MUSIKKEN // Tema: Klædt på til job // Støjgrænser i København skal revurderes // Mød modtageren af KMO’s Ildsjælspris 2018 // Efter OK18: Hvor står fagbevægelsen nu?
#2 JUNI 2018
MUSIKKEN
INDHOLD
UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København
Lederen // Der er masser af sol, men er det sommer?..................................................3
Sankt Hans Torv 26, 1.
Afdelingen Informerer ........................................................................................................................4
2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION: (ansv.) Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti SKRIBENTER DETTE NR: Anine Fuglesang, Michael Justesen, Mads Mazanti, Petrine Jørgensen, Daniel Engholt Carlsen, Torben Stig Hansen, Edie Sorring, Kristina Rove, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Anine Fuglesang, Daniel Engholt Carlsen, Søren Solkær, Kajsa Gullberg, Henrik Jansberg, Petrine Jørgensen, Chad Kirchoff, Louise Korsgaard, Tina Nielsen, Ettore Causa, Helle Honoré Jepsen, Anders Heinrichsen, Lars Møller, Josefine Exner , Sophia Lydolph Juliane, Morten Krogh, Johan Ask Pape, Charlotte Kjersgaard, Hans Christian Andersen, Ninna Flor, Kristina Rove, m.fl. LAYOUT: DMF København // Mads Mazanti
Kort Nyt......................................................................................................................................................8 Tema // Er du klædt på, når du går på arbejde?...............................................................11 Tema // ”Med maskerne bliver vi et medie for kunsten”.............................................12 Tema // Tjekliste til spillejobbet................................................................................................17 Tema // ”At øve mig på mit instrument er rygraden i mit liv”...................................18 Tema // Forbered dig og præstér bedre................................................................................20 Tema // Giv slip på dit visuelle ego..........................................................................................22 Tema // Fra ansat til egen chef..................................................................................................24 Tema // SPOT klæder dig på til gigget...................................................................................26 HUN SOLO - Kvinder skaber kvalitetskunst........................................................................28 Absurde støjgrænser for udendørs musik skal evalueres............................................30 60-70 dB er utaknemmeligt lavt...............................................................................................32 Politisk kommentar: Nye muligheder for fagforeningerne..........................................34 Ny næstformand i DMF København........................................................................................35 Tilgivelsen er indbygget i dansemusik....................................................................................36 DMF København vil fremme musikken i København......................................................40 Duo + 1.....................................................................................................................................................42 Ungdomsudvalget: En festivalfyldt sommer...................................................................44 Repræsentantskabsmøde 2018...............................................................................................47
OPLAG: 3030 DEADLINE: 31. august 2018 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri
Forsidefoto: IKI. Foto: Kajsa Gullberg
BAGSIDEN: Afdelingens lejlighed i Berlin........................................................................ 48
L E DE R Af Michael Justesen
Der er masser af sol, men er det sommer? Det har været et hektisk forår med masser af kulturelle og faglige udfordringer. Herunder et forsvarsforlig, hvor de militære musikkorps heldigvis blev reddet, et turbulent OK18, hvor den danske model var under massivt pres, og et skelsættende medieforlig, som lurer lige om hjørnet med store forandringer for dansk kultur- og musikliv. OK18 faldt således på plads, og til trods for den helt store knast – lærernes arbejdstid – så blev resultatet stemt hjem med godt 74 %. Også blandt lærerne. Det var på trods af, at rigtig mange lærere ikke var tilfredse med, at netop det vigtige forhold om at få en arbejdstidsaftale, i stedet for det eksisterende lovindgreb, heller ikke faldt på plads ved dette forlig. Den holdning og attitude, som landets ledende politikere, regeringen, Christiansborg og i sidste ende Moderniseringsstyrelsen udviser overfor offentligt ansatte, er ikke i orden, og den er desværre med til at undergrave hele den danske model, og arbejdsstruktur og arbejdskultur.
DMF vil arbejde for bedre arbejdsvilkår Dansk Musiker Forbund har netop afholdt det årlige Repræsentantskabsmøde, og et af fokusområderne var netop vores freelancere og andre atypisk beskæftigede. Disse har det meget vanskeligt, grundet de løbende stramninger og de mange firkantede krav, der stilles for at opfylde dagpengeretten. Det er vanskeligt, fordi systemet fokuserer på kontrol og regler, men til gengæld mangler fokus på, hvorledes arbejdsmarkedet fungerer præcist for de involverede grupper – herunder vores medlemmer, musikere og kunstnere.
Derfor er den danske model vigtig Det er sagt så mange gange, at man helt glemmer, hvordan den danske model hænger sammen, og hvorfor det er vigtigt at respektere den og de parter, som laver aftaler. Danmark er ikke enestående, men modellen er – helt modsat en del andre lande i EU – fleksibel, således at arbejdsgivere har nem adgang til at afskedige medarbejdere set i forhold til virksomhedens øjeblikkelige økonomiske situation. Det er langt sværere i eksempelvis Tyskland og Holland. I Danmark betaler vi så til vores Arbejdsløshedsforsikring, der netop skulle være en del af helheden, som sikrer arbejdsgiverens fleksibilitet og gode konkurrencevilkår, når de har nemmere adgang til at regulere arbejdsstyrken og dermed afskedige medarbejdere.
Dansk Musiker Forbund vil derfor arbejde endnu mere for, at vi får sat hele problematikken omkring atypisk ansatte på dagsorden. Og etableringen af den nye Hovedorganisation (FTF/ LO) vil forhåbentligt gøre dette lettere. Vi håber i hvert fald, at en ny, stærk hovedorganisation med 1,4 millioner medlemmer kan være med til at få skabt det nødvendige politiske pres og dermed den nødvendige forandring, så det fortsat vil være muligt for alle freelancere at kunne leve et fornuftigt liv som musiker i Danmark.
Arbejdsløshedsforsikringen har været under pres i mange år, således at mulighederne for arbejdstager er blevet strammere, og det er meget vanskeligere at begå sig på arbejdsmarkedet. Og nu varsler regeringen så med yderligere tiltag – en forlængelse af karensperioden m.m. hvis man selv siger sin stilling op samt generelt øget kontrol.
På det afholdte Repræsentantskabsmøde var der i øvrigt mange positive og faglige debatter, som alle pegede fremad. Fremad mod et forbund, hvor forståelsen for at stå sammen blev tydelig, og at vi som DMF’ere kan løfte hinanden i flok. Det er helt afgørende nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med vores politiske ambitioner i forhold til de politiske tendenser og stramninger, der udfoldes på Christiansborg i disse år. Rigtig god sommer!
MUSIKKEN ⁄⁄ 3
ORHAN ÖZGÜR TURAN & GADJOS
søger mentee Er du og dit band aktive indenfor world/folk? Synes I det er svært at få foden indenfor? Så er muligheden for at blive mentees hos DMA Folk-prisvinder Orhan Özgür Turan og bandet Gadjos måske noget for jer.
Copenhagen World Music Festival tilbyder et års støtte til karriereudvikling og -opbygning i samarbejde med Dansk Musiker Forbund København og genreorganisationen TEMPI. Støtten består blandt andet i: Mentoring fra Orhan og Gadjos Mulighed for at spille opvarmning for Orhan og Gadjos Hjælp til at etablere online platforme Professionel demo-video Mulighed for at deltage på DMF’s kurser til medlemspris Rådgivning, coaching og karrieretjek Hjælp til at skrive pressemeddelelser PR-fotos taget af en professionel fotograf Eksport-tjek hos Tempi Hjælp til en fundraising strategi Hvordan søger jeg? Ansøgning sendes til: annette@cphworld.dk Emne: CWMF mentorprojekt 2018. Der skal medsendes to mp3 filer, mindst ét foto og kort cv.
Deadline for ansøgning fredag den 6. juli kl. 12:00. Du får svar medio juli.
4 ⁄⁄ MUSIKKEN
DMFkb
T UR SKOV KEN K A B PÅ
AFDELINGEN INFORMERER
TRADITIONEN TRO AFHOLDER DMF KØBENHAVN SKOVTUR FOR MEDLEMMERNE MED KLASSISK DANSK FROKOSTBUFFET OG MUSIKALSK UNDERHOLDNING. Tid: Tirsdag d. 14. august kl. 12.00 Sted: Restaurant Den Hvide Hest på Dyrehavsbakken Bestil adgangskort på tlf. 35 240 270 eller kbh@dmf.dk senest tirsdag d. 31. juli 2018. Begrænset antal pladser.
Citronhuset i Spanien 2018 DMF København har en aftale med det dejlige feriehus fra marts til og med november 2018. Er du medlem i afdelingen, har du mulighed for at leje huset. Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet. Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge. Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten. Huset er in-
Følg Citronhuset på facebook
drettet til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn. En uge kr. 1.200,To uger kr. 2.000,Skiftedag er lørdag.
Lørda g er ny skifte dag
Læs mere på a fdel i ngens hjemmeside: www.dmfkbh. dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på telefon 35 240 270.
Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga. Reservation skal ske via Lone/DMF København.
MUSIKKEN ⁄⁄ 5
BERLIN Hvis du er medlem i DMF København, har du mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kulturmetropol Berlin.
klubber og de store klassiske koncertsteder.
Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg – lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange live-
De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gea r, badeværelse o g gæs tetoi let s a mt to soveværelser.
Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.
Book et ophold i afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg
Følgende uger er til rådighed i oktober, november og december 2018: 40 – 42 – 43 – 46 – 47 – 48 – 49 – 51 og 52 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af
nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag. Interesseret? Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: M a ndag de n 2 0 . aug u s t 2018. Du kan forvente svar i midten af september.
LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK TILBUD TIL MEDLEMMER AF DMF KØBENHAVN
Grafisk
Værksted Print og layout af PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til plakater i størrelse A0.
Vi printer små oplag til materialepris. 1. time inden for 30 dage er gratis.
Illustration af Simon Gorm Eskildsen
Se mere på www.dmfkbh.dk
www.dmfkbh.dk
SONGWRITERS SUMMIT 2018 Prenzlauer Berg, Berlin * 29. okt. - 4. nov.
Tilmeld dig sangskriverworkshoppen Songwriters Summit 2018, og oplev en uge i Berlin med co-writes, showcases og internationalt netværk. Songwriters Summit 2018 arrangeres som et samarbejde mellem DMF København og DMF Aarhus. Seks danske og fire berlinske sangskrivere deltager i workshoppen med den erfarne sangskriver Benjamin Aggerbæk som koordinator og projektafvikler. Tid Uge 44 fra d. 29. oktober-4. november 2018. Sted DMF Københavns lejlighed i Prenzlauer Berg, Berlin.
ANSØGNING
Der er plads til i alt fire medlemmer fra DMF København og to medlemmer fra DMF Aarhus. Det er et krav, at du har erfaring med at skrive sange på engelsk. Deltagerbetalingen er kr. 1.500,- for hele workshoppen inkl. transport, overnatning og forplejning.
ANSØGNINGEN SKAL INDEHOLDE Link til hjemmeside med musikeksempler eller musikprofil • Kort samt lang pressetekst på engelsk • Pressefoto i høj opløsning • Kort begrundelse for ansøgning samt beskrivelse af hidtidige sangskrivervirke (max en halv A4 side).
Ansøgningen skal sendes til kbh@dmf.dk senest mandag d. 03. september kl. 12:00. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Benjamin på benjamin@woll.dk eller tlf. 35 240 270.
DMFkb
KORT NYT
Spillesteder får penge til bedre lyd Mayhem, Råhuset, Spillestedet Stengade, Spillestedet UnderWerket, Amager Bio, Templet, Brorsons Kirke og Alice er blandt de 20 spillesteder i Danmark, som modtager 2,5 millioner kroner fra Tuborgfondet Musikhjælp. Pengene skal bruges til lyd- og akustikforhold, så kunstnere, lydteknikere og publikum får en bedre lydoplevelse. En jury bestående af
Foto: Chad Kirchoff
eksperter indenfor lyd og akustik har kvalificeret de mange ansøgninger, mens Tuborgfondets bestyrelse har besluttet, hvem modtagerne skal være. ”Vi har valgt også at støtte nogle af de spillesteder, der booker bredt og tør tage unge musikere ind fra vækstlaget,” fortæller Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet. gaffa.dk
Danmark har fået ny fødselsdagssang Nu behøver man ikke længere synge ”I dag er det Oles fødselsdag” eller ”Den med instrumenterne”, når man fejrer fødselsdag rundt om i de danske hjem. Med ”Fantastiske fødselar”, der er skrevet af musiker og højskolelærer Marianne Søgaard, har Danmark nemlig fået ny fødselsdagssang. DR P2 og dr.dk/klassisk startede i begyndelsen af året en konkurrence om at skrive en fødselsdagssang til voksne. Over 700 forslag blev sendt ind til en jury, der udvalgte fem sange, som DRs brugere kunne
stemme på. Og vinderen blev altså Marianne Søgaard, der glæder sig over, at hendes sang om glæden ved livet, faldt i god jord hos danskerne: ”Jeg ville gerne have noget med om, at vi kan glæde os over at være i live. Når vi er børn, tror vi, at vi lever for evigt, men når vi bliver voksne, ved vi, at vi har en udløbsdato. Selvom sangen ikke taler om døden, så ved vi, det er et grundvilkår, og derfor handler den om glæden ved at være i live.”
Marianne Søgaard Pressefoto, DR
dr.dk
Gratis sommerkoncerter i København
Carl Emil Petersen Foto: Søren Solkær
8 ⁄⁄ MUSIKKEN
Sommeren står for døren, og det betyder masser af mulighed for at komme ud og høre musik. København byder nemlig på en lang række gratis koncerter rundt om i byen, hvor nysgerrige lyttere kan nyde etablerede såvel som upcoming kunstnere. For tiende år i træk inviterer Det Kgl. Teater til de gratis fredagskoncerter ”Ofelia Live” på Ofelia Plads. Her er det navne som IRAH, Wangel og August Rosenbaum, der er på programmet. Nemolands ikoniske scene
på Christiania byder vanen tro også på gratis søndagskoncerter med kunstnere som Carl Emil Petersen, Jonah Blacksmith og Phlake. I år kan Tivoli fejre 175 års jubilæum, og det betyder, at der er en masse musik på plakaten, man kan se frem til, blandt andet når det gælder klassisk musik. Tivoli får blandt andet besøg af fire internationale symfoniorkestre, og så spiller Tivolis eget orkester Tivoli Copenhagen Phil naturligvis også.
Danske musikere udtaget til Danish Vibes En tysk jury har netop udvalgt de fire danske acts, Mambe & Danochilango, Basco feat. Jullie Hjetland, Janne Mark og Kenneth Dahl Knudsen, til at deltage i dette års Danish Vibes. Genreorganisationerne Tempi og JazzDanmark står bag showcasen, som har stor succes med at give danske musikere en unik mulighed for at etablere sig på verdens 3. største musikmarked i Tyskland. Tempis projektleder Loa Opstrup udtaler: “De sidste par år har vi kunnet mærke en stigende efterspørgsel fra tyske bookere og pladeselskaber på dansk musik, og samtidig har danske musikere stor interesse i at komme ind på det tyske marked. Derfor
Basco Pressefoto
er eksportprogrammet Danish Vibes en vigtig platform for vores arbejde med målrettet at styrke den danske scene indenfor roots, folk, world og jazz i forhold til international musikeksport.” I år er det 6. gang, at Danish Vibes sender danske orkestre igennem et forløb bestående af showcases, messedeltagelse, PR, performance-træning og ikke mindst strategi i forhold til det tyske marked. Erfaringen er, at forløbet, som munder ud i showcasen i Hamborg for mere end 100 branchefolk, har stor effekt i forhold til at skabe kontakt til potentielle samarbejdspartnere. Tempi.nu
Dansk jazzmusiker får fornem svensk musikpris Den danske jazztrommeslager og komponist Michala Østergaard-Nielsen har som den første dansker fået prisen ”Jazzkannan”, der uddeles af Sveriges landsdækkende jazzforbund Svensk Jazz og regnes for en af de fineste jazzpriser hinsidan. ”Jazzkannan” uddeles til en musiker, der har g jor t en nyskabende indsats for jazzmusikken. Michala ØstergaardNielsen modtager prisen for hendes mangeårige virke inden for moderne og eksperimenterende jazzmusik på den svenske jazzscene. Eller som juryen fra Svensk Jazz selv formulerer det i sin begrundelse: “Michala Østergaard-Nielsen personificerer på mange måder det bedste i improvisationsmu-
sikken, da hun har en sjælden evne til at fremelske mødet i rummet. Årets jazzkanna går til en spirituel og lydhørt komponist og musiker, hvis univers er fyldt af poetiske vibrationer, der skaber øjeblikkelig kærlighed.” Selv siger Michala ØstergaardNielsen om prisen, som hun modtog i maj ved “Jazzriksdagen”, som er Svensk Jazz årlige jazzfest. ”Jeg er meget glad og beæret over at modtage denne pris. En stor del af mine musikalske aktiviteter finder sted i Sverige, hvilket gør det ekstra betydningsfuldt for mig at få denne udmærkelse. Jeg vil bruge den som inspiration i mit videre musikalske arbejde, både i Danmark og i Sverige.”
Michala Østergaard Pressefoto
MUSIKKEN ⁄⁄ 9
Lån DMF Københavns
MIKROFONPAKKER
GRATIS LÅN AF MIKROFONPAKKER Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Når det kommer til mikrofoner, skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi i DMF København med to mikrofonpakker. En pakke til den rene og neutrale optagelse, og en pakke, der i højere grad er med til at farve lyden af dine optagelser.
TRANSPARANT PAKKE
‘BESKIDT’ PAKKE:
Pakken består af kondensatormikrofoner af højeste kvalitet. Mikrofoner, der har vist sit værd gennem årtier, som foretrukne på de store radioer og til klassiske indspilninger i topklasse i hele verden.
Pakken er sammensat af en række true and proven studieklassikere, der alle har en unik karakter og kan tilføje lidt ekstra dybde til indspilningerne.
Pakken indeholder: • 2 stk DPA 4006A • 2 stk DPA 4011A • 2 stk Schoeps CMC6-U • 2 stk DPA 2011 • 2 stk Neumann TLM 103 • 2 stk AKG SE300 -CK91 • 2 stk AKG C-535
Pakken indeholder: • Brauner VM1 • 2 stk Neumann KM 184 • 2 stk AKG C414 XLII • 2 stk Sennheiser MD421 - mkll • 2 stk Sennheiser E609 silver • 2 stk DPA 2006 • 4 stk DPA 4099 clips mic. • 2 stk Shure SM 57 • 2 Stk Shure Beta 57 • 2 stk Shure Beta 52A • Shure Beta 91 • 2 stk AKG C535
Tilvalg til begge pakker: • RME Fireface 802 FireWire/USB lydkort • Focusrite ISA 828 8-kanals mikrofon forforstærker • Mikrofon stativer og kabler.
HVORDAN OG HVORNÅR? Som medlem af DMF København kan du låne mikrofonpakkerne kvit og frit i en periode på op til to uger. For at lægge billet ind på medlemstilbuddet skal du kontakte afdelingen på tlf. 35 240 270. 10 ⁄⁄ MUSIKKEN
Find mere info på dmfkbh.dk
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB
tema intro
Af Anine Fuglesang
Er du klædt på, når du går på arbejde? At være klædt på til job kan være ensbetydende med mange ting. Det kan være i overført betydning eller i bogstavelig forstand. Hos Jyllands-Posten tager man det helt bogstaveligt, når chefredaktøren i en mail til alle medarbejdere informerer om, at dresscode i arbejdstiden fremover ikke inkluderer shorts for mændenes vedkommende, mens det for kvinderne kun er tilladt at bære kjoler eller nederdele, der når ned under knæet. For musikere kan det at være klædt på til et koncertjob både betyde, at man er mentalt og fysisk forberedt. Måske har man forberedt sig gennem kost og træning eller med mere alternative metoder som mindfullness; man har i hvert fald tilbragt meget tid i øvelokalet, og så er der det med image. For rigtig mange musikere er der lagt meget arbejde i at skabe en visuel profil, der kan være med til at vække en interesse hos modtageren. De fem vokalister i bandet IKI tager det at klæde på til job helt bogstaveligt. Med masker skræddersyet af den norske kunstner Damselfrau har de udviklet et visuelt image, som er med til at understøtte deres musikalske univers. Få minutter inden en koncert iklæder de sig maskerne, og hurtigt opstår der en følelse af fællesskab og samhørighed; en følelse af at tilhøre den samme stamme. Samtidig med at maskerne er med til at vise en retning og kommunikere, at der i IKI’s univers er plads til fordybelse og mulighed for refleksion og fortolkning, har de den funktion på scenen, at de udvisker køn og individ. For violinist Julie Eskær, der bevæger sig i den klassiske verden, er avancering på sit instrument alfa og omega. Inden en koncert forbereder hun sig ved at lytte til forskellige versioner af værket på YouTube, dels for at skabe sig et helhedsindtryk og dels for
at finde balancen mellem de forskellige instrumenter. Når man er musiker og skal forberede sig på en koncert, er der også god inspiration at hente i andre fag. Hav mod til at fejle, lyder det for eksempel fra improskuespiller Susanne Billeskov. Hvis man accepterer og omfavner fejl, kan det være en gave til videre udvikling. Selvom man kan være så nervøs, at man mest af alt glæder sig til det hele er overstået, skal man alligevel forsøge at nyde nuet. Og hvis det er svært, kan man forsøge at stresse mindre ved at ”powerpose”. Når man strækker kroppen, falder stresshormonerne, og kroppen bliver klar, fortæller ledelsesrådgiver Heidi JønchClausen. Ja, der kan være mange måder at klæde sig på til job; men én ting er sikker: Jo mere forberedt du er til et job, jo mere rustet føler du dig, når du står på scenen.
MUSIKKEN ⁄⁄ 11
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB Af Anine Fuglesang
12 ⁄⁄ MUSIKKEN
IKI har flere gange hørt, at maskerne leder folks tanker over på folketingspolitikernes burkaforbud. Foto: Kajsa Gullberg
”Med maskerne bliver vi et medie for kunsten” For de fem vokalister i IKI er det vigtigt, at deres kunstneriske image og musikalske profil taler sammen. Iført skræddersyede masker tilstræber IKI at skabe et sanseligt og helstøbt univers, hvor påklædningen udvisker deres køn, anonymiserer individet og løfter musikkens hypnotiske univers.
Jeg genkender ikke den røde væg lige med det samme, jeg træder ind i stuen. Farven er ellers ikke til at tage fejl af. Det er den samme postkasserøde farve, som går igen på en række pressefotos af bandet IKI. - Det er herinde i stuen, vi fik taget billederne. Og her i hallen, op ad den store, gamle trappe, filmede vi musikvideoen til nummeret ”Archaea”. Jullie Hjetland byder indenfor i kollektivet Hvide Måge i Valbys Carlsbergkvarter, hvor hun bor sammen med sin kæreste. - Ja, og det er i de her rum, vi tilbragte en hel weekend sammen med kunstneren Damselfrau, fortæller Anna Mose, sangerinde og musiker i IKI. Hun refererer til den norske kunstner Magnhild Kennedy med kunstnernavnet Damselfrau, der er kendt for sine mystiske masker. Jullie Hjetland havde i noget tid fulgt den London-bosiddende kunstner på Instagram, inden bandet inviterede hende til Danmark med ét mål for øje; at få hende til at lave skræddersyede masker, de kan
have på som en del af det kunstneriske image, der skal understøtte deres musikalske univers. Punk-spice og pigen med perleøreringe IKI, der består af de fem vokalister Jullie Hjetland, Anna Mose, Kamilla Kovacs, Guro Tveitnes og Johanna Sulkunen, arbejder med stemmen som instrument og improvisation som værktøj. I marts udgav de deres tredje album ”Oracle”, der er produceret i samarbejde med den elektroniske musiker Mike Sheridan. ”Oracle” er ikke alene bandets tredje album; det markerer også en ny og mere elektroniskbaseret retning for IKI; en ny start, der også markeres med et nyt, visuelt udtryk. I jagten på inspiration til at lave fem individuelle og personlige masker, fulgte Damselfrau de fem musikere over en weekend. Hvilke tanker og iagttagelser, der helt specifikt er syet ind i maskerne, ved hverken Jullie Hjetland eller Anna Mose. De ved til gengæld, at maskerne er baseret på personlighed, stil og fornem-
melse. Med en vis ærefrygt og forsigtige bevægelser tager Jullie Hjetland de fem masker frem. - Jeg tror godt, jeg kan gætte, hvilke tanker, der ligger bag din maske, lyder det fra Anna Mose. - Må jeg høre?, svarer Jullie Hjetland. - Maskerne har det til fælles, at de har noget feminint over sig. Der er perler, sten eller pailletter på, men samtidig er de ikke klassisk smukke. De har for eksempel overskæg og frynser, så der er også noget kantet, maskulint over dem. Men den, du har, Jullie, er meget rå, synes jeg. Den er meget clean, og i stedet for fine perler har du fået nitter på din. Det er jo meget dig. - Ja, jeg er punk-spice, griner Jullie Hjetland. - Du har en rå stil. - Og det her er Annas maske. Jullie Hjetland lægger sin egen maske i lilla nuancer tilbage i æsken og finder i stedet en maske i lyseblå og orange farver. - Her er det virkelig farverne, hun har ramt. Den blå farve klæder dit røde hår og MUSIKKEN ⁄⁄ 13
din hud. Og på Guros maske er der store, hvide perler, for det går hun altid med, og nu behøver hun ikke at tage sine øreringe af, når vi skal på scenen, for nu passer de til masken. På den måde er det tydeligt, at Damselfrau har tænkt os ind i sit arbejde.
Foto: Kajsa Gullberg. Collage/grafik: Mads Wolff
Fri fra fordomme om kønnet Når IKI går på scenen, er de bogstavelig talt klædt på til jobbet. Iført hvidt tøj, der fungerer som et lærred, og med masker, der anonymiserer deres ansigter, tilstræber de at være én sammensmeltet enhed; ”en fiskestime, der bevæger sig i samme retning”, som de beskriver det. - Maskerne og det hvide tøj er med til at signalere, både for os selv og for publikum, at vi går ind i den samme verden. Meget mere end vi har gjort på vores tidligere plader. Vi er én organisme, og selvom vores musik er improviseret frem, og der er en enkelt fisk, der svømmer mod strømmen, så behøver vi ikke være bange for, hvad der kommer. Vi ved, at det bliver i det univers, vi nu har skabt, fortæller Anna Mose, der også tydeligt mærker en forskel bag scenen i det øjeblik, de fem kolleger og veninder tager deres masker på. - Jeg får altid et vildt kick, når jeg tager min på. Vi står sammen og kigger os i spejlet, inden vi går på scenen, og vi ender altid med at stå og danse en stammedans. Det bliver tydeligt, at vi har en samhørighed; at vi kommer fra den samme stamme, og det er den største værdi for mig, fortæller Anna Mose og fortsætter: - Jeg har også lagt mærke til, at der er noget befriende i at bære maskerne. Både før vi går på scenen, og mens vi optræder. Når jeg går på scenen med IKI, behøver
14 ⁄⁄ MUSIKKEN
”Med masken tænker jeg ikke på, hvordan jeg fremstår som kvinde på scenen.” - ANNA MOSE, IKI
jeg ikke være ’hende den lækre sangerinde’. Masken hjælper mig, så jeg bedre kan være et medie for kunsten i stedet for at være mig med det køn og det udseende, jeg nu engang har, og som jeg ikke kan undgå at få tillagt mig, når folk ser mig som Anna uden masken. Med masken tænker jeg ikke på, hvordan jeg fremstår som kvinde på scenen, og jeg føler mig fri af fordomme. - Jeg er fuldstændig enig. Vi bliver en smule androgyne. Og med maskerne skaber vi et rum, hvor vi gør plads til folks egne fortællinger. Vi er så optagede af individer frem for musik i denne her branche, men her kan vi bruge det visuelle til at viske individet ud, tilslutter Jullie Hjetland. Men deres optræden med masker har også givet udfordringer, der har stillet nye krav til IKI. - Vi har arbejdet meget med ikke at skabe en distance imellem os. Med maskerne skal vi holde øjenkontakt på en helt anden måde end hidtil, og vi har derfor været nødt til at indgå nogle mere definerede, musikalske aftaler. For eksempel, her er et break. Og her er en start, fortæller Jullie Hjetland. Åben for fortolkninger Anna Mose og Jullie Hjetland beskriver ”Oracles” syv numre, som syv forskellige værker, der hver fungerer som et blik ind i en anden verden. Numrene, der også fungerer som forskellige, ceremonielle stemningsbilleder, er alle leget frem i samarbejde med Mike Sheridan; en proces, hvor både Lokomotivværkstedet i København, forskellige skoler og IKIs studie har ageret rammen. Og netop ordene ’leget frem’ er essentielle i forståelsen af IKIs arbejdsproces, understreger Jullie Hjetland: - Vi kan ikke skille os ud, fordi vi er fem kvinder, der synger. Det er der mange, der gør. Så vi er nødt til at lege med det, vi
har, og lege os frem til et udtryk gennem en kreativ proces. Det er ikke kun IKIs musikalske univers, der tolkes på. Deres masker har også affødt forskellige reaktioner. Blandt andet deres pressefoto, hvor de som en flok avantgarde burkaklædte kvinder stirrer ud gennem et vindue, og symbolikken er til at tage og føle på i en tid, hvor folketingspolitikere indfører burkaforbud i det offentlige rum. - Det er sjovt, at netop den debat kommer op, imens vi er ved at få lavet vores masker, og hvis det er det, som folk ønsker at tolke ind i vores univers, så er det fint. Det er kun herligt, synes jeg. Det er ikke noget, vi har tænkt over før, men det er da fedt, at vi kan blive en del af debatten, fortæller Anna Mose og iagttager det sort/hvide pressefoto.
De fem musikere bærer her hver deres maske, skræddersyet af den norske kunstner Damselfrau. Foto: Louise Korsgaard
Foto: Tina Nielsen
MUSIKKEN ⁄⁄ 15
En helstøbt, sanselig oplevelse derfor tilstræber vi at skabe en helstøbt IKIs musik er bedst beskrevet med ord oplevelse. Vi har også hørt fra publikum, som filmisk, sfærisk og billedskabende. at maskerne er med til at synliggøre, hvad Deres på én gang nordiske og interna- vores optræden handler om, så der ligger tionale lyd lægger op til utallige fortolk- en stor signalværdi i maskerne, og det ninger; ikke mindst takket være deres gælder lige fra vores pladecover, til vi improviserende tilgang. Idéerne med entreer scenen, lyder det fra Anna Mose, maskerne er mange; der er blandt andet der fortæller, at IKI på deres releaseturné tale om et visuelt univers, der kan tages i i Odense, Aarhus og København havde mange retninger, og det i sig selv er en god en stor, sort og lydtæt boks med, som idé, hvis man som folk kunne gå ind i band ønsker at skille før koncerterne. En sig ud eller sælge stemme i boksen merchandise. Men skulle forestille at maskerne er også være et orakel (en et for søg f ra de henvisning til deres fem musikere på at a lbu m t i tel , r e d .) , fremhæve musiksom publikum kunken mere. Deri ligne stille et spørgsger dog et skisma; mål. Efter koncerten for selvom maskerfik de hver et svar i ne er med til at udform af en lille pose viske ansigterne og med blomster f rø, neutralisere kvindesom folk ef ter følkønnet, drages blikgende kan plante ket og publikums i deres have. Hvis - JULLIE HJETLAND, IKI f ok us ne top mod blomsten er flerfarmaskerne. vet, er svaret på de- Det handler også res spørgsmål ja, og mere om den kunstneriske oplevelse, og hvis blomsten er ensfarvet, er svaret nej. her er vores visuelle udtryk en stor del. På den måde vil folk tænke på IKI, når de Det er en pakke, man får. Det handler om ser blomsten, og de har således skabt en at forberede sit publikum på at gå ind i et totaloplevelse. rum sammen med os, idet vores koncerter - Det er ikke for at være udspekuleret. Vi er ikke helt almindelige. Det er nærmere forsøger at skabe noget, der er unikt for et sted, hvor du går ind og fordyber dig, og os, og som er meget sanseligt. Ligesom hvor oplevelsen taler til flere sanser, og musikken, slutter Jullie Hjetland.
” Vi forsøger at skabe noget, der er unikt for os, og som er meget sanseligt. Ligesom musikken.”
Fakta IKI
Består af de fem kvinder Jullie Hjetland, Anna Mose, Kamilla Kovacs, Guro Tveitnes og Johanna Sulkunen, der kommer fra Danmark, Finland og Norge. Laver eksperimenterende, elektronisk vokalmusik. Instrumentet er deres vokaler, og improvisation er deres værktøj. H ar tidligere udgivet to album (”IKI” i 2011 og ”LAVA” i 2014) og en EP (”DEW” i 2016) og er netop nu aktuelle med albummet ”ORACLE”, der er produceret af den elektroniske musiker Mike Sheridan. B åde på scenen, på albumcover og pressefotos bærer de fem vokalister forskellige masker, lavet af den norske kunstner Damselfrau, der også har lavet masker til Beyoncé og Bjørk.
Vi har hørt fra publikum, at maskerne er med til at synliggøre, hvad vores optræden handler om, fortæller Anna Mose. Foto: Kajsa Gullberg
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB Af Mads Mazanti
Tjekliste til spillejobbet
At spille en livekoncert kræver forberedelse på flere plan. Som musiker er du naturligvis nødt til at holde dig skarp i øvelokalet for at levere den optimale præstation på scenen. Men ofte står du også selv med arbejdet omkring booking, aftaleindgåelse, markedsføring og opfølgning i forbindelse med jobbet. I Dansk Musiker Forbund sidder der altid folk klar til at rådgive dig om livet som udøvende musiker. Vi har her taget en tur rundt i forbundshuset for at høste nogle ekspertråd om, hvordan du kan forberede dig til næste koncert. Nedenstående liste dækker ikke nødvendigvis det hele, men måske kan du finde brugbar vejledning eller inspiration til næste spillejob.
Opbyg dit eget bookingkartotek
PR til jobbet
•
•
•
Find de venues, spillesteder og festivaler, som passer til din/jeres musik og sæt fokus på dem. Check tourkalenderen for bands i jeres genre. Ring til arrangør og fremsend pressekit for dig/bandet. Få en personlig kontakt til arrangøren, som du har i dit kartotek, til næste turné-/koncertplanlægning.
•
•
Indgå en aftale •
•
•
•
Umiddelbart efter korrespondance (telefon, mail, Facebook eller SMS) med arrangør, indskriver man detaljer i sin kontrakt. Send kontrakten som en vedhæftet fil i en mail til arrangøren og anmod arrangøren om at bekræfte aftalen inden X-antal dage. Svarmailen er juridisk bindende. Brug evt Dansk Musiker Forbunds standardkontrakt: https://www.dmf. dk/medlemsfordele/vejledningtilstandardkontrakten/. Du har på denne måde sendt et professionelt signal. NB! Dansk Musiker Forbund anbefaler, at man IKKE indgår aftaler over Facebook eller SMS. Forsøg på at lave bindende aftaler med SMS bliver uklare, og arbejdet bliver en tidsrøver. Du sparer altså tid ved at benytte en kontrakt, og det sender professionelt signal.
•
•
Ud over at benytte de sociale medier, er der stadig lokalradioer, som kan være relevante at kontakte for et interview eller afspilning af musik på spilledagen. Alt efter publikumssegment kan man finde de lokale netværksgrupper og sende koncertopslag. Lav eventuelt dobbeltkoncert med lokale bands/musikere eller lav en aftale med et mindre lokalt opvarmningsband. Inviter den lokale stjerne til at spille med på to numre. Det genererer publikum og synlighed. Inviter lokalfirmaer, uddannelsesinstitutioner eller andre potentielle interesserede.
•
•
Opfølgning efter koncerten • •
Særlige punkter til kontrakten • •
• • •
Husk at skrive ”aflysning kan ikke finde sted” Husk: Forudbetaling er den eneste sikring mod ikke at få sin betaling, særligt ved indgåelse af aftaler med foreninger og jobs i udlandet. Husk: Retur-dato på kontrakten/mailen. Husk: Bookeren ikke er kontraktpart. Kræv en standplads til merchandise. Merchandise (vinyl, cd´er, t-shirts etc.) er blevet en større del af musikernes
indtægt. Indskriv dette i kontrakten. KODA-afregning indskrives i kontrakten. Afstå aldrig jeres betaling af KODA-rettigheder. De fleste arrangører og venues betaler allerede et fast vederlag i forvejen. En fremsendt kontrakt betragtes som et tilbud. Et tilbud skal accepteres for at være bindende. Det betyder altså, at hvis du ikke har fået kontrakten retur i underskrevet stand, er der som hovedregel ikke indgået en bindende aftale.
•
•
Tal med dit publikum efter koncerten med henblik på at opbygge relationer. Tal med afvikleren på spillestedet og følg op på mail, hvis der har været nogle særlige udfordringer, eller hvis stedet/afvikleren skal have ros for noget godt. Den slags ris/ros, gjort på en respektfuld måde, giver altid god karma i fremtiden. Send eventuelt egne billeder og video fra koncerten til spillestedet efterfølgende. Var der nogen undervejs, som I mødte, som det vil give god mening at tage fat i igen (en booker fra en festival/ spillested, en meget glad fan, andre)?
MUSIKKEN ⁄⁄ 17
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB Af Torben Stig Hansen
Fakta
Julie Eskær •
Foto: Ettore Causa
1. koncertmester og 1. violinist i Danmarks Underholdningsorkester.
•
Medlem af Eskær Trioen, der i 1996 vandt DR’s kammermusikkonkurrence og senest har indspillet Brahms’ samlede klavertrioer.
•
Desuden medlem af Arabella String Quartet, der i 2017 debuterede med CD’en “In
18 ⁄⁄ MUSIKKEN
the Moment”.
”Det er vigtigt at spille meget forskellig musik for at kunne tilføre flere aspekter til det enkelte musikstykke.”
”At øve mig på mit instrument er rygraden i mit liv” For violinist Julie Eskær er avancering på sit instrument alfa og omega, og for at få en detaljeret fornemmelse af et værk inden en koncert, lytter hun det gerne igennem på YouTube i forskellige versioner. Spilleglæden ”Det allervigtigste element, når man skal spille en koncert, er selve spilleglæden. At man glæder sig til at spille den fantastiske musik sammen med de andre i orkestret. Men for at hjælpe glæden frem, må man sørge for at øve værket igennem og blive fortrolig med musikken. Sidste år skulle jeg spille en violinkoncert alene, og når min violin ligger helt forrest i lydbilledet, kræver det i endnu højere grad, at jeg virkelig har sat mig ind i musikstykket. Jeg skal faktisk kunne spille musikken, selv hvis jeg blev vækket midt om natten. Ved den violinkoncert måtte jeg øve ekstra meget, så jeg kunne nå at finde spilleglæden inden koncerten.” At øve alene og sammen med orkestret ”Jeg vil helst i gang med forberedelserne til en koncert så tidligt som muligt. Selvom man kan læse musikken fra bladet, er det bedst at bruge tid på at sætte sig ind i værket og øve sig. Jeg er ikke sådan en, der sidder og læser partituret igennem, med mindre jeg skal lede ensemblet alene. For det meste lytter jeg forskellige versioner af værket igennem på YouTube, så jeg får en fornemmelse af temaerne og balancen mellem de forskellige instrumenter, og jeg danner mig et overordnet indtryk af musikstykket. Med årene er jeg blevet hurtigere til at finde helheden i værket. Og så øver jeg mig altid en masse på mit instrument. Ikke bare til selve koncerten, men i det hele taget, for det er rygraden i mit liv. Det har simpelthen en terapeutisk effekt. Og hvis der går nogle dage, hvor jeg
ikke får øvet, så bliver jeg i dårligt humør. Men jeg kan bedst lide at øve sammen med andre musikere, i orkestre og kammerensembler. Man kan godt blive træt af sig selv. De andre giver ny energi og ny inspiration. Sammen med de andre musikere får man også mulighed for at opleve værket mere i sammenhæng, og man justerer sit spil efter de andre musikere. Hvis man spiller med en fantastisk dirigent, kan der opstå nye idéer, man aldrig har tænkt på før.” Størrelsen af orkestret ”Størrelsen af orkestret har også indflydelse på forberedelsen. I større orkestre med for eksempel 120 medlemmer er det svært at justere lynsnart i forhold til de andre musikere, og man spiller på en måde langsommere eller tungere. Men et mindre orkester er som en lille, hurtig bil, hvor musikerne spiller mere smidigt og reagerer hurtigere. Til gengæld kan man høre hver enkelt musiker - også når vedkommende spiller ved siden af. Derfor er det ikke nok at sidde derhjemme og spille i timevis: Det gælder først og fremmest om at øve og spille sammen med de andre, og til prøverne skal man virkelig være vågen.” Med eller uden dirigent ”Som 1. koncertmester i Danmarks Underholdningsorkester har jeg et ansvar, der rækker længere end til at være skarp på mit eget instrument. 1. koncertmester er, næstefter dirigenten, orkestrets leder, som skal have overblikket over alle instru-
menterne. Hvis dirigenten for eksempel ønsker, at en passage skal spilles mere piano (dæmpet, red.), og orkestret ikke selv finder en måde at gøre det på, er det koncertmesterens ansvar at få det til at lykkes. I de tilfælde, hvor en koncert spilles uden dirigent, overtager koncertmesteren rollen som en slags dirigent, der samtidig spiller med. Det kræver en hel del ekstra forberedelse, for jeg skal kende partituret så godt, at jeg ved, hvad de enkelte instrumenter skal spille. Det kræver også meget mere lydhørhed fra hver eneste musiker, som ellers kan have en tendens til at læne sig tilbage og overlade styringen til dirigenten. Uden en egentlig dirigent bliver man nødt til at reagere mere umiddelbart på hinanden, men dermed kommer der også en ekstra friskhed og spontanitet over koncerten.” At holde alle farverne friske og levende ”Musik er en blanding af energi, nerver, følelser, farver, rytmer og stemninger. Uanset hvilken koncert, man aktuelt øver på, er det en konstant del af forberedelserne at udforske hele spektret, at holde alle farverne friske og levende. Når jeg i en periode spiller meget af den lette og elegante wienerklassiske musik, så øver jeg samtidig derhjemme den romantiske musik, som har mere vibrato og kan have en mere svulstig klang - og omvendt. Det er vigtigt at spille meget forskellig musik for at kunne tilføre flere aspekter til det enkelte musikstykke. På den måde holder jeg paletten i live.” MUSIKKEN ⁄⁄ 19
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB Af Torben Stig Hansen
Forbered dig og præstér bedre
Hvordan forbereder man sig til at blive interviewet på live-tv? HEIDI JØNCH-CLAUSEN Ph.d. i retorik og journalistik. Ledelsesrådgiver i Ploug Niemann Lederudvikling. Coacher ledere til at blive dygtigere til at holde taler og møder. 1 RESEARCH PÅ FORHÅND Man undersøger interviewsituationen. Hvem interviewer? Hvor længe har vi? Hvilken vinkel skal jeg optages fra? Hvem er seerne? 2 VÆR BEVIDST OM DIT BUDSKAB Man forbereder budskabet ved at koge det ned til en eller to sætninger, der rummer essensen. Sætninger, der har kraft og energi og gerne et fængende nøgleord. Man finder derudover en eller flere gode historier eller eksempler, der illustrerer budskabet. 3 FORBEREDT PÅ KRITISKE SPØRGSMÅL Man forbereder et godt modargument el20 ⁄⁄ MUSIKKEN
Foto: Helle Honoré Jepsen
Der er inspiration af hente i andre brancher, når det handler om at forberede et job. MUSIKKEN har talt med en improskuespiller, ledelsesrådgiver og en sportspsykolog, der hver kommer med fem gode råd til at performe bedre.
ler andre måder at anskue vinklen på, så man er forberedt på evt. kritiske spørgsmål. 4 ØV DIG OG STRESS AF Man øver sig foran spejlet eller en ven, og lige inden situationen ”powerposer” man ved at strække kroppen ud, så stresshormonerne falder og kroppen bliver klar. 5 GLÆD DIG I SITUATIONEN Man smiler, glæder sig og forsøger at nyde situationen, selvom man uundgåeligt har lidt høj puls og egentlig ser frem til, at det er overstået.
Hvordan forbereder man sig mentalt til en sportspræstation? JANNE MORTENSEN Master i sportspsykologi fra Københavns Universitet. Tidligere badmintonspiller på eliteplan og ejer af den sportspsykologiske konsulentvirksomhed Mental Motion. 1 VÆR BEVIDST OM, HVAD PRÆSTATIONEN BETYDER FOR DIG Når du står foran en stor præstation, skal du vide, hvorfor det giver mening for dig at gennemføre. Hvad betyder præstationen og arbejdet frem mod præstationen for dig? Den viden kan du trække på, når det føles hårdt, urimeligt og surt. Den vil minde dig om, hvorfor det er værd at fortsætte. 2 KEND DIN REAKTION UNDER PRES Bliv mere bevidst om, hvad der eventuelt kan forstyrre dig under en præstation. Træn dig selv til at vide præcis, hvordan du reagerer under pres. Din evne til at registrere, hvornår du befinder dig i en svær situation, kan blive afgørende for udfaldet. 3 LAV EN GAMEPLAN Når ovenstående er på plads, skal du udvikle en gameplan for hver enkelt af de potentielt udfordrende situationer, hvor
Foto: Lars Møller
SUSANNE BILLESKOV Skuespiller, instruktør og underviser. Har beskæftiget sig med impro comedy siden 1992. Medlem af improgruppen Kosmonauterne og kunstnerisk leder af Improskolen KBH.
du gerne vil optimere din reaktion. En helt konkret gameplan for, hvem du vil være, og hvordan du ønsker at agere, når situationen opstår. 4 BRUG DIN GAMEPLAN Prøv tingene af i praksis. 1) Træn din bevidsthed ved at skrive dine reaktionsmønstre ned på en liste, hver gang du møder modgang. 2) Træn dig selv i at bruge din gameplan. 5 EVALUÉR EFTER HVER PRÆSTATION For hver præstation skal du evaluere. (At håndtere en udfordrende situation under en præstation er en præstation i sig selv). Hvad lykkedes jeg med? Hvordan virkede min gameplan? Oplevede jeg nye situationer/reaktioner, som skal skrives ned på listen? Hvilke justeringer skal jeg foretage? Denne mentale arbejdsproces slutter aldrig.
1 TJEK AT SCENEFORHOLDENE ER I ORDEN Selvom man i princippet kan improvisere hvor som helst og når som helst, så kræver en professionel optræden, at de tekniske og fysiske omstændigheder er i orden, og jeg sender altid en technical rider ud på forhånd. Der skal være ordentlig lyd: gode mikroportere og monitorer. Jeg skal også vide, hvor mange tilskuere, der kommer, og at siddepladserne er tilpasset antallet af tilskuere. Hvis der for eksempel kommer 30 tilskuere, skal der ikke være dækket op til 100. 2 FIND INSPIRATION TIL DINE KARAKTERER I HVERDAGEN Forberedelserne til et improshow finder sted hver eneste dag. Du henter nemlig inspiration til de karakterer, som du improviserer frem på scenen, ved at være opmærksom på mennesker i dine omgivelser. Jeg har lige været i Berlin, hvor der var en guide, som grinede hele tiden - sådan ville jeg gerne grine. Og jeg hørte et interview i radioen med en hjemmegående husmor, som lød helt blød og varm, og som ingen power havde i stemmen. De mennesker ryger lige i mit impro-karakterarkiv, og på et eller andet tidspunkt dukker de frem til overfladen, når en scene i et show kalder på dem. Derudover er det en fordel at have generel erfaring med karakterarbejde, for eksempel at kunne hæve og sænke sin status i forhold til en medspiller. 3 VÆR PARAT TIL AT SIGE ’JA, OG…’ Princippet om at sige ’Ja, og…’ er helt grundlæggende, når to eller flere mennesker improviserer sammen. Eftersom man spiller uden manuskript, skabes sce-
Foto: Anders Heinrichsen
Hvordan forbereder man sig til at spille improteater?
nens karakterer og handling live af skuespillerne, som dermed - øjeblik for øjeblik - etablerer en fælles virkelighed. Derfor skal spillerne lytte meget opmærksomt til hinanden; hver spiller skal acceptere medspillerens bud (replikker og handlinger) og bygge videre på dem. Med andre ord siger man JA til medspillerens input OG tilføjer noget, der beriger inputtet. På den måde bygger man sammen noget, der er større, bedre og skønnere - end hvis man byggede det selv. 4 VÆR K L A R T I L AT ETA BL E R E ’HVEM, HVAD, HVOR’ Da improteater er uden kostumer, scenografi, rekvisitter eller manuskript, kan enhver scene i princippet føre til hvad som helst. For at undgå den totale forvirring er det derfor vigtigt, at både publikum og spillere rimelig hurtigt får en fælles forståelse af scenens virkelighed. Det foregår ved, at spillerne i begyndelsen af en scene (ved hjælp af ’Ja, og…’-metoden) får etableret hvem karaktererne er, hvor de er henne, og hvad scenen handler om. 5 HAV MODET TIL AT FEJLE De scener, som du og dine medspillere improviserer frem på stedet, har ingen af jer naturligvis den fulde kontrol over. Hvad du end siger eller gør på scenen - også selvom det er talefejl, vrøvl eller misforståelser bliver i samme nu en del af virkeligheden. Scenerne forløber som regel godt, men tit også ganske anderledes, end du havde regnet med, og det er en af præmisserne ved at spille improteater. Derfor gælder det om at acceptere og omfavne ’fejl’ som en gave til videre udvikling.
MUSIKKEN ⁄⁄ 21
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB Af Torben Stig Hansen. Foto: Josefine Exner
Giv slip på dit visuelle ego
Sara Mouritzens forberedelser til optagelsesprøven på konservatoriet handlede først og fremmest om at arbejde på sin attitude. Trommer betragtes traditionelt set ikke som et feminint instrument, og hun måtte træne at give slip på sit pæne ansigtsudtryk og indtage rummet meget mere fysisk. For når man elsker musik, må man turde vise sin hengivelse, selvom det føles grænseoverskridende. Dokumentarfilmen ”Trommeslager” slutter med, at Sara Mouritzen åbner en mail og læser den. Så bryder hun ud i et smil: Hun er blevet optaget på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. En lykkelig slutning, efter at seeren har fulgt Sara Mouritzens forberedelser og frustrationer gennem adskillige måneder frem til selve optagelsesprøven og ventetiden på svaret. Studiet indleder hun i september 2017. - Faktisk mener jeg ikke, at der overhovedet bør findes nogen musikuddannelse, 22 ⁄⁄ MUSIKKEN
siger 27-årige Sara Mouritzen, efter at hun har studeret til trommeslager et lille års tid, da jeg møder hende på SPOT Festival i Aarhus. - Mange musikere bliver så opslugt af konservatorierne, at de glemmer, man godt kan bygge noget op uden. Jeg får ikke jobs, fordi jeg går på kons, men fordi jeg er en god trommeslager og spiller i et godt band. Jeg er sindssygt glad for uddannelsen, men hvis man vil leve af at være musiker, bliver man nødt til at dyrke det - også selvom man ikke går på kons.
Optagelsesprøve med attitude Selve optagelsesprøven bestod af en offentlig koncert, hvor Sara Mouritzen sammen med et orkester sammensat til lejligheden spillede to numre fra sin tid i bandet Tankely. Efter mundtlig feedback og en karakter fulgte en række prøver i generelle, musikalske færdigheder inden for teori, hørelære, klaverspil med videre, og halvanden måned senere mødte hun op på konservatoriet til en afsluttende samtale om sine visioner som musiker. - Der ligger en række krav til den koncert-
prøve, blandt andet skal man lave noget improvisation, spille en trommesolo og så videre. Men under forberedelserne til prøven tænkte jeg, at jeg bare ville spille den koncert, som jeg havde lyst til. Hvis de så ikke ville have mig, måtte de klare sig uden. Det er vigtigere at være mig selv. De skal ikke have lov at dominere min fremtidige karriere, og man skal generelt passe på med at give andre for meget magt. At jeg havde den holdning, tror jeg faktisk betød, at de syntes jeg var interessant, fortæller hun og fortsætter: - Det handler alt sammen om attitude. Man skal også øve sig selvfølgelig. Men attitude for mig betyder at være sig selv. Det handler om at være i ro med det, man gør.
”Attitude for mig betyder at være sig selv. Det handler om at være i ro med det, man gør.” Trommeslageren er bandets motor Sara Mouritzen var otte år, da hun blev forelsket i Østkyst Hustlers og deres beat, og som 12-årig begyndte hun at flirte med tanken om at uddanne sig som trommeslager. Som 18-årig kastede hun sig for alvor over trommerne, spillede i et band og tog en seriøs beslutning om at søge ind på musikkonservatoriet. - Jeg elsker at spille trommer. Men jeg er musiker først, så trommeslager. Jeg har ingen lyst til at blære mig med avancerede trommesoloer, men nyder allermest at bakke op omkring de andre musikere i bandet. Som trommeslager er man bandets motor, der holder sammen på det hele, men lydmæssigt er man også meget eksponeret. At spille trommer er nervepirrende og grænseoverskridende, for hvis du spiller forkert - ja, så kan alle høre det. - Jeg har været en usikker person og døjet med lav selvtillid. Det har jeg måttet arbejde meget med. Jeg kan stadig blive usikker, når der er noget, jeg virkelig gerne vil - og ved, at jeg kan gøre det bedre. Præstationspresset betyder, at jeg tænker for meget, og så spiller jeg dårligere.
"Kvinder er så vant til at se søde ud" Tilbage i 2013 øvede Sara Mouritzen i en gammel forfalden bygning ved Grenåvej i Aarhus og havde en trommelærer ved navn Jeppe Wessberg Christensen. - Jeppe sagde til mig: 'Det ser ikke ud som om, du nyder at spille trommer. Hvis du kan lide det, så er du også nødt til at vise det'. Og han havde ret. Jeg havde meget svært ved at slappe af i ansigtet. Kvinder er så vant til at se søde ud. At give slip på mit pæne ansigtsudtryk var svært, og det er det til tider stadig. - Man er nødt til at have attitude. Man må kunne give sig hen til dét, man elsker, og turde vise sin hengivelse. Og hvis attituden ikke kommer naturligt, bliver man nødt til at arbejde med den. Faktisk kan man sige, at mit attitude-arbejde udgjorde størstedelen af mine forberedelser til optagelsesprøven på konservatoriet. Få kvindelige trommeslagere at se op til - Jeg øver bevidst at indtage rummet meget mere fysisk. Øver at få albuerne ud fra kroppen, når jeg spiller. Bruge større armbevægelser, breder mig mere. Virkelig mene det, når jeg rammer noget. Nyde at jeg har magt over det her instrument, køre energien helt ud, så jeg ikke kommer til at låse min krop. Når jeg sørger for at løsne op, så lyder det bare bedre, fortæller Sara Mouritzen og fortsætter, der blandt andet øver sig meget i at slappe af i ansigtet, især når der bliver taget billeder. - Alle mine bekymringer om, hvordan jeg ser ud, skal bare droppes. Det gælder om at give slip på sit visuelle ego, for det er musikken, der betyder noget. Men det har faktisk været ret grænseoverskridende at gøre. Særligt fordi der er så få kvindelige trommeslagere at se op til. Pressefotoet [som illustrerer artiklen, red.] er et forfærdeligt foto, men et vigtigt foto. For det viser en kvinde, der ikke bare ser godt ud. - På et tidspunkt var der en kvindelig tilskuer, som sagde til mig efter en koncert, at hun syntes jeg var alt for maskulin i mit udtryk. Det var enormt provokerende. Jeg har flere gange fået at vide, at jeg har indordnet mig under mændenes værdier, men det har jeg overhovedet ikke. Jeg spiller ikke trommer for mænds skyld. Det ærgrer mig sindssygt meget, at så mange ting bliver kønsudtalt, som ikke er det. Drenge er lige så følsomme som piger Presseteksten til dokumentaren ”Trommeslager” fastslår, at 'det kræver sin kvinde at tilkæmpe sig en plads i musik-
kens mandeverden, hvor man skal vise styrke for at vinde respekt.' Jeg synes nu ikke, at filmen fokuserer så meget på forskellen mellem mænd og kvinder, men den handler en del om modet til at være følsom. Instruktøren Josefine Exner følger Sara Mouritzens forberedelser helt tæt, og filmen fremviser utilsløret hendes sårbarhed og usikkerhed. Men også at hun er stærk midt i sin følsomhed. - Når drenge ser filmen, bliver de meget rørt. Meget mere end kvinder, fortæller Sara Mouritzen. - De følelser, som bliver vist i filmen, er noget, drenge aldrig taler om. Piger taler til gengæld alt for meget om følelser. Drenge taler mere om gear. Jeg er en meget følsom person, men sådan har mange drenge det faktisk også. Og jeg taler meget med mine drenge om det. Mange mennesker har en idé om, at musikere er seje typer, men det er faktisk et ekstremt følsomt miljø. Når vi musikere hænger ud sammen, så taler vi ofte om, at 'åh, jeg havde en dårlig oplevelse af min koncert'. Derfor provokerer det mig, når følsomheden bliver kønsudtalt, lyder det fra Sara Mouritzen. - Men det er rigtigt, at trommer ikke er et særlig feminint instrument. Så når jeg spiller med Gurli Octavia, sætter jeg håret op og bruger smykker og makeup. På den måde spiller jeg på både den mandlige og kvindelige side, og jeg nyder at være begge dele. Jeg lader følelserne blive i garderoben og går på scenen som musiker. Trommerne er min bedste ven. Uanset hvad der sker, så skal jeg på scenen og fyre den af.
Fakta
Filmen ”Trommeslager” Dokumentarfilmen ”Trommeslager” om Sara Mouritzens vej til musikkonservatoriet er instrueret, fotograferet og klippet af 25-årige Josefine Exner, der studerer til dokumentarinstruktør på Den Danske Filmskole. Filmen havde verdenspremiere på dette års CPH:DOX.
www.trommeslager.nu MUSIKKEN ⁄⁄ 23
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB Af Daniel Engholt Carlsen
Fra ansat til egen chef
- Jeg troede ikke, det var muligt at arbejde i musikbranchen. Det virkede på mange måder uopnåeligt, lyder det fra Emilie Skovgaard, der alligevel startede sin karriere med at trodse de forestillinger, mange har til musikbranchen. Hun begyndte som frivillig på et spillested i Odense, hvor hun kommer fra, og lærte her en del om strukturerne i musikbranchen. Det gav hende kun mere lyst til at dykke ned i miljøet og engagere sig og startede herefter med at arbejde på en festival. - Herefter kom jeg med i et musikkompagni, som hedder Wonderwy Music, hvor jeg begyndte at booke koncerter, komme i kontakt med artister og blev herigennem booker for artisten Ida Kudo, fortæller Emilie Skovgaard. - Jeg lærte en masse af at gøre tingene selv. Man kunne let gøre det, man havde lyst til og starte de projekter, man ville. Så jeg fik både prøvet en masse fede ting af og begik de fejl, som man også skal lære af for at blive dygtig. Her igennem fandt jeg ud af, at der var nogle ting, som jeg virkelig gerne ville gøre anderledes, fortæller Emilie Skovgaard og fortsætter: - Derfor var der for mig ikke andet at gøre end at starte min egen virksomhed, hvor jeg begyndte at booke for et band, der hedder Motorique. Derefter begyndte jeg at booke for bandet Girls Night Out og var i kontakt med Boundaries, som jeg nu laver management for. I den periode sugede jeg bare til mig af viden og ny erfaring. Man lærer hurtigt, hvis man har interesse i tingene. Udover at lære fra andre og observere forskellige metoder, har Emilie Skovgaard læst på Roskilde Universitet, som har givet hende et større perspektiv og nogle arbejdsmetoder, som har hjulpet hende i hendes karriere i musikbranchen, fortæller hun. 24 ⁄⁄ MUSIKKEN
- Her fik jeg noget mere akademisk viden om, hvordan hele samfundet hænger sammen, og jeg er blevet bedre til at se ting fra en bestemt vinkel. Jeg har fået opbygget en helt anden arbejdsmentalitet, og derudover begyndte jeg at dykke ned i virksomhedsstudier og det innovative miljø. Det faldt godt sammen med, at jeg startede min egen virksomhed.
Hvordan klæder du dine artister på til en festival som SPOT? Det handler først og fremmest om at finde ud af, hvorvidt det giver mening for et band at spille på SPOT. Giver det mening, så skal man sælge den på, hvorfor det giver mening, hvor de skal spille og så videre. Når jobbet er i hus, gælder det om for det enkelte band at finde ud af de næste skridt. Det handler om at kigge på det enkelte band og sætte sig et mål og derefter delmål. Det kan være, at man gerne vil ind på det tyske marked; så skal man have nogle personer derfra til at komme til sin showcasekoncert. Led efter de enkelte personer og målret kontakten til dem. Hvorfor er det lige præcis den person, som skal komme til koncerten? Hvorfor giver det mening for os, og hvorfor giver det mening for personen at komme? Det handler ikke bare om at have en masse ’nice’ branchepersoner til koncerterne, men om at have lige præcis de branchepersoner, som giver mening for bandet. Derfor sender man invitationer ud, hvor man arrangerer møder og fortæller, hvorfor koncerten giver mening for dem. Man er jo sælger. Hvordan er det at tage kontakt til folk og være klædt ’af’? Det er sindssygt grænseoverskridende, og jeg er meget nervøs, når jeg er derude. Jeg har mit eget navn, og der er ikke noget label at gemme sig bag. Så det er all in
Emilie Skovgaard begyndte allerede tidligt at klæde sig på til en karriere som manager i musikbranchen. Hun fandt sin egen måde at gøre tingene på; en erfaring hun i dag giver videre til sine artister. for mig, hver gang. Derudover handler et godt samarbejde også om, hvorvidt man kan lide hinanden på det personlige plan. Det er sindssygt angstprovokerende, men samtidig er det dét, som giver mig noget adrenalin og spænding.
Hvordan klæder du ellers dine artister på? De bands, jeg arbejder med, er meget professionelle og dygtige, så det er ikke artister, jeg kunstnerisk nurser. De har selvtilliden i orden, hvilket er rart, så kan jeg sørge for at fokusere på det primære i mit job. Er der nogen, som bliver nervøse, så prøver man selvfølgelig at tale med dem om noget andet og undgår at nævne, hvilke vigtige personer, der kommer. Man skal kunne være der for artisten, når det er nødvendigt. Hvordan vil du klæde folk på, som også er på vej frem? Det handler om ydmyghed. Folk kan hurtigt gennemskue, hvis folk vader frem og siger: Jeg kan det hele, og jeg behøver ikke nogens hjælp. Man skal forklare det til folk, som det er. Jeg har måske ikke styr på X, men er til gengæld god til Y. Læg kortene på bordet og være ydmyg. Sig: Jeg syntes i er interessante fordi… Når man gerne vil i kontakt med folk, skal man ikke spilde deres tid. Man skal ikke bare kontakte dem, fordi de virker seje. Man skal have en helt klar strategi med det. Når du arbejder med et band, er det også vigtigt, at du har en strategi fra start. Når du taler med folk, kan du fremlægge, hvad I har, og hvad I har brug for og deraf, hvorfor den tænkte person er relevant for bandet og omvendt. Så de ikke behøver spørge ind, men bare kan sige ja eller nej.
Foto: Sophia Lydolph Juliane
MUSIKKEN ⁄⁄ 25
Tem
KLÆDT PÅ TIL JOB Af Mads Mazanti. Foto: Daniel Engholt Carlsen
SPOT klæder dig på til gigget SPOT Festival er på 23. år et krydsfelt, der samler musiklivets mange tråde, når kunstnere og branche mødes i Aarhus. DMF København var på besøg i den jyske hovedstad for at hente inspiration og tage temperaturen på tendenser i musikindustrien. I både høj og lav sol over Aarhus bød SPOT Festivalen i starten af maj på mere end 200 koncerter med danske og nordiske kunstnere primært fra det brede vækstlag. Den kombinerede branche- og publikumsfestival var sædvanen tro en skræddersyet mulighed for at få et mangfoldigt indblik i tidens musikalske strømninger og viste igen i år, at niveauet blandt up coming og mere etablerede bands er meget højt i Danmark. Også branchedelen SPOT+ bød ind til et overflødighedshorn af vedkommende seminarer, hvor musiklivets vilkår og udfordringer blev debatteret over en bred kam. Og netop kombinationen af korte, intense showcases og stramt styrede oplæg fra folkene bag musikscenen, gør SPOT Festival til landets mest relevante platform for den diverse vifte af aktører, der arbejder med musik på den ene eller anden måde. Som udøvende musiker er den veltilrettelagte begivenhed i Smilets By en oplagt mulighed for at udbygge kontakterne, hente frugtbar inspiration og indsamle konkrete inputs til karrieren. Det sammenhængende festivalområde puster tiltrængt liv i det fejlslagne prestigeprojekt Scandinavian Congress Center og bindes meget fint sammen af Musikhuset og byens konservatorium i den ene ende og det mere klondikeagtige og upolerede Godsbane-område i den anden ende. De mange scener kan nås i gå-afstand, og en kæmpe gevinst ved SPOT er at musikere, publikum og branche færdes side om side indenfor et overskueligt festivalområde. Det åbner for en helt enestående og samtidig helt naturlig mulighed for at møde og tale med kolleger, fans, samarbejdspartnere, koncertarrangører, pressefolk, og hvad der ellers måtte krybe og gå i og omkring den danske og internationale musikindustri. SPOT er med andre ord den enkeltstående musikbegivenhed i
Danmark, der bedst klæder dig på til næste spillejob i meget bred forstand. Fra DMF København deltog vi i en god håndfuld af festivalens mange SPOT+-seminarer, og her følger et lille sammenkog med eksempler på pointer og tendenser, som forhåbentlig kan inspirere dig i dit musikerliv, og så du føler dig bedre klædt på til jobbet.
Let’s Talk Networking Cecilie Maria Nielsen er sangskriver, bosiddende i New York og paneldeltager i Lets Talk Networking. Cecilie opfordrede til at huske på, hvad man har til rådighed i sit netværk fremfor at fokusere på det, man ikke har. Hun finder det samtidig vigtigt at stille spørgsmål: ”Gode spørgsmål er et fantastisk udgangspunkt, når man skal lære nye mennesker at kende.” I panelet var der enighed om, at du som god netværker skal gøre folk opmærksom på dine mål - så er du nemmere at hjælpe. Du skal kombinere ordentlighed med åbenhed og vigtigst af alt: Du skal være bevidst om, at du ikke selv er omdrejningspunktet i netværket, men en del af et netværk.
WILM – Women In Live Music Den danske lydtekniker Malle Kaas startede i 2017 den europæiske organisation Women In Live Music (WILM) med hjælp fra Tuborgfondet. WILM er ikke en organisation for musikere, men for de mennesker, der knokler bag musikproduktionerne. Organisationen arbejder grundlæggende for større diversitet i musikbranchen, for ifølge Malle Kaas betyder større diversitet bedre kvalitet. Organisationen tilbyder bl.a. netværk, jobformidling, rådgivning om løn, feedback omkring håndtering af freelance-livet, en tværeuropæisk MayDay-group og workshops, der er åbne for alle. WILM har en coach tilknyttet, der svarer på spørgsmål 24/7 og er i det hele taget en platform fyldt med tips og tricks. Grundlæggende har WILM et ønske om at understøtte de
gode rollemodeller for at fremme mangfoldigheden i musikverdenen.
Let’s Talk Equality Denne debat havde ikke mindre end otte personer i panelet, som diskuterede, hvordan økonomisk bæredygtighed kan gå hånd i hånd med diversitet og ligestilling. En af debattens pointer var en opfordring om at skæve til England, hvor diversitetsbegrebet er bredt meget ud og blandt andet omhandler etnicitet, alder, politisk ståsted, social status og køn. Der var enighed blandt paneldeltagerne om, at ligheds-snakken kræver en bedre tone, og at alle hjørner af musiklivet skal arbejde for at skabe bedre vilkår for subkulturer og for opdyrkelsen af gode forbilleder i alle genrer.
Musikjournalistik anno 2018 Mediebranchen er ligesom musikbranchen udfordret på økonomi og som omskifteligt arbejdsfelt i konstant udvikling. Det har konsekvenser for musikjournalistikken og dermed de muligheder, musikere og samarbejdspartnere har for at komme ud med deres historie. Anmeldelser bliver færre i mainstream-medierne, og copy-paste-fænomenet vinder mere og mere frem, når ny musik og koncerter skal formidles. Derfor anbefalede panelet, at musikere, bookere, labels, managements og øvrige afsendere af pressemeddelelser og andet præsentationsmateriale gør en dyd ud af at skrive den personlige historie, hvor det skinner igennem, hvorfor musikken har set dagens lys. Irrelevante facts og name-dropping er forstyrrende i en travl hverdag. Der skal skæres ind til benet, så den vedkommende historie står rent og klart. Musikjournalist Lucia Odoom fra dagbladet Politiken og vært på podcasten Pop-tillæg anbefalede, at man som musikformidler sætter sig grundigt ind i stoffet og opfordrede til, at man altid skal forsøge at komme nogle spadestik dybere i en historie – både som afsender og modtager af musiklivets fortællinger. MUSIKKEN ⁄⁄ 27
DMFkb
DMF KØBENHAVNS ILDSJÆLSPRIS 2018 Af Anine Fuglesang. Foto: Ninna Flor
HUN SOLO Kvinder skaber kvalitetskunst HUN SOLO arbejder hårdt for at sætte fokus på det mangfoldige udvalg af kvindelige artister, som det danske musikliv kan byde på, men som ofte synes glemt. I maj modtog HUN SOLO KMO’s Ildsjælspris 2018 for deres ildhu og store arbejde.
28 ⁄⁄ MUSIKKEN
- Det er en stor anerkendelse, og det er fantastisk at mærke, at det, vi laver, bliver set og værdsat. Og den økonomiske håndsrækning betyder utrolig meget for vores muligheder for at fortsætte arbejdet. S å d a n l yd e r d e t f r a H U N SOLO, der i maj modtog KMO’s Ildsjælspr is og en check på 20.000 kroner. HUN SOLO har siden 2016 arbejdet for at synliggøre de mange kvindelige musikere, som dansk musikliv kan bryste sig af, men som ofte synes glemt på festivalplakater, spillesteder, musikselskaber, bookingselskaber og hos musikjournalister. Skabt ud fra en lyst til at gøre noget ved sagen og drevet af en stor, musikalsk passion gik de to musikere Nana Jacobi og Kirstine Stubbe Teglbjærg sammen med Anya Mathilde Poulsen, tidligere DR-journalist og forfatter til bogen ”Feminint forstærket” og skabte konceptet HUN SOLO. Et koncept, der dels handler om at udforske det kunstneriske format, som so-
lokoncerten er, og dels om at præsentere så stort et udvalg af kvindelige musikere som muligt. - Vi oplever det ikke som en kamp, og det er vigtigt at slå fast, at vi ikke er sure på nogen. Det er tænkt som et positivt indspark og en mulighed for at vise den mangfoldige, vilde kreativitet, som vi som kvinder og musikere bliver inspireret af, og som vi selv har lyst til at se og opleve, fortæller Kirstine Stubbe Teglbjærg og fortsætter: - Det er vigtigt, at vi har rollemodeller, som er mangfoldige. Man kan være en stærk, kvindelig artist på så ufattelig mange måder, og det vil vi gerne sætte fokus på. For eksempel kan en kvindelig musiker også være aktuel, selvom hun ikke lige er mellem 19-29 år. Kvalitet fremfor køn? Bullshit! Det er ikke mange dage siden Nana Jacobi og Kirstine Stubbe Teglbjærg kom hjem fra Pakistan. Siden HUN SOLO så dagens lys for første gang på Kvindernes Kampdag d. 8. marts 2016, er det gået stærkt for HUN SOLO, der som koncertformat altid består af et lineup af fem forskellige kvindelige musikere, som spiller hver sin kompakte solokoncert. De skiftende line-ups er både med til at skabe et stort og varieret netværk for de kvindelige musikere samtidig med, at det øger bevidstheden om, at man kan være kvindelig artist på rigtig mange måder. Imens en glad og beæret Anya Mathilde Poulsen tog imod KMO’s Ildsjælspris 2018 ved DMF Københavns årlige generalforsamling, var de to musikere inviteret til Islamabad og Karachi af den danske ambassadør i Pakistan. Sammen med Ida Wenøe og Mendoza, der på denne tur var inviteret med som en del af HUN SOLOs varierede line-up. Desuden spillede de sammen med en lokal, kvindelig musiker fra Islamabad. - I Pakistan var de chokerede
over at høre om 80/20-fordelingen af mænd og kvinder i det danske musikliv. De var overbeviste om, at vi var meget længere fremme, end de er, men det er vi ikke. Og jo slet ikke, når vi kan konstatere, at 80/20-fordelingen ikke engang bliver afspejlet på de danske festivalplakater. Hvis det så bare var tilfældet, fortæller Nana Jacobi og henviser til den såkaldte ’80/20-rapport’ om kønsbalance i rytmisk musik, der blev lavet af en række komponist- og musikerorganisationer, herunder Dansk Musiker Forbund, tilbage i 2012. Hvert år, når plakaten for årets Roskilde Festival afsløres, lyder den samme debat: der er ikke nok kvinder. Og hvert år begrundes årets bookinger med ordet ’kvalitet’. Kvalitet fremfor køn. Men den forklaring køber HUN SOLO ikke så let. - Begrundelsen er tveægget. Selvfølgelig er det vigtigt, at der bliver kigget på kvalitet, men hvis man begrunder en plakat, der i høj grad er domineret af mænd, med, at man kun kigger på kvalitet, så siger man jo implicit, at der ikke er kvindelige musikere af høj nok kvalitet. Og det vil vi gerne udfordre, for der findes så meget kvalitetsmusik, der er lavet af kvinder. Så bookerne skal til at tænke anderledes, opfordrer Anya Mathilde Poulsen. En positiv forandring Noget tyder dog på, at 80/20-rapporten og HUN SOLOs arbejde ikke er forgæves. De tre kvinder oplever i hvert fald, at der er sket en ændring i branchen; der er kommet en anden bevidsthed omkring fordelingen af mænd og kvinder inden for de seneste tre år, og det er opløftende, fortæller Nana Jacobi: - Branchen har indset, at de har et medansvar, og der er også flere kvindelige musikere, der tør tale om skævvridningen. For 2-3 år siden var det svært at få nogen til at udtale sig, for det er
et lille land, og mange er bange for at træde nogen over tæerne og komme i bad standing. Internationale stjerner har længe talt om det, men nu begynder der også at ske noget i Danmark, og det er dejligt. - Vi håber på, at HUN SOLO udspiller sin egen rolle med tiden. Vi er opmærksomme på, at HUN SOLO har en eksklude-
rende form, idet vi kun booker kvinder, men nogle gange er man nødt til at sætte tingene på spidsen for at gøre noget tydeligt og få hul igennem. Nu mærker vi, at der sker noget, og så er det meningen, at der på længere sigt ikke er behov for den her type projekt, slutter Kirstine Stubbe Teglbjærg.
Fakta
KMO’s Ildsjælspris 2018 KMO’s Ildsjælspris 2018
lem kønnene til livs, skal
blev tildelt HUN SOLO ved
branchen åbne øjne og ører
DMF Københavns Gene-
og være bevidste om deres
ralforsamling. Her kan du
valg, så et bredere publikum
læse bestyrelsens moti-
får kendskab til de mange
vation:
ekstremt dygtige kv indelige kunstnere, vi har
HUN SOLO præsenterer et
herhjemme. Her går HUN
udsnit af de mange eks-
SOLO for tiden forrest.
tremt kompetente kvinde-
Det er på høje tid, at kvin-
lige kunstnere, der findes
der anerkendes for den høje
på den danske scene.
kunstneriske kvalitet, de leverer, og bliver anerkendt
Alle professionelle kunst-
af bookere på spillesteder,
nere bør have en scene,
på festivaler, i kunstbesty-
hvor de kan blive set og
relser, i kunstråd og af pris-
hørt. Og det er desværre
komitéer.
ikke en selvfølge, at kvin-
Det er vigtigt for DMF Kø-
delige kunstnere præsen-
benhavn at være med til at
teres på lige fod med deres
understrege, at det er kva-
mandlige kollegaer, på lan-
litet, der skal få kunsten
dets scener, festivaler, tv-
ud, og det uanset etnicitet,
skærmene eller radioflader.
seksuel orientering, alder
Det hører stadig til sjælden-
eller køn.
heden, at kvindelige kunst-
DMF København vil gerne
nere bliver anerkendt med
være med til at skubbe på,
priser til trods for den høje,
så vi om nogle år (som i
kunstneriske kvalitet, de
Sverige) bare snakker om
skaber og formidler.
musikere og ikke specielt
HUN SOLO-projektet vi-
om kvindelige musikere.
ser ikke blot en række ny-
Derfor er tiden kommet til,
tænkende og nyskabende
at DMF København aner-
kunstnere, de sætter en tyk
kender ophavskvinderne
fed streg under det faktum,
bag HUN SOLO-projektet
at kvinder skaber kvalitets-
med DMF KBH’s Ildsjæls-
kunst.
pris 2018.
Hvis musikbranchen skal komme ubalancen mel-
TILLYKKE TIL HUN SOLO!
MUSIKKEN ⁄⁄ 29
DMFkb
STØJGRÆNSER Af Petrine Jørgensen
Absurde støjgrænser for udendørs musik skal evalueres I marts sidste år vedtog Københavns Kommune en forskrift, som indeholdt nye støjregler for udendørs musikarrangementer. I juni evaluerer kommunen, om de strikse lydgrænser skal laves om.
”Det er ikke gavnligt for hverken borgerne, de støttende politikere, arrangøren eller musikeren, hvis man ikke kan høre musikken.” - FREDERIK BIRKET-SMITH, DIREKTØR FOR STRØM FESTIVAL
Pressefoto: Copenhagen Jazz festival
30 ⁄⁄ MUSIKKEN
Du står på Balders Plads en lun sommeraften og glæder dig til at høre jazzens bløde toner omsvøbe pladsen. Men da musikken begynder, er den svær at høre. Musikken overdøves af småsnak fra publikum, og den musikoplevelse, du har glædet dig til længe, forsvinder med den blide sommerbrise og erstattes af halve toner på grund af for lav lyd. Dette scenarie kan også blive en realitet på Enghave Plads, Fælledparken, Rådhuspladsen og mange andre steder i hovedstaden, hvis Københavns Kommunes forskrift for udendørs musikarrangementer ikke bliver ændret. Der er tale om en forskrift, som Teknik- og Miljøforvaltningen vedtog sidste år, og som tilsiger, at udendørs musikarrangementer på en række offentlige pladser i København ikke må overstige 60-70 dB. Et lydniveau, som svarer til en normal samtale mellem to mennesker. Forskriften skal evalueres i juni, og borgere og musikaktører har forud for evalueringen kunnet indsende synspunkter og indspark til evalueringen. DMF København har indsendt et høringsbrev med en stor kritik af forskriften og en anke om, at Teknik- og Miljøforvaltningen ændrer de stramme støjregler. Opråb fra branchen En stor del af kultur- og musikbranchen i København har også forsøgt at råbe politikerne op angående de restriktive regler. I alt 76 af Københavns kulturpersoner har indsendt et åbent brev til Københavns Kommune, hvor underskriverne håber på at kunne indgå i en dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om at få ændret reglerne. Derudover påpeger brevet, at kommunen sender forvirrende signaler, når Kultur- og Fritidsforvaltningen understøtter et aktivt fritids- og kulturliv, både politisk og økonomisk, samtidig med at Teknik- og Miljøforvaltningen indsætter voldsomme restriktioner for selvsamme område. Herefter har over fem hundrede kulturaktører samlet sig for at indsende høringssvar til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i protest mod forskriften. Forvaltningernes politik passer ikke sammen En af underskriverne, som har svært ved at forstå den modsatrettede politik i kommunen er Frederik Birket-Smith, direktør for Strøm Festival. Frederik Birket-Smith fortæller, at Strøm på den ene side er økonomisk støttet af Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning, hvilket medfører, at de skal leve op til en række reelle og strenge kvalitetskrav, men at forskriften på den anden side gør, at det ikke er muligt at leve op til disse krav. Derudover fortæller Frederik Birket-Smith, hvordan forskriften har påvirket hans organisation det seneste år: - Overordnet har vi haft en positiv dialog med kommunen og støjvagterne det seneste års tid, men vi har måttet overveje, hvordan vores produktion og booking skal anlægges fremover. Hvis vi for eksempel booker et fantastisk hovednavn, som kun får lov til at spille lige under støjgrænsen af trafikstøj eller almindelig støj fra byen, vil det give udfordringer. Det er ikke gavnligt for hverken borgerne, de støttende politikere, arrangøren eller musikeren, hvis man ikke kan høre musikken. Så giver det slet ikke mening at spille. Kvalitetssikringen er derfor en af de ting, som vi har måttet overveje, fortæller han. Forskriften kan på sigt betyde aflysninger En anden medunderskriver på brevet til kommunen er Esben Marcher, som er sekretariatschef i Dansk Live. Esben Marcher vurderer, at forskriften umiddelbart ikke har haft den store be-
tydning for musiklivet endnu, men at de strikse regler på sigt kan betyde aflysninger. - Så vidt jeg ved, har forskriften på nuværende tidspunkt ikke haft den store betydning, da man har haft en god dialog med kommunen og støjpatruljen. Men forskriften gør det mere besværligt at være arrangør, både i forhold til forarbejdet og i forhold til arbejdet med lydniveauerne under koncerten. Samtidig er det vigtigt, at vi får evalueret forskriften nu og får ændret reglerne. Hvis evalueringen lader forskriften forblive, som den er, kan man frygte, at der på sigt kommer nye vagter på støjpatruljen, som fortolker efterlevelsen af reglerne på en anden måde, hvilket kan medføre aflysning af koncerter, vurderer han. ”Vi skal se om, vi har ramt den rigtige balance” I kommunens forvaltninger er der til dels stadig uenighed omkring forskriften. Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å) siger om forskriften: - Jeg synes, at reglen om, at musikarrangementer ikke må overskride 60-70 dB i byen, er alt for restriktiv. Det er et lydniveau, der svarer til at føre en normal samtale. Med den regel er det stort set umuligt at skabe arrangementer, der bidrager til byens liv og kreativitet, lyder det fra ham. Samtidig virker Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) til at være blødt op i forhold til evalueringen af forskriften. Hun fortæller, at Teknik- og Miljøforvaltningen lige nu arbejder på en indstilling om en evaluering af forskriften, som skal give forvaltningen et overblik over erfaringerne med ordningen. Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor endnu ikke taget stilling til, hvorvidt forskriften skal fortsætte uændret, fortæller Ninna Hedeager Olsen: - Evalueringen skal hjælpe udvalget til at tage stilling til, om vi har ramt den rigtige balance, så det både er muligt at bo og feste i byen. På baggrund af høringssvar fra både naboer og arrangører skal udvalget diskutere, hvor den balance skal ligge. Arrangører og musikere vil selvfølgelig blive hørt på samme måde som naboer og andre interessenter, hvorefter opgaven bliver at sikre den rigtige afvejning af synspunkter, forsikrer hun. Musik- og kulturbranchen skal stå bedre sammen Frederik Birket-Smith håber, at kommunen vil tage forskriften op til genovervejelse. Samtidig påpeger han, at musik- og kulturbranchen bør se indad: - Det er let at pege fingre og sige, at det er for dårligt, at kommunen har indført forskriften, men vi har som branche heller ikke været gode nok til at føre en dialog med kommunen i forhold til den her forskrift. Man kunne også sende høringssvar ind i efteråret 2016, og der var vi som musik- og kulturbranche ikke stærke nok til at stå sammen og råbe stop. Vi står derfor klar her halvandet år efter til at tage ordentligt fat i problematikken. Vi håber, at kommunen vil tage evalueringerne til overvejelse og anerkende, at vi vil en løsning, der kommer alle byens borgere til gode. Hvis ikke de lytter, vil forskriften få massive konsekvenser for kultur- og bylivet i København, lyder det fra Frederik Birket-Smith. Teknik- og Miljøforvaltningen holder møde d. 18. juni, hvor de vil samle op på forvaltningens evaluering af forskriften. Her beslutter politikerne, om forskriften skal ændres og dermed sendes til afstemning i Københavns borgerrepræsentation. Da mødet finder sted efter MUSIKKEN’s deadline, kender vi ikke udfaldet. Men det er DMF Københavns forhåbning, at kommunen vil tage alle høringssvarene til efterretning, således at der stadig kan lyde god kvalitetsmusik i de københavnske gader. MUSIKKEN ⁄⁄ 31
DMFkb
STØJGRÆNSER Af Petrine Jørgensen
60-70 dB er utaknemmeligt lavt Lydmand og studerende i musikproduktion Ahmad Jamal Zareini forklarer her, hvad det kan betyde for musikkvaliteten og publikumsoplevelsen, hvis udendørskoncerters lydniveau sættes ned til 60-70 dB.
- Hvis du går ind på et spillested, hvor der står 100 mennesker og småsnakker på samme tid, så svarer det til 70-80 dB. Det er virkelig lavt og et kedeligt niveau, hvis en koncert skal være på 60-70 dB, lyder det fra Ahmad Jamal Zareini. Til dagligt studerer Ahmad Jamal Zareini på Rytmisk Musikkonservatorium og arbejder ved siden af som lydmand. Han har blandt andet arbejdet ved både Distortion og Fredagsrock i Tivoli.
gør, at jeg skal tænke frem i tiden, når lyden måles på den måde. Det betyder helt konkret, at jeg ikke bare kan spille meget højt i en hel time, men at jeg skal variere mellem forskellige dB-niveauer for at overholde lydgrænsen på 70 dB. Hvis jeg starter koncerten med at spille højt de første 10 minutter, skal jeg skrue ned for resten af koncerten. Det kan godt være lidt problematisk at styre, når dBgrænserne er så strikse.
Det vigtigste er videreformidlingen Jobbet som lydmand er avanceret, da der altid er forskellige lydanlæg fra spillested til spillested. Derudover handler det om at sætte sig i kunstnerens sted og ind i den formidling, som vedkommende ønsker, forklarer Ahmad Jamal Zareini, der mener, at man udgør en god lydmand, når man formår at videreformidle kernen af den musik, man hører. - Lige nu arbejder jeg meget med DJ og rapper Marvelous Mosell. Her er det vigtigt, at vokalen sidder lige i skabet, så man kan høre, hvad der bliver sagt. Derudover er der et track, hvor det er rigtig vigtigt, at man kan mærke energien og dynamikken i det. For mig handler god lyd om klarhed, dynamik, energi og en videreformidling af, hvad kunstneren er ude på.
Man mister noget energi Ifølge Ahmad Jamal Zareini mister man også noget af koncertens energi, når dB-grænserne er så strikse. - En del af oplevelsen ved en livekoncert er netop at mærke energien og musikken. Det skal ikke mærkes, så det gør ondt i ørene, men energien fra scenen skal kunne mærkes. Og det besværliggøres med stramme dB-grænser. Hvis det stod til Ahmad Jamal Zareini, skulle Københavns udendørs koncerter følge Roskilde Festivals lydgrænser. - Roskilde Festival har stillet en god stand. De har en dB-grænse på 103 dB over et kvarter. Det betyder, at man måler lyden over et kvarter, hvor man på det kvarter gennemsnitligt må spille 103 dB. Det fungerer rigtig godt, og det er et niveau, som de fleste spillesteder i Danmark kører med. Ahmad Jamal Zareini forstår samtidig godt, at kommunen gerne vil tage hensyn til borgerne, når der spilles udendørs koncerter, men at man må arbejde på nogle kompromisser. - Jeg er opdraget med, at et fair lydniveau til en koncert er den model, som Roskilde Festival bruger. Det kan selvfølgelig godt blive højt, men man kan stadig godt tage hensyn. Hvis man kun må spille 60-70 dB, er det meget lavt. Det er faktisk utaknemmeligt lavt.”
Stressende med lydgrænser Samtidig forklarer Ahmad Jamal Zareini, at en stor del af lydmandens job går på at være problemknuser. Man skal både få kunstnerens lyd og anlæggene til at spille godt sammen. Hvis der også er lydgrænser, så problematiseres jobbet yderligere. - Det er lidt stressende at tage hensyn til lydgrænser. I Tivoli har man for eksempel en grænse på 70 dB målt over en time, hvilket 32 ⁄⁄ MUSIKKEN
Privatfoto
”Energien fra scenen skal kunne mærkes. Og det besværliggøres med stramme dB-grænser.” - AHMAD JAMAL ZAREINI, LYDMAND
MUSIKKEN ⁄⁄ 33
DMFkb
OK18 Af Petrine Jørgensen
Foto: Anine Fuglesang
Politisk kommentar:
Nye muligheder for fagforeningerne Det har været et dramatisk og begivenhedsrigt forår for fagbevægelsen, men OK18-forliget og fusioneringen af LO og FTF giver fagbevægelsen stærkere kort på hånden i fremtiden, hvis den fortsat står sammen. Foråret har været præget af d r a ma t iske og la ng t r u k ne OK18-forhandlinger. Heldigvis endte forhandlingerne i forlig for både staten, kommunerne og regionerne, og fagforeningernes musketered holdt næsten. Midt i al dramatikken omkring OK18 skete der samtidig en historisk begivenhed for fagbevægelsen. LO og FTF valgte at fusionere til én stor hovedorganisation for 1,5 mio. lønmodtagere og bliver dermed det største, faglige fællesskab i historien. Umiddelbart tegner de to ovenstående begivenheder en stærk samlet fagbevægelse, men hvor stiller OK18’s forlig og fusioneringen af LO og FTF fagbevægelsen i fremtiden? Musketereden og OK18 Til trods for, at OK18 forhandlingerne var langtrukne og dramatiske, så havde de en essentiel betydning for fagbevægelsen. 34 ⁄⁄ MUSIKKEN
For til trods for forskelligheder i fag og krav, stod fagbevægelsen skulder ved skulder, og musketereden sikrede alle en bedre og mere samlet forligsramme, end den som blev præsenteret ved de indledende forhandlinger. Musketereden viser derfor, at det betaler sig, når fagbevægelsen står sammen. Dog endte musketereden med ridser i lakken, da FOA’s nu forhenværende formand, Dennis Kristensen, spillede solo i de sene nattetimer og landede en delaftale. En delaftale, som satte rammen for de resterende forlig. Overordnet var det ærgerligt, at hele området ikke fik en samlet aftale på samme tid. LO + FTF = en stærkere fagbevægelse Samtidig udfordrede det den nyetablerede organisation af LO og FTF, da nogle af de fagforeninger, som brød musketere-
den, netop kom fra LO. Dog ser det ud til, at de to organisationer er villige til at lægge ridserne i musketereden bag sig og se fremad mod en ny og stærk organisation. Generelt er den nye hovedorganisation rigtig gode nyheder for fagbevægelsen, da en hovedorganisation i denne størrelsesorden i højere grad kan lægge politisk pres på både arbejdsgivere og politikere i fremtiden. Og det er der særligt behov for i en tid som denne, hvor den danske fagbevægelse står over for store udfordringer, i form af et konstant foranderligt og presset arbejdsmarkedet og senest presset på den danske model ved OK18. Det er derfor positivt med et endnu større fællesskab til at løse disse udfordringer. Fagbevægelsen skal fortsat stå sammen Overordnet tegner resultatet
ved OK18 og den nye hovedorganisation et billede af en stærk fagbevægelse. Det essentielle lige nu er, at fagbevægelsen fortsat står sammen på tværs af fag og sektorer de kommende år og ikke kun, når det brænder på i form af overenskomstforhandlinger. Hvis fagbevægelsen de kommende mange år vælger at stå sammen og værne om den danske model, kan fagbevægelsen stå rigtig stærkt i fremtiden, både i kommende overenskomstforhandlinger, men også i forhold til at påvirke generelle politiske beslutninger på Christiansborg. Musketereden bør derfor ikke være en ting, som kun opstod og ophørte ved OK18. Musketereden bør være den uskrevne aftale, som fagforeningerne lover hinanden for fortsat at bevare en fælles og stærk fagbevægelse.
Fakta
DMFkb
GENERALFORSAMLING Af Mads Mazanti
DMF KØBENHAVNS BESTYRELSE DMF Københavns
Jesper Løvdal
bestyrelse pr. 6. maj 2018:
Ellen Karberg Anne Eltard
Formand
Sune Wedam
Michael Justesen
Jacob Dam Fredens
Næstformand
Suppleanter
Benjamin Aggerbæk
Kaspar Parby Vig Henrik Jansberg
Medlemmer
Karsten Bagge
Carsten Smith-Nielsen
Daniel Engholt Carlsen
Sara Nigard Rosendal
Ny næstformand i DMF København
Benjamin Aggerbæk. Foto: Henrik Jansberg
Den 6. maj sagde DMF København stor t tak til to af afdelingens markante skikkelser. Både Mor ten Højring og Per Lund Madsen havde valgte på Generalforsamlingen 2018 at stoppe i Københavnsafdelingens bestyrelse efter mange års tro tjeneste. Morten Højring trak sig dermed også som næstformand, og nyvalgt til posten blev Benjamin Aggerbæk: ”Som næstfor mand har jeg tænkt mig at støtte aktivt op om alle de mange initiativer DMF København har søsat, for at vi kan være relevante og tilstede for vores medlemmer. Vores medlemmer skal forstå at DMF København har deres ryg i alle sammenhænge, dog forudsætter det en aktiv dialog og ageren fra alle sider og kanter. Derfor ligger det mig meget på sinde, at DMF-huset som helhed, og at 1.sal i særdeleshed, bliver brugt aktivt af vores medlemmer. Døren er altid åben. Kaffen er klar. Og jeg vil lytte og være klar til at hjælpe. Tak fordi I har valgt mig til dette tillidshverv,” siger Benjamin Aggerbæk. På generalforsamlingen på Borups Højskole blev Årets Ildsjælspr is uddelt til HUN SOLO (læs interview på side 28). Tidens politiske temaer blev debatteret, og vanen tro afsluttedes dagen med god mad og live-musik ved DJ Rosa Lux. MUSIKKEN ⁄⁄ 35
DMFkb
INTERVIEW Af Mads Mazanti
Tilgivelsen er indbygget i dansemusik Den travle musiker Henrik Goldschmidt har skabt lydsiden til den urbane danseforestilling PLAYGROUND i Dansekapellet. Men hvad får den klassisk uddannede oboist til at lave groovy beats til unge hiphop’ere? Og hvordan er det lige, at denne form for dansemusik kan åbne nye, kreative døre for nogle af landets dygtigste musikere?
36 ⁄⁄ MUSIKKEN
men med musik. Det er meget vigtigt for mig at vise børn, at der findes det alternativ. Også på Nørrebro, hvor jeg arbejder. I stedet for bandekrig og biltyveri kan man få et stort kick ved at spille sammen, forklarer Henrik Goldschmidt og fortsætter: - Vi er som læger uden grænser; vi er bare musikere uden grænser. Vi går derind, hvor der er et behov.
Pressefoto
Der er ild i ham. Han brænder virkelig for sin sag, musiker og iværksætter Henrik Goldschmidt, som han sidder der i Dansekapellets runde gård på toppen af Bispebjerg og fortæller om sine mange projekter. Han er manden bag Middle East Peace Orchestra – et orkester, hvor palæstinensere og israelere spiller sammen og knytter bånd gennem musikken. Han er manden bag Goldschmidts Musikakademi – en privat musikskole i Nordvest, der tilbyder gratis musikunder visning til børn og unge, der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at få undervisning i musik. Han er medlem af Den Danske Blæseroktet, og nåh ja, så er Henrik Goldschmidt solooboist i Det Kongelige Kapel. - Jeg er en legende og søgende musiker, der synes, det er rig-
tig sjovt at være med i mange sammenhænge. Og jeg har den meget stærke livsopfattelse, at musik kan helbrede, forklarer Henrik Goldschmidt, som er opvokset i en jødisk flygtningefamilie på flugt fra nazisterne. Han fandt allerede som barn ud af, at musik har en helende effekt, og at traumatiske oplevelser kan afhjælpes gennem musik. - Når man synger og spiller sammen, opstår små øjeblikke af helbredelse og samhørighed. Det er den kraft, jeg forsøger at bruge i mine projekter, siger multimusikeren, der trods sin jødiske baggrund har spillet med palæstinensiske børn på Vestbredden for at vise, at der findes andre måder at være sammen på. - Jeg var en repræsentant fra Israel, der ikke kom med magt,
En vidunderlig legeplads Det er spændende at tale med Henrik Goldschmidt. Han er helt åbenlyst en mand med noget på hjerte, og hans energi og mission er smittende. Men faktisk skulle snakken her i Københavns urbane dansecentr um Dansekapellet handle om den igangværende SUbURBAN DANCE FESTIVAL, og helt specifikt forestillingen PLAYGROUND, der er et samarbejde mellem Dansekapellet, Det Kongelige Teater og foreningen Dans i Nordvest. Ifølge festivalens program er PLAYGROUND ”en hyldest til legepladsen, til den frie leg og alt det, vi lærer, når vi ikke ved, vi gør det.” I forestillingen optræder professionelle urbandansere sammen med talentfulde børn og unge fra foreningen Dans i Nordvest. Og musikken er skabt af Henrik Goldschmidt og hans kollega fra Det Kongelige Kapel, slagtøjsspilleren Mathias FriisHansen. Henrik Goldschmidt har de seneste fire år arbejdet sammen med Dansekapellet om forskellige projekter, der har inddraget unge og gamle, amatører og professionelle og dans og musik fra mange forskellige genrer. Det er blevet til en række forestillinger, der blandt andet har spillet på Det Kongelige Teater og i Dansekapellet. I tilblivelsen af PLAYGROUND har det handlet om at skabe en masse groovy musik i samarbejde med forestillingens russiske koreo-
graf Anastasija Olescuka. Til selve fremførelsen har Henrik Goldschmidt og Mathias FriisHansen fået stillet musikere til rådighed fra Det Kongelige Teater, som på grund af repertoiret i indeværende sæson ikke har været fuldt udnyttet på teateret. - Vi tager det, der – om jeg så må sige – er til overs. Det lyder vildt, men det er fantastiske musikere, og i år har det givet os en besætning, der er helt unik: Slagtøj, harpe, tuba, kontrafagot og mig på diverse blæseinstrumenter og alt muligt andet. Ud af den instrumentkombination skaber vi musik til hiphop, house og dans, og vi sidder alle sammen og har en fest. Alle nyder frikvarteret fra den klassiske musik, beretter Henrik Goldschmidt, der netop er kommet ud fra en energifyldt øve-session med musikere og dansere i Dansekapellets smukke kuppelsal. Musikken skæres til undervejs i processen og skræddersys til dansen både i forhold til stemning, tempo og længde. - Det er en vidunderlig legeplads. Der er hele vejen igennem interaktion mellem musikere og dansere og hele tiden gensidig inspiration, for tæller Henrik Goldschmidt. Tag livtag med angsten Henrik Goldschmidt er klassisk uddannet på konservatoriet, og som 16-årig fik han at vide af sin lærer, at det nærmest var forbudt at spille andre instrumenter end obo. - Så jeg troede i mange år, at det var farligt og ville ødelægge min klassiske teknik. Det var først meget senere, at jeg fandt ud af det modsatte: Når jeg spiller klarinet og leger med alle mulige andre blæseinstrumenter, bliver jeg bedre til at spille obo. Man kan blive en bedre musiker af at prøve mange forskellige genrer, siger Henrik GoldschMUSIKKEN ⁄⁄ 37
Fakta
midt, der nyder at se sine klassiske kolleger i nye musikalske rammer, selvom det godt kan tage lidt tid at lokke dem ud af busken. - Men når de efterhånden tør stå som Bambi på isen, finder de ud af, at det er rigtig sjovt at improvisere, og så går de op i det med liv og sjæl. Jeg skriver selvfølgelig noder ned, men der går ikke lang tid, før de begynder at lege med. Jeg tror, det er en befrielse for mange klassiske musikere at hoppe ind i et univers, hvor der ikke findes fejl. I PLAYGROUND skabes forestillingen blandt andet sammen med et hold af helt unge hiphop-dansere. Det kræver stor, gensidig opmærksomhed, når de rette tempi og udtryk skal findes. - A lle musikere burde spille noget mere dansemusik, for der skal lægges et groove, der
Pressefoto
38 ⁄⁄ MUSIKKEN
kan danses til, fortæller Henrik Goldschmidt. Han peger på, at det er vigtigt at kunne frigive sin fantasi for at kommentere musikalsk på dansernes bevægelser i øjeblikket. - I klassisk musik gengives de noder, en komponist har skrevet. Præcist, akkurat og med respekt. Nogle gange arbejdes der med detaljer, der er næsten absurde i deres nørderi. I PLAYGROUND skyder vi fra hoften. Det kan ikke gå galt, og det er fedt at være musiker på den måde, fortæller en begejstret Henrik Goldschmidt, der mange gange har oplevet angsten for at fejle i den klassiske verden. En angst, han opfordrer sine kolleger til at tage livtag med. - Jeg har oplevet musikere, der måtte tage beta-blokkere eller drikke sig halvsnalrede for at gå ind på scenen. Den angst har jeg fået skrællet af mig selv, siger
Henrik Goldschmidt, der ofte selv har oplevet nervøsiteten, når han skulle spille store forestillinger, simpelthen fordi han var bange for at spille forkert. - Jeg er aldrig nervøs i de her sammenhænge. Der går jeg ind med al nydelse. Hvis du er rolig inde i dig selv, kan du også meget bedre give. Du har meget større overskud, når du ikke hele tiden skal evaluere din egen præstation. I danseforestillingens musik er tilgivelsen indbygget, der findes ikke nogen fejl. Jeg kunne godt unde mine klassiske kolleger, at de lagde al angst på hylden. Væk med noderne – frem med øret. Og først og fremmest: Frem med kontakten,” slutter Henrik Goldschmidt, mens kirkeklokkerne fra Grundtvigs Kirke blander sig med forårets fuglekor fra Bispebjerg Kirkegård.
PLAYGROUND En community danceforestilling af koreograf Anastasija Olescuka, lavet i et samarbejde mellem Dansekapellet, Det kongelige Teater og foreningen Dans i Nordvest.
Komponister: Henrik Goldschmidt Mathias Friis-Hansen
Musikere: Angelika Wagner – harpe Lars Holmgaard – tuba Klaus Frederiksen – kontrafagot
Salg • Stemning • Udlejning • Reparation
Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk
Kære medlem
TJEK DIN PROFIL Har du skiftet adresse, efternavn eller har du fået ny mailadresse? Så husk at opdatere din profil på:
’MIT DMF’ dmf.dk/mitdmf MUSIKKEN ⁄⁄ 39
DMFkb
DIALOG Af Petrine Jørgensen
Pressefoto
DMF København vil fremme musikken i København DMF København har indgået en dialog med Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, om, hvordan musikken kan fremmes endnu mere i hovedstaden. I sidste nummer af MUSIKKEN kunne man læse et interview med Københavns nye kulturborgmester Niko Grünfeld, hvor han blandt andet fortæller om, hvordan han ønsker at prioritere kulturen og musikken på Kultur- og fritidsudvalgets nye kulturstrategi fra 2019-21. DMF København har efter aftale med Niko Grünfeld indsendt en række forslag til indsatsområder, som DMF Københavns bestyrelse mener kan være gavnlige for en fortsat musisk udvikling i København. Mere konkret har DMF København indsendt forslag til indsatsområder inden for fem overordnede hovedområder: • Musikskolen • Musikklippekort • Lokaler i kommunen • Spillesteder • Den klassiske musik Alle indsatserne har til formål at fremme og opprioritere musikken i København. Musikskolen skal ud til børnene Københavns Kommune har kun én musikskole, hvilket gør København til den kommune med færrest musikskolepladser pr. indbygger. I 2012 blev ’Den cyklende musikskole’ grundlagt; en musikskole, hvor man bringer musikken ud til børnene på folkeskolerne og fritidshjemmene. ’Den cyklende musikskole’ har været en stor succes, og det er derfor blandt DMF Københavns indsatsforslag, at kommunen høster erfaringerne og viderebringer projektet. En indsats, som Niko Grünfeld finder meget interessant. Han skriver følgende i en mail til DMF København: - Idéen med at få musikundervisning ud til børn, som ikke traditionelt er en del af musiktilbud, er også noget, jeg er meget interesseret i. Jeg ved, at man for eksempel på en skole i Bradford i England har oplevet kæmpe læringsmæssige fremskridt som følge af øget musikundervisning. Musik-klippekort til offentlige institutioner og offentlige arbejdspladser I Københavns Kommune har man en ordning, hvor plejehjemmene modtager fire musikhonorarer årligt, og aktivitetscentrene modtager tre musikhonorarer årligt. Musikhonorarerne bruges af pleje- og aktivitetscentrene til at få en eller flere musikere ud og spille for de ældre. Med inspiration i denne ordning har DMF København foreslået, at ordningen udvides til daginstitutioner, såsom vuggestuer og børnehaver samt offentlige arbejdspladser. Så flere borgere i kommunen kan få glæde af kommunens dygtige musikere.
Et initiativ, som Niko Grünfeld ønsker at tage med sig videre, skriver han: - Initiativet med klippekort til musik i institutioner er enormt interessant. Musik kan have mange positive effekter for sundhed og trivsel, og jeg synes, det virker oplagt at udvide ordningen til også at gælde andre områder end pleje- og aktivitetscentre. Kommunens tomme lokaler kan bruges af kreative sjæle Rundt omkring i København står der mange tomme lokaler, som kan bruges til kreative frirum for musikere eller kunstnere. Det sker allerede i for eksempel GivRum på Prags Boulevard og SydhavnsGade i Sydhavnen. DMF København mener, at endnu flere af kommunens tomme lokaler og bygninger kan bruges til musikkollektiver og musiske fællesskaber. En idé, som Niko Grünfeld også byder velkommen: - Også idéen om at leje flere af kommunens tomme lokaler ud til musikere og kunstnere passer rigtigt fint ind i mine og Alternativets ambitioner om både at sikre bedre kår for kreative sjæle og om at udnytte kommunens lokaler smartere. Håber indsatser kan inspirere DMF København har også indsendt flere indsatser om blandt andet Københavns spillesteder, og hvordan den klassiske musik og de klassiske orkestre i København kan understøttes. DMF Københavns formand, Michael Justesen, er positiv overfor yderligere dialog med Niko Grünfeld og håber, at indsatserne kan inspirere til en musikstrategi for København, fortæller han: - Det er meget positivt for vores afdeling, at vi har fået en kontakt til kulturborgmesteren i København. Vores indsatser skal ses som idéer, der kan bygges videre på, hvor vi selvfølgelig har haft vores medlemmers interesser for øje. Det virker til, at den nye kulturborgmester er meget åben for forslag, så det er min forhåbning, at nogen af idéerne kan blive bygget videre til rigtige indsatser. Overordnet har DMF København fået positiv respons fra Niko Grünfeld, som kun lige er startet på processen for strategiudvikling med Musikudvalget i kommunen. Han skriver følgende til DMF København: - Alt i alt er det nogle meget interessante forslag til indsatser, som jeg vil formidle videre til Musikudvalget og forvaltningen. Vi har kun mødtes en enkelt gang i det nye udvalg, men på kommende møder skal vi have gang i de mere strategiske drøftelser om, hvad der skal ske på musikområdet de næste fire år. Jeg er meget optaget af at styrke musikområdet og er derfor glad for de mange gode forslag.
MUSIKKEN ⁄⁄ 41
DMFkb
MEDLEMSREPORTAGE Af Edie Sorring
Duo + 1 Hvedeøl uden alkohol, babymos og ammestue backstage. Meget har ændret sig for Johan Ask Pape og Camilla Lily Pape, der tilsammen danner duoen Eugenia. De har netop været på Danmarkstour med deres EP ”Vildt+Sødt”, men de er ikke længere bare de to. Med sig på touren havde de deres lille datter.
Tillykke med babyen, men helt ærligt: Ødelægger det ikke jeres musikkarriere? Johan: Nej, det tror jeg faktisk ikke. Selvfølgelig bliver praktikken lidt mere bøvlet, men der kan være ret meget gear under sådan en barnevogn. Camilla: Faktisk er det virkelig gået fremad, siden vi fik Andrea. Vi har netop udgivet vores debut-EP på vinyl og været på en minitour i Danmarks største byer. Johan: Hun reagerer også godt på vores musik. Vi har spillet knap 30 koncerter, mens Camilla var gravid, så hun har altid været ret rolig, når vi øver.
42 ⁄⁄ MUSIKKEN
Fotos denne side: Morten Krogh, Johan Ask Pape, Charlotte Kjersgaard, Hans Christian Andersen, mv.
Jo, men ærlig talt. I slæber hende rundt på landets spillesteder om natten! Er det ansvarligt? Camilla: Altså, det er jo kun under lydprøven og selve koncerten, hvor hun er med sin barnepasser, og hvis hun savner os,
så kommer de ud til scenen. Og hun har høreværn på; selvfølgelig! Og så er det jo også en slags ansvarlighed, at man sørger for selv at være i balance; både at få spist og sovet lidt selvom man har et lille barn, men også at gøre nogle ting, der giver én energi. Jeg synes, det har været en kæmpe lettelse for mig at skulle ud og spille koncerter. Jeg har brug for at være i kontakt med den side af mig selv, også selvom jeg er blevet mor. Og så giver det mig et lille vindue ud mod verden, som nogle gange kan føles meget fjern set indefra sådan en barselsboble, som man lander ned i. Johan: Før Danmark var et institutionsland, og man havde gode barselsforhold, var det faktisk meget normalt, at børn bare var med deres forældre. Vi tror på, at børn har godt af at mærke, at deres ophav brænder for noget, og at børnene gerne må være
med i den verden på nogle præmisser, som samtidig opfylder deres behov. Musikfremførelse forstås jo heldigvis ret umiddelbart for børn, til forskel fra at sidde på et kontor dagen lang. Bliver man ikke ret ufokuseret på scenen af at have en baby ude bagved, eller når man optræder med sådan en stor mave? Camilla: Alle koncer terne, vi spillede, mens jeg var gravid, føltes ret intense. Måske fordi det fysisk var hårdere at spille, og at jeg mod slutningen var ret svimmel og nogle gange ved at besvime. Det betød, at jeg var nødt til at være tilstede på en ret vild måde, og generelt synes jeg, der er sket noget på det område. Mange seje musikere har gjort det lidt cool at være gravid efterhånden. Jeg kan huske, at jeg så Jenny Wilson på Roskilde 2006. Hun dansede virkelig meget, selvom hun var højgravid, og jeg tænkte, det var det sejeste, altså! For nylig har Rezwan fra seje Rest in Beats jo også været virkelig cool på en scene med en stor mave. Og så er det at være forælder jo ikke så specielt – er det gået op for mig. En forælder, der ikke lige står med sit barn, ligner jo faktisk bare et almindeligt menneske…! Hmm. Hvad med musikbranchen? Hvis jeg var pladeselskabsboss, ville jeg løbe skrigende væk fra en duo med baby. Tror I virkelig, at nogen vil signe jer? Johan: Altså, vi er jo allerede signet på det københavnske label Møs Møs, hvor én af bosserne selv har en lille baby - og i øvrigt samtidig spiller i to rockbands. Camilla: Og vi har haft Andrea med til flere møder med musikbranchen. Ok, hvad står der så på jeres rider? Babymos og mælkeerstatning? Camilla: Haha! Gin & tonics og chips – og ikke det dér rodfrugtechips-noget.
Johan: Altså, under graviditeten skrev vi Nordic Hvede på . Det er 0,5%, og de smager pissegodt. Musikere på alkoholfrie øl. Skal vi regne med, at jeres musik fremover vil være børnemusik? Johan: Jeg har altid syntes, at termen ’børnemusik’ er superfjollet. Musik er musik. Så kan nogen lide noget og andre noget andet. Nogle af de første artister, jeg hørte, var Annie Lennox og Pink Floyd. Camilla: Jeg er enig. Men Anne Linnet lavede da en ret fin børneplade i 80'erne. ”Go' morgen søndag”, tror jeg, den hedder. 80'erne, okay. I må være lidt oppe i årene efterhånden, hva’. Er det ikke snart på tide at få et rigtigt job? Camilla: Har prøvet, det gik dåååårligt. Vi er håbløse. Johan: Ja, jeg har også prøvet, men vi er ikke så gode til faste arbejdstider. Hvordan vil I blive ved med at være moderne som band? Johan: Altså, vi er måske i virkeligheden mere fascinerede af de mere tidsløse ar tister end de tidstypiske. Brian Batz (producer) fik dog sneget lidt sidechain med på titelnummeret ”Vildt+Sødt”. Det fik han lært os, men ærlig talt, tror jeg også, man bruger den effekt om 100 år. Lidt ligesom glødepæren, ik'? Camilla: Vi vil gerne kombinere det organiske og håndspillede med elektroniske elementer, og der er da en del synths på plade, både nye og gamle modeller. Johan: Ja, og vi tror da ærligt talt på, at det er maskiner, man også vil bruge i 2090. 2090? Der må jeres stakkels baby være helt alene og forladt, når I er taget herfra. Synes I selv, det er en fed verden, I sender videre til kommende generation? Johan: Ærlig talt, nej. Det går tilbage på mange fronter; politisk
populisme, dårligere vilkår for middelklassen, working poors i mange europæiske lande – bare for at tage pulsen på Vesten. Men samtidig er der jo også en strømning af mennesker, som sætter fokus på mere empati og bæredygtighed i den her verden. Det fylder bare ikke nok endnu. Camilla: Vi håber bare på, at vi gennem vores musik kan gøre et eller andet. Er det naivt? Det er i hvert fald et håb. Dream on! Men i det mindste har I da lidt selvindsigt. Men hvad med dem, som tager til rockkoncert for at drikke bajere og få blæst ørerne ud og altså ikke for at se på store maver eller høre politiske paroler? Camilla: Altså vi drikker ikke alkoholfrie øl mere, hvis det er det, du tænker? Johan: Og du har ret. Musik skal fungere på egne præmisser. Men det er alligevel min overbevisning, at musik kan gøre noget ved os - røre os - og gøre en forskel for de, som lytter til det. Om det så er bevidst, underbevidst eller rent kropsligt. Så må du gerne kalde mig naiv. Camilla: Der bliver ikke lyttet så koncentreret mere måske. Og folk - os selv inklusiv – skifter konstant numre på Spotify efter 10-15 sekunder. Der er brug for musik, som tager lytteren seriøst og skaber et rum, så man kan se sig selv spejlet og føle sig inkluderet, både i samfundet og universet som sådan. Johan: Og det er vi i fuld gang med - og netop dette vil vi faktisk meget gerne give videre til resten af verden, men ja, allervigtigst til vores datter. Ja, I snakker godt nok meget om den baby. Kan I overhovedet lave interviews længere, uden det handler om jeres lille bebs? Camilla: Altså, du er faktisk den eneste, som synes, vores baby er mere spændende end vores musik. Men tak, fordi du spørger!
Fakta Eugenia
Består af Camilla Lily Pape (Vox/Keys) og Johan Ask Pape (Vox/Bas) samt flere musikere live. Har baggrund som henholdsvis filmskaber og digter. Spiller cinematisk pop med dansksprogede tekster. Er aktuelle med EP’en ”Vildt+Sødt”, som udkom april på vinyl og digitalt gennem det københavnske label Møs Møs. EP’en er produceret af Brian Batz (Sleep Party People). Singlen ”Byen” fra Vildt+Sødt” gik direkte #1 på P3’s Elektriske Barometer.
www.eugeniaplays.com
MUSIKKEN ⁄⁄ 43
DMFkb
UNGDOMSUDVALGET
Tekst og fotos af Kristina Rove
En festivalfyldt sommer
Kristina Rove var med DMF Københavns Ungdomsudvalg på SPOT Festival for at holde møde med DMF Aarhus’ Ungdomudvalg, netværke med branchen og ikke mindst for at opleve et bredt udvalg af de mange danske og nordiske talenter, som festivalen kunne præsentere.
Fakta
Kristina Rove Da jeg sidste år gik på Jyderup Højskole for at studere elektronisk musikkomposition, blev jeg af et par højskolekammerater g jor t opmærksom på Dansk Musiker Forbunds Ungdomsudvalg. Et team drevet af deres passion for musikken og ikke mindst for den danske musikbranche. Jeg hoppede hurtigt med på holdet, og det førte mig i år til SPOT Festival i Aarhus med det formål at få inspiration, at netværke samt at få så meget musik presset ind på tre dage som muligt. Når festivaler er lig med sommer Festivaler optager en særlig plads hos mig. Omend jeg ikke kan prale af at gøre en tradition ud af at tage på Roskilde Festival hvert år, så har festivaler de sidste mange år alligevel defineret mine somre. Hver sommer indebærer som regel 2-3 store festivaler, hvor minimum én er lokaliseret i udlandet. Dertil deltager jeg på nogle mindre festivaler i og udenfor Danmark. For eksempel bød første festival i år på techno på Ploink Festival i Bergen, derefter upcoming navne på SPOT Festival og netop overståede Click Festival i Helsingør med fokus på teknologi, performance og musik. At tage på festival er for mig en måde at opdage, opleve og rejse på. Det er også et sted, hvor man, til forskel fra en sædvanlig koncert nemt kommer i kontakt med andre musikelskere. Der er blandt festivalens gæster en enstemmighed om åbenhed og samhørighed, som man ikke finder mange andre steder – og sådan oplever jeg også SPOT Festival. 1,2,3 netværk! SPOT Festival er den danske branchefestival for dansk og nordisk musik, hvor etablerede og særligt nyere kunstnere kommer på programmet. Her bliver de præsenteret for både nationale og internatio-
nale branchefolk, som derved får mulighed for at opleve de bands, der bliver satset på til den store scene. Der er således både almindelige koncertgængere, som udelukkende er der for musikken og den gode fest, og dem, som er der for business and pleasure – for musikken er naturligvis kernen i det hele, om du så arbejder bag kulisserne eller ej. I år var jeg på SPOT for anden gang. I 2017 var jeg der som repræsentant for Sofar Sounds Copenhagen, hvor jeg var involveret som frivillig og projektleder i mange år. Formålet for mig var først og fremmest at deltage på konferencen SPOT+. Et fantastisk sted at blive klogere på den danske musikbranche; både dens udvikling og udfordringer. Men det er også et sted, hvor man kan pleje sine relationer i branchen eller udvide sit netværk – og det er ligeledes en væsentlig del af SPOT Festival. SPOT 2017 var min før ste branchefestival, og jeg må indrømme, at jeg syntes, det var en anelse nervepirrende at skulle mænge mig med alle de etablerede branchefolk, om end jeg selv havde været i branchen i de seneste fem år. Netop derfor kan jeg kun påskønne, at SPOT sætter yderligere fokus på networking via deres konference, hvor de blandt andet i år havde events som ’Let’s Talk Networking’. I Ungdomsudvalget prøvede vi selv kunsten ’networking’ af, da vi mødtes med DMF Aarhus’ Ungdomsudvalg til et afslappet møde for først og fremmest at lære hinanden at kende, men også for at udveksle et par idéer og erfaringer fra hver vores nuværende og fremtidige projekter. Aarhus Ungdomsudvalg fortalte blandt andet om deres idé til at afholde et Artlabkursus for unge koncert- og eventarrangører i Aarhus. Et kursus, der skal være en hjælp til de unge i arrangørrollen, men også et sted for dem at mødes og inspi-
rere hinanden. Og vi i København fortalte blandt andet om events, som vi planlægger skal afholdes til sommer i DMF-huset på Sankt Hans Torv. Derudover gav vi hinanden et par gode fif til koncerter og talks på SPOT og sagde på gensyn til repræsentantskabsmødet i juni. Koncerter non-stop Det var med dette ungdomsudvalgsmøde, at SPOT 2018 startede for mig. Derefter stod det praktisk talt på koncerter non-stop. Et par bands formåede jeg at se mere end en gang, for eksempel De Underjordiske, som jeg har været fan af i mange år og endelig fik mulighed for at opleve. Mange bands havde jeg oplevet før. Blandt andet fordi bands som Fool, Gents, Ida Kudo, Motorique er gamle Sofar Sounds Copenhagen bands. Det var fantastisk at se, hvor godt de havde klaret sig, og at nogle af dem nu spillede for fyldte sale i Scandinavian Congress Center. Noget andet, som festivalen kan, er at overraske. Enten falder man over en koncert i forbifarten eller også anbefaler en ven en koncert, og man ender ofte med at komme hjem med langt flere positive overraskelser, end man havde regnet med. Nogle af mine bedste overraskelser var for eksempel postpunkbandet Pardans og IKI, som jeg aldrig havde hørt om før. Min oplevelse af dette års SPOT Festival er, at folk helt naturligt finder hinanden. Den er så tilpas lille, at man næsten ikke kan dreje hovedet uden at se en ven, bekendt eller for den sags skyld sit yndlingsband ved siden af én i baren til en koncert. Jeg kan kun håbe, at sommerens resterende festivaler byder på samme afslappede stemning. Næste festival på programmet for mig er Distortion Ø, derefter bliver det Fusion i Tyskland og til sidst NeoPop i Portugal. Det kalder jeg en god sommer!
•
26 år
•
BA i Kommunikation og Performance Design.
•
Skal læse Digital Innovation & Management på ITU efter sommeren.
•
Arbejder som digital koordinator og kommunikationsmedarbejder.
•
Med til at køre Danmarks eneste lydkunstgalleri Galleri Rum/Klang.
•
Medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg
MUSIKKEN ⁄⁄ 45
Mærk forskellen – forlang miljømærkede tryksager
Design/lay-out Offsettryk Digitaltryk Storformatprod. Roll ups
Frederiksberg Bogtrykkeri
,
26 34 40 91 Heba@horologi.dk www.horologi.dk
Vallensbækvej 61 - 2625 Vallensbæk - 38 34 11 44 - www.fb.dk - info@fb.dk
DMF Forsikring er igen blevet billigere! Det koster kun 10 kr./md. at forsikre op til 20.000 kroners grej.
46 ⁄⁄ MUSIKKEN
Be ds
ar ks
an m
Tilmeld dig på: dmf@dmf.
D
D
M
F
In st
te
fo
ru
rs
Forsikringen dækker over hele verden.
tfo
m en
ik
rin
rs ik
ri
n
Dansk Musiker Forbunds instrumentforsikring har INGEN selvrisiko!
g
g
(Du kan fortsat helt gratis forsikre for op til 10.000 kroners grej.)
DMFkb
REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Petrine Jørgensen
Repræsentantskabsmøde 2018
Dansk Musiker Forbund har for andet år holdt Repræsentantskabsmøde. Stina Tølbøll Bekker blev genvalgt som ungt medlem af hovedbestyrelsen, og Daniel Engholt Carlsen blev valgt som suppleant. Derudover blev ni ud af 16 rådgivende forslag vedtaget, heriblandt DMF Københavns forslag. Der var lagt op til gode debatter og konstruktive gruppediskussioner, da musikere fra hele landet mødtes til Dansk Musiker Forbunds årlige Repræsentantskabsmøde. Den første dag bød på gennemgang af de i alt 16 rådgivende forslag og dernæst gruppearbejde over de to temaer: Hvervning og fastholdelse af medlemmer og Samarbejdet mellem de store, mellemstore og mindre afdelinger i forbundet. Unge hoveder til hovedbestyrelsen Anden dagen blev brugt på diskussion og afstemning om de 16 rådgivende forslag, hvoraf ni blev vedtaget og syv blev trukket. DMF Københavns forslag om at arbejde for tværgående politisk indflydelse i den nye hovedorganisation (LO/FTF) blev blandt andet vedtaget. Dernæst var der valg af et medlem og en suppleant under 35 år til hovedbestyrelsen i Dansk Musiker Forbund. Stina Tølbøll
Bekker fra DMF Odense blev genvalgt for en toårig periode og Daniel Engholt Carlsen fra DMF København blev valgt som toårig suppleant for hovedbestyrelsen. DMF København synes, det er dejligt med unge, friske hoveder, der kan bidrage til hovedbestyrelsens arbejde. Begge ønskes stort tillykke med valget. God stemning og god musik Derudover var dagene præget af gode diskussioner om Dansk Musiker Forbund nu og i fremtiden, og førstedagen blev afsluttet med god musik fra Trio Tivoli til maden og uddeling af Årets Walde, også kaldet kollegernes pris. Prisen blev givet til Hanne Elkjær fra DMF Aalborg for hendes mangeårige og utrættelige arbejde for medlemmerne. En pris, som Hanne Elkjær modtog rørt og taknemmelig. Efter maden blev der inviteret til lounge med dejlig jazztrio til lounge og hygge.
Daniel Engholt Carlsen og Stina Tølbøll Bekker.
Årets Walde blev givet til Hanne Elkjær fra DMF Aalborg
Jazz lounge med Christina Von Bülow, Daniel Franck og Pelle Von Bülow
MUSIKKEN ⁄⁄ 47
Afdelingens lejlighed i Berlin Dansk Musiker Forbund byder på en lang række tilbud til vores medlemmer. Tilbud, som har til formål at styrke og hjælpe vores medlemmer i deres musiske virke. I denne udgave af BAGSIDEN har vi bedt musiker og medlem af DMF Københavns Ungdomsudvalg Marie Kildebæk fortælle om sit indtryk af afdelingens lejlighed i Berlin, der kan lejes af afdelingens medlemmer. Fortalt til Daniel Engholt Carlsen Hvornår og i hvilke sammenhænge har du brugt lejligheden? Jeg har besøgt lejligheden tre gange, og det har været en fornøjelse hver gang. Den første gang var jeg afsted med mine gode musiker-veninder med det formål at generere en masse ny musik. I løbet af ugen skiftedes vi hver især til at stå for dagens sangskrivnings- og musikproduktionsopgaver, og det kom der nogle rigtig gode sange ud af. Vi brugte byen som inspiration, og installerede små ministudier i lejlighedens rum. Vi var der i december, så når vi ikke skrev, tog vi blandt andet på julemarkeder, så ”Krummernes Jul” og besøgte spillestedet Berghain på deres fødselsdag. Sidste sommer var jeg afsted med min kæreste. På denne tur holdt vi sommerferie og nød byen, og i weekenden kom vores venner, der skulle spille koncert. Mit sidste besøg var i februar med DMF Ungdomsudvalget, hvor vi diskuterede nye projekter og lærte hinanden bedre at kende.
Er der andet, du synes, er relevant at sige om Berlin og lejligheden? Kun at jeg føler mig så heldig og privilegeret at kunne leje denne lejlighed. Kan kun anbefale alle at tage af sted. Det er det hele værd. Ønsker du at leje DMF Københavns lejlighed i Berlin skal du kontakte Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk. Pris: kr. 2.250,- + kr. 1.000,- i depositum.
BAGSIDEN
Modtager:
Planlægger du at tage af sted igen? Ja, jeg skal afsted i august. Denne gang har jeg inviteret min familie med, og jeg glæder mig til at vise dem stedet.
Afsender:
Har du et ’must-see’ sted i Berlin? Meget tæt på lejligheden ligger min yndlings pladeforretning Oye Records (Oderberger Strasse 4) og ikke mindst en virkelig god kaffebar, Bonanza Coffee Heroes (Oderberger Strasse 35). Jeg drikker normalt aldrig kaffe, kun når jeg besøger denne perle. Ellers har jeg haft nogle virkelig gode oplevelser på Berghain og deres forholdsvis nye scene Säule.
DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN
Hvad er det bedste ved lejligheden og hvorfor? Jeg elsker at komme ned til et hjem og ikke til et hostel eller hotel. Her er alt, hvad jeg har brug for; køkken, cykler, altan, musikrum og plads til et band eller en hel familie.