sædvanlige støj, når en mobil ’går i anlægget’. Jeg går ud fra, at det er transmissionssignalet fra telefonen, der overdøver alt, der kommer ud fra højtaleren.”

Foto: Martin Asbak Boensvang

P

å en pløjemark i Tversted er der stående applaus. Teltet har været fyldt til sidste plads og de, der kom for sent til en stol, har rokkende stået rundt langs cirkusteltets barduner og skrålet med på kendinger fra Grease til Chess. Koncerten med Simone og Julie Berthelsen - kendt fra talentshow på tv - og et helt symfoniorkester trækker folk til fra nær og fjern. I trompetgruppen sidder også en sejrherre. Ikke en vinder af hverken Stjerne for en aften, Popstars eller det der er værre, men dog en vinder. En studerende fra DKDM, hvor han de sidste mange år hver dag har knoklet for lige netop det, han nu sidder midt i. En plads i et orkester - i en verden langt fra fjernsynets hurtigt producerede stjerner. Alsidighed en udfordring Rasmus Eskesen vandt i foråret stillingen som solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester. I juli pakkede han trompeten i kufferten og flyttede til byen ved Limfjorden i det nordjyske. Langt fra familie og venner og det vante konservatorieliv i København. Det næste år skal han prøves af. På kryds og på tværs. Symfoni op og symfoni ned – for er han den rette musiker til stillingen? August har stået i populærmusikkens tegn, men lige om hjørnet venter både Mahlers og Tchaikovskys symfonier. Et udfordrende og hampert koncertprogram,

28 ⁄⁄ MUSIKKEN


U R

minearbejderen

- hvad Mette Alrø Stoktoft fandt i undergrunden

Frisk vind i trompeten ”I de store symfoniske soli kommer jeg til at bryde mange grænser for, hvad jeg selv troede, jeg kunne” som Rasmus Eskesen ikke skal bladre meget i for at miste pusten. ”Ålborg Symfoniorkester er et ambitiøst orkester – det er fantastisk. Trods sin størrelse har orkestret repertoiremæssigt en enorm spændvidde. Både som lead-trompet i bigbandagtige rytmer og i store symfoniske soli kommer jeg til at

Trompetisten Rasmus Eskesen færdiggjorde før sommerferien sin uddannelse på DKDM. Mens kalenderen for de fleste derefter ser skræmmende tom ud, ventede et job som solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester på den nyslåede trompetist.

overhovedet god nok? ”Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg ville det her. Men pludselig dukkede tvivlen alligevel op. Og hvad skulle jeg egentlig i Aalborg? Jeg måtte tage mig hårdt i kraven for at få ro på. Jeg kan jo i bund og grund ikke komme i tanker om andet, jeg har lyst til. Og jeg er virkelig privilegeret ved at få chancen allerede.” At han under prøvetiden vil blive vurderet, målt og vejet for hvert et trut, forsøger han lige nu at fortrænge. ”Jeg tager én dag ad gangen. Koncentrerer mig om den opgave, jeg bliver stillet, og løser den så godt, jeg kan. Jeg gør mit bedste og forsøger at huske mig selv på, at har jeg gjort det, så skal jeg også være tilfreds med mig selv og give mig fri.”

Arbejder med dialekten Så er der lige det med den nordjyske dialekt. ”Det er nok noget, jeg bliver nødt til at arbejde lidt med. Jeg er blevet fortalt, at man har større chance for et par på hovedet end en fadøl i Jomfru Ane Gade, hvis man går derned med sin københavnersmarte accent,” griner Rasmus. Nu skal blæsten ikke bare gå frisk over

”Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg ville det her. Men pludselig dukkede tvivlen alligevel op. Og hvad skulle jeg egentlig i Aalborg?” bryde mange grænser for, hvad jeg troede, jeg kunne,” forudser Rasmus Eskesen, da vi næste dag mødes på en café, mens en maniodepressiv vejrgud sender byge på byge ind over et ellers sommerfyldt Aalborg. Tvivlen flytter med Med flyttekasserne åbnet i en ny og fremmed by poppede tvivlen også op. Var han

At kende sin plads Det har krævet lidt tilvænning som lilleput i gruppen at skulle lede sine langt mere erfarne kolleger. Igen retter Rasmus ryggen og stoler på, han er på rette vej. ”Ydmyghed over for opgaven - hvor stor den end er - tror jeg, er nøgleordet. Jeg er kun lige begyndt, og jeg lærer nyt hver dag og suger bare til mig fra alt og alle i orkestret.

Foto: Martin Asbak Boensvang

Limfjordens vande - men helst også give Rasmus god vind i trompeten i Aalborg.

Rasmus Lütgemeier Eskesen • • • • •

Født: 6. februar 1984. Uddannelse: Diplomeksamen i klassisk trompet fra DKDM i sommeren 2009. Fritid: Løb eller en cykeltur er ikke af vejen. Godt selskab og en dejlig tår rødvin er heller ikke at foragte. Lytter lige nu til: Musikken, som er på programmet den kommende sæson i Aalborg Symfoniorkester. Det mener Rasmus om Ålborg: Byen er trods alt Danmarks fjerdestørste by. Man finder stort set de samme forretninger som i Kbh. – så man får stillet sin shoppetrang. Og så har byen en fed og kæmpestor zoologisk have. Afsavn ved det nye job: Min familie og vennerne. Heldigvis er der en lufthavn i Aalborg med 10 daglige afgange til København, så der er rig mulighed for at komme derover. En gang imellem savner jeg den bekymringsløse tilværelse inden for DKDM´s mure.

MUSIKKEN ⁄⁄ 29


Dagbog fra en dag i musiker og musikpædagog Albert Rafts liv

pædagok i nødden

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

Tekst og fotos af Mads Mathias

Albert Raft er en meget aktiv og gudbenådet musiker. Han er far til en ordentlig flok børn og er desuden underviser på Den Rytmiske Musikskole på Vesterbrogade. UR bad om et lille indblik i hans dagbog. Det kommer her.

Kl. 06.15 Ud af fjerene, ungerne op, morgenmad. Smøre madpakker. Helt usandsynligt mange madder og kombinationer af pålæg og smørelse.

Kl. 08.15 Nanna og Sigrid ud ad døren og i skole. Aske og Liva i Christiania-cyklen og af sted til vuggestue og børnehave.

Kl. 08.50 Møder ind på Rytmisk Center, med tungen ud ad halsen. Her mødes jeg af et altid veloplagt kontorpersonale, der gang på gang venligt må minde mig om, at jeg har glemt at lukke for vinduet på mit kontor og min inbox på computeren dagen forinden. Det bliver også til en kort snak med Den Rytmiske Daghøjskoles leder, Jakob Olsen. Han er altid god for en lille anekdote og en udlægning af den sande politiske situation vi befinder os i, i dagens Danmark.

Kl. 09.00 Jeg løber op ad trappen til 4. sal, hvor jeg starter dagen med de 20 elever, der er startet på MUSIK+ her efter sommer-

ferien. Efter at have redefineret musiklinjens form og indhold ved årsskiftet er det svært at skjule begejstringen over, at kurset er blevet taget så godt imod - med et fyldt hold og en pæn venteliste. I dag skal det handle om musikalske strukturer og former. Ud fra devisen, at rammer kan være frisættende i forhold til at give retning og skabe et defineret rum for den kreative proces.

”Efter 10 minutter kan man vandre rundt på skolen og høre hvordan der digtes, klimpres, komponeres og indspilles. Respekt!”

Kl. 11.00 Jeg stikker eleverne en bunden opgave, som skal løses gruppevis. De kaster sig ud i det uden reservationer, og efter 10 minutter kan man vandre rundt på skolen og høre hvordan der digtes, klimpres, komponeres og indspilles. Respekt!


U R

Gi’ SELV et pædagok

gode råd Har du selv et par rvisnintil, hvordan musikunde e - eller gen kan gøres bedr levelser har du bare haft op r fortjemed undervisning, de så skriv ner opmærksomhed k til os på kbh@dmf.d

”Måske er det noget fundamentalt i vores kultur - vi har en forventning om, at en opgave har et bestemt facit og kan/skal løses korrekt”

Kl. 12.30

Kl. 14.45

Så løber jeg ellers op og ned af trapperne 40-50 gange for at låse op og finde gear og diverse instrumenter, som eleverne får brug for. Sender en kærlig tanke til Henrik Sund, som i den kommende uge er tilbage fra et gig i Århus festuge. Det bliver godt at være to mand på skansen. De næste par timer går med vejledning og indspark, når nogen er ved at køre fast. Ofte vil eleverne også gerne være sikre på, at de løser opgaven rigtigt. Måske er det noget fundamentalt i vores kultur - vi har en forventning om, at en opgave har et bestemt facit og kan/skal løses korrekt.

Jeg sparker eleverne hjem. Flere er stadig opslugte af dagens aktiviteter og vil gerne blive hængende.

Kl. 16.30 Hjemme i gården. Aske insisterer på at gynge i mindst en halv time. Senere skal der laves mad. Intentionerne er gode, men det ender alligevel ofte med rugbrødsmadder, havregryn eller take away.

Kl. 19.45 Ungerne i seng. De har endnu ikke helt sluppet sommerferievanerne, så det er svært af få ro.

Kl. 20.30

Kl. 14.15 Jeg samler eleverne til en evaluerende snak om dagens arbejdsform: Fordele, ulemper, hvad har vi fået ud af det, hvordan gik samarbejdet etc. Flere oplever at have fået tydeligere fornemmelse for egne styrker og svagheder – og banalt, men ikke desto mindre en vigtig lektie - at egne mangler lige pludselig ikke udgør en barriere, hvis man finder en makker, der har styr på den del, man ikke selv kan finde ud af.

have lyttet til, Vi aftaler, at vi må mødes i november. Af sted gennem byen til Nørrebro, hvor der skal handles og hentes unger.

Jeg går i øvelokalet for at komponere/ redigere/indspille med Change Your Hair Stay The Same. Totally happening

Kl. 02.00 Godnat

Kl. 15.15

Kl. 04.00

Jeg afslutter de sidste praktiske opgaver og glemmer også vinduet og inboxen i dag. Møder Nikolaj fra medley mastering i skolegården og rammes af dårlig samvittighed. Der var noget musik, jeg skulle

Den yngste af pigerne vågner af en drøm og klynker. Jeg hører det ikke. Min kone skubber lidt til mig, så vælter jeg ind og sover videre ved siden af tøserne i køjesengen. Heldigvis har jeg et godt sovehjerte.

A lbert Raft • Har mange års undervisningserfaring, bl.a. fra Rødding Musikskole og Den Rytmiske Daghøjskole. • Underviser i saxofon, klarinet, sammenspil, teori/hørelære, improvisation, komposition og sangskrivning. • Spiller selv i flere bands. • Har udgivet Textil Vol 1 og The Liberty Balance. • Albert Raft om undervisning: Det er spændende at undervise og vejlede i komposition, fordi det er så afgørende, at man bliver i stand til at adskille kreativitet og (selv)kritik, og bliver bevidst om succeskriterier for at kunne slippe tøjlerne og være 100 procent til stede i den kreative proces. Målet er at lære den enkelte elev at formidle sin musik så personligt og kvalificeret som muligt – uanset vedkommendes niveau.

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Af Christine Christiansen

Nedtælling til INTER_FACE Multiperformeren Thomas Sandberg lægger lige nu sidste hænder på sin selvskabte soloforestilling, INTER_FACE, der har premiere på Københavns Musikteater d. 7. november. Med en laptop, et stort lærred og en række elektroniske gadgets stiller Sandberg gennem musik og performance skarpt på vores forhold til teknologien.

”Computeren er blevet vores husalter. Men den er også en slags troldspejl, vi holder op foran os selv. Vi kan jo lyve og snyde omverdenen, som vi vil, med vores identitet.”

T

homas Sandberg virker forbløffende afslappet, da han inviterer indenfor i sit kælderstudie på Østerbro. Her har han tilbragt de sidste mange måneder med at udvikle sin one man-forestilling, INTER_FACE. En musikalsk performance i lyd og billeder, som har premiere d. 7. november på Københavns Musikteater PLEX. Forud går mange års arbejde og teknologiske feltstudier. Den software, Thomas Sandberg skulle bruge for at realisere sine ideer til forestillingen, fandtes nemlig slet ikke på markedet. Hans eneste mulighed var at udvikle det hele selv. ”Jeg fik Statens Kunstfonds treårige Arbejdslegat i 2006 og begyndte allerede der at forberede forestillingen. Jeg har lavet en teknologisk grundforskning, og al den software, jeg bruger, har jeg selv skabt fra bunden. Det har været en lang, stejl rejse, og den er slet ikke slut endnu,” siger Sandberg og demonstrerer ved hjælp af sin bærbare Mac-computer og et tilsluttet webcam, hvordan han kan loope sig selv syngende - med både lyd og billede - op på et kæmpe lærred. På skærmen kan han mixe op til otte forskellige udgaver af sig selv - samtidigt.

Følg med i INTER_FACE på: www.thomassandberg.dk, www.youtube.com, www.twitter.com/thomassandberg, www.facebook.com og www.myspace.com.

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Computeren som troldspejl Med INTER_FACE vil Sandberg sætte fokus på, hvor stor en rolle, teknologien - computere og mobiltelefoner fx - egentlig spiller i vores hverdag. ”Teknologien fylder jo alt. Via laptops skaber vi os et socialt liv computeren er blevet vores husalter. Men den er også en slags troldspejl, vi holder op foran os selv. Vi kan lyve og snyde omverdenen, som vi vil, med vores identitet,” funderer han. Han understreger, at INTER_ FACE ikke bare bliver en opvisning i, hvad den nye teknologi kan. En konkret handling bliver der heller ikke. ”Mange folk spørger mig, hvad INTER_FACE handler om. Jeg kan bedst beskrive forestillingen som ét langt musikalsk flow. Det er abstrakt. Der bliver ikke en tekst – men et sprog. Jeg kalder det en multimedie-musikalsk per formance.” Hver forestilling er forskellig Hver INTER_FACE-forestilling bliver forskellig, afslører Sandberg. ”Intet i forestillingen er indspillet eller optaget på forhånd. Jeg skaber lyd og videobilleder live under selve forestillingen. Og jeg vil give mig selv frihed til at gøre noget nyt hver aften, hvis jeg har lyst.” Rutineret klikker han sig rundt med musen i det billedrige musikalske univers, han selv har skabt. En laptop, en iPhone, der kan fjernstyre computeren, en forprogrammeret dansemåtte – og så et stort lærred - er de rekvisitter, forestillingen rummer. Derfor har den et stort turnépotentiale, vurderer Sandberg:


”Jeg har indlagt al den sikkerhed, man kan opnå i udstyret. Alligevel ved man aldrig helt, hvad der sker, når der er computere i spil.”

Hvem: STAMTONE Hvad: Sangskriverværksted i København Hvor: Løve’s BogCafé, Vesterbrogade 97b Hvornår: Hver anden mandag i ulige uger kl. 19:00 Kontakt: Mads Heinesen, tlf. 6171 0175 Link: www.myspace.com/stamtone Sangskriverværkstedet STAMTONE har fundet en ny, fast base. Fremover vil sangskriveraftenerne foregå på den hyggelige Løve’s BogCafé på Vesterbro. Københavnske sangskrivere har her mulighed for at afprøve nyt materiale, få/ give konstruktiv kritik og mødes med andre af byens sangsmede. STAMTONE afholdes hver anden mandag og begynder kl. 19:00.

OBS: Specielt DMF-medlemstilbud på INTER_FACE To personer kommer ind til forestillingen for kr. 120,(normalpris kr. 120,- pr. stk.) Tilbuddet gælder til følgende forestillinger: 6/11 kl. 20 (forpremiere), 8/11 kl. 15, 10/11 kl. 20 og 11/11 kl. 20 Billetbestilling: mail@boingproductions.dk eller telefon: 28261802

”Målet er at få forestillingen solgt til teatre over hele landet efter premieren på Københavns Musikteater. Jeg håber også at få den afsat til udlandet.”

Udpluk fra myspace.com/stamtone: ”STAMTONE er en lille verden i København, hvor alle er sangskrivere. Her rejser sangskrivere først og fremmest til for at få kompetent og konstruktiv kritik på deres sange. Typisk nyt materiale, der bare lige mangler det sidste. Når en sangskriver præsenterer en sang, giver de øvrige sangskrivere kritik af tekst, komposition og fremførsel. Alt sammen meget uformelt og med respekt for hinandens forudsætninger. Sangskriveren kan så, på grundlag af kritikken, arbejde videre med sin sang.”

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Frygter, at det hele fryser Der er stadig nogle uger, til forestillingen går i luften. De skal bruges på at finpudse det sidste, fortæller Thomas Sandberg, hvis største frygt er, at teknologien svigter under en forestilling: ”Jeg har indlagt al den sikkerhed, man kan opnå i udstyret. Alligevel ved man aldrig helt, hvad der sker, når computere er i spil. Mit største mareridt er, hvis der pludselig står en lille cirkel og snurrer rundt på computerskærmen, og det hele fryser fast,” forklarer han. Lige nu virker teknikken yderst samarbejdsvillig – med INTER_FACE lægger Thomas Sandberg op til en spændende, nyskabende og helt anderledes soloforestilling.

Om INTER_FACE INTER_FACE er Thomas Sandbergs kommende soloforestilling. Titlen betegner kontaktfladen til elektroniske apparater: INTER_FACES kan fx være computerkeyboards, fjernbetjeninger, smartphones, kameraer, hovedtelefoner, mikrofoner eller gamecontrollere.

MUSIKKEN ⁄⁄ 33


Tekst og fotos af Mads Mazanti

Sol, sangskrivere og succes DMF København stod i spidsen, da københavnske sangskriverklubber i juni præsenterede sig på Sankt Hans Torv.

S

olen strålede fra en skyfri himmel, da mere end 30 sangskrivere præsenterede sig selv på Sankt Hans Torv fredag d. 26. juni. Showcasen – med navnet Sangskrivervindue – var resultatet af et samarbejde mellem DMF København og en række af hovedstadens mange sangskriverklubber. Hensigten med Sangskrivervindue var at highlighte det sprudlende Københavnske singer/songwriter-miljø, som DMF København har stort fokus på. De mange tilhørere på torvet fik da også et varieret indblik i, hvad der rører sig på byens sangskriver-scener netop nu. Eventen var en klokkeklar succes for både optrædende og tilskuere, så mon ikke Sangskrivervindue er kommet for at blive.

De optrådte på Sangskrivervindue 2009 • • • • • • •

Songwriters in the round/ Songwriters Café ved Brett Perkins Songwriters Playground/ Songwriters Turnus ved Benjamin Aggerbæk Stamtone ved Jonas Dahl Sangskriverscenen Tempel Bar ved Tine Bacher Klub Geyser/ Speake’s Corner ved Jacob Speake Songwriter-Slam ved Lars Harboe Songsalive! Scandinavian Chapter ved Petina Arskog

34 ⁄⁄ MUSIKKEN


Af Christine Christiansen

København skal være attraktiv som kunstnerby Ida Auken er medlem af Folketinget for SF. Hun er miljøordfører og medlem af Folketingets udvalg for miljø og planlægning, klima og energi samt kulturudvalget. I foråret opholdt hun sig i New York for at søge inspiration til sit politiske arbejde. MUSIKKEN bad hende vurdere det københavnske kultur- og musikliv – set i forhold til New York. - Set i forhold til en verdensmetropol som New York, hvor du netop har opholdt dig en længere periode - er der da nogle områder, hvor København bør skærpe sin profil på det kulturelle felt? ”Det er vanskeligt at konkurrere med torsdags galleriaftenerne i Chelsea og de tusindvis af andre kulturtilbud, man vælter sig i i New York. New York er en smeltedigel, hvor et hav af kulturer møder hinanden og skaber en stærk dynamik. København skal være en attraktiv by for kunstnere fra hele verden. Samtidig skal vi sørge for, at de danske kunstnere, der har været ude, har lyst til at vende hjem igen.”

- Hvordan ser du på København som kultur- og navnligt musikby? ”Af sin størrelse er København ganske godt med på kultursiden. Det er som regel ikke svært at finde på noget, hvis man leder efter en kulturel oplevelse i byen. Men der mangler en stor multiarena i byen, og vi skal blive bedre til at tiltrække internationale begivenheder. 2009 har været et godt år i den sammenhæng med Outgames, IOC møde og FN’s Klimatopmøde, men hvis vi skal lokke kvalificeret arbejdskraft og turister til fra udlandet, kræver det, at København løbende har meget at tilbyde på kultursiden, også til folk der ikke kan dansk.”

- Du er medlem af både Folketingets Miljø-og Energi-udvalg, og du markerer dig på bæredygtige initiativer. Kan kulturlivet i København gøres grønnere - uden, at det går ud over indholdet? ”Kulturen rummer et stort potentiale for bæredygtighed. Det er de færreste kulturelle tilbud, der for alvor er energitunge, og skal vi have folk til at forbinde livskvalitet og lykke med oplevelser i stedet for ejendele, så skal kulturen frem i forreste række. Derudover er der en del kunstnere, der går op i bæredygtighed og støtter forskellige klimainitiativer. Senest har DTU arrangeret en helt CO2-fri festival, CO2penhagen, hvor adskillige danske kunstnere stillede op for den gode sags skyld.”

- Hvilke kulturtilbud bruger du selv i København? ”Jeg danser tango hver uge. Der er efterhånden et stort tangomiljø i København, og vi kan godt leve op til tangobyer som New York eller Berlin. Derudover går jeg mindst et par gange om måneden i teatret, på museer, i biografen eller til koncerter.” - Du er medlem af Folketingets Kulturudvalg. Hvilke tanker gør du dig i den sammenhæng i forhold til udviklingen af dansk kulturliv? ”Et samfund har brug for kunsten og kulturen til at få nye perspektiver på tilværelsen og til at forstå sig selv. Man kan for relativt få midler udrette store ting på kulturområdet. Regeringen har de seneste år skåret ind til benet på kulturen, og der kan ikke skæres mere nu, uden at vi taber en masse på gulvet, fx talentudviklingen og kulturudbuddet uden for landets fem største byer.

MUSIKKEN ⁄⁄ 35


Deep under cover

COPENHAGEN

Tekst og fotos af Lil Lacy

Café Retro

Ny spejder Sangerinden Lil Lacy er denne periodes udsendte spejder. Læs her et uddrag af Lils oplevelser i den københavnske undergrund. De uforkortede rapporter kan læses på www.dmfkbh.dk

En non-profit café, startet fra scratch for fem år siden af et par studerende, er efterhånden inde på københavnernes nethinder. Alt overskud går til humanitært arbejde i den tredje verden, og langt de fleste ansatte arbejder frivilligt. Det er i årenes løb blevet til en del støttede projekter og mange glade gæster. Caféens ønske om at kreere en atmosfære, der føles som ens andet hjem, uden alt det smarte, det overfladiske og det hurtige, er ikke ramt ved siden af. Sofakroge er der nok af på de to etager med den store hvide pejs i midten. Koncerter, fransk bordfodbold, kunstudstillinger og foredrag er noget, de holder af. Dog ikke lige de koncerter, hvor man sidder og iagttager musikernes lidelser og sensitive momenter, da stedets snørklede indretning gør at man nogle gange sidder oven over dem, der spiller og kigger ned på publikum. Måske en lige så stor oplevelse - om ikke større. Café Retro; Knabrostræde 26; 1210 København K; www.cafe-retro.dk.

Global Just hjemvendt fra de sydeuropæiske himmelstrøg finder jeg mig ufatteligt godt tilpas i den hjertelige varme, som tit og ofte udsendes i mørket på Global. Gentagne gange har jeg ellers fået et gedigent chok over at ankomme til Danmark, efter at varmen har gennemstrømmet og blødgjort ens krop og sjæl, for at møde danskernes generelt kølige blikke, stive bevægelser og stramme læber. Men her hersker ingen kulde. Andre kulturers vibrationer og eksotiske toner kan igen og igen opleves på verdensmusikscenen Global. Hvor fantastisk at sidde over for en gruppe mennesker, der til dagligt færdes i en flygtningelejr i Vestsahara for at blive overfuset af en så urokkelig livsglæde, fandenivoldsk energi, inspirerende musik og ukuelig fest! Global; Nørre alle 7; København N; www.globalcph.dk

TrailerPark festival En gennemført Vesterbrofestival med farverig kunst, musik, fest og kreative happenings. Koncerter inden døre i træhytter og under åben himmel med flyvende små luftballoner, campingvogne, perleworkshops og et pludseligt skrånende gulv der kan gøre en våd aften til en farlig affære. Overraskelser og skjulte skønheder. Et super projekt i skovmandsskjorte og kasket. ’Art To Action - Social Innovation in Ghana’ – kom og køb cava. Støt et hæderligt projekt, hvor arbejdsløse ghanesere kan komme i ungdomshuset ’Youth Forum’ i byen Tamale og deltage i kreative workshops. Via nettet hjælper ArtRebels dem med at sælge deres produkter. Derudover sender de også løbende støtte til værkstederne. TrailerPark festival; Copenhagen Skatepark; Kbh SV www.artrebels.com; www.facebook.com/ArtRebels

36 ⁄⁄ MUSIKKEN


Grøde i vækstlaget Folkets Park Gode initiativer kan man aldrig få nok af. Især ikke, når man kører forvildet rundt på Nørrebrogade en lørdag eftermiddag i varm sol og med tømmermænd. Ved Elmegade fanger et stort skilt med lilla graffiti mig: ’Kom ned til Folkets Park – musik og billige drinks.’ Så snart jeg triller ned ad Stengade, fornemmes den dybe bund fra det lækre lydanlæg der er sat op under en sølle hvid pavillon i Folkets Park – heldigvis holder vejret tørt det meste af dagen i denne, den sidste weekend af august. Tonerne styres af forskellige dj’s heriblandt Trolle&Rosenstand, David Havstein og RapIdo.

På røde løbere ligger folk og daser. Børn leger rundt ved gyngestativerne, hundene leger med hinanden, nogle folk leger frokost i det grønne, et par nisser får deres anden morgenbajer og nybagte forældre sidder rundt på bænkene med barnevognene rokkende ved siden af i takt til musikken. Meget afslappet stemning. Desuden er den billige bar ikke til at tage fejl af – endda med citroner! Festen fortsætter, til solen går ned. Derefter pakker de sammen, det er jo begrænset, hvor meget man kan byde naboerne. Folkets Park; Ved Folkets Hus; Stengade 50

Studenterhuset Godt og blandet. Ungt og friskt. En billig bar for de studerende, med de studerende, af de studerende. K.U. står nærmest malet på væggene, det vrimler med dem, men der ér plads til alle. Mange er frivillige, og alle mulige mærkelige sprog fyger henover bardisken og rundt i rummet. Et aktivt mødested både dag og nat. Venners venner spiller på scenen, mens venners, venners venner danser rundt på gulv og borde. Bordfodboldsentusiasternes brøl ænses sjældent, når musikken som nu pumper derudaf. ’My Name is Legion’ fyrer den af i bedste technostil med glowsticks og sveden perlende af vilje og ekstase. Fra videoprojektoren, der er fæstnet med gaffetape på et skævt tårn af ølkasser i et hjørne på dansegulvet, leger VJ Impulse med farverne i musikken. Foran scenen sitrer publikum fuldstændig forgabt i musikken, ved baren flyver øllene, og i hjørnerne hygger studenterhusets gæster sig. Det er vidt forskellige oplevelser, man kan hente sig her. Gør-det-selv blandet med super professionalisme. Skøre, skønne, fucked up, eksperimenterende, nye og etablerede bands, events og happenings som sunday swing, BLUS og quiz-aften præger det spækkede program. Det store rum rummer mangt og meget. Godt, den genstridige rotte, der tvang stedet til at lukke over sommeren, blev skudt. Studenterhuset ved K.U.; Købmagergade 52; København K. www.studenterhuset.com

Rayuela Af små hyggelige caféer med rolig, hjemlig atmosfære må den spanske bogcafé Rayuela bestemt nævnes. De har endda en gyngestol med lammeskind og standerlampe for sig i et hjørne. Let overset på Fælledvej, ligger stedet i en lille kælder. Autentisk, råt og hyggeligt. Her snakkes oftere spansk end dansk. Mad, bøger, musik, slik og specialiteter er importeret fra eller inspireret af alle de mange spansktalende kulturer rundt om på kloden. En gang imellem afholdes små intimkoncerter, hvor bordene rykkes til side, og tyve gæsters tilstedeværelse nærmest får stedet til at sprænges. Et besøg kan varmt anbefales. Rayuela; Fælledvej 52; København N; www.rayuela.dk Åbent alle dage 10-19

MUSIKKEN ⁄⁄ 37


Deep under cover

Berlin

Læs Lise Mansfeldt Faurbjergs uforkortede rapporter fra den berlinske undergrund på www.dmfkbh.dk Tekst og fotos af Lise Mansfeldt Faurbjerg

Wendel

Klub der Republik Berlin er stedet for det skæve, det finurlige og det overraskende; selv i det ellers meget pæne og velfriserede Prenzlauerberg overlever en lille del af Honeckers prestigeprojekt, DDR-parlamentsbygningen Palast der Republik. Selvom man må kigge langt efter Honecker selv (dj’en havde dog med sine trendy briller og sin sammenknepne mund umiskendelige fællestræk med den tidligere DDR-leder), så vidner indretningen af Klub der Republik om tidligere tiders kommunistiske Østtyskland: Den vakkelvorne ståltrappe fører op til klubben på første sal, hvor hessiantapet danner baggrund for de østtyske møbler – og for de lamper fra Palast der Republik, som Klub der Republik har fået fingre i, inden Palast’et på Museumsinsel blev revet ned for få år siden. Ansvaret for musikken lægges over på dj’s, som brillerer ved et meget bredt katalog, der dyrker alt fra elektronika til motown. Et par gange om ugen er der også livekoncerter – scenen indtages gerne af singer/songwritere med alternative rødder. Så hvis der stadig sidder en efterladt STASI-medarbejder på den anden side af hessianvæggen og lytter efter pro-vestlige konspirationer, må han være frustreret over ikke at kunne høre samtaler for bare musik. Pappelalleé 81;www.berlin.unlike. net/locations/302332-Klub-derRepublik

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Er der nogle, der formår at integrere avantgardistisk konkretmusik i det almindelige klub- og barmiljø, så er det Wendel, som ligger lige ved Schlesischer Tor, der ellers er kendt og elsket for det store udbud af eksotisk mad på alle tidspunkter af døgnet – noget, de mange klubber omkring Falkensteinerstr. og Skalitzer Str. og deres gæster sætter stor pris på. Wendel selv er en mellemting mellem en klub og en bar, og deres mange bløde møbler og oplyste indretning inviterer til en god musikoplevelse ledsaget af god øloplevelse. Scenen er et virvar af umiddelbart genkendelige synthesizers og keyboards samt mere eller mindre hjemmelavede, elektroniske musikinstrumenter. Wendels progressive program dyrker som nævnt den skæve og eksperimenterende elektroniske avantgardemusik – men som underafdeling af en større kunstplatform med bl.a. galleri er der også en vis kunstnerisk forpligtelse til at give de seneste musikstrømninger en hip scene. Schlesische Str. 42; www.nstp.de/nstp/frameset-wendel.htm

Bar25

l.u.x.

Den store diskokugle, der hænger fra det samme træ som gyngen, er det eneste konventionelle ved Bar25. Venuet ligger under åben himmel på Friedrichshain-siden af floden Spree bag høje træpalisader, og kontrasten til den trafikerede betonvej Holzmarktstr. er mærkbar: Træpalisaderne gemmer på sære eksistenser og alternative klubelementer. Bar25 minder mest af alt om et cirkus, der er vendt på vrangen. Rytmen på Bar25 er helt anderledes end i det gængse klubmiljø: Det er stedet, hvor Berghaingæster søndag og mandag morgen søger hen, når Berghain som den sidste klub lukker. Dem, der har set den halvt fiktive film Berlin Calling om den tyske elektroniske musiker Paul Kalkbrenner, har allerede stiftet bekendtskab med Bar25: Klubben er med sine surrealistiske omgivelser skabt til at være setting for en film om Berlins undergrundstechno. Bar25; Holzmarktstr. 25; www.bar25.de/

Navnet Leiseste Unterhaltung Xberg – Kreuzbergs mest stille underholdning – er måske mere et spørgsmål om ideologi end et egentlig faktum. Den store hal ved Schlesischer Tor påkalder sig ikke meget opmærksomhed i det brogede bybillede. Indgangen er da også godt gemt bag masser af ståltrådstegn. Men så længe man kigger efter afdæmpet røde neonlys, er man på rette vej. L.u.x. har en stor scene, hvor der er plads til hvad som helst i den akustiske genre; et godt eksempel på alsidigheden er den aften i maj, der startede med en australsk singer-songwriter. Han efterfulgtes af en fransk a capella-gruppe – og pludselig slog de pæne franske piger med deres ens kjoler og ens koreografi over i et beat, der fungerede som signal til en masse forsamlede human beat boxers: Med ét løftede l.u.x.’s lydbillede sig, idet hver human beat boxer bød ind med netop sit beat eller en lille dans. Kakafonien blev lynhurtigt til en symfoni, og l.u.x. var med sin stille underholdning garanteret Berlins bedste fest dén aften. Schlesische Str. 41; www.lux-berlin.net


Privatclub

Intersoup

Navnet afslører det: Klubben under Weltrestaurant Markthalle er godt gemt. Men når først man har fundet vej gennem restauranten og ned ad den massive stentrappe, er man ikke i tvivl om, at man har fundet et sted, hvor folk kommer for at høre musik: Al opmærksomhed sendes med det samme i retning af scenen, hvor bagtæppet glitrer om kap med de mange diskokugler under det lave, hvælvede loft. Trods den lave loftshøjde er der plads til bands med stort potentiale, og den tyske forhenværende markedshal afskrækker ikke internationale bands fra at spille på Privatclub. Således heller ikke californiske Cryptacize, der med deres støjpop, rå arrangement og forsanger Nedelle Torrisis feminine stemme varmede op for Xiu Xiu’s Jamie Stewarts intimkoncert. Klubbens enkle yin-indretning finder sin yang i rygerummet, der er en underjordisk, overdækket går med et spektakulært, kunstigt lysindfald, der vender op og ned på rygernes døgnrytme og kommer koncertgæsterne i selve Privatclub til gode – der er nemlig lavet et kæmpe vindue ud til ’rygegården’. Så rygning er måske noget af det mindst private i det tidligere vinlager. Pücklerstr. 34; www.privatclub-berlin.de/

Vintagemøbler og vinyl – kitschet og cool på samme tid. Det er netop indbegrebet af Intersoup i Prenzlauerberg. Lige ved siden af baren er der en dj-pult, der bruges hver aften. Den smalle mellemgang har importeret et stykke af Istanbul med sit podie, lave bækkenbord og behagelige puder. Det næste rum er et møbeldepot for afblomstrende møbler; de mange sofaer og salonstoles betræk synes i hvert fald at have blomstret for længst. Til sidst finder man toiletterne – og de bør faktisk regnes med til indretningen: Dametoilettet er indrettet med salonstole, lys, blomster og magasiner, så hvis Intersoup pludselig bliver fyldt, er der mulighed for at fortsætte festen på toiletterne. Kælderen er Intersoup egentlige musikhule: Den sparsomme, frie gulvplads er reserveret til bands og solister. Tilhørere må kravle over de mange stole for at finde sig lige præcis dén stol, som koncerten skal opleves fra. Stemningen er ekstremt intim i klubben, som kælderen også kaldes – måske mest fordi der ikke er nogen bar. Man kommer i hvert fald uvilkårligt til at forestille sig, at man er til en privatkoncert i trommeslagerens egen stue. Line-up er i kælderen primært akustiske acts - fra rock over balkan til jazz. Danske MagnetophonBand bejler med deres fusionssoul til titlen som husorkester efter at have indtaget hele gulvet – samt dj-pulten ovenpå. Schliemannstr. 31; www.myspace.com/intersoup MUSIKKEN ⁄⁄ 39


CD News

Mads Granum

Morten Hjortbøl

Sean MariaNeedham Sita

På tværs af traditioner

Til afslapning og sovetid

Venskab med tiden To i ét album

Jazzpianisten Mads Granum har spillet med en stribe af de mest kendte entertainere, med symfoniorkestre, underholdningsorkestre og optrådt på en række store Tv-shows. På Cd’en Between Traditions har Mads Granum medtaget sin faste rytmegruppe, bestående af Ricco Victor på trommer og Jesper Thorn på kontrabas. Ydermere har han allieret sig med sangerinden Laila Rong Hanna, som til daglig er med i Middle East Peace Orchestra. Between Traditions blander jazz med danske salmer - Granums egne kompositioner med traditionelle arabiske temaer. På YouTube kan man således opleve Mads Granum og hans Jazzgruppe spille langfredagshymnen Ana el Oum fra Cd’en. Medvirkende musikere: Mads Granum – piano & melodika Jesper Thorn – bas & cello Ricco Victor – trommer & percussion Laila Rong Hanna – vokal Mads Hansen – saxofon & klarinet Lars Søberg Andersen – trompet & flygelhorn Caroline Tarras-Wahlberg – cello Mads Granum Between Traditions Gateway Music MAGR02 www.madsgranum.dk

Pianisten Morten Hjortbøl har med Goodnight begået en meget afdæmpet og fin CD, som primærtt er tænkt som falde-isøvn-musik til børn. På coveret skriver Hjortbøl, at Goodnight skal virke ’beroligende og kunne stimulere og udvikle barnets musiske sans på en anden måde end traditionel børnemusik’. Den alternative vuggevise er bygget op som en stille klaverimprovisation, og man skal ikke mange sekunder ind i albummets enlige, sammenhængende track (50 minutter og 45 sekunder langt), før roen indfinder sig. Man får lyst til at henlægge rejsen til drømmeland. Goodnight er et vældig rart bekendtskab, som med stor garanti vil virke efter hensigten - på både børn og barnlige sjæle.

Medvirkende musikere: Morten Hjortbøl Morten Hjortbøl Goodnight Gateway Music MHCD 2009 www.purepiano.dk //Maz

//HJ

Send din Cd ind til MUSIKKEN Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

Født og opvokset i Donegal (Irl). Nu bosiddende i København - og derfor er det helt naturligt, at Sean har indspillet Time is a Friend med en stribe danske musikere, bl.a. Julian Falck på trommer, som også har produceret albummet, Søren Juul på Hammond, Kasper Larsen på bas og Claes Cem på guitar. Selv står Sean Needham i front med sin akustiske guitar og sin solide stemme. Time is Friend er Needhams andet album. Debuten Loosely Based On A True Story har skaffet ham god omtale og optrædener med store navne som Tracy Chapman, Diana Krall og Huey Lewis and the News. Derudover har han arbejdet med musik til film. Sean Needhams sange er livsglade og inspirerende, og man kan fornemme den fantastiske stemning, der må have været i den lille hytte på Møn, hvor Time is Friend er indspillet. Medvirkende musikere: Sean Needham – vokal & akustisk guitar Julian Falck – trommer, perc., guitar & kor Søren Juul – hammondorgel Kasper Larsen – bas Claes Cem – guitar & mandolin Dave Molloy – guitar (solo) Jimmy Nyborg – trompet Kevin Christensen – trækbasun Ole Visby – Saxofon Leif Bruun – pedal steel Ester Kjær Needham - kor Miriam Mandiripa – kor Sean Needham Time is a Friend Gateway Music CCM005 www.myspace.com/seanneedhammusic //HJ


BOG News

CD News Angsten i Kunsten Når angsten tager over

Mette Kirkegaard Hjerte og sjæl Mette Kirkegaard er københavnsk sangskriver. Hun udgav i 2007 sin debut-cd på engelsk og følger nu op med 10 dansksprogede vise/folk-sange på cd’en ’Trådløse Drømme’. Man hører hendes begejstring for det danske sprog i både tekster og i sangstilen, som er legende og klangfuld. Hun spiller selv akustisk guitar på pladen, hvis live-sound er produceret af Dave Hennesy. Mette Kirkegaard sætter fokus på kontrasterne mellem storbyens anonymitet og provinsens mangel på samme – på godt og ondt. Hendes tekster kendetegner sig ved iørefaldende rim spundet af sjælelig ræsonnement over kærlighedsforhold og tilhørsforhold. Om cd’en siger hun selv: ”Den første del, Byens Puls, handler om kvinder, der vil reddes, om et sex- og et fraværs-sus, og om en frø, der aldrig forvandler sig til Hugh Grant. Anden del, Inde i Landet, er sange om længsel, søgen efter rødder, om netafhængighed og en digters kick”. Mette Kirkegaard har i flere år spillet duo med guitaristen Tao Højgaard. Desuden spiller hun med den klassiske pianist og vokalist Teresemarie Lisiux i et eksperimenterende mix af folk, klassisk og rock tilsat maleri og digtning. Medvirkende musikere Mette Kirkegaard: Vokaler, akustisk guitar / Tao Højgaard: Guitar / Dave Hennessy: Keys, guitar / Bo Gryholt: Bas / Cano: Trommer / Teresemarie Lisiux: Piano / Benjamin Aggerbæk: Guitar / Hylle: Guitar / Mick O`Neill: Piano, Hammond.

”Jeg kan huske, hvordan jeg stod i køkkenet med kniven i hånden og seriøst overvejede at skære en finger af!” Pianisten Katrine Gislinge har valgt at være åben om den angst, der op til og under afgørende koncerter ofte var ved at sparke benene væk under hende. Hun og ni andre fremtrædende danske kunstnere inden for alle genrer fortæller åbent om deres angst i bogen ’Angsten i Kunsten’. Den udkom sent sidste år, men fortjener fortsat al mulig opmærksomhed. For angsten er som bekendt ikke noget, nogen taler særlig højt om - hverken inden for musikverdenen eller de andre kunstneriske retninger. Derfor er det befriende at mærke den intense ærlighed, alle disse ti kunstnere lægger for dagen i deres meget personlige beretninger om angsten på egne kroppe. For digteren Naja Marie Aidt opstod angsten som følge af en kompliceret graviditet – hun blev decideret bange for at dø. Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen oplevede det anderledes: For hende udsprang angsten omkring det tidlige tab af hendes far. Også Jørgen Leth, Peter Høeg, Kirsten Thorup, Henrik Norbrandt, Ib Michael, Ghita Nørby og Michael Kvium bidrager med deres personlige erfaringer med angst. Bogens forfatter og interviewer Rasmus Nejst Jensen er både læge og journalist. Hans motivation for at skrive bogen var, at han simpelthen savnede litteratur om angst, som ikke var teoretisk og medicinsk. Litteratur, hvor rigtige mennesker formidlede deres tanker og oplevelser. Sidst - i bogens teoretiske afsnit - beskriver Rasmus Nejst Jensen ud fra en lægelig synsvinkel, hvad angst er, hvad årsagen til angst kan være – og hvordan angsten kan afhjælpes. Bogen rundes fint af med professor i psykiatri Tom Bolwigs overvejelser omkring angsten og kunsten som begreb. I en tid, hvor mange mennesker oplever at være konstant under pres og at skulle præstere det umulige for at leve op til samfundets – og ikke mindst deres egne – krav, kan det undre, at angst er så tabubelagt et emne. Bogen bidrager til at sætte angst på dagsordenen. Den giver et fint og mangefacetteret indblik i, hvad angst egentlig er. På optimistisk vis er flere af kunstnernes personlige beretninger små beviser på, at der rent faktisk findes veje ud af angsten – omend de kan være både langvarige og yderst krævende.

Mette Kirkegaard Trådløse Drømme Gateway Music 2009 www.mette.cn

Angsten i Kunsten – ti danske kunstnere fortæller Rasmus Nejst Jensen PsykiatriFondens Forlag, 2008

//MS

//CC MUSIKKEN ⁄⁄ 41


CD News

BOG News Af Christine Christiansen

Homo Conexus Det sidste nye om netværk

Lillian Törnquist Symfoni af klanglig vellyd I looke for Angel’s songs er en symfoni af klanglig vellyd, hvor harpens mange muligheder udforskes. Dette udtryksfulde instrument, harpen, rummer så mange klanglige aspekter og stemninger, og vi kender mange af disse fra de store klassiske værker. Lillian Törnquist viser os på denne udgivelse harpen i et mere kammermusikalsk aspekt, og det er spændende at lytte til musik fra nu forrige århundrede, men kammermusikalsk med glans og skønhed. Der er værker med henholdsvis fløjte og violin og CD’en slutter med forskellige stykker for harpe og orkester. Her fremført af DR’s underholdningsorkester. Musikken virker stærk og mange steder medidativ. Sublimt fremfør t af Lillian Törnquist, harpe, Dora Seres, fløjte, Julie Eskær, Violin og DR’s underholdningsorkester.

Medvirkende musikere: Lillian Törnquist - harpe Dora Seres - fløjte Julie Eskær - violin DR’s underholdningsorkester. Lillian Törnquist I looke for angels’ songs... LT Music Gateway Music LT4903 www.ltmusic.dk //MJ

Morten Bay er en mand med mange titler. Netværksekspert, strategichef, musiker og forfatter er blot et par af dem. Nu er Bay på banen med en ny bog om fremtidens netværksmenneske – det såkaldte Homo Conexus. Bogen handler om at optimere sit netværk. I bogen forsøger Bay at forudse, hvilken effekt det vil få for vores samfund, når den kommende generation af netværksmennesker for alvor begynder at sætte dagsordenen. Hans tip til ledere, der gerne vil nå netværksfolket, er kort og godt at dele informationer. Samtidig forudser Bay en snarlig udvikling inden for teknologi og kommunikation: E-mail systemet er fx på vej ud. Systemet er nemlig forældet og alt for langsomt. Han anbefaler i stedet virksomhederne at installere intern messenger og interne Facebook-grupper. Han baserer sine råd på undersøgelser, hvor 1.500 unge har svaret, at kun halvdelen af dem har en e-mail. Resten synes, den form for kommunikation er so last year. Virksomheder, der fobyder de ansatte at gå på Facebook i arbejdstiden, har Bay intet til overs for. ”Facebook er en måde at få medarbejderne til at være sociale på. Netværket fungerer jo som et gratis stort netværk, som folk dyrker både i og uden for virksomheden,” siger han og hentyder til, at netværksmennesket netop stimuleres af mange afbrydelser i løbet af en dag. Vil man som chef holde på sine netværksmennesker - så handler det ifølge Morten Bay om at lade dem føle, at de udvikler sig. De vil for alt I verden undgå rutiner. ”Netværksmennesker vil ikke låses fast og stå stille. De vil hele tiden have lov til at udvide deres netværk,” siger Bay. Og hvem vil ikke gerne det? Selv om bogen overordnet har en business-agtig approach – så kan alle - også musikere - finde inspiration og nye værktøjer i den, når det handler om at udvikle netværket. Bogen er skrevet i et let forståeligt og friskt sprog. Og så sætter den fokus på et højaktuelt emne. Morten Bay Homo Conexus Forlaget Gyldendal //CC

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Tre skarpe til Morten Bay Morten Bay er aktuel med en ny bog om fremtidens netværksmennesket - Homo Conexus. MUSIKKEN bad ham besvare tre spørgsmål.

- Din nye bog - Homo Conexus - handler om, at vi skal blive bedre til at netværke, især i vores professionelle liv. Er musikere ikke allerede på forkant i denne disciplin? Vi networker jo hele tiden. ”Nej! Faktisk synes jeg generelt, danske musikere og bands har været ualmindeligt dårlige til at være på og skabe og udnytte deres netværk optimalt, når man ser på det rent professionelt. Fx når det handler om noget så vigitgt som at slå igennem i USA. Nu ser vi endelig nogle danske bands, for hvem netværksstrategierne er ved at lykkes. Kig bare på et band som Efterklang, der har opnået stor succes ved at turnere i USA.” - Du giver i bogen et billede af Homo Conexus som en person, der er på altid. Er der ikke en risiko for, at vi får et samfundsmæssigt A- og et B-hold, når det handler om netværk. Dem, der er på altid – og dem, der ikke er det? ”Jeg tror ikke længere på, at man kan lukke ned for kontakten til sin omverden – med mindre, man bosætter sig på en øde ø helt uden for elektronisk rækkevidde. Selv om du slukker din mobil en periode, står den jo stadig og opsamler beskeder og opkald. Du modtager også e-mails eller Facebook-beskeder, selv om din computer er slukket. Off line-begrebet eksisterer reelt ikke længere i praksis.” - Men er der ikke en overhængende risiko for, at Homo Conexus bliver stresset af at skulle være tilgængelig hele tiden – som denne mennesketype er det? ”Homo Conexus bliver ikke stresset af at have mange bolde i luften samtidigt, for en af de grundlæggende egenskaber hos Homo Conexus er netop multitasking. Det, der derimod stresser Homo Conexus, er overordnede begrænsninger. Fx defineret af chefen i virksomheden. Det er dårligt lederskab, der giver Homo Conexus stress. Ikke det at lave mange ting på samme tid.”


Af Kjeld Lauritsen. Foto: Kaolina Zapolska

Åbent brev til Anders Laursen Kære Anders Laursen. Nu har jeg i mange år læst dit forord til jazzfestivalens program. Og jeg undrer mig lidt. Ikke så meget over, at dit engagement i Copenhagen Jazz Festival (CJF). For det er en juvel i det danske musikliv, der fortjener al mulig støtte. Men jeg undrer mig over den drejning, tingene har taget. Og herunder, at du kan stå inde for denne udvikling. Det værste ved jazzfestivalen, som den ser ud nu, er den dårlige behandling, de små spillesteder får. Først allersidst i det trykte program bliver de nævnt med meget små typer. Jeg synes ikke, det er rimeligt, når man ved, at de små spillesteder er dem, der holder musikken i gang året rundt. Mange af dem løber en stor økonomisk risiko under de 10 dages jazzfestival. De skal betale til CJF, men jeg må sige at opbakningen den anden vej er skuffende. F.eks. ville det være rimeligt, hvis de udendørs aktiviteter sluttede i god tid inden aftenens koncerter. Også fordi jazzmusikken trives bedst de små steder og inden døre. Hvad angår det officielle musikprogram, kan det være svært at kommentere på. Jeg mener, hvem er bedst, Ibrahim Electric, Nulle eller Pierre Dørge? Jeg kan lide alle tre. Men det er karakteristisk for den moderne festival, at man ikke ønsker Nulle og Verdensorkestret, deres traditionelle og altid succesrige koncert på Vandkunsten må ikke nævnes i det officielle program. Hvad i himlens navn handler det om? I det hele taget er det som om visse genrer er ’finere’ i jazzfestivalens øjne end andre. F.eks. er der en del techno i år, en musikgenre jeg kun vanskeligt kan forbinde med jazzmusik. Mange af de fine udøvere vi har inden for jazzens mange genrer, f.eks. Christina von Bülov, Henrik Gunde, Jacob Christoffersen, Jacob Fischer, Six City Stompers, Jesper Løvdal, Martin Schack osv. er kun i begrænset omfang anerkendt hos CJF. Musikere der kender, behersker og viderefører traditionen er ikke i kridthuset. Det er kun sporadisk denne type musikere er med og man bliver kun highligtet hvis man er sangerinde.

Dette er specielt mærkeligt, når dansk jazz særkende netop er at vi kender jazztraditionen godt i landet. Uden at det i øvrigt sætter grænser for musikken og kreativiteten. Vores musikmiljø er ikke opsplittet som i andre europæiske lande. Vi kender hinanden og spiller sammen på kryds og tværs af grupper og genrer. Og musikken i den enkelte koncert er også ofte en blanding af forskellige former for jazz. At traditionen skulle stille sig i vejen for noget nyt, finder jeg, er en absurd påstand. Hvis man ikke bryder sig om jazztraditionen - hvorfor så overhovedet afholde en jazz-festival? Tænk, hvis Roskilde ikke ville have rock, eller der ikke var klassisk i operaen. Hertil kommer en række mindre irritationspunkter: Jeg mener, det trykte program er en katastrofe. Ikke alene er det kun på lufthavnsengelsk, men det er også fuldstændig uoverskueligt. Og så falder det fra hinanden. De små spillesteders program står med meget små bogstaver. Det er meget svært at finde ud af, hvordan man kontakter jazzfestivalen, og hvad deadline er. Det er også svært at finde ud af, hvilke musikere der skal arbejde for jazzfestivalen hvornår, og derfor kan man stå i den absurde situation at skulle sige nej til et job på grund af et eventuelt job for CJF. Godt ord igen: Jeg havde fornøjelsen af at spille med Erling Kroners orkester til en koncert på Borups Højskole. Det var en på alle måder velorganiseret koncert. Jeg har - igen - haft en forrygende festival med meget store publikumsskarer og mange gode oplevelser. Alligevel må jeg advare mod den retning festivalen har taget. Der er penge i jazzfestivalen. Og mange vil være med, når nu publikum er i byen. Fair nok, men det officielle program bør afspejle en respekt for jazzen i dens bredeste betydning. Og ikke udvandes med Sebastian og Techno. Kjeld Lauritsen MUSIKKEN ⁄⁄ 43


Af Hagoe

Seniorklubben

S

å er der atter gået en sommer - og hvilken sommer. En af sommerens hovedattraktioner for os seniorer er den traditionelle årlige skovtur, der også denne gang fandt sted i Den Hvide Hest på Bakken den 11. August. Det var en af de få dage i denne sommer, der begyndte lidt kedeligt; netop denne dag regnede det om formiddagen, da vi var på vej til den hjemlige S-station for at tage toget til Klampenborg. Men ved ankomsten var regnen holdt op, og en time senere, da festen skulle begynde for alvor, kom solen frem, og den blev ved med at skinne ned på os musikere hele dagen. Vejret blev - igen - pragtfuldt, som det plejer den dag, vi holder skovtur. Mon festarrangør og bestyrelse har en særlig aftale med ’de højere magter’? Det var en fornøjelse at lytte til orkestret, som spillede afstemt efter salen og ef ter målgruppen, og såvel bandet og festens speaker Morten Højring som alle vi andre h a v de me d br a g t højt humør. Vi ældre var så glade for at møde hinanden, at det mange gange var svært at høre, hvad der blev sagt i højtaleren, fordi vi havde så meget at fortælle hinanden. Også maden var virkelig god, en rigtig festlig traditionel dansk frokostbuffet med alt, hvad dertil hører - inklusive drikkevarerne. Vi havde en dejlig dag og siger hjertelig tak til bestyrelsen, festkomitéen, orkestret og de unge piger fra kontoret. Og apropos de unge piger fra kontoret, så havde Annie Chabert en rund fødselsdag at fejre; jeg siger ikke, hvilken, for så vil jeg blive beskyldt for at lyve. Men vi vil ønske Annie alt godt for fremtiden, og vi vil ønske os selv, at Annie må have mange gode år endnu i DMF Københavns Afdeling. Annie er for os noget i retning af sjælen i afdelingen; hun er altid klar til at besvare vanskelige spørgsmål; undertegnede har i hvert fald ikke oplevet, at hun ikke kunne hjælpe, når der var problemer. Rigtig hjertelig til lykke, kære Annie, fra os seniorer.

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Husk! Der er møde i seniorklubben den 1. onsdag i hver måned i DMF’s lokaler Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.


Af Gunnar Kirkeby

Årets Clou Gunnar Kirkeby skriver om Seniorklubbens sommerudflugt onsdag den 10. juni

D

a Hans Goetz desværre i år var forhindret i at deltage, har jeg med glæde modtaget hvervet som referent. Som kåde og forventningsfulde skolebørn på sommerudflugt mødte vi op på Skt. Hans Torv kl. 9.30. Ingen kom for sent, og bussen holdt parat. Da vi alle havde fundet vore pladser, begyndte chaufføren Finn at navigere bussen nordpå ud i sommerlandet. Staben, dygtigt anført af vor festudvalgsformand, Morten Højring, gik straks i gang med at servere morgenkaffen - med det hele. Det er beundringsværdigt, hvor let og elegant de alle fire, Morten, Annie, Lone og Troelz, bevægede sig rundt og serverede for os. Det skyldes nok ikke mindst den meget dygtige styrmand Finn, der hele dagen førte bussen i et meget behageligt tempo. Morten - altid velforberedt og festlig - forsynede os hele turen med relevante informationer. Da morgenkaffen var vel overstået, var vi nået frem til det smukke Hornherred og pludselig holdt vi foran Jægerspris Slot, og det begyndte at øsregne. Heldigvis den eneste byge hele dagen. Vi blev kørt næsten helt til døren. Delt i to hold fik vi en lærerig og interessant rundvisning, anført af to yderst kompetente guider rundt i det lille hyggelige slot, hvor Kong Frederik VII og den navnkundige Grevinde Danner har boet. Det var især interessant at høre om den tidligere

danserinde Louise Rasmussens store, godgørende arbejde for forældreløse og forsømte børn. Vi fik også et godt indtryk af, hvorfor Kongen blev kaldt Frederik Folkekær. Besøget var en rigtig god oplevelse. Tilbage i bussen blev vi meget sultne, da Morten havde læst frokostmenuen op. Der var heldigvis ikke langt til Kulhuse Kro på nordspidsen af Hornsherred. Vi fik her en dejlig frokostanretning. Tak for mad og drikke. Køreturen gik videre ad små bugtende veje langt fra motorvejens larm, gennem smukke landskaber og små landsbyer. Vi fik rigtig tid til at opdage, hvor smukt et land vi lever i. Næste stop var Lindenborg Kro, hvor vi fik kaffe og kringle. Og så blev vi - af Morten, selvfølgelig - orienteret om, at Annies far engang havde rejst kegler på kroens keglebane. Nu var vi nået til en smertefri hjemtur med stop for dem, der var nær ved hjemmet. Jeg er sikker på, jeg taler på vegne af alle deltagerne på turen, når jeg udtrykker vor store taknemmelighed. Mange tusind tak til jer: Morten, Annie, Lone, Troelz og Finn - tak for den store indsats, I gjorde for os gamle gubber. Afslutningsvis vil vi også sende en tak til KMO for alt det, der gennem hele året bliver gjort for os.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45


Frederiksborg Af Alex Jakobsen Sekretær, DMF Frederiksborg

Helsingør Af Finn Luck Formand, DMF Helsingør

Pause S

D

å er sommeren ved at gå på hæld, og den mørke tid nærmer sig. For de fleste har det forhåbentlig været en ok sommer. Nu kommer den mørkere tid, hvor vi kan hygge os inden døre med god musik.

et kan næppe have undgået jeres opmærksomhed, at jeg har været fraværende det sidste års tid. Det skyldes en svær sygdom hos en af mine nærmeste i familien. Derfor besluttede jeg mig til at bo der hele sidste vinter, for at hjælpe til og mildne det daglige pres.

Sommeren har været præget af mange spillejobs ved by- og havnefester. Festivals af mange typer, men fælles har det givet mange jobs til mange af vore medlemmer. Så mange, at en planlagt sommertur til Lyngby Sø med spisning og musik måtte aflyses p.g.a. manglende tilslutning, da medlemmerne havde jobs. Det er dejligt, men vi prøver igen næste år. Blot skal vi måske finde et andet tidspunkt end august.

Sekretær søges I bestyrelsen mangler vi en sekretær. Det har vores og mit arbejde båret præg af de sidste par år. Jeg håber, vi kan finde én i efterårets løb, der kan påtage sig denne opgave. Håber, I vil hjælpe til med det. Jeg vil være glad for, hvis I snakker lidt med hinanden om det. Som det har været de senere år, står musikere jo ikke ligefrem i kø for at være med til at tage ansvar for det fælles faglige arbejde, og dermed også deres eget. Henvend jer til bestyrelsen Har man problemer, må man ikke tøve med at henvende sig. Problemer løses bedst, hvis dårligdommen ikke får lov til at gro alt for længe. Man kan også henvende sig til næstformand Martin Henriksen eller bestyrelsesmedlem Jesper Lind Er det noget, jeg skal tage mig af, gør jeg det selvfølgelig hurtigst muligt.

Ny bestyrelse Bestyrelsen i DMF Frederiksborg er blevet rekonstrueret efter Paul Francis’ alt for tidlige bortgang (se John Millands nekrolog i Musikeren nr 7/8 2009). I dag ser bestyrelsen således ud: Keld Reenberg, formand, Finn Frøsig, næstformand, Jan Åmand, kasserer, Alex Jakobsen, sekretær, Kim Nielsen, Webmaster Andreas Hatholt, suppleant. Bestyrelsen er i gang med at forberede et arrangement af faglig karakter, samt den årlige nytårskur. Nærmere orientering sendes direkte til medlemmerne.

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Her bringes for en ordens skyld vores telefon-numre: Formand Finn Luck: 20 92 82 75 Næstformand Martin Henriksen: 20 42 85 70 Bestyrelsesmedlem Jesper Lind: 61 79 20 54 Træffes vi ikke lige, så send hellere end gerne en sms.

MUSIKKEN ⁄⁄ 46


Klummen

”Var du på Roskilde,” spurgte mange af dem, jeg mødte, da jeg kom tilbage efter ferien. Jeg måtte med skam melde, at jeg desværre ikke var der, og de så på mig med de mest medlidende blikke - som var jeg gået glip af noget nær en verdensbegivenhed. Hvilket jeg vist også var. For dette års Roskilde Festival var efter sigende noget helt særligt: Høj sol hele ugen, støv og sand i stedet for smat, masser af kanongod livemusik og ’love in the air’. Indrømmet: Jeg blev lidt misundelig, da folk flashede stemningsfulde fotos og filmsekvenser fra årets festival på Facebook. At festivalfolket alle som én gik rundt og skrantede i flere uger derefter - med trætte øjne, hangovers og hæse, forkølede stemmer efter en uge med støvbad og alt for lidt søvn – det var så den pris, de med glæde betalte for en oplevelse af denne kaliber. Når sandheden skal frem – så slappede jeg af under en bagende, men behagelig sol på Sardiniens strande, mens festivalen løb af stablen. Kom helt ned i gear til lyden af bølger, børn der legede og blød italiensk pop, der strømmede ud af højttalerne på de små interimiske strandbarer. I ti dage skulle jeg ingenting overhovedet. Var sågar uden Internet – og det var egentlig ok. Nuvel – der var skam også musik i min sommer. Som små, intense soundtracks til de mange rare oplevelser står sange og melodistumper, når jeg spoler tilbage. Der var den sene eftermiddag under Copenhagen Jazz Festival, hvor jeg blev hevet med ind i det lille hyggelige haveselskab på Frederiksberg. Hvor sangerinden Sinne Eeg - på knaldrøde stiletter og med små kække kommentarer undervejs- lod sine smukke jazzballader flyde. Jeg sad på græsset i en solstribe. Drak mørke fadøl og tænkte, at den her slags øjeblikke måtte sommeren egentlig gerne få nogle flere af. På en højskole i Jylland, hvor jeg egentlig tog over for at øve mig på at skrive fiktion, kom musikken til at fylde en del. Hver dag

Af Christine Christiansen

Der var fest flere aftener med DJ Klaus Lynggaard. Det var sjovt, og jeg blev fuld og fik danset det meste af en nat med både forfattere og alle de folk, der gerne vil være det. Der var energi og eufori. Og senere en forstemmende følelse af forgængelighed. For det var selve afslutningen på én af de mest intense uger ever. En aug ustaf ten g i k jeg rundt på voldene omkring Kronborg og så på solen og på Sverige. Det føltes næsten som at være på ferie, selv om jeg egentlig var på arbejde og skulle anmelde åbningen af en stor international kammermusikfestival samme aften. Så var det noget helt andet at løbe en sensommersøndag ved Amager Strandpark i det, der må betegnes som en orkan – og med vinden stik imod. Med en himmel, der var truende tung af sorte skyer – og med kitesurferne som små, flyvende farveklatter i luften. Jeg var til kvindeløb sammen med 6000 andre. Jeg opdagede, hvor fedt det er at løbe i flok – og at jeg med Lady Gagas dunkende poprytmer på iPod’en kunne give lidt mere af mig selv til allersidst.

Soundtracket til min sommer startede med én af de smukke, gamle salmer af Carl Nielsen eller Kingo. Det var stort, det var stemningsfuldt - og det var på en eller anden måde magisk at sidde dér sammen med 100 andre og lade de højtidelige tekster fylde rummet fuldstændigt. Temaet var ’performance’ – og jeg mødte Lilibeth Cuenca, som er både sjov og sarkastisk, når hun - iført alt, lige fra burka til badedragt – danser og synger om perkere og machokultur. Performeren T. S. Høegs energi er så ægte, når han spiller sax, flygel og synger samtidigt. Eller rapper om regeringen. Og lidt om kartofler.

Så jo – der var musik over sommeren. Af den intense og somme tider helt sentimentale slags, der gjorde de små oplevelser store. Næste sommer skal der sikkert ske noget andet. Roskilde – are you ready?

MUSIKKEN ⁄⁄ 47


Afsender:

Musikken Dansk Musiker Forbund KøbenhavnS AFDELING Sankt Hans Torv 26, 1 2200 København N

Karriere Giv din karriere et skub i den rigtige retning. DMF København lancerer nu Karriere Coaching – et fast tilbud, der hjælper dig med at få styr på karrieren. Hver anden torsdag i måneden vil professionelle coaches sidde klar med kompetent vejledning og konkrete råd, der giver lige netop din karriere et boost. Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coaches Maiken Ingvordsen Sanne Damore

Hvor

DMF København; Skt. Hans Torv 26, 1.; 2200 København N

Pris

To sessions á 45 min. koster i alt kr. 250,- for medlemmer i DMF København.

Tilmelding

Du kan løbende tilmelde dig på kbh@dmf.dk eller hos Lone på tlf. 35 240 270.

Læs mere på dmfkbh.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.