MUSIKKEN 1, 2013

Page 1

MUSIKKEN // Tema: Sådan tackler de københavnske musikere kærligheden // Hun hjælper musikere af med sceneskræk // Duk op til fede, faglige forårs-arrangementer i DMF København // Athelas Sinfonietta skærper ny-musik-profilen

Nr. 1 Februar 2013


MUSIKKEN

INDHOLD

København - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Lederen //DMF kongressen vel overstået!...........................................................................3

Dansk Musiker Forbund København

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................5

Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N T. +45 35 240 270 F. +45 35 240 277 E. kbh@dmf.dk

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Kærlighed ved første akkord.......................................................................................8 Tema // VOXPOP................................................................................................................................9 Tema // Kvinde min jeg elsker dig...........................................................................................10

HJEMMESIDE:

Tema // VOXPOPS..........................................................................................................................12

www.dmfkbh.dk

Tema // Musikersamtale #6.................................................................................................... 14 REDAKTION: (ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // VOXPOPS..........................................................................................................................20 Tema // Alle tiders ti kærlighedssange.................................................................................23 Det kaldes ”cutting edge”.............................................................................................................. 24

SKRIBENTER DETTE NR: Christine Christiansen, Michael Justesen,

Optagelse af musikvideo............................................................................................................... 26

Mads Mazanti, Alex Jakobsen,

Et lydrum med højt til loftet......................................................................................................... 28

Johan Knattrup Jensen, Kaspar Vig,

Musikterapeuten blev selv en bedre musiker................................................................... 30

Helsinki Poetry, Gunnar Kirkeby, m.fl.

MUSIKKEN LIVE // Virvar på La Fontaine.................................................................... 32 FOTOGRAFER DETTE NR: Mads Mazanti, Dennie Thomsen, Helmer Lund Hansen, m.fl.

Saigon uden sikkerhedsnet......................................................................................................... 36 Stjernesolister og store jubilæer............................................................................................... 38 CD nyheder.......................................................................................................................................... 40

OPLAG: 3450

Seniorklubben..................................................................................................................................... 42 Frederiksborg...................................................................................................................................... 44

DEADLINE: 15. maj 2013 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Hugo Rasmussen, Love La Fontaine. Foto: Mads Mazanti

Klummen // Gi’ klassiske koncerter et skud fitness-power.................................... 47


LEDER

Kan Musikerne overleve - selv med en socialdemokratisk regering? I disse dage er der flere steder fokus på musikernes muligheder for indtjening via streamingtjenesterne og de mere velkendte muligheder, som er afledt af ophavsretten. Altså indtjening som betaling for lovligt køb af den musik du enten skaber eller fortolker, samt indtjeningen fra digitale downloads via Spotify og Wimp. Debatten forstærkes af den generelt negative situation på arbejdsmarked - herunder musikernes arbejdsmarked, som er ramt af stagnation og tilbagegang. Når overskriften noget retorisk rejser spørgsmålet, om hvorvidt musikere kan overleve, selv med en socialdemokratisk regering i spidsen, så skyldes det netop denne regerings mange politiske tilbagetog indenfor politiske kerneområder. Kerneholdninger som må stå for skud og helt dør væk, når regeringen enten skal holde sammen på sig selv, eller i øvrigt ikke mener at kunne finde de berømte 90 mandater for sine holdninger, og dermed opgiver at kæmpe for dem. Og – skal musikkens mangfoldighed overleve sammen med musikerne, så er man nød til politisk, fortsat at sikre kunstnernes ophavsret samt i øvrigt sikre, at de tjenester, som leverer musik, fremover betaler et beløb til kunstnerne, som gør det muligt, at leve eller i det mindste overleve. Politiken havde den 4. februar en i øvrigt udmærket artikel ”Musikere og pladeselskaber tjener penge på streamingtjenester”, hvori Politikens konklusion på baggrund af en enkelt succeshistorie er, at det er muligt for musikere at tjene penge på streamingtjenester, og at situationen vil ændre sig til det bedre om nogle år. Hvorfor? Fordi marked – ifølge de store selskaber Sony, Warner og Universal, der alle er medejere af Spotify, konstaterer at der er kommet flere penge på marked, og at disse penge genererer mere omsætning fremover. Det er muligvis ikke forkert, men indtil nu er det altså kun - jf. samme artikel - Shaka Loveless, der har kunne trække større beløb ud af tjenesterne. Det er isoleret set udmærket, men sagen er jo fortsat, at der skal millioner af downloads til før de 2 øre pr. downloads bliver til et bare anstændigt beløb. Og dermed vil størstedelen af selv de bedste og mest populære danske kunstnere,

Af Michael Justesen

forblive underbetalte, hvis ikke reguleringerne ændres og forbedres fremover. Det skal være muligt, at få en anstændig betaling for sit produkt. Og så er vi tilbage i det politiske spil. Ønsker regeringen at hjælpe den del af arbejdsmarked, kunstnernes, som modsat hele det øvrige arbejdsmarked, må tåle væsentlig andre vilkår. Nemlig accepten af, at det produkt der skal sælges, enten kan hentes gratis eller til spotpris. Skal det overordnede hensyn til Internettet og Internettets brugere, være afgørende for hvorvidt musikere og andre kunstnere, skal have en fair behandling, og dermed også en fair betaling for sine produkter? Og skal politikerne være med til at sikre, at de mange smalle genrer fortsat vil have mulighed for at overleve. Det kan de kun, hvis de i det mindste sikres en reel form for indtjening, som står i forhold til produktets kvalitet og ikke alene måles på, hvor mange millioner downloads der registreres. Jeg må derfor opfordre vores politikere til at tage dette alvorligt, og dermed arbejde aktivt for, at vi alle fremover vil have lige så stor mulighed, for fortsat at høre de smalle genrer. De smalle genrer, som sammenlagt er med til at gøre vores kulturoplevelser mangfoldige og rige. MUSIKKEN ⁄⁄ 3


Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Berlin

Tag til

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser. Følgende uger er til rådighed fra juli til september 2013:

27 - 29 - 30 - 31 - 32 - 34 - 35 - 38 - 39 - 40

Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris 2250,- + 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: mandag d. 8. april. Du kan forvente svar i slutningen af april. Læs mere om lejligheden og se vores informationsvideo på www.dmfkbh.dk

Citronhuset i Spanien DMF København har forlænget aftalen med det dejlige feriehus frem til marts 2014. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset.

Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten. Huset er indrettet til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn.

Som noget nyt kan du løbende igennem hele året booke Citronhuset. Det er efter førsttil-mølle-princippet muligt at booke enten én eller to sammenhængende uger.

Pris kr. 1.100,- pr. uge med skiftedag lørdag.

Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge. Huset er ikke så stort – men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby

4 ⁄⁄ MUSIKKEN

Læs mere på afdelinges hjemmeside: www.dmfkbh.dk. Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk. Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på tlf. 35 240 270

Følg Citronhuset på facebook

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga. Reservation skal ske via Lone/DMF København.


AFDELINGEN INFORMERER

DMF KØBENHAVNS GENERALFORSAMLING Særlig invitation og beretning udsendes særskilt. Søndag den 5. maj 2013, kl. 18:00 PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 København V Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om afdelingens virksomhed 3. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) 6. Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14) 7. Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) 8. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 9. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest onsdag den 27. marts kl. 12:00. Forslag bedes indsendt eller afleveret til: DMF København, Sankt Hans Torv 26, 1. 2200 København N Se også www.dmfkbh.dk

kom til

Karrierekick • • • • • • •

KLIK!-FOTOSESSIONS Onsdag d. 24. april DESIGN COACHING fra kl 9 til 21 RELEVANTE OPLÆG HJÆLP TIL DIN SKAT SNAK MED GATEWAY MUSIC KONTRAKTRÅDGIVNING MØD DIN AFDELING

Tilmelding åbner onsdag d. 3. april kl. 08:00 på kbh@dmf.dk. KARRIEREKICK er gratis for medlemmer af DMF København. MUSIKKEN ⁄⁄ 5


KORTNYT NYT KORT

Spottag sætter ord på musik i Diamanten Den sorte Diamant præsenterer i foråret tre fyraftenskoncerter med skuespilleren Jens Jørn Spottag, der som det kendte ansigt binder tonerne sammen med fortællinger. Fyraftenskoncerterne består af levende musik af høj kvalitet og fra forskellige generer - suppleret med oplæsning, der tager udgangspunkt i bibliotekets samlinger. ”Fyraftenskoncerterne er én times koncentreret musik uden dikkedarer. Man kan komme halsende direkte fra arbejde, smide sig i de bløde stole i Dronningesalens stilhed og høre fantastisk musik – og tage direkte videre hjem til middagslavningen, eller hvad man nu skal. Med koncerterne breder vi os ud på en ny måde og viser, at Det Kongelige Bibliotek er en særlig ressource i dansk musikliv. Man kan kalde det publikumsudvikling,” fortæller Maria Frej, der er musikproducent på Det Kongelige Bibliotek. Den første koncert finder sted tirsdag den 12. marts. Her læser Jens Jørn Spottag op af jazzlitteratur fra bibliotekets samling, bl.a. tekster af Tom Kristensen, Dan Turèll og Klaus Rifbjerg. Spottag er kendt fra populære DR tv-serier og som skuespiller i teaterproduktioner fra Hamlet til Woyzek. Hans stemme og oplæsning kan høres i talrige lydbøger, ligesom han gerne optræder live med oplæsning, f.eks. af Proust. Musikken leveres ved den første fyraftenskoncert en af landets meget anmelderroste jazztrioer: Søren Kjærgaard/Jonas Westergaard/Frands Rifbjerg Trio. Tirsdag den 23. april kl. 17 gælder det folkemusikken. Til denne koncert læser Spottag op af tekster fra bibliotekets folkemindesamling, bl.a. skildringer af folkemusikoplevelser hos Johs. V. Jensen, Christian Olesen og Svend Grundtvig. Den populære og energiske folkemusiktrio Dreamers Circus, der spiller såkaldt power folk, er koncertens musikalske centrum. Trioen, der spiller sin egen musik, består af Rune Tonsgaard Sørensen på violin, Ale Carr på citterrn og Nikolaj Busk på klaver. Forårets sidste fyraftenskoncert finder sted tirsdag den 28. maj kl. 17. Her er det den unge sopran Sofie Elkjær Jensen, som synger Heises vidunderlige Dyveke-sange med Søren Rastogi ved klaveret - med det romantiske som tema. Rastogi spiller dertil klavermusik af Lange-Müller. Jens Jørn Spottag læser denne aften bl.a. uddrag af Johs. V. Jensens roman, Kongens Fald. Billetpriserne er i bund ved koncerterne. Almindelige gæster betaler 75 kr. pr. koncert, mens studerende slipper med 25 kr.

Jens Jørn Spottag

Se mere om fyraftenskoncerterne på www.kb.dk/da/dia/koncerter

Heldagsskoler vil smadre musikskolerne

Anders Hvidberg

Regeringens udspil til en kommende heldagsskole har sået en frygt hos DMF. Forbundet forudser, at den udvidede skoleform vil suge kræfterne ud af børnene, så de ikke kan overkomme at gå i musikskole, når skoleklokken endelig ringer ud. Derfor arbejder DMF på at få politikerne til at forpligte folkeskoler og musikskoler til at arbejde sammen om at sikre, at de musiske fag får en fast plads på skemaet i heldagsskolen. ”Vi er bange for, at heldagsskolen vil betyde, at musikundervisningen bliver klemt. Hvis vi skal slås med skolerne om de samme børn i det samme tidsrum, vil det føre til, at færre børn vælger musikken. Dermed mister en hel generation af unge et sprog og en kreativ tilgang til livet,” sagde Anders Hvidberg, formand for musikundervisningsudvalget i DMF, til Politiken i januar. Regeringen foreslår, at alle elever fremover skal gå længere i skole. Indtil 3. klasse skal de fremover gå i skole fra klokken 8 til 14. For elever i 4. til 6. klasse skal skoledagen slutte klokken 15, mens de ældste elever først får fri 15.30. ”Man får ikke de helt små elever til at komme til musik efter 15. Der hænger de simpelthen ikke sammen, og de kan ikke transportere sig selv rundt,” siger Anders Hvidberg, der vil have et lovgrundlag, for som han siger: ”Mange kommuner ikke forstår nødvendigheden af musikundervisning.” Kilde: Politiken

6 ⁄⁄ MUSIKKEN


Love Shop slutter turné i DR Det hæderkronede danske band Love Shop – med sanger og sangskriver Jens Unmack i spidsen – drager på Danmarksturné til foråret. I april vil bandet ramme fem danske spillesteder - i Randers, Grenå, Aarhus, København og Holbæk. Nu har bandet også offentliggjort en koncert i DR Koncerthuset i hjembyen København – byen, som Unmack har besunget i sang efter sang. Koncerten finde sted fredag den 6. september. Ifølge DR bliver koncerten afslutningen på Love Shops turné oven på udgivelsen af albummet „Skandinavisk Lyst“, der kom på gaden i oktober sidste år. Man kan derfor forestille sig, at bandet også vil turnere i sommermånederne på landets festivaler. Billetter kan købes via sitet www.dr.dk/koncerthuset

Jens Unmack

Det’ gratis på Operaen Det Kongelige Teater sætter i disse måneder alle musikalske sejl til for at trække flere mennesker til det smukke, men afsidesliggende operahus på Holmen. Det sker med en række gratis foyerarrangementer. Søndag den 3. marts kl. 12 synger sopranen Tina Kiberg svenske og spanske sange, akkompagneret af pianisten Neville Dove. Lørdag den 23. marts forenes musik og maleri i en anderledes koncert i Operaens foyer. Hør Det Kongelige Kapels harpenist, Nina Schlemm, spille Händels harpekoncert og Debussys Suite Bergamasque, mens Bjørn Ignatius Øckenholt maler. Lørdag den 13. april markerer tenoren Johnny van Hal 100-året for Benjamin Britten ved at synge hans sonetter, akkompagneret af Orsi Fajger på klaver. Ugen efter – fredag den 19. april kl. 17.30 – synger Leif Jone og Lise Davidsen fra Operaakademiet duetter. Mange flere gratis arrangementer finder sted i løbet af foråret. Tina Kiberg

Tjek det fulde program på www.kglteater.dk

Komponister stifter ny tænketank Dansk Komponistforening, Danske Populær Autorer og DJBFA/Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer har sammen med Dansk Musikforlæggerforening lanceret en ny tænketank. ”Komponisternes tænketank” består af otte personer fra bl.a. erhvervslivet, musik- og forlagsbranchen og Koda. Sammen har de godt tre måneder til at udtænke ideer til, hvordan komponister og sangskrivere kan tjene på deres musik. ”Den gamle kulturminister, Uffe Elbæk, snakkede om, at vi skulle finde på nogle nye forretningsmodeller, og vi svarede, at det væltede med nye forretningsmodeller. Vi havde bare svært ved at få nogen til at betale for dem. Så vi tænkte, at der må være en masse kloge mennesker derude, der kan fortælle os, hvad en komponist skal leve af i fremtiden,” siger Ole Dreyer, der er formand for Dansk Musikforlæggerforening. Spørgsmålet om ophavsret har været rejst flere gange de senere år. ”Ophavsretten er under konstant angreb, og det er en smule absurd, for netop lande som Sverige og Danmark lever jo i høj grad af ophavsret – med møbelkunst, film og så videre. Jeg tror, vi i tænketanken vil få rejst nogle problematikker, vi kan gribe fat i og arbejde med de næste år. Jeg tror, at folk gerne vil betale for musik, hvis det er til at finde ud af og til en rimelig pris. Pirateri er næppe den store trussel. Vi skal simpelt hen have udbyderne til at betale ordentligt for musikken,” uddyber han. Kåre Carlsen, der er business manager hos Telenor, er en af de otte personer i tænketanken. Han går ind i arbejdet med troen på, at man nok skal få vænnet folk til, at de skal betale for de musikprodukter, de streamer. Streamingtjenesterne vil også være der i fremtiden, mener han. ”Det handler om at få brugerantallet på de digitale tjenester op, da de jo i høj grad er finansieret af, at der er mange mennesker, der bruger dem, så det handler blandt andet om at få spredt sit budskab, musikken. Og så tror jeg, at man vil se nogle helt nye måder at forbruge musik på, hvor det måske ikke handler om at lytte, men om at lege, via f.eks. computerspil som ”Guitar Hero”,” siger han.

Ole Dreyer

Kilde: Politiken MUSIKKEN ⁄⁄ 7


Kærlighed ved første akkord

❤❤❤

Film, digte, malerier og symfonier – kærligheden har altid været en stærk og markant rød tråd i kunstens verden. I sangskrivningen i særdeleshed. Men hvordan bærer sangskriverne sig ad, når de i deres tekster skal sætte ord på den uforklarlige kærlighed, der får sommerfuglene til at flakse i maven, gåsehuden til at pible frem på armene og tankerne til at myldre i helt irrationelle baner? MUSIKKEN forsøger i denne måned at opstøve og afdække hemmelighederne bag de musikalske kærlighedshits, som københavnske sangskrivere gennem alle tider har været storproducenter af.

Forudsætningen for at kunne skrive en kærlighedssang, der rammer ægte og rent, er vel, at man selv har været besat i krop og sjæl af følelser for et andet menneske? Nogle sangskrivere fravælger bevidst at skrive sange på den brusende forelskelseseufori. De bliver kunstnerisk langt mere inspirerede af den smerte, det kaos, den uro, der bemægtiger sig én, når kærligheden synger på et sent vers. Andre igen definerer kærligheden større og mere alment i deres sange – ikke kun i form af følelser over for ét andet menneske, men også som en hengivenhed og glæde over for naturen, mennesker omkring én – ja tilværelsen. I nutidens virtuelle univers kan man via datingsites på nettet selv designe sin kommende kærestes profil og klikke sig til kærligheden via skarpt opsatte kriterier. Metoden vinder frem for fuld skrue; der findes datingsites for farmere, folk i forhold og ét for dem, der fokuserer mest på udseendet. Et datingsite, hvor musikere kan mødes, findes derimod ikke derude. Måske er det bare et spørgsmål om tid, før nogen starter det virtuelle forum, hvor kærlighedshungrende violinister og sangere, saxofonister og banjospillere kan mødes og finde melodien. Må kærlighedstonerne klinge harmonisk derude.

Forudsætningen for at kunne skrive en kærlighedssang, der rammer ægte og rent, er vel, at man selv har været besat i krop og sjæl af følelser for et andet menneske?

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

TEMA-intro af Christine Christiansen


VOXPOP

- Hvad betyder kærligheden for dig i din egen sangskrivning? ”En god sang behøver ikke at handle om kærlighed. Omvendt tror jeg ikke, nogen kan skrive en god sang uden at have en form for kærlighed med i billedet. Om ikke andet - så kærlighed til musikken. En rent intellektuel tilgang til både musik og sangskrivning tror jeg ikke på. Jeg kan i hvert fald ikke skrive en sang uden en kærlighed til et eller andet eller nogen.” - Hvad får dig til at skrive flest sange: den blomstrende kærlighed eller det knuste hjerte – og hvorfor? ”Begge dele. Der er nok en overvægt af sange om melankoli, vrede, had, bitterhed og andre bagsider af medaljen.”

- Hvilke andre inspirationskilder trækker du på? ”Jeg bruger hele verden som inspiration, og så sidder der et eller andet sted et filter, hvor sangene kommer ud i den anden ende. Omvendt skriver jeg aldrig sange, uden jeg selv er med i dem på den ene eller den anden måde. Og det er ligegyldigt, om det så er bestilte sange, eller om det er sange til andre sangere. Jeg bruger mig selv - ellers tænder det mig ikke rigtigt. Skal jeg skrive om en skilsmisse, må jeg forstille mig, hvordan det er at gå fra min egen kæreste. Og det bliver bedst, når jeg går så langt, at jeg begynder at få ondt i maven. Det skal være fysisk. Hvis man skulle danne et menneske ud fra alle mine sange, ville man få et menneske, der er både jaloux og tillidsfuldt, elskende og hadende, dum i nakken og vis og så videre - hele paletten rundt. Alt inspirerer - intet inspirerer.” - Nævn dine tre favorit-kærlighedssange. ”Det er svært at skulle vælge tre sange, frem for alle de andre. Det må blive et øjebliksbillede.” ‘In my life’ - John Lennon. En episk sang om kærlighed. Så er jeg lige faldet over Freddie Wadling der synger: ‘You only live twice’ - John Barry Fed tekst. Og for tiden lytter jeg også til: ‘Going to a town’ - Rufus Wainwright

Navn: Ulrik Bencard Alder: 46 Instrument: Vokal Genre: Rock, Pop Civilstand: Gift, to børn

Ulrik Bencard:

Den sidste mand på risten jeg er den sidste mand på risten alle de andre de er væk en gik hjem og fik familie en anden tog på fugletræk og der var en der gik med panden rejst mod et råt trafikuheld jeg er ham der piller navle og kigger op i himlen og ser et paradis jeg er den sidste mand på risten og så var der ham som du tog med dig hjem mens jeg stod og kigged på han slog til og du gav hånd til I i dobbeltsengen lå nu sidder jeg her og piller navle og kigger op i himlen og ser et paradis jeg er den sidste mand på risten jeg er den sidste mand på risten jeg bilder mig ind at det er mod der holder fast i friheden som alle de andre de forlod Den sidste mand på risten

❤❤❤

- Hvorfor er kærlighed evig inspiration for sangskrivere, komponister og andre kunstnere? ”Følelserne gør musikken et perfekt redskab til at fortælle om kærligheden mellem mennesker. Karriere og rigdom kan fortælle meget om, hvem vi er, men også ingenting. Kærligheden er den bedste målestok for, hvem vi er. Der er eksempelvis forskel på at sige: ”Du gør mig tryg derfor elsker jeg dig” og så: ”Jeg elsker DIG”. Hvor meget vi ofrer for og hvor meget vi satser på kærligheden, er vores væsentligste personlige historie. Også, hvis vi vælger kærligheden fra.”


❤❤❤ ❤❤❤ ❤❤❤ ❤❤❤

Kvinde min jeg elsker dig

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Wili Jønsson fra Gasolin’ fortæller her, hvorfor bandets eneste kærlighedssang, ”Kvinde Min” blev et hit, der stadig holder.

Kvinde min jeg elsker dig og jeg ved du elsker mig og hvad der så end sker åh la’ det ske for jeg er din og selv om vi har skændtes tit og du har grædt og lidt når det har været slemt så glem det nu for jeg er din

Tror du vi ska’ følges ad til livet det er slut åh det håber jeg ja jeg gør ja jeg gør Så kvinde kom og drøm med mig i den lange nat når stjernerne de funkler og blinker som besat Nej, bliv ikke bange for deres sange Hold bare fast i mig når de fortæller dig at der er tusinde mil imellem dig og mig

Åh, jeg har huslet og spillet tosset og jeg har snydt dig ja og skammet mig og stjålet af din kærlighed du ved besked åh ja åh ja wowwa og bababiliåh

Nej nej åh tro det ej wauwa og bababiliåh

for du er stadigvæk akkurat lige så smuk som allerførste gang da du kyssede mig så inderligt så inderligt

for du er stadigvæk akkurat lige så smuk som allerførste gang da du kyssede mig så inderligt så inderligt


Af Mads Mazanti - Hvordan blev sangen ”Kvinde Min” til? ”Jeg har gravet lidt i reptilhjernen, og jeg er ret sikker på, at sangen blev til på en træningslejr. Vi kaldte det af en eller anden grund træningslejr og ikke øvelejr. Poeten Mogens Mogensen - eller Mucho som vi kaldte ham - var med på turen. Vi havde talt om det dér med at lave kærlighedssange, og det var ikke comme il faut på det tidspunkt. Vi var ikke politiske i vores tekster som fx Røde Mor, men vi ville gerne have, at teksterne havde tyngde. Der var ligesom en uvilje i miljøet mod at lave kærlighedssange, men vi besluttede os for at lave én. Kim kom en aften med en melodi som næsten var der, og så sad vi og arbejdede med teksten. Mogens Mogensen syntes, det var for banalt med en kærlighedssang. Han kaldte det vist ugebladsromantik, og det endte med, at han gik småsur i seng. Så var der Kim og mig tilbage – de andre var også gået i seng. Selvom jeg elsker poesi, er jeg altid selv kun kommet med mærkelige indskud. Jeg er desværre en rigtig lousy poet, for at sige det ligeud. Når jeg er kommet med noget, har det været et halvt A-stykke eller noget af et B-stykke, men det har jeg til gengæld også været god til. Kim kom med de første strofer: ”Kvinde min jeg elsker dig, og jeg ved du elsker mig…” Men han var meget i tvivl, kan jeg huske. Kan man sige det, spurgte han? Jeg synes, det lød rigtig godt, og jeg backede ham op: ”Yes – hold det, skriv det ned!” Vi nåede halvt igennem sangen, og Kim var hele tiden i tvivl, om teksten holdt. Så ud over måske at rette melodilinjen lidt til, var min tribut at backe Kim op. Kim er uden tvivl den primære ophavsmand til sangen – vi andre pustede kun til den. Næste morgen gjorde Kim og Mogens Mogensen teksten færdig, og lige pludselig synes

alle, at det var en ret udmærket melodi.” - ”Kvinde Min” har en meget karakteristisk lyd. Hvordan producerede I sangen? ”Den er indspillet i Rosenberg Studiet på Dortheavej i København NV. Englænderen Roy Thomas Baker var producer – han arbejdede med Queen på det tidspunkt. Han syntes, det var en god melodi, og ville lave en lag-på-lag produktion. Jeg kan huske, at Larsen og jeg sad med hver vores akustiske guitar over for hinanden og indspillede 12 takes af akkordrundgangene oveni hinanden. Bagefter tror jeg, at jeg indspillede 20 klavertakes, som blev mikset ned til ét spor – det kunne man godt i 1975, hvor sangen er indspillet. Jeg var ret irriteret og tænkte: ”Hvad skal vi med alle de spor?” Jeg kom ud og var helt lam i roen over alle de dubs, men langsomt groede den op. Selv i dag kan jeg godt høre at det næsten er ”wall of sound” a lá Phil Spector. Det skilte sig ud fra andre indspilninger i Danmark på det tidspunkt. Hele Roy Thomas Bakers produktion er med til at gøre ”Kvinde Min” til et pissegodt take. Det går hånd i hanke: En god melodi og en rigtig god indspilning. Man kunne selvfølgelig også have indspillet sangen bare med en akustisk guitar, men den version vi endte ud med, har det hele, synes jeg.” - Kunne I mærke at sangen var noget helt specielt? ”Der var rig tig mange gode numre på pladen ”Gas 5”, men vi kunne godt mærke, at ”Kvinde Min” var noget helt specielt. Den blev sjovt nok ikke udgivet som single, men vi fornemmede helt klart, at den var et hit. Sådan havde vi det også med ”Rabalderstræde”. Kim har taget ”Kvinde Min” på repertoiret igen – folk vil gerne høre sangen. Den holder stadig – det er svært at sige præcis hvorfor. Men det går stærkt, og muligvis er den glemt igen om 40 år – de nye generationer har selvfølgelig

ikke samme forhold til sangen. Det er også helt fint. Sange har de liv de har, og ”Kvinde Min” har haft et godt liv.” - Hv or dan ople ver du , at ”Kvinde Min” er en sang, der betyder meget for mange mennesker? ”Jeg synes, det er dejligt – jeg tager imod alle roser med kyshånd. Men jeg er mere interesseret i nutiden. Når man bliver ældre, sker der automatisk det, at man fravælger fortiden. Jeg vil helst ikke sidde og sutte på de gamle bolcher, og har derfor altid tvunget mig selv til at tænke på nutiden. Det er blevet en vane for mig – man bliver let for sentimental af at hænge fast i for tiden. Men kommer folk og siger tak for sangen og hele tiden med Gasolin’ bukker jeg selvfølgelig pænt og siger ”selv tak”. Jeg har det fint med ”Kvinde Min” – jeg synes stadig det er en god sang.” - Er Kvinde Min Gasolin’s eneste kærlighedssang? ”Det kan godt være – men så er den jo meget god. Vi behøvede kun at lave én. En sang som ”Længes Hjem” er vel også en slags kærlighedssang, og der er sikkert også andre. Men ”Kvinde Min” har helt sikkert været den essentielle. Teksten er meget direkte. helt generelt brugte vi ikke kærligheden i den kreative proces. Vi havde for mange problemer med kærlighedslivet på hjemmefronten. Det var svært. Vi var alle sammen meget store egoer, og det handlede meget om os selv.” - Nævn din egen top 3 over kærlighedssange ”Elvis Presley: Love Me Tender Ray Charles: Crying Time Otto Francker/ Sejr Volmer-Sørensen: Dansevise (indspillet af Grethe og Jørgen Ingmann). Og skulle man nævne én mere skulle det være: Bjarne Hoyer/ Ida From: To Lys På Et Bord (sunget af Otto Brandenburg).”

Wili Jønsson Født 1942 Opvokset på Amager Svensk far, dansk mor Bassist, keyboardspiller og korsanger Har spillet med Gasolin', Sort Sol, Sanne Salomonsen, Allan Olsen, Peter Belli, Frede Fup, TYG og mange andre. Spiller for tiden med bandet Bolværket, bolvaerket.com

Stadig nr. 1 Ifølge en undersøgelse i Søndagsavisen er Gasolin’-sangen ”Kvinde Min” alle tiders bedste danske kærlighedssang. 1.009 repræsentativt udvalgte danskere stemte på deres favorit blandt 25 danske kærlighedssange gennem tiden. Megahittet fra Gasolin’albummet ”Gas 5” fik 14 procent af stemmerne. Lars Lilholts ”Kald det kærlighed” blev henvist til en andenplads med ni procent af stemmerne. På tredjepladsen kom Søs Fenger med sangen ”Du er” (seks procent af stemmerne), mens man på fjerde- og femtepladsen fandt henholdsvis Poul Krebs med ”Sådan nogen som os” og Anne Linnets ”Smuk og dejlig”. Kilde: Søndagsavisen

MUSIKKEN ⁄⁄ 11


VOXPOP

❤❤❤

- Hvorfor er kærlighed evig inspiration for sangskrivere, komponister og andre kunstnere? ”Jeg tror, at en rigtig ’slem’ forelskelse kan få poeten frem i hvem som helst. På en eller anden måde er det dét, der sker i et forelsket menneske – forelskelses- og kærlighedsfølelsen kan være så stærk, at man simpelthen bliver nødt til at komme ud med det på en eller anden måde, fordi følelserne ikke kan rummes indeni. Der findes mange former for kærlighed - til forældre, børn og venner - men den kærlighed, der opstår, når man bliver forelsket, er ofte forbundet med store omvæltninger og betydningsfulde oplevelser i ens liv – på godt og ondt. Man oplever nye sider af sit følelsesliv, som man ikke vidste, eksisterede. Derfor er det naturligt, at det er dér, mange musikere og kunstnere bliver inspireret til at udtrykke sig. Vi kan simpelthen ikke lade være.” - Hvad betyder kærligheden for dig i din egen sangskrivning? ”Lige for tiden betyder den alt. Jeg skriver sjældent noget, der ikke har med kærlighed at gøre på den ene eller den anden måde. Man kan måske godt sige, at kærligheden er en form for brændstof til min sangskrivning. Kærlighed fylder meget i mit liv, så derfor er det tit den følelse, som jeg har behov for at sætte i musik. I forhold til 12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Navn: Anja Bjødstrup Alder: 30 Instrument: Sang, bas/guitar Genre: Singer-songwriter, rock/pop Civil status: Single

at skrive sange er jeg meget impulsiv og skriver, hvad der falder mig ind, og lige for tiden fylder mine tanker om kærlighed meget. For mig at se ligger der stor kunst i at kunne udtrykke kærlighed og følelser i musik og at turde gøre det. Så snart det bliver følsomt, bliver det også personligt og sårbart. De musikere, der inspirerer mig mest, er netop dem, der formår at udtrykke deres følelser i musikken. Derfor vil jeg heller ikke pakke noget ind. Livet skal leves, og kærligheden skal føles - også selv om det kan gøre ondt.” - Hvad får dig til at skrive flest sange – den blomstrende kærlighed eller det knuste hjerte? Og hvorfor? ”Det knuste hjerte. Jeg bruger musikken til at forløse og udtrykke stærke følelser, og stor kærlighed er jo desværre også ofte forbundet med stor smerte. Jeg bruger musikken og poesien til at bearbejde mine egne følelser, ligesom jeg tror at mange andre sangskrivere gør. Jeg har skrevet et par positive kærlighedssange, men jeg håber, at jeg kan komme til at skrive nogle flere af den slags i fremtiden. Det kræver jo, at jeg oplever den, ellers kan jeg ikke skrive om den.” - Hvilke andre inspirationskilder trækker du på? ”Jeg finder inspiration i observationer og f.eks. årstider. Jeg

har lige skrevet en sang om efteråret i Berlin med en af mine venner på et sangskriverkursus. Her var det vores fælles observationer på en gåtur i Prenzlauer Berg, der dannede grundlaget for teksten og stemningen i musikken. Jeg har også skrevet min første politiske sang på samme sangskriverkursus. Omdrejningspunktet var en følelse af håbløshed over for alt det der foregår i verden, som man gerne vil ændre på, men som man føler sig magtesløs overfor. Inspirationen var alle de ting, man hører og ser i nyhederne, og mine tanker til min veninde fra Syrien, som pludselig befinder sig midt i en forfærdelig krig.” - Nævn dine tre favorit-kærlighedssange. ”Den første, jeg kommer til at tænke på, er Lisa Ekdahl’s ”Nästa dag”. Lisa Ekdahl har skrevet nogle af de bedste kærlighedssange, jeg kender, både lykkelige og sørgelige. Jeg er lige faldet over Nick Caves ”Into my arms”. Det må være en af de største kærlighedssange, der findes. Fra en ellers meget dyster og mørk herre kommer den største kærlighedserklæring, jeg tror, jeg har hørt. Den sidste må være Elisabeth med ”Roser på sne” fra et helt fantastisk, og ret overset album, der hedder ”Serenader”. Det handler om længsel og ulykkelig kærlighed. Men smukt er det.”

Anja Bjødstrup:

Vilde heste Hvad var det der skete? Jeg åbnede døren på klem Jeg prøvede jo at holde igen Men vilde heste for af sted Jeg ku’ ikke følge med I drømmenes eufori var jeg kun en 18-årig pige Så en verden i solskin Fanget i et tankespind I drømmenes eufori var jeg faktisk lykkelig Som kun en 18-årig pige Kan blive Og hjertet bare fløj af sted Med falkefugle, blev det revet med Til sidst kun en prik på himlens blå Et sted jeg ikke længere kunne nå I drømmenes eufori var jeg kun en 18-årig pige Så en verden i solskin Fanget i et tankespind I drømmenes eufori var jeg faktisk lykkelig Som kun en 18-årig pige Kan blive Kan jeg blive i drømmene? Kan jeg blive i drømmene? Kan jeg blive i drømmene? Kan jeg ikke bare blive her, i drømmene?


VOXPOP - Hvorfor er kærlighed evig inspiration for sangskrivere, komponister og andre kunstnere? ”Jeg tror, at et hvert sundt menneske har brug for at blive elsket og at elske tilbage. Selvom vi musikere kan være nogle sære typer, kan de færreste af os nok sige os fri for, at kærlighed, i den ene eller anden form, er en meget essentiel del af vores liv. De fleste sangskrivere, jeg kender, tager udgangspunkt i deres eget liv, når de skriver, og med mindre du bevidst bevæger dig uden om emnet, vil kærlighed altid være til stede i de ting, du laver.” - Hvad betyder kærligheden for dig i din egen sangskrivning? ”Siden jeg skrev min allerførste sang, har kærlighed altid været det emne, der har været mest naturligt for mig at skrive om. I takt med, at jeg er blevet ældre, er der nogle andre emner, som fylder lige så meget i mit liv - og dermed i mine sange. Til gengæld bru-

ger jeg ofte kærlighed billedligt til at beskrive nogle andre ting, og på den måde får sangen et ekstra lag. Kærlighed kan også optræde som meget andet end det at være forelsket. Det kan lige så vel være kærligheden til sig selv (for lidt/for meget), en god ven, musikken eller livet i sig selv.” - Hvad får dig til at skrive flest sange - den blomstrende kærlighed eller det knuste hjerte? Og hvorfor? ”For mig er det helt klart ”det knuste hjerte” der har inspireret mig mest, og sangene om ”den blomstrende kærlighed” kan nok tælles på én hånd. Hvorfor det er sådan, er svært at svare på, men generelt er det ting, som jeg er utilfreds med, der skyder sangskrivningen i gang. En anden forklaring kan være, at man ofte har nogle ting, man gerne vil have sagt eller vil have ud efter et brud, mens man i den nyforelskede fase måske gerne vil have det for sig selv. Sådan har jeg det i hvert fald.”

- Hvilke andre inspirationskilder trækker du på? ”Som jeg var inde på tidligere, er det ting, der kan sætte mit ”pis i kog”. Jeg synes f.eks., at det er irriterende, at folk har så travlt med at gøre sig til dommere over god og dårlig smag. Jeg synes, det er irriterende, at vores samfund er indrettet på en måde, så alle, der ikke har deres kvalifikationer skrevet ned på et stykke papir, så godt som intet har at byde på.” - Nævn dine tre favorit-kærlighedssange. ”Det er i sandhed en vanskelig opgave. Når jeg tænker over det, er jeg som lytter nok ofte mest fanget af sange, som har et andet emne. Hvis en sangskriver har en sjov eller anderledes tilgang til emnet, er det fantastisk, og de første tre sange jeg kommer i tanke om, er disse: • Bright Eyes: ”First Day of My Life” • Bob Dylan: ”Boots of Spanish Leather” • Paul McCartney: ”Silly love Songs””

Echo Me

The Best Is Yet To Come How come there in your mind are traces of doubt Like cancer eating up the best of you The devil’s gotten into you possessed or not For sure you’re ripping out my heart But I doubt any of that’s ever gonna happen With the love between me and you I do have my misgivings however I know The best is yet to come My tranquility and selfconfidence Is slipping through my fingers like sand And with these bare hands I’m forced to rebuild On rickety foundation But I doubt any of that’s ever gonna happen With the love between me and you I do have my misgivings however I know The Best is yet to come I don’t know if I’m afraid of losing you or losing myself Pe o p l e s a y l o n e l i n e ss makes go out of your mind But going in your mind is probably even worse It’ll use you up till there’s nothing left

Navn: Jesper Madsen (Echo Me) Alder: 28 Instrument: Sanger, Guitarist, Sangskriver Genre: Primært pop/folk/rock Civil status: Min kæreste Thea og jeg har været sammen i seks måneder

But I doubt any of that’s ever gonna happen With the love between me and you I do have my misgivings however I know The Best is yet to come

MUSIKKEN ⁄⁄ 13


Musikersamtale #6 MUSIKKEN SKABER DIALOG mellem medlemmerne i DMF København på tværs af genrer, alder og musikalske miljøer. I denne artikelserie lader vi to musikere skrive mails til hinanden om deres liv og professionelle virke. Musikerne kender ikke hinanden på forhånd. I dette nummer debatterer musikerne Pernille Louise Sejlund og Lasse Matthiesen emnerne kærlighed og musik. Redigeret af Johan Knattrup Jensen Den 22. januar 2013 skrev Pernille Louise Sejlund: Hej Lasse! Det er meningen, at vi skal lære hinanden at kende over en mailudveksling. Spændende. Håber, det kan blive naturligt, selvom det sker inden for opstillede rammer. Det skal handle om musik og kærlighed. Jeg ved ikke, om jeg selv ville starte med de emner, hvis jeg skulle lære en fremmed at kende. På den anden side er musik og kærlighed ret essentielle emner for mig, så på en eller anden måde ville de nok ret hurtigt blive inddraget. Jeg antager, at du også laver musik. Lader du kærlighed inspirere dig, eller lader du dig inspirere af kærlighed i din musik? Eller ville det være mere oplagt at spørge: Hvordan går det? Hvad laver du for tiden? Hvor gammel er du? Hvor bor du? Hvad er din baggrund? Kh Pernille Den 22. januar 2013 skrev Lasse Matthiessen : Kære Pernille,

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Tak for din mail. Et hurtigt svar på nogle af dine spørgsmål: Mit ef ternavn er Matthiessen, jeg er lige så gammel som dig og har en broget musikalsk baggrund: Min far er jazzmusiker, jeg har selv sunget i drengekor og kirkekor, taget undervisning i rytmisk sang og guitar senere og troede i lang tid, jeg skulle være jazzguitarist. Så fandt jeg ud af, at jeg skulle skrive og synge egne sange primært på akustisk guitar med band. Jeg lader mig helt sikkert inspirere af kærlighed i min musik. Jeg kan ikke rigtig forestille mig musik uden kærlighed. I min musik udtrykkes den ofte som savn eller håb om kærlighed. Ofte også selvbiografisk.

kærlighed/musik - hvad skulle det så være? Den 22. januar 2013 skrev Pernille Louise Sejlund: Fedt! Så er jeg allerede blevet klogere. Og så var det jo dig jeg blev facebook-ven med i går uden at vide, at vi skulle skrive sammen hér. Godt så. Jeg sad lige og tænkte over dét med kærlighed i min egen musik og kan faktisk se, at tekster om decideret kærlighed slet ikke har været et tema i det meste af min musik, især ikke i de seneste år. Måske hænger det sammen med, at jeg fik en kæreste, og så havde jeg ikke længere det samme behov for at udtrykke tanker og følelser om kærlighed - eller om savn, længsel og håb - via min musik. Apropos musikerforhold, så er han faktisk musiker (rocktrommeslager). Så jeg har også blandet musik og kærlighed på den måde. Før forholdet blev der skrevet lidt flere kærlighedssange. De tekster var of test små flowskrivningsdigte, som jeg oprindelig havde brugt som en slags terapi for at få afløb for nogle følelser og tanker, og som jeg efterfølgende fik lyst til at sætte i musik.

Temaer i min musik i dag er oftest mere inspireret af en stemning, en tilstand, en bevægelse, naturen og lignende. For eksempel mine nyeste sang, som i en lidt haiku-agtig stil handler om sne. Jeg dyrker det minimalistiske. Men kærligheden er der. Det er blot mere i form af roen, tilliden, symbiosen, nu’et, livet. Jeg arbejder mest med optimistiske vinkler på livet. Måske fordi der er rigeligt at bekymre sig om her i verden, så jeg vil hellere dyrke og dele ud af det smukke eller ”poweren”, når jeg skal lave musik. Og så er jeg uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i komposition, så jeg har lavet en del musik, hvor der slet ikke indgår tekst. Mine temaer i instrumentalmusikken har faktisk aldrig været kærlighed. Jeg har fx lavet et lille orkesterstykke, der hedder ”Bubbles”. Det er en musikalsk illustration af min indre forestilling om en masse sæbebobler, der svæver rundt i en kæmpe sal. Men så er der fx den musik, jeg skrev til en klimakoncert i 2009. Det handler vel i bund og grund om en kærlighed til den jord, vi bor på. Respekten for den og at værne om den og dét, vi har.

Fx: Du er så bange for, at kærligheden ikke rækker til dig, og at du mister, når du virkelig elsker. Vær fortsat tryg ved det gode og ved selve kærlighedens væsen, som altid vil og altid har omfavnet dig.

Så egentlig må jeg nok sige, at jeg ikke skriver så meget om ”den klassiske kærlighed” (i hjerte-smerte-stilen). Det er ikke, fordi jeg har et problem med det eller ikke vil. Det er snarere, at der åbenbart er andre temaer der ligger mig mere på sinde. Og så skal jeg prøve at stille dig et spørgsmål om musik og kærlighed. Svær udfordring!

Lasse

Du er åben og i en smuk forandring. Du er stadig spæd, men som jeg tidligere har sagt, er der mere smukt i vente, end du kan forestille dig.

PS: Hvis du skulle stille et hvilket som helst spørgsmål om

Så vær tålmodig og find din egen indre ro.

Hvordan indgår kærligheden i din musik? Hvordan kommer den til udtryk i tekst eller komposition? Når du skriver om kærlighed i dine sange - er det så selvoplevet kærlighed?

Jeg prøver det her spørgsmål så: Har du en yndlingssang, du har skrevet om kærlighed? Og hvad er historien bag? Går musik og


❤❤❤ Lasse Matthiessen (f. 1978) Har udgivet to plader, senest den meget roste ”Dead Man Waltz” i 2012. Han er bosat i København og Berlin og har turneret meget, især i Tyskland, som også har taget hans musik til sig på radiostationerne. Til maj udkommer hans næste plade ’Carry Me Down’, som er et samarbejde mellem Ian Fisher fra USA og Halla Nördfjörd fra Island. Se mere på www.lassematthiessen.com.

Pernille Louise Sejlund (f. 1979) Har en bachelor i musikvidenskab og en kandidat i komposition fra det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har skrevet musik til en lang række solister og orkestre, bl.a. DR-Pigekoret, Michala Petri, Copenhagen Phil, A Kid Hereafter, samt filmmusik. Hun har deltaget i flere konkurrencer og har vundet priser, bl.a. førstepris i ATHELAS kompositionskonkurrence ’Carls Pris’. Se mere på www.pernillesejlund.dk.

tekst op i en højere enhed, eller er den blot er meget personlig - eller?

Jeg kan godt lide at læse dine tekster. Måske har du f lere tekststumper til mig?

Den 24. januar 2013 skrev Lasse Matthiessen :

Jeg har ikke nogen fast yndlingssang. Jeg tror altid, jeg bliver lidt optaget i mine nye sange. Måske kunne man kalde det sang-forelskelse - de skal vendes og drejes igen og igen, så det er ofte de nyeste sange, der er mine yndlingssange.

Hej Pernille Så gik der pludselig lige et døgn, uden at jeg fik skrevet til dig, min nye penneven, om kærlighed. Tak for din mail.

En af de sange, jeg lige nu arbejder med, er én til mine kom-

mende plade. En plade med en islandsk songwriter - Halla Nördfjörd Gudmunsdottir - og med en amerikansk songwriter - Ian Fisher fra St. Louis. I sammenligning er den vel nok noget mindre glad end dine tekster og måske ikke langt fra smerte-hjerte - selvom jeg ville håbe, at mine tekster udtrykker nogle andre nuancer. Én sang ”Tender was the Night”, en titel jeg har lånt lidt fra Scott

Fitzgerald’s bog ”Tender is the night”, slutter med 12 gentagelser af ”Tender was the night, before she found out”. Du skriver om, at dine tekster og musik ikke nødvendigvis beskæftiger sig direkte med kærlighed som sådan eller ikke har gjort det i lang tid. At du skriver om fx boblerne. Dér adskiller jeg mig nok ved, at den musikstil, som jeg beskæftiger mig med, alene fungerer, hvis man sætter sig selv ind. Sætter sin Fortsættes på næste side >>>


Musikersamtale #6 egne historier ind, omend de kan maskeres. Det gør jeg så. Ofte er henter jeg mest energi i bruddene, og ikke nødvendigvis brud med kærester, men bruddene i livet. Dér, hvor det skifter retning, eller der, hvor der er længsel. I en anden af mine sange fra det kommende album synger jeg: In water and salt, was it on your breath? Was it live or the sudden fear of death? (...) Were you too, falling through with the thought of it? Så til spørgsmålene: Jeg kan ikke lade være med at spørge (du kan jo lade være med at svare): Hvordan vurderer du, at kærligheden jer to imellem er påvirket af musik? Giver den sig til udtryk i jeres musik? Er det irrelevant, at I er musikere - eller passer det godt sammen med livsstil at være to, der er udøvende? Mange hilsner - nu fra Berlin Lasse Den 24. januar 2013 skrev Pernille Louise Sejlund: Pennevenner – f antastisk . Hvor for har man ikke f lere pennevenner? Det er måske Facebook, der har overtaget dér. Men hvor er det skønt at skrive sammen hér.

❤❤❤

Du må sige til, når du spiller i DK - jeg vil meget gerne opleve dig og dine sange live. De lyder smukke og reflekterende. Lige noget for mig. Mht. mit forhold, så kom jeg i tanke om, at jeg faktisk har skrevet to sange til ham, mens vi var kærester. Den ene var vist, fordi jeg lidt for sjovt sagde, at nu ville jeg skrive en sang til ham. Det gjorde jeg så. En lidt 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

banal tekst om at møde hinanden. Og med en titel som minder utroligt meget om et megahit, der slog igennem kort tid efter (af Rasmus Seebach). ”Du er en engel” hedder min. ”Du er en engel” Pludselig stod vi dér midt i en dans og talte lidt om vind og vejr. Og øjnene glimtede, fordi vi havde det godt. Vi var dem vi er. Men vi sku’ væk og hver sin vej uden det gjorde noget - for tankerne var i hver sin verden Først senere, da vi mødtes igen, var der noget, der blev vækket, og gav mening et sted. Du er en engel ja, du er for mig. Tiden gik både stærkt og langsomt, men der var tid til at mærke og at føle. To hjerter der gav styrke til hinanden og sig selv det var det smukke blandt de to mennesker. Du er en engel ja, du er for mig. Og så skrev jeg en lille sang, da han fyldte 30 år: ”Til kærligheden” Du og jeg Du beruser mit sind og min krop til lyden af din dybe stemme. Du og jeg For dét, der er imellem os er et hjerte fyldt med kærlighed. Men sangen går i mol. Mol-tonaliten har helt klart noget at gøre med den indadvendthed, som er i udtrykket og i stemningen. At det her i bund og grund kun

vedrører de to personer, sangen handler om.

som du kan læse, så er jeg ikke lige pt. fortaler for skoler.

Inden jeg mødte ham, havde jeg faktisk besluttet mig til, at jeg ikke gad være kæreste med en musiker. Vi musikere svæver nogle gange lidt for meget rundt over jorden, og man kan måske derfor savne noget mere grounding. Og jeg troede også, at han bare var pædagog, da jeg mødte ham. og at han spillede lidt trommer ved siden af for hyggens skyld. Men det viste sig, at han var ret tjekket til det.

Han har også tit inspireret mig i mine ”skrivekriser”.

Heldigvis har det ikke været musikken, der skilte os ad. Tværtimod er jeg blevet enormt beriget. Vi er utroligt forskellige hvad angår musik. Jeg er totalt skolet med DR-Pigekoret, MGK, Musikvidenskab og konservatoriet, mens han nærmest aldrig nogensinde har modtaget musikundervisning. Dvs., at hans tilgang til musikken er så fantastisk uspoleret og uskolet, og hans måde at opfatte musik på har været enormt inspirerende og sund for mig. Jeg har fået rigtig meget lyst til at komme langt væk fra noderne og hele det mentale pres, der har ligget i at studere musik. Det er jeg i fuld gang med nu. Musik skal opleves og føles. Og så har vi meget forskellig musiksmag. Han har introduceret mig for utrolig meget musik, jeg enten slet ikke kendte til, eller havde fordomme omkring. I det hele taget er min viden inden for især rockmusik blevet meget større pga. ham. Han ved alt dét, han ved, fordi han er nysgerrig. Den nysgerrighed har været en øjenåbner for mig. Man kan blive doven af at studere musik så meget. Der er hele tiden folk, der vil undervise én i noget, så man kan glemme, at man selv kan gå ud og berige sig. Jeg blev skoletræt af at studere i så mange år, så

Som da jeg på konservatoriet skulle skrive et stykke for to akkordeoner. Jeg kunne slet ikke komme på nogen god idé. Jeg følte mig utroligt uinspireret. Inspirationen kom først, da han for 117. gang havde spillet nummeret ”Blood and Thunder” af det progressive amerikanske rockband, Mastodon. Et ret fedt nummer, som virkelig har meget energi og power. Jeg mener, at hele pladen handler om eventyret om Moby Dick. Så i min desperation over manglende idéer, besluttede jeg mig for at ”stjæle” guitarriffet og historien, og så havde jeg lige pludselig nok stof til at få skrevet kompositionen. Ef tersom min kæreste spillede i flere populære danske bands, har han også æren for, at jeg har været rundt på stort set samtlige musikfestivaller i Danmark - inkl. Skanderborg og Roskilde, hvor jeg fik mulighed for at hoppe med ind på scenen som korsanger. Fede oplevelser. Og det vækkede også en længsel i mig for at komme mere ud at optræde. Ef tersom jeg valg te komponiststudiet, satte jeg bl.a. af den grund min ”sangerside” på stand-by. Men pludselig blev lysten og behovet for at komme ud at synge og spille for folk virkelig vækket til live igen. Hov, det blev et langt svar. Du får stillet nogle gode spørgsmål, Lasse. Det er svær t at stille gode spørgsmål. Men jeg er også nysgerrig: Har du været i forhold med en musiker og i så fald - hvordan


Indholdet i ”Musikersamtalen” er udelukkende et udtryk for musikernes egne meninger og holdninger.

har det inspireret dig? Er det bestemte personer, der inspirerer dig i dine sange (om kærlighed)? Tænker du over musikalske virkemidler, når du vil udtrykke de følelsesmæssige emner i dine tekster? Godnat. Den 25. januar 2013 skrev Lasse Matthiessen : Hej Pernille Måske er det en af de ting, vi som musikere godt kan lide. At skrive om os selv. Min formiddag i dag er gået med at øve nye sange og tilpasse dem mit band her i Berlin. Det indebærer også, at vi taler om mine tekster - for det er min erfaring, at det får musikerne til at forholde sig til musikken på en anden måde. Så de får teksterne og må ikke spille, mens de læser dem. Eftersom mine nyeste sange også er om kærlighed, har jeg beskæftiget mig intensivt med den de sidste fem timer i et koldt øvelokale ved Schlesische Tor - Berlin er kold. Og gennemhvid lige nu. Hvordan tog han dine sange til sig? Jeg forestiller mig, det enten kunne være meget intensivt - eller måske lidt for meget? Du spørger, om jeg har været i et forhold til musiker. Det har jeg, men det er mange år siden. Jeg ved ikke, om jeg har nogle gode bud på, hvorfor jeg ikke er blevet forelsket i musikerpiger. Det skulle da lige være, at to sangere i et forhold nogle gange er én for meget. Måske skyldes det, at jeg som modpol til at være i musikken har brug for noget, der ikke er det. Jeg tænker over, hvordan jeg skriver min musik, men mest af alt tænker jeg over, at jeg ikke skal tænke over det, men give slip og så se, hvad der kommer. Og være taknemmelig for det.

I nogle af mine sange - en del faktisk - bruger jeg enten følelsesmæssigt eller tekstuelt mennesker, steder, farver, oplevelser, der betyder eller har betydet noget specielt for mig. Når jeg synger om en gade i en sang, så ved jeg specifikt, hvilken gade jeg mener. Jeg tror godt, jeg kan følge dig omkring skoler og musik. Det er mange år siden, at jeg havde med klassisk musik at gøre - men da jeg havde, var det professionelt, intensivt og målrettet. Da afslutningen på det kom, da min stemme gik i overgang, var de to faktorer med til, at jeg skulle bruge firefem år på at finde frem til min musiske identitet. Jeg kan også genkende, hvad du beskriver fra de musikere, som jeg spiller med, der alle har været gennem konservatorier - dog de fleste af dem her i Tyskland. Jeg tror, du fik stillet et ret godt spørgsmål. Mit svar blev vist også langt. I øvrigt havde jeg på min seneste plade også et lille nummer med akkordeon (jeg forestiller mig, at det er meget mere enkelt end dit). Teksten fra det illustrerer nok lidt, hvad jeg mener om bestemte steder: Fra ”Don’t Fall in Love”: Now, through Eastgerman cities, Leipzig, Halle and Berlin. I left La Corse and Paris behind. Did I leave anything else? Et andet eksempel er første vers fra sangen ”Celluloid”: The Celluloid is drying on my fingers, passing Louvre on my right side, they closed down Montmartre I passed by last night Jeg har et spørgsmål, som jeg nogle gange selv har tænkt over – især, når jeg har været træt af at beskue min egen navle - eller

ikke har kunnet finde ud af at beskrive den anderledes end tidligere: Hvordan kan man skrive sange uden at skrive (rundt) om kærlighed? Når din sangerinde er vækket til live i dig igen - hvad er da vigtigst for dig at synge om? Uanset om det er en følelse eller noget konkret i teksten. Jeg sidder parat her i Berlin og venter på min nye pennevens (tresiders?) svar. Lasse Den 26. januar 2013 skrev Pernille Louise Sejlund: Jeg er også stor fan af det enkle (også i musikken), og derfor vil jeg nu forsøge at skrive kortere mails de kommende dage. Håber det lykkes. Mht. de to sange, jeg skrev til min kæreste: Hvis min kæreste ikke havde været musiker, havde han nok været mere imponeret over, at jeg havde lavet en sang til ham. Jeg husker mest hans reaktion - at det var sødt af mig at lave en sang, og den kunne han godt lide. Det var meget stille og roligt. Jeg havde ikke følelsen af, at han ikke værdsatte det nok, men, hvis der var én, der skrev en sang til mig, så tror jeg faktisk, jeg ville blive ret rørt. Og til dine andre spørgsmål: Hvordan kan man skrive sange uden at skrive (rundt) om kærlighed? Altså, det kan man måske heller ikke rigtigt. I hvert fald ikke, hvis man tænker på, at dét at skrive og skabe musik kommer af en kærlighed (i alle afskygninger) og lyst til/behov for at udtrykke sig. Godt spørgsmål. Tror ikke,

jeg kan svare bedre på det. Jeg er i øvrigt meget fascineret af det meditative og healende i musikken. Jeg oplevede for nogle år siden, hvordan syngeskåle kan fylde et helt rum med lyd, og at den lyd og de vibrationer gik ind i hele min krop, så jeg følte, at jeg var lyd. Jeg var ét med lyden, og det var meget smukt og overvældende. Dér gik lyd og kærlighed op i en højere enhed. Jeg blev omfavnet af lyden. Alt var lyd og kærlighed. Og jeg fik også lyst til at smile, fordi jeg aldrig havde oplevet noget lignende. Bagefter var mine sanser helt skærpede, og da jeg kom forbi Hovedbanegården på vej hjem, kunne jeg virkelig mærke hvor ”lav energi”, der var derinde. Utrolig megen uro. Som om, alle manglede kontakt til sig selv og farede hvileløst omkring. På baggrund af syngeskålsoplevelsen tog jeg for et par år siden - lidt tilfældigt - en basisuddannelse i ”klangmassage”. Syngeskåle, der er designet til, via lydenes vibrationer, at massere kroppen. Vi består jo af ca. 80% vand, og vand resonerer utroligt let på vibrationer. Derfor påvirkes vi så let af lyd. Og så er syngeskålenes lyde ikke påduttende. De dikterer ikke noget. De er bare. Det er egentlig ikke, fordi jeg behandler folk med syngeskåle nu, hvor jeg har denne grunduddannelse, men jeg har brugt skålene i flere af mine kompositioner, og jeg kan finde på selv at bruge skålene for at få ro og grounding. Jeg synes, hele dette studie omkring mennesker og lyd er sindssygt spændende. Det er denne særlige power ved musikken, som jeg dyrker for tiden. Jeg føler bedst, det lykkes, når jeg arbejder med ”stemnings- og billedbeskrivelser”. Det fungerer bedst for mig at Fortsættes på næste side >>>


Musikersamtale #6 skrive korte tekster. Som om, de blot skal danne rammen om kompositionen, og så er det ellers musikken, der skal frembringe de følelser eller stemninger, jeg ønsker at nå. På den måde svarer jeg vist også lidt på dit andet spørgsmål - hvad der er vigtigst for mig at synge om. Dér, hvor kærligheden kommer ind i billedet (igen), sker det ved, at jeg med min musik og sang drømmer om at ramme folks hjerter. At nå derind, hvor de lytter og tager imod. Dét er dét, jeg elsker ved at optræde. Når man oplever, at musikken forener udøveren og lytteren – dér, hvor magien og kærligheden er. Kald mig romantisk anlagt, hvis du vil. Har du slet ikke skrevet sange, hvor temaet var langt væk fra emnet kærlighed - i det mindste udadtil? Er der nogensinde nogen, der har skrevet en sang til dig? Hvad tænker du ellers, er interessant ved emnet ”musik og kærlighed”? Kærlig hilsen din penneven i København. Pernille Den 26. januar 2013 skrev Lasse Matthiessen :

❤❤❤

Pernille, din romantiske sjæl! Jeg har lyst til at høre mere om dine syngeskåle. Især, fordi jeg ikke har nogen anelse om, hvad det er - men også fordi jeg har en klar bagtanke om, at du skal lære mig eller vise mig, hvordan det fungerer. Jeg kan ikke komme i tanke om, at nogen har skrevet en sang til mig. Jeg har skrevet sange langt væk fra temaet kærlighed. I en periode gjorde jeg forsøg på at skrive surreale eller dadaisti18 ⁄⁄ MUSIKKEN

ske tekster. Da jeg arbejde som piccolo på et forlag, der udgav fagbøger, fik jeg fat i en engelskdansk dansk-engelsk teknisk fagbog. Vi skrev blandt andet sangen ”Passive Impact Test”, der indeholdt en lang række fagudtryk, som vi tilfældigt havde fundet ved at kaste bogen på gulvet og se på hvilken side der var slået op. Jeg har også skrevet nogle sange med politiske tekster. Problemet var nok, at jeg ikke følte, jeg bidrog med så meget teksterne blev for upræcise, og jeg havde mere lyst til at skrive om andre ting. Klokken har netop slået 3:58 efter, at jeg er kommet hjem fra en koncert og efterfølgende var på bar med publikum. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke længere kan finde på generelle spørgsmål om kærlighed og musik. Det, som lige nu ville interesse mig i denne sammenhæng, er nok mere, hvem du er, Pernille. Jeg vil gerne vide, hvordan du ser ud, når du synger og spiller. Jeg ville gerne se, om man kan se din hengivenhed over for musikken, når du spiller. Og så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilken kærlighed (til musikken og til en partner), du drømmer om. Den 26. januar 2013 skrev Pernille Louise Sejlund: Nu hvor temaet er musik og kærlighed, og vi skal forsøge at lære hinanden lidt at kende via en mailudveksling (det synes jeg, går meget godt), får jeg lyst til at lave en eller anden joke om datingprofiler, men det kan jeg alligevel ikke rigtig. Må til gengæld tilstå, at selvom jeg aldrig har haft en datingprofil eller overhovedet overvejet det, så begynder jeg at forstå det interessante og spændende ved at skrive med en fremmed - og hvorfor man kan få lyst til

at mødes i den virkelige verden. Meget interessant spørgsmål - hvordan jeg ser ud når jeg synger og spiller. Ret svært selv at svare på. Jeg ved dog, at jeg har det med at lukke øjnene. Og det skyldes helt klart behovet for at blive revet med ind i musikken og holde fokus på udtrykket og eventuelle budskaber. Ikke for at distancere mig fra publikum, selvom jeg også synes, lukkede øjne kan være en hjælp, hvis man pludselig skulle blive nervøs, for at genetablere kontakten med sig selv og musikken. Men nu, hvor det tyder på, at du selv får spillet ret mange koncerter, så må du jo sige til, hvis du en dag mangler et opvarmningsnavn. Så kan du invitere mig på scenen og selv vurdere, om jeg hengiver mig nok til musikken. Og mht. syngeskåle eller klangskåle: Klangskålsterapi bliver faktisk dyrket ret meget i Tyskland. Prøv f.eks. at google navnet Peter Hess og ”Terapieklangschale”. Syngeskåle findes i mange afskygninger. Krystalsyngeskåle og metalsyngeskåle. Dem, jeg har, som er designet til klangterapi, består vist af tolv forskellige metaller, bl.a. guld. Udfordring: Hvis du inviterer mig til at spille en sang, så skriver jeg en sang - kun for sang og syngeskål, som jeg vil optræde med (wow, jeg er optimistisk lige nu). Og igen, den ”renhed” og det nærvær, der er i syngeskålenes lyde, er vel også det, jeg søger andre steder i livet – i musikken såvel som i kærligheden og altså i relationer til andre mennesker. Ærlighed. At være tro mod sig selv. Jo mere ”ægte” og ærlig man er, jo lettere er det for omgivelserne, og dermed de mennesker, man møder, at være

naturlige og ærlige. At respektere sig selv og andre. At give plads. At lytte. At være sårbar. Jeg kunne vist blive ved. Jeg glemte i øvrigt at skrive, at jeg synes, det er fedt, at du beder dine musikere om at sætte sig ind i dine tekster. Det er fedt, når man mærker, at hele ensemblet har fokus på det samme. Det giver normalt et langt stærkere udtryk, og i det hele taget er det fedt, når man mærker nærvær fra ”dem på scenen”. Har du lavet musik uden tekster? Det virker som om, at teksterne er meget vigtige i din musik. Kunne du forestille dig at skrive musik uden ord? Eller det har du måske dyrket rigtig meget, da du var mere i jazzen? Jeg kan også nikke genkendende til den eksperimenterende side. Det er jo dét, de ”unge komponister” dyrker rigtig meget for tiden. Og jeg har gjort det en lille smule. Men lidt ligesom dig, hvis jeg har forstået dig rigtigt, så giver det mest mening for mig, når jeg dyrker det poetiske og enkle. Jeg skriver i øvrigt lige nu på en musikalsk børnefortælling. Om at musikken på et eller andet plan er overalt, og at vi alle indeholder kreativitet og evnen til at skabe – uanset, hvor vi musikalske vi er fra naturens side. I mine øjne er musikalitet stærkt forbundet med evnen til at udtrykke sig og samtidig være lydhør. Og det kan alle mennesker lære på et eller andet plan. Et af mine budskaber er meget godt beskrevet i følgende lille citat fra en fin lille bog der hedder ”Musikkens indre vej”: ”En nødvendig del af vores søgen efter vores egentlige jeg er, at vi udtrykker os.” Kan du beskrive, hvordan dit udtryk er, når du optræder? Hvad du gør for, at din musik når ud-


VI LEDER EFTER PENNEVENNER Er du interesseret i deltage i en musikersamtale med en musiker, en ven du endnu ikke kender, er du meget velkovmmen til at skrive ind os på kbh@dmf.dk.

over scenekanten? Og hvordan du bevarer din integritet?!

ner, der i svage øjeblikke kunne finde på at imitere mig.

Den 27. januar 2013 skrev Pernille Louise Sejlund:

Kærligst Pernille

Mht. at få musikken udover scenekanten, så tror jeg, jeg gør meget - ud over at søge kontakt til publikum. Til tider spiller jeg med band, hvor det er sværere, men det sker også - som i går - at jeg spiller meget intime koncerter med fx 50-70 mennesker og solo. Det giver en bestemt form for kontakt, som jeg holder meget af og også bruger til at få publikum ind i min musik.

Det var godt, at min joke om datingprofiler kunne sætte noget i gang.

Den 26. januar 2013 skrev Lasse Matthiessen : Hej Pernille, jeg synes, jeg har fået dannet mig et godt billede af dig. Da du skrev om datingprofiler, som målrettet ”starter” for kærlighed, kom jeg af en eller anden grund til at tænke over, at når der nu findes alle mulige forskellige datingsites for højtuddannede, for folk med partnere etc. - så kunne man i princippet have en datingside for musikere - din musik godkendes af webmasteren, og så får du adgang til alle de andres profiler. Sandsynligvis ville det ikke give nogen som helst mening - og så var det, jeg tjekkede, hvor mange Facebook-venner, vi to har til fælles. Det var 50 - de fleste af dem er musikere, og en del af dem er mit vedkommende mere er netværkskontakter end tætte venner - så måske eksisterer det datingforum allerede. Alt dette - som altså kom af dine datingprofil-ord - førte mig til at tænke over, at der allerede eksisterer en del fora for musikere. De fleste af dem er om gear - for mit vedkommende sker det, at jeg kigger på guitarsites. Folk her har ligesom mig et kærlighedsforhold til et stykke træ med tynde metalstrimler på. Har du et kærlighedsforhold til ting af træel ler andet udstyr? Du spurgte, om jeg kunne beskrive, hvordan mit udtryk er, når jeg optræder. Jeg tror, jeg ofte er meget rolig. Sangene er også meget rolige. Men jeg laver nok mange ”ansigter”. Nogle synes nok, det kan være lidt teatralsk, og jeg har musikerven-

Jeg vil sige, når du skriver om integritet, at det er, som du beskriver, et spørgsmål om ikke at spille noget, man ikke er, og acceptere de begrænsninger, man selv har, og ikke se dem som fejl. Ikke dermed sagt, at man ikke skal prøve at udvide og kunne mere. Mere forstået som, at man ikke skal være andre eller éns egne forestillinger om, hvad andre ville synes var det fede i musikken. Jeg ender nogle gange op med at have skrevet sange, hvor jeg tænker ”det er sgu godt nok enkelt” eller ”poppet”. Men det er jeg så åbenbart også. Du bruger ordene ”ægte” eller ”ærlig”. Jeg er nok tilhænger af det sidste af de to ord. Fælles koncert lyder ret fedt. Jeg ved ikke, om du har hørt min musik, men hvis det skal metalskåle af guld ind i det, skal vi nok arbejde lidt med mine begrænsninger. Pernille - vores første uge som pennevenner og kærlighedsmeddelere for DMF København lakker mod enden. Ikke dermed sag t at pennevenneriet gør. Men jeg har lyst til at spørge dig, hvad der er omkring kærlighed, som jeg ikke har spurgt dig om? Hvad har du lyst til at fortælle mig, som jeg ikke var skarp nok til at spørge om? Ha en fantastisk lørdag aften. Lasse

Men hvad med et datingsite for musikere, hvor man bliver ”matchet” ud fra den musik, man hver især skriver? Hmm. Måske interessant? Ja, vi har 50 fælles venner på Facebook, uden at vi nogensinde har mødt hinanden. Tilsyneladende i modsætning til dig, så er en enkelt af dem én af mine meget nære veninder. Og så er der faktisk en del af dem, som ligger i den gruppe som er lige uden for ”inderkredsen”. Resten er bekendte og networking. Men det er vel også derfor, der findes en del ”musikerpar”. Musikverdenen er bare lille. Man kommer meget nemt til at møde nye musikmennesker ved at være ude i musikken. Det var også gennem fælles musikervenner, at jeg mødte min musikerkæreste. Og så tror jeg egentlig ikke, at jeg har et ”næsten-kærlighedsforhold” til et instrument. Mine syngeskåle betyder noget, fordi jeg har valgt dem særligt ud og brugt en del tid på at finde nogle, der harmonerede sammen. De fleste instrumenter er ikke noget ”særligt”, men blot brugbare. De har ikke samme affektionsværdi, fordi jeg sagtens ville kunne erstatte dem med andre magen til. Ellers er mine computere nok mine dyrebareste ”instrumenter”, fordi det er dér, al min musik ligger. Jeg har min softwaremusikprogrammer. Men computere er også bare lidt kedeligt at være ”afhængige” af. Måske er det, fordi jeg allermest er sanger, så det er jo sådan set min krop, der er mit dyrebareste instrument. Den prøver jeg at passe rigtig godt på.

Cool du er frisk på min koncertudfordring! I temaets anledning kunne man måske kalde det en ”dobbeltkoncertdate”? Vil dog sige, at hvis syngeskåle virker begrænsende, vil jeg hellere ændre lidt på rammerne. Med mindre, du kan lide begrænsninger? Jeg kender ikke din musik, så jeg aner ikke, hvad jeg har sat i gang. Kunne være jeg skulle ”Youtube” dig lidt. Det er for dårligt, at jeg ikke kender til din musik, nu hvor vi har mailet sammen i ca. en uges tid. Men jeg er i hvert fald meget nysgerrig efter at finde ud af det nu. Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan sige mere om kærlighed. Kærlighed er noget man ikke kan eller skal forcere. Og det er svært at snakke om på kommando. Kærlighed er jo allermest noget, der skal opleves og føles. Kærlighed er dét, der får livet til at blive magisk, og får os til at føle os levende og stærke - eller også, når vi får hele kærlighedsbegrebet galt i halsen, så knækker det os og får os til at føle os svage og ulykkelige. Det er et stort privilegium at kunne skrive musik. At få lov at udtrykke os på den måde og få afløb for følelser og tanker – også, selvom temaet måske ikke udadtil er om kærlighed. Det er godt at få lov at skrive ord. Nogle gange, når man skriver, så står ting meget klarere for én, end når man blot tænker over alt muligt. God reminder. Det har været virkelig interessant og dejligt at skrive med dig hér - med offentligheden kiggende med over nakken. Uak! Kærligste hilsener fra Pernille Ps. Next level - see you IRL. MUSIKKEN ⁄⁄ 19


VOXPOP

Navn: Kit Flensted Alder: 24 Instrument: Sang/Klaver Genre: Rnb/Pop Civil status: I et forhold

Kit Flensted:

Kommet hjem

- Hvorfor er kærlighed evig inspiration for sangskrivere, komponister og andre kunstnere? ”Altså, i min verden er musik en måde at få sat ord og lyd på noget inde i mig selv på. Kærlighed er noget, vi alle kan forholde os til, og er derfor oplagt at bruge som emne, fordi vi også forsøger at røre noget i andre gennem vores sange. Kærligheden er selvfølgelig en evig inspiration, fordi den er en af de mest centrale følelser i et menneskes liv.” - Hvad betyder kærligheden for dig i din egen sangskrivning? ”Nu har jeg altid været en sucker for kærlighedssange. Jeg begyndte at skrive sange som 15-årig, hvor jeg mest bare begav mig ind i det der ømme pubertets-kærligheds univers. Kærligheden har altid været det største udgangspunkt for min sangskrivning. Min sangskrivning startede med at være - og er stadig tit min måde at skrive dagbog på. Så mine sange er tit dét, der gør, at min hjerne fatter, hvad mit hjerte føler.” - Hvad får dig til at skrive flest sange - den blom20 ⁄⁄ MUSIKKEN

strende kærlighed eller det knuste hjerte – og hvorfor? ”Begge dele tror jeg. Men jeg synes, det knuste hjerte er lettere at skrive spændende tekster om. Jeg er en udpræget mol-pige, og det passer jo vildt godt til de mere mørke tekster.” - Hvilke andre inspirationskilder trækker du på? ”For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, mit tekstunivers spænder over meget andet end kærlighed. Eller i hvert fald kærlighedens afskygninger - venskab, sex, had, osv. Det kunne være dejligt at lære at skrive sange om specifikke emner, der ikke omhandler kærlighed, men det er en meget stor udfordring for mig lige nu.” - Nævn dine tre favorit kærlighedssange? ”Det er nok det sværeste spørgsmål i verden. Jeg tror, jeg ville kunne bruge flere år på at besvare det spørgsmål. De første sange, der lige popper op i mit hoved, er nok Stevie Wonders “Knocks Me Off My Feet”, Lauryn Hills “Ex-Factor” og Chris Browns “Up To You”. Men altså - jeg kunne snildt nævne 100 andre sange, jeg synes er lige så gode.”

Sidder her på gulvet i min gamle lejlighed Alt er malet hvidt, alt er pakket ned Jeg har flyttet så mange gange fra sted til sted Jeg ved ik’ hvor lang tid jeg kan blive ved Men i går kom du hjem til mig Sagde du hele tiden tænkte på mig Spurgte om jeg turde springe Hvis du lovede at gribe mig Nu’ mit hjem dér hvor du er Jeg føler mig så tryg her Jeg ku ikke ønske mer Nu er jeg ikke rodløs Jeg er kommet hjem - Kommet hjem nu Jeg er kommet hjem - Kommet hjem nu Vågner op i sengen i din nye lejlighed Vender mig om og ser du har lagt en besked Du skriver at du håber det her kan blive ved Jeg har aldrig følt så meget fred Når jeg tænker på tiden før dig Kan jeg slet ikke kende mig Jeg troede jeg manglede alt Men det jeg mangled’ var jo bare dig Nu’ mit hjem dér hvor du er Jeg føler mig så tryg her Jeg ku ikke ønske mer Nu er jeg ikke rodløs Jeg er kommet hjem - Kommet hjem nu Jeg er kommet hjem - Kommet hjem nu Du sku’ ud til et gig, sagde jeg ku bli’ liggende i din seng Jeg ligger og nyder eftersmagen, ved du kommer hjem igen inden læng’ Hører lyden af nøglen i låsen, hører dig liste på tæer Du putter dig ind til mig og du hvisker stille i mit øre Jeg er kommet hjem - Kommet hjem nu Jeg er kommet hjem - Kommet hjem nu


VOXPOP - Hvorfor er kærlighed evig inspiration for sangskrivere, komponister og andre kunstnere? ”Det er en følelse, alle kan relatere til. De fleste har haft en - og forhåbentlig flere - oplevelser med den. Kærlighed er den mest interessante, mangesidede, nuancerede følelse, der findes. Den rummer lys, mørke, lykke, frustration, længsel spænding etc. Kærlighed rummer også masser af drama og uforløst spænding, følelsesmæssig og fysisk action. Drama betyder fremdrift, og det er godt at spinde sine historier over. Kærlighed er tilmed en indgangsvinkel, man kan bruge til at beskrive næsten alting med. Kærlighed til en person, et sted, en bil etc.” - Hvad betyder kærligheden for dig i din egen sangskrivning? ”Jeg skriver egentlig ikke særlig mange kærlighedssange. Især fordi jeg synes, det er svært at skrive en kærlighedssang, som er relevant for andre end mig selv. Jeg høre ikke til dem, der oplever noget, og så styrter hjem og skriver masser af sange om det. Jeg får mest ud af at lade indtryk og oplevelser ligge i underbevidstheden og blive fordøjede. Når de så har ligget der og boblet et stykke tid, løber det ud af sprækkerne af sig selv - og ind i linjerne på de sange, jeg skriver. Jeg kan godt synes, det bliver for intimiderende for lytteren, hvis jeg skriver om den eksakte hændelse eller om en følelsesmæssig oplevelse, der er for tæt på. Hvis jeg f. eks vil skrive en sørgelig kærlighedssang, kan det være, at jeg tænker på den gang, Dorthe fra bandet ikke ville være kæreste med mig mere. Det blev jeg da rigtig ked af den gang, og når jeg husker på de følelser, kommer jeg det

❤❤❤ rigtige sted hen og i den rigtige stemning.” - Hvad får dig til at skrive flest sange - den blomstrende kærlighed eller det knuste hjerte – og hvorfor? ”Jeg er af natur nok tiltrukket til melankolien og længslen. Tragedien og den mørke side. De rummer for mig den største spænding og dybde. Når man er nede i det leje, melder eftertænksomheden sig også. Og det kan være en god inspirationskilde. Men selvom melankoli er drivkraften i en sang, er det også vigtigt, at der er et håb - noget smukt. Eller et glimt i øjet. Hvis det bliver alt for sort, er det ikke til at holde ud at være i nærheden af. Den melankolske eftertænksomhed er også en måde, hvorpå jeg kan række ud til andre, der har brug for at høre, at alting nok skal blive godt igen. Alt for lykkelige mennesker kan godt være enerverende.” - Hvilke andre inspirationskilder trækker du på? ”Alt mellem himmel og jord. Jeg prøver at tage udgangspunkt i de nære ting, der omgiver mig. At blive bedre til at opdage dem, om man så må sige. I stedet for altid at have langt lys på. Blive mere opmærksom på de ting, der er lige foran næsen på én. Og så har jeg skufferne fulde af rim, remser, titler og overskrifter. Rammer til sange og historier, der kan blive til sange. Der bare ligger og venter på, at det rigtige moment opstår.” - Nævn dine tre favorit kærlighedssange. ”Tom Waits: Jersey Girl Hank Williams: Tennesee waltz Stones: You cant allways get what you wan´t (Muligvis ikke en rigtig kærlighedssang, men i den kontekst elsker jeg budskabet)”

Navn: Peter Skjerning Alder: 39 Instrument: Guitar Genre: Soul/Roots/Blues/Rock/Skrammel Civil status: Dejlig kæreste, to søde børn

Peter Skjerning:

Kiss´d her on the cheek Officer, yes it was me But I had to, don´t you see It was an action of desire Officer yes it was me I kiss´d her on the cheek Myself my shadow and me Singin´ threepart harmonys Allways in a minor key Myself my shadw and me Untill I kiss´d her on the cheek I call´d collect to heaven Said´ please save my soul They say we only hand out charity To people who do as they´re told And then they put me on hold So I told her the truth How much I smoke and drink And lie and cheat And I show´d her the closet Where i keep allthe dirty old skeletons And when she´d been everywhere She said, that she didn´t care And then I kiss´d her on the cheek

MUSIKKEN ⁄⁄ 21


Klange på kærligheden Kærlighed har gennem alle tider været det hotte emne i kunsten, men hvordan omsættes den luftige følelse til ord og toner? Hop med ombord, når Pernille Sejlund (komponist), Carlos Demsitz (rapper) og Amalie Laulund Trudsø (digter) fortæller, hvordan de bruger kærligheden som kreativt brændstof i deres kunst. Aftenen slutter med, at de tre kunstnere sammen skaber et klingende kærlighedsværk på stedet! DMF København byder på et glas bobler. Tid: Onsdag d. 27. februar 2013 kl. 19:00-21:00 Sted: Færgen Grønsund, Strandgade 100, København K Der er plads til max. 60 personer.

Kreativt nærvær Musikterapeuten og cellisten Marie Falk sætter fokus på den musikterapeutiske brug af fri improvisation og giver et indblik i den musikterapeutiske tradition. En spændende aften for professionelle musikere, som ønsker: • inspiration, nærvær og udtryksglæde i det professionelle arbejde med musik • at komme i bedre kontakt med deres personlige musikalske identitet • at komme i bedre kontakt med deres kreativitet og ressourcer • at se sig selv og sit fag med friske øjne Tid: Tirsdag d. 4. marts 2013 kl. 19:00-21:00 Sted: Madvigs Alle 7, st., 1829 Frederiksberg Der er plads til max. 20 personer. Gratis Værktøjskassen er gratis for medlemmer af DMF København. Du er velkommen til at tage en ven med. Tilmelding Du kan tilmelde dig arrangementerne på kbh@dmf.dk eller på tlf. 35 240 270 efter først til mølle-princippet. Værktøjskassen er DMF Københavns medlemstilbud fyldt med brugbart værktøj til dig og din musikerkarriere. Kig forbi og få fyldt din musikalske værktøjskasse.

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMFmedlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat. Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk.

22 ⁄⁄ MUSIKKEN


Alle tiders ti kærlighedssange Af Kaspar Vig

CS Nielsen er en dansk sangskriver og musiker. Han arbejder på Engelsholm Højskole, hvor han underviser i sangskrivning og litteratur. MUSIKKENs udsendte bad ham lave en lille personlig kanon over de ti kærlighedssange, han sætter størst pris på, og senere begrundede CS sit valg af sange. - Kan du til at starte med sige noget overordnet om kærlighedssange? ”Gode kærlighedssange er ofte en beskrivelse af en tragisk længsel. De handler om noget uden for vores rækkevidde. Vi efterstræber noget, som vi kun når at se i glimt. Kærlighed er absolut – så i en vis forstand må vi leve med troen på kærligheden. Altså at de små glimt er der, også når de ikke forekommer synlige.” - Hvad med en sang som ”If you see her, say hello” - den er da ikke så tragisk? ”Nej, den sang forholder sig nærmest afklaret til den ulykkelige kærlighed, ligesom ”For the good times”. Der er ingen grund til at kigge på broerne, der brænder, når vi kan se på hinanden. Lad os elske en sidste gang, en sidste gang for alle de gode tider.” - ”Det var en lørdag aften” – hvorfor er den med på listen? ””Det var en lørdag aften” er den ypperste danske blues. Der en renhed i følelsen. ”Hvor kan man plukke roser, hvor ingen roser gror” og ”Jeg elsked dig så inderlig,

❤❤❤ 1. Hvad er det, min Marie (N.F.S. Grundtvig) 2. I can’t help falling in love (G. Weiss/ H. Peretti/ L. Creatore) 3. If you see her, say hello (B. Dylan) 4. For the good times (K. Kristofferson) 5. Alone and forsaken (H. Williams) 6. Love in vain (R. Johnson) 7. Crying (R. Orbison) 8. Into my arms (N. Cave) 9. Hallelujah (L. Cohen) 10. Det var en lørdag aften (trad.)

❤❤❤

jeg elsker ingen mer’.” Måske vil pigen elske igen, måske endda måneden eller året efter, men i det gældene øjeblik vil hun aldrig elske mere. Kærligheden beskrives så naivt. Den ulykkelige kærlighed er lige så naiv som det første uforglemmelige glimt af forelskelsen. For naivitet og godtroenhed er jo også kærlighed. Som Nick Cave beskriver den i ”Into my arms”. Hvor den intellektuelle og reflekterede sanger bliver nød til at stå helt naivt over for den Gud, han knapt nok selv tror på, kærligheden. Når tonen i en troværdig kærlighedssang ofte er melankolsk, er det måske, fordi den beskriver en længsel eller et begær, som retter sig mod noget grundlæggende uopnåeligt, noget guddommeligt. ”Hallelujah” er en lovsang til kærlighedens guddom – og som sådan udtrykker sangen en smertefuld, menneskelig længsel efter at komme til at drikke af kærlighedens kilde. Men tørsten lader sig ikke slukke.” - Tak skal du have CS, jeg glæder mig til at komme hjem og lytte.

CS NIELSEN • Pladeaktuel med albummet ”Man of the fall” • Har tidligere udgivet albummet ”Against the dying of the light” • Underviser på Engelsholm Højskole i sangskrivning og litteratur • Er født og opvokset på Samsø

MUSIKKEN ⁄⁄ 23


Det kaldes ”cutting edge”

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Athelas Sinfonietta Copenhagen åbnede året med at opføre spritnye toner tilsat fængende video-effekter på en koncert i et kontorfællesskab i Kødbyen. Ensemblets to kunstneriske ledere drømmer om at opbygge et stærkt ny-musik-miljø omkring Athelas.


Af Christine Christiansen. Fotos: Dennie Thomsen DER VAR TJEKKISKE FADØL i plastikkrusene og mulighed for at mingle med de kendte fra det københavnske ny-musikmiljø, da Athelas Sinfonietta Copenhagen en fredag sidst i januar bød indenfor til en klangfuld nytårskur på det kreative kontorhotel Zoho i Kødbyen. Athelas-ensemblet, der består af en flok entusiastiske musikere med en brændende interesse og et talent for at få nyskreven kompositionsmusik til at swinge, har det sidste år gennemgået både en administrativ og kunstnerisk forandringsproces: Peter Stevnhoved overtog jobbet som ensemblechef efter Anders Beyer, og komponisterne Christian Winther Christensen og Rune Glerup blev tilmed tilknyttet ensemblet som kunstneriske ledere. Koncerter uden afbrydelser De to unge komponister har mange visioner og ideer for ensemblet. ”Vi vil eksperimentere med at lave koncerter, som går fra start til slut uden afbrydelser,” fortalte Rune Glerup til ny-musik-websitet Snyk.dk forud for nytårskur-koncerten, som var ensemblets første forsøg med denne form. ”På en måde er det ligesom at komponere, når man skal sammensætte en koncer t på en time og få det til at fungere i sin helhed som et værk. Du er nødt til at gå ind i alle detaljer, så du ved, hvornår trompetisten går ud og kommer ind, og hvad du gør i den overgang, så du ikke spilder flere minutter på rokader,” uddybede Glerup. ”Det sjove er ofte de praktiske udfordringer. Der er altid et eller andet, som gør, at man fx har tre

minutter, som man er nødt til at stille et eller andet op med. Det ender måske med at være netop de tre minutter, som binder hele koncerten sammen. De praktiske problemer kan nogle gange blive det spark, som gør, at vi er nødt til at tænke anderledes, og det er sjovt, når de logistiske udfordringer skubber til kreativiteten,” lød det fra Christian Winther Christensen. Vil skabe et ny-musik-miljø omkring Athelas De to komponisters ambition er at skabe et miljø omkring ensemblet og den nyskrevne musik, som kunstnerne fremover vil fokusere mest på. ”Der findes brede miljøer omkring ny billedkunst, film, litteratur og teater og det har tit været diskuteret, at det samme publikum burde komme til koncerter med ny musik. De har bare aldrig rigtig gjort det,” sagde Rune Glerup der ser det som en udfordring at få folk til at forstå, at den ny musik kan være en del af den kulturelle pakke frem for at være så tæt forbundet med den klassiske musik. ”Der er sådan en sjov forbindelse mellem ny musik og det klassiske musikmiljø. Det er jo de samme musikere, der spiller i de store klassiske orkestre, og som så sidder her og spiller noget fuldstændig vanvittigt musik, men i virkeligheden tror jeg, at det, vi laver i Athelas, appellerer mere til et andet publikum, end til det klassiske publikum, som også går til Torsdagskoncerter i DR’s Koncerthus.” Ud af de gængse koncer trammer Opskriften er at henvende sig til det miljø, som komponisterne selv færdes i, og nytårskuren i

kontorhotellet var et forsøg på at forfølge det mål. ”Vi har snakket meget om at komme ud af de formelle rammer, som minder for meget om det klassiske miljø,” for talte Christian Winther Christensen, der dog understregede, at der ikke er tale om et opgør med den traditionelle koncertform. ”Vi kan godt lide koncertsituationen, og det er slet ikke meningen, at der absolut skal en video op og køre i baggrunden, for vi vil selvfølgelig ikke flytte fokus fra musikken. Musikken er det vigtigste, men derfor kan man godt gøre noget ved rammerne, så værkerne kommunikerer til flere.” Vil spille helt nyskreven musik Rune Glerup forklarer, at Athelas fremover vil fokusere på unge europæiske komponister. ”Vi vil gerne præsentere de komponister, som er nye store navne på den europæiske scene, mens de er nye. Vi skal ikke vente fyrre år på, at de er blevet skrevet ind i historiebøgerne, før vi inviterer dem indenfor. For mig er det det allervigtigste; at præsentere virkelig ny musik.” Ambitionen med Athelas er, at være til stede der hvor der sker noget helt nyt og specielt. ”Vi vil gerne have en skarp profil - både i Danmark og i udlandet,” sagde Christian Winther Christensen og fortsatte: ”Det får vi ved at være nogle af de første, der finder ud af, hvor de gode kræfter og de spændende komponister er. Vi kommer selvfølgelig også til at prøve nogle helt unge danske komponister af, og det er jo altid en satsning.” Sammenligner med krig Ensemblets administrative le-

der, Peter Stevnhoved, sammenligner den nye kunstneriske retning med det, der foregår under en krig. ”Vi forsøger at være helt fremme ved frontlinjen og fokusere på, hvad der rører sig ved den yderste forpost i den klassiske musik. På den måde kan man sige, at vi skaber banebrydende kunst – at vi er cutting edge, som det kaldes.” Stevnhoved er glad for den positive respons, som nytårskuren indbragte. ”Folk var meget glade for koncerten, og det lykkedes os at tiltrække publikummer, der ikke normalt går ud og lytter til ny musik live.” Athelas har allerede flere store koncertaktiviteter på bedding. Stevnhoved løfter sløret for et par af dem. ”Sidst i maj har vi Athelas’ ”New music Festival” på teaterscenen Republique på Østebro – med både danske og udenlandske kunstnere. Til efteråret er det planen, at vi laver en kammermusikserie, som vi kalder ”Brand ned Tuesdays” – med ny musik på tirsdage. Vi arbejder også på at skabe samarbejdsrelationer med digtere, skuespillere, forfattere og videokunstnere. Man kan kalde dem trojanske heste, der er med til at åbne folks ører for den nye musik på koncerterne.” Udlandet har også vist interesse for Athelas’ nyskabende aktiviteter. ”Vi er blevet inviteret til at optræde på festivaler i Tyskland og på Island, og vores mål er at præsentere ensemblet bredt udadtil. Det vigtigste for os er at komme ud over rampen med den skærpede profil,” siger ensemblechefen.

OM ATHELAS COPENHAGEN Athelas består af musikere primært fra den københavnske musikscene. Dets chefdirigent er franske Pierre-André Valade. De to kunstneriske ledere er komponisterne Christian Winther Christensen og Rune Glerup, mens Peter Stevnhoved er ensemblechef. Se mere om Athelas’ aktiviteter på: athelas.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 25


Optagelse af musikvideo I januar udgav Kaspar Vig albummet ”Ærlige løgne”. Der er blevet filmet videoer til fem af sangene. Her er vi med under optagelserne af videoen til sangen ”København”.

Sangen handler om en enkelt nats forhold mellem to mennesker i byen. Videoen er en abstrakt illustration af deres forhold. Videoen er blevet til over to dages intens arbejde i det gamle mekanikerværksted, som i dag lægger rum til det det alternative spillested Mayhem. Arbejdet begyndte kl. 10 lørdag morgen og var først færdigt søndag aften. Holdet bag videoen Elisabeth Kiss: artdirector Morten Bencke: fotograf Rune Mandsbjerg: fotograf Simon Steffensen: medhjælper Anna Falch: medhjælper og skuespiller Kaspar Vig: medhjælper og skuespiller

26 ⁄⁄ MUSIKKEN


MUSIKKEN ⁄⁄ 27


Et lydrum med højt til loftet

Tre studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fandt for et år siden sammen i trioen Lydrum. De skriver selv al musikken ved at krydse genregrænser og kaste sig ud i vovede improvisationer.

28 ⁄⁄ MUSIKKEN


Af Christine Christiansen DET ER ET ÅR SIDEN, at fløjtenisten Julius Ditlevsen, violinisten Willum Lendorf og slagtøjsspilleren Sisse Tomczyk fandt sammen. Trioen skulle optræde til en eksamen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor de alle tre studerer. Hurtigt mærkede de, at deres instrumenter og kemier gik godt i spænd. Trioen Lydrum blev dannet. Finder inspiration alle steder Her er ikke tale om et traditionelt klassisk kammermusik-ensemble, der spiller efter noder, men derimod om tre musikere, der synes, at det sjoveste i verden er at skrive deres musik selv, forklarer Sisse Tomczyk, der har komponeret de fleste af trioens numre. Inspirationen kommer til hende på alle tider og steder. ”Musikken opstår fx, når jeg læser en tekst, der så bliver omdannet til lyde inde i mit hoved. Andre gange sætter jeg mig ned med det klare mål at skrive et nyt nummer. Der kommer altid et eller andet, men min musikalske skriveproces er aldrig struktureret,” siger hun. Som de to andre triomedlemmer er hun selvlært komponist. ”Min tilgang til musikken er meget intuitiv. Jeg retter mig ikke efter regelsæt eller systemer, men skriver helt frit. Hvis værket bare klinger godt, er det mindre vigtigt, hvilken kompositorisk form det er skrevet over,” uddyber slagtøjsspilleren. Vil bryde med den klassiske form De tre musikere holder sig ikke til deres hovedinstrumenter. Sisse Tomczyk spiller klaver ved siden af slagtøjet. Julius Ditlevsen har lært sig at blæse på saxofon sideløbende med fløjten. Han har tilmed investeret i en særlig bulgarsk fløjte, som han lige nu øver sig intenst på. Willum Lendorf trakterer ud over violinen en elbas. Samtidig er han særligt skrap til at komponere i programmet Logic. De tre musikere har allieret sig med en lydmand, som lægger forstærkninger på Lydrums værker og doserer de elektroniske effekter. De stive musikalske genrebegreber forsøger Lydrums musikere bevidst at nedbryde. ”På det klassiske konservatorium bliver der ikke brugt meget tid på at lære eleverne, hvordan man som musiker udtrykker sig kreativt. Det handler primært om at reproducere den eksisterende musik. Man sætter en node op foran sig, og så spiller

man den. I gamle dage skrev de fleste musikere jo selv musik; sådan er det ikke længere. Vi havde lyst til at bryde med den lidt stive form,” forklarer Julius Ditlevsen. ”Når vi improviserer, veksler vi mellem mange genre – jazz, funk, men vi bevæger os altid ud fra et klassisk udgangspunkt,” supplerer Sisse Tomczyk. Sjovere at improvisere Den improviserende tilgang har gjort, at musikerne føler sig mere frie på scenen foran publikum. ”Improvisationen tager en del af presset væk, for her kan man jo ikke spille decideret forkert. Samtidig er det en sjovere måde at formidle musikken på,” mener Sisse Tomczyk. Hun bakkes op af Julius Ditlevsen, der ind imellem føler, at de klassiske former kan virke begrænsende. ”Jeg elsker at spille klassisk og ville ikke undvære genren. Men på den klassiske scene forventes det, at man spiller perfekt – man er lidt som elitesportsfolk, der skal præstere optimalt. Det høres, når en klassisk musiker spiller en fejl. Som optrædende kan man stå og spille på scenen og tænke ”åh nej, nu kommer de fem takter, som er helt uspillelige.” Det slipper vi for i improvisationen, hvor tonerne opstår i nuet.” Søger væk fra gængse scener Musikerne går bevidst uden om de gængse klassiske spillesteder, hvor de ikke føler, at deres improviserede klange harmonerer med lytternes forventninger. I stedet satser de på mindre scener, hvor det er velset at eksperimentere. I marts går Lydrum på scenen ved sin første solokoncert på scenen Planeten i Huset i Magstræde. Her skal det nye materiale, som trioen har opbygget det seneste år, prøves af på publikum. Musikerne har løbende lagt små lydklip fra deres værker ud på Facebook, og ud fra antallet af positive lytter-tilkendegivelser falder musikken i manges ører. ”Sidst, vi lagde et lydklip ud, fik vi over 100 likes. Folk virkede meget glade for det, vi laver. Nettet er en god og effektiv måde for os at sprede musikken på,” erfarer Sisse Tomczyk, der har skaffet trioen endnu et spillejob i et kreativt iværksætter-fællesskab på Østerbro i april.

det, hvis Lydrum skal nå ud. Det er ikke en kommerciel musikgenre, musikerne opererer inden for. ”Det her er vores hjerteblod; derfor gør vi det. Det er ikke for pengenes skyld, men med de digitale medier er det lettere for os at trænge igennem og promovere musikken, når vi ikke har råd til en manager, der gør arbejdet for os,” siger han. Repertoiret vil gruppen løbende revidere. ”Vi spiller ikke ti koncerter med samme sætliste. Det kommer hele tiden til at ændre sig,” afslører Sisse Tomczyk. Drømmer om Copenhagen Jazz Festival og Vega Trioen vil ikke udelukke, at den kunne lade sig inspirere til at stille op til en klassisk kammermusikkonkurrence. ”Jeg ved så ikke, hvordan dommerne ville vurdere vores improvisationer – det må de jo finde ud af,” griner Julius Ditlevsen. En anden stor ambition er at indspille musikken på cd. ”Nu ser vi, hvordan debutkoncerten forløber, og hvilket materiale, der fungerer bedst. Herefter vil vi meget gerne udgive en cd,” røber Willum Lendorf. Større venues og festivaler er allerede på Lydrums ønskeliste. Copenhagen Jazz Festival kunne være en mulighed, drømmer de tre. ”Og så ville det da også være vildt fedt, hvis de ringede fra Vega og tilbød os en koncert,” smiler Julius Ditlevsen.

Lydrum er et improviserende ensemble, der består af fløjtenisten Julius Ditlevsen, violinisten Willum Lendorf og slagtøjsspilleren Sisse Tomczyk. Alle tre er studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Oplev Lydrum på scenen Planeten i Huset, Magstræde, lørdag den 2. marts kl. 19.30. facebook.com/lydrum

Ikke for pengenes skyld Julius Ditlevsen er bevidst om, at der skal lægges mange kræfter i promotion-arbejMUSIKKEN ⁄⁄ 29


Tekst og foto af Mads Mazanti

Marie Falk rykkede sidste år fra Jylland til København for at slå sig ned som selvstændig musikterapeut. Med sig i kufferten havde hun både en klassisk konservatorieuddannelse og en dugfrisk kandidatgrad fra musikterapistudiet i Aalborg. Nu satser Marie på at hjælpe musikere med sceneskræk – et fænomen hun som musiker har prøvet på egen krop.

Musikterapeuten blev selv en bedre musiker Marie Falk byder indenfor i et hyggeligt hjørnelokale på Madvigs Allé på Frederiksberg. Det tidligere hjørnebutikslokale er delt af en halvvæg, som adskiller den bløde sofaafdeling fra området med et lille sanganlæg og en masse forskellige musikinstrumenter.

Musikterapi Kandidatuddannelse i musikterapi på Aalborg Universitet blev oprettet i 1982 og er den eneste af sin slags i Danmark. Uddannelsens mål er at give de studerende et så bredt og grundigt kendskab som muligt til de forskellige områder af musikterapien, dvs. musikterapi inden for psykoterapeutiske arbejdsområder, inden for medicinske områder og inden for specialpædagogiske områder. Det bærende teoretiske forståelsesgrundlag er psykodynamisk, kommunikationsteoretisk og læringsteoretisk. Kilde: musikterapi.aau.dk

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

Marie er 36 år og fortæller, at hun kommer fra en musikfamilie, hvor den klassiske musik var omdrejningspunkt. Hun voksede op i Riisskov i det nordlige Aarhus og startede med at spille klaver som femårig. Nogle år senere skiftede hun til celloen, som også var det instrument, der åbnede døren for hende på musikkonservatoriet i Aarhus. I konservatorietiden oplevede hun for første gang sceneskrækken på egen krop. En højst ubehagelig følelse, som efter Maries mening har alt for gode betingelser på et studie, der traditionelt dyrker den perfektionistiske præstation i en nærmest ødelæggende grad: ”Jeg var lidt af en oprører på konservatoriet for jeg ville meget

gerne tale åbent om sceneskrækken. Men når jeg bragte det på bane i større forsamlinger, blev der nærmest pinlig tavshed – folk blev skamfulde på mine vegne,” fortæller Marie. Hendes medstuderende havde ikke lyst til at skilte med deres egen sceneskræk, men Marie oplevede at folk hev fat i hende på gangene og bad om hjælp. Det var en befrielse for kammeraterne at opleve, at andre kæmpede med de samme problemer. For ensformigt at være freelancer Efter konservatoriet arbejdede Marie Falk som freelancemusiker i en periode, men blev ret hurtigt træt af denne måde at være musiker på: ”Jeg synes det blev ensformigt at skulle være klar til at springe på toget og spille Mahler-symfonier to timer senere,” forklarer Marie, som tog musikerkarrieren op til revision. Oplevelserne med sceneskræk og lysten til at bevæge sig i en mere akademisk retning ledte hende frem til musikterapi-studiet i Aalborg. ”Som barn ønskede jeg at blive psykolog, og med musikterapien fandt jeg en god kombination af evidens og den mere svævende musik. Det blev en hjertesag for mig at hjælpe andre musikere med at håndtere sceneskrækken,” fortæller Marie og fortsætter: ”Jeg oplevede på musikterapistudiet, hvordan jeg fik nogle redskaber til at håndtere og tøjle sceneskræk. Jeg fandt ud af at det ikke kun handler om sceneskræk, men om at finde sig selv og sin egen identitet som musiker.” Musik er et universelt sprog Musikterapiuddannelsen har eksisteret i 30 år på Aalborg Universitet. Grundlæggerne af studiet havde fundet ud af, at man kan bruge musikken som effektivt kommunikationsmiddel til bl.a. udviklingshæmmede, døve og senhjerneskadede. Uddannelsen har udviklet sig og henvender sig nu til alle klientgrupper. Mange uddan-


nede musikterapeuter arbejder fx i psykiatrien og på hospicer. ”Man har opdaget, at når man beskæftiger sig musik, åbner man for andre dele af følelseslivet end ved snak. Musikken er en nøgle – et universelt sprog - som går på tværs af det talte sprog. Musikken kan beskrive og rumme tilstande uden at blive mental, logisk og analyserende,” beskriver Marie. Uddannelse tiltrækker unge På A a lbor g Univer site te ts hjemmeside kan man om uddannelsen blandt andet læse at ”Musikterapi går ud på at skabe kontakt og kommunikation med mennesker, der ikke kan eller tør udtrykke sig på anden vis.” Kommunikationen mellem behandler og klient går primært gennem musikalske aktiviteter, men man skal ikke være fuldtidsmusiker for at søge ind på uddannelsen. ”Der er en optagelsesprøve, og man skal være habil på sit hovedinstrument og et akkompagnementsinstrument. Man skal kunne undervise alle genrer, og jeg synes generelt, der er et højt musikalsk niveau”, forklarer Marie. Tidligere søgte mange sygeplejersker og lærere ind på studiet som tillæg til deres uddannelse. Dette gav en stor modenhed på musikterapi-uddannelsen, men Marie Falk ser det som en positiv udvikling, at mange unge nu søger ind på studiet direkte efter gymnasiet. Det er for nylig også blevet muligt at tage en merituddannelse i København, som giver adgang til kandidatuddannelsen i Aalborg Fokuserer mindre på fejl Marie Falk for tæller at musikterapiuddannelsen har tre ligevægtige spor: Et musisk/ praktisk, et teoretisk og et terapeutisk. Selv fandt hun som klassisk uddannet masser af musikalske udfordringer på studiet. Det var for eksempel ikke hverdagskost at spille rock på celloen. Og især faget improvisation fyldte meget for Marie.

Det gjorde hende med egne ord til en bedre musiker: ”Personligt er det en meget krævende uddannelse – man skal være klar og villig til at arbejde med sig selv, og der bliver åbnet op for nogle ting. Improvisationen er meget øjenåbnende og udviklende i forhold til at få en selvstændighed og en tryghed i at håndtere kaos,” siger Marie, der først på musikterapi for alvor lærte at improvisere. Det forandrede hele hendes måde at spille på. ”Jeg er blevet bedre til at acceptere, at jeg spiller fejl og lægger nu meget mere vægt på udtrykket. Det gør, at jeg slapper af, og fokuserer mindre på, hvor mange fejl jeg spiller, og mere på, hvad jeg får kommunikeret,” uddyber hun. Musikere bliver mere selvstændige I behandlingen af musikeres sceneskræk holder Marie meget af gruppe-sessions, hvor musikerne indbyrdes kan bruge hinanden: ”Generelt føler folk sig skamfulde fordi det er et tabubelagt emne. I en gruppe kan man tale åbent og undgå at føle sig som en fiasko.” Musikterapi er bedst egnet til klienter, der ønsker at gå i dybden og have længere forløb. Marie fortæller, at hendes klienter efter et behandlingsforløb lægger vægt på, at de er blevet mere selvstændige musikere med et mere helhedsorienteret udtryk. Uinteressant ikke at føle noget Sceneskræk hos musikere beskriver Marie Falk som en angst for at optræde offentligt. Grundlæggende mener hun, at det er et udtryk for præstationsangst. ”Man kan godt have en invaliderende præstationsangst uden at have sceneskræk. Og for andre vender det modsat,” forklarer hun. Specielt konservatoriestuderende har Marie Falks fokus, når det gælder om hjælp til overvindelse af den hæmmende afmagt, man som musiker kan føle foran et publikum. Men hvorfor konservatoriestuderende? ”På grund af mine egne erfaringer. Jeg kender mange mennesker, der elsker musik, men efter konservatoriet har de mistet glæden ved at spille,” fortæller hun. Hun citerer en klient, der undrede sig over at man som klassisk konservatoriestuderende skulle bruge så meget energi på at lære at spille, som om man føler noget: ”Jeg synes det er dybt uinteressant hvis musikere ikke får lov at vise hvad de føler,” siger Marie. Hun refererer til dokumenterede undersøgelser der viser at sceneskræk er et problem for 20-25 % af alle musikere. En fordel at være lidt bange Selv er hun stadig udøvende, men i modsætning til tidligere indgår Marie Falk som cellist i musikalske sammenhænge, hvor improvisationen er et bærende element. Hun kan stadig indimellem opleve præstationsangsten, og hun understreger, at projektet ikke er at udrydde angsten, men at acceptere den. Som udøvende musiker kan det nærmest være befordrende at være en lille smule bange forstået som vågen og tændt - når man står på scenen. Når sceneskrækken dukker op, benytter Marie konkrete åndedrætsøvelser og afspænding. ”Men mest af alt støtter jeg mig til mine egne erfaringer om, at jeg godt kan spille og slappe af, når angsten dukker op,” siger hun, der efter uddannelsen som musikterapeut føler sig som en meget bedre musiker: ”Jeg er meget mere til stede, og meget mindre angst. Jeg foretrækker mig selv som den afslappede musiker, frem for at forsøge at være den musiker, jeg tror, de andre synes, jeg skal være,” slutter hun.

Marie Falk 36 år gammel Uddannet cellist med orkesterdiplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium 2001. Har siden arbejdet som freelance musiker med ensemble- og soloopgaver med både komponeret og improviseret musik i jyske kirker og assistentarbejde i Aarhus, Aalborg, Odense og Sønderjyllands Symfoniorkestre samt i Randers kammerorkester. Har undervist i cello på Aarhus, Holstebro og Rebild musikskoler. Studerede musikterapi på Aalborg Universitet fra 2006. Specialiserede sig i løbet af studiet i musikterapeutisk behandling til musikere med sceneskræk. Var i efteråret 2011 i et halvt års praktik på konservatoriet i Stockholm og arbejdede med studerende med sceneskræk både individuelt og i grupper. Cand. mag. i musikterapi fra Aalborg Universitet 2012 med speciale i musikterapeutisk behandling af sceneskræk hos musikere og konservatoriestuderende. Arbejder nu som selvstændig musikterapeut med praksis på Frederiksberg i København.

Værktøjskassen Har du lyst til at høre mere om musikterapi og sceneskræk, er du meget velkommen til at dukke op til DMF Københavns Værktøjskassearrangement mandag d. 4. marts. Her vil Marie Falk fortælle om, hvordan man som musiker håndterer sceneskræk og præstationsangst med udgangspunkt i både hendes uddannelse som musikterapeut og sit eget musikerliv.

MUSIKKEN ⁄⁄ 31


Virvar på La Fontaine LIVE er MUSIKKENS billedrapport fra en koncert i København. Hvad: Støttekoncerten Love La Fontaine Hvor: La Fontaine www.lafontaine.dk Hvornår: Tirsdag d. 5. februar Fotos: Mads Mazanti

32 ⁄⁄ MUSIKKEN



34 ⁄⁄ MUSIKKEN


MUSIKKEN ⁄⁄ 35


saigon uden sikkerhedsnet

DET ER SENT. Saigons natmonstre pulserer uden for Hotel Windsor Plaza, en af byens absolut højeste bygninger. På et værelse på 21. etage sidder duoen Helsinki Poetry og musikvideoinstruktør Troelz Schmidt, helt stille. De har netop filmet sidste og afgørende scene til musikvideoen ”Saigon”, men det gik bestemt ikke som forventet. Troelz bryder tavsheden: ”Hvis vi skal informere Gaffa, så skal det være netop nu. Send et billedet med og fortæl, hvad der er sket.” Tabte tråden Rune finder sin mobil frem, skriver langsomt og velovervejet, mens han reciterer, hvad han skriver: ”Opdatering fra Saigon. Vi kan ikke fortsætte videodagbogen. Vi har totalt tabt tråden her til aften efter et forsøg på at filme en offentlig slåskamp mellem Ebbe og en MMA-fighter, hvor vi ikke havde forberedt os på, hvordan og hvor voldsomt barens vagter og folk omkring os ville reagere…” TIP: Søg på ’Helsinki Poetry’ på gaffa.dk og læs hele sms’en + andre artikler om bandet. Mens Rune skriver, holder Ebbe 36 ⁄⁄ MUSIKKEN

et vådt hotelhåndklæde mod sit ansigt. Han ømmer sig og læner sig tilbage i stolen med lukkede øjne. Det gik helt bestemt ikke som forventet. Soundtracks til metropoler Helsinki Poetry begår soundtracks til verdens metropoler; den talentfulde duo skriver sange til storbyer rundt om i verden. Med rejsen til Saigon tog de tre hul på en serie af musikvideoer, hvis billeder skal fange hver enkelt bys stemning. To måneder forinden startede eventyret i Ebbes lejlighed på Vesterbro. De besluttede her, at det ikke er nødvendigt at lægge skjul på formålet med hele projektet: Eksponering for at gøre opmærksom på singlen og dermed albummet. En hel produktionsuge i udlandet skaber masser af muligheder: Videodagbøger og artikler, der kredser om projektet, samt blogindlæg - for bare at nævne nogle. Natteridder og eventyrer Grundelementet i musikvideoen giver sig selv, da bandets to medlemmer er som nat og dag. Ebbe Frej er natteridderen, og Rune Vigil er den højtflyvende eventyrer. Med andre ord skal byen udfordres og udforskes nedefra og op. Forhåbentligt efterlader det et fremprovoke-

Helsinki Poetry er en københavnsk pop-duo bestående af Ebbe Frej og Rune Vigil. Sammen med musikvideoinstruktør Troelz Schmidt tog de i januar til Vietnam for at filme en musikvideo til singlen ”Saigon”. Singlen er hentet fra bandets første fuldlængealbum ”Transport”, som udkommer den 1. marts. Holdet beretter her om en tur, der kom til at bryde deres egne grænser frem for byens.

ret, men velkomment lille twist til historien - det stiller mindst en af vores hovedpersoner i et dilemma. Dette kom til at holde stik. I en verden så langt fra vores og uden et fælles sprog - var drejebogens overskrift, det eneste, der endte med at præge turen: Danmarks Mest Grænsebrydende Musikvideo. Det blev til en tur med en endeløs række af grænseoverskridende overvejelser. De grænser, der fra starten viste sig at blive brudt, var duoens egne. Troelz besluttede sig for at skildre to hændelser: Rune skulle foregive at være en særdeles rig vesterlænding på mission med kurs mod Saigons absolut fattigste kvarter. En mission, der skulle ændre en anden mands liv. Ebbe skulle i bokseringen mod en trænet, vietnamesisk MMAfighter. Og ringen var et gadekøkken fyldt med intetanende restaurantgæster. Alt skulle efter Troelz’ anvisninger filmes i første take, så sceneriet - ufrivillige statister og bandet - selv kunne fremstå så troværdige som muligt. Bandmedlem blev slået i gulvet Der var tynd is under fødderne på hele turen til Saigon, og ekspeditionen blev hjulpet godt på

vej af, at både Rune og Ebbe bestemt ikke følte sig på hjemmebane. Dermed tilbage til det fugtige håndklæde på Hotel Windsor Plaza: Det var aftalt spil imellem Ebbe og MMA-kæmperen, og for at det kunne se ægte ud under filmningen, var vi blevet enige om, at det var Ebbe der skulle slås i gulvet. Ingen havde dog for udset reak tioner ne i baren. Såvel barpersonalet som barens mange gæster, samt folk på gaden uden for, endte uplanlag t som intetanende statister i denne sekvens af musikvideoen, der dermed lidt uventet blev turens centrale PR-omdrejningspunkt i medierne. Nervøsiteten var tydeligt til stede i minutterne inden kampen, og da op til flere slag traf mere præcist end ventet, røg Ebbe i gulvet. Holdet måtte tage flugten lynhurtigt for ikke at blive tilbageholdt af bylivets mange vagter. Dramaet i hus Med dramaet i hus kryber Helsinki Poetry tilbage til de trygge rammer i hotelværelset. Telefonens bip afslører, at sms'en er afsendt. De ånder alle lettede, men samtidig usikkert, op. På en underlig måde var det netop den sms, og dermed det twist, de håbede på at sende.


Videoen og singlen ”Saigon” kom ud den 4. februar 2013. Videoen er tilgængelig på Youtube og andre medier. Bandets hjemmeside: www.helsinkipoetry.com MUSIKKEN ⁄⁄ 37


Stjernesolister og store jubilæer

Ann Petersen Sol Gabetta

Helene Grimaud

Anna Gourari

38 ⁄⁄ MUSIKKEN


Af Christine Christiansen

DR SymfoniOrkestret har sendt et nyt sæsonprogram på gaden. Det byder på både fejringer af Wagners, Brittens og Verdis runde fødselsdage og koncerter med store dirigenter og stjernesolister.

2013 ER ET GIGANTISK jubelår på de klassiske musikscener. Både Verdi og Wagner ville være fyldt 200 år i år, mens Benjamin Britten kunne have fejret sin 100-års fødselsdag. DR SymfoniOrkestret har netop offentliggjort sin nye plan for sæson 2013-14 med musikalske hyldester til de tre klassiske komponist-kanoner i Koncerthuset. ”Vi fejrer Wagner med en gallakoncer t med opera-uddrag og med den store danske Wagner-sopran, Ann Petersen, som solist. Verdi-året markerer vi ligeledes med en festkoncert med highlights fra hans operaer og med et opbud af internationale sangsolister,” fortæller Kim Bohr, der er chef for DR SymfoniOrkestret. Spansk domptør i spidsen Orkestrets chefdirigent, den 79-årige spanske Rafael Frühbeck de Burgos, som indtog dirigentpodiet i starten af denne sæson, står i spidsen ved begge jubilæumskoncerter. Det glæder Kim Bohr sig til. ”Jeg kalder Frühbeck de Burgos for en domptør og driller ham tit med, at han jo har drukket kaffe med Beethoven. Det synes han ikke, er særlig morsomt, men musikerne i orkestret er utrolig glade for ham; de spiller bedre og bedre for hver gang, han kommer her og dirigerer,” uddyber orkesterchefen. Sammen med Rafael Frühbeck de Burgos tager orkestret tilmed på turné til Schweiz og Spanien i starten af den nye sæson. Requiem for krigens ofre Benjamin Br itten fejrer DR SymfoniOrkestret med en stor opførelse af englænderens War Requiem – et pompøst værk, som komponisten tilegnede Anden Verdenskrigs ofre - for kor, udvidet orkester og sangsolister. Dansk Komponistforening fylder også 100 år i 2013, og den fejring tager DR SymfoniOrkestret aktivt del i med masser af

moderne orkesterklange. Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen (f. 1932) får i den anledning opført sin ”Symfoni – Antifoni”, mens den unge Christian Winther Christensen (f. 1977) er bestilt til at skrive et værk, som orkestret uropfører – endnu er musikken uden titel. Internt kan DR SymfoniOrkestret markere en musikalsk milepæl i den nye sæson. ”I næste sæson er det 80 år siden, at Torsdagskoncerterne klang gennem de danske radioer for første gang. Det fejrer vi nok med et lille glas ved en af koncerterne,” røber Kim Bohr. Kendte maestroer og nye pindeslagere På dirigent-fronten byder den kommende orkestersæson på både kendte gæstemaestroer og nye pindeslagere på podiet i Koncerthuset. ”Jeg glæder mig meget til, at Metropolitan-operaens chefdirigent, italienske Fabio Luisi, åbner koncertsæsonen med Mahlers Symfonier nr. 4 og 5 og Beethovens Klaverkoncerter nr. 3 og 5. Det sker på to koncerter i samme uge. Orkestrets musikere var meget glade for at spille med ham, da han var her i sidste sæson og dirigerede Beethovens Symfoni nr. 3,” fortæller Kim Bohr, der også glæder sig til, at den 83-årige amerikanske dirigent Lorin Maazel lægger vejen forbi med et rent Dvorák-program. Han hilser tilmed orkestrets æresdirigenter, Herbert Blomstedt, Dmitrij Kitajenko og Thomas Dausgaard, varmt velkomne. Blomstedt dirigerer Bruckners Symfoni nr. 5, mens Dausgaard svinger stokken adræt i Carl Nielsens Symfoni nr. 4, og Kitajenko står i spidsen ved opførelsen af Mozart-, Prokofjev- og Bartók-værker. Blandt de øvrige dirigenter, der vil svinge armene over orkestret i sæson 2013-14, er den dynamiske, estisk-amerikanske Kristjan Järvi, Det Kongelige Kapels tidligere musikchef Michael Schønwandt, den unge, amerikanske Malko-vinder Joshua Weilerstein, danske Nikolaj Znaider og franske Marc Soustrot. Kendte virtuoser og nye ansigter Også på solistsiden er kortene blandet, så både virtuose kendinge og nye, spændende ansigter vil træde frem foran orkestret. ”Dens svenske trompetist Håkan Hardenberger uropfører australske Brett Deans Trompetkoncert – det bliver ikke kedeligt,” lover Kim Bohr, der på blæsersiden også præsenterer orkestrets egen solofløjtenist Ulla Miilmann, der med rappe fingre fyrer Carl Nielsens Fløjtekoncert af foran sine kolleger. Tangenterne på Koncerthusets nyindkøbte flygel vil også gløde i den nye sæson. Den canadiske klavervirtuos, Marc- André Hamelin, spiller Brahms’ Klaverkoncert nr. 1, franske Hélène Grimaud spiller Beethovens Klaverkoncert nr. 4 og russiske Anna Gourari spiller Mozarts Klaverkoncert nr. 21 ”Elvira Madigan”. På strygersiden slår japanske Akiko Suwanai sig løs i James MacMillans Violinkoncert. Britiske Daniel Hope spiller Max Bruchs Violinkoncert, fransk-canadiske Karen Gomyo spiller Barbers Violinkoncert og den unge, argentinske stjernecellist, Sol Gabetta, som to gange tidligere har gæstet Koncerthuset, spiller Dvoráks store, romantiske Cellokoncert. Der bliver med andre ord symfoniske klange for alles ører, lover Kim Bohr. Se DR SymfoniOrkestrets nye sæsonprogram på: www.dr.dk/Koncerthuset/dr-ensembler/dr-symfoniorkestret/

MUSIKKEN ⁄⁄ 39


CD nyheder

Michael Boesen Song Train Info 2013 BLRCD03 13 tracks www.michaelboesen.com Medvirkende musikere Michael Boesen – sang, guitars, keyboard, percussion Chris Gage – mandolin, guitar, orgel, klaver, harmonika Bill Small – bas Ray Rodriguez – trommer Anne Eltard – violin Helle Hansen – kor, soprano recorder Kirstine Birk – kor Lars Krarup – guitars, dobro, banjo Helge Solberg – bas Peter Andersen – trommer Dana Cooper – sang Mindeord Musikeren Michael Boesen døde i slutningen af 2012 efter få måneders sygdom. Boesen var i fuld gang med sin tredje singer/songwriter-udgivelse, som blev færdiggjort med venner og families hjælp. Læs Bertel Abildgaards mindeord på Musikerens hjemmeside: http://www.musikeren.dk Læs Helle Hansen mindeord på DJBFA’s hjemmeside: http://www.djbfa.dk/ Læs mindeord på Politikens hjemmeside: http://politiken.dk

Malene Kjærgård Happy Feet Info 10 tracks www.malenekjaergaard.com Medvirkende musikere Malene Kjærgård – Vocal Peter Rosendal – Piano Kjeld Lauritsen – Hammond B3 Jacob Fischer – Acoustic guitar Mads Kjølby – Electric guitar Mads La Cour – Flügelhorn Jan Harbeck - Tenor saxophone Mads Mathias – Vocal Tobias Dall Mikkelsen – Bass Snorre Kirk – Drums Citat fra La Fontaines hjemmeside: På debutpladen ”Happy Feet” bakkes jazzsangerinden Malene Kjærgård op af en perlerække af danske jazzmusikere – musikere som hun har optrådt med de seneste år. Pladen er et personligt værk bestående af Malene’s egne sange samt fortolkninger af sange fra den amerikanske sangskat.

Send din udgivelse til MUSIKKEN Er du eller dit band ude med et nyt album, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af albummet til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

40 ⁄⁄ MUSIKKEN


Efterløn – hvilke muligheder giver det?

Hvis du er blandt dem, der snart har mulighed for at gå på efterløn, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Derfor inviterer Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og FTF-A i fællesskab til efterlønsmøde. På mødet vil vi give dig et samlet overblik over efterlønnen og dine muligheder for at bruge den. Mødet foregår tirsdag d. 23. april 2013 kl. 15.30 -17.30 i FTF-A, Snorresgade 15, 2300 København S Du • • • • • •

vil kunne få svar på spørgsmål som: Hvornår får jeg mit efterlønsbevis – og hvordan? Hvorfor skal jeg have et efterlønsbevis? Hvad er forskellen på at gå på efterløn som 60-årig og som 62-årig? Hvor meget må jeg arbejde på efterløn? Hvad betyder min pension for efterlønnen? Hvordan opnår jeg en skattefri præmie, og hvornår udbetales den?

Mødet er særligt for dig, som arbejder inden for kunstområdet og du er velkommen til at tage en ledsager med til mødet, hvor vi vil være vært ved en let anretning. Nanna Møller fra Dansk Skuespillerforbund og Esben Laursen fra Dansk Musiker Forbund deltager også i mødet.

Tilmelding sker pr. mail: organisation@ftf-a.dk, senest tirsdag den 16. april 2013. På glædelig gensyn!

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Støt DMF København på facebook. Klik ind og tryk på ’Synes godt om’ så er du med på vores fanside. http://www.facebook.com/dmf.kbh

MUSIKKEN ⁄⁄ 41


Seniorklubben

Foto: Helmer Lund Hansen

Julens jag og overdrevne æderi er vel overstået, nytårets bulder og brag er også forbi, så nu kan vi stille og roligt lade tankerne gå tilbage til det svundne år, mindes det gode og glemme det onde. I seniorklubben har vi to begivenheder, vi med glæde kan tænke tilbage på. Den 13. juni besøgte vi Revymuseet på Frederiksberg med efterfølgende frokost på Alleenberg, alt i alt en interessant og fornøjelig dag i godt selskab. Så havde vi vort traditionelle julemøde den 5. december ved de runde borde på Skt. Hans Torv. Vi fik ekstrafin fortæring med vin, øl, vand og andet godt. Det bedste var dog underholdningen, vort private ”husorkester”. Jacob & Kristian bragte os i den rette julestemning – som vanligt en yderst formidabel musikalsk oplevelse.

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvad kan vi så vente os i det nye år? Ikke ret meget, hvis vi lytter til diverse politikere, fagbosser, kommentatorer og andre meningsdannere. Deres budskab handler om kriser, ledighed, nedskæring og skatteforhøjelser - ikke særligt muntert. Vore månedlige møder i seniorklubben handler ikke om den slags. Vi hygger os med kaffe og kringle, sommetider med små overraskelser, og samtalen handler næsten kun om musikeres kår i dag, og hvor godt alting var i gamle dage, da der var levende musikunderholdning på utallige restauranter rundt i hele landet.

sikarbejdsplads i Danmark. De tider er forbi, nu er det rutsjebaner og karruseller, der dominerer. Sidste sæson fik Promenadeorkestret kun lov at spille 15 tirsdage - to sæt hver gang med forskellige solister. Ligeledes spillede Bigbandet kun ca. 20 lørdage til dans på Plænen - også kun et par timer. Det mest skandaløse var dog, at Pantomimeforestillingerne blev afviklet uden orkester. Man må spørge hvad bliver det næste? Til sidst er der vel kun Tivoligarden tilbage i den have, der tidligere var musikkens højborg om sommeren i Danmark.

F. eks. var der i et meget lille område omkring Rådhuspladsen mindst 25 spillesteder med levende musik. Vi husker alle eksempelvis Ambassadeur, Skandia, National Scala, ikke at forglemme Tivoli, der i sommerhalvåret var den største mu-

Så kære venner, mød op i klubben den første onsdag i måneden, så må vi i fællesskab se hvad vi kan gøre ved den om sig gribende musikfattigdom. GuK


Tilbageblik over nogle af de jazzklubber og mælkebarer, der skød op i 50'ernes København. Kilde: politiken.dk

Scalasalen

Nimb

Skandia

»Scalasalen er ungdommens mødested og byens populæreste danserestaurant. Heroppe møder man den friske københavnske ungdom og byens turister, og her er stedet, hvor en vellykket aften finder sin festlige afslutning. Når Holberghaven slutter om aftenen, søger mange af vore gæster op i Scalasalen, hvor dansen fortsætter til klokken 2. De bedste danske og udenlandske orkesternavne borger for dansemusikkens høje kvalitet. Klokken 24 krydres stemningen med et midnight show bestående af de bedste internationale artister«.

Den fornemme restaurant ved Tivoli havde dansant for de unge hver søndag eftermiddag.

Var en danserestaurant for det lidt ældre publikum på første sal på Rådhuspladsen. Mindre jazzensembler var på scenen hver aften.

Kilde: Fra brochure Om det Ny Scala på Vester Vold

Dixy Bar Amerikanerbar i Nyhavn.

Dansetten

Willis Place

Lå i Tivoli, der hvor restaurant Wagamama er i dag. Den store dansehal havde åbent hver aften hele sommeren. Om onsdagen var der konkurrencer i jitterbug.

Også kaldet Wilis Soda Fountain. Kaffebar i Vester Voldgade, der som et af de første i København serverede milkshakes. Fra jukeboksen spillede den nyeste musik.

München Danserestaurant i Dahlerupsgade.

Casanova Bar

Storyville

Amerikanerbar i Farvergade med levende musik.

Jazzklub under Langebro indrettet i havnearbejdernes kantine. Gav navn til grammofonselskabet af samme navn.

Adlon Restaurant, bar og kabaret i Nørregade.

Giraffen Danserestaurant ved Palladium-biografen på Vesterbrogade.

Dansehallen Kiesbyes danseskole i Kødbyen. Det 500 kvadratmeter store lokale blev også brugt til koncerter og var et af arnestederne for den danske pigtrådsrock omkring 1960.

Jomfruburet Amerikanerbar på Strøget. Blev senere et udpræget sted for læderjakker.

Husk! Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12:30 til 14:30.

MUSIKKEN ⁄⁄ 43


FREDERIKSBORG Af Alex Jakobsen DMF Frederiksborg

g a d n ø s r u k s r å Ny t 3 1 0 2 r a u n a j . 3 de n 1 Der var mødt 45 festglade deltagere op til Afdelingens nytårskur, der blev afholdt på Café København på Torvet i Hillerød. Værten, Jens Kruse, der også lægger lokaler til lørdagsjazzen, diskede op med et glas perlende vin, så vi kunne ønske hinanden godt nytår. Derefter fik vi en imponerende menu, bestående af flere slags lækker fisk, derefter forskellige kødretter med lækkert tilbehør. Vi sluttede af med forskellige oste, kage og frugt. Denne menu blev rost til skyerne. Underholdningen stod Jens Sølund for; det var jazz-anekdoter om et liv med jazzen, bassen og Papa Bue. Jens er en gudbenådet fortæller; det var ikke kedeligt, og Jens var næsten ikke til at stoppe igen. En rigtig god dag, der markerede årsskiftet på bedste vis, hvor Hillerød Afdelingen i øvrigt ville være fyldt 100 år, men nu er vi jo sammen med Frederikssund afdelingen og startet på en ny æra som DMF Frederiksborg. 44 ⁄⁄ MUSIKKEN


POP/ROCK JAM Den 27. november afholdt Musikskolen Hillerød og DMF Frederiksborg Pop/ Rock Jam i Kulturhuset Støberihallen i Hillerød.

43 unge mennesker var mødt op kl. 18.00 den 27. november 2012. Andreas Hatholt og fire andre unge dygtige musikere dannede baggrund for dem, der ville medvirke, og det var der rigtig mange, der gerne ville. Det store antal deltagere skal nok ses på baggrund af, at en

trommelegende, Dave Weckl, kort før vort arrangement havde lavet en trommeklinik i Støberihallen, og her var fyldt op til sidste plads. En del blev til vort arrangement, som gentages: Tirsdag d. 26. februar kl. 19.00 i Støberihallen og mandag den 15. april samme tid og sted.

Afdelingen råder stadig over en grafisk produktionsenhed. Man henvender sig blot til Keld Reenberg tlf. 46 73 37 71 eller mobil 40 41 37 71 for aftale om trykopgaver. MUSIKKEN ⁄⁄ 45


Grafisk Værksted Prod ukt 1 - 2 uionstid Kon tant g : elle er r Dank ort

SUPERTILBUD til DMF Københavns medlemmer Vi printer PR-materialet til din musikerkarriere.

Plakater i STORFORMAT

A2 - A1 - A0

Fra visitkort og helt op til A0 plakater. Ved små oplag får du dine tryksager til materialepris. 1. arbejdstime indenfor 30 dage er gratis. Læs mere om vilkår og priser på www. dmfkbh.dk Mail dine filer til kbh@dmf.dk 46 ⁄⁄ MUSIKKEN

A4 & A3 Visitkort Flyers CD-sleeves + CD-labels Postkort Foldere


KLUMMEN

Af Christine Christiansen

Gi’ klassiske koncerter et skud fitness-power or et par uger siden stod jeg i mit lokale fitnesscenter. Det var tidligt på dagen; gåturen der ned i minusgrader gjorde ikke noget godt for min morgentrætte krop. Jeg var vist ikke den eneste på holdet, der var drevet fra sengen til spejlsalen af dårlig samvittighed mere end af reel lyst. Ind småløb træneren – sprudlende af energi som altid. Hun skruede op for et hot Rihannanummer og sendte sit varmeste morgensmil ud over forsamlingen: ”Jeg elsker at komme her, for I ligner alle sammen sådan nogle, der synes, at ”Stram op” er det fedeste i verden - ligesom jeg selv gør.” Slam! På et splitsekund blev uoplagtheden blæst ud af kroppen. Hele ”Stram op”-holdet rettede ryggene og spændte ballerne. På den overgearede instruktørs opfordring gav vi alt, hvad vi havde i os den næste times tid. Det var superfedt – vi skulle bare lige vækkes. Jeg fik flashbacks til trænerens tæskeseje indgangsbøn og den afsmittende effekt, der lå i hendes verbale booster, da jeg nogle dage senere sad til en klassisk koncert.

Her var ingen altomsluttende velkomst som den fra fitness - men bare et trykt papirsprogram, der i formelt sprog redegjorde for aftenens værker. Tænk, hvis en musiker i orkestret lige havde rejst sig fra scenen og fanget publikum ved at råbe ud over tilskuerrækkerne: ”Hey, jeg ved, at I er kommet, fordi I ligesom os i symfoniorkestret synes, at aftenens værker af Rachmaninov og Prokofjev er de fedeste musikstykker, der findes.” Klassiske musikere og koncertarrangører har de seneste år lagt sig voldsomt i selen for at ny-tænke koncertformerne og gøre den flere 100 år gamle genre spiselig, selv for folk

ske klange fyres lystigt af på alt fra kanalbåde og banegårde til vandtårne og Metro-tog i fart. Ja, selv ind i folks private stuer når den levende musik via opfindsomme musik on demandtjenester. Du ringer og svinger dankortet – og et mobilt operaeller kammermusikkompagni rykker fluks ud og lader de levende fraser flyde hjemme i din højloftede lejlighed. Samtidig spilles og synges der fortsat på livet løs på de traditionelle klassiske koncertscener, i radioen, på tv og på nettet via live-streaming fra koncerthuse over hele verden. Men formidlingen, der skal fange lytterne – den halter over hele linjen.

”Slam! På et splitsekund blev uoplagtheden blæst ud af kroppen. Hele ”Stram op”-holdet rettede ryggene og spændte ballerne. På den overgearede instruktørs opfordring gav vi alt, hvad vi havde i os.” med fordomme over for operahusenes og koncertsalenes konventionelle rammer. Arier, symfonier og kammermusikal-

Ved føromtalte koncert i DR’s Koncerthus kom jeg til at kigge rundt i salen, mens aftenens fabelagtige flygelsolist lod fing-

rene forme de farverige klange i Rachmaninovs brusende Klaverkoncert nr. 3. En ikke ubetydelig del af lytterne snorksov i de bløde sæder; andre bladrede hvileløst i papirsprogrammet. En mand havde mere travlt med at optage solisten på sin iPhone end med at være til stede i nuet, og en rastløs kvinde lavede et farligt postyr ved at møve sig møjsommeligt ud og ind og ud igen mellem stolerækker ne under både førstesatsen og finalen. Folk var med andre ord ufokuserede, og sådan er det desværre tit ved klassiske koncerter. Der mangler power-personer, der ved koncer tens star t favner publikummet verbalt og inviterer det med på musikkens magiske rejse. Hvor ville det være sjovt, hvis en klassisk koncertarrangør bare én aften lod en energisk fitnessinstruktør formidle aftenens værker. En anden mulighed ville være, at arrangørerne selv smuttede forbi fitness og fik et par lektioner i, hvordan man vækker sit søvnige publikum op til de timelange tone-seancer i koncertsalene. Tro mig - tændte lyttere ville gøre de klassiske koncerter så meget sjovere. MUSIKKEN ⁄⁄ 47


ID-nr. 46664

Vi har det hele - og lidt til læs mere på www.dmfkbh.dk

Modtager:

Afsender:

Grafisk værksted Superfede events Citronhuset i Spanien Lejlighed i Berlin Karriere coaching Mobilstudie Medlemsblad WebTV Senior events

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

Medlemstilbud


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.