Mit Røde Kors-bladet 2023 #4

Page 1

MIT RØDE KORS

NUMMER 4/2023

PORTRÆT 18

Komikeren med det vilde hjerte

INTERNATIONALT 14 Vores særlige rolle i konflikter

TEMA OM PSYKISK SUNDHED

Christina blev mødt som menneske


2

Røde Kors – en del af fremtidens velfærdssamfund

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rødekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Camilla Bruun Simonsen (red.) Kasper Bøgsted Kristensen Emilie Rotbøll Amstrup Gertrud Baun Janus Rashid Flachs Madsen Nina Due-Aundal Lene Knudtzen Sara Ridder Layout: Røde Kors Forsidefoto: Jakob Dall

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.400 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­ faldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 7. november 2023. Meddelelser vedrørende adresse­ ændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til: support@rodekors.dk

Det er sagt mange gange og fra mange sider. Fremtidens velfærdssamfund kommer under pres, fordi vi – heldigvis – lever længere og længere. Det betyder, at vi bliver flere ældre og relativt færre yngre til at ’producere’ velfærden. Vi kan som en del af civilsamfundet blive en væsentlig medspiller i forhold til at sikre, at vi også om 10-25-50 år har et solidt velfærdssamfund, der kan tage hånd om alle, som har brug for det. Ja, faktisk er det jo præcis den rolle, vi allerede har. Men mulighederne og behovene kommer til at være større – både i bredden og i dybden. Dermed mener jeg, at vi både får brug for flere frivillige, men også at vi kommer til at bidrage til velfærden i på flere områder. I efteråret holdt vi regionale formandskonferencer, og jeg benyttede lejligheden til at besøge frivillige i lokalafdelingerne fra Præstø over Aabenraa til Aalborg. Jeg har talt med patientstøtter, været på demenscafé, talt ensomhed, hilst på en stor gruppe nørklere og været i mange forskellige butikker. Det er en kæmpe frivillig indsats, der foregår, og idérigdommen er enorm. Temaet i dette blad er psykisk sundhed – et stærkt eksempel på, hvad frivillighed kan. Fortællingen om Leif, der er patientstøtte på en psykiatrisk afdeling, og om Inger, som er samværsven for en angstramt, viser præcist potentialet og er skoleeksempler på, hvad vi kan byde ind med på et vanskeligt område af velfærdssamfundet. På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa fortalte sygehusets udviklingskoordinator netop om den store værdi, de frivillige patientstøtter tilfører, når de drikker en kop kaffe og læser en avis med en psykiatrisk patient – fordi det er det lille pusterum af ro og normalitet i en ellers meget presset og kaotisk situation, som personalet ikke har mulighed for at give. Velfærden er under pres. Vi kan og skal være en del af løsningen på en lang række områder og dermed bidrage til et samfund bundet sammen af medmenneskelighed og fællesskaber.

Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer marts 2024.

Jette Runchel, præsident


FOTO: MICHAEL DROST-HANSEN

3

6

4

Altid til stede Fuldt hus til modeshow i Maribo

6 Tema   Christina blev mødt som menneske

17 ­ Anders’ klumme:   I krig på ord 18 ­ Portræt Komikeren med det vilde hjerte 20 Aktiviteter

14 ­ Internationalt fokus Vores særlige rolle i konflikter

FOREDRAGSHOLDER TIL GENERALFORSAMLINGEN? Book et foredrag til et arrangement i din Røde Kors-afdeling! Det kunne være en af vores frivillige, der har besøgt Røde Kors’ arbejde i Kenya, Malawi eller Bangladesh. Der er masser af muligheder for at få en spændende Røde Kors-foredragsholder ud til din afdeling. Foredragsholdere findes i alle dele af landet. Det er ganske gratis. Find dem på rødekors.dk/foredragsholder eller skriv til foredrag@rodekors.dk


4

ALTID TIL STEDE

FOTOS: NIELS DAVERNUM

Fuldt hus til modeshow i Maribo Midtlolland var en ud af 14 afdelinger, der i år var med til at teste Røde Kors-ugen op til landsindsamlingen, hvor man lavede andre aktiviteter end traditionel husstandsindsamling. – Tekst: Nicoline Thøger Andersen–

Mariboerne kunne i Røde Kors-ugens løb bl.a. deltage i en konkurrence i butikken, komme til foredrag om Henry Dunant og Ukraine, og butikken og Den varme Stue havde søndagsåbent. Frivilligcentret i byen dannede rammen om et stort modeshow, som blev et brag af en fest, lokale strømmede til for at støtte op og få en underholdende aften i den gode sags tjeneste. Annegrete Lillelund, daglig leder af genbrugsbutikken i Maribo, er en af kvinderne bag initiativet til at lave et modeshow. “Den ene model efter den anden gik ’catwalk’ på den røde løber i kreationer af

tøj fra butikken, som var nøje udvalgt og sammensat. Der var noget for enhver smag og modeller i alle aldre. Der var sågar modeller med kjoler syet af gamle dynebetræk, fortæller hun. Bagefter var det muligt at købe tøjet, og pengene gik ubeskåret til indsamlingen. Efter modeshowet indtog sangerinden Jannie Ekelund den røde løber og rundede aftenen af med velkendte numre akkompagneret af sin mand Torben.

Første Røde Kors-uge gav god energi Trods de mange timers forberedelse og det store arbejde med at få arrangementet

op at stå er både formand Gunnar Hansen og Annegrethe enige om, at det var en stor succes. ’Vi har lært meget af årets forskellige aktiviteter, hvis vi skal gentage det en anden gang, fortæller Annegrethe. Hun suppleres af Gunnar: ’Man bliver jo klogere på, hvad der virker godt og mindre godt, og med en skarpere planlægning kan vi utvivlsomt få endnu flere engageret i vores arbejde til næste år. Der har været en imponerende opbakning i bestyrelsen og blandt de frivillige til at give et nap med. Det teamwork skal vi fortsætte med!’


5

FOTO: LENE KROGH

Asta har nørklet i 30 år – Tekst Camilla Bruun Simonsen. –

I sommer var Vejens afdelingsfor-

SKIVE Formandskonferencer om strategi I efteråret blev afholdt otte regionale formandskonferencer i hele landet, deriblandt i Skive, hvor billedet er fra. Formålet er at udvikle den kommende nationale strategi, herunder hvordan vi kan møde de stigende behov for frivillige i det danske samfund.

de andre nørklere i afdelingen. Og det gør hun hurtigt! “Når først Asta er i gang, så kan vi andre godt skrubbe af, der er ingen, der kan følge med,” fortæller Hans Kristian. Asta blev meget glad for buketten og er fortsat rigtig glad for at være aktiv nørkler til de ugentlige møder. “Det bliver jeg ved med, så længe jeg er her!”, siger hun.

FOTO: GETTYIMAGES

mand, Hans Kristian Skaarup, med til nørklermøde i forbindelse med nørklernes jubilæum. Han blev helt væltet bagover af den store energi, 104-årige Asta Gormsen deltog med. Derfor skulle hun denne gang have buketten. “Asta sad henne for bordenden til mødet med en masse informationer og sagde pludselig: ’Skal jeg slet ikke lave noget, jeg sidder bare her og sumper’,” fortæller Hans Kristian.

Meget håndarbejde gennem tiden Asta har været nørkler i mange år og fik i sommer også 30-årsnålen for sit lange engagement. Tidligere både strikkede og hæklede hun. Bl.a. fik hun hæklet 49 tæpper. I dag er hendes syn nedsat, så hun trevler mest garn op for

Kender du og så en, der ligesom As ta fortjener en bu ket? Indstil dit fors lag på mitrødekors.d k

HOVEDSTADEN Travle julehjælpere Hovedstaden modtog på de første seks dage i år 51 % flere ansøgninger til julehjælp end sidste år. Igen i år har efterspørgslen været stigende i hele landet, og indsamlere og uddelere har haft travlt. Sidste år var der mere end tre gange så mange, der modtog vores julehjælp, som i 2012. FOTO: MARIE L. MUNKEGAARD

FOTO: LEIF CHRISTENSEN, LLN PRESS

HELE LANDET Vågetjenesten vokser I november indgik regeringen og Folketingets partier en aftale, der giver flere midler til Vågetjenesten. I aftalen blev bevilliget 13,4 mio. kr., som vi skal dele med Ældre Sagen. Pengene betyder, at vi kan brede indsatsen ud i hele landet, så ingen ufrivilligt skal dø alene.


6

TEMA PSYKISK SUNDHED

“Det er alment menneskeligt at have brug for et medmenneskeligt møde. Et møde, hvor man ikke bliver set som en maskine, der skal repareres, men som et helt menneske.” – Susan Hart, psykolog –

Christina fandt Inger og en vej gennem angsten I 2019 blev Christina Mollerup ramt af angst. Hun blev bange for at gøre noget forkert, og det holdt hende indendørs. Efter hun fik Inger som samværsven, har hun fået livet tilbage. – Tekst: Kasper Bøgsted Kristensen. Foto: Jakob Dall –

To kvinder står for enden af trappen fra

TEMA De fleste danskere stifter bekendtskab med psykiske lidelser i løbet af deres liv. Det kan være ensomt at leve med en psykisk lidelse. Derfor er der brug for et fællesskab og for frivillige, som møder en med tålmodighed og forståelse. En der er nysgerrig på mennesket bag diagnosen.

Knud Rasmussens Hus til Fyrtårnet i Hundested. Her stopper de altid op og ser ud over havet, mens de snakker. De står i solskin og blæsevejr. To timer forinden hang gråvejret over byen. Men det er drevet over. Og det samme er den ene af kvindernes mørkeste dage. For her i Hundested, spejdende over havet, står 42-årige Christina Mollerup, som i 2019 blev ramt af angst. Hun er ude at gå med sin samværsven Inger Bentsen. Det har de gjort stort set hver mandag de seneste to år, og det har hjulpet Christina til at finde tilbage til sig selv. Hende havde hun mistet. “Det er vigtigt for mig at komme ud, fordi jeg lukkede mig så meget inde, som jeg gjorde. Jeg kunne ikke gå uden for mit hus. Jeg led meget af angstanfald. Jeg kunne ikke handle, køre bil eller tage of-

fentlig transport. Det kan jeg nu, og der har gåturene med Inger virkelig hjulpet mig,” siger Christina. Christina bor med sin mand og sine to børn i Hundested. En søn på 21 og en datter på 16. Der har de boet i al deres børns levetid. Og det bliver de ved med. For hun elsker naturen og lokalmiljøet i byen, som smelter sammen på gåturen ved havet, hvor Christina hilser på dem, de går forbi.

Corona gjorde angsten værre Christina blev ramt af angst efter en stresset periode på sit arbejde. Hun blev sygemeldt fra arbejdet, og så kom corona, som gjorde det nemt at blive indendørs. Men så blev hun bange for at gå ud. Angsten begyndte at sætte grænser for, hvad hun kunne lave med sine børn. Grænser, som hun nu har krydset. “Det betyder meget for mig at kunne


7


8

TEMA PSYKISK SUNDHED

gøre ting med mine børn igen. Det kan jeg også mærke, at de sætter pris på. Særligt min datter. Jeg kan mærke, hun nyder, når vi tager toget på tur eller handler ind sammen, og jeg kan engagere mig i hendes spejderliv igen,” siger Christina. Gåturene med Inger har hjulpet Christina til at krydse sine grænser. De har også givet hende mod på at kaste sig ud i nye projekter, og et af de projekter giver et koldt gys. Christina er blevet vinterbader. “Det er dejligt friskt,” fortæller Christina og holder en pause, inden hun fortsætter: “Og det er godt for psyken. Det holder mine myldertanker væk. Når jeg er i det kolde vand, kan jeg kun tænke på mig selv og min egen vejrtrækning.”

Det medmenneskelige møde Christina og Inger fortsætter gåturen ned mod havnen. De snakker om, hvordan byen er gået fra at være en stor fiskerby til at blive et populært sommerland. Fiskeriet

fylder stadig, men i dag finder man den populære restaurant Knud i den gamle fiskeauktions lokaler. På et hjørne ligger AJ Stof og Symaskiner. Her arbejder Christina til daglig. Hun har været fastansat siden 1. november, og hun er sikker på, at gåturene har hjulpet hende i arbejde igen. Ifølge Susan Hart, som er psykolog med stor erfaring indenfor psykiatrien, kan det medmenneskelige møde gøre en stor forskel for mennesker med psykiske lidelser. “Det er alment menneskeligt at have brug for et medmenneskeligt møde. Et møde, hvor man ikke bliver set som en maskine, der skal repareres, men som et helt menneske. Man bliver mødt som andet end en diagnose. Det kan skabe forandring og bedring for mennesker med psykiske lidelser,” siger hun.

Fra skoleleder til samværsven 72-årige Inger blev frivillig efter hun for

tre år siden gik på pension. Det gjorde hun efter 20 år som skoleleder og et helt arbejdsliv i skolevæsenet. Men hun havde stadig en energi og et behov for at være noget for andre, der fik hende til at henvende sig hos Røde Kors, hvor hun blev en del af Samværdighed. “Jeg har altid brugt tid på de børn, der stak ud fra mængden, og det har været min spidskompetence at støtte dem.

SAMVÆRDIGHED I DIN AFDELING Samværdighed findes lige nu i 15 Røde Kors-afdelinger, og aktiviteten er under opstart flere steder. Hvis du også ønsker aktiviteten i din afdeling, kan du kontakte udviklingskonsulent Anni Brejnholt på anbre@rodekors.dk.


9

“Jeg har altid brugt tid på de børn, der stak ud fra mængden, og det har været min spidskompetence at støtte dem. Det håber jeg, jeg kan tage med videre i Samværdighed. Det handler om nærvær og respekt i relationen til andre mennesker.” – Inger Bentsen, frivillig –

Det håber jeg, jeg kan tage med videre i Samværdighed. Det handler om nærvær og respekt i relationen til andre mennesker,” siger Inger. Siden Inger blev frivillig har hun kun været samværsven for Christina. Men hun er også blevet aktivitetsleder for aktiviteten i Røde Kors Halsnæs. Inger fortæller, at det vigtigste for samværsvenner er, at de bevarer respekten for og nysgerrigheden på andre mennesker, så de ikke møder deltagerne med fordomme.

Juleklejner til venner og familie Inger har mødt Christina som et helt menneske. Og det har de begge fået meget ud af. Inger har fået nye perspektiver på livet. Og Christina har fået livet tilbage. Stormvejret har lagt sig. De slutter gåturen i Meny. Det har de gjort mange gange før, og det har hjulpet Christina til i dag at kunne handle selv. “Jeg kan stadig mærke angsten en gang imellem, når jeg er ude og handle, men jeg har lært at tackle den. Før var jeg bange

for, at jeg gjorde noget forkert. Jeg skulle lære det hele igen,” siger hun. Christina kigger på juleudvalget. Hun holder meget af julen, som er startet tidligt i år. For hun skal bage julesmåkager med sin datter, og der skal være nok til, at de kan dele ud til venner. Det havde hun ikke gjort for tre år siden. Men det gør hun nu. Hendes yndlingskage er klejnen, og hun koger den selv.


10

TEMA PSYKISK SUNDHED

Leif tænder lys på psykiatrisk afdeling For Joan er tirsdag og onsdag i perioder ugens højdepunkter. Her besøger Leif Lemcke, der er patientstøtte, nemlig den afdeling, hun så mange gange har været indlagt på. – Tekst: Emilie Rotbøl Amstrup – Foto Johnny Anthon Wichmann –

Joan på 69 år er tålmodig. Hun ved, at Leif er en eftertragtet mand, når han i to timer hver tirsdag og onsdag besøger afsnit P202 i Odense som patientstøtte. På P202 er der åbne døre, et træningslokale, et lille bibliotek og sygeplejersker i hverdagstøj – og så er her 16 mennesker, som er indlagt med f.eks. depression eller mani på den

åbne psykiatriske afdeling. I øjeblikket er Joan én af dem.

Kram og kaffe Første gang, Leif mødte Joan, var for seks år siden, da han lige var startet som frivillig patientstøtte, og hun rendte rundt på afdelingen i et raskt tempo. Nu går

det med støtte fra en rollator en smule langsommere, men hun er stadig lige så rap i replikken, som da de mødte hinanden første gang. Her opdagede de hurtigt, at de havde en fælles bekendt, og straks efter stak Joan sin telefon op i Leifs ansigt for at fotografere ham. “To sekunder,” sagde Joan og afbrød


11

dermed deres samtale – “jeg skal lige sende billedet til hende!” Siden har det været en uofficiel aftale, at Leif og Joan sætter sig ud på den overdækkede terrasse og får en kop kaffe og en cigaret, når hun er indlagt, og han er på besøg. På de to timer når Leif en sludder med mange patienter – og Joan ved, at der venter et kram og en skænket kaffe, når han har været omkring de andre.

Et bidrag for patienter og personale Leif starter altid sine besøg på afdelingen på samme måde: Hans blik løber ned over fornavnene på tavlen over indlagte patienter – hvem skal han følge op hos? Er der kommet nogen nye til siden sidst? Så går han en tur i fællesrummene og hilser på både patienter, læger og sygeplejersker. “Da vi først hørte om patientstøtterne, var vi egentlig lidt bekymrede for, hvad det ville betyde,” fortæller Louise Strandholm Bach, der er sygeplejerske på afdelingen, og fortsætter: “Ville de overtage nogle af vores opgaver? Eller ville det kræve ekstra ressourcer af os?” Der er nemlig brug for nogle, der både kan matche den rolige energi på afdelingen, igangsætte aktiviteter og fornemme, hvem, der har brug for en invitation til at deltage og hvem, der ikke er interesseret i at blive spurgt. “Det har jo vist sig, at patientstøtterne er til rigtig god gavn her – og nogle af de patienter, som har været her i længere tid, ved, hvornår Leif kommer, og vil meget gerne tale med ham,” siger Louise. “Det er pragtfuldt at se dem tage herfra.” Når Leif møder nye navne og ansigter,

der sidder i fællesområderne, spørger han stille og roligt ind. Hvornår kom de hertil? Har de været her før? Det er ikke altid, der er øjeblikkelig kemi, som det skete med Joan. Men når de har talt om hjemstavn, arbejdsliv og interesser, og Leif har fyldt en halvtom kaffekop, er fundamentet lagt, fortæller han. Herfra opstår de samtaler, som patienterne måske ikke tager med personalet: Fremtiden, at leve med en sygdom og om frygt for at forsvinde tilbage i mørket, når man skal udskrives: “Bliver det mørkt igen, må du tænde et lys,” fortæller Leif så til den bekymrede. “Tænd et lys, og gør en enkelt god ting ad gangen.” Det er netop det, Leif forsøger at gøre, og det, som giver ham stor glæde, når en patient udskrives. “Personalet har jo stået for behandlingen og rammerne, men alligevel føler jeg, at jeg har gjort en lille forskel – og det er pragtfuldt at se dem tage herfra og have

det bedre,” fortæller han. For Joan er Leifs besøg i hvert fald helt centrale, understreger hun: “Hver gang, jeg er indlagt, ser jeg frem til, at det er tirsdag og onsdag. Her er Leif nummer 1 – og ugens højdepunkt er, når han kommer på besøg.”

“Det er godt, at der sker noget andet, så man får flyttet fokus fra alt det, der er kedeligt og sørgeligt og dårligt – at man i en kort stund får lavet noget, som optager en på en eller anden måde ” – Louise Strandholm Bach, sygeplejerske –


12

TEMA PSYKISK SUNDHED

“Vi skal møde mennesker

med åbenhed, tålmodighed og forståelse” Civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i psykiatrien ved at møde mennesker med åbenhed. Det mener Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og stifter af Det Sociale Netværk. En åbenhed, som også går igen i Røde Kors’ aktiviteter indenfor psykisk sundhed. – Tekst: Kasper Bøgsted Kristensen.

FOTO: DET SOCIALE NETVÆRK

I 2009 stiftede tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen foreningen Det Sociale Netværk for at hjælpe mennesker, der bliver ramt af psykiske udfordringer. Det gjorde han, efter hans egen datter, som led af skizofreni, tog sit eget liv. Fire ud af fem danskere, vil i løbet af deres liv modtage behandling for psykisk sygdom. Det viser et nyt dansk studie. “I Headspace møder vi de unge på deres egne præmisser. Vi spørger altid, hvordan vi kan hjælpe. Og så er det de unge selv, der bestemmer, hvad vi skal snakke om. Vi har alt den tid, der skal til sådan en snak, for det er sådan, vi kan hjælpe de unge til at blive klogere på sig selv,” siger Poul Nyrup Rasmussen.

Åbenhed, tålmodighed og forståelse Det er stadig forbundet med skam, tabu og frygt at have en psykisk sygdom, fordi man kan risikere at blive stigmatiseret og marginaliseret. Mange oplever også ensomhed og det at blive isoleret.

700.000 Flere end 700.000 voksne har hvert år symptomer på psykisk sygdom.

Ifølge Poul Nyrup Rasmussen kan civil­ samfundet noget særligt ved at møde mennesker med psykiske udfordringer med åbenhed, tålmodighed og forståelse. Det er sådan, civilsamfundet kan være den makker til psykiatrien, der sikrer det mod overbelastning, fortæller han. Det er også sådan, at Det Sociale Netværk med deres samtaletilbud Headspace, som i år kan fejre 10-års jubilæum, støtter

“Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er”


13

>50 % Mere end halvdelen af personer med psykiske lidelser er ensomme.

unge både før og efter, de kommer i kontakt med psykiatrien.

Gummi Tarzan som inspiration Poul Nyrup Rasmussen har selv besøgt mange unge i både de åbne og lukkede afdelinger i psykiatrien. Det, han oplever, er, at de unge har brug for samtaler, der kan hjælpe dem til at acceptere og tro på sig selv. Og i mødet med de unge plejer han ofte at citere Ole Lund Kirkegårds klassiker, Gummi Tarzan. “Bogen slutter med, at havnearbejderen siger til drengen, der bliver mobbet: ’Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er.’ Det tror jeg simpelthen, at mange unge mangler at høre. Det gør vi altid meget ud af at fortælle dem i Headspace,” siger han. Poul Nyrup Rasmussen slår fast, at ensomhed, social isolation og mangel på selvværd er almenmenneskelige kriser. Derfor er civilsamfundets relationsarbejde, som støtter mennesker gennem de kriser, vigtig for både unge, ældre og alle derimellem.

Det medmenneskelige møde Ifølge Poul Nyrup Rasmussen kan psykiatrien hjælpe mennesker med behandling. Men det kan ikke levere fællesskaber og de medmenneskelige møder. Det kan civilsamfundet med tilbud som Headspace og Røde Kors-aktiviteterne Samværdighed og Patientstøtter. Og det er en vigtigt. “Vi kan tilbyde et fællesskab, hvor man kan finde sig selv i samklang med andre. Hvor man kan snakke om andet end de mentale udfordringer, menneske til menneske. Det er meget værdifuldt. Det kan nogle gange være nøglen til at overkomme ens udfordringer,” siger Poul Nyrup Rasmussen. I Røde Kors tilbyder vi aktiviteter, der har fokus på at bryde med social isolation og ensomhed. Frivillige møder det andet menneske med nærvær, medmenneskelig støtte og ønsket om at opbygge en ligeværdig relation. For som Poul Nyrup Rasmussen fortæller, er samværet med andre vigtigt.

Gavner mennesker og samfund Alle aktiviteter handler om at støtte den, som har psykiske udfordringer, så personen kan genfinde troen på, at han eller hun kan opbygge handlekraft og selv være med til at ændre på sin situation. Frivillige styrker håbet og troen på, at ensomhed og isola-

56 %

af Røde Kors’ aktiviteter for ensomme har deltagere, der lider af en psykisk sygdom eller sårbarhed tion kan brydes, og at der er et fællesskab til alle. Poul Nyrup Rasmussen mener, at civilsamfundet over de seneste 10 år, er blevet mere anerkendt som en relevant aktør i psykiatrien. Og det er vigtigt, for når civilsamfundet og psykiatrien arbejder sammen for at hjælpe mennesker, er 1+1=3. Et makkerskab til gavn for både mennesket og velfærdsstaten.

OVERBLIK Røde kors har 21 aktiviteter i 17 kommuner målrettet mennesker med psykiske udfordringer. Det Sociale Netværk har 700 frivillige i 28 kommuner.

PSYKISK SUNDHED – RØDE KORS’ INDSATSER

Frivillige på psykiatriske hospitaler

Overgang fra indlæggelse på psykiatrisk hospital til eget hjem

Støtte og omsorg Fællesskabende aktiviteter Ungecaféer

Halfway home Frivillig støtte

Støtte i hverdagen 1:1 – Samværdighed Fællesskabende aktiviteter

Kilder: Kessing et al, 2023; Sundhedsstyrelsen, 2016; Psykiatrifonden, 2021, Røde Kors, Det Sociale Netværk.


14

INTERNATIONALT FOKUS

VORES ROLLE I VÆBNEDE KONFLIKTER – Tekst: Kasper Bøgsted Kristensen. Foto: Jakob Dall –

I år har vi været vidne til flere voldsomme væbnede konflikter. Konflikterne, der fortsætter i Ukraine og Sudan, konflikten om Nagorno-Karabakh og konflikten i Israel og Gaza. Konflikter er umenneskelighed og kaos. Krig. Familier, der rives fra hinanden. Men i væbnede konflikter har vi i Røde Kors en særlig rolle. Verdenssamfundet har givet den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) et særligt mandat i kraft af Genéve-konventionerne og tillægsprotokollerne. Et mandat til at være til stede i væbnede konflikter. ICRC har ret til at sikre humanitær beskyttelse af og hjælp til konfliktens ofre og sikre, at krigens regler bliver respekteret. Med neutralitet som redskab kan ICRC fungere som mellemmand mellem konfliktens parter, ligesom neutralitet er et redskab til at sikre adgang til krigens ofre. Det har vi blandt andet set i konflikten mellem Israel og Hamas, hvor ICRC har faciliteret løsladelsen af mennesker berøvet deres frihed og sikret hjælp til konfliktens ofre på begge sider. ICRC arbejder altid som neutral aktør og ofte i fortrolighed for at kunne opretholde en humanitær dialog med konfliktens parter om humanitær adgang og om parternes overholdelse af krigens love. En adgang og dialog, som ICRC har i de fleste konflikter verden over. Det arbejde støtter Røde Kors i Danmark op om og tager del i med økonomisk støtte eller udlånt personale.

KRIGENS REGLER Verdenssamfundet har vedtaget fire Genéve-konventioner og tre tillægsprotokoller. Den første Genéve-konvention blev vedtaget i 1864, og den seneste blev vedtaget i 1949, hvor de øvrige tre også blev revideret. De tre tillægsprotokoller blev vedtaget i 1977 og 2005. Den Internationale Røde Kors Komité er skrevet ind i Genévekonventionerne. Det er krigens regler også. Krigens regler bliver indimellem også kaldt international humanitær lovgivning eller IHL. Det er de regler, som alle verdens stater har forpligtet sig til. Reglerne dikterer blandt andet: • Civile og civil infrastruktur skal beskyttes og må ikke udsættes for direkte angreb. Angreb må kun udføres, når en militær nødvendighed foreskriver det, og angrebet skal rettes mod militære mål. • Syge og sårede skal evakueres og tilbydes nødvendig lægehjælp. • Det Røde Kors, den Røde Halvmåne og den Røde Krystal på hvid baggrund indikerer, at vedkommende, der bærer det, har krav på beskyttelse ifølge den humanitære folkeret. • Mennesker berøvet deres frihed har krav på at blive behandlet med respekt og værdighed. Du kan læse mere om krigens regler på rødekors.dk/krigens-regler


15

ICRC’S ARBEJDE I 2022 • 105 delegationer og missioner i flere end 100 lande. • 28.672 mennesker berøvet deres frihed er blevet besøgt. • 6 millioner mennesker har modtaget fødevarehjælp. • 53,4 millioner mennesker har fået adgang til rent drikkevand. • 2 millioner telefon- og videoopkald faciliteret mellem familier.


16

SNAPSHOT GENBRUG

VI HAR VUNDET! Til Elle awards i efteråret vandt Røde Kors en pris som “Årets ansvarlige”. Det er en kæmpe anerkendelse af vores arbejde med at give gamle varer nyt liv. Stort tillykke med prisen til alle frivillige i vores 255 Røde Kors-butikker. Begrundelsen kan læses her: Røde Kors er med sine over 255 butikker fordelt over hele Danmark landets største leverandør af genbrugstøj. Ved at sælge brugt tøj fra og til alle danskere, har Røde Kors udbredt genanvendelig mode og gjort det både nemt, prisvenligt og eftertragtet at købe brugt frem for nyt.


17

Anders: I krig på ord Få konflikter i verden kan antænde så

STYRK KOMMUNIKATIONEN Hvis din afdeling endnu ikke har aktiviteten kommunikation, er der hjælp at hente. Landskontoret kan blandt andet hjælpe med at rådgive aktivitetsledere om kommunikation og udbyder relevante materialer og kurser. Se mere på mitrødekors.dk/aktiviteter/kommunikation

voldsom debat som den, der har foregået de sidste 50 år eller mere i Mellemøsten. Altid når konflikten blusser op, står mennesker i kø for at deltage i fjendtlighederne. Og debatten foregår i et toneleje og med et sprogbrug, som fremmaner billeder fra nyere histories mest dystre kapitler. Der tillades ingen middelvej. Du er enten med os eller mod os. Debatten er uforsonlig som konflikten selv. Men hvad nu hvis man mener, at ingen af parterne har helt ret eller tager helt fejl? Hvordan kan man forholde sig nuanceret i en storm, hvor skældsord og trusler dominerer? Røde Kors er en neutral humanitær organisation, så vi mærker den vrede, som begge sider har i sig. Vi har brede skuldre. Vi klarer det nok. Men det toneleje, som vi ser på de sociale medier, rammer bredt … og det rammer som krigen selv helt uskyldige mennesker, der skal lægge ryg til begge siders aggressive og til tider ydmygede og nedværdigende tiltaleformer. Røde Kors skal være det eftertænksomme og anstændige element i debatten. Vi skal altid holde fokus på bolden – og altid med vores særlige mandat fra Genevekonventionen i baghovedet.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors.


18

PORTRÆT MARTIN JOHANNES LARSEN

OM MARTIN • Martin Johannes Larsen, (f. 1990, Aarup), satiriker, instagrammer, tv-vært • Gift 2021 med Sara-Lisa Schuster-Rossel, som er kampagneleder på Røde Korsadventskalenderen • Podcasten ’En dag tilbage’ • 2021 nomineret til Årets Komiker (Zulu Comedy Galla) • www.martinjohanneslarsen.dk

INDSAMLINGEN I TAL 2020: Kr. 54.000 2022: Kr. 152.000 2023: Målet er min. kr. 250.000


19

KOMIKEREN MED DET VILDE HJERTE Hvad får en populær tv-vært og komiker med en vild hjerne til at bruge december på at samle penge til Røde Kors’ julehjælp – for tredje gang? Svaret er nok hans lige så vilde hjerte. – Tekst: Gertrud Baun. Foto: Camilla Schiøler –

Døren åbnes på klem. Kun for at sikre, at gæsten vil hilse på den rolige retriever Sonja. Bagefter byder en lige så afdæmpet Martin Johannes Larsen indenfor til en snak om, hvem han (også) er. Det gav lidt forstyrrelser på kontoret at lave research om komikeren, influenceren og tv-værten. Tårer springer ned ad kinderne, og der kommer undertrykte latterlyde fra halsen, når man gennemser det ene mere forrykte opslag efter det andet på hans Instagramprofil. Martin i perfekt parodi på Bagedysten, hvor han ligger i sin seng og råber: “3-2-1, træd VÆK fra min seng”, og øjeblikket efter står bøjet over Sonja, der sidder spændt i sofaen og modtager meldingen: “Der er nu EN TIME … EN TIME, til vi skal ud at gå tur.” Eller Martin, der grædende begraver hveder i haven på sidste Store bededag. Eller ligger i en seng i halvmørke og planlægger næste ’getaway’ for at redde sit truede ægteskab i satire over ’Gift ved første blik’.

Altid skøre ideer Der er langt fra den pæne svigermors drøm, vi kender ham som i værtsrollen på ’Vild med dans’. Bortset fra i det oplæg til et program, hvor han tager medvært Sarah Grünewald med til tatovør, og de får danse-tatoveringer. Sarah er med på idéen, men siger grinende: “Du har det så vildt oppe i din hjerne, Martin.” Det opdagede P3 og DR3 allerede i 2016. Han blev ansat på satireredaktionen, forlod Aarhus Universitet med en bachelor i spansk og virksomhedskommunikation og flyttede til København. “Jeg har aldrig været den dér ’klassens klovn’, men der har altid boblet skøre idéer rundt i mit hoved. På DR

fandt jeg min humoristiske hylde og fik lov at udfolde min satiriske sketchhumor.” Martin gik selvstændig i 2018 og havde gang i alt muligt, men så kom corona. Og hans Instagramprofil gik amok. “Folk var pressede, og mange var på nettet. Jeg lavede nogle coronavideoer, som gik rigtig godt. Nogle skrev, at jeg gav dem et smil på læben i en hård tid. Jeg kunne mærke, at jeg faktisk hjalp nogen.”

Lyst til at gøre mere Responsen fra et støt stigende antal følgere rørte ved noget. For der er det ved Martin Johannes, at han vist også har det ret vildt i sit hjerte. “Det gik op for mig, at mange har brug for en ekstra hånd, særligt i juletiden. Og jeg fik lyst til at gøre mere. Jeg følte faktisk pligt til det med den kanal, jeg havde. Så gik min kone Sara-Lisa og jeg sammen med Røde Kors og nogle gode folk i mit netværk om at lave en kalender, hvor vi samler ind på min Instagramprofil hver søndag i advent. I år er tredje gang, og jeg håber, vi får rigtigt mange penge til julehjælpen.” Martin er fra en familie med hverken få eller mange penge. “Jeg ELSKER jul. Og det gør mig rigtigt ked af det, at specielt børn ikke kan få den jul, jeg har haft. Og det må være så hårdt for forældrene. For mig er julen kærlighed, lys, musik og gaver. Det gør den også sårbar og ulige for nogen. Jeg kunne godt tage fri hele december, men det giver mig hundrede procent mere at trykke til, når jeg kan hjælpe andre. Med julehjælpen kan jeg helt konkret se, hvor mange familier vi hjælper.”


20

AKTIVITETER FOTO: RØDE KORS

NØRKLERNE Juletræsauktion Nørklere fra Sønderborg har sammen med en række kendte som Birthe Kjær og Onkel Reje pyntet et juletræ, der skal på auktion hos Bruun Rasmussen. Indtægterne fra auktionen går til børn og unge, der må holde jul uden for hjemmet. Som I kan se på billedet, var nørklernes træ ikke blot pyntet med nørklet julepynt, men også selve træet var nørklet. Juletræet høstede mange beundrende blikke og kommentarer fra både Bruun Rasmussen og URK, der står bag auktionen, som løber i december måned.

Årsmøde Genbrug Til Røde Kors-butikkernes årsmøde i oktober, var nørklerne inviteret med for at sætte fokus på samarbejdet mellem butikker og nørklerne, og hvordan vi bedst understøtter endnu flere positive samar-

bejder. Der var opstillet en fin nørklestand med udstilling af varer til inspiration for de mange repræsentanter fra butikkerne. Der var stor interesse for nørklernes arbejde, og rigtig mange butiksfrivillige lagde vejen forbi. Der er allerede mange gode eksempler på samarbejder mellem nørklere og butikker, og disse erfaringer vil vi gerne bygge videre på.

Nørklernes 40-års jubilæum Nørkleaktiviteten fejrer fortsat 40-års jubilæum, og hvilke flotte 40 år det har været! Selvom nørkleaktiviteten lige nu er under forandring, er der ikke blevet mindre brug for nørklernes fællesskab og alle de fine nørklevarer, som i stor stil både sælges i Røde Kors-butikker og doneres til sårbare mennesker i Danmark. Den 18. september kunne nørkleaktiviteten i Grindsted, som en af de ældste nørklegrupper i Danmark, holde 40-års jubilæum. Det blev fejret

behørigt med en flot reception med taler, sang og hjemmebag.

GENBRUG Nye butiksmaterialer Der er kommet helt nye kampagnematerialer, der giver kunderne, hvad de ønsker – nemlig viden om, hvad pengene går til, når de handler i den enkelte Røde Kors-butik! I kan selv gå ind og tilrette materialerne, så de passer til, hvad pengene i jeres butik blive brugt til. Find ’Den lokale fortælling’ i Materialebanken på mitrødekors.dk.

Bliv en del af webshoppen Flere og flere butikker bliver en del af vores webshop, og din butik kan også være med. Butikkerne kan sælge møbler og boligtilbehør som click and collect. På den måde kommer kunderne også ned i butikken


21

AKTIVITETER

og erfaringen siger, at de ofte vil købe lidt mere, når de nu alligevel er der. Læs om Sorøs erfaringer på webshoppen her: mitrødekors.dk/nyheder/vi-solgte-4200-krallerede-den-foerste-dag-paa-webshoppen

Hjælp til rekruttering At få flere nye frivillige i butikken er noget langt de fleste butikker jævnligt kæmper med. Vi har nu lavet et sted på mitrødekors.dk, hvor man kan finde både tekster og billeder, der direkte kan bruges, når der skal laves plakater, annoncer og opslag til sociale medier. Du kan også finde gode tips og tricks til rekruttering. Håbet er, at det kan gøre annonceringen lidt nemmere, så vi kan få flere frivillige i butikkerne. Find siden under Genbrug her: mitrødekors.dk/ aktiviteter/genbrug/rekruttering

Få inspiration til dekorering af butikken Det kan være svært at få vinduerne til at se indbydende ud, når vi gerne vil vise en masse gode varer frem i butikkerne. Vinduerne er samtidig det allerførste, mulige kunder ser, og det er derfor vigtigt, at vores vinduespartier inspirerer folk til at ville kigge ind. Få gode råd til, hvordan man kan pynte vinduerne, så vi både får vist en masse gode varer, og sikrer at det ser overskueligt ud: mitrødekors.dk/nyheder/inspiration-til-vinduesdekoration

ASYL Vemodigt farvel til skolen på bakken Efter 18 år sagde lærere og elever i efteråret farvel til Røde Kors’ skole i Lynge, som bliver kaldt Skolen på Bakken. Selvom der venter en nemmere skoledag for eleverne, der nu slipper for kørsel til og fra Udrejsecenter Avnstrup, hvor de bor, så var det alligevel et vemodigt øjeblik for medarbejderne, da Røde Kors-flaget blev taget ned fredag den 20. oktober. Siden 2005 har Skolen på Bakken været det faste holdepunkt for områdets flygtningebørn i skolealderen. Igennem alle årene har skolen været en vigtig del af asylafdelingens beredskab. Gange og klasselokaler har genlydt af sprog fra alverdens lande, og hver eneste elev er hver morgen blevet budt velkommen af Røde Kors’ lærere, der har stået klar ved indgangen, når skolebusser ankom fra centrene i Sandholm, Sjælsmark, Kongelunden, Auderød, Esbønderup og alle de andre Røde Kors-centre på Sjælland. I perioder har der endda været mere end 200 elever på Skolen på Bakken. Når skolen flyttes til en anden adresse, skyldes det et fælles ønske om at etablere et skoletilbud tættere på Udrejsecenter

Avnstrup, hvor de nuværende 39 elever bor. Røde Kors har i alt tre skoler til undervisning af børn i asylsystemet – foruden Avnstrup er der en skole på Center Sandholm og en tæt på Center Jelling. Mange elever går på lokale folkeskoler, der hvor asylcentrene ligger. De får mulighed for at skifte fra Røde Kors’ skole og ud på en folkeskole, så snart de vurderes socialt og fagligt klar til det.

PATIENTSTØTTER 20-års jubilæum Frivillige patientstøtter gør hver dag en forskel på hospitalernes afdelinger, ambulatorier og ved indgangene landet over. De skaber tryghed og ro i en – for mange – kaotisk og utryg livssituation. At hjælpe mennesker i nød er en del af Røde Kors’ DNA. Under 1. verdenskrig ydede amerikansk Røde Kors ’The Grey Ladies’ omsorgsarbejde på militære sygehuse og under 2. verdenskrig bragte norsk Røde Kors idéen med til Skandinavien. Det var dog først i 2002, patientstøtteaktiviteten for alvor fik vind i sejlene herhjemme. Det skete, da Amtsrådsforeningen henvendte sig til Røde Kors, og

KOMMUNIKATION Studietur i Malawi

Vores flag vajer ikke længere over skolen på bakken i Lynge, hvor elever fra Avnstrup, Jelling Sandholm, Sjælsmark, Kongelunden, Auderød, Esbønderup og alle de andre Røde Kors-centre på Sjælland har gået i skole i mange år. Det er i stedet nu hejst over en skole, der ligger tættere på center Avnstrup.

FOTTO: RØDE KORS ASYL

Et hold frivillige har netop været på studierejse i Malawi. Her har de blandt andet oplevet, hvordan Røde Kors sørger for landsbydrevne børnehaver. De mødte også beredskabsfrivillige, der træner landsbyerne i at kunne forudse, forebygge og reagere på de mange voldsomme oversvømmelser, som Malawi har været ramt af de seneste år. Hvis jeres afdeling er interesseret i at høre mere om Røde Kors’ arbejde i Malawi, så book en af de 11 nye foredragsholdere på foredrag@rodekors.dk


22

AKTIVITETER

let, så kontakt konsulent for området Inge Skaarup Andersen på inand@rodekors.dk Se også mitrødekors.dk/nyheder/foerstehjaelp-til-alle-workshop

Her kan du se en af de malawier, frivillige mødte på studieturen i efteråret.

BESØGSTJENESTE

FOTO: CONNIE OLSEN

Stort forskningsprojekt

der blev igangsat pilotprojekter på henholdsvis Hillerød Hospital og Aarhus Amtssygehus. I oktober kunne patientstøtterne i Hillerød så fejre deres 20 års-jubilæum, og i de kommende år følger flere afdelinger trop. I dag er der nemlig patientstøtter på 42 % af de danske hospitaler.

SAMARITTER Tilbage på festivaler Denne sommer var samaritterne tilbage på de store vagter på Roskilde Festival, Vig Festival, Vorbasse Marked, Bork Festival m.fl. Antallet af samaritternes festivalbehandlinger er derfor nu oppe på det samme niveau som før corona-nedlukningerne, der gav samaritterne nogle mere stille år i 2021 og 2022. Samaritter har et tæt samarbejde med festivallernes sikkerheds- og sundhedsberedskab. De sikkerhedsansvarlige giver stor ros til samaritterne for deres evne til at indgå i store beredskaber. Læger og andre medarbejdere giver også stor ros og anerkendelse af samaritternes sundhedsfaglige kompetencer og fremhæver, at de ofte indgår på lige fod med arrangørernes læger og sygeplejerske. I nogle tilfælde har de også ansvaret for

det samlede sundhedsfaglige beredskab på arrangementet.

FØRSTEHJÆLP Nyt træningsmateriale – Førstehjælp til alle “Førstehjælp til alle” er et nyt førstehjælpsmateriale, der skal give mennesker i sårbare og udsatte livspositioner tiltro til, at de kan hjælpe og handle ved en ulykke. Udsatte borgere i Danmark har lavere førstehjælpskompetencer end resten af befolkningen – samtidig har de et større behov. Derfor har vi udviklet det nye materiale, som skal motivere mennesker, som ikke har overskud eller mulighed for at deltage i ordinære førstehjælpskurser på grund af fysisk helbred eller psykiske og kognitive udfordringer, til at give førstehjælp, når der er brug for det. Det nye førstehjælpsmateriale består bl.a. af æsker med billedkort, der viser forskellige førstehjælpssituationer, fra hjertestop til forbrændinger og hedeslag, og henvender sig til voksne deltagere i vores sociale aktiviteter for bl.a. unge mødre, hjemløse, asylsøgere, familier i en udsat position og ældre. Har du lyst til at vide mere om materia-

Bliver man rent faktisk mindre ensom af at have en besøgsven? Og hvor stor betydning har det for ens hverdag og livsglæde, at en frivillig kommer forbi og deler sin tid og sit overskud? Vi har netop skudt et stort forskningsprojekt i gang sammen med Ældre Sagen og forskere fra DEFACTUM i Region Midtjylland, der skal evaluere besøgstjenester i Danmark. “Vi har behov for viden om, hvor meget en besøgsven kan betyde for følelsen af ensomhed og mental sundhed blandt ældre. Og så vil vi gerne blive klogere på, hvornår besøgsvenner især lykkes med at gøre en positiv forskel”, fortæller forsker fra DEFACTUM Anne Bo, der sammen med seniorforsker Mathias Lasgaard og forsker Julie Christiansen gennemfører evalueringen frem til 2025. Vi ved fra Sundhedsprofilen, at forekomsten af ensomhed er høj blandt de ældste ældre. I den gruppe er det især personer, der ikke bor sammen med en partner, som føler sig ensomme. Det er netop dem, undersøgelsen med besøgstjenesten fokuserer på. Evalueringen er finansieret af Fonden Ensomme Gamles Værn og gennemføres i et samarbejde mellem DEFACTUM, Ældre Sagen og Røde Kors.

SPROGLAND 1.000 samtaler på en måned Oktober blev den måned, hvor vi på Sprogland passerede 1.000 online sprogtræningssamtaler på platformen. Sprogland har i sin korte levetid og spændende digitale udviklingsrejse al-


23

SÆT FOKUS PÅ KRIGENS REGLER Med virtual reality-oplevelsen Sense of War kan du og din afdeling sætte fokus på krigens regler, international humanitær folkeret. Sense of War er optaget i det østlige Ukraine i 2020, hvor man møder ukrainere tæt på konfliktens frontlinje. Book på senseofwar@rodekors.dk

INTEGRATION Guide til at lave ferielejr Den 1. december åbnede vi atter op for ansøgninger om økonomisk støtte til ferielejre, der afholdes i 2024. Måske planlægger du allerede en ferielejr eller har overvejelser om at gøre det. Så kan du finde hjælp i vores guide “Sådan laver I en Røde Kors Ferielejr”, der netop er udkommet i en helt ny og opdateret udgave. I guiden kan du bl.a. finde vejledning om vigtige datoer, når I skal afholde ferielejr, og praktisk information om planlægning, opgavefordeling, rekruttering og økonomi. Du kan også få inspiration til lege og aktiviteter på ferielejren og kommunikation. Bestil den i Frivilligshoppen, eller download den på mitrodekors.dk under aktiviteter – integration – dokumenter – ferielejr. Ansøgninger om økonomisk støtte

behandles løbende og kan indsendes helt indtil den 1. juni.

Inspiration til caféaktiviteter Overvejer du at opstarte en café, eller søger du inspiration til aktiviteter hertil? I vores nye håndbog “Caféen – en integrationsaktivitet med mange muligheder” kan du læse om andres erfaringer og få gode tips og tricks til at opstarte eller drive en café for flygtninge. Håndbogen tager dig med til Grenaa, hvor frivillige driver en ugentlig kulturcafé og diskuterer aktuelle emner i det,

de har døbt “Verdensborgerskolen”, og til Glostrup, hvor frivillige i løbet af få uger fik etableret en café til at støtte modtagelsen af nyankomne flygtninge fra Ukraine. Derudover indvier håndbogen dig i caféens foranderlighed og den psykosociale tilgang. Alt sammen for at støtte dig bedst muligt i frivilligrollen. Bestil den i Frivilligshoppen, eller download den på mitrodekors.dk under aktiviteter – integration – dokumenter – Røde Kors café. Se også mitrødekors.dk/nyheder/ opstart-af-cafe-i-aabenraa-var-et-jointventure

I oktober rundede vores online sprogtræningsplatform Sprogland 1.000 online samtaler. Det skabte glæde hos alle, der har været med til at udvikle og drive platformen.

FOTO: RØDE KORS INTEGRATION

lerede vist sig at udfylde et hul med dets potentiale og rummer talrige muligheder. Vi mærker et stigende behov hos målgruppen og efterspørgsel på at træne det danske sprog. Antallet af samtaler er på et par år gået fra omkring 50 om måneden til, at der i dag er over 1.000 samtaler om måneden på platformen. Helt præcist var der 1.062 samtaler i oktober! Det er 34 om dagen.


Overførsel fra kontonummer

8

Min hjælp til udsatte familier

7

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

250 kr. En måneds mad til en familie på flugt 400 kr. En glad dag for to udsatte børn i Danmark 900 kr. Julehjælp til en trængt dansk familie Beløbet er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst. Tak for det!

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

SEND HJÆLP I DAG!

KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

PostNords kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 11-2023 – PNS 485-29328

.

.

Øre

,

Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen.

HJÆLP UDSATTE FAMILIER I DANMARK Gaver og julemad – og netværk og støtte hele året

SÅDAN KAN DU HJÆLPE:

Brug girokortet

Betal på MobilePay nr. 592010

Eller sms MRK til 1290 (150 kr.)

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.