AALBORG UNIVERSITET
Kommunikation og Digitale Medier
Rendsburggade 14, 9000 Aalborg
KUNSTIG INTELLIGENS I DET MODERNE VERDENSBILLEDE OG MENNESKESYN
SAMSPILLET MELLEM FORSKNING I KUNSTIG INTELLIGENS OG
SCIENCE FICTION REPRÆSENTERET VED TV-SERIEN BLACK MIRROR
SPECIALEAFHANDLING VED AALBORG UNIVERSITET
Studerende: Cecilie Andreasen
Studienummer 20172328
Specialevejleder: Peter Øhrstrøm Professor og underviser
Uddannelse: Information Architecture / Persuasive Design
Cand.it. Aalborg Universitet
Semester: 10. semester
Forårssemesteret 2019
Tegn: 156.216
Svarende til 65 normalsider (á 2.400 tegn)
Afleveringsdato: Mandag d. 3. juni 2019
Specialeafhandlingen uploades til www.digitaleksamen.aau.dk
Illustration af kunstig hjerne på forsiden Fotokredit © Freepik (Redesign: CA)
FORORD
Aarhus mandag d. 3. juni 2019
Som det afsluttende projekt på kandidatuddannelsen i Information Architecture / Persuasive Design udformes denne specialeafhandling ved at berøre fagområder som kunstig intelligens, persuasive design, logik og tid samt etisk argumentation, der er præsenteret på 7. og 8. semester af uddannelsen.
Specialet er udarbejdet af studerende Cecilie Andreasen og i forbindelse med udformningen af specialeafhandlingen skal der lyde et stort tak til specialevejleder Peter Øhrstrøm, som har stået for konstruktiv og informativ vejledning. Med sit store engagement har Peter Øhrstrøm været en fantastisk vejleder igennem hele specialeprocessen og ligeledes ved alle andre projekteksamener i løbet af kandidatuddannelsen. Tak for kampen, professor Øhrstrøm.
Der skal samtidig rettes et ord til mine forældre, Annette og Kim, som har været en uundværlig støtte igennem mit uddannelsesforløb. Af hjertet tak for al jeres tid, opbakning og rummelighed. Denne specialeafhandling dedikeres til jer.
As the digital- and technological domain continues to rise – so does the area of Artificial Intelligence. The research field was given it’s name by John McCarthy back in 1956 where McCarthy organized a conference named The Dartmouth Summer Research Project on Artificial Intelligence (Copeland, 1993, s. 8-9) Artificial Intelligence has since then gone through a remarkable development and embraces broadly as other research fields. Among the research of Artificial Intelligence, it’s now studied whether Artificial Intelligence can achieve its most ambitious form so far which consist of a complete imitation of human intelligence, the human brain/consciousness, without any limitations (Emmeche, 2009-2019)
Furthermore, it’s believed that with Artificial Intelligence it’s possible to create intelligence that exceed human intelligence and the study of the research field therefore also consist of exploring the possibilities of using the technology in creating an upgraded version of the human being or creating a human being possessing abilities than previously seen in the real world. This could lead to a world consisting of both cyborgs and intelligent robots.
The purpose of this master thesis is to investigate the interaction between the primary ideas and academic debate within the research and development of Artificial Intelligence and the modern worldview and view of humanity as expressed and discussed in the literature- and movie genre science fiction. While the thesis is concentrated around strong Artificial Intelligence so is the selected research literature from Ray Kurzweil: The Singularity is Near (Kurzweil, 2005), Kevin Warwick: The Cyborg Revolution (Warwick1, 2014) and Alan Turing: Computing Machinery and Intelligence (Turing, 1950) which all have a futuristic and transhumanistic way of thinking.
This creates the foundation for the ideas and academic debate within the research and development of Artificial Intelligence in this thesis. In relation to the literature- and movie genre science fiction, Netflix’ science fiction series Black Mirror covers this area of the thesis and gives examples of the before mentioned strong Artificial Intelligence.
As both the selected research literature and science fiction series Black Mirror creates a picture of a world with strong Artificial Intelligence, in this case cyborgs and intelligent robot, it’s therefore important to investigate how human beings can tackle and handle this form of world. Persuasion is relevant in this case, and will be covered in the master thesis, as it’s a way to change a behavior within human beings or at least begin a reflection regarding the world, and a future world, where the current view of humanity, assumedly, isn’t sufficient do to a possible cyborg and intelligent robots era.
This gives rise to considerations regarding the modern worldview, which takes place in the 21st Century and represent the present and near future existence, and the view of humanity, which portrays the way in which the human being is perceived in this existence. These considerations result in examples of ethical issues that arise in connection with processing the interaction between the selected research literature and within the literature- and movie genre science fiction series represented by Black Mirror.
Artificial intelligence, strong Artificial Intelligence, cyborgs, intelligent robots, modern worldview, view of humanity, Ray Kurzweil, Kevin Warwick, Alan Turing, futurism, transhumanism, science fiction, Black Mirror, persuasion, ethics.
Svarende til cirka 1,5 normalsider (á 2.400 tegn), hvilket er i overensstemmelse med formkravet til det engelskudformede abstract, der minimum skal bestå af en normalside og maksimum må være to normalsider lang (AAU1, 2016)
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019Kunstig intelligens, KI, programmerede maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens som evnen til abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse- og forståelse, fornuftig handling o.l. En skakcomputer er et eksempel herpå.
Kunstig intelligens er også betegnelsen på et tværfagligt forskningsfelt, Artificial Intelligence (AI), hvor man dels udforsker systemer, der kan udvise intelligent adfærd, dels konstruerer disse syntetisk i det omfang, det er muligt, ved udvikling af nye typer programmer og bearbejdning af viden.
Kunstig
Claus Emmeche (Emmeche, 2009-2019)
Som citatet ovenfor beskriver, favner kunstig intelligens bredt og giver grund til en yderligere skildring af ordenes betydning. I denne sammenhænge kan kunstig defineres som menneskeskabte efterligninger af noget, der ellers eksisterer i naturen, hvor intelligens er den menneskelige hjerne/bevidsthed, eller dele af denne, som man forsøger at efterligne. Illustrationen på forsiden repræsenterer dermed begrebet i billedlig betydning.
Den menneskelige hjerne/bevidsthed kan siges at være noget af det mest komplekse, der eksisterer i naturen og inden for forskningsfeltet omkring kunstig intelligens, undersøges det i skrivende stund, om kunstig intelligens kan opnå sin indtil videre mest ambitiøse form: En fuldkommen efterligning af den menneskelige intelligens (hjerne/bevidsthed) uden begrænsninger (Emmeche, 2009-2019). Ydermere antages det, at man med kunstig intelligens, kan skabe intelligens, som overgår den menneskelige og i dag undersøges dermed også mulighederne for at anvende teknologien til at skabe et opgraderet menneske, som besidder evner end hidtil set i den virkelige verden. Kunstig intelligens kan dermed defineres yderligere, hvilket sker på baggrund af en foreløbig formulering af professor Peter Øhrstrøm, som går hånd i hånd med ovenstående skildring af begrebet.
Kunstig intelligens er det tværvidenskabelige fagområde, som drejer sig om praktiske og teoretiske problemer i forbindelse med forsøg på ved hjælp af computere og robotter at frembringe intelligens, som i det mindste i væsentlig grad ligner (men ikke nødvendigvis er begrænset til) menneskets former for intelligens.
Peter Øhrstrøm (Øhrstrøm1, 2007, s. 40)
Kunstig intelligens i etisk belysning
Historien omkring kunstig intelligens kan spores tilbage til 1956, som efter sigende er forskningsfeltets fødeår (Copeland, 1993, s. 9). Kunstig intelligens kan siges at være navngivet af John McCarthy, som i 1956 organiserede konferencen The Dartmouth Summer Research Project on Artificial Intelligence, hvor interesserede i computerintelligens blev inviteret til en sommerbrainstorm omkring deres individuelle tanker og
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
idéer (Copeland, 1993, s. 8). Projektet var dog i flere henseender ikke succesfuldt, men havde efterfølgende en katalytisk effekt: Det som tidligere var en spredning af enkelte computerintelligens entusiaster, som arbejdede henholdsvis isoleret, var nu blevet et videnskabeligt fællesskab med egne forskningsmål og selvidentitet – kunstig intelligens som forskningsfelt var nu født (Copeland, 1993, s. 8-9) Forskningsfeltet har rødder inden for områder som logik, computerintelligens samt den digitale- og teknologiske udvikling, som har været siden computerens debut i slutningen af 1941, hvor den første programmerbare computer til almen brug blev udviklet (Copeland, 1993, s. 4)
Professor og forsker John McCarthy (1927-2012) er en legende, når der tales om computerrevolutionen. Blandt andet har han opfundet computersproget LISP, som anvendes i flere programmer baseret på kunstig intelligens, udviklet det første Timesharing-system, som gør det muligt for flere brugere at anvende samme system (computer) samtidig og grundlagde som sagt forskningsfeltet i kunstig intelligens. Egen oversættelse (Copeland, 1993, s. 8)
Der ligger selvfølgelig noget forud for Dartmouth konferencen og i sin bog Artificial Intelligence: A Philosophical Introduction beskriver Jack Copeland i første kapitel The beginnings of Artificial Intelligence: A historical sketch oprindelsen og de tidlige år af kunstig intelligens, hvor Dartmouth konferencen indgår, som vises i infografikken herunder
Figur 1 Infografik af tidslinje der viser oprindelse og tidlige år af kunstig intelligens (AI). Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af teori (Copeland, 1993, s. 4-10). Fotokredit © Freepik (Redesign: CA).
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Selvom forskning i kunstig intelligens er kommet langt siden 1956, er det er endnu usagt, om kunstig intelligens kan opnå sin indtil videre mest ambitiøse form eller om teknologien kan fremstille overmenneskelig intelligens, hvilket flere teorier inden for forskningslitteraturen dog antager vil ske. I litteratur- og film genren science fiction portrætteres der også ofte en fuldkommen efterligning af den menneskelige hjerne/bevidsthed eller overmenneskelig intelligens, hvor eksempelvis menneskeskabte robotter styrer slagets gang eller mennesket smelter sammen med teknologien.
Dermed er der forudsat en udvidelse af ambitionen om kunstig intelligens, idet det dermed ikke blot drejer sig om selve bevidstheden eller den intelligente hjerne, men om hele den krop, som intelligensen og bevidstheden antages at styre. Det drejer sig altså om intelligente robotter, som efterligninger af mennesket. Både tankegangen om intelligente robotter og mennesket der smelter sammen med teknologien er begge væsentlige i dette tilfælde, da det indikerer antagelsen omkring kunstig intelligens, der fremstilles og arbejdes med i specialet.
Overordnet set har denne specialeafhandlingen til formål at undersøge, hvilken indflydelse idéerne og debatten vedrørende forskningen i kunstig intelligens har på det moderne verdensbillede og menneskesyn, som det udtrykkes inden for litteratur- og filmgenren science fiction. Det moderne verdensbillede afspejles i det 21. århundrede, som er den nuværende og nær fremtidige tilværelse, mennesket lever i, hvor menneskesyn er måden hvorpå mennesket opfattes i denne tilværelse.
Dette berøres i relation til Ray Kurzweil: The Singularity is Near (Kurzweil, 2005), Kevin Warwick: The Cyborg Revolution (Warwick1, 2014) og Alan Turing: Computing Machinery and Intelligence (Turing, 1950), hvis udvalgte teorier danner grundlaget for specialeafhandlingens forskningslitteratur. Teorierne sættes i samspil med udvalgte sæsoner og episoder fra science fiction tv-serien Black Mirror, som er præget af fremtidig teknologi og kunstig intelligens og dermed udgør fundamentet for litteratur- og filmgenren science fiction. Tv-serien tager udgangspunkt i den teknologiske udvikling og hvordan denne har en effekt på mennesket.
Ligeledes bærer flere episoder præg af kunstig intelligens og giver et praj om, at avanceret robotteknologi kan integreres eller implanteres i den menneskelige krop, hvilket, per definition, transformerer mennesket til en cyborg. Samtidig kan den menneskelige intelligens kopieres eller forbedres og transformeres til en digital bevidsthed, der er uploadet og tilgængelig ”i skyen”/”in the cloud” (udtryk for at være uploadet digitalt), hvorved der blandt andet skabes en form for intelligente robotter.
Black Mirror er ifølge tv-seriens skaber Charlie Brooker en metafor for et koldt, sort spejl, som er repræsenteret af den sorte skærm på tv’et, computeren, tabletten og smartphonen (Brooker1, 2011) Charlie Brooker beskriver tv-serien som et billede på den virkelige tilværelse, hvor både glæden og ubehaget omkring den digitale-og teknologiske udvikling eksisterer, hvilket fremgår af citatet på næste side.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019When I was making the series How TV Ruined Your Life, we went out and asked members of the public to comment on a new invention we were claiming was real: a mobile phone that allowed you to call through time, so you could speak to people in the past or future. Many people thought it was real: not so much a testament to gullibility, but an indicator of just how magical today's technology has become. We take miracles for granted on a daily basis.
Nonetheless, I relish this stuff. I coo over gadgets, take delight in each new miracle app. Like an addict, I check my Twitter timeline the moment I wake up. And often I wonder: is all this really good for me? For us? None of these things have been foisted upon humankind – we've merrily embraced them. But where is it all leading? If technology is a drug – and it does feel like a drug – then what, precisely, are the side effects? This area – between delight and discomfort – is where Black Mirror, my new drama series, is set.
Charlie Brooker har en pointe i, at den digitale- og teknologiske udvikling er magisk og samtidig er noget, som mennesket glædeligt har taget til sig, men den er ligesom rusmidler blevet en afhængighed – og hvor fører denne afhængighed menneskeheden hen og hvilke bivirkninger medfører den? Black Mirror forsøger at få seerne til at reflektere over netop disse spørgsmål, når skærmen efter hver episode går i sort og man ser sin egen refleksion i det sorte spejl, der samtidig afslører ens virkelige jeg.
Den digitale- og teknologiske udvikling kan dermed siges at opsluge mennesket og der opstår en form for Augmented Reality, hvor mennesket transporteres ind i en digital eller virtuel verden, som skaber en udvidet virkelighed (Riiser, 2019). Både Augmented Reality og teorier vedrørende cyborgs berøres i kapitler og afsnit i Del 2 Kunstig intelligens. Specialet har samtidig til formål at reflektere over og belyse, hvilke etiske problemstillinger der kan fremhæves i forbindelse med idéerne og den faglige debat om kunstig intelligens i relation til tv-serien Black Mirror.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Specialeafhandlingen kan netop defineres som et projekt, da det indeholder unikke opgaver, som endnu ikke er afprøvet (Kousholt, 2015, s. 19), hvilket i dette tilfælde dækker over specialets problemstilling, som den studerende ikke før er prøvet kræfter med. Problemstillingen samt beskrivelsen af denne afklares i afsnittene Problemstilling og Beskrivelse af problemstilling i Kapitel 2 Problemstilling og teoretiske antagelser
For at omfavne et projekt af denne størrelse, anvendes overordnede teorier inden for projektledelse, hvorfor bogen, Projektledelse i teori og praksis, af Bjarne Kousholt tages i brug (Kousholt, 2015) Bogen benytter en model, hvor et projekt gennemløber fem faser, som kortlægger projektet før, under og efter aflevering (Kousholt, 2015, s. 26), hvilket fremgår i afsnittet Projektledelsesmodel. Forinden dette optræder afsnittene Rapportstruktur, Forkortelser, Citater og beskrivelser, Figurtekst og egen tilvirkning samt Kreditering af fotos og ikoner, der, inklusiv den udvalgte projektledelsesmodel, skal skabe overblik og struktur over specialet.
Rapportstrukturen dækker over den skriftlige fremstilling af specialeafhandlingen, der består af tre overordnede dele: Del 1 Introduktion og baggrund er den indledende del, Del 2 Kunstig intelligens den beskrivende, analyserende og reflekterende del, hvor Del 3 Det sidste punktum redegør for den afsluttende del af specialet. Derudover består rapportstrukturen af Del 4 Referencer, den henvisende del, der ikke medtælles som tegn og normalsider i den skriftlige fremstilling af specialeafhandlingen. Dette er også gældende for forside, titelblad, forord, abstract samt indholdsfortegnelse, der dog sammenlagt, inklusiv de fire dele, udgør den skriftlige del af specialet. Den mundtlige del består af en eksamen efter aflevering mandag d. 3 juni 2019.
I relation til planlægning og kontrol af specialets opgaver, er der i et excel-ark udformet et Gantt-diagram (tidsplan), der er uploadet som et separat dokument (se CA20172328-Gantt-diagram-2019). En nærmere beskrivelse af Gantt-diagrammet foretages i afsnittet Fase 2 Planlægnings- og specifikationsarbejdet
Læseren rådes til at følge specialet efter rapportstrukturens kronologiske opsætning for at opnå den rette og fulde forståelse af hver del fra del til del. På næste side er opsat en model af rapportstrukturens fire dele med dertilhørende kapitler og afsnit.
INDLEDENDE DEL
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
CecilieAndreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Kapitel 1 Planlægning af specialet
Afsnit: Rapportstruktur, Forkortelser, Citater og beskrivelser, Figurtekst og egen tilvirkning, Kreditering af fotos og ikoner, Projektledelsesmodel (herunder fem afsnit med projektets fem faser).
Kapitel 2 Problemstilling og teoretiske antagelser
Afsnit: Problemstilling, Beskrivelse af problemstilling, Teoretiske antagelser.
Kapitel 3 Metodologisk tilgang
Afsnit: Videnskabsteori, Afgrænsning, Dataindsamling og empiri (herunder Primær empiri: Litteraturgrundlag, Black Mirror, Teorier og modeller, Sekundær empiri, Begrundelse for valg af empiri), Metodekritik.
Kapitel 4 Fagre nye verden
Afsnit: Udvalgt forskningslitteratur (herunder fire afsnit med den udvalgte forskningslitteratur).
Kapitel 5 Black Mirror
BESKRIVENDE, ANALYSERENDE
OG REFLEKTERENDE DEL
Afsnit: S01E03: The Entire History of You, S02E01: Be Right Back samt S03E04: San Junipero (herunder afsnittene Beskrivelse og Still-billeder i hvert afsnit).
Kapitel 6 Persuasion og etik
Afsnit: Three Means of Persuasion, Etiske problemstillinger (herunder fem afsnit med eksempler på etiske problemstillinger).
Kapitel 7 Konklusion
Kapitel 8 Perspektivering
AFSLUTTENDE DEL
Kapitel 9 Liste over figurer
Kapitel 10 Kildeoversigt
Kapitel 11 Bilag
HENVISENDE DEL
Afsnit: Bilag 1 Milepæle og aktiviteter, Bilag 2 Vigtige datoer og information (herunder tre afsnit med datoer og information), Bilag 3 Litteraturgrundlag, Bilag 4 Verdensbefolkningen i tal.
fremstilling af specialeafhandlingen bestående af tre overordnede dele: Del 1 Introduktion og baggrund, Del 2 Kunstig intelligens, Del 3 Det sidste punktum inklusiv Del 4 Referencer, som ikke medtælles i den skriftlige fremstilling, men har anpart i den skriftlige del af specialet. Kilde: Egen tilvirkning.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
I den skriftlige fremstilling af specialet forkortes bilagsreferencerne til b1, b2, b3 m.fl. for at minimere længden af bilagsnavne og unødvendige tegn. Forkortelserne skal samtidig forstyrre mindst muligt, være forståelige for læseren og være med til at skærpe læsningen af specialeafhandlingen. Nedenfor vises eksempler på bilagsreferencerne.
1 (se b1) eller
2 (se b1: nærmere beskrivelse til bilaget foretages her)
Citater omfatter direkte gentagelser eller udtalelser og markeres derfor med citationstegn og kildehenvisning fra den oprindelige ophavsmand. Citater fra videoer, eksempelvis interviews og Black Mirror episoder, krediteres samtidig med tidsreferencer i kildehenvisningerne, der indikerer, hvornår citaterne starter. Beskrivelser består af informerende tekst, der optræder udvalgte steder i specialet.
Disse er enten egne, originale beskrivelser eller oversættelser baseret på engelske tekster fra litteraturgrundlaget. Sidstnævnte markeres med teksten ”Egen oversættelse” (i kursiv) og kildehenvisning fra ophavsmand. Både citater og beskrivelser tildeles farven grå, så de skiller sig ud fra brødteksten, hvilket samtidig er tilfældet ved den opstillede problemstilling. Citater og beskrivelser krediteret med kildehenvisninger er i konsensus med Ophavsretsloven §22:
Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Ophavsretsloven §22 (DanskeLove, 1995) Lov om ophavsret, Danske Love
Idet Ophavsretsloven §22 siger, at det er tilladt at citere i overensstemmelse med god skik, angiver dermed, at det er lovligt at citere fra værker, så længe det står klart, hvem de oprindelige ophavsmænd er og derfor krediteres de via kildehenvisningerne. Alle kilder fremgår i Kapitel 10 Kildeoversigt.
Illustrationer, modeller og tabeller angives som figurer (Figur 1, Figur, 2, Figur 3 m.fl.) og tildeles en beskrivende figurtekst og kildehenvisning Flere illustrationer, modeller og tabeller er baseret på teorier inden for litteraturgrundlaget og er tilpasset i relation til specialeafhandlingen, hvorfor de som sidste del af figurteksterne markeres med teksten ”Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af teori” inklusiv kildehenvisning og sidetal på den oprindelige teori. Egne, originale kreationer angives med teksten ”Kilde: Egen tilvirkning” efter den beskrivende figurtekst. I Kapitel 9 Liste over figurer er en samlet oversigt over illustrationer, modeller og tabeller.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Ligesom forfattere skal krediteres for deres værker, er dette samtidig tilfældet for fotografer, grafiske designere eller andre ophavsmænd, hvilket står beskrevet i Ophavsretsloven §3:
Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Ophavsretsloven §3 (DanskeLove, 1995)
Lov om ophavsret, Danske Love
Selvom specialeafhandlingen er fortrolig og dermed ikke bliver tilgængelig for almenheden, er det nødvendigt at navngive ophavsmændene i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. I henhold til kreditering af fotos og ikoner foretages først en beskrivelse af fotoet eller ikonet og efterfølgende krediteres fotografer, grafiske designere eller andre ophavsmænd ved at navngive dem efter copyright symbolet (© Ophavsmand her). Navngivelserne af fotografer, grafiske designere og andre ophavsmænd er samtidig links, der fører til fotos og ikoners oprindelse. Før copyright symbolet angives det, om det er foto- eller ikon kreditering, der er tale om, ved at skrive teksten ”Fotokredit” eller ”Ikon kredit”.
Flere fotos og ikoner er redesignet og har henvisningsteksten i parentes ”(Redesign: CA)” efter navngivelsen af ophavsmanden. Bogstaverne CA henviser til den studerendes initialer og at det dermed er den studerende, som har stået for redesignet. Ændringerne, foretaget via redesignet, er udformet med respekt for de oprindelige ophavsmænd, hvilket stemmer overens med, at værkerne ikke er ændret i sammenhæng, der er krænkende for ophavsmændenes kunstneriske særpræg, som Ophavsretsloven §3, stk. 2 blandt andet beskriver:
Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Ophavsretsloven §3, stk. 2 (DanskeLove, 1995)
Lov om ophavsret, Danske Love
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Den udvalgte projektledelsesmodel, indeholdende de fem faser, er opstillet i nedenstående tabel og beskrives i følgende afsnit i relation til planlægningen af denne specialeafhandling. På baggrund af modellen udformes en ramme, der skaber et nødvendigt overblik og struktur over specialet før, under og efter aflevering. Faserne beskriver med andre ord tilsammen specialearbejdets progressivitet.
PROJEKTLEDELSESMODEL: PROJEKTETS FEM FASER
FASE 1 Før projektet besluttes
FASE 2 Planlægnings- og specifikationsarbejdet
FASE 3 Udførelse og opfølgning
FASE 4 Aflevering af opgaven og evaluering af projektet
FASE 5 Drift og vedligehold
Figur 3 Projektledelsesmodel over de fem faser, som et projekt gennemløber, der kortlægger projektet før, under og efter aflevering. Faserne beskriver tilsammen specialearbejdets progressivitet. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af teori (Kousholt, 2015, s. 26)
Inden et projekt ser dagens lys, går der altid noget forud og før projektet besluttes er eksempelvis samtaler, brainstorming og undersøgelsesfaser nyttige værktøjer, før der kan gives grønt lys til projektet (Kousholt, 2015, s. 156). Specialet har altid været på tegnebrættet i forbindelse med uddannelsen og i dette tilfælde omhandler fase 1 specialets overordnede emne og udgangspunkt.
På baggrund af tidligere kurser, forelæsninger og projekter, samt samtaler og brainstorming med specialevejleder Peter Øhrstrøm, underviser David Jakobsen og medstuderende Victor Dobai, er kunstig intelligens blevet fastlagt som specialets omdrejningspunkt. Derudover ligger en personlig interesse for kunstig intelligens, der afspejler sig i utallige science fiction film og tv-serier omkring selv samme emne, til grund for føromtalte omdrejningspunkt.
Kurset, forelæsninger og projektet i Persuasive design, kunstig intelligens og etik fra forårssemesteret 2018 har skabt en faglig baggrund omkring kunstig intelligens Projektet i Informationsarkitektur, retorik og Persuasive design fra efterårssemesteret 2017, med Matematik-kuren som grobund for projektet, har ligeledes haft en indflydelse på emnevalget til specialeafhandlingen.
Matematik-kuren er udviklet af Jakob Stoustrup, som er professor på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet. Professoren forsker i reguleringsteori og har på baggrund af dette formaliseret en kur baseret på matematik og vægtreguleringsteori. I stedet for at tælle kalorier beregnes den daglige indtagelse af mad og drikke ved at trække morgenvægten fra aftenvægten. Står vægten på 75 kilo om aftenen og 74,2 kilo om morgenen, er der op til 800 gram til rådighed den givne dag. Den matematiske tilgang til vægttab er udførligt beskrevet af Jakob Stoustrup her.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
CecilieAndreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Begge semesterprojekter fokuserer på at ændre en adfærd hos mennesket. Projektet omkring Matematikkuren har til formål at ændre menneskets adfærd gennem en formaliseret og matematisk tilgang til vægttab, hvor projektet omhandlende kunstig intelligens reflekterede over en ny form for tilværelse, hvor mennesket må være villig til at acceptere en ny dagsorden præget af teknologi og kunstig intelligens. Persuasion optræder dermed i begge projekter, som ligeledes er tilfældet i dette speciale, hvor det antages, at kunstig intelligens på sigt vil ”programmere” eller ”installere” et nyt verdensbillede og menneskesyn i samfundet. Dette konkretiseres nærmere i afsnittet Teoretiske antagelser.
Projekterne kan defineres som undersøgelsesfaser i relation til specialeafhandlingen og udgør, med førnævnte kurser, forelæsninger, samtaler og brainstorming, det første skridt i dette projekt, som er navngivet ”Projekt specialeafhandling”.
Planlægningen og specificeringen af ”Projekt specialeafhandling” tager udgangspunkt i informationsindsamling, hvor relevante kilder er indsamlet, seks milepæle (mp) samt aktiviteter er opstillet for projektet (se b1). Milepæle og aktiviteter fremgår ligeledes i en udarbejdet tidsplan, der er opstillet i et excel-ark som et Ganttdiagram (Kousholt, 2015, s. 265)
Dokumentet med Gantt-diagrammet er som sagt uploadet separat og indeholder, ud over milepæle og aktiviteter, afleveringsdato for specialeafhandlingen, fridage, møder samt ansvarlig(e) for de forskellige aktiviteter. Diagrammet består sammenlagt af to ark, hvor Ark 1 Info til Gantt-diagram beskriver elementerne i diagrammet og Ark 2 Gantt-diagram er selve tidsplanen, der indeholder fase 2, 3 og 4 af projektets fem faser (se CA20172328-Gantt-diagram-2019).
Gantt-diagram, eller Gantt-kort, er oprindeligt udviklet af den amerikanske virksomhedskonsulent Henry Laurence Gantt (1861-1919) til planlægning og kontrol af arbejdsopgaver i produktionssammenhænge. Gantt-diagrammet har et simpelt grafisk udseende og giver især et overblik over aktiviteternes tidsmæssige forløb ved at indtegne dem i diagrammet som vandrette linjer (Dylander, 2009-2019)
Specialets milepæle og aktiviteter er opsat i kronologisk rækkefølge på baggrund af hver aktivitets varighed (dage, uger, måneder). Den kronologiske opbygning udelukker dog ikke, at man kan gå frem og tilbage i tidsplanen for at tilpasse og redigere aktiviteterne. Dette kan eksempelvis opstå efter møder med specialevejleder, hvor rettelser eventuelt skal tilføjes.
Idet Gantt-diagrammet blot er et estimat på, hvor lang varighed de forskellige milepæle og aktiviteter har, tages der forbehold for, at tidsplanen i praksis kan blive fremadskridende eller skridende (Kousholt, 2015, s. 344) Dermed er det eksempelvis realistisk, at der opstår et behov for at afholde flere fridage og møder med specialevejleder end først antaget. Dette bliver indskrevet undervejs i specialeforløbet, hvorfor den nyeste version af dokumentet med excel-arket er uploadet (ændringsdato: 02-06-2019 klokken 19:53).
Som udgangspunkt er det vigtigst at overholde de opstillede milepæle, så specialeafhandlingen færdiggøres til afleveringsdatoen. Da ”Projekt specialeafhandling” udgør den skriftlige del af specialet, har projektet en tidshorisont fra d. 14. januar til 3. juni 2019, hvor slutdatoen er den officielle deadline for aflevering af specialet i forårssemesteret (se b2: Dato: Aflevering af specialeafhandling). Der har i starten af januar været afsat tid til andre eksamener, hvorfor Fase 2 Planlægnings- og specifikationsarbejdet havde opstart d. 14. januar 2019.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Under udførelse og opfølgning udarbejdes selve projektet – det er her projektarbejdet for alvor påbegyndes (Kousholt, 2015, s. 325). Udførelse dækker over den skriftlige del af specialeafhandlingen, hvor opfølgning især består af møder med specialevejleder Peter Øhrstrøm. Aktiviteter og møder under udførelses- og opfølgningsfasen fremgår af Gantt-diagrammet for ”Projekt specialeafhandling” (se CA20172328-Gantt-diagram-2019).
Aflevering af opgaven er afleveringsdatoen for specialet, som sker mandag d. 3. juni 2019 (uge 23) klokken
12.00 senest, der kategoriserer ”Projekt specialeafhandling” som afslutningen og dermed kronen på værket (Kousholt, 2015, s. 441). Efter afslutning af projektet er det vigtigt at have tanker på eftertiden (Kousholt, 2015, s. 441). Eftertiden består her af nødvendige foretagender, som finder sted efter aflevering af den skriftlige del af specialet. Her tages der hul på forberedelserne til den mundtlige del af specialet, hvor blandt andet rapporten printes og en præsentation til den mundtlige eksamen udformes. Evaluering af projektet foretages ved den mundtlige del af specialeafhandlingen.
Afslutningen på ”Projekt specialeafhandling” betyder færdiggørelsen af kandidatuddannelsen i Information Architecture / Persuasive Design. Gennem uddannelsen, og denne specialeafhandling, er der tilegnet nye, teoretiske kompetencer og færdigheder, der imidlertid kan sammenlignes med specialets videnskabsteoretiske ståsted, hermeneutikken, der uddybes i afsnittet Videnskabsteori.
På baggrund af en forforståelse (viden ved uddannelsesstart) er der gennem fortolkning (teorier som er arbejdet med gennem uddannelsen og speciale), opstået en ny forståelse (viden efter endt uddannelse). Den nye forståelse kan samtidig defineres som et produkt (Kousholt, 2015, s. 481), der efter aflevering og evaluering af specialeafhandlingen skal vedligeholdes. De tilegnende kompetencer og færdigheder skal dermed anvendes i praksis, hvorfor Drift og vedligehold i dette tilfælde kan siges at omhandle den profession, som på sigt påbegyndes efter endt uddannelse
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Problemstillingen tager afsæt i kunstig intelligens, der som tidligere nævnt er specialeafhandlingens omdrejningspunkt. Problemstillingen uddybes yderligere i afsnittet Beskrivelse af problemstilling. De teoretiske antagelser berører forskellige tankegange omkring kunstig intelligens, hvilket konkretiseres i afsnittet Teoretiske antagelser.
Kunstig intelligens er et væsentligt forskningsfelt blandt både forfattere, filosoffer, læger, computerforskere og jurister (Sørensen, 2018). Det er et populært emne, der, som nævnt i Del 1 Baggrund og introduktion, favner bredt, hvorfor det er aktuelt at undersøge, hvilken samspil der er mellem idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens i relation til moderne verdensbillede og menneskesyn.
På baggrund af føromtalte personlige interesse for kunstig intelligens, findes det samtidig interessant at undersøge, hvordan dette samspil influerer litteratur- og filmgenren science fiction og desuden fremhæve etiske problemstillinger, som dette fremkalder.
Med udgangspunkt i ovenstående opstilles følgende problemstilling for specialeafhandlingen:
Hvilket samspil er der på den ene side mellem idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens og på den anden side det moderne verdensbillede og menneskesyn, som det kommer til udtryk og diskuteres inden for litteratur- og filmgenren science fiction og hvilke etiske problemstillinger kan fremhæves i forbindelse med dette moderne verdensbillede og menneskesyn, som det kommer til udtryk og diskuteres i litteratur- og filmgenren science fiction og i idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens?
Første sektion af problemstillingen hvilket samspil er der på den ene side mellem idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens og på den anden side det moderne verdensbillede og menneskesyn, som det kommer til udtryk og diskuteres inden for litteratur- og filmgenren science fiction fremstilles i Del 2 Kunstig intelligens i Kapitel 4 Fagre nye verden samt Kapitel 5 Black Mirror. Denne del af problemstillingen udformes på baggrund af udvalgte teorier og modeller, herunder forskningslitteratur, samt science fiction tv-serie Black Mirror. I afsnittet Primær empiri foretages en nærmere beskrivelse af disse kilder.
Anden og sidste sektion og hvilke etiske problemstillinger kan fremhæves i forbindelse med dette moderne verdensbillede og menneskesyn, som det kommer til udtryk og diskuteres i science fiction og i idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens udgør Kapitel 6 Persuasion og etik, som er det sidste kapitel i Del 2 Kunstig intelligens. Denne sektion af problemstillingen udredes på baggrund af de fund, der udgraves fra problemstillingens første sektion og beskrives ligeledes ved at inddrage udvalgte teorier og modeller fra afsnittet Primær empiri.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
I specialeafhandlingsformat er det som udgangspunkt ikke en mulighed at opnå den fulde indsigt i, hvilken indflydelse idéerne og debatten om forskningen i kunstig intelligens har på det moderne verdensbillede og menneskesyn, hvordan denne forskning influere på litteratur- og filmgenren science fiction samt hvilke etiske problemstillinger, som dertil kan fremhæves.
Her drejer det sig om at undersøge, hvordan idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning og udvikling af cyborgs og intelligente robotter med kunstig intelligens udnyttes og hertil hvordan dette inspirerer til produktion af science fiction tv-serier – i dette tilfælde Black Mirror. Specialet kommer dermed ind på det verdensbillede og menneskesyn, som den udvalgte forskningslitteratur og tv-serie formidler og eksempler på hvilke etiske problemstillinger der opstår i denne forbindelse.
I forhold til forskningen og udviklingen af cyborgs og intelligente robotter med kunstig intelligens kan science fiction siges at give mulighed for at gennemprøve de yderste konsekvenser af en fuldt udviklet teknologi, hvor kunstig intelligens er repræsenteret i sin indtil videre mest ambitiøse form eller har taget skridtet videre og viser et billede af et opgraderet menneske.
Specialeafhandlingen tager dermed de første spadestik i udgravningen af problemstillingen ved at undersøge og sammenholde verdensbilledet og menneskesynet inden for kunstig intelligens på baggrund af samspillet mellem udvalgte forskningslitteratur og inden for litteratur- og filmgenren science fiction repræsenteret ved udvalgte tv-serie, Black Mirror
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
De teoretiske antagelser omkring kunstig intelligens i relation til specialet, bærer præg af beskrivelserne af kunstig intelligens i Del 1 Baggrund og introduktion samt en definition af kunstig intelligens af John R. Searle, hvor kunstig intelligens opdeles i svag og stærk. Dette repræsenterer to forskellige tankegange omkring kunstig intelligens.
What psychological and philosophical significance should we attach to recent efforts at computer simulations of human cognitive capacities? In answering this question, I find it useful to distinguish what I will call "strong" AI from "weak" or "cautious" AI (Artificial Intelligence).
According to weak AI, the principal value of the computer in the study of the mind is that it gives us a very powerful tool. For example, it enables us to formulate and test hypotheses in a more rigorous and precise fashion.
But according to strong AI, the computer is not merely a tool in the study of the mind; rather, the appropriately programmed computer really is a mind, in the sense that computers given the right programs can be literally said to understand and have other cognitive states.
In strong AI, because the programmed computer has cognitive states, the programs are not mere tools that enable us to test psychological explanations; rather, the programs are themselves the explanations.
John R. Searle (Searle, 1980, s. 418) Minds, Brains and Programs
Som nævnt i Del 1 Baggrund og introduktion vil specialet beskæftige sig med antagelsen omkring kunstig intelligens, hvor mennesket smelter sammen med teknologien, og dermed transformerer sig til cyborgs, samt tankegangen om intelligente robotter som efterligner mennesket.
Forskningslitteraturen vil netop være præget af forfattere, som beskæftiger sig med denne futurologiske og transhumanistiske dagsorden og verdensbillede, hvor det antages, at mennesket må sammensmelte med teknologien for at undgå udslettelse, hvilket man som menneske dermed påvirkes af eller opfordres til at handle på. Udvalgte episoder fra tv-serien Black Mirror er eksempler på, hvor forskningen og udviklingen af cyborgs og intelligente robotter med kunstig intelligens fører mennesket hen. Dette begrunder valget af udvalgte forskningslitteratur og tv-serie inden for litteratur- og film genren science fiction.
Selvom John R. Searle ikke er en af de forskere, som er overbeviste omkring stærk kunstig intelligens (Searle, 1980, s. 430), er hans definition og opdeling af svag og stærk kunstig intelligens i dette tilfælde meget sigende. Det transhumanistiske verdensbillede er ikke blot et værktøj til studie af den menneskelige hjerne, men er en form for sindstilstand, der antages at påvirke den menneskelige bevidsthed og menneskesyn, hvilket dermed kan kategoriseres som stærk kunstig intelligens.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
CecilieAndreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Det kan på baggrund af teorier fra udvalgt forskningslitteratur dermed antages, at måden mennesket lever på nu ikke er tilstrækkeligt i fremtiden og derfor er persuasion en vigtig faktorer i ændringen af menneskets adfærd i forhold til et muligt nyt verdensbillede. Persuasion skal dermed få mennesket til at spekulere og reflektere over den teknologiske udvikling og kunstig intelligens samt disses plads i tilværelsen. I denne forbindelse er en definition af persuasion på sin plads, hvilket foretages på baggrund af B.J. Fogg’s teori.
I define persuasion as an attempt to change attitudes or behaviors or both (without using coercion or deception).
B.J. Fogg (Fogg, 2003, s. 15) Persuasive TechnologyPersuasion handler i store træk om at ændre holdninger og/eller adfærd hos mennesket. Ifølge B.J. Fogg benyttes tvang (coercion) eller bedrag (deception) ikke, når der er tale om persuasion. Dette kan dog imidlertid diskuteres, da persuasion stadig er gældende, selvom tvang eller bedrag er tilstede, hvilket etik og følgende logiske opstilling viser:
Persuasion er etisk, når tvang og/eller bedrag ikke er tilstede (etisk persuasion) Persuasion er uetisk, når tvang og/eller bedrag er tilstede (uetisk persuasion)
Persuasion går dermed hånd i hånd med etik og i Kapitel 6 Persuasion og etik tages der forbehold for, hvilken form for persuasion, der optræder i specialet. Persuasion spiller dermed en stor rolle i specialeafhandlingen, hvilket også er gældende for tidligere projekter, som omtalt i afsnittet Fase 1 Før projektet besluttes
I relation til specialet er der skelet til disse projekter og i denne omgang forsøges der at foretage en større undersøgelse og mere fyldestgørende projekt omkring kunstig intelligens. Problemstillingen og det tidligere projekt omkring kunstig intelligens, inklusiv kurser og forelæsninger, udgør en forforståelse for kunstig intelligens, som fortolkes på igennem specialeafhandlingen, hvor ny viden og forståelse kan opstå. Dette definerer specialets videnskabsteoretiske ståsted, hermeneutikken, som beskrives i afsnittet Videnskabsteori.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Den metodologiske tilgang dækker over fremgangsmåden til at udføre specialeafhandlingen, hvilket sker på baggrund af afsnittet Videnskabsteori, Afgrænsning samt Dataindsamling og empiri, der indeholder en beskrivelse af både primær- og sekundær empiri. I afsnittet Metodekritik anføres kritikpunkter af fremgangsmåden. Under afsnittet Teoretiske antagelser i forrige kapitel blev det fastlagt, at specialet arbejder ud fra et hermeneutisk ståsted, hvilket videnskabsteoretisk set betyder, at forståelsen af tekster hjemmebanen (Holm, 2011, s. 85). Dette er også er tilfældet i specialet, idet det ikke mindst drejer sig om forståelsen af tekster inden for forskningslitteraturen om kunstig intelligens. Dette sammenholdes med forståelsen af kunstig intelligens inden for litteratur- og filmgenren science fiction, som optræder i tv-serien Black Mirror.
Hermeneutikken er en af de ældste human- og samfundsvidenskabelige videnskabsteorier. Den kan spores tilbage til middelalderen, hvor det var teologiens opgave at forstå Bibelen korrekt og i konsensus med den katolske kirkes lærdom (Holm, 2011, s. 85)
Ifølge den moderne hermeneutik er mennesket aldrig på bar bund i sit forsøg på at forstå noget og dermed er alle i besiddelse af en forforståelse (Holm, 2011, s. 90-91). I specialeafhandlingen fortolkes der på baggrund af en forforståelsen omkring kunstig intelligens, hvorfor den hermeneutiske cirkel gør sin debut (Holm, 2011, s. 86-87). Forforståelsen kan i dette tilfælde siges at være den opstillede problemstilling, som fortolkes på, hvorved der opstår en ny forståelse. Den hermeneutiske cirkel er en generel opfattelse af, at forståelse er cirkulær, hvor delene belyses ud fra helheden og helheden ud fra delene (Holm, 2011, s. 86).
Delene er her fortolkningen, som udspringer på baggrund af problemstillingen, altså forforståelsen og som udgangspunkt den helhed, der forbindes med kunstig intelligens. Gennem fortolkningen af helheden, delene, opstår en ny forståelse, som kreerer en ny forforståelse og dermed helhed. På den måde er helheden og delene med til at belyse hinanden, hvilket illustrationen på næste side viser.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019I og med at forståelsen er cirkulær, generes der konstant ny viden og forforståelse på baggrund af helhed og dele. Det er dermed svært at fastslå, hvornår processen stopper og den ”rigtige” forståelse er opnået (Holm, 2011, s. 87). Dette er et af kritikpunkterne, som anføres i afsnittet Metodekritik.
I relation til det hermeneutiske ståsted, kan logikkens plads i specialet fastlægges på baggrund af Aristoteles teorier omkring gyldig og ugyldig deduktion, således som det blandt andet kendes fra teorierne om syllogismer (Smith, 2017) Deduktion er et argument bestående af præmisser samt en endelige konklusion (Smith, 2017) Et argument er gyldigt, hvis konklusionen nødvendigvis er sand, hvis præmisserne er det og ugyldigt, hvis det er muligt konklusionen er falsk, selv om præmisserne er sande.
Aristoteles (384-322 f.Kr.) er blandt de største filosofer, verden har set. Hans arbejde har formet filosofien igennem århundreder og selv i dag bliver hans teorier inden for filosofi og logik ivrigt studeret. Aristoteles var den første, som formulerede teorien om deduktion (syllogisme), som senere hen er videreudviklet af andre logikere og filosoffer. Hans arbejde har desuden været en væsentlig del af undervisningen inden for logik, siden de første europæiske universiteter blev dannet Egen oversættelse (Shields, 2015)
Teorien omkring deduktion sammenholdes med, at problemstillingen i dette speciale enten bekræftes eller afkræftes under Kapitel 7 Konklusion, eller sagt med andre ord: Konklusionen er enten sand eller falsk, hvorimod argumentationen, der leder frem til konklusionen, kan kategoriseres som gyldig eller ugyldig. Begreberne omkring sand eller falsk, gyldig eller ugyldig kan sættes i relation til etisk eller uetisk persuasion, hvor Aristoteles teorier omkring deduktion, og hvilken rolle denne form for logik har i forhold til persuasion, uddybes i kapitel 6 Persuasion og etik.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Specialet tager afsæt i generelle idéer og den faglige debat, der knytter sig til forskning i og udvikling af kunstig intelligens. Dette afspejles i den udvalgte forskningslitteratur omkring kunstig intelligens, hvor der afgrænses til teorier fra Ray Kurzweil: The Singularity is Near (Kurzweil, 2005), Kevin Warwick: The Cyborg Revolution (Warwick1, 2014) og Alan Turing: Computing Machinery and Intelligence (Turing, 1950).
Der inddrages samtidig teorier fra forelæsninger omkring dualisme fra PowerPoint præsentation: The History of Strong AI af David Jakobsen (Jakobsen1, 2018) og The Three Laws of Robotics fra PowerPoint præsentation: Artificial Intelligence and Robots af Peter Øhrstrøm (Øhrstrøm2, 2018).
Derudover er specialeafhandlingen baseret på science fiction tv-serien Black Mirror, som er afgrænset til tre udvalgte episoder, der giver et billede af den digitale- og teknologiske udvikling samt kunstig intelligens. Den udvalgte forskningslitteratur og tv-serie inden for litteratur- og filmgenren science fiction uddybes i afsnittet Primær empiri og behandles i Kapitel 4 Fagre nye verden og Kapitel 5 Black Mirror.
Som beskrevet i afsnittet Fase 2 Planlægnings- og specifikationsarbejdet, består en del af planlægning- og specifikationsarbejdet i informationsindsamling, hvor væsentlige kilder er indsamlet (se CA20172328-Ganttdiagram-2019). Dette udgør specialets dataindsamling, som baserer sig på desk research (Cambridge University Press, 2019) Denne form for indsamlingsmetode består af allerede eksisterende kilder, der, som metoden forudsætter, indsamles mens siddende foran computeren ved skrivebordet (Cambridge University Press, 2019)
De indsamlede kilder udgør specialeafhandlingens empiri bestående af primær og sekundær data, der alle fremgår i Kapitel 10 Kildeoversigt Idet flere kilder har samme forfatter, er disse angivet med tal (eksempelvis Brooker1, Brooker2, Brooker3 m.fl.). Specialet, og dermed empirien, er udarbejdet efter APA Style, som er vedtaget i henhold til kandidatuddannelsen (AAU2, 2016) Kritikken af kilderne bliver, som det videnskabsteoretiske ståsted, beskrevet i afsnittet Metodekritik.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Den primære empiri omfatter litteraturgrundlaget for specialet, science fiction tv-serien Black Mirror samt udvalgte teorier og modeller, som beskrives i følgende afsnit.
Litteraturgrundlag
Litteraturgrundlaget er selvvalgt i tilknytning til specialet og godkendt af specialevejleder inden for den opstillede deadline (se b2: Dato: Godkendelse af litteraturgrundlag). Litteraturgrundlaget er opsat som bilag og har et samlet sideantal på 2.565 sider (se b3). Det udgør dermed minimum 2.000 sider og opfylder derfor kravene for et fyldestgørende litteraturgrundlag i tilknytning til specialeafhandlingen (se b2: Information: Sideantal for litteraturgrundlag).
Litteraturgrundlaget består af faglitterære kilder, som er de første, der er indsamlet, hvilket stemmer overens med, at man i et projekt starter med at søge efter anerkendt faglitteratur (Harboe, 2014, s. 109). Mange projekter kræver også, at faglitteratur inddrages og studeres, for at få indsigt i området der skal undersøges (Harboe, 2014, s. 109), som i dette tilfælde er kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn, der baseres på idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning og udvikling af kunstig intelligens i relation til science fiction repræsenteret ved tv-serien Black Mirror.
Black Mirror
Tre udvalgte episoder fra de tre første sæsoner af Black Mirror udgør fundamentet for litteratur- og filmgenren science fiction i specialet. De udvalgte episoder beskrives på baggrund af observation, hvor syns- og høresansen er anvendt som iagttagelsesevner (Harboe, 2014, s. 103) Det er en passiv form for observation, hvor observatoren (den studerende) har iagttaget episoderne og nedskrevet deres handlinger, indtryk og budskaber undervejs (Harboe, 2014, s. 105). Dette er der kommet tre beskrivelser ud af, som kan læses i afsnittene S01E03: The Entire History of You, S02E01: Be Right Back samt S03E04: San Junipero I samme afsnit er der opsat still-billeder fra hver episode, som skal understøtte de tre beskrivelser.
Black Mirror kan defineres som fantastisk litteratur, en skønlitterær genre, grundet tv-seriens science fiction grundlag. Fantastisk litteratur er præget af overnaturlige og foruroligende realistiske scenarier, der piller ved menneskets hverdagsvirkelighed (Rømhild, 2009-2019). Dette er derfor gældende inden for litteratur- og filmgenren science fiction, og i dette tilfælde også tv-serien Black Mirror, hvilket begrundes nærmere i Kapitel 5 Black Mirror ved hjælp af The Good-story bias foreslået af Nick Bostrom (Bostrom & Yudkowsky, 2011)
Teorier og modeller
Hovedparten af udvalgte teorier og modeller kan kategoriseres som faglitteratur, idet de er inden for litteraturgrundlaget Nogle teorier er omfattet af de sekundære kilder, som ligger uden for litteraturgrundlaget. Disse er markeret med en stjerne i oversigten (*).
Teorier og modeller omtales i det sprog, de oprindeligt er skrevet i, hvorfor flere er på engelsk, selvom specialet skrives på det danske modersmål. Dette er grundet i, at kandidatuddannelsen i Information Architecture / Persuasive Design er engelsksproget, hvor forelæsninger og anvendt litteratur dermed har været på engelsk. Derudover anvendes de engelske betegnelser, af flere teorier og modeller, for at bevare den korrekte forståelse af litteraturen og undgå uforståelige, mærkværdige eller ukorrekte oversættelser. De udvalgte teorier og modeller, som anvendes igennem hele specialeafhandlingen, er opstillet i oversigten startende på næste side, der samtidig viser, hvor i specialet teorier og/eller modeller anvendes.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
TEORI (T) ELLER MODEL (M) ANVENDES I
(T) Foreløbig definition af kunstig intelligens
Kilde: Peter Øhrstrøm (Øhrstrøm1, 2007, s. 40)
Kunstig intelligens i etisk belysning
(T) The beginnings of Artificial Intelligence: A historical sketch
Kilde: Jack Copeland (Copeland, 1993, s. 4-10)
Artificial Intelligence: A Philosophical Introduction
(M) Projektledelsesmodel
Kilde: Bjarne Kousholt (Kousholt, 2015, s. 26)
Projektledelse: Teori og Praksis
(T) Definition af svag og stærk kunstig intelligens
Kilde: John R. Searle (Searle, 1980, s. 418)
Minds, Brains and Programs
(T) Definition af Persuasion
Kilde: B.J. Fogg (Fogg, 2003, s. 15)
Persuasive Technology
(T)/(M) Hermeneutikken og den hermeneutiske cirkel
Kilde: Andreas Beck Holm (Holm, 2011)
Videnskab i virkeligheden: En grundbog i videnskabsteori (Hermeneutikken)
(T) Aristoteles logik
Kilde: Robin Smith (Smith, 2017)
Stanford Encyclopedia of Philosophy (Aristotle’s Logic)
(T) Litteratursøgning
Kilde: Thomas Harboe (Harboe, 2014)
Metode og projektskrivning: En introduktion (kapitel 10)
(T) Observation
Kilde: Thomas Harboe (Harboe, 2014)
Metode og projektskrivning: En introduktion (kapitel 9)
(T) Kritikpunkter af hermeneutikken
Kilde: Andreas Beck Holm (Holm, 2011)
Videnskab i virkeligheden: En grundbog i videnskabsteori (Hermeneutikken)
(T) Dokumentarisk kildemateriale (kvalitetskriterier)
Kilde: Thomas Harboe (Harboe, 2014)
Metode og projektskrivning: En introduktion (kapitel 11)
(T)/(M) The Singularity is Near / The Six Epochs of Evolution
Kilde: Ray Kurzweil (Kurzweil, 2005)
The Singularity Is Near: When Humans Transcend Biology
Del 1 Baggrund og introduktion
Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Projektledelsesmodel
(Inklusiv de fem afsnit med faserne)
I Kapitel 1 Planlægning af specialet i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Teoretiske antagelser
I Kapitel 2 Problemstilling og teoretiske antagelser i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Teoretiske antagelser
I Kapitel 2 Problemstilling og teoretiske antagelser i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Videnskabsteori
I Kapitel 3 Metodologisk tilgang i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Videnskabsteori
I Kapitel 3 Metodologisk tilgang i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Primær empiri (Litteraturgrundlag)
I afsnittet Dataindsamling og empiri
i Kapitel 3 Metodologisk tilgang
i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Primær empiri (Black Mirror)
I afsnittet Dataindsamling og empiri
i Kapitel 3 Metodologisk tilgang i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Metodekritik
I Kapitel 3 Metodologisk tilgang
i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit Metodekritik
I Kapitel 3 Metodologisk tilgang
i Del 1 Baggrund og introduktion
Afsnit The Singularity is Near
I Kapitel 4 Fagre nye verden
i Del 2 Kunstig intelligens
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet
Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
(T) The Cyborg Revolution
Kilde: Kevin Warwick (Warwick1, 2014)
The Cyborg Revolution
(T) Turingtesten
Kilde: Alan Turing (Turing, 1950)
Computing Machinery and Intelligence
(T) Dualisme*
Kilde: David Jakobsen (Jakobsen1, 2018)
PowerPoint præsentation: The History of Strong AI
(T) The Three Laws of Robotics*
Kilde: Peter Øhrstrøm (Øhrstrøm2, 2018)
PowerPoint præsentation: Artificial Intelligence and Robots
(T) Augmented Reality*
Kilde: Rasmus Wærling Riiser (Riiser, 2019)
Hvad er Augmented Reality?
(T) Defintion af Aristotelian Logic*
Kilde: Peter Øhrstrøm (Øhrstrøm3, 2017)
PowerPoint præsentation: Logic and Time: Introduction to Logic from a Historical Perspective
(T) Aristoteles retorik og Three Means of Persuasion
Kilde: Christof Rapp (Rapp, 2010)
Stanford Encyclopedia of Philosophy (Aristotle's Rhetoric)
(T) Cyborg etik
Kilde: Kevin Warwick (Warwick2, 2003)
Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics
(T) Panopticon*
Kilde: Peter Øhrstrøm (Øhrstrøm4, 2018)
PowerPoint præsentation: Surveillance in the Modern Society
(T)/(M) The Functional Triad
Kilde: B.J. Fogg (Fogg, 2003, s. 25-26)
Persuasive Technology
(T) Kairos*
Kilde: David Jakobsen (Jakobsen2, 2017)
PowerPoint præsentation: Logic and semantic
Afsnit The Cyborg Revolution
I Kapitel 4 Fagre nye verden
i Del 2 Kunstig intelligens
Afsnit Turingtesten
I Kapitel 4 Fagre nye verden
i Del 2 Kunstig intelligens
Afsnit Cyborgs og intelligente robotter
I Kapitel 4 Fagre nye verden
i Del 2 Kunstig intelligens
Afsnit Cyborgs og intelligente robotter
I Kapitel 4 Fagre nye verden
i Del 2 Kunstig intelligens
Afsnit Cyborgs og intelligente robotter
I Kapitel 4 Fagre nye verden
i Del 2 Kunstig intelligens
Kapitel 6 Persuasion og etik
I Del 2 Kunstig intelligens
Afsnit Three Means of Persuasion
I Kapitel 6 Persuasion og etik
i Del 2 Kunstig intelligens
Afsnit Menneskelige værdier
I afsnittet Etiske problemstillinger
I Kapitel 6 Persuasion og etik
i Del 2 Kunstig intelligens
Afsnit Overvågning, hacking og privatliv
I afsnittet Etiske problemstillinger
I Kapitel 6 Persuasion og etik
i Del 2 Kunstig intelligens
Kapitel 8 Perspektivering
I Del 3 Det sidste punktum
Kapitel 8 Perspektivering
I Del 3 Det sidste punktum
Figur 5 Oversigtstabel bestående af de udvalgte teorier og modeller som anvendes igennem hele specialeafhandlingen. Tabellen viser samtidig, hvor i specialet teorier og/eller modeller anvendes. Kilde: Egen tilvirkning.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Den sekundære empiri består af kilder, som ligger uden for litteraturgrundlaget og er baseret på en kombination af faglitterære-, skønlitterære- og populærvidenskabelige kilder. Disse kilder skal blandt andet imødekomme og støtte op om argumenter og pointer igennem specialeafhandlingen og udgør eksempelvis kilder til citater, diverse beskrivelser og definitioner, videoer samt udvalgte PowerPoint præsentationer anvendt til forelæsninger i undervisningen. Den sekundære empiri fremgår som sagt i Kapitel 10 Kildeoversigt og er som den primære empiri betydelig i udarbejdelsen af et fyldestgørende speciale.
Som udgangspunkt er empirien udvalgt for at kunne besvare problemstillingen på bedst mulige vis. Når empirien bearbejdes igennem specialet, fortolkes der dermed på den opstillede problemstilling, forforståelse, der i sidste ende, forhåbentlig, skaber en ny forståelse og højere erkendelsesniveau for det overordnede emne, som er kunstig intelligens. Selvom specialet udarbejdes på baggrund af forfatterens (den studerendes) forforståelse omkring kunstig intelligens, har det i sinde at skabe en mindre kompleks fornemmelse af emnet
Dette sker blandt andet ved at inddrage episoder fra science fiction tv-serien Black Mirror, der skal gøre idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn mere håndterbare. Det kan dermed siges, at der forsøges at skabe en populærvidenskabelig tilgang til specialeafhandlingen ved at formidle videnskabelige metoder, her forskningslitteraturen, på en måde hvorpå de fleste kan forstå det.
Som nævnt i afsnittet Videnskabsteori det være svært at afgøre, hvornår processen stopper og den ”rigtige” forståelse er opnået på baggrund af den cirkulære forståelse, som den hermeneutiske cirkel genererer (Holm, 2011, s. 87). Der kan dog snarere være tale om en spiral, idet man må forvente, at der ved hvert gennemløb af en given tekst opnås et højere erkendelsesniveau. I henhold til specialeafhandlingen kan det antages, at dette erkendelsesniveau eksempelvis forhøjes efter hvert kapitel i Del 2 Kunstig intelligens, da denne del er beskrivende, analyserende og reflekterende og dermed fortolker på problemstillingen, som i dette tilfælde er forforståelsen. Gennem fortolkningen opstår en ny forståelse og i dette tilfælde kan det siges, at den ”rigtige” forståelse og cirkulære proces foreløbigt opnås og stoppes, når det sidste punktum sættes i specialet.
Derudover rejser den hermeneutiske cirkel spørgsmålet om, hvordan forståelsen af eksempelvis en tekst overhovedet starter eller sagt med andre ord: Hvordan kommer man ”ind” i cirklen til at begynde med? (Holm, 2011, s. 87). Dette kan besvares på baggrund af en komparativ fremgangsmåde til fortolkning af tekster, hvor del og helhed holdes op mod hinanden (Holm, 2011, s. 87). Den komparative fremgangsmåde anvendes netop i specialeafhandlingen, hvor helhed og dele holdes op mod hinanden (Holm, 2011, s. 87), som beskrevet i afsnittet Videnskabsteori.
Kritikken af de udvalgte kilder, fra den primære og sekundære empiri, fortages ved hjælp af tre kvalitetskriterier: Autenticitet, troværdighed og mening (Harboe, 2014, s. 117-118). I forhold til autenticitet opfylder kilderne kravene til, at afsenderne entydigt kan identificeres, det står klart hvornår kilderne er udformet og det er relativt nemt at gøre sig bekendt med afsenderne (Harboe, 2014, s. 117).
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Selvom enkelte kilder er populærvidenskabelige og forskningslitteraturen bærer præg af forskere med forholdsvist bestemte meninger, ændrer det ikke ved, at kilderne er troværdige. De populærvidenskabelige kilder er netop baseret på videnskab og forskerne bag forskningslitteraturen slår fast, at der findes andre holdninger end deres omkring emnet kunstig intelligens, hvorfor kilderne fremstår præcise, grundige og autoritative, som kategorisere dem som troværdige (Harboe, 2014, s. 118). Kilderne er samtidig beskrevet i et klart og forståelige sprog og deres meninger er klare og tydelige (Harboe, 2014, s. 118), hvilket skaber en generel forståelse af den samlede empirien, der overordnet set er i overensstemmelse med de udvalgte kvalitetskriterier
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
I denne del af specialeafhandlingen graves der dybere ned i den udvalgte forskningslitteratur samt tv-serie inden for litteratur- og filmgenren science fiction. I Kapitel 4 Fagre nye verden redegøres for teorier omkring kunstig intelligens fra Ray Kurzweil: The Singularity is Near (Kurzweil, 2005), Kevin Warwick: The Cyborg Revolution (Warwick1, 2014) og Alan Turing: Computing Machinery and Intelligence (Turing, 1950). Der inddrages samtidig teorier fra forelæsninger omkring dualisme fra PowerPoint præsentation: The History of Strong AI af David Jakobsen (Jakobsen1, 2018) og The Three Laws of Robotics fra PowerPoint præsentation: Artificial Intelligence and Robots af Peter Øhrstrøm (Øhrstrøm2, 2018).
I Kapitel 5 Black Mirror foretages beskrivelser af tre udvalgte episoder fra de tre første sæsoner af tv-serien. Episoderne beskriver forskellige verdensbilleder og menneskesyn. Dette kapitel er samtidig præget af andre teorier og modeller som beskrevet i afsnittet Primær empiri (Teorier og modeller).
Kapitel 4 Fagre nye verden og Kapitel 5 Black Mirror leder til etiske problemstillinger, der kan fremhæves i forbindelse med idéerne og den faglige debat omkring kunstig intelligens i henhold til udvalgte episoder fra Black Mirror som beskrives i afsnittet Etiske problemstillinger, under Afhængig af teknologien, Menneskelige værdier, Overvågning, hacking og privatliv, Gudemennesket samt Den dyrebare tid, i Kapitel 6 Persuasion og etik. Dette kapitel rummer en nærmere beskrivelse af Aristoteles teorier omkring deduktion og uddyber hvilken rolle denne form for logik har i forhold til persuasion. Afsnittet Three Means of Persuasion byder på Aristoteles teorier omkring tre appelformer inden for persuasion og afspejler samtidig persuasion i relation til specialeafhandlingen ved at henholde disse teorier i samspillet mellem den udvalgte forskningslitteratur og tv-serie Black Mirror.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn Cecilie Andreasen // 20172328 //
Billedlig fortolkning af den menneskelige evolution Fotokredit © Gerd Leonhard (Redesign: CA)
I de kontinuerte overgange mellem forskellige tilværelsesformer kan det antages, at mennesket bevæger sig mod stærk kunstig intelligens, hvilket ovenstående billede viser. Dette er antagelsen, som blev nævnt i afsnittet Teoretiske antagelser, hvor teorier fra den udvalgte forskningslitteratur omkring kunstig intelligens er eksempler på, hvordan stærk kunstig intelligens ser ud i det moderne verdensbillede og menneskesyn.
Det er forestillinger om den såkaldte fagre nye verden, som er præget af cyborgs og intelligente robotter. Allerede i 1932 beskrev forfatteren Aldous Huxley sine forestillinger om fremtiden i romanen Fagre nye
Verden (originaltitel: Brave New World) (Sauerberg, 2009-2019) Det er en fortælling, hvor mennesket bliver produceret i et bestemt antal af højtstående eller slet biologisk ova og sperma, som derved kategoriserer mennesket i et forudbestemt hierarki og ifølge Aldous Huxleys fantasis dekanteres til forskellige klasser (Huxley, 1958, s. 12)
Aldous Huxley, fulde navn Aldous Leonard Huxley (1894-1963), var en britisk forfatter, som blandt andet er kendt for værkerne Fagre nye Verden (originaltitel: Brave New World) og I Gensyn med Fagre nye Verden (originaltitel: Brave New World Revisited) fra henholdsvis 1932 og 1958 (Sauerberg, 2009-2019)
På baggrund af Aldous Huxleys interesse for naturvidenskabens etiske perspektiver blev fremtidsromanen Fagre nye Verden skabt, hvor fortællingen om en biologisk manipuleret verden var med til at sætte sit præg omkring tidens moralske spørgsmål (Sauerberg, 2009-2019).
I Gensyn med Fagre nye Verden (originaltitel: Brave New World Revisited) fortæller Aldous Huxley, hvordan profetierne han fremsatte i 1932, er gået i opfyldelse væsentligt hurtigere end forventet – især forudsigelsen omkring verdensbefolkning (Huxley, 1958, s. 3) I 1931 lå befolkningstallet på omkring 2 milliarder og i Gensyn med Fagre nye Verden fra 1958, nævner Aldous Huxley, at tallet er steget til 2 milliarder og 800 millioner blot 27 år efter han startede med at skrive Fagre nye Verden (Huxley, 1958, s. 6)
I skrivende stund, mere præcist d. 27. maj 2019 klokken 14.05, består verdensbefolkningen af 7.706.798.078 mennesker (Worldometers, 2019), hvilket kan verificeres af billedet, som er opsat bilag (se b4). Aldous Huxley drøfter i Gensyn med Fagre nye Verden en bekymring omkring overbefolkningen og hvordan dette blandt andet trykker tungere på verdens ressourcer (Huxley, 1958, s. 9) Dette kan ifølge Aldous Huxleys Gensyn med Fagre nye Verden løses på følgende måde:
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019I min fabels Fagre nye Verden var problemet med menneskenes antal i deres relation til de naturlige ressourcer blevet løst på en effektiv måde. Man havde beregnet et optimalt tal for verdensbefolkningen, og mængden blev hold på dette tal (lidt under to milliarder, om jeg husker ret), generation efter generation. I den virkelige moderne verden er befolkningsproblemet ikke blevet løst. Tværtimod bliver det alvorligere og frygteligere hvert år der går.
Det er på denne baggrund, at alle vor tids politiske, økonomiske, kulturelle og psykologiske dramaer udspilles. Efterhånden som det tyvende århundrede skrider frem og nye milliarder føjes til de bestående milliarder (vi vil være over fem en halv milliard, når mit barnebarn er halvtreds), vil denne biologiske baggrund stedse mere påtrængende, stedse mere truende rykke frem mod den historiske scenes forgrund og centrum.
Det 21. århundrede er i fuld flor og siden Aldous Huxleys tid i det 20. århundrede er flere og flere milliarder blevet tilføjet verdensbefolkningen. Stræber man efter det optimale tal for verdensbefolkningen, som nævnes i citatet ovenfor, betyder det, at omkring 5.706.798.078 mennesker skal udryddes, hvilket er stærkt usandsynligt. Mennesket har igennem evolutionen haft et stærkt behov for at føre slægten videre, hvilket også ses af den markante stigning af verdensbefolkningen. Samtidig er levealderen blevet markant forbedret, hvorfor mennesket altså lever længere.
Dette bliver muligvis endnu længere i fremtiden, hvor det antagelsesvist bliver en realitet for mennesket at leve i flere 100 år, og måske endda til evig tid, hvis evolutionen reelt set bevæger sig imod stærk kunstig intelligens og dermed cyborgs og intelligente robotter. Tankegangen omkring stærk kunstig intelligens, samt cyborgs og intelligente robotter, er essentiel i kommende afsnit, hvor den udvalgte forskningslitteratur gennemgås.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Ray Kurzweil er som forsker, og ikke mindst futurolog (fremtidsforsker), anerkendt for sine teorier omkring singularitet, hvilket afsnittet Praise for The Singularity is Near indikerer (Kurzweil, 2005, s. 3-4). Derfor er det med udgangspunkt i Ray Kurzweils teorier omkring The Singularity og The Six Epochs of Human Evolution (Kurzweil, 2005), at der dannes en ramme for den udvalgte forskningslitteratur, hvor samspillet mellem teorierne beskrives i dette afsnit.
Samspillet kan lade sig gøre, idet forfatterne bag teorierne netop beskæftiger sig med en futurologisk og transhumanistisk dagsorden og tankegangen om stærk kunstig intelligens, som præsenteret i afsnittet Teoretiske overvejelser. Modellen herunder illustrerer Ray Kurzweils teori omhandlende The Six Epochs of Human Evolution (Kurzweil, 2005, s. 22-41)
The Singularity påbegyndes ifølge Ray Kurzweil i femte epoke (Kurzweil, 2005, s. 27) og er den mest interessante epoke i forbindelse med specialet, hvorfor det følgende kun beskæftiger sig med denne epoke. Begrebet om The Singularity defineres i citatet på næste side.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019What, then, is the Singularity? It's a future period during which the pace of technological change will be so rapid, its impact so deep, that human life will be irreversibly transformed. Although neither utopian nor dystopian, this epoch will transform the concepts that we rely on to give meaning to our lives, from our business models to the cycle of human life, including death itself.
Ray Kurzweil (Kurzweil, 2005, s. 22) The Singularity is Near
Singularitet har som begreb matematisk oprindelse og udtrykker, i gængse, matematiske sammenhæng, at et punkt afviger fra nabopunkterne (Berg & Elbek, 2009-2019) Det må siges, at Ray Kurzweils teori om The Singularity tager et spring i epoke fem, som netop afviger fra nabopunkterne – altså de fire foregående epoker i den menneskelige revolution. I The Singularity vil mennesket som det første smelte sammen med teknologien og vil derfra være evigt transformeret (Kurzweil, 2005, s. 32) I denne fusion mellem teknologi samt det menneskelige legeme og bevidsthed, transformeres mennesket til en hybrid og samtidig vil det kommende paradigmeskift byde på en biologisk inspireret proces, der resulterer i en omvendt konstruktion af den menneskelige hjerne (Kurzweil, 2005, s. 50)
Sagt med andre ord vil mennesket som det først blive til cyborgs, hvilket er et term, der ifølge Kevin Warwick tit er forbundet med science fiction og film som Terminator (Warwick1, 2014, s. 263) I realiteten er cyborg et udtryk for en kybernetisk organisme, som er del biologisk, eksempelvis menneske, og del teknologisk, eksempelvis maskine (Warwick1, 2014, s. 263) I The Cyborg Revolution bringer Kevin Warwick flere eksempler på cyborgs og nævner samtidig, at der eksisterer cyborgs i den virkelige verden (Warwick1, 2014, s. 263). Et eksempel herpå er Kevin Warwick, der siden 1998 har brugt sig selv som forsøgskanin og flere gange eksperimenteret med at implantere en række forskellige implantater i egen hjerne, som han nævner i et interview med Det Etiske Råd fra 2007, hvor Klavs Birkholm var interviewer (DetEtiskeRåd1, 2007, 02:44)
Kevin Warwicks eksperimenter, der peger hen imod cyborgs baseret på kropsmodifikation og teknologiske implantater (Warwick1, 2014, s. 269) samt cyborgs med biologiske hjerner og robotkroppe (Warwick1, 2014, s. 264), kan meget vel være de første skridt i Ray Kurzweils femte epoke, hvilket Kevin Warwick selv nævner i de afsluttende ord af The Cyborg Revolution (Warwick1, 2014, s. 272). Som professor i kyberteknik er han overbevist om, at mennesket på sigt opgraderes til cyborgs, om mennesket vil det eller ej, da det efter hans tankegang er en uundgåelig udvikling (DetEtiskeRåd1, 2007)
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019Den omvendte konstruktion af den menneskelige hjerne omhandler i dette tilfælde to punkter i udviklingen af kunstig intelligens: I første omgang gælder det om at fremstille kunstig intelligens, der kan opnå sin indtil videre mest ambitiøse form, nemlig en fuldkommen efterligning af den menneskelige intelligens (hjerne/bevidsthed).
Ifølge Ray Kurzweil vil dette finde sted i år 2029, hvor en funktionel simulering af menneskelig intelligens består Turingtesten (Kurzweil, 2005, s. 165) Testen er udtænkt af Alan Turing tilbage i 1950 og er baseret på ”The Imitation Game”, hvor en ”eksaminator” stiller skriftlige spørgsmål, som to forsøgspersoner skal besvare (Turing, 1950, s. 433). ”Eksaminatoren” og forsøgspersonerne er i adskilte rum og ud fra besvarelserne skal ”eksaminatoren” afgøre, hvilken person der er kvinde og hvilken der er mand (Turing, 1950, s. 433). Grundlæggende går Turingtesten ud på det samme, men i stedet skal en ”eksaminator” finde ud af, hvem der er menneske og hvad der er maskine på baggrund af besvarelserne, der gives ud fra de stillede spørgsmål (Turing, 1950, s. 433)
Hvis maskinen besvarer spørgsmålene så menneskeligt, at ”eksaminatoren” overbevises om, at hvis maskinen, med hensyn til den forløbne kommunikation, er udskelneligt fra et menneske, har maskinen dermed bestået testen. Turingtesten kan dermed overordnet set afgøre, om en computer eller kunstig intelligens, eksempelvis kunstigt fremstillet version af menneskets hjerne, kan tænke eller ej. Logikeren og matematikeren Alan Turing var en pioner i sin tid og såkaldt grundlægger af den filosofiske gren inden for kunstig intelligens (Copeland, 1993, s. 9). Desværre begik Alan Turing selvmord i 1954, grundet sin seksuelle overbevisning som homoseksuel (Copeland, 1993, s. 10), men hans teorier, herunder især Turingtesten, lever stadig videre og er i dag betydelige, når der er tale om forskning i og udvikling af kunstig intelligens.
Inden for forskningsfeltet undersøges som sagt mulighederne for, at man med kunstig intelligens kan skabe intelligens, som overgår den menneskelige, hvilket er andet punkt i den omvendte konstruktion af den menneskelige hjerne, som Ray Kurzweil definerer som den ikke-biologiske intelligens, der finder sted i år 2045 (Kurzweil, 2005, s. 120)
Årstallet giver et billede af det sted i The Singularity, som repræsenterer en dyb transformation af den menneskelige evne og intelligens (Kurzweil, 2005, s. 120) Det er en overmenneskelig form for intelligens, som ifølge Ray Kurzweil vil være en milliard gange stærkere end den nuværende menneskelige intelligens (Kurzweil, 2005, s. 120) På baggrund af teorierne inden for den udvalgte forskningslitteratur kan det dermed siges, at det moderne verdensbillede på sigt vil fremhæve et menneskesyn, der er præget af cyborgs og intelligente robotter.
Dette moderne verdensbillede og menneskesyn kan ligeledes siges at være fremstillet i litteratur- og film genren science fiction, idet både cyborgs og intelligente robotter er gældende i udvalgte episoder fra tvserien Black Mirror, hvilket beskrivelserne i afsnittene S01E03: The Entire History of You, S02E01: Be Right Back samt S03E04: San Junipero viser. Samspillet mellem den udvalgte forskningslitteratur og Black Mirror konkretiseres i afsnittet Three Means of Persuasion
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Som tidligere nævnt kan Kevin Warwicks ”cyborg eksperimenter” være eksempler på de første skridt i Ray Kurzweils femte epoke, hvor mennesket smelter sammen med teknologien (Kurzweil, 2005, s. 50). Der findes såmænd andre eksempler på cyborgs i den virkelige verden, der ikke er ondartede eller sendt fra fremtiden for at udslette den menneskelige race, som filmen Terminator er et eksempel på (DetEtiskeRåd2, 2011). Der findes eksempler på mennesker, der har en bionik arm eller ben, som er proteser fremstillet af teknologi og her er der tale om synlige cyborgs.
Mennesker med indopererede pacemakere eller elektroniske høreapparater er per definition også cyborgs, også selvom de kan kategoriseres som en mere simpel form for cyborg (DetEtiskeRåd2, 2011). Selv i det danske land får flere tusinde hvert år indopereret en pacemaker (DetEtiskeRåd2, 2011) og logisk set kan der være mange flere cyborgs i blandt os, for det er jo ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, idet deres menneskelige ydre ikke er påvirket af at have fået implanteret teknologi.
Et eksempel på en mere kompleks form for cyborg er Mohsen Minaei fra San Antonio, Texas, hvis menneskelige ydre heller ikke er påvirket af teknologien, han har fået implanteret i venstre hånd, højre arm og brystet (Frost, 2018). Teknologien i Mohsen Minaeis venstre hånd er en magnet, som gør det nemmere for ham at opsamle papirklips og i højre arm sidder en chip, der konstant måler hans kropstemperatur (Frost, 2018). Teknologien i brystet hedder North Sense og udgiver vibrationer hver gang Mohsen Minaei vender mod nord (Frost, 2018). Skaberen bag North Sense, Liviu Babitz, siger, at det i realiteten slet ikke handler om at vende mod nord, men at vibrationerne, som han, Mohsen Minaei og omkring 300 andre mennesker, oplever er medvirkende til at skabe nye, neutrale veje i deres hjerner (Frost, 2018)
Med North Sense teknologien kan man efter sigende blive opmærksom på måden, man navigerer sig selv på uden ekstern hjælp og ifølge Liviu Babitz er dette god hjernegymnastik, for jo mere hjernen anvendes, jo længere væk kan eventuelle neurodegenerative sygdomme (demens) skubbes (Frost, 2018). Teknologien har for Mohsen Minaei betydet en forbedring i hans retningssans og i sit arbejde som geofysiker kan han i dag begive sig ud i felten uden ekstern hjælp i form af papir, kompas eller elektroniske kort (Frost, 2018) Geofysikeren har samtidig opdaget endnu en fordel ved North Sense, der ikke omhandler retning, men klaverspil (Frost, 2018). Når Mohsen Minaei får klaverundervisning, vender klaveret mod nord og når man spiller bestemte akkorder, forsøger han at bevæge kroppen i nordlig retning for at opleve vibrationerne fra North Sense, da det, ifølge ham selv, tilføjer et andet lag af information til klaverspillet (Frost, 2018)
Ovenstående eksempler på cyborgs i den virkelige verden, samt teorier fra den udvalgte forskningslitteratur, giver anledning til sjæl-og-legeme diskussionen, som kan knyttes til dualisme. Dualismen hævder, at der grundlæggende set findes to substanser: Nemlig det åndelige (det sjælelige) og det materielle (det fysiske) (Jakobsen1, 2018, s. 23-24) Spørgsmålet der falder herpå er, om mennesket er sjælelig, der i dette tilfælde skal tænkes som menneskelige hjerne eller bevidsthed, eller om det er fysisk i form af sit legeme – og hvad er det mest betydelige?
I relation til cyborg tankegangen, må det siges, at mennesket både består af sin bevidsthed og fysiske legeme. Det er dog svært at fastslå, om det er bevidstheden eller det fysiske legeme, som er mest afgørende, idet begge substanser fritstående fra hinanden kan blive præget af teknologi og dermed transformere mennesket til en cyborg. Tænker man i stedet dualisme i forbindelse med intelligente robotter, må det antages, at bevidstheden er den vigtigste. Selvom der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer teknologi, der kan adskille den menneskelige bevidsthed fra det menneskelige legeme, ved at bevare eller kopiere den ved hjælp af kunstig intelligens, må det på baggrund af udvalgte forskningslitteratur antages, at det på sigt
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
bliver en mulighed. Dette leder til tankegangen omkring intelligente robotter, som besidder en intelligens, der kommer til at overgå den menneskelige, hvorfor det er nødvendigt at have The Three Laws of Robotics, også kendt som Asimov’s Laws, in mente (Øhrstrøm2, 2018, s. 27). Lovene er udarbejdet af science fiction forfatteren Isaac Asimov (1920-1992) og blev første gang introduceret i 1942 (Øhrstrøm2, 2018, s. 27) Lovene lyder som følger:
1. A robot may not injure a human being or, through inaction, allow a human being to come to harm.
2. A robot must obey the orders given to it by human beings, except where such orders would conflict with the First Law.
3. A robot must protect its own existence as long as such protection does not conflict with the First or Second Law
Hvis robotter følger ovenstående love, mener Isaac Asimov, at de dermed handler etisk korrekt. Selvom lovene også må være gældende, hvis intelligente robotter bliver en realitet på baggrund af forskningen i og udviklingen af kunstig intelligens, kan deres overmenneskelige form for intelligens gå hen og give problemer. Det må netop antages, at de intelligente robotter, på baggrund af deres intelligens, på sigt vil skabe en anden form for etik, der tilsidesætter den nuværende. Dette er en etisk problemstilling som uddybes i afsnittet Gudemennesket.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
CecilieAndreasen // 20172328 // 3. juni 2019
Introscene fra Black Mirror Fotokredit © Netflix
Den britiske science fiction tv-serie Black Mirror er oprindeligt produceret for Storbritanniens Channel 4 og gjorde sin debut i december 2011. Efter de to første sæsoner er tv-serien siden 2016 blevet produceret for streaming tjenesten Netflix. Black Mirror består i skrivende stund af fire sæsoner med 19 episoder sammenlagt og femte sæson, med tre splinternye episoder, har premiere 5. juni 2019 (Ulrich, 2019). Traileren for den nye sæson blev udgivet d. 15. maj 2019 og kan ses her.
Tv-serien udspiller sig i en nær fremtid, der udforsker den teknologiske udvikling, hvor de største teknologiske bedrifter kolliderer med menneskets mørkeste instinkter (Netflix, 2018). Flere af episoderne drager paralleller til den virkelige verden og fremstiller potentielle fremtidige virkeligheder Samtidig er flere episoder præget af kunstig intelligens, hvorfor tre af disse episoder er udvalgt til dette speciale og beskrives i kapitlets kommende afsnit.
I would describe Black Mirror as a box of dark chocolates. It’s an assortment and you never quite know what you are going to get from one episode to the next – but you know it’s going to be dark chocolate.
Charlie Brooker (YouTube1, 2014, 00:39)
Interview med Charlie Brooker, Channel 4
Skaberen af Black Mirror, Charlie Brooker, beskriver i et interview, hvordan tv-serien fra den ene episode til den anden byder på en mørk tilgang til tilværelsen. Episoderne i Black Mirror kan ses fritstående fra hinanden og selvom man som ved en æske mørk chokolade ikke kan være helt sikker på, hvad man får, så er man sikker på at få et stykke mørk chokolade, der kan efterlade en bitter eftersmag i munden. Selvom flere episoder skildrer den mørke side af den digitale- og teknologiske udvikling, har nogle dog en mere opløftende stemning, som ses i S03E04: San Junipero, hvilket beskrives i afsnittene med samme benævnelser.
Charlie Brooker er et kært barn med mange navne. Ud over titler som Journalist, forfatter og satiriker, har han kreeret tegneserier for et børnemagasin og været tv- og radio studievært. Han kan samtidig tilføje skaber, producer og manuskriptforfatter af Black Mirror til sin karrierelisten, hvilket han i de seneste år er blevet mest kendt for grundet tv-seriens popularitet (Channel4, 2013)
Selvom tv-serien ofte tager afsæt i en nær fremtid, bekymrer Black Mirror sig om den nuværende tilværelse og fokuserer på, hvad der sker i dag og samtidig måden hvorpå tilværelsen og mennesket ændrer sig i takt med den digitale- og teknologiske udvikling (YouTube1, 2014, 00:55) Emnerne som Black Mirror arbejder ud fra er dermed relaterbare, som beskrivelserne i de følgende afsnit vil vise. Black Mirror udforsker hvor
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
teknologien, og dermed kunstig intelligens, tager mennesket hen i det 21. århundrede og kan kategoriseres som værende så virkelighedsnære, at de allerede udspiller sig i den virkelige verden, eller der er optakt til det, når episoderne slutter og rulleteksterne glider over skærmen (YouTube1, 2014, 04:19). Det virkelighedsnære ved tv-serien afspejles også i, at Black Mirror efter sigende er et begreb, som er blevet en del af ordforrådet, når der er tale om digitale- og teknologiske udvikling, der opstår i den virkelige verden:
(…) this is a little bit Black Mirror.
Susanna Reid (Youtube2, 2018, 00:25)
Interview med Charlie Brooker, Good Morning Britain
Ifølge Charlie Brooker er Black Mirror ikke skabt som en advarsel, men for aktivt at skræmme og bekymre folk, idet han på dette tidspunkt følte, at en sådan form for tv-serie manglede (YouTube1, 2014, 00:09). Det er en tv-serie, som skal vise, måden hvorpå menneskets hverdagsvirkelighed har ændret sig fra at opleve verden med egne øjne til at stirre på den via en rektangulær enhed (eksempelvis smartphone) (YouTube1, 2014, 01:20)
Hvor udvalgte forskningslitteratur i forrige kapitel kan ses som et forsøg på persuasion, der tilsigter antagelsen omkring den transhumanistiske dagsorden, hvor mennesket i fremtiden skal være villig til at opgradere sig, besidder Black Mirror en form for persuasion, som skal få seerne til at bekymre sig mere om den digitaleog teknologiske udvikling og konsekvenserne af dette. Bekymringen stammer højst sandsynligt fra skaberen selv, idet Charlie Brooker definerer sig selv som en ”naturlig bekymrer” (Youtube2, 2018, 01:17).
De to synsvinkler imødekommer den digitale- og teknologiske udvikling, hvor Black Mirror viser den mere dystre side af udviklingen. Det kan dermed siges at antagelsen, om at den digitale- og teknologiske udvikling samt kunstig intelligens vil ”programmere” eller ”installere” et nyt verdensbillede og menneskesyn, som er afhængig af, at få befolkningen overbevist om den nye dagsorden og accepten af denne, i begge henseender er gældende.
Skabelsen af Black Mirror er desuden bygget op omkring underholdning, som også er tilfældet ved mange andre science fiction tv-serier og film. Det er en form for underholdning, der kan sammenlignes med begrebet The Good-story bias foreslået af Nick Bostrom, således som det fremgår af citatet på næste side.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019Suppose our intuitions about which future scenarios are “plausible and realistic” are shaped by what we see on TV and in movies and what we read in novels. (After all, a large part of the discourse about the future that people encounter is in the form of fiction and other recreational contexts.)
We should then, when thinking critically, suspect our intuitions of being biased in the direction of overestimating the probability of those scenarios that make for a good story, since such scenarios will seem much more familiar and more “real”.
This Good‐story bias could be quite powerful. When was the last time you saw a movie about humankind suddenly going extinct (without warning and without being replaced by some other civilization)? While this scenario may be much more probable than a scenario in which human heroes successfully repel an invasion of monsters or robot warriors, it wouldn’t be much fun to watch.
Nick Bostrom (Bostrom & Yudkowsky, 2011, s. 15) The Ethics of Artificial IntelligenceI Black Mirror ses hvordan menneskeheden kolliderer og kommer i karambolage med den digitale- og teknologiske udvikling samt kunstig intelligens og selvom episoderne forudsætter fremtiden, afspejler tv-serien som sagt den virkelige verden, som i dette tilfælde er idéerne og debatten vedrørende forskningen i kunstig intelligens. Dette er indbegrebet af litteratur- og film genren science fiction, hvor idéerne og debatten omkring forskningen i kunstig intelligens repræsenterer videnskaben, science, og forudsætningerne om fremtiden er en form for fiktion, fiction
The Good-story bias handler også om, at de fleste skaber en relation til ”realistiske” eller ”sandsynlige” fremtidsscenarier på baggrund af film og tv-serier, der ofte besidder en form for fiktion. Selvom fiktion til tider forekommer overdrevent, er det en overdrivelse, som fremmer forståelsen og idet fiktion er baseret på virkeligheden, giver det en populærvidenskabelig fortolkning på ellers komplekse områder inden for eksempelvis videnskaben, så den brede befolkningen får en forståelse for emnerne. Dette er netop tilfældet ved de udvalgte episoder fra Black Mirror, hvor der dermed skabes en forståelse og refleksion omkring den digitale- og teknologiske udvikling samt kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn.
Som beskrevet i Del 1 Baggrund og introduktionen afsløres ens virkelige jeg i det sorte spejl, som er et billede på den virkelige tilværelse. Det kan siges, at man opdager sit virkelige jeg i det kolde, sorte spejlbillede, idet man bliver opmærksom på hvordan den digitale- og teknologiske udvikling påvirker tilværelsen og dermed en selv. I adskillige introscener til Black Mirror episoderne revner den sorte skærm, som illustreret i starten af kapitlet, og kan være et tegn på, at der bogstaveligtalt er en revne i tilværelsen, hvor mennesket kommer i karambolage med den digitale- og teknologiske udvikling samt den kunstige intelligens, der er repræsenteret i de udvalgte episoder fra tv-serien. Revnen kan samtidig være et symbol på en ulykkelig tilværelse, hvor der eksempelvis opstilles et glansbillede af livet på de sociale medier, som her repræsenterer den digitale verden. Når skærmen går i sort og virkeligheden og det virkelige jeg reflekteres i det revnede sorte spejl, kan revnen karakterisere, at tilværelsen er mere bitter i virkeligheden, i forhold til hvordan den fremstilles i den digitale verden.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
I overtroisk forstand er spejle et symbol på sandhed og menes at have evnen til at forudsige fremtiden (Nielsen, 2018), hvilket er det, som Black Mirror forsøger med sine utallige fremstillinger af potentielle fremtidige virkeligheder. Et revnet eller knust spejl betyder også syv års ulykke for den, der ødelægger det, hvilket ifølge gammel overtro samtidig er et symbol på en knust sjæl, da man mente, at ens spejlbillede var en afspejling af den menneskelige sjæl (Nielsen, 2018). I henhold til Black Mirror er den knuste sjæl tilsvarende den revnede tilværelse.
Dette kan desuden være et tegn, hvor afhængig mennesket er blevet af sociale medier, den digitale verden og generelt set af de rektangulære enheder. Ifølge Charlie Brooker er det nærmest et ritual, at man fra morgenstunden stryger fingeren hen over sin rektangulære enhed for at tjekke notifikationer fra digitale- og sociale medier (Youtube2, 2018, 06:14). Ritualet er ikke uden grund, for hver gang en notifikation dukker op på skærmen, belønnes hjernen med signalstoffet dopamin (Bleeg, 2017)
Dette påpeger Albert Gjedde, professor i Neurobiologi, og mener samtidig, at dette gør mennesket afhængig af smartphonen og der opstår en trang til hele tiden at tjekke, hvad der sker (Bleeg, 2017) Ifølge Albert Gjedde er smartphonen over tid blevet den fortrukne metode til at få et dopamin-kick på, da det blot forekommer ved et stryg eller tryk på en knap, som åbner op for den digitale- og sociale verden (Bleeg, 2017). Det er endnu uvidst, hvilke konsekvenser denne afhængighed har, men Neurobiologi professoren frygter, at det i fremtiden skaber generationer, som er mindre empatiske grundet en mere implusiv og tilfældig handlekraft, da planlægningstrangen og dagdrømmeriet forringes, fordi tankerne afledes af smartphones (Bleeg, 2017)
Ovenstående leder til begrebet omkring Augmented Reality, som nævnt i Del 1 Baggrund og introduktion. Afhængigheden af smartphonen, eller andre rektangulære enheder i dette tilfælde, opsluger i den grad mennesket og tilføjer en udvidet virkelighed til tilværelsen. Ligesom spillet Pokémon GO siden 2016 har skabt en Augmented Reality, hvor brugere verden over er draget ud på livets for at fange pokémons via deres smartphones (Riiser, 2019), giver flere episoder af Black Mirror, eksempelvis S03E04: San Junipero, anledning til en udvidet virkelighed. Tv-serien udforsker ligeledes førnævnte afhængighed, og ligefrem besættelse, af teknologien, som mennesket besidder. Efter Charlie Brookers udsagn er det ikke teknologien, som er skurken bag denne besættelse – men mennesket selv (YouTube1, 2014, 03:49)
SPOILER ALERT: I de kommende afsnit foretages beskrivelser af de tre udvalgte episoder fra de tre første sæsoner af Black Mirror. Disse beskrivelser afslører episodernes handlinger og er såkaldte spoiler alerts. Alle episodeafsnit, S01E03: The Entire History of You, S02E01: Be Right Back samt S03E04: San Junipero, rummer afsnittene Beskrivelse og Still-billeder. Still-billederne skal understøtte beskrivelserne og kommer oprindeligt fra de udvalgte episoder fra tv-serien Black Mirror, der kan streames via Netflix (© Netflix 20112017).
Ud over science fiction beskæftiger Black Mirror sig med genre som drama og thriller og derfor gøres der opmærksom på, at flere episoder indeholder grafiske iscenesættelser, der ikke altid er tilegnet sarte sjæle, i tilfælde af at specialevejleder og censor ønsker at se dem via Netflix. Dette kræver en Netflix konto, som alle nye medlemmer kan afprøve gratis de første 30 dage uden efterfølgende binding af et abonnement.
THE ENTIRE HISTORY OF YOU SÆSON 1 EPISODE 3
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Willow Grain hukommelsesimplantat
Ikon kredit © Redbubble (Redesign: CA)
Udgivelsesdato: 18. december 2011
Længde: 49 minutter
Udgiver: Oprindeligt Channel 4 (kan streames via Netflix)
The Entire History of You refererer til hukommelsesimplantatet, som en større del af befolkningen har indopereret bag øret i denne nær fremtidige virkelighed. Implantatet er navngivet Willow Grain og optager alt, hvad brugeren ser og hører. Ved hjælp af en lille fjernbetjening kan brugeren spole tilbage i hele deres historie, der er lagret i hukommelsesimplantatet og derved foretage en såkaldt ”re-do” af minderne, som ses direkte i brugerens øjnene eller på en tv-skærm. Brugeren har også mulighed for at slette minder fra Willow Grain, dog med risiko for syn- og hjerneskader.
The Entire History of You er skrevet af Jesse Armstrong og er den eneste episode i tv-serien, hvor Charlie Brooker hverken er forfatter eller medforfatter. Episoden er opstået på baggrund af den store mængde af data, som kan være i en enkelt chip (Hanley, 2017) Jesse Amstrongs idé var at vise, hvordan denne teknologi kunne omdannes til at bevare en livstid af data i noget, der var på størrelse med et riskorn (grain of rice) (Hanley, 2017), hvilket kan defineres som oprindelsen for hukommelsesimplantatets navn, Willow Grain. Samtidig gik Jesse Armstrongs tanker på, hvor vigtigt det er at kunne glemme i relation til at have succesfulde, menneskelige forhold (Hanley, 2017)
Det første møde med hovedpersonen i denne episode sker til et jobevalueringssamtale, som den unge advokat Liam Foxwell er til. Samtalen går ikke helt efter planen, da stillingen, som samtalen handler om, besidder problematikker af etisk og moralsk karakter, hvilket firmaet er afklaret med, men Liam virker ikke til at kunne affinde sig med det. Jobevalueringssamtalen ender tidligere end forventet og den unge advokat tager skuffet derfra i en taxa til lufthavnen, hvor han trods alt kan nå et tidligere fly hjem til sin kone Ffion Foxwell og tilslutte sig middagsselskabet, som hun er til. I taxaen ser Liam gentagende gange en re-do af jobevalueringssamtalen og er tilsyneladende plaget af arbejdsgiveren Max’ sidste ord:
Look, we really hope to look forward to seeing you again.
Max til Liam (Armstrong, 2011, 01:55) The Entire History of You
I scenen er Max tøvende i sit ordvalg, hvilket indirekte indikerer, at han ikke finder Liam som værende den rette til stillingen. Ved sikkerhedskontrollen i lufthavnen bliver Liam bedt om at vise en re-do af sine seneste 24 timer og uge.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019Minderne bliver afspillet og scannet i hurtig hastighed på sikkerhedskontrollens skærm og den unge advokat bliver godkendt i systemet og må tage sit fly hjem. Med et Willow Grain implantat er det dermed ikke nødvendigt med pas eller Boarding Pass for at erklære sin identitet og adgang til et bestemt fly, da det afklares via minderne, som er lagret i hukommelsesimplantatet.
Da Liam senere på aftenen ankommer til middagsselskabet, ser han sin kone Ffion have en samtale med en mand, han ikke genkender, Jonas, og Ffion bliver overrasket, da hun ser at Liam er ankommet til selskabet. Som aftenen fortsætter vækkes en bekymring omkring Ffion og Jonas hos Liam, da Ffion virker meget begejstret for Jonas og er den eneste, som griner af hans vittigheder. I middagsscenen ligger den unge advokat samtidig mærke til måden hvorpå hans kone kigger med længsel i Jonas’ retning. I denne scene fortæller en af middagsgæsterne, Hallam, hvordan hun er blevet gouged og altså har fået skåret sit hukommelsesimplantat ud, hvilket viser, at Willow Grain kan fjernes uden at foretage betydelige skader ved synet eller hjerneaktivteten.
Efter middagen tager Liam og Ffion hjem, hvor de i dagligstuen afspiller re-do’s fra deres 18 måneder gamle datters Willow Drain – højst sandsynligt for at tjekke op på babysitteren. Liam udspørger Ffion omkring Jonas og hvilket forhold, hun har haft til ham. Dette ender i et skænderi, hvor Ffion går utilfreds ind i soveværelset. Liam følger efter og undskylder sin opførsel. Parret har efterfølgende samleje (make up sex), mens de afspiller begge re-do’s fra tidligere og mere intime samlejesituationer, hvilket er et tegn på, at de slet ikke er tilstede sammen i nuet. Liam kan dog ikke ryste sine jaloux følelser af sig og afspiller gentagende re-do’s af middagen imens han drikker tæt. Tidligt om morgenen finder Ffion ham siddende fuld i dagligstuen med minderne fra middagen rullende over deres tv-skærm. De genoptager skænderiet fra aftenen forinden og i sidste ende indrømmer Ffion, at hun tidligere har haft et forhold til Jonas, som varede i seks måneder og da hun har fået nok af Liam og hans jalousi, går hun i seng igen.
For Liam slutter det dog ikke her. I sin fulde tilstand opsøger han Jonas og tvinger ham til at slette alle minder med Ffion Da Jonas i første omgang ikke vil gøre dette, bliver Liam voldelig og truer med at skære Jonas’ Willow Grain ud, hvis han ikke sletter minderne. For at sikre sig, at Jonas sletter alle minderne, får Liam ham til at vise det på en tv-skærm. Den unge advokat får sin vilje og imens Hallam, som tilbragte natten med Jonas, ringer efter politiet ser Liam sit snit til at forlade stedet. På vej hjem kører Liam dog galt i sin bil og da han kommer til bevidstheden igen, afspiller han en re-do af minderne før bilulykken for at få afklaret, hvad der skete hos Jonas. I Liams minde er afspilningen af Jonas’ minder med Ffion og her opdager den unge advokat et minde, der er foregået i hans eget soveværelse for 18 måneder siden.
I vrede vender Liam hjem og konfrontere Ffion med det, som han har set og stiller spørgsmål tegn ved, om deres datter er hans. Ffion indrømmer, at hun havde samleje med Jonas med forsikrer Liam om, at datteren er hans. I de efterfølgende scener kræver Liam, at Ffion viser et re-do af hendes nat med Jonas. Modvilligt går hun med til det og mindet viser, at hun havde ubeskyttet samleje med Jonas, hvilket bekræfter Liam i, at hans datter måske ikke er hans.
I slutscenerne er Liam er alene i huset, hvor han ser re-do’s af bedre tider med Ffion og datteren. I sin zombielignende tilstand går Liam ud på badeværelset, tager er barberblad og skærer ind til sit implantat, som han efterfølgende rykker ud med en negleklipper. Imens flakker minder med Ffion hen over skærmen, der til sidst går i sort. Dette kan være indikation på, at Liams udtagning af Willow Grain ikke har været succesfuld.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019You know when you suspect something? It’s always better when it turns out to be true.
Liam til Ffion (Armstrong, 2011, 38:55)
The Entire History of You
Liam siger ovenstående sætning til Ffion efter at have fundet ud af, at hende og Jonas har været intime sammen. Sætningen viser Liams besættelse i at finde frem til sandheden omkring sin kone og Jonas – og generelt hans besættelse af Willow Grain implantatet og afspilninger af re-do’s. Selvom man formoder noget, er det dog ikke altid bedre, hvis det viser sig at være sandt og i dette tilfælde har det ikke været bedre for Liam at finde frem til sandheden, da det førte til en jagt præget af besættelse – en jagt der i sidste ende ødelagde hans liv.
The Entire History of You kan siges at være et opgør med forestillingen om, at tiden går, idet man via re-do afspilningerne til enhver tid kan gøre fortiden nærværende. Dette kan dog gøre det svært at være tilstede i nuet, hvilket er tilfældet for episodens hovedperson, der i sidste ende oplever den yderste konsekvens af re-do afspilningerne, som skaber en besættelse af fortidens minder. Dertil kan det antages, at den digitaleog teknologiske udvikling generelt kan gøre det svært for mennesket at være tilstede og leve i nutiden, hvilket kan være på baggrund af smartphone afhængigheden Neurobiologi professor Albert Gjedde påpeger, som nævnt i Kapitel 5 Black Mirror. Dette giver anledning til overvejelser omkring værdien i at kunne glemme eller fortrænge minder, hvilket forfatteren af episoden, Jesse Armstrong, som sagt selv havde tanker omkring. Det er måske slet ikke fordelagtigt, at kunne kontrollere, hvad man husker og glemmer, hvorfor disse overvejelser berøres nærmere i afsnittet Menneskelige værdier
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
I den skriftlige fremstilling af specialeafhandlingen bliver det sidste punktum sat i Kapitel 8 Perspektivering. Det sidste punktum i relation til, hvilken indflydelse idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens har på det moderne verdensbillede og menneskesyn, kan på nuværende tidspunkt ikke sættes, idet kunstig intelligens som forskningsfelt konstant er i udviklingen. Dog kan der på baggrund af specialets første spadestik i udgravningen af problemstillingen, foretages en foreløbig konklusion af førnævnte, hvilket sker i Kapitel 7 Konklusion.
På baggrund af en forforståelse omkring kunstig intelligens, der omfatter det tidligere projekt, kurser og forelæsninger om emnet samt den opstillede problemstilling har specialeafhandlingen bevæget sig rundt i den hermeneutiske cirkel, hvor der gennem fortolkning er opstået en ny forståelse omkring kunstig intelligens. Fortolkningen har bestået af beskrivelse, analyse og refleksion igennem bearbejdningen af den udvalgte forskningslitteratur samt science tv-serie Black Mirror.
Overordnet set giver forskningslitteraturen fra Ray Kurzweil: The Singularity is Near (Kurzweil, 2005), Kevin Warwick: The Cyborg Revolution (Warwick1, 2014) og Alan Turing: Computing Machinery and Intelligence (Turing, 1950) et billede af et moderne verdensbillede og menneskesyn, som er præget af den transhumanistiske dagsorden, der tilsigter stærk kunstig intelligens i form af cyborgs og intelligente robotter. Tv-serien Black Mirror er et eksempel på litteratur- og filmgenren science fiction, som afspejler denne tankegang, hvilket er gældende for de tre udvalgte episoder, beskrevet i afsnittene S01E03: The Entire History of You, S02E01: Be Right Back samt S03E04: San Junipero, hvor både cyborgs og intelligente robotter er en del af dette moderne verdensbillede og menneskesyn.
Samtidig er det i begge henseender et formål at få mennesket til at reflektere mere over den digitale- og teknologiske udvikling samt hvor forskningen i og udviklingen af kunstig intelligens bærer mennesket hen, hvilket som sagt er en form for persuasion, der tilsigter at ændre menneskets holdning til udviklingen og acceptere den transhumanistiske dagsorden. I den udvalgte forskningslitteratur og science fiction tv-serie Black Mirror fremstilles altså måden hvorpå det moderne verdensbillede og menneskesyn ”programmeres” eller ”installeres” på ny.
Det kan dermed udledes, at der forekommer et samspil mellem den udvalgte forskningslitteratur og tv-serien inden for litteratur- og filmgenren science fiction – og altså et samspil mellem det moderne verdensbillede og menneskesyn, som idéerne og den faglige debat i forbindelse med forskning i og udvikling af kunstig intelligens belyser og som det kommer til udtryk og diskuteres inden for litteratur- og filmgenren science fiction, hvilket bekræfter den opstillede problemstilling. I denne sammenhæng kan det sige, at det sidstnævnte moderne verdensbillede og menneskesyn hele tiden må være til diskussion, grundet det fiktive aspekt, hvor science fiction afspejler flere former for cyborgs og intelligente robotter.
Black Mirror repræsenterer blot litteratur- og film genren science fiction i specialeformat og udgør blot en tvserie, ud af mange andre serier, film og tekster, som udtrykker idéerne og debatten i forskning i og udvikling af kunstig intelligens, der ses af teorierne omkring cyborgs og intelligente robotter, fra den udvalgte forskningslitteratur, som er udformet af Ray Kurzweil: The Singularity is Near (Kurzweil, 2005), Kevin Warwick:
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
The Cyborg Revolution (Warwick1, 2014) og Alan Turing: Computing Machinery and Intelligence (Turing, 1950). Som tidligere nævn er Terminator scenariet også et eksempel på en stærk kunstig intelligens inden for begreberne omkring cyborgs og intelligente robotter, der er opstillet i dette speciale, hvor spillet Pokémon GO viser en Augmented Reality på baggrund af kunstig intelligens.
Alt dette giver anledning til forskellige etiske problemstillinger, som specialeafhandlingen bringer eksempler på i afsnittene Afhængig af teknologien, Menneskelige værdier, Overvågning, hacking og privatliv, Gudemennesket og ikke mindst Den dyrebare tid. Disse problemstillinger kan siges at være væsentlige overvejelser og betydelige refleksionsspørgsmål omkring et moderne verdensbillede og menneskesyn, hvor teknologien er præget af stærk kunstig intelligens, cyborgs og intelligente robotter. Det er overvejelser og refleksion som mennesket må påbegynde og tage stilling til i den nuværende eksistens, der jo reelt set allerede er omfattet af forskellige eksempler på cyborgs, herunder Kevin Warwick og Mohsen Minaei.
Der er stadig meget at udforske og udgrave i forskningen i og udviklingen af kunstig intelligens – og om man på sigt kan skabe en fuldkommen efterligning af den menneskelige bevidsthed, eller skabe intelligente robottor, der besidder en intelligens, som overgår den menneskelige, kan kun fremtiden vise. I relation til dette vil perspektiveringen byde på betragtninger omkring, hvordan litteratur- og filmgenren science fiction, muligvis, kan blive inspireret til at bruge nuværende teknologier inden for kunstig intelligens, hvor spillet Pokémon GO anvendes som eksempel herpå.
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen // 20172328 // 3. juni 2019
I henhold til specialeafhandlingens fund og konklusion giver perspektiveringen som sagt anledning til overvejelser omkring, hvilke eksisterende teknologier inden for kunstig intelligens, som man i litteratur- og filmgenren science fiction potentielt kan blive inspireret til at anvende. På baggrund af det omtalte spillefænomen, Pokémon Go, hvor persuasion spiller en stor rolle, ligesom i selve specialeafhandlingen, gennemgås modellen The Functional Triad af BJ Fogg (Fogg, 2003, s. 25-26). Modellen har til formål at belyse, hvilken form for persuasive teknologi Pokémon GO spillet besidder.
tilvirkning på baggrund af teori og model (Fogg, 2003, s. 25-26)
Det kan på baggrund af The Functional Triad udledes, at Pokémon GO spillet er baseret på rollen som Social Actor, idet systemet kan kategoriseres som en interaktiv teknologi, hvor brugerne reagerer på spillet, som var det et andet menneske (Fogg, 2003, s. 26). Det er en interaktion som forekommer, når brugerne går på pokémon jagt i denne udvidede virkelighed, Augmented Reality, og bliver belønnet med de pokémons, der bliver i deres pokéballs.
Samtidig bliver brugerne påmindet, om, når der er en pokémon i nærheden, som kan fanges, hvilket sker via notifikationer, der sendes igennem spillet. Her ses persuasion i form af punktet Rewarding people with positive feedback under Social actor, hvor brugerne belønnes med positiv feedback i form af pokémons og notifikationer (Fogg, 2003, s. 25).
Specialeafhandling ved Aalborg Universitet Kunstig intelligens i det moderne verdensbillede og menneskesyn
Cecilie Andreasen// 20172328 // 3. juni 2019
Pokémon GO er dog mere end blot en virtuel, nostalgisk verden, der repræsenterer et fint barndomsminde. Det er samtidig en måde hvorpå brugerne kan gå ned i vægt. Dermed gøres der brug af Modeling a target behavoir or attitude, der under Social actor skaber persuasion, der modellere en adfærd eller attitude hos brugerne (Fogg, 2003, s. 25). I dette tilfælde bliver brugerens adfærd modelleret til at være mere aktiv på baggrund af denne virtuelle, nostalgiske, interaktive og udvidede virkelighed. Man kan i dette tilfælde sige, at brugerne måske bliver så opslugte af denne Augmented Reality, at de ikke opfatter, at de er i færd med et vægttab. Social actor er overordnet set med til at skabe relationer mellem mennesket og teknologien, hvilket Pokémon GO spillet altså er eksempel på. I nedenstående ses screenshots fra spillet.
Figur 8 Fire screenshots fra Pokémon GO spillet der overordnet set skal illustrere spillets gang fra brugerens synsvinkel. Kilde: Pokémon GO. Fotokredit © Pokémon GO (Niantic, Inc.)
Social actor kan på sin vis anvendes inden for litteratur- og filmgenren science fiction. I henhold til tv-serien Black Mirror kan denne persuasive teknologi integreres i mere interaktive serieoplevelser, blandt andet på baggrund af inspiration fra filmen Black Mirror: Bandersnatch, som er et eksisterende eksempel på en interaktiv film, hvor seerne undervejs er med til at træffe beslutninger på vegne af hovedpersonen.
Hvis skaberen Charlie Brooker, og science fiction forfattere generelt, skulle gå hen og blive inspireret af Pokémon GO, og spillets persuasive teknologi, der kan gøre det muligt at skabe større relationer mellem mennesket og teknologien, skal de imidlertid være opmærksomme på følgende: Når der appelleres til følelser, især nostalgiske følelser i denne forstand, skal man passe på ikke at overtræde den hårfine grænse mellem etisk og uetisk persuasion og som sagt være bevidst om modtageren, målgruppen, som budskabet skal ud til og eksempelvis gøre brug af begrebet omkring kairos til at afgøre, hvornår det er mest gunstigt at udfolde persuasion og dermed budskabet (Jakobsen2, 2017, s. 9).