Magiske måneder oktober

Page 1


302


Træerne eksploderer og finder ukendte variationer mellem brunt, rødt og gult. Valnødder og kastanier dumper tungt mod jorden, mens alliker leger i blæsten. Svalerne tog varmen med sig, og små edderkopper på silketæpper f lyver frit. Landmanden sår rug, og i køkkenet holder surdejen 10 års fødselsdag. Udenfor ribber efterårsstormen de sidste farvesprængte blade af træerne. På jorden tester rimfrosten sine evner over spidsmusen, der lever stærkt og dør ét år gammel af alderdom.

Oktober

På stranden ledes efter rav, som stormen har hvirvlet ind. Kik i tangen og kom tidligt, for de lokale står tidligt op efter blæst. Rølliken er standhaftigheden selv og blomstrer vinden til trods. Røde kinder, højtf lyvende drager og uendelig blå himmel. Og i stearinlysets skær griner græskarmanden til børnene, der samler slik i gaderne. Som med uret stilles havemøblerne tilbage, og skolen holder efterårsferie. Kun bedsteforældre bruger feriens gamle kartoffelnavn. Kan man virkelig få en roe til at lyse? Oktober - naturen viser sine kræfter

303


Græskarpyntning Helt små børn og græskarudskæring er ikke noget godt match. Hold knivene fra de små, og lad dem pynte græskarret i stedet. Rønnebærkæder som perlekæder, blomster som øjne, grankogler som øreringe, bladkranse som hår, mos som overtøj. Det meste af pynten er sat fast med tandstikker eller nåle. Hvis de voksne hjælper med at lave pynten, så klarer de små resten uden problemer.

304


305


Græskarudskæring du skal bruge: Græskar Kniv Evt. linoleumssæt (tre stk. forskellige størrelser) Nål til prikning Tape Tusch Skabeloner finder du på www.magiskemåneder.dk

306


Helt enkel udskæring sådan gør du: Låget: Skær hele vejen rundt. evt. i zig-zag. Udhul græskarret. Tegn et ansigt med en tusch, trekantede øjne, næse og en stor mund. Skær ud.

Den lidt svære sådan gør du: Fotokopier skabelonen, eller overfør den til et stykke madpapir. Læg den på græskarret. Klip indhak i papiret hele vejen rundt, så papiret kan følge græskarrets hvælving og sæt det fast med tape. Prik hele vejen rundt om figuren med en nål. Skær hele vejen rundt for at lave et låg. Udhul græskarret. Fjern skabelonen. Skær efter nålehullerne.

Den avancerede sådan gør du: Følg ovenstående instruktion, men når du skal til at skære efter nålehullerne skraber du kødet væk i stedet for at skære. Her kommer linoleumssættet ind i billedet.

307


Bladkongen Efterårsblade kan nemt forvandles til en bladkrone eller til en tapper kriger eller to. Der kunne jo være mange krigere fra hvert deres bladrige, ahorn, bøg, eg eller lind. Hvem finder den forsvundne skat dybt inde i den mystiske skov...

du skal bruge: A4 ark Blade Clips

sådan gør du: Lim to A4 ark sammen på den korte led. Fold nu hele arket på den lange led to gange. Lim bladene på. Tilpas kronen med to clips.

308


Løgbomben På en kedelig våd efterårsdag kørte jeg til planteskolen, og købte en pose blandede løg. Jeg skævede selvfølgelig til farverne, men ellers proppede jeg lystigt i posen, som var det skumfiduser og lakridser på tanken. Løgene røg i én krukke, de største nederst og de mindste øverst, selvfølgelig med jord imellem hvert lag. Det hele blev dækket med et lag mos, så nu kunne foråret bare komme an. Måneder senere blev bomben udløst: Først med krokus, som jeg helt havde glemt, jeg havde puttet i. Derefter kom et bombardement af perlehyacinter, tulipaner og til sidst en salve med pinseliljer. Næste år bliver et eksperiment i forskellige farver og med endnu f lere løg.

tips: Sørg for at krukken er godt drænet. Hvis jorden er for våd, rådner løgene. Krukker med hul og sten i bunden er bedst. Løgene må ikke røre ved hinanden, og der skal være mindst 1 cm til krukkens sider. Hvis du gerne vil genbruge løgene, skal de have lov at visne ned for at samle kræfter. Du kan godt have 3-4 lag løg i en krukke.

309


Blade, blade & atter blade Blade har vi nok af, og det i de flotteste, gyldne farver. Så her er en god ide, du kan lave med børnene i efterårsferien. Materialerne ligger lige for vores fødder, så der er absolut ingen grund til at fare afsted til hobbyforretningen for at købe gør-det-selvstartpakker. Nyd i stedet den pakke, naturen byder på. Ofte er det enkle det smukkeste, og det er bladlamper og kranse et fint eksempel på.

Bladkranse du skal bruge: Blade, blade og atter blade Ståltråd Lille gren

sådan gør du: Tag ca. 80 cm ståltråd og bind en pind i den ene ende, så bladene ikke falder af. Så går du i gang med at trække bladene på. Helt små børn elsker at putte alle mulige slags blade sammen, og selv om de sjældent når at fylde kransen helt op, bliver den flot alligevel. 310


311


Bladskåle du skal bruge: Blade, blade og atter blade Tapetklister Køkkenfilm

sådan gør du: Bladskåle bør laves på havebordet, for det sviner! Vær dog ikke bange for tapetklisteret, det kan nemt gå af tøjet, så alle kan være med. Især små fingre elsker at røre ved klisteret, så bare giv den gas, og smør godt på. Vælg en form, eksempelvis en tallerken eller en bakke. Vend bakken på hovedet, og beklæd den med husholdningsfilm. Læg bladene på, efterhånden som de er smurt ind i tapetklisteret. Man kan også vælge, at lime bladene med skolelim, det er bare lidt sjovere med tapetklister. Tag bladskålen af formen efter et par dage, og lad den tørre helt. Skålen kan lakeres, så holder den længe. Men den kan også stå helt naturlig - og forgå med tiden.

Bladlamper du skal bruge: Blade Skolelim Balloner

sådan gør du: Smør lim på bladene, og klæb dem på den oppustede ballon. Sæt til tørre i et døgn. Klæb et stykke tape på ballonen, og prik hul i tapen med en nål. Tapen forhindrer, at ballonen springer, og luften siver i stedet langsomt ud. Fjern ballonen fra lampen. Lampen er nu klar til brug. Efter et stykke tid kan lampen have en tendens til at krølle sammen. Hvis det sker, kan du sætte en ståltrådsring i spænd i den, for at holde bladene på plads.

312


Bananklatkager Den perfekte båldessert.

du sk al bruge: 4 bananer 2 æg 4 tsk sukker 2 dl hvedemel 1 tsk vanillesukker Smør til stegning Flydende honning

sådan gør du: Mos bananerne med en gaffel. Tilsæt æg og sukker, og rør til massen er sammenhængende. Tilsæt derefter mel og vanillesukker. Dejen hældes på panden i mindre klatter, der bages brune på begge sider. Serveres med f lydende honning hældt over.

313


Kartoffeltryk Tilbage til fortiden hvor batikfarvede pædagoger med halve kartofler i hænderne spurgte: “hva syns du selv?” Men døm ikke kartoffeltryk ude. Der er rigtig mange muligheder for kreativitet med de halve kartofler. Lav eksempelvis en spiral, der danser i varmen fra radiatoren. Du kan naturligvis også hoppe ombord i 70’erne, og lave mønster på din t-shirt.

du skal bruge: Store kartofler Papir Acrylfarver sådan gør du: Del kartoflen, og skær et mønster i den. Skrab alt det væk, du ikke ønsker skal have farve. Kom farve på og tryk. Tegn en spiral på det trykte papir, og klip ud. Træk filtperler på en tråd. Sæt spiralen fast i toppen af tråden, og lad sytråden gå ned igennem spiralen.

314


Kartoffelsuppe du sk al bruge: 1 kg skrællede kartofler 1/2 kg skrællede porrer 1/2 fed hvidløg 1 1/2 liter vand 1/2 spsk havsalt Hvid peber 1 dl fløde Smør til stegning Tilbehør: Bacon i tern ca 150 g Ristet rugbrød

sådan gør du: Varm smørret op i en stor gryde ved middel varme. Tilsæt kartof ler i grove tern og porrer i skiver, og skru ned på lavt blus. Sautér i 20 min. Det er vigtigt, at smørret ikke bliver brunt - ellers får du ikke den gode smag frem. Hæld vandet på, skru op og bring i kog. Tilsæt salt, og lad suppen simre i 20-30 min. Blend suppen med en stavblender i gryden. Tilsæt f løde og smag til med salt og peber. Serveres med ristet bacon i tern og rugbrød.

315



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.